OPSAMLING LO/FTF Jobcenterprojekt. i Esbjerg/Vejen i Holbæk/Kalundborg i Frederikshavn/Brønderslev

Transkript

1 OPSAMLING 2007 i Esbjerg/Vejen i Holbæk/Kalundborg i Frederikshavn/Brønderslev December 2007

2 Indhold: Præsentation af opsamlingen 3 Resume og anbefalinger 6 Resume... 6 Anbefalinger Opsamling fra hvert af de tre lokale projekter 14 Holbæk og Kalundborg Esbjerg og Vejen Frederikshavn og Brønderslev Fremdrift i LO og FTF Jobcenterprojektet 44 Projekternes erfaringer

3 Præsentation af opsamlingen Dette er den første af tre opsamlinger på LO og FTF s Jobcenterprojekt, udarbejdet af i december De næste opsamlinger udarbejdes i december 2008 og Opsamlingen består af tre hovedafsnit: 1. Resume og anbefalinger 2. Status på fokus- og indsatsområder i hvert af de tre lokale delprojekter 3. Opsamling på tværs af de tre lokale projekter Formålet med opsamlingen er at give en status på de tre delprojekter, videreformidle alle projekternes erfaringer med at styrke arbejdstagersidens synlighed og indflydelse i lokalområdet samt give anbefalinger til justering af de overordnede projektmål og lokale projektmål og aktiviteter. De overordnede projektmål kan læses i LO og FTF s projektbeskrivelse. De lokale projektmål og -aktiviteter kan læses i de tre projektbeskrivelser. Sådan er opsamlingen udarbejdet Repræsentanter fra LO- og FTF-organisationer i de tre delprojekter hvert bestående af to lokalområder/kommuner har ved projektstart udvalgt en række fokusområder og indsatsområder, som skal bidrage til at styrke arbejdstagersidens synlighed og indflydelse i lokalområdet. Arbejdet med denne udvælgelse er sket på tre udviklingsværksteder i marts måned 2007 og resultatet er beskrevet i tre projektbeskrivelser. DISCUS deltog ikke i udviklingsværkstederne. Herefter har DISCUS udarbejdet en nulpunktsanalyse, som giver en status på de valgte fokusområder ved projektstart. Nulpunktsanalysen er udarbejdet omkring sommeren 2007 ved at sammenkalde projektdeltagerne til tre gruppeinterviews. Her har de drøftet nulpunkter for de fokusområder, de har valgt at arbejde med i netop deres delprojekt, som det fremgår af deres projektbeskrivelse. Desuden har projektlederne efterfølgende vurderet status for hvert indsatsområde på en skala fra Denne opsamling for 2007 har afsæt i projektbeskrivelsernes målsætninger og nulpunktsanalysens status. Den er udarbejdet på baggrund af tre datatyper: gruppeinterviews med projektdeltagerne gennemført efter samme princip som nulpunktsanalysen (inklusiv projektledernes vurderinger på en skala fra 0-10) besvarelser af spørgeark fra LO og FTF s LBR repræsentanter i de seks kommuner om deres indflydelse i LBR spørgeskemaundersøgelse, hvor eksterne aktører i de seks kommuner besvarer spørgsmål om LO og FTF s og LBR s indflydelse på den lokale beskæftigelsespolitik

4 De tre datatyper indgår på lige fod i opsamlingen. Gruppeinterviews med deltagerne fra de tre delprojekter I gruppeinterviewene er deltagerne blevet spurgt om den aktuelle status på de fokusområder og indsatsområder, der fremgår af projektbeskrivelserne. Interviewene har haft form af samtaler, hvor konsulenten fra DISCUS har stillet deltagerne spørgsmål om status, og hvor forskellige deltagere har budt ind med svar. Vurderingerne fra 0-10 fra nulpunktsanalysen på de enkelte fokusområder og indsatsområder er blevet forelagt interviewdeltagerne mhp. at drøfte fremdriften inden for de enkelte områder. Desuden har deltagerne svaret på spørgsmål om projektformen, om samarbejdet mellem LO og FTF og om projektets generelle fremdrift. Til hver af de 3 gruppeinterviews deltog mellem 7 og 10 personer, primært fra projekternes styregruppe. Efter interviewet har de tre projektledere læst DISCUS opsamling fra interviewet i deres lokale projekt og har vurderet den aktuelle status på de enkelte indsatsområder på en skala fra Besvarelser af spørgeark fra LO og FTF s LBR repræsentanter LO og FTF s LBR repræsentanter er blevet bedt om at udfylde et kort spørgeark efter hvert LBR møde. Arket omhandler LBR mødets dagsorden og repræsentanternes vurdering af deres indflydelse på mødet. Projektledelsen har udarbejdet og udsendt spørgearket til LBR repræsentanterne efter in-put fra DISCUS. Der har været i alt 48 LBR møder i de 6 kommuner, men kun besvarelser fra 20 møder, i alt 44 besvarelser. Hovedparten af besvarelserne er fra LBR møder i efteråret Kun i Brønderslev og Frederikshavn har der været besvarelser fra LBR møder over hele året. Besvarelserne fra de øvrige 4 kommuner kan således ikke siges at være dækkende for alle LBR møderne. Spørgeskemaundersøgelse blandt eksterne aktører i de 6 kommuner Der er udsendt onlinespørgeskema til 64 eksterne aktører med berøring til beskæftigelsesområdet i de 6 kommuner. Herunder hører naturligvis ikke LO og FTF repræsentanter. De eksterne aktører er: kommunernes borgmestre udvalgte medlemmer af relevante politiske udvalg LBR medlemmer (ikke fra LO og FTF) jobcentrenes ledelse ansatte i forskellige afdelinger i jobcentrene, fx virksomhedskonsulenter. DISCUS har udarbejdet og udsendt onlinespørgeskemaet. Spørgsmålene omhandler LO og FTF s samt LBR s bidrag til beskæftigelsesindsatsen og endvidere LO og FTF s samt LBR s synlighed

5 Der er modtaget i alt 42 besvarelser i de 6 kommuner. Ca. en tredjedel af besvarelser er fra LBR medlemmer, en anden tredjedel er fra jobcentrenes ledelse, og den sidste tredjedel er fordelt på de øvrige parter

6 Resume og anbefalinger Resume I nedenstående gives et kort resume af status på de valgte fokusområder i de tre delprojekter. Derefter et resume af fremdriften i det samlede LO og FTF Jobcenterprojekt. De tre delprojekter er generelt kommet godt fra start. Det første år er primært gået med at få defineret fokus- og indsatsområder, få projektformen på plads, og ikke mindst få samarbejdet med de nye jobcentre og i de nye LBR op at stå. Hvert delprojekt har, mere eller mindre uformelt, valgt et primært fokusområde, som de har tildelt højeste prioritet i den første periode af det treårige projekt. Der er sket forbedringer på nogle af fokusområderne. Bl.a. er der udarbejdet samarbejdsaftaler på sygefraværsområdet, eller der er taget skridt til snarest muligt at få udarbejdet samarbejdsaftaler. De faglige organisationer har fået mere indflydelse på Beskæftigelsesplanerne, og der er leveret analyser og tal på sygefraværs-, uddannelses- og ungeområdet. På andre fokusområder er der ikke sket væsentlige forbedringer. Det har generelt været vanskeligt at igangsætte jobrotationsprojekter og andre opkvalificeringstiltag pga. højkonjunkturen. Og på grund af nedskæringer og omstruktureringer i de faglige organisationer er nogle af de aktiviteter, som de faglige organisationer selv skulle igangsætte, sat i bero. Det bedste resultat ses i de to delprojekter, hvor samarbejdet er forbedret i den første periode. Det drejer sig om Esbjerg/Vejen og Brønderslev/Frederikshavn. Dette øgede samarbejde har betydet, at der hurtigere er sket forbedringer på de øvrige fokusområder. Samarbejdet i Vejen er forholdsvis velfungerende, og var det også inden projektet. Samarbejdet i Esbjerg er væsentligt forbedret i projektperioden, fordi de ledelsesmæssige og politiske uoverensstemmelser i Jobcentret og i forhold til det politiske niveau er blevet løst. I Frederikshavn og Brønderslev har samarbejdet fungeret udmærket. Beskæftigelsesregionen har leveret en række tal og analyser på unge-, sygefraværs- og uddannelsesområdet, som ligeledes har styrket samarbejdet. I Holbæk/Kalundborg har sygefraværet højeste prioritet, men pga. fortsat samarbejdsproblemer i LBR og i relationen til Jobcentret har det været vanskeligt at komme meget videre med dette og med de øvrige fokusområder. I nedenstående gives et kort resume af resultaterne i de valgte fokusområder i de tre delprojekter. Resume Holbæk og Kalundborg Resultaterne på de valgte fokusområder er følgende: Sygefravær Sygefravær har været på dagsordenen på LBR møderne. Der er ikke udarbejdet samarbejdsaftaler i de to kommuner, men det praktiske samarbejde er forbedret en smule. Der er aftalt temadag med jobcentrets sygedagpengesagsbehandlere om - 6 -

7 sygedagpengeopfølgning og rådighedsbegrebet. Det foregår til januar i Holbæk. Der er ikke aftalt temadag i Kalundborg. Sygefravær har i høj grad været på dagsordenen på LBR møderne. De eksterne aktører kender til LO og FTF s indsats og vurderer, at såvel LBR som LO og FTF har haft afgørende indflydelse på sygefraværsindsatsen. Uddannelse og opkvalificering På grund af omstruktureringerne har det længere udsigter med at få styrket samarbejdet i dette fokusområde end forventet. Projektgruppen har planlagt at tage fat på opkvalificering sidst i I Kalundborg har uddannelse været debatteret på nogle af LBR møderne, bl.a. som følge af ny foreningsrepræsentant (Erhvervschef for Kalundborgegnens Erhvervsråd), der er aktiv på møderne sammen med LO og FTF. I Holbæk har emnet været på LBR møderne, med det er fortsat meget vanskeligt at få en konstruktiv dialog om emnet. Der bliver ikke lyttet til LO og FTF på møderne. De eksterne aktører i Holbæk kender til LO og FTF s indsats på området, og de vurderer, at LO og FTF har haft afgørende indflydelse på området. Det samme gør sig gældende i Kalundborg, dog i mindre omfang. Samarbejde på tværs Samarbejdet mellem de faglige organisationer og jobcentrene er ikke væsentligt forbedret siden projektstart. Samarbejde mellem jobcentre i Beskæftigelsesregionen har endnu ikke været på dagsordenen. Det er fortsat vanskeligt at få behandlet relevante emner på LBR møderne, og det kan være vanskeligt overhovedet at få det sat på dagsordenen. Der er ikke sket markante forbedringer på LBR s LO og FTF repræsentanternes indflydelse på Beskæftigelsesplanen LBR s LO og FTF repræsentanter forventes at holde et møde i foråret 2008 mhp. at koordinere indsatsen i de tre LBR (inkl. Odsherred). I Holbæk har samarbejde været på dagsordenen på LBR møderne og i Kalundborg har samarbejdet mellem LBR og Jobcenter været på dagsordenen, men ikke samarbejdet på tværs af jobcentrene. De eksterne aktører i de to kommuner vurderer, at LO og FTF gerne vil samarbejde om beskæftigelsesindsatsen, og at de har haft afgørende indflydelse på at forbedre samarbejdet det seneste år. Resume Esbjerg og Vejen Resultaterne på de valgte fokusområder er følgende: Samarbejde Der er sket en række forbedringer af samarbejdet i Esbjerg. Jobcentret er ovre den politiske og ledelsesmæssige krise, dialogen mellem parterne er forbedret, og de faglige organisationer har fået lovning på mere indflydelse på Beskæftigelsespla

8 nens målsætninger. Der har været konstruktive møder med DA. I Vejen er det gode samarbejde fortsat, dog halter DA s engagement stadig. Samarbejdet har været et tema på alle LBR møderne i Vejen, og på LBR møderne i Esbjerg. Alle de eksterne aktører vurderer, at LO og FTF i både Esbjerg og Vejen ønsker at samarbejde om beskæftigelsesindsatsen, og at de har positiv indflydelse på, at samarbejdet styrkes. Uddannelse og opkvalificering På grund af højkonjunkturerne er det vanskeligt at sætte jobrotationsprojekter i gang i øjeblikket. Jobrotation og voksenlærlinge er på dagsordenen på LBR møderne, men er ikke med i Beskæftigelsesplanen. Uddannelsesaktivering indgår ikke i kommunernes beskæftigelsesindsats. Emnet har været på dagsordenen på LBR møderne i Vejen (især uddannelsesaktivering) og i Esbjerg. Det er også i Vejen, at flest af de eksterne aktører kender til LO og FTF s indsats på området. Både i Esbjerg og Vejen har LO og FTF indflydelse på området. Sygefravær De tidligere samarbejdsaftaler mellem de faglige organisationer og myndighederne om tidlig indsats og opfølgning er fornyet. FTF mangler at blive skrevet ind i aftalerne. Der er afsat LBR midler til sygefraværsprofiler, men de er ikke udarbejdet endnu. De faglige organisationer har nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde informationsmateriale til medlemmerne i forbindelse med sygefravær. Sygefravær har været på alle LBR møderne. De eksterne aktører især i Vejen kender til organisationernes indsats på området og vurderer, at de har stor indflydelse. Jobformidling Jobcentrene har afholdt de planlagte jobmesser, men uden at involvere de faglige organisationer. Der er lavet aftale med jobcentret om, at organisationerne vil blive inddraget fremover. Vedligeholdelse og udvidelse af virksomhedsnetværket er skrevet ind i Beskæftigelsesplanen. Den planlagte udvidelse af Jobklubben fra Vejen er lagt i bero pga. omstrukturering og nedskæringer i de faglige organisationer. Jobformidling har ikke været et tema på LBR møderne i Alligevel kender de eksterne aktører til LO og FTF s indsats, og de vurderer, at organisationerne har indflydelse på jobformidling

9 Resume Frederikshavn og Brønderslev Ungeområdet Beskæftigelsesregionen har udarbejdet det ønskede talmateriale. Uddannelse indgår nu i de to kommuners beskæftigelsesplaner. I Brønderslev er der med LBR midler ansat en ungecoach til at vejlede unge i forbindelse med uddannelse. I Frederikshavn arbejdes med fastholdelse af unge i uddannelsessystemet via deltagelse i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Der er planlagt temadag om uddannelse. Ungeområdet har været tema på alle LBR møderne. Mange af de eksterne aktører kender til organisationernes indsats og vurderer, at organisationerne har indflydelse på området. Uddannelse og opkvalificering Beskæftigelsesregionen har udarbejdet de efterspurgte regionale analyser på området, men der mangler analyser på kommunalt plan. Der er ikke igangsat forventede aktiviteter ift. mentorordningen, jobrotation og voksenlærlinge, bl.a. på grund af manglende ressourcer på især kommunale arbejdspladser og vigende interesse hos virksomhederne pga. højkonjunkturen og regler på området. Uddannelse og opkvalificering har været på alle LBR møderne i Frederikshavn og Brønderslev i De eksterne aktører angiver, at organisationernes indsats på området er forholdsvis kendt i lokalområdet og det vurderes, at de har indflydelse på området. Samarbejde på tværs Beskæftigelsesregionernes analyser har bidraget til at forbedre relationen og samarbejdet mellem LBR og RBR. Derudover har der været afholdt møder mellem LO og FTF repræsentanter i LBR og RBR. Der er ikke etableret fælles a-kasseudvalg mellem FTF og LO pga. omstruktureringer i FTF. Samarbejde på tværs har ikke været på dagsordenen i LBR i Alligevel oplever nogle af de eksterne aktører, at LO og FTF har indflydelse på samarbejdet og endnu flere oplever, at organisationerne arbejder for at styrke samarbejdet. Forebyggelse og fastholdelse Beskæftigelsesregionen har udarbejdet anvendelige analyser og statistikker, men der mangler fortsat sygedagpengeprofiler for Frederikshavn og Brønderslev. Der er udarbejdet rammeaftale, som de enkelte organisationer kan tilslutte sig. FTF er endnu ikke med i aftalen. Der er ikke igangsat aktiviteter på seniorområdet. Emnet har i høj grad været på LBR møderne i LO og FTF s indsats og indflydelse på området er da også forholdsvis kendt og anerkendt af de eksterne parter

10 LRB s LO og FTF repræsentanters vurdering af LBR møderne Samlet set oplever LBR s LO og FTF repræsentanter at: de har indflydelse på LBR møderne de bliver hørt på møderne og de er tilfredse med samarbejdet med kommunen og med de øvrige organisationer i rådet Eksterne aktørers vurdering af LO og FTF s bidrag Besvarelserne fra de eksterne aktører viser, at LO og FTF lokalt bidrager meget positivt til den lokale beskæftigelsesindsats. Det sker primært via LBR. Besvarelserne viser kort: 1. LO og FTF bidrager i høj grad til kvalificering af den lokale beskæftigelsesindsats. Det sker primært gennem LBR. 2. LO og FTF bidrager i høj grad til, at beskæftigelsesområdet prioriteres lokalt, primært gennem LBR. 3. LO og FTF bidrager i høj grad med positivt samarbejde omkring udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for LO og FTF bidrager i nogen grad til koordinering mellem lokale aktører. Det sker gennem LBR. 5. LO og FTF bidrager i nogen grad til at sikre lokale virksomheder kvalificeret arbejdskraft, dels gennem LBR og dels via det politiske system. 6. LO og FTF er synlige i den lokale beskæftigelsesindsats

11 Anbefalinger På baggrund af de tre projekters resultater, LBR repræsentanternes oplevelse af indflydelse og synlighed i LBR samt de eksterne parters vurdering af LO og FTF organisationernes indflydelse og synlighed anbefaler DISCUS: 1. Delprojekternes ressourcer skal prioriteres 2. De årlige gruppeinterviews skal også anvendes til at planlægge og prioritere indsatsen for det kommende år 3. Projektbeskrivelserne skal defineres som styringsredskab til prioritering af fokus- og indsatsmål 4. Sæt mere fokus på at synliggøre projekternes resultater 5. Opstil parametre for at tydeliggøre forskellen på pilotjobcentre og andre jobcentre Anbefalingerne uddybes i nedenstående. Ad. 1. Projektsamarbejdet virker, men det er vigtigt at prioritere ressourcerne i projekterne rigtigt. Projektformen bidrager til at samle de rette organisationer/personer i et netværk (referencegruppe) og tildels i en organisation (styregruppe). Projektet betyder opbakning til den enkelte projektdeltager og organisation til, at få aftalt konkrete tiltag med andre aktører (fx uddannelsesinstitutionerne) at koordinere konkrete initiativer og aktiviteter for LBR repræsentanterne inden LBR møderne at holde fokus, når det gælder om at få sat de rette fingeraftryk i Beskæftigelsesplanerne. På grund af omstruktureringer i organisationerne peger flere dog på, at det kan være vanskelig at finde tid til at mødes blot for at networke og udveksle erfaringer, hvis ikke der kommer noget konkret med hjem fra møderne. Det er bl.a. af samme grund, at de faglige organisationers bestyrelser i nogle tilfælde sender delegerede til fx opsamlingsmøderne. Ligeledes peger de på, at papirarbejdet bør holdes på et minimum. Det er derfor vigtigt at være opmærksomme på ressourceprioritering i projektet og optimere fællesmødeaktiviteterne. Anbefaling: Det bør derfor overvejes, hvordan samarbejdet og kommunikationen i projektet optimeres, uden samtidig at øge antallet af fællesmøder

12 Ad. 2. De årlige gruppeinterviews skal også anvendes til planlægning og prioritering af fokus- og indsatsområderne for det kommende år. Nulpunktsanalysen og opsamlingen har ifølge projektdeltagere bidraget til at få sat fokus på alle fokus- og indsatsområderne igen, og til at foretage en uformel prioritering samt justering af projektets tidsplan. For nogle har opsamlingsmødet også været en øjenåbner i forhold til, hvad der er sket på de valgte fokusområder og på indsatsområderne, og til at få viden om, hvad der konkret er sket i de andre organisationer og i den anden kommune. Men igen er det vigtigt at prioritere mødetiden og tænke ressourceprioritering. Anbefaling: Derfor vil det være formålstjenligt, hvis opsamlingsmøderne tilrettelægges, så der også indgår en planlægning/prioritering af fokus- og indsatsområderne det kommende år. Det kan også øge relevansen af møderne og måske bidrage til, at flere deltager i møderne. Det kan enten ske ved, at prioriteringerne foretages på selve opsamlingsmødet eller ved at lægge ind i projektformen, at der umiddelbart efter opsamlingsmødet skal holdes et planlægningsmøde, hvor der lægges en tids- og prioriteringsplan for det kommende år. Ad. 3. Projektbeskrivelserne skal anvendes som styringsredskab og til prioritering af fokus- og indsatsmål Projektbeskrivelserne fungerer i praksis som en huskeliste for LO og FTF repræsentanterne, som inden LBR møderne og i forbindelse med drøftelse af beskæftigelsesplanen bruger beskrivelserne aktivt. Projektbeskrivelserne er ifølge deltagerne et godt styringsredskab, der bidrager til at holde fokus på de udpegede fokusog indsatsområder. Anbefaling: Det kan være formålstjenligt eksplicit at definere projektbeskrivelserne som et styringsredskab, der kan bidrage til at koordinere og strukturere en fælles indsats i forhold til indsatsområder, som de faglige organisationer bør have fokus på i den beskæftigelsesmæssige indsats. På den måde bliver der overensstemmelse mellem projekt og realitet. Anbefaling: Projektbeskrivelsen som et styringsredskab kan styrkes, hvis den i højere grad lægger op til, hvordan og hvornår, de konkrete indsatsområder fra projektbeskrivelserne skal sættes på LBR mødets dagsorden. Det vil også bidrage til, at LO og FTF s LBR repræsentanter konkret klædes på forud for LBR møderne. Anbefaling: Projektgrupperne bør efter en drøftelse foretage en formel prioritering af fokusområder og indsatsområder og konkret skrive det ind i projektbeskrivelserne, således at det er klart for alle, hvilket fokusområde projektet primært arbejder med, og hvilke der er sekundære. De primære fokusområder kan være dem, projekterne har besluttet at arbejde aktivt med, og hvor LO og FTF forventer selv at sætte dagsordenen det kommende år

13 Ad. 4. Sæt mere fokus på at synliggøre projekternes resultater De eksterne aktører kender til LO og FTF s indsats, og vurderer samlet set at de spiller en afgørende rolle. Projektdeltagerne oplever, at projekterne har bidraget til øget indflydelse, hvorimod synligheden halter noget bagefter. En af forklaringerne på den manglende synlighed kan skyldes, at der ikke er tradition for, at de faglige organisationer praler af deres resultater. Synlighed i projektet er primært defineret som at organisationerne får sat fingeraftryk i Beskæftigelsesplanerne. Nogle af projektdeltagerne ønsker ligeledes redskaber til at synliggøre projekternes resultater i lokalområdet. Anbefaling: Sæt mere fokus på, at projekternes resultater synliggøres i lokalområdet ved at hvert indsatsmål tilknyttes et mål om synliggørelse. Fx når der laves en samarbejdsaftale på sygefraværsområdet, eller der igangsættes et lokalt jobrotationsprojekt kan det være en målsætning i projektet, at denne præsenteres i lokale medier. Der kunne også inviteres en lokal freelance journalist med til en del af projektmøderne eller lign. Ad. 5. Opstil parametre for at tydeliggøre forskellen på pilotjobcentre og andre jobcentre Projektdeltagerne kan ikke konstatere nævneværdig forskel på den generelle beskæftigelsesindsats, på det lokale samarbejde og på LBR s virke, som følge af jobcentrets status. Altså om der er tale om et pilotcenter eller et almindeligt jobcenter. Der er helt klart forskel på samarbejdsrelationerne i de seks kommuner, og det er bl.a. i Holbæk og Esbjerg, at der er størst samarbejdsproblemer, men ifølge projektdeltagerne er det tilfældigheder, som intet har med jobcentrets status at gøre. Anbefaling: Hvis der skal måles på forskellen på indsatsen i de to typer af jobcentre, skal der opstilles konkrete og målbare parametre, der kan synliggøre de specifikke, forskelle der måtte være

14 Opsamling fra hvert af de tre lokale projekter Læsevejledning I dette afsnit uddybes den foregående korte beskrivelse af hvert af de tre lokale delprojekter under følgende overskrifter: 1. Hvor langt er projektet kommet med de valgte fokus- og indsatsområder 2. LBR repræsentanternes vurdering af indflydelse og synlighed på LBR møderne 3. Eksterne aktørers vurdering af LO og FTF s synlighed og indflydelse lokalt 4. Vurdering af indsatsområderne på en skala fra 0 til 10 Hvert afsnit afsluttes med en opsamling

15 Holbæk og Kalundborg Projektgruppen i Holbæk/Kalundborg har ved projektstart valgt følgende tre fokusområder i prioriteret rækkefølge: 1. Sygefravær 2. Uddannelse og opkvalificering 3. Samarbejde på tværs Se opsamling sidst i afsnittet. Fokusområde 1 - Sygefravær Status ved projektstart Projektgruppen har besluttet at prioritere sygefravær højest af de tre fokusområder. Nulpunktsanalysen viste følgende udgangspunkt ved projektstart: 1. Der var brug for nye/reviderede samarbejdsaftaler mellem de faglige organisationer/a-kasser og kommunerne, hvad angår tidlig kontakt ved sygemelding og opfølgning på langvarige sygedagpengesager. 2. Der var hårdt brug for at forbedre det praktiske samarbejde mellem a- kassernes og kommunernes sygedagpengesagsbehandlere 3. Bedre information fra ledelsesniveau til sagsbehandlerne i Jobcentret pga. store medarbejderudskiftninger i Jobcentret 4. Revalideringsmulighederne underprioriteres ved fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet. Status december 2007 Der er endnu ikke udarbejdet samarbejdsaftaler i de to kommuner. Forklaringen er dels manglende velvilje fra Jobcentrets side og dels, at det ikke har været muligt at afholde de nødvendige møder i 2007 pga. tidspres. Ligeledes erkender projektgruppen, at projektplanens mange målsætninger var for ambitiøse. Samarbejdet er forbedret en smule, men nogle af de faglige organisationer (fx FOA) oplever fortsat, at enkelte medarbejdere i Jobcentrene modarbejder samarbejdet ved fastholdelse af sygemeldte. I Holbæk afholdes en temadag med Jobcentrets medarbejdere om sygedagpenge og rådighedsbegrebet i januar 2008,bl.a. mhp. at forbedre samarbejdet med jobcentret. Formålet med temadagen er, at parterne lærer hinanden bedre at kende, og at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal arbejde på at styrke det generelle samarbejde. Der er ikke aftalt møde med Kalundborg Jobcenter, men der forventes, at der senere i 2008 afholdes et lignende møde/temadag i Kalundborg. Holbæk Kommune har meldt ud, at revalidering nedprioriteres. Der er ikke givet nogen specifik forklaring på dette, men det skyldes formentlig, at længerevarende revalideringsforløb, hvori der indgår et uddannelsesforløb, kolliderer med kommunens fokus på kortest vej til beskæftigelse. Projektgruppen arbejder på at undersøge/afklare kommunens opfattelse af revalideringsindsatsen og dermed årsagen til nedprioritering af revalidering

16 I Kalundborg er revalidering med i Beskæftigelsesplanen og det er tema på LBR møderne, men som korterevarende virksomhedsrevalideringsforløb, og ikke som længerevarende revalideringsforløb, hvori der indgår uddannelse. På trods af ovennævnte oplever projektgruppen, at de to jobcentre har sendt signaler til organisationerne om, at de ønsker at forbedre samarbejdet på revaliderings- og på sygefraværsområdet. Sygefravær på dagsordenen i LBR Det fremgår af LO og FTF s LBR repræsentanters besvarelser, at sygefravær og/eller sygedagpenge i høj grad har været et tema på LBR møderne i Holbæk og Kalundborg. I Holbæk har sygefravær været et tema på de 2 LBR møder, der er besvarelser fra, og i Kalundborg har sygefravær været et tema på 2 ud af de 3 LBR møder, der er besvarelser fra. Eksterne aktørers vurdering af LO og FTF s indsats ift. sygefravær De i alt 13 eksterne aktører i Holbæk og Kalundborg, som har svaret på onlinespørgeskemaet om LBR s synlighed og indflydelse, kender til LO og FTF s indsats på sygefraværsområdet. Det er mest udtalt i Holbæk, hvor næsten alle kender til området, mens det i Kalundborg kun er et lille flertal, der kender til sygefraværsindsatsen. Det samme gør sig gældende i vurderingen af, hvorvidt LBR og LO og FTF har haft afgørende indflydelse på sygefraværsområdet. Det er primært i Holbæk, at de eksterne aktører vurderer, at LBR og LO og FTF har haft afgørende indflydelse på sygefraværsindsatsen. Sygefraværsområdet i Kalundborg 1. Et lille flertal på 3 af de 5 eksterne aktører kender i nogen grad til LO og FTF s indsats på sygefraværsområdet. 2 personer kender kun i ringe grad til indsatsen. 2. Et lille flertal på 3 af de 5 eksterne aktører mener, at LBR i nogen grad har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på sygefraværsområdet det seneste år. Af de resterende 2 svarer 1 i ringe grad og 1 slet ikke. 3. Et lille flertal på 3 af de 5 eksterne aktører (2 i høj grad og 1 i nogen grad) mener, at de lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på sygefraværsområdet det seneste år. 1 svarer i ringe grad, og 1 slet ikke. Sygefraværsområdet i Holbæk 1. Et flertal på 5 af de 7 eksterne aktører kender til LO og FTF s indsats på sygefraværsområdet (1 i høj grad og 4 i nogen grad). De sidste 2 svarer hhv. i ringe grad og slet ikke. 2. Et flertal på 6 af de 7 eksterne aktører (4 i høj grad og 2 i nogen grad) mener, at LBR har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på sygefraværsområdet det seneste år. 1 svarer slet ikke. 3. Et flertal på 6 af de 7 eksterne aktører (3 i høj grad og 3 i nogen grad) mener, at det lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på sygefraværsområdet det seneste år. 1 svarer ved ikke

17 Projektlederens vurdering af sygefravær på en skala fra 0 til 10 Sygefravær i Holbæk Nulpunkt 2007 Tidlig indsats 1 1 Inddragelse af de faglige organisationer og a- 1 2 kasser (samarbejdsaftaler) Opprioritering af revalidering 1 1 Sygefravær i Kalundborg Nulpunkt 2007 Tidlig indsats 1 2 Inddragelse af de faglige organisationer og a- 1 2 kasser (samarbejdsaftaler) Opprioritering af revalidering 1 1 Fokusområde 2 - Uddannelse og opkvalificering Status ved projektstart Uddannelse og opkvalificering har anden prioritet i Holbæk og Kalundborg. Nulpunktsanalysen viste, at indsatsen i forbindelse med uddannelse er gået i stå efter strukturreformen. Ved projektstart var der behov for mere faste samarbejdsaftaler (fx for at nå Beskæftigelsesplanens mål på voksenlærlingeområdet) og vidensdeling mellem kommunerne og de faglige organisationer om brugen af forskellige ordninger som jobrotation, voksenlærlinge etc. Der manglede viden og information, i form af undersøgelser og analyser om mulighederne og effekten af uddannelses- og opkvalificeringstiltag og om virksomhedernes interesse for jobrotation. Status december 2007 På grund af omstruktureringerne har det længere udsigter at få styrket samarbejdet i forbindelse med dette fokusområde end forventet. Projektgruppen har planlagt at påbegynde arbejdet med opkvalificering sidst i I Holbæk oplever LO og FTF repræsentanterne i LBR, at der konsekvent ikke bliver lyttet til dem, når de prøver at rejse spørgsmålet om mere viden og øget samarbejde på LBR møderne. FOA har nu sat voksenlærlinge og voksenløn på dagsordenen på det kommende LBR møde. Der er opstillet mål på voksenlærlingeområdet i Beskæftigelsesplanen, men der er ingen afrapportering af, hvordan det går med målsætningerne på LBR møderne. Det har været drøftet på LBR møderne, at det er muligt at udsende fælles information om ordningerne i forbindelse med opkvalificering til virksomheder i både Holbæk og Kalundborg via Jobcenter Kalundborg og Kalundborg LBR fælles arbejdsmarkedsavis, men LBR i Holbæk modarbejder initiativet. I Kalundborg er der sket en række forbedringer på LBR møderne siden sommerferien. Der er valgt en ny foreningsrepræsentant (Erhvervschefen for Kalundborgegnens erhvervsråd), som er aktiv, og som stiller spørgsmål til kommunens indsats

18 Dette styrker også lønmodtagersiden, som ikke længere opleves som modstander af kommunen. De faglige organisationer vurderer, at arbejdsgiversiden generelt ikke er interesseret i samarbejde om opkvalificering i form af fx jobrotation. Det skyldes formentlig højkonjunkturen på arbejdsmarkedet, som gør det vanskeligt at disponere. De enkelte a-kasser i Holbæk og Kalundborg har hver især fokus på vejledning og uddannelsesplaner i cv samtalerne, og samarbejdet med den enkelte sagsbehandler i jobcentrene fungerer udmærket. Der afholdes først temadag om flaskehalsindsatsen efter temadag om sygefravær. Uddannelse og opkvalificering på dagsordenen i LBR Det fremgår af LO og FTF s LBR repræsentanternes besvarelser, at uddannelse og opkvalificering har været et tema på alle LBR møderne i Holbæk og på 1 af LBR møderne i Kalundborg. I Holbæk har uddannelse og opkvalificering været et tema på de 2 LBR møder, der er besvarelser fra, og i Kalundborg har uddannelse og opkvalificering været på 1 ud af de 3 LBR møder, der er besvarelser fra. Eksterne aktørers vurdering af LO og FTF s indsats ift. uddannelse og opkvalificering De 13 eksterne aktører i Holbæk og Kalundborg kender til LO og FTF s indsats på uddannelses- og opkvalificeringsområdet. Mest i Holbæk, hvor stort set alle kender til indsatsen, mens det i Kalundborg kun er et lille flertal, der kender til LO og FTF s indsats på området. Det samme gør sig gældende i vurderingen af, hvorvidt LBR og LO og FTF har haft afgørende indflydelse på uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen. Det er primært i Holbæk, at de eksterne aktører vurderer, at LBR og LO og FTF har haft afgørende indflydelse på området. Uddannelse og opkvalificering i Kalundborg 1. Et lille flertal på 3 af de 5 eksterne aktører kender i nogen grad til LO og FTF s indsats ift. uddannelse og opkvalificering, mens 2 kun i ringe grad kender til indsatsen. 2. Et lille flertal på 3 af de 5 eksterne aktører mener, at LBR i nogen grad har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag ift. uddannelse og opkvalificering det seneste år. De resterende 2 svarer i ringe grad. 3. Et mindretal på 2 af de 5 eksterne aktører vurderer, at de lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på uddannelse og opkvalificering det seneste år. 1 svarer i ringe grad, 1 svarer slet ikke og 1 ved ikke. Uddannelse og opkvalificering i Holbæk 1. Et flertal på 6 af de 7 eksterne aktører kender til LO og FTF s indsats ift. uddannelse og opkvalificering (3 i høj grad og 3 i nogen grad). 1 kender kun i ringe grad til indsatsen

19 2. De 7 eksterne aktører mener, at LBR har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag ift. uddannelse og opkvalificering det seneste år (4 svarer i høj grad og 3 i nogen grad). 3. Et flertal på 5 af de 7 eksterne aktører vurderer, at det lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på uddannelse og opkvalificering det seneste år (2 i høj grad og 3 i nogen grad). 1 svarer i ringe grad og 1 ved ikke. Projektlederens vurdering af uddannelse og opkvalificering på en skala fra 0 til 10 Opkvalificering Holbæk Nulpunkt 2007 Jobrotation 1 1 Voksenlærlinge 1 1 Ordinær uddannelse 6 7 Flaskehalsindsats 1 1 Opkvalificering Kalundborg Nulpunkt 2007 Jobrotation 1 1 Voksenlærlinge 1 1 Ordinær uddannelse 6 7 Flaskehalsindsats 1 1 Fokusområde 3 - Samarbejde på tværs Status ved projektstart Nulpunktsanalysen viste, at LO og FTF ved projektstart efterlyste mere åbenhed og bedre dialog i LBR i forbindelse med udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for Der var også en formodning om, at kommune/jobcentre reelt ikke ønskede, at LBR skulle have indflydelse på planen og på hele den beskæftigelsesrettede indsats. Det var især i Kalundborg, at LBR ikke fik tilstrækkelig indflydelse på Beskæftigelsesplanen. I Holbæk var der mulighed for en vis indflydelse, men kun på mindre justeringer af målsætninger og mål i planen. Der er generelt et udmærket samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstagersiden i de to kommuner, men der mangler i den grad koordinerende led eller koordinerende tiltag mellem LBR og jobcentre. Når arbejdsgiveren møder frem til LBR møderne er der et udmærket samarbejde, med DA mangler at udpege en repræsentant i både Holbæk og Kalundborg, og deres manglende engagement og fremmøde betyder, at det ikke er muligt at samle DA repræsentanterne for at drøfte og etablere et mere koordinerende samarbejde omkring opgaverne i LBR. Status december 2007 Samarbejdet mellem de faglige organisationer og jobcentrene er ikke væsentligt forbedret siden projektstart. En del LBR møder i Holbæk er aflyst, det er fortsat vanskeligt at få behandlet relevante emner på LBR møderne, og det kan være vanskeligt overhovedet at få noget sat på dagsordenen. Og der er ikke sket markante forbedringer på LBR s LO og FTF repræsentanters indflydelse på Beskæftigelsesplanen

20 LO og FTF i Holbæk oplever, at det er muligt at sætte emnet samarbejde på tværs på LBR s dagsorden. I realiteten er det straks vanskeligere at få drøftet de reelle problematikker, der ligger bag samarbejdsproblemerne, og ikke mindst at få opbakning til de forslag de stiller. I Kalundborg er det vanskeligt at få taget hul på drøftelserne om samarbejde på tværs. For det første bliver der ikke lyttet til de faglige organisationers repræsentanter i udvalget, det er svært at få emner på dagsordenen og for det andet kommer der ikke nogen tilbagemelding eller status på de mange mål, der er sat op i Kalundborgs Beskæftigelsesplan. Der er nu etableret et netværk bestående af repræsentanter for de faglige organisationer og ledelsesniveauet i jobcentrene. Netværket skal bidrage til at drøfte spørgsmål om fx sygefravær og uddannelse og opkvalificering. På chefniveau i Jobcentret er man lydhør overfor de nævnte samarbejdsproblematikker, men det virker som om, at de aftaler der laves på møderne og de løsningsforslag, der skitseres, aldrig når ned på sagsbehandlerniveau i Jobcentret. Der er planlagt temadage i foråret 2008 for at sagsbehandlerne i jobcenteret og i a-kasserne skal komme tættere på hinanden (som nævnt under sygefravær). Det arrangeres som temadage mellem et jobcenter og tilsvarende kommunes a-kasser. LBR s LO- og FTF-repræsentanter i Kalundborg, Holbæk og Odsherred har aftalt at holde et møde i forbindelse med en konference i april med henblik på at få drøftet en fælles koordinerende indsats mellem de tre LBR. I det hele taget ønsker projektgruppen at inddrage LO og FTF i Odsherred noget mere i projektaktiviteterne, idet de tre kommuner naturligt hører sammen. Samarbejde på dagsordenen i LBR Samarbejde på tværs af jobcentrene og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter/lbr og Jobcentret/Byråd har været et tema på de 2 LBR møder, der er besvarelser fra i Holbæk. I Kalundborg har emnet samarbejde på tværs af jobcentre ikke været på nogle af de 3 LBR møder, der er besvarelser fra, mens samarbejdet mellem parterne/lbr og Jobcentret/Byrådet har været et tema på 2 ud af de 3 møder, der er besvarelser fra. Eksterne aktørers vurdering af LO og FTF s indsats ift. samarbejde De eksterne aktører i Holbæk og Kalundborg vurderer, at LO og FTF gerne vil samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Den samme vurdering gælder LBR, hvor stort set alle de eksterne parter i både Holbæk og Kalundborg vurderer, at LBR har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag for at øge samarbejdet det seneste år. Samarbejde i Kalundborg 1. Alle 5 besvarelser vurderer, at LO og FTF gerne vil samarbejde om beskæftigelsesindsatsen (3 svarer i høj grad) af de 5 eksterne aktører oplever, at LBR har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag til at øge samarbejdet det seneste år (3 svarer i høj grad, 1 i nogen grad og 1 ved ikke)

21 3. 4 af de 5 oplever, at de lokale LO og FTF repræsentanter i nogen grad har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag til at øge samarbejdet det seneste år. 1 svarer i ringe grad. Samarbejde i Holbæk 1. Alle 7 besvarelser vurderer, at LO og FTF gerne vil samarbejde om beskæftigelsesindsatsen (6 svarer i høj grad) af de 7 eksterne aktører oplever, at LBR har haft afgørende indflydelse på nye initiativer til at øge samarbejdet det seneste år (4 svarer i høj grad og 2 i nogen grad). 1 svarer i ringe grad af de 7 oplever, at de lokale LO- og FTF-repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag til at øge samarbejdet det seneste år (4 i høj grad, og 2 i nogen grad). 1 svarer i ringe grad. Projektlederens vurdering af samarbejdet på en skala fra 0 til 10 Samarbejde på tværs Holbæk Nulpunkt 2007 Koordineret indsats mellem jobcentrene og mellem 1 2 LBR Netværk mellem a-kasser og jobcentre (sagsbehandlere 1 2 og faglige sekretærer) Liste over de pæne ord til debat i LBR 1 1 Faste strukturer og netværk med jobcentrene 1 2 Samarbejde på tværs Kalundborg Nulpunkt 2007 Koordineret indsats mellem jobcentrene og mellem 1 2 LBR Netværk mellem a-kasser og jobcentre (sagsbehandlere 1 2 og faglige sekretærer) Liste over de pæne ord til debat i LBR 1 1 Faste strukturer og netværk med jobcentrene 1 2 Opsamling Holbæk og Kalundborg Resultaterne af de valgte fokusområder i Holbæk og Kalundborg er: Sygefravær Der er ikke udarbejdet samarbejdsaftaler i de to kommuner, men det praktiske samarbejde er forbedret en smule. Der er aftalt temadag med jobcentrets sygedagpengesagsbehandlere om sygedagpengeopfølgning og rådighedsbegrebet i januar i Holbæk. Der er ikke aftalt temadag i Kalundborg. Sygefravær har i høj grad været på dagsordenen på LBR møderne. De eksterne aktører kender til LO og FTF s indsats og vurderer, at LBR, LO og FTF har haft afgørende indflydelse på sygefraværsindsatsen. Uddannelse og opkvalificering På grund af omstruktureringerne har det længere udsigter end forventet med at få styrket samarbejdet omkring dette fokusområde. Projektgruppen har planlagt at

22 tage fat på opkvalificering sidst i I Kalundborg har uddannelse været på nogle af LBR møderne, bl.a. som følge af ny foreningsrepræsentant (Erhvervschef for Kalundborgegnens Erhvervsråd), der er aktiv på møderne sammen med LO og FTF. I Holbæk har emnet været på LBR møderne, med det er fortsat meget vanskeligt at få en konstruktiv dialog om emnet. Der bliver ikke lyttet til LO og FTF på møderne. De eksterne aktører i Holbæk kender til LO og FTF s indsats på området, og de vurderer, at LO og FTF har haft afgørende indflydelse på området. Det samme gør sig gældende i Kalundborg, dog i mindre omfang. Samarbejde på tværs Samarbejdet mellem de faglige organisationer og jobcentrene er ikke væsentligt forbedret siden projektstart. Det er stadig vanskeligt at få behandlet relevante emner på LBR møderne, og det kan være vanskeligt overhovedet at få sat samarbejdet på dagsordenen. Der er ikke sket markante forbedringer på LBR s LO og FTF repræsentanters indflydelse på Beskæftigelsesplanen LBR s LO og FTF repræsentanter forventes at mødes i foråret 2008 mhp. at koordinere indsatsen i de tre LBR. I Holbæk har samarbejde været på dagsordenen på LBR møderne, i Kalundborg har samarbejdet mellem LBR og jobcenter været på dagsordenen, men ikke samarbejdet på tværs af jobcentrene. De eksterne aktører i de to kommuner vurderer, at LO og FTF gerne vil samarbejde om beskæftigelsesindsatsen, og at de har haft afgørende indflydelse på at forbedre samarbejdet det seneste år

23 Esbjerg og Vejen Projektgruppen i Esbjerg/Vejen har valgt følgende fokusområder i prioriteret rækkefølge: 1. Samarbejde 2. Uddannelse og opkvalificering 3. Sygefravær 4. Jobformidling Oprindelig valgte projektgruppen også at sætte fokus på vikarbureauer, men har efterfølgende valgt at fjerne denne igen. Se opsamling sidst i afsnittet. Fokusområde 1 - Samarbejde Status ved projektstart I Esbjerg og Vejen gjorde følgende problematikker sig gældende, hvad angår samarbejdet. Både i Esbjerg og Vejen var der brug for at udvikle forpligtende og formaliserede samarbejdsaftaler mellem de faglige organisationer og kommunerne, frem for de nuværende forældede aftaler og løse forventninger. Samarbejdet i henholdsvis Esbjerg og Vejen var meget forskelligt. I Vejen var samarbejdet generelt konstruktivt og præget af tradition for pragmatiske løsninger. I Esbjerg var samarbejdet mere problematisk bl.a. som følge af politiske konflikter i LBR og ledelsesmæssige problemer i jobcentre. Samarbejdet i Esbjerg var påvirket af, at DA repræsentanten i LBR (som havde formandsposten) udviste meget begrænset interesse for LBR arbejdet. Derfor blev beslutninger i praksis ofte truffet i Arbejdsmarkedsudvalget, og dermed uden om LBR. De faglige organisationer havde kun ringe indflydelse på beskæftigelsesplanen 2007 og fik fx ikke de ønskede prioriteringer på uddannelsesområdet med i planen. I Vejen var der generelt et mere mildt samarbejdsklima med meget få konflikter. Organisationerne havde mulighed for at få sat emner på LBR mødets dagsorden og havde forholdsvis stor indflydelse på Beskæftigelsesplanen Der var dog også i Vejen behov for at styrke arbejdsgiversiden i LBR. Status december 2007 I Esbjerg er der sket forbedringer på følgende områder: Dialogen mellem de faglige organisationer/lbr og det arbejdsmarkedspolitiske udvalg i Esbjerg Kommune er væsentligt forbedret. Forbedringerne er især slået igennem i efteråret, bl.a. som følge af, at Jobcentret nu er ovre de politiske og ledelsesmæssige konflikter og er ved at komme ind i en mere sikker driftsfase. Der er planlagt fælles diskussionsdage senere i 2008, hvor mål og resultatkrav i Beskæftigelsesplanen skal drøftes. Og der er mulighed for at få indflydelse på Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden

24 LO og FTF har taget initiativ til at afholde hulemøder med DA. Der er således afholdt et møde i sensommeren Samarbejdet har hen over efteråret stået en smule i stampe. Dette grundet udskiftning af DA s LBR formand samt efterfølgende LO s LBR næstformand. Der er planlagt nyt hulemøde med DA den 16. januar Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er forbedret, og LO/FTF finder det ikke længere nødvendigt at forny de gamle samarbejdsaftaler fra RAR på grund af taksameterfinansiering. Projektgruppen overvejer at slette dette tiltag fra projektet. Der er ikke valgt lokale tiltag for at forbedre samarbejdet i Vejen Kommune for Disse vælges på styregruppemøde i december Generelt er det gode samarbejde fortsat. Samarbejdet med DA fungerer uændret, dvs. acceptabelt, men ikke helt optimalt. Problemet synes at være manglende engagement fra DA s side. Samarbejde på dagsordenen i LBR Det fremgår af LO og FTF s LBR repræsentanternes besvarelser, at samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter/lbr og Jobcentret/Byråd/Udvalget har været et tema på alle LBR møderne i Vejen, og på lidt over halvdelen i Esbjerg. I Vejen har samarbejde været et tema på de 2 LBR møder, der er besvarelser fra, og i Esbjerg har samarbejde været et tema på 1 ud af de 2 LBR møder, der er besvarelser fra. Eksterne aktørers vurdering af LO og FTF s indsats ift. samarbejde Alle 16 eksterne aktører, som der er modtaget besvarelser fra i Esbjerg og Vejen, oplever, at LO og FTF ønsker at samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes oplever de alle, at LBR, LO og FTF i både Esbjerg og Vejen har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag til at øge samarbejdet det seneste år. Samarbejde i Esbjerg 1. Alle 9 oplever, at LO og FTF gerne vil samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Af de 9 svarer 7 i høj grad. 2. Alle 9 oplever, at LBR har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag til at øge samarbejdet det seneste år. 3 af de 9 svarer i høj grad af de 9 oplever, at de lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer til at øge samarbejdet det seneste år. 3 af de 9 svarer i høj grad, 5 svarer i nogen grad. 1 svarer i ringe grad. Samarbejde i Vejen 1. Alle 7 oplever, at LO og FTF gerne vil samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Af de 7 svarer 5 i høj grad. 2. Alle 7 oplever, at LBR har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag til at øge samarbejdet det seneste år. 6 af de 7 svarer i høj grad. 3. Alle 7 oplever, at de lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag til at øge samarbejdet det seneste år. 5 af de 7 svarer i høj grad, 2 svarer i nogen grad

25 Projektlederens vurdering af samarbejdet på en skala fra 0 til 10 Samarbejde Esbjerg Nulpunkt 2007 Med LBR, arbejdsmarkedspolitisk udvalg 1 5 og byråd Med arbejdsgiverne 5 6 Med uddannelsesinstitutioner og andre 1 2 aktører Samarbejde Vejen Nulpunkt 2007 Med LBR, arbejdsmarkedspolitisk udvalg 4 5 og Byråd Med arbejdsgiverne 3 3 Med uddannelsesinstitutioner og andre aktører 2 2 Fokusområde 2 - Uddannelse og opkvalificering Status ved projektstart Ved projektstart udtrykte LO og FTF bekymring for, hvorvidt LBR og de nye jobcentre ville tænke jobformidling sammen med uddannelse i et langsigtet perspektiv i de to kommuner. Desuden var der følgende vurderinger af status på uddannelse og opkvalificering: Jobrotation og uddannelse fylder meget lidt i Vejen, og emnet har ikke været på dagsordenen de senere år. I 2007 har der været afholdt infomøder om voksenlærlingeordningen i Esbjerg, men med begrænset succes. På grund af den lave ledighed er der for få ledige medlemmer til jobrotationsprojekter, og ligeledes begrænset interesse for voksenlærlingeforløb. Der er efter de faglige organisationers vurdering i stedet brug for at tænke uddannelse og opkvalificering som en del af aktiveringsindsatsen af ledige. Udgangspunktet skal være den lediges kvalifikationer, hvor en del af aktiveringen kan være et opkvalificeringsforløb, som efterfølgende kan munde ud i deltagelse i rotationsforløb og evt. afsluttes med VUED forløb. Status december 2007 I Esbjerg har jobrotation været på dagsordenen på LBR møderne. 1. Delmål har været af få redskabet beskrevet i Beskæftigelsesplanen for Delmål bliver at få gødet jorden for i plan 2009 af få opstillet egentlige mål for anvendelsen. Også voksenlærlinge indgår i Beskæftigelsesplanen, men uden egentlige målsætninger. Der er ved udgangen af 2007 oprettet 273 voksenlærlingepladser. Det er ikke lykkedes at igangsætte nye jobrotationsforløb i Esbjerg Kommune, bl.a. pga. højkonjunkturerne. Der vil først i det nye år blive planlagt en dialog mellem LO s og FTF s repræsentanter og repræsentanter fra Arbejdsmarkedsudvalget om at få opsat mål for uddannelse og opkvalificering. Bl.a. ift. at få fokus flyttet fra traditionelle kommunale aktiveringsforløb til uddannelsesaktivering

26 Der er ikke valgt indsatsområder, når det gælder uddannelse og opkvalificering i Vejen. Den generelle status er, at jobrotation og VUED ikke har været et tema på LBR møderne. Uddannelse i forbindelse med aktiveringsforløb er sat på dagsordenen på det kommende LBR møde af LO/FTF. LO og FTF repræsentanterne mangler fortsat overblik og viden på uddannelsesområdet i Vejen. Lo og FTF repræsentanterne mangler fortsat overblik og viden på uddannelsesområdet i Vejen. Uddannelse og opkvalificering på dagsordenen i LBR Jf. LO og FTF s LBR repræsentanter har uddannelse og opkvalificering været et tema på LBR møderne i Vejen og i Esbjerg det foregående år. I Vejen har emnet været et tema på de 2 LBR møder, der er besvarelser fra, og i Esbjerg har det ligeledes været et tema på de 2 LBR møder, der er besvarelser fra. Eksterne aktørers vurdering af LO og FTF s indsats ift. uddannelse og opkvalificering Et flertal af de 16 eksterne aktører kender til LO og FTF s indsats ift. uddannelse og opkvalificering. Flest i Vejen, hvor næsten alle kender til indsatsen. Ligeledes vurderer stort set alle de eksterne aktører at LBR og LO og FTF har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag ift. uddannelse og opkvalificering. Uddannelse og opkvalificering i Esbjerg 1. Et flertal på 6 af de 9 eksterne parter kender i nogen grad til LO og FTF s indsats ift. uddannelse og opkvalificering. De resterende 3 kender kun i ringe grad til indsatsen. 2. Et flertal på 7 af de 9 eksterne parter mener, at LBR i nogen grad har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag ift. uddannelse og opkvalificering det seneste år. De resterende 2 svarer i ringe grad. 3. Et flertal på 7 af de 9 eksterne parter vurderer, at de lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på uddannelse og opkvalificering det seneste år. 2 svarer ved ikke. Uddannelse og opkvalificering i Vejen 1. Et flertal på 6 af de 7 eksterne parter kender til LO og FTF s indsats ift. uddannelse og opkvalificering (1 i høj grad og 5 i nogen grad). 1 kender slet ikke til indsatsen. 2. Et flertal på 5 af de 7 eksterne parter mener, at LBR i nogen grad har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag ift. uddannelse og opkvalificering det seneste år. De resterende 2 svarer i ringe grad. 3. Et flertal på 5 af de 7 eksterne parter vurderer, at det lokale LO og FTF repræsentanter har haft afgørende indflydelse på nye initiativer og tiltag på uddannelse og opkvalificering det seneste år (1 i høj grad og 4 i nogen grad). 1 svarer i ringe grad og 1 svarer ved ikke