MED STATEN SOM MODPART. Lighed for loven... lighed for domstolene?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MED STATEN SOM MODPART. Lighed for loven... lighed for domstolene?"

Transkript

1 RETSSIKKERHEDSFONDEN MED STATEN SOM MODPART Lighed for loven... lighed for domstolene? Retssikkerhedsfonden stiller skarpt på de store problemer med hensyn til borgernes muligheder for at føre og vinde retssager, hvor staten er modpart Grafisk design: Louise Strømberg

2 Relevante spørgsmål Er det rimeligt, at staten i princippet kan anvende ubegrænsede økonomiske ressourcer på en retssag, hvor den private part bl.a. er afhængig af statens bevilling af fri proces? Bør der kan der gøres noget ved, at staten kan anvende embedsapparatet uden nogen begrænsning og uden at der søges skabt balance i forhold til den private? Er det acceptabelt, at staten stort set uden nogen begrænsning kan hindre borgeren i at føre retssag om grundlovsmæssigheden af lovgivning eller folketingsbeslutninger? Skal EU eller FN uden nogen reel retsgaranti kunne lamme blandt andet private virksomheder ved at indefryse deres midler under påberåbelse af mistanke for at finansiere forberedelse af terrorhandlinger? Kan det forsvares, at staten under påberåbelse af statslige hensyn kan sikre sig en bedre processuel stilling end den private? Er det tilbørligt at statens advokat, Kammeradvokaten, oppebærer et honorar, der undertiden er tre til fire gange større end den privates 'fri proces'-baserede honorar til hans eller hendes advokat? 2

3 Indholdsfortegnelse Forord side 3 A. Statens påberåbelse af særlige statshensyn I. Østerild-sagen i principielt perspektiv. Nægtelse fra statens side af opsættende virkning og af søgsmålsret (grundlovens 63). m.v. Medfølgende grafikkort. v. Advokat René Offersen side 6 II. Politiske hensyn til statens sikkerhed og andre staters interesser: Nogle betragtninger over domstolenes prøvelsesmulighed i sager, hvor staten er part. v. Forhenværende landsdommer Holger Kallehauge side 22 III. Utilbørlig mangel på retssikkerhed i forhold til internationale organisationer: Når flere stater eller internationale organisationer er modpart. v. Professor Thomas Elholm side 33 B. Om ulige ressourcer af finansiel eller anden art I. Fri proces er langt fra fri proces. v. Advokat Christian Harlang og advokat Christian F. Jensen side 40 II. Det offentliges ressourcer (Cop 15-sagen). v. Advokat Line Barfod side 58 C. Store lakuner i parternes ligestilling i straffesager v. Advokat Bjørn Elmquist side 63 D. Et stort og akut problem: den i 2007 ændrede retshjælpsordning underminerer vore retssikkerhedsmæssige idealer Retshjælpsordninger trænger til et serviceeftersyn v. Formand for Danske Advokater Lars Svenning Andersen side 72 Bilag m.v.: Artikel fra Advokaten; Notat om 'fri proces'. side 79 3

4 Forord Denne materialesamling indeholder en række essays og artikler, som ud fra en række forskellige synsvinkler belyser, hvad det indebærer at have staten eller i det hele taget det offentlige som modpart, uanset om man er sagsøger eller sagsøgt. Hvorfor er det nu så vigtigt? Det drejer sig om borgernes retssikkerhed. Retssikkerhed er naturligvis ikke en garanti for at få ret men en garanti for at have en mulighed for at få ret. Staten er en mastodont også i en retlig sammenhæng. Staten har uudtømmelige ressourcer både med hensyn til økonomi og tid. Det er der ingen borgere, der har. Derfor er staten repræsenteret af Kammeradvokaten den værste modpart, man kan opleve. Staten kan overkomme, hvad den vil i enhver retssag i alle instanser både nationalt og internationalt. Hvilke andre parter har tilsvarende ressourcer? Staten har tilmed hele statsforvaltningen til sin rådighed og et informationsmonopol på alle de områder, hvor staten har informationer om borgerne og samfundet samt om landets forhold til fremmede magter og internationale organisationer og relationer. Når man har staten som modpart, nærmer man sig til det område, hvor muligheden for at kunne få ret begynder at blive tvivlsom. I en retsstat er lighed for loven også i forhold til staten et grundlæggende 4

5 princip, som skal overholdes. En belysning af dette tema og den mangfoldighed af vanskeligheder, dette indebærer, er målet med denne materialesamling. Retssikkerhedsfonden har valgt at tage dette tema op til debat, dels fordi det er et centralt retligt spørgsmål, dels fordi det kan komme til at berøre enhver borgers retsbeskyttelse. Når det kommer til stykket, er besvarelsen af dette spørgsmål en test på, om vi lever i en retsstat ikke alene af navn, men også af gavn. Materialesamlingen skal i første omgang danne grundlag for en konference, der afholdes på Christiansborg d. 31/ , men det er Retssikkerhedsfondens håb, at disse artikler også vil være et bidrag til den fortsatte debat om denne retssikkerhedsmæssige problematik. Hvert bidrag indledes med en kort præsentation af forfatteren og en kort orientering om baggrunden for, at bidraget bringes. Retssikkerhedsfonden ønsker at takke stud.jur. Louise Strømberg, som har deltaget i hele arbejdet med indsamling og redaktion af bidragene. Hun har ydet en fremragende indsats. Cand.jur. Iram Akbar har ydet værdifuld hjælp for så vidt angår den endelige redaktion til samlingen. Med venlig hilsen Retssikkerhedsfondens bestyrelse: Vagn Greve, Prof. lic.jur. Christian Harlang, Advokat (H) Holger Kallehauge, Fhv. landsdommer Preben Wilhjelm, Cand.mag.,lic.jur. Ole Espersen Formand for Retssikkerhedsfonden, prof.dr.jur 5

6 A. Statens påberåbelse af særlige statshensyn 6

7 Præsentation René Offersen er partner i Lett Advokatfirma og arbejder alt overvejende med retssager, ofte komplekse sager med offentligretlige problemstillinger. Han er rutineret i at give møde for Højesteret og har skrevet bøger og artikler om retspolitiske og processuelle spørgsmål. Østerild-sagen i principielt perspektiv Advokat René Offersen bruger i sin artikel sine erfaringer fra retssagen om lovligheden af etableringen af testcenteret for vindmøller i Østerild som springbræt til principielle overvejelser om borgerens retsstilling ved søgsmål mod staten i sager af samfundsmæssig betydning. Artiklen indeholder refleksioner om borgernes retsstilling i retssager med staten som modpart og konkrete ændringsforslag. Han mener, at der især bør sættes fokus på følgende: - Borgerens retsstilling ved prøvelse af loves grundlovsmæssighed; - Forbedret mulighed for domstolene til at suspendere statslige aførelser og indgreb indtil retssagen er afgjort; - Gennemførelse af bedre balance mellem statens og borgerens procesøkonomiske vilkår, herunder sikring af hurtigere stillingtagen til ansøgninger om fri proces; og - Begrænsninger i statens appelret ved tabte sager. August 2012 (Se grafikkort i slutningen af artiklen; Kilde: VVM-redegørelsen udarbejdet af Miljøministeriet dec. 2009) 7

8 Østerild-sagen i principielt perspektiv En af dem, der fik overbragt brev om udsigt til ekspropriation, da regeringen offentliggjorde beslutningen om at etablere testcenter i Østerild med verdens (foreløbigt) højeste vindmøller, var Kent Klemmensen. Han havde da boet hele sit liv på ejendommen. Det samme gjaldt hans stadig livskraftige mor på 82 år. Alligevel noget, skulle man mene. Staten påstod desuagtet afvisning af Klemmensens og andres søgsmål om testcenterlovens og ekspropriationernes lovlighed. Afvisningspåstanden var udtryk for, at sagen søgtes afgjort uden realitetsprøvelse. Det fik staten ikke medhold i, men statens processuelle indsigelser kom dog alligevel staten til gode. Det sætter nemlig ikke i sig selv et offentligt anlægsprojekt i bero, at det retlige grundlag anfægtes under retssag, det sker først ved den endelige dom (hvis borgerne altså får medhold), og det vil derfor alt andet lige være sådan, at desto længere tid retssagen tager, desto mere sandsynligt er det, at anlægsprojektet står fikst og færdigt, når der skal afsiges dom. Og dette gør det selvfølgelig i sig selv vanskeligere for borgerne at vinde ret. Østerild-sagen er velegnet til at belyse udfordringerne for borgerne under principielle retssager mod staten. Artiklen indeholder ud over refleksioner også konkrete forslag til forbedringer af borgernes retsstilling: at lovgiver (1) Grundlovsfortolkning og værdien af fællesskabsretten. Jeg foreslår, overvejer lovgivning, der udtrykkeligt anerkender borgernes ret til at få efterprøvet, om en lov er i overensstemmelse med grundloven, og domstolene bør som hovedregel tilsidesætte en lov, hvis blot der er begrundet tvivl om dennes overensstemmelse med grundloven. Jeg mener, at praksis skabt af mellemfolkelige domstole som f.eks. EU-Domstolen for borgerne er af stor (måske den største) værdi i sager mod staten. (2) Retssagers varighed. Jeg foreslår, at lovgiver overvejer regler, der i 8

9 videre omfang sikrer, at borgerne i særlige tilfælde kan blive fritaget for at efterleve en afgørelse truffet af staten, frem til retssagen er endeligt afgjort. Domstolene bør have videregående beføjelser til at kunne gribe ind allerede under sagsforberedelsen og tillægge søgsmål fra borgernes side opsættende virkning inden for rammerne af grundlovens 63. (3) Foreningers søgsmålsret. Jeg mener, det er vigtigt at anerkende foreningers søgsmålsret i sager på naturområdet. Dette afspejler, at beskyttelsesinteressen er vores alles fælleseje. (4) Sagsomkostninger. Jeg mener, at borgerne bør sikres klart hurtigere behandling af ansøgninger om fri proces, således borgerne ved, hvor de står. Lovgiver bør derudover se på retshjælpsordningerne i sager mellem staten og borgerne, da der ikke er rimelig balance i parternes ressourcer. (5) Statens ret til appel. Jeg foreslår, at lovgiver overvejer regler, der begrænser statens adgang til at anke domme i retssager vundet af borgeren. Appeltilladelser til staten bør skulle meddeles af en uvildig instans som f.eks. Procesbevillingsnævnet. Flere af forslagene til lovændringer angår forfatningsretlige emner. For mig at se er det uhensigtsmæssigt at anvende betydelige ressourcer på en grundlovskommission, når det inden for rammerne af grundloven er muligt at forbedre borgernes retssikkerhed i forhold til staten markant. Borgerne er tilmed bedre tjent med at få hurtige, konkrete forbedringer af deres retstilling ved almindelig lov, frem for småfugle på taget i form af en juridisk overflødig grundlovsændring, der skal skrives med anderledes forsigtig pen af et bredt folketingsflertal. For uden et bredt flertal er det udemokratisk og urealistisk at få grundloven ændret. Skal der samles bredt flertal i Folketinget, bliver det med nødvendighed lovregulering på om ikke laveste fællesnævner, så dog uden kraftige og spændende krydderier. Og da grundloven er så svær at ændre igen, må ændringerne ikke unødigt eller utilsigtet begrænse fremtidens politikere, da samfundet jo så regeres af de døde. 9

10 Østerild-sagen Planerne om bygning af testcentret i Østerild offentliggjordes 30. september 2009 af VK-regeringen, der havde brug for at vise, at den gjorde noget for klimaet forud for COP15-klimatopmødet i december 2009 i København. Østerild ligger i Thisted Kommune og er uomtvisteligt en del af et naturskønt område, hvoraf store dele efter EU s habitatdirektiv er udlagt som Natura område, herunder bl.a. som følge af forekomst af fugle beskyttet efter EU s fuglebeskyttelsesdirektiv. Beskyttelsen af fugle fyldte ikke overraskende i høringssvaret fra Danmarks Ornitologiske Forening: Den endnu igangværende VVM-høring er baseret på en forhastet og stærkt mangelfuld rapport, og der savnes fuldstændigt forundersøgelser til dokumentation og belysning af konsekvenserne for de trækkende fugle i området. I den miljøredegørelse efter VVM-direktivet, der blev lavet af rådgivningsfirmaet Orbicon/Leif Hansen A/S for staten forud for Folketingets vedtagelse af loven den 4. juni 2010, er medtaget et kort, der viser testcentret og omkringliggende arealers miljømæssige status. Som det fremgår af kortet, er selve testcenterområdet ikke habitatområde, men det er omkringliggende arealer derimod. Der fremkom omfattende kritik fra naturorganisationer af placeringen i Østerild. Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet udtalte sig efter anmodning fra staten under lovforberedelsen. Danmarks Miljøundersøgelser betegnede sine vurderinger som indledende screeninger, konstaterede potentiel stor risiko for kollision mellem vindmøllerne i drift og beskyttede fuglearter, og udtalte om kendskabsniveauet, at vurderingen af Østerild var foretaget på et overordnet plan baseret på eksisterende viden og uden detaljerede oplysninger om den konkrete forekomst af de pågældende arter og deres levesteder på de angivne opstillingsplaceringer. I forhold til fuglearter, der som vist på kortet spiller en stor rolle for kategoriseringen af omkringliggende 10

11 områder som habitatområder, var Danmarks Miljøundersøgelsers notat det fagligt mest autoritative, der indgik i Miljøministeriets dokumentation til Folketinget. Efter habitatdirektivets art. 6 skulle Miljøministeriet før projektets vedtagelse gennem objektive omstændigheder påvise, at det var udelukket, at etableringen af testcentret ville påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ministeriets dokumentation skulle være baseret på bedste videnskabelige viden. Fortolkningen af art. 6 beror på relativt solid retspraksis fra EU-Domstolen. Af betydning for Østerild-sagen er især EU-Domstolens domme i sagerne C- 127/02, Waddenzee, C-239/04, Kommissionen mod Portugal, C-418/04, Kommissionen mod Irland, og C-304/05, Kommissionen mod Italien. Professor Peter Pagh havde i flere responsa afgivet under lovforberedelsen konkluderet, at statens undersøgelser ikke opfyldte kravene efter habitatdirektivets art. 6. Peter Pagh er professor i miljøret ved Københavns Universitet og anses for at være den ledende faglige autoritet inden for området. Staten var selvsagt uenig i professorens synspunkter. Testcenterloven blev vedtaget med bredt politisk flertal. Socialdemokraterne og SF tilsluttede sig VK-regeringen, da partierne opportunt ud fra en klimapolitisk dagsorden havde interesse i at tage regeringens forsikringer om projektets lovlighed for gode varer uanset kendskabet til professorens responsa, som oppositionen selv var opdragsgivere til. Det var, hvad man kan kalde en politisk helgardering i en svær sag. De Radikale og Enhedslisten ramte måske hovedet på sømmet i deres mindretalsudtalelse, hvor de om VVM-redegørelsen sagde, at denne er et skrivebordsarbejde med ét formål: at legitimere placeringen af testcenteret i naturområdet og være baggrund for en offentlig debat, der reelt aldrig har indeholdt muligheden for at forkaste placeringen, altså en skueproces. Dagen efter testcenterlovens ikrafttræden anlagde Landsforeningen for Bedre 11

12 Miljø retssag om lovligheden af testcenterloven på egne vegne og for ti borgere, der påstod sig individuelt berørt af loven. Sagen, der behandles ved Vestre Landsret, var ikke berammet til hovedforhandling ved redaktionens slutning. Som det vil fremgå af artiklen, begæredes retssagen uden held tillagt opsættende virkning for lovens gennemførelse. Højesteret afviste begæringen herom med en begrundelse om, at det ikke er sandsynligt, at loven tilsættes som ugyldig, selvom den måtte være i strid med fællesskabsretten. Efterfølgende har Europa-Kommissionen ved afgørelse af 30. maj 2012 i anledning af klage fra Danmarks Naturfredningsforening udtalt, at kommissionen ikke kan påvise nogen overtrædelser af fugledirektivet (2009/147/EF), habitatdirektivet (92/43/EØF) eller VVM-direktivet (2001/92/EU). Disse afgørelser gør ikke Østerild-sagen mindre egnet som springbræt for drøftelse af de rejste problemstillinger. Retssagen anlagdes ved Retten i Holstebro efter retsplejelovens 241, da sagen herefter skulle behandles ved Vestre Landsret, når denne forventeligt henvistes som principiel. Staten gjorde indsigelse mod, at sagen straks blev henvist. Det blev den (selvfølgelig). Men så gik der tid og ressourcer med det. Sagen anlagdes den 7. oktober 2010 og henvistes til landsretten ved byrettens kendelse af 17. december I retssagen indgår andre anbringender end habitatdirektivets art. 6, herunder synspunkter baseret på VVM-direktivet. (1) Grundlovsfortolkning og værdien af fællesskabsretten Sagsøgerne gør under retssagen gældende, at testcenterloven er vedtaget i strid med habitatdirektivet og dermed er retsstridig. Dette kan i sig selv medføre, at loven erklæres ugyldig efter fællesskabsretten. Spørgsmålet er, om det ikke også bør føre til, at loven i givet fald er vedtaget i strid med grundlovens 73, for det må da være forfatningsstridigt og uforeneligt med kravet om almenvellets tarv, hvis den konkrete ekspropriationslov er retsstridig som følge af fællesskabsretten? Der er næppe tvivl om, at borgerne ved retssager af samfundsmæssig 12

13 betydning har bedre udsigter til succes, hvis søgsmål kan baseres på fællesskabsretten end på grundloven. For det er en kendsgerning, at mens EU-Domstolen går håndfast til værks, nogle vil sige uden for traktatens oprindelige rammer, er de danske domstole anderledes tilbageholdende, når det gælder tilsidesættelse af love som grundlovsstridige. Kun en enkelt gang er Folketinget blev underkendt, da Højesteret tilsidesatte Tvind-loven, fordi loven blandede den lovgivende og den dømmende magt i strid med grundlovens 3. Dommen er en demokratisk milepæl. Der er flere grunde til, at domstolene er tilbageholdende ved grundlovsfortolkning: For det første fremhæves lovgivers demokratiske legitimitet over for domstolenes tjenestemænd. Det er lovgiver, der står til regnskab over for vælgerne, og domstolene må derfor også ved deres fortolkning af grundloven være lydhøre over for lovgivers fortolkning. Synspunktet er sympatisk, men kan let skamrides til gunst for staten i konkrete tvister med borgerne. For er sandheden ikke, at Folketinget med det afgørende demokratiske mandat ønsker grundlovsmæssig lovgivning og forventer, at regeringens lovforslag ligger tydeligt inden for rammerne af grundlovens bånd? Men grundloven skal jo også sikre minoritetens retstilling. Det er sjældent, at lovforslag udtrykker tvivl om foreneligheden med grundloven. F.eks. solgte Justitsministeriet forslaget til tørklædelov som værende i god tråd med religionsfriheden efter grundlovens 67, selvom lovforslaget åbenbart som det mindste var dybt problematisk. Jeg har skrevet herom i Kamelen igennem nåleøjet, Advokaten nr. 8/2009, der findes på For det andet fremhæves det, at domstolene må være tilbageholdende med at give grundloven et videregående indhold gennem fortolkning, end der er sikkert belæg for, fordi det er så vanskeligt at ændre grundloven. Synspunktet om konsekvensen af den restriktive fremgangsmåde i grundlovens 88 om 13

14 grundlovsændring har afgjort tyngde. At domstolene er tilbageholdende med at fortolke grundloven sådan, at den begrænser Folketinget, så man for nylig i Irak-sagen, hvor Højesteret kom frem til, at grundlovens 19 ikke forudsætter, at et flertal i Folketinget kun kan beslutte sig for, at Danmark skal gå i krig, når folkeretten siger god for det. I et civiliseret retssamfund var det ellers ikke nogen fjerntliggende tanke, skulle man mene. Men der var ikke tilstrækkeligt belæg for synspunktet i retskilderne, og derfor må folketingsmindretal og befolkningen affinde sig med, at Danmark også kan deltage i uciviliserede krige. Det hører med, at regeringen i sit beslutningsforslag anså Irak-krigen for at være i overensstemmelse med folkeretten. Spørgsmålet har ikke fyldt særlig meget i det juridiske miljø i Danmark, men kommer nærliggende til det med den af S-R-SF-regeringen bebudede undersøgelseskommission. I UK har spørgsmålet derimod haft anderledes stor interesse. Forud for Tony Blair-regeringens blåstempling af den folkeretlige legitimitet, havde Foreign Office s chefjurist, Sir Michael Wood, ifølge sin forklaring for Iraq Inquiry udtalt, at der ikke var folkeretligt grundlag for krigen, og hans stedfortræder skulle ikke blot have delt hans opfattelse, hun skulle have opsagt sin stilling i protest. Efterfølgende har tidligere Senior Law Lord (svarer til højesteretspræsident) Tom Bingham konkluderet, at Irak-krigen startedes på folkeretsstridigt grundlag. Tidligere højesteretspræsident Torben Melchior henviser i artiklen Hvem bestemmer: Folketinget eller domstolene? i Ugeskrift for Retsvæsen 2010B, side 43, til Tom Bingham og bemærker underfundigt andet steds: Mange kunne nok ønske sig en undersøgelse af grundlaget for den danske deltagelse, men forudsætningen for, at det kunne ske ved domstolene, var ikke opfyldt. Irak-krigen indledtes af koalitionen med den juridiske begrundelse, at Irak ikke opfyldte sine folkeretlige forpligtelser. Det er også en væsentlig del af forklaringen på domstolenes tilbageholdenhed ved grundlovsfortolkning, at der historisk ikke har været politisk opbakning til en videregående prøvelsesret for domstolene. Domstolenes prøvelsesret hviler således ikke på udtrykkelige grundlovsbestemmelser herom, men på retssædvane om forståelsen af domstolenes opgaver efter grundlovens 3. 14

15 Den offentlige regulering af vores liv har aldrig været mere intensiv. Den er helt anderledes omsiggribende, end da grundloven blev til og senest revideret i Lovgiver bør derfor styrke borgerens retsstilling ved domstolene, når modparten er staten, hvilket kan ske inden for grundlovens rammer. Lovgiver bør overveje udtrykkeligt at anerkende borgernes ret til få efterprøvet, om en lov er i overensstemmelse med grundloven, og det bør ved lov bestemmes, at domstolene som hovedregel kan tilsidesætte en lov, hvis blot der er begrundet tvivl om, hvorvidt den er i overensstemmelse med grundloven. Kvalificeret fortolkningstvivl skal som hovedregel falde ud til gunst for borgeren og ikke som nu til gunst for statsmagten. Kriteriet begrundet tvivl giver tilmed domstolene luft til egentlig grundlovsfortolkning og gør dermed grundloven til det værn mod overgreb fra statsmagten, der netop var hensigten. Der er i al fald for en advokat noget forstemmende ved, at det fremstår som det bedste værn for borgeren, hvis sagen kan baseres på fællesskabsretten. Det må det også være for andre. Det hører dog med, at mellemfolkelige domstole af natur er velegnede til at styrke borgernes retsstilling mod statsmagten. Dels er dommerne på større afstand af statsmagten, dels og det er nok fra en praktisk synsvinkel det vigtigste skabes der som følge af den større fødekilde mere praksis, og dommeren har derfor et helt anderledes bredt fundament at basere sin afgørelse på i den konkrete tvist mellem borger og stat, når hjemlen findes i fællesskabsretten eller anden traktatbaseret ret. I et befolkningsmæssigt lille og velfungerende demokrati som det danske, savnes der praksis skabt i hverdagen om vores egen grundlov til vejledning i de få situationer, hvor det for alvor gælder. Og dette afsavn falder ikke ud til gunst for borgeren ved den konkrete retsanvendelse. Dommeren mangler fast grund under fødderne. 15

16 Værdien af praksis skabt af en mellemfolkelig domstol kommer i flere henseender borgerne til gode i Østerild-sagen. Bl.a. spiller EU-Domstolens praksis om habitatdirektivet, VVM-direktivet og foreløbige retsmidler store roller. (2) Retssagers varighed Retssager tager tid. Komplekse retssager tager længere tid. Og tiden er et problem for borgerne i sager mod statsmagten, for grundlovens 63 bestemmer, at borgeren ikke kan undlade at efterkomme statens afgørelser, mens retssagen verserer. Dette må nødvendigvis være den absolutte hovedregel, anderledes kan det ikke være i forhold til myndighedsudøvelse. EU-Domstolen skabte i 1990 i C-213/89, Factortame, en undtagelse hertil, for så vidt angår national ret, der konflikter med fællesskabsretten. Efter Factortame er nationale dommere i visse tilfælde som foreløbigt retsmiddel forpligtet til at suspendere virkningen af national lovgivning, selvom retssagen ikke er klar til domsafsigelse. I lyset af udviklingen i fællesskabsretten åbnede Højesteret i 1994 i Gyprocsagen for, at domstolene i særlige tilfælde som foreløbigt retsmiddel kan træffe bestemmelse om, at borgeren ikke skal efterleve myndighedsafgørelse truffet efter national lovgivning, mens retssag verserer, uanset bestemmelsen i grundlovens 63. Højesteret har efterfølgende anvendt det foreløbige retsmiddel i et enkelt tilfælde, nemlig i 2000 i R98-sagen. Men enlig svale gør som bekendt ingen sommer. Det modvirker selvfølgelig grundlæggende borgernes mulighed for at få medhold i krav om lovligheden af større offentlige anlægsbyggerier, hvis anlægget rent faktisk er etableret, når domstolene afsiger endelig dom. Er der tvivl, er det alt andet lige lettere at få medhold, hvis et anlægsprojekt stadig er på tegnebrættet, end hvis det er færdigbygget og i drift. Og selvom borgerne 16

17 får medhold, vil der let blive tale om en principiel skrivebordssejr, for naturen er jo erstattet af anlæg i drift, og fuglene er for længst fløjet. De danske domstole har til dato aldrig suspenderet en lov ved anvendelse af læren fra Factortame. I Østerild-sagen nedlagdes der påstand om, at retssagen tillagdes opsættende virkning efter almindelige retsgrundsætninger. Vestre Landsret vægtede hensynet til samfundsinteresserne tungest i en som pressen skrev for staten ulden afgørelse og afslog derfor begæringen om at tillægge søgsmålet opsættende virkning som foreløbigt retsmiddel. Kendelsen blev tilladt indbragt for Højesteret, der stadfæstede kendelsen med gunstige præmisser for staten, idet Højesteret ikke efter sin foreløbige vurdering anså det for sandsynligt, at den endelige dom vil kunne indebære, at loven tilsidesættes som ugyldig som følge af tilsidesættelse af EU-reglerne, herunder habitatdirektivet. Miljøministeriet gjorde i øvrigt indsigelse mod, at Procesbevillingsnævnet som sket gav appeltilladelse. Staten bestred, at spørgsmålet om opsættende virkning var principielt. Arbejdet for Procesbevillingsnævnet krævede ressourcer og udførtes, før staten havde afsluttet en langtrukken sagsbehandling om fri proces. Lovgiver bør overveje regler, der i videre omfang sikrer, at borgeren i særlige tilfælde kan blive fritaget for at efterleve en afgørelse truffet af staten, frem til retssagen er endeligt afgjort. Den nuværende ordning afspejler ikke udviklingen i den offentlige regulering siden seneste grundlovsrevision. Lovgiver bør give domstolene videregående beføjelser til at kunne gribe ind allerede under sagsforberedelsen og tillægge søgsmål fra borgernes side opsættende virkning inden for rammerne af grundlovens 63. Ofte er det ikke nok for borgeren at få ret med års forsinkelse; operationen lykkedes, men patienten døde. (3) Foreningers søgsmålsret I Østerild-sagen bestred staten Landsforeningen for Bedre Miljøs og borgernes søgsmålsinteresse generelt og fik trods indsigelse herimod spørgsmålet om søgsmålskompetence udskilt til delafgørelse efter retsplejelovens 253, således at afvisningspåstanden skulle behandles særskilt, før landsretten forholdt sig til sagens realitet. Mens der uanset statens anfægtelser ikke kunne herske reel tvivl om de fleste af borgernes søgsmålskompetence, herunder Klemmensens, 17

18 var der måske nok en vis form for tvivl omkring landsforeningens. Henset til Østre Landsrets kendelse i 1994 i Greenpeace-sagen, Århuskonventionen og EU-Domstolens dom i C-115/09, Bund für Umwelt, var det dog ikke overraskende, at Vestre Landsret ved kendelse af 29. august 2011 gav landsforeningen søgsmålsret, og ministeriet forsøgte da heller ikke at få spørgsmålet til prøvelse i Højesteret. Men der gik da tid og ressourcer med spørgsmålet. Det er vigtigt at anerkende foreningers søgsmålsret i sager på naturområdet. Anerkendelsen af foreningers søgsmålsret afspejler, at beskyttelsesinteressen er vores alles fælleseje. I Østerild-sagen styrkede det tyngden af sagsøgernes indsigelser efter habitatdirektivets art. 6, at landsforeningen har søgsmålsret, da dette viser, at håndhævelsen af direktivets beskyttelsesinteresse også tilkommer borgerne. Staten påstår ofte afvisning i principielle sager og får spørgsmålet udskilt til delafgørelse med deraf følgende forsinkelse af retssagens fremdrift. Lovgiver bør overveje at etablere en processuel fremgangsmåde, hvor sådanne spørgsmål sikres særlig hurtig behandling. Udskillelse forsinker fremdriften på flere planer. Dels går der tid med delforhandlingen, dels indskrænkede staten sig i svarskriftet til alene at behandle afvisningspåstanden og forholdt sig derfor ikke til realiteten. Da landsretten i Østerild-sagen ved kendelsen af 29. august 2011 havde truffet bestemmelse om sagens realitetsbehandling fastsattes frist for staten til afgivelse af svarskrift om realiteten. Det udløste indsigelse, da staten bad om fristforlængelse med foreløbigt otte uger. Svarskrift om realiteten i sagen anlagt den 7. oktober 2010 blev afgivet af staten den 19. oktober (4) Sagsomkostninger Det er kostbart at føre proces. Og komplekse sager kræver flere ressourcer. Østerild-sagen har gjort mig bevidst om, at jeg i mit daglige virke som advokat 18

19 er privilegeret af beskeden erfaring og berøring med fri proces-systemet. Da sagen efter sin karakter hastede, udarbejdede jeg stævning før indgivelsen af ansøgningen om fri proces. Ansøgning blev sendt 6. oktober 2010 samtidig med indlevering af stævning. Dengang troede jeg, at borgerne ville få klarhed over procesøkonomien relativt hurtigt i en principiel og ressourcekrævende retssag mod staten, hvor borgerne havde den førende professor på området på sin side i bedømmelsen af sagens hovedspørgsmål. Det har vist sig at være forkert. I tiden derefter udkæmpedes forskellige processuelle spørgsmål, og delforhandling berammedes til 14. juni Rykkere førte ikke til, at Civilstyrelsen tog stilling, men under selve delforhandlingen i Viborg tikkede der delvis tilsagn om fri proces ind på telefaxen hjemme i København. Og det delvise tilsagn omfattede kun delforhandlingen. Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet. Civilstyrelsen gav endelig langt om længe ved afgørelse af 11. april 2012 borgerne fri proces til at føre sagen som principiel. Behandlingen af ansøgningen tog altså 553 dage, selvom sagen i to sammenhænge af først Retten i Holstebro og derefter Procesbevillingsnævnet var bedømt som principiel. Arbejdet med fri proces har vist sig at være sin egen sag i sagen. Hvis fri proces kun bør meddeles successivt, så bør der som det mindste sikres hurtig behandling, så borgerne ved, hvor de står. En undersøgelse foretaget for Danske Advokater og Advokatsamfundet i december 2010 og januar 2011 har vist, at en meget stor del af de adspurgte advokater ikke yder rådgivning inden for de retshjælpsordninger, der er til rådighed i dag. En af hovedårsagerne hertil er, at administrationen af ordningerne er for tung og kan være forbundet med tvister i forhold til de administrerende myndigheder. De økonomiske forhold synes også at være et 19

20 problem. Medlem af Advokatrådet Jens Rostock-Jensen har til Advokaten nr. 3/2011 udtalt, at fri proces-ordningen ikke opfylder sit mål altså at borgeren uanset indkomst kan få tilbundsgående og kvalificeret juridisk rådgivning for heller ikke her er honoreringen til borgerens advokat i orden, mens der er tale om en fornuftig forretning for statens egen advokat, Kammeradvokaten. Sådan var det også i Østerild-sagen. Lovgiver bør se på retshjælpsordningerne i sager mellem staten og borgerne. Der må bringes bedre balance i ressourcerne. (5) Statens ret til appel Det er byrdefuldt for borgeren at føre sag mod staten og alle dens ressourcer, og en tur i retssystemet vil altid være både tidskrævende, dyr og opslidende. Som altovervejende hovedregel bør borgeren derfor ikke skulle tilbringe mere tid i det opslidende retssystem, når vedkommende har vundet første gang. Lovgiver bør herunder overveje regler, der begrænser statens adgang til at anke domme i retssager vundet af borgeren. Staten bør kun have ret til at appellere afgørelser, der enten er af principiel karakter, eller hvor der foreligger særlige grunde, som f.eks. at sagen angår stor økonomisk værdi, og der efter afgørelsen er kommet nye beviser. I dag foretages bedømmelsen af appelspørgsmålet reelt af statens private advokat, Kammeradvokaten, eftersom embedsmændene naturligt som oftest vil følge dennes indstilling. Bedømmelsen af, om der er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til appel, bør foretages af et uvildigt kompetent organ som f.eks. Procesbevillingsnævnet. Procesbevillingsnævnet skal allerede i dag give tilladelse til appel i mange sammenhænge. Procesbevillingsnævnets sammensætning og ledelse af en højesteretsdommer sikrer den højeste faglige kvalitet. 20

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER,

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Klage over 5 advokater -1-

Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater Chr.gave 11 4220 Korsør E:mail Palle@flebo.dk Telefon 31 22 71 96 1 Klage over 5 advokater -1- Til Fra Advokatsamfundet Dato 23. marts 2013 Klage over

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. Hjulmand Kapta Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Talepapir for Tom Lisborg den 7. maj 2013 i REU:

Talepapir for Tom Lisborg den 7. maj 2013 i REU: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 289 Offentligt Talepapir for Tom Lisborg den 7. maj 2013 i REU: Mit navn er Tom Lisborg. Jeg er adm. direktør for Divine Business Solutions ApS (Divine). Jeg vil

Læs mere

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. marts 2011 Sag 178/2008 (1. afdeling) De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 186/2013 Advokat Trine Nytrup kærer Vestre Landsrets kendelse om salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Trine Nytrup,

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCESS // ALMINDELIGE PRINCIPPER FOR ADVOKATENS ADFÆRD FORORD 2 2 De advokatetiske regler, punkt 8.1 // 3 De advokatetiske regler, punkt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 Sag 45/2015 Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B (advokat Georg Lett for alle) mod

Læs mere

BISIDDERNES OG UDSPØRGERENS ROLLE

BISIDDERNES OG UDSPØRGERENS ROLLE BISIDDERNES OG UDSPØRGERENS ROLLE Af Advokat (H) Gunnar Homann Ved ikrafttrædelsen, den 1. juli 1999, af loven om undersøgelseskommissioner blev retsplejelovens 21 og 21 a om henholdsvis kommissionsdomstole

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Udlevering af navnene på to sygeplejersker

Udlevering af navnene på to sygeplejersker Udlevering af navnene på to sygeplejersker En tidligere patient klagede over at Indenrigsministeriet havde afvist at pålægge Københavns Amt at udlevere navnene på to sygeplejersker der arbejdede på en

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

GENERALFORSAMLING I FORENINGEN GARANTLOEKKEN DEN 28. MARTS 2015

GENERALFORSAMLING I FORENINGEN GARANTLOEKKEN DEN 28. MARTS 2015 1 GENERALFORSAMLING I FORENINGEN GARANTLOEKKEN DEN 28. MARTS 2015 BERETNING Indledning Jeg har lige siden stiftelsen af foreningen Garantloekken hvert år glædet mig meget til at aflægge bestyrelsens beretning

Læs mere