NR. 1 MARTS 2008 REGLER FOR DYREHOLD NY IDRÆTSLEGEPLADS I FREDERICIA ODENSE VIL OGSÅ HAVE LEGENS DAG IPA-KONFERENCE VALGTE IKKE DANMARK

Transkript

1 NR. 1 MARTS 2008 REGLER FOR DYREHOLD NY IDRÆTSLEGEPLADS I FREDERICIA ODENSE VIL OGSÅ HAVE LEGENS DAG IPA-KONFERENCE VALGTE IKKE DANMARK

2 LEGEPLADSEN ISSN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 1 marts 2008 Leder Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 600 REDAKTION Lissen Jacobsen, journalist, Benny Schytte (ansvh.), Helle Nebelong, Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf legepladsen@mail.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 200 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redak tionen i hænde senest 1. maj FORSIDEFOTO Nanna Lise Vester WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, ANNONCE EKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Helle Nebelong helle@sansehaver.dk Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skriben - ten. Synspunkter, der fremføres i ar tik - lerne, er skribentens og deles ikke nød - vendigvis af redak tionen eller DLS. Leg og visioner I2018 vil Odense være kendt som Danmarks legende by. I al fald hvis Vision Odense bliver virkelig. Med en let omskrivning af et kendt citat fra bysbarnet H.C. Andersen har kommunen sat en overskrift på visionen: At lege er at leve. Bannere med det velklingende slogan er spændt ud på tværs af indkøbsstrøgene. Nymalede hinkeruder lyser op rundt omkring i gågaderne. De, som har lyst, kan gå ind i den nærmeste butik og hente en gratis hinkesten og afprøve deres evner på feltet lige midt i det offentlige byrum. Måske kan man hinke sig til en god idé? Måske kan man lege sig til vækst? Kommunen opfatter det at lege meget bredt og satser på flere områder: Erhvervsområdet, økonomisk vækst, udvikling og innovation, fami - lieområdet, voksenområdet, børne - området. Odense vil være Danmarks første Child Friendly City og har søgt UNICEF om at blive certificeret. Masser af europæiske byer er for længst blevet anerkendt som børnevenlige. Hvorfor har ingen danske byer tilsluttet sig før? Odense er fremme i skoene og arbejder målrettet på at få den europæiske Child in the City konference til byen. Dejligt med politikere og embedsmænd, som tænker visionært ud over egen by - grænse og bidrager til at styrke Danmarks image i udlandet som en legende nation, hvor leg udtrykkes i andet end klaphat og briller. Inspireret af København, vil Odense også arrangere Legens dag i år. Dansk Legeplads Selskab har sagt ja til at deltage. Vi søger lokalt forankrede mennesker, som vil lege med. Læs mere om det inde i bladet og hop med på legevognen. Gode stunder garanteres. I Fredericia leger de også. Visionære mennesker så potentialer frem for problemer i en gammel, forurenet gasværksgrund, der i årevis forstyrrede som en grum, grå stær på byens nethinde. Som en Fugl Fønix er pladsen nu forvandlet til et lyst og livligt centrum for leg og idræt. Mere end 50 procent af jordens befolkning bor i storbyer, og ifølge FN vil tallet stige til 75 procent i For hundrede år siden boede kun 10 procent af klodens indbyggere i byer. I takt med den udbredte urbanisering, må vi ikke glemme vores biologiske baggrund og det faktum, at vi som mennesker har brug for grønne omgivelser. Her i bladet er omtalt en ny og gratis publikation med ideer til, hvordan den enkelte institu - tion kan arbejde med at gøre nærområdet mere grønt og levende. Med bladet følger en flyer om det globale netværk Nature Action Collaborative for Children som alle kan tilslutte sig. Det er også gratis. NACC s mission er at genskabe den nære rela - tion mellem børn og natur på verdensplan. Dyr på legepladsen er med til at give børn et kendskab til naturen og det levende, som vi skal værne om. Man kommer ikke legende til at holde dyr på institutionslegepladsen, og de omfattende regler gennemgås grundigt i dette nummer af Legepladsen. God lege- og læselyst, og nyd nu foråret ude med børnene. Helle Nebelong, formand 2 Legepladsen 1/2008

3 IPA Historien er ikke så vigtig At IPA blev stiftet i Danmark for 50 år siden fik ikke betydning for placeringen af jubilæumskonference i I forbindelse med verdenskongressen i Hong Kong blev Theresa Casey fra Skot - land valgt som ny president for IPA for perioden Tekst og foto: Helle Nebelong På den 17. International Play Association World Conference i Hong Kong januar i år bød IPA-Denmark og Play Wales hver især ind på at være værtsland for IPA s 50 års jubilæumskonference i Da IPA blev grundlagt i Danmark i 1961 med udspring i Dansk Legeplads Selskab, syntes det oplagt, at jubilæet skulle fejres i København. Men sådan bliver det ikke. Play Wales løb med sejren med 15 stemmer fra IPAs bestyrelse, som kun tildelte Danmark 8 stemmer. Vi er naturligvis skuffede over udfaldet, siger formand for IPA-Denmark, Carsten Jessen. Forberedelserne op til og deltagelsen i kongressen i Hong Kong, hvor beslutningen blev taget, har overbevist os om, at vi i Danmark har erfaringer og viden om leg og legepladser, som der er stor interesse for i resten af verden. Samtidig har forberedelserne vist os, at der er bred interesse for emnet i danske organisationer. Vi vil derfor ikke uden videre opgive at stable et internationalt arrangement på benene i 2010 eller 2011, ligesom vi vil forsøge at få konferencen hertil i Både Danmark og Wales havde solid opbakning med hjemmefra og det fra offentlige såvel som private organisationer. Københavns Kommune og Odense Kommune støttede IPA-Denmark økonomisk i arbejdet med at byde ind på konferencen. Med en stor indsats fra Henrik Tarp Vang og med sparring og opbakning fra turistorganisationen Wonderful Copenhagen blev der både lavet en introfilm om Danmark og en mappe om, hvorfor konferencen i 2011 skulle holdes i Danmark. Bestyrelsen bestemte Desværre var det ikke nok til at overbevise IPAs bestyrelse, som stemte på Wales og i øvrigt ikke gav nogen officiel begrundelse for sit valg. Grand old man Nic Nilsson fra IPA Sweden gjorde på generalforsamlingen et prisværdigt forsøg på med de historiske rødder in mente at få forsamlingen til at bakke op om et omvalg i plenum blandt de mange IPA-medlemmer fra hele verden, som deltog i konferencen. Men bestyrelsens beslutning lod sig ikke sådan ændre. Vi var oppe mod et konsortium bestående af Wales, Skotland og England, der gennem en årrække har væ - ret stærkt repræsenteret i IPAs internationale bestyrelse. Play Wales er en 10 år gammel organisation, som har været aktiv i IPA i mange år. IPA-Denmark blev stiftet for mindre end to år siden, og så skal man ikke tro, at man sådan uden videre kan komme ind fra sidelinien og overrule en dagsorden og kræve en historisk begrundet ret! I forbindelse med verdenskongressen i Hong Kong blev Theresa Casey fra Skotland valgt som ny præsident for IPA for perioden Hun afløser Michael Paris fra Tyskland. For - uden Theresa består bestyrelsen nu af vicepræsident Tom Jambor fra USA, sekretær Margaret Westwood fra Skot - land, kasserer David Yearley fra England, de to Council Representatives Mike Greenaway fra Wales og Ka thy Wong Kin-ho fra Hong Kong samt informationsmedarbejder Valerie Fronczek fra British Columbia, Canada. Det er op til enhver at vurdere, om IPA er en smule engelskdomineret! IPA-Denmark vil foruden de ovennævnte tiltag satse på at deltage aktivt i konferencen i Wales i 2011 evt. med en Danmarkdag. Links organisationen, som skal stå for IPA World Conference se Danmarksfilmen IPA s internationale website. Legepladsen 1/2008 3

4 Ny bog Gør legepladsen grønnere for små midler et katalog om natur, leg, læring og bevægelse Savner I grønne åndehuller og mere natur på legepladsen? Så er der ny hjælp at hente i inspirationskataloget Gør legepladsen grønnere for små midler, der er udarbejdet af Agenda21 centrene Bispebjerg Miljøcenter, Grøn Valby og Grøn Nørrebro i samarbejde med Byhave- Netværket. Kataloget indeholder inspiration til forbedring af eksisterende og nye legepladser i en mere naturrig og miljø - venlig retning. Kataloget byder på en lang række illustrative billeder samt beskrivende eksempler på, hvordan det er muligt at ændre eller optimere legepladsen, så den bliver mere mangfoldig og grøn. Står du og mangler god inspiration til legepladsen, så kan kataloget rekvireres gratis, se tekstboks. Her bringes et par uddrag og fotos fra bogen til inspiration. Grønne tage og pergolaer På en enkel og billig måde kan tage, pergolaer, mure og plankeværker bruges til at give mere grønt uden at be - grænse legepladsens område. Grønne tage kan ofte laves på eksisterende eller nye halvtage, cykelskure o.l. På ét Det grønne halvtag består af kløvergræs og sommerblomster. Jagtvejens Asyl, Nørrebro. tag kan der gro mange forskellige planter. Oftest bruges en sammensætning af forskellige sedumplanter, fordi de har forskellige farver året rundt om vinteren er de f. eks. rødlige. Et helt andet udseende har græs, som kan kombineres med små forårsløg og sommerblomster, der sår sig selv. Denne beplantning visner om vinteren, men kommer fint igen hvert forår. Grønne tage På tage er der plads til mange kvadratmeter med grønne planter. Det gør tagene smukke og beroligende at se på fra institutionens vinduer. Planterne tiltrækker insekter, sommerfugle og fugle, fordi de kan finde føde på de grønne tage. Op mod 70% af det regnvand, som falder på taget, holdes til bage af planterne. Beplantningen fordamper regnvandet og bidrager Handling giver forvandling... Få dine tanker og ideer omsat til planer og budgetter. AG Gruppen er totalleverandør af alle former for lege pladsredskaber, skulptu rer, belægninger og busketter mv. Kontakt os og få en uforbindende aftale om en handleplan. www AGGruppen dk Tlf Legepladsen 1/2008

5 Pergolakonstruktionen af egetræsgrene er lavet som udvidelse af udesoverummet hos Krummerne på Nørrebro. Græsarmeringssten har erstattet asfalten For et to-årigt barn er denne kongelys en meget stor plante. Fotos fra bogen. derved til et friskere klima på legepladsen. Tilbageholdelse af regnvandet giver desuden en mindre belastning af kloaksystemet under store regnskyl. Klatre- og slyngplanter Klatre- og slyngplanter er fine til indgangsporte og pergolaer. En port til slyngplanter kan f.eks. laves af to ege - træsstolper og en overligger. Slyngplanter hertil kan være: Tobakspibe, som kan tåle at stå i skyggen, forskellige klematisarter, vinterjasmin, stedse grøn kaprifolie, humle eller rosa mul tiflora, som ingen torne har. I fuld sol kan bruges spiselige slyngplanter som druevin og kiwi. Husk at planterne, for at kunne klatre op det ønskede sted, skal bindes med bånd til pergolastolperne. Espalier på murværk og plankeværk Espalier på murværk og plankeværk kan i sin enkleste og mindst synlige form laves af ståltrådswires. Disse wires skal føres stramt gennem øskner som er skruet i mur- og plankeværk. Slyngplanter som klematis og druevin vil hurtigt bevæge sig op ad trådene med deres små slyngetråde eller stængler. Kaprifolie, sølvregn, humle, træmorder, tobakspibe, kiwi m.fl. bruger deres skudspidser og stængler til at komme op ad trådene. Nemme og billige planter En legeplads kan ændre helt karakter og blive et paradis for voksne og børn ved hjælp af planter. Nogle få poser frø og et lille udvalg af småplanter gør underværker. Vælg især planter, som sår sig selv. De er velegnede til legepladsens randområder og højbede, fordi de tilpasser sig forholdene ved at sætte frø de stedet hvor de bedst kan overleve. Planter som spreder sig ved selvsåning er: Akeleje, citronmelisse, kongelys, løvefod, merian, morgenfruer, purløg, porrer, stokroser, taller ken - smækkere, valmuer, salater og mange flere. Klatreplanter som vedbend, klatrehortensia eller rådhusvin er smukke og frodige, og mange fugle elsker at bo i dem. Disse planter bliver hurtigt meget store og er derfor bedst op ad plankeværker og trådhegn, hvor de er nemme at komme til, når de skal be skæ - res. Op ad murværk løber de hurtigt op i en højde, som ikke kan nås med en stige. De har ikke brug for espalier, fordi de selv hæfter sig fast til underlaget. Dog skal de lige hjælpes op ved at binde dem til en kort stål wire, ellers vil de gro hen ad jorden. Udgiver: Grøn Valby Agenda 21 Grøn Nørrebro Bispebjerg Miljøcenter Forfatter: Marijke Zwaan, ByhaveNetværket Valdemarsgade København V Tlf Bogen er udgivet med økonomisk støtte fra København Kommunes Agenda 21 Pulje Inspirationskataloget kan rekvireres gratis hos de lokale agenda centre: Bispebjerg Miljøcenter eller Grøn Valby Legepladsen 1/2008 5

6 Den seværdige legeplads Danmarks største idrætslegeplads En stor forurenet gasværksgrund i Fredericia er nu centrum for leg og idræt. Af Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden Det er en gammel nyhed, at nogle ser muligheder, hvor andre ser problemer. Men en stor, forurenet gasværksgrund skal der dog en vis optimisme til at se som et potentiale. Den havde Fredericia Kommune, og i dag har byen Danmarks største og smukkeste idræts- og kulturplads kvadratmeter aktiviteter ligger klar til gratis benyttelse i en by, hvor kommunen prioriterede idræt, kultur og leg over bilerne og foretog Danmarks-historiens formentlig største investering i en udendørs byidrætsfaci - litet. Projektet blev så vellykket, at den nye plads blev nævnt som en af begrundelserne for at kåre Fredericia som årets idrætskommune, da Danmarks Idræts Forbund for første gang uddelte en sådan pris i Historien fra afværgeforanstaltning til flagskib begyndte i midten af 1960 erne, hvor det gamle gasværk midt i Fredericias gamle bydel blev revet ned. I den forbindelse blev der konstateret en alvorlig forurening af gasværksgrunden, som var så omfattende, at det blev opgivet at oprense jorden. I stedet blev området dækket med en asfaltmembran for at hindre nedsivning af forureningen. En del af området blev til parkeringsplads, mens resten af asfalten blev opstreget til boldbaner for områdets børn og unge, der så trods den triste omstændighed kunne få glæde af arealet. Sådan var situationen i mange år, mens det omkringliggende byområde blev moderniseret, og en af de til - stødende gader blev omdannet til gå - gade. Nødvendigt at hæve pladsen I 2004 kom turen til Gasværksgrunden, hvor der blev udarbejdet en plan for en omfattende omdannelse af stedet. Nogle af P-pladserne blev bevaret, men ellers handlede det om at skabe mere sjov og liv i midtbyen både for beboerne og for de handlende. Det nye projekt skulle være en plads for familier, som skulle tiltrækkes af både aktiviteterne og indkøbsmulighederne tæt ved. For at undgå at rode i den forurenede jord blev niveauet for pladsen hævet ca. 70 cm. I dag fremstår de forskellige aktivitetsområder som forsænkninger i pladsen, hvorved de naturligt omkranses af bander og sidde - trin til ophold. På den måde opstår der sociale opholdsarealer, hvor man kan sidde og betragte pladsens liv og aktiviteter. Det hævede plateau er belagt med grå asfalt, mens de enkelte baner og aktivitetsområder har forskellige belægninger egnet til de tiltænkte aktiviteter. På pladsen er opstillet lysmaster, som sikrer liv på pladsen efter mørkets frembrud i vinterhalvåret. Projektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem repræsentanter for brugerne, kommunen, arkitekten og Lokale- og Anlægsfonden. Det har bl.a. re- 6 Legepladsen 1/2008

7 Foto: Holger Kortbæk Foto: Benny Schytte Foto: Benny Schytte sulteret. i, at Fredericia er det første sted i Danmark, hvor man kan spille paddletennis. Her er tale om et da tennis mødte squash -spil, som i Spanien har en udbredelse med over baner. Paddletennisudstyret kan lånes i en form for grejbank, som findes midt på pladsen i en servicebygning, der også indeholder et mindre udsalgssted og toiletter. Pladsens brugerråd beslutter åbningstiden og har også mulighed for at igangsætte særlige initiativer. Mange samtidige aktiviteter Pladsen har fire primære aktivitetsområder. Det ene er en godt kvadratmeter stor superelipseformet bane med polyethanbelægning og fryserør i belægningen. Banen har en halvmur i begge ender til forbedring af banens bandefunktioner og som beskyttelse af andre brugere omkring banen. Modsat ligger en ca. 900 kvadratmeter kunst - græsbelagt bane, der både kan bruges som én stor bane eller deles op i to selvstændige aktivitetsområder. Midt på pladsen er et cirkelformet gummibelagt aktivitetsareal på 150 kvadratmeter centrum for en amfi - scene med bl.a. en mobil basketkurv til streetbasket. Det fjerde store aktivitetsområde er den 10 gange 20 meter store paddletennisbane med en kortluvet og tæt kunstgræsbelægning og med tre meter høje glasbander omkring. Banen kan også bruges til fodbold, basket og volleyball. Rundt på pladsens grå asfaltflade er der indfarvet en godt 250 meter lang rulleskøjteløjpe i belægningen. Desuden er pladsen udstyret med træ - ningspavilloner, en småbørnslegeplads og petanquebaner. De forskellige aktivitetsområder skaber mulighed for mange samtidige idrætsaktiviteter, men giver også plads til f.eks. streetdance og standarddans, almindelig sceneoptræden med teater og musik og filmfremvisning. Fredericia har for alvor sluppet idræt og kultur inden for voldene. Faktaboks Pris: 13,4 mio. kroner LOA-Fondens støtte: 2,8 mio. kr. Areal: m 2 Bygherre: Fredericia Kommune Arkitekt: Birk Nielsens Tegnestue, Århus Beliggenhed: Sjællandsgade, Fredericia Legepladsen 1/2008 7

8 Dyrehold i institutioner Love og bekendtgørelser om husdyrhold En ny dyreværnslov er trådt i kraft. Det har betydning for institutioner med dyrehold, som har pligt til at sætte sig ind i reglerne, uanset at der ikke er de helt store ændringer. Dette relevante kapitel er skrevet af næstformand i Dansk Legeplads Selskab, pædagog og stedfortræder Carsten Frederiksen fra Fritidscentret Grantoften. Hvis man ønsker at anskaffe sig dyr på institutionen og for den sags skyld også privat, har man pligt til at sætte sig ind i nogle love og regler. Først og fremmest er det Dyreværnsloven, man bør vide noget om. Den skal sikre, at dyr: behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væ sentlig ulempe. Dyrene skal passes: under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det vil sige, at man også har pligt til at søge oplysninger om dyrets adfærd mv. De forskellige hobbyavlsfor - eninger kan være til stor hjælp, idet de som regel udgiver vejledninger til nybegyndere. Her kan hentes gode råd om fodring, burstørrelser, sygdomme og adfærd. Byggevejledninger til bure og løbegårde kan ligeledes rekvireres hos de fleste af foreningerne. Ifølge Dyreværnsloven skal dyrene have den nødvendige bevægelsesfrihed og sikres mod vind og vejr efter deres behov. Et dyr i fangenskab kan ikke komme hen, hvor der er beskyttelse, læ og skjul, med mindre vi giver dem mulighed for det. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen, med mindre det er fritgående dyr. Også nat og weekend Har man dyr i en daginstitution, er man altså forpligtet til at sørge for, at dyrene tilses også i weekenderne. Ellers bryder man loven. Dyr kan f.eks. let komme til at vælte deres vand, og hvis det sker fredag aften, og der ikke er tilsyn i weekenden, kan dyret således være uden vand til mandag morgen. For mange små dyr med en lille kropsfylde kan det være dødeligt, og de kan således dø under stor lidelse. Der står intet i loven om undtagelser, udover at fritgående dyr skal tilses jævnligt. Det vil sige, at tilsynet også gælder akvariefisk, sumpskildpadder m.m. Men man kan også forestille sig, at akvariet bliver utæt, eller at HPFIrelæet slår fra, så pumpe og varme - legemer ikke virker, og dyrene lider en langsom død. Forældre/voksenansvar Dyr må ikke overdrages til børn under 16 år, med mindre forældremyndighedsindehaveren samtykker. Man skal altså sikre sig en forældreunderskrift, hvis man sælger dyr til børn. Man kan straffes med bøde eller op til et års fængsel, hvis man overtræder Dyreværnsloven ved at vanrøgte eller mishandle et dyr. Har man tilsyn med et barn under 15 år, straffes man efter Dyreværnsloven for handlinger begået af barnet, som man er vidende om og ikke søger at hindre, samt hvis man pga. grov uagtsomhed er uvidende om barnets handling. Bruger man dyr i det pædagogiske arbejde, eller er man forældre til børn, der passer dyr, har man altså som voksen ansvaret for, at dyret ikke lider overlast i børnenes hænder. Mange børn har et ringe kendskab til dyr, og et skærpet tilsyn med børnene omkring dyrene er derfor på sin plads. Dyrlægetilsyn For institutioner med mange dyr vil det være godt at have et årligt dyrlægetilsyn for at sikre sig, at dyrene har det godt. Det årlige tilsyn er først påkrævet, når man har så mange dyr, at man ryger ind under kategorien erhvervsmæssigt dyrehold. Men erfaringsmæssigt undgår man mange unø - dige diskussioner med forældre og andre, hvis dyrlægen fører tilsyn med dyreholdet. Holder man heste skal man være opmærksom på, at der er specielle dyreværnsregler for hestehold. Reglementet handler primært om indretning og størrelse af stalde, bokse og friarealer. Det ikke-erhvervsmæssige dyrehold vil være den kategori, som langt de fleste institutioner mv., der holder dyr, vil befinde sig under, og kan højst bestå af: 2 køer med tilhørende kalve eller 4 stk. andet kvæg, eller 4 heste med tilhørende føl, eller 2 søer med opfedning af maksimum 5 slagtesvin, eller 10 får med lam eller 10 geder med kid 30 stk. høns 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger tilsvarende størrelse af andre former for dyrehold. Man bør bide mærke i, at der står eller imellem de store dyr. Man kan altså ikke have både 2 køer med kalve og 4 heste med føl, med mindre kommunalbestyrelsen har givet en dispensation. I områder med beboelse kræver et dyrehold med de under punkt 1 nævnte store dyr i det hele taget en dispensation af kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelsen, hvori det ikkeerhvervsmæssige dyrehold er beskre- 8 Legepladsen 1/2008

9 Sekretær i DLS, Klaus Nedergaard, ved ligesom Carsten Frederiksen alt om dyrehold. Foto: Helle Nebelong. vet, er en miljøbestemmelse, og de enkelte dyreracer er bestemt ud fra deres samlede miljøbelastning: Gødning, støj, lugt og fluetryk m.m. Høns støjer f.eks. meget og er derfor sat til 30 stk. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for dyrehold i kommunen og har desuden tilsynspligten. Det vil være klogt at gøre sig bekendt med de lokale regler og forordninger samt have kommunalbestyrelsens velsignelse, hvis man ønsker at oprette et dyrehold. Aflivning Når man holder dyr, kommer man før eller siden ud for at skulle slagte eller aflive et af dem. Her gælder Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, som er en bekendtgørelse under Dyreværnsloven. Større dyr: Heste, kvæg, grise, får og geder samt hund og kat må kun aflives af dyrlæger, personer med jagttegn eller personer, der har modtaget uddannelse i slagtning. Fjerkræ må aflives ved afhugning af hovedet. Et begrænset antal kaniner må ophænges i bagbenen og bedøves ved et ikke-mekanisk slag, herefter skæres begge halspulsårer over inden 15 sekunder. Man må kun aflive et dyr ad gangen fra ophængning til afblødning, således at dyret ikke kan nå at vågne, inden det er dødt. Man skal sikre sig, at dyret beskyttes bedst muligt mod ophidselse, smerte og lidelse før og under aflivningen. Dyr må ikke aflives ved drukning. Børn under 14 år må ikke udføre bedøvelser, aflivninger eller slagtninger. På ejendomme med dyrehold kan ejer eller bruger foretage slagtning og slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning under hensyntagen til, at ovenstående afsnit foretages af en dertil uddannet person. Men egen husholdning er ikke en institution, hvor der kommer børn udefra. Kød, der skal bruges til fødevarer i en institution, skal være slagtet og behandlet på en af landbrugsministeriet autoriseret virksomhed (autorisationsbekendtgørelsen 5). Man kan altså ikke i institutionen slagte eller få slagtet høns eller andre dyr og servere dem for børnene. Intentionen i loven er at forhindre smitte - spredning af de farlige bakterier, der kan forekomme i kød. Æg Der står ikke umiddelbart noget i fødevarelovgivningen om institutioners brug af æg fra eget hønsehold. Men hvis man læser mellem linjerne i autorisationsbekendtgørelsen er tolkningen, at man ikke må bruge æggene i institutionen. Men en forældre eller personale må gerne afhente æg, og er det børn på f.eks. en byggelegeplads, der har hønsene, må de gerne tage æggene med hjem. De må jævnfør ovenstående afsnit såmænd også gerne tage deres slagtede høns med hjem. Råd altid aftagerne til at pasteurisere æggene, hvis ikke den tilberedte ret opvarmes til mindst 75 grader C. Sygdom Hvis man bare har et får, en ged eller en ko er det at betragte som en besætning, og den skal som sådan registreres i det centrale Husdyrbrugsregister. Besætningen skal have et registre rings - nummer, et såkaldt CHR-nummer, og dyret skal have et CKR-nummer isat i øret. De fleste får og geder er i dag mærkede, og mærket er en garanti for, at dyret ikke er smittet med en alvorlig sygdom. Er dyret ikke mærket, skal man holde sig fra det, uanset hvor smukt eller sødt, det kan være. Det vil nemlig være umuligt at komme af med igen, da ingen slagterier eller lignende vil aftage dyret. Mindre hønsehold, der ikke producerer med salg for øje, skal ikke registreres. Mærkningen af dyrene har til formål at undgå smittespredning af de meget farlige og økonomisk meget dyre sygdomme, som kan lamme en hel landbrugssektor, betyder konkurs for den enkelte landmand og ødelægge betalingsbalancen! Har man dyr, bør man derfor holde sig orienteret om tiltag vedrørende sygdomsbekæmpelse inden for de respektive dyreracer. Det vil næsten altid blive bekendtgjort i dagspressen. For uddybning og oplysninger, læs lovene mv: Bekendtgørelse af Dyreværnsloven. Lovbekendtgørelse nr. 344 af 13/5/2005 Lov om hold af dyr. Lov nr. 432 af 09/06/2004. Bekendtgørelse om Hestehold Lov om fødevarer. Lov nr. 526 af 24/06/2005 Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol. Autorisationsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 771 af 06/07/2006 Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr. Bekendtgørelse nr. 583 af 06/06/2007 Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Ikke-erhvervsmæssig dyrehold. Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin får og geder. Bekendtgørelse nr af 10/11/2005 Bekendtgørelse om registrering af husdyrbrug i CHR. Bekendtgørelse nr. 815 af 14/07/2006 Love og Bekendtgørelser m.v. kan findes på Legepladsen 1/2008 9

10 Nyt fra DLS Legens dag nu også i Odense Odense Kommune er blevet inspireret af Legens dag i København, som Dansk Legeplads Selskab og OMO har arrangeret de sidste to år på Nytorv i København. Arrangementerne har været et tilløbsstykke, og nu vil Odense også være med. aktiv tilstedeværelse i forbindelse med den del af arrangementet, som tænkes udført på Flakhaven Rådhuspladsen i Odense. Legens dag i Odense skal forankres lokalt, og kommunen og DLS søger lokale aktører, som vil lege med. Vi håber at få DLS-medlemmer fra Fyn engageret i Legens dag. Det er sjovt og lærerigt og også lidt hårdt arbejde at arrangere, skulle jeg hilse at sige, fortæller DLS s formand Helle Nebelong. Datoen er ikke helt på plads, men pt. er der tale om week enden september. Arrangementet vil blive nærmere omtalt i Legepladsen nr. 2, som udkommer medio juni. Foto: Bo Stærke Jensen Det skal være større end i København! siger Agnete Kramme, som er faglig konsulent i Odense Kommunes Institu - tionsafdeling og sammen med Bo Stærke Jensen er tovholder på projektet. Planerne er ambitiøse. Foreløbig har Dansk Legeplads Selskab sagt ja til at bidrage med rådgivning og Interesserede opfordres til allerede nu at rette henven - delse til: Odense Kommunes Institutionsafdeling: Agnete Lyngbye Kramme, akra@odense.dk Bo Stærke Jensen, bhsj@odense.dk eller til Dansk Legeplads Selskab: Klaus Nedergaard, legepladsen@mail.dk Dansk Legeplads Selskabs Generalforsamling 2008 tirsdag den 6. maj kl på Naturlegepladsen i Valbyparken, Hammelstrupvej 41, 2450 København SV Program Kl. 16:00 Rundvisning på naturlegepladsen Kl. 17:00 holdes der ordinær generalforsamling for 2008 Kl. 19:00 byder foreningen på et måltid mad, som tilberedes på bål Nærmere oplysninger og tilmelding senest onsdag den 30. april hos Dansk Legeplads Selskabs sekretariat på tlf.: Tlf.: eller på legepladsen@mail.dk Alle medlemmer er velkommen! Vel mødt den 6. maj! Dagsorden for general forsamlingen i flg. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fremtidigt arbejde 6. Valg a. formand (lige år) b. kasserer (ulige år) c. tre bestyrelsesmedlemmer (lige år) d. to bestyrelsesmedlemmer (ulige år) e. to suppleanter (hvert år) f. to revisorer (1 lige år og 1 ulige) 7. Eventuelt Foto: Helle Nebelong 10 Legepladsen 1/2008

11 SET&SKET Børn leger i giftig jord Over halvdelen af landets daginstitutioner risikerer at være jordforurenede i lettere eller sværere grad. Det viser undersøgelser fra København, Fyn og Guldborgsund. Alligevel nægter langt de fleste kommuner at undersøge omfanget af forurening. Det er jo ikke noget, kommunernes skal. Hvis vi skulle ifølge lovgivningen, så gjorde vi det selvfølgelig. Det her er noget, kommunerne kan vælge at gøre, siger Bjørn Dahl fra Kommunernes Landsforenings Teknik- og Miljøudvalg. Urban Nyt bygnings - reglement Der er kommet et nyt bygningsreglement BRO8. Det handler mest om bygninger, men det handler også om udearealer, ikke mindst bebyggelsestæthed og tilgængelighed. Og om legepladser. I 4.4. Legeredskaber stk. 1 står flg.: Legepladsredskaber og lignende på legepladser, der er offentligt tilgængelige, skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. I vejledningen henvises til de danske standarder vedrørende legepladsudstyr, stødabsorberende legepladsunderlag og om kunstige klatrevægge. I anvisningen understreges det, at reglerne omfatter alle legepladser med offentlig adgang, altså også natur lege - pladser og lege pladser i of - fent lige skoler og børneinstitutioner. Grønt Miljø, nr Private penge til skolegårde Anders Balle, formand for landets skoleledere tror, at flere af landets skoler frem - over vil begynde at gå tiggergang hos private sponsorer for at få råd til sjove lege- af Benny Schytte pladser. Der er skoler, som allerede nu har ansat lærere som fundraisere for at skaffe den slags penge. Det kan være et udmærket supplement, men jeg mener ikke, at man skal bygge skolers virksomhed på det. Det kan ikke passe i et rigt samfund som vores, siger Anders Balle. Fyns Stiftstidende Studietur til Berlin i juni Barnas Landskab v/ Frode Svane, Norge afholder studietur til Berlin fra fredag 6.juni søndag 8. juni. Målgruppen er landskabsarkitekter, parkplanlæggere, byplanlæggere, miljøarbejdere, studerende mv. Mere om program og indhold for turen kan ses på: Fokus for studierejsen er de mest interessante parker i Berlin med gode tilbud til børn og unge samt til tre af de allerbedste skolegårde i Berlin. Der vil være eksempler på parker og pladser, som er udformet af børn og unge i samarbejde med kunstnere. Ekskur - sionerne vil foregå i bus og på cykel. Pris: NKR. + rejse og ophold. Godt og billigt hotel anbefales. Forhåndstilmelding: 10. april. Tilmelding og betaling inden 1. maj. Maks. 18 deltagere. Foto: Benny Schytte DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr legepladsen@mail.dk TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefon svareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Carsten Frederiksen Bestyrelsesmedlemmer: Frank Simonsen Vibeke Aagaard Glud Henny Green Bestyrelsessuppleanter: Marianne Mortensen Ida Vestergaard Kasserer: Henny Green SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 180 kr. årligt Institutioner o.lign.: 450 kr. årligt Studerende: 90 kr. årligt Abonnement på Legepladsen for ikke-medlemmer: 200 kr. for fire numre Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Legepladsen 1/

12