Formidling og publikumskontakt Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Formidling og publikumskontakt Indholdsfortegnelse Formidling og publikumskontakt... 1 Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Natursyn... 3 Fire forskellige natursyn nu... 3 Det nytteprægede natursyn... 3 Det romantiske natursyn... 4 Det funktionalistiske natursyn... 5 Det økologiske natursyn... 6 Publikums- og kundekontakt... 7 Formidling... 8 Adgangsregler Sådan blev reglerne til Hvad siger loven? Fremtiden Fremtiden Faciliteter Formidling gennem skilte og foldere Målgruppen Hvordan siger vi tingene? Naturstyrelsens skilte og foldere Naturens sårbarhed Brugsmønstre Bilag

2 Forord Din arbejdsplads er ude i naturen. Blandt andre mennesker, der bruger naturen til rekreative formål som sport, hundeluftning, svampejagt eller blot går en tur. Der er mange brugergrupper. Som skovarbejder har du forskellige roller. Nogle brugere vil se dig som en myndighedsperson, f.eks. ham der siger, at hunden skal holdes i snor. Andre vil se dig som en person, der kan give dem vejledning og nyttig information om skoven og naturen. Så du har således mange roller, du skal kunne bestride. Dem skal vi se nærmere på her. Formålet med dette kompendium er at give dig en opslagsbog, som du kan bruge i dit daglige arbejde, når du er i kontakt med publikum. Kompendiet er bygget op om de mål ( målpinde ), der er fastsat for faget Formidling og publikumskontakt. Kompendiet behandler de emner, som du skal have kendskab til for at kunne give en god og professionel publikumskontakt. Januar 2012 Registreringsblad Titel Kompendium i Formidling og publikumskontakt Redaktion Søren Lhjungmann Pedersen og Bo Teglhus Andersen Skov&Landskab, Skovskolen Januar 2012 Fotografier Skov&Landskab, Skovskolen Layout Søren Lhjungmann Pedersen 2

3 Natursyn Her skal du lære at genkende forskellige eksempler på natursyn. Natursyn er vores opfattelse af og syn på den natur, der omgiver os. Natursyn handler om holdninger, om værdier. Natursyn handler om, hvad vi vil bruge naturen til, og hvordan vi vælger at behandle og udnytte den. Der eksisterer ikke et entydigt, endsige et officielt natursyn. Der tegner sig dog to modsatrettede syn på naturen. Det ene yderpunkt er, at naturen kun har værdi i forhold til, hvad vi kan bruge den til. Det andet syn lægger vægt på, at naturen har en værdi i sig selv, og derfor skal beskyttes mod udnyttelse. Derfor vil der være stor forskel på en produktion-skovfogeds syn på skov og natur og på et bymenneskes syn på det samme. At kende og forstå sit eget natursyn og kunne genkende og sætte sig ind i skovgæstens natursyn kan gøre kommunikationen lettere og mindre konfliktfyldt. Som skovarbejder behøver du kun at anerkende gæstens natursyn. Det er tilstrækkeligt, at du kan forklare din arbejdsgivers syn på og benyttelse af naturen. For det er det syn, du skal lægge til grund for de indgreb, du gennem dit arbejde udfører i skoven (f.eks. en renafdrift). Vi skal her beskæftige os med fire forskellige natursyn. Det er en meget generel opdeling, der ikke passer 100 procent på nogen. De fire natursyn kan dog i grove træk bruges til give en forståelse af, hvad det er nogle grundforestillinger, som vi har haft gennem de seneste par hundrede år, og som folk stadig har og taler og handler ud fra. De fire natursyn: - Det nytteprægede: Hvad giver mig udbytte? - Det romantiske: Den skønne vilde natur. - Det funktionalistiske: Størst mulig udnyttelsesgrad. - Det økologiske: Bæredygtige produktionsmetoder. Fire forskellige natursyn nu Vi skal nu se nærmere på de natursyn, der fortsat præger os, og vi skal sætte dem i historisk perspektiv. Det nytteprægede natursyn Helt frem til 1700-tallet levede og arbejde omkring 95 procent af befolkningen på landet. Samfundets dominerende økonomiske grundlag var landbrug og dermed især agerdyrkning. Det var udgangspunktet for datidens natursyn, der delte naturen op i den del, der gjorde nytte, og den del, der ikke gjorde nytte. Idealet var den dyrkede natur. Den udyrkede, vilde natur blev set som mørk, farlig og fuld af ondskab (de underjordiske, trolde osv.). 3

4 Det romantiske natursyn I slutningen af 1700-tallet opstod der et lille borgerskab. Det var folk, der levede og arbejdede i byerne, uden en større tilknytning til landbruget. Hos borgerskabet udvikledes en længsel efter noget oprindeligt, efter Guds frie natur. De havde penge og frem for alt fritid. Nu blev naturen noget man tog på udflugt til, og noget man betragtede. Der blev ikke skelnet mellem nyttig og unyttig natur. Idealet var oprindelige, smukke landskaber, der kunne fremkalde de store følelser. Det var i denne periode, frem til 1850, at guldaldermalerne T. H. Lundbye 1847 malede deres landskabsbilleder. De tolker den danske natur, ofte skildret med kæmpehøje, der mindede om en oldtid, som havde den oprindelighed, der var blevet fortrængt af den moderne kultur. Det var ikke kun billedkunsten, der beskæftigede sig med naturromantik. Adam Oehlenschläger skrev i 1802 det romantiske digt Guldhornene og senere Der er et yndigt land (1823). Se selv, hvor det driver af naturromantik i vores nationalsang, og hvordan der henvises fortidens helte: Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstran.d Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark, og det er Frejas sal. Og i Guldhornene længes vi tilbage til svundne tider, da himlen var på jorden: "I, gamle, gamle "Hensvundene Dage, "Da det straalte i Norden, "Da Himlen var paa Jorden, "Giv et Glimt tilbage!" I overklassens parker og haver var det også tydeligt, at det var nye tider. Frederiksberg Slotshave blev i slutningen af 1700-tallet omlagt fra barokhave med streng geometri og kontrolleret natur til vild romantisk landskabshave med slyngede stier og vandløb, store træer og stykker med skov. Barokhaven oprindeligt anlagt i 1720 Den Romantiske Have fra slutningen af 1700 tallet 4

5 Længslen efter naturen, det oprindelige og de store følelser, den vakte, betød, at kunstnerne spillede så stor en rolle i denne periode. Det funktionalistiske natursyn Efter midten af 1800-tallet tabte Danmark Sønderjylland til Preussen. Danmark mistede derved 1/3 af sit landområde. Vi kender alle historien om Dalgas, der udtalte de berømte ord: Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes. Nu begyndte den store indvinding af landområder. Opdyrkning af heden, dræning af havområder (f.eks. Lammefjorden), samt dræning og opfyldning af søer. Der bliver trukket i arbejdstøjet. Nu skal vi være effektive og rationelle, jorden skal dyrkes med Krøyer: Industriens Mænd størst muligt udbytte. På de 30 år bliver der gennemført mere end 174 inddæmninger af havområder og over 200 udtørringer af søer, samtidig med at tusindvis af dræninger og udretning af åer og vandløb tog fat. Indsatsen kulminerede mellem 1940 og 1970 dvs. i den periode, hvor landbruget for alvor blev mekaniseret. Naturen er ikke længere til for at nære vores sjæl, men for at bidrage til at fylde vores mave. Det er nu, de store ingeniørbedrifter bliver udført, hvor Danmark blev industrialiseret. Et berømt billede fra denne tidsalder er Krøyers: Industriens mænd. Den typiske nutidige eksponent for dette natursyn repræsenteres af stordriften i landbruget. Landbruget er i dag især kendetegnet ved kæmpemarker, burhøns og store svinefabrikker. Det ordnede skovbrug, hvor ensaldrende træ af samme art står i hver sin afdeling og ender med en renafdrift, er også et udtryk for det funktionalistiske natursyn Mountainbikebaner og andre installationer er også et udtryk for, at vi bruger naturen til vores eget formål, om det så er til produktion eller til rekreation, sport, leg osv. 5

6 Det økologiske natursyn I forbindelse 1960 erenes udbygning af velfærdssamfundet vokser kritikken af de massive miljøproblemer, som landbrugets og industriens produktionsmetoder medfører. Ungdomsoprøret og hippiebevægelsens oprør omkring 1968 er samtidig et opgør med tanken om, at naturens ressourcer er uudtømmelige. Her opstår begrebet bæredygtighed. Der kommer fornyet fokus på de produktionsmetoder, som landbruget og industrien bruger. I slutningen 60 erene vedtages de biodynamiske dyrkningsregler efter Rudolf Steiner s metoder, der var udtænkt i begyndelsen af 1920-erne i Tyskland. I starten af 1980 erene sælges de første økologiske grøntsager i Brugsen, og Landsforeningen Økologisk Jordbrug stiftes. Mennesket og samfundet betragtes nu som en del af naturen. Derfor har vi et ansvar for at passe på den. Der kommer fokus på udryddelsen af dyre- og plantearter, og der opstår adskillige protestbevægelser. I 1971 bliver Greenpeace stiftet i Canada, først og fremmest som reaktion på atomprøvesprængninger og dumpning af kemisk og radioaktivt affald i havene. Der kommer begrænsninger på hvilke gifte og i hvilke mængder, som landbruget må bruge ved ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse. Der kommer fokus også på genbrug. Man forsøger at spare på energien - især efter oliekriserne i og I 1971 bygger Tvind verdens største vindmølle. Der opstår kunstnerkollektiver som f.eks. Røde Mor og Burning Red Ivanhoe, som er meget politiske og til tider direkte revolutionære, og de kommer med en stærk kritik af den omfattende forurening. Holdningen er nu, at vi er en del af naturen, så derfor skal vi passe på den. Som du kan se, svinger pendulet frem og tilbage mellem det rationelle, nytteprægede og det mere bæredygtige, hvor naturen har en værdi i sig selv. Overvej, hvordan du selv opfatter og ser naturen hvilket natursyn du selv har. 6

7 Publikums- og kundekontakt Hvad er god publikums- og kundekontakt, og hvad er værdien af en god kontakt? Der er særligt to områder, hvor værdien af god publikums og kundekontakt kommer til udtryk: - Ved publikumsfremmende tiltag i naturen som f.eks. installationer og arrangementer - Ved kundekontakt for skoven eller den selvstændige virksomhed Da de første naturlegepladser blev etableret i 1990 erne, var der ingen der kendte behovet. Man etablerede dem, og så hvad der skete. Heldigvis blev der taget godt imod dem, de udfyldte et behov, som ingen rigtig kendte. Folk strømmede til. Så heldig er man ikke hver gang. Meget er blevet bygget, og mange produkter fremstillet, uden at de er blevet brugt. Derfor søger man nu at have en tæt kontakt med bruger- og kundegrupperne. Det bliver derfor mere og mere almindeligt, at installationer bliver til og udviklet i tæt dialog med brugergrupper og interesseorganisationer. I Gribskov var der utilfredshed blandt rytterne over at de ikke havde adgang til Gribsø i Nordsjælland og passende rastepladser, hvor man kunne tøjre en hest. Skoven gik i dialog med talsmænd fra deres organisation. Efter et par møder var det klarlagt, hvilke behov rytterne havde, og hvilke muligheder skoven havde for at efterkomme dem. Ønsket om at kunne komme ned til søen med hestene kunne ikke efterkommes, men der er etableret borde-bænkesæt med udsigt over Esrum Sø, samt en lille fold, hvor hestene kan hvile og græsse. Mountainbikere i større grupper kan virke skræmmende på de mere stille skovgæster, så derfor er skoven gået i dialog med dem. I fællesskab er der etableret udfordrende spor forbeholdt mountainbikes. Dermed har man fået nogle af dem væk fra skovvejene og samtidig imødekommet deres behov. For at komme i dialog med en brugergruppe er den nødt til at være organiseret. Det kan være vanskeligt i mange tilfælde f. eks. hundeluftere, kondiløbere og andre, som ikke er organiseret. Hvis man alene selv vurderer behovet, risikerer man at sætte en bænk op, hvor ingen har brug for den, eller placerer en kondibane, hvor der ingen løbere er. Derfor må man undersøge behovet på andre måder. I mange job også i skoven kan du få med kundekontakt og salg at gøre. Måske starter du som selvstændig? En god kundekontakt har mange fordele og består bl.a. af følgende: - Vi lærer kundens/brugerens behov at kende. - Kender vi kunden (brugergrupperne), kan vi levere præcis den ydelse eller vare, som de efterspørger. - Kunden føler medejerskab og loyalitet. - Vi ved bedre, hvad der kan blive brug for i fremtiden. 7

8 Formidling Du skal kunne formidleinformation om dit eget arbejde i skoven. Et af skovens vigtigste formål er i dag at give befolkningen adgang til naturoplevelser og friluftsaktiviteter. Derfor er det vigtigt, at publikum bliver taget godt imod også af skovarbejderne. Det betyder, at vi skal være klar til at give informationer og give vejledning, når skovgæsten henvender sig med spørgsmål. Vi skal også vide, hvilke love og regler der gælder på området, og vi skal være klar til at håndhæve dem (se kapitlet Lovgivning ). Der er således tre roller, som vi skal kunne udfylde: - Formidling af arbejdet og vejledning til skovgæsten. - Information om regler og lovgivning. - Håndhævelse af forbud. Når skovgæsten henvender sig til os, skal vi være klar over, at han er en velkommen gæst. Vi skal være villige til at give os tid til at tale med ham. Ofte skal du hjælpe publikum med at finde vej til forskellige lokaliteter. Det er meget abstrakt at fortælle skovgæsten, at han bare skal dreje til højre 200 meter fremme og til venstre osv. Efter få instrukser har han tabt tråden, fordi han ikke kan se det for sig. I det tilfælde er det godt at have en vandretursfolder at give ham med. Så han kan gå turen med et kort i hånden. Det næstbedste er at bruge kortet i din risikovurdering, så du kan vise ham vejen, mens du forklarer den. Når du skal formidle dit arbejde, er det vigtigt, at du sætter det ind i en sammenhæng. Skovgæsten skal ikke bare have at vide, hvad du laver, men også hvorfor. Du kan øve dig i at spinde en lille historie om dit arbejde. Dine nærmeste kolleger er glimrende sparringspartnere. Kærester/ venner og forældre bliver også glade for at høre andet end enstavelsesord, når de spørger ind til dit arbejde. Et eksempel kan være, at vi er ved at sætte hegn. Skovgæsten undrer sig over hvorfor. Her kan du inddrage følgende: - Der skal plantes en ny bevoksning. - Råvildet spiser bladene fra de små egeplanter og vil ødelægge træerne; derfor skal der hegnes. - Vi planter planter pr. hektar. - Om år står der store flotte egetræer klar til at blive fældet og brugt til plankegulve og møbler. Du har på den måde ikke bare svaret på spørgsmålet, men givet skovgæsten et lille indblik i skovbrug, og hvorfor skoven ser ud, som den gør og ikke mindst givet ham et indtryk af at være værdsat og velkommen i skoven. I skoven kan du også komme ud for møder af mere negativ karakter. Det kan f.eks. være, at du er ved at fælde en stor eg, som skovgæsten har et nostalgisk og personligt forhold til. Han har måske klatret i træet som barn, snittet sin første kærestes navn i barken og siden nydt synet af det på sine daglige spadsereture med sin vovse. Og nu er du så i gang med at fælde træet Måske med at du samtidig må give ham bøde på 2000 kr., fordi han ikke har sin hund i snor. Sur skovgæst 8

9 Den situation kræver gode formidlingskompetencer, for at det sker på en ordentlig måde, så I stadig kan omgås bagefter. Mødet kunne udspille sig således: Skovgæsten): Hvad f.. laver du? Du er ved at fælde skovens flotteste træ. Dig: Det er en kønt træ, men det er besluttet, at det skal fældes, fordi det taber grene og er til fare for skovgæsterne. Men der står nogle egetræer længere nede af vejen. De er lige så flotte Skovgæsten: Det vil jeg ikke finde mig i. Jeg har kendt det træ siden din far gik med ble. Nu står der sådan en snothvalp og fælder det. Dig: Det er Naturstyrelsen, der administrere statens arealer. De har besluttet, at det skal fældes, og det har de sat mig til. Skovgæsten: Jeg klager til skovfogeden. Dig: Det er du velkommen til. Nummeret er xxxxxxxx. Hvad skete der i denne dialog? Alle ingredienserne til en konflikt er til stede. Med lidt behændig kommunikationsteknik kan de værste vredesudbrud og håndgemæng dog undgås. Skovgæsten er oprørt over, at du er ved at fælde hans yndlingstræ. Derfor reagerer han ved at lade sine frustrationer gå ud over dig. Det er vigtigt at huske, at manden er sur over den handling, du udfører og ikke på dig som person. Derfor bør du reagere helt upersonligt og nøgternt. I dialogen starter du med at komme skovgæsten i møde og bekræfter, at det er en køn eg. Derefter giver du ham en grund til, at det skal fældes. Du slutter af med at henvise gæsten til nogle andre egetræer, der ligner den, du skal fælde. Gæsten reagerer aggressivt og bliver personlig. Du bliver ved med at være knastørt og blive på din egen banehalvdel. Du fortæller manden, hvor beslutningen er taget uden at komme ind på din egen holdning og hvad du mener om ham. Det slutter med at manden indser at du er umulig at komme op ad skændes med og vil nu klage til skovfogeden. Selvom skovarbejderen har holdt sin egen person udenfor, kan man selvfølgelig ikke undgå at blive påvirket af sådan et møde. Men vi undgik et langvarigt skænderi, som kunne have ødelagt resten af vores dag. Skovgæsten får også et indtryk af at have fået en professionel og rimelig behandling, selvom der er regler, han ikke er enig i. Vi kan nu udlede tre grundregler for en dialog med en kritisk og negativ skovgæst, eller når du skal håndhæve et forbud. 9

10 De tre tommelfingerregler: - Bliv på din egen banehalvdel dvs. i din rolle som skovarbejder. - Vær knastør dvs. være konkret, faktuel upersonlig men høflig. - Giv andre muligheder dvs. fortæl gæsten, hvor de gerne må det, de ikke må her. Adgangsregler Du skal have kendskab til og kunne informere om love og regler ved publikumsfærdsel i skov og åbent land. Som udgangspunkt er det meget enkelt: Det er tilladt at færdes på veje og stier i det åbne land til fods og på cykel. For den, som vil længere ud i naturen, er der straks flere regler at forholde sig til. Du skal have et godt overblik og kendskab til adgangsreglerne til de naturområder, der gælder for din arbejdsplads, og du skal kunne informere om dem. I dette afsnit kan du læse om: Hvordan reglerne er blevet til. Danmarks Naturfredningsforenings(DN) rolle i tilblivelsen af adgangsreglerne. Hvad siger loven? Sådan blev reglerne til Som udgangspunkt bliver adgangsreglerne til efter anbefaling fra Skovrådet til Miljøministeren. I Skovrådet er 10 forskellige interesseorganisationer repræsenteret. Som de største kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet, som begge gerne vil øge adgangen til naturen. Skovejerne er organiseret i Skovdyrkerforeningen og HedeDanmark. Begge ønsker en mere begrænset og reguleret adgang til naturområderne. Danmarks Naturfredningsforening er opstået som en direkte følge af, at offentligheden havde dårlige vilkår for at færdes i den danske natur. Derfor har foreningen en særlig plads i historien om tilblivelsen af adgangsreglerne. Det er en forudsætning for at holde af naturen, at man har mulighed for at opleve den. Det er filosofien bag et af Danmarks Naturfredningsforenings vigtigste formål: At virke til gavn for befolkningens mulighed for gode naturoplevelser. Foreningen arbejder derfor på at sikre og forbedre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen under hensyntagen til dens sårbarhed. Tilblivelsen af de nuværende regler for adgang i naturen har en lang historie og starter i den periode, hvor det funktionalistiske natursyn vinder frem. Se afsnittet om de fire natursyn. 10

11 Reglen om, at færdsel på veje og stier er tilladt medmindre andet fremgår ved skiltning, stammer tilbage fra mark- og vejfredsloven fra Gradvis er reglerne for adgang blevet udvidet. I 1917 blev visse fredede strande åbne for offentligheden, men ophold var ikke tilladt. I 1937 blev adgangsretten udvidet til alle strande, og der blev adgang til alle offentlige skove. Det var dog først i 1969, at det blev det tilladt at tage ophold på stranden. Samtidig blev der adgang til private skove og udyrkede arealer. Med naturbeskyttelsesloven i 1992 blev adgangsreglerne udvidet. Anlagte og befæstede stier i det åbne land åbnedes op for offentlig færdsel til fods eller på cykel, og det blev tilladt at cykle på stier og veje i private skove. I 2001 nedsatte miljøminister Svend Auken (Socialdemokratiet) Adgangsudvalget, der bestod af en bred vifte af organisationer og myndigheder. Udvalget kom samme år med en betænkning. Den indeholdt en række anbefalinger, som alle medlemmerne kunne blive enige om. Folketingsvalget i 2001 og det efterfølgende regeringsskifte betød, at betænkningen ikke fik direkte indflydelse på naturbeskyttelsesloven fra Det fik derimod den såkaldte adgangsaftale, som i 2003 blev indgået mellem miljøministeren (Hans Christian Schmidt, Venstre), skov- og jordbrugets organisationer, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen indeholder alle de ændringer af adgangsreglerne, som kom med i den reviderede lov i Offentlighedens adgang til at færdes i det åbne land er besværliggjort af strukturforandringerne i landbruget. Strukturændringerne betyder, at markveje og private fællesstier forsvinder, blandt andt for at gøre markerne større. Omtrent halvdelen af de danske stier og markveje er forsvundet inden for de sidste 50 år. Det gælder, at nok må markveje ikke spærres, men de kan lovligt nedlægges af hensyn til landbrugsdriften. Med den nye naturbeskyttelseslov er der sket en stramning af, hvilke veje ejeren frit kan nedlægge. Fremtiden byder på en række udfordringer: de interesseorganisationer, som arbejder for øget adgang til naturen, skal kæmpe for, at der ikke sker en reduktion i de væsentligste rekreative adgangsveje i det åbne land. De skal også kæmpe for, at der bliver bedre sammenhæng mellem eksisterende veje og stier. Mange steder er der brug for bedre forbindelser mellem stierne i landskabet. Det er også en udfordring, at der generelt er en dårlige viden om de grundlæggende adgangsregler for at færdes i naturen. Ved at fortælle om de mange steder man lovligt må færdes, kan vi være med til at åbne landskabet til glæde for de mange. Hvad siger loven? Reglerne for adgang i naturen reguleres fortrinsvis gennem naturbeskyttelsesloven, som Folketinget vedtog i 2004, se ovenfor. Her gennemgås et uddrag af de væsentligste regler. Strande og klitfredede arealer er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation. Undtaget er haver anlagt inden 1. januar 1916, havne og forsvarsanlæg. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april 30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. På privatejede strande må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel. Man må gøre ophold, hvis der er lovlig adgang til det sted, man slår sig ned. Ejerne må ikke forhindre eller vanskeliggøre adgang for offentlighedes og 11

12 må ikke opsætte usædvanlige hegn omkring skoven. Hunde skal føres i snor. I private skove må færdsel kun ske af veje og stier. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted indenfor 150 meter fra beboelses- eller driftsbygninger. Organiserede aktiviteter, f.eks. foreningsture, kræver ejerens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30 (50 i særlige tilfælde med skolearrangementer o.lign.). Hvis man laver et offentligt arrangement, skal man søge ejerens tilladelse inden annonceringen. Ejeren kan inden 14 dage efter modtagelsen af anmeldelsen forbyde arrangementet, hvis arrangementet skal finde sted på et tidspunkt, hvor det pågældende område allerede er planlagt lukket pga. jagt eller skovningsarbejde. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Hunde skal føres i snor. Der er desuden adgang til hegnede, udyrkede arealer gennem låger, led og lignende, hvor der ikke er græssende husdyr. Ejeren kan dog ved skiltning forbyde adgang i særlige tilfælde. Veje og stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods og på cykel. Kun i særlige tilfælde kan ejeren forbyde en sådan adgang med henvisning til mark- og vejfredslovens 17. Ejeren kan dog ved skiltning lovligt begrænse færdsel, f.eks. motortrafik eller ridning. Nedlæggelse af veje og stier, der er gennemgående eller fører til de ovennævnte naturtyper, særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske fire uger efter, at ejeren skriftligt har anmeldt nedlæggelsen til kommunen. Hvis kommunen vurderer, at vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, kan den beslutte, at den ikke må nedlægges, eller at der skal etableres andre tilfredsstillende adgangsmuligheder. I nogle tilfælde kan der være tale om hævdvunden ret til færdsel, men det er altid et spørgsmål, som skal afklares af en domstol - se senere under "Hvad kan afdelingen gøre?". Afgørelser efter naturbeskyttelsesloven administreres af kommunerne. Når der er sket en overtrædelse af reglerne for skiltning i det åbne land, når adgangen til et areal bliver hindret, eller man mistænker, at en vejnedlæggelse ikke er anmeldt, er det kommunen, man skal kontakte. Gennemgangen af reglerne er skrevet af Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af Lov om Naturbeskyttelse af lov nr af 24/09 og på Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen af 21/ Når man taler om adgangsregler, er der tre love og bekendtgørelser, man skal være opmærksom på: naturbeskyttelsesloven, adgangsbekendtgørelsen og mark- og vejfredsloven. På næste side er der en vejledning om adgangsreglerne. Naturstyrelsen har lavet den med bistand fra Adgangsudvalget. Den er opbygget, så det er nemt hurtigt at finde svar på lige det spørgsmål, man sidder med. De enkelte rubrikker i skemaet angiver ved farvekode om aktiviteten er tilladt eller ej og henviser til en paragraf i en af lovene, som du kan finde bagerst i kompendiet under Bilag. 12

13 13

14 Fremtiden Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder løbende på at forbedre offentlighedens adgang til naturen. Det bliver gjort gennem lobbyarbejde og bliver diskuteret med organisationerne i Skovrådet. Her er de punkter, som foreningen i 2011 arbejder på at få ændret: DN vil arbejde for større kvalitet i naturoplevelsen. Gennem gode naturoplevelser lærer vi naturen at kende. Og når vi kender naturen, værner vi om dens værdier. DN vil arbejde for at bevare, sikre og udbygge eksisterende veje og stier i det åbne landskab. Med naturbeskyttelsesloven kan kommunerne forhindre, at væsentlige rekreative vej- og stiforløb nedlægges. Hermed er der kommet en øget sikring af de væsentligste rekreative veje og stiforløb - dem der fører til egentlige naturområder og/eller i sig selv udgør sammenhængende forløb. DN vil arbejde for, at der kun opsættes standard adgangsskilte, hvis kommunen forud har accepteret, at det kan ske efter loven. DN har deltaget i et udvalgsarbejde for vejledende skilte, som kan bruges, hvor en lodsejer lovligt ønsker at begrænse færdsel f.eks. motortrafik. DN vil arbejde for øget adgang langs vores vandløb. Færdsel langs vandløb er afhængig af, om der er tale om en å med smalle bræmmer igennem et opdyrket areal (uproblematisk) eller en å i en bred ådal med tilknyttede naturområder, så som rørskove, enge, søer m.v. (problematisk). DN arbejder for at lempe adgangsreglerne i private skove, så det bliver lovligt at færdes til fods på arealer, som er let tilgængelige og ligger i umiddelbar nærhed af skovens veje og stier. DN mener at den stille, organiserede færdsel bør ligestilles med den individuelle færdsel. DN ser gerne, at kommunerne registrerer alle veje og stier, og at stiplaner skal indgå i samtlige kommuneplaner. DN ser gerne en regelsanering, så der ikke bliver så mange forskellige regler om naturadgang i fremtiden. Med naturbeskyttelsesloven i 2004 er der sket en forbedring af adgangen til det åbne land, men der er ikke sket en forenkling af reglerne for adgang. Overvej, hvad du mener, bør ændres. Og hvorfor der bør ske ændringer, eller ikke ske ændringer. Sammenhold synspunkterne med beskrivelsen af de fire natursyn, der er beskrevet tidligere i kompendiet. 14

15 Faciliteter Du skal kunne redegøre for mindre publikumsfaciliteters formål og betydning for skovens gæster, eksempelvis skilte, kasser til naturfoldere og naturlegepladser. I takt med at adgang for publikum er blevet en mere integreret del af skovens formål, er der kommet flere og flere faciliteter. I 70 erene startede det med simple kondibaner bestående af balancebomme og barrer til kropshævning. I starten af 90 erene begynder man så småt at bygge sheltere, bålpladser og naturlegepladser i statsskovene. Det var dog først med Adgangsaftalen i 2003, at der for alvor kom gang i byggeriet. Nu er der lavet mange afmærkede stiforløb, bålhytter, fugletårne og lignende og der er opsat skilte og foldere. Tendensen er, at faciliteterne bliver mere adventure - prægede som wirebaner, mountainbike spor og platforme i trætoppene. Faciliteter kan have flere formål: at skabe aktiviteter og få flere befolkningsgrupper ud i naturen, at opfylde behov hos skovens brugere, at informere om natur, kultur og ruter, og at styre trafikken. Et eksempel på en facilitet er en naturlegeplads. Der er bygget et stort antal af dem i de sidste 15 år. De opfylder en række formål, f.eks.: de får børn og deres forældre i skoven, de styrker børnenes motorik, de enkle legeredskaber appellerer til børnenes fantasi, de vænner børnefamilierne til udeliv, de kan medvirke til, at hele familien begynder at interessere sig for naturen, de aktiverer yderligere de steder, hvor der er et naturcenter med naturvejleder og aktiviteter som f.eks. snittekursus og bålmad, og de fører børnefamilierne hen, hvor vi gerne vil have dem, fordi den støjende adfærd ledes væk fra sårbar natur og skovgæster, der foretrækker stilhed og fred og ro. I forbindelse med en installation vil der ofte være opsat skilte på nærmest parkeringsplads, der gør opmærksom på installationen og viser vej. Er installationen meget besøgt, er det et oplagt sted at opsætte kasser til foldere. Børn elsker foldere og skal helst have en af hver med hjem. Det gør, at familierne bliver opmærksomme på skovens øvrige tilbud. 15

16 Formidling gennem skilte og foldere Skilte og foldere er en let og billig måde at komme i kontakt med et stort publikum. Derfor er det de formidlingsmetoder, der bruges mest. Skilte bruges især til at byde velkommen eller gøre opmærksom på noget spændende. De står som regel lige der, hvor seværdigheden er og vækker opmærksomhed på stedet. Foldere har den fordel, at de kan tages med. De indeholder ofte et kort og informationer, som også kan studeres i ro og mag derhjemme. Uanset om du vælger skilt eller folder, er der nogen retningslinjer, der er fælles. Når vi har besluttet os for at formidle, er det, fordi vi har et budskab, vi gerne vil ud med. Det er uanset, om det er et skilt, en folder eller en anden måde, vi synes er den bedste måde at budskabet ud på. Vi skal nu se på, hvad det er, vi gerne vil sige, til hvem vi vil sige det, og hvordan vi bedst siger det til for at opnå et godt resultat. Målgruppen Når du formidler, skal du gøre os klart, hvem du vil formidle til. Hvem er målgruppen, som vi henvender os til? Har vi f.eks. en ny installation som Lege- og Motionsrummet i Knurrenborg Vang i Nordsjælland, der henvender sig til børnefamilier, er det en god idé at se en børnefamilie for dig, som du kender. Nu har du noget konkret at forholde dig til, når du skal formulere din tekst og vælge billeder. Tænk på følgende: - Det er ikke eksperter, du henvender dig til, så du skal ikke bruge fagord. - Teksten skal være kort, utålmodige børn giver ikke tid og ro til meget læsning. - Måske er piktogrammer eller simple tegninger den bedste måde at formidle på. - Man skal kunne møde op og gå i gang med det samme. Her vil skilte være en oplagt måde at informere på. Hvis der er tale om en træningsbane for idrætsklubber, kan man være mere detaljerede i beskrivelsen af installationen. Find nu en gruppe idrætsfolk, du kender, og lad som om du henvender dig til dem: - Det er folk, der i forvejen ved noget om træning og træningslære og kan bruge fagord. - Det er folk, der vil sætte sig grundigt ind i, hvordan installationerne bruges optimalt. Derfor kan i forvente, at de vil læse en del tekst og mere detaljerede tegninger. - Det må godt kræve en indsats fra brugerens side at forstå informationerne. Her kan man vælge en folder eller et skilt suppleret med en folder. Som du kan se, henvender vi os på vidt forskellig måde til de to målgrupper. Det er den slags overvejelser, skal man gøre sig hver gang, man har et budskab, der skal formidles. Hvordan siger vi tingene? Det er vigtigt at få sagt tingene på den rigtige måde. F. eks. vil vi ikke have løse hunde i skoven, fordi de jager vildtet. Sætter vi et skilt op med Piktogrampæl 16

17 Løse hunde forbudt. Overtrædelse medfører bødestraf har vi vel løst opgaven? Men vi har på den måde også sendt et signal om, at hunde og hundeejerne ikke er velkomne i skoven. Hvis formålet med skiltet er at slippe af med både hunde og hundeejere, og hvis vi er ligeglade med at have et godt forhold til dem, så er det en tekst, der er god, fordi den tjener sit formål. Hvis vi derimod er interesseret i at bevare et godt forhold til skovgæsterne, og at de føler sig velkomne, så skal vi formulere os lidt anderledes. Det kunne være ved at sige: Du og din hund er velkomne i skoven. Af hensyn til vores bestand af hjortevildt skal din hund dog være i snor. Naturstyrelsens skilte og foldere Naturstyrelsen har et omfattende skilte- og folderprogram. Foldere kan bestilles eller downloades fra deres hjemmeside og er sat op i holdere relevante steder ved skovens parkeringspladser og lignende. Det er godt at kunne henvise til en relevant folder, når skovgæsten stiller spørgsmål. Det giver ham noget konkret i hånden, ofte med et kort, samt mulighed for at læse tingene i eget tempo. Her ser du emnerne i Naturstyrelsens folderprogram. Skilte bliver brugt til at informere skovgæsterne med. Der bliver informeret om, hvad man må og ikke må, givet informationer om lokaliteten, vist vej og givet instruktion i, hvordan en facilitet benyttes. Naturstyrelsens folderprogram En meget benyttet skiltetype er piktogrampælen fra Naturstyrelsen. Det er en standardpæl, der er en del af skilteprogrammet og har den samme svensk-røde farve i hele Naturstyrelsen. Selve pælen signalerer at området tilhører Naturstyrelsen. Piktogrammerne viser, hvad man må og ikke må. 17

18 Naturens sårbarhed Du skal kunne identificere udvalgte naturområders sårbarhed overfor rekreativ udnyttelse fra publikum. Når vi taler publikum og sårbar natur, er der særlig fokus på dyrevelfærd og æstetik, dvs. hvad der er smukt og som glæder os. Plantesamfund kan være truet af invasive arter dvs. nye og fremmede arter, der trænger ind Planterne er også truet af ødelæggelse af levesteder, men det er mindre sårbart overfor publikums slid. I moser og enge bevæger publikum sig ikke frivilligt ud. De fleste andre naturtyper er ret slidstærke. Det er til gengæld et æstetisk/visuelt problem, at græs og urter bliver slidt væk og efterlader bar jord. Naturen mister således sit uberørte udtryk og får et mere parkagtigt præg. Skovgæsten mister illusionen om at være alene i naturen eller i vildnisset. I nogen tilfælde skal der ikke mere end en bænk til. Så bliver jorden slidt bar omkring den, og vi har ændret naturens udtryk. Der, hvor vi leder folk hen, slider vi på naturen. Større installationer som bålhytter, shelterpladser og lignende kan ændre naturens udseende markant. Derfor skal man være meget varsom med, hvor man placerer dem i landskabet. Når vi arrangerer ture i naturen eller skal placere installationer, er det vigtigt, at vi leder publikum uden om sårbar natur. Generelt er det mest sårbare forstyrrelser af fugle og dyrelivet, ikke mindst ynglende fugle og hjortevildt ved kalvesætning i maj - juni. Det er særligt stressende for hjortearterne, når publikum bevæger sig væk fra stisystemerne. For et rådyr kan gentagne forstyrrelser i den sidste ende resultere i, at dyret dør, fordi det løber rundt for at finde fred i stedet for at hvile og spise. Normalt benytter skovgæster skovveje og stisystemer, når de færdes i naturen. Særligt mountainbikere og orienteringsløbere færdes dog i skovbunden, hvor det stresser dyrene. Det værste er løse hunde, hvis de decideret jager vildtet. Naturstyrelsen har udlagt ca. 7 procent af styrelsens arealer som særligt beskyttede arealer, såkaldte B-skove. De er udlagt for at skabe bedst mulig trivsel for dyre- og plantelivet og for den stille" skovgæst. I disse skove tillades kun stilfærdige aktiviteter dvs. almindelige skovture, fugleture og lignende stilfærdig færdsel. Antallet deltagere er ikke afgørende, blot det ikke indebærer afmærkninger eller brug af særligt udstyr. Det er også værd at overveje, hvad det æstetisk set gør ved naturen, når vi placerer installationen i den. Hvad vil vi med skoven, når der placeres Tarzan-baner, lægges mountainbike spor osv. 18

19 Brugsmønstre Du skal kunne redegøre for befolkningens overordnede brugsmønstre i forhold til skov og natur. Den danske natur bruges i stigende omfang til mange forskellige aktiviteter. Tiden, hvor publikum kun bestod af fredelige svampeplukkere og fuglekiggere, er forbi. Nye action- prægede aktiviteter er kommet til. Hos naturelskeren er det selve naturen, der er i fokus. Her er dyre- og plantelivet, fred og ro, samt den smukke natur målet for skovturen. Helt anderledes ser det ud hos motionisten og sportsmanden som skovgæst. Her er naturen en kulisse for de aktiviteter, der skal gennemføres den er ikke interessant i sig selv. De aktiviteter får en større del af den danske befolkning ud i naturen, men det giver også anledning til konflikt brugergrupperne imellem. Størst er konflikten mellem den stille skovgæst og de gæster, der har en mere larmende aktivitet Der er friluftsaktiviteter, der er uforenelige. Derfor må de adskilles i tid og rum. For dig som skovarbejder har det den konsekvens, at der er en række forskellige brugergrupper, som er en del af dagligdagen på din arbejdsplads. Du skal kunne forholde dig til hver af grupperne. Du kan ikke kunne løse konflikterne alene, men du skal kunne håndtere, at publikum henvender sig til dig med deres frustrationer. Lars Bendix Poulsen, der er forstfuldmægtig i Skov- og Naturstyrelsen og udvikler retningslinjer for projekter i statsskovene, udtaler, at det er mountainbike-ryttere, hundeejere og heste-folket, der bliver klaget mest over. Hans erfaring er, at konflikterne i skoven ofte handler om mangel på hensyn blandt skovens brugere. Hestefolket er godt organiseret og forholdsvis nemme at komme i kontakt med, hvis de ikke overholder reglerne. Men helt anderledes forholder det sig med mountainbikerytterne og hundelufterne. De drager ofte af sted enkeltvis eller i små uorganiserede grupper. Du kan som skovarbejder ikke gøre andet end at henstille til, at reglerne bliver fulgt. For mountainbikerne betyder det, at de skal holde sig til de skovveje og skovstier, der fremtræder som egnede til cykling med almindelige cykler, vise hensyn og overholde færdselsloven på deres vej gennem skoven. Det vigtige for dig er, at du forstår konflikterne samtidig med, at du er opmærksom på, at alle brugergrupperne er velkomne i skoven. Mountainbikere er den gruppe, der klages mest over. Spørger man dem om de mener, at en adskillelse vil hjælpe på konflikterne, tilkendegiver en markant del af dem at det ville hjælpe. Så måske er specielle spor til dem en del af løsningen. 19

20 Brugergrupperne har forskellige interesser og dermed forskelligt syn på os som repræsentanter for skovejerene/ myndighederne. For eksempel kan hundeluftere, hesteryttere og mountainbikere føle sig begrænset af adgangsreglerne i naturen. De kan se den uniformerede skovarbejder som en repræsentant for stive regler og som en person, man risikerer at få en bøde af. En svampejæger eller skovvandrer derimod, oplever som regel ingen konflikt med reglerne, men vil snarere opfatte skovarbejderen som en vidensperson, man kan spørge om råd og vejledning. Kigger man på brugsmønstre over året og ugen, kan man generelt sige at, naturen bliver brugt mest i week- ender og ferier - og især om sommeren. Skove, der ligger langt fra byer, bliver stort set ikke brugt om vinteren, mens bynære skove har et mere jævnt fordelt besøgstal mellem sommer og vinter. Det er en viden, der kan indbygges i overvejelser om, hvordan forskellige brugergrupper bedst muligt kan benytte naturen, og hvordan alle grupper tilgodeses. 20

21 Bilag 1 Lov nr. 933 af 24/ Offentlighedens adgang til naturen uddrag kapitel 4 Strande: 22. Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden. Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg. Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Skove: 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde. Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant. Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser. Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 10. Reglerne i 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem. Udyrkede arealer: 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde. Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne 21

22 færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyreog planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. Klitfredede arealer: 25. Klitfredede arealer, jf. 8 og 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til ridning, der følger af 22, stk. 1, gælder også for den ubevoksede, klitfredede strandbred. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt. Stk. 3. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Veje og stier: 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder. Andre bestemmelser: 27. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler derfor. Stk. 2. Miljøministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for sandflugt. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i 23 til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af en afgift. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og stier. 22

23 Affald: 28. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende. Sejlads: 29. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb og søer forbydes helt eller delvis. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der ejes af staten. Bekendtgørelsens nr af 21/21/2011 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, kapitel 4 Veje og stier i det åbne land. 22. For offentlighedens færdsel på veje og stier i det åbne land gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens 26 og reglerne i denne bekendtgørelse. 23. På private enkeltmandsejede veje og stier skal hunde føres i snor. Stk. 2. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 2, at forbyde adgang på private enkeltmandsejede veje og stier gælder på dage 1) hvor der holdes selskabsjagt, 2) i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7 når der er pürschjagt, og 3) i områder, hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelses 6, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. 24. Det er tilladt at anvende kørestole, herunder el-kørestole og 3-hjulede knallerter for handicappede. MARK- OG VEJFREDSLOVENS, jf. lov LBK nr. 61 af 19/01/2007 Færdsel på fremmed grund: 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. 2. Stk. 3. De i nærværende lov for veje givne bestemmelser omfatter tillige gader, pladser og stier. 23