Klinisk studiehåndbog for jordemoderuddannelsen. Generel information

Transkript

1 Klinisk studiehåndbog for jordemoderuddannelsen Generel information Gælder for alle klinikperioder Rev. 14. august

2 Indholdsfortegnelse: Jordemoderuddannelsens tilrettelæggelse... 3 Modul fordeling mellem teori og klinik... 3 Studietidstilrettelæggelse i den kliniske del af jordemoderuddannelsen... 4 Deltagelsespligt, Mødepligt og Studieaktivitet... 4 Kvalitetssikring af den kliniske uddannelse... 7 Læringsmetoder i praksis... 8 Portfolio... 8 Portfolio som læringsredskab... 8 Portfolio som evalueringsredskab... 9 Refleksion Refleksion - hvad er det Hvad er refleksionsark Refleksionsark - hvor mange Uddannelsessamtaler Målsamtale Målsamtaleark for fødeafd. & kons. 2. modul Målsamtaleark Midt- og slutsamtale Vejledningsark Refleksionssamtale Refleksionsark Supervision Rev. 14. august

3 Jordemoderuddannelsens tilrettelæggelse Modul fordeling mellem teori og klinik Udarbejdet i forhold til moduler á 10 uger Teoretiske ECTS Kliniske ECTS Kliniske ECTS, 5. og 13. modul Modul Uger ,5 6, ,5 3,5 13 ECTS Rev. 14. august

4 Studietidstilrettelæggelse i den kliniske del af jordemoderuddannelsen Deltagelsespligt, Mødepligt og Studieaktivitet På jordemoderuddannelsen ønsker vi at hjælpe dig med at optimere dit studie. Det gør vi ved at opstille kriterier ift.dine studieaktiviteter. Formålet med kriterierne er således af pædagogisk karakter, og hensigten er, at hvis du af en eller anden grund ikke kan overholde kriterierne, tilbydes du hjælp og vejledning hurtigst muligt. Vejledningen vil fx kunne indeholde en gennemgang af dine studievaner, eller hvilke muligheder du har for at optimere sammenhængen mellem dit studieliv og andre interesseområder. Kriterierne på jordemoderuddannelsen vil typisk have en overordnet karakter af deltagelsespligt /mødepligt og/eller beståelse af specifikke moduler. Opfyldelse af deltagelsespligt/mødepligt kan desuden være en forudsætning for, at du kan deltage i modulprøven/klinisk prøve på det pågældende modul eller fortsætte dit studieforløb på uddannelsen. 1 Vær opmærksom på, at deltagelsespligt til studieaktiviteter og mødepligt til undervisning ikke er det samme. Der skelnes mellem deltagelsespligt og mødepligt. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen fx pligt til at deltage i undervisningsaktiviteter tilrettelagt af undervisere på jordemoderuddannelsen eller det kliniske undervisningssted. Deltagelsespligt anses derfor ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligt også omfatter pligt til at aflevere opgaver, præsentationsportfolio, refleksionsark mm. Mødepligt handler alene om din fysiske tilstedeværelse til undervisningen, hvor evt. fravær registreres i antal timer. Deltagelsespligt anses på den baggrund som et videre begreb end mødepligt. På jordemoderuddannelsen er der deltagelsespligt til alle undervisningsaktiviteter, men ikke generel mødepligt til undervisningen, der foregår på UCN. Der er både deltagelsespligt og mødepligt til den kliniske undervisning 2, og uddannelsesansvarlig jordemoder fungerer som koordinator. Mere om deltagelsespligt: Jordemoderuddannelsen baserer sig bl.a. på erfarings- og refleksionsbaserede læreprocesser, der retter sig mod videns former, som er proces og handlingsorienterede. Dette kræver din tilstedeværelse og aktive deltagelse som forudsætning for at opnå et tilstrækkeligt læringsudbytte og opnåelse af de beskrevne læringsudbytter. Din aktive deltagelse i undervisningen medvirker desuden til at højne undervisningens faglige og pædagogiske niveau. Ved deltagelsespligt forstås derfor ud over de 30 timers studietid med brugerkontakt, at du skal være til stede og aktivt medvirke i dit eget og dine medstuderendes læringsforløb. Dette kunne eksempelvis være følgende studieaktiviteter: planlagt klinisk undervisning, introduktionsdage, undervisningsdage, klinikdage og uddannelsessamtaler. Manglende opfyldelse af 1 Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: Kap1. 5. Du har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen. 2 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, jan. 2009, s. 32 Rev. 14. august

5 deltagelsespligten kan medføre, at du ikke kan indstilles til modulprøven og i værste fald, at indskrivningen på uddannelsen ophører 3. Mere om mødepligt Mødepligt relaterer sig til den kliniske undervisning. Den uddannelsesansvarlige jordemoder vurderer og attesterer overfor uddannelsen og med udgangspunkt i den individuelle studieplan, om du har udvist den planlagte studieaktivitet. Den uddannelsesansvarlige jordemoder godkender på det grundlag din deltagelse i klinisk undervisning. Din mødepligt i de kliniske undervisningsperioder omfatter alle studieaktiviteter, samt som minimum 30 timers klinisk undervisning om ugen med direkte brugerkontakt. Den uddannelsesansvarlige jordemoders attestation er en forudsætning for, at du kan indstilles til modulprøven i det pågældende modul. Manglende opfyldelse af mødepligten kan medføre, at du ikke kan indstilles til modulprøven og i værste fald, at indskrivningen på uddannelsen ophører 3 Studietids-planer Du har ret til så vidt muligt at kende din studietidsplan 3 uger, før den træder i kraft. Eventuelle ønsker til studietidsplanen skal meddeles til uddannelsesansvarlig jordemoder/skemalægger senest 4 uger før. Den fastlagte studietidsplan kan kun ændres i samarbejde mellem den uddannelsesansvarlige jordemoder/sygeplejerskevejlederen og dig. Studerendes status Du indgår som jordemoderstuderende ikke i normeringen på de afdelinger, hvor den kliniske uddannelse finder sted. Kontaktjordemødre/sygeplejerskevejledere på de enkelte afdelinger Fødeafdeling og jordemoderkonsultation Du tilknyttes 1-2 jordemødre - eller som alternativ en lille gruppe af jordemødre, således at du samarbejder med/undervises af få personer. Alle vagtformer må derfor - af hensyn til kontinuiteten i læringen - inddrages i undervisningen. Sygeplejerskeledede afdelinger Du tilknyttes en sygeplejerskevejleder. Studietid og timer Fødeafsnit: Der tages højde for varierende læringsværdi af rådigheds- og døgnvagter. Disse vagter tæller 7½-15 timer i studietidsnormen. Opkald og dermed læringsmuligheder tæller 1:1 i opgørelsen af studietid. Du kan forlade vagten efter 7½-15 timers opkald med mindre yderligere studietid aftales af hensyn til læring og kontinuitet. Overskydende timer justeres 1:1 3 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, jan. 2009, s. 32 Rev. 14. august

6 Distriktsjordemoder-/Kendt jordemoderordning: En del af din kliniske uddannelse kan foregå i en Distrikts-/Kendt jordemoderordning. Her arbejder jordemødrene i tilkaldevagter, hvilket du også vil komme til. Den konkrete udformning af vagt tilrettelæggelsen vil afhænge af dit uddannelsessted, og den er beskrevet i Det lokale tillæg til studiehåndbogen. Jordemoderkonsultationen: I konsultationen kan du forvente dagtid. Sen konsultation samt forældre- og fødselsforberedelse om aftenen forekommer. Gynækologisk afdeling, svangreafdeling, barselafdeling og neonatalafdeling: Du tilknyttes en sygeplejerskevejleder eller kontakt-jordemoder. Studietid tilrettelægges med henblik på at optimere dine læringsmuligheder. Gynækologisk- og svangreambulatorium, antikonceptionsklinik: Du tilknyttes sygeplejerskevejleder eller kontaktjordemoder. Helligdage og søgnehelligdage Helligdage og søgnehelligdage planlægges så vidt muligt som fridage. Familiemæssige begivenheder Der kan gives fri til deltagelse i større familiemæssige begivenheder i den nærmeste familie. Deltagelse i organisatorisk arbejde Det kliniske uddannelsessted kan i rimeligt omfang give studietid til for eksempel din deltagelse i organisatorisk arbejde og arbejde i styrende organer. Ved særlige behov for studiefridage/ - perioder aftales det med uddannelsesansvarlige jordemoder og under hensyn til din læring. Afsluttende eksamen Det kliniske uddannelsessted kan give studietid til dig, hvis du ønsker at overvære afsluttende eksamen i jordemoderkundskab i semestret for ud for din egen afsluttende eksamen. Studiedage Studiedage kan planlægges som led i den kliniske undervisning, når det er relevant i forhold til aftalte opgaver. Faglig konflikt Hvis der opstår en faglig konfliktsituation med strejke på en klinisk uddannelsesafdeling, indgår du som studerende ikke i konflikten, men møder som planlagt. Studerende må modtage undervisning i det omfang, det er muligt. Du kan eventuelt flyttes til afdelinger, som ikke er konfliktramte. Dette sker i samarbejde mellem dig, de involverede afdelinger og studiechefen for jordemoderuddannelsen. Rev. 14. august

7 Kvalitetssikring af den kliniske uddannelse Din rolle i forhold til at sikre kvaliteten i den kliniske del af jordemoderuddannelsen vil være at deltage i de evalueringer, der afholdes ved afslutningen af hver af de kliniske perioder. Disse evalueringer kan danne baggrund for justeringer af uddannelsestilrettelæggelsen. Rev. 14. august

8 Læringsmetoder i praksis Portfolio Portfoliometoden er et pædagogisk redskab, der anvendes i jordemoderuddannelsen. Formålet med portfoliometoden er at styrke læringsprocessen samt dokumentere læringsproduktet. Portfolio som læringsredskab Du opbevarer selv din arbejdsportfolio. For at kunne følge din læringsproces har de tilknyttede vejledere adgang til portfolien for derved at kunne give en kvalificeret vejledning. Under arbejdet med portfolioen gælder det for dig om at vise, hvad du kan og identificere forskellen/afstanden mellem det, du kan, og det læringsudbytte, du skal have for perioden. Vejlederen må bistå med råd og vejledning om, hvordan afstanden kan mindskes. Det er væsentligt, at du både fremviser det, der går godt og det, der er vanskeligt, for at få det fulde udbytte af vejledningen. I arbejdsportfolien sættes alle former for dokumentation af det, du arbejder med i løbet af modulet, f.eks: Refleksionsark som beskriver handlinger og dine refleksioner over handlingen samt vejlederens/kontaktjordemoderens kommentarer. Vejledningsark som beskriver din selvevaluering, vejlederens/kontaktjordemoderens kommentarer/feed back, samt jeres aftaler. Oplæg til fødselsforberedelse eller anden undervisning med kommentarer fra vejlederen/kontaktjordemoderen Oplæg til barselbesøg med kommentarer fra vejlederen Videooptagelser af dine jordemoderfaglige handlinger Anden selvforfattet tekst, eksempelvis spørgsmål Skriftlige evalueringer fra vejlederen/kontaktjordemoderen Erfaringsskema m.m Den vejleder, der har deltaget i praksis, eller klinisk vejleder/uddannelsesansvarlig jordemoder kommenterer samt underskriver dine refleksionsark/enheder, oplæg og lignende. Dele af arbejdsportfolioen medbringes til vejledningssamtalerne. Rev. 14. august

9 Portfolio som evalueringsredskab Præsentationsportfolioen anvendes til den interne prøve: Her udvælger du materiale fra arbejdsportfolioen, der kan dokumentere læringsudbyttet for perioden. Se i øvrigt afsnittet Rammer for kliniske prøver. Ved den interne prøve handler det for dig om at vise, hvad du kan. Her er det din opgave at udvælge det bedste fra din arbejdsportfolio og præsentere dette. Litteratur: Ellmin, Roger (2001): Portfoliomodellen. En måde at lære at tænke på. København, Nordisk Forlag A/S. Lauvås, Per, Taasen, Inger, & Havnes, Anton; (2004) Mappevurdering av og for læring. Gyldendal Norsk Forlag A/S, Lund, Birthe (2008): Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogiskredskab i skandinavisk tradition, kap. 1 i; Lund, Birthe (red.); I et lærings- og uddannelseperspektiv. Aalborg Univerditetsforlag. Rev. 14. august

10 Refleksion De forskellige undervisningsaktiviteter i jordemoderuddannelsen skal skabe forudsætninger for, at du udvikler: viden færdigheder kompetencer svarende til det beskrevne læringsudbytte på modulet. For at opnå dette skal du kunne udøve, analysere, forstå, begrunde og udvikle praksis. Den praktiske kompetence kan kun vises i klinikken. Du skal lære at handle, og for at kunne handle skal du forstå hvorfor, hvornår samt hvordan. Refleksion er en af vejene til læring af ovenstående kompetencer. Refleksion - hvad er det Refleksion betyder at bøje eller vende sin tankevirksomhed mod noget f.eks. mod gennemførte eller fremtidige handlinger, mod sin egen involvering i situationer (følelser, tanker, reaktioner) eller ren tænkning over f.eks. begreber eller teorier (Helleshøj 2000). En af måderne, at tale om forskellige typer eller niveauer af refleksion er opdelingen i: Viden i handling Refleksion i handling Refleksion over refleksion i handling (Schön 1987) Viden i handling er ofte en tavs viden om, hvordan en given situation skal gribes an. Vi reagerer spontant på en hensigtsmæssig måde. Viden i handling er ikke refleksion i sig selv, men den tavse viden kan gøres eksplicit ved at reflektere over handlingen og beskrive den viden, der ligger til grund for handlingen. Refleksion i handling opstår, når vi undervejs i handlingen, pludselig bliver opmærksomme på noget, som vi før ikke lagde mærke til. F.eks. når vi opnår et uventet resultat. Refleksion i handling opstår, når vi ser kritisk på vores viden i handling og spørger os selv: Hvad havde jeg forventet? Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvordan kan jeg justere min handling her og nu? Refleksion over refleksion i handling er den form for refleksion, der foregår efterfølgende, altså løsrevet fra selve handlingen. Denne refleksion har betydning for fremtidige handlinger, når vi spørger os selv: Hvilken refleksion skete der undervejs i handlingen? Hvad fik mig til at handle/tænke/føle, som jeg gjorde? Hvorfor reagerede jeg netop på denne måde? Har jeg lært noget, jeg ikke kunne/vidste tidligere? Hvordan vil jeg gøre fremover? Rev. 14. august

11 Litteratur: Helleshøj, H (2000). Refleksion og sygeplejepraksis. I: Hounsgaard, L & Eriksen, J. Læring i sundhedsvæsenet. København. Munksgaard. Schön, D.A. (1987). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris, K (2000). Tekster om læring (p ). Hvad er refleksionsark Refleksionsark er et arbejdspapir, hvor du dokumenterer din refleksion over handling. Refleksionen er en subjektiv fortælling om en allerede overstået handling. Det er fortællerens personlige udsagn, hvor individuelle kognitive og følelsesmæssige oplevelser kan komme frem. Det er vigtigt, at fortælleren har en spørgende og undrende holdning til praksis. Refleksionsarket er personligt. Det skal ikke rettes, men kommenteres af kontaktjordemoderen/vejlederen. Refleksionsarket er udgangspunkt for en faglig dialog mellem dig og kontaktjordemoderen/vejlederen. Begrundelsen for at anvende refleksionsark i jordemoderuddannelsen er følgende: Det legaliserer en fordybelse i de sider ved jordemoderarbejdet, der berører dig og ikke nødvendigvis de sider, vejlederen definerer som de vigtigste Det styrker din bevidsthed om egen læringsproces Det styrker din forståelse for forholdet mellem teori og praksis Det kan afdække den intuitive del af jordemoderpraksis Det henviser til kompleksiteten og dilemmaerne i jordemoderarbejdet Det fremmer din fagprofessionelle identitet Det fremmer reflekterende jordemoderpraksis Refleksionsark - hvor mange Du skriver refleksionsark/udarbejder refleksionsenheder efter udvalgte vagter i de kliniske afsnit. Du skal hver uge aflevere 2 refleksionsenheder, der kommenteres af vejleder. Litteratur: Ellmin, Roger (2001): Portfoliomodellen. En måde at lære at tænke på. København, Nordisk Forlag A/S. Helleshøj, Hanne; Refleksion og sygepleje praksis, Del 2, kapitel 4 i Hounsgaard, Lise og Eriksen, John Juul: Læring i sundhedsvæsenet. København, Nordisk Forlag A/S, 1. udgave, 1. oplag Schön, Donald A.; (2001) Dansk udgave. Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker når de arbejder. Forlaget Klim. 1. udgave udgivet på engelsk Rev. 14. august

12 Hjælpespørgsmål til refleksionen Hjælpespørgsmålene er tænkt som inspiration, og kan anvendes i refleksionen. Hvad vil jeg gerne opnå i situationen? Hvorfor reagerer jeg som jeg gør? Hvad er konsekvensen for kvinden/familien, for andre og for mig selv? Hvad føler kvinden/familien, og hvordan ved jeg det? Hvad får mig til at handle som jeg gør? Hvordan matcher mine handlinger mine holdninger/vurderinger? Hvorfor handler jeg mod mine holdninger? Hvordan anvender jeg den teori jeg har lært om emnet? Hvordan hænger det sammen med tidligere oplevelser? Kan jeg gøre dette bedre i en lignende situation? Hvad vil konsekvenserne blive for kvinden/familien, for andre og for mig selv? Hvordan føler jeg nu omkring ovenstående oplevelse? Hvilke etiske overvejelser har jeg? Hvilke faglige overvejelser har jeg i forhold til situationen? Litteratur: Johns, Christopher & Freshwater, Dawn; (1998) Transforming nursing Through Reflective Practice. Blackwell Publishing. Se refleksionsark side 23 Rev. 14. august

13 Uddannelsessamtaler Rev. 14. august

14 Målsamtale Når du starter på en ny afdeling, afholdes målsamtale. Du deltager sammen med kontaktjordemoder/klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige jordemoder. Samtalen skal afklare dine personlige-, kliniske- og teoretiske forudsætninger samt forventninger til den kliniske undervisning. Desuden skal samtalen synliggøre afdelingens/vejlederens forventninger til dig. Ved den første målsamtale på fødegangen møder du med målsamtalearket for fødeafdeling og konsultation i udfyldt stand. Desuden medbringer du din goddag-portfolio, som danner udgangspunkt for samtalen. Ved de følgende målsamtaler på ny afdeling, udfylder du på forhånd dit målsamtalenark. Arket er udgangspunkt for samtalen. Du præsenterer først dit indlæg og må gerne tage udgangspunkt i tidligere vejledning samt erfaringer fra andre afdelinger. Kopi af ark til målsamtale afleveres/sendes til kontaktjordemoder/klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig jordemoder Originalt ark fra målsamtalen gemmes i arbejdsportfolien. Målsamtalen bør indeholde følgende punkter: Gensidig præsentation Dine forudsætninger - personlige/teoretiske/kliniske Dine individuelle mål i forhold til viden, færdigheder og kompetencer for modulet Din opfattelse af, hvordan du lærer bedst Dine forventninger til afdelingen Afdelingens og kontaktjordemoders/klinisk vejleders forventninger til dig Rev. 14. august

15 Målsamtaleark for fødeafd. & kons. 2. modul (Anvendes kun ved første samtale på fødeafdelingen på 2. modul) Jordemoderstuderende Afdeling Vejleder : Hold: : Dato: : Samtalen tager udgangspunkt i din medbragte "Goddag-portfolio". Forventninger og individuelle mål: Aftale med kontaktjordemoder/klinisk vejleder: Underskrift fra studerende, kontaktjordemoder/vejleder og uddannelsesansvarlig jordemoder Rev. 14. august

16 Målsamtaleark Jordemoderstuderende Afdeling Vejleder : Hold: : Dato: : Personlige forudsætninger: Teoretiske forudsætninger: Kliniske forudsætninger: Forventninger og individuelle mål: Aftale med kontaktjordemoder/klinisk vejleder: Underskrift fra studerende, kontaktjordemoder/vejleder og uddannelsesansvarlig jordemoder Rev. 14. august

17 Midt- og slutsamtale Midt- og slutsamtale er en vejledningssamtale. Formålet med midt- og slutsamtalen er, at du får en fremadrettet evaluering på din læringsproces med henblik på løbende at kunne forbedre din indsats og dermed resultatet. Du udfylder på forhånd vejledningsarket. Arket er udgangspunkt for samtalen. Endvidere medbringes erfaringsskemaet. Du deltager sammen med kontaktjordemoder/klinisk vejleder. Uddannelsesansvarlig jordemoder deltager i minimum en vejledningssamtale i hvert afsnit. Vejledningssamtalens udformning Du præsenterer først dit indlæg med udgangspunkt i tidligere samtaler. Herefter drøftes de enkelte faglige problemstillinger. Det er vigtigt for din læring, at vejlederen efterfølgende supplerer med sine erfaringer og sine bud på, hvordan forløbet har været. Ved samtalens slutning skriver en af deltagerne en kort status og plan for det videre forløb. Du opbevarer refleksionsark og vejledningsark i din arbejdsportpolio og medbringer disse ved vejledningssamtalerne. Kopi af vejledningsarket afleveres til kontaktjordemoder/klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig jordemoder. Rev. 14. august

18 Vejledningsark Deltagere: Dato: Følgende spørgsmål kan diskuteres ved vejledningssamtalen: Hvad har du arbejdet med i perioden? Hvad går godt? Hvorfor? Hvad er det vigtigste du har lært i perioden? Er du stødt på et problem eller en vanskelighed i perioden? Rev. 14. august

19 Hvad er din umiddelbare forklaring på problemets opståen og udvikling? Hvad tror du der kan gøres for eventuelt at løse problemet? Hvilken opgave synes du, det har været svært at arbejde med? Hvorfor? Hvad vil du arbejde med fremover? Rev. 14. august

20 Status og plan, udfyldes under vejledningssamtalen: Studerende, kontaktjordemoder/klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig jordemoder skriver under: Rev. 14. august

21 Refleksionssamtale Kan være et tilbud. Formålet med refleksionssamtalen er at styrke din forståelse for forholdet mellem teori og praksis, samt styrke din bevidsthed om egen læringsproces. Samtalen tager udgangspunkt i et eller flere refleksionsark fra arbejdsportfolien Samtalen foregår mellem dig og den uddannelsesansvarlige jordemoder. Du er medansvarlig for aftale og indhold af samtalen og forbereder dig i henhold til aftale herom. Der aftales tid fra gang til gang. Rev. 14. august

22 Refleksionsark Studerendes navn: Modul: Dato: Ark nr.: Kort beskrivelse af den konkrete situation, der reflekteres over. Sæt overskrift på! Refleksion: Rev. 14. august

23 Hvad vil jeg arbejde videre med: Kommentar på refleksion: Kommentar på sete handlinger: Jordemoders underskrift Rev. 14. august

24 Supervision Kan være et tilbud. Formålet med supervisionen er, at du evt i fællesskab med dine medstuderende - sammen med uddannelsesansvarlig jordemoder/supervisor lærer dig selv, din praksis og relationerne i praksis bedre at kende. Supervisionssamtale kan foregå enkeltvis, parvis eller i grupper. Samtalen er en individuel læreproces med udgangspunkt i din daglige praksis i forbindelse med jordemoderstudiet. Den uddannelsesansvarlig jordemoder støtter og igangsætter handlekompetencen og den personlighedsudviklende proces. Udgangspunktet for samtalen er et problem i tilknytning til praksis, som er fagligt og/eller personligt. Det kan være knyttet til selve arbejdet i praksis, de gravide, fødende, barslende kvinder og deres familier, andre studerende og kommende kollegaer eller organisationen. Der er en personlig del i problemet, men fokus ligger hele tiden på sammenhængen mellem person og arbejdet i praksis. Litteratur: Wengel, Henrik (2005); Supervision i grupper rejsen til og fra problemet. Dansk Psykologisk Forslag. Rev. 14. august

25 SKEMA OVER UDDANNELSESSAMTALER Målsamtale Midtsamtale Slutsamtale Bemærkninger PRAKTIK- PERIODE 1 PRAKTIK- PERIODE 2 PRAKTIK- PERIODE 3 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 7 Modul 8 Modul 10 Modul 11 Modul 12 Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Barselsafsnit: Studerende, Kontaktjordemoder / klinisk vejleder Barselsafsnit: Studerende, Kontaktjordemoder / klinisk vejleder Neonatal afsnit: Studerende, Kontaktjordemoder / klinisk vejleder Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Barselsafsnit: Studerende, Kontaktjordemoder / klinisk vejleder Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Barselsafsnit: Studerende, Kontaktjordemoder / klinisk vejleder Neonatal afsnit: Studerende Kontaktjordemoder / klinisk vejleder Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Fødegang og konsultation: Studerende, Kontaktjordemoder Uddannelsesansvarlig jordemoder deltager i minimum to vejledningssamtaler i hvert afsnit med klinisk periode ud over 3 uger Rev. 14. august

26 TIL NOTER Rev. 14. august