Det er spændende at se på de kulturelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er spændende at se på de kulturelle"

Transkript

1 70 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE Kvinder i familien i Danmark og Forbundsrepublikken i 1950 erne Af Maren Wichmann ARBEJDERHISTORIE NR Det er spændende at se på de kulturelle forestillingeer / idealer, og hvordan disse genspejlede i på den ene side ægteskabslovgivningen og familiepolitikken og på den anden side den sociale virkelighed. 1 Hvordan satte den danske velfærdsmodel og den tyske socialforsikringsmodel sine præg på familiepolitikken? Kvinder i familierne bevægede sig mellem forskellige poler: familiepolitikken, sociale normer og virkeligheden. Undersøger man kvinder i familien i 1950 ernes Danmark, så må man spørger, om den retslige ligestilling mellem kønnene afspejledes i socialpolitikken og i normative forestillinger om familie og ægteskab? Var kernefamiliemodellen med en hjemmegående hustru mindre karakteristisk for den sociale virkelighed i Danmark end i Vesttyskland? Eller med hensyn til den vesttyske side: hvorvidt svarede det i lovteksten skjulte husmorægteskabsideal til den sociale virkelighed? Undersøger man disse forskellige niveauer, den lovgivningmæssige lighed og den sociale virkelighed, kan man iagttage ambivalens i begge lande. Både i Danmark og i Vesttyskland fandtes modsigelser og usamtidigheder og efterslæb mellem familiepolitikken, sociale normerne og virkeligheden. På samme tid findes der flere fællestræk end forventet. 2 Familiepolitikken i Forbundsrepublikken Artiklen sammenligner de familiepolitiske forhold i Danmark og Vesttyskland i 1950 erne og fremviser en række modsigelser og efterslæb mellem familiepolitik, sociale normer og virkeligheden. En ny familieret forventes Forbundsrepublikken fik 1949 en Grundlov, hvor kvinderne havde tilkæmpet sig ligestilling mellem kønnene, hvilket skulle have konsekvenser for reformer især med hensyn til det patriarkalske ægteskab (som var fastlagt i Den Borgerlige Lovbog fra 1900). Til gengæld opnåede De kristne demokrater (CDU) og kirkelige kredse, at familien, moderskabet og ægteskabet blev stillet under statens særlige beskyttelse i artikel 6. De to grundlovsartikler stod egentlig ikke i modsætning til hin-

2 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 71 Billede af drenge og piger i en børnehave i Østberlin i 1980 erne ( ABA). anden. Men fordi de konservative tillagde den patriarkalske og fuldstændige kernefamilie som institution og husmorægteskabet meget høj værdi, frygtede andre at familiens særstatus skulle betyde en indskrænkning af kvindens individuelle ligestilling. Debatterne i Forbundsdagen viste, at ideer om kvindernes ligestilling uløseligt var knyttet sammen med forestillinger om moderskab og familiens fremtid. 3 Ingen, heller ikke CDU s medlemmer, kunne på dette tidspunkt offentligt argumentere imod kvinders ligestilling. Mange kvinder havde båret ansvaret for hele familien, mens mændene var i krig, i fangenskab eller døde. Men alligevel var det tydeligt, at der fandtes vidt forskellige tolkninger af begrebet ligeberettigelse/ligestilling. Diskussion om forholdet mellem grundlovens to artikler kom til at præge hele lovgivningsarbejdet og den offentlige diskussion i 1950 erne. Den sociale virkelighed Frygten for forandringen af familiære og seksuelle forhold, for kaos, gjorde de Konservatives trang til at konservere det gamle familiemønster endnu stærkere. Denne frygt havde en reel baggrund. I 1946 var 16% af alle børn født uden for ægteskab, i 1950 var det stadigvæk 10%, hvilket var et betydeligt antal. På grund af krigen og deraf følgende mandeunderskud var der en stor del enlige mødre og enker. Det var dog ikke den eneste grund til, at Tyskland blev betegnet som Land der Frauen (kvindernes land). Krigen og efterkrigstiden betød for mange kvinder, at de op-

3 72 ARBEJDERHISTORIE NR levede både nye selvstændighedserfaringer, kompetencer og en udvidelse af deres magtområde. 4 Sociologer iagttog familiens og ægteskabets krise, opløsningstendenser i vidt omfang udtrykt igennem både det høje skilsmissetal og flere og flere frie forhold og forandrede moralforestillinger. 5 Forandringerne i familiens forhold skyldtes imidlertid ikke blot efterkrigssituationen, men også den sociale udvikling på langt sigt (forstærket igennem den nationalsocialistiske ægteskabs- og familiepolitik). 6 Fx var kvindernes erhvervsfrekvens, bortset fra , hvor en del kvinder måtte forlade deres arbejdsplads på grund af de tilbagevendende krigsfanger, stadig høj og steg kraftigt fra 1950 til Den var i 1960 med 37,8% betydeligt højere end i Danmark med knap 30%. 8 Og det selv om både den mandsdominerede fagbevægelse og regeringen havde prioriteret den såkaldte familieløn i Vesttyskland. Familielønnen betød, at mandens løn skulle række til at forsørge sin hjemmegående ægtefælle og børn. 9 Der fandtes stadigvæk mænd, der opfattede det som et angreb på deres ære og værdighed, hvis deres koner var nødt til at være med at tjene (penge). Alligevel steg netop gifte kvinders og mødres erhvervsfrekvens. Fra 1958 blev deltidsarbejde anset som et kompromis, hvor kvinder kunne have udearbejde uden at røre ved det traditionelle værdihierarki, ifølge hvilket kvinder først og fremmest var ansvarligt for hjemmet. 10 Datidens sociologer bidrog aktivt til fokuseringen på kvindens rolle i familien og fordømte diskret alle afvigende forestillinger, som kvinderne havde. De fleste socialvidenskablige undersøgelser betragtede enligtstillede kvinde først og fremmest ud fra kvindeoverskuddet og som ufuldstændige familier i modsætningen til den normale familie. Især de kristne demokrater var bekymret for familiens krise, og prøvede i lovgivningen gang på gang at definere familiens og ægteskabets principielle betydning og opgave fremfor den krævede ligestilling i ægteskabsretten. Det skulle handle om både ægteskabets og familiens størst mulige beskyttelse og ægtefællernes pligt til ægteskabeligt samliv. 11 Den egentlige opgave, nemlig ligestillingen i ægteskabet, skulle altså træde i baggrunden. 12 Ægteskabet blev romantiseret og omgivet med glans. På grund af den stadig faldende fertilitet 13 det frygtede to-børns-system fandtes også befolkningsmæssige argumenter, som i deres logik ( den truende fare fra østens børnerige folkeslag ) gav mindelser om racistiske tankegange. Den katolske kirke betragtede sig selv som eksperter i familieret og prøvede på forskellige måder at påvirke meningsdannelsen. Den protestantiske kirkes holdning var heller ikke særlig progressiv med hensyn til ægteskabsreformen. De socialdemokratiske kvinder havde været meget aktive i kampen om ligestillingsartiklen i Grundloven. De henviste gang på gang til kvinders kompetence, arbejde og ydelser og de deraf følgende konsekvenser, at samfundet måtte anerkende deres fortjeneste gennem ligestilling i familien. I socialdemokratiets (SPD s) kvindeprogram fra 1957 betonedes ligesom tidligere kvindens centrale rolle i familien, og der krævedes derfor en særlig beskyttelse af mødre. At være husmor og moder var der kvindens naturlige opgave, og familien tillagdes også stor betydning for samfundet. Derudover krævede socialdemokraterne en social-, erhvervs- og skattepolitik. Flere daginstitutioner med offentligt tilskud skulle gøre det lettere for udarbejdede mødre. 14 Uden for parlamentet blomstrede en livlig diskussion i samfundet om familiens autoritet, kvinders hjemme- og udarbejde og navneretten. 15 Da de nye ægteskabsparagraffer til sidst blev vedtaget i 1957, foregik denne diskussion allerede helt i den kolde krigs tegn. 16 Øst-vest-konflikten påvirkede alle politiske debatter og alle politiske emner. Først og fremmest de konservative den retslige ligestilling af kvinder i Østtyskland, den stigende erhvervsfrekvens blandt mødre, samt udbygningen af børneinstitutionerne siden I Østtysklands første forfatning fra 1949 fik kvinderne også formel ligestilling. Ved siden af retten til lige løn for lige arbejde,

4 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 73 fandtes der også særlig beskyttelse af kvinder i arbejdsforhold og som mødre, for at kvinder skulle kunne varetage deres pligter både som mødre, borgere og arbejdere. I Loven om mødre og børns beskyttelse (1950) blev samme pligter for begge ægtefæller fastlagt kom udkastet til den nye Familielovbog i Østtyskland, som blev vedtaget i Skyldsprincippet ved skilsmisse faldt bort. 17 Det var dog ikke kun CDU, som kritiserede de østtyske forhold. Også socialdemokraterne distancerede sig fra statens intervention i familien. Argumentationen var, at den totalitære stat på den måde prøvede at påvirke børnenes opdragelse. Efter SPD s mening havde familien ikke noget rigtigt lukket privat rum i den socialistiske familieopfattelse, ligesom den ikke havde det hos nationalsocialisterne. Netop den nationalsocialistiske familie- og ægteskabspolitik var den anden side, man afgrænsede sig fra. Den næsten fuldstændige offentlige indflydelse på familiens private rum gjaldt som et afskrækkende eksempel. Den nationalsocialistiske stat havde ophævet den trygge grænse mellem det private rum og det offentlige, og det skulle revideredes. Det var de vesttyske politikere enige om 18. Den nye vesttyske og vestlige familie skulle være den afslappede oase, der fungerede som værn mod både statens, politikkens, arbejdsmarkedets og offentlighedens udfordringer. De nye familieretslige bestemmelser i 1957 De danske ægteskabslove fra 1920 erne kunne i 1950 erne tjene som forbillede for de stadigt konservative tyske love. De nye familieretslige bestemmelser i Vesttyskland, den såkaldte første Ligeberettigelseslov, blev vedtaget i 1957 og var på mange områder sammenlignelig med de danske. Fx med hensyn til økonomiske forhold, forældremyndighed, værgemål (lidt senere indført på grund af Højesteretsdommen) og opvurdering af hjemme- og omsorgsarbejde. Ligesom i Danmark kunne hustruen som regel opfylde sin pligt til at bidrage til familiens underhold ved sit arbejde med at passe husholdningen. Husmoderen gjaldt altså også som forsørger. Men i modsætning til den danske ægteskabslov var den gifte kvinde kun berettiget til at tage erhvervsarbejde, hvis det var foreneligt med hendes pligter i familien og ægteskabet (gjaldt indtil ægteskabsreformen i 1976). Skyldsprincippet 19 ved skilsmisse blev først ikke diskuteret, men i begyndelsen af 1960 erne blev det igen skærpet. Ganske vist var det endelige resultat et betydeligt fremskridt i forhold til de tidligere ægteskabsbestemmelser i den Borgerlige Lovbog (BGB) fra 1900, og det var også en stor succes i betragtning af det konservative flertal i Forbundsdagen, men ikke i forhold til mulighederne som lå i forfatningens ligeberettigelsesartikel. Selv om alle partier i Forbundsdagen var enige om, at staten ikke skulle gribe ind i familieforhold, renoncerede politikerne ikke på at postulere et traditionelt familie- og ægteskabsideal. Sociale normer i sociallovgivningen Lige efter krigen var også socialsystemets reform på dagsorden. Men det lykkedes dog de konservative at befæste socialforsikringsmodellen eller subsidiaritetsprincippet 20 og transponere præstationsideologien fra arbejdsmarkedet over på det sociale system. Tysklands deling og Vesttysklands særlige stilling i østvest-konflikten førte dog til, at også socialpolitikken blev genstand for konkurrencen og gjorde politikere opmærksom på velfærdsstatens udbygning. 21 Fra 1949 forhøjedes de sociale foranstaltninger. Men i modsætning til den østtyske stat og mod den socialdemokratiske tendens til en skattefinanseret forsorgsstat fastslog CDU-regeringen individets frihed, der efter konservativ målestok indebar en stærk fremhævelse af det personlige ansvar gennem egen arbejdsindsats og eget bidrag til det sociale system (arbejdsløshedsforsikring, invaliditets- og pensionsforsikring) organiseret efter lønklasser. Hjemmegående, gifte kvinder og børn fik sygesikringen, fordi de

5 74 ARBEJDERHISTORIE NR som familiemedlemmer kunne knyttes til mandens arbejdstagerstatus. Det betød for det meste, at kvinder var økonomisk og socialt afhængige af deres mænd. Ved den væsentligste reform, pensionsreformen fra 1957, blev pensionen reguleret efter løn- og prisudviklingen og fik et statsligt tilskud, men var fortsat knyttet til indsatsen på arbejdsmarkedet. 22 Så blev alderdomsforsorg i det mindste delvis en offentlig opgave, mens børns opdragelse hovedsagelig resterede som et privat anliggende, selv om familiens særlige beskyttelse var forankret i Grundloven. Fredning af gravide, fredning af mødre og fredning af den fuldstændige familie var på det politiske plan uomtvistet. Det viste den nye Lov om beskyttelse af gravide og barselkvinder (1952), som lignede de tidligere love fra 1927 og Loven garanterede gravide kvinder beskyttelse mod afskedigelse, garanti for at kunne vende tilbage til deres gamle arbejdsplads og fuld løn under 12-ugers-orlov omkring fødslen. Men den var også velegnet til at understrege kvindernes naturlige bestemmelse. Arbejdsgiverne kunne i bestemte tilfælde få dispensation hos arbejdtilsynet. Det var fx tilfældet, hvis en gravid ugift pædagog ikke kunne eftervise at hendes livsførelse moralsk set var ren. 23 Den centrale socialpolitik med hensyn til familien var børnetilskuddet. Siden 1954 kunne familier få børnetilskud fra og med det tredje barn. 24 Mandens løn, som familieløn, skulle nemlig række til en familie med to børn. Børnetilskuddet fik manden udbetalt sammen med lønnen. Offentligt ansatte, arbejdsløse, pensionister og personer med bistandshjælp fik ikke nogen ydelse. I 1957 fandtes der kun i 20% af ægteskaberne tre eller flere børn. En tredjedel af de enlige mødre, fraskilte og enker havde tre børn eller flere, men de fik kun tilskuddet, hvis de ikke modtog andre socialydelser. Bortset fra det direkte børnetilskud baserede familiepolitikken sig i 1950 erne på skattelettelser og retorik. Børnefradraget i skatten var først og fremmest til gavn for familier med høje indtægter og mange børn. Familieministeriet understregede gang på gang, at familiepolitikken ikke handlede om statens omsorg for familien. Værdigrundlaget og motivationen for familiepolitik var i hvert fald ikke lidenskab for lighed som i den universelle velfærdsmodel, 25 men formue- og statussikring. Ydelserne til børn var små i forhold til de skatteledelser, manden fik fra 1958, hvis hans hustru var hjemmegående. Ved Højesteretsdommen fra blev ægtefællers sambeskatning forbudt, men resultatet af det efter amerikansk forbillede indførte progressive fordelingssystem var, at familien betalte de færreste penge i skat, hvis een tjente meget og den anden ingenting. Staten støttede skattemæssigt på denne måde det private hjemmearbejde, uanset om der var børn eller ej, og bestræbte sig på at føre den selverhvervende hustru tilbage til hjemmet. Derfor udviklede familieministeriet ikke nogen familiepolitiske reformer, som kunne mistænkes for at lette kvinders hverdag (fx børnepasning eller omsorg for de ældre). Man arbejdede med alle velfærdsstatslige metoder og usædvanlig bred samfundsmæssig og politisk konsensus for at indskrive modellen med manden som forsørger og kvinden som bibeskæftiget i samfundets og økonomiens forhold. Dermed arbejdede man bevidst imod de strukturelle udviklinger på arbejdsmarkedet og i samfundet. 27 D.v.s. accept af deltidsarbejde og så ikke længere. Kun enkers offentlige forsørgelse var generøse. Enkepensionen skulle give manden sikkerhed for, at hans enke i tilfælde af hans død kunne hellige sig familien. Enker fik 60% af mandens pension, et faderløst barn kun 10%, et forældreløst barn kun 20%. 28 Derimod nægtede politikerne og de fleste eksperter at sikre andre enligtstillede kvinder eller enlige mødre og deres forhold på trods af, at de også var en betydelig befolkningsgruppe i 1950 erne. I den vesttyske Forbundsdag diskuterede man ikke de enligtstilledes anliggende. Ligestillingen af børn, ægte og uægte, blev udsat til et senere ubestemt tidspunkt. Konservative politikere fremhævede gang på gang, at det ugifte moderskab var en sociologisk fejludvikling: De ugifte mødre ville ligesom kvindeover-

6 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 75 skuddet forsvinde, når normale tider kom tilbage. Den normale familie og den sunde familie skulle fremmes. Socialdemokraterne derimod nægtede, at den såkaldte normalfamilie (far, mor og to børn) genspejlede den almindelige vesttyske efterkrigsituation og krævede støtteforanstaltninger også til enlige mødre, som med eller uden deres vilje afveg fra det konservative familieideal. 29 Også familier uden fædre skulle regnes som familie påstod socialdemokraterne (SPD) i modsætning til CDU og F.D.P. (de liberale). Men uden lovmæssigt resultat. CDU og deres kansler Adenauer var ikke henvist til at samarbejde med socialdemokraterne. Efter det første valg i 1949 dannede CDU en koaltionsregering sammen med F.D.P, ved andet valg i 1953 fik de konservative endnu flere vælgere og absolut flertal i Forbundsdagen. I Vesttyskland var kvindeorganisationerne i forhold til Danmark ikke særlig slagkraftige. Men debatterne om Grundloven og familieretten havde været kvindepolitiske mærkesager og en del af en ligestillingsdiskurs, hvor kvinderne var meget aktive. Derudover i diskussioner om velfærdsstatslige eller familiepolitiske tiltag var først og fremmest kirkerne og familieorganisationerne 30 til stede. Østtysklands kvinde- og familiepolitik var godt at have som et negativt billede for at propagandere for den hellige tyske, vestlige familie. Denne ideologiske diskurs påvirkede alle datidens politiske aktører. I løbet af 1960 erne viste sig ikke principielle forandringer i det ovenfor beskrevne billede, på trods af der kom den første betænking om kvindernes situation i erhverv, familie og samfund. 31. Der indførtes nogle få reformer, fx. fik uægte børn flere rettigheder i forhold til deres far og børnetilskuddet tildeltes fra og med to børn. Men de andre længe ventede reformer fx med hensyn til abortlovgivningen (kom senere i 1972), skyldsprincippets bortfald ved skilsmisse og partnerskabsprincippet i ægteskabslovgivningen (kom først i 1976/ 77) kom først i løbet af 1970 erne. Det skyldtes måske også, at Forbundsrepublikken ikke oplevede en så voldsom stigning af gifte kvinders beskæftigelse på arbejdsmarkedet som i Danmark. Ganske vist blev den store efterspørgsel efter arbejdskraft dækket ved hjælp af flere udearbejdende gifte kvinder, men ved siden forstærkede man hvervning af arbejdskraft og indvandringen fra de sydlige lande.32 Danmark Forsørgerprincippet De danske ægteskabsreformer i 1920 erne moderniserede forholdet mellem kønnene ved formelt at indføre lige råderet over de økonomiske midler, fælles forældremyndighed, og skilsmisse på grundlag af uoverensstemmelser mellem ægtefællerne. Der blev indført gensidig forsørgerpligt, men ud fra den praksis, at bidrag til forsørgelse kunne bestå af virksomhed i hjemmet eller pengebidrag. Det betød hjemmearbejdets opvurdering og en øget beskyttelse af den hjemmegående hustru. Man renoncerede på at formulere et peæcist ægteskabsforbillede direkte ind i lovene. 33 Forsørgerbegrebet i loven var ikke uproblematisk. 34 Den reelle tilstand i arbejds- og sociallovgivningen og skattesystemet svarede nemlig ikke til den formelle ligestilling i ægteskabslovgivning. Gifte mænd gjaldt automatisk som forsørgere og fik uden videre hele forsørgertillægget (fx tjenestemænd). Denne type familielønsprincip var indbygget i regler om arbejdsløshedsdagpenge, pensioner og sygesikring. Gifte mænd fik således i mange tilfælde højere ydelser end gifte kvinder, uanset om de havde børn eller ej, eller om de var gift med udearbejdede kvinder. I skattelovgivningen gjaldt manden som familieoverhovedet og gifte kvinder ikke som selvstændige skatteborger. Forsørgerfradrag og andre bestemmelser gjorde gifte kvinders udearbejde økonomisk set ikke særligt attraktiv og ægtefællers sambeskatning var indtil ophævelsen i 1970 mere eller mindre omdebatteret som kvindediskriminerende. Den offentlige debat, som en enlig skoleleders svangerskab (den såkaldte I.M. Nordentoft-sag) udløste i , viste tydeligt, at

7 76 ARBEJDERHISTORIE NR Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft var en kontroversiel person, og det skabte stor opmœrksomhed, at hun ikke ville oplyse navnet på faderen til sit barn (ABA). der ikke kun fandtes en forskel mellem den retslige ligestilling i ægteskabslovgivningen og sociallovgivningen. Der eksisterede også en forskel mellem den retslige ligestilling af ægte og uægte børn (Lov om ægte og uægte børn 1937) og folks moralforestillinger. 35 Måtte en ugift skoleleder, som ikke følte anger over sin fejltrin, nemlig svangerskabet, beholde sin stilling? Den såkaldte Nordentoftsag gav anledning til, at enlige mødres situation kom i offentlighedens søgelys. Sagen viste tydeligt, at der var en forskel mellem lovenes principper, 36 og hvorledes folk vurderede enlige mødres livsforhold. Selvom Dansk Kvindesamfund havde undgået at tage stilling til de moralske problemer i denne sammenhæng, begyndte kvindeorganisationen efterfølgende ud fra sin undersøgelse om enkers situation at se på enlige mødres sociale situation. Det blev en del af familiepolitikken. 37 Det gyldne årti for kernefamilien Kernefamilien med den udearbejdende mand, eneforsørger og den hjemmegående hustru, som klarede husholdningen og børnene, var idealet, og det var økonomisk muligt at nå for flere familier end tidligere. 38 Der findes flere henvisninger til, at kernefamilien oplevede gyldne tider i Danmark. Erhvervshyppigheden for kvinder viste en faldende tendens i begyndelsen af 1950 erne, og samtidigt en stigning af antallet af husmødre fra 1950 til Påfaldende var fx den lave efterspørgsel efter børneinstitutionspladser i 1950 erne. Selvom børneinstitutioner fik 70% offentligt tilskud

8 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE 77 siden 1945, var der i 1960 kun plads til 2% af børnene i vuggestuer og 10% af børnene i børnehaver. 40 Samtidig med øje for stigningen i skilsmisser og separationer udbredtes bekymringen om familiens og hjemmets krise. I København opløstes næsten hvert tredje ægteskab med skilsmisse og mere end 40% var gravide ved brylluppet i 1950 erne. Denne udvikling var anledningen til en undersøgelse med den indtrængende titel Familien lever. 41 Undersøgelsen konkluderede, at det ikke så meget var familien, der var i krise. Det som snarere blev anset som årsag til, at familien gik i opløsning, var samfundsmæssige forhold og betingelser. Familiepolitikken Det universalistiske princip i velfærdsstatens socialpolitik vandt gennem 1950 erne indpas i lovgivningen med indførelsen af den universelle folkepension i 1957 som et højdepunkt. Det gjorde det lettere for kvinder at have en minimal sikring uafhængig af ægtemanden. De karakteristiske træk var forebyggelse, skattefinansiering, retsprincippet og en nedbrydning af trangskriterier til fordel for en ordning, der omfattede alle borgere. Men med hensyn til familiepolitik er det imidlertid svært at finde disse træk. Familiepolitikken førte en skyggetilværelse, hvis man sammenlignede den med de voldsomme udviklinger på andre socialpolitiske områder. Som resultat af Befolkningskommissionens betænkninger kom der i slutningen af 1930 erne en række socialpolitiske reformer som Svangerskabsloven, Lov om mødrehjælpsinstitutioner og Love om ligestilling af uægte og ægte børn. Ganske vist fandtes der nu over hele landet mødrehjælpeorganisationer, som skulle hjælpe enlige mødre og familier. 42 Børneinstitutioner fik flere offentlige tilskud og det førte til en betydelig stigning i antallet af pladser i dem. Derudover skete der imidlertid ikke meget, hvilket især kvindeorganisationerne kritiserede. En kort episode fra var den konsultative minister med særligt Henblik på Hjemmenes, Husførelsens og Børnenes Interesser inden for sociale og forsyningsmæssige Omraader og paa selverhvervende Kvinders Interesser. Ministeren Fanny Jensen koncentrede sig om husmoderafløsning, mødrehjælpen og børneinstitutionerne. Men uden noget eget administrationsområde var hendes kompetence lige så begrænset som hendes kollegaers i Vesttyskland nogle år senere. Den vidtgående planløshed i familiepolitikken var bemærkelsesværdig, fordi familien i almindelighed blev betragtet som en central institution i samfundet. Sikkert fandtes der nogle familiepolitiske tiltag, fx husmoderafløsning (1949) og indkomstreguleret børnetilskud (1950). 43 Det stemte overens med en social omfordelingspolitik, som socialdemokratiet gik ind for. Gennem socialpolitikken skulle byrderne omfordeles til fordel for de dårligst stillede familier. Derimod kunne de fleste partier ikke tilslutte sig kommunisternes forslag til en universel moderskabsydelse under dens gentagne fremsættelser fra Men folketingets flertal afviste heller ikke direkte lovforslagets bærende princip om bedre hjælp til gravide kvinder. Problemets løsning var øgede bevillinger til mødrehjælpsinstitutioner. Derved blev adgangen til økonomisk hjælp i forbindelse med fødsel i realiteten begrænset til den del af befolkningen, som var i trang og parat til at søge bistand hos mødrehjælpen. Prisen var afhængighed og kontrol fra en statslig institution. 44 Først i 1967 kom moderskabsydelsen og kontant børnetilskud, udbetalt til moderen. Forebyggelsen og forestillingen om det gode og trygge liv blev populære slogans. Det viste sig også i debatterne om Svangerskabslovens indikationer for en legal abort ( ). Oprettelsen af Socialforskningsinstituttet 45 i 1957 var et tegn på, at man også på familiepolitisk område begyndte at reagere pragmatisk på sociale problemer i tæt samarbejde med videnskabsfolk. Denne fremgangsmåde havde rod i accept af den sociale ingeniørkunst. 46 Tanker om rationalitet, planlægning, forebyggelse og videnskab fik større betydning i 1950 erne.

9 78 ARBEJDERHISTORIE NR Først efterfølgende, i 1964, kom socialministeriets betænkning om familiepolitik, som indledte en ny periode i familiepolitikken. 47 I 1960 erne tegnede sig to løsninger på den voksende efterspørgsel efter arbejdskraft: import af udenlandsk arbejdskraft eller de gifte kvinders indtog på arbejdsmarkedet. I modsætning til Vesttyskland, hvor man især efter Berlinmurens bygning i 1961 valgte den første variant, satsede man i Danmark på kvinders erhvervsdeltagelse. Med bølgen af udearbejdende kvinder i 1960 erne voksede presset for velfærdsstatens udbygningen med daginstitutioner m.v., som overtog og overflyttede kvinders tidligere private omsorgsarbejde til det offentlige. Konklusion Kernefamilien med den hjemmegående hustru var et ideal i begge lande i 1950 erne og der fandtes lignende moralske reaktioner på ugifte mødre eller enligtstillede i samfundet i 1950 erne i Danmark og Vesttyskland. I begge lande kunne både statens sociale kontrol og det gode rygte om moralsk levevis være udgangspunkt for modtagelsen af statslige ydelser eller rettigheder. Ved siden af fandtes også en ligestillingsdiskurs. I Vesttyskland blev den i løbet af 1950 erne fuldstændigt marginaliseret, i Danmark modsvarede den ligestillingsprincipperne i ægteskabs-lovgivningen fra 1920 erne. Også måske derfor blev det lettere at integrere gifte kvinder på det danske arbejdsmarkedet i 1960 erne. I Danmark begyndte Socialdemokraterne i 1950 erne at skabe en universel velfærdspolitik. Men den reelle tilstand i sociallovgivningen og skattesystemet (fx forsørgerbegrebet, sambeskatning), som prioriterede husmorægteskabetet, svarede i 1950 erne ikke til den formelle ligestilling i ægteskabslovgivningen. I Danmark blev de familiepolitiske tiltag først senere i 1960 erne en del af den velfærdsstatslige diskurs. Alligevel lykkedes det kvinderorganisationerne at sætte sine præg på velfærdsstatens familievenlige udbygning. Det handlede ikke kun om hjælp for og beskyttelse af familien som institution eller enhed/helhed, som det var i Vesttyskland. Det drejede sig derudover om individers rettigheder eller problemer (som fx enlige mødres). I Vesttyskland svarede familierettens normative forestillinger til de socialpolitiske foranstaltninger. Det er værd at bemærke, at familiens beskyttelse, som fastslået i Grundloven, ikke refererede til socialpolitiske foranstaltninger. Denne beskyttelse fortolkedes først og fremmest som værn imod statens engagement, også for at afgrænse sig fra Østtyskland. Det er svært er sige, i hvilket omfang den patriarkalske ægteskabs- og familieideologi påvirkede folks indstillinger og kvinders hverdagsliv. Man kunne nemlig godt se samfundets forandringer. Fx søgte mange kvinder at opnå deres ret ad rettens vej. Og en masse domme fra forskellige instanser og meningsmålinger dokumenterer, at folks holdninger ikke var så homogene, som CDU-regeringen og kirkerne påstod og krævede. Man kan altså virkeligt i begge lande konstatere efterslæb på de forskellige niveauer, som kan hjælpe til at forklare udviklings ambivalenser. Noter 1. Birgit Pfau Effinger, Arbeitsmarkt und Familiendynamik in Europa Theoretische Grundlagen der vergleichenden Anlayse, i: Birgit Geissler m.fl. (red.), FrauenArbeitsMarkt. Der Beitrag der Frauenforschung zur sozio-ökonomischen Theorieentwicklung. (Sozialwissenschaftliche Arbeitsforschung; N.F., Bd.6), Berlin 1998, s , her s Hovedvægten i undersøgelsen ligger på den tyske side. 3. Robert G. Moeller, Geschützte Mütter. Frauen und Familien in der westdeutschen Nachkriegspolitik. München 1997, s Sibylle Meyer & Eva Schulze, Auswirkungen des II. Weltkrieges auf Familien. Zum Wandel der Familie in Deutschland.(Soziologische Forschungen, Heft 18), Berlin 1989, s.327. Familiens ændringer udfordrede forskerne. Et godt overblik over datidens sociologiske meningsmålinger og undersøgelser gives i Helga Milz, Frauenbewußtsein und Soziologie, Empirische Untersuchungen von in Deutschland. (Sozialwissenschaftliche Studien, Heft 30), Opladen 1994.

10 FAMILIENS GYLDNE TIDER ELLER FAMILIENS KRISE Meyer & Schulze, Auswirkungen des II. Weltkrieges auf Familien. s.327. Fehrenbach taler om crisis of masculinity. Heide Fehrenbach, Cinema in Democratizing Germany: Reconstructing National Identiity after Hitler, 1995, s Gabriele Czarnowski, Familienpolitik als Geschlechterpolitik, i: Johanna Geyer Kordesch & Annette Kuhn (red.), Frauenkörper Medizin Sexualität. (Geschichtsdidaktik: Studien und Materialien; bd.31), Düsseldorf 1986, s Se Christine von Oertzen,Teilzeit und die Lust am Zuverdienst. Geschlechterpolitik und gesellschaftlicher Wandel in Westdeutschland (Kritische Studien der Geschichtswissenschaft; Bd.132), Göttingen Angelika Willms, Grundzüge der Entwicklung der Frauenarbeit , i: Walter Müller m.fl., Strukturwandel der Frauenarbeit , Frankfurt am Main / New York 1986, s Claudia Born, Das Ei vor Kolumbus. i: Gunilla-Friederike Budde (red.), Frauen arbeiten. Weibliche Erwerbstätigkeit in Ost- und Westdeutschland nach Göttingen 1997, s Det skal bemærkes, at det økonomiske opsving efter anden verdenskrig i Vesttyskalnd, det såkaldte økonomiske mirakel, allerede begyndte i 1950 erne, altså tidligere end den anden industrialiseringsfase i Danmark. Frank Brettschneider m.fl., Materialien zu Gesellschaft, Wirtschaft und Politik, i: Oscar W. Gabriel (red.), Die EG-Staaten im Vergleich.Opladen 1992, s.499. Kvindernes erhvervsandel i Danmark gik fra 33,7% i 1950 ned til 29,7% i 1955 til 30,9% i 1960 og steg igen til 33,9% i 1965.i: Benthe Ingwarsen & Birthe Lange, Arbejde og familie. Kvinders lønarbejde, redroduktionsbetingelser i familie, familiepolitik. Ms. arbejdspapir nr.6, KUA, Se også Ingalill Montanari, Fran Familjestöd til hjemmakastöd och barnotöd: Ekonomiskt stöd til familjer i 18 länder, i: Anders Berge (red.),välfärdsstat i brydningstid: Historisk samhällvetenskapliga studier om genus och klass, ojämliket och fattigdom. (Sociologisk Forskning: Supplement) von Oertzen, Teilzeitarbeit, s Verhandlungen des 2. Deutschen Bundestages, 12.Februar 1954, s I 1953 blev der oprettet et familieministerium uden eget administrationsområde. Det skulle sørge for, at der blev taget hensyn til familiesager på alle politiske områder og skulle fremme familieidealet i offentlige debatter. Den trofaste katolik og minister Wuermeling prioriterede styrkelsen af den gamle patraiarkalske familie. 13. Den var 2,1 i 1950 i Vesttyskland, i Danmark på det tidspunkt 2,6. Charlotte Höhn, Demographische Trends in Europa seit dem II. Weltkrieg, i: Rosemarie Nave Herz & Manfred Markefka (red.), Handbuch der Familien- und Jugendforschung, Bd.1 Familienforschung, Neuwied / Frankfurt 1989, s Barbara Böttger, Das Recht auf Gleichheit und Differenz. Elisabeth Selbert und der Kampf der Frauen um Artikel 3,2 Grundgesetz, Münster 1990, s Umiddelbart efter krigen fandtes der i flere kommuner og landsdele kvindeudvalg med fortrinsvis sociale opgaver. Det var ikke nemt at genopbygge en ny paraplyorganisation, også fordi øst-vest-konflikten kom til at præge diskussionerne. Det Deutsche Frauenrat (grundlagt i 1951) fik ikke nogen særligt indflydelse på politisk plan. 16. Verhandlungen des 2. Deutschen Bundestages, 12. Februar 1954, s.492 ff. 17. Petra Koch & Hans-Günter Knöbel, Familienpolitik der DDR im Spannungsfeld zwischen Familie und Berufstätigkeit von Frauen. (Reihe Sozialwissenschaften; Bd.7), Pfaffenweiler Gesine Obertreis, Familienpolitik in der DDR (Forschungstexte: Wirtschafts- und Sozialwissenschaften, Bd.17). Opladen Moeller, Geschützte Mütter, s Skyldsprincippet betød, at skilmissen kun var muligt, hvis en af ægtefællerne blev dømt som skyldig, fordi han eller hun havde ansvar for ægteskabets ødelæggelse. Det handlede først og fremmest om utroskab eller ægteskabsbrud. Den skyldige havde ingen krav på underholdsbidrag. 20. Subsidiaritetsprincippet gik tilbage til den katolske sociallære. Encyklika Quadragesimo anno af 15.maj 1931 af pave Pius XI. Valentin Zsifkovitz, Subsidaritätsprinzip, i: Alfred m.fl. (red.), Katholisches Soziallexikon, 2.udgave München 1980, sp.2997f. 21. Manfred G. Schmidt, Sozialpolitik in Deutschland. Historische Entwicklung und internationaler Vergleich. (Grundwissen Politik, Bd.2), 2.udgave Opladen 1998, s % af de kvinder, som har været erhversaktive som arbejdere og 68% af de kvinder, som har været erhvervsaktive som overenskomstansatte, fik i 1960 pensioner, der lå under fattigdomsgrænsen. Se Moeller, Geschützte Mütter, s.211. Alt i alt fik i ,% af personer over 60 år pension. Schmidt, Sozialpolitik, s Moeller, Geschützte Mütter, s.276. Maren Wichmann-Siegfried, Enlige mødre i Danmark og i Vesttyskland i efterkrigstiden, i: Anette Warring, Køn, religion og kvinder i bevægelse. Konferencerapport fra Det VI. Nordiske kvindehistorikermøde i Tisvildeleje, Roskilde 2000, s , her s Moeller, Geschützte Mütter, s.205; Hans-Jörg Ruhl, Verordnete Unterordnung. Berufstätige Frauen zwischen Wirtschaftswachstum und konservativer

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE

MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE 33 MELLEM ARBEJDE OG FAMILIE - Arbejderbevægelsen syn på forholdet mellem familie- og arbejdsliv ca. 1945-1980 Af Anette Eklund Hansen og Klaus Petersen Hvordan kan man balancere mellem et aktivt arbejdsliv

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

ægteskab ægteskabet i statistisk og sociologisk belysning for ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 726 københavn 1974

ægteskab ægteskabet i statistisk og sociologisk belysning for ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 726 københavn 1974 ægteskab 6udarbejdet af socialforskningsinstituttet ved Inger Koch-Nielsen ægteskabet i statistisk og sociologisk belysning for ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 726 københavn 1974 Ægteskabsudvalgets

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere