Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde
|
|
- Benjamin Andresen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel: Vergleich fachsprachlicher Textsortenkonventionen, Engberg (1994)). Afhandlingen har som sit hovedformål at beskrive, forklare og sammenligne leksikalske enheder, som er omfattet af tekstsortkonventioner (TSK). Som genstandsområde valgtes tyske og danske landsretsdomme. Dette valg har flere grunde: - for det første er disse tekster relevante både for undervisningen i fagsproglig oversættelse og for den praktiske oversættergerning. - for det andet udmærker de sig ved, at de er handlingsdominerede, dvs. de har en dominant appelfunktion iflg. Bühler (1934). Dette træk gør dem til gode udgangspunkter for udvikling og afprøvning af en konkret analysemetode for tekster, der som en stor del af de fagsproglige tekster ikke har som hovedformål at informere, men at udføre handlinger, der opfordrer til eller begrænser handlinger hos modtageren. - for det tredje er landsretsdomme karakteriseret ved, at de består af tekstdele, som funktionsmæssigt adskiller sig væsentligt fra hinanden. Det er derfor ved undersøgelser af tekster fra denne genre muligt at undersøge den samme afsenders formuleringer i relation til variation af funktionelle faktorer. Jeg har udnyttet dette på den måde, at jeg har undersøgt et mindre antal konventioner inden for delteksterne RUBRUM (præsentation af sagens rolleindehavere), TENOR (dommens konklusion), SAGSFREMSTILLING (præsentation af sagen) og PRÆMISSER (domstolens argumentation) i danske og tyske landsretsdomme. Det er overalt undersøgt, hvordan bestemte handlinger udføres konventionelt, hvorfor de konventionelle sproglige midler anvendes, og hvor stor variationsbredden er inden for de enkelte deltekster. Tre aspekter af tekstsortkonventioner En væsentlig del af afhandlingens teoridel behandler TSKs status og deres relationer til andre lingvistiske størrelser. Termen tekstsortkonventioner er indført af Reiß (se f.eks. Reiß (1989)) som betegnelse for sproglige genreregelmæssigheder, som er medkonstituerende for disse genrer. Hovedpunkterne i diskussionen kan sammenfattes i følgende udsagn: De sproglige træk ved en tekst, hvis forekomst er styret af TSK, og som kan relateres til funktions- og
2 2 situationselementer, udgør sammen med disse et handlingsmønster efter definitionen hos Franke (1991), dvs. en konventionaliseret kombination af funktions- og situationselementer på den ene side og sproglige træk på den anden. Det drejer sig om hyppigt anvendte udtryk for disse kontekstuelle elementer. Dermed kan de sproglige træk siges at henvise konventionelt til funktions- og situationselementer. TSK er således udtryk for typiske (dvs. karakteristiske og hyppige) sproglige træk ved en genres tekster. Forekomsten af disse træk er ikke i sig selv nødvendig, for at en tekst kan siges at tilhøre en bestemt handlingsdomineret genre. En sådan genre (= en klasse af handlingsdominerede tekster, hvormed der udføres de samme handlinger i de samme situationer) er karakteriseret ved, at alle tekster, der hører til klassen, er realiseringer af et prototypisk handlingsmønster, og en tekst er allerede en realisering af et bestemt handlingsmønster, hvis den indeholder de indholdselementer, der er nødvendige for at udføre bestemte funktioner i bestemte situationer. Tekstsortkonventionerne bestemmer så de konventionaliserede udtryk for disse indholdselementer. De sproglige enheder, der er berørt af TSK, udgør dermed den sproglige del af genrens prototypiske kerne. Men på grund af deres prototypiske karakter er de blot signaler for tilhørsforholdet, deres forekomst er ingen ufravigelig betingelse. De prototypiske handlingsmønstre er endelig typisk bundet til bestemte grupper af afsendere. Dette ses af, at der ofte kræves en bestemt sproglig og faktuel viden for at kunne udføre de handlinger, der er defineret i handlingsmønstrene succesfuldt, og at der er tale om, at handlingsmønstrene er opstået, ved at bestemte grupper af afsendere rutinemæssigt anvender bestemte sproglige elementer til udførelse af handlinger i forbindelse med deres erhverv. Sådanne handlingsmønstre kan siges at høre til en bestemt teknolekt (definition: Det språkbruk som används i kommunikationen mellan experter på tal om det gemensamma fackområdet (Laurén (1993, 14)). Den henvisningsfunktion, som de berørte sproglige træk har (henvisning til genren, henvisning til funktions- og situationselementer), er dermed ikke af generel art, men derimod bundet til fagintern kommunikation. Man må mindst have viden om de funktioner, der kan udføres inden for det faglige handlingsområde, for at kunne afkode signalerne i overensstemmelse med afsenderens intention. Kontrastiv tekstologi som disciplin, hvormed sådanne studier kan udføres. I nogen grad i afhandlingen, men i endnu højere grad i den forelæsning, der indledte ph.d.-forsvaret, har jeg endvidere beskæftiget mig med metodiske problemstillinger, med de lingvistiske beskrivelsesmetoder, der må lægges til grund ved undersøgelser som dem, jeg har gennemført i mit ph.d.-arbejde.
3 Med en term fra Spillner (1981) og Hartmann (1980) kan den anvendte metode kaldes for tekstologi. Herunder forstås en tekstuel lingvistik, der tager sit udgangspunkt i hele teksten og de funktioner, der udføres med den i dens formuleringssituation, og dernæst undersøger, hvilke sproglige midler der anvendes til at realisere disse funktioner. Der er dermed tale om en undersøgelsesmetode, hvor man primært arbejder ud fra en top-down strategi og derudfra sammenkæder viden om generelle træk ved sproglige elementer med viden om den specifikke ko- og kontekst, disse elementer anvendes i. Metoden er kraftigt inspireret af hermeneutikken og kan med Coseriu (1994) kaldes for Linguistik des Sinns. Hvor Coseriu imidlertid herunder forstår en lingvistik, der undersøger den individuelle teksts særkende og de specifikke betydninger, den individuelle tekst har, undersøger tekstologien de specifikke betydninger, som går igen i tekster, der tilhører en bestemt genre. Tekstologiens genstand er dermed undersøgelsen af, hvordan typiske specifikke betydninger realiseres i tekster fra en bestemt genre, og den kontrastive tekstologi har som yderligere mål at sammenligne realiseringen af disse betydninger interlingualt. Udgangspunktet i helteksten adskiller denne form for tekstuel lingvistik fra den mere traditionelle form for tekstlingvistik, som beskæftiger sig med de dele af en teksts sætninger, der bidrager til at skabe sammenhæng i tekster, og som bedst beskrives ud fra denne kohæsionsskabende funktion. Denne sidstnævnte form for tekstlingvistik (den transfrastiske lingvistik) tager i sidste ende sit udgangspunkt i sætningen, hvilket sat på spidsen betyder, at den har et ganske andet undersøgelsesobjekt end tekstologien: den transfrastiske lingvistik beskriver, hvilke betingelser der generelt gælder for en teksts dannelse som kæde af sætninger, tekstologien beskriver, hvorfor en bestemt tekst eller en bestemt gruppe af tekster fungerer i deres specifikke situationer. Diskussionspunkter fra forsvaret Blandt de kritikpunkter, der blev diskuteret under forsvaret, skal der her afslutningsvis fremhæves to punkter af mere generel interesse. I afhandlingen er der forsøgt skelnet mellem en pragmatisk og en leksikalsk orienteret fagsprogsdefinition. Efter den pragmatiske definition er et fagsprog lig med den sprogbrug (det subsprog), der anvendes ved udførelsen af faglige handlinger inden for et fagligt handlingsunivers. Faglig viden og afsenderens tilhørsforhold til en faglig gruppe er de vigtigste parametre for at definere denne type af fagsprog. Efter den leksikalske definition er et fagsprog en gruppe af ord, der statistisk set anvendes hyppigt eller udelukkende i en bestemt gruppe af faglige tekster. En vigtig forskel imellem de to typer af fagsprogsdefinition består i, at man ved den leksikalske definition kan antage et realiseret almensprog som værende den mængde af ord, der generelt anvendes i alle tekster inden for et sprogområde. Heroverfor er det ved den pragmatiske definition vanskeligt at 3
4 4 forestille sig et realiseret almensprog, idet enhver sprogbrug kan siges at være knyttet til handlinger inden for et bestemt handlingsunivers. Almensproget, dvs. det sprogsystem, der ligger til grund for udførelsen af de specifikke sproglige handlinger, må derimod opfattes som et udelukkende virtuelt system, dannet ved abstraktion ud fra de konkrete sproglige handlinger. Denne forskel mellem de to fagsprogsopfattelser kom ikke tilstrækkeligt klart frem i afhandlingen. Det andet punkt, der var genstand for mere dybtgående diskussion, var den måde, hvorpå betydning opstår i en tekst. Spørgsmålet er, om betydningen er indeholdt i teksten selv, eller om betydningen først opstår ved afkodningen. Ud fra den hermeneutisk inspirerede synsvinkel, der ligger til grund for projektet, er det klart, at jeg går ud fra, at betydning opstår ved afkodningen. Derfor antager jeg da også, at et udtryk som f.eks. det er bevist, at har forskellig betydning for en lægmand og for en jurist: lægmanden forstår i almindelighed dette som [det er sikkert, at ], mens juristen pga. sin fagviden forstår det som [domstolen var overbevist om, at ]. Teksten bærer altså på denne måde ikke selv på sin betydning, men giver signaler, som modtageren må afkode. Men det er dog specielt ved juridisk kommunikation vigtigt at fastholde, at der her er tale om en slags afkodningsproces, hvor erkendelsen af den af afsenderen intenderede betydning er af afgørende værdi for forståelsesprocessen, fordi der med denne intention er forbundet en række juridiske konsekvenser. Det, at betydning opstår ved afkodningen, betyder altså ikke, at enhver afkodning er lige korrekt i en juridisk kommunikationssituation. Det betyder derimod, at specifik fagviden er nødvendig, for at den intenderede betydning kan opstå ved afkodningen. Perspektiver En hovedintention med projektet var at udvikle et instrumentarium, som også kan indsættes i forbindelse med undervisning i fagsproglig kommunikation, herunder oversættelse af fagsprog. Gennem undersøgelser af sammenhængene mellem konkrete sproglige konventioner og funktioner udført med de tekster, hvori konventionerne gælder, kan der opbygges konkret viden, som kan være af betydning såvel for oversættere som for andre, der skal lære et fagsprog. Men vigtigere er måske, at de metodiske overvejelser, man skal igennem i et projekt som det, jeg har gennemført, kan danne grundlag for udvikling af rutiner, som oversættere kan følge, når de stilles over for tekster fra andre genrer end de, hvis konventioner de allerede kender. Projektet har dermed i hvert fald potentielt også en didaktisk side, og jeg ser det som en stor udfordring i den kommende tid at forsøge at udmønte den oparbejdede viden didaktisk.
5 Litteratur Bühler, Karl (1934/1982): Sprachtheorie. Die Darstellungsfunktion der Sprache. Neudruck, Stuttgart/New York: Fischer. Coseriu, Egenio (1994): Textlinguistik. 3. aufl. Tübingen: Francke. Engberg, Jan (1994): Vergleich von fachsprachlichen Textsortenkonventionen. Grundlegung einer kontrastiven Analyse von morpho-syntaktischen und syntaktischsemantischen Regelmäßigkeiten bei konventionell verwendeten Lexemen in deutschen und dänischen Landgerichtsurteilen. Upubliceret ph.d.-afhandling. Franke, Wilhelm (1991): Linguistische Texttypologie. In: Germanistische Linguistik 106/107; Hartmann, R.R.K. (1980): Contrastive Textology.. Heidelberg: Groos. Laurén, Christer (1993): Fackspråk. Form, innehåll, funktion. Stockholm: Studentlitteratur. Reiß, Katharina (1989): Textsortenkonventionen und Übersetzen. In: Hermes 2; Spillner, Bernd (1981): Textsorten im Sprachvergleich. Ansätze zu einer Kontrastiven Textologie. In: Kühlwein, Wolfgang u.a. (Hrsg.): Kontrastive Linguistik und Übersetzungswissenschaft. München: Fink;
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Vejledning om Studieprøven
Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,
Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning
Hvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)
Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie
Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Opsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet
Opsamling Respons på evaluering og eksamenforberedelse I Mødegange Burde Faktisk forberedelse 5 4 3 2 1 Aktvitet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Morten Rask 2 www.morten-rask.dk 1 Mig Samlet Praksis Inspirere
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Sprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder
Genrekonventioner i tyske produktbrochurer
Speciale Cand.ling.merc. tysk June Sejrup S. Thomsen Studienummer: 270692 Vejleder: Tina Paulsen Christensen Genrekonventioner i tyske produktbrochurer En anbefaling til brug i virksomheden Playscapes
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Christer Laurén: Fackspråk. Form, innehåll, funktion. Lund: Studentlitteratur,
Christer Laurén: Fackspråk. Form, innehåll, funktion. Lund: Studentlitteratur, 1993 1 1. Indledning Det foreliggende arbejde er et forsøg på at kombinere to tekstgenrer: dels en indføring i fagsprogsforskningens
PRAKSIS-designs projektbeskrivelser Fra problemstilling til opgave
2013 PRAKSIS-designs projektbeskrivelser Fra problemstilling til opgave Projektbeskrivelser bruges som arbejdsgrundlag og ansøgninger om ressourcer til realisering af ideer og projekter, der ikke indgår
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Konstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning
1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Anvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Udvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Elementerne udføres ikke rent hver for sig men er hele tiden dynamisk afhængig af hinanden.
Risiko vurdering Vi kender det alle sammen. Der sker altid noget uforudset i planlægningen eller i afviklingen af et arrangement. Det kan være hændelser der blot får indflydelse på afvikling af arrangementet,
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
128TijdSchrift voor Skandinavistiek
128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé
Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015
Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3
Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Din rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk
Friedel Dubslaff 289 Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk Formålet med afhandlingen er, på basis af en empirisk undersøgelse, at belyse, hvordan pronominal og anden form for
Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse
Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse This page intentionally left blank Stine Jørgensen Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked,
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014
Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel
Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og
En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Den automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Lovteksters forståelighed
Kandidatafhandling Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet 2010 Lovteksters forståelighed - en komparativ analyse af en dansk og en schweizisk lovteksts forståelighed Astrid Marie Jensen Katrine Skov
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Mundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok
Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi
Oplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Målstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Informationsmanagement - for den tekniske oversætter
Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,
Skal man være ung, allerede når man er 16?
Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi
Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Netværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget