Den sydligste forpost

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts FOTO: THOMAS J. WILTRUP FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Den sydligste forpost Videre til DM-finale Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig VESTERMØLLE. Skoleforeningens yderste forpost mod syd hedder Vestermølle Danske Skole og har 18 elever. De samlæses på to hold, og de har kun to pauser dagligt. Til gengæld er de mestre i at være fleksible og spontane. Mere side 8 VEJLE. Med en præstation, som dommerne betegnede som»supergod«, vandt 12-årige Jorrit Hansen fra Husby Danske Skole i torsdags semifinalen ved DM i oplæsning. - Jeg havde simpelthen ikke troet, det kunne lade sig gøre, siger Jorrit. Mere side 7 Fortsat dansk børnehave i Garding FOTOS: LARS SALOMONSEN TILBUD Flere vuggestuepladser i fremtiden I løbet af de kommende år håber Skoleforeningens børne- og skolefritidskontor på at kunne oprette knap 200 nye vuggestuepladser. Planen er at etablere vuggestuer i blandt andet Jaruplund, Store Vi og Sønder Brarup. Mere side 3 UNDERVISNING Klasseværelset rykker ud af skolen Siden begyndelsen af dette skoleår har Kobbermølle Danske Skole haft en månedlig udeskoledag på skemaet. Den aktivt undersøgende og oplevelsesbaserede undervisning skal blandt andet gøre eleverne mere skoleglade. Mere side 4 Børnehaveleder i Garding Kerstin Meinert er glad for, at børnehaven får lov til at bestå. Hun ser det som en håndsrækning fra Skoleforeningen og håber nu på, at det kan få de andre mindretalsorganisationer på Ejdersted til at arbejde tættere sammen. INFORMATION Europæisk debat på A.P. Møller Skolen Den slesvig-holstenske landdags Europa-udvalg var forleden på A.P. Møller Skolen for at svare på spørgsmål fra danske og tyske elever. Emnet var mulighederne for uddannelse i de andre EU-lande. Mere side 6 NYTÆING Børn skal forskelsbehandles Pernille Buch-Rømer er kvinden bag fire skoler for højtbegavede børn. Hun mener, at børn skal forskelsbehandles, og var forleden i Egernførde for at fortælle hvorfor. Mere side 5 ORIENTERING På det ekstraordinære fællesrådsmøde på Jaruplund Højskole sidste weekend oplyste Skoleforeningens styrelse, at den har besluttet at give den danske børnehave i Garding en chance mere. Til gengæld ønsker Skoleforeningen at sælge de to tidligere skolebygninger i Follervig og Skt. Peter-Ording. JARUPLUND. - I Garding, fornemmer vi i Styrelsen, en stærk vilje, et stort engagement og en optimisme fra alle implicerede. Garding har desuden nogle dejlige faciliteter med hal, en sportsplads og en fin børnehave. Styrelsen er derfor indstillet på, at Garding Børnehave fortsætter sit arbejde, og vi er indstillet på at give børnehaven og organisationerne omkring børnehaven vor helhjertede støtte til gavn for vores arbejde i Garding. Vi ved godt, at mange pædagogiske og økonomiske facts for tiden taler imod en opretholdelse af børnehaven i Garding, men vi mener alligevel, at en lukning i Garding vil være overvejende negativ. Ingen garanti Sådan sagde Skoleforeningens formand Per Gildberg, da han sidste weekend gik på talerstolen ved det ekstraordinære fællesrådsmøde på Jaruplund Højskole. Dermed har Styrelsen besluttet at give børnehaven på Ejdersted endnu en chance. Per Gildberg kunne dog ikke give børnehaven en overlevelsesgaranti indenfor en bestemt tidsramme. Vi mener, at en lukning i Garding vil være overvejende negativ. Per Gildberg Beslutningen om at bevare børnehaven i Garding kommer, efter at Styrelsen i slutningen af februar - sammen med repræsentanter fra de lokale og centrale mindretalsorganisationer - besøgte Garding Børnehave. Selv om Styrelsen ikke kan love børnehaven en overlevelsesgaranti, var børnehavens leder Kerstin Meinert ikke overraskende tilfreds med afgørelsen. En håndsrækning - Vi er glade for, at børnehaven får lov til at bestå og håber på, at vi nu kan få noget ro på det hele. Det har ikke været fremmende for børnehaven, at den i medierne er blevet betegnet som lukningstruet. Vi ser dette som en håndsrækning fra Skoleforening og håber nu på, at vi kan få de andre mindretalsorganisationer på Ejdersted til at arbejde tættere sammen, sagde Kerstin Meinert. Det samme håbede styrelsesmedlem Thede Boysen. - Der er brug masser af aktiviteter på Ejdersted. I har fået en god besked med hjem, så I bør gribe denne chance, sagde Thede Boyse henvendt til Ejdersteds danske organisationer. Børn i tysk skole På turen til Ejdersted besøgte Styrelsen også de tidligere skoler i Follervig og Skt. Peter-Ording, som Skoleforeningen stadig ejer, men som i øjeblikket er udlejet til SSF. - I Skt. Peter-Ording har Skoleforeningen ikke længere nogen aktiviteter. I den gamle skole afholdes der enkelte gudstjenester, men kontakten til de omkringliggende dele af mindretallet er minimal. Og SSF-medlemmernes egne børn går overvejende i tysk børnehave eller skole, sagde Per Gildberg. Intet nyt medlem i ti år Heller ikke i Follervig har Skoleforeningen længere nogle aktiviteter, og håbet og ønsket om - gennem en koncentration i Garding - at få børnehavebørn og senere skoleelever fra Follervig til Garding - en afstand på omkring fem kilometer - er mislykket. - På skolen afholdes der i dag enkelte gudstjenester og SSFmøder. Men hvad SSF angår, har foreningen ikke fået et nyt medlem i Follervig i de seneste ti år, sagde Per Gildberg. Derfor har Styrelsen besluttet at foreslå SSF og Dansk Kirke i Sydslesvig, at de to forhenværende skolebygninger sættes til salg. På trods af at børnehaven i Garding i øjeblikket kun har otte børn, har Styrelsen valgt at give den en chance til.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts FOTO: KLAUS NIELSEN LEDER Lønninger Debatten om lønnen til pædagoger og lærere i Dansk Skoleforening for Sydslesvig ansat efter danske overenskomster kører i bølger. Specielt i en tid hvor fremskrivningsprocenten på lønområdet i Danmark - i forhold til fremskrivningsprocenten for det teknisk-administrative personale efter tysk aftale - synes høj, melder protesterne sig. Der argumenteres for lønbesparelser på lærerområdet for at få et større økonomisk råderum til investeringer på andre områder indenfor mindretallet. I Styrelsen er vi godt klar over, at omkring 80 procent af Skoleforeningens budget er bundet til lønninger, og vi følger nøje med i udviklingen - ikke bare i denne tid, men kontinuerligt. Ingen organisation i mindretallet er uvigtig! Tilsammen - og kun tilsammen - udgør vi det kvilttæppe, som er mindretallet. Dansk Skoleforening for Sydslesvig er livsvigtig for mindretallet! Her rekrutteres mindretallets medlemmer, her konfronteres alle - fra vuggestue til 13.årgang i skolen - med dansk sprog, dansk og sydslesvigsk historie og dansk kultur. Til at magte denne opgave har Skoleforeningen omkring 1300 dygtige medarbejdere. Det teknisk-administrative personale rekrutteres selvfølgelig primært fra det sydslesvigske arbejdsmarked, og lønnes efter aftaler indenfor det tyske arbejdsmarked. De fleste lærere og pædagoger rekrutteres fra det danske arbejdsmarked. 37-årige Lars Jeß er pr. 15. marts blevet ny leder i Bustrupdam Børnehave. Ny børnehaveleder i Slesvig SLESVIG. Pr. 15 marts har Skoleforeningen ansat Lars Jeß som ny børnehaveleder i Bustrupdam Børnehave. Lars Jeß er 37 år og far til to. I 2007 blev han færdig som pædagog på seminariet i Aabenraa (CVU Sønderjylland) har siden arbejdet først i Bredsted Børnehave og derefter i Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave. Lars Jeß overtager stillingen efter Gitte Tolbøl Skovsted, der i stedet er blevet stedfortrædende leder af børnehaven i Isted. - Dette vil i fremtiden betyde et større samarbejde mellem de to børnehaver, siger Lars Jeß. Rekrutteringen fra Danmark er for Skoleforeningen både nødvendig og i højeste grad ønsket. Nødvendig, fordi tilgangen fra det sydslesvigske marked er begrænset. Ønsket, i kraft af vor nære tilknytning til dansk kultur og dansk pædagogik, som er en forudsætning for en dansk-sydslesvigsk tilværelse for mindretallet. PER GILDBERG, formand Rekrutteringen fra det danske arbejdsmarked bliver sværere fra år til år. Sammenlignet med årene før og efter 2. Verdenskrig, hvor mange pædagoger ganske bevidst valgte Sydslesvig som arbejdsplads, skal Skoleforeningen i dag konkurrere med attraktive danske arbejdsgivere. Vi skal overbevise interesserede om, at på trods af ulemper på arbejdsmarkedet for udearbejdende ægtefæller, på trods af flytning til»udenlandsk territorium«og på trods af den forventning vi har i mindretallet til et engagement i mindretallet udenfor normal arbejdstid, så kan det godt være attraktivt at flytte til Sydslesvig. Vi skal reklamere for vore skoler og institutioner, som de fleste steder har en rimelig størrelse og gruppe/klassekvotient, og som dermed er pædagogisk interessante. Vi skal reklamere for vor infrastruktur med to store kulturer, et levende forældredemokrati og lønninger som på det danske arbejdsmarked. Debatten om brutto- kontra nettoløn i Sydslesvig/Danmark er populistisk og ude af proportion. Alt efter skatteklasse, efter skatteprogression, efter sygekasse og pensionskasse og alt efter egen prioritering vil man kunne jonglere med tallene og komme frem til de mærkværdigste konstellationer. Det er også en kendsgerning, at danske lønninger ikke bliver omsat en til en. De reguleres også i forhold til prisudviklingen mellem Danmark og Tyskland. Dansk Skoleforening for Sydslesvig gør godt i at holde sig til aftaler som giver transparens, og refererer til normer sat af andre via aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Skoleforeningens styrelse følger udviklingen nøje, og er - i forbindelse med de gældende overenskomstforhandlinger - sin arbejdsgiverrolle bevidst. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf Thomas J. Wiltrup Tlf.: fokus@skoleforeningen.de De to oberstløjtnanter, tyske Michael Karl (t.v.) og danske Hans Teglers, har begge været udsendt til Afghanistan og fortalte blandt andet A. P. Møller Skolens elever om landets historie. Fokus på Afghanistan SLESVIG. Fredag den 20. marts 2009 havde A. P. Møller Skolen besøg af den danske oberstløjtnant Hans Teglers og den tyske oberstløjtnant Michael Karl. De mødte 10. og 11. årgang for at fortælle om Afghanistan. Begge oberstløjtnanter har været udsendt til landet og kunne blandt andet berette om landets historie, geografi, etniske og sproglige forhold samt den igangværende krig. Hans Teglers fortalte ved besøget blandt andet om de danske styrkers opgaver: Stabilitet, sikkerhed, genopbygning og udvikling. Desuden berettede han om, hvordan det er at være far til en udsendt soldat i landet. Efter to veloplagte foredrag fik eleverne mulighed for at stille spørgsmål. Således fik de blandt andet fortalt, at godt ti procent af de udsendte danske soldater er kvinder. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: 11355

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts Flere vuggestuepladser i vente FREMTIDSPERSPEKTIVER I løbet af de kommende år håber Skoleforeningens børne- og skolefritidskontor på at kunne oprette knap 200 nye vuggestuepladser JARUPLUND. For at imødekomme det stigende ønske om danske institutionspladser for børn under tre år, har Skoleforeningens børne- og skolefritidskontor længe arbejdet på at kunne give flere børn den mulighed. Siden slutningen af 2006, da den første vuggestue-afdeling i Skoleforeningens regi i børnehaven i Engelsby blev en realitet, er der således blevet etableret i alt 65 pladser til børn under tre år i forskellige børnehaver i Sydslesvig. Ud over Engelsby drejer det sig om børnehaverne i Garding, Harreslevmark, Kobbermølle, Husby og Hatlund samt i legestuen i Vyk på Før. Derudover er der i andre børnehaver optaget 46 børn i alderen to et halvt til tre år. 30 nye pladser i På det ekstraordinære fællesrådsmøde forleden kunne børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt afsløre planerne for 2009 og de kommende år: - I øjeblikket arbejder vi på at oprette 30 vuggestuepladser som en afdeling af Skovgades Børnehave i Nystadens Børnehave. Derudover planlægges en vuggestueafdeling med plads til ti børn i børnehaven i Hanved, fortalte Birgit Messerschmidt, som forventer, at de to børnehaver vil være i stand til at kunne tage imod de nye børn henholdvis efter sommerferien og i begyndelsen af Derudover er det planen at oprette yderligere 50 vuggestuepladser i aldersintegrerede grupper fordelt på børnehavene i Jaruplund, Rendsborg, Sønderbrarup, Store Vi/Vanderup samt Gottorp Børnehave i Slesvig. Afhængig af tilskud - Præcis hvornår disse 50 pladser vil kunne være klar, afhænger af, om det lykkes at få de nødvendige kommunale tilskud de pågældende steder, siger Birgit Messerschmidt, som ud over disse 80 fremtidige vuggestuepladser har ansøgninger fra 11 andre børnehaver, som på længere sigt vil kunne udmønte sig i 110 vuggestuepladser. Hvornår disse pladser kan være en realitet, kan børne- og skolefritidschefen dog endnu ikke sige noget om. - Det afhænger igen af, om det lykkes at få de offentlige tilskud til byggeri og drift forhandlet på plads, siger Birgit Messerschmidt. Flere førskolegrupper Ud over etableringen af institutionsmuligheder for de mindste har Børne- og Skolefritidskontoret også i længere tid arbejdet med at etablere førskolegrupper på nogle af de danske skoler i Sydslesvig. Førskolegrupper er for de børnehavebørn, der skal begynde i skole efter sommerferien. For at give disse børn et større kendskab til den skole de i fremtiden skal gå i og for at skabe muligheder for at forbinde børnehavens og skolens læringsmiljøer samt at børnene fra flere børnehaver kan få de samme forudsætninger, er der på de skoler, hvor det har kunnet lade sig gøre, blevet etableret førskolegrupper. Det drejer sig i øjeblikket om en gruppe fra Lyksborg Børnehave på Lyksborg Danske Skole og en gruppe fra Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave, Isted Børnehave og Ansgar Børnehave på Hiort Lorenzen-Skolen. ARKIVFOTO Siden oprettelsen af en vuggestueafdeling i Engelsby Børnehave i 2006 er der blevet oprettet i alt 65 pladser til børn under tre år i forskellige danske børnehaver i Sydslesvig. Plads til de mindste - Samtidig giver etableringen af førskolegrupper på skolerne børnehaverne mulighed for at modtage børn under tre år fra ventelisten eller at lave rum til eventuelle børn under tre år, siger Birgit Messerschmidt. I øjeblikket planlægger Skoleforeningen yderligere to førskolegrupper i på Gottorp-Skolen i Slesvig og på Husum Danske Skole - og to i de kommende år på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad og på Kaj Munk-Skolen i Kappel. Scenen i Deutsches Haus blev fyldt til randen, da det 250-mands store gymnasiekor og Sønderjyllands Symfoniorkester forleden gjorde deres entré. KONCERT Deutsches Haus dannede forleden rammen om en koncert med blandt andre 250 gymnasieelever fra syv gymnasier i grænselandet. FLENSBORG. Syv gymnasiekor - heriblandt korene fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen - kunne forleden præsentere de seneste godt tre måneders arbejde. Siden begyndelsen af december har korene, der ud over de to kor fra Sydslesvig tæller kor fra gymnasier i Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa og Vejen, øvet på værker af den italienske komponist Puccini. Grunden til den megen øven har været de årlige gymnasiekoncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester. Små og større perler I år foregik koncerterne i Tønder, Sønderborg og i Deutsches Haus i Flensborg, som torsdag den 19. marts fik besøg af ensemblet bestående af symfoniorkestret, den italienske gæstedirigent Giordano Bellincampi, som til daglig er chef for Den Jyske Opera i Århus, den italiensk-australske tenor Dominic Natoli, den danske baryton Morten Frank Larsen og omkring 250 gymnasielever. FOTO: LARS SALOMONSEN 250 elever sang Puccini På programmet var blandt andet Puccinis»Capriccio Sinfonico«og små og større perler fra nogle af Puccinis mange operaer som»la Bohème«,»Madam Butterfly«og»Kappen«. Begejstret publikum Koncerten blev afsluttet med korværket»messa di Gloria«, hvor de mange kormedlemmer for alvor fik vist, hvad de kunne - og det med en fin styrke og med en god balance mellem stemmerne. At aftenens Puccini-program faldt i publikums smag, var der ingen tvivl om. Det efterfølgende bifald var nemlig et af de MEGET lange af slagsen... Sønder Brarup Cup 2009 FODBOLD SØNDER BRARUP. For fjerde gang inviterer Brarup Danske Skoles elevråd til Sønder Brarup Cup - fodboldturneringen for klasse på de danske skoler med overbygning. Årets turnering finder sted på skolens sportsplads onsdag den 8. juli fra kl. 9. Sluttidspunktet kan af praktiske grunde ikke meddeles endnu, da det afhænger af antal tilmeldte hold, men det må dog påregnes, at arrangementet varer udover normal skoletid. I tredje udgave af Sønder Brarup Cup deltog 11 hold. Efter en række spændende kampe var det holdet fra Jes Kruse-Skolen, der løb med vandrepokalen. Derfor håber arrangørerne, at der er mange skoler, der har mod på at prøve at vriste pokalen fra dem. Drenge og piger Et hold består af syv spillere samt eventuelle reserver, og der skal spilles med fodboldstøvler og skinnebensbeskyttere. Både piger og drenge er hjertelig velkomne til at deltage, og der er er ikke krav om, at der skal være mindst en pige på banen hele tiden eller lignende. Derudover skal det nævnes, at der spilles uden offside, at der gerne må benyttes spillere fra yngre klassetrin og at der må gerne tilmeldes mere end et hold fra hver Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har igen fået hjælp af miljøeksperten Mugge, der i de kommnede udgaver af Fokus giver børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at tænke økologisk. I denne måned har Mugge følgende opgave til jer: Undersøg sædskiftet på et konventionelt og et økologisk landbrug. Er der forskel? skole. Da der som nævnt er en vandrepokal på spil, er arrangørerne nødt til at bede om et deltagergebyr på fem euro pr. skole. Tilmelding udbedes For dem, der måtte ønske noget at spise mellem strabadserne, er det muligt at bestille et måltid varm mad til en pris på to euro pr. person. De deltagende skoler er velkomne til at tage tilskuere med i form af elever, lærere og forældre. Af hensyn til den videre planlægning bedes der om tilmelding på tlf eller pr. mail via IDA til kontaktlærer Søren Christensen senest den 29. maj.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts Klasseværelset rykker ud af skolen UNDERVISNING Siden begyndelsen af dette skoleår har Kobbermølle Danske Skole haft en månedlig»ud af skolen«-dag/udeskoledag på skemaet. KOBBERMØLLE. På skolen i Kobbermølle lægger eleverne en gang om måneden bøgerne i taskerne, sætter stolene op og forlader skolen. Det har de gjort siden begyndelsen af dette skoleår. - Baggrunden for»ud af skolen«-dagene er, at vi gerne vil give eleverne sammenhæng mellem det praktiske og det teoretiske og på den måde vække deres nysgerrighed. Samtidig er det en mulighed for at benytte de tilbud, der findes for at tilegne sig ny viden i det område, vi bor i, siger skoleleder Charlotte Bassler. Rumrejse og meteoritter I anledning af FNs internationale astronomi-år er de seneste»ud af skolen«-dage blandt andet blevet brugt på Sammen med museumspædagog Nicola Kochhafen kiggede eleverne på maleriet»slesvig-holstens himmel«, der hænger i museets loft. Herefter skulle de selv prøve at male en himmel. at få mere at vide om verdensrummet. I sidste måned gik turen derfor til Orion Planetarium i Jels. Her var eleverne blandt andet på en virtuel turist-rumrejse, hvor de kiggede nærmere på nogle af de nyeste astronomiske opdagelser og hørte noget om, hvordan de gamle vikinger brugte stjernehimlen til navigation på verdenshavene. Forleden gik turen så til Museumsberg i Flensborg, hvor eleverne blandt andet fik mulighed for at se museets samling af meteoritter. - Da vores ture indgår som en del af undervisningen, har vi, inden vi tager ud, været omkring emnet på klassen. På den måde har eleverne en forhåndsviden, når vi kommer ud, siger Charlotte Bassler. Mere motivation Udover at få en større sammenhæng mellem det teoretiske og det praktiske, har indførelsen af»ud af skolen«- dagene også betydet, at nogle elever har lettere ved at lære. Den aktivt undersøgende og oplevelsesbaserede undervisning skal gøre eleverne mere skoleglade. - Nogle børn trives bedst med en anden slags undervisning end den, de får i et klasseværelse. Og ved at indføre disse dage med oplevelsesundervisning imødekommer vi bl.a. disse børns behov, siger Charlotte Bassler, som oplever, at disse elever - ved hjælp af dagene udenfor skolen - bliver mere motiveret for at lære. - Udedagene er et spændende afbræk i den daglige undervisning. Mange elever får større lyst til at lære i kraft af de nye input, de får, siger skolelederen. Løber ikke tør Det er dog ikke kun eleverne, der nyder godt af det ny supplement til den daglige undervisning. - At skulle planlægge et Under besøget på Museumsberg skulle eleverne besvare en quiz, som museumsleder Werner Barkemeyer havde lavet specielt til lejligheden. Quizzen omhandlede blandt andet museets samling af meteoritter, der er faldet ned i Slesvig-Holsten, som eleverne på den måde fik mere at vide om. program til den månedlige udedag er et incitament for os lærere til at overveje, hvordan vi kan kombinere forskellige læringsstile og emner indenfor det samme pensum for at få det optimale ud af dagene ud af huset, siger Charlotte Bassler, som ikke er bange for, at de i lærerkollegiet løber tør for idéer til»ud af skolen«-dagene lige med det samme. - I verden omkring findes FOTOS: KLAUS NIELSEN der fantastisk mange muligheder for at møde alle fag og tilegne sig viden på en ny måde, siger hun. FOTO: POVL KLAVSEN Pilotprojekt skaber ringe i vandet ENERGI OG MILJØ Det energi- og miljøprojekt, Skovlund-Valsbøl Danske Skole søsatte for halvandet år siden, har skabt inspiration langt ud over skolens grænser. FLENSBORG. Ved temalørdagen på Jaruplund Højskole sidste weekend præsenterede lærere og elever fra Skovlund-Valsbøl Danske Skole energi- og miljøprojektet»energi er mange ting«, som skolen søsatte i begyndelsen af skoleåret Projektet, som har været det første af sin art i Skoleforeningens regi, har taget udgangspunkt i Skoleforeningens energi- og miljøpolitik, som siger, at det er skolens opgave at fremme børnenes forståelse for menneskets samspil med naturen. Eleverne bliver bevidste Denne politik er blevet konkretiseret i en række af skolernes læseplaner, hvor der indgår emner, der omhandler natur, miljø og resourcer og som tydeliggør, at undervisningen skal bibringe eleverne viden og forståelse for miljøspørgsmål og dermed give dem mulighed for at tage stilling og handle. I Skovlund-Valsbøl er energi- og miljøpolitikken blevet effektueret - blandt andet ved at arbejde med emnet»energi«fra natur/teknik-læseplanen og derudfra indarbejde en række aktiviteter med det formål at informere og bevidstgøre eleverne - aktiviteter, der i øvrigt sidste år i november blev beskrevet her i Fokus. Lokalt klimatopmøde Energi- og miljøprojektet er blevet en del af hverdagen i Skovlund/Valsbøl, og nu får endnu flere mulighed for at høre om projektet. I begyndelsen af maj udsendes en invitation til alle danske folkeskoler. Bag invitationen står de danske centre for undervisningsmidler (CfU), der - inspireret af det klimatopmøde, der finder sted i København senere i år - arrangerer otte lokal/regionale»klimatopmøder«rundt om i Danmark. I grænselandet er det centrene i Esbjerg, Aabenraa og Flensborg, der arrangerer det lokale/regionale topmøde med titlen»fremtiden natur, miljø og klima - praktiske tilgange«. En arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver af centrene er i færd med at lægge sidste hånd på et såkaldt»klimatopmøde på lokalt/regionalt plan«. Skoleleder Else Marie Rieks-Pedersen og elever fra Skovlund-Valsbøl Danske Skole præsenterede sidste weekend skolens miljø- og energiprojekt ved Skoleforeningens temadag på Jaruplund Højskole. Ti arrangementer Klimatopmødet kommer til at bestå af seks programpunkter - nogle med fælles elementer, andre mere knyttet til lokalsamfundet. - Heriblandt et punkt inspireret af projektet i Skovlund-Valsbøl, fortæller konsulent ved CfU i Flensborg, Kirsten la Cour. Klimatopmødet finder sted på Askov Højskole torsdag den 8. oktober og henvender sig til alle lærere i de tre centres»dækningsområder«. Energi-festival Også Skoleforeningens styrelse og direktion har fundet inspiration i Skovlund-Valsbøl-projektet. På baggrund af nogle af projektets elementer har Skoleforeningen besluttet at arrangere et en dags-arrangement med overskriften»energi-festival«. Arrangementet, der bliver tilbudt skoleelever, finder sted på spejdergården Tydal i maj 2010.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts At behandle børn ens er at behandle dem forskelligt NYTÆNING Pernille Buch-Rømer havde en søn, der ikke fungerede i skolen, fordi han var højtbegavet. Hun tog initiativ til en skole for højtbegavede. I dag findes der fire af slagsen i Danmark. EGERNFØRDE/ODENSE. 10. klasse eksisterer ikke. I al fald ikke på de skoler, Pernille Buch Rømer, der startede som kantinedame på Storebæltsfærgerne, har åbnet. Klassetrinnet er uinteressant, for alle eleverne drøner alligevel direkte videre på gymnasiet. Til gengæld står der»filosofi«på skemaet på alle klassetrin lige fra»begynderklassen«(der på andre skoler kaldes børnehaveklasser eller 0. klasse, red.) Skrivning og engelsk er også at finde fra begynderklassen, mens fag som latin og retorik først kommer på i 5. klasse. Det er hverdagen på Mentiqa-skolerne. Og dem er der nu fire af. Den første åbnede Pernille Buch-Rømer i Siden oprettede hun endnu tre, der alle bygger på hendes ideer. De ligger i Søborg ved København samt Odense, Hadsten og Aalborg. I dag er Pernille Buch-Rømer stoppet som En gruppe elever fra Jes Kruse-Skolen i Egernförde har i nogle ekstratimer derfor blandt andet samlet robotter og programmeret dem. Lærer Stephan Kapischke demonstrerer her en robot og dens kunnen. Det er elever fra 4. og 5. klasse, der har bygget den. leder af de fire skoler, og i stedet driver hun det specialpædagogiske rådgivningsfirma»mentiqa«, og efterspørgslen efter hendes foredrag er stor. Den 10. marts besøgte hun Medborgerhuset i Egernførde, hvor det var det pædagogiske personale fra de danske skoler i Askfelt, Jernved, Risby samt Egernførde, der fik en inspirationsrig eftermiddag ud af det. Børn skal forskelsbehandles Det nye i Pernille Buch-Rømers ideer er, at børn skal behandles forskelligt og ikke ens. - Behandler man børn ens, behandler man dem forskelligt, siger hun. - Børn er ikke ens, og derfor skal de heller ikke behandles ens. Selv har hun en søn, der er højtbegavet. Det gav problemer i skolen. For han begyndte at læse som toårig. Da han startede i skolen og skulle til at lære, at a siger aaaa, da begyndte han at»hænge i gardinerne«. Pernille Buch-Rømer talte med skolen om drengens begyndende adfærdsproblemer, men hun følte ikke, hun mødte lydhørhed. Og så var initiativet taget. - Børn kan have et højt potentiale, det vil sige: Det, de er født med, forklarer Pernille Buch-Rømer. - Men stimuleres de ikke, så bliver de ikke dygtige! Pernille Buch-Rømer forklarer, at dygtig ikke nødvendigvis er det samme som højtbegavet, som er en betegnelse, hun vil sætte på de»øverste«to til fem procent. Højtbegavede bliver ensomme -»Dygtige«børn er ofte godt fungerende, for de er samarbejdsvillige og pligtopfyldende.»højtbegavede børn«, derimod, er ofte dårligt fungerende. Pernille Buch-Rømer forklarer, at et otteårigt højtbegavet barn kan have en intellektuel modenhed, der svarer til et 12-årigt barn, mens det modenhedsmæssigt kun svarer til et syvårigt barn. Og så er der ikke nogen at kommunikere med på barnets egen alder, og det giver indadvendte og ensomme børn. Og ensomme og indadvendte børn er dem, der senere får problemer med spisevægring eller bliver»cuttere«(snitter sig selv med knive etc., red.) Det gælder om at finde grunden til, at børnene er som de er, og så sætte ind på de rigtige steder, - og at gøre børnene undervisningsparate.»se på mig, når jeg taler til dig!«og hvilke kendetegn og karaktertræk har de højtbegavede børn så? - De er ofte»eye-shy«, siger Pernille Buch- Rømer. - De kigger nødigt i øjnene på én, når man taler til dem. Og det skal de have lov til at lade være med. Og når vi tror, de blot sidder og kigger ud af vinduet, så hører de i virkeligheden efter på den måde, de bedst kan gøre det. Endvidere»dimser«de ofte, det vil sige: piller ved kuglepenne, legetøj etc. Men hvad der er overraskende: De tegner ofte ikke særlig godt, og deres skrift er svært læselig. Pernille Buch-Rømer mener, man skal gøre en indsats for de højtbegavede børn. Endelig kan de have svært ved at strukturere en arbejdsproces, og Pernille Buch-Rømer anbefaler derfor, man hjælper klassen med at opstille en arbejdsproces. - Ved stile, kan I for eksempel bede eleverne vise en indholdsfortegnelse om fem dage, vise en indledning om en uge og så aflevere til tiden senere, lyder rådet fra kursusholderen. Kærlighed og knus I øvrigt gør Pernille Buch-Rømer på det skarpeste op med princippet om»ansvar for egen læring«, som det har så smukt har heddet i Danmark den sidste årrække, for det kan højtbegavede børn ofte slet ikke. - De skal derimod have kærlighed, siger hun. Og hun anbefaler, at man giver rigeligt FOTOS: THOMAS J. WILTRUP med knus og kys på panden fra sig. Samt at man er konsekvent. - Husk det gode gamle: Et»ja!«er et»ja«, og et»nej!«er et»nej«. Ikke desto mindre siger hun: - Der skal kunne være undtagelser fra regler! Vi skal imødekomme børnene hver især. For eksempel må én gerne have kasket på (for ikke at rode febrilsk i håret hele tiden), mens reglen om»ingen kasketter«godt kan håndhæves overfor de andre. Børnene må gerne være klar over princippet: Vi bliver behandlet forskelligt, for blev vi behandlet ens, ville det være forskelsbehandling. Der kan læses mere på Thomas J. Wiltrup ARKIVFOTO Foredrag om børn med særlige forudsætninger INFO SLESVIG. I Danmark breder der sig netop nu en forståelse for, at børn med særlige forudsætninger udgør en ressource, som skolerne ikke har fokuseret tilstrækkeligt på. Psykolog Ole Kyed vil tale om netop disse børn, når han torsdag den 14. maj holder foredrag i festsalen på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Ole Kyed har - med afsæt i sin stilling som souschef ved Pædagogisk Psykolgisk Rådgivning i Lyngby - gennem en årrække arbejdet med børn med særlige forudsætninger. Han har gennem sit store engagement nationalt som internationalt opsamlet stor viden om, hvordan opgaven med at integrere og udfordre de intelligente børn håndteres i Amerika, Europa og Asien. Hjælp til at spotte Det er skolens og børnehavens opgave at rumme og udvikle disse børn, og derfor skal det gøres naturligt at tale om og agere pædagogisk på de intelligente børns behov. Derfor vil Ole Kyed gennem sit indlæg give hjælp til at spotte disse børn og finde ud af, hvem de er og hvad der kan gøres fra børnehaven eller skolens side. Arrangementet, der arrangeres af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og skolefritidskontoret og Center for Undervisningsmidler og henvender sig til medarbejdere i børnehaver, skoler og forældre samt andre med interesse for emnet, varer fra kl Tilmelding til arrangementet skal ske senest den 7. maj til Bettina Haas på Center for Undervisningsmidler i Flensborg på tlf eller via til adressen bettina_haas@skoleforeningen.de Udover at være psykolog er Ole Kyed også uddannet cand. pæd. psyk., specialist i børne-, pædagogisk- og socialpsykologi samt psykoterapi og forfatter til bogen»de intelligente børn«.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts Europæisk debat på A.P. Møller Skolen INFORMATION FOTOS: LARS SALOMONSEN Den slesvig-holstenske landdags Europa-udvalg var forleden på A.P. Møller Skolen for at svare på spørgsmål fra danske og tyske elever. Omkring 200 danske og tyske elever var mødt op i A.P. Møller Skolens festsal for at debattere europæiske uddannelsesmuligheder med den slesvig-holstenske landdags Europa-udvalg. SLESVIG. Omkring 200 elever fra A.P. Møller Skolen og de tyske Europa-skoler i Satrup og Rendsborg var forleden mødt op i A.P. Møller Skolens festsal. Årsagen var en paneldebat med landagens Europa-udvalg på podiet. Mulighed for orientering Debatten var arrangeret af Det europæiske Akademi i Sankelmark, og det var der flere grunde til. - For det første ønsker vi at give de unge mulighed for at få noget at vide om uddannelsesmuligheder i andre EU-lande. For det andet er det en mulighed for de elever, der i år for første gang kan stemme ved valget til Europa-parlamentet, for at orientere sig, sagde leder af akademiet i Sankelmark, Rainer Pelka før debatten. Inden eleverne fik lov til at konfrontere landdagspolitikerne med spørgsmål, fik de lejlighed til at lytte til oplæg fra repræsentanterne for de fem partier i landdagen. Elev-spørgsmål Efter blandt andet en opfordring til at gøre brug af mulighederne for international udvikling, til at være åben overfor andre lande og kulturer og til ikke kun at tænke internationalt men også nationalt og forbedre mulighederne for at få en læreplads, var det elevernes tur til at stille spørgsmål. - Får vi anerkendt vore skoleuddannelser, når vi vil læse i udlandet?, spurgte én, - Ja, det regner jeg med, lød det kort og kontant fra Rolf Fischer (SPD). - Vi er 20 elever på vores skole, som gerne vil et år til udlandet. Men kun én af os har råd til det hjemmefra. Hvad gør vi?, lød et andet spørgsmål. Hertil svarede SSWs Anke Spoorendonk: - SSW går ind for lige chancer for alle, for fællesskolen og for en studiestøtte, alle kan få uafhængigt af forældrenes indkomst. Personlig indsats Derimod opfordrede De Grønnes Detlef Matthiesen de unge til at yde en personlig indsats for at kunne komme til udlandet»i stedet for blot at råbe efter støtte fra staten«, som Detlef Matthiesen udtrykte det. - Hvordan skal vi finde et års tid til et udlandsophold, når der samtidig indføres den såkaldte G8-turbo-studentereksamen? Det betyder, at netop 11. årgang forsvinder, og det er den, som er oplagt til at bruge til at tage til udlandet. - Brug bare et år mere i skolen, sagde FDPs Ekkehard Klug, på trods af, at han er én af de mest ihærdige fortalere for turbo- og eliteuddannelser i Slesvig-Holsten. Prinse-sandwiches Efter knap to timers debat, hvor også emner som den aktuelle økonomiske krise, mangel på faglærere og forskellen på, hvor mange penge de enkelte EU-lande bruger på uddannelsesområdet, var debatten slut. Herefter fik de elever, der havde yderligere spørgsmål til de enkelte politikere, mulighed for at stille dem i mere afslappede rammer i skolens aula. Her blev der i øvrigt serveret de såkaldte prinse-sandwiches, som første gang blev serveret, da prins Joachim besøgte A.P. Møller Skolen. Landdagens Europa-udvalg har 11 medlemmer, hvoraf seks deltog i debatten i Slesvig. I skolens aula havde eleverne mulighed for at få mere information om EU. Ny legeplads på Jes Kruse-Skolen SKOLEGÅRD Fredag blev legepladsen indviet efter en byggeproces, der kom til at vare længere end oprindeligt planlagt. FOTO: THOMAS J. WILTRUP Eleverne fra 5. klasse på Jes Kruse- Skolen har spændt fulgt udviklingen i arbejdet med den nye skolegård. Nogle af dem har også været med til arbejdet, da elever og forældre var indkaldt til arbejdsdag en lørdag i marts. EGERNFØRDE. Endelig fik de lov til at komme der ud, børnene på Jes Kruse-Skolen. Ud på den nye legeplads, som har været under anlæg i mere end to måneder. Spændte var de, for de har set gravemaskinerne i aktion der ude, og en lørdag i marts havde de oven i købet chancen for at komme sammen med forældrene og lærere og være med til at køre med trillebøre og sækkevogne samt slæbe sten. Store tunge kampesten skulle der til for at holde de nye, hævede plateauer, der er udstyret med bænke, og som er forbundet med en lille hængebro. Her ud over skulle gamle fliser smadres, så de kunne få nyt liv som mosaikfliser i en smukt anlagt sti, omkranset af blomsterbede, hvor det i denne tid er påskeliljerne, der dominerer. Først penge - så legeplads Jes Kruse-Skolen har i mange år ønsket sig den nye legeplads, for redskaberne på den gamle var slidt ned. Endvidere har der været problemer med, at regnvand samlede sig i store pytter, der gjorde det umuligt for børnene at komme gennem skoledagen uden at være blevet mudret godt til. Pengene er skaffet gennem fonde, forældregaver og tilskud fra Egernførde kommune, og det var så meningen, skolegården skulle indvies i begyndelsen af marts. Arbejdet trak dog lidt ud, og heldigvis for det, for skoleinspektør Peter Olesen Müller kan berette: - Det blev nemlig opdaget under de massive regnskyl i månedens løb, at drænene ikke slog til, så firmaet»mut zur Wildnis«, der har anlagt legepladsen, blev tilkaldt for at ilægge mere dræn og isætte to nye brønde. Man håber, problemet nu er løst. Fredag formiddag blev legepladsen så indviet på festlig vis, og den første måneds tid har samtlige skolens elever som et forsøg adgang til den lille gård, hvor det normalt ellers kun er 1. til 4. klasse, der færdes. Thomas J. Wiltrup

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts Jorrit vandt semifinalen OPLÆSNING For første gang nogensinde har en elev fra Sydslesvig kvalificeret sig til finalen i danmarksmesterskabet i oplæsning. Han hedder Jorrit Hansen, er 12 år og går på Husby Danske Skole. VEJLE.»Balder! I mandags blev du bortført og lagt i en fryser i Bilka. I tirsdags blev din cykel pludselig til en hest og red langt væk. I onsdags var dit hus blevet væk, og du måtte lede efter det hele dagen.«på podiet står 12-årige Jorrit Hansen og læser op fra bogen»da Balder kom for sent...igen«af Ken Denning - om drengen Balder, hvis dårlige undskyldninger er ved at drive hans lærer til vanvid. Jorrit går i 6. klasse på Husby Danske Skole. I begyndelsen af marts vandt han de sydslesvigske mesterskaber i oplæsning, som er en del af danmarksmesterskabet. Det betød, at han kvalificerede sig til den videre konkurrence om at finde den bedste oplæser blandt elever i 6. klasse. I torsdags gik turen så til Vejle, hvor semifinalen skulle afholdes. Her skulle Jorrit op mod fire andre elever, der - lige som ham selv - havde kvalificeret sig til semifinalen i deres del af landet. Har læst stykket 150 gange Sammen med eleverne fra 4., 5. og 6. klasse, som er taget med for at heppe, var Jorrit taget med bus fra skolen i Husby klokken otte om morgenen for at kunne nå til Vejle i god tid. Ved ankomsten til biblioteket i Vejle, er det en synligt nervøs Sydslesvig-mester, der stiger ud af bussen. - Jeg tror, jeg har læst stykket 150 gange og kan det hele udenad. Men nu kan jeg mærke, at jeg begynder at ryste lidt, siger Jorrit. Semifinalen skal foregå i bibliotekets mødesal, og klokken lidt i elleve har alle tilrejsende lærere og elever fundet plads i salen. I den ene ende af salen er et podie blevet stillet op. På den ene side af podiet sidder de fem kompetanter og på den anden de tre dommere, der efter oplæsningerne skal afgøre, hvem der skal have æren af at gå videre til finalen. Så kan semifinalen begynde. Ikke så godt som sidste gang Én efter én læser de fem deltagere op af deres medbragte bøger. Jorrit er nummer tre i rækken. Selv om han er nervøs, klarer han oplæsningen rigtig FOTO: KLAUS NIELSEN En meget stolt vinder sammen med nogle meget stolte klassekammerater efter at dommerne havde besluttet, at det er Jorrit Hansen (t.h.), der skal videre til finalen i Århus. godt. Han læser i et tempo, så alle kan følge med, kigger af og til ud på det publikum, han læser for og får givet personerne i teksten liv. Men til trods for sin fine præstation er han ikke helt tilfreds. - Jeg synes ikke, det gik lige så godt, som da jeg læste op i Flensborg, siger en lidt skuffet Jorrit. Denne opfattelse deler hans klassekammerater dog ikke. - Han gjorde det godt og har ret gode chancer, er Sofie, Lizzy og Hannah enige om. Supergod forståelse af teksten Efter at alle fem deltagere har læst, trækker dommerne sig tilbage for at vurdere præstationerne. Tyve minutter senere kommer de tilbage. - I var rigtig gode allesammen, siger dommer Katja Ben Semmane, som er børnebibliotekar på biblioteket i Vejle. Herefter giver hun hver af deltagerne en vurdering af deres præstationer. Til Jorrit siger hun: - Du havde en meget kort indledning, men en supergod forståelse af teksten. Derudover brugte du din stemme supergodt, en flot kontakt med publikum og et rigtig rart tempo. Så var det blevet tid til at afsløre, hvem der havde vundet semifinalen. Og vinderen er... Først bliver de tre elever, der deler tredjepladsen nævnt. Jorrit bliver ikke nævnt. Det betyder, at valget står mellem ham og Christine fra Nørreskov Skolen i Guderup på Als. - Jorrit, din indledning var ret kort. Christine, din indledning var rigtig god. Til gengæld havde du ikke den samme kontakt med publikum som Jorrit, siger dommer Carsten Boll, som efter at have trukket pinen ud ganske længe til slut kommer med afgørelsen. - Og vinderen er...jorrit! Det er utroligt En tydelig overrasket Jorrit går på podiet og modtager blomster og gaver for sin præstation. For første gang nogensinde har en elev fra Sydslesvig kvalificeret sig til finalen i danmarksmesterskabet i oplæsning. - Jeg havde simpelthen ikke troet, at det kunne lade sig gøre. At vinde en konkurrence i Danmark mod danskere. Det er utroligt!, siger en meget glad Jorrit efter at være blevet fotograferet sammen med resten af eleverne fra Husby. Han skal nu hjem og forberede sig til finalen, der finder sted i Musikhuset i Århus, onsdag den 13. maj., og hvor han skal konkurrere mod fem andre elever. Skoleklasser laver avis I emneugen på Husum Danske Skole tidligere i denne måned deltog Skoleforeningens projektmedarbejder i seks timers undervisning i 8.a og 8.b. Her lærte eleverne at skrive små historier ud fra en journalistisk metode. AVISPRODUKTION Igen i år tilbyder Skoleforeningen og Flensborg Avis muligheden for at deltage i konkurrencen Skriv til avisen. FLENSBORG. Nu begynder et nyt år for konkurrencen Skriv til avisen. I 2008 deltog over elever fra mere end 1300 danske klasser. Fra Sydslesvig deltog der syv klasser, og de fremstillede hver en avis på fire A4-sider. Skoleforeningen og Flensborg Avis har i sidste uge besluttet at tilbyde skolerne i Sydslesvig og Danmark, at de igen i år kan tilmelde sig gennem Flensborg Avis. Siden 2002 har der hvert år været klasser med fra Sydslesvig, og hvert år har Flensborg Avis og Skoleforeningen stået for afviklingen af konkurrencen her i landsdelen. - Det har været nogle meget spændende aviser, klasserne fra Sydslesvig har afleveret, siger projektmedarbejder for Avisen i Undervisningen, Georg Buhl. Produktion i uge 44 Selv om Flensborg Avis og Skoleforeningen nu har tilmeldt sig konkurrencen, kan skolerne først tilmede sig efter 1. maj Hvis der ude på skolerne er lærere, der gerne vil deltage, kan de allerede nu afsætte plads i uge 44 i årskalenderen, siger Georg Buhl. Han tilbyder ligesom de tidligere år at komme ud og hjælpe elever og lærere i gang. - I uge 44 må projektarbejderen ikke være til stede, men i tiden op til er der mange muligheder, siger han. Gæstelærer Den mest benyttede mulighed er, at projektmedarbejderen kommer ud på skolen, og i et par timer overtager undervisningen i klassen. - Efter et sådant forløb har klassen en færdig køreplan for et ugeprojekt i bladfremstilling. Klasserne ved hvad avisen skal indeholde, hvordan man organiserer sig i klassen og hvordan man til sidst får trykt og lay-outet de fire sider, siger Georg Buhl. En anden mulighed er, at gæstelæreren deltager i et pædagogisk rådsmøde for at planlægge en emneuge. Fra 6. til 10. årgang Årets emne bliver først offentliggjort efter den 1. maj. På samme tidspunkt sender arrangørerne, Avisen i Undervisningen (AIU), et fyldigt materiale ud til de skoler, der ønsker at deltage. Materialet indeholder tips og tricks til bladfremstilling og gode råd til forløbet. Alle klasser fra 6. til 10 årgang kan deltage. Konkurrencen er delt op i to kategorier: Kategori 1 er for elever i 6. og 7. klasse og kategori 2 for elever fra 8. til 10 klasse. Hvis man vil vide mere om mulighederne for at få en gæstelærer på besøg, kan man kontakte Georg Buhl på telefon Der er flere informationer om projektet på internetadressen

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. marts Længst mod syd er Nordpolen lige om hjørnet SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Hvis vi går meget længere mod syd, dratter vi i Ejderen. Hertil går Sydslesvig, og ikke længere. Vi er helt der nede, hvor bilradioen ikke rigtigt kan fange de danske stationer mere. Dér, hvor der er langt mellem landsbyerne. Her finder vi Skoleforeningens allersydligste skole. Den er også en af de mindste. VESTERMØLLE. De har lige sagt i bilradioen, at foråret er om hjørnet. Og så rækker den ikke længere, den radiobølge. For vi er nu så langt mod syd som Vestermølle. Det allersydligste af Sydslesvig. Her ligger Dansk Skoleforening for Sydslesvigs sydligste forpost, Vestermølle Danske Skole. Ejderen slår en bugt syd om byen for derefter at gå nordvest på og ende ude i Nordsøen. Der er langt mellem landsbyerne her, men det danske mindretal består. - Vi har 18 børn, fortæller skoleinspektør Andreas Düring. Altså en af Skoleforeningens absolut små skoler. Personalet er heller ikke stort. Udover skolelederen er der én lærer, Gitte Hougaard-Werner. Sammen læser de to samtlige timer for skolens fire klasser. Det kan kun lade sig gøre, fordi 1. og 2. klasse samlæses, og det samme gør 3. og 4. klasse. I nogle timer er fordelingen endda anderledes. For eksempel har Andreas 4. klasse til engelsk, mens Gitte underviser 1., 2. og 3. klasse i dansk samtidig. Kun to frikvarterer Da Fokus kommer på besøg, er børnene optaget af at klippe og klistre. Andreas har natur-teknik med 1. og 2. klasse, og på tavlen har han med en tegning vist, hvor stor en del af menneskekroppen, der består af fedt, sukker, æggehvidestof og vand. Måske er det lidt svært for de seks børn i 1. klasse at forstå, hvad det vil sige, at 60% af kroppen er vand, men på tegningen er kroppen fyldt op med blåt vand til navlen. Så er det lettere at kapere. Idag har eleverne om sundhed, og der diskuteres madpakker, ernæring og krop. - Børnene møder klokken 7.30, fortæller Gitte Hougaard- Werner. - Vi har blokundervisning, det vil sige: To lektioner i træk. Derved har børnene kun to pauser, som til gengæld er på en halv time hver, siger hun. - Men vi tager skam også til svømning en gang imellem, fortæller Gitte videre. En gang om måneden drager hele skolen af sted til svømmehallen et par timer, også de helt små. Spontane og fleksible - Om sommeren kan vi være mere spontane, siger hun. - Vi har jo friluftsbad i byen, og er det rigtig varmt, så finder vi på at sige til børnene: Vi smutter lige hen og hopper i vandet. Så jubler børnene, og et kvarter senere er vi i vandet hele banden. Om vinteren er det til gengæld rart, at Nordpolen er lige om hjørnet. Nordpolen er navnet på byens kælkebakke. Nedenfor er der en sø, hvor de løber på skøjter. - Vi kan jo være fleksible og behøver ikke den store planlægning her, smiler hun. - Når vi kun er to lærere, så er der ikke langt fra beslutning til handling, og vi kan sagtens blive enige med børnene om, at hvis de giver en halv time af deres pauser, så giver vi en halv time af undervisningstiden. Så giver de den gas, og Skolen længst mod syd: Vestermølle Danske Skole. 18 børn (når de er fuldtallige.) To lærere, hvoraf den ene tillige er inspektør. så er der tid til en lille udflugt. Volkmar Hochhaus er skolens buschauffør. Han er at finde på skolen hele dagen, for han er også pedel. Og skolens computermand. - Han er vores alt-mulig-mand, siger Gitte. Skoleinspektør Andreas Düring smutter lige op på kontoret et øjeblik. Han har bestridt posten siden 1989, og der er ikke mere end fem timer til kontorarbejde pr. uge. Men han har da lige tid til at fortælle, at skolen er 56 år gammel, og at det var A. P. Møller, der finansierede den. Han er vis på, at skoledistriktet er det største indenfor Skoleforeningen. - Det specielle ved skolen er jo vores samlæste klasser. Det påvirker pædagogikken kolossalt, siger han. - Hvis børnene er gode til selvstændigt arbejde, så er vi en god skole. Hvis ikke, er vi en elendig skole. Andreas kan dog berolige med, at børnene på skolen er meget selvstændige. - Den vigtigste opgave, når eleverne starter i 1. klasse er at opdrage dem til selvstændighed, og det lykkes godt. Det er vi specialister i! Fremtiden Når der kun er 18 elever på en skole, skal der ikke meget til at sætte fokus på, hvor længe skolen kan bestå. - Børnetallet er meget positivt, siger skolelederen. - Børnehaven, som ligger dør om dør med Vestermølle Danske Skole, er fyldt op, og vi får 6-7 elever om året. Der er for tiden 21 børn i børnehaven. Det højeste elevtal, skolen har haft, var 23. Til gengæld var man nede og skrabe bunden med syv elever i begyndelsen af 1990-erne. - Når vi kun er to lærere, er det utrolig vigtigt, at kemien passer, og at vi kan samarbejde og værne om hinanden. Og det lykkes heldigvis godt, siger Andreas, mens han går ned ad trapperne for at kigge til børnene, der nu leger ude på legepladsen i det forårsvejr, som bilradioen lovede tidligere. Kan savne udfordringer Er skolen lille, er skolegården til gengæld stor. Et lille fliseareal lige udenfor døren til at tegne hinkeruder på, og så et stort grønt areal med legeredskaber, som børnene svinger sig rundt omkring, klatrer og balancerer på. Og så et par træer, som der sidder et par drenge oppe i. - Børnene har det godt her, fornemmer vi, og forældrene giver os ret, siger Andreas Düring. - Vi kan da til tider savne andre udfordringer, men det er godt at være her, siger han og kigger på uret. For hvornår skal han gå hen og ringe med klokken? Børnene skal i gang med dagens sidste modul, og han skal også lige huske, at Volker kommer fra Skoleforeningen med bøger i dag, tirsdag. Og elektrikeren kommer på et tidspunkt. - Vi må hellere kalde eleverne sammen nu, bliver han enig med Gitte om. Og det gør de så. Ind i de to klasselokaler, der ligger i forlængelse af hinanden. Der er ingen dør imellem, så de følger hinanden dagen igennem. Ikke bare lærerne. Men også eleverne. Thomas J. Wiltrup Natur-teknik. 1. klasse klipper og klistrer. De har lige lært, at der er mere vand end mand i et menneske. Så er der musik. Sophie fra 2. klasse (til venstre) og Ellena fra 1. klasse spiller tostemmigt på xylofonen. En lille skole med en stor skolegård. Børnene har chance for at få jord under neglene i pauserne, for der klatres, graves og leges. Hygge. Lærer Gitte Hougaard-Werner og Ellena fra 1. klasse har pause og selvfølgelig tid til et knus.