Evaluering af specialtilbuddet Rosen, Plejecentret Løvdalen, Halsnæs Kommune. September Natur og Udvikling

Transkript

1 Evaluering af specialtilbuddet Rosen, Plejecentret Løvdalen, Halsnæs Kommune September 2011 Natur og Udvikling 1

2 Udarbejdet af: Rehabiliteringskoordinator Karna Vinther, Sundhedskonsulent Kirsten Müller, leder af Sundhedsservice Birte Carøe og sundhedschef Birgit Gundorph-Malling med bidrag fra arbejdsgruppen nedsat i forbindelse med planlægning og udførelse af evaluering af specialtilbuddet Rosen: Områdeleder Karin Sørensen og sygeplejerske Rikke Wedel, begge ansat på plejecentret Løvdalen, Rosen 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resume... 5 Læsevejledning Baggrund Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger Organisering af demensindsatsen i Halsnæs Kommune Organisering af demensindsatsen i Halsnæs Kommune, Forebyggelse og Sundhed Beskrivelse af specialtilbuddet Rosen, Plejecentret Løvdalen Medarbejdersammensætning og vagtberedskab på Rosen Formål med evaluering af specialtilbuddet Rosen Formål med evalueringen Målgruppe for evalueringen Evalueringsmetoder Design og metode Etik Beskrivelse af medarbejdere og kompetenceudvikling Økonomi Diskussion Perspektivering Datagrundlag, analyse og resultater Kvalitativ evaluering - Pårørende telefoninterview Kvalitativ evaluering - Kvalitative forløbsaudit Kvantitativ evaluering Bilagsliste

4 Forord Det er igen dels de fysiske rammer, hvor Rosen er præcis så lille en enhed og så nær en enhed med så højt kvalificeret personale, at lige præcis det sted er, tror jeg, i hele Nordsjælland, det eneste sted, der kan magte sådan en borger (Ældrepsykiatrisk sygeplejerske). Således beskrives specialtilbuddet Rosen, som rummer fem midlertidige døgnpladser til borgere med svær demenssygdom og udadreagerende adfærd på Plejecentret Løvdalen, i Halsnæs Kommune. Rosen blev etableret den 1. april 2010, og de første borgere blev modtaget den 15. april Det overordnede formål med denne rapport er at præsentere resultaterne fra evalueringen af specialtilbuddet Rosen foretaget efter det første år. Hensigten med denne evaluering har været at vurdere tilbuddet med henblik på justeringer og læring i organisationen. Evalueringen af specialtilbuddet Rosen er gennemført i juni, juli og august måned Resultaterne og anbefalingerne vil blive anvendt i det fremadrettede udviklingsarbejde med demensindsatsen i Halsnæs Kommune. Tak til alle, som har deltaget i evaluering af specialtilbuddet Rosen pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Birte Carøe Leder af Sundhedsservice 4 4

5 Resume Det overordnede formål med denne evaluering af specialtilbuddet Rosen, Plejecentret Løvdalen i Halsnæs Kommune er at vurdere tilbuddet et år efter etableringen - med henblik på justeringer og læring i organisationen. Specialtilbuddet Rosen blev etableret den 1.april 2010 som et tilbud til borgere med svær demenssygdom og udadreagerende adfærd. Etablering af Rosen skulle dels give et langt mere kvalificeret tilbud til demensramte, dels en besparelse på 2,6 mio. kr. Evalueringen tager afsæt i kvantitative og kvalitative data, som supplerer hinanden. De kvalitative data er indhentet via fem telefoninterviews med udvalgte pårørende samt audit på tre udvalgte borgerforløb. Data i kvantitative audit er indhentet via gennemgang af samtlige borgerjournaler for Rosens primære målgruppe det første år, i alt 15 borgerjournaler. Derudover er der indsamlet kvantitative data via belægningslisten for Rosen samt fra Ledelses Informations Systemet (LIS rapport). Helt overordnet kan det konkluderes, at borgerforløbene på Rosen er særdeles komplekse. De tværfaglige medarbejdere og ledelsen har formået at opbygge en velfungerende enhed med tilfredsstillende tilbud til Rosens målgruppe. Den faglige indsats, både pædagogisk og sundhedsfagligt, er af høj kvalitet set i forhold til de enkelte forløb under opholdet på Rosen. I forhold til samarbejdet med pårørende og overleveringer til samarbejdspartnere ses et udviklingspotentiale. Denne evaluering kan anvendes som afsæt for en samlet plan for den fremtidige demensindsats i Halsnæs Kommune, herunder hvordan der kan arbejdes med medarbejdernes arbejdsmiljø og hvilke behov for undervisning og supervision, der foreligger. Mange af rapportens konklusioner og anbefalinger er helt i tråd med Forløbsprogram for patienter med demens i Region Hovedstaden. Det gælder bl.a. det øgede fokus på koordinering af tværfaglige møder under borgernes ophold på Rosen, således at der formuleres fælles målsætning for indsatsen. Det samme gælder øget fokus på, at de pårørende skal inddrages mere under borgernes ophold på Rosen. Afslutningsvis kan det konkluderes, at Halsnæs Kommune har været fremsynet i forhold til at etablere Rosen som et specialiseret tilbud til udadreagerende demensramte borgere. Forløbsprogram for patienter med demens anbefaler, at kommunerne har indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens. Koordineres Halsnæs Kommunes samlede demensindsats mere optimalt, vil Halsnæs Kommune, indenfor en kortere tidsperiode, være i stand til at opfylde forløbsprogrammet, som udkom i 2011, fuldt ud. Læsevejledning Denne rapport indledes med baggrunden for evalueringen og efterfølges i kapitel 2 af evalueringens konklusioner og anbefalinger. Kapitel 3 giver et rids over den nuværende organisering af den samlede demensindsats i Halsnæs Kommune. Kapitel 4 indeholder formålet med evalueringen af specialtilbuddet Rosen. Evalueringsmetoderne er overordnet beskrevet i kapitel 5. De uddybes senere i kapitel 11, som indeholder datagrundlag, 5 5

6 analyse og resultater. Etik vedrørende evalueringsmetoderne belyses i kapitel 6. Herefter følger i kapitel 7 - en beskrivelse af medarbejdere og kompetenceudvikling. I kapitel 8 fremlægges økonomien i forbindelse med etablering af Rosen. Diskussion og perspektivering redegøres der for i kapitlerne 9 og 10. Afslutningsvis, i kapitel 11, beskrives datagrundlag, analyse og resultater nærmere. Sidst i rapporten forefindes en bilagsliste. 1. Baggrund I forbindelse med vedtagelse af budgettet for blev det besluttet at etablere Specialtilbuddet Rosen med fem midlertidige døgnpladser på Plejecentret Løvdalen. Beslutningen blev taget på baggrund af stigende udgifter til udadreagerende demensramte borgere på plejecentrene i Halsnæs Kommune. Derudover var der et ønske om at kvalificere tilbuddet til denne målgruppe. Tilbuddet blev etableret pr. 1. april 2010, og de første borgere blev modtaget den 15. april Der har tidligere været en pulje målrettet udadreagerende borgere på kommunens plejecentre. I 2009 var forbruget på 6,6 mio. kr. Den årlige driftsudgift til Rosen er 4,0 mio. kr. I forbindelse med etablering af det specialiserede tilbud har Halsnæs Kommune således opnået dels en højere kvalitet for borgerne samt en besparelse på 2,6 mio. kr. Halsnæs kommune har, som den eneste kommune i Planområde Nord, været fremsynet ved at etablere Rosen til demensramte borgere med udadreagerende adfærd, idet forløbsprogrammet fra 2011 anbefaler, at kommunerne har indsatser rettet mod urolige og adfærdsforstyrrede patienter. 2. Konklusioner og anbefalinger Nedenfor præsenteres konklusioner og anbefalingerne udledt på baggrund af de udarbejdede analyser. Helt overordnet set er der stor tilfredshed med det tilbud, Rosen giver. Det gælder både borgerne, de pårørende og interne som eksterne samarbejdspartnere. 2.1 Konklusioner I det følgende afsnit konkluderes dels på formål, dels på alle de enkelte opstillede mål for evalueringen. Konklusionen tager afsæt i resultaterne, der er indhentet ved anvendelse af de valgte metoder i evalueringen (pårørende telefoninterview, kvalitativ forløbsaudit på tre forløb, kvalitativ forløbsaudit). Formål: At vurdere tilbuddet med henblik på evt. justeringer og læring i organisationen Konklusion: De tværfaglige medarbejdere og ledelsen har formået at opbygge en velfungerende enhed med tilfredsstillende faglige og professionelle tilbud til Rosens målgruppe. Auditdeltagerne gav ved afslutningen af audit udtryk for, at videndeling gennem auditmetoden giver vigtig læring for fagpersoner, og at denne viden anvendes i den fremadrettede indsats i demensarbejdet. 6 6

7 Mål: At vurdere om borgeren profiterer af opholdet Konklusion: Data fra den kvalitative audit og pårørende telefoninterview viser, at borgerne har stor nytte af opholdet på Rosen, idet borgerne falder til ro, bliver mindre udadreagerende og f.eks. mindre dørsøgende. Det kan tilføjes, at selvom borgernes tilstand stabiliseres, er ingen af borgerne fra målgruppen for Rosen blevet udskrevet til eget hjem efter ophold på Rosen i det første år af Rosens eksistens. Mål: At vurdere den faglige indsats under borgerens ophold på Rosen Konklusion: De tre auditforløb viser, at borgerne har en betydelig grad af kompleksitet i forløbet. Det stiller, ikke uventet, særlige faglige og personlige krav til medarbejderne. Igennem audit ses, at den sundhedsfaglige indsats på Rosen er af høj kvalitet, og medarbejderne gør bevidst brug af relevante pædagogiske redskaber tilpasset den enkelte borgers situation og behov. Det vurderes i audit, at Rosens indsats har været medvirkende til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser på hospital. Af de 15 borgere, der indgik i målgruppen, blev to borgere indlagt på hospitalet på grund af somatiske problemstillinger Den ene blev indlagt to gange med forskellige diagnoser. En borger blev genindlagt fra plejebolig til Rosen. Mål: At vurdere om overgangene fungerer efter de beskrevne retningslinjer Konklusion: Evalueringen har vist, at overgangen fra f. eks. borgerens plejebolig til Rosen har stor betydning for forløbet, dvs. koordineringen før, under og efter borgerens ophold. Det fremgår, at det interne samarbejde i kommunen mellem relevante aktører på demensområdet, f. eks. inddragelse af de praktiserende læger og demenskonsulenter, er vigtige i denne proces. Det er ligeledes afgørende, hvem der er involveret i beslutningen om, at borgeren skal indlægges på Rosen, samt hvornår beslutningen om et ophold tages. I forbindelse med udskrivelse af en borger fra Rosen til borgerens plejecenter har der i et forløb været en del kommunikative udfordringer, som har krævet ressourcer fra både Rosen og det faste plejecenter. Denne overgang kunne have fungeret mere tilfredsstillende. De udarbejdede retningslinjer for overgange (bilag 5) var færdige i marts og er således endnu i implementeringsfasen. På den baggrund, og med afsæt i tre auditforløb, kan det endnu ikke konkluderes, hvilke justeringer der eventuelt skal til, for at sikre tilfredsstillende overgange. 7 7

8 Mål: At vurdere om tilbuddet anvendes til den beskrevne målgruppe Konklusion: I alt 16 borgere ud af de i alt 23 indskrevne borgere i det første år på Rosen tilhører den primære målgruppe, heraf blev ca. 1/3 indskrevet fra eget hjem og 2/3 fra plejecentrene. De tre borgere, der deltog, var i deres demenssygdom i en ustabil fase med betydelig udadreagerende adfærd og opfyldte således henvisningskriterierne til Rosen (se bilag 9 og 10). 7 af de 23 indskrevne borgere tilhører ikke målgruppen for Rosens specialiserede tilbud for udadreagerende demensramte borgere. Det er borgere primært med somatiske komplekse problemstillinger med behov for et midlertidigt døgnophold. Belægningsprocenten fra 15. april til 30. juni 2010 var på 49,5 % som følge af en aftale om langsom opstart af Rosen. Fra 1. juli til 31. december 2010 var belægningsprocenten 88,5 %. Fra 1. januar til 30. juni 2011 var belægningsprocenten 80,3 %. Tallene er ikke anvendelige i vurdering af den reelle belægningsprocent for den primære målgruppe på Rosen, da de indeholder tal for både den primære målgruppe og målgruppen for andre borgere med behov for midlertidigt døgnophold. Mål: At beskrive de pårørendes oplevelser af opholdet på Rosen Konklusion: Konklusionen er bred, da den skal dække alle aspekter af de pårørendes oplevelser af opholdet på Rosen. Alle fem interviewede syntes, at opholdet på Rosen har været givtigt for deres pårørende. Interviewene viser, at de pårørende oplever, at omsorgen og den professionelle tilgang til borgerne har en positiv virkning på borgernes tilstand. I forhold til information om Rosen inden indlæggelse viser det sig, at de pårørende ikke oplever at have fået tydelig og fyldestgørende information om Rosen. Kun to pårørende kunne huske, at de fik udleveret Rosens pjece. To pårørende udtalte, at de ikke oplevede noget som problematisk. De tre andre interviewede oplevede meget forskellige forhold som problematiske. Dette drejer sig f. eks. om ikke koordinerede udmeldinger fra medarbejdernes side i forhold til hverdagssituationer uden for kerneydelserne. En pårørende oplevede det som svært at komme på besøg pga. afstand og egen sygdom. Fire ud af fem interviewede pårørende oplevede at blive inddraget af medarbejderne på Rosen i det omfang, de ønskede det. Flytning til og fra Rosen blev af tre pårørende oplevet som uproblematisk. To oplevede, at deres pårørende døde under opholdet på Rosen. Den ene berettede, at medarbejderne gjorde det til en meget fin oplevelse. Mål: At beskrive sygefraværet i det første år på Rosen 8 8

9 Konklusion: Ifølge LIS rapporten har korttidsfraværet på Rosen i det første år været 2,2 % og langtidsfraværet på 8,1 %. Langtidsfraværet stammer fra en medarbejder, som var sygemeldt i opsigelsesperioden. Mål: At beskrive medarbejderomsætningen i det første år på Rosen. Konklusion: I det første halve år (2010) af Rosens beståen har der været tre opsigelser og tre nyansættelser. I løbet af 2011 har der ikke været udskiftning eller nyansættelse. Det betyder, at der har været et turnover på knap 22 %. Erfaringer viser, at et turnover for en højt specialiseret udviklingsenhed typisk ligger på ca. 20 %, og at et turnover på 22 % i forbindelse med organisatoriske ændringer, inden for det første år, ligger inden for normalområdet. 2.2 Anbefalinger På baggrund af den gennemførte evaluering og ovenstående konklusioner gives følgende anbefalinger. Overordnet anbefales det: At der fremadrettet er fokus på, hvordan tilbuddet udnyttes bedst muligt i forhold målgrupper og timing i forløb, således at ressourcerne udnyttes optimalt både fagligt og økonomisk i Halsnæs Kommune At der fremadrettet er fokus på, at medarbejdernes kompetencer fortsat er høje både på det personlige, det sundhedsfaglige og det pædagogiske område. Desuden kræver de komplekse forløb, at der er tilstrækkeligt med sygeplejerskekompetencer i Rosen. I det følgende gives nogle generelle anbefalinger på baggrund af den gennemførte evaluering af specialtilbuddet Rosen. Anbefalingerne er opdelt i syv temaer. Inddragelse af almen praksis Det anses som vigtigt at fastholde, at den praktiserende læge skal inddrages ved henvisning til Rosen. Derudover er det væsentligt med tæt samarbejde med den praktiserende læge under borgernes ophold, da forløbene er meget komplekse, uforudsigelige og løbende kræver evt. udredning af symptomer og ændringer i behandling. Det er en helt særlig faglig udfordring i forhold til Rosens målgruppe at adskille symptomer fra somatisk sygdom, demens og psykiatriske problemstillinger. Det foreslås, at den praktiserende læges rolle tydeliggøres i Kvalitetsstandarden for Specialtilbud på Rosen (bilag 7). Det bør fremgå, at den praktiserende læge skal involveres bl.a. med henblik at afklare evt. differentialdiagnoser. Koordinerende, samlende demensindsats i kommunen Det anbefales, at koordineringen og samarbejdet mellem de eksisterende demenstilbud i kommunen styrkes, og at demensindsatsen indskrives i den kommende ældrepolitik med en klar 9 9

10 målsætning for demensindsatsen i Halsnæs Kommune. Dette ikke mindst set i lyset af det forventede stigende antal borgere i kommunen med demenssygdom de kommende årtier. I dag er der i Danmark ca borgere, der lider af en demenssygdom, heraf har de ca Alzheimers sygdom. I 2040 forventes antallet af mennesker med demenssygdomme at stige til Antallet stiger med pr. år, hvilket svarer til ca. 75 nye tilfælde i Halsnæs Kommune årligt. Demenssygdom er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark, og de totale omkostninger ved demens andrager på landsplan 9-15 milliarder kr. om året 1. Selvom demenssygdomme rammer flere og flere under 65 år, er den største gruppe mennesker over 65 år. Gribskov og Halsnæs kommuner har aktuelt gennemsnitligt flere ældre over 65 år (24 %) end nabokommunerne (19-23 %). Tværfaglig og tværsektoriel koordinering Der bør fortsat være fokus på at etablere tværfagligt samarbejde i de enkelte forløb. Det foreslås at gennemføre målsamtaler i alle forløb med inddragelse af relevante fagpersoner og samarbejdspartnere som beskrevet i Forløbs- og arbejdsgangsbeskrivelse og standardforløb for Rosen (bilag 5). Det anbefales, at koordineringen af samarbejdet mellem de eksisterende demenstilbud i kommunen og Regionen øges med fokus på, hvem der løser hvilke opgaver i forbindelse med demente borgere. Dette drejer sig f. eks. om, hvornår det er nødvendigt og relevant at inddrage ældrepsykiatrisk sygeplejerske i forløbet, og hvornår kommunen selv har ressourcer til at udføre disse opgaver. Hensigten er at gøre brug af de muligheder, der ligger i hver enkelt faggruppes kompetencer og derigennem løse opgaven ud fra LEON princippet (Lavest Effektive OmkostningsNiveau). Pårørende Det anbefales, at relevante pårørende informeres og inddrages i en mere struktureret planlægning og beslutning om borgernes forløb på Rosen. Således skal der fremadrettet fokuseres yderligere på kommunikation og medinddragelse. Overdragelse ved udskrivelse Det anbefales, at der i de enkelte forløb udarbejdes en plan for udskrivelsesprocessen. Dette gøres i samarbejde med pårørende og de medarbejdere, som modtager borgeren. Det anbefales, at der arbejdes videre med at finde egnede metoder vedr. Rosens rådgivende funktion i udskrivelsessituationen. Midlertidige døgnpladser på Rosen Det anbefales at udbrede kendskabet til Rosens tilbud, således at borgerne får et tilbud om indlæggelse, og medarbejdere i f. eks. plejecentrene tilbydes pædagogisk supervision på rette tidspunkt i sygdomsforløb, dvs. inden borgerens tilstand bliver for ustabil. Målet er dels at forebygge indlæggelse på Rosen, dels at Rosen yder det bedste tilbud, når borgeren indskrives, og at forløbet bliver så kort som muligt. Det foreslås endvidere, at Rosens målgruppe formelt udvides. Den kan evt. omfatte borgere, som ikke er demensramte, men som har en adfærd, der kræver særlig rummelighed fra 1 Alzheimerforeningen (2011): Fakta om alzheimers og andre demenssygdomme

11 medarbejdernes side. Det kan være borgere med afvigende adfærd f. eks. som følge af tidligere misbrug eller forgiftninger, eller borgere, som har en hjerneskade. Det anbefales, at Halsnæs Kommune med den faglige kapacitet, der er ved at være opbygget, fremover skal have mulighed for at sælge enkelte ledige specialiserede pladser på Rosen til andre kommuner. Nabokommunerne har ikke et tilsvarende tilbud. Demens - terminale forløb Det anbefales at indtænke Regionens specialiserede palliative tilbud i de terminale forløb på Rosen. Her tænkes på samarbejde med og rådgivning fra Hospice og Det Palliative Team. I 4 ud af 15 forløb døde borgerne på Rosen, og audit viste i et af de tre udvalgte forløb, at de særlige udfordringer, der normalt er i terminale forløb, forstærkes hos demensramte borgere. 3. Organisering af demensindsatsen i Halsnæs Kommune Nedenstående afsnit illustrerer organiseringen af demensindsatsen i Halsnæs Kommune, herunder en beskrivelse af specialtilbuddet Rosen etableret per 1. april Organisering af demensindsatsen i Halsnæs Kommune, Forebyggelse og Sundhed Demensindsatsen i området Forebyggelse og Sundhed er organiseret i tre virksomheder Plejecentret Halsnæs, Plejecentret Løvdalen og Træning og Aktivitet. Fig. 1: Skematisk fremstilling af de tre virksomheder Plejecentret Halsnæs Plejecentret Løvdalen Træning og aktivitet Demenskonsulenter Fjordhuset Rosen Solskinsforening Solsikkeforening Figur 1 viser de tre virksomheder, hhv.: Plejecentret Halsnæs med 16 plejeboliger til demensramte borgere i Fjordhuset. Derudover er der 20 midlertidige døgnpladser og 20 plejeboliger. Plejecentret Løvdalen med specialtilbuddet Rosen, der har fem midlertidige døgnpladser til demensramte borgere med udadreagerende adfærd. Derudover er der 68 plejeboliger. Træning og Aktivitet: Her er kommunens to demenskonsulenter ansat, med i alt 45 timer pr. uge. Demenskonsulenter kan kontaktes direkte af borgene og fagpersoner med henblik på rådgivning og/eller hjemmebesøg. Solsikkeforeningen (Frederiksværk) og Solskinsforeningen (Hundested) er begge et dag- og aktivitets tilbud til hjemmeboende demensramte borgere. Der er tilknyttet pårørendegrupper til de to tilbud

12 Der tilbydes også pårørendegrupper i de tilfælde, hvor demensramte borgere ikke er tilknyttet et dagtilbud. Visitationen visiterer til demenspladserne på Fjordhuset på Plejecentret Halsnæs og Rosen på Plejecentret Løvdalen. Derudover visiteres borgere til aktivitetstilbud i Træning og Aktivitet. Demenskonsulenterne vurderer herefter, hvilke borgere der er målgruppen for Solskins- og Solsikkeforeningen. Derudover varetages pleje inkl. sygepleje, omsorg, træning og aktivet af demensramte borgere i alle virksomheder i Forebyggelse og Sundhed. 3.2 Beskrivelse af specialtilbuddet Rosen, Plejecentret Løvdalen Der er udarbejdet kvalitetsstandard (bilag 9) og visitationskriterier for et ophold på Rosen (bilag 10). Derudover er der udarbejdet flere andre redskaber bl.a. en forløbs- og arbejdsgangsbeskrivelse (marts 2011 (bilag 5)). Tilbuddet er målrettet borgere med svær demenssygdom, ofte med en psykiatrisk lidelse som følge af demenssygdommen. Disse borgere er præget af voldsom angst, er dørsøgende og har en udadreagerende adfærd. Der ses markante ændringer i personligheden med svigtende situationsfornemmelse, mangelfuld selvkontrol, ændret sprog og attitude over for kendte som ukendte situationer og relationer. Disse borgeres behov imødekommes bedst i særlige omgivelser med medarbejdere, der er fagligt og personligt rustede til at løfte netop denne opgave. De fysiske rammer på Rosen Rosen består af et køkken-alrum, et kontor, et grovkøkken, en havestue, som fører ud til en lukket terrasse samt seks boliger. De fem boliger anvendes til borgere. Den sjette bolig anvendes som en ekstra lille dagligstue, når der er behov for at trække sig tilbage fra fællesrummet og skærme enkelte borgere. Mange borgere med alvorlig demenssygdom er særligt påvirkelige overfor sanseindtryk. Derfor er der tilstræbt en mere minimalistisk indretning af Rosen, således af risiko for aggressiv og voldelig adfærd hos borgerne minimeres. Målgruppe for indskrevne borgere på Rosen Der er primært tale om udskrevne borgere med svær demenssygdom og udadreagerende adfærd, som er udskrevet fra hospital, og som har behov for et korterevarende ophold på en midlertidig døgnplads. Det drejer sig typisk om: Borgere, der udskrives fra somatisk eller psykiatrisk hospital, hvor demenstilstanden fortsat ikke er stabil Borgere, som bor i eget hjem, og som er blevet tiltagende hukommelsessvækkede med aggressiv, vredladen adfærd, hvor hverdagen end ikke kan klares længere med hjemmehjælp og hjemmesygepleje Borgere med aggressiv og voldsom adfærd, hvor ægtefællen har brug for at blive aflastet i nogle uger om året Borgere, der bor på plejecentre, men som pludselig udviser tegn på, at demenssygdommen er i udvikling og går ind i en ustabil fase 12 12

13 Udover ovennævnte målgruppe kan der på Rosen indskrives borgere med primært somatiske problemstillinger og med behov for midlertidigt døgnophold. Disse borgere skal opfylde de krav, som fremgår af kvalitetsstandarden for midlertidig døgnplads. Denne kvalitetsstandard afviger fra kvalitetsstandarden for specialtilbud på Rosen (bilag 9). Forudsætningen herfor er, at der er ledige pladser på Rosen og de midlertidige pladser på Plejecenter Halsnæs er optaget. 3.3 Medarbejdersammensætning og vagtberedskab på Rosen Medarbejdersammensætningen på Rosen er meget bred. Alle har en stor viden og erfaring indenfor somatikken og demensområdet. Der er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogmedhjælper med en bred erfaring indenfor demens og det pædagogiske område. Områdelederen er uddannet sygeplejerske og har en bred erfaring inden for demensområdet. Vagtplanlægningen er tilrettelagt således, at der altid er 2 medarbejdere på vagt i tidsrummet fra kl til kl , herefter er der 1 på vagt i tidsrummet fra kl til kl Derudover tilstræbes det, at der ligeledes er 1 medarbejder på vagt fra 9.00 til Denne vagt kan dog være fleksibel i forhold til beboersammensætningen. 4. Formål med evaluering af specialtilbuddet Rosen I notatet om Evaluering af specialtilbuddet Rosen (bilag 1) fremgår det, at skal der ske en evaluering af Rosens tilbud i foråret Denne evaluering vil blive behandlet den 19. september 2011 i Udvalget for Voksne og Sundhed. Udvalget vil på denne baggrund få mulighed for at vurdere tilbuddet med henblik på evt. justeringer. I notatet fremgår nedenstående formål og mål for evalueringen af specialtilbuddet Rosen på Plejecentret Løvdalen. 4.1 Formål med evalueringen At vurdere tilbuddet med henblik på evt. justeringer og læring i organisation Mål: At vurdere om borgeren profiterer af opholdet At vurdere den faglige indsats under borgerens ophold på Rosen At vurdere om overgangene fungerer efter de beskrevne retningslinjer At vurdere om tilbuddet anvendes til den beskrevne målgruppe At beskrive de pårørendes oplevelser af opholdet på Rosen Notatet om evaluering af Rosen blev behandlet på et møde i Udvalget for Voksne og Sundhed den 20. juni 2011, og følgende mål blev tilføjet: At beskrive sygefraværet hos de ansatte på Rosen i det første år At beskrive medarbejderomsætningen i det første år på Rosen 4.2 Målgruppe for evalueringen I notatet om Evaluering af specialtilbuddet Rosen (bilag 1) fremgår det, at de borgere, der inddrages i evalueringen, er borgere, som har været indskrevet i det første år (15. april

14 marts 2011) på Rosen, hvor forløbet er afsluttet. Der er i evalueringen fokus på de borgere, der opfylder visitationskriterierne til opholdet på Rosen (se kapitlet Datagrundlag, analyse og resultater). 5. Evalueringsmetoder I følgende afsnit beskrives anvendte metoder i evalueringens tre delelementer. I afsnit 10 følger en mere udførlig beskrivelse under hvert af evalueringselementerne. 5.1 Design og metode Evalueringen består af både kvantitative og kvalitative data, som supplerer hinanden. De kvalitative data er indhentet via tre gennemførte audit 2 på tre udvalgte borgerforløb samt fem gennemførte telefoninterviews med udvalgte pårørende. Data i kvantitative audit er indhentet via gennemgang af samtlige borgerjournaler for Rosens primære målgruppe det første år, i alt 15 borgerjournaler. Dertil kommer belægningslisten for Rosen og data fra Ledelses Informations Systemet (LIS rapport). I analysen af de kvalitative auditforløb og telefoninterview med pårørende blev der arbejdet med analyse på tværs for at identificere generelle tendenser. Analysen blev gennemført adskilt for auditforløb og telefoninterview. Kvalitativ evaluering Pårørende interview De fem pårørendeinterviews blev gennemført af én interviewer for at sikre ensartethed i afviklingen. Der blev anvendt en spørgeguide med 8 spørgsmål (bilag 3), der sigter på at afdække de pårørendes oplevelse af det samlede forløb på Rosen. Tidsrammen for hvert telefoninterview var max. 15 min. Der blev taget noter ved hvert telefoninterview. Kvalitativ evaluering Kvalitative forløbsaudit Den gennemførte kvalitative forløbsaudit var en tværfaglig kombineret intern og ekstern audit, da auditdeltagerne bestod af både interne medarbejdere og eksterne fagpersoner. Auditdeltagerne bestod af et fast team af syv personer samt vekslende fagpersoner, som kendte til det enkelte forløb. Der deltog 10 personer i hvert auditforløb. Hele forløbet blev optaget på diktafon. Der var to moderatorer, der skiftedes til at være moderator og referent. Moderatorerne anvendte en udarbejdet spørgeguide (bilag 4). Denne indeholdt få eksplicitte kriterier - dette primært som indgangsspørgsmål til at åbne dialogen. De fleste spørgsmål var baseret på at fremme beskrivelser af auditdeltagernes oplevelser af forløbene. Spørgsmålene havde afsæt i forløbs- og arbejdsgangsbeskrivelsen for midlertidige døgnpladser (MDP) på Rosen og Plejecentret Halsnæs (bilag 5). Tidsrammen for hvert auditforløb var 60 minutter. Hvert forløb blev indledt med en introduktion ved moderator (bilag 6). 2 Definition af audit: Audit betegner fagpersoners systematiske vurdering af patientforløb med henblik på at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold på grundlag af definerede kvalitetsmål. Kjærgaard J., Mainz M., Jørgensen T. og Willaing Ingrid. Kapitel 7: Audit i Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard

15 Kvantitativ evaluering Der blev gennemført en kvantitativ audit 3. De kvantitative data er indhentet via en gennemgang af 15 borgerjournaler med henblik på at kortlægge udvalgte parametre (bilag 11). Derudover er der indsamlet kvantitative data via belægningslisten for Rosen samt fra Ledelses Informations Systemet (LIS rapport). I forhold til medarbejderne er der foretaget en beskrivelse af gennemført kompetenceudvikling og supervision i forbindelse med etablering af Rosen det første år. 6. Etik Data i evalueringen er blevet behandlet fortroligt. Navne og andre personhenførbare oplysninger er anonymiseret. Dette gælder både for borgere, pårørende og medarbejdere i kommunen. Fokus for evalueringen er borgerforløbene, læringsperspektivet i organisationen og de fremadrettede indsatser. Ved audit foretages der ikke en vurdering af de sundhedsfaglige medarbejdere. Ved de gennemførte kvalitative audit blev medarbejderne pålagt tavshedspligt. Datamaterialet blev efterfølgende makuleret af moderatorerne og lydoptagelser slettet. De pårørende gav samtykke til deltagelse i telefoninterview. 7. Beskrivelse af medarbejdere og kompetenceudvikling Nedenstående er en beskrivelse af sygefravær og kompetenceudvikling af medarbejderne på Rosen i det første år. Derudover beskrives igangværende kompetenceudvikling i forhold til demens i virksomheder i Forebyggelse og Sundhed. Gennem det første år har alle medarbejdere fået opdateret deres viden om demenssygdomme, socialpædagogiske indsatser, farmakologi samt Lov om magtanvendelse. Det var et kursus, som strakte sig over seks dage. Det betyder, at kompetencerne er blevet højnet, og at medarbejderne er i stand til at varetage den komplekse plejeindsats. Ligeledes er Rosen blevet fast praktiksted for SSA elever i psykiatriperioden. I det første halve år (2010) af Rosens beståen har der været tre opsigelser og tre nyansættelser. I løbet af 2011 har der ikke været udskiftning eller nyansættelse. Ifølge LIS rapporten har korttidsfraværet på Rosen i det første år været 2,2% og langtidsfraværet på 8,1%. Langtidsfraværet stammer fra en medarbejder, som var sygemeldt i opsigelsesperioden. 3 Definition af kvantitativ audit: En retrospektiv analyse af det kliniske arbejde på grundlag af kvantitative data i forhold til eksplicitte kriterier. Kjærgaard J., Mainz M., Jørgensen T. og Willaing Ingrid. Audit i Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard Kapitel 7: Audit i Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard

16 Generel kompetenceudvikling i Halsnæs Kommune på demensområdet Rosens medarbejdere har ikke deltaget i nedenstående tilbud, da de har haft ovenstående kompetenceforløb indgik Halsnæs Kommune en kontrakt med Humanica, nu SOPU (sundhed, omsorg, pædagogik uddannelser), om afholdelse af AMU kursus Omsorg for personer med demens, som et led i en kompetenceudviklingsproces og et kompetenceløft af samtlige medarbejdere i ældreplejen inklusiv Træning og Aktivitet. Kurserne er på i alt fem dage fordelt på moduler. Kurset tager udgangspunkt i emnet demens og omsorg for personer med dementiel lidelse. Der er fokus på de individuelle behov, som opstår i hverdagen hos personer med demens. Deltagerne opnår blandt andet viden om socialpædagogiske værktøjer, pædagogiske handleplaner og færdighedsvurderinger, udredning og diagnosticering, tilrettelæggelse af samarbejde med borger og pårørende, gældende lovbestemmelser herunder reglerne om magtanvendelse. 8. Økonomi Området Forebyggelse og Sundhed har tidligere administreret en pulje målrettet udadreagerende borgere på kommunens plejecentre. I 2009 var forbruget på 6,6 mio. kr. Den årlige driftsudgift til Rosen er 4,0 mio. kr. I forbindelse med etablering af et specialiseret tilbud har Halsnæs Kommune således opnået en højere kvalitet for borgerne samt en årlig besparelse på 2,6 mio. kr. 9. Diskussion Diskussionen omfatter aspekter på tværs af de enkelte evalueringsmetoder. Kriterier for udvælgelse af pårørende til telefoninterviews og kvalitative forløbsaudit var bl.a., at borgerforløbene skulle være afsluttede. Dette kriterium har efterfølgende vist sig at være irrelevant, idet der i nogen henseende godt kunne have været arbejdet med uafsluttede borgerforløb, da mange af forløbene er meget lange, gennemsnitlig 88 dage svarende til knap tre måneder. De centrale elementer, som blev fundet i de tre audit forløb, falder sammen med det forhold, at de borgere, som har været indskrevet på Rosen, har en høj alder og en kompleks demenssygdom. Det er kendt viden, at ældre borgere ofte har flere kroniske sygdomme samtidig. Kombinationen af kompleks demenssygdom og evt. andre somatiske sygdomme giver særlige udfordringer i forhold til udredning af, om symptomer skyldes somatiske eller mentale/psykiatriske lidelser. En mangelfuld relevant udredning og behandling kan få store konsekvenser, idet den smertefulde, udadreagerende adfærd risikerer at bestå over en længere periode end nødvendigt. Dertil kommer, at ældre syge borgere ofte har behov for støtte til at få opfyldt de basale behov såsom søvn, hvile og ernæring. Det er særligt udfordrende for de professionelle at støtte borgerens opfyldelse af disse basale behov, når der er tale om borgere med demenssygdom og udadreagerende adfærd. Audit viser tydelige eksempler på, hvor væsentligt det er, at de forskellige faglige tilgange koordineres i indsatsen rettet mod borgeren. Især koblingen mellem det sygeplejefaglige og den pædagogiske tilgang kombineret med særlig viden om demens er af stor betydning. Audit har vist, at der er et tæt og positivt samarbejde mellem Rosen og en ældrepsykiatrisk sygeplejerske fra gerontopsykiatrisk Hospital i Hillerød. Det er dog ikke altid tydeligt, hvornår og hvilke kriterier der fører til inddragelse af ældrepsykiatrisk sygeplejerske, f. eks. i forhold til afklaring af henvisning til Rosen. Den ældrepsykiatriske sygeplejerske er dog altid først inde i billedet efter henvisning fra egen læge til ældrepsykiatrisk afdeling

17 I audit blev det klart, at det interne samarbejde i kommunen på demensområdet ikke altid udnyttes optimalt. Der var i et af forløbene ikke kontakt mellem medarbejdere på Rosen og demenskonsulent, selvom demenskonsulent allerede havde en etableret kontakt til pårørende. Demenskonsulent havde inden borgers indskrivelse gennemført supervision på borgeres permanente plejecenter. På audit fremkom, at der ikke eksisterer en formaliseret struktur for samarbejde mellem demenstilbuddene i Halsnæs Kommune inden for Forebyggelse og Sundhed. Der ses således potentiale for bedre koordinering og udnyttelse af kommunens ressourcer på demensområdet. Dertil kommer, at audit viste, at ældrepsykiatrisk sygeplejerske har været meget involveret i flere faser af borgerforløbene i det første år på Rosen. Audit gav indtryk af, at dette har været særdeles relevant i opstartsfasen både i forhold til formidling af viden til medarbejdere på Rosen samt for at etablere fremadrettet samarbejde mellem Region og kommune. Det faktum, at der i 11 ud af 15 forløb har været kontakt til ældrepsykiatrisk afdeling f. eks. via ældrepsykiatrisk sygeplejerske, kan dog også ses som et positivt tegn på veletableret samarbejde efter kun et år. Et udviklingsspor er at få tydeliggjort, i hvilke tilfælde kommunen selv har ressourcer og viden, samt hvornår det er nødvendigt og relevant at inddrage eksterne parters kompetencer f. eks. via ældrepsykiatrisk sygeplejerske. Det er en kommunal forpligtigelse at arbejde efter princippet om, at opgaver løses på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON). Dette dog uden kvalitetsforringelse. Det vil sige Bedst og Billigst. Sygeplejersken fra ældrepsykiatrisk ambulatorium er kun involveret i de borgere, som er henvist af egen læge til ældrepsykiatrisk ambulatorium. Visitering til Fjordhuset sker via visitationen, men Fjordhuset har modsat andre plejecentre/afsnit hidtil haft mulighed for at beslutte, hvilke borgere, som modtages. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen særlige visitationskriterier for visitation til Fjordhuset. Der arbejdes i visitationen med afsæt i nedskrevne kriterier for visitering til almen plejebolig. Det vil, i en fremtidig struktur, være helt naturligt, at der udarbejdes kvalitetsstandard og kriterier for en plejebolig i Fjordhuset. I 2 af de 3 forløb i audit døde borgeren under ophold på Rosen, i alt er 4 af de 15 borgere, der er inddraget i den kvantitative audit, afgået ved døden under opholdet på Rosen. Rosens målgruppe er i gennemsnit 81,5 år og har fremskreden demenssygdom. En del borgere har desuden forskellige kroniske sygdomme, hvorfor det må forventes, at Rosen fremover kommer til at opleve en del terminale forløb. I telefoninterviewene med pårørende blev der i et forløb udtrykt stor tilfredshed med det terminale forløb på Rosen. Desuden fremkom det i audit, at visitationen i samarbejde med Rosen besluttede, at borgeren skulle forblive på Rosen og ikke flyttes retur til borgerens plejecenter i det terminale forløb. Rosen har fokus på terminal pleje i relation til demente. I den sammenhæng vil det være relevant, i udvalgte forløb, at etablere samarbejde med det specialiserede palliative niveau f. eks. hospice og Det Palliative Team i regionen. De fleste forløb på Rosen er langvarige (den gennemsnitlige indskrivelsestid har for samtlige 23 borgerforløb været 88 dage) Det betyder, at der med de meget komplekse og uforudsigelige forløb må være fokus på altid at tilpasse de formål med opholdet på Rosen, som visitationen beskriver. Medarbejderne på Rosen må derfor løbende være i kontakt med visitationen om dette. Ingen af de 15 borgere, der er inddraget i den kvantitative audit, er udskrevet til eget hjem efter et ophold til Rosen, de er enten udskrevet til plejebolig eller afgået ved døden

18 Auditrunden stillede spørgsmål ved, om der er nok demenspladser i Halsnæs kommune især med tanke på fremtiden og den formodede stigning i antallet af demente borgere. Ved gennemgang af data fra belægningslisten er det fundet uhensigtsmæssigt, at data for borgere på Rosen ikke er opdelt hver for sig i data for Rosens primære målgruppe og data for andre borgere med behov for et midlertidigt døgnophold. Denne manglende opdeling bevirker, at der mangler et tydeligt billede af den primære målgruppe for Rosen de udadreagerende demente. I belægningslisten kan der f. eks. ikke ses forskel på, hvor længe henholdsvis den ene og den anden målgruppe er indskrevet på Rosen. Endvidere er det ikke muligt at skelne mellem, om borgerne indskrives fra selvstændig bolig eller bolig på plejecenter, da disse begge betegnes hjemmet. Disse informationer er det dog muligt fremover at hente via Uniq Omsorg. Belægningsprocenten for alle indskrivninger på Rosen, som inkluderer både målgruppen og andre med behov for midlertidigt ophold, lå på 49,5% - i opstartsfasen 15. april 30. juni , og på 88,5% i sidste halvdel I første halvdel af 2011 har den ligget på 80,3%. Hertil kommer at syv af de indskrevne borgere på Rosen ikke tilhører målgruppen. Det er meget forståeligt, at belægningsprocenten har været lav i første halvdel af 2010, da tallene kun indeholder data fra Rosens første 2½ måned. Der var ledelsesmæssigt aftalt en langsom start på Rosen for at sikre en god etablering af tilbuddet og samtidig give tid til kompetenceudvikling af medarbejderne. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor belægningsprocenten er højere i sidste halvdel af 2010 end i første halvdel af Den forventede stigning i antal af demenssyge borgere i fremtiden indikerer, at der fortsat er behov for at arbejde målrettet med kompetenceudvikling af medarbejderne på alle kommunens plejecentre og i hjemmeplejen, både for at styrke kvaliteten af plejen, herunder at undgå unødig indskrivning på Rosen og indlæggelse på hospital, samt for at øge medarbejdernes arbejdsglæde, trivsel og oplevelse af mening i arbejdet. 10.Perspektivering I dette afsnit beskrives nogle af de forhold, som er blevet synlige undervejs i rapportudarbejdelsen, men som dog ikke umiddelbart ligger inden for rapportens rammer. Desuden vil blive belyst, hvordan evalueringens resultater kan anvendes i bredere forstand. Det har ikke været evalueringens formål at sætte fokus på de professionelles egne oplevelser af at arbejde med borgere med svær demens og udadreagerende adfærd. Fokus har været på den faglige indsats. Denne vil ofte være meget afhængig af medarbejdernes arbejdsmiljø, og det fremkom, under den kvalitative forløbsaudit, at de professionelles oplevelser, i arbejdet med demensramte, kan have stor betydning for de professionelle selv. Især medarbejderne fra borgernes plejecentre gav f. eks. udtryk for, at de blev bekymrede, når borgerne forlod plejecentret og evt. var i risiko for at komme til skade i trafikken eller falde f. eks. i en dam. Borgernes udadreagerende adfærd kunne bl.a. komme til udtryk ved, at borgerne bed, rev eller slog medarbejdere samt evt. andre beboere, hvilket medarbejderne naturligt nok også oplevede ubehageligt. Medarbejdere og andre borgere frygtede i et tilfælde den demensramte og dennes adfærd I audit var der ikke fokus på anmeldelse af voldsepisoder og magtanvendelse, men disse aspekter, samt bekymring for andre borgere, er uden tvivl temaer, som det er væsentligt at sætte fokus på. En undersøgelse af hvilke forhold medarbejderne påvirkes af, bør bl.a. tænkes ind i undervisning og evt. supervision af medarbejderne fremadrettet. Det fremkom, at medarbejdere på plejecentre, som overgiver borgere til Rosen, ønsker tilbagemeldinger om borgerens forløb og tilstand

19 Medarbejderne på plejecentrene ønsker at lære mere om demens, hvordan der kan indrettes egnede rammer for demente, og hvilke redskaber kan benyttes f.eks. dukker og robotsæl? Plejecentret Halsnæs har gennemført et projekt om vold rettet mod medarbejdere fra borgerne - kaldet Violprojektet. Erfaringer og viden fra dette projekt kan med fordel bredes ud til alle plejecentre. Denne evaluering kan evt. anvendes som afsæt for en samlet plan for den fremtidige demensindsats i Halsnæs Kommune og herunder, hvordan der kan arbejdes med medarbejdernes arbejdsmiljø. Umiddelbart er der intet i evalueringens resultater, som viser problemer med arbejdsmiljøet på Rosen. Den lave fraværsprocent og medarbejderomsætningen (turnover) på Rosen er formentlig et udtryk for et godt arbejdsmiljø. Evalueringen viser tegn på, at det er væsentligt at have fokus på medarbejdere, ikke kun på specialafdelingen Rosen, men i højere grad også på de afdelinger, som afgiver og modtager borgere fra Rosen. Forløbsprogram for patienter med demens i Region Hovedstaden 4 udkom i januar 2011 og det er relevant at sætte evalueringens resultater i perspektiv til denne. Mange af rapportens konklusioner og anbefalinger er helt i tråd med forløbsprogrammet. Det gælder bl.a. det øgede fokus på at koordinere med tværfaglige møder under borgernes ophold på Rosen, således at der formuleres fælles målsætning for indsatsen. Det samme gælder øget fokus på, at de pårørende skal inddrages mere under borgernes ophold på Rosen og betragtes som en væsentlig del af målgruppen i demensindsatsen. Evalueringen har vist, at borgerforløbene på Rosen er meget komplekse med behov for involvering af mange forskellige kompetencer bl.a. inden for somatik, psykiatri, palliation og pædagogik. Forløbsprogrammet fokuserer bl.a. på sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser for patienter, som har fået stillet en demensdiagnose. Evalueringens fokus var ikke specifikt at evaluere på den sociale indsats, men den viser i nogen udstrækning, at det er væsentligt med den socialfaglige indsats. Det kunne være relevant at se nærmere på den socialfaglige indsats i forhold til demensramte borgere i Halsnæs Kommune. Udover behov for mange forskellige faglige kompetencer er der behov for koordinering tværsektorielt. Forløbsprogrammet med dets anvisninger på opgavefordeling er her et redskab, som kan ses som en støtte til at optimere og strukturere det tværsektorielle samarbejde og de problemstillinger, som evalueringen har fundet. Her tænkes bl.a. på de i forløbsprogrammet anbefalede sundhedsfaglige kontroller mindst to gange årligt i demensenheden på hospitalet eller hos den praktiserende læge, alt efter stratificeringsniveau. Forløbsprogrammet understøtter således denne evalueringsrapports anbefalinger om, at de praktiserende læger bør spille en tydelig rolle ved henvisning til Rosen og i forløbene for borgerne på Rosen, samt at det er væsentligt med et struktureret samarbejde med demensenheden på Hillerød Hospital og gerne med den ældrepsykiatriske sygeplejerske som bindeled. Afslutningsvis kan siges, at Halsnæs Kommune har været fremsynet ved at etablere Rosen som et specialiseret tilbud til udadreagerende demente. Forløbsprogrammet anbefaler, at kommunerne har indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens, og Rosen må siges at være en sådan indsats. Kortlægges Halsnæs Kommunes samlede demensindsats mere detaljeret, og koordineres den bedre, vil Halsnæs Kommune inden for en kortere tidsperiode være i stand til at opfylde forløbsprogrammet for demens fuldt ud. En revurdering af det fremtidige behov for 4 Forløbsprogram for patienter med Demens. Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar

20 demenskoordinator/demenskonsulent er imidlertid nødvendig, da antallet af demente som nævnt tidligere forventes at stige dramatisk i løbet af de næste 20 år, og der vil være behov for mere undervisning og koordination i forhold til både medarbejdere, borgere og pårørende. 11.Datagrundlag, analyse og resultater Dette kapitel er en beskrivelse af de anvendte metoder og fokusområder. 1. Kvalitativ evaluering - Pårørende telefoninterview 2. Kvalitativ evaluering Kvalitative forløbsaudit 3. Kvantitaiv evaluering Til fokusområderne følger en beskrivelse af mål, metode, materiale, analyse og resultater af analysen Kvalitativ evaluering - Pårørende telefoninterview Nedenstående afsnit beskriver fremgangsmåde og resultater af pårørende telefoninterview. I notatet om Evaluering af specialtilbuddet Rosen (bilag 1) fremgår følgende mål. Mål At beskrive de pårørendes oplevelser af opholdet på Rosen. Metode I notatet Telefoninterview med pårørende metode (bilag 2) er planlægning og udførelse vedr. telefoninterview med pårørende beskrevet. En sygeplejerske fra Rosen udarbejdede et resume af indholdet i de fem udvalgte borgerforløb til telefoninterview. Dette blev af telefonintervieweren brugt som baggrundsinformation. Tre af de udvalgte forløb til telefoninterview blev også anvendt i de kvalitative forløbsaudit. Det blev valgt, at pårørendeinterview blev gennemført af en interviewer for at sikre ensartethed i afviklingen f. eks. i måden at stille spørgsmål på. Intervieweren anvendte en på forhånd udarbejdet spørgeguide (bilag 3), som indeholder otte spørgsmål, formuleret af de to moderatorer i fællesskab. Spørgsmålene sigter på at afdække, hvordan de pårørende oplevede det samlede forløb på Rosen. Der blev taget noter ved hvert telefoninterview. Tidsrammen for hvert telefoninterview var max. 15 min. Intervieweren indledte hvert telefoninterview med en introduktion til afvikling af telefoninterviewet. Materiale De fem pårørende til telefoninterview blev valgt af medarbejdere på Rosen ud fra, at det skulle være forløb, hvor der kunne tænkes at være læringselementer samt ud fra følgende på forhånd beskrevne kriterier (bilag 2): Afsluttede forløb, med nulevende borger Ægtefæller gerne mand og kvinde eller søster, bror, nabo, børn 20 20

21 Henvist fra hjem, plejecenter, hospital Medarbejdernes oplevelse af at pårørende er tilfredse / utilfredse Forløb der er afsluttet for længe siden eller netop afsluttet I alt deltog alle fem udvalgte pårørende (to ægtefæller, to sønner og en nevø) i de fem telefoninterview. Hvert telefoninterview tog i gennemsnit minutter. Analyse Den følgende analyse er udført af intervieweren. Analysen er primært gennemført som en analyse på tværs af de fem telefoninterview. Dette giver mulighed for at identificere tendenser og mønstre samt udfordringer og udviklingsperspektiver i relation til pårørendeperspektivet. Resultater af analysen I forhold til de pårørendes vurdering af den samlevede oplevelse af opholdet på Rosen er der 100% enighed om, at opholdet har været givtigt for den indskrevne borger. To pårørende oplevede ikke at blive informeret om Rosen inden indskrivning, en kan ikke huske, om der var information. En pårørende var til en udmærket samtale i starten, men var ikke klar over formålet med opholdet. Det fandt hun først ud af senere. En anden oplevede at blive informeret om, at det var et aflastningssted, men kunne ikke huske, hvem det var, der informerede, da der var mange informationer fra mange forskellige fagpersoner. To pårørende oplyste, at de fik udleveret Rosens pjece, to ved det ikke og en fik ikke udleveret en pjece, men mener at dette evt. skyldes, at den ikke var udarbejdet endnu. Følgende er en sammenfatning af det, som de tre andre interviewede pårørende oplevede som godt ved opholdet på Rosen: God omsorg, medarbejderne havde tid, og der var en tæt kontakt mellem medarbejdere og borgerne, hvilket havde positiv indvirkning på borgerne; f. eks. skabte det ro hos en, havde en beroligende virkning på en anden og havde stor betydning for, at en tredje borger fik noget at spise. En pårørende nævnte, at hun kunne mærke, at medarbejderne på Rosen er uddannet til at håndtere demensramte borgere i modsætning til medarbejderne på borgerens plejecenter. To pårørende udtalte, at de ikke oplevede noget som problematisk. Følgende er en sammenfatning af det som de interviewede pårørende oplevede som problematisk ved opholdet på Rosen: En indskrevet borger blev tilbudt en øl af en medarbejder, hvilket den pårørende oplevede som uheldigt, da borgeren er alkoholiker. Stort medarbejderskifte i starten. Den lovede fjernsynsadgang på værelset kunne alligevel ikke tilkøbes, den pårørende har ikke nævnt årsagen. Intet lægetilsyn på Rosen, hvilket betyder at borgerne skal på hospitalet ved det mindste. En pårørende oplevede to anbefalede indlæggelser fra Rosen, hvoraf den ene medførte hjemsendelse efter en ventetid på seks timer på skadestuen. Ved den anden indlæggelse blev borgeren indlagt på et andet hospital end aftalt. En pårørende oplevede at blive ringet op af medarbejdere flere gange og blive bedt om at medbringe forskelligt; når det så blev afleveret, skulle det ikke bruges alligevel. En pårørende manglede en bog, hvor medarbejderne skriver, hvordan det går, så pårørende kan følge med. En pårørende oplevede det som svært at komme på besøg pga. afstand og egen sygdom, dette betød stor sorg for pågældende, da hun ikke kunne komme på daglige besøg som vanligt