Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier"

Transkript

1 Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen Københavns Kommune

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til arbejdshæftets anvendelse under grundkurset...3 Efter første grundkursusdag...3 Artikel nr. 1 - Trygt, stabilt og tidligt samspil imellem forældre og barn...4 Efter anden grundkursusdag...11 En opgave...11 Artikel 2 - Børn er i stand til at sørge fra deres tidligste alder, men det kommer til udtryk på forskellig vis:...12 Artikel 3 - Børn i sorg og krise ved Agnete Hatting...14 Efter tredje grundkursusdag...23 Artikel 4 - Børn af anden etnisk baggrund i familiepleje...24 Netværksmøder...30 Formål med netværksgrupper...30 Indholdet i netværksgrupper

3 Introduktion til arbejdshæftets anvendelse under grundkurset Du er nu blevet godkendt som plejefamilie, og har igennem den proces forhåbentlig vænnet dig til at notere i arbejdshæftet. På grundkurset bliver du introduceret til en hel række forskellige temaer, som har at gøre med hvilke kompetencer, der er nødvendige for at blive en god plejefamilie. De fem kompetencer er: 1. At kunne opdrage og give omsorg til et barn 2. At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse 3. At kunne respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie 4. At kunne forpligte sig i et livslangt engagement 5. At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team. Desuden får du en del information om arbejdet som plejefamilie, og hvad det indebærer for dig og din familie. Arbejdshæftets formål er at hjælpe dig til at koble de emner, der behandles de forskellige lørdage, sammen med dine egne refleksioner i forhold til dit fremtidige liv som plejefamilie. Målet med at udlevere et arbejdshæfte er, at du imellem de fire lørdage bruger tid på forholde dig til dine følelser og tanker, som bliver igangsat på kurserne. Ved at du skriver i arbejdshæftet skabes sammenhæng i mellem grundkurset og den tidligere forundersøgelse. Arbejdshæftet er naturligvis fortroligt og dit eget materiale. Du vil opleve, at nogle af spørgsmålene, efter de forskellige grundkursusdage, minder om spørgsmålene fra forundersøgelsen. Forhåbentlig gør det en forskel, at du har fået problemstillingerne belyst på kurset og derved fået en anden indsigt i de forskellige temaers betydning for dit arbejde som familieplejer. Efter nogle grundkursusdage vil der være beskrevet opgaver til næste kursusdag. Der er desuden tryk en del artikler, som har relevans for temaerne på de enkelte grundkursusdage og som forventes læst til næste kursusdag. Efter første grundkursusdag Du kan bruge arbejdshæftet til at reflektere over din egen barndom: Fik du dine behov for omsorg og nærhed opfyldt? Havde du medindflydelse på din livssituation? Hvornår og hvordan blev du medinddraget? Hvor gammel var du, før du blev betragtet som voksen? Hvordan ser du forskellen fra dengang til nu? Hvilke normer, reaktioner, grænser og traditioner bærer du med som voksne, når du skal være omsorgsperson for et barn? 3

4 Artikel nr. 1 - Trygt, stabilt og tidligt samspil imellem forældre og barn Den følgende artikel vil redegøre for spædbarnets relations- og identitetsudvikling, og hvad der kræves af forældrene for at sætte denne proces i gang. Den schweiziske psykolog Daniel Sterns teorier om barnets selvfornemmelser og relationsmåder vil danne grundlaget for redegørelsen, da Stern repræsenterer nyere veldokumenteret forskning omkring barnets udvikling af selvfornemmelser, og hvorledes barnet udvikler forskellige sociale samspilsformer, der stimulerer dets oplevelse af sig selv og andre. Stern ser barnet som en aktiv, kompetent og social samspilspartner, hvis tidlige samspilsoplevelser har betydning for barnets selvoplevelse og relationsmåder resten af livet. De dele af teorien, der særligt omhandler samspillet mellem forældre og barn, bliver hovedsageligt inddraget. Teorien om samspillet er nødvendig for at belyse, hvad der sker med barnet, når samspillet med nære omsorgspersoner går skævt, slet ikke kommer i gang eller blev afbrudt i de første leveår. Et spædbarn er fra fødslen en helt unik person med egen personlighed, temperament, sit særlige udseende og begavelse. Spædbarnet er udrustet med evnen til kontakt i kraft af dets evne til at kombinere forskellige sanser, men det skal mødes, ses, forstås og svares, for at kunne udtrykke og udvikle disse egenskaber og dermed få skabt grundlaget for at danne relationer 1. Daniel Stern beskriver samspillets karakter i forhold til barnets selvfornemmelser og deler udviklingen op i fem perioder. Disse perioder skal forstås ud fra, at barnets evne til organisering af indtryk, erfaringer og følelsesmæssige tilstande, gradvist bliver konsolideret og forankret. De fem perioder er: 1. Det nyfødte barn (0-2 måneder). 2. Det socialt aktive barn (2-7 måneder). 3. Det subjekt oplevende barn (7-15 måneder). 4. Sprogudviklingen begynder (15-36 måneder). 5. Det handlende barn (36 måneder). Det er dog nødvendigt at starte med at beskrive den relation, der startes i graviditeten og dens betydning for mor og barns samspil efter fødslen. Tilknytningen begynder allerede, når moderen begynder at forestille sig sit barn inde i maven. Billedet vil være udtryk for moderens ønsker og fantasier om barnet og sin egen rolle som mor, blandet sammen med egne erfaringer fra barndommen og relationen til sin egen mor. Jo længere graviditeten skrider frem, og barnet begynder at fylde og røre på sig, jo mere virkeligt bliver barnet for moderen. 1 Stern,

5 Hun kærtegner barnet ved berøring af sin mave, hun taler lidt med det, når det bevæger sig, sender det kærlige tanker, synger måske lidt for det, når hun selv skal sove o.s.v. Barnet mærker også moderens følelser og sindstilstand igennem moderens hormonproduktion, som formidles til barnet igennem moderkagen. I de sidste måneder kan barnet høre moderen, og genkender derfor mors stemme, lugt og bevægelser ved fødslen, de to er ikke fremmede for hinanden, og fødslen skal opfattes som en overgang fra en tilstand til en anden. Moderens følsomhed og sensitivitet under graviditeten er med til, at hun er forberedt og parat til at beskytte og indgå i samspillet med barnet fra fødselstidspunktet Ved at barnet, umiddelbart efter fødslen, kommer op og ligge på mors mave, genetableres kontakten, og allerede her stimuleres moderens følsomhed for at kunne fornemme det nyfødte barns signaler og få en dialog i gang. Faderen forbereder sig naturligvis også under graviditeten til det kommende barn, men har ikke de samme muligheder for at mærke barnet som moderen. Ved at få en aktivt rolle som støtte til moderen under fødslen, og dele de første stærke følelser af glæde sammen med moderen over deres fælles barn, sker der også en psykisk forankring af tilhørsforholdet til barnet. En sådan oplevelse er vigtig for, at faderen oplever at være væsentlig for barnet. Det nyfødte barn (0-2 måneder) Spædbarnet kommer således til verden udstyret med sociale redskaber, og sansemæssige og motoriske evner. Disse medfødte redskaber kan kun komme til udtryk og udvikling ved, at barnet signalerer sine behov, og giver svar på kontakt og stimuli og ved, at mor samtidig er emotionel nærværende og lydhør over for barnet. Det allervigtigste i mødet mellem forældre og barn er øjenkontakt. Barnet fødes seende og med en lyst til at søge øjenkontakt. Øjenkontakt vækker en stærk følelsesmæssig oplevelse hos mor og far, og er med til at bygge bro mellem samvær før og efter fødslen. Barnet ser i starten bedst på nært hold, mange undersøgelser viser, at barnet bedst fokuserer på ca. 20 cm afstand, og det passer med afstanden mellem moderens bryst og ansigt. Derfor er amning af barnet væsentlig for at opfylde barnets behov for mad, men samtidig en mulighed for barnet til at have øjenkontakt med mor og lære hendes ansigt at kende. Når barnet er omkring seks uger gammelt, kan det visuelt fiksere moderens øjne og viser ved sin ansigtsmimik, at det genkender mor. Moderen oplever derved at være noget særligt for barnet, og tilknytningen forstærkes. Barnet kan fra fødslen imitere forældrenes ansigtsudtryk, og det understreger barnets behov for, ud over mad, også at blive næret socialt. Ingen ved hvad et spædbarn oplever, når det imiterer, men det er i hvert fald en handling, der tyder på, at barnet har en gryende fornemmelse af et selv, væk fra en anden person. Barnets imitering er under alle omstændigheder med til at skabe intimitet mellem forældre og barn. Barnet har fra fødslen et præverbalt sprog, som stimuleres ved forældres måde at tale med deres barn på. 5

6 De fleste forældre til et spædbarn har naturligt et bestemt sprogbrug, et lidt højere stemmeleje og langsomt tonefald, der stimulerer barnet til at svare. De første uger svarer barnet med øjenkontakt, bevægelser i arme og ben, det løfter hovedet og bevæger mund og tunge. Derefter bliver det stille, kigger koncentreret og afventer svar. Når barnet bliver et par uger begynder det at sætte lyd på, som efterhånden udvikler sig til en pludren. Samtaler med spædbarnet bruges til at berolige og trøste, til at fange og skærpe barnets opmærksomhed, det bruges til at dele og vise følelser på. Dette sproglige samspil er med til at udvide barnets erfaringsgrundlag og styrker barnets oplevelse af et selv og at far/mor er en anden. Barnet og forældre er således - fra barnets fødsel - udstyret med medfødte fælles sprogkanaler, som hos de fleste forældre fungerer helt naturligt. Hvis forældre har svært ved at møde deres barn, forhindres denne proces, og hvis der ikke bliver snakket med barnet, bliver det tavst og finder ikke glæde ved at eksperimenter med egne lyde og bevægelser. Huden er et vitalt organ for kontaktudvikling. Spædbarnet har behov for fysisk kontakt, at blive kærtegnet, berørt og stimuleret igennem huden, Det påvirker barnets åndedræt, så det falder til ro, og barnet signalerer tydeligt, at det nyder kropskontakt. Kærtegn og fysisk berøring sker helt naturligt under amning, når barnet bliver skiftet, badet etc., og virker modnende på barnet, da berøring af huden og de ydre nervespidser udløser nogle hormoner, der stimulerer det centrale nervesystem. Mængden, kvaliteten og intensiteten af den tidlige hudkontakt har antagelig betydning for udvikling af vores følelsesliv og vor kontaktevne. Ud over de beskrevne evner, som et spædbarn fødes med og videreudvikler i samspil med andre, beskriver Stern vitalitetsfølelser 2, som er følelser, der handler om kvaliteten i samspillet, altså ikke de konkrete handlinger, men i hvilken stemning, hvilket psykisk miljø, handlingerne udføres i. Disse følelser formidles til barnet i forhold til forældrenes empati i mødet med barnets behov, signaler og initiativer. Vitalitetsfølelser er den overordnede kommunikationskanal, som indeholder alle de stemninger, der aktiveres i mødet med andre, og er væsentlige parametre for energi og lyst til indlæring, kreativitet og mod på at møde nye udfordringer i livet. Samspillet mellem forældre og barn, skulle gerne - i løbet af de først to måneder - være samstemt og synkroniseret. Det er kun i de tilfælde, hvor samspillet ikke fungerer, det bliver tydeligt, hvilken kompliceret proces, samspillet mellem forældre og barnet, i virkeligheden er. Det socialt aktive barn (2-7 måneder) Når spædbarnet er et par måneder gammelt, har forældre og barn fundet deres fælles rytme, barnets rytme er rimelig forudsigelig og dets signaler genkendelige for forældrene, som føler sig trygge og mere på sikker grund. 2 Sørensen,

7 Stern kalder perioden fra to til syv måneder for den mest sociale periode i et menneskes liv, fordi den dominerende oplevelse for barnet er kontakt med forældrene. Det bliver gradvist i stand til at være i intens kontakt længere og længere tid, og kan mere bevidst end tidligere bruge smil, bevægelser, lyde og mimik i øvrigt til at kommunikere med. Forældrene oplever, at barnet udvikler sig og bliver et mere socialt individ, og nyder at lege med barnet, ved at gentage barnets lyde og ansigtsudtryk, barnet svarer så igen på samme måde, og det kan gentage sig over længere og længere tid. Alle disse gentagelser i legene er med til at stimulere barnets følelse af et kerne-selv. Barnet lærer selv at tage sutten i munden, klappe kage etc. Det altafgørende for denne periode i barnets liv er kontakt. Forældrenes opgave er at støtte barnet i dets initiativer til kontakt, fastholde barnet i kontakt, men også forstå at afslutte kontakten, og lade barnet være i ro. I denne periode er det vigtigt, at forældrene lærer gradvist at trække sig lidt tilbage, og derved støtte barnet i at udtrykke, hvad det har behov for. Denne gradvise tilbagetrækning er en meget vigtig proces i samspillet. Hvis forældrene er for hurtige til at gætte barnets behov og måske fejltolke dets signaler, bliver barnet passivt, og totalt afhængigt af forældrene, og ikke styrket i sit selvværd. Det er kun ved forældrenes hjælp, at barnet udvikler mere nuancerede og intensive følelsesmæssige udtryk. Det er en spændende tanke, at forældre og barn i fællesskab korrigerer og regulerer samspillet, men det er også en oplagt mulighed, at der i denne periode kan ske problemer i samspilsprocessen. Barnets nysgerrighed og opdagelseslyst tager til i denne periode og det øver sig på at mestre styring af indre og ydre stimulering, ved skiftevis at være i aktiv kontakt og derefter søge tilbagetrækning og hvile. En sådan tilbagetrækning fra forældrene kan fejlvurderes således, at forældrene ikke respekterer barnets behov for hvile. De fortsætter med at stimulere og forsøger på den måde at kontrollere barnet i stedet. Barnet vil, ved gentagne oplevelser af en sådan art, lære, at dets følelsesmæssige ansigtsudtryk ikke er relevante kommunikative måder, hvormed man kan ændre samspillet med forældrene, eller ansigtsudtrykkene er relevante nok, men det gør bare samspillet værre. Spædbarnet vil hurtigt holde op med at forsøge at kommunikere og blive passivt og indadvendt. Det kan få et glasagtigt udtryk, og tager ikke direkte øjenkontakt. Nogle spædbørn er usædvanligt følsomme overfor stimuli. Det gælder specielt børn, der er født med abstinenser på grund af moderens forbrug af euforiserende stoffer under svangerskabet. Det vil være vanskeligt for alle forældre ikke at overstimulere et sådant barn, og det kræver en ganske særlig tilpasning af forældrenes adfærd for at få et positiv samspil i gang med barnet. Anbringelse af børn - født med abstinenser - er stigende, og man vil som kommende plejeforældre til et sådant barn, have brug for særlig information og vejledning fra det sted, barnet kommer fra, eksempelvis et spædbørnehjem. 7

8 En anden risiko for en ubalance i samspillet kan forekomme, hvis forældrene understimulerer barnet, altså ikke aktivt stimulerer og inviterer til social kontakt og samspil. Det kan skyldes, at mor er psykisk ude af balance, deprimeret, eller nærer modvilje mod barnet, og afviser det. Det kan skyldes umodenhed hos forældrene, og en angst for at gøre barnet fortræd. Heldigvis mener Stern, at ved en aktiv intervention, med henblik på at lære forældrene at finde ud af, hvilken social adfærd barnet har til rådighed som reaktion på dem som forældre, kan balancen oprettes. Derved genoprettes barnets sociale og følelsesmæssige udvikling 3. Denne periode af barnets liv er eksistentiel vigtig for barnets fornemmelse af sig selv og at være sammen med andre. I denne periode udvides barnets hukommelseskapacitet kolossalt, hvilket muliggør, at ændringer i samspillet kan ændre barnets selvoplevelse og oplevelse af andre. Sterns antagelser danner basis for, at man livet igennem kan omforme og forandre sociale samspil i forhold til de nyindvundne livserfaringer. Hvilket også betyder, at identitetsudvikling skal ses som en livslang proces, og at det aldrig bliver for sent at arbejde på en forstærket identitetsfølelse. Den grundlæggende fornemmelse af tryghed og tillid dannes i denne periode, og får stor betydning for spædbarnets tilknytningsevne og tilknytningsadfærd fremover 4. Det subjekt oplevende barn (7-15 måneder) Når barnet bliver syv, otte måneder sker der igen en kvalitativ forandring i dets oplevelse af sig selv og i dets relationer til andre. Barnet bevæger sig fra oplevelsesmåder domineret af direkte sanseindtryk, til oplevelsesmåder domineret af ydre adfærd, til oplevelsesmåder domineret af de psykiske tilstande bag adfærden. Barnet opdager, at såvel som det har et indre liv, har forældrene det også, og det lærer at aflæse forældrenes sindstilstand. Forældrenes indføling med barnet får nu en ny og meget væsentlig dimension, da forældrene ved at spejle barnets følelser, kan fortælle det, at de forstår dets intentioner og dets følelser, som ligger bag barnets handling. En sådan forældreadfærd kalder Stern affektiv indlevelse og afstemning. En sådan afstemning er med til at adfærdsregulere barnet. Forældrene kan, ved at gentage barnets adfærd og samtidig vise glæde og tilfredshed, eventuelt rose barnet, signalere, at det er en positiv handling barnet udfører. De kan ved et negativt ansigtsudtryk, signalere det modsatte. Det er fortrinsvis vitalitetsfølelserne denne regulering rammer hos barnet, og det vil være de følelsesmæssige stemninger, der lagrer sig hos barnet. Barnet lærer hurtigt at aflæse forældrenes ansigt som ledetråd for sin adfærd, og vil i denne udviklingsperiode lære at aflæse ansigtsudtryk, inden det reagerer på nye og uforudsete situationer. Barnet kan ikke verbalisere følelser, men kan registrere dem, uanset om forældrene bruger sproglig kommunikation samtidig. Denne evne følger barnet resten af livet, og derfor er det ekstra vig- 3 Stern, Sørensen

9 tigt, at forældrenes kommunikation skal være troværdig, ved at det, de siger, skal være samstemmende med det, de føler. I denne periode får barnet som sagt adgang til sit eget indre, og opnår derved muligheden for en dybere kontakt med forældrene, hvis de samtidig åbner sig følelsesmæssigt for en dybere dimension og intimitet med barnet. Tilknytningen til barnet forstærkes og skaber en grundlæggende tryghed for barnet, da det får mulighed for at dele sine personlige erfaringer med forældrene. Hvis barnet derimod får gentagne oplevelser af, at dets ydre handlinger og indre følelser ikke bliver spejlet og forstået af forældrene, eller hvis det i denne periode får mange forskellige spejlinger på dets adfærd, vil barnet blive meget usikker på sin selvfornemmelse og dermed en svækket identitetsudvikling. Barnet vil mobilisere forskellige forsvarsmekanismer, som kanaliserer følelserne over på andre adfærdsformer, eksempelvis regression, hvilket kan betyde starten på en følelsesmæssig fejludvikling. Sprogudviklingen begynder (15-36 måneder) Barnet begynder nu at kunne koordinere de psykiske erfaringer med ord, og derigennem få oplevelsen af at kunne formidle sine ønsker og erfaringer i forhold til nutiden. Det bruger fantasi og tænkning til at udtrykke ønsker om fremtid, og barnets tidsbegreb begynder så småt at dannes. Realiteterne får derved en ekstra dimension, der gør, at barnet og forældrene kommunikerer gennem et fælles sprogbrug om personlige følelser, erfaringer, ønsker og behov. Det er meget vigtigt, at forældrene bekræfter og understøtter barnets følelsesreaktioner ved at skabe en parallel af ord imellem det, barnet oplever og det, det udtrykker. Forældre har i årevis bagatelliseret børns følelser i et misforstået forsøg på at trøste, men dette bidrager til, at barnet oplever, at det det føler, er forkert. Igen forhindrer det en sund udvikling af barnets selvværd. Der kan nu fortælles historier om fortid, nutid og fremtid, og barnets forestillingsevne gør, at det kan forberedes på fremtidige oplevelser. Der kan fortælles om fødselsdage, hvilken mad der skal spises, hvem kommer på besøg, og der kan startes på at fortælle livshistorie. Det er en god idé at kombinere fortællingen med visuelt materiale, da det vil understøtte barnets forestillingsevne og oplevelse af hvem er jeg og styrke dets identitetsfølelse. Det handlende barn (36 måneder) Barnet har nu, i kraft af forældrenes aktive samspil, ved hjælp af spejlinger og følelsesmæssig afstemning, lært den type adfærd, dets forældre finder ønskelige og hvilken adfærd, der er uacceptabel. Barnet vil i sin hverdag omsætte menneskelige aktiviteter til symbolske handlinger, i kraft af rollelege med andre børn. Barnet vil nu være i stand til at knytte nye venskaber med andre børn, den gensidige leg og udveksling af erfaring har stor betydning for barnets identitetsfølelse. I legen genspejles barnets erfaringer, her fortælles livshistorien igen og igen. Barnet skal derfor støttes mest muligt i denne udvikling, da den skaber sammenhæng og mening i barnets liv. At have tilgang til sin livshistorie er en naturlig ting for de fleste mennesker. For de børn/unge/voksne, som ikke har sammenhæng og viden om deres livsforløb, på grund af brud og mange skift i deres opvækst, kan udarbejdelse af livshistoriebøger være en uvurderlig hjælp. 9

10 At kende og forstå sit liv er nødvendigt for at udvikle en stærk identitetsfølelse. Den amerikanske psykolog Erikson definerer identitet, som evnen til at opleve og opretholde en indre enhed og kontinuitet, som nogenlunde svarer til andres opfattelse af en 5. Hvad sker der når samspilsprocessen ikke lykkes? Den proces, hvorigennem forældre og senere andre omsorgspersoner lærer at interagere med spædbarnet, og de samspilsformer der opstår, er på den ene side den samme for alle individer, og samtidig helt unik for det enkelte spædbarn. Det foregår på den ene side fra naturens side i nogle solidt forudsigelige rammer, men samtidig er handlingsforløbene nye og ukendte for de implicerede parter, hvilket indebærer, at nogle forældre ikke er i stand til at indgå i et sådant positivt samspil, og dermed opstår begrebet omsorgssvigtede børn. Anvendt litteratur Erikson, Erik H. Identitet-ungdom og kriser. Hans Reitzels forlag. København 1992 Hwang, Philip, red. af Spædbarnets psykologi. Hans Reitzels forlag. København 1994 Killèn, Kari Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels forlag. København 1999 Stern, Daniel N. De først seks måneder. Hans Reitzels forlag. København 1998 Stern, Daniel N. Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzels forlag. København Erikson,

11 Efter anden grundkursusdag At arbejde med børn i krise vil altid minde om dine egne kriser. Måden, hvorpå du har bearbejdet dine kriser, vil have indflydelse på, hvordan du vil og kan hjælpe børn med at håndtere deres kriser. Derfor bruges arbejdshæftet til at reflekter over dine kriser: Hvilke kriser har du oplevet som barn, og senere i livet? Hvad skete der, hvilke følelser husker du? Hvilken hjælp fik du fra andre? Hvilken betydning har det haft for dig senere i livet? En opgave Du skal, inden den næste grundkursusdag, have drøftet med dine børn: Om de har lyst til at komme med på den sidste grundkursusdag om formiddagen til debatforum Om der er særlige problemstillinger, de har lyst til at vide noget om. Hvis du er usikker på, om børnene er gamle nok til at få udbytte af et sådant arrangement, så ring og tal med RUGO-konsulenterne om det. 11

12 Artikel 2 - Børn er i stand til at sørge fra deres tidligste alder, men det kommer til udtryk på forskellig vis: Tab af den nære relation (mor) fra nul til seks måneder: Barnet vil her reagere med uro, gråd og tilbagetrækning fra kontakt, hvis det mister sin mor. Barnet er på vej til at opleve sig som et selvstændig væsen og kan, hvis det straks får en stabil "mor-erstatning", fortsætte en positiv udvikling og uroen vil hurtigt klinge af. Fra seks måneder til tre år Barnets sorg er i denne udviklingsfase bemærkelsesværdigt kortvarig, og forklares med, at barnet ikke kan udholde savn og smerte, og mobiliserer derfor stærke forsvarsmekanismer mod den. Barnet får i stedet mange symptomer som angst og regressiv adfærd, udviklingsmæssigt står barnet i stampe. Samtidig vil barnet blive meget præget af skyld og skam og tro, de selv er skyld i forældrenes forsvinden, og barnet vil ofte vende sin vrede og aggression indad mod sig selv. Fra tre til seks års alderen Ved tab af forældre i denne alder, vil barnet vise reaktioner som benægtelse og idealisering. Benægtelse er en måde at forsøge at opretholde en følelsesmæssig balance og holde de truende følelser på afstand. Samtidig er benægtelsen også en måde at holde de stærke følelser af vrede og skyld væk. Børnene kan, for at opretholde ligevægten, blive tvangsprægede, opfinde ritualer, eller blive voldsomt aggressive i forhold til deres omgivelser, andre børn dyr etc. Idealiseringen har som funktion at være erstatning for den, man har mistet, at opretholde relationen ved at idealisere den person, tabet omhandler. Barnet kan begynde at leve et "indre liv", hvilket giver store konflikter med omgivelserne, når barnet bliver forholdt virkelighedens verden. Fra seks år til pubertetens begyndelse Da barnet ikke er så afhængigt af sine forældre mere, er på "vej ud i verden", vil et tab i denne periode været smertefuldt, men alligevel lettere for barnet at gennemleve. Børn i denne alder er tilbøjelige til at gemme deres følelser, og derfor vil benægtning også være en fremtrædende forsvarsmekanisme for, at barnet kan opretholde en psykisk balance. Da barnet er i en fase, hvor det samtidig er optaget af læring, vil det bruge mange kræfter på at forblive alderssvarende. Bliver vreden og skyldfølelserne så stærke, at de ikke længere kan benægtes, vil barnet måske gøre sig umulig og være provokerende for på den måde at få en ydre straf. En ydre straf vil kompensere for den indre skyldfølelse. En anden mulighed for denne alder er, at barnet overidentificerer sig med tabspersonen, prøver at "overtage positive og negative træk" fra forældrene, og det er faktisk en lettere måde for barnet at bearbejde sorgen på. Børn reagerer ligesom voksne på tab af deres nære relationer, og de har brug for at bearbejde disse følelser af smerte. Den store forskel på børn og voksne er, at børn ikke taler om følelser, de 12

13 lever dem ud i kraft af forskellige reaktioner, som søvnforstyrrelser, mareridt, spiseproblemer, motorisk uro og manglende koncentrationsevne. Børn er ikke selv i stand at forbinde disse adfærdsproblemer med selve tabet og har brug for, at voksne hjælper dem med at sætte ord på disse følelser for, at de kan få deres sorg bearbejdet. Den måde, barnet hjælpes gennem krisesituationen på, har stor betydning for den måde, barnet som voksen selv bliver i stand til at gennemleve sine kriser på. Sorgprocessen i puberteten For et barn, der mister sine forældre i puberteten, er det en meget svær proces at bearbejde dette tab. Processen minder jo om selve frigørelsesprocessen, som den unge i øvrigt skal igennem. De skal trække følelserne tilbage fra forældrene og finde nye identitetspersoner at knytte sig til. Denne dobbelte sårbarhed gør, at de vil betjene sig af endnu stærkere forsvarsmekanismer, de isolerer de stærke følelser af vrede og savn og dette vanskeliggør sorgarbejdet. De stærke følelser kan derefter udløses i helt andre situationer, og ofte på en uhensigtsmæssig måde. Da puberteten jo handler om at ændre nogle relationer til betydningsfulde voksne, om en selvstændiggørelse, er det angstprovokerende for følelsesmæssigt belastede unge at indgå i et nyt tæt familiært sammenhæng, som kræver tillid og tæt kontakt. Som voksne er det vigtigt, at vi kan tåle barnets smerte og sorg - og give det omsorg og nærhed - når det har behov for det. 13

14 Artikel 3 - Børn i sorg og krise ved Agnete Hatting PLF. nr. 8 september 1988, tilrettet til nuværende lovgivning af Ingrid Strøm. Indledning I denne artikel har jeg forsøgt at uddrage essensen af de tanker og resultater, som forskerne John Bowlby, Vera Fahlberg og Claudia Jewett har fremsat om emnet børn og sorg. Jeg har selv haft stort udbytte af at bruge den forståelse. Af børns sorg, som læsningen af disse forskeres bøger har givet mig, dels i mit arbejde med mine egne plejebørn og dels i mit arbejde som rådgiver for andre plejefamilier. Første del af denne artikel kaldes simpelthen "Barnet" og handler om barnets oplevelser ved separation og tab. Anden del kaldes omsorgspersonen", og omhandler de ting, den voksne, der har med et barn i krise og sorg at gøre, bør være opmærksom på. Omsorgspersonen kan være døgninstitutionspædagogen, der er primærpædagog for et barn, der skal i familiepleje, sagsbehandleren eller kuratoren, der skal anbringe barnet, eller plejefamilien, der skal modtage det. I virkeligheden er det ting, som alle, der på en eller anden måde er involveret i anbringelse af børn og unge, bør være opmærksomme på og handle efter. I denne fremstilling kalder jeg konsekvent barnet for "hun", sagsbehandleren for "han" og stort set barnets biologiske forældre for "mor". Dette gøres udelukkende for overskuelighedens skyld, da kønnet er uvæsentligt for mening og hensigt med artiklen. Barnet Tab og separation Der kan være flere grunde til, at et barn kommer til at opleve smerte og sorg ved at skilles fra de nærmeste voksne. 1. Det kan skyldes, at en far eller mor eller anden nær person dør. 2. Det kan skyldes, at forældrene bliver skilt. 3. Det kan skyldes anbringelse udenfor hjemmet, hvor barnet mister den daglige kontakt med forældre, søskende, skole, nærmiljø m.m. 4. Det kan skyldes, at barnet må sige farvel til døgninstitutionens personale, fordi det skal bo hos en plejefamilie. 5. Det kan skyldes flytning eller hjemgivelse fra en plejefamilie. Børn, der anbringes i familiepleje, har ofte været igennem flere separationer. Jeg mindes et barn, der som syvårig havde oplevet elleve flytninger, fra hospital til spædbørnshjem, børnehjem, behandlingshjem og med perioder hjemme hos moderen ind imellem. Nu som tolvårig har dette barn boet fire år hos en plejefamilie, den længste sammenhængende periode i hendes liv. Hun er blevet en tryg og glad pige, takket være plejeforældrenes indsats. Men der er stadig seks år til hun fy1der atten. Før disse år er gået, kan plejefamilien ikke glæde sig over, at de fik lov til at 14

15 give dette barn et blivende hjem. Den sociale lovgivning medvirker til, at sådanne skæbner bliver en realitet. For at få os voksne til at forstå følelserne hos et barn, der skilles fra dem, det holder af, beder Vera Fahlberg os om at forestille os, at vi befinder os i følgende situation: Du er hjemme en aften. Du har lagt dine tre børn i seng. Din ægtefælle er til møde og kommer sent hjem. Alt ånder fred og du går i seng. Pludselig hører du, at det banker på døren. Snart efter lyder der tunge fodtrin. En vildt fremmed person kommer ind i dit soveværelse og siger: "I skal alle sammen stå op og komme med mig". Han tager dig og børnene med i en bil, der holder udenfor huset. Så kører han hen til et underligt kvarter i byen, som du ikke kender eller vidste eksisterede. Bilen standser udenfor et hus. Manden stiger ud af bilen og tager et af dine børn med sig. Han ringer på døren. En fremmed lukker op og tager imod barnet. Bilen kører videre. Manden tager dine to andre børn og afleverer dem i en anden del af byen, som du heller ikke kender. Huset, hvor børnene bliver taget imod af en ukendt kvinde, er bygget helt anderledes end husene, der hvor du bor. Bilen kører igen. Efter at have kørt uendeligt længe standser den udenfor et hus. Han tager dig med sig og afleverer dig til fremmede. Der lugter besynderligt. De fremmedes tøj og møbleringen af huset svarer ikke til det du kender, og som du forstår ved et hjem. "Her er hun siger manden, og kører sin vej. Pointen er jo klar nok. Separation kan være traumatiserende. Spørgsmålet er imidlertid: "Hvordan kan virkningen mildnes?" Når et barn skal anbringes Når et barn skal flyttes fra sit hjem, sin institution eller sin plejefamilie, er der fire punkter, man som medvirkende voksen må være opmærksom på. Det første punkt er, at barnet skal have beslutningen at vide, så snart den er truffet. Her er det imidlertid væsentligt at overveje, hvem der vil være den bedst egnede til at fortælle barnet om den forestående flytning. Det bør være en voksen, som barnet kender og holder af. Afhængig af den konkrete situation kan det være barnets forældre eller slægtninge; en plejeforældre, en socialpædagog eller sagsbehandler. Denne information bør senere blive bekræftet af en anden voksen, som barnet stoler på, således, at barnet ikke kan fantasere sig til, at det ikke passer, at det er noget nogen har fundet på, det er noget det har drømt. Informationerne skal gives varsomt og i et sprog, som barnet forstår. Det andet punkt er, hvordan man skal fortælle barnet om flytningen. De fleste mennesker vil instinktivt føle trang til at røre blidt ved et barn i en sådan situation. Imidlertid vil den erfarne pædagog, sagsbehandler eller familieplejer være klar over, at ikke alle børn er i stand til at udholde kropskontakt, når de bliver dybt sårede. Det væsentlige er først at nå ind til barnets egen oplevel- 15

16 se af situationen. Dette bør følges op af en snak om den nuværende omsorgspersons situation, således som barnet oplever den. Et eksempel på dette kunne være: "Din far og mor har gjort alt, hvad de kunne, for at klare problemerne..." eller "Du ved, at din mor har haft mange problemer at slås med i den sidste tid. Nu har hun brug for tid til at finde ud af tingene således, at hun kan passe på sig selv og dig igen. Og hun har brug for, at vi passer på dig imens". eller: "Din mor elsker dig meget højt. Og hun ved, at du har brug for, at voksne hjælper dig med en masse ting. Hun ved også, at hun ikke altid har det så godt, at hun kan hjælpe dig, så". Det tredje punkt er det behov, barnet kan have, for at blive forsikret igen og igen om årsagen til anbringelsen. Ofte vil barnet føle, at adskillelsen er hendes skyld, eller at det er en straf for ikke at have hjulpet mor nok. Hun har brug for at blive forsikret om: at det ikke er hendes skyld at hun ikke har gjort noget slemt. Hun har brug for at vide, at der ikke er noget, hun kunne have gjort, som ville have forhindret anbringelsen, og at der heller ikke i fremtiden vil være det. Børns opfattelse af kærlighed er meget konkret, som en dyrebar gave man giver væk. De føler, at hvis de elsker deres forældre, så kan de ikke elske andre på samme måde. Det ville være et forræderi, der betød, at de tog noget fra forældrene, som tilhørte dem. Endelig kan et barn, der skifter opholdssted, føle, at hun enten bliver givet bort, eller stjålet, fra dem der "ejer" hende. I det første tilfælde kan hun komme til at udvikle en frygt for at blive kasseret. Oplever hun sin situation, som om hun er stjålet fra forældrene - og nogle biologiske forældre vil give deres barn indtryk af, at det er det, der er sket - så vil hun blive angst for, om det kan ske igen, eller hun vil føle, at hun bør hade plejeforældrene. Knytter hun sig så at sige mod sin vilje til plejefamilien, vil hun blive overvældet af skyldfølelse. Uanset om hun har den ene eller anden af disse opfattelser af anbringelsens årsag, skal hun igen og igen forsikres om, at det ikke er rigtigt. Hun har brug for at blive forsikret om, at hendes plejeforældre vil passe godt på hende - og hun har brug for at føle, at det er sandt, for at hun kan stole på det. Det fjerde punkt er, at barnet har brug for at blive opmuntret og hjulpet til at knytte sig følelsesmæssigt til plejeforældrene i så høj grad som muligt, hvis hun skal komme over sin følelse af tab. John Bowlby mener, at et barn kan bearbejde sorgen og lægge den bag sig, fuldstændigt som en voksen kan: Hvis hun har haft et godt og trygt forhold til forældrene før anbringelsen. Hvis hun får information om anbringelsen på en åben og ærlig måde, snarest efter at beslutningen er taget. 16

17 Hvis hun føler, at hun frit kan stille spørgsmål. Hvis hun, når det drejer sig om uafvendelige tab, får lov til at tage del i familiens sorg - og dette bør også omfatte begravelsen. Hvis hun har en voksen, hun stoler på og hvis fortsatte venskab, hun kan være sikker på. Det er umagen værd at se nærmere på disse fire punkter i forhold til børn, der anbringes udenfor hjemmet. Meget ofte har et anbragt barn: ikke oplevet et trygt forhold til sine forældre før adskillelsen, ikke modtaget præcis, hurtig information om baggrunden for anbringelsen, oplevet at blive forhindret i at udtrykke sine ægte følelser på grund af adskillelsen, ingen kontakt til en voksen, som hun kan stole på at have et varigt, forpligtende forhold til. Der kan opstå endnu mere følelsesmæssig forvirring hos barnet, hvis det klynger sig til forældrenes beskyttelse, når sagsbehandleren kommer i hjemmet, og oplever ham som en trussel om en kommende adskillelse fra forældrene. Dette kan være tilfældet, selv hvis barnet er blevet misrøgtet eller misbrugt. Truslen opleves som kommende fra den ukendte voksne, og i mindre grad fra den utilstrækkelige forældre, hvis fejl og mangler barnet har nøje kendskab til. Alt dette viser, hvor svært det er for et barn et komme hel ud af sådan et tab. Omsorgspersonen Hvis vi, som omsorgspersoner, skal kunne være en ordentlig hjælp for et barn, der sørger på grund af separation og tab, er det nødvendigt, at vi forstår barnets reaktion og er opmærksomme på de faktorer, der har indflydelse på barnets reaktionsmønstre. Faser Man forestiller sig, at et barns reaktion på tab gennemløber tre stadier. I det første stadie er hun tilsyneladende upåvirket og forsøger at tilpasse sig. Hun viser glimtvis symptomer på uro og stress, men prøver at benægte og undlade at tro på det, der er hændt hende. I det andet stadium skifter hun imellem fortvivlelse og sorg "hvis bare..." til en optagethed af at lede efter/beskæftige sig med den tabte, elskede person. Denne tilstand kan resultere i fortvivlelse og depression. Det er først i det tredje stadium, som barnet skal have hjælp til at nå, at det har mulighed for at integrere sit tab og sin sorg i det nye liv, som det har mulighed for at opleve i plejefamilien. Bortset fra, at barnets reaktion på tab gennemløber flere stadier, så er det en fastslået kendsgerning, at ethvert barns udvikling foregår i stadier, som ikke har meget med den kronologiske alder at gøre. Det kan være af afgørende betydning for den måde et barn oplever en adskillelse på, hvilket stadium barnet befinder sig på i sin egen følelsesmæssige udvikling. De fleste af de børn, der anbringes udenfor hjemmet, er følelsesmæssigt ikke svarende til deres kronologiske alder. De føler og opfører sig som børn, der er langt yngre. Og deres følelsesmæssige behov skal derfor mødes, hvor de selv befinder sig, og ikke hvor deres kronologiske alder placerer dem. Som følge heraf kan det være aldeles påkrævet, at den seksårige, gammelkloge pige får lov til at blive vugget i søvn, bruge sutteflaske m.m., selvom hun intellektuelt for længst er forud for sine kammerater i børnehaveklassen. Får hun ikke mulighed for at gennemleve de stadier, hun ikke tidligere har prøvet, vil hun om end intellektuelt overlegen - fortsat følelsesmæssigt reagere som et lille barn. 17

18 Betingelserne Vera Fahlberg fastslår, at de betingelser/omstændigheder, der er skyld i adskillelsen, er vigtige faktorer for barnets evne til fremtidigt at kunne knytte sig til andre. Disse omstændigheder omfatter bl.a. følgende faktorer: 1. Det miljø barnet kommer fra. 2. Omstændighederne, i forbindelse med konkret anbringelse, såsom: om den var planlagt, eller det var en akutanbringelse, om forældrene var enige i behovet for en anbringelse, om barnet var blevet forberedt på en separation, om barnet var blevet forberedt på, at det skulle flytte til en anden familie, om der har været tilstrækkeligt med kontaktbesøg. 3. De erfaringer barnet har i forbindelse med tidligere separationer og anbringelser. Det er væsentligt, om det drejer sig om barnets første eller måske tiende anbringelse. Hvis barnet har været anbragt tidligere, hvorledes blev hun så forberedt den/de andre gange. Det er almindelig viden, at tab af forældre eller andre nære omsorgspersoner, er mest skadeligt for et barn i dets første leveår. Jo før tabet finder sted, og jo oftere det gentager sig, og barnet anbringes i ny plejefamilie, ny institution, jo mere afgørende vil langtidseffekten af disse brud blive for barnets følelsesmæssige udvikling. Følelserne John Bowlby understreger det væsentlige i, at børn har mulighed for at dele deres følelser vedrørende separation og tab med voksne, de kan stole på. Vi, plejeforældre og sagsbehandlere, springer ofte over, hvor gærdet er lavest og forsikrer barnet om, at alting er i orden, og at hun ikke behøver at bekymre sig. Når vi giver barnet sådan en beroligende melding, er det oftest, fordi vi ikke kender det eksakte svar, og ikke vil give barnet anledning til yderligere sorg. Hvornår skal hun for eksempel besøge sin mor igen? Det kan hjælpe os voksne til at forstå barnets følelser i forbindelse med anbringelsen, hvis vi forsøger at finde frem til vore egne følelser i forbindelse med tab, følelser af forvirring, vrede, lettelse, sørgmodige, hjælpeløshed o.s.v., der i virkeligheden ikke adskiller sig meget fra den følelsesstrøm, barnet er midt i. Hvis barnet, på grund af flytningen, mister kontakt med en nær voksen, kan det ske, at tidligere tab, der ikke er blevet bearbejdet, kommer op til overfladen. Dette vil plejeforældre lettere kunne forstå, hvis de har arbejdet med sig selv og egne tidligere kontakttab. Det er en erfaring, vi bedst kan bringe videre, hvis vi selv har oplevet den. For forklaringer er nødvendige, hvis vi som plejeforældre skal blive andet og mere end opbevaringssteder. Barnet har brug for at vide, at hendes forældre holder af hende, - men af hvilken grund, der nu kan være ikke for øjeblikket kan passe på hende og drage omsorg for hende. Man kan også, som sagsbehandler og plejefamilie, komme i en situation, hvor man indser, at barnet, stik imod eksisterende lovgivning, bør og skal blive resten af sin barndom i plejefamilien. 18

19 Man må i et sådant tilfælde tage ansvaret, som den voksne, man nu er og i strid med lovgivning og bedre vidende, forsikre barnet om, at det aldrig skal flyttes. Voksne finder det ofte svært at have med børns følelser at gøre. De vil gerne have, at børnene klart udtrykker, hvad de føler. Claudia Jewett siger, at det forældre ønsker er, at børnene skal tale om deres følelser. Og hun påpeger, at børn i langt højere grad viser deres følelser ved at afreagere - græde, gå amok, blive destruktiv, stjæle, tisse i sengen o.s.v., og når de voksne beder dem holde op, tror de skal holde op med i det hele taget at have følelser. Hun fortsætter med at sige, at børn har brug for hjælp til at identificere deres følelser - som f.eks. frygt og ængstelse. Hun giver et eksempel på, hvordan en voksen kan tale til et barn: "Når jeg bliver nervøs eller bange, har jeg en fornemmelse af, at der er noget, der hopper op og ned i min mave. Det er det, man kalder at have sommerfugle i maven. Har du det også sådan sommetider?" Børn har behov for at få hjælp til at finde måder at udtrykke deres følelser på. Hvis den måde, de plejer at give dem luft på, er uacceptabel af en eller anden grund, har de brug for at lære mere acceptable udtryksmåder. På denne måde bringes de til at forstå deres egne følelser bedre og har mulighed for at integrere følelserne - som der nu er sat ord på - i deres adfærd. Men for at kunne gøre dette, har de imidlertid også brug for at blive mindet om kendsgerningerne. F.eks. således: Hvorfor bor du ikke hos din mor og far? (Kendsgerning). Hvem besluttede, at du skulle bo her? (Kendsgerning). Er du glad for at bo her? (Kendsgerning). Er det i orden, at du holder af din plejefamilie? (Følelse). Disse holdninger og teknikker gør såvel selve anbringelsen som separationen og tabet, der følger i kølvandet af denne, mindre smertefuld for barnet. Sagsbehandlere, plejeforældre og pædagoger spiller en vigtig rolle i denne proces. For pædagogen på døgninstitutionen er det et krævende job at forberede et barn på at bryde op og sige farvel til institutionen for at begynde et nyt liv i en plejefamilie. Og det er bestemt også en vigtig opgave for plejefamilier at forberede et barn på hjemgivelse. En nødvendig opgave, om end den kan være smertefuld, hvis barnet hjemsendes til en familie, hvor intet er ændret siden anbringelsen. Hvordan formindsker man børns stress? Alle børn føler stress og forvirring, når de flyttes rundt med. Det i følgende angiver metoder til at formindske de skader, man uvægerligt påfører barnet. 1. Kontaktbesøg før anbringelsen. 2. Medinddragelse af barnet i anbringelsesprocedurens faser. 19

20 3. Samtaler med barnet om anbringelser uden for hjemmet, læse historier for hende eller fortælle om andre børns anbringelser. 4. Producere et kort over de væsentlige begivenheder i forbindelse med barnets anbringelse eller tegne en tegning sammen. 5. Bringe fotos af plejefamiliens medlemmer. 6. Få plejefamilien til at tegne og fortælle om sig selv i et hæfte til barnet. 7. Producere en slægtstavle for barnet og en grafisk fremstilling af anbringelsessteder og omsorgspersoner. 8. Fremstille "Min Livshistoriebog" sammen med barnet. Alt dette kan hjælpe barnet til at få kontinuitet i oplevelsen af sig selv - hvem hun er - hvor hun kom fra - og hvor hun skal hen, hvilket er af vital betydning for barnets evne til at udvikle sig til en harmonisk voksen. Det er vigtigt, at omsorgspersonen er forberedt på de forskellige reaktionsmønstre, børn der lider tab kan følge. Nogle børn trøstespiser hæmningsløst. Andre er så deprimerede, at de taber interessen for mad. Nogle børn føler sig så skyldige, at de straffer sig selv. Det værste, der kan ske, er, hvis barnet slet ikke reagerer. Det kan betyde, at barnet er så skadet, at det har meget vanskeligt ved at knytte sig til andre. I sjældne tilfælde kan det betyde, at evnen til at elske og holde af er helt ødelagt. Det barn, der udtrykker vrede eller sorg, har alle muligheder for at komme til at nære varme følelser for nye voksne. For det nyfødte barn er de basale behov mad, en ren ble og nær og hyppig kropskontakt. Bliver disse behov tilgodeset udvikler barnet evnen til at knytte sig til andre. Hvis plejebarnet giver udtryk for nedtrykthed eller sorg, og plejeforældrene formår at trøste hende og hjælpe hende med at forstå sine egne følelser, opstår der en spirende tilknytning. Hvis barnet tidligere har evnet at knytte sig til andre, vil det blive nemmere for plejeforældrene at udfylde rollen som barnets nære voksenkontakter. Og det vil blive nemmere for dem at hjælpe barnet med at forstå dets fortid. Sorg kan lindres ved fysisk nærhed og ved at være til rådighed. Det er specielt vigtigt, når man har med børn at gøre, der trækker sig ind i sig selv, og ikke vil delagtiggøre andre i, hvad de føler. Andre landes forskning viser, at børn, der anbringes akut og ikke er blevet forberedt på anbringelsen, snarere risikerer, at anbringelsen får traumatiserende følger, end børn, der kender deres sagsbehandler, forstår årsagen til anbringelsen og har mødt deres nye omsorgspersoner. Disse faktorer hjælper børn til ikke at føle så stor frygt for det nye og fremmede, der skal ske, og skaber forudsætningerne for, at de hurtigere falder til. Det fremgår også af bl.a. John Bowlbys værker, at anbragte børn har et behov for kontakt med forældrene eller tidligere omsorgspersoner så hurtigt som muligt efter anbringelsen, fordi det er af vital betydning, at døren til fortiden står på klem. Hvis døren er låst, vil det anbragte barn 20

Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier

Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker Psykolog Athina Delskov Formand for HSP foreningen Min baggrund Arbejde med spiseforstyrrelser siden 2003 Opdagede, at jeg selv er særligt sensitiv Elaine N. Aron: Særligt sensitive

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Marte Meo-metoden. Indhold

Marte Meo-metoden. Indhold Marte Meo-metoden Indhold Marte Meo ved egen kraft... 2 Definition på Marte Meo... 2 Hvordan arbejder vi med Marte Meo?... 4 Hvad er et initiativ?... 5 Elementernes betydning for barnets udvikling... 5

Læs mere