Fordybelsesopgave inden modul 2

Transkript

1 Fordybelsesopgave inden modul 2 Navn, arbejdssted, -adresse: Louise Cloos Toftdal, Region Sjælland, Sygehus Syd (Nyk. F. Sygehus), [email protected] Fokusområde: Udarbejde standardiseret undervisningsmateriale til hjerteholdene. Indtil modul 2 vil jeg: Forsøge, via leder, specialeansvarlig fys og kollegaer i medicinsk gruppe, at få tematiseret indholdet af hjerteholdstræningen og herunder særlig manglen på tværfaglig undervisning. Kort beskrivelse af hjemmeopgaven: Vores hjertehold har hidtil kørt uden nogen form for struktureret undervisning hverken tværfaglig eller fysioterapeutisk. Min holdning har derfor været, at det var hjerteholdstræning og ikke hjerterehabilitering vi udbød på Nyk F sygehus. Desuden er vi en lille gruppe, der tit er trængt på personaleressourcer, hvorfor der er forskellige terapeuter ind over hvert hold. Sammenholdt med manglen på overordnet struktur / program for 8ugers rullet, medfører det en stor risiko for, at det er meget divergerende udbytte, deltagerne får ud af træningen. Mål: Integrering af erhvervet viden om nuværende evidens, så dette afspejles i et minimumskriterie for den enkelte træningssession. Især vigtigt, da vi er mange skiftende terapeuter ind over og har rullende optag derfor meget store udsving i udbyttet af de enkelte forløb. Indførsel af struktureret undervisning hvis ikke muligt tværfagligt, så i det mindste i forhold til den fysioterapeutiske indsats dvs. omhandlende træningens effekt på sygdommen. Hvordan er det gået: På grund af den praktiske strukturering på geografien, hvor det er hjerteambulatoriet der er tovholder for det ambulante forløb, har vi i fysioterapien kun begrænset indflydelse på forløbet. Der er en overordnet holdning til, at det ikke kan være anderledes end det er nu og at det ikke er vores ansvar at få tværfaglig undervisning op at køre. Derfor fokuseres på, at få udarbejdet en enkelt lektion med undervisning i træningens effekt på sygdommen. Materialet udarbejdes af de terapeuter i medicinsk gruppe, der varetager hjerteholdstræning og er endnu ikke færdigt, men har en deadline på 1/ En fastlagt plan for hvad træningen skal indeholde i 8 ugers rullet, er der ikke stemning for, da den enkelte terapeut skal være fri til selv at bestemme indholdet af træningsgangen. Men da der viser der sig et behov for, nede på den enkelte træningsgangs-niveau, at definere, hvad en hjerteholdssession minimum bør indeholde mht træningstyper, intensitet og varighed, for at sikre en ensartethed af udbyttet, udarbejdes en træningsstandard ifht. evidensen for træning til de enkelte diagnoser. Overvejelser: Ressourcerne i form af træningsfrekvens og tid/gang ligger helt fast og nye tiltag skal derfor udfoldes indenfor denne ramme og være kost-neutral. I stedet for at udbrede tilbuddet til noget større og bedre, må der i stedet fokuseres på at optimere kvaliteten i det eksisterende tilbud. Ændring i tilbuddet forudsætter enten en øget prioritering af området i fysioterapien ( feks i form af et fremtidigt udviklingstiltag / indsatsområde) eller øgede ressourcer ( primært i form af øget timetal).

2 Evidens, hjerterehabilitering: TEST: Aerob kapacitet: validiteten af Borg 15testen er til diskussion men da værdigt alternativ ikke forefindes endnu, bibeholdes testen indtil videre. MEN: ekstra opmærksomhed bør lægges på interog intratester reliabiliteten. Derfor vigtigt med udførlilg testprotokol og minutiøs overholdelse af denne samt at afstemme den praktiske udførelse med de relevante kollegaer, så konsensus om udførelsen opnås. Styrketræning: Testen med RM-test. Da 1RM er risikabel for bl.a. ptt. med svigt, er det tilrådeligt at teste på 3-5 RM og så derfra omregne den pasende belastning. Erfaringen er, at ptt. ikke presser sig selv nok derfor en terapeutisk opgave, at vælge rigtigt (tung) belastning og anskueliggøre for pt., hvorfor dette er vigtigt. Hvis både aerob træning og styrketræning indgår i forløbet, skal begge dele starttestes og retestes. ISKÆMISK HJERTESYGDOM: Anbefalede Intensitet Varighed Frekvens Dosis / forløbslængde træningstyper: Aerob træning 50-80% af Maximal Arb. Kapacitet (Vo2max, maks HR) min / træningspas 2-5 gange / uge. Effekt efter 4 uger og denne øges, ved fortsat træning. Anbefalingen er 12 uger, primært af hensyn til inducering og fastholdelse af nye vaner. Der ses ingen større effekt på reduktion i mortalitetsratio, ved samlet større træningsmængde. Aerob selvtræning (gang). Lavintensitet (snakkegrænse) 30 min. Dagligt Både intensitet og varighed øges i samråd med træningspersonale, i takt med, at den aerobe kapacitet stiger. Styrketræning God evidens for træningseffekt, i form af signifikant reduktion af mortalitetsratio (både ACM- og CVD-mortality) og sygdomspatogenese, da træning indvirker positivt på den kardiovaskulære risikoprofil (BT, LDL/HDL-ratio, kropsvægt og Glykæmisk kontrol). Derved øges den kardiorespiratoriske fittness og myokardiets iltbehov falder, ved en given belastning. Det anbefales at træne aerobt, eller en kombination af aerobt og styrketræning, struktureret som kontinuert eller intervaltræning (Håndbog i Fysisk Aktivitet). HJERTESVIGT: Anbefalede træningstyper: Aerob træning, overordnet Intensitet Varighed Frekvens Dosis / forløbslængde 40-80% af maks iltoptag/ max HR(??) = på Borg skalaen min. / gang 2 7 gange / uge. Efter 4 uger ses effekt, som øges, ved fortsat træning og er størst i studier med mere end 12 ugers intervention.

3 Aerob træning ved meget lav arb.kapacitet (<40W) Aerob træning ved lav arb.kapacitet (40-80W) Aerob træning ved moderat arb.kapacitet (>80W) Styrketræning % af Vo2max??(= Borg 12-14) % af Vo2max?? (= Borg 12-14) % af Vo2max (=Borg 14-17). Da der er risiko for at belaste hjertet for meget ved styrketræning, anbefales, ved lav arbejdsevne, at træne unilateralt, i intervaller, på feks 30 % af én RM min/ gang. Mange gange om dagen. 15 min 1-2 daglige træningsperioder. 3 x / uge. 3 måneder. Stor dosis (> 1 time x 3/uge i min 10 uger) giver bedst effekt. Der er evidens for træningseffekt på antal svigtrelaterede indlæggelser, livskvalitet og funktionsevne, men ikke på mortalitetsratio. Der anbefales aerob træning, evt. kombineret med styrketræning, men der er ikke evidens for bedre effekt af træningen ved kombinationen (Håndbog i Fysisk Aktivitet). Flere studier har vist gavnlig effekt af intervaltræning tillige til patienter med meget lav arbejdskapacitet. Det anbefales, at aerob træning kombineres med styrketræning. Svigt ptt., der testes til at have moderat arb.evne ved symptomlimiteret arb.test, kan trænes på samme måde som iskæmi ptt. (Dansk Kardiologisk Selskab). HYPERTENSION: Aerob træning Styrketræning Intensitet Varighed Frekvens Dosis / forløbslængde Skabelon for indholdet i en hjerteholdstræning: Aktivitet Intensitet, start Varighed Mål Praktiske overvejelser Opvarmning Startende lavintensivt, Borg 10-12, men Ca. 10 min. Øge fysisk og psykisk parathed til træning.

4 intervalvist nå Borg Ergometercykling 80% af opnået watt i Borg 15 test. 5 min på dette niveau skulle medføre Borg 15. Trappegang Svigt: Borg (afh. af arb.kap). Iskæmi: Borg Cirkeltræning Svigt: Borg (afh. af arb.kap). Iskæmi: Borg Fartleg Svigt: Borg (afh. af arb.kap). Iskæmi: Borg Gang / løb på tid. Svigt: Borg (afh. af arb.kap). Iskæmi: Borg Styrketræning (maskiner) Starter på 15 RM i 3 sæt. Så høj intensitet som muligt, i form af ret belastning og hurtige skift min. At kunne holde 10 min min / deltager / gang. 2 sæt på 8-10RM To muligheder: opdeling i 2 deltagere x 4, der følges ad og hjælper hinanden med indstilling og tælling. Alternativt kan fire styrketræne, mens resten feks cykler. Træningen kan være tilrettelagt som kontinuert, eller i intervaller (anbefales til ptt. med meget lav arb.kapacitet), f.eks. i form af gang, løb, stepmaskine, cykling, roning eller trappegang). Den aerobe træning bør formentlig suppleres med styrketræning og træningsintensiteten øges, efterhånden som den aerobe kapacitet stiger (DCS Holdningspapir). Temaer på 8 ugers rul: UGE Aktiviteter Afkrydsning ved udførelse 0 Starttest.

5 Gennemgang af mappe. Aflevere anamneseark. 1 Instruktion i anvendelse af Borg 15 som mål for træningsintensitet. Intervaltræning på cykel. 2 Cirkeltræning 3 Styrketræning i maskiner. Gennemgang af styrketræningsgrundprogram. 4 Fartlege 5 Gulvøvelser. Gennemgang af hjemmetræningsprogram. 6 Udendørs aktivitet (f.eks. stavgang) 7 Bassin 8 Sluttest. Evaluering (?)

6 Hjemmeopgave Birgit Pedersen, Hillerød Hospital, Fokusområde Jeg har hjerteinsufficenshold (8 pt.er) sammen med en anden fysioterapeut. Holdet træner 2x ugl. En time Der er løbende tilgang til holdet. Pt.er der henvises til holdet fra hjertesvigtsklinikken og ligger i NYHA gruppe II og III. LVEF ligger oftest mellem 20 og 40 %. Før start på hjertehold er der en individuel samtale om livsstil, der laves træningsmål med pt. og der foretages en 6 min. Gangtest. Gentages ved afslutning. Alle er udstyret med pulsmåler under træningen. Borg og puls noteres undervejs i skema. Vi har indtil nu efter opvarmning, kørt cirkeltræning hvor styrketræning indgår i nogle af de 6-8 stationer. Vægten som bliver brugt ved styrketræningen har været efter skøn. Inden modul 2 vil jeg: Gøre nogle erfaringer med brug af test for styrke, til patienter med hjerteinsufficens og som samtidig har mange følgesygdomme og er relativt muskelsvage. Forsøge at få testet alle 8 pt. i benpres med 8 RM. Lave et træningsskema som den enkelte pt. kan udfylde undervejs (se vedhæftet fil). Formål At styrketest kan indgå i den individuelle forundersøgelse, så patienterne fra start på hjertehold, kan træne styrke så optimalt som muligt. Hvordan Inddrage kollega på holdet, i første omgang for at holde gang i de pt.er der ikke testes. Senere for at supplerer hinanden med test. Dele holdet i to, så halvdelen kan styrketræne ved fire stationer mens den anden halvdel cykler. Giver mere tid ved den enkelte station. Teste den enkelte pt. og informere grundigt om præcis måde at træne på og brug af træningsskema for benpres. Selvevaluering Pga. min egen ferie i uge 7 og herefter flytning af træningslokaler i uge 8, når jeg kun at have holdet én gang før opgaven skal afleveres. Jeg har nået at teste fire patienter i benpres. Flere af de testede pt.er havde ved forsamtalen sat som et af deres mål, at de gerne ville øge styrke i U.E. og de tog godt imod min forslag om test af styrke i benpres og herefter træning med den vægt vi når frem til efter skema. Vægten blev for alles vedkommende sat op. Alle kunne gennemføre 8 til 10 gentagelser med den testede vægt. Øgning af vægt fordeler sig således: Pt.1 fra 60kg til 90kg. Pt.2 fra 30kg til 50 kg. Pt.3 fra 60kg til 130 kg. Pt.4 fra 60kg til 90kg. Altså en betydelig vægtøgning for alles vedkommende. Ingen gav under og efter testen udtryk for gener som brystsmerter eller knæsmerter, ved den valgte vægt. Flere har følgesygdomme som let sequelae efter apoplexia cerebri, muskelgigt og overvægt. Da pt.erne har pulsmåler på, kunne vi også se at der for de tre vedkommende ikke var væsentlig pulsøgning. Mens den sidste som er kendt med atrieflimren kortvarigt fik høj puls. Alt i alt en positiv oplevelse. Det fungerede godt med at dele holdet. Der blev mere tid til styrketræning ved at antal stationer i cirkeltræning formindskes og blev koncentreret omkring styrketræning. Fremtid: Jeg skal nu teste de sidste pt.er og inddrage min kollega noget mere. Der skal følges op på hvordan pt.erne fortsætter med træningen. Forestiller mig at de skal retestes ca. hver fjerde uge, eller når de er oppe på at kunne lave gentagelser i hvert sæt. På længere sigt vil jeg gerne lave test for nedtræk med O.E. (En enkelt pt. har allerede efterspurgt dette). Der har ikke været ny pt. til forsamtale i perioden, men jeg vil gerne indføre at første RM- test af styrke på dette tidspunkt.

7 Træningsskema til benpres NAVN:. Sådan gør du: Sæt dig godt tilbage på sædet med ryggen tæt mod ryglæn. Placer hver gang dine fødder i samme højde på pladen foran dig. Fødderne skal være i skulderbreddes afstand og må gerne vende lidt udad. Kør sædet så langt frem du kan og skub dig derefter bagud i en langsom, glidende bevægelse. For at ikke at overbelaste knæene, skal du undgå at låse knæene i fuld stræk. Stop bevægelser når knæene stadig har en lille bøjning. Bøj herefter benene langsomt igen, til du er tilbage ved startpositionen. Hold pause 2 minutter mellem sættene eller fortsæt til ny station, hvis cirklen køres to gange. Når du kan lave mere end 12 gentagelser skal vægten retestes med fysioterapeuten. Træningsskema BENPRES uge1 uge 2 uge3 uge 4 dato antal gange 2x8 2x8 2x8 2x8 vægt dato antal gange vægt dato Antal gange vægt uge 5 uge 6 uge 7 uge 8 uge 9 uge 10 uge 11 uge 12

8 Hjemmeopgave til fysioterapeutisk træning af hjertepatienter. Navn: Finn Andersen Arbejdssted: Vesthimmerland kommune Privat: Fokusområde: Vi arbejder i to kommuner, og i den ene kommune har vi begrænset ressourcer i forhold konditionsmaskiner. Vi har derfor brugt meget cirkeltræning, hvor vi har haft 12 stationer/øvelser. Borgerne er ved hver station i 3 min og skifter så til næste station. Øvelserne er skiftevis kondition og styrketræningsøvelser. Øvelserne har været meget øvelser på gulv, og det har været svært at progrediere og regrediere intensiteten, så borgerne mærker hvordan de forskellige Borg skala trin føles. I den ene kommune har vi en del konditionsmaskiner, og jeg vil derfor prøve at lave længere intervaller med konditionsmaskiner i min. 10 min, så borgerne kan prøve at arbejde med forskellige intensitet, og ramme borg 15, hvor de både får kondition og sundhedseffekt. Kort beskrivelse af den praktiske fremgangsmetode: Jeg blev enige om med min fysioterapeut kollega om, at dele holdet op i to, så den ene halvdel arbejder med konditionstræning i 25 min sammen med mig, og den anden halvdel lavede boldøvelser med stor bold med min kollega. Bagefter lavede jeg så konditionstræning med den anden halvdel. Vi har 1 crosstrainer, 3 cykler, og 1 gangbånd. De skulle være på en konditionsmaskine 12 min, og så skulle de skifte maskine, så de prøvede en anden slags konditionsmaskine. Dog var det ikke muligt, at alle kunne prøve en anden type konditionsmaskine end cyklen, så de tog to omgange på den. Mens de konditionstrænede skulle de læse snakketest teksten op, så både de og jeg kunne høre om de var nået op på borg 15, og derved noget et niveau, hvor de får en konditionsmæssig effekt af træning. Samtidig skulle de undervejs og efterfølgende vurdere, hvor de lå på borgskalaen. Hvordan er det gået: Jeg synes det gik rigtig godt, da borgerne prøvede at være i gang over længere tid uden pause. Samt de borgere som normalt ikke pressede sig så meget, var nemmere at øge i intensitet, da vi har haft undervisning om vigtigheden af borg 15, og ved denne træning fik de indsigt i, hvordan borg 15 mærkes. Yderligere at man sagtens kan motionere i lang tid, selvom man er forpustet og det er hårdt. Generelt fik de alle en større indsigt i, hvordan konditionstræning skal mærkes på egen krop, samt hvordan den rette intensitet skal føles, således de opnår en bedre indsigt, hvordan de skal tilrettelægge og ikke mindst ved hvordan træningsintensiteten skal være i forhold til at gøre noget godt for deres hjertesygdom efter endt rehabilitering. Refleksion: Jeg synes, at der kommer større sammenhæng mellem undervisningen om fysisk aktivitet og selve vores træning. Vi underviser om borg 15, og sundhedsstyrelsens anbefalinger med 30 min om dagen med både moderat intensitet i 20 min og 10 min med høj intensitet, samt at man 2 gange om ugen laver motion med med moderat til høj intensitet. Derfor giver det bedre sammenhæng for borgerne, at vi bruger borg skala, så de lærer kropsmæssigt, hvordan de forskellige intensiteter føles på egen krop.

9 Derudover får de en bedre kardio træning ved, at de skal lave konditionstræning over længere tid, hvorved andelen af den aerobe træning bliver større, da store dele de første minutter er næsten ren anerobe processor. Yderligere er det nemmere at hjælpe den enkelte i forhold til intensitet, hvis de har iskæmiske symptomer under træning, og derved finde den rette intensitet lige under deres iskæmiske grænse. Efter endt konditiontræning skulle de skrive deres resultater op, som belastning, distance, tid m.m., og derved kan de løbende se, om de får bedre kondition, ved de f.eks. kan cykle ved højere intensitet på samme borg trin. Derved får de også større indsigt i øget fremgang under rehabiliteringsforløbet. Vi snakket om i teamet, at vi vil lave mere af denne træning i fremtiden, ved at vi nogle gange stadig laver cirkeltræning og andre gange dette nye tiltag..

10 Navn, arbejdssted, adresse: Lars Tang, CopenHeart, Helena Tjalk-Sørensen, CopenHeart, Rigshospitalet, Fokusområde: Styrketest af UE i benpres. Ifl. træningsdagbogen i CopenHeart skal patienterne RM testes 3. eller 4. træningsgang. Da det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at teste 1RM på disse patienter, estimeres 1RM ud fra et givent RM. Det vil vi have fokus på: estimere 1RM ud fra 3-10RM ensrette procedure og udførelse for test af RM i CopenHeart udarbejde protokol for testning af RM i CopenHeart Hvordan: Hver fysioterapeut udførte hver én test gang på en udenforstående testperson som kunne give feedback på forskellen i proceduren. Herefter blev en fælles protokol udarbejdet jf. rettelser og retningslinjer fra modul 1. Vi har testet en patient ud fra denne protokol jf. træningsdagbog i CopenHeart. Vi var opmærksomme på indstillinger af benpres, ledstilling samt at øge belastning betydeligt fra tidligere træningsgange. Vi besluttede at det var tilladt, at patienten måtte få et start skub, at der måtte være tilråb undervejs og at både patient og fysioterapeut kunne stoppe testen(se uddybning i protokol). Patienten kunne i første forsøg tage 10 reps og havde overskud til flere, så vi stoppede ham og han fik en pause. Dernæst puttede vi en del mere vægt på og patienten nåede 7RM i andet forsøg. Selvevaluering: Vi fik estimeret 1RM ud fra 7RM, alle tre fysioterapeuter i CopenHeart deltog og vi fik senere samme dag foretaget småjusteringer i protokollen som nu endelig indgår for testning af RM i CopenHeart. Yderligere blev det fastlagt hvordan data skulle noteres til videre brug.

11 Det var godt at være sammen alle tre om testen og se/prøve hvordan vi får mest ud af vores patienter, så de får mest ud af deres styrketræning med korrekt belastning særligt for projektet, men i høj grad også patienterne.

12 Navn, arbejdssted, adresse: Lena Sølvberg Holm, Billund Kommune, Birgitte Plagborg Skygebjerg, Billund Kommune, Fokusområde: Organisering af fase 3 hjerterehabilitering i Billund Kommune med evt. udvidelse til fase 2b og fase 3. Indtil modul 2 vil vi: Kortlægge patientgrundlag Omorganisere fase 3 hjerterehabilitering i Billund Kommune Udarbejde pjece til udlevering til sygehusene Udarbejde hjertemappe til deltagerne Kontakte de sygehuse hvorfra vi modtager hjertepatienter Arrangere møde med sundhedskoordinator Undersøge om vi må udvide tilbud med fase 2b Fordybelsesopgave inden modul 2: Formål, middel, hvordan: Kortlægning af patientgrundlag for at sikre os, at der var et fundament, at arbejde ud fra: Tidligere er det meget få, som er henvist til fase 3. Igennem møde med sundhedskoordinator og SVS Grindsted har vi fundet frem til, at der i 2011 på SVS Grindsted var 51 som havde gennemgået fase 2a og 2b rehabilitering. Tabeller fra sundhedskoordinator viser, at 59 borgere fra Billund kommune har været tilknyttet et medicinsk hjerteforløb. Vejle Sygehus har over telefon oplyst, at de max. har 20 hjertepatienter fra Billund Kommune om året. Billund Kommune har i 2011 haft 19 hjertepatienter igennem fase 3. Omorganisering af fase 3 hjerterehabilitering for at optimere det nuværende tilbud: Vi har forlænget forløbet fra 7 uger, 2 x ugentlig træning af 1 times varighed, til 12 uger, 1 x ugentligt af 1,5 times varighed. Dette, grundet evidens for, at fastholdelse af livsstilsændringer er mest optimal, hvis det sker over en længere periode. Mere inddragelse af de pårørende, idet det psykologisk kan være en tryghed for den pårørende, at se den anden aktiv. Det kan efterfølgende være nemmere at fastholde sine livsstilsændringer hvis man er to. Flyttet træningen fra ældrecenter til Ambulant Genoptræning, idet det kan virke demotiverende, at skulle komme på et ældrecenter som velfungerende hjertepatient. For at undgå at tabe patienterne mellem fase 2 og 3 er der påbegyndt løbende optag, da vi vurderer, at der bør være belæg herfor i forhold til patientgrundlag. Pjece er udarbejdet (se bilag)

13 Hjertemappe til deltagere er udarbejdet indeholdende: Seddel over hvad man skal huske, samt hvad man er ansvarlig for inden og under træning. Kalender med datoer for de forskellige ude af huset aktiviteter samt medtræning for pårørende. Borg Skala og information om denne. Træningsskemaer. Kontakt til samarbejdssygehusene: For at optimere samarbejdet, så der ikke at tabes for mange patienter mellem faserne. Der er aftalt et møde med forløbskoordinator og fysioterapeuter på hjerteområdet på Vejle Sygehus den 9. marts, hvor både de og vi kan informere om vores tilbud (pjecen er sendt til dem). Og hvor vi desuden skal være med i træningen. Vi har holdt møde med Grindsted sygehus, pjecen er udleveret, og de vil være opmærksomme på, hvordan fase 3 bliver fremlagt, så det skal fravælges, hvis man ikke ønsker at deltage. Desuden er det aftalt, at vi i fremtiden vil mødes en gang eller to om året, for på denne måde at optimere samarbejdet. Møde med sundhedskoordinator for sundhedsfremme og forebyggelse for at få godkendt vores tiltag: Det blev på mødet aftalt, at lægerne skal have mulighed for, at henvise direkte til hjerterehabilitering fase 3. Der skal udarbejdes en pjece de kan udlevere til patienterne. Der skal tages kontakt til praktiserende læge, med i kommunalt fagligt udvalg, som så skal give informationer videre til resten af de praktiserende læger. Det skal være muligt for borgeren selv at kunne henvende sig. Pjecer skal udarbejdes til at have liggende på biblioteker og andre steder, samt annoncer og artikel i avis. Der vil i fremtiden blive arbejdet på et samarbejde med andre kronikker som type 2 diabetes, for at holdet bliver fyldt op, så man får fyld udbytte af gruppedynamikken. Der skal laves et oplæg til politikkerne, hvor evidensen for, at træning har effekt, bruges til at få flere penge til området. Udvidelse til fase 2b Efter møde med sundhedskoordinator samt leder af rehabilitering, blev der foretaget en vurdering omkring tilbagetrækning af fase 2b til Billund Kommune i forhold til det økonomiske aspekt. Ved både at tilbyde fase 2b og fase 3 i kommunen, håber vi flere patienter føres direkte fra fase 2b til fase 3 og derved mindske frafaldet. Den blev det fra vores leder oplyst, at Billund Kommune i fremtiden vil kunne tilbyde fase 2b (14 dages træning, 2 gange ugentligt). Selvevaluering: Der har været stor velvilje og godt samarbejde omkring vores nye tiltag, både på ledelsesniveau og fra sygehusenes side. Vi synes, vi har nået meget på 2 uger og er spændte på, om de nye tiltag vil gøre, at vi taber færre patienter mellem faserne.

14 Har du spørgsmål? Er du meget velkommen til at kontakte Rehabilitering Sydtoften Grindsted Tlf: Telefontid mellem 8-10, 13-14, fredag mellem Fysioteraput Lena Sølvberg Holm Fysioteraput Birgitte Plagborg Til Billund Kommune dig som er hjertepatient

15 og har deltaget i et rehabiliteringsforløb på sygehus Fysisk aktivitet er en del af behandlingen Er du hjertepatient, og har du deltaget i et rehabiliteringsforløb på Vejle sygehus, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg eller Grindsted vil du blive tilbudt at fortsætte din rehabilitering i Billund Kommune. Vi tilbyder: - Start og slut test i form af enten cykeltest eller gangtest. - Træning 1 x ugentligt i 12 uger tirsdage fra til Undervisning i træningens effekt på kredsløbet. - Introduktion til lokale motionstilbud. - Støtte og vejledning til udslusning og fastholdelse i lokale motionstilbud og til anden motion. - Ideer til hvordan motion bliver en naturlig del af hverdagen. - Tilbud til pårørende om deltagelse ved ude af huset aktiviteter. Pårørende tilbydes desuden at træne med 1 x på Ambulant Genoptræning.

16 - Telefonisk opfølgning efter 6 mdr. og 12 mdr. Opfølgningen tager udgangspunkt i fysisk aktivitet og livsstil. Du må gerne kontakte os, inden du har afsluttet dit forløb i Vejle, Esbjerg eller Grindsted så opstart i Billund Kommune kan planlægges. Har vi ikke hørt fra dig, når vi modtager henvisning fra sygehuset, vil vi kontakte dig. Rehabiliteringen i Billund Kommune foregår på: Ambulant Genoptræning, Tinghusgade Grindsted

17 Rikke Vikær Jensen, Fysiocenter Vejle, Beskrivelse af hjemmeopgave. Journalopsamling. Vores hjerteholdstrænings tilbud er tiltænkt borgere, som har været igennem den regional- og kommunale herterehabilitering. De melder sig ind som fitnessmedlemmer og får derved adgang til fitnesscentret, men derudover går de på et specifikt hjertehold. Da det er en mere privatiseret vej til træning, har vi ikke direkte kontakt til egen læge. Jeg har kun skema sat en time til træning, og har derfor kun lidt tid til at optage anamese. Jeg ønsker, at få en mere systematiseret tilgang til anamnese optagelse, for at få et fyldestgørende billede af den enkelte borger. Hvordan er det gået? Vi har opstartet Hjerteholdet i samarbejde med Vejle kommune, hvor vi har mulighed for at insamle journal fx. test resultater, motionsvaner. Denne mulighed har ikke fået gjort brug af, og jeg har nu taget kontakt til Hjerterehabiliterings afdelingen for at indhente oplysninger. Jeg vil derudover, at lave et standart anamnesespørgeskema, som jeg forventer at udlevere til borgeren, når de melder sig til hjerteholdet. Det ville være mere optimalt, at optage anamnesen ansigt til ansigt, men pga tidsfaktoren må det gøres via spørgeskma, hvor til jeg så må indhente supplerende oplysninger fra borgen, hvis nødvendigt. I spørgeskemaet skal inkluderes emner som: Personlige oplysninger bl.a. Navn, adresse, telefon nr. . Egen læge Diagnose: ex. Hjerteklapopr., ballonudvidelse, bypassopr Dato og årstal for operation: Dato for årstal for hjerterehabilitering sygehus og kummonal. Supplerende kliniske oplysninger: ex. Comorditet som ex. DM2, KOL, cancer. Funktionsevne før sygdom Aktuel funktionsevne Test data fra den indledende Borg 15 test: (sygehusert) Ved den afsluttende samtale og Borg 15 cykeltest kommunelt. Alkohol forbrug Rygning Medicin Social status Om patienten er afsluttet lægefagligt på sygehuset og overgået til kontrol ved egen læge Behov for kostvejledning Fysisk aktivitet/bevægelse i hverdagen nu og i fremtiden Forventninger til træningen. Trænings henssyn Andre indformation i borgens journal mappe: Sammentykke erklæring til, at vi må inhendte relevante oplysninger fra kommunen og egen læge, hvis nødvendigt. Kopi af træningsprogram Test resultater (Watt max og REP. MAX) Vægt og fedt procent (evt. body age test)

18 Overvejelser De ovenstående oplysninger skal indhentes via borgeren, som selv skal rekrivere dem fra kommunen og evt. egen læge. Det kan være en tidskrævende proces og derved en barrierer, Jeg har endnu ikke fået implemteret spørgeskemaet i daglig praksis.

19 Opgave til hjertekursus. Opgave: at udarbejde et træningsprogram til hjertepatienterne, hjerteischæmi og hjerteinsufficiens, som træner på Hvidovre Hospital som en del af deres hjerterehabilitering. I første omgang vil vi teste træningsprogrammet på hjerteinsufficiensholdet. Hjerteinsufficienspatienter deltager i 12 uger, 2 gange ugentlig. Hjerteischæmipatienterne deltager i 6 uger, 2 gange ugentlig., derefter henvises nogle til kommunal trænings mens andre fortsætter selvstændigt i træningscenter el. andet selvvalgt træning. De træner en time af gangen. Den første gang de kommer til træning testes de min af en fysioterapeut (6 min s gangtest/borg 15 test, Rejse-sætte sig og de skal udfylde et spørgeskema med en selvvurderet helbredstest) Træningen består af 15 min opvarmning (intervaltræning på ergometercykel) 15 min styrke (cirkeltræning el. styrketræning i maskiner/muskeludholdenhedstræning på måtter/muskeludholdenhedstræning med frie håndvægte, egen vægt) 10 min konditionstræning (stafet, løb på trapper, løb på gang etc) 5 min udstrækning Formål: med træningsprogrammet ønsker vi at øge kvaliteten af styrke og muskelstyrkeudholdenhedstræningen på holdet. I træningsprogrammet skal indgå styrke og styrkeudholdenhedstræningsøvelser, med billeder af de enkelte øvelser. I praksis skal hver enkelt deltager på hjerteholdet instrueres og RM-testes i forhold til styrketræningen første gang de deltager på holdet. Vi ønsker at hver deltager skal styrketræne med RM. Med træningsprogrammet ønsker vi at sikre at hjertepatienter får den rigtige vægt på (10-12 RM) under styrketræningen. Vi har i træningsprogrammet laver kolonner under hver enkelt øvelse, hvor den enkelte patient, vejledt af fysioterapeut under instruktion, kan skrive vægt, gentagelser og antal sæt på, for hver øvelse. Hver patient skal have deres træningsprogram liggende hos os i fysioterapien, i en plastikmappe, så der ikke er chancer for at det bliver glemt. Når patienten skriver sine data ned vil han nemmere selvstændigt kunne træne de følgende gange og kunne progrediere sin træning. Vi ønsker at der samtidig med træningsprogrammet bliver frigivet tid til fysioterapeuterne til at førstegangsinstruere hver enkelt patient, da resten af patienterne vil være instrueret i deres træningsprogram og dermed mere selvkørende. Vi håber også at træningsprogrammet vil kunne anvendes videre at de patienter som ønsker at fortsætte på egen hånd i et træningscenter. Vedlagt er 1 side i træningsprogrammet. Træningsprogrammet er i skrivende stund ikke fuldt færdigudarbejdet. Træningsprogrammet: Instruktion 3 sæt med RM, 1. øvelse: Benpres i styrketræningsmaskine el. squat med håndvægte 2. øvelse: Nedtræk i styrketræningsmaskine 3. øvelse: Hælløft på trappetrin (m. håndvægte) 3. øvelse: Bicepscurl, skulderpres og tricepspres m. håndvægte 4. øvelse: Knæfirestående på måtte, diagonalløft el maveliggende på stor træningsbold 5. øvelse: Mavebøjninger, rygkrogliggende på måtte el rygliggende på stor træningsbold

20 Benpres Dato Belastning (kg) Gentagelser Sæt Indstilling ben Indstilling ryg Knæbøjning med håndvægt Dato Belastning (kg) Gentagelser Sæt Indstilling ben Indstilling ryg

21