"Efter hensigtserklæringen " - Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet BILAG

Transkript

1 "Efter hensigtserklæringen " - Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet BILAG Godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 13. juni

2 Kortlægning tiden efter hensigtserklæringen... 3 Børn og unge 3 20 stk. 2 Specialskoler eller specialafdelinger på folkeskoler overtaget fra amtet (specialbørnehaver) (Klubtilbud) stk. 2 Aflastning (handicappede børn) stk. 2 Døgnanbringelse (handicappede børn) stk. 1 (børn med psykosociale vanskeligheder) stk. 3 (sikrede afdelinger)... 6 Voksne Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet Beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud , stk. 2 Midlertidige ophold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Længerevarende ophold til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder Midlertidigt ophold til voksne med særlige sociale problemer

3 Kortlægning tiden efter hensigtserklæringen KKR Hovedstaden har gennemført en kortlægning af kommunernes strategier på for udbud og efterspørgsel på hovedområderne inden for socialområdet. Kortlægningen viser, at der var begrænsede forventninger til ændringer, da den blev gennemført i vinteren 2007/2008. Kommunerne tilkendegiver overordnet set, at man ønsker at opretholde det kendte mønster, med enkelte undtagelser. På autismeområdet forventes behov for et udvidet antal pladser til både børn, unge og voksne. Til enkelte andre grupper; børn med psykosociale vanskeligheder og voksne sindslidende, er der begyndende overvejelser om oprettelse af lokale tilbud. Kortlægningen viser, at forventningerne til udviklingen i hjemtagninger samt omlægning, nedlæggelse eller udbygning af pladser er meget begrænset. Det er vurderingen at dette i nogen grad afspejler, at kommunalbestyrelserne kun har haft ansvaret for den samlede opgave i en kort periode. Forventningerne til det mellemlange sigte kan derfor ændre sig, i takt med at der vedtages nye strategier for kommunernes politik på det sociale område. I forhold til de overordnede principper viser kortlægningen, at der særligt er to forhold hvor der er behov for en nærmere afklaring og præcisering. Det gælder i forhold til at sikre en gennemsigtighed i udviklingen af kapaciteten, samt sikre fremdrift i den faglige udvikling. Disse områder er tilføjet i samarbejdsaftalens principper. Kortlægningen er sket ud fra kommunernes besvarelser af spørgeskemaerne udsendt i slutningen af november Analysen er overvejende struktureret efter 3 overskrifter inden for hver paragraf: 1. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på kort sigt (2-3 år) 2. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på mellemlangt sigt (4-5 år). 3. Arbejdsgruppens overvejelser og kommentarer. Børn og unge 20 stk. 2 Specialskoler eller specialafdelinger på folkeskoler overtaget fra amtet Hovedparten af Kommunerne i Region Hovedstaden både driver tilbud samt og køber pladser eksternt til børn indenfor målgrupper, hvor kommunen ikke har eget tilbud. Det vægtes højt, at tilbuddet har en høj faglighed samt at der er geografisk nærhed. Når kommunerne køber pladser sker det for en stor del af kommunerne hos en af de netværkskommuner, som kommunen samarbejder med eller et tilbud, som i forvejen benyttes dvs. hvor der er et foregående kendskab til tilbuddet. Enkelte kommuner oplever en stigning i antallet af børn/unge i de målgrupper, der behov for et 20 stk. 2 tilbud samt, at der er sket prisstigninger på området. Kommunalbestyrelsernes overvejelser Generelt forventer kommunerne, at den nuværende praksis fortsætter. Flere af kommunerne ønsker en større koordinering i forhold til antallet af pladser fordelt på de forskellige målgrupper enten koordineret gennem mindre netværkssamarbejdet eller med alle kommuner 3

4 i Region Hovedstaden. Der er dog en tendens til at samarbejde med geografisk nære kommuner foretrækkes i et samarbejde og ved koordinering. 32 (specialbørnehaver) Generelt ønsker kommunerne at fastholde nuværende praksis, men samtidig er der mange kommuner, der præciserer, at der arbejdes med at placere flest mulige børn i egne institutioner. Børnehaven Rudegårds alle omstruktureres til også at modtage børn med autisme og børn med ADHD. Øvrige driftskommuner oplyser ikke noget om ændringer. 36 (Klubtilbud) Generelt ønsker kommunerne at fastholde nuværende praksis. Generelt prioriteres også at eleverne, skal kunne tilbydes fritidstilbud i tilknytning til deres specialundervisningstilbud. De ændringer, der omtales, består stort set i, at kommunerne tilpasser egne klubtilbud, eller antal pladser med støtte i egne normalklubber efter efterspørgslen. 67stk. 2 Aflastning (handicappede børn) Kommunalbestyrelsernes overvejelser De enkelte kommuners overvejelser om efterspørgsel. På aflastningsområdet har en del kommuner overvejelser om ændringer, men kun Ishøj kommune oplyser, at de konkret har planlagt at oprette egne pladser. De opretter 8 pladser og regner med fra 2009 at være selvforsynende på området. Høje Tåstrup og Albertslund - som samarbejder i Netværk 6 om specialundervisningen - tilkendegiver, de har overvejelser om i samarbejde indenfor netværket, at etablere aflastningspladser. Brøndby kommune overvejer at etablere egne aflastningspladser til børn med autisme. Herlev overvejer på længere sigt evt. at oprette et tilbud i samarbejde med andre kommuner. Øvrige kommuner planlægger ikke ændringer, men 4 kommuner i den nordlige del af Regionen oplyser, at de afventer resultatet af en analysegruppe Region Hovedstaden har nedsat, inden de beslutter endelige planer for aflastningsområdet. Overvejelser om ændringer i udbud af pladser. Der arbejdes med ændringer vedr. to døgninstitutioner på området Granbohus (Region Hovedstaden) og Lundø (Gentofte kommune). Der er nedsat en arbejdsgruppe af Region Hovedstaden med deltagelse af nogle af Granbohus brugerkommuner, som skal se på kapacitet og målgrupper. Det er ikke oplyst hvilket kommissorium arbejdsgruppen har, eller hvornår arbejdet afsluttes. Gentofte kommune har planlagt opjustering både i antal pladser og målgruppe på Lundø, og vil udbyde de ekstra pladser efter samme principper som hidtil. 4

5 Ventelister og typer af pladser som forventes at mangle fremover Mange kommuner oplyser, de mener, at der er et kapacitetsproblem på aflastningsområdet. Frederikssund, Herlev, Gribskov, Ishøj/Vallensbæk, Hvidovre, Gladsaxe og Lyngby påpeger mangel på pladser til målgrupperne: børn med ADHD og/eller børn med autisme. Hørsholm, Frederikssund, Helsingør, Albertslund, Rødovre og Rudersdal påpeger at ventetiden generelt er for lang. Arbejdsgruppens kommentarer Det er ikke muligt på baggrund af kommunernes indberetninger, at udlede om der bør etableres flere institutionspladser til aflastning. Der påpeges kapacitetsproblemer, men samtidig er der overvejelser om oprettelse af nye pladser. Der arbejdes med ændringer af eksisterende institutioner og der er mange private udbydere på området (opholdssteder og familieplejer), som løbende influerer på udbud og efterspørgsel. De mange overvejelser, der er på området, kunne give anledning til at overveje, hvorvidt området skal følges særligt for at sikre, at den enkelte kommune er opdateret med øvrige kommuners overvejelser, inden de beslutter at oprette pladser lokalt eller i samarbejde med nabokommunerne. 67 stk. 2 Døgnanbringelse (handicappede børn) Kommunalbestyrelsernes overvejelser. Generelt ønsker kommunerne at bevare status quo på dette område. De børn, der døgnanbringes på institutioner, har brug for et højt specialiseret tilbud, og kommunerne tilkendegiver, at det hverken økonomisk eller fagligt er forsvarligt at etablere den type tilbud på lokalt plan. De kommuner, som driver institutionerne beskriver heller ikke ønsker om ændringer. Brøndby, Gladsaxe og Hvidovre nævner mangel eller bekymring for kommende mangel på pladser til unge voksne med autisme. Arbejdsgruppens kommentarer Der har gennem en længere årrække været mangel på pladser til unge med autisme og der bør arbejdes sammen med voksenområdet, for at forebygge at børneinstitutionerne sander til, fordi de unge ikke kan overflyttes til vokseninstitutioner ved det 18. år. 67 stk. 1 (børn med psykosociale vanskeligheder) Kommunalbestyrelsernes overvejelser. Der er mange planer og overvejelser om at etablere tilbud eller justere målgrupper i eksisterende tilbud, for så vidt angår de børn og unge med sociale vanskeligheder, som ikke har brug for højt specialiserede tilbud. 5

6 Høje Tåstrup, Ishøj, Albertslund, Rødovre, Brøndby, Gladsaxe, Egedal og Furesø har overvejelser om ændringer, men kun Brøndbys planer er helt konkrete. De har oprettet 5 pladser til unge med udadreagerende adfærd og forventer at oprette tre pladser mere i løbet af Højt specialiserede pladser til børn og unge med psykosociale vanskeligheder ønsker kommunerne fortsat at købe på de eksisterende tilbud, men det er ikke muligt at se præcis, hvilke målgrupper, kommunerne mener, har behov for højt specialiserede tilbud. Eksempler på målgrupper, der nævnes er: børn og unge med egentlige psykiatriske lidelser, børn og unge med massivt behandlingsbehov og unge der er karakteriseret ved udadreagerende adfærd, misbrug og kriminalitet Arbejdsgruppens kommentarer En af kommunalreformens intentioner var decentralisering af de ikke specialiserede tilbud til børn og unge, og der er tydeligvis iværksat en proces, der sigter mod at omdanne den intention til praksis. En konsekvens vil - alt andet lige - være en vigende belægning, på de tidligere amtsinstitutioner, som modtager ovennævnte målgruppe. Da målgruppen imidlertid ikke er præcist defineret, og da det heller ikke er præcist beskrevet, hvornår de enkelte kommuners planer effektueres, kan det ikke udledes af materialet, hvornår ændringerne vil slå fuldt ud igennem, men kun at der er tale om et område, hvor der er en tydelig tendens til at ønske lokale løsninger på sigt. Det ville være hensigtsmæssigt at kommunerne aftaler, hvordan man varsler hinanden, når der planlægges ændringer, som influerer på forbruget i andre kommuner, så man sikrer at alle kommuner får mulighed for at tilrette pladstal betids set i forhold til budgettet. Såfremt der indgås aftaler om varsling, bør de gælde for alle pladser på området, da det ikke er entydigt hvilke målgrupper den enkelte kommune rubricerer under højt specialiserede pladser. 67 stk. 3 (sikrede afdelinger). Kommunalbestyrelsernes overvejelser Alle kommuner ønsker at fastholde nuværende praksis på dette område. Voksne 101 Tilbud om behandling af stofmisbrugere Generelt oplever kommunerne i Region Hovedstaden, at der er tilstrækkeligt med tilbud til stofmisbrugere. For enkelte målgrupper oplever enkelte kommuner mangel på pladser, det gælder for pladser til personer med dobbeltdiagnoser samt unge stofmisbrugere. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på kort sigt 6

7 Kommunerne i region Hovedstaden forventer, at behovet for pladser vil være uændret i de kommende år. Der er fra størstedelen af kommunerne i regionen fokus på udvikling af kvaliteten af tilbuddene herunder muligheder for udvikling af andre typer af tilbud, som ambulante behandlingsmuligheder. Flere af regionens kommuner (Brøndby, Rødovre, Gladsaxe, Rudersdal og Gribskov) forventer i højere grad selv at tilbyde behandling eller er i gang med at overveje eller udvikle lokale behandlingstilbud i den sammenhæng. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på mellemlang sigt Kommunernes overvejelser på mellemlang sigt ligger i forlængelse af overvejelserne på kort sigt. Det må formodes, at overvejelserne om i højere grad at etablere egne tilbud vil begynde for alvor at slå igennem på mellemlang sigt. Ballerup Kommune forventer at kunne sælge ca. 20 behandlingspladser mere sammenlignet med i dag, da et nuværende behandlingstilbud forventes udvidet i de kommende år. Egedal Kommune nævner, at der på mellemlangt sigt forventes en øget efterspørgsel efter pladser til personer med dobbeltdiagnoser (stofmisbrug og sindslidelser) Arbejdsgruppens kommentarer Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af tilbagemeldinger, at det overordnede billede er, at der ikke vil ske væsentlige ændringer med hensyn til samlede efterspørgsel. Der er fortsat en stor gruppe af kommuner, der har behov for køb af pladser, men besvarelserne tyder på, at flere kommuner fremover selv vil stå for behandlingstilbuddene. Der kan derfor forventes, at der i de kommende år vil være en noget lavere efterspørgsel på de pladser, der anvendes i dag. På den måde må udbudsstrukturen og forbrugsmønstret forventes at ændre sig i løbet af de kommende år. Det betyder, at med en uændret forventning til efterspørgsel, vil der være en risiko for at der opstår en overkapacitet på området i takt med at flere kommuner opretter egne lokale tilbud på området, såfremt de nuværende tilbud opretholdes med det samme udbud som det nuværende. Der er tale om et område, hvor der er mange tilbud, der udbydes af private, og dermed tilbud der ligger uden for rammeaftalen og den mellemkommunale koordinering. Især inden for døgntilbud drives de fleste tilbud i dag af private leverandører, hvilket ikke umiddelbart forventes at ændre sig i de kommende år, idet arbejdsgruppen forventer, at de tilbud kommunerne selv udvikler primært vil være ambulante og dagbehandlingstilbud. Arbejdsgruppen vurderer samtidig, at et øget fokus på forebyggelse på området eventuelt på længere sigt vil kunne få indflydelse på efterspørgslen efter pladser Beskyttet Beskæftigelse Ved valg af tilbud lægges der særligt vægt på, at tilbuddet borgerens behov, samt geografisk nærhed og grad af specialisering. Endvidere vægtes prisen sat i relation til ydelsen. Kommunalbestyrelsernes overvejelser - på kort sigt (2 år). Hovedparten af kommunerne forventer, at den nuværende praksis forbliver uændret. Det forventes et fortsat behov for også fremover at kunne købe pladser i andre kommuner. Enkelte kommuner (Glostrup, Gladsaxe og Egedal) overvejer at etablere/benytte lokale tilbud. Hørsholm forventer at benytte egne pladser til sindslidende. 7

8 Albertslund Kommune oplever en tendens til, at de bedstfungerende borgere efterspørger andre tilbud - ex "rigtig beskæftigelse" i form af produktionsvirksomhed eller dagligevarebutik. Allerød starter mindre beskæftigelsesprojekt i Egedal overvejer etablering af eget tilbud. Brøndby har ændret 10 pladser fra Beskyttet Beskæftigelse til Aktivitets- og samværestilbud efter SEL 104 pga. ændringer i eftespørgsel. Lyngby-Tårbæk forventer en mindre stigning i køb af pladser til autister. Overvejer at undersøge behov for at etablere andre tiltag. Kommunalbestyrelsernes overvejelser - på mellemlang sigt (3-5 år) Hovedparten forventer uændret efterspørgsel. En enkelt kommune (Ishøj/Vallensbæk) forventer faldende efterspørgsel. Albertslund, Ballerup, Gladsaxe nævner, at der vil være behov for lokale tilbud til de borgere, der efterspørger andet tilbud end beskyttet beskæftigelse (uddannelse, aktivering, praktik, tilbud der er sammenlignelige med det ordinære arbejdsmarked). Tilbudene vil hovedsagelig være til de bedst fungerende borgere indenfor sindslidelse og udviklingshandicap. Det vil betyde faldende efterspørgsel efter traditionelle tilbud om beskyttet beskæftigelse. Egedal, Furesø og Rudersdal forventer at benytte/etablere lokale tilbud. Glostrup har jf tidligere iværksat en undersøgelse af området. Albertslund, Gentofte og Ballerup forventer en større efterspørgsel inden for psykiatriområdet (større bredde i tilbudet / tilbud til yngre). Ballerup forventer større efterspørgsel efter tilbud til ældre udviklingshæmmede. Herlev og Gentofte forventer mangel på tilbud til autister. Ballerup og Egedal efterspørger tilbud til hjerneskadede. Enkelte kommuner nævner at der mangler tilbud til kontakthæmmede (ADHD) (Herlev), stærkt fysisk og kommunikationshandicappede (Herlev), udviklingshæmmede i kørestol (Allerød) og sclerose (Egedal). Arbejsdgruppens kommentarer og overvejelser. Det må forventes, at tilbud til de bedst fungerende borgere, der aktuelt modtager eller ville få tilbudt beskyttet beskæftigelse efter SEL 103, vil få et mere lokalt forankret tilbud. Tendenserne i tilbagemeldingerne omkring mere arbejdsmarkedsrettede tilbud og ønsket om at tilbud gives i geografisk nærhed, vil for denne målgruppe sandsynligvis betyde, at der oprettes flere lokale tilbud, også i form af jobtræningstilbud efter LAB-loven. Behovet for at oprette beskyttet beskæftigelse til personer med sindslidelse, kan være et tilbud, der kan være søgning til. Der er ikke mange tilbud om beskyttet beskæftigelse i regionen. Det må forventes at tilbud af denne type bør være lokalt og eller klynge forankrede. Og at tilbudene har som formål at bevare resterhvervsevnen, sådan at de borgere kan få en arbejdsmarkedstilknytning, såfremt tilstanden stabiliseres. Sandsynligvis vil der være behov for tilbud der går på tværs af de enkelte lovgivningsområder, ved at der oprettes udviklingsmiljøer (fountain houses e.l), der vedligeholder og udvikler den enkeltes kompetencer. Behovet for tilbud til personer med autismespektrumforstyrrelser er velkendte. Der vil være behov for at arbejde med en differentieret tilbudsvifte. Aktuelt er en del personer med autismespektrumforstyrrelse indskrevet i tilbud for personer med udviklingshandicap. Nogle vil have behov for et tilbud, der mere tilgodeser deres behov for et struktureret og skærmet beskæftigelsestilbud. Hvor de ikke konstant bliver stillet overfor de krav om deltagelse i sociale arrangementer etc, der er en del af hverdagen på disse tilbud. 8

9 104 Aktivitets- og samværstilbud Kommunalbestyrelsernes overvejelser - på kort sigt (2 år) Hovedparten af kommunerne forventer ingen ændringer i køb og salg af pladser. Der forventes fortsat at være behov for at købe pladser i andre kommuner, det gør sig især gældende for de højest specialiserede pladser. Lyngby-Taarbæk forventer at videreudvikle tilbud til personer med sindslidelse. Gentofte overvejer at oprette pladser til unge med sindslidelser. København forventer at ændre i tilbud/oprette tilbud til unge, brugere med anden etnisk baggrund og dobbeltdiagniosticerede. Furesø arbejder på at etablere et alkoholfrit værested for misbrugere. Enkelte kommuner, Ballerup, Gladsaxe og Gribskov forventer/undersøger mulighederne for at flere får tilbud i egen kommune. Gentofte har oplevet en vigende efterspørgsel efter pladser til borgere med letteret til middelsvære funktionsnedsættelser. Der opleves en stigende efterspørgsel efter målrettet struktureret miljø (ikke autister) (Brøndby), borgere med mulitihandicap (Brøndby) og sindslidelser (Gentofte). Allerød mangler pladser til kørestolsbrugere. Enkelte kommuner forventer efterspørgel på tilbud til borgere med komplekse dobbeltdiagnoser (København), autister (København, Gentofte), borgere med erhvervet hjerneskade (København, Tårnby/Dragør) Kommunalbestyrelsernes overvejelser - på mellemlang sigt (3-5 år) Hovedtendensen er fortsat, at der ikke forventes de store ændringer i forbrugsmønster. Rødovre overvejer at udvide pladserne på et værksted, i fht autister, på baggrund af øget efterspørgsel. Lyngby-Taarbæk har behov for at udvikle tilbud til ældre med sindslidelser, med mulighed for salg til andre kommuner. Ballerup, Gladsaxe, Gribskov og Rudersdal forventer at flere får tilbud i egen kommune/nærmiljøet, der vil fortsat være behov for køb af pladser i de højest specialiserede tilbud. Det forventes, at der vil mangle tilbud til autister (Ishøj/Vallensbæk, Herlev), unge og ældre med sindslidelser (Ballerup), senhjerneskadede (Ballerup; Herlev), demente udviklingshæmmede (Herlev), stærkt fysisk men bedre fungerende unge med fysisk handicap (Herlev). Arbejsdgruppens kommentarer og overvejelser. Det overvejes at udvikle og videreudvikle egne tilbud til personer med sindslidelse. Det handler om nærhed og også om at kunne give mere målrettede tilbud, fx yngre, ældre, etnicitet, dobbeltdiagnose. Det virker som et område, hvor den enkelte kommune vil udvikle differentierede tilbud. Det forventes, at enkelte pladser kan sælges til nærliggende kommuner. Dette kan tale for, at klynge/nabo kommuner samarbejder om planlægning, så der opnås en tilstrækkelig differentiering i tilbudene. Der antydes et stigende behov for tilbud til personer indenfor autismespektrumforstyrrelser. En enkelt kommune overvejer at udvide sit tilbud. Andre forventer at efterspørge flere pladser indenfor målgruppen. Enkelte nævner det forhold at flere børn har fået diagnosen vil betyde at der på sigt er behov for flere pladser. Kommunerne nævner at de forventer at købe pladser i disse højtspecialiserede tilbud. Indenfor målgruppen er der behov for en differentiering efter 9

10 funktionsniveau, idet aktivitets- og samværstilbudenes indhold bør målrettes til de forskellige brugeres funktionsniveau og behov. Indenfor hjerneskadeområdet, opleves det at tilbudsviften er for lille, og at det er svært at skaffe pladser der opfylder den enkelte borgers behov. Mange af de borgere der benytter aktivitets og samværstilbud er de borgere, der har behov for en mere omfattende støtte. Mange har endvidere et behov for transport til tilbudet. (i modsætning til tilbud om beskyttet beskæftigelse, hvor flere selv kan transportere sig til tilbudet). Det kan have betydning for kommunernes ønske om at udvikle tilbud i umiddelbar nærhed af bopælen, idet transportudgiften kan være en tung udgiftspost. Endvidere vil flere i målgruppen have problemer med den lange transporttid. 107, stk. 2 Midlertidige ophold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kommunalbestyrelsernes overvejelser På kort sigt forventer kommunerne ikke de store ændringer hverken i udbud eller efterspørgsel. På mellemlang sigt forventes der flere ændringer af kommunernes udbud og efterspørgsel af tilbud. På autismeområdet forventer en række kommuner større efterspørgsel efter pladser til autister og borgere med Aspergers syndrom (Herlev, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Albertslund og Frederikssund). Lyngby-Taarbæk overvejer at udvikle botræningstilbud til unge med autisme og Aspergers - gerne i samarbejde med andre kommuner og Furesø overvejer at etablere et bofællesskab for gruppen. Flere kommuner overvejer at omlægge eksisterende tilbud eller på anden måde skabe plads til flere udviklingshæmmede (Herlev og Lyngby-Taarbæk), mens Høje-Taastrup overvejer at etablere nye tilbud. Udover disse kommuner forventer også Helsingør og Brøndby kommuner stigende efterspørgsel og mangel på pladser. På området for sindslidende forventes stigende efterspørgsel og der ses en tendens til stigende udbud, idet flere kommuner overvejer at etablere forskellige former for midlertidige botilbud eller akutpladser. Både Lyngby-Taarbæk og Albertslund forventer at etablere aktuttilbud. Helsingør forventer mangel på pladser til sindslidende, mens Frederikssund overtager Skibbyhøj i 2010 og forventer at udbyde flere pladser. Både Lyngby-Taarbæk og Frederikssund Kommuner forventer mangel på tilbud til hjerneskadede. Analysegruppens kommentarer Tendenserne for kommunernes tilbagemeldinger viser en forventning om tilpasning af udbuddet af pladser - specielt på områderne for udviklingshæmmede, sindslidende og autister/aspergers på grund af stigende efterspørgsel efter tilbud. Dog ser det ud til, at der til trods for et stigende udbud vil mangle pladser på området for autister og borgere med Aspergers syndrom. En række af kommunerne, der opretter tilbud til disse grupper begrunder det med kapacitetsmangel og ønsket om geografisk nærhed, det vil sige, at kommunerne gerne vil give borgerne tilbud i nærmiljøet. 10

11 108 Længerevarende ophold til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kommunalbestyrelsernes overvejelser På kort sigt forventes stigende efterspørgsel og et svagt stigende udbud af pladser til borgere med autisme (Lyngby-Taarbæk), sindslidende (Helsingør) og udviklingshæmmede (af både Ballerup og Ishøj/Vallensbæk). Helsingør forventer mangel på pladser til udviklingshæmmede. Ishøj/Vallensbæk forventer køb af flere pladser til unge med kombineret hjerneskade, ADHD og misbrugsproblemer. Herlev Kommune overvejer at oprette et døgnbemandet bofællesskab for unge stærkt fysisk handicappede helst i et samarbejde med andre kommuner og Gentofte Kommune mangler tilbud til unge multihandicappede. På mellemlang sigt forventer flere kommuner stigende efterspørgsel efter pladser til borgere med autisme og andre kontaktforstyrrelser (Herlev, Gentofte og Lyngby-Taarbæk). Lyngby- Taarbæk forventer at overtage et specialiseret botilbud til autister og forventer at udbyde flere pladser til salg. Lyngby-Taarbæk overvejer at etablere botræningstilbud til borgere med Aspergers syndrom, - gerne i samarbejde med andre kommuner. På området for udviklingshæmmede forventer Høje-Taastrup stigende efterspørgsel og overvejer at etablere et tilbud. Ishøj/ Vallensbæk forventer at øge antal pladser til ældre udviklingshæmmede til brug for egne borgere. Gladsaxe og Herlev forventer mangel på pladser til ældre udviklingshæmmede med et stort plejebehov (og Gladsaxe desuden for unge udviklingshæmmede). Flere kommuner forventer mangel på pladser på det socialpsykiatriske område (Høje- Taastrup) og på tilbud til borgere med psykiske lidelser kombineret med misbrug (Ishøj/Vallensbæk og Albertslund). Høje-Taastrup og Lyngby-Taarbæk forventer mangel på pladser til borgere med erhvervede hjerneskader. Analysegruppens kommentarer Tendensen viser, at der forventes mangel på tilbud om længerevarende ophold på til sindslidende, udviklingshæmmede og autister/aspergers syndrom på mellemlang sigt. Der kan være en vis sammenhæng mellem kapacitetsproblemer for de midlertidige og længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer i midlertidige ophold, der venter på et tilbud om længerevarende ophold kan optage pladsen for borgere, der mangler midlertidige ophold. Det øgede udbud af midlertidige pladser kan muligvis imødegå en mindre del af udviklingen, men analysegruppen ser fortsat en tendens til, at der på mellemlang sigt mangle tilbud til de nævnte grupper og borgere med erhvervet hjerneskade. 109 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder Kun få af kommunerne i Region Hovedstaden (København, Helsingør, Gentofte og Lyngby- Taarbæk) driver 109 tilbud til voldsramte kvinder. De fleste af kommunerne køber et meget begrænset antal pladser på årsbasis. Enkelte kommuner (København, Hvidovre og Gladsaxe) oplever, at selvvisiteringen på området gør det svært styrbart. Gladsaxe Kommune har rettet henvendelse til Velfærdsministeriet om denne problemstilling. 11

12 De fleste kommuner vurderer, at det nuværende udbud dækker behovet, mens en enkelt kommune (Lyngby-Taarbæk) skriver, at det kan være svært at finde plads til kvinderne i Hovedstadsområdet, mens Albertslund mener, at der bredt set på området er en mangel på pladser. To kommuner (Helsingør og Albertslund) skriver i deres tilbagemelding, at det i nogle tilfælde er væsentligt, at tilbuddet er beliggende i en anden kommune, med henblik på at den voldsramte kvinde kommer væk fra manden. Egedal Kommune skriver, at det er af stor betydning for målgruppen, at tilbuddets geografiske placering passer til den enkelte. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på kort sigt I og med, at der er selvvisitation på området, forventer hovedparten af kommunerne i Region Hovedstaden, at den nuværende praksis forbliver uændret. København oplever et stigende forbrug på området og er i øjeblikket i gang med at analysere, hvilke handlemuligheder kommunen har. Ishøj/Vallensbæk og Albertslund forventer et øget behov for pladser til etniske kvinder. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på mellemlang sigt Kommuners overvejelser på mellemlang sigt ligger i forlængelse af overvejelserne på kort sigt. På baggrund af den ovenfor nævnte efterspørgsel overvejer Ishøj / Vallensbæk at etablere et tilbud til kvinder med anden etnisk baggrund, evt. i samarbejde med andre kommuner Arbejdsgruppens kommentarer Arbejdsgruppen vurderer, at det er svært at vurdere entydigt, om den nuværende kapacitet svarer til behovet, da kommunernes tilbagemeldinger er forskellige på det punkt. Det skal samtidig ses i lyset af de få tilbud på området og i lyset af, at tilbuddene kan anvendes af borgere både i og uden for regionen. Idet der er selvvisitering på området og på grund af det relativt lille antal tilbud er det arbejdsgruppens vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig ændring i hverken udbud eller efterspørgsel i de kommende år sammenlignet med det nuværende. For at gøre området så styrbart som muligt, er det arbejdsgruppens vurdering, at det er vigtigt, at kommunen straks, efter at en selvhenvender indskrives i et krisecenter, orienteres med henblik på, at udarbejdes en handleplan i et samarbejde med kommunen med henblik på boligforhold m.v. 110 Midlertidigt ophold til voksne med særlige sociale problemer Kun få af kommunerne i Region Hovedstaden driver 110 tilbud (København, Gentofte og Helsingør). De kommuner der driver tilbud benytter selv en del af pladserne og sælger de resterende til andre kommuner. Størstedelen af pladserne på området er placeret i Københavns Kommune. De fleste af kommunerne oplever, at udbuddet af pladser svarer til efterspørgslen. Enkelte kommuner (Rødovre, Brøndby og Albertslund) oplever dog en mangel på tilbud, hvilket eks. er manglende tilbud i nærområdet samt forsorgslignende tilbud til blandt andet hjemløse misbrugere. I og med, at der er selvvisitation til tilbuddene oplever Københavns og Gladsaxe Kommune, at det er et økonomisk vanskeligt styrbart område, mens Ishøj Kommune 12

13 efterlyser en hurtig kommunikation med institutionerne med henblik på bedre økonomistyring. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på kort sigt De fleste af kommunerne forventer, at den nuværende praksis forbliver uændret. Københavns Kommune giver dog udtryk for et stigende forbrug efter kommunalreformen, mens Ishøj/Vallensbæk i fremtiden forventer i at købe flere pladser end i dag, og at varigheden af de enkelte ophold vil være længere. En enkelt kommune (Gladsaxe) skal overtage en institution fra regionen, hvilket ikke forventes at ændre det samlede udbud. De øvrige kommuner har ikke planer om etablering af egne tilbud. Hovedparten af kommunerne forventer, at udbuddet af pladser vil svare til efterspørgslen, mens enkelte kommuner (Rødovre, Brøndby og Albertslund) nævner en forventning om, at de også vil opleve en mangel på pladser i de kommende år. Kommunalbestyrelsernes overvejelser på mellemlang sigt Kommunalbestyrelsernes overvejelser på mellemlang sigt svarer til overvejelserne på kort sigt. Der forventes med andre ord ikke markante ændringer. Lyngby-Taarbæk forventer gennem en øget forebyggende indsats at forkerte eller undgå brugen af 110 tilbud på mellemlangt sigt, mens Albertslund planlægger at oprette egne lokale tilbud. Arbejdsgruppens kommentarer Idet der er selvvisitering på området og på grund af det relativt lille antal tilbud er det arbejdsgruppens vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig ændring i hverken udbud eller efterspørgsel i de kommende år. Der lægges ikke op til væsentlige ændringer i hverken udbuddet eller efterspørgslen. For at gøre området så styrbart som muligt, er det arbejdsgruppens vurdering, at det er vigtigt, at tilbuddet/kommunen straks efter, at en selvhenvender indskrives i et krisecenter, orienteres med henblik på, at udarbejdes en handleplan i et samarbejde med kommunen med henblik på boligforhold m.v. 13