Kom fri af stoffer og startede misbrugs portal

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 10 oktober årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Kom fri af stoffer og startede misbrugs portal Ingen penge til udsatte fra satspuljen Penge til tuberkulosebus KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Sarah Bender KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, Tlf Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 1100 ISSN Næste nummer udkommer den 1. november, 2012 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi leder Godt nyt på sundhedsfronten Uanset, hvor mange gange tv-serien Matador har været genudsendt, og uanset hvor mange, der har købt hele tv-serien som bokssæt, fejer Danmarks Radio stadig alle konkurrenter af banen ved at genudsende den. Når vi alle ser den i tv samtidig, er der også noget at tale om. Tv-serien er blevet en del af vores kollektive bevidsthed. Sådan som livet var i Matador, sådan opfatter vi, at det nok må have været. Men sådan var det ikke! For der var også hjemløse i 1929 og årene frem; ikke så mange som i dag, men de var der. Hverken Røde eller Varnæs mangler jo noget. Strengt taget er der ikke den store forskel på, om man spiser på Postgården eller Jernbanehotellet. Men hvor er fattiggården? Der var fattigdom, nød og voldsom arbejdsløshed i tyverne og trediverne. Men alle dem, som denne måneds 100 års jubilar, Kirkens Korshær, samt Frelsens Hær og Blå Kors tog sig af, er fraværende i Matador. Vi lader os udsætte for et kollektivt bedrag hver lørdag aften. Personligt nyder jeg også den gode fortælling, de fascinerende personer og det fine skuespil i Matador. Igen. Der skal være plads til underholdning. Straks værre er det, når det kollektive bedrag finder sted i nutiden, i hverdagen, lige for næsen af os. Når man glemmer, at der er socialt udstødte og hjemløse i gaderne i vores samfund i En af de sygdomme, der hærgede Europa, da Matador tog sin begyndelse i 1929, tuberkulosen, er tilbage og breder sig. Den rammer socialt skævt. Det er mest de socialt udsatte grupper, der rammes af sygdommen. Især hjemløse er i farezonen, så det har ikke stor interesse i dagblade, radio og tv. Men Hus Forbi tog emnet op og gjorde opmærksom på det. I de fleste regioner er der heller ikke megen fokus på hjemløse og socialt udstødte og deres særlige sygdomme og misbrug. Der er jo arbejdende folk, som brækker arme og ben. Der er kræft, hjertekarsygdomme og meget andet, som vi alle fejler. I de fleste regioner er det som i Matador: socialt udstødte indgår ikke i den kollektive bevidsthed. Men i Region Hovedstaden har de efter det seneste regionsvalg i 2009 fået et udvalg vedrørende ulighed i sundhed. Udvalget beskæftiger sig med ulighed og søger at løfte de socialt udsatte. Derfor har et bredt flertal i hovedstadens regionsråd sat fem millioner kroner af i budget 2013 til en tuberkulosebus. Region Hovedstaden har i øvrigt også udvidet sin ordning med socialsygeplejersker, og der er lavet fornuftige aftaler med blandt andet Københavns Kommune om psykiatriske gadeteams. Det er godt nyt på sundhedsfronten, at opmærksomheden i ét medie og i én region fører til, at der bliver gjort noget ved problemet med tuberkulose. Stor ros til Region Hovedstaden. Men i de fleste andre regioner, i kommunerne og i Folketinget oplever det store flertal af politikere desværre hverdagen anno 2012 som tv-seerne oplever Matador. For socialpolitikken dækker så bredt et område, at de socialt udsatte, som har mest brug for en social indsats, bliver overset og klemt mellem de store vælgergruppers stærke interesseorganisationer. Derfor et forslag til kommunerne, de øvrige regioner og til Folketinget: Næste gang, I konstituerer jer, bør alle have et udvalg for social udsatte, som kun har udsatteområdet at beskæftige sig med. Også Folketinget bør ved sin næste samling nedsætte et særligt udvalg for socialt udsatte. Se den virkelige verden i øjnene i stedet for at se den, som vi ser Matador i tv lørdag aften. Poul Struve Nielsen, redaktør indhold v/annemette Lyngh Nyheder Næsten ingen penge til socialt udsatte Svensk krimi med hjemløs detektiv x-ord ny hus forbi-sælger Nu gør hun en forskel for andre Silvia Meyer har på få år taget et spring, der er til at tage og føle på: fra hjemløs stiknarkoman til stoffri pædagogstuderende og mor til tvillinger. For nyligt startede hun også en misbrugsportal på nettet. Målet er blandt andet at nedbryde tabuer om misbrug, angst og selvskadende adfærd. Der er plads til alle i Fjordbyen Fjordbyen i Aalborg ligger smukt ned til Limfjorden. Det er en særlig og arkitektonisk anarkistisk beboelse, men ikke politisk inspireret som Christiania eller Thylejren. I stedet er Fjordbyen opstået som et fristed for gæve eksistenser, fiskere og værftsarbejdere i begyndelsen af 1960 erne Rus Forbi Hus Forbi har været i Rold Skov, hvor alkoholiker Ib Maack, som vi har fulgt det sidste halve år, omsider er kommet i den alkoholbehandling, han har kæmpet en sejlivet kamp for i samme tidsrum. I dette nummer skriver Hus Forbi det sidste kapitel i fortællingen om Ibs kamp. 100 år med Kirkens Korshær Der er stadig mindst lige så meget brug for varmestuer, julehjælp og sommerlejre, som dengang de første korshærsfolk gik rundt og advarede om, at dommedag var nær, siger korshærschef Helle Christiansen til Hus Forbi. Det er mest borgerskabet, der går i teateret. Men de kunstnerisk velegnede stykker handler ofte ikke om borgerskabet. Derfor er vores beliggenhed perfekt for et teater. Simon K. Boberg, kunstnerisk leder på Husets Teater, som ligger på Halmtorvet i København. Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 3

3 Flere langvarigt fattige Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Fællesråd. Personer, der går under betegnelsen langvarigt fattige, er folk, der har levet tre år eller mere under OECD s fattigdomsgrænse som svarer til, at man har kroner eller mindre om måneden til at betale alt fra husleje, regninger, medicin, transport, fritid og så videre. Ser man bort fra de studerende, så gjaldt dette for danskere i 2002, mens tallet i 2010 var vokset til danskere hvoraf er børn. Væksten af de langvarigt fattige har været større end den generelle vækst i fattigdommen i samme periode. Chefanalytiker fra Arbejderbevægelsens Fællesråd Jonas Schytz Juul understreger, at især de mange børn, der lever i fattigdom, er bekymrende, for at leve tre år eller mere i fattigdom er meget lang tid i et børneliv. Dødsstoffet krokodil på vej til Danmark Eksperter frygter, at det dødbringende stof krokodil snart når det danske narkomarked, skriver Ekstra Bladet. Stoffet, som er en billig erstatning for heroin, er særligt farligt, fordi det får kødet til at rådne væk fra knoglerne. Det vurderes, at misbrugere, der indtager krokodil højst har tre år tilbage at leve i efter at have taget stoffet første gang. Det farlige rusmiddel stammer fra Rusland, og omkring misbrugere har allerede stiftet bekendtskab med krokodil. Foruden Rusland er der også fundet tilfælde af stoffet i Norge og Tyskland. Den favorable pris på rusmidlet skyldes billige ingredienser, for stoffet er et miks af hovedpinepiller, malingsfortynder, fosfor, svovl, jod og fortyndervæske. Navnet krokodil kommer af, at misbrugere af stoffet får en grøn og læderagtig hud efter indtagelsen. Derefter dannes åbne kødsår, og til sidst falder huden af knoglerne. Stor tilfredshed med familieplejen i Aarhus Kommunens socialchef understreger, at en anbringelse altid er et voldsomt indgreb Ni ud af ti anbragte børn og unge i familiepleje i Aarhus Kommune er tilfredse med deres plejefamilier, og hele 96 procent oplever, at de har fået det bedre af opholdet i plejefamilien, skriver Socialforvaltningen i Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. Blandt børnenes og de unges pårørende er tilfredsheden med plejefamilierne også høj men dog mindre. De pårørende efterlyser især mere information. Det fremgår af to nye brugerundersøgelser blandt henholdsvis børn og unge anbragt i plejefamilier i Aarhus Kommune samt de anbragte børns og unges pårørende, meddeler Socialforvaltningen. Undersøgelserne viser, at børnenes og de unges oplevelse af støtte fra plejefamilien er det, der har den største betydning for den samlede tilfredshed. 96 procent svarer for eksempel, at de i høj grad eller i nogen grad får den hjælp, de har brug for af plejefamilien. Svært at tale om Den laveste tilfredshed blandt anbragte børn og unge findes i forhold til plejefamiliernes evne til at tale med børnene og de unge, når de er i tvivl om noget i forhold til nye og gamle venner. Her svarer 20 procent 'Både og'. Også blandt de pårørende er der stor tilfredshed med plejefamiliernes evne til at støtte børnenes skolegang og mulighed for at få kammerater procent svarer, at de oplever, at plejefamilierne støtter barnet og de unge såvel fagligt som socialt. Derimod efterlyser de pårørende generelt mere information, inddragelse og lydhørhed fra plejefamilierne. 32 procent svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad får den information, som de har brug for. Og 30 procent svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad er tilfredse med den støtte, som de får i kontakten med deres barn. Plads til forbedringer - Undersøgelserne viser, at tilfredsheden med familieplejen i Aarhus Kommune generelt er høj, og det er meget glædeligt. Ikke mindst set i lyset af at vi i de senere år anbringer en større del af børn og unge i netop familiepleje, udtaler socialchef i Aarhus Kommune Steinar Eggen Kristensen i pressemeddelelsen. - At blive anbragt uden for egen familie eller at få sit barn anbragt uden for familien er altid et voldsomt, følelsesmæssigt indgreb i en familie, og man skal huske at vurdere resultatet af undersøgelserne i det lys. Mulighederne for misforståelser og uenigheder er løbende til stede, og det vil i alle tilfælde være barnets tarv, der er i centrum, tilføjer socialchefen i sin pressemed delelse. Han understreger endvidere, at undersøgelserne også viser, at der er potentiale for forbedringer i forhold til plejefamiliernes evne til at kommunikere med ikke mindst børnenes og de unges biologiske familier. Det er et emne, som der nu vil blive sat ekstra fokus på. Blandt andet gennem et styrket tilsyn. Aarhus styrker tilsyn med anbragte børn Aarhus Kommune styrker nu tilsynet med plejefamilier, institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Samtidig melder Aarhus Kommune sig klar til at samarbejde med andre kommuner om tilsynet på børneog ungeområdet, skriver kommunens socialforvaltning i en pressemeddelelse. Initiativet sker i forlængelse af Kommunernes Landsforenings aftale med Social- og Integrationsministeriet om kvalitetsløft af de kommunale tilsyn på børne- og ungeområdet. Aalborg vil slukke smøger hos socialt udsatte Kommunen håber at vænne 200 socialt udsatte borgere fra at ryge Mange socialt udsatte er motiverede for at lægge cigaretterne på hylden men har brug for særlig støtte. Derfor har Aalborg Kommune besluttet at hjælpe denne gruppe mennesker til at kvitte smøgerne. - Undersøgelser viser desværre, at der er en stor social ulighed i forhold til rygning, siger fungerende rådmand i Aalborg Kommune, Hans Henrik Henriksen. Han refererer blandt andet til en dansk undersøgelse, som viser, at 61 procent af de socialt udsatte borgere er rygere de fleste endda storrygere. Til sammenligning ryger kun 21 procent af befolkningen generelt. - Det er et voldsomt stort forbrug, vi er oppe imod. Men selvom det er mennesker, der har det svært, synes jeg ikke, det gør noget, at vi viser dem, at der er nogen, der vil dem det godt, siger Hans Henrik Henriksen. Målet i Aalborg Kommune er at få hver tredje socialt udsatte til enten helt at stoppe med at ryge eller i hvert fald ryge mindre. Kommunen forventer at finde omkring 600 rygere blandt de socialt udsatte borgere, så hvis målet skal nås, vil det altså sige, at 200 af disse skal kvitte eller skære ned på smøgerne. Kommunen har gode erfaringer fra et pilotprojekt blandt hjemmeboende sindslidende, hvor 21 procent af dem, der tilmeldte sig et målrettet rygestop-tilbud, holdt op med at ryge, og 64 procent kvittede nogle af smøgerne dog var der også en stor gruppe, som aldrig tilmeldte sig kurset. Socialt udsatte er en målgruppe, som det kan være svært at nå ud til, og derfor vil Aalborg Kommune gøre ekstra meget for, at de ansatte klædes på til rygestopindsatsen. Personalet vil for eksempel blive udrustet til at snakke om rygning på en åben og ikke-fordømmende måde, og hvor et normalt rygestop-forløb består af fem faste møder, så vil forløbet for de socialt udsatte blive mere fleksibelt. Desuden vil kommunens gadesygeplejerske og en medarbejder på et værested blive uddannet rygestopinstruktører, så de kan hjælpe de socialt udsatte med at kvitte smøgerne. Hovedstaden får tuberkulosebus Region Hovedstaden går ind i kampen mod dramatisk stigning i antal tuberkulose-smittede Af Poul Struve Nielsen Region Hovedstaden får en ny tuberkulosebus, som kan være med til at gøre indsatsen over for tuberkulose-smittede langt bedre. Det er et af resultaterne af regionsrådets budgetaftale for Der er 400 nye tilfælde af tuberkulose i Danmark om året, og sygdommen breder sig. I 2010 steg antallet af tuberkulosesmittede med ni procent, og det er især hjemløse og socialt udsatte, der rammes af sygdommen. - Jeg er meget glad for, at vi med denne aftale sikrer at tuberkulose-indsatsen her i regionen bliver løftet, siger formanden for Regionsrådets udvalg vedrørende udsatte grupper, Lise Müller (SF). Tuberkulosesygeplejerske Nete Wrona Olsen fra Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital har i Hus Forbi efterlyst en større politisk bevågenhed om sygdommen. Hun fortæller, at tuberkulose nok er smitsom, men det er en sygdom, som kan behandles effektivt, og der er adgang til den bedste medicin, der findes. Det kræver bare ressourcer og fornyet opmærksomhed at bekæmpe den. Derfor er hun rigtig glad for, at regionen nu har fundet de krævede ressourcer og giver tuberkulosen den nødvendige opmærksomhed. Ud til de smittede - Vi skal bruge røntgen-udstyr for at undersøge, om borgerne har tuberkulose. Og vi er nødt til at komme ud til de smittede, hvor de færdes, for de opsøger ikke selv læge eller sygehus. Jeg er meget glad for, at regionen nu køber en ny bus med moderne udstyr, der gør os i stand til at opsøge vores mest udsatte der, hvor de er, så vi kan få klarlagt hurtigt, om de har sygdommen, og få dem i behandling med det samme. Det er vigtigt for at undgå yderligere smitte, siger Nete Wrona Olsen. Afdelingslæge Troels Lillebæk fra Statens Serum Institut har tidligere i et interview med Hus Forbi advaret om, at et bekymrende stort antal socialt udsatte mennesker fortsat får konstateret tuberkulose i Danmark. Det er nogle af de mest udsatte, der bliver ramt af tuberkulose, siger Lise Müller (SF), som er formand for Region Hovedstadens udvalg vedrørende udsatte grupper. Sygdom i fremmarch Han forklarede den fortsatte spredning af smitte med, at der går lang tid, før de socialt udsatte og syge mennesker kontakter sundhedsvæsnet. - Hermed når de at smitte andre personer i omgangskredsen, før sygdommen opdages. Forsinkelsen medfører også, at tuberkulosen kan være mere fremskreden, når den opdages, og der er en øget risiko for komplikationer hos den enkelte patient, sagde han. Ifølge Troels Lillebæk er tuberkulose især i fremmarch blandt enlige, marginaliserede danske og grønlandske mænd, som står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. En del af patienterne har problemer med alkohol- eller stofmisbrug, psykiske problemer eller hjemløshed. - Det er nogle af de mest udsatte, der bliver ramt af tuberkulose, og vi er nødt til at gøre en større indsats for at nå dem og for at få stoppet den store stigning i antal smittede, siger Lise Müller. I budget-aftalen er der afsat fem millioner kroner til anskaffelse af en bus med moderne røntgenudstyr, og der er også afsat ekstra til drift. Kan bruges af andre regioner Tuberkulose er en smitsom sygdom, som rammer folk i hele Danmark. Men Region Hovedstadens investering kan også være med til at standse udbredelsen af tuberkulose i resten af landet. De andre regioner kan nemlig også leje bussen. - Vi går fra at have en bus, som vi har lejet i Norge for 14 dage, til at have en til rådighed hele året. Så vi håber, at der også er andre regioner i Danmark, som vil leje bussen i perioder og således medvirke til at få bugt med tuberkulose, siger Lise Müller. Bussen, som blev lejet i Norge, brød sammen. Siden har det ikke været muligt at komme rundt med røntgenudstyr dér, hvor de socialt udsatte opholder sig. Det bliver det igen, når den ny bus og det nødvendige udstyr er indkøbt. Aftalen om budgettet er indgået mellem Socialdemokraterne, SF, Venstre, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og to løsgængere. De Konservative og Dansk Folkeparti står udenfor. Foto: Region Hovedstaden. Unges hjerner særligt påvirket af hash Unge hashmisbrugere er ifølge forskere mere udsatte for at skade deres hjerne ved hashrygning end personer, der er over 18 år. Berlingske Media henviser til en undersøgelse foretaget på Kings College i London. Undersøgelsen er løbet over 40 år, og mere end personer har deltaget. Forskeren bag undersøgelsen, psykologi- og neurovidenskabsprofessor Terry Moffitt, forklarer, at hjernen stadig er i gang med at udvikle og organisere sig før 18 års -alderen, og derfor er den mere sårbar over for skader foretaget af stoffer. Hun mener, at undersøgelsens resultater bør tages meget alvorligt, da indtagelse af hash i en ung alder således på længere sigt kan have indflydelse på folks uddannelse, indtægt, sundhed og levetid. Flere underretninger om udsatte børn For to år siden fik Socialforvaltningen i Københavns Kommune godt underretninger på børn som ikke trivedes. Hvis prognosen for 2012 holder, kommer man i år op på I Socialforvaltningen er man glade for de mange underretninger og har tre forklaringer. For det første har kommunen arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for samarbejde mellem de professionelle, som omgiver børnene. For det andet oplever kommunen en befolkningstilvækst. Der bliver circa flere københavnere om måneden. Heriblandt også flere børn og dermed også flere udsatte børn. For det tredje er der en generelt større offentlig opmærksomhed på udsatte børn. 4 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 5

4 foto Lars Ertner Med en satspulje, der er historisk lille, vil der være meget få penge at søge om, siger formanden for Rådet for Socialt udsatte, Jann Sjursen. Af Peter Andersen Næsten ingen penge til socialt udsatte Regeringen bruger størstedelen af satspuljen på efteruddannelse af socialrådgivere Både Venstre og Enhedslisten kritiserer planen om at bruge satspuljen på at efteruddanne socialrådgivere, men SF forsvarer beslutningen. Slagsmålet om fordeling af penge til socialt udsatte flyttes til finanslovsforhandlingerne. Satspuljen med penge til socialt udsatte bliver historisk lille i Oveni vil regeringen bruge de fleste af pengene til at finansiere den såkaldte overgrebspakke, som blandt andet skal sikre, at socialrådgivere bliver bedre til at tackle børnesager. Det forarger Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, at regeringen på den måde vil tage penge fra de socialt udsatte og bruge dem på efteruddannelse af socialrådgivere. - Der vil næsten ikke være nogen penge tilbage til nye initiativer for socialt udsatte. Dertil kommer, at der er eksisterende projekter, som udløber. Du kan roligt skrive, at det her blandt andet vil være med til at lukke væresteder, siger han. Hidtil har der hvert år været en milliard kroner eller mere i satspuljen, som følger lønstigningerne på arbejdsmarkedet. Krisen har presset lønstigningerne i bund, og dermed er der kun 265 millioner kroner til fordeling i Langt fra alle pengene går til det sociale område puljen skal også finansiere projekter inden for arbejdsmarked, uddannelse og sundhed. Brugt på forhånd Eyvind Vesselbo vurderer, at cirka 100 millioner kroner vil gå til det sociale område i Men overgrebspakken er sat til at koste 315 millioner kroner over de næste fire år, og dermed vil Socialministeriets andel af satspuljen næsten være brugt på forhånd. - Kommunerne har selv budgetter til efteruddannelse. Desuden ligger der i forvejen 190 millioner kroner, som er øremærket til efteruddannelse. Det er penge, vi afsatte i 2009 i forbindelse med forliget om Barnets Reform, men som ikke er blevet brugt, siger Eyvind Vesselbo. Enhedslisten støtter overgrebspakken, men mener også, at det rammer en del forbi målet med satspuljen at bruge penge på efteruddannelse af socialrådgivere. Partiet står imidlertid som det eneste uden for forliget om satspuljen, og har dermed ingen indflydelse på fordelingen. - Vi er imod satspuljen af to årsager: Fordi pengene tages fra kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst, og fordi puljens størrelse er så usikker. Uanset om pengene til overgrebspakken tages fra satspuljen eller ej, er der jo sociale projekter, der må lukke, fordi puljen i forvejen er så lille i 2013, siger Pernille Skipper, der repræsenterer Enhedslisten i Folketingets socialudvalg. Et andet sted Hun vil gerne være med til at finde pengene til overgrebspakken et andet sted. - Hvis man kigger finanslovsforslaget igennem, er det jo ikke lige sådan at finde 315 millioner kroner. Men kommer regeringens og spørger, vil vi da klart være med til det. Og vi vil gøre, hvad vi kan for at få sat penge af på finansloven til de projekter, som i dag finansieres via satspuljen, siger Pernille Skipper. Dermed er der udsigt til, at slagsmålet om penge til socialt udsatte flyttes til finanslovsforhandlingerne. Det bekræftes af SF s finansordfører, Jonas Dahl, som forsvarer beslutningen om at bruge en stor del af satspuljen på efteruddannelse af socialrådgivere. - Overgrebsreformen kan være med til at forhindre, at børn ender i gruppen af socialt udsatte, når de bliver voksne. Så det er i høj grad et relevant formål. Selvfølgelig skal kommunerne være med til at betale, men der er tradition for, at staten er med til at finansiere den slags projekter, siger han. Ikke til gavn for udsatte Jonas Dahl henviser til, at der i finanslovsforslaget er afsat to reservepuljer på henholdsvis 400 og 500 millioner kroner, som blandt andet skal bruges på 'udsatte grupper'. - Den enkelte borger er jo ligeglad med, om pengene kommer fra den ene eller anden pulje, siger Jonas Dahl. Formålet med de to reservepuljer er dog meget bredt formuleret. Pengene kan blandt andet også bruges på grønne initiativer, erhvervspolitik, sundhed og uddannelse, og formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er ikke optimist. - Den slags reserver fandtes også under den borgerlige regering. Erfaringen er, at de ikke kommer de udsatte grupper til gavn i særlig stort omfang. Og med en satspulje, der er historisk lille, vil der samlet set være meget få penge at søge om for væresteder og andre projekter for socialt udsatte - om overhovedet nogen, siger han. Natcafeen ligger i hjørneejendommen Stengade 40 overfor Folkets park på Nørrebro i København. Dansk Folkeparti vil lukke Natcafeen Ingen offentlig støtte, så længe der kommer udenlandske hjemløse af Poul Struve Nielsen En institution, som i årenes løb har givet nattely til mange af hovedstadens hjemløse, må formentligt lukke, fordi der ikke er penge til at føre den videre. Det er Natcafeen i Stengade på Nørrebro. Det skyldes, at Dansk Folkeparti, som er et af partierne i Folketinget, der er med i satspuljeforliget, har nedlagt veto mod fortsat støtte til Natcafeen, som drives af Kirkens Korshær. Hus Forbi har talt med udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. I har blokeret for støtten til Natcafeen i Stengade. Hvorfor? - Det er der flere grunde til. For det første er det et overnatningssted, som bliver brugt en del af udenlandske hjemløse, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Hvis man ønsker at føre det videre, synes vi, det er rimeligt, at det ikke er for offentlige midler. Skal det være for offentlige midler, er det rimeligt, at man ikke huser udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Vi vil hellere bruge dem på danske hjemløse. Der kommer udlændinge, men der kommer også danske hjemløse. Hvad med dem? - Så må stedet jo vælge at sige, at så tager de ikke imod udenlandske hjemløse. Men er det ikke jer som politikere, der har ansvaret for, at der er udenlandske hjemløse på gaden i Danmark? - De udenlandske hjemløse rejser selv herop. Det er der ikke nogen, der tvinger dem til. Det er deres hjemlande, som skal løse deres sociale problemer. Vi skal tage os af de danske hjemløse. Vi mener ikke, at vi år efter år skal blive ved at give støtte til, at udenlandske hjemløse opholder sig i Danmark. Da må regeringen sørge for, at de kommer tilbage til deres hjemlande, og at de tager sig af deres egne sociale problemer. Der er jo udenlandske hjemløse, som er frosset ihjel i vinterkulden i Danmark. Vil I nu bare lade dem ligge og dø? - Det er jo et latterligt spørgsmål. Jeg skal nok svare på det alligevel. Enhver ved, at Dansk Folkeparti har sagt god for, at der kommer akutbevillinger, så der ikke skal ligge nogle og fryse ihjel. Akutbevillingerne er kommet fra satspuljen. Kig lige ud af vinduet nu! Det er ikke en akutsituation. Vi ønsker ikke, at der skal være permanente løsninger i Danmark for udenlandske hjemløse. Det er et skråplan, for det tiltrækker flere sociale problemer til Danmark. De her akutbevillinger er jo blandt andet gået til et projekt som En varm seng, som er endt i en foto: Poul Struve Nielsen skandale, fordi initiativtagerne ikke har kunnet redegøre for, hvordan pengene er brugt. Hvorfor ikke bare lade en Kirkens Korshær, som har gjort tingene på en ordentlig måde i 100 år, blive ved med at drive et sted? - Grunden til, at vi står i den her situation, er, at vi har fri bevægelighed i EU. Det er det problem, vi skal håndtere. Det synes vi også, at regeringen og de borgerlige partier skal være ærlige omkring. Akutbevillinger er lappeløsninger. Der er to muligheder: At man hele året giver penge til hjemløse, der ikke har lov at opholde sig i Danmark. Eller at man tager hul på problemet med de frie og åbne grænser. Vi ønsker, at man tager hånd om den fri bevægelighed og de åbne grænser, som grundlæggende er problemet. Men det bliver værre af, at man mere permanent åbner op for, at udenlandske hele året rundt får faciliteter stillet til rådighed. Men jeg synes, at Natcafeen skal sige, at de er til for danske hjemløse. Men er det rimeligt, at medarbejdere på væresteder for hjemløse skal agere politimyndighed? - Det skal de bestemt ikke. Men man kan lave en aftale om, at så kontakter man politiet, når der kommer udlændinge. Og der er ikke noget underligt i, at man stiller krav til folk, der modtager offentlige bevillinger. Det manglede bare. En katastrofe for det sociale Danmark En række projekter for socialt udsatte må stoppe organisationer frygter udviklinge Af Peter Andersen Behovet for at hjælpe hjemløse, alkoholikere og andre grupper af socialt udsatte vokser i takt med krisen. Alligevel er der udsigt til, at væresteder og varmestuer vil miste tilskud, samtidig med at udviklingen af nye projekter vil blive sat i stå. Lars Lydholm, der er informationschef i Frelsens Hær, tøver ikke med at kalde det en katastrofe for det sociale Danmark, at satspuljen til næste år vil være reduceret til cirka en fjerdedel af det normale. - Det er katastrofalt af to årsager. Både fordi en masse projekter vil miste tilskud og ikke kan føres videre, og fordi der hele tiden er behov for at kvalitetsudvikle arbejdet med socialt udsatte. Det vil blive sat i stå, og det vil virkelig blive mærkbart, siger han. Lars Lydholm minder om, at gruppen af socialt udsatte ikke ser ud til at blive mindre de kommende år. - Nogle af de mennesker, som i disse måneder falder ud af dagpengesystemet og ikke kan få kontanthjælp, vil ende som socialt udsatte. Og de skal nu til at slås om pengene med dem, der var socialt udsatte i forvejen, siger han. Han håber, at en del af de to reservepuljer, regeringen har afsat penge til i finanslovsforslaget, vil blive øremærket til socialt udsatte. Men det er kun et håb. - Der er behov for flere midler. I stedet står vi nu med et håb om noget, der ligner et plaster på såret, siger Lars Lydholm. Den reducerede satspulje vil blandt andet ramme Blå Kors-projektet TUBA, som hjælper børn af alkoholmisbrugere i 10 byer i Danmark. - TUBA har i flere omgange fået bevillinger fra satspuljen. Vi ville gerne etablere os i flere byer end i dag, men det ser ud til at blive svært, siger generalsekretær Christian Bjerre. Han så gerne, at satspuljen i højere grad blev brugt på udvikling af nye projekter. Til gengæld skulle der være større sikkerhed for, at projekterne derefter var sikret finansiering via kommunerne eller via en kombination af kommunale og statslige penge. - I dag er der for mange projekter, som sygner hen, fordi bevillingerne slipper op, siger Christian Bjerre. 6 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 7

5 Ofte er det jo de private organisationer, der ligger inde med en enorm viden omkring hjemløse og socialt udsatte, siger Knud Aarup. Vi har pligt til at yde noget til gengæld for alt det, som velfærdssamfundet giver os. Samarbejde er vejen frem Interview med Socialstyrelsens nye direktør, Knud Aarup af Thilde Baden Rasmussen foto: Lars Ertner Med en fortid som social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune og børne- og ungedirektør i Horsens Kommune er det en mand med fødderne godt plantet i den kommunale virkelighed, der 15. august satte sig i chefstolen hos Socialstyrelsen. Men trods sin baggrund i det offentlige erkender Knud Aarup, at det ofte er de private organisationer, der bidrager med nytænkning på den sociale front. Det gælder for eksempel Kirkens Korshær og Mødrehjælpen. - De private organisationer er ofte på banen i forhold til at stille krav og komme med idéer, siger Knud Aarup. Han påpeger, at det blandt andet er krisen, som har tvunget det offentlige til at arbejde tættere sammen med de private organisationer. Udviklingen af dette samarbejde er noget af det mest positive, som Socialstyrelsens direktør har oplevet de seneste mange år. - Der er ligesom sket en genoplivning af forståelsen af, at hvis vi skal udvikle samfundets indsats over for udsatte mennesker, så skal vi spille sammen. Værdifuld viden Socialstyrelsen, som Knud Aarup skal lede, har blandt andet til opgave at bistå kommunerne med socialfaglig viden og hjælpe med implementeringen af ny lovgivning på det sociale område. Indsamling af ny viden er derfor altafgørende, og de private organisationer spiller i den forbindelse en helt central rolle. - Ofte er det jo de private organisationer, der ligger inde med en enorm viden omkring hjemløse og socialt udsatte. Det er utroligt vigtigt, at vi får samlet den viden ind, som folk har fra praksis. For det er kun gennem viden, at vi kan forbedre vilkårene for samfundets svageste, siger Knud Aarup. Han tilføjer, at det blandt andet er derfor, at Socialstyrelsens motto hedder 'Viden til Gavn'. Mottoet er især vigtigt at efterleve i krisetider. - Vi må erkende, at ressourcerne trækker sig tilbage, og at vi ikke længere har den samme rigdom i samfundet. Derfor må vi sørge for, at de penge, der bliver brugt på området, bliver brugt bedre og klogere. For når vi i Danmark bruger 45 milliarder kroner årligt på det specialiserede socialområde, så bør vi arbejde på at få noget mere ud af dem, siger Socialstyrelsens direktør. Han synes, det er ærgerligt, at der ikke tidligere er blevet brugt lidt mere krudt på at samle viden ind og forske i, hvad der virker. - Jeg har sådan en lidt drilsk sammenligning, at hvis det sociale område havde været Novo Nordisk, så skulle vi bruge seks milliarder om året på at forske, og vi bruger måske 100 millioner, måske to, men altså, der er ingen sammenhænge mellem de penge, vi bruger, og den forskning, vi har haft på området. Det kan måske være en af forklaringerne på, at vi ikke har sikret en bedre effekt af indsatsen på området. Frivillighed bør prioriteres højt I 2010 udgav Knud Aarup bogen 'Frivillighedens Velfærdssamfund', hvor han slår et slag for, at frivillige i højere grad skal bruges som arbejdskraft i samfundet. Det mener han stadigvæk, selvom han som direktør for Socialstyrelsen nu ikke kan udtale sig helt så radikalt. - Der er stadig brug for de frivillige. Derfor er det vigtigt, at vi genskaber balancen mellem rettigheder og pligter i samfundet. Altså at vi har pligt til at yde noget til gengæld for alt det, som velfærdssamfundet giver os, forklarer Socialstyrelsens direktør. Han pointerer, at det blandt andet er takket være en kæmpe indsats blandt de mange frivillige, at det sociale område har kunnet holde det niveau, som det har. - De frivillige har en stor personlig energi ved, at de stiller sig selv til rådighed og har lyst til at engagere sig i andre menneskers ve og vel. Og så er der selvfølgelig også det, at de frivillige rent fysisk præsterer nogle arbejdstimer og laver noget rugbrødsarbejde, som der ind imellem er brug for, siger Knud Aarup og understreger, at mange af de frivillige er højt kvalificerede fagpersoner, for eksempel inden for retshjælp eller misbrugsrådgivning, som leverer en meget kvalificeret indsats. Knud Aarup Født Tiltrådte 15. august som direktør i Socialstyrelsen. Han kommer fra en stilling som social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. Tidligere har han blandt andet været ansat som administrationschef ved Det Jyske Musikkonservatorium og som og børne- ungedirektør i Horsens Kommune. Socialstyrelsen Socialstyrelsen er en instans under Social- og Integrationsministeriet, som har til opgave at bistå kommunerne med socialfaglig viden og sikre, at Folketingets socialpolitiske beslutninger hurtigt og effektivt bliver omsat til praksis i kommunerne. Deltagerne i Brugernes Bazar lavede en fest ud af det. Her er det Syvstjernes, der byder op dans. af Maria Nagel foto: Lars Ertner I slutningen af august holdes hvert år en af de store dage for hjemløse og socialt udsatte i Danmark. Det er Brugernes Bazar, som traditionen tro blev holdt i Kongens Have i Odense. Vi bringer her åbningstalen, som blev holdt af medlem bestyrelsesmedlem i Foreningen Hus Forbi, Maria Nagel. Hun er fra Odense og repræsenterede på Brugernes Bazar de hjemløses organisation, SAND. Ud over SAND var tre andre brugerorganisationer sammen med Rådet for Socialt Udsatte med til at planlægge dette års basar. Det var Brugerforeningen for aktive Stofbrugere, LAP landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere og SVID sammenslutningen af værestedsbrugere i Danmark. I år skal Basaren handle om: Retten til forskellighed eller pligten til fællesskabet? Det er det, fordi vi brugere os der er her i dag ikke altid synes, at Danmark er rummeligt nok. Arbejdsfællesskabet og idéen om, at vi alle sammen arbejder og bidrager til samfundets vækst, er grundlæggende for det danske samfund. Det er også derfor, at politikerne med vælgernes opbakning kan tillade sig at piske os, der ikke har de kompetencer eller det helbred, der skal til for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Mange af os oplever, at arbejdsmarkedet ikke vil vide af os. Der er ikke plads til folk, der ikke kan arbejde 37 timer om ugen; der tages ikke hensyn til, at vi indimellem har nogle problemer, der i perioder overskygger alt og sender os i armene på stoffer, alkohol eller indlæggelse. Kun job til otte af os Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd lavede i 2011 en undersøgelse, der viste, at syv ud af ti kontanthjælpsmodtagere hænger fast i kontanthjælpssystemet. Det vil sige, at kun tre ud af ti af dem, der var på kontanthjælp for et år siden, er kommet i arbejde i dag. For hjemløse, som typisk er i matchgruppe tre, hvor man har mange andre problemer end bare arbejdsløshed, er kun en af 100, der var på kontanthjælp sidste år, kommet i arbejde i dag. Vi er cirka. 800 personer til Brugernes Bazar i dag. Hvis vi siger, at vi alle sammen er på kontanthjælp i dag, vil otte af os være kommet i arbejde til næste år. Samtlige arbejdsmarkedspolitiske ordførere siger at det er ikke godt nok. Som I ved, er deres løsningsforslag forskellige. Nogle sværger stadig til pisk; der skal slås igennem, til man stille og roligt forbløder, og så kan systemet overveje en førtidspension. Andre siger, at der skal findes en individuel løsning tilpasset den enkelte. Det går vi også ind for i SAND. Der står faktiske også nogle pæne ord i lovgivningen om, at der skal tages individuelle hensyn, når man laver en plan for, hvordan en borger skal komme i job igen. Det kan godt være, at vi ikke er de skarpeste knive i skuffen, men det er godt nok heller ikke nogen særlig god slibemaskine, der er sat i Bestyrelsesmedlem i Hus Forbi, Maria Nagel, holdt åbningstale på Brugernes Bazar. Fra os der ikke er plads til Åbningstale på Brugernes Bazar af Maria Nagel, som er bestyrelsesmedlem i Hus Forbi verden til at skærpe os! Lad os vende tilbage til denne festdag. Brugernes Bazar er til for brugerne. Det er tænkt som vores mulighed for at være sammen sammen om at give Rådet for Socialt Udsatte idéer til, hvad de skal arbejde videre med. Vi skal give dem input til, hvilke sager og problemer de skal præsentere ministeren og den skeptiske omverden for. Det vores pligt at få sat fokus på det, vi ikke synes, vi får hjælp til. Vi skal fortælle, hvornår og hvordan vi føler os svigtet, om hvordan man kan forbedre de sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser og skabe et samfund, vi kan være en del af. Når ideer falmer I er her i dag, fordi det er jer, der har løsningen på, hvordan et samfund skal indrettes, for at I kan have det som blommen i et æg. Det er dig selv, der har ansvaret for, at du får et godt liv. Men det er samfundet, der er rammen for det liv, du skal leve. Derfor skal du i dag give dit bud på, hvad der skal ændres, for at de rammer bliver de bedst tænkelige for dig. Det kan måske lyde langt ude, når jeg beder jer om at være vilde og visionære. Men hvorfor ikke give den gas? Hvorfor nøjes med det næstbedste. Vi er her i dag for at give Rådet input til, hvilke kampe de skal kæmpe på vegne af os. Lad os da give dem alt, hvad vi har af idéer, og så lade politikerne give sig af med at lave de kompromisser, der får idéerne til at falme. Det er vores dag i dag. Nyd den, grib den, og giv lyd. Lad os lave en fest ud af det. 8 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 9

6 Nu gør jeg en forskel Tidligere heroinafhængig har åbnet misbrugsportal - Jeg havde fået smag for, hvordan det var at være klar i hovedet og have nogle valg. Man har ingen valg, når man tager stoffer. af Tine Sejbæk foto: Sarah Bender Silvia Meyer har på få år taget et spring, der er til at tage og føle på: fra hjemløs stiknarkoman til stoffri pædagogstuderende og mor til tvillinger. For nyligt startede hun også en misbrugsportal på Nettet. Målet er blandt andet at nedbryde tabuer om misbrug, angst og selvskadende adfærd. - Som misbruger er det næsten umuligt at forestille sig, at man kan sige farvel til sit stof. Jeg havde aldrig troet, det skulle ske. Jeg havde nærmest set mit navn på min gravsten, siger Silvia Meyer. Hun sidder i sin enkle, lyse stue i lejligheden i Valby, som hun deler med sine tvillinger. Og lige nu er det svært at forestille sig, at hun for blot få år siden fixede bag Mariakirken, var kriminel og overnattede på tilfældige herberger hvis hun altså overhovedet sov. Silvia var misbruger, fra hun var 15, til hun var 30 år. Hun brugte efter eget udsagn 15 år på at ødelægge sit eget og andres liv. Nu er hun 34 år, optaget på pædagogstudiet og nyslået stifter af en portal for misbrugere og deres pårørende. Og hun oplever, at hendes egne smertefulde livserfaringer kan komme andre til gode. Skjult misbrug Silvia blev afhængig af heroin allerede som 15-årig. Hun blev kæreste med en narkohandler, der var meget ældre end hende selv, og løb hjemmefra. - I det miljø var det helt normalt at tage heroin og kokain, forklarer Silvia, der er opvokset på Amager i København med sin serbiske mor og to brødre. Forholdet til kæresten blev hurtigt voldeligt. Han tog ikke selv stoffer og ville ikke have, at hans kæreste gjorde det. Silvias udviklede et skjult misbrug af heroin. Hun fik tærsk af kæresten, når det blev opdaget. Som 21-årig blev hun gravid. Hun fødte sin søn, uden at hospitalet opdagede misbruget. Hun havde intet netværk og gik ikke til lægen under graviditeten. - Gravide med misbrug skjuler sig. Det er en kæmpe skam, forklarer Silvia. Hendes kæreste, som hun også blev gift med, forsøgte ind imellem at gøre hende stoffri ved at lænke hende med håndjern til en radiator. - Jeg levede i konstant frygt for, at han skulle opdage mit misbrug. Så blev han voldelig, og så havde jeg endnu mere brug for stoffer. Kæresten kom i fængsel. Silvia mødte tilfældigt sin mor igen og flyttede ud til hende. Hun begyndte at overlade sin søn til moren. Misbruget eskalerede, og hun opdagede, at hun var gravid igen. Selvhad - Jeg begyndte at hade mig selv og blev ramt af angst og depression, husker Silvia. Kort efter fødslen begyndte hun at overlade datteren til sin mor. Hun lavede penge til stoffer ved at stjæle i butikker omkring Hovedbanegården. Hun overnattede på Sundholm og Mændenes Hjem. Nogle gange sov hun ikke i flere nætter. - Jeg var helt derude, hvor jeg fixede bag Mariakirken, fortæller hun. Så kom hendes mand ud af fængslet. Kommunen havde hidtil støttet Silvias mor i at tage sig af børnene. Men nu ville han have dem. Både hun og børnenes far søgte om forældremyndigheden. Hun fik den på betingelse af, at hun gik i behandling. Men to måneder efter bortførte eks-manden børnene til Serbien. - Så tænkte jeg: 'Fuck det her, hvad skal jeg være stoffri for?' Mit misbrug eskalerede, og jeg var tæt på at dø flere gange. Silvia røg i fængsel for tyverier og fik en behandlingsdom. Hun kom til misbrugsbehandlingsstedet Kongens Ø. - Som stoffri kunne jeg mærke mig selv for første gang i mange år. Det var underligt som at vågne op som 15-årig. Stoffri Som stoffri begyndte Silvia at få et vigtigt netværk uden for misbrugsmiljøet. - For mig virkede det at være sammen med andre tidligere misbrugere i NA (Narcotics Anonymous). For andre er det måske noget andet, der skal til, siger hun. Silvia fik også en lejlighed på Nørrebro efter flere år som hjemløs. Alt, hvad hun ejede på det tidspunkt, var en clockradio og en oppustelig madras. - Men det var fantastisk! Det første år byggede jeg et hjem op. Jeg skulle lære alt. At stå op om morgenen. At tage bad. At have en almindelig dagsrytme, fortæller Silvia. Hun fik også en kæreste og blev gravid. Som stoffri mærkede hun et stort savn efter sine børn og efter at være mor. - Jeg vil måske ikke anbefale andre at få børn så hurtigt, men det var fantastisk og med til at bygge mit liv op, siger hun. Hendes tvillingedrenge er i dag tre år. Hun bor for tiden ikke sammen med deres far, men de har et rigtig godt forhold. Efter hun blev stoffri, begyndte Silvia også at tænke på sin fremtid. Der var meget, hun gerne ville med sit liv. Hun søgte om en realkompetencevurdering og startede på pædagogstudiet uden at tage HF. I dag er hun et år inde i uddannelsen. Mening Silvia mener selv, der er flere grunde til, at det lykkedes for hende at lave det radikale skift. En af dem var, at stofferne ikke længere gav hende det, hun søgte. - Jeg havde et par tilbagefald, og det eneste, jeg kunne mærke, var angsten. Spørgsmålet var: Vil jeg blive ved med at leve i angst og ødelægge mig selv? Eller vil jeg være stoffri igen? - Jeg havde fået smag for, hvordan det var at være klar i hovedet og have nogle valg. Man har ingen valg, når man tager stoffer, siger hun. Efter hun blev stoffri, kom hun i behandling for angst hos en psykolog. - Det hjalp mig også meget at få min egen lejlighed. At føle forelskelse igen har også bidraget til mit skift. Det samme har relationer til andre kvinder både på pædagoguddannelsen og i selvhjælpsgrupperne under NA (Narcotics Anonymous). - Glæde og selvværd skal bygges op. Det er ikke bare noget, man vågner op med efter 15 års misbrug. Det tager tid at lære at leve et stoffrit liv. At få et netværk og noget at bruge sig selv til, siger hun. - Det handler også om at finde en mening med sin fortid. Umiddelbart er der jo ingen mening med, at man har brugt 15 år på at ødelægge sig selv og andre. Men jeg begynder at se meningen nu, fordi jeg gør ting, der er opstået af erfaringerne fra min fortid, fortæller Silvia. 10 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 11

7 Teater gør op med fordomme Instruktør debuterer med stykke om socialt udsatte misbrugere af Poul Struve Nielsen foto: Husets Teater og Lars Ertner DET BLÅ, BLÅ HAV på Husets Teater er et rock n roll-drømmespil, der råt og poetisk skildrer tre unge mennesker på samfundets bund, hvor aggression og alkohol tilsyneladende er den eneste udvej. - Det handler om en mand, som har store traumer med sig selv, og hvordan han prøver at håndtere det. Han er alkoholiker, men alkohol er mere en medicin, han bruger til at håndtere sin situation. I stykket medvirker tre mennesker, som bor i en ghetto. Ikke en indvandrerghetto. Det handler om sociale skel, og hvor svært, det er at komme væk derfra. De er ramt af omverdenens fordomme, siger stykkets instruktør, Therese Willstedt. Hun er nyuddannet fra Statens Teaterskole. Men hun har hentet masser af erfaring og inspiration i teatrets umiddelbare omgivelser, hos de virkelige eksperter i misbrugsmiljøet på Vesterbro i København, hvor teatret ligger på Halmtorvet. Når stykket har spillet færdig på Vesterbro, rykker det videre til Østerbro i Aalborg, som rummer et varmestuemiljø, der spiller fint op til miljøet omkring Halmtorvet i København. I Aalborg spiller stykket i kulturhuset Nordkraft. - På mange måder har arbejdet med stykket været en øjenåbner for mig. Jeg er blevet konfronteret med mine egne fordomme, når jeg har besøgt cafe Dugnad ved siden af teatret, Fixelancen, det mobile fixerum, og dem, der står og drikker på Enghave Plads, fortæller Therese Willstedt. Hun har før set sådan på det, at de mennesker var blevet slået ud af kurs af et misbrug, som de selv i den sidste ende har båret skylden Ny misbrugsportal Silvia Meyer har i sommer startet Misbrugsportalen om misbrug. Der er eksperter og links til misbrug i almindelighed. Man kan hente råd og vejledning om både stofmisbrug, alkoholisme, sexafhængighed, ludomani og spiseforstyrrelser. er en platform, hvor mennesker med misbrug inde på livet kan finde information og udveksle erfaringer. Formålet er at gøre misbrug til noget, man åbent kan tale om og samtidig have et sted, hvor man nemt og hurtigt kan finde en behandling eller et foredrag om emnet. - Det skal være en levende portal. Med emner som spiseforstyrrelser, angst og selvskade. Jeg har villet samle det hele under én hat og have fokus på, hvor meget misbrug går hånd i hånd med angst, depression og afhængigheder som ludomani, spiseforstyrrelser etc. Silvia har alene gjort alt benarbejdet og kontaktet alle bidragyderne til portalen også ambassadørerne Bubber og Matilde Falch samt sponsorerne, bland andet behandlingscenteret Tjele. - At få det her i gang har lige så meget været en helingsproces for mig selv, siger hun. Silvias børn I 2010 erfarer Silvia gennem kontakter i det serbiske miljø, at hendes eks-mand er anholdt i Serbien. Hun får kontakt med hans familie og rejser ned og ser børnene for første gang i fem år. Børnene er i dag knap 12 og knap 9 år. De bor hos deres fars familie. - At se dem igen var ubeskriveligt! Og samtidig sørgeligt. For i bund og grund kender de mig ikke. Silvia brugte en del tid på at få sin forældremyndighed anerkendt af de serbiske myndigheder. Men selv om den blev anerkendt, er det ikke så enkelt, at hun bare kan få sine børn herop. De er frygtsomme og vil ikke til Danmark, som for dem er et fremmed sted. At have kontakt med børnene igen er alligevel en af de bedste ting, der er sket for Silvia. - Jeg vil gøre alt for at bygge forholdet op stille og roligt. De kan komme hertil på ferier, og på sigt kan de måske komme herop og bo, siger hun. Silvias liv i tal 1978: født 1993: møder kæreste og starter misbrug af heroin 1995: fixer heroin 1996: begynder at ryge heroin og blander heroin og kokain : model hos Scoop models : arbejder ved check-in i Københavns lufthavn 2000: bliver gravid, gift og flytter til Tingbjerg 2000: søn født Starten af 2003: hendes mand kommer i fængsel 2003: datter født 2004: begynder at tage stoffer intravenøst, blander heroin og kokain. Fixer bag Mariakirken 2005: sag om forældremyndighed. Hun vinder, men hendes ex-mand bortfører børnene til Serbien. Politiet og Udenrigsministeriet er på sagen, men de finder ikke børnene Slutningen af 2006: kommer til Kongens Ø 2007: dagbehandling på Holger Danske. Får egen lejlighed. Starter i gruppe hos NA (Narcotics Anonymous) 2008: stoffri og på egne ben. Bliver gravid 2009: føder tvillinger 2010: finder sine to andre børn i Serbien 2011: starter på pædagoguddannelsen 2012: åbner misbrugsportal Skuespillerne Christine Gjerulff, Mikkel Løvenholt Reenberg og Morten Brovn. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen 12 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 13

8 - Jeg tror ikke, jeg kunne overleve mere end et par uger på gaden. Jeg har fået en stor respekt for menneskers styrke og den værdighed, de er i stand til at opretholde, selvom de lever et meget hårdt liv. Therese Willstedt. Fjordbyen i Aalborg ligger smukt ned til Limfjorden. Det er en særlig og arkitektonisk anarkistisk beboelse, men ikke politisk inspireret som Christiania eller Thylejren. I stedet er Fjordbyen opstået som et fristed for gæve eksistenser, fiskere og værftsarbejdere i begyndelsen af 1960 erne, og selv om meget er ændret siden, så finder man stadig originalerne her. De, som ikke helt passer ind eller ikke ønsker at bo i det omkringliggende samfund, og de, der bare hellere vil have friheden til at opholde sig på kanten af Limfjorden. Hus Forbi var på besøg en sensommerdag. for. Gennem arbejdet med Det blå, blå hav har hun erkendt, at det forholder sig lige omvendt. Misbruget er en konsekvens af det liv, de har levet. - Jeg tror ikke, jeg kunne overleve mere end et par uger på gaden. Jeg har fået en stor respekt for menneskers styrke og den værdighed, de er i stand til at opretholde, selv om de lever et meget hårdt liv, siger hun. Som sagt handler stykket ikke om hjemløse, men om udstødte. Det kredser om det samme gade- og misbrugsmiljø, som de hjemløse befinder sig i. Hovedpersonen Darko og hans stenede ven, Elle, drikker sig fra sans og samling. Hver dag er én lang, tåget fest, som konstant begynder forfra, men når festen er på sit højeste, er smerten størst. Under et ubehjælpsomt selvmordsforsøg med en neglesaks og en tøjsnor møder Darko imidlertid den lokale narkoluder, Motte, og pludselig begynder han at føle noget. - Det, som er smukt, er, at han møder en pige. Hun ser bagom drikkeriet. De får menneskene frem i hinanden. Og når man bliver mødt som mennesker, åbner der sig drømme og muligheder. Man begynder at håbe igen, siger Therese Willstedt. Men vejen til håbet går gennem bearbejdning af fordomme. Stykket tager hånd om publikums fordomme. Instruktøren afslører her over for Hus Forbi, hvilke fordomme hun selv har vinket farvel til under arbejdet med Det blå, blå hav : Tag dig sammen det er deres egen skyld. Jeg har tidligere mødt dem uden empati og nysgerrighed. Me prøver på at overleve hverdagen. De er mennesker, som har utroligt dårlige forudsætninger uden noget eller nogen, der kan samle dem op, når de falder. Uuddannede - men de fleste, jeg har mødt på gaden, har en dannelse og mange refleksioner over sig selv og samfundet, diskussioner, som jeg er taknemlig for, at jeg har fået lov til at deltage i. De stjæler de vil tage mine ting. Ikke mere end andre mennesker. Jeg efterlod min taske på Dugnad. Der kom en af brugerne efter mig med den og sagde: Hvis jeg var dig, ville jeg lige tage den her med. Hus Forbi-sælgere i teatret Teater afspejler sine omgivelser Vesterbros konflikter er som mødet i teatret I forbindelse med stykket Det blå, blå hav har Husets Teater i København og Nordkraft i Aalborg givet Hus Forbi s sælgere lov til at sælge aviser i foyeren før forestillingerne. Og hvis der ikke er udsolgt, kan Hus Forbis sælgere få en billet til forestillingen mod forevisning af sælgerkort. DET BLÅ, BLÅ HAV spiller 15. september 19. oktober 2012, mandag til fredag klokken 20 og lørdag klokken 17 på Husets Teater. Billetterne koster kroner/ kroner for unge under 25 år og kan bestilles på teaterbilletter.dk. DET BLÅ, BLÅ HAV er en co-produktion med Teater Nordkraft, og efter spilleperioden i København kan forestillingen således også opleves i Aalborg hvor Hus Forbi har en lignende aftale.. Det møde, der finder sted i et moderne teater, passer fint til det meget konfliktfyldte møde, der sker hver dag mellem de forskellige befolkningsgrupper på Vesterbro i København. Her midt i hovedstaden er lejlighederne dyre. Køberne har helt sikker ikke kunnet undgå at se de prostituerede, misbrugerne, pornobutikkerne, værtshusene og drukkenboltene. Alligevel virker de lidt overraskede over, at de socialt udsatte bliver ved med at være der, efter at de er flyttet ind i kvarteret. Derfor er Vesterbro virkelig stedet, hvor det bedre borgerskab og den kreative klasse bor side om side med samfundets udstødte og utilpassede medlemmer. - Teatrets væsen er at være et rum, som har det lidt elitære over sig. Det er mest borgerskabet, der går i teateret. Men de kunstnerisk velegnede stykker handler ofte ikke om borgerskabet. Derfor er vores beliggenhed perfekt for et teater, siger kunstnerisk leder på Husets Teater Simon K. Boberg. Det er ikke første gang, teatret tager et stykke op, som afspejler den sociale virkelighed lige udenfor på gaden. Og det bliver heller ikke sidste. - Det handler om at vise det bedste af den ny scenekunst. Vi forsøger ikke at afspejle nogen bestemt politisk virkelighed, vi viser noget af det bedste, jeg har læst om at være menneske. Men vi bor på Halmtorvet, og vi bliver konfronteret med en social virkelighed hver dag. Så skulle det være mærkeligt, hvis det ikke prægede vores repertoire, siger han. Fjordbyen 14 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 15

9 Da Tømrer Bent gik i land sildekasser, som de hed, på få kvadratmeter, i dag kaldes vejen ned mod Limfjorden for Strandvejen, og gaderne med de store huse Villabyen i hvert fald blandt Fjordbyens ældre indbyggere. Også her adskiller bydelen sig nemlig fra en almindelig kolonihaveforening, for mens man officielt kun må bygge på 30 m2 af grunden, så er tommestokken vist smuttet for nogle, mener Bent. - Tidligere var de fleste huse små, som mit værksted, men i dag er der kommet mange flere store til. Der sker forandringer lige nu, for Fjordbyen er ved at være et populært sted at opholde sig. Unge og studerende har indset, at det er et fristed, men jeg savner lidt originalerne fra tidligere, siger han. Bent rumsterer lidt rundt i værkstedet, viser billeder frem og fortæller. Om hans tid som omrejsende tømrer, hvor han besøgte Algeriet, Island og mange andre af verdens lande og om eksplosionen. Han slap med skrækken og noget svedent hår over ørerne, men braget sendte ham ikke kun på land, men også permanent til Fjordbyen. Lige siden har han nydt Limfjorden fra vinduet i værkstedet og sammenholdet, og ingen får ham til at bo et andet sted, smiler han. For det her er hjem, og sådan vil det altid være. Længere væk fra byen Fjordbyen i Aalborg lå tidligere under jernbanebroen længere inde mod byen. Dog blev skurene og indbyggerne flyttet længere og længere ud af byen, som Aalborg Havn og Kommune fik brug for jorden under de små sildekasser. Siden starten af 1960 erne har den ligget på dens nuværende placering tæt på Skudehavnen og Egholm-færgen i den vestlige del af byen. Området rummer 122 huse af meget forskelligt udseende og med forskellige indbyggere. Bent Knudsen er den, der har været i Fjordbyen længst siden 1962 men i dag kommer mange yngre og studerende til på grund af områdets specielle karakter og gode beliggenhed. Husene hører under kolonihaveloven, og grunden under dem tilhører Aalborg Kommune, men foreningen bag Fjordbyen har en lejekontrakt, der indtil videre løber indtil Hvert år afholdes der sankthansfest og loppemarked i løbet af sommeren, og begivenhederne er et stort tilløbsstykke for resten af Aalborgs indbyggere. Er man nysgerrig, er det tilmed muligt at få en guidet rundvisning mellem de forskelligt farvede træhuse. En dag eksploderede skibet under Tømrer Bents fødder, så han blev tvunget i land. Fjordbyen i Aalborg blev hans hjem har været det i 21 år og ingen, heller ikke kommunen, kan få ham til at skifte adresse af Anna Klitgaard foto: Helga Theilgaard - På mit sygesikringsbevis står der Skur 102, Fjordbyen. Og det bliver der ved med. Bent Andersen på 77 år, bedre kendt som Tømrer Bent i Fjordbyen i Aalborg, kan slet ikke se sig selv andre steder end i det lille skur tæt på Limfjorden. Her har han holdt til siden konen smed ham ud efter flere årtiers ægteskab, og hans båd sprang i luften med ham ombord. - Man må godt nok ikke bo i Fjordbyen hele året, men jeg har fået lov af kommunen. Adressen står på mit sygesikringskort, og jeg ville ikke vide, hvor jeg ellers skulle slå mig ned. Måske i Thy-lejren, men der er så langt til bageren, smiler Bent bredt og tandløst. Selv klassificerer han sig som en af det lille samfunds sidste originaler. Engang var der en flere af dem herude, og Aalborg Kommune så igennem fingre med, at de boede der fast. Omend stedet officielt hører under kolonihaveloven. Men paragraffer eller ej, så er der for Bent som de hedengangne ikke andre steder, så selvom mange unge i dag flytter til området og det derfor er under forandring så er det stadig hans hjem. Og det eneste, han har. Havet trækker stadig Alligevel savner han havet. Her 12 år efter eksplosionen kigger han fortsat jævnligt efter, om der skulle være nogle spændende både til salg rundt omkring, men endnu har intet vist sig. Så dagene går med at hjælpe nogle af de andre beboere i Fjordbyen med tømrerarbejde, snakke med naboerne og få sig en øl i Kulturhuset. - Jeg har en del bestillinger på ting, som folk gerne vil have lavet. Jeg bruger mange timer på mit værksted hver dag, og jeg hygger mig med det. Vi har altid været gode til at hjælpe hinanden herude, og selv om det også er ved at ændre sig, så er det et lille samfund, og vi kender hinanden, siger han. På bordet i værkstedet ligger da også ugens bestillinger. På små lapper papir står de oplysninger, Tømrer Bent skal bruge, og mens han viser rundt i de små grusfyldte gader blandt husene, kan han ikke sjældent pege på ting, han har lavet. 21 år i Fjordbyen har sat sit præg på navneskilte, huse, skure og fællesområder, og selvom han i januar fyldte 77 år, så ser Bent ingen grund til at stoppe med at give en hånd. - Det er jo det, vi altid har gjort her. Hjulpet hinanden. Jeg savner lidt den samme indstilling fra nogle af de nyere tilflyttere, men vi er stadig en del, der gerne bruger en dag eller mere på andre. Forandringerne rykker ind At tiderne skifter også i Fjordbyen kan man se på husene. Engang var det grønmalede 16 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 17

10 Plads til alle Fjordbyens indbyggere har altid haft et frirum Fjordbyen har ligget samme sted mere eller mindre siden starten af 1960 erne, tæt på Limfjorden lidt uden for midtbyen i Aalborg. Den lå her, da de første fiskere, væfts- og havnearbejdere byggede deres små sildekassehuse og opbevarede garn, ruser og måske en seng i dem. Siden dengang er der sket store forandringer. De 122 huse er i dag meget større, men blandt dem findes stadig originalerne og det frirum, Fjordbyen altid har tilbudt sine indbyggere. Kun 15 meter fra fjordens bred ligger de første huse. Små og store træhuse tæt sammen og med fri udsigt til vandet. Her ligger også de få fiskenet, der stadig er i brug blandt Fjordbyens fiskere. Engang havde alle i bydelen noget at gøre på vandet. Men ikke i dag. Nu er der blot én fuldtidsfisker og nogle få hobbyfiskere, men det har ikke ændret på det faktum, at Fjordbyen er noget specielt. Det er et fristed for dem, der ikke gider byen, kolonihaverne eller havnen, men hellere vil leve på kanten af Aalborg og Limfjorden. Dengang husene var små Bent Knudsen på 83 år og Ruth Jensen på 77 er to af de indbyggere. Bent har haft skur nummer 24 siden 1962, mens Ruth først flyttede ind for 20 år siden. I 1960 erne var området, som Fjordbyen ligger på nu, blot optaget af få sildekasser, som de små huse hed dengang, men siden kom der mange flere til, og i dag er der 122 huse på jorden, som er ejet af Aalborg Kommune. - Jeg havde arbejdet på havet i nogle år, men kom tilbage til Aalborg og fik job på værftet. Der var en del derfra, der allerede havde huse her, så jeg fik mig også et. Dengang var husene meget små, og de fleste havde både og fiskede på fjorden. I dag er det meget anderledes her, men jeg holder stadig meget af at bo her om sommeren og kommer også ind imellem herud på besøg om vinteren, siger Bent. I dag er hans hus større end det, han købte i Der er en brændeovn, som han kan varme sig ved i de køligere forårs- og efterårsmåneder, et lille køkken og badeværelse samt tv, så han savner ikke komfort, selv om han bruger meget tid væk fra lejligheden i den anden ende af byen. Bent Knudsen er den indbygger, der har haft hus i Fjordbyen længst nemlig siden Dengang han købte huset, var det meget lille, men en nabo på vejen tilbød ham 100 træpaller for 100 kroner, og det gjorde efter lidt håndarbejde huset større og mere komfortabelt. I dag har han stue, køkken, køjerum, badeværelse og en udestue ud mod haven, hvorfra han kan se ned til Limfjorden. Husene ligger lige ned til fjorden. Der er kun en fisker og nogle få hobbyfiskere tilbage. Ingen plads til uromagere Heller ikke Ruth har behov for at bruge sin folkeregisteradresse, når først solens stråler begynder at tage fat. I 25 år er hun kommet i Fjordbyen faktisk lige siden hun på et værtshus hørte nogen tale om stedet. I de første fem år var det kun som gæst, for dengang var der så mange originaler herude, siger hun, at man skulle ses godt an først. - Jeg faldt for atmosfæren herude dengang. Mange ting er anderledes nu, men området er stadig mit faste tilholdssted om sommeren, for her er så rart. Vi kender hinanden, og der er altid kaffe på kanden et sted og tid til en snak. - I dag er der kommet mange unge og studerende til i de stadig større huse, og selv om udskiftningen er et evigt debatemne blandt de ældre, så er det ikke alle, der kommer ind, fortæller bestyrelsesmedlemmet Rye Thomsen. - Vi vil gerne lige møde folk, høre, hvordan de ser på tingene, og se dem an, inden de køber et hus. Vi vil ikke have de forkerte ind, og slet ikke nogen, der sælger stoffer eller laver ballade, siger hun. Hvor seriøst folkene i Fjordbyen ser på uromagere af den slags, kom for dagens lys for nogle år siden. Den nu afdøde formand Tage Simonsen tog efter gentagne advarsler sagen i egen hånd, da nogle beboere blev ved med at sælge stoffer fra et hus. Han kørte en traktor ind i det og jævnede det med jorden. Så voldsomt går det dog sjældent for sig. De fleste af dem, der søger om at komme ind i Fjordbyen, kommer nemlig ind, siger Rye, og langt de fleste efterlever da også reglerne. Hvis ikke tager man sig en snak over en øl i Kulturhuset, der er samlingspunkt for indbyggerne, eller på en af de blå bænke med udsigt til fjorden. Knudsens Stræde Bent hører ikke til dem, der laver ballade. Men han kommer gerne i Kulturhuset eller besøger naboerne på vejen. Eller familien. Både hans søn og et andet familiemedlem har nemlig købt huse lige ved siden af hans og overfor, så der er altid nogen at snakke med eller til at give en hjælpende hånd. Derfor betyder området og skurene langs Limfjorden også så meget for ham såvel som for Ruth. For hvis de ikke havde Fjordbyen, ville både deres liv og Aalborg som by være en lille smule fattigere. - Det er vigtigt for mig, at jeg kan komme herud om sommeren. Her er luft og lys, og jeg kender jo stort set alle på gaden eller i bydelen. Tingene forandrer sig, men sådan er det jo. Tidligere var der for eksempel en del, der boede herude hele tiden. De fik lov af kommunen, fordi de ikke vidste, hvor de ellers skulle placere dem, forklarer Bent, mens Rye Thomsen nikker samstemmende. - I dag er der dog ikke så mange af de gamle særlinge eller originaler, der bor i skurene hele året, tilbage i bydelen, fortæller Rye Thomsen. Kun en enkelt nemlig Tømrer Bent. Derfor bliver der heller ikke lukket for el eller vand om vinteren som i andre kolonihaveforeninger, selv om Fjordbyen hører under samme regelsæt. Der skal nemlig stadig være plads til, at indbyggerne kan komme forbi selv i den mørke tid, lune sig lidt med hinanden eller hver for sig i husene og lade lidt op i udkanten af byen og med udsigt til Limfjorden. 18 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 19

11 Rus Forbi Nyt kapital i fortællingen om Ib Maacks kamp for at komme i behandling Af Birgitte Ellemann Höegh Foto Helga Theilgaard Hus Forbi har været i Rold Skov, hvor alkoholiker Ib Maack, som vi har fulgt det sidste halve år, omsider er kommet i den alkoholbehandling, han har kæmpet en sejlivet kamp for i samme tidsrum. Han er kommet langt væk fra hverdagens ølrute på Amager og er nu ude på landet, hvor hverdagen fyldes op med massage, gruppemøder, terapi og gåture, mens misbruget holdes i en udstrakt arm. I en lille by i Nordjylland, hvor Blå Kors Rold Skov i de sidste 22 år har drevet et behandlingscenter for alkoholikere og stofmisbrugere, mødes Hus Forbi med Ib Maack en mandag i juli. Her har han boet den sidste måned og holdt sig fuldstændig ædru. På ankomstdagen har Ib Maack ringet to gange for at være sikker på, hvad tid Hus Forbi dukker op. Han kommer os i møde i ren nystrøget blå skjorte, pæne blå cowboybukser, har nyklippet hår og skæg og sorte maosko på. Og for første gang, siden Hus Forbi mødte Ib Maack for snart et halvt år siden, er det en ædru Ib Maack, der ser os i øjnene. Han er forholdsvis stille, går forsigtigt omkring med korslagte arme, spørger til køreturen fra København, holder døre og viser indenfor, hvor han introducerer os for forstanderen, som han har lavet en aftale med om, at vi kan spise en frokost sammen. Derefter vil han vise os rundt. Siden skal vi møde for at tale sammen i et af husets terapirum. Ny døgnrytme I frokoststuen er der linet mad op på en rullevogn til husets beboere kylling i karry med salat og ris. Vi sætter os over i et hjørne et stykke fra de andre beboere, der sidder ved større borde og spiser sammen næsten i stilhed. Ib henter vand i en karaffel. Han vil helst ikke begyndte samtalen om, hvordan det går, endnu. Det har han planer om, at vi skal vente med, til vi ender i terapirummet, hvor hans kalender ligger klar med optegnelser over, hvad han har foretaget sig dag for dag på behandlingscenteret. Så vi nøjes med at tale løst om hverdagen på afrusningscenteret. Bagefter får vi en rundvisning på centeret. Her er mestendels stille der er meget få beboere på gangene og i opholdsrummene. Ib støder ind i en fyr, der giver ham et venskabeligt klem på skulderen, og siger: Går det godt?. Jo, tak, svarer Ib og er videre. Vi ser terapirum, dagligstuer, fjernsynsrum, træningscenter, billardrum, en lille kiosk Bixen hvor man kan købe cigaretter, slik og produkter til personlig pleje. På en repos står et par computere, i en tilbygning er et stort værksted, hvor der bliver samlet lejetøj, og i et skur en masse cykler, som beboerne kan låne, hvis de får trang til en cykeltur i området. På beboergangen på førstesalen er Ibs 12 kvadratmeter store værelse med seng, skrivebord, skab og reol. Her er meget ryddeligt. På hylden står en flaske sodavand, på bordet er en potteplante samt en radio, som han har lånt af centeret. Her opholder han sig kun, når han sover. For han vil helst være i gang med enten terapi og møder eller være ude på nogle gå- og cykelture. I Rold Skov skal Ib selv gøre rent på sit værelse og vaske sit eget tøj. I København indleverede han sit tøj og fik det vasket på Sygeplejeklinikken på Sundholm eller Kofoed Skole. Men tingene har ændret sig også Ibs døgnrytme. I København gik han som regel i seng ved otte-ni-tiden om aftenen, for da havde da- 20 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 21

12 gens gang gennem byen fra klokken seks om morgenen samt ti stærke øl og et par joint slået ham omkuld. Men nu, hvor han er ædru, er han vågen til hen ved tolvtiden om aftenen og bruger sine aftener i tv-stuen eller i spisesalen med sit manuskript til den bog, han gerne vil skrive. - Det skal blive til en bog, der lige nu har arbejdstitlen Jeg en avissælger. Den skal handle om min tilværelse de sidste fem år og her er jo ro til at skrive, fortæller han. Overgangen I terapirummet sætter vi os ved et lille rundt bord, og under hele samtalen vipper Ib en slukket cigaret rundt mellem fingrene. I loftet hænger en uro med små firkantede sedler med tekst på Forandring er muligt. Jeg har selv en andel i forandring, står der på en af dem. På bordet står Ibs faste kaffekop, som han har sat et klistermærke på med teksten: Hus Forbi. Rus Forbi. Kig forbi. Ib Maack. - Jeg fik stjerner af min kontaktperson til en samtale i går, for da jeg i sin tid ankom, gik jeg fra det forbrug, jeg havde den ene time, til at kvitte det helt den anden time, og det har altså overrasket behandlerne, fortæller Ib. I toget til Arden drak Ib sin sidste øl, blev hentet på stationen og har siden været ædru. I den første tid måtte han benytte et par tricks for at holde stand. Der er blevet sparket til en del træstammer på hans gåture, og for en tid valgte han at gå en anden vej ind i det lokale supermarked for at undgå at se på pallerne med øl. - Men jeg har altså ikke haft lyst til at drikke jeg er jo en sej gut, siger Ib og kigger op med et skælmsk blik i øjnene. Starten var svær Men starten var svær, indrømmer han. Ib tager sin kalender frem og begynder at gennemgå hver dag, siden hans ankomst på Rold Skov. - Da jeg kom hertil, var jeg rimelig påvirket og havde en promille på tre, og i dagene efter var jeg syg og vandrede hvileløst rundt blandt andet om en sø og kan overhovedet ikke huske, hvad der gik gennem mit hoved. Jeg havde abstinenser og uro i kroppen, og det skulle bare overstås. Den første nat kom en plejer op til mig om natten. Jeg troede, jeg var ude at svømme, men det var mit eget sved. De gav mig noget risolid, som skulle tage abstinenserne, fortæller Ib og beskriver derefter detaljeret, hvad han har oplevet. Ib har været til undervisning, hvor der bliver fortalt om, hvorfor misbrugere havner, hvor de gør. Han har været i et værksted for at samle legetøj, til gruppemøde, i opgavehjørnet - og er blevet bedt om at lave et genogram, hvor han skal berette om sin familie og deres eventuelle misbrug. Han har været til beboermøder, er startet i en forandringsgruppe hvor han er blevet spurgt til, hvad der er det positive og negative ved druk. Han har fået massagebehandling, for at løsne op for sin skulderskade og afhjælpe de abstinenser, der opstår, når man lægger alkoholen på hylden. Han har været på udflugt til Hobro med beboerne, været i terapi, til afspænding og akupunktur, holdt Sankt Hans, hvor han har spist heksehyl lakrids med salt i og så har han været inde i den nærmeste by, Arden, og sælge aviser. - Jeg har revolutioneret nede i byen for det overraskede dem meget, at der stod en fra Hus Forbi og solgte aviser. Siden har jeg været i Aalborg og sælge foran Bilka. Og det er gået godt. For det er jo et vigtigt budskab, og så har jeg fået en hyggelig sludder med mange af kunderne, som sympatiserer med mit projekt, fortæller han. Refleksion Under samtalen med Blå Kors Rolf Skovs forstander, Frede Follmann, et par timer tidligere, fortalte han om erfaringerne med afrusningen. - Det afgørende er, at man får en ordentlig afrusning, hvor man hjælper med støttemedicinering. Efter den fase, kan man mærke, om folk vil arbejde med deres misbrug, og da er erkendelsen af at ville skabe en ændring afgørende, og derfor er det også vigtigt, at man er villig til at gå i terapi. Ib har kun været i gang med terapien i en uge, og han synes indtil videre, at de bliver ved med at stille ham de samme spørgsmål. Det irriterer ham. Da han har lavet sit genogram, har Ib fortalt, at hans forældre blev skilt, da han var en lille dreng, fordi hans far drak. Siden har han kun set ham to gange i livet, og hans far døde lige som hans mor, da Ib var omkring 21 år. Ibs ældste bror har også tidligere drukket kraftigt, da han var sømand, og selv anser Ib sit eget misbrug som noget, Om Blå Kors Rold Skov Blå Rold Skov er et botilbud, der har eksisteret i 22 år, hvor man hjælper mennesker med misbrug til at få en stabil hverdag og til at stoppe misbruget af alkohol og andre rusmidler. Desuden har de regulær alkoholbehandling. Samtaleterapi, sund mad, motion og familiesamtaler er vigtige elementer i tilbuddet. Centeret har omkring 30 indskrivninger om året. I huset er der plads til 28 mennesker, samt otte mennesker i unge hus for beboere mellem 15 og 23 år. Beboerne er i reglen i behandling på stedet i tre til seks måneder. Enkelte beboere bliver boende i flere år. Til centeret er knyttet ni netværksboliger, hvor nogle af beboerne har boet i 20 år. Derudover har de fire botræningslejligheder. For centeret er kerneydelsen omsorg og behandling. Alkoholbehandlingen gennemføres ud fra en systemisk relationsorienteret behandling, som betyder, at man inddrager de relationer, beboerne har, når muligheden er til stede. der bare er blevet en daglig vane med rysteture om morgenen og reperationsbajere, der har udviklet sig i løbet af dagen til de cirka ti halve liters årgangsøl samt et par joints. - Den ene terapeut har mange gange spurgt mig, om det ikke har været svært at miste min familie, og om det ikke er noget, jeg tænker over i dag. Men nej, det er over 30 år siden. Så jeg skænker det ikke en tanke i dag. Og jeg kan jo heller ikke sidde og græde snot over dét resten af livet. Vi har også talt om de parforhold, jeg har haft, der er gået i stykker. Men som jeg har forklaret dem, er jeg også afklaret med det, for jeg sammenligner det med en smadret vase, som man limer sammen, og det er altså begrænset, hvor mange gange, man kan lime en vase, siger Ib. Og så sidder han og tænker sig lidt om. - Men jeg har jo kun været i terapi i en uge, så det er jo også en spinkelt grundlag at udtale sig på, siger han. Det største savn Tre uger senere skal Ib på en orlov til København, og det glæder han sig til. For den daglige gang på Amager er det, der har været mest vanskelig for Ib at undvære. - Jeg talte jo med en masse mennesker hver dag. Her på Rold Skov sludrer jeg med nogle af de andre, der er blevet bekendte, men man bliver sgu ikke venner på 28 dage. Jeg har fundet nogen, jeg udveksler erfaringer med, men det er langtfra alle, for det handler jo om at finde nogen, man er på det samme psykiske plan med. Vi er her alle sammen af samme grund, men vi har vidt forskellig indgangsvinkler til at være her. Når Ib kommer til København, skal han blandt andet mødes med sin sagsbehandler, ud forbi Sygeplejeklinikken på Sundholm, hvor han kom næsten hver dag, og forbi Kofoeds Skole, og så regner han også med at tage forbi den store dagligstue, som han kalder Christiania, og han er egentlig ikke bekymret for, at han vil falde i, selvom adgangen til øl og joints er umådelig stor. - Jeg skal jo derud før eller siden, så det kan lige så godt være nu. Det er meget almindeligt, at man under et afrusningsophold er hjemme for at se, hvordan det går, og jeg ved da godt, at der er mange, der kommer plakatfulde tilbage, men det regner jeg ikke med bliver mig. En kort visit Københavnerturen skal blot være en kort visit på fire til fem dage. For Ib er faktisk glad for at være på afrusningscenteret, og han har endda fået forlænget sit ophold, der i første omgang er sat til tre måneder. Han har fået opbakning af forstanderen, som hjælper ham med forlængelsen. -Jeg kan jo godt lide stilheden her er fuglekvidder og intet andet. Men opholdet vil før eller siden få sin afslutning, og fremtiden er stadig et åbent land for Ib. -Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave, men jeg tror godt, at jeg kan klare et liv uden alkohol, hvor jeg nøjes med at drikke til højtider. Jeg skal ikke tilbage i den gamle gænge med ti af de hårde hver dag. Men jeg er sgu ikke bange for noget. Jeg tror jeg er færdig med alkoholen, når jeg er færdig her. Og således forlader Hus Forbi Blå Kors Rold Skov og Ib, der går med ud til bilen og vinker farvel. Og her står han tilbage i sine maosko på den store tomme parkeringsplads, hvorfra man kan høre en ko brøle i det fjerne. køerne har Ib faktisk været forbi på en af sine cykelture. Dermed har han fået indfriet sin ønske fra København om at komme over og se på en ko. Men det meste har handlet om ham selv og tacklingen af hans fortid og fremtid. 22 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 23

13 Jesus var vist ikke så vild med koncerter men han gik rundt på varmestuerne og var sammen med dem, andre ikke ville vide af. I Kirkens Korshær forsøger vi at gøre det samme, siger Jakob Hjørnholm fra varmestuen i Horsens af Malene Fenger-Grøndahl foto: Claus Sjödin - Mine damer og herrer, så er festen slut, lyder det på Kirkens Korshærs varmestue i Horsens. Det er mandag, og klokken er De femseks brugere, der har siddet og drukket kaffe og snakket de sidste par timer, samler deres poser og jakker sammen og går ud i den lune sensommerdag. Nogle råber på gensyn, andre går småsnakkende ud af døren. - Her er meget fredeligt; der er faktisk aldrig nogen, der slås. Det skulle egentlig ikke kunne lade sig gøre på en varmestue, siger Jakob Hjørnholm. Han byder på kaffe og hælder også op til sig selv, tænder en cigaret og svarer så uden særlig tøven på spørgsmålene. Om, hvad der gør Kirkens Korshær til noget særligt. Om, hvorfor han som præst arbejder blandt alkoholikere, stofmisbrugere og psykisk syge. Og om, hvad varmestuen tilbyder, som brugerne ikke kan få andre steder. At være, ikke at gøre Svaret på alle tre spørgsmål er på sin vis det samme: - De kan komme ind her, præcis som dem, de er, og gå ud herfra igen på samme måde. Vi vil ikke noget med dem, sådan som resten af samfundet vil. Vi laver ingen handleplaner og har ingen skemaer, de skal udfylde. Vi er et værested, ikke et gøre-sted, siger korshærspræsten. - Som præst har jeg det fremragende med at være her. Jeg holder meget af at arbejde sammen med de frivillige. Og det gør mig stolt af folkekirken, at der findes sådan noget som Kirkens Korshær. Mange kirker sætter jo 10, 20 eller 30 gange så mange penge af til koncerter som til socialt arbejde, og helt ærligt, var Jesus så vild med koncerter? Det tror jeg ikke. Han gik rundt til datidens varmestuer og var sammen med folk, sådan som de var. Vi prøver at gøre det samme. I Horsens har Kirkens Korshær et par genbrugsbutikker, et bogantikvariat, en stor møbelgenbrugsbutik og så den lille varmestue, som har åbent hver dag klokken , bortset fra fredag hvor den lukker en time tidligere. Resten af døgnet må brugerne klare sig selv. - De fleste af vores faste brugere har et sted at bo, så for dem er varmestuen især et helle, et sted, hvor de er fri for samfundets krav, fri for, at folk kigger vredt på dem, eller at vagten i Føtex følger efter dem, siger Jakob Hjørnholm. De mange frivillige er vigtige for Kirkens Korshær. Her er det frivillige hænder, der laver mad til brugerne i varmestuen i Horsens. I øjenhøjde At Kirkens Korshær ikke skal have projekter med brugerne en af grundene til, at arbejdet i organisationen passer ham så godt. Han var tidligere ansat i den offentlige misbrugsbehandling, men synes, at det er gået for vidt med krav om dokumentation, evaluering og lignende. - Hvorfor ikke bare gøre det, der virker at møde mennesker i øjenhøjde, også når de ligger ned, sådan som vores tidligere korshærschef, Bjarne Lenau Henriksen, plejede at sige? spørger han og tilføjer: - Det pudsige er, at Kirkens Korshær i begyndelsen arbejdede ud fra en ide om, at man kunne få folk til at holde op med at drikke, hvis bare man fik dem til at tro på Jesus. Dengang forsøgte korshæren at forandre folk. Siden har det offentlige overtaget den rolle, og nu forsøger Kirkens Korshær at være en modbevægelse til alle handleplanerne. Distribution af Hus Forbi Men selv om varmestuen er et værested, ikke et gøre-sted, er det vigtigt, at brugerne føler, at de giver noget igen, mener Jakob Hjørnholm. Derfor koster frokosten, som tilberedes hver dag af de frivillige, 20 kroner. Desuden tager Jakob Hjørnholm brugerne med, når han efter Skanderborg-festivalen tager af sted for at samle brugte soveposer, telte og så videre sammen, og han inddrager brugerrådet i arbejdet med at arrangere petanque- og fodboldturneringer. For et års tid siden foreslog han brugerne at sælge Hus Forbi, og nu har adskillige af varmestuens stamkunder fået sælgerkort. Der ligger dog ingen handleplan bag Hus Forbisalget, understreger Jakob Hjørnholm: - Nogle sælger blade nok til at få råd til ti guldbajere; andre vil spare op til at købe en større ting og giver pengene til mig, så jeg kan låse dem, indtil de har penge nok. Men jeg blander mig ikke i, hvad de sparer op til. 100 års hjælp til de udstødte Kirkens Korshær har jubilæum Jakob Hjørnholm havde en gammel drøm om at få en Christiania-cykel, så han kunne blive cyklende gadepræst. Den drøm er gået i opfyldelse. Så nu vil han cykle ud med ladvognen fyldt med termokaffe, kanyler, førstehjælpskasse og Hus Forbi. Den 12. oktober 2012 har en af de organisationer, der gennem årene har arbejdet for de hjemløse i Danmark, 100-års jubilæum. Det var på den dag i 1912, at Østerbropræsten H.P. Mollerup havde indkaldt til det stiftende møde i Frihavnskirken, og Kirkens Korshær blev dannet. Mollerup var inspireret af at arbejde blandt samfundets fattigste og af den engelske organisation Church Army, som han havde stiftet bekendtskab med som sømandspræst i byen Hull. Udgangspunktet for arbejdet er i dag som dengang udsatte mennesker og frivilligt engagement. Kirkens Korshær har i de 100 år, der er gået, udviklet sig til at være en væsentlig del af det danske samfund og af det folkekirkelige arbejde i hvert fald når man set tingende fra samfundets bund. Organisationen har ugentlige brugere, beboere, gæster, eller hvad de nu hedder, alt efter om de kommer i et af de herberger for hjemløse, som Kirkens Korshær driver eller i en af de mange varmestuer. Der er i dag 400 ansatte og frivillige medarbejdere. Dertil kommer et stort men ukendt antal kunder i de genbrugsbutikker, der skaffer en meget stor del af pengene til det sociale arbejde. Kilde: Finn Slumstrup: Dér, hvor ingen andre er En fortælling om Kirkens Korshær. Unitas Forlag Foto: Kirkens Korshær 24 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 25

14 Vi vil ikke have penge fra kommuner eller ministerier, hvis der følger krav med om, at vi skal måle og veje vores brugere, siger korshærschef Helle Christiansen. af Malene Fenger-Grøndahl foto: Lars Ertner Der er stadig mindst lige så meget brug for varmestuer, julehjælp og sommerlejre, som dengang de første korshærsfolk gik rundt og advarede om, at dommedag var nær. - Men meget er forandret på 100 år, og nu taler Kirkens Korshær ikke om dommedag, men om diakoni, altså kirkeligt socialt arbejde, fortæller chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen. Hun møder af og til på den holdning, at der er jo ikke mennesker i Danmark, der sulter ligesom i Afrika. - Det er rigtigt, at fattigdom er relativ. Men jo, der er faktisk mennesker i Danmark, der sulter, siger hun. Det er ikke svært at forklare, hvorfor det stadig 100 år efter organisationens fødsel er nødvendigt at støtte og hjælpe mennesker i nød. De kan være misbrugere, psykisk syge og hjemløse, der har brug for et bad, et måltid mad, et sted at sove eller et menneske at tale med. Det kan de få på Kirkens Korshærs varmestuer over hele landet. Her bliver de mødt af ansatte og frivillige, der ikke nødvendigvis er bekendende kristne, men som kan skrive under på organisationens kristne grundlag. Hvor ingen andre er Ifølge Helle Christiansen betyder det især, at Kirkens Korshær insisterer på at være der, hvor ingen andre er. - Der, hvor livet kradser og gør ondt. Vores udgangspunkt er, at uanset hvordan vi indretter samfundet, kan vi ikke undgå at gøre skade på hinanden som mennesker. Det sker, når vi sætter os selv foran eller over vores medmennesker; du kan også kalde det synd, siger hun. - Men heldigvis rummer vi også alle som gudskabte mennesker fantasien og evnen til at finde nye måder at hjælpe og støtte hinanden på. Derfor møder vi alle som mennesker, ikke som et projekt, vi skal have til at lykkes, siger hun. Det kristne grundlag betyder altså ikke, at Jo, der er faktisk mennesker i Danmark, der sulter Korshærschef Helle Christiansen har ikke svært ved at forklare, at arbejdet stadig er nødvendigt organisationens frivillige og ansatte prædiker eller missionerer for brugerne, understreger Helle Christiansen: - De første korshærsfolk var mænd og kvinder, gik rundt på gader og stræder og ind på beverdingerne og talte med folk og tilbød dem hjælp. De troede, at dommedag var nær, og ønskede at give alle en chance for at komme på ret køl, inden det var for sent, siger hun. Virkeligheden - Den virkelighed, de mødte, fik dem til at ændre metoder. Det var ganske enkelt utroværdigt at stå og tale om Guds kærlighed, mens folks maver knurrede, og deres børn skreg. Så korshærsfolkene begyndte at afhjælpe den nød, de mødte, og det er stadig det, vi forsøger, siger Helle Christiansen. - Hun er uddannet teolog og har arbejdet som sognepræst og undervist kommende præster, før hun i 2006 blev ansat som udviklingschef i Kirkens Korshær. I januar 2010 overtog hun posten som korshærschef, og som en del af den stilling er hun tilknyttet Hellig Kors Kirke på Nørrebro, hvor hun holder en række gudstjenester hvert år. Men ingen bliver mødt med bibelcitater eller salmesang, når de træder ind på hendes kontor i organisationens hovedkontor på Nikolaj Plads i København, eller når de ringer til den anonyme telefontjeneste Sct. Nikolaj-tjenesten, der har haft åben telefon hver eneste aften og nat siden Vores tilbud er åbne for alle, uanset om man er kristen, ikke tror eller for eksempel er muslim, siger korshærschefen. Nye udfordringer Hun tilføjer, at især fattigdomsmigranter er en af de nyere udfordringer, Kirkens Korshær må forholde sig til. En anden er de mange børnefamilier, som er så fattige, at de ikke har råd til tøj til børnene, til at holde sommerferie eller købe julegaver. - Mange tror, at den form for fattigdom ikke findes i Danmark mere. Det gør den. Den er blot mere skjult end tidligere, fordi de fleste, som ikke lever op til idealet om at være en succes, der kan forbruge og forbruge, forsøger at skjule sig. Samtidig er der en del byer, hvor myndighederne har forsøgt at fjerne de hjemløse fra bymidten, fordi de synes, at der skal være så rent og pænt. Helle Christiansen tilføjer, at Kirkens Korshær ser det som sin opgave at tale de skæve eksistensers sag i et samfund, hvor vi i alt for høj grad ser os selv og hinanden som projekter, der skal lykkes. Det menneskesyn nægter korshæren at arbejde ud fra. - Vi vil ikke have penge fra kommuner eller ministerier, hvis der følger krav med om, at vi skal måle og veje vores brugere. Det er en absurd måde at møde et andet menneske på, hvis man mentalt eller i skrivebordsskuffen har et skema, hvor man krydser af, at nu har Peter været i bad tre gange mere, siger Helle Christiansen. Arbejde med mennesker i nød Heller ikke femårsplaner finder man hos Korshæren. I stedet forsøger organisationen at ændre sig, i takt med at der opstår nye behov og nye typer af brugere. I 1970 erne var vi blandt de første, som lavede tilbud til stofmisbrugerne. Vores medarbejdere gik ned ved Storkespringvandet lige hernede om hjørnet og tilbød dem et lokale. Siden er der kommet fattigdomsmigranter fra Østeuropa til, og dem tror jeg, at der vil komme flere af. Og jeg tror også, at vi kommer til at mærke, at pensionsmarkedet har ændret sig, så mange folkepensionister får brug for hjælp, siger Helle Christiansen. Det ville være fint, hvis vi kunne sige, at når vores opgave er løst, kan vi give overskuddet til Hus Forbi. Men sådan tror jeg aldrig, at det kommer til at gå. Til gengæld er vi glade for, at vi er flere, som arbejder med mennesker i nød på hver vores måde. Svensk krimi nu med hjemløs detektiv Forfatterne bag tv-serien Beck finder hovedperson hos hjemløseavis i Stockholm af Poul Struve Nielsen foto: Lars Ertner En hjemløs detektiv, som opklarer mordsager? Hvad de svenskere dog ikke kan finde på! Med portrættet af Lisbeth Salander introducerede den svenske krimiforfatter Stieg Larsson en dysfunktionel heltinde, som var vokset op på institutioner og bogstavelig talt umyndiggjort. Larssons serie med Salander blev en verdenssucces. Nu tager forfatterparret Cilla og Rolf Börjlind over og lægger godt ud med en spændende krimi, hvor helten er en hjemløs opdager ved navn Tom Stilton. Ham skal vi nok komme til at høre mere om. Hus Forbi møder de to forfattere hos forlaget Rosinante tæt på Kultorvet, som har ikke så lidt til fælles med nogle af de steder i Stockholm, som de beskriver i Springflod. Her har hjemløse holdt til i årevis, og der er solgt mange eksemplarer af Hus Forbi til forbipasserende. Forfatterparret har skrevet manuskripter til tv-serier med opdagere som Martin Beck og Wallander. Det giver dem et forspring, når de nu debuterer som forfattere til en kriminalroman med bogen Springflod. Men de ved også, at med den strøm af svenske krimier, der er væltet ud på markedet i de senere år, så skal der noget til, før nyudgivelser ikke drukner i strømmen. En almindelig politimand, som opdager forbrydelser, er ikke nok. Sælger af Hus Forbi Så med Tom Stilton er det en hjemløs opdager og sælger af Hus Forbis svenske søsteravis, Situation Sthlm, der indtager rollen som helt i romanen. - Jeg har selv skrevet for Situation Sthlm, så jeg kendte chefredaktøren, Ulf Stolt. Ham tog vi kontakt til, da vi skulle begynde at skrive. Jeg fortalte, at vi havde brug for en hjemløs, som var tidligere politimand. Vi fandt frem til, at han ikke skulle have et drukproblem, og at han måtte være faldet ned gennem mange sociale lag, før han kunne ende i den situation, at han var Situation Sthlm-sælger, Efter at have skrevet tv-krimier i 20 år debuterer forfatterne Cilla og Rolf Börjlind nu med romanen Springflod. Hovedpersonen er en hjemløs detektiv. fortæller Rolf Börjlind. Forfatterne erkender, at man godt kan diskutere troværdigheden ved, at en hjemløs træder i karakter i rollen som opdager. Også selvom han er tidligere politimand. - I romanen har vi ikke afsløret, hvad der udløste dette trauma hos Tom Stilton. Men han kommer ud for et psykisk kollaps, og selve årsagen kommer i næste bog. Men det gør, at han slipper taget. Han beslutter, at han ikke vil have mere med mennesker at gøre. På grund af psykosen sank han helt ned og kappede alle tråde. Han har været længere nede, end han er i romanen. Når han overhovedet kan være Situation Sthlm-sælger og være del af det netværk, er det, fordi han er på vej tilbage, siger Rolf Börjlind. Mennesker i en ekstrem situation Parret har i skriveprocessen haft det svært med at gestalte mennesker, som befinder sig i den ekstreme situation. - Men vi har taget os den litterære frihed. Det er ikke dokumentarisme, vi laver, siger Cilla Börjlind. Rolf Börjlind synes, at han som kunstner og samfundskritiker har haft let ved at identificere sig med ikke at tilhøre det etablerede samfund. - Det sværeste har været at gøre personen troværdig. Man kommer let til at blive sentimental og romantisere, når man skriver om udsatte mennesker. Men for os er det vigtigt, at vi ikke blot beskriver det miljø for underholdningens skyld, men at vores miljøskildring også har en betydning ud over at underholde, siger han. - Vi har villet beskrive personernes vilkår på en ligeværdig og vedkommende måde. Hjemløse er jo lige så forskellige som alle andre mennesker. Vi har prøvet at ramme, at de taler til hinanden som alle andre, sådan som vi har erfaret, at de gør, fortæller Cilla Börjlind. Dette er ikke en anmeldelse, men alligevel. Ud fra et kendskab til hjemløse-miljøet i Danmark må jeg sige, at det svenske forfatterpar rammer plet med miljøbeskrivelserne i Springflod. Tilmed er den spændende fortalt og med et plot, der udvikler sig overrumplende, så hårene rejser sig på armene under læsningen. 26 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 27

15 læserdebat Omsætning er ikke lig overskud I Hus Forbi i juli er der et indlæg om Møltrup Optagelseshjem, der tager sig af tidligere misbrugere. Det ser alt sammen meget lovende ud, men jeg vil gerne spørge forstanderen Ebbe Larsen: Hvorfor får beboerne ikke en ordentlig løn for deres arbejde? Ville det ikke være mere motiverende for at komme tilbage til en normal tilværelse? Virksomheden har en årlig omsætning på 20 millioner kroner, og så forsættes der med ordene: - Men formålet er ikke at tjene penge; det er at have noget meningsfuldt arbejde til beboerne, som alle betaler for deres ophold. Prisen for kost og logi er kroner om måneden. Beboerne betaler for opholdet af deres pension, kontanthjælp eller dagpenge. De må ikke modtage løn for deres arbejde, men de får lidt ekstra lommepenge, som kan være en hjælp til en pose kaffe eller lidt tobak. For mig at se virker det som udnyttelse i stil med forrige århundredes fattighuse, hvor alumnerne fik kost og logi og udførte gratis arbejde for sognet. Det lader jo til at være en særdeles indbringende forretning, så hvad er begrundelsen? Hvis formålet ikke er at tjene penge, som Ebbe Larsen så smukt skriver, så forstår jeg ikke, hvorfor der ikke kan falde noget mere af til dem, der passer 70 malkekøer, frilandsgrise, savværk og produktion til industrivirksomheder? Jeg venter spændt på svaret. Med venlig hilsen Ulla Erup, Qaqortoq, Grønland Fordommens bagside Hus Forbi har forelagt indlægget for forstander på Møltrup, Ebbe Larsen. Han svarer: 20 millioner kroner i omsætning er ikke ensbetydende med et tilsvarende overskud, men kan fortælle noget om aktivitetsniveauet, og det var mit anliggende med de svar, jeg gav Hus Forbi til artiklen om Jan. Når der siges arbejde og arbejdspladser, dækker det over det begreb, der i serviceloven hedder 'særligt tilrettelagt beskæftigelse'. Det er på Møltrup meget vidtspændende fra undervisning, madlavning, rengøring, pasning af dyr eller værkstedsaktiviteter. Beboerne betragter og betegner ikke aktiviteterne som undervisning eller særligt tilrettelagt beskæftigelse for klienter, men som et kollegafællesskab med de 30 ansatte, og derfor kaldes aktiviteterne arbejde på Møltrup. I kommunalt regi må der ikke udbetales dusør til den aktiverede, men via en særregel for 110 boformer er der lovhjemmel til at udbetale en arbejdsdusør på cirka 13 kroner per time, man deltager i aktiveringen. De værdier, der i fællesskab skabes, går til beboerne via de forskellige serviceydelser, for eksempel kontaktperson, sygepleje, økonomistyring med videre, altså prisen for at holde Møltrup kørende. Der er ikke nogen investorer, der tjener penge på Møltrup. Ebbe Larsen, forstander, Møltrup De værdier, der i fællesskab skabes, går til beboerne via de forskellige serviceydelser, skriver forstander Ebbe Larsen, Møltrup. Der kom en dag, hvor jeg, der sætter en ære i at rydde op i egne fordomme, måtte se i øjnene, at jeg havde udviklet en stærk afstandstagen over for hjemløse! Mine cirkler blev forstyrret af den 'uorden' i gadebilledet, som jeg syntes, disse grupper af medmennesker repræsenterede. Jeg styrede i en stor bue uden om Hus Forbi sælgeren, kørte altid meget hurtigt på cyklen, når jeg passerede området under en stor bro, hvor mange samledes om vinteren for at holde lidt mere på varmen. Det blev et problem, fordi denne mærkelige fordom gjorde mig angst og utryg. Samtidig med, at jeg overhovedet ikke brød mig om mig selv i denne fordømmende udgave. Jeg besluttede mig for at få kigget nærmere på mig selv ved hjælp af to med-pædagoger, hvis analytiske evner jeg har stor respekt for. Det, som jeg gerne vil dele, er den erkendelse, som dukkede op bag ved en masse rodede følelser: Jeg var ganske enkelt rædselsslagen for at havne i samme situation! Med god grund. For jeg havde seriøse problemer med min identitet som et aktivt samfundsmedlem, veluddannet, kompetent arbejdskraft, velfungerende borger med penge på lommen. Inden for en otte års periode var jeg gennem tre alvorlige stress perioder, en smertefuld skilsmisse, en gryende erkendelse af, at mit fag forandrede sig så meget, at jeg ikke længere følte mig hjemme. Da jeg blev sygemeldt for tredje gang, var jeg så smadret fysisk og psykisk, at der ikke var andet at gøre end at krybe sammen i sofaen og vente på, at det gik over. Min fremtid var uhyggeligt uvis; kunne jeg blive rask igen? Hvis ja, hvad skulle jeg så stille op med mig selv, når jeg ikke længere kunne bruge mit eksamensbevis?. Det hele blev sat på spidsen, da jeg efter et år på sygedagpenge blev sendt videre til kontanthjælps systemet, hvor man virkelig kommer på økonomisk eksistensminimum. I min forestilling var jeg nu så langt nede 'på bunden' som jeg kunne komme. Det var seriøst frygtindgydende. Men sagen var jo, at der stadig var frit fald tilbage på min tur nedad. Og det var her, at jeg fandt mit ubehag over at være konfronteret med medborgere, der havde det meget sværere end jeg selv! Det gjorde meget ondt at indse, hvor ukærlig jeg var blevet overfor andre på grund af min egen angst. Men det var en lettelse at se i øjnene, for mine fordomme forduftede, og jeg kan igen købe Hus Forbi fra de venlige, høflige sælgere, jeg møder på min vej. Mit budskab med at fortælle dette er, at min næstekærlighed blev sat på alvorlig prøve, da jeg selv oplevede, at tilværelsen skred under fødderne. Jeg håber, at det måske vil være en trøst for bare ét menneske at vide, at det var mig selv, jeg frygtede, når jeg vendte blikket væk og løb min vej! Venlig hilsen Hanne Fog Kære Hanne Tak for dit hudløst oprigtige brev til Hus Forbi. Vi er glade for, at du atter er med i vores fællesskab som køber af bladet. Poul Struve Nielsen, redaktør Solen skinnede fra en skyfri himmel. Peter Phillipsen fra Kim Larsen Jam har ofte spillet til Hjemløsedagen i København. I Jægergårdsgade fandt han et lignende publikum i Aarhus. Sekretariatsleder Rasmus fra Hus Forbi sammen med Michael fra Værestedet, som har været noget af en primus motor i arbejdet med at få etableret hjemløseavisen i den jyske hovedstad. Thera Hoeymanns spillede følsom jazz. Stor åbningsfest i Aarhus Hus Forbi fejrede ny Jyllands-afdeling Der var liv og glade dage, da Hus Forbi holdt åbningsreception, i anledning af, at den danske hjemløseavis nu også har en Hus Forbi-afdeling i Aarhus. Den nye afdeling har til huse hos Værestedet i Jægergårdsgade, som længe har været distributører af avisen, og det var derfor også i Værestedets gårdhave, festlighederne fandt sted den 6. september. Solen skinnede fra en skyfri himmel det meste af dagen, og luften var fyldt med en duft af grillpølser og helstegt pattegris, mens det lokale Værestedsbandet fra Jægergårdsgade, Peter Phillipsen fra Kim Larsen Jam, jazzmusikeren Thera Hoeymanns, KGB (Kirkens Korshærs Genbrugsband) fra Silkeborg og det aarhusianske band Kaffa spillede op til dans. Rådmanden for sociale forhold i Aarhus Kommune, Hans Halvorsen (S), og formanden for socialudvalget, Claus Thomasbjerg (SF), bød Hus Forbi velkommen til Aarhus. De understregede begge det positive i, at Hus Forbi både skaber nye muligheder for de hjemløse og socialt udstødte i Aarhus og er med til at sætte øget fokus på hjemløses og socialt udstødtes vilkår. Der var flere hundrede gæster og der kom Hus Forbi-sælgere fra flere andre steder i landet. 28 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 29

16 Hus Forbi er medlem af den internationale sammenslutning af hjemløseaviser, INSP. Borgmester støtter røveri og får heltestatus Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om 2x2 boggaver - fra vores helt egen verden. off line Juan Manuel Sanchez Gordillo, der er borgmester i den andalusiske by Marinaleda, bakker op om røverier af supermarkeder. Tyvekosterne gik til de spanske familier, som er hårdest ramt af den økonomiske krise. - Der er mennesker, som ikke har nok at spise i det 21. århundrede, og det er en skandale, siger Sanchez Gordillo. Han var derfor mødt frem for at støtte en aktion, hvor fagforeningsfolk stablede mad i indkøbsvogne og gik ud af supermarkedet uden at betale. Syv aktivister blev anholdt i forbindelse med 'supermarked-kuppet', mens Sanchez Gordillos slap fri på grund af hans politiske immunitet som medlem af Andalusiens regionale parlament. Den store mediedækning har til gengæld gjort ham til en national berømthed, og mange takker ham for hans modstand mod den konservative regering. Sanchez Gordillo ønsker at benytte opmærksomheden til at sætte fokus på det menneskelige ansigt af Spaniens skrantende økonomi, hvor fattigdommen er steget med 15 procent siden 2007, og hver fjerde arbejder er uden job. Alle er dog ikke lige begejstrede for den venstreorienterede politikers fremtræden. - Du kan ikke både være Robin Hood og Sheriff af Nottingham, lyder det fra Alfonso Alonso, der er talsmand, i det regerende konservative parti, Partido Popular. Hjemløsedag i Aalborg Aalborg har nu også fået sin hjemløsedag. Den 1. september blev Gammel Torv i den centrale del af byen forvandlet til en tumleplads for byens gæve eksistenser. Der var musik med Jan Larsen, Klondyke og Baggårdsbandet fra Odense, der var eftertanker ved korshærspræst Lena Bentsen, og der var masser af travle Hus Forbi-sælgere i aktion. Der var Hus Forbi-sælgere og repræsentanter fra Dunkelfolket i aktion, da Aalborg holdt hjemløsedag den 1. september. Hjerterum, SAND, Tandbussen, Udsatterådet i Aalborg, Café VæXt, Kirkens Korshær, Frelsens Hær, Kofoeds Skole, Den Sociale Skadestue, Café Parasollen Bo- og Gadeteamet og flere andre gjorde det til en rigtig god dag for omkring mennesker, som kom forbi. X-ord er kreeret af Anne Jensen. Søren Franck har lavet DUSADUKU Vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. oktober. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Vinderne får direkte besked. 30 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 31

17 3spørgsmål Hvad fik du at spise i går? - Pasta og kødsovs til 20 kroner på herberget. I Odense laver jeg selv varm mad i min lejr, hvor jeg har et campingsæt. Om morgenen laver jeg madpakke til mig og min hund, inden vi går ud og sælger aviser. Hvad betyder mest for dig lige nu? - Min hund, Amilla, som jeg har haft i tre måneder. Jeg fik den på prøve af et par, der skulle have ny lejlighed og ikke måtte have den med. Efter to dage vidste jeg, at vi passede sammen. Jeg er virkelig glad for hende, og jeg tror, det er gengældt. Det er dejligt at have én, man har ansvar for. Har du fremtidsplaner? - På sigt vil jeg gerne lave frivilligt arbejde, for jeg vil gerne hjælpe mennesker, der som mig har været igennem alt muligt lort, og gøre mit for, at de får det bedre. sælger nr Jørgen S. Petersen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner - Hvis det ikke havde været for gadearbejderen Jeanette, ved jeg, at jeg var røget på heroin igen, så jeg forguder hende, fortæller Jørgen S. Petersen. Han bor lige nu i en hjemløse-vogn for sig selv i Odense, hvor han 14 dage tidligere er begyndt at sælge aviser. Men han er i disse dage i København for at få styr på sin metadonbehandling. 51-årige Jørgen S. Petersen har i mange år arbejdet som erhvervsfisker i Hirtshals og kom til København for fem år siden for at få hyre på et skib i Nordhavnen. Her arbejdede han i en periode og boede i en containervogn på havnen. Da han var omkring 20 år, røg han ud i et heroin- og kokainmisbrug. Men han kom på metadon, da han var 30 år, og sidste år besluttede han sig for at blive trappet ud af metadonen. I alle årene har han været i stand til at passe sit arbejde, trods sit misbrug, og han følte på daværende tidspunkt, at han var klar til at være helt clean. Men da han tre måneder efter mistede sit arbejde og sin bolig, røg han tilbage på metadonen. Denne gang måtte han bare købe den på gaden i København. - Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og derfor besluttede jeg at tage til Odense, som jeg kendte lidt til, fordi jeg mange år tidligere havde besøgt byen for at købe stoffer. Jeg ville bare gerne væk fra København. Da Jørgen S. Petersen havde gået omkring i Odense i tre dage og sovet på en bænk i Kongens Have, dukkede en gadearbejder, Jeanette, op en kvinde, der på egen hånd hjælper de hjemløse i Odense. - Jeg mødte hende en sen aften, hvor jeg kom gående med mine få ting. Hun kunne med det samme se, at jeg behøvede hjælp, og skaffede mig en hjemløse-vogn til mine ting, et telt, jeg kunne sove i, og fandt et stille sted i nærheden af stationen, hvor jeg kunne være for mig selv. Samtidig hjalp hun mig i gang med at sælge Hus Forbi. Jørgen S. Petersen nåede at sælge aviser rundt omkring i Odense i 14 dage og fandt ud af, at det passede godt til ham lige nu. For efter mange års misbrug føler han sig for nedslidt til at vende tilbage til erhvervsfiskeriet. - I starten var det grænseoverskridende at sælge aviser. Jeg følte, at jeg gik tiggergang, men efter et par dage fandt jeg ud af, at det var ret hyggeligt at tale med kunderne, og at min hund, Amilla, var god til at skabe kontakt med en masse mennesker nogle dage tjener hun faktisk flere penge end mig. Jeanette blev også involveret i Jørgens forbrug af metadon og rådede ham til at tage kontakt til sin læge igen, så han kunne få lægeordineret sin medicin frem for at købe den illegalt på gaden. Jørgens læge var i København, hvor hans adresse stadig er, og det er forklaringen på, at Jørgen nødtvungent vendte tilbage til hovedstaden. Her fik han hurtigt kontakt til en anden Hus Forbi-sælger, Jokke, som blandt andet hjalp ham ud på herberget i Hillerødgade, hvor han har sovet på natvarmestuen, mens han har været i København. - Jeg er blevet taget godt imod af Jokke, på herberget i Hillerødgade og af alkoholikerne og bumserne. De har alle sammen hjulpet mig. Men om fem dage er jeg færdig med min optrapningen af metadon og tager tilbage til Odense. Jeg kalder lejren, hvor min sovevogn står, for mit hjem og glæder mig enormt meget til at komme tilbage. Men på sigt håber jeg på, at jeg kan få en pension og en lejlighed, så jeg kan få ro på og være økonomisk sikret. Glipper det hele, må jeg leve af mit avissalg så kommer det bare til at tage lang tid, før jeg får sparet op til et indskud til en lejlighed. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har sælgere spredt ud over hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet. 32 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang