Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Transkript

1 Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten, og så stofmisbrugere om aftenen. Øh, så den [gentagelse af ord stammen] store tid for Mariatjenesten, hvor at der virkelig var kamp med både naboer og lokalområdet, fordi at der var så mange stofmisbrugere her, den er fra min forgængeres tid. Så det er ikke, altså jeg har ikke stået i den der hvor vi skal have dem væk fra pladsen, eller vi virkelig skal have gjort et eller andet for at de får nogle bedre forhold. Men når det så er sagt, så kan man jo, altså er vi jo en del af området.. [pause] og, øh.. det virker helt oplagt at der skal gøres et eller andet sådan at folk de har mulighed for at få, øh, [kort pause], ordentlig.. lidt bedre forhold i hvert fald. Altså, at der kommer nogle hygiejneforhold, som, øh,.. som er til at leve med. Øh,.. Og at der, øh.. Altså nu er sundhedsrummet åbnet ovre i Café Dugnad, og det, jeg ved ikke om i har snakket med dem, men altså.. I: Nej, ikke endnu. B:.. [fortsat] De gør jo en kæmpe indsats for sådan at, øh,.. at, øh,.. [kort pause] skadesreducere, som det hedder, øh.. Men altså, tage ting i opløbet hvis det er at der er betændelse i en blodåre eller bylder, eller hvad der nu kan være af skidt og møg som man kan få ind i blodet. Øhm, [pause] at de, øh, får bekæmpet sådan nogle infektioner, [pause] inden det går helt galt. I: Okay, hvor længe er det at du har arbejdet her? M: 2 år I: 2 år?

2 M: Ja I: Hvor øh, hvor arbejdede du før? B: Jeg var studerende. I: Nå du øh, så det er det første [afbrudt] B: Så det er min første stilling. I: Nå okay. B: Ja det er jo, hold da op man er jo.. [utydeligt] I: [griner] Bor du her på Vesterbro eller? B: Ja I: Okay, og det har du gjort i lang tid? B: Øh, nej jeg kom fra Århus. [pause] Så jeg flyttede hertil i forbindelse med arbejdet. I: Ja B: Ja I: Var det fordi du fik job her, eller fordi du gerne ville arbejde her i området? B: Fordi jeg fik job her, [pause] og fordi jeg gerne ville arbejde her. [pause] Ja.. Jeg søgte den selv, og har arbejdet i Kirkens Korshær i Århus mens jeg har læst. [pause] Så det var sådan.. Det var drømmen at få et Korshærs præsteembede.

3 I: Okay.. Ja.. Godt. Øhm. Så vil jeg gerne høre sådan lidt hvor meget kontakt Mariakirken har med de lokale stof [pause] stofmisbrugere her i området, altså hvor meget kontakt i har, og hvad det er, hvad det er for nogle tilbud i tilbyder dem? B: Ja [pause] Øhm, altså vi har åbent fra klokken 12 til klokken 16 hver dag, og så har vi åbent igen om aftenen fra klokken halv 8 til 11. Øhm, og øh.. Og der kan folk komme ind og købe en kop kaffe for to kr., og være her. Og vi har egentlig ikke sådan tilbud udover at øh, at vi tilbyder os selv sådan som samtalepartnere og øh.. prøver så vidt muligt at behandle folk med respekt. [pause] Øhm.. Jeg har det er sådan at Mariatjenesten bygger på en historie hvor man har fundet ud af at det som der virkelig er brug for på Vesterbro det er bare.. at give folk.. lov til at være som de er. [pause] Øh, fordi at der er rigtig mange steder hvor man kan [kort pause] blive presset ud i behandling og komme videre og hvor der er [pause] øh, og hvor der er folk der nok skal sørge for at man kommer ind og bliver en del af systemet, og øh, og hvis man vil ud af det, at man nok skal få hjælp til det. [pause] Men øh.. der er mange der har, der har, været i det her liv rigtig rigtig længe og som er endt her, og som et eller andet sted, bevidst eller ubevidst har valgt at gå til grunde. [pause] Altså og.. Og øh.. Leve, eller og dø her. Og så har kirken sådan en ramme hvor vi kan tilbyde lidt, lidt værdighed, øhm, på det sidste stadie. I: Ja B:.. Øhm, og hvor vi ikke sådan ønsker at.. Altså vi kunne selvfølgelig alle sammen drømme om at de kom ud af det og sådan noget ik, men vi har ik, altså vi skal ligge vores forventninger til side [pause] øhm, og hjælpe folk der hvor de er. I: Mm.. Godt. Og hvem er sådan den typiske bruger af kirken? B: Lige nu, der er det rigtig mange [pause] af rumænerne der kommer, [pause] øh, for at søge arbejde i Danmark. Øhm, og dem håber vi ikke havner i noget misbrug men, øh, vi kan se at der er flere og flere der begynder og drikke eller, måske kommer ud i noget kriminelt. I: Ja.. Hvad er det så at de bruger jer til?

4 B: Det er os, altså for dem er det rigtig rigtig vigtigt. Jeg sad lige og snakkede med en i går som siger at, at her føler han at, øh, at han kan være sig selv, fordi ude på gaden så bliver han bare en anden, fordi folk ser på ham som en der, øh, [pause] en der vil [pause] stjæle eller et eller andet altså, man bliver bare den folk ser, øh, eller, øh, [pause] ja, altså hvis folk forventer at man vil dem noget ondt, så bliver man også øh, derefter. Men hvis folk møder en med tillid så øh, så bliver man lige pludselig et helt andet godt menneske og det [gentagelse af ord stammen] lyder sådan lidt naivt og lidt idealistisk men, men det er virkelig vores erfaring at folk her, som, øh.. som ude altså bliver jagtet af politiet og jeg ved ikke hvad altså, herinde der møder vi dem bare som mennesker, og de er ekstremt høflige og, og skønne at være sammen med. Øhm, og fortæller om nogle helt andre sider af deres liv end det de ellers sådan.. bliver stemplet på i.. i den daglige omgang med andre. I: Er det det sam- oplever du det samme med, øh, med for eksempel stofmisbrugere nu når du, nu snakker du om det er østeuropæere, men oplever du den samme måde at [pause] stofmisbrugerne når de er her også føler den der tryghed sådan fra.. fra [utydeligt] B: Ja. [pause] Altså øh.. Det er meget forskelligt. Fordi jeg tror at, øh, at stofmisbrugerne lever et super stresset liv, og derfor så er det faktisk, altså der kommer en hel del stofmisbrugere men de kommer også meget hurtigt ind, og skal lige have en kop kaffe og.. så skal de ud igen fordi at de skal tjene.. øh, penge til deres næste fix.. og lige nu så er det kokain der er mest af på markedet.. og som er mest populært åbenbart.. og øh, det varer ikke særligt længe så man skal ret hurtigt have et nyt fix for at.. at øh, man kan bevare en eller anden form for rus. I: Så det er en stresset hverdag eller hvordan de lever synes du? B: Ja.. ja, ekstremt stresset. Øh, og det er øh, og så også at, at kokain det er sådan et stof der gør dem, øhm, hvor man er oppe og køre. Altså heroin der var det, der var en periode hvor det var rigtig meget heroin, øh.. hvor folk sad sådan herinde og koksede og så havde de, de her seks timer så længe den rus den varede, hvor de kunne sidde i sådan.. øh.. okay stille helle forhold, hvor de kunne nyde deres rus. Og det er anderledes med kokain altså det er.. der skal ske noget. Så, så jeg tror det er mest så hvis folk ikke har penge og de kommer herind og øh, sådan

5 prøver at trække den lidt, at så får de en kop kaffe og snakker og øh, er lidt paranoide eller hvad de nu kan være, men, men, øh, der er sådan en.. [pause] altså jeg har indtryk af der er sådan generelt er en forestilling om at Mariatjenesten, der kan man komme ind når man har det skidt, og sidde her. Øhm, og der er åbnet flere forskellige steder hvor der er rigtigt, rigtig godt for stofmisbrugerne. Og Café Dugnad, øh, og Sundhedsrummet derovre der har de jo nærmest lavet et hellested hvor at de kan være og fixe ude i gården også afskærmet for naboerne og så noget, men der er de også presset af pushere og, øh, det er sådan de stærke der sætter dagsordenen lidt, øh, og hvis man gør sig uvenner med en, så er det rigtig godt at have nogle andre muligheder, øh, så jeg tror det er en styrke ved Vesterbro at der er forskellige muligheder. I: Godt. Øhm, tror du der er nogle lokalborgere her i området der sådan fravælger kirken her fordi der er så mange stofmisbrugere.. som der er? B: Det er jeg ikke i tvivl om der er. Jeg tror også, at der er nogle der til vælger den fordi at de gerne vil have, øh.. komme i en kirke som har en social profil. Og det har jeg oplevet ved nogle der blev gift her, som sagde at, at det var simpelthen.. hvis de skulle kunne tænke sig en kirke så skulle det være et sted som Mariakirken som netop tog.. Øh, var åben for alle. Øh, og så er der andre der siger de vil slet ikke vil have deres børn med herned og de vil slet ikke komme her fordi de er bange for hvem det er der er her. Men jeg tror mange, når de så kommer her, så får de en oplevelse af at det måske ikke er så slemt og at de mennesker der er her.. det er [pause] de er også okay.. altså at det dør man ikke af. Og jeg tror også generelt at folk der bor på Vesterbro, de har en sådan en okay respekt for at vi er forskellige og der er nogle der har det svært. Interview kortvarig afbrudt af en frivillig i mariatjenesten fra ( ) I: Hvad tror du etableringen af et fixerum vil betyde for stofmisbrugerne? B: Øhm, det er spændende at se hvad det kommer til at betyde. Øhm, altså ideen er, øh, helt vildt god og jeg ved den her fixeambulance der har kørt rundt har været meget populær.. Øhm, for nogle. Og så er der andre der sådan har.. slet ikke har overskud til at vælge den til.

6 Øhm, men øh, men det her med at der er nogle der kan gribe ind, øh, hvis der er et fejlfix eller der hvis er nogle der sidder klar med rene kanyler, øhm at der.. Ja, i det hele taget.. Altså alt hvad der kan få folk væk fra at sidde på gaden og fixe i rendestenen, det tænker jeg er med til at give folk noget værdighed, fordi det er heller ikke stofmisbrugernes ønske at de skal være udstillede.. Øhm, og det er heller ikke beboernes ønske. Så jeg tror for begge.. både for lokalområdet og for misbrugerne der.. der bliver det godt. I: Så hvad tror du etableringen af et fixerum vil betyde i forhold til lokalbefolkningens generelle syn på stofmisbrugerne? B: Øhm.. Jamen, jeg oplever at der er stor respekt for at der er nogle der har.. er så langt ude at de har brug for deres stoffer, øhm og, og det at det ikke direkte kommer til at have indflydelse på, øh, på ens familie eller at man kan gå hjem om aftenen, øh, uden at skal.. møde en narkoman der sidder og stikker sig i armen eller at børnene de ikke skal være vidne til det, øh, sådan over det hele at, øh jeg.. kunne forestille mig det kunne skabe noget mere respekt omkring det.. alt efter hvor mange der vil benytte sig af det. I: Så det ville forbedre det generelle syn på stofmisbrugere at det her fixerum kom? B: Det er i hvert fald noget som, øh, folk har kæmpet for rigtig rigtig længe.. på Vesterbro. Så, så, jeg tror ikke man kan finde en vesterbroborger der er imod at der skal komme sådan et tilbud. I: Okay.. Øh, og hvor mener du den mest hensigtsmæssige placering af et fixerum, øh, skulle være, altså både i forhold til kirken men også i forhold, øh, for brugerne? B: Altså brugerne kommer jo allerede, øh.. En del i, øh, sundhedsrummet og Café Dugnad og mændenes hjem og det er også dem der står for udbuddet, øhm.. det bliver sådan lidt hvad der sådan rent praktisk er muligt, øhm, men jeg tænker at det sådan er lidt spredt lidt rundt, det tror jeg er en fordel. I: Ja, hvorfor tror du det er en fordel?

7 B: Jamen også for markedet at det er sådan er centreret på et sted, men at det er.. fordeler sig over flere steder, øhm, [pause] fordi det altid er rart at have, øh, et alternativ, altså hvis man gør sig uvenner et sted, så, så er det godt at man har muligheden et andet sted. I: Så du mener at det er godt for brugerne at det er godt at det er forskellige steder? B: Ja. I: Okay. B: Og jeg kunne også forestille mig at for beboerne der ville belastningen ikke være så stor, end hvis det er centreret med et sted. I: Ja, Men hvad hvis der nu kom et fixerum, i eventuelt Mændenes hjem, ville du så tro det kom til at tiltrække nogen stofmisbrugere fra andre områder så det blev centreret der? B: Øhm [pause], det er svært at sige. I: Ja, det er det. B: Altså jeg ved det er nu, når man åbner for det fra regeringens side, så ved jeg at det er noget man også arbejder med i Odense og i Århus, og at det sandsynligvis er noget der kommer. At der kommer flere tilbud. Men der er mange ting der skal gennemtænkes, for hvem er det der pusher, hvad for nogen stoffer er det der kommer på markedet og sådan nogle ting, altså, og ikke kun at der bliver holdt opsyn med selve indtagelsen. I: Nu snakkede du om værdighed før, tror du det ville være en fordel hvis fixerummet lå lidt afsides, hvor de fik et helle og ikke hele tiden blev overbegloet af befolkningen? B: Altså der er et eller andet i mig der siger at vi vil rigtig gerne skubbe dem væk, så der er sådan et isoleret sted hvor de kan være, hvor stofmisbrugerne så er. Men det er jo ikke det der

8 er virkeligheden. Virkeligheden er at de er her i miljøet hvor det er centreret omkring banegården, og at [pause] der også skal være, et socialt miljø omkring det, hvor folk mødes og forholder sig til de mennesker der også er her. Så det ikke, der er sådan en ø hvor stofmisbrugere bliver placeret, så synes jeg der er noget umenneskeligt over det, og det tror jeg ikke der er nogen der er interesseret i, i hvert fald ikke stofmisbrugerne. I: Nej, men tror du er nogen, børnefamilier for eksempel, som godt kunne synes at man skal placere dem lidt væk måske? B: Ja, øhm, det tror jeg [pause] det er jo svært at udtale sig om. I: Ja. B: Men jeg tror generelt, så er det det der noget not in my backyard princip, altså det er fint de er her, men de skal bare ikke være for tæt på. Man kan godt være tolerant så længe, og jeg bor jo selv et sted hvor jeg ikke har folk siddende på trappestenen, så ikke, øm [pause] for og i mod. I: Så mener du det er etisk korrekt at etablere et fixerum, selvom det er en lovliggørelse af stofindtagelse? B: Men jeg mener man må forholde sig til de mennesker man møder, og der et plan der hedder at arbejde politisk for at folk overhovedet ikke kommer ud i det stofmisbrug de er i, men når man møder nogle mennesker som er så udpræget af at være i den situation de er i, og er i nød, så bliver man også nødt til at handle på det, og det er sådan akut, at lindre den nød der hvor den er, og det mener jeg er sådan helt kristen etik og egentlig også bare humanistisk og der er en måde at behandle mennesker med respekt på. Så derfor, så, så mener jeg fixerum er en konsekvens af den tankegang, vi skal handle på at der er nogle mennesker her der har det svært og hvordan kan vi give dem nogle bedre forhold. Vi prøver, man har prøvet i årevis at få folk ud af det, det er så ikke lykkedes for denne her, øhm, meget koncentrerede gruppe, der er på Vesterbro, så hvordan kan vi så give dem en form for værdighed på en anden måde, og det

9 kan vi så, i hvert fald, ved at sørge for at der er rent vandt og rene kanyler og et minimum af sundhedspersonale hvis det er det går galt. I: Ja, godt. Du talte om tidligere om det mobile fixerum og om at der var nogen som ikke kunne overskue at tage imod tilbuddet, kan du beskrive det lidt mere? Er det noget som du har oplevet en episode eller noget du kender til, som har gjort at man ikke har haft det her overskud? B: Altså, det var dem selv der sagde det. At de synes ikke det, øhm, blev udnyttet i den grad som de havde troet det ville blive. Øhm, ja, [pause] det er svært at sige hvad grunden er. I: Ja. B: Det er selvfølgelig også fremmed. Man skal lige vende sig til at, øhm [pause] Jeg tror rigtig meget af det her arbejde handler om tillid. At folk de tror på at det er mennesker det gerne vil hjælpe mig, og at de vil mig noget godt, og at det er på mine præmisser og at der ikke bliver lagt en eller anden skjult dagsorden ned over hovedet på mig. Og det ved de, er meget varsomme med i fixerummet og at det ikke handler om at moralisere og at det om acceptere og være så anonym som muligt, og det handler om at det er den hjælp som der bliver givet, og jo flere der oplever at de bliver taget i mod med respekt, jo flere vil også komme, på sigt. Men det kræver der, altså, det tager også lang tid at bygge op, og det vil det også gøre med fixerummet. I: Ja. Jeg har også lige et spørgsmål, også til noget du sagde tidligere. Nogle af de østeuropæerne der kommer herind, gør det fordi, øhm, det var noget med den måde de bliver kigget på på gaden og så synes de det var rart at kunne komme herind og komme i et slags helle for det, er det det samme for stofmisbrugerne? Det med at man bliver til det som [utydelig passage] lokalsamfundet gør en til? Eller folk kigger på én på en bestemt måde og så bliver man til det, forklarede du tidligere, tror du det også gælder for stofmisbrugerne? B: Øhm, [pause] det håber jeg. Altså jeg håber at oplevelsen folk har, når de kommer herind det er at de, øm, bliver behandlet som mennesker med respekt. Og at vi siger ikke narkomaner

10 og alkoholikere, vi kender ikke nogen af diagnoserne folk har, hvis der er nogen. Men at vi møder folk som mennesker og mener at vi kan få noget rigtig godt ud at af være sammen med hinanden og samtidig møder vi også en respekt fra deres side, at de har lyst til at være sammen med os og det giver jo også enormt meget. Man kunne sagtens forestille sig at de havde en masse fordomme over for os, for det er jo os der kigger ned på dem i det daglige [pause] at på den måde der, så synes jeg også der er en opgave i [pause] at nedbryde fordomme den anden vej og det er virkelig, altså, det er virkelig en oplevelse når vi er sammen, så er vi mennesker sammen og det er det det handler om. Og det er jo også en af grundene til, at der er så mange frivillige der er her, fordi de har lyst til at være her og lyst til at være sammen med os. I: Ja. Jeg tror faktisk ikke vi har flere spørgsmål, så hvis der er nogen der har noget at tilføje eller hvis du har noget at tilføje til sidst? B: Øhm, ja, jeg ville egentlig bare råde jer til at gå hen og snakke med sundhedsrummet I: Ja. B: Fordi, jeg kunne forestille mig at, øhm, [pause] altså jeg vil virkelig ikke gøre mig klog på hvilke tanker der er gjort omkring fixerum for det er en proces der har været i gang så længe og det er ikke sådan direkte noget jeg har været med i. Og I kan bare sådan se hvordan det sådan er på gaden. I: Ja. Ja. Vi har haft lidt svært med at få kontakt, få kontakt til det for, fordi, bl.a. Mændenes Hjem ikke har ville ytre sig omkring fixerum, så tror du det ville muligt at få kontakt med fixerummet? B: [pause] Øhm, det ved jeg ikke, hvis i går der over måske, så kan I se. I: Ja, jeg tror også vi går derover.