Det er spændende at se på de kulturelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er spændende at se på de kulturelle"

Transkript

1 70 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE Kvinder i familien i Danmark og Forbundsrepublikken i 1950 erne Af Maren Wichmann ARBEJDERHISTORIE NR Det er spændende at se på de kulturelle forestillingeer / idealer, og hvordan disse genspejlede i på den ene side ægteskabslovgivningen og familiepolitikken og på den anden side den sociale virkelighed. 1 Hvordan satte den danske velfærdsmodel og den tyske socialforsikringsmodel sine præg på familiepolitikken? Kvinder i familierne bevægede sig mellem forskellige poler: familiepolitikken, sociale normer og virkeligheden. Undersøger man kvinder i familien i 1950 ernes Danmark, så må man spørger, om den retslige ligestilling mellem kønnene afspejledes i socialpolitikken og i normative forestillinger om familie og ægteskab? Var kernefamiliemodellen med en hjemmegående hustru mindre karakteristisk for den sociale virkelighed i Danmark end i Vesttyskland? Eller med hensyn til den vesttyske side: hvorvidt svarede det i lovteksten skjulte husmorægteskabsideal til den sociale virkelighed? Undersøger man disse forskellige niveauer, den lovgivningmæssige lighed og den sociale virkelighed, kan man iagttage ambivalens i begge lande. Både i Danmark og i Vesttyskland fandtes modsigelser og usamtidigheder og efterslæb mellem familiepolitikken, sociale normerne og virkeligheden. På samme tid findes der flere fællestræk end forventet. 2 Familiepolitikken i Forbundsrepublikken Artiklen sammenligner de familiepolitiske forhold i Danmark og Vesttyskland i 1950 erne og fremviser en række modsigelser og efterslæb mellem familiepolitik, sociale normer og virkeligheden. En ny familieret forventes Forbundsrepublikken fik 1949 en Grundlov, hvor kvinderne havde tilkæmpet sig ligestilling mellem kønnene, hvilket skulle have konsekvenser for reformer især med hensyn til det patriarkalske ægteskab (som var fastlagt i Den Borgerlige Lovbog fra 1900). Til gengæld opnåede De kristne demokrater (CDU) og kirkelige kredse, at familien, moderskabet og ægteskabet blev stillet under statens særlige beskyttelse i artikel 6. De to grundlovsartikler stod egentlig ikke i modsætning til hin-

2 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 71 Billede af drenge og piger i en børnehave i Østberlin i 1980 erne ( ABA). anden. Men fordi de konservative tillagde den patriarkalske og fuldstændige kernefamilie som institution og husmorægteskabet meget høj værdi, frygtede andre at familiens særstatus skulle betyde en indskrænkning af kvindens individuelle ligestilling. Debatterne i Forbundsdagen viste, at ideer om kvindernes ligestilling uløseligt var knyttet sammen med forestillinger om moderskab og familiens fremtid. 3 Ingen, heller ikke CDU s medlemmer, kunne på dette tidspunkt offentligt argumentere imod kvinders ligestilling. Mange kvinder havde båret ansvaret for hele familien, mens mændene var i krig, i fangenskab eller døde. Men alligevel var det tydeligt, at der fandtes vidt forskellige tolkninger af begrebet ligeberettigelse/ligestilling. Diskussion om forholdet mellem grundlovens to artikler kom til at præge hele lovgivningsarbejdet og den offentlige diskussion i 1950 erne. Den sociale virkelighed Frygten for forandringen af familiære og seksuelle forhold, for kaos, gjorde de Konservatives trang til at konservere det gamle familiemønster endnu stærkere. Denne frygt havde en reel baggrund. I 1946 var 16% af alle børn født uden for ægteskab, i 1950 var det stadigvæk 10%, hvilket var et betydeligt antal. På grund af krigen og deraf følgende mandeunderskud var der en stor del enlige mødre og enker. Det var dog ikke den eneste grund til, at Tyskland blev betegnet som Land der Frauen (kvindernes land). Krigen og efterkrigstiden betød for mange kvinder, at de op-

3 72 ARBEJDERHISTORIE NR levede både nye selvstændighedserfaringer, kompetencer og en udvidelse af deres magtområde. 4 Sociologer iagttog familiens og ægteskabets krise, opløsningstendenser i vidt omfang udtrykt igennem både det høje skilsmissetal og flere og flere frie forhold og forandrede moralforestillinger. 5 Forandringerne i familiens forhold skyldtes imidlertid ikke blot efterkrigssituationen, men også den sociale udvikling på langt sigt (forstærket igennem den nationalsocialistiske ægteskabs- og familiepolitik). 6 Fx var kvindernes erhvervsfrekvens, bortset fra , hvor en del kvinder måtte forlade deres arbejdsplads på grund af de tilbagevendende krigsfanger, stadig høj og steg kraftigt fra 1950 til Den var i 1960 med 37,8% betydeligt højere end i Danmark med knap 30%. 8 Og det selv om både den mandsdominerede fagbevægelse og regeringen havde prioriteret den såkaldte familieløn i Vesttyskland. Familielønnen betød, at mandens løn skulle række til at forsørge sin hjemmegående ægtefælle og børn. 9 Der fandtes stadigvæk mænd, der opfattede det som et angreb på deres ære og værdighed, hvis deres koner var nødt til at være med at tjene (penge). Alligevel steg netop gifte kvinders og mødres erhvervsfrekvens. Fra 1958 blev deltidsarbejde anset som et kompromis, hvor kvinder kunne have udearbejde uden at røre ved det traditionelle værdihierarki, ifølge hvilket kvinder først og fremmest var ansvarligt for hjemmet. 10 Datidens sociologer bidrog aktivt til fokuseringen på kvindens rolle i familien og fordømte diskret alle afvigende forestillinger, som kvinderne havde. De fleste socialvidenskablige undersøgelser betragtede enligtstillede kvinde først og fremmest ud fra kvindeoverskuddet og som ufuldstændige familier i modsætningen til den normale familie. Især de kristne demokrater var bekymret for familiens krise, og prøvede i lovgivningen gang på gang at definere familiens og ægteskabets principielle betydning og opgave fremfor den krævede ligestilling i ægteskabsretten. Det skulle handle om både ægteskabets og familiens størst mulige beskyttelse og ægtefællernes pligt til ægteskabeligt samliv. 11 Den egentlige opgave, nemlig ligestillingen i ægteskabet, skulle altså træde i baggrunden. 12 Ægteskabet blev romantiseret og omgivet med glans. På grund af den stadig faldende fertilitet 13 det frygtede to-børns-system fandtes også befolkningsmæssige argumenter, som i deres logik ( den truende fare fra østens børnerige folkeslag ) gav mindelser om racistiske tankegange. Den katolske kirke betragtede sig selv som eksperter i familieret og prøvede på forskellige måder at påvirke meningsdannelsen. Den protestantiske kirkes holdning var heller ikke særlig progressiv med hensyn til ægteskabsreformen. De socialdemokratiske kvinder havde været meget aktive i kampen om ligestillingsartiklen i Grundloven. De henviste gang på gang til kvinders kompetence, arbejde og ydelser og de deraf følgende konsekvenser, at samfundet måtte anerkende deres fortjeneste gennem ligestilling i familien. I socialdemokratiets (SPD s) kvindeprogram fra 1957 betonedes ligesom tidligere kvindens centrale rolle i familien, og der krævedes derfor en særlig beskyttelse af mødre. At være husmor og moder var der kvindens naturlige opgave, og familien tillagdes også stor betydning for samfundet. Derudover krævede socialdemokraterne en social-, erhvervs- og skattepolitik. Flere daginstitutioner med offentligt tilskud skulle gøre det lettere for udarbejdede mødre. 14 Uden for parlamentet blomstrede en livlig diskussion i samfundet om familiens autoritet, kvinders hjemme- og udarbejde og navneretten. 15 Da de nye ægteskabsparagraffer til sidst blev vedtaget i 1957, foregik denne diskussion allerede helt i den kolde krigs tegn. 16 Øst-vest-konflikten påvirkede alle politiske debatter og alle politiske emner. Først og fremmest de konservative den retslige ligestilling af kvinder i Østtyskland, den stigende erhvervsfrekvens blandt mødre, samt udbygningen af børneinstitutionerne siden I Østtysklands første forfatning fra 1949 fik kvinderne også formel ligestilling. Ved siden af retten til lige løn for lige arbejde,

4 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 73 fandtes der også særlig beskyttelse af kvinder i arbejdsforhold og som mødre, for at kvinder skulle kunne varetage deres pligter både som mødre, borgere og arbejdere. I Loven om mødre og børns beskyttelse (1950) blev samme pligter for begge ægtefæller fastlagt kom udkastet til den nye Familielovbog i Østtyskland, som blev vedtaget i Skyldsprincippet ved skilsmisse faldt bort. 17 Det var dog ikke kun CDU, som kritiserede de østtyske forhold. Også socialdemokraterne distancerede sig fra statens intervention i familien. Argumentationen var, at den totalitære stat på den måde prøvede at påvirke børnenes opdragelse. Efter SPD s mening havde familien ikke noget rigtigt lukket privat rum i den socialistiske familieopfattelse, ligesom den ikke havde det hos nationalsocialisterne. Netop den nationalsocialistiske familie- og ægteskabspolitik var den anden side, man afgrænsede sig fra. Den næsten fuldstændige offentlige indflydelse på familiens private rum gjaldt som et afskrækkende eksempel. Den nationalsocialistiske stat havde ophævet den trygge grænse mellem det private rum og det offentlige, og det skulle revideredes. Det var de vesttyske politikere enige om 18. Den nye vesttyske og vestlige familie skulle være den afslappede oase, der fungerede som værn mod både statens, politikkens, arbejdsmarkedets og offentlighedens udfordringer. De nye familieretslige bestemmelser i 1957 De danske ægteskabslove fra 1920 erne kunne i 1950 erne tjene som forbillede for de stadigt konservative tyske love. De nye familieretslige bestemmelser i Vesttyskland, den såkaldte første Ligeberettigelseslov, blev vedtaget i 1957 og var på mange områder sammenlignelig med de danske. Fx med hensyn til økonomiske forhold, forældremyndighed, værgemål (lidt senere indført på grund af Højesteretsdommen) og opvurdering af hjemme- og omsorgsarbejde. Ligesom i Danmark kunne hustruen som regel opfylde sin pligt til at bidrage til familiens underhold ved sit arbejde med at passe husholdningen. Husmoderen gjaldt altså også som forsørger. Men i modsætning til den danske ægteskabslov var den gifte kvinde kun berettiget til at tage erhvervsarbejde, hvis det var foreneligt med hendes pligter i familien og ægteskabet (gjaldt indtil ægteskabsreformen i 1976). Skyldsprincippet 19 ved skilsmisse blev først ikke diskuteret, men i begyndelsen af 1960 erne blev det igen skærpet. Ganske vist var det endelige resultat et betydeligt fremskridt i forhold til de tidligere ægteskabsbestemmelser i den Borgerlige Lovbog (BGB) fra 1900, og det var også en stor succes i betragtning af det konservative flertal i Forbundsdagen, men ikke i forhold til mulighederne som lå i forfatningens ligeberettigelsesartikel. Selv om alle partier i Forbundsdagen var enige om, at staten ikke skulle gribe ind i familieforhold, renoncerede politikerne ikke på at postulere et traditionelt familie- og ægteskabsideal. Sociale normer i sociallovgivningen Lige efter krigen var også socialsystemets reform på dagsorden. Men det lykkedes dog de konservative at befæste socialforsikringsmodellen eller subsidiaritetsprincippet 20 og transponere præstationsideologien fra arbejdsmarkedet over på det sociale system. Tysklands deling og Vesttysklands særlige stilling i østvest-konflikten førte dog til, at også socialpolitikken blev genstand for konkurrencen og gjorde politikere opmærksom på velfærdsstatens udbygning. 21 Fra 1949 forhøjedes de sociale foranstaltninger. Men i modsætning til den østtyske stat og mod den socialdemokratiske tendens til en skattefinanseret forsorgsstat fastslog CDU-regeringen individets frihed, der efter konservativ målestok indebar en stærk fremhævelse af det personlige ansvar gennem egen arbejdsindsats og eget bidrag til det sociale system (arbejdsløshedsforsikring, invaliditets- og pensionsforsikring) organiseret efter lønklasser. Hjemmegående, gifte kvinder og børn fik sygesikringen, fordi de

5 74 ARBEJDERHISTORIE NR som familiemedlemmer kunne knyttes til mandens arbejdstagerstatus. Det betød for det meste, at kvinder var økonomisk og socialt afhængige af deres mænd. Ved den væsentligste reform, pensionsreformen fra 1957, blev pensionen reguleret efter løn- og prisudviklingen og fik et statsligt tilskud, men var fortsat knyttet til indsatsen på arbejdsmarkedet. 22 Så blev alderdomsforsorg i det mindste delvis en offentlig opgave, mens børns opdragelse hovedsagelig resterede som et privat anliggende, selv om familiens særlige beskyttelse var forankret i Grundloven. Fredning af gravide, fredning af mødre og fredning af den fuldstændige familie var på det politiske plan uomtvistet. Det viste den nye Lov om beskyttelse af gravide og barselkvinder (1952), som lignede de tidligere love fra 1927 og Loven garanterede gravide kvinder beskyttelse mod afskedigelse, garanti for at kunne vende tilbage til deres gamle arbejdsplads og fuld løn under 12-ugers-orlov omkring fødslen. Men den var også velegnet til at understrege kvindernes naturlige bestemmelse. Arbejdsgiverne kunne i bestemte tilfælde få dispensation hos arbejdtilsynet. Det var fx tilfældet, hvis en gravid ugift pædagog ikke kunne eftervise at hendes livsførelse moralsk set var ren. 23 Den centrale socialpolitik med hensyn til familien var børnetilskuddet. Siden 1954 kunne familier få børnetilskud fra og med det tredje barn. 24 Mandens løn, som familieløn, skulle nemlig række til en familie med to børn. Børnetilskuddet fik manden udbetalt sammen med lønnen. Offentligt ansatte, arbejdsløse, pensionister og personer med bistandshjælp fik ikke nogen ydelse. I 1957 fandtes der kun i 20% af ægteskaberne tre eller flere børn. En tredjedel af de enlige mødre, fraskilte og enker havde tre børn eller flere, men de fik kun tilskuddet, hvis de ikke modtog andre socialydelser. Bortset fra det direkte børnetilskud baserede familiepolitikken sig i 1950 erne på skattelettelser og retorik. Børnefradraget i skatten var først og fremmest til gavn for familier med høje indtægter og mange børn. Familieministeriet understregede gang på gang, at familiepolitikken ikke handlede om statens omsorg for familien. Værdigrundlaget og motivationen for familiepolitik var i hvert fald ikke lidenskab for lighed som i den universelle velfærdsmodel, 25 men formue- og statussikring. Ydelserne til børn var små i forhold til de skatteledelser, manden fik fra 1958, hvis hans hustru var hjemmegående. Ved Højesteretsdommen fra blev ægtefællers sambeskatning forbudt, men resultatet af det efter amerikansk forbillede indførte progressive fordelingssystem var, at familien betalte de færreste penge i skat, hvis een tjente meget og den anden ingenting. Staten støttede skattemæssigt på denne måde det private hjemmearbejde, uanset om der var børn eller ej, og bestræbte sig på at føre den selverhvervende hustru tilbage til hjemmet. Derfor udviklede familieministeriet ikke nogen familiepolitiske reformer, som kunne mistænkes for at lette kvinders hverdag (fx børnepasning eller omsorg for de ældre). Man arbejdede med alle velfærdsstatslige metoder og usædvanlig bred samfundsmæssig og politisk konsensus for at indskrive modellen med manden som forsørger og kvinden som bibeskæftiget i samfundets og økonomiens forhold. Dermed arbejdede man bevidst imod de strukturelle udviklinger på arbejdsmarkedet og i samfundet. 27 D.v.s. accept af deltidsarbejde og så ikke længere. Kun enkers offentlige forsørgelse var generøse. Enkepensionen skulle give manden sikkerhed for, at hans enke i tilfælde af hans død kunne hellige sig familien. Enker fik 60% af mandens pension, et faderløst barn kun 10%, et forældreløst barn kun 20%. 28 Derimod nægtede politikerne og de fleste eksperter at sikre andre enligtstillede kvinder eller enlige mødre og deres forhold på trods af, at de også var en betydelig befolkningsgruppe i 1950 erne. I den vesttyske Forbundsdag diskuterede man ikke de enligtstilledes anliggende. Ligestillingen af børn, ægte og uægte, blev udsat til et senere ubestemt tidspunkt. Konservative politikere fremhævede gang på gang, at det ugifte moderskab var en sociologisk fejludvikling: De ugifte mødre ville ligesom kvindeover-

6 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 75 skuddet forsvinde, når normale tider kom tilbage. Den normale familie og den sunde familie skulle fremmes. Socialdemokraterne derimod nægtede, at den såkaldte normalfamilie (far, mor og to børn) genspejlede den almindelige vesttyske efterkrigsituation og krævede støtteforanstaltninger også til enlige mødre, som med eller uden deres vilje afveg fra det konservative familieideal. 29 Også familier uden fædre skulle regnes som familie påstod socialdemokraterne (SPD) i modsætning til CDU og F.D.P. (de liberale). Men uden lovmæssigt resultat. CDU og deres kansler Adenauer var ikke henvist til at samarbejde med socialdemokraterne. Efter det første valg i 1949 dannede CDU en koaltionsregering sammen med F.D.P, ved andet valg i 1953 fik de konservative endnu flere vælgere og absolut flertal i Forbundsdagen. I Vesttyskland var kvindeorganisationerne i forhold til Danmark ikke særlig slagkraftige. Men debatterne om Grundloven og familieretten havde været kvindepolitiske mærkesager og en del af en ligestillingsdiskurs, hvor kvinderne var meget aktive. Derudover i diskussioner om velfærdsstatslige eller familiepolitiske tiltag var først og fremmest kirkerne og familieorganisationerne 30 til stede. Østtysklands kvinde- og familiepolitik var godt at have som et negativt billede for at propagandere for den hellige tyske, vestlige familie. Denne ideologiske diskurs påvirkede alle datidens politiske aktører. I løbet af 1960 erne viste sig ikke principielle forandringer i det ovenfor beskrevne billede, på trods af der kom den første betænking om kvindernes situation i erhverv, familie og samfund. 31. Der indførtes nogle få reformer, fx. fik uægte børn flere rettigheder i forhold til deres far og børnetilskuddet tildeltes fra og med to børn. Men de andre længe ventede reformer fx med hensyn til abortlovgivningen (kom senere i 1972), skyldsprincippets bortfald ved skilsmisse og partnerskabsprincippet i ægteskabslovgivningen (kom først i 1976/ 77) kom først i løbet af 1970 erne. Det skyldtes måske også, at Forbundsrepublikken ikke oplevede en så voldsom stigning af gifte kvinders beskæftigelse på arbejdsmarkedet som i Danmark. Ganske vist blev den store efterspørgsel efter arbejdskraft dækket ved hjælp af flere udearbejdende gifte kvinder, men ved siden forstærkede man hvervning af arbejdskraft og indvandringen fra de sydlige lande.32 Danmark Forsørgerprincippet De danske ægteskabsreformer i 1920 erne moderniserede forholdet mellem kønnene ved formelt at indføre lige råderet over de økonomiske midler, fælles forældremyndighed, og skilsmisse på grundlag af uoverensstemmelser mellem ægtefællerne. Der blev indført gensidig forsørgerpligt, men ud fra den praksis, at bidrag til forsørgelse kunne bestå af virksomhed i hjemmet eller pengebidrag. Det betød hjemmearbejdets opvurdering og en øget beskyttelse af den hjemmegående hustru. Man renoncerede på at formulere et peæcist ægteskabsforbillede direkte ind i lovene. 33 Forsørgerbegrebet i loven var ikke uproblematisk. 34 Den reelle tilstand i arbejds- og sociallovgivningen og skattesystemet svarede nemlig ikke til den formelle ligestilling i ægteskabslovgivning. Gifte mænd gjaldt automatisk som forsørgere og fik uden videre hele forsørgertillægget (fx tjenestemænd). Denne type familielønsprincip var indbygget i regler om arbejdsløshedsdagpenge, pensioner og sygesikring. Gifte mænd fik således i mange tilfælde højere ydelser end gifte kvinder, uanset om de havde børn eller ej, eller om de var gift med udearbejdede kvinder. I skattelovgivningen gjaldt manden som familieoverhovedet og gifte kvinder ikke som selvstændige skatteborger. Forsørgerfradrag og andre bestemmelser gjorde gifte kvinders udearbejde økonomisk set ikke særligt attraktiv og ægtefællers sambeskatning var indtil ophævelsen i 1970 mere eller mindre omdebatteret som kvindediskriminerende. Den offentlige debat, som en enlig skoleleders svangerskab (den såkaldte I.M. Nordentoft-sag) udløste i , viste tydeligt, at

7 76 ARBEJDERHISTORIE NR Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft var en kontroversiel person, og det skabte stor opmœrksomhed, at hun ikke ville oplyse navnet på faderen til sit barn (ABA). der ikke kun fandtes en forskel mellem den retslige ligestilling i ægteskabslovgivningen og sociallovgivningen. Der eksisterede også en forskel mellem den retslige ligestilling af ægte og uægte børn (Lov om ægte og uægte børn 1937) og folks moralforestillinger. 35 Måtte en ugift skoleleder, som ikke følte anger over sin fejltrin, nemlig svangerskabet, beholde sin stilling? Den såkaldte Nordentoftsag gav anledning til, at enlige mødres situation kom i offentlighedens søgelys. Sagen viste tydeligt, at der var en forskel mellem lovenes principper, 36 og hvorledes folk vurderede enlige mødres livsforhold. Selvom Dansk Kvindesamfund havde undgået at tage stilling til de moralske problemer i denne sammenhæng, begyndte kvindeorganisationen efterfølgende ud fra sin undersøgelse om enkers situation at se på enlige mødres sociale situation. Det blev en del af familiepolitikken. 37 Det gyldne årti for kernefamilien Kernefamilien med den udearbejdende mand, eneforsørger og den hjemmegående hustru, som klarede husholdningen og børnene, var idealet, og det var økonomisk muligt at nå for flere familier end tidligere. 38 Der findes flere henvisninger til, at kernefamilien oplevede gyldne tider i Danmark. Erhvervshyppigheden for kvinder viste en faldende tendens i begyndelsen af 1950 erne, og samtidigt en stigning af antallet af husmødre fra 1950 til Påfaldende var fx den lave efterspørgsel efter børneinstitutionspladser i 1950 erne. Selvom børneinstitutioner fik 70% offentligt tilskud

8 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 77 siden 1945, var der i 1960 kun plads til 2% af børnene i vuggestuer og 10% af børnene i børnehaver. 40 Samtidig med øje for stigningen i skilsmisser og separationer udbredtes bekymringen om familiens og hjemmets krise. I København opløstes næsten hvert tredje ægteskab med skilsmisse og mere end 40% var gravide ved brylluppet i 1950 erne. Denne udvikling var anledningen til en undersøgelse med den indtrængende titel Familien lever. 41 Undersøgelsen konkluderede, at det ikke så meget var familien, der var i krise. Det som snarere blev anset som årsag til, at familien gik i opløsning, var samfundsmæssige forhold og betingelser. Familiepolitikken Det universalistiske princip i velfærdsstatens socialpolitik vandt gennem 1950 erne indpas i lovgivningen med indførelsen af den universelle folkepension i 1957 som et højdepunkt. Det gjorde det lettere for kvinder at have en minimal sikring uafhængig af ægtemanden. De karakteristiske træk var forebyggelse, skattefinansiering, retsprincippet og en nedbrydning af trangskriterier til fordel for en ordning, der omfattede alle borgere. Men med hensyn til familiepolitik er det imidlertid svært at finde disse træk. Familiepolitikken førte en skyggetilværelse, hvis man sammenlignede den med de voldsomme udviklinger på andre socialpolitiske områder. Som resultat af Befolkningskommissionens betænkninger kom der i slutningen af 1930 erne en række socialpolitiske reformer som Svangerskabsloven, Lov om mødrehjælpsinstitutioner og Love om ligestilling af uægte og ægte børn. Ganske vist fandtes der nu over hele landet mødrehjælpeorganisationer, som skulle hjælpe enlige mødre og familier. 42 Børneinstitutioner fik flere offentlige tilskud og det førte til en betydelig stigning i antallet af pladser i dem. Derudover skete der imidlertid ikke meget, hvilket især kvindeorganisationerne kritiserede. En kort episode fra var den konsultative minister med særligt Henblik på Hjemmenes, Husførelsens og Børnenes Interesser inden for sociale og forsyningsmæssige Omraader og paa selverhvervende Kvinders Interesser. Ministeren Fanny Jensen koncentrede sig om husmoderafløsning, mødrehjælpen og børneinstitutionerne. Men uden noget eget administrationsområde var hendes kompetence lige så begrænset som hendes kollegaers i Vesttyskland nogle år senere. Den vidtgående planløshed i familiepolitikken var bemærkelsesværdig, fordi familien i almindelighed blev betragtet som en central institution i samfundet. Sikkert fandtes der nogle familiepolitiske tiltag, fx husmoderafløsning (1949) og indkomstreguleret børnetilskud (1950). 43 Det stemte overens med en social omfordelingspolitik, som socialdemokratiet gik ind for. Gennem socialpolitikken skulle byrderne omfordeles til fordel for de dårligst stillede familier. Derimod kunne de fleste partier ikke tilslutte sig kommunisternes forslag til en universel moderskabsydelse under dens gentagne fremsættelser fra Men folketingets flertal afviste heller ikke direkte lovforslagets bærende princip om bedre hjælp til gravide kvinder. Problemets løsning var øgede bevillinger til mødrehjælpsinstitutioner. Derved blev adgangen til økonomisk hjælp i forbindelse med fødsel i realiteten begrænset til den del af befolkningen, som var i trang og parat til at søge bistand hos mødrehjælpen. Prisen var afhængighed og kontrol fra en statslig institution. 44 Først i 1967 kom moderskabsydelsen og kontant børnetilskud, udbetalt til moderen. Forebyggelsen og forestillingen om det gode og trygge liv blev populære slogans. Det viste sig også i debatterne om Svangerskabslovens indikationer for en legal abort ( ). Oprettelsen af Socialforskningsinstituttet 45 i 1957 var et tegn på, at man også på familiepolitisk område begyndte at reagere pragmatisk på sociale problemer i tæt samarbejde med videnskabsfolk. Denne fremgangsmåde havde rod i accept af den sociale ingeniørkunst. 46 Tanker om rationalitet, planlægning, forebyggelse og videnskab fik større betydning i 1950 erne.

9 78 ARBEJDERHISTORIE NR Først efterfølgende, i 1964, kom socialministeriets betænkning om familiepolitik, som indledte en ny periode i familiepolitikken. 47 I 1960 erne tegnede sig to løsninger på den voksende efterspørgsel efter arbejdskraft: import af udenlandsk arbejdskraft eller de gifte kvinders indtog på arbejdsmarkedet. I modsætning til Vesttyskland, hvor man især efter Berlinmurens bygning i 1961 valgte den første variant, satsede man i Danmark på kvinders erhvervsdeltagelse. Med bølgen af udearbejdende kvinder i 1960 erne voksede presset for velfærdsstatens udbygningen med daginstitutioner m.v., som overtog og overflyttede kvinders tidligere private omsorgsarbejde til det offentlige. Konklusion Kernefamilien med den hjemmegående hustru var et ideal i begge lande i 1950 erne og der fandtes lignende moralske reaktioner på ugifte mødre eller enligtstillede i samfundet i 1950 erne i Danmark og Vesttyskland. I begge lande kunne både statens sociale kontrol og det gode rygte om moralsk levevis være udgangspunkt for modtagelsen af statslige ydelser eller rettigheder. Ved siden af fandtes også en ligestillingsdiskurs. I Vesttyskland blev den i løbet af 1950 erne fuldstændigt marginaliseret, i Danmark modsvarede den ligestillingsprincipperne i ægteskabs-lovgivningen fra 1920 erne. Også måske derfor blev det lettere at integrere gifte kvinder på det danske arbejdsmarkedet i 1960 erne. I Danmark begyndte Socialdemokraterne i 1950 erne at skabe en universel velfærdspolitik. Men den reelle tilstand i sociallovgivningen og skattesystemet (fx forsørgerbegrebet, sambeskatning), som prioriterede husmorægteskabetet, svarede i 1950 erne ikke til den formelle ligestilling i ægteskabslovgivningen. I Danmark blev de familiepolitiske tiltag først senere i 1960 erne en del af den velfærdsstatslige diskurs. Alligevel lykkedes det kvinderorganisationerne at sætte sine præg på velfærdsstatens familievenlige udbygning. Det handlede ikke kun om hjælp for og beskyttelse af familien som institution eller enhed/helhed, som det var i Vesttyskland. Det drejede sig derudover om individers rettigheder eller problemer (som fx enlige mødres). I Vesttyskland svarede familierettens normative forestillinger til de socialpolitiske foranstaltninger. Det er værd at bemærke, at familiens beskyttelse, som fastslået i Grundloven, ikke refererede til socialpolitiske foranstaltninger. Denne beskyttelse fortolkedes først og fremmest som værn imod statens engagement, også for at afgrænse sig fra Østtyskland. Det er svært er sige, i hvilket omfang den patriarkalske ægteskabs- og familieideologi påvirkede folks indstillinger og kvinders hverdagsliv. Man kunne nemlig godt se samfundets forandringer. Fx søgte mange kvinder at opnå deres ret ad rettens vej. Og en masse domme fra forskellige instanser og meningsmålinger dokumenterer, at folks holdninger ikke var så homogene, som CDU-regeringen og kirkerne påstod og krævede. Man kan altså virkeligt i begge lande konstatere efterslæb på de forskellige niveauer, som kan hjælpe til at forklare udviklings ambivalenser. Noter 1. Birgit Pfau Effinger, Arbeitsmarkt und Familiendynamik in Europa Theoretische Grundlagen der vergleichenden Anlayse, i: Birgit Geissler m.fl. (red.), FrauenArbeitsMarkt. Der Beitrag der Frauenforschung zur sozio-ökonomischen Theorieentwicklung. (Sozialwissenschaftliche Arbeitsforschung; N.F., Bd.6), Berlin 1998, s , her s Hovedvægten i undersøgelsen ligger på den tyske side. 3. Robert G. Moeller, Geschützte Mütter. Frauen und Familien in der westdeutschen Nachkriegspolitik. München 1997, s Sibylle Meyer & Eva Schulze, Auswirkungen des II. Weltkrieges auf Familien. Zum Wandel der Familie in Deutschland.(Soziologische Forschungen, Heft 18), Berlin 1989, s.327. Familiens ændringer udfordrede forskerne. Et godt overblik over datidens sociologiske meningsmålinger og undersøgelser gives i Helga Milz, Frauenbewußtsein und Soziologie, Empirische Untersuchungen von in Deutschland. (Sozialwissenschaftliche Studien, Heft 30), Opladen 1994.

10 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE Meyer & Schulze, Auswirkungen des II. Weltkrieges auf Familien. s.327. Fehrenbach taler om crisis of masculinity. Heide Fehrenbach, Cinema in Democratizing Germany: Reconstructing National Identiity after Hitler, 1995, s Gabriele Czarnowski, Familienpolitik als Geschlechterpolitik, i: Johanna Geyer Kordesch & Annette Kuhn (red.), Frauenkörper Medizin Sexualität. (Geschichtsdidaktik: Studien und Materialien; bd.31), Düsseldorf 1986, s Se Christine von Oertzen,Teilzeit und die Lust am Zuverdienst. Geschlechterpolitik und gesellschaftlicher Wandel in Westdeutschland (Kritische Studien der Geschichtswissenschaft; Bd.132), Göttingen Angelika Willms, Grundzüge der Entwicklung der Frauenarbeit , i: Walter Müller m.fl., Strukturwandel der Frauenarbeit , Frankfurt am Main / New York 1986, s Claudia Born, Das Ei vor Kolumbus. i: Gunilla-Friederike Budde (red.), Frauen arbeiten. Weibliche Erwerbstätigkeit in Ost- und Westdeutschland nach Göttingen 1997, s Det skal bemærkes, at det økonomiske opsving efter anden verdenskrig i Vesttyskalnd, det såkaldte økonomiske mirakel, allerede begyndte i 1950 erne, altså tidligere end den anden industrialiseringsfase i Danmark. Frank Brettschneider m.fl., Materialien zu Gesellschaft, Wirtschaft und Politik, i: Oscar W. Gabriel (red.), Die EG-Staaten im Vergleich.Opladen 1992, s.499. Kvindernes erhvervsandel i Danmark gik fra 33,7% i 1950 ned til 29,7% i 1955 til 30,9% i 1960 og steg igen til 33,9% i 1965.i: Benthe Ingwarsen & Birthe Lange, Arbejde og familie. Kvinders lønarbejde, redroduktionsbetingelser i familie, familiepolitik. Ms. arbejdspapir nr.6, KUA, Se også Ingalill Montanari, Fran Familjestöd til hjemmakastöd och barnotöd: Ekonomiskt stöd til familjer i 18 länder, i: Anders Berge (red.),välfärdsstat i brydningstid: Historisk samhällvetenskapliga studier om genus och klass, ojämliket och fattigdom. (Sociologisk Forskning: Supplement) von Oertzen, Teilzeitarbeit, s Verhandlungen des 2. Deutschen Bundestages, 12.Februar 1954, s I 1953 blev der oprettet et familieministerium uden eget administrationsområde. Det skulle sørge for, at der blev taget hensyn til familiesager på alle politiske områder og skulle fremme familieidealet i offentlige debatter. Den trofaste katolik og minister Wuermeling prioriterede styrkelsen af den gamle patraiarkalske familie. 13. Den var 2,1 i 1950 i Vesttyskland, i Danmark på det tidspunkt 2,6. Charlotte Höhn, Demographische Trends in Europa seit dem II. Weltkrieg, i: Rosemarie Nave Herz & Manfred Markefka (red.), Handbuch der Familien- und Jugendforschung, Bd.1 Familienforschung, Neuwied / Frankfurt 1989, s Barbara Böttger, Das Recht auf Gleichheit und Differenz. Elisabeth Selbert und der Kampf der Frauen um Artikel 3,2 Grundgesetz, Münster 1990, s Umiddelbart efter krigen fandtes der i flere kommuner og landsdele kvindeudvalg med fortrinsvis sociale opgaver. Det var ikke nemt at genopbygge en ny paraplyorganisation, også fordi øst-vest-konflikten kom til at præge diskussionerne. Det Deutsche Frauenrat (grundlagt i 1951) fik ikke nogen særligt indflydelse på politisk plan. 16. Verhandlungen des 2. Deutschen Bundestages, 12. Februar 1954, s.492 ff. 17. Petra Koch & Hans-Günter Knöbel, Familienpolitik der DDR im Spannungsfeld zwischen Familie und Berufstätigkeit von Frauen. (Reihe Sozialwissenschaften; Bd.7), Pfaffenweiler Gesine Obertreis, Familienpolitik in der DDR (Forschungstexte: Wirtschafts- und Sozialwissenschaften, Bd.17). Opladen Moeller, Geschützte Mütter, s Skyldsprincippet betød, at skilmissen kun var muligt, hvis en af ægtefællerne blev dømt som skyldig, fordi han eller hun havde ansvar for ægteskabets ødelæggelse. Det handlede først og fremmest om utroskab eller ægteskabsbrud. Den skyldige havde ingen krav på underholdsbidrag. 20. Subsidiaritetsprincippet gik tilbage til den katolske sociallære. Encyklika Quadragesimo anno af 15.maj 1931 af pave Pius XI. Valentin Zsifkovitz, Subsidaritätsprinzip, i: Alfred m.fl. (red.), Katholisches Soziallexikon, 2.udgave München 1980, sp.2997f. 21. Manfred G. Schmidt, Sozialpolitik in Deutschland. Historische Entwicklung und internationaler Vergleich. (Grundwissen Politik, Bd.2), 2.udgave Opladen 1998, s % af de kvinder, som har været erhversaktive som arbejdere og 68% af de kvinder, som har været erhvervsaktive som overenskomstansatte, fik i 1960 pensioner, der lå under fattigdomsgrænsen. Se Moeller, Geschützte Mütter, s.211. Alt i alt fik i ,% af personer over 60 år pension. Schmidt, Sozialpolitik, s Moeller, Geschützte Mütter, s.276. Maren Wichmann-Siegfried, Enlige mødre i Danmark og i Vesttyskland i efterkrigstiden, i: Anette Warring, Køn, religion og kvinder i bevægelse. Konferencerapport fra Det VI. Nordiske kvindehistorikermøde i Tisvildeleje, Roskilde 2000, s , her s Moeller, Geschützte Mütter, s.205; Hans-Jörg Ruhl, Verordnete Unterordnung. Berufstätige Frauen zwischen Wirtschaftswachstum und konservativer

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN ANETTE BORCHORST INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Karakteropslag dato: 28. august 2003

Karakteropslag dato: 28. august 2003 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve, sommer 2003 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Europa-Kommissionen GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Att. Kontorleder Jackie Morin Kontor J-54 2/57 BE-1049

Læs mere

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGER DÜBECK DE ELENDIGE Retshistoriske studier over samfundets marginaliserede JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG De elendige Retshistoriske studier over samfundets marginaliserede RET OG KULTUR BIBLIOTEK

Læs mere

Moderskabet og samfundet

Moderskabet og samfundet Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Maskiner og Mennesker: Kvinderetsforkæmper. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Maskiner og Mennesker: Kvinderetsforkæmper. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Maskiner og Mennesker: Kvinderetsforkæmper Skoletjenesten, Arbejdermuseet Vigtige kvinde- og familiepolitiske tiltag og love 1683-1999 1683: Danske Lov vedtages. Det indebærer blandt andet, at ægtemandens

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget B 116 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling EKSTERN INFORMATION OM Helhedsorienteret sagsbehandling Vejen Kommune 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Borgerservice, Vejen Kommune Oplag:?? stk. Tryk: Vejen Kommune Revideret: Maj 2015 Vejen Kommune har

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 BTL 26 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE

MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE 33 MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE - Arbejderbevægelsen syn på forholdet mellem familie- og arbejdsliv ca. 1945-1980 Af Anette Eklund Hansen og Klaus Petersen Hvordan kan man balancere mellem et aktivt arbejdsliv

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Familieliv i Danmark. Spørgeskema

Familieliv i Danmark. Spørgeskema IP. nr.: Intv. nr.: Familieliv i Danmark Spørgeskema Socialforskningsinstituttet Institut for økonomi, politik og forvaltning Aalborg Universitet Us. nr. 5592-1 November 2002 1 2 1. Vi vil gerne starte

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Oplæg om det tyske politiske system m.v.

Oplæg om det tyske politiske system m.v. Oplæg om det tyske politiske system m.v. Næstved Kommunes studietur til Nordrhein-Westfalen d. 5. til 9. september 2016 v/ direktør Per B. Christensen Introduktion til Tyskland Lidt baggrund og historie

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Beskatning af ugifte samlevende

Beskatning af ugifte samlevende - 1 Beskatning af ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Op gennem 1960 erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 28.02.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 0141/2006 af Jean Noël, fransk statsborger og Gaby Hantscher, tysk statsborger, om de tyske skattemyndigheders

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE ood EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2010/0067(CNS) 8.10.2010 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Retsudvalget om

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts Betænkning.

2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts Betænkning. 2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven,

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpen har...2 Mødrehjælpens rådgivningshuse...2 Frivillig i Mødrehjælpen...3 Mødrehjælpens historie...3 Mødrehjælpens værdier...4 Vi

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere