Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier"

Transkript

1 Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen Københavns Kommune

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til arbejdshæftets anvendelse under grundkurset...3 Efter første grundkursusdag...3 Artikel nr. 1 - Trygt, stabilt og tidligt samspil imellem forældre og barn...4 Efter anden grundkursusdag...11 En opgave...11 Artikel 2 - Børn er i stand til at sørge fra deres tidligste alder, men det kommer til udtryk på forskellig vis:...12 Artikel 3 - Børn i sorg og krise ved Agnete Hatting...14 Efter tredje grundkursusdag...23 Artikel 4 - Børn af anden etnisk baggrund i familiepleje...24 Netværksmøder...30 Formål med netværksgrupper...30 Indholdet i netværksgrupper

3 Introduktion til arbejdshæftets anvendelse under grundkurset Du er nu blevet godkendt som plejefamilie, og har igennem den proces forhåbentlig vænnet dig til at notere i arbejdshæftet. På grundkurset bliver du introduceret til en hel række forskellige temaer, som har at gøre med hvilke kompetencer, der er nødvendige for at blive en god plejefamilie. De fem kompetencer er: 1. At kunne opdrage og give omsorg til et barn 2. At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse 3. At kunne respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie 4. At kunne forpligte sig i et livslangt engagement 5. At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team. Desuden får du en del information om arbejdet som plejefamilie, og hvad det indebærer for dig og din familie. Arbejdshæftets formål er at hjælpe dig til at koble de emner, der behandles de forskellige lørdage, sammen med dine egne refleksioner i forhold til dit fremtidige liv som plejefamilie. Målet med at udlevere et arbejdshæfte er, at du imellem de fire lørdage bruger tid på forholde dig til dine følelser og tanker, som bliver igangsat på kurserne. Ved at du skriver i arbejdshæftet skabes sammenhæng i mellem grundkurset og den tidligere forundersøgelse. Arbejdshæftet er naturligvis fortroligt og dit eget materiale. Du vil opleve, at nogle af spørgsmålene, efter de forskellige grundkursusdage, minder om spørgsmålene fra forundersøgelsen. Forhåbentlig gør det en forskel, at du har fået problemstillingerne belyst på kurset og derved fået en anden indsigt i de forskellige temaers betydning for dit arbejde som familieplejer. Efter nogle grundkursusdage vil der være beskrevet opgaver til næste kursusdag. Der er desuden tryk en del artikler, som har relevans for temaerne på de enkelte grundkursusdage og som forventes læst til næste kursusdag. Efter første grundkursusdag Du kan bruge arbejdshæftet til at reflektere over din egen barndom: Fik du dine behov for omsorg og nærhed opfyldt? Havde du medindflydelse på din livssituation? Hvornår og hvordan blev du medinddraget? Hvor gammel var du, før du blev betragtet som voksen? Hvordan ser du forskellen fra dengang til nu? Hvilke normer, reaktioner, grænser og traditioner bærer du med som voksne, når du skal være omsorgsperson for et barn? 3

4 Artikel nr. 1 - Trygt, stabilt og tidligt samspil imellem forældre og barn Den følgende artikel vil redegøre for spædbarnets relations- og identitetsudvikling, og hvad der kræves af forældrene for at sætte denne proces i gang. Den schweiziske psykolog Daniel Sterns teorier om barnets selvfornemmelser og relationsmåder vil danne grundlaget for redegørelsen, da Stern repræsenterer nyere veldokumenteret forskning omkring barnets udvikling af selvfornemmelser, og hvorledes barnet udvikler forskellige sociale samspilsformer, der stimulerer dets oplevelse af sig selv og andre. Stern ser barnet som en aktiv, kompetent og social samspilspartner, hvis tidlige samspilsoplevelser har betydning for barnets selvoplevelse og relationsmåder resten af livet. De dele af teorien, der særligt omhandler samspillet mellem forældre og barn, bliver hovedsageligt inddraget. Teorien om samspillet er nødvendig for at belyse, hvad der sker med barnet, når samspillet med nære omsorgspersoner går skævt, slet ikke kommer i gang eller blev afbrudt i de første leveår. Et spædbarn er fra fødslen en helt unik person med egen personlighed, temperament, sit særlige udseende og begavelse. Spædbarnet er udrustet med evnen til kontakt i kraft af dets evne til at kombinere forskellige sanser, men det skal mødes, ses, forstås og svares, for at kunne udtrykke og udvikle disse egenskaber og dermed få skabt grundlaget for at danne relationer 1. Daniel Stern beskriver samspillets karakter i forhold til barnets selvfornemmelser og deler udviklingen op i fem perioder. Disse perioder skal forstås ud fra, at barnets evne til organisering af indtryk, erfaringer og følelsesmæssige tilstande, gradvist bliver konsolideret og forankret. De fem perioder er: 1. Det nyfødte barn (0-2 måneder). 2. Det socialt aktive barn (2-7 måneder). 3. Det subjekt oplevende barn (7-15 måneder). 4. Sprogudviklingen begynder (15-36 måneder). 5. Det handlende barn (36 måneder). Det er dog nødvendigt at starte med at beskrive den relation, der startes i graviditeten og dens betydning for mor og barns samspil efter fødslen. Tilknytningen begynder allerede, når moderen begynder at forestille sig sit barn inde i maven. Billedet vil være udtryk for moderens ønsker og fantasier om barnet og sin egen rolle som mor, blandet sammen med egne erfaringer fra barndommen og relationen til sin egen mor. Jo længere graviditeten skrider frem, og barnet begynder at fylde og røre på sig, jo mere virkeligt bliver barnet for moderen. 1 Stern,

5 Hun kærtegner barnet ved berøring af sin mave, hun taler lidt med det, når det bevæger sig, sender det kærlige tanker, synger måske lidt for det, når hun selv skal sove o.s.v. Barnet mærker også moderens følelser og sindstilstand igennem moderens hormonproduktion, som formidles til barnet igennem moderkagen. I de sidste måneder kan barnet høre moderen, og genkender derfor mors stemme, lugt og bevægelser ved fødslen, de to er ikke fremmede for hinanden, og fødslen skal opfattes som en overgang fra en tilstand til en anden. Moderens følsomhed og sensitivitet under graviditeten er med til, at hun er forberedt og parat til at beskytte og indgå i samspillet med barnet fra fødselstidspunktet Ved at barnet, umiddelbart efter fødslen, kommer op og ligge på mors mave, genetableres kontakten, og allerede her stimuleres moderens følsomhed for at kunne fornemme det nyfødte barns signaler og få en dialog i gang. Faderen forbereder sig naturligvis også under graviditeten til det kommende barn, men har ikke de samme muligheder for at mærke barnet som moderen. Ved at få en aktivt rolle som støtte til moderen under fødslen, og dele de første stærke følelser af glæde sammen med moderen over deres fælles barn, sker der også en psykisk forankring af tilhørsforholdet til barnet. En sådan oplevelse er vigtig for, at faderen oplever at være væsentlig for barnet. Det nyfødte barn (0-2 måneder) Spædbarnet kommer således til verden udstyret med sociale redskaber, og sansemæssige og motoriske evner. Disse medfødte redskaber kan kun komme til udtryk og udvikling ved, at barnet signalerer sine behov, og giver svar på kontakt og stimuli og ved, at mor samtidig er emotionel nærværende og lydhør over for barnet. Det allervigtigste i mødet mellem forældre og barn er øjenkontakt. Barnet fødes seende og med en lyst til at søge øjenkontakt. Øjenkontakt vækker en stærk følelsesmæssig oplevelse hos mor og far, og er med til at bygge bro mellem samvær før og efter fødslen. Barnet ser i starten bedst på nært hold, mange undersøgelser viser, at barnet bedst fokuserer på ca. 20 cm afstand, og det passer med afstanden mellem moderens bryst og ansigt. Derfor er amning af barnet væsentlig for at opfylde barnets behov for mad, men samtidig en mulighed for barnet til at have øjenkontakt med mor og lære hendes ansigt at kende. Når barnet er omkring seks uger gammelt, kan det visuelt fiksere moderens øjne og viser ved sin ansigtsmimik, at det genkender mor. Moderen oplever derved at være noget særligt for barnet, og tilknytningen forstærkes. Barnet kan fra fødslen imitere forældrenes ansigtsudtryk, og det understreger barnets behov for, ud over mad, også at blive næret socialt. Ingen ved hvad et spædbarn oplever, når det imiterer, men det er i hvert fald en handling, der tyder på, at barnet har en gryende fornemmelse af et selv, væk fra en anden person. Barnets imitering er under alle omstændigheder med til at skabe intimitet mellem forældre og barn. Barnet har fra fødslen et præverbalt sprog, som stimuleres ved forældres måde at tale med deres barn på. 5

6 De fleste forældre til et spædbarn har naturligt et bestemt sprogbrug, et lidt højere stemmeleje og langsomt tonefald, der stimulerer barnet til at svare. De første uger svarer barnet med øjenkontakt, bevægelser i arme og ben, det løfter hovedet og bevæger mund og tunge. Derefter bliver det stille, kigger koncentreret og afventer svar. Når barnet bliver et par uger begynder det at sætte lyd på, som efterhånden udvikler sig til en pludren. Samtaler med spædbarnet bruges til at berolige og trøste, til at fange og skærpe barnets opmærksomhed, det bruges til at dele og vise følelser på. Dette sproglige samspil er med til at udvide barnets erfaringsgrundlag og styrker barnets oplevelse af et selv og at far/mor er en anden. Barnet og forældre er således - fra barnets fødsel - udstyret med medfødte fælles sprogkanaler, som hos de fleste forældre fungerer helt naturligt. Hvis forældre har svært ved at møde deres barn, forhindres denne proces, og hvis der ikke bliver snakket med barnet, bliver det tavst og finder ikke glæde ved at eksperimenter med egne lyde og bevægelser. Huden er et vitalt organ for kontaktudvikling. Spædbarnet har behov for fysisk kontakt, at blive kærtegnet, berørt og stimuleret igennem huden, Det påvirker barnets åndedræt, så det falder til ro, og barnet signalerer tydeligt, at det nyder kropskontakt. Kærtegn og fysisk berøring sker helt naturligt under amning, når barnet bliver skiftet, badet etc., og virker modnende på barnet, da berøring af huden og de ydre nervespidser udløser nogle hormoner, der stimulerer det centrale nervesystem. Mængden, kvaliteten og intensiteten af den tidlige hudkontakt har antagelig betydning for udvikling af vores følelsesliv og vor kontaktevne. Ud over de beskrevne evner, som et spædbarn fødes med og videreudvikler i samspil med andre, beskriver Stern vitalitetsfølelser 2, som er følelser, der handler om kvaliteten i samspillet, altså ikke de konkrete handlinger, men i hvilken stemning, hvilket psykisk miljø, handlingerne udføres i. Disse følelser formidles til barnet i forhold til forældrenes empati i mødet med barnets behov, signaler og initiativer. Vitalitetsfølelser er den overordnede kommunikationskanal, som indeholder alle de stemninger, der aktiveres i mødet med andre, og er væsentlige parametre for energi og lyst til indlæring, kreativitet og mod på at møde nye udfordringer i livet. Samspillet mellem forældre og barn, skulle gerne - i løbet af de først to måneder - være samstemt og synkroniseret. Det er kun i de tilfælde, hvor samspillet ikke fungerer, det bliver tydeligt, hvilken kompliceret proces, samspillet mellem forældre og barnet, i virkeligheden er. Det socialt aktive barn (2-7 måneder) Når spædbarnet er et par måneder gammelt, har forældre og barn fundet deres fælles rytme, barnets rytme er rimelig forudsigelig og dets signaler genkendelige for forældrene, som føler sig trygge og mere på sikker grund. 2 Sørensen,

7 Stern kalder perioden fra to til syv måneder for den mest sociale periode i et menneskes liv, fordi den dominerende oplevelse for barnet er kontakt med forældrene. Det bliver gradvist i stand til at være i intens kontakt længere og længere tid, og kan mere bevidst end tidligere bruge smil, bevægelser, lyde og mimik i øvrigt til at kommunikere med. Forældrene oplever, at barnet udvikler sig og bliver et mere socialt individ, og nyder at lege med barnet, ved at gentage barnets lyde og ansigtsudtryk, barnet svarer så igen på samme måde, og det kan gentage sig over længere og længere tid. Alle disse gentagelser i legene er med til at stimulere barnets følelse af et kerne-selv. Barnet lærer selv at tage sutten i munden, klappe kage etc. Det altafgørende for denne periode i barnets liv er kontakt. Forældrenes opgave er at støtte barnet i dets initiativer til kontakt, fastholde barnet i kontakt, men også forstå at afslutte kontakten, og lade barnet være i ro. I denne periode er det vigtigt, at forældrene lærer gradvist at trække sig lidt tilbage, og derved støtte barnet i at udtrykke, hvad det har behov for. Denne gradvise tilbagetrækning er en meget vigtig proces i samspillet. Hvis forældrene er for hurtige til at gætte barnets behov og måske fejltolke dets signaler, bliver barnet passivt, og totalt afhængigt af forældrene, og ikke styrket i sit selvværd. Det er kun ved forældrenes hjælp, at barnet udvikler mere nuancerede og intensive følelsesmæssige udtryk. Det er en spændende tanke, at forældre og barn i fællesskab korrigerer og regulerer samspillet, men det er også en oplagt mulighed, at der i denne periode kan ske problemer i samspilsprocessen. Barnets nysgerrighed og opdagelseslyst tager til i denne periode og det øver sig på at mestre styring af indre og ydre stimulering, ved skiftevis at være i aktiv kontakt og derefter søge tilbagetrækning og hvile. En sådan tilbagetrækning fra forældrene kan fejlvurderes således, at forældrene ikke respekterer barnets behov for hvile. De fortsætter med at stimulere og forsøger på den måde at kontrollere barnet i stedet. Barnet vil, ved gentagne oplevelser af en sådan art, lære, at dets følelsesmæssige ansigtsudtryk ikke er relevante kommunikative måder, hvormed man kan ændre samspillet med forældrene, eller ansigtsudtrykkene er relevante nok, men det gør bare samspillet værre. Spædbarnet vil hurtigt holde op med at forsøge at kommunikere og blive passivt og indadvendt. Det kan få et glasagtigt udtryk, og tager ikke direkte øjenkontakt. Nogle spædbørn er usædvanligt følsomme overfor stimuli. Det gælder specielt børn, der er født med abstinenser på grund af moderens forbrug af euforiserende stoffer under svangerskabet. Det vil være vanskeligt for alle forældre ikke at overstimulere et sådant barn, og det kræver en ganske særlig tilpasning af forældrenes adfærd for at få et positiv samspil i gang med barnet. Anbringelse af børn - født med abstinenser - er stigende, og man vil som kommende plejeforældre til et sådant barn, have brug for særlig information og vejledning fra det sted, barnet kommer fra, eksempelvis et spædbørnehjem. 7

8 En anden risiko for en ubalance i samspillet kan forekomme, hvis forældrene understimulerer barnet, altså ikke aktivt stimulerer og inviterer til social kontakt og samspil. Det kan skyldes, at mor er psykisk ude af balance, deprimeret, eller nærer modvilje mod barnet, og afviser det. Det kan skyldes umodenhed hos forældrene, og en angst for at gøre barnet fortræd. Heldigvis mener Stern, at ved en aktiv intervention, med henblik på at lære forældrene at finde ud af, hvilken social adfærd barnet har til rådighed som reaktion på dem som forældre, kan balancen oprettes. Derved genoprettes barnets sociale og følelsesmæssige udvikling 3. Denne periode af barnets liv er eksistentiel vigtig for barnets fornemmelse af sig selv og at være sammen med andre. I denne periode udvides barnets hukommelseskapacitet kolossalt, hvilket muliggør, at ændringer i samspillet kan ændre barnets selvoplevelse og oplevelse af andre. Sterns antagelser danner basis for, at man livet igennem kan omforme og forandre sociale samspil i forhold til de nyindvundne livserfaringer. Hvilket også betyder, at identitetsudvikling skal ses som en livslang proces, og at det aldrig bliver for sent at arbejde på en forstærket identitetsfølelse. Den grundlæggende fornemmelse af tryghed og tillid dannes i denne periode, og får stor betydning for spædbarnets tilknytningsevne og tilknytningsadfærd fremover 4. Det subjekt oplevende barn (7-15 måneder) Når barnet bliver syv, otte måneder sker der igen en kvalitativ forandring i dets oplevelse af sig selv og i dets relationer til andre. Barnet bevæger sig fra oplevelsesmåder domineret af direkte sanseindtryk, til oplevelsesmåder domineret af ydre adfærd, til oplevelsesmåder domineret af de psykiske tilstande bag adfærden. Barnet opdager, at såvel som det har et indre liv, har forældrene det også, og det lærer at aflæse forældrenes sindstilstand. Forældrenes indføling med barnet får nu en ny og meget væsentlig dimension, da forældrene ved at spejle barnets følelser, kan fortælle det, at de forstår dets intentioner og dets følelser, som ligger bag barnets handling. En sådan forældreadfærd kalder Stern affektiv indlevelse og afstemning. En sådan afstemning er med til at adfærdsregulere barnet. Forældrene kan, ved at gentage barnets adfærd og samtidig vise glæde og tilfredshed, eventuelt rose barnet, signalere, at det er en positiv handling barnet udfører. De kan ved et negativt ansigtsudtryk, signalere det modsatte. Det er fortrinsvis vitalitetsfølelserne denne regulering rammer hos barnet, og det vil være de følelsesmæssige stemninger, der lagrer sig hos barnet. Barnet lærer hurtigt at aflæse forældrenes ansigt som ledetråd for sin adfærd, og vil i denne udviklingsperiode lære at aflæse ansigtsudtryk, inden det reagerer på nye og uforudsete situationer. Barnet kan ikke verbalisere følelser, men kan registrere dem, uanset om forældrene bruger sproglig kommunikation samtidig. Denne evne følger barnet resten af livet, og derfor er det ekstra vig- 3 Stern, Sørensen

9 tigt, at forældrenes kommunikation skal være troværdig, ved at det, de siger, skal være samstemmende med det, de føler. I denne periode får barnet som sagt adgang til sit eget indre, og opnår derved muligheden for en dybere kontakt med forældrene, hvis de samtidig åbner sig følelsesmæssigt for en dybere dimension og intimitet med barnet. Tilknytningen til barnet forstærkes og skaber en grundlæggende tryghed for barnet, da det får mulighed for at dele sine personlige erfaringer med forældrene. Hvis barnet derimod får gentagne oplevelser af, at dets ydre handlinger og indre følelser ikke bliver spejlet og forstået af forældrene, eller hvis det i denne periode får mange forskellige spejlinger på dets adfærd, vil barnet blive meget usikker på sin selvfornemmelse og dermed en svækket identitetsudvikling. Barnet vil mobilisere forskellige forsvarsmekanismer, som kanaliserer følelserne over på andre adfærdsformer, eksempelvis regression, hvilket kan betyde starten på en følelsesmæssig fejludvikling. Sprogudviklingen begynder (15-36 måneder) Barnet begynder nu at kunne koordinere de psykiske erfaringer med ord, og derigennem få oplevelsen af at kunne formidle sine ønsker og erfaringer i forhold til nutiden. Det bruger fantasi og tænkning til at udtrykke ønsker om fremtid, og barnets tidsbegreb begynder så småt at dannes. Realiteterne får derved en ekstra dimension, der gør, at barnet og forældrene kommunikerer gennem et fælles sprogbrug om personlige følelser, erfaringer, ønsker og behov. Det er meget vigtigt, at forældrene bekræfter og understøtter barnets følelsesreaktioner ved at skabe en parallel af ord imellem det, barnet oplever og det, det udtrykker. Forældre har i årevis bagatelliseret børns følelser i et misforstået forsøg på at trøste, men dette bidrager til, at barnet oplever, at det det føler, er forkert. Igen forhindrer det en sund udvikling af barnets selvværd. Der kan nu fortælles historier om fortid, nutid og fremtid, og barnets forestillingsevne gør, at det kan forberedes på fremtidige oplevelser. Der kan fortælles om fødselsdage, hvilken mad der skal spises, hvem kommer på besøg, og der kan startes på at fortælle livshistorie. Det er en god idé at kombinere fortællingen med visuelt materiale, da det vil understøtte barnets forestillingsevne og oplevelse af hvem er jeg og styrke dets identitetsfølelse. Det handlende barn (36 måneder) Barnet har nu, i kraft af forældrenes aktive samspil, ved hjælp af spejlinger og følelsesmæssig afstemning, lært den type adfærd, dets forældre finder ønskelige og hvilken adfærd, der er uacceptabel. Barnet vil i sin hverdag omsætte menneskelige aktiviteter til symbolske handlinger, i kraft af rollelege med andre børn. Barnet vil nu være i stand til at knytte nye venskaber med andre børn, den gensidige leg og udveksling af erfaring har stor betydning for barnets identitetsfølelse. I legen genspejles barnets erfaringer, her fortælles livshistorien igen og igen. Barnet skal derfor støttes mest muligt i denne udvikling, da den skaber sammenhæng og mening i barnets liv. At have tilgang til sin livshistorie er en naturlig ting for de fleste mennesker. For de børn/unge/voksne, som ikke har sammenhæng og viden om deres livsforløb, på grund af brud og mange skift i deres opvækst, kan udarbejdelse af livshistoriebøger være en uvurderlig hjælp. 9

10 At kende og forstå sit liv er nødvendigt for at udvikle en stærk identitetsfølelse. Den amerikanske psykolog Erikson definerer identitet, som evnen til at opleve og opretholde en indre enhed og kontinuitet, som nogenlunde svarer til andres opfattelse af en 5. Hvad sker der når samspilsprocessen ikke lykkes? Den proces, hvorigennem forældre og senere andre omsorgspersoner lærer at interagere med spædbarnet, og de samspilsformer der opstår, er på den ene side den samme for alle individer, og samtidig helt unik for det enkelte spædbarn. Det foregår på den ene side fra naturens side i nogle solidt forudsigelige rammer, men samtidig er handlingsforløbene nye og ukendte for de implicerede parter, hvilket indebærer, at nogle forældre ikke er i stand til at indgå i et sådant positivt samspil, og dermed opstår begrebet omsorgssvigtede børn. Anvendt litteratur Erikson, Erik H. Identitet-ungdom og kriser. Hans Reitzels forlag. København 1992 Hwang, Philip, red. af Spædbarnets psykologi. Hans Reitzels forlag. København 1994 Killèn, Kari Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels forlag. København 1999 Stern, Daniel N. De først seks måneder. Hans Reitzels forlag. København 1998 Stern, Daniel N. Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzels forlag. København Erikson,

11 Efter anden grundkursusdag At arbejde med børn i krise vil altid minde om dine egne kriser. Måden, hvorpå du har bearbejdet dine kriser, vil have indflydelse på, hvordan du vil og kan hjælpe børn med at håndtere deres kriser. Derfor bruges arbejdshæftet til at reflekter over dine kriser: Hvilke kriser har du oplevet som barn, og senere i livet? Hvad skete der, hvilke følelser husker du? Hvilken hjælp fik du fra andre? Hvilken betydning har det haft for dig senere i livet? En opgave Du skal, inden den næste grundkursusdag, have drøftet med dine børn: Om de har lyst til at komme med på den sidste grundkursusdag om formiddagen til debatforum Om der er særlige problemstillinger, de har lyst til at vide noget om. Hvis du er usikker på, om børnene er gamle nok til at få udbytte af et sådant arrangement, så ring og tal med RUGO-konsulenterne om det. 11

12 Artikel 2 - Børn er i stand til at sørge fra deres tidligste alder, men det kommer til udtryk på forskellig vis: Tab af den nære relation (mor) fra nul til seks måneder: Barnet vil her reagere med uro, gråd og tilbagetrækning fra kontakt, hvis det mister sin mor. Barnet er på vej til at opleve sig som et selvstændig væsen og kan, hvis det straks får en stabil "mor-erstatning", fortsætte en positiv udvikling og uroen vil hurtigt klinge af. Fra seks måneder til tre år Barnets sorg er i denne udviklingsfase bemærkelsesværdigt kortvarig, og forklares med, at barnet ikke kan udholde savn og smerte, og mobiliserer derfor stærke forsvarsmekanismer mod den. Barnet får i stedet mange symptomer som angst og regressiv adfærd, udviklingsmæssigt står barnet i stampe. Samtidig vil barnet blive meget præget af skyld og skam og tro, de selv er skyld i forældrenes forsvinden, og barnet vil ofte vende sin vrede og aggression indad mod sig selv. Fra tre til seks års alderen Ved tab af forældre i denne alder, vil barnet vise reaktioner som benægtelse og idealisering. Benægtelse er en måde at forsøge at opretholde en følelsesmæssig balance og holde de truende følelser på afstand. Samtidig er benægtelsen også en måde at holde de stærke følelser af vrede og skyld væk. Børnene kan, for at opretholde ligevægten, blive tvangsprægede, opfinde ritualer, eller blive voldsomt aggressive i forhold til deres omgivelser, andre børn dyr etc. Idealiseringen har som funktion at være erstatning for den, man har mistet, at opretholde relationen ved at idealisere den person, tabet omhandler. Barnet kan begynde at leve et "indre liv", hvilket giver store konflikter med omgivelserne, når barnet bliver forholdt virkelighedens verden. Fra seks år til pubertetens begyndelse Da barnet ikke er så afhængigt af sine forældre mere, er på "vej ud i verden", vil et tab i denne periode været smertefuldt, men alligevel lettere for barnet at gennemleve. Børn i denne alder er tilbøjelige til at gemme deres følelser, og derfor vil benægtning også være en fremtrædende forsvarsmekanisme for, at barnet kan opretholde en psykisk balance. Da barnet er i en fase, hvor det samtidig er optaget af læring, vil det bruge mange kræfter på at forblive alderssvarende. Bliver vreden og skyldfølelserne så stærke, at de ikke længere kan benægtes, vil barnet måske gøre sig umulig og være provokerende for på den måde at få en ydre straf. En ydre straf vil kompensere for den indre skyldfølelse. En anden mulighed for denne alder er, at barnet overidentificerer sig med tabspersonen, prøver at "overtage positive og negative træk" fra forældrene, og det er faktisk en lettere måde for barnet at bearbejde sorgen på. Børn reagerer ligesom voksne på tab af deres nære relationer, og de har brug for at bearbejde disse følelser af smerte. Den store forskel på børn og voksne er, at børn ikke taler om følelser, de 12

13 lever dem ud i kraft af forskellige reaktioner, som søvnforstyrrelser, mareridt, spiseproblemer, motorisk uro og manglende koncentrationsevne. Børn er ikke selv i stand at forbinde disse adfærdsproblemer med selve tabet og har brug for, at voksne hjælper dem med at sætte ord på disse følelser for, at de kan få deres sorg bearbejdet. Den måde, barnet hjælpes gennem krisesituationen på, har stor betydning for den måde, barnet som voksen selv bliver i stand til at gennemleve sine kriser på. Sorgprocessen i puberteten For et barn, der mister sine forældre i puberteten, er det en meget svær proces at bearbejde dette tab. Processen minder jo om selve frigørelsesprocessen, som den unge i øvrigt skal igennem. De skal trække følelserne tilbage fra forældrene og finde nye identitetspersoner at knytte sig til. Denne dobbelte sårbarhed gør, at de vil betjene sig af endnu stærkere forsvarsmekanismer, de isolerer de stærke følelser af vrede og savn og dette vanskeliggør sorgarbejdet. De stærke følelser kan derefter udløses i helt andre situationer, og ofte på en uhensigtsmæssig måde. Da puberteten jo handler om at ændre nogle relationer til betydningsfulde voksne, om en selvstændiggørelse, er det angstprovokerende for følelsesmæssigt belastede unge at indgå i et nyt tæt familiært sammenhæng, som kræver tillid og tæt kontakt. Som voksne er det vigtigt, at vi kan tåle barnets smerte og sorg - og give det omsorg og nærhed - når det har behov for det. 13

14 Artikel 3 - Børn i sorg og krise ved Agnete Hatting PLF. nr. 8 september 1988, tilrettet til nuværende lovgivning af Ingrid Strøm. Indledning I denne artikel har jeg forsøgt at uddrage essensen af de tanker og resultater, som forskerne John Bowlby, Vera Fahlberg og Claudia Jewett har fremsat om emnet børn og sorg. Jeg har selv haft stort udbytte af at bruge den forståelse. Af børns sorg, som læsningen af disse forskeres bøger har givet mig, dels i mit arbejde med mine egne plejebørn og dels i mit arbejde som rådgiver for andre plejefamilier. Første del af denne artikel kaldes simpelthen "Barnet" og handler om barnets oplevelser ved separation og tab. Anden del kaldes omsorgspersonen", og omhandler de ting, den voksne, der har med et barn i krise og sorg at gøre, bør være opmærksom på. Omsorgspersonen kan være døgninstitutionspædagogen, der er primærpædagog for et barn, der skal i familiepleje, sagsbehandleren eller kuratoren, der skal anbringe barnet, eller plejefamilien, der skal modtage det. I virkeligheden er det ting, som alle, der på en eller anden måde er involveret i anbringelse af børn og unge, bør være opmærksomme på og handle efter. I denne fremstilling kalder jeg konsekvent barnet for "hun", sagsbehandleren for "han" og stort set barnets biologiske forældre for "mor". Dette gøres udelukkende for overskuelighedens skyld, da kønnet er uvæsentligt for mening og hensigt med artiklen. Barnet Tab og separation Der kan være flere grunde til, at et barn kommer til at opleve smerte og sorg ved at skilles fra de nærmeste voksne. 1. Det kan skyldes, at en far eller mor eller anden nær person dør. 2. Det kan skyldes, at forældrene bliver skilt. 3. Det kan skyldes anbringelse udenfor hjemmet, hvor barnet mister den daglige kontakt med forældre, søskende, skole, nærmiljø m.m. 4. Det kan skyldes, at barnet må sige farvel til døgninstitutionens personale, fordi det skal bo hos en plejefamilie. 5. Det kan skyldes flytning eller hjemgivelse fra en plejefamilie. Børn, der anbringes i familiepleje, har ofte været igennem flere separationer. Jeg mindes et barn, der som syvårig havde oplevet elleve flytninger, fra hospital til spædbørnshjem, børnehjem, behandlingshjem og med perioder hjemme hos moderen ind imellem. Nu som tolvårig har dette barn boet fire år hos en plejefamilie, den længste sammenhængende periode i hendes liv. Hun er blevet en tryg og glad pige, takket være plejeforældrenes indsats. Men der er stadig seks år til hun fy1der atten. Før disse år er gået, kan plejefamilien ikke glæde sig over, at de fik lov til at 14

15 give dette barn et blivende hjem. Den sociale lovgivning medvirker til, at sådanne skæbner bliver en realitet. For at få os voksne til at forstå følelserne hos et barn, der skilles fra dem, det holder af, beder Vera Fahlberg os om at forestille os, at vi befinder os i følgende situation: Du er hjemme en aften. Du har lagt dine tre børn i seng. Din ægtefælle er til møde og kommer sent hjem. Alt ånder fred og du går i seng. Pludselig hører du, at det banker på døren. Snart efter lyder der tunge fodtrin. En vildt fremmed person kommer ind i dit soveværelse og siger: "I skal alle sammen stå op og komme med mig". Han tager dig og børnene med i en bil, der holder udenfor huset. Så kører han hen til et underligt kvarter i byen, som du ikke kender eller vidste eksisterede. Bilen standser udenfor et hus. Manden stiger ud af bilen og tager et af dine børn med sig. Han ringer på døren. En fremmed lukker op og tager imod barnet. Bilen kører videre. Manden tager dine to andre børn og afleverer dem i en anden del af byen, som du heller ikke kender. Huset, hvor børnene bliver taget imod af en ukendt kvinde, er bygget helt anderledes end husene, der hvor du bor. Bilen kører igen. Efter at have kørt uendeligt længe standser den udenfor et hus. Han tager dig med sig og afleverer dig til fremmede. Der lugter besynderligt. De fremmedes tøj og møbleringen af huset svarer ikke til det du kender, og som du forstår ved et hjem. "Her er hun siger manden, og kører sin vej. Pointen er jo klar nok. Separation kan være traumatiserende. Spørgsmålet er imidlertid: "Hvordan kan virkningen mildnes?" Når et barn skal anbringes Når et barn skal flyttes fra sit hjem, sin institution eller sin plejefamilie, er der fire punkter, man som medvirkende voksen må være opmærksom på. Det første punkt er, at barnet skal have beslutningen at vide, så snart den er truffet. Her er det imidlertid væsentligt at overveje, hvem der vil være den bedst egnede til at fortælle barnet om den forestående flytning. Det bør være en voksen, som barnet kender og holder af. Afhængig af den konkrete situation kan det være barnets forældre eller slægtninge; en plejeforældre, en socialpædagog eller sagsbehandler. Denne information bør senere blive bekræftet af en anden voksen, som barnet stoler på, således, at barnet ikke kan fantasere sig til, at det ikke passer, at det er noget nogen har fundet på, det er noget det har drømt. Informationerne skal gives varsomt og i et sprog, som barnet forstår. Det andet punkt er, hvordan man skal fortælle barnet om flytningen. De fleste mennesker vil instinktivt føle trang til at røre blidt ved et barn i en sådan situation. Imidlertid vil den erfarne pædagog, sagsbehandler eller familieplejer være klar over, at ikke alle børn er i stand til at udholde kropskontakt, når de bliver dybt sårede. Det væsentlige er først at nå ind til barnets egen oplevel- 15

16 se af situationen. Dette bør følges op af en snak om den nuværende omsorgspersons situation, således som barnet oplever den. Et eksempel på dette kunne være: "Din far og mor har gjort alt, hvad de kunne, for at klare problemerne..." eller "Du ved, at din mor har haft mange problemer at slås med i den sidste tid. Nu har hun brug for tid til at finde ud af tingene således, at hun kan passe på sig selv og dig igen. Og hun har brug for, at vi passer på dig imens". eller: "Din mor elsker dig meget højt. Og hun ved, at du har brug for, at voksne hjælper dig med en masse ting. Hun ved også, at hun ikke altid har det så godt, at hun kan hjælpe dig, så". Det tredje punkt er det behov, barnet kan have, for at blive forsikret igen og igen om årsagen til anbringelsen. Ofte vil barnet føle, at adskillelsen er hendes skyld, eller at det er en straf for ikke at have hjulpet mor nok. Hun har brug for at blive forsikret om: at det ikke er hendes skyld at hun ikke har gjort noget slemt. Hun har brug for at vide, at der ikke er noget, hun kunne have gjort, som ville have forhindret anbringelsen, og at der heller ikke i fremtiden vil være det. Børns opfattelse af kærlighed er meget konkret, som en dyrebar gave man giver væk. De føler, at hvis de elsker deres forældre, så kan de ikke elske andre på samme måde. Det ville være et forræderi, der betød, at de tog noget fra forældrene, som tilhørte dem. Endelig kan et barn, der skifter opholdssted, føle, at hun enten bliver givet bort, eller stjålet, fra dem der "ejer" hende. I det første tilfælde kan hun komme til at udvikle en frygt for at blive kasseret. Oplever hun sin situation, som om hun er stjålet fra forældrene - og nogle biologiske forældre vil give deres barn indtryk af, at det er det, der er sket - så vil hun blive angst for, om det kan ske igen, eller hun vil føle, at hun bør hade plejeforældrene. Knytter hun sig så at sige mod sin vilje til plejefamilien, vil hun blive overvældet af skyldfølelse. Uanset om hun har den ene eller anden af disse opfattelser af anbringelsens årsag, skal hun igen og igen forsikres om, at det ikke er rigtigt. Hun har brug for at blive forsikret om, at hendes plejeforældre vil passe godt på hende - og hun har brug for at føle, at det er sandt, for at hun kan stole på det. Det fjerde punkt er, at barnet har brug for at blive opmuntret og hjulpet til at knytte sig følelsesmæssigt til plejeforældrene i så høj grad som muligt, hvis hun skal komme over sin følelse af tab. John Bowlby mener, at et barn kan bearbejde sorgen og lægge den bag sig, fuldstændigt som en voksen kan: Hvis hun har haft et godt og trygt forhold til forældrene før anbringelsen. Hvis hun får information om anbringelsen på en åben og ærlig måde, snarest efter at beslutningen er taget. 16

17 Hvis hun føler, at hun frit kan stille spørgsmål. Hvis hun, når det drejer sig om uafvendelige tab, får lov til at tage del i familiens sorg - og dette bør også omfatte begravelsen. Hvis hun har en voksen, hun stoler på og hvis fortsatte venskab, hun kan være sikker på. Det er umagen værd at se nærmere på disse fire punkter i forhold til børn, der anbringes udenfor hjemmet. Meget ofte har et anbragt barn: ikke oplevet et trygt forhold til sine forældre før adskillelsen, ikke modtaget præcis, hurtig information om baggrunden for anbringelsen, oplevet at blive forhindret i at udtrykke sine ægte følelser på grund af adskillelsen, ingen kontakt til en voksen, som hun kan stole på at have et varigt, forpligtende forhold til. Der kan opstå endnu mere følelsesmæssig forvirring hos barnet, hvis det klynger sig til forældrenes beskyttelse, når sagsbehandleren kommer i hjemmet, og oplever ham som en trussel om en kommende adskillelse fra forældrene. Dette kan være tilfældet, selv hvis barnet er blevet misrøgtet eller misbrugt. Truslen opleves som kommende fra den ukendte voksne, og i mindre grad fra den utilstrækkelige forældre, hvis fejl og mangler barnet har nøje kendskab til. Alt dette viser, hvor svært det er for et barn et komme hel ud af sådan et tab. Omsorgspersonen Hvis vi, som omsorgspersoner, skal kunne være en ordentlig hjælp for et barn, der sørger på grund af separation og tab, er det nødvendigt, at vi forstår barnets reaktion og er opmærksomme på de faktorer, der har indflydelse på barnets reaktionsmønstre. Faser Man forestiller sig, at et barns reaktion på tab gennemløber tre stadier. I det første stadie er hun tilsyneladende upåvirket og forsøger at tilpasse sig. Hun viser glimtvis symptomer på uro og stress, men prøver at benægte og undlade at tro på det, der er hændt hende. I det andet stadium skifter hun imellem fortvivlelse og sorg "hvis bare..." til en optagethed af at lede efter/beskæftige sig med den tabte, elskede person. Denne tilstand kan resultere i fortvivlelse og depression. Det er først i det tredje stadium, som barnet skal have hjælp til at nå, at det har mulighed for at integrere sit tab og sin sorg i det nye liv, som det har mulighed for at opleve i plejefamilien. Bortset fra, at barnets reaktion på tab gennemløber flere stadier, så er det en fastslået kendsgerning, at ethvert barns udvikling foregår i stadier, som ikke har meget med den kronologiske alder at gøre. Det kan være af afgørende betydning for den måde et barn oplever en adskillelse på, hvilket stadium barnet befinder sig på i sin egen følelsesmæssige udvikling. De fleste af de børn, der anbringes udenfor hjemmet, er følelsesmæssigt ikke svarende til deres kronologiske alder. De føler og opfører sig som børn, der er langt yngre. Og deres følelsesmæssige behov skal derfor mødes, hvor de selv befinder sig, og ikke hvor deres kronologiske alder placerer dem. Som følge heraf kan det være aldeles påkrævet, at den seksårige, gammelkloge pige får lov til at blive vugget i søvn, bruge sutteflaske m.m., selvom hun intellektuelt for længst er forud for sine kammerater i børnehaveklassen. Får hun ikke mulighed for at gennemleve de stadier, hun ikke tidligere har prøvet, vil hun om end intellektuelt overlegen - fortsat følelsesmæssigt reagere som et lille barn. 17

18 Betingelserne Vera Fahlberg fastslår, at de betingelser/omstændigheder, der er skyld i adskillelsen, er vigtige faktorer for barnets evne til fremtidigt at kunne knytte sig til andre. Disse omstændigheder omfatter bl.a. følgende faktorer: 1. Det miljø barnet kommer fra. 2. Omstændighederne, i forbindelse med konkret anbringelse, såsom: om den var planlagt, eller det var en akutanbringelse, om forældrene var enige i behovet for en anbringelse, om barnet var blevet forberedt på en separation, om barnet var blevet forberedt på, at det skulle flytte til en anden familie, om der har været tilstrækkeligt med kontaktbesøg. 3. De erfaringer barnet har i forbindelse med tidligere separationer og anbringelser. Det er væsentligt, om det drejer sig om barnets første eller måske tiende anbringelse. Hvis barnet har været anbragt tidligere, hvorledes blev hun så forberedt den/de andre gange. Det er almindelig viden, at tab af forældre eller andre nære omsorgspersoner, er mest skadeligt for et barn i dets første leveår. Jo før tabet finder sted, og jo oftere det gentager sig, og barnet anbringes i ny plejefamilie, ny institution, jo mere afgørende vil langtidseffekten af disse brud blive for barnets følelsesmæssige udvikling. Følelserne John Bowlby understreger det væsentlige i, at børn har mulighed for at dele deres følelser vedrørende separation og tab med voksne, de kan stole på. Vi, plejeforældre og sagsbehandlere, springer ofte over, hvor gærdet er lavest og forsikrer barnet om, at alting er i orden, og at hun ikke behøver at bekymre sig. Når vi giver barnet sådan en beroligende melding, er det oftest, fordi vi ikke kender det eksakte svar, og ikke vil give barnet anledning til yderligere sorg. Hvornår skal hun for eksempel besøge sin mor igen? Det kan hjælpe os voksne til at forstå barnets følelser i forbindelse med anbringelsen, hvis vi forsøger at finde frem til vore egne følelser i forbindelse med tab, følelser af forvirring, vrede, lettelse, sørgmodige, hjælpeløshed o.s.v., der i virkeligheden ikke adskiller sig meget fra den følelsesstrøm, barnet er midt i. Hvis barnet, på grund af flytningen, mister kontakt med en nær voksen, kan det ske, at tidligere tab, der ikke er blevet bearbejdet, kommer op til overfladen. Dette vil plejeforældre lettere kunne forstå, hvis de har arbejdet med sig selv og egne tidligere kontakttab. Det er en erfaring, vi bedst kan bringe videre, hvis vi selv har oplevet den. For forklaringer er nødvendige, hvis vi som plejeforældre skal blive andet og mere end opbevaringssteder. Barnet har brug for at vide, at hendes forældre holder af hende, - men af hvilken grund, der nu kan være ikke for øjeblikket kan passe på hende og drage omsorg for hende. Man kan også, som sagsbehandler og plejefamilie, komme i en situation, hvor man indser, at barnet, stik imod eksisterende lovgivning, bør og skal blive resten af sin barndom i plejefamilien. 18

19 Man må i et sådant tilfælde tage ansvaret, som den voksne, man nu er og i strid med lovgivning og bedre vidende, forsikre barnet om, at det aldrig skal flyttes. Voksne finder det ofte svært at have med børns følelser at gøre. De vil gerne have, at børnene klart udtrykker, hvad de føler. Claudia Jewett siger, at det forældre ønsker er, at børnene skal tale om deres følelser. Og hun påpeger, at børn i langt højere grad viser deres følelser ved at afreagere - græde, gå amok, blive destruktiv, stjæle, tisse i sengen o.s.v., og når de voksne beder dem holde op, tror de skal holde op med i det hele taget at have følelser. Hun fortsætter med at sige, at børn har brug for hjælp til at identificere deres følelser - som f.eks. frygt og ængstelse. Hun giver et eksempel på, hvordan en voksen kan tale til et barn: "Når jeg bliver nervøs eller bange, har jeg en fornemmelse af, at der er noget, der hopper op og ned i min mave. Det er det, man kalder at have sommerfugle i maven. Har du det også sådan sommetider?" Børn har behov for at få hjælp til at finde måder at udtrykke deres følelser på. Hvis den måde, de plejer at give dem luft på, er uacceptabel af en eller anden grund, har de brug for at lære mere acceptable udtryksmåder. På denne måde bringes de til at forstå deres egne følelser bedre og har mulighed for at integrere følelserne - som der nu er sat ord på - i deres adfærd. Men for at kunne gøre dette, har de imidlertid også brug for at blive mindet om kendsgerningerne. F.eks. således: Hvorfor bor du ikke hos din mor og far? (Kendsgerning). Hvem besluttede, at du skulle bo her? (Kendsgerning). Er du glad for at bo her? (Kendsgerning). Er det i orden, at du holder af din plejefamilie? (Følelse). Disse holdninger og teknikker gør såvel selve anbringelsen som separationen og tabet, der følger i kølvandet af denne, mindre smertefuld for barnet. Sagsbehandlere, plejeforældre og pædagoger spiller en vigtig rolle i denne proces. For pædagogen på døgninstitutionen er det et krævende job at forberede et barn på at bryde op og sige farvel til institutionen for at begynde et nyt liv i en plejefamilie. Og det er bestemt også en vigtig opgave for plejefamilier at forberede et barn på hjemgivelse. En nødvendig opgave, om end den kan være smertefuld, hvis barnet hjemsendes til en familie, hvor intet er ændret siden anbringelsen. Hvordan formindsker man børns stress? Alle børn føler stress og forvirring, når de flyttes rundt med. Det i følgende angiver metoder til at formindske de skader, man uvægerligt påfører barnet. 1. Kontaktbesøg før anbringelsen. 2. Medinddragelse af barnet i anbringelsesprocedurens faser. 19

20 3. Samtaler med barnet om anbringelser uden for hjemmet, læse historier for hende eller fortælle om andre børns anbringelser. 4. Producere et kort over de væsentlige begivenheder i forbindelse med barnets anbringelse eller tegne en tegning sammen. 5. Bringe fotos af plejefamiliens medlemmer. 6. Få plejefamilien til at tegne og fortælle om sig selv i et hæfte til barnet. 7. Producere en slægtstavle for barnet og en grafisk fremstilling af anbringelsessteder og omsorgspersoner. 8. Fremstille "Min Livshistoriebog" sammen med barnet. Alt dette kan hjælpe barnet til at få kontinuitet i oplevelsen af sig selv - hvem hun er - hvor hun kom fra - og hvor hun skal hen, hvilket er af vital betydning for barnets evne til at udvikle sig til en harmonisk voksen. Det er vigtigt, at omsorgspersonen er forberedt på de forskellige reaktionsmønstre, børn der lider tab kan følge. Nogle børn trøstespiser hæmningsløst. Andre er så deprimerede, at de taber interessen for mad. Nogle børn føler sig så skyldige, at de straffer sig selv. Det værste, der kan ske, er, hvis barnet slet ikke reagerer. Det kan betyde, at barnet er så skadet, at det har meget vanskeligt ved at knytte sig til andre. I sjældne tilfælde kan det betyde, at evnen til at elske og holde af er helt ødelagt. Det barn, der udtrykker vrede eller sorg, har alle muligheder for at komme til at nære varme følelser for nye voksne. For det nyfødte barn er de basale behov mad, en ren ble og nær og hyppig kropskontakt. Bliver disse behov tilgodeset udvikler barnet evnen til at knytte sig til andre. Hvis plejebarnet giver udtryk for nedtrykthed eller sorg, og plejeforældrene formår at trøste hende og hjælpe hende med at forstå sine egne følelser, opstår der en spirende tilknytning. Hvis barnet tidligere har evnet at knytte sig til andre, vil det blive nemmere for plejeforældrene at udfylde rollen som barnets nære voksenkontakter. Og det vil blive nemmere for dem at hjælpe barnet med at forstå dets fortid. Sorg kan lindres ved fysisk nærhed og ved at være til rådighed. Det er specielt vigtigt, når man har med børn at gøre, der trækker sig ind i sig selv, og ikke vil delagtiggøre andre i, hvad de føler. Andre landes forskning viser, at børn, der anbringes akut og ikke er blevet forberedt på anbringelsen, snarere risikerer, at anbringelsen får traumatiserende følger, end børn, der kender deres sagsbehandler, forstår årsagen til anbringelsen og har mødt deres nye omsorgspersoner. Disse faktorer hjælper børn til ikke at føle så stor frygt for det nye og fremmede, der skal ske, og skaber forudsætningerne for, at de hurtigere falder til. Det fremgår også af bl.a. John Bowlbys værker, at anbragte børn har et behov for kontakt med forældrene eller tidligere omsorgspersoner så hurtigt som muligt efter anbringelsen, fordi det er af vital betydning, at døren til fortiden står på klem. Hvis døren er låst, vil det anbragte barn 20

Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier

Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier

Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Børns. Samspil og dialog Af Bjarne Thannel. Børns

Børns. Samspil og dialog Af Bjarne Thannel. Børns Samspil og dialog Af Bjarne Thannel Børns sig positive og frugtbare samværssituationer. Og det selv om alle betingelser for det er til stede, fx ved at barnet i en plejefamilie har kompetente omsorgspersoner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere