INDHOLD FAGLIGT LEDER

Transkript

1 5. årgang nr 2 marts 2007

2

3 LEDER 5 Hæderlighed i byggeriet Mogens Hansen TEMA: TOLERANCEPROJEKTET Dansk Byggeri har udviklet et sammenhængende tolerancesystem, der er et vigtigt bud på en bedre kvalitet og produktivitet 6 Nu bliver der klarhed om tolerancerne 7 Gensidigt kendskab er vejen til respekt 8 Tolerancerne skal tænkes ind fra projekteringen 10 Håndværkere dømmer hinanden hårdt FAGLIGT 24 Spar penge og energi ved renoveringer Det kan betale sig at investere i energbesparelser frem for samtalekøkkener 25 Franske tiltag til at reducere energiforbruget virker 25 Mere fart på energieffektiviseringen af bygningsmassen 26 Det offentlige skal være trækhest for teknologien Intelligente byggematerialer 29 Bygteq its kunder har bedre økonomi 30 Hvornår må man standse arbejdet KORT OG GODT 13 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 19 Områdebestyrelserne sikrer kontakten til de lokale beslutningstagere 20 Let gulv giver nye muligheder En ny gulvtype vejer det halve af traditionelle produkter 22 Fleksibiliteten var det afgørende Brødrene Lynggaard har valgt EjerPension fra PensionDanmark SERVICESTOF 33 Paragraffer 35 Entreprenørskolens kurser 37 Produktnyheder 39 Navne 41 Kalender INDKØBSNYT 43 Nyt fra indkøbspartnere INDHOLD MARTS årgang nr 2 marts 2007 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Mia Andersen, Anders Ankerstjerne, Anja Binderup, Stine Christiansen, Heidi Theresa Coretto, Anders Fuglsang, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , red@ danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , [email protected]. Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Murerfirmaet Brdr. Lynggaard i gang med en opgave. Foto Ricky John Molloy 3

4 Filtenplus.com Storparcel 4000 ROSKILDE KOMMUNE udbyder i løbet af 2007 et antal storparceller til boliger, fordelt rundt i kommunen. Der er tale om storparceller med meget attraktive beliggenheder. I anden runde udbydes 3 storparceller. TREKRONER, JERNALDERMARKEN Parcellen ligger med en flot udsigt og adgang til skovbæltet mod syd. Der er plads til ca. 38 tæt/lav boliger samt fælleshus. TREKRONER, TOPPEN Med skøn udsigt til åbne vidder syd for Skademosegård, kan der ialt opføres 30 tæt-lav boliger samt fælleshus. For yderligere oplysninger klik ind på: Tilbudsfrist er 13. april 2007 Roskilde Trekroner

5 MOGENS HANSEN, direktør, Dansk Byggeri foto RICKY JOHN MOLLOY leder Hæderlighed i byggeriet. Forleden dag havde Berlingske Tidende en forside, hvor der stod: 'Byggebranchen er verdens mest korrupte'. Den konkrete anledningen var en sag, hvor politiet undersøgte en 'forbindelse' mellem en byggevirksomhed og Københavns Kommune, men hvor ingen, i skrivende stund, er dømt. Baggrunden var, at virksomheden selv gjorde opmærksom på noget, der måske ikke var, som det burde være. I internationale undersøgelser rangerer Danmark højt med hensyn til hæderlighed og er fx nummer fire på verdensranglisten udarbejdet af Transparency International. Embedsmænd og politikere er hæderlige, og hverken beder om eller modtager bestikkelse. Det ville være trist, hvis byggebranchen her skilte sig ud ved at medvirke til at korrumpere embedsmænd og politikere. Når man læser Berlingskes artikel om korruption, finder man ud af, at man skal tilbage til midten af 1970'erne for at finde en spektakulær korruptionssag med en borgmester og et badeværelse. Siden da har der, 20 år senere, været Farum-sagen. Der er altså ikke noget, der tyder på, at korruption florerer i den danske byggebranche. "I internationale undersøgelser rangerer Danmark højt med hensyn til hæderlighed" Mogens Hansen Hvis en privat kunde eller en repræsentant for en offentlig virksomhed eller institution skulle antyde, at økonomisk smørelse kunne fremme en sag, så er 'risikoen' stor for, at byggevirksomheden og medarbejderne dér siger fra. Alt i overensstemmelse med Dansk Byggeris etiske regler, der siger, at medlemmer forventes at opføre sig som ordentlige og loyale medlemmer af det danske samfund og medvirke til, at loven respekteres. Selv om byggebranchen i verden fremstilles som korrupt, så er den det ikke i Danmark. Her er branchen hæderlig som resten af samfundet

6 Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder SÆSONUDJÆVNING TOLERANCEPROJEKTET TOLERANCEHÅND- BØGERNE kan bestilles i Servicebutikken. Pris: 90 kr. Medlem: 45 kr. Eller de kan downloades gratis fra bygviden.dk Fra maj 2007 findes tolerancehåndbøgernes indhold desuden i en web-version på bygviden.dk servicebutikken I serien indgår disse faghåndbøger 2 Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader. 2 Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? 2 Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder. Tømrer/Træelementer/Snedker /Gulv/Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer. 2 Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? 2 Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder. Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer. af MICHAEL H. NIELSEN, [email protected], foto JOHN RICKY MOLLOY nyt projekt NU BLIVER DER KLARHED OM TOLERANCERNE 12 faglige sektioner i Dansk Byggeri har udviklet et sammenhængende tolerancesystem. Projektet er et vigtigt bud på, hvordan byggeerhvervet kan levere både bedre kvalitet og højere produktivitet. Entreprenør- og håndværksvirksomheder har ofte peget på, at det tit er i grænsefladerne mellem de mange forskellige fag, der opstår problemer med kvaliteten i byggeriet. Det, som ét fag opfatter som et acceptabelt udfaldskrav, kan give problemer for næste faggruppe, der skal bruge forgængerens udfaldskrav som indfaldskrav. Dansk Byggeris toleranceprojekt præsenterer et sammenhængende system af indfalds- og udfaldskrav for en række byggematerialer og fagområder. Tolerancekravene er suppleret med måleregler, der giver anvisninger på, hvordan tolerancekravene skal bestemmes. Projektet skal være med til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet ved at øge fokus på de problemer, der typisk opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag. De fem faghåndbøger fastlægger indfaldsog udfaldskrav, der kan anvendes som beskrivelsesgrundlag for rådgivere og bygherre. En håndsrækning Utallige eksempler fra byggeriets hverdag viser, at der i alt for ringe grad tages højde for tolerancer i de projektmaterialer, som byggeriets udførende virksomheder får som grundlag for deres produktion. Toleranceprojektet er derfor en håndsrækning til de projekterende, der tydeliggør kravene til de fag, der er involveret i et byggeri. Ved at tage afsæt i de opstillede indfalds- og udfaldskrav har såvel de projekterende som de udførende et godt grundlag for at tilrettelægge en sammenhængende og værdiskabende byggeproces. Hvis rådgiverne erkender og tager højde for tolerancerne i udformningen af deres projektmateriale, og de udførende efterfølgende anvender toleranceprojektets informationer som grundlag for projektgranskning og planlægning af byggeprocessen, vil mange problemer undgås. Flere initiativer på vej Dette er kun første skridt. Dansk Byggeri lægger op til en videre udvikling af toleranceprojektet. Det er nemlig tanken, at toleranceprojektet skal suppleres med yderligere faghåndbøger - fx for nye materialer og arbejdsområder. Der er nedsat et redaktionsudvalg, som løbende skal udvikle indholdet i de fem håndbøger og afklare de uoverensstemmelser, der er mellem indfalds- og udfaldskrav for forskellige fag. Dansk Byggeri vil gerne i dialog med byggeriets professionelle bygherrer og rådgivere med henblik på at videreudvikle et sammenhængende tolerancesystem

7 Eksempler på manglende opfyldelse af udfaldskrav fra andre entreprenører: 2 Manglende skruer i gipsplader 2 For stor afstand mellem gipspladerne 2 For dårlig trækvalitet (kutterslag og lignende) 2 Dårlige samlinger i geringer 2 Fodlister, indfatninger monteret med sømpistol, uden hensyntagen til skader 2 Spartelmasse fra gulvmanden, op ad færdigmalede vægge 2 Skabe og bordplader stillet op ad malerens færdigmalede vægge 2 Fugemasse fra murerens fugning på badeværelser på malerens færdigmalede vægge 2 Murerens skæve vægge, som han ikke selv kan rette, men det bør en maler kunne klare Kendskab til hinanden er vejen til gensidig respekt mellem fagene Der er brug for gensidig respekt fagene imellem, hvis toleranceproblemerne skal ud af verden. Det kræver, at man får et større kendskab til hinandens arbejdsvilkår, og at der er enighed om tolerancer og målemetoder, mener malersektionens formand, Jørn Johansen. Toleranceprojektet er et stort skridt på vejen af RIKKE MØLLER, [email protected] og MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto JOHN RICKY MOLLOY. "Som malere kommer vi ofte ud for, at vores arbejde bliver gjort besværligt, fordi de foregående håndværkere ikke har overholdt tidsplanen. Eller også har de ikke sørget for den nødvendige lukning af bygningen i perioder med dårligt vejr, eller der har været for lidt varme og dårlige udtørringsforhold i den første fase. Også manglende finish fra de foregående faggrupper og manglende klargøring - fx drænhuller i betondæk - er med til at gøre vores liv surt, "siger malermester Jørn Johansen, der er formand for Malersektionen. Det indebærer, efter Jørn Johansens erfaring, at det ofte er maleren, der kommer til at udføre slutkontrol for de andre fag. Enten fordi de andre ikke sikrer, at deres udfaldskrav er opfyldt, eller fordi de har en opfattelse af kravene, som ikke lever op til gængs standard. Gensidig respekt og mere viden "Der er brug for at ændre tingenes tilstand. Vi skal begynde med at sikre, at de unge på erhvervsuddannelserne lærer respekt for de andre fag. Samtidig skal byggelederne uddannes til at sætte den rigtige tid af til udførelsen af arbejdet - inklusiv tørretider, som ellers aldrig er med i tidsplaner, "siger Jørn Johansen. Han mener, at alle i branchen skal have kendskab til og acceptere, at deres egne udfaldskrav udgør den efterfølgende entreprenørs indfaldskrav og derfor skal der være overensstemmelse mellem kravene, og de skal opfyldes. Fokus på grænseflader Samarbejdet i toleranceprojektet viste, at der har været forskel i udfaldskravene fra øvrige fag og indfaldskravene for malerfaget. "Projektet har sat fokus på problemerne i tolerancegrundlaget, og nogle af problemerne er også blevet løst. I andre tilfælde er der i det mindste kastet lys over differencerne, og der er sat løsningsforslag op, "siger Jørn Johansen. Tolerancehåndbøgerne kan bidrage til at udbrede kendskabet til grænsefladerne mellem fagene. "Arbejder fagene efter de vedtagne tolerancer og målemetoder, så kan vi sikre, at udfaldskravene for et fag fremover også stemmer overens med indfaldskravene for det næste fag." Dårligt forarbejde Som det sidste fag i byggeprocessen står malerne med nogle særlige udfordringer. "Inden malerarbejdet starter er der næsten altid skåret af den tid, der er afsat til malerarbejdet. Og selv om andre har brugt tiden i en tidligere fase, så fastholdes sluttidspunktet, og det tvinger maleren til at arbejde på overtid og forcere arbejdet," siger Jørn Johansen. Det er der, efter hans opfattelse, to årsager til: Manglende respekt fra de andre faggruppers side og manglende værktøjer til at opfange malerentreprisen i planlægningsfasen. "Malerentreprisen udgør typisk kun 3-6% af den samlede entreprise, og de it-programmer, der bruges til at udarbejde tidsplaner, kan 'næsten' ikke registrere så små beløb." Efter Jørn Johansens erfaring har andre entreprenører store forventninger til malerne. "Det tages fx for givet, at vi fjerner de materialer, der er stillet op ad de vægge, som skal males. Det forventes også, at vi rydder op efter de andre, inden vi kan komme i gang og samtidig fjerner alle de sorte fingre, der er sat på vægge, døre m.v. Og i det hele taget udbedrer de skader, som andre har lavet. Uden beregning, naturligvis, "pointerer Jørn Johansen

8 SÆSONUDJÆVNING TOLERANCEPROJEKTET EKSEMPLER på typiske problemer for fagene Beton: 2 Vindueshuller i element placering/flugt over hinanden 2 Vægelementers krumning Mur: 2 Planhed af murværk 2 Overflader på puds Tømrer: 2 Spærkonstruktioner manglende målbare krav 2 Bjælkelag og gulve Maler: 2 Forventninger til underlag fra andre fag 2 Behandlinger på beton, mur og træoverflader Ikke under normer og standarder I håndbøgerne er der fastlagt udførelsesog montagetolerancer, materiale- og produkttolerancer, og visuelle overflade- og afslutningstolerancer. TOLERANCE- HÅNDBØGER- NE opererer med tre toleranceklasser: Lempet, normal og skærpet. 80% af tolerancerne ligger inden for normal klasse, 10% inden for lempet og 10% inden for skærpet klasse. Måleregler Der findes måleregler inden for to områder: 1 Afsætningsmål som længde, højde, vinkelrethed samt i 3D. 2 Flademål som jævnhed og vandrethed Tolerancerne skal tænkes ind Byggerier skal ses som en helhed. Ikke som enkeltelementer, der må tilpasses efterhånden som arbejdet skrider frem. Derfor har Dansk Byggeri udgivet fem håndbøger, som anviser tolerancer og målemetoder inden for og mellem fagene af NIELS STRANGE, [email protected] og RIKKE MØLLER, [email protected] Murværk i plan og lod Murværk skal være plant og i lod, både for at fremstå visuelt tilfredsstillende og for at sikre den fornødne styrke samt den bedst mulige overgang til det efterfølgende fag. Det kan fx være overgangen til tømrerfaget og tømreren, der skal bygge tagkonstruktionen i forlængelse af murværket. Tolerancen for planhed og lod på murværk er sat af branchen på baggrund af kravene i DS 414. Lodtolerance i normal toleranceklasse er sat til max. 7 mm ved en etage-højde på 2,6 m. Krumningstolerancen på murens krumning fra fod til top er på max. 10 mm. Som kontrolmetoder anvendes mål med snor eller retskede på bygningsdelens længde eller højde. ±10 mm i forhold til centerplacering ved skærpet kontrolklasse Lodtolerance i lempet toleranceklasse (LT): ±10 mm retliniet i forhold til fod og toppunkt ved etagehøjde på 3,4 m Lodtolerance i normal toleranceklasse (NT): ±7 mm retliniet i forhold til fod og toppunkt ved etagehøjde på 2,6 m Lodtolerancen ved større etagehøjder må ikke overskride centerplaceringstolerancen på ±15 mm ved normal kontrolklasse og ±10 mm ved skærpet kontrolklasse. Entreprenører og håndværksmestre har aldrig haft særlig stor indflydelse på udformningen af normer og standarder. Måske er det derfor, at de normer og standarder, som gælder i dag, mere sikrer kvaliteten i de enkelte bygningsdele end helheden. Det har Dansk Byggeri sat sig for at gøre noget ved. Og de fem nye tolerancehåndbøger skal ses som de udførendes bidrag til at sikre en højere kvalitet og produktivitet. Håndbøgerne er derfor udarbejdet med øje for den enkelte detalje, den færdige konstruktion og selve byggeprocessen. Det er en fejl, når man projekterer og udfører et byggeri som enkeltelementer, der må tilpasses, efterhånden som byggeriet skrider frem. Tænk på tværs af fag De tværgående tolerancer bør afklares allerede i projekteringsfasen, så byggeriet kan udføres som et sammenhængende forløb. Når tolerancerne fastlægges på tværs af fag, produkter og bygningsdele, skal der aftales fælles og helt entydige retningslinjer for, hvordan der skal måles og fortolkes. På den måde kan entreprenøren undgå de uenigheder, som nemt kan opstå, når man måler og vurderer et udfalds- eller indfaldskrav efter forskellige metoder. Tolerancehåndbøgerne er blevet til på baggrund af praktiske forsøg, og det vil sige, at de fælles retningslinjer, som er blevet fastlagt i et sæt måleregler og kontrolmetoder, ikke er resultater af beregninger ved skrivebordet. Anvisningerne gælder for både det store og det mindre byggeri. Hvis man vælger andre tolerancer end dem, der fremgår af håndbøgerne, kræver det en større analyse af konsekvenserne. Og det kræver, at man er særlig opmærksom på områder, hvor der ikke er overensstemmelse mellem indfalds- og udfaldskrav i projekterings- og planlægningsfasen

9 INDFALDSKRAV er de krav, et fag stiller til fx den bygningsdel, faget skal arbejde videre på, og som det overtager fra et andet fag. Samlinger mellem flader. Der er i flere tilfælde uoverensstemmelser mellem udfaldskrav fra andre fag og indfaldskrav fra malerfaget. Det skaber en række problemer ikke så meget hvad angår selve overfladen, men mere samlingerne mellem fladerne. Der kan fx være tale om forskydninger imellem planerne pga. montagen, vindskævhed i element eller underliggende UDFALDSKRAV er de krav, et fag stiller til eget arbejde enten det færdige arbejde eller det arbejde på en given bygningsdel, som det næste fag i byggeprocessen skal arbejde videre på. konstruktion eller om konvekse eller konkave elementer. Hvis et konveks og et konkav element sættes sammen, opstår der et spring, der er så stort, at underlaget ikke lever op til malerfagets indfaldskrav. Elementerne kan altså være i overensstemmelse med tolerancerne for selve produktet og det fag, der monterer, men ikke med malerfagets indfaldskrav. Tolerancehåndbøgerne peger på en løsning, hvor opretningsmetode, omfang af ydelse samt hvem, der skal udføre ydelsen, skal fremgå af projektbeskrivelsen. allerede i projekteringsfasen? Problem (±33 mm) Vinduer over hinanden. Toleranceforskel på mellem mm. i lodline (±20 mm) Udsparingsmål: ±10 mm (±20 mm) +Hulmål i udsparinger Der er flere eksempler på, at der ikke er overensstemmende tolerancer mellem bygningsdelene i de gældende normer og standarder. I de tilfælde har Tolerancehåndbøgerne koordineret tolerancerne og sat en række løsningsmodeller op. ±20 mm ekskl. lodtolerance og vinkelskævhed Det gælder fx udsparinger til vinduer i betonelementer. Hvor betonelementet har en udsparingstolerance på +/- 10 mm, er der en risiko for, at et vindue, med en tolerance på +/- 2 mm, ikke kan være i udsparingen, eller at fugerne omkring vinduet bliver reduceret til under det acceptable. (±18 mm) (±51 mm) (±33 mm) I løsningsmodellen fra tolerancehåndbogen er de gældende tolerancer fastholdt, og som løsning på problemet foreslås en udvidelse af selve udsparingens mål med 10 mm. % Når et byggeri vokser i højden og bredden, vokser udfordringerne med vinduesudsparingerne i facadeelementerne også. Problemet er, at højder og flugter kan variere både lodret og vandret og altså medføre en betydelig forskydning af vinduerne i konstruktionen. Det på trods af, at elementerne og montagen overholder de gældende tolerancekrav. Fx kan der være forskydninger imellem vinduesåbninger på 30 til 40 mm, alt efter hvilket materiale elementerne er udført i. For at sikre den bedste flugt vandret og lodret foreslår tolerancehåndbøgerne, at udsparingerne til vinduerne udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende vil opsætning af udligningsplader regulere falsene, og resultatet bliver, at vinduerne flugter både vandret og lodret. (±20 mm) Montage, vandret: ±10 mm Elementudsparing: ±10 mm Udsparingsmål: ±10 mm Elementudsparing: ±10 mm (±20 mm) (±18 mm) Elementbredden: ±8 mm 9

10 SÆSONUDJÆVNING TOLERANCEPROJEKTET EPINION A/S har for Dansk Byggeri undersøgt private kunder og håndværkeres egen vurdering af danske håndværkere. Interviewpersonerne er blandt andet blevet spurgt om kvalitet, pris, troværdighed, service, tilfredshed og tillid. Undersøgelsen er gennemført i perioden 10. juli 1. august repræsentativt udvalgte privatkunder og 201 håndværkere har deltaget i undersøgelsen. I 2002 blev den sidste undersøgelse af danskernes holdning til håndværkerne gennemført. Siden har der været en markant stigning i tilliden til danske håndværkere. Dette gælder alle typer af håndværkere. De forskellige typer af håndværkere oplever, at mellem 60% - 80% har tillid til dem. Tilliden til håndværkerne er dog uafhængig af, hvorvidt man har haft håndværkere eller ej de sidste to år. Dem, der har haft kontakt med håndværkere, bedømmer kvaliteten af deres arbejde langt højere end dem, som ikke har haft håndværkere inden for dørene. Tolerancehåndbøgernes grundlag har været normer og standarder fra Dansk Standard, suppleret med fagenes egne vurderinger dér, hvor der enten ikke har været fastlagt tolerancer, eller hvor disse ikke lever op til normal kvalitet. De fastsatte tolerancer følger altså gældende standarder, og i nogle tilfælde er standarden løftet. Håndværkere dømmer hinanden hårdt Problemer med udfaldskrav og indfaldskrav fagene imellem afspejler sig i det faktum, at håndværkerne vurderer hinanden langt hårdere end befolkningen gør af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected] og ANDERS FUGLSANG, [email protected] Håndværkerne vurderer hinanden hårdere end selv de utilfredse kunder Andel i procent Har IKKE haft håndværkere i sit hjem 14% 40% 5% Har haft håndværkere i sit hjem 17% 48% 6% Håndværkernes egen vurdering 20% 31% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Lidt positivt Positivt Meget positivt. Det viser en undersøgelse af danskernes syn på håndværkerne, som blev offentliggjort i Dansk Byggeris analysebrev 'Barometer' i slutningen af I undersøgelsen er 'danskerne' delt op i to grupper: Kunder og håndværkere. De to grupper er enige, når det handler om kvalitet og service. 12% af kunderne mener ikke, at der bliver leveret en god service. Det er på linje med håndværkernes egen vurdering, hvor 10% oplever uoverensstemmelser med kunden om servicen på det udførte arbejde. Også med hensyn til kvaliteten er der enighed. 7% af kunderne er ikke tilfredse med kvaliteten, og 7% af håndværkerne mener, at der er uoverensstemmelse med kunden om kvaliteten på det udførte arbejde. Alligevel vurderer håndværkere hinanden hårdere, end befolkningen gør. Håndværkerne vurderer hinanden hårdere, end selv de utilfredse kunder. 87% af befolkningen er tilfreds med det arbejde, som håndværkerne udfører. Og 66% af befolkningen som helhed har et overordnet positivt indtryk af danske håndværkere. Samtidig viser tallene, at tilfredsheden er størst hos dem, der har haft en håndværker inden for døren. Her svarer 71%, at de vurderer håndværkere positivt, mens tallet er 59% for kunder, der ikke har haft besøg af en håndværker. Håndværkerne er altså bedre end deres rygte. Men når håndværkerne skal vurdere andre håndværkere er kun 54% positive, når de bliver bedt om at vurdere hinanden. Undersøgelsen viser, at murerne er de mest utilfredse med deres kolleger. 38% af murerne har et positivt syn på håndværkere generelt, mens 63% af tømrere og snedkere ser positivt på kollegerne. Pisker sig selv Christian Koch, der er lektor ved BYG-DTU ved Danmarks Tekniske Universitet, kender branchen og genkender selvkritikken i byggebranchen. "Vi ser nogle gange, at byggeriets professionelle pisker sig selv. Der er nogle gange en tendens til, at man er meget selvkritisk man synes, at byggebranchen som helhed har et problem, og det giver man udtryk for på den her måde. En anden tolkning er, at når man støder på arbejde, der ikke lever op til ens egen standard, vurderer man, at der er nogle i branchen, der ikke leverer god byggeskik," siger han. 2 barometer 10

11 TDC giver rabat til medlemmer af Dansk Byggeri. Se også

12 Køb Annonceplads i byggeriet Kontakt Jan Hesselberg på telefon , eller på [email protected] og få en pris Folkmann Design Tjen på dit medlemskab Oversigt over Dansk Byggeris fordelagtige indkøbsordninger mobilvægge foldevægge glasvægge skydedøre specialdøre BD 30 - BD 60 Lydisolation: op til Rw 59 db Telefoni og internet 2 Sonofon 2 TDC 2 TDC mobil 2 Telia 2 3 Værktøj og arbejdstøj 2 AO Værktøjs- og Maskindivision 2 4a Energi 2 Statoil Reklameskilte 2 Alt i skilte Kreditvurdering 2 Experian Hoteller 2 DGI Byen/Hotel Centrum 2 Scandic Hoteller Biler og tilbehør 2 Citroen 2 Falck 2 Euromaster 2 Ford 2 Modulsystem Færgeoverfart 2 Mols-linien Alarm og genfinding 2 Guard Systems Annoncering 2 KRAK Elektroniske fakturaer 2 Data Scanning It-løsninger 2 Bygteq it Beregning 2 Byggeriets Beregnerservice Telefon Læs mere om aftalerne på

13 KORT OG GODT Vidste du at der er over brugere på bygviden.dk om ugen? Der er mange forskellige brugergrupper på bygviden. dk der er rådgivende ingeniører, arkitekter, håndværksmestre og entreprenører. Der er også en del gør-det-selv-folk, der søger viden på portalen fx i forbindelse med ombygninger i deres eget hjem. Alle kan bruge bygviden. dk også uden et login. Søgemaskine, Bibliotek og Byggevarer kan besøges og bruges af alle. Men for at få adgang til de elektroniske publikationer på skærmen og for at købe dem, - kræves login: Log på med medlemsnummer og med hovedtelefonnummer som password. Når du har logget på, kan du altid ændre dit password under 'Personlige indstillinger'. KURSUS: Svenden som arbejdsleder af MARIE-LOUISE DETH PETERSEN, [email protected]. Svenden som arbejdsleder er et kursus, der tager udgangspunkt i virkeligheden på byggepladserne. Undervisningen er bygget op om en case, og gennem øvelserne bliver deltagerne inddraget aktivt i undervisningen. Efter kurset kan svenden supplere konduktøren eller mester. Svenden af FINN BO FRANDSEN, [email protected]. Stigningerne i byggeom kost ningerne har været større end stigningerne i byggeom kost ningsindeksene fra Danmarks Statistik. Det betyder, at hvis betalingerne for de udførte byggearbejder bliver afregnet efter udviklingen i byggeomkostningsindeksene, så vokser entreprenørvirksomhedernes omkostninger hurtigere end omsætningen, så overskuddene reduceres. BYGGEOMKOSTNINGSINDEKS: Derfor er der forskel på stigningstaksterne Det er der en række årsager til Bygge om kostnings indekset viser udviklingen i omkostningerne ved at opføre det samme boligbyggeri over tiden. Der er udpeget ca. 150 materialetyper, 20 arbejdsfunktionsgrupper og 15 materieltyper. Priserne for de enkelte omkostningsarter bliver opdateret hvert kvartal. Grundudgifter, prioritetsomkostninger, omkostninger til arkitekt, ingeniør og advokat samt renter af byggelån er ikke med i indeksene. Merværdiafgiften heller ikke. Heller ikke stigninger i avancerne hos underentreprenører og leverandører som importører, grossister og forhandlere bliver afspejlet i byggeomkostningsindeksene. Lønstigning ikke med I byggeomkostningsindeksene er arbejdsomkostningerne opgjort som lønmodtagernes fortjeneste inklusiv egenbetalinger og tillagt øvrige 1. del: marts 2. del: april har fået en god forståelse for, hvilke beslutninger han selv kan træffe, og hvilke der skal overlades til andre. Svenden kan fx forhandle visse aftaler med de øvrige sjak eller med tilsynet og kan deltage i arbejdets planlægning. Prisen på kr dækker begge kursusdele og omfatter undervisningen, undervisningsmaterialerne, kursusbevis, overnatninger og forplejning på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Deltagerne kan få udbetalt løntabsgodtgørelse (2.732 kr. i alt for de 4 kursusdage) og befordringsgodtgørelse efter gældende regler arbejdsomkostninger som for eksempel bidrag til offentlige kasser og uddannel sesomkostninger. Uregelmæssige betalinger er ikke med i indekset. Det vil eksempelvis sige, at stigninger i akkordlønnen heller ikke slår igennem. For at blive medtaget i indekset skal en person have den samme arbejdsfunktion i to kvartaler og være ansat i den samme virksomhed. Byggeomkostningsindeksene gælder for hele landet under ét. Det vil sige, at de afspejler den generelle udvikling i byggeomkostningerne - på tværs af de geografiske områder med henholdsvis lave og høje aktivitetsniveauer. 2 Byggematerialeindustrien i Dansk Industri og Byggevareleverandørforeningen fusionerer til 22 under Byggematerialebranchen. Den nye organisation får til huse i Dansk Industri. En ny hjemmeside, workimport.dk, samler nu alle oplysninger, som danske virksomheder behøver for at hente arbejdskraft i udlandet og hjælpe nye udenlandske medarbejdere godt i gang med job i Danmark. af ANDERS ANKERSTJERNE, [email protected], foto MOGENS VICTOR ANDERSEN. Den 5. marts blev den nye uddannelse som restaureringshåndværker skudt i gang på Odense Tekniske Skole. Uddannelsen har til formål at give allerede udlærte håndværkere den fornødne viden til at reparere og restaurere fredede og bevaringsværdige bygninger rundt omkring i landet. Uddannelsen udspringer af et stigende behov for restaurering og et faldende antal af ældre håndværkere, der ved, hvordan de aldrende bygninger kan bevares uden at ødelægge de originale materialer og faconer. Stor interesse Selve uddannelsen kan tages over tre år sideløbende med at almindeligt arbejde og er blevet til igennem et samarbejde imellem mange af byggeriets store organisationer heriblandt Realia A/S, 3F, Danske Malermestrer, Træ Byg Industri, Teknisk Landsforbund, Bygningskultur Danmark, Håndværk og Industri i Odense samt Dansk Byggeri. Odense Tekniske Skole har været koordinator på projektet, og projektleder Mogens Viktor Andersen melder allerede om en overvældende interesse for den nye uddannelse: "Vi var sikre på, at der var et behov, men det har været overvældende, så mange der har kontaktet os. Rigtig mange har ringet og spurgt til uddannelsen, og alle synes, at det er en god idé," siger Mogens Viktor Andersen. 2 uddannelse 13

14 KORT OG GODT Tyskland lægger nu maksimalt pres på den danske regering for at få Danmark til at betale en større andel af en eventuel bro mellem de to lande over Femern Bælt. For første gang har den tyske regering accepteret muligheden for, at der bliver bygget en bro. Men samtidig har den tyske trafikminister, Wolfgang Tiefensee, fremlagt et forslag til finansiering, der giver Danmark et større ansvar. Den tyske trafikminister understreger, at Femern-broen ikke har lige så høj prioritet i Tyskland som i Danmark. Så i værste fald er planerne om en Femern-bro dermed faldet til jorden, i bedste fald er de udskudt. Ny kontrolordning for maskiner. Nu skal entreprenørmaskinerne også have et årligt tjek. I hvert fald hvis det er op til Maskingruppen under Materielsektionen i Dansk Byggeri. Der er lagt op til en ordning, hvor entreprenørmaskiner, som ikke er inde under andre krav til årlige tjek ligesom fx kraner og lifte, skal ind til et årligt eftersyn. Eftersynet skal sætte fokus på den funktionelle sikkerhed. "Vi har arbejdet med planerne i et stykke tid, og nu er vi faktisk klar til at gå i gang i næste uge," siger formanden for Maskingruppen, direktør Torben Pedersen fra MT Udlejning. sektionen.dk DANSK BETON: Danske betonproducenter i samme sektion af MOGENS HJELM, [email protected]. Danske producenter af beton og betonprodukter er gået sammen i Dansk Beton, der fremover vil være en samlet sektion under Dansk Byggeri. Poul Kirkegaard fra Expan bliver sektionens første formand, og han var naturligvis meget tilfreds med, at generalforsamlingen godkendte forslaget. "Det er et forslag, som forhandlingsudvalg, bestående af formænd af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected] foto SØREN VODDER OPFINDELSE: Fuldoverdækning til enfamilieshuse DET DIGITALE BYGGERI: Hop på vognen nu! af ANJA BINDERUP, [email protected], foto. Mange små og mellemstore virksomheder fravælger i første omgang at implementere Det Digitale Byggeri, viser en ny analyse. Selvom over halvdelen af byggevirksomhederne planlægger at implementere Det Digitale Byggeri, fravælger hele 77% af de små og mellemstore virksomheder i første omgang at gå videre. Men det er en stakket frist: "Det Digitale Byggeri vil hurtigt brede sig som ringe i vandet. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man beslutter sig for at hoppe på vognen det er allerede fremti-. Tækkemand Søren Vodder har udviklet en fuldoverdækning til mindre huse, hvilket er med til at sikre et godt arbejdsmiljø Ved at forlænge facadestilladset med 2 meter høje jerndragere har Søren Vodder fået etableret en fuldinddækning af et mindre hus i Nykøbing Falster. Overdækningen er på 100 kvadratmeter. Oven på lægterne er lagt en letvægtspresenning, som er fastgjort med lægter og slips. "Det er en fornøjelse at gå tørt og varmt her sidst i januar, hvor vi jo fik kulden," siger tækkemand Søren Vodder, A' Øllebølle Tæk ApS, der også er formand for Dansk Tækkemandslaug. "Man kan gå hjem efter arbejde. Man skal ikke dække taget over med tunge presenninger, og man slipper for at fjerne kolde og våde presenninger næste dag". Godt arbejdsmiljø Søren Vodder mener, at metoden kan bruges af mange mindre firmaer. Han har sine egne stilladser, den," siger Jørn Jensen, projektchef i Dansk Byggeri. Den nye bestyrelse kan ses på navnesiden her i bladet og næstformænd i de hidtidige foreninger Betonelement-Foreningen, Dansk Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening har arbejdet med i mere end et år. Med den nye forening får vi den styrke, som branchens størrelse berettiger til, og som giver væsentlig indflydelse på rammerne for branchens udvikling," siger Poul Kirkegaard. Han ser sammenlægningen i en fælles forening som en naturlig konsekvens af tendensen i retning af større enheder såvel på organisationsplan som på virksomhedsplan. "I branchen har vi set en udvikling, som næppe er forbi, med færre, men større virksomheder. Den samme udvikling ser vi på leverandør- og kundesiden, og med Dansk Beton bliver vi i stand til at matche de større enheder. Derfor ser jeg Dansk Beton som et fremtidsrettet initiativ". 2 og hans medarbejdere har de nødvendige certifikater, men han opfordrer stilladsudlejningsfirmaerne til at tage idéen op. "Det er ikke kun vintervejrlig, man slipper for. Om sommeren kan man bruge inddækningen til at skygge for solen, og der kan installeres ventilatorer for varmen." Man kan stå oprejst på stilladset, og der er arbejdshøjde på selve taget for tækkemænd foregår arbejdet alt overvejende liggende på knæene. "Jeg har udviklet løsningen, fordi jeg kunne mærke et stigende krav fra medarbejderne. Det er nødvendigt at sikre, at de har gode arbejdsvilkår, hvis man skal holde på dem i dag", slutter Søren Vodder Digitale værktøjer er allerede i brug "Det er naturligvis en stor udfordring for os, at mange af de små og mellemstore virksomheder i første omgang har fravalgt Det Digitale Byggeri. Men det er vores erfaring, at rigtig mange af vores virksomheder i de senere år har arbejdet med digitale værktøjer, der er delelementer af Det Digitale Byggeri eller ligger meget tæt på," siger Jørn Jensen. "Analysen viser, at virksomhederne primært fravælger Det Digitale Byggeri, fordi de ikke forventer at få kunder, der anvender det. Men jeg er helt sikker på, at der inden for kort tid vil være mange bygherrer, der vil bruge principperne i Det Digitale Byggeri, fordi der er klare fordele ved det," vurderer Jørn Jensen. Når virksomheden har besluttet sig, skal den først og fremmest have opkvalificeret medarbejdere og it-udstyr. Her står Dansk Byggeri, sammen med de øvrige aktører i branchen, klar til at hjælpe

15 22 - Brug hovedet, når du bygger Gennemførelsesfasen Brug hovedet, når du bygger Ide- og planlægningsfasen - 15 Kommunalt opgavetyveri. Flere medlemmer af Dansk Byggeris Vejbygningssektion fornemmer, at forvaltningerne i de nye og store kommuner har planer om at udvide den kommunale produktion. Kommunerne vil ikke blot fortsætte med at udføre drift og vedligeholdelse af vejene i eget regi, men nogle vil også til at udføre anlægsarbejder, som fx byggemodning, i eget regi. Det kom frem på bestyrelsesmødet i Vejbygningssektionen forleden. Det er en alarmerende udvikling. Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er opretholdelse af kommunale håndværksog entreprenørafdelinger ikke optimal, mener Vejbygningssektionens sekretær Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. sektionen.dk Povl Christensen af ANDERS HUNDAHL, [email protected]. 125 formænd og næstformænd fra Dansk Byggeris 100 lokalforeninger var torsdag den 18. januar 2007 mødt op i Kolding til årets lokalforeningskonference, hvor mange aktuelle ting blev taget op. "Lige nu er rejsegodtgørelse et aktuelt emne for mig, men jeg er her også for at høre, hvad der ellers sker. Jeg synes især, at det var spændende at høre om udenlandsk arbejdskraft," udtalte Carlo Jensen, Ikast og omegns mesterforening. Dansk Byggeris ekspert, Søren Lange Nielsen, gav forsamlingen en række konkrete råd til, hvordan man tiltrækker, ansætter og tager imod udenlandsk arbejdskraft, og det fangede stor interesse. Erik Winther, Frederiksværk Tømrermesterforening: Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces LOKALFORENINGSKONFERENCEN: En dag med livlig debat Selvfølgelig kan man følge med på hjemmesiden, men det er vigtigt at deltage her - også pga. netværket. Jeg fik meget ud af at høre om udenlandsk arbejdskraft. Det bliver mere og mere aktuelt, så det er vigtigt at vide noget om." Livlig debat Dansk Byggeris formand, Povl Christensen, lagde i sin velkomst særlig vægt på vedligeholdelsesefterslæbet på de offentlige bygninger og anlæg et problem som Dansk Byggeri vil sætte ekstra fokus på i den kommende tid. Adm. direktør Jens Klarskov kunne bl.a. fortælle, at Dansk Byggeri netop er blevet medlem af Det Økonomiske Råd, hvor regering, vismænd og erhvervsorganisationer mødes for INFORMATION: Ny kampagne med Byg Garanti Fase 2 Lokalformændene at drøfte den langsigtede, økonomiske udvikling. Direktør Børge Elgaard orienterede om overenskomstforhandlingerne, mens direktør Michael H. Nielsen satte fejl, mangler og byggesjusk på dagsordenen. Sekretariatschef for Byggeriets Ankenævn, Gro Andersen, fortalte om årets Byg Garanti-kampagne, som er beskrevet på byggaranti.dk/kampagne. Dagen igennem var der en livlig debat, og Københavns Tømrerlaug og Dansk Byggeris lokalforening i Nordsjælland satte lokalforeningernes rolle og diætreglerne på dagsordenen. Anders Jensen og Benjamin B. Andersen fra 'Støvsparkerne' rundede dagen af med et oplæg. 2 lokalforeninger Fase 1 af METTE SCHMIDT, [email protected] Ny håndbog skaber overblik for kloakmestre. Dansk Arbejdsmiljø har, i samarbejde med Dansk Byggeri, udgivet en ny håndbog for kloakmestre, der overskueliggør og systematiserer arbejdsopgaver. Den nye håndbog for kloakmestre er blevet til gennem et samarbejde mellem Dansk Arbejdsmiljø og Kloaksektionen under Dansk Byggeri. Håndbogen kan samtidig fungere som tjekliste til den enkelte arbejdsopgave. miljoe.dk. Dansk Byggeri har netop lanceret en kampagne, der er målrettet boligejere, der skal have bygget om eller til. Omdrejningspunktet er en guide med titlen 'Brug hovedet, når du bygger', som forbrugerne kan bestille på et husstandsomdelt postkort eller via hjemmesiden byggaranti.dk. Fire forbrugerordninger Guiden informerer bl.a. om Forbrugeraftalen, Byggeriets Servicekoncept, Byggeriets Ankenævn og Byg Garantiordning. "Guiden fortæller om Byg Garantiordning, men også om de øvrige forbrugerordninger, som Dansk Byggeris medlemmer kan tilbyde. Det er med til at fremme medlemmernes omdømme hos forbrugerne," forklarer Anders Hundahl, kommunikationschef i Dansk Byggeri, og understreger, at også virksomheder, der ikke arbejder for forbrugerne, får glæde af kampagnen, der gavner hele branchens omdømme. Formålet med guiden er at fremme god kommunikation og klare aftaler, så misforståelser og uenigheder afværges. "Mange sager i Byggeriets Ankenævn skyldes uklare, mundtlige aftaler og ringe information fx om prisen. Derfor er god information og skriftlige aftaler til gavn for både forbrugere og medlemmer." Nyt markedsføringsredskab Samtidig med at den landsdækkende kampagne kører i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Bo Bedre og på internettet, får medlemmer og lokalforeninger muligheden for at tilslutte sig kampagnen med lokale annoncer. 'byg-selv' annoncer På byggaranti.dk kan medlemmerne finde tips til deres markedsføring og en række gratis eller billige markedsføringsværktøjer. 2 2 Byg-garanti-kampagnen iværksættes nu, selv om der er travlhed i byggeriet. Baggrunden er bl.a. et ønske om bedre kunderelationer og fremtidssikre garanti-brandet. 2 Kampagnen bygger videre på 12 års markedsføring af Byg Garanti, der er kendt af ca. 25% af boligejerne. 2 Kampagnens mål er bl.a. at få kendskabet til Byg Garanti op på 40%. 2 Forbrugerguiden 'Brug hovedet når du bygger' kan forbrugerne (og virksomheder) bestille på byggaranti.dk, mens 'Kundenøglen', der henvender sig til virksomheder med privatkunder, kan bestilles på danskbyggeri.dk/servicebutikken

16 KORT OG GODT En prisstigning på 422,7 % for at få godkendt byggeri af et almindeligt parcelhus på 180 kvm. Det bliver konsekvensen for borgerne i Guldborgsund Kommune på Falster efter kommunesammenlægningen ved årsskiftet, hvis de går med planer om at bygge om eller opføre nybyggeri. En undersøgelse, foretaget af Dansk Byggeris analysebrev Barometer, viser, at gebyrerne på byggesager i de nye kommuner er steget med ca. 50% i gennemsnit. Samtidig afslører undersøgelsen stor prisforskel fra kommune til kommune for præcis samme byggesagsbehandling. barometer 70% af de nye i byggeriets arbejdsstyrke er Hos JUMBO Stillads A/S er der cirka 500 kr. mere i løn om måneden til ansatte, der stopper med at ryge af JAKOB SCHULTZ, [email protected], foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Hos JUMBO Stillads A/S i Kolding belønner man de ansatte, der stopper med at ryge, med tre kroner mere i timen. Bestyrelsesformand, Birger Adsbøl, er selv tidligere storryger, og det var ham der indførte den nye rygepolitik: "Det er en provokerende motivationsfaktor, som gerne skal få de ansatte til at tænke over deres sundhed," siger han. Tanken er, at mere sundhed NØGLETAL: Evaluering udvides til alment byggeri af CURT LILIEGREEN, BYGGERIETS EVALUERINGS CENTER. Fra marts i år skal de almene byggeprojekter evalueres, og fra den 1. september næste år skal virksomhederne fremvise nøgletal, hvis de vil give tilbud på en almen byggeopgave. Det er kun ved projekter over 5 mio. kr. eksklusiv moms, at der skal evalueres og forevises nøgletal. Kravene om forevisning af nøgletal i forbindelse med entrepriser gælder, selvom RYGEPOLITIK: Skod smøgen, og få mere i løn resulterer i mindre sygdom, hvilket kommer både den enkelte og firmaet til gode i længden. Siden ordningen trådte i kraft for to år siden er virksomhedens sygefravær da også faldet med 25%. Røgfri kontrakt Hos JUMBO Stillads A/S er det frivilligt, om man vil droppe røgen. De, der vælger at gå ombord i firmaets rygepolitik skal skrive under på, at de ikke må ryge mere hverken på arbejdet eller privat. Til gengæld får de tre kroner mere i timen. "Der er nogen, der ikke er så tilfredse med forslaget, men der er også mange, der er stoppet og får de ekstra kroner i løn, siger Birger Adsbøl den enkelte entreprise er fx kr. Kravet gælder dog kun virksomheder med mere end 10 ansatte. Nøgletallene i det almene byggeri er næsten ens med kravene i statsbyggeriet. Derfor kan man bruge samme evaluering til at lave de to forskellige karakterbøger. Markant udvidelse Der er tale om en markant udvidelse af evalueringskravet, for det almene Virksomhedens beslutning om at betale cirka 500 kr. mere om måneden til røgfri medarbejdere er blevet kritiseret som forskelsbehandling af blandt andet Socialdemokratiets Ole Stavad. En kritik som preller af på Birger Adsbøl. "Jeg er ked af, at Ole Stavad ser på det på den måde. Det handler jo om folkesundhed. Ordningen er med til at motivere dem, der måske alligevel overvejede at holde op med at ryge, og de indrømmer selv, at de har fået det meget bedre." hjaelp+til+rygestop consultations.html boligbyggeri er dobbelt så stort beløbsmæssigt som det statslige nybyggeri. Og da mange almene byggeopgaver er i fagentreprise og har en begrænset projektstørrelse, er der mange mindre, lokale fagentreprenører, der nu skal forberede sig på, at evalueringen kommer til dem. For da alle kommuner bygger alment byggeri, vil evaluering blive jævnt fordelt over hele Danmarkskortet. 2 fra udlandet. Udlændinge dominerer stigningen i arbejdsstyrken, og skal den økonomiske fremgang BYGVIDEN.DK: Viden om byggevarer fortsætte er det nødvendigt at lindre trykket på arbejdsmarkedet ved at gøre det nemmere at ansætte arbejdstagere fra de nye EU-lande, viser en analyse fra Dansk Byggeri. EUs indre arbejdsmarked skal fungere endnu bedre, hvis fremgangen i økonomien skal fortsætte, da det er nødvendigt at lindre trykket på arbejdsmarkedet. analyse af RIKKE MØLLER, [email protected]. På bygviden.dk er datablade og monteringsanvisninger fra byggevareproducenter også viden. Hvis man spørger håndværksmesteren, hvor han søger information i hverdagen er, svarer han produktdatablade, monteringsanvisninger og udførelsesvejledninger. Når håndværksmesteren søger viden, er det typisk mens han står midt i en opgave eller et problem, der skal løses nu og her. Og så skal der praktiske løsninger på bordet. Vigtig viden om produkter På bygviden.dk linker vi helt ind til producenternes enkelte byggevarer og monteringsanvisninger. Det er der, portalen adskiller sig fra andre åbne byggevareportaler. Og så selvfølgelig det at produktdata kædes sammen med erhvervets byggetekniske viden. Virksomheden opføres som producent med stamdata og link til deres hjemmeside. Producentens byggevarer opsættes under relevante kategorier, og der linkes dybt til alle produkter. Også til datablade og vejledninger til montage og udførelse. Byggevarerne kan findes på forskellige måder på bygviden.dk. Både i alfabetiske oversigter og i sammenhæng med erhvervets byggetekniske viden. Der er over 150 producenter repræsenteret på portalen, og en stor del af deres produktsortiment er indekseret. Producenterne udvælges og opføres på bygviden.dk, hvis de har produktdata og vejledninger på deres hjemmeside. Byggevareproducenter og -leverandører betaler ikke for at være med på bygviden.dk. Men alle kan købe bannerplads det sted på portalen, de ønsker, samt logo-visning ved deres stamdata

17

18 w Forsikringsnyt - marts 2007 Som medlem af Dansk Byggeri er døren åben til mange forsikringsfordele - her er et par eksempler, der viser, at du får den bedste dækning hos dit eget selskab! Hvis du er erstatningsansvarlig er din ansvarsforsikring nu udvidet at omfatte omkostninger til udskiftning eller omstilling af låse, samt fremstilling af nye nøgler hertil, som følge af at nøgler, udleveret til sikrede, går tabt, mens de er i sikredes varetægt. Dækningen er aktuel for virksomheder, der i forbindelse med arbejder får udleveret hovednøgler o.l. til den/de bygninger der arbejdes i. Denne dækning er nu standard, i andre selskaber skal dækningen købes selvstændigt - ofte til en høj præmie. En anden dækning, som vi altid har haft med som standard, er skade forvoldt ved brug af åben ild ved tagarbejde. Dækningen gælder ikke for egentlige tagpap-virksomheder, d.v.s. den er begrænset til tømrer/snedker-, murer-, entreprenør- og malervirksomheder. Ring til os og hør nærmere speakers Tom Holtmann Lone Wiggers Byggeriets forsikringsservice a/s er Dansk Byggeris egen forsikringsordning. Vi laver ikke andet end at forsikre håndværkere, entreprenører og andre tilknyttede virksomheder indenfor byggeindustrien. Vi er ganske enkelt et datterselskab, som er 100% ejet af Dansk Byggeri. Husk vi bygger på et fælles grundlag Søndermarksvej Valby 2 tlf.: fax: Gert Wingårdh april, Bella Center, København. Skandinavisk byggemesse med branchemøder, interessante workshops og seminarer. Det naturlige mødested i Nordeuropas mest ekspansive region. Sydexpo AB, Center Boulevard 5, DK-2300 København S

19 3 Vestjylland 6 Sydvestjylland 7 1 Nordjylland 2 Midtjylland 5 Sydøstjylland Sønderjylland 4 Østjylland 8 Fyn 11 Vestsjælland Sydsjælland Lolland-Falster 15 Bornholm Nordsjælland 14 Hovedstads- 12 området Østsjælland % Internt har bestyrelsesmedlemmerne også rustet sig til opgaverne. De har afholdt strategiseminarer og taget kurser i politik- og medieforståelse. Her er vi på besøg hos områdebestyrelsen for Østsjælland OMRÅDEBESTYRELSERNE SIKRER KONTAKTEN TIL DE LOKALE BESLUTNINGSTAGERE De nye områder i Dansk Byggeri har nu eksisteret i et godt år, og bestyrelserne er i fuld gang med arbejdet med at varetage branchens politiske områder lokalt af ANJA BINDERUP, foto HELLE CARLSEN CHRISTENSEN. Hver områdebestyrelse har udpeget en række mærkesager, som de arbejder særligt målrettet med. Østjylland I Århus har man igennem de sidste to år kæmpet med et forhadt affaldsregulativ. Mikael Anker, næstformand i områdebestyrelsen, fortæller: "Det har været en sej kamp med kommunen på den ene side og virksomhederne på den anden. Vi hverken kan eller vil acceptere den byrde, der bliver pålagt især de mindre virksomheder. Og vi holder ved. Vi er nødt til fortsat at påpege de uretmæssigheder, som kommunen indfører. Så forhandling er den eneste farbare vej. Heldigvis er dialogen mellem politikerne og os god." Nordjylland Her deltager områdebestyrelsen blandt andet i et flerårigt projekt om etablering af en 'Smart City' et komplet bysamfund bygget af intelligente byggematerialer, og hvor uddannelsesog forskningsinstitutionerne sammen med virksomhederne vil etablere et vækstcenter. "Det er et spændende projekt, hvor virksomheder og forskere får mulighed for, sammen, at præge udviklingen", siger Søren Pedersen, formand for bestyrelsen. "Projektidéen er nu indskrevet, ikke kun i erhvervsudviklingsstrategien, men også i den partnerskabsaftale, der forventes underskrevet af regeringen og Region Nordjylland. Det forpligter os alle i en positiv retning." Vestsjælland Dialogen med kommunernes nye ledelse prioriteres højt. "Det er vigtigt, at borgmesteren, kommunaldirektøren og ikke mindst chefen for Teknisk Afdeling kender de problemer, vi slås med til dagligt i virksomhederne," siger Christian Berg, ny formand for bestyrelsen. "Vi besøger konsekvent alle borgmestre og drøfter emner af aktuel karakter. Samtidig gør vi en del ud af at lære de nye politikere at kende. Kendskabet til hinandens dagligdag sikrer en bedre udvikling vel at mærke en udvikling, der går i fælles retning. Begge parter vil jo det bedste for vores by og egn." Sønderjylland De kommunale udbudsbetingelser er på dagsordenen hos sønderjyderne. Det har de gjort så godt, at det nu er aftalt, at områdebestyrelsen udarbejder et oplæg til fælles udbudsbetingelser. Herefter skal udbudsbetingelserne drøftes med de kommunale direktører og tekniske chefer, hvorefter de videresendes med en indstilling om godkendelse til det politiske system. "Det viser, hvor vigtigt det er, at vi tager et initiativ. Dialogen mellem kommunerne og os har været god og konstruktiv, og vi forventer at få sat markante aftryk på de nye regler for kommunale udbud," udtaler bestyrelsesformand Bo Mikkelsen. Bornholm På Bornholm er det en stor udfordring at fastholde og uddanne øens nuværende befolkning, men også at trække arbejdskraft til øen. En arbejdskraft, der ifølge Ole Riis, medlem af områdebestyrelsen og formand for bygge- og anlægsklyngen under vækstforum Bornholm, skal være kompetent og ikke mindst fleksibel: "Inden for de sidste 10 år er arbejdsstyrken på Bornholm faldet med 10% og antallet af arbejdspladser med 6,5%. Gør vi ikke noget, fortsætter denne negative udvikling. Vi er nødt til målrettet at sætte ind, hvor vi er mest sårbare nemlig på arbejdskraftdelen." Hovedstadsområdet Infrastrukturen står øverst på listen hos bestyrelsen i Hovedstadsområdet. "Skal vi sikre, at medarbejderne kan komme på arbejde, og at borgerne kan få deres boliger renoveret, er det afgørende, at vi sætter meget stort blus på infrastrukturdebatten," siger formanden for Dansk Byggeri Hovedstadsområdet, Keld Jensen. Derfor bruger områdebestyrelsen også mange timer på at råbe såvel lokalpolitikere som landspolitikere op. "Det er en 'Never Ending Story'. Der vil gå mange år, før vi får en tilfredsstillende infrastruktur i vores område. Men gør vi intet, sker det næppe nogensinde". Nordsjælland Områdebestyrelserne udpeger repræsentanter til mange lokale bestyrelser, råd, nævn og udvalg på landsplan mere end "I Nordsjælland gør vi en stor indsats for at finde den rigtige mand, når vi skal udpege til fx en bestyrelse. Mange råd og nævn giver gode muligheder for påvirkning, indflydelse og ikke mindst netværksdannelse. Og det er et vigtigt stykke arbejde ikke kun for den, der varetager opgaven, men i lige så høj grad for branchen. Alle de steder, hvor vi kan slå et slag for branchens vilkår, skal vi gøre det," siger Jørgen Simonsen. 2 omraader 19

20 Nupark er tegnet af arkitektfirmaet A2 Arkitekterne, og entreprenørfirmaet Jens Jensen fra Holstebro har været råhusentreprenør på byggeriet LET GULV GIVER NYE MULIGHEDER Maxit Group har lanceret en ny type gulvprodukt, som vejer det halve af traditionelle produkter af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. De ansatte i Nupark, der er en udviklingspark, som støtter innovative virksomheders udvikling og vækst, tænker nok ikke over det, men til daglig går de rundt på en nyskabelse inden for gulve. I hvert fald herhjemme for gulvene i Nupark er nemlig støbt i det nye Maxit Floor-produkt. Produktet er anderledes end andre konstruktionsmetoder, fordi det kun vejer det halve i forhold til en almindelig gulvkonstruktion. "Det er blevet brugt i mange byggerier i udlandet. Især i Tyskland og Norge har man brugt produktet til både nybyggeri og i forbindelse med renovering af huse, hvor gulvets lave vægt gav nogle nye fordele og muligheder for arkitekterne og entreprenørerne," siger Niels Harboe, der er salgschef i Maxit Group. Flere fordele Sammenlignet med et traditionelt gulvprodukt er det indholdet af letklinker i Maxit Floor, der gør, at vægten af gulvet reduceres. Maxit har leveret i alt 39 kubikmeter gulv med en vægt på 31,2 tons til Nupark byggeriet. En tilsvarende mængde gulv i almindeligt flydemørtel ville veje ca. 70 tons, og det er med til at åbne for nye muligheder for ingeniørerne og arkitekterne, så de kan bygge anderledes og mere svævende konstruktioner. Det lette gulv er udviklet af Maxit i Portugal, og her i landet er det indtil videre kun brugt på Nupark-byggeriet i Holstebro. Det kvadratmeter store byggeri er netop tegnet og udført som en meget svævende og luftig konstruktion, som er gjort lettere takket være brugen af det nye gulvprodukt. På den måde har arkitekterne opnået et helt specielt visuelt udtryk i bygningen. "Når arkitekterne herhjemme finder ud af at de kan bruge dette produkt, så vil det give dem nogle fordele rent konstruktionsmæssigt. De kan måske ikke lave noget, som de ikke kunne før. Men de kan spare arbejdsgange og lave svævende konstruktioner, uden at de måske skal lave søjler eller bruge jern som tidligere. Det er her, der kan være nogle fordele, også fordi det måske kan gøre byggeperioden kortere," siger Niels Harboe. Produktion i Danmark I løbet af 2007 er det planen, at Maxit Group vil markedsføre og udbrede kendskabet til Maxit Floor-produktet i Danmark. "Som det er nu, produceres det kun i Tyskland. Vi har planer om at starte en produktion herhjemme, så vi kan få nogle logistiske fordele for de danske kunder og spare tid i stedet for at hente det i Tyskland," siger Niels Harboe, der også peger på, at entreprenører med fordel kan bruge gulvproduktet ved renovering af gamle bygninger. "Det er helt oplagt at bruge Maxit Floor ved renoveringer. I ældre huse er der selvfølgelig en større usikkerhedsmargin for, hvor stor belastning de gamle konstruktioner kan bære, så ved at bruge dette produkt vil man opnå en lavere vægt på de gulve, der renoveres," siger Niels Harboe

21 SPECIELT GULVMATERIALE. Maxit Floor 4517 er et gulvprodukt, som blandt andet rummer små letklinker og Leca, der nedsætter gulvproduktets vægtfylde så meget, at produktet kan anvendes som gulvløsning i lette og svævende bygningskonstruktioner. Nupark i Holstebro bærer præg af nogle meget lette og svævende konstruktioner, som er gjort mulige ved at bruge det lette gulvmateriale 21

22 EJERPENSION er udviklet af PensionDanmark, som i forvejen håndterer arbejdsmarkedspensioner for godt lønmodtagere. Pensionen omfatter et tilbud om pensionsopsparing, forsikring ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald samt en sundhedsordning i én samlet pakke. Og pensionsordningen tager hensyn til selvstændiges indbetalingsmuligheder, idet man kan stoppe og starte indbetalingerne i takt med overskuddet. EjerPension er pensionsopsparing, forsikring og sundhedsordning i én samlet pakke: 2 Man sparer op til pension med fradrag 2 Man er forsikret ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald 2 Man får en indbygget sundhedsordning, der giver adgang til hurtig behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, massør og zoneterapeut - uden at man skal betale for hver enkelt behandling Fleksibiliteten var det afgørende Jens og Jesper Lynggaard valgte EjerPension, fordi man kan betale det beløb ind, der passer én. Eller helt lade være, hvis økonomien i firmaet ikke er til det af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto RICKY JOHN MOLLOY % Både Jens og Jesper Lyngaard har tidligere indbetalt til PensionDanmark, da de var svende, og de er glade for at kunne fortsætte i samme selskab. "Vi har faktisk gået og overvejet at starte en pensionsopsparing de sidste fem års tid. Vi har også indhentet tilbud hos forskellige selskaber, men vi valgte EjerPension, fordi deres information var overskuelig, og pensionen er skruet sammen, så den passer perfekt til vores type virksomhed. Man kan nemlig indbetale til pensionen i gode år og lade være med at betale i mindre gode år. Det er surt at have bundet sig til at betale kr., hvis man skal ud og låne pengene i banken," siger Jens Lynggard. Han driver, sammen med broderen Jesper, murerfirmaet Brdr. Lynggaard i Snekkersten. De har ingen ansatte. "Det, vi faldt for, var fleksibiliteten og de lave administrationsomkostninger," supplerer Jesper Lynggaard. Betaler ind samme sted Begge har tidligere indbetalt til PensionDanmark, da de var svende og var ansat i deres farfars firma, WLP. De valgte at trække sig ud og etablere deres eget firma, da farfaderen, Willy Lynggaard Petersen, trak sig ud af firmaet, som han startede for 60 år siden. "Det talte også med i overvejelserne, at vi kunne fortsætte vores indbetalinger i samme selskab. Vi har begge indbetalinger i andre selskaber, og det er lidt irriterende, at man ikke kan flytte pengene derhen, hvor man har lyst," siger Jens Lynggaard og fortsætter: "Vi startede for os selv, da det blev for stresset i det store firma. Vi kan lide håndværket og kontakten med kunderne. Ikke administrationen". Specialister i renovering Gennem de sidste syv år har brødrene specialiseret sig i renoveringsopgaver. De har blandt andet faste aftaler med flere nordsjællandske kirker og en boligforening i Valby. Om vinteren står opgaverne på badeværelser. "Vi har valgt at holde os til indendørs opgaver om vinteren. Når man kun er to, bliver man også meget sårbar over for vejrlig, og det bliver svært at planlægge. Som det er nu, har vi ordrer for hele sommeren i år og 2008 med. Det er vi i fuld gang med at planlægge," siger Jesper Lynggaard. Brødrene lægger stor vægt på at overholde tidsplaner og aftaler. "Men vi har samtidig erfaring for, at kunderne har fuld forståelse, hvis man i god tid fortæller, at man er blevet forsinket på en opgave og må udskyde en aftale 14 dage. Men kontakten er afgørende." Det er også grunden til, at firmaet arbejder sammen med en række andre håndværkere inden for andre fag. "Det giver os en større fleksibilitet, da vi kan træde til og hjælpe hinanden, når det er nødvendigt. Og samtidig kan vi afgive tilbud sammen på større entrepriser," pointerer Jesper Lynggaard. Ubureaukratisk system For Jesper og Jens Lynggard har det også spillet en stor rolle i valget af pensionsløsningen fra PensionDanmark, at den er nem at gå til. "Man får et log-in til hjemmesiden, og så kan man sidde derhjemme og ordne de ting, man skal have lavet. Ikke noget med indviklede blanketter og maser af bøvl. Det passer til vores måde at arbejde på," slutter Jens Lynggaard. 2 22

23 3 ophæver forskellen på ude og inde. co+høgh

24 Nye regler for energiforbrug. Fra foråret 2006 er der sket en stramning af kravene til energiforbruget i nye bygninger og ved større ombygninger. Desuden er der indført nye regler for energimærkninger af bygninger og eftersyn af kedel- og varmeanlæg. Men der laves kun energimærkning af mindre private huse, når de skifter ejer. Energispecialister over hele landet, Energistyrelsen, Glasindustrien, Vinduesindustrien, Glarmesterlauget i Danmark, Dansk Byggeri og Håndværksrådet gik i foråret 2006 sammen om at tilbyde håndværkere og vinduesproducenter i hele landet en specialuddannelse, der foreløbig har uddannet 208 håndværkere til Energispecialister i vinduesløsninger. 'ENERGIRIGTIGE renoveringer af eksisterende bygninger' er et hæfte rettet mod byggeriets parter, større bygherrer, beslutningstagere m.fl. Hæftet er udgivet af det Økologiske Råd og skal fremme energirigtige renoveringer. 'Guide til energiforbedring af din bolig' gennemgår, hvilke ting boligejeren skal være opmærksom på, hvilke løsninger der findes, og hvor man kan finde yderligere hjælp. Guiden er især rettet mod de omkring 1 mio. ejere af parcelhuse, hvor potentialet for energibesparelser er enormt. af SØREN DYCK-MADSEN, DET ØKOLOGISKE RÅD, foto JOHN RICKY MOLLOY fra friværdi til merværdi SPAR PENGE OG ENERGI VED RENOVERINGER Laver man energiforbedringer, når der alligevel skal renoveres i både private og offentlige bygninger, kan investeringen hentes hjem op til otte gange. Der bygges nye køkkener og renoveres på livet løs i de danske boliger. De lave renter og høje friværdier har sat skub i boligernes renoveringer. Men mens et nyt køkken eller en ny tilbygning kun er en udgift, så vil investeringer i ekstra isolering og andre energiforbedringer både betyde varme fødder og store besparelser på varmeregningen. Isolerer eller efterisolerer man sit loft, kan man få sine investeringer tilbage op til otte gange inden for tredive år. Og faktisk kan en loftisolering have en levetid på op til hundrede år. Efterisolerer man sit gulv, kan investeringen tjenes ind fire til fem gange. Og sker det i forbindelse med en renovering, er regnskabet endnu bedre. Det er bare to eksempler på de store muligheder, der er i at forbedre energiøkonomien i de danske boliger. Der kan spares mellem 50% og 80% af energiforbruget i bygninger. Endda ved at lave investeringer, som kan tjene sig selv ind flere gange. Enormt potentiale Potentialet er enormt. Der er 2,5 millioner bygninger i Danmark, og langt de fleste bruger mere energi end nødvendigt. Langt de fleste af dem er bygget på tidspunkter, hvor der ikke var viden, kun lidt viden eller fejlopfattelser af, hvordan man bygger mest energirigtigt. Samlet set er der altså nogle gode grunde til at lave energiforbedringer - og især ved renoveringer og ombygninger. Men alligevel sker det ikke i særlig høj grad. De private boligejere er ofte ikke interesseret i at lave energiforbedringer. De har mere fokus på at få synlige forbedringer som nyt bad eller køkken, som der kan være mere status i, end energibesparelser. Det er konklusionen på en analyse, som Statens Byggeforskningsinstitut har lavet af boligejernes holdning til at lave energiforbedringer. Når der er tale om lejeboliger, så vurderer Energiledningsordningens (ELO) konsulenter, at der er barrierer, der blandt andet skyldes de forskellige interesser, som ejere og lejere har i forbindelse med store investeringer. Disse kan få lejen til at stige. Samtidig kan det være mangel på professionalisme og relativt lave energipriser, der betyder, at fx boligselskaberne ikke laver flere energiforbedringer. Konkrete tiltag Skal man få både parcelhusejere og udlejere til at satse mere på energibesparelser, skal der ske flere ting. Efter det Økologiske Råds opfattelse skal der laves eksempler på typiske bygningstyper, der er blevet renoveret, så de bruger mindre energi. I dag skal man til udlandet for at finde eksempler på det. Men der er brug for eksempler med de bygningstyper, som er typiske her i landet. Der mangler også 'pakkeløsninger' til ejeren af bygningen. Pakken skal indeholde alt fra projektering over økonomiske beregninger til etablering af energiforbedringerne. Andre forslag er kampagner, der sætter fokus på emnet, skrappere og enklere lovkrav til energibesparelser ved renoveringer samt at offentlige bygninger skal have lavet tvungne energiforbedringer. Desuden bør der afsættes penge på Finansloven til et videns- og kompetencecenter for energibesparelser ved renoveringer. Endelig mener rådet, at der skal laves generelle støtteordninger til energirigtig renovering

25 Franske tiltag for at reducere energiforbruget har virket Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på energibesparende initiativer. I sidste uge fandt den franske fagmesse inden for vedvarende energi og bæredygtigt byggeri 'Energies renouvelables & Ecobatir' sted i Lyon tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected], foto FRANCIS MAINARD. Miljørigtige boliger, miljørigtige byggemetoder og genanvendelse, vedvarende energi og nedbringelse af resurseforbrug var i centrum på messen. Og der er tale om et marked i vækst med store muligheder også for danske virksomheder, blandt andet fordi franskmændene ser Danmark som foregangsland på området. 11 % af det franske elektricitetsforbrug stammer i dag fra vedvarende energikilder, og målet er at nå 21% inden år Derfor indførte den franske regering for to år siden en række skattelettelser og andre tiltag, der skulle fremme brugen af vedvarende energi og energisparetiltag. Og det har virket. I løbet af 2005 beløb alene skattefordelene sig til 450 millioner euro. Den ene halvdel blev brugt på isoleringsarbejder og den anden til køb af udstyr. Bæredygtigt byggeri, som i høj grad omfatter energibesparende foranstaltninger, er også kommet i fokus. Energiforbruget inden for boligområdet udgør i Frankrig 43 % og repræsenterer 25% af Frankrigs samlede CO2 udslip et udslip som inden år 2050 skal nedsættes med en fjerdedel. Det gælder både aircondition og termostater. Samtidig vil de store franske energiproducenter satse på vindenergi og solvarme. I 2005 blev solfangerarealet fordoblet i forhold til året før, og målet på kvadratmeter er i dag næsten nået. 2 Ecobatir.fr Mere fart på energieffektiviseringen af bygningsmassen Regeringens energiplan indeholder tre konkrete initiativer som skal sætte ind mod velkendte barrierer for energibesparelser. Det hilser Dansk Byggeri velkommen af MOGENS HJELM, [email protected]. For det første vil regeringen afsætte midler til, at der kan ske en mere systematisk kortlægning af, hvor det bedst kan betale sig at gennemføre besparelsestiltag. Både for bygningsbrugere og byggeriets virksomheder vil en afdækning af de mest interessante delmarkeder det vil sige de bygningsdele og løsninger, som vil give den største besparelseseffekt - fjerne meget af den træghed og usikkerhed, der hidtil har præget markedet for energirenoveringer. For det andet vil hele den komplekse lovgivning på ejendomsmarkedet blive scannet for at lokalisere de bestemmelser, der mindsker ejere og brugeres incitament til at gennemføre besparelsestiltag, som ellers ville være fornuftige og rentable. Det drejer sig blandt andet om lejelovgivning og låneadgang. For det tredje vil bygningsejere og brugere indirekte blive belønnet for at gennemføre energibesparelser. Det sker ved, at de vil modtage energisparebeviser, som kan indløses med kontanter hos energiselskaberne. Altså en måde, hvorpå den enkelte boligejer kan nedbringe sin håndværkerregning. Ifølge direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, er der tale om tre effektive og tiltrængte instrumenter, som regeringen nu stiller til rådighed for ejendomsmarkedets kunder og leverandører. "Det er allerede, gennem en række analyser, blevet påvist, at der ligger et meget stort besparelsespotentiale i bygningsmassen og venter på at blive realiseret. Med de nye virkemidler, som regeringen lancerer, får både husejere og håndværkere nu langt bedre muligheder end hidtil for at kunne prioritere og optimere deres beslutninger. På den baggrund er der gode udsigter til at forvente, at energieffektiviseringen af bygningsmassen vil blive speedet op," siger han

26 Intelligente Byggematerialer vil blive behandlet i de kommende numre af Byggeriet, hvor vi ser på de muligheder, der venter byggebranchen ved implementering af ny teknologi. Vi ser på et par af de nye produkter på markedet, og hvilke kvalitets-, sikkerheds- og økonomiske fordele og ulemper der kan være forbundet med Intelligente Byggematerialer. Det offentlige skal være trækhest for teknologien Tandpasta, skyllemiddel og plastpaller ryger dagligt gennem systemet hos RFID Test- og videncenter ved Teknologisk Institut. Antennerne ved transportbåndet er forbundet til aflæsere, hvor alle data ryger videre til computersystemet, hvor informationerne bliver behandlet. I øjeblikket tester man en ny svensk plastpalle, der skal afløse Europallen. Pallen indeholder en RFID-tag, og skal testes for læsbarhed og holdbarhed i forskellige situationer, inden der produceres tre mio. eksemplarer Desværre er det nødvendigt med lovgivning for at tvinge byggebranchen til udvikling, der kan gavne logistik og byggeproces, mener to byggeforskere tekst og foto ANDERS FUGLSANG, [email protected]. Teknologi i byggeriet kan betyde åbenlyse, økonomiske besparelser inden for lagerstyring, styring af byggeproces og ikke mindst vedligeholdelse. Men hvem skal tage ansvaret for, at byggeriet udvikler den nødvendige teknologi? Det spørgsmål vil ingen svare på i en branche, hvor alle venter på alle. Ved Teknologisk Institut undrer det, at byggebranchen i den grad tøver i arbejdet med at udvikle den nødvendige teknologi. "Byggeriet er en branche, der i den grad reagerer på, at de får nogle krav udefra. Det er desværre den måde, en stor del af deres udvikling drives på, og der er ikke meget, der alene kommer fra entreprenørsiden, for at sige det mildt. Der er mangel på udenlandsk konkurrence, og så er det en kulturting, hvor man ikke er meget for at lære af hinanden, der spænder ben. Lysten og viljen til forandring har trange kår, og den holdning, man ofte møder på byggepladserne, er: Sådan er byggeriet punktum. Og den forklaring accepterer mange," lyder det fra Henriette Hall-Andersen, der er centerchef for Byggeridivisionen ved Teknologisk Institut. Håbløst bagefter Meldingen er ellers klar fra forskernes side: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) rummer store muligheder for effektivisering af logistik og byggeproces og kan sætte en udvikling i gang, der er til gavn for en hel branche. Derfor peger både Henriette Hall-Andersen og Chefkonsulent Finn Olesen Zoéga, chefkonsulent ved RFID Test- og videncenter ved Teknologisk Institut, på det offentlige som en oplagt spiller, der kan tage fanen og bære den fremad, for det offentlige er en stor bygherre. Og det ville tvinge byggebranchen til at undergå en holdnings- og kulturændring frem mod at blive et innovativt erhverv. "Selvfølgelig kan man drive udviklingen gennem lovgivning og tvang, som vi har set det med Det Digitale Byggeri, men det forplanter sig bedre, og du vil få en større effekt ud af det, hvis branchen selv kan se fidusen. Det er ikke ofte, at vi ser den type lovgivningstvang inden for andre brancher, og det virker meget mærkværdigt, at det skal være nødvendigt i byggebranchen," siger Henriette Hall-Andersen. Mobilen skal med Ansvaret for den teknologiske udvikling vil blive styret af markedskræfterne, hvor den eller de virksomheder, der ser de største fordele ved IKT, vil udvikle det. Her er det oplagt, at en række af de kædedannelser, der er sket inden for byggevaremarkedet, vil starte udviklingen for at styre deres interne logistik. Her kunne den amerikanske byggemarkedsmastodont, The Home Depot, være præcis den trussel, der kan presse en udvikling i gang. Men det kunne også blive mobilproducenterne. "Alle håndværkere har en mobiltelefon, og de bruger den mindst 10 gange i timen. Jo flere funktionelle ting man kan koble på en mobil jo bedre, men det skal være værdifuldt for private mennesker. Det skal være plugand-play løsninger, og Nokia er i gang med at udvikle i den retning med mobilen som RFIDaflæser eller med indbygget GPS. Håndværkeren vil tage teknologien til sig, hvis mobilen kan kobles sammen med noget praktisk," siger Finn Olesen Zoéga. Mobiltelefonen er også det foretrukne valg til at spille sammen med Det Digitale Byggeri og 3D-projektering hos forskerne ved Teknologisk Institut. Hvorfor opfinde en ny terminal, når man kunne koble mobilen på teknologien? "I 3D-projektering tager man data på objekterne og fører de data hele vejen igennem til drift, miljø, vedligehold og energioptimering. Der er penge at spare, for man kunne undvære en række forundersøgelser. Netop ved renoveringssager, hvor man betaler rådgivere for at gennemgå bygningen og meget ofte med tegningerne i hånden," understreger Henriette Hald-Andersen

27 'INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEK- NOLOGI (IKT) rummer store muligheder for effektivisering af logistik og byggeproces og kan sætte en udvikling i gang, der er til gavn for en hel branche,' hedder det i en rapport fra december Rapporten er udarbejdet på vegne af fire lande inden for det europæiske samarbejde ERAbuild (Danmark, Sverige, Finland og England). Ved Teknologisk Institut tester de dagligt indlejret RFID-teknologi på transportbåndet. Radio Frekvens Identifikation (RFID) kan blive stregkodens afløser og kan indeholde informationer om produkthistorie, håndtering, egenskaber og vedligeholdelse. I Danmark bliver næsten 90% af alt nedrevet byggeaffald genbrugt, men der er et stort behov for at kunne sortere rigtigt, når der skal rives ned. Erhvervs- og Byggestyrelsen bekræfter, at branchen her har en mulighed for at benytte sig af IKT. Sorteringsprocessen er omfattende, men med en konkret specifikation af alle byggematerialer, har man muligheden for at sortere rigtigt. "Derfor vil det være naturligt, hvis det offentlige satte sig for at være bannerfører og på den måde fik sat en udvikling i gang," siger Finn Olesen Zoéga og henviser til asbest-sagen fra Skanderborg, hvor skolebørn dagligt indåndede støv fra knækkede loftsplader i Morten Børup Hallen. Havde man haft et register, havde den sag, ifølge Zoéga, været nemmere at gå til. Materialeindustrien har bolden Før teknologien er lige til at gå til og bruge i det daglige arbejde, bliver intelligente byggematerialer ikke udbredte. Det kræver en indsats fra materialeindustrien, lyder det fra forsker MELFO er Kresten Storgaards (SBi) seneste projekt. Mobil E-læring For Ordblinde er en PDA, der kan oversætte tekst til tale. På landets byggepladser er der mange med læseproblemer. SBi vurderer, at tallet ligger mellem 12 og 20%. "For den enkelte, er det er stort problem. Man skjuler det, og er måske mere låst fast i sit arbejde. Det bliver et problem i forhold til kvalitet og miljø, hvis læsevanskeligheder fører til, at man springer over tekstlæsning af produktinfo, faresignaler og lignende. Måske er tekst en tåbelig måde at kommunikere på," siger Kresten Storgaard af ANDERS FUGLSANG, [email protected]. Hos Kresten Storgaard er kritikken af byggebranchen også stor. Han er seniorforsker ved SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) og ser byggeriet som en branche med et stort udviklingspotentiale. Branchen improviserer hele tiden, men kun af nød, og man er ikke meget for at kigge fremad inden for teknologisiden. "Bygge- og anlæg er gammeldags, og der hviler et stort ansvar på de større virksomheder, der har resurserne til forskning og udvikling. Men det er der ikke tid til, når det går godt, og ikke råd til, når det går skidt," siger Storgaard, der mener at byggematerialeindustrien har bolden. Den dag teknologien kan overbevise branchen, vil det sprede sig, og det nytter ikke noget at tale om muligheder i fremtiden, for teknologien skal først være åbenbart anvendelig. Kresten Storgaard har også fokus på IKT i 3D-projektering med materialer, der fortæller, hvor de skal placeres og installeres og selv sladrer om fejl og udbedringer. Det vil give fordele i byggeprocessen og færre fejl. Det kan skabe billigere byggeri og sundere boliger. PDA med flere dimensioner Hos SBi drømmer man ikke om mobiltelefoner, men om PDA (Personel Data Assistent). Det Digitale Byggeri har fokuseret for meget på designdelen i arbejdet med 3D-modellen og visualiseringen af byggeriet, mener Kresten Storgaard og fortsætter: "Der er andre og mere vigtige perspektiver i 3D-modellen end bare en flot præsentation. I stedet bør man se 3D som et user-interface til mange typer af brugere - et fælles kommunikationsredskab, der kan fremme samarbejde, udveksling af informationer og reducere misforståelser og svigt." "Vi har udviklet en 3D-model, vi som kalder basismodellen, hvor vi bruger funktioner med prisberegninger, så man kan se, hvad ting koster i forhold til renoveringsarbejde, strømdele og energiforbrug. Vi har bygget en masse funktioner på, og vi har tænkt det ind som et bindeled til RFID. Visionen er også at udvikle en PDA til byggepladsen, der kan afkode IKT i byggematerialer, som man så læser på PDA'en, får visuelt fremstillet eller læst højt." De syv store er svaret Forskerne er enige: Perspektiverne er der, men der skal forsøgsprojekter til, og der skal opbygges netværk. Men alle er i gang i byggeriet, så hvem har tid til at gå ind i udviklingen? Svaret er måske Digital Konvergens. Et samarbejde mellem de syv store danske bygge- og rådgivningsvirksomheder (Carl Bro, COWI, Hoffmann, MT Højgaard, NCC, RAMBØLL og Skanska) med fokus på implementering af værdiskabende IT i byggebranchen. "Hvis man kan blive enige, kan man få sat en standard, og så kan vi hjælpe os selv og hele branchen. Den vision er helt korrekt," slutter Kresten Storgaard

28 undersøgelse af OLE FARBØL, foto ANDERS BACH BYGTEQ ITS KUNDER HAR BEDRE ØKONOMI "Experian-undersøgelsen viser helt klart, at vores kunder har en bedre økonomi i forhold til sammenlignelige virksomheder og i forhold til gennemsnittet for alle brancher, men den fortæller ikke hvorfor," siger Bo Skouby Rosendahl, adm. direktør for Bygteq it Experian-undersøgelse afdækker sundhedstilstanden hos entreprenører, håndværkere og installatører. Tilsyneladende er det godt at være kunde hos Bygteq it. For hver af de tre kategorier entreprenører, håndværkere og installatører opsummerer Experian: Den økonomiske sundhedstilstand hos Bygteq its kunder er 'markant bedre end den, der gælder for gennemsnittet af alle brancher på landsplan'. Økonomien er også bedre end hos konkurrenter og hos hele bygge- og anlægsbranchen som helhed. For de mere end andre virksomheder, der faldt ind i kategorierne 'håndværkere' og 'installatører', er billedet fuldstændigt glasklart: På samtlige målepunkter har Bygteq its kundevirksomheder en sundere økonomi end konkurrenterne. For kategorien entreprenører er billedet lidt mindre klart. Her har de 265 kundevirksomheder hos Bygteq it sundere økonomi end branchens øvrige undersøgte virksomheder, fordi langt færre kundevirksomheder kører med underskud, er begyndt at spise af egenkapitalen eller er så langt ude, at de er konkurstruede, dvs. at de både kører med underskud og har brugt hele eller dele af egenkapitalen. Kun 7,2% af Bygteq its kunder er så langt ude på dødsruten, mens det gælder for 12,9% af de øvrige entreprenørers kunder. Men 'Bygteq-entreprenører' er gennemsnitligt en lille smule mindre profitable med en afkastningsgrad i 2005 på 5,4% mod 5,6% for entreprenører som helhed. Dog har Bygteq-entreprenører en lidt større vækst i indtjeningen, og de står på et solidere økonomisk fundament. Bygteq it har bedt Experian, det tidligere Købmandsstandens Oplysningsbureau, om at foretage denne analyse på basis af virksomhedernes regnskaber. Fuldstændigt klar tendens "Vi kan ikke på baggrund af denne undersøgelse tillade os at konkludere, at virksomhederne har en bedre økonomi, fordi de er kunder hos os. Undersøgelsen er imidlertid baseret på så stort et materiale, at den ikke kan misforstås. Vores kunder har en bedre økonomi, undersøgelsen forklarer blot ikke hvorfor," siger adm. direktør Bo Skouby Rosendahl, Bygteq it. "Det må være en rimelig antagelse, at de virksomheder, som tjener penge, er mere veldrevne og har en bedre styring og bedre styring i dag er afhængig af effektive it-værktøjer," fortsætter Bo Skouby Rosendahl. Overordnet er der to forklaringsmodeller: Enten er Bygteq its kunder mere fremme i skoene end de fleste ikke blot i forhold til et avanceret it-brug, men også på ledelsesmetoder, på lean, på efteruddannelse og på konstant udvikling af virksomheden. Eller også er Bygteq its værktøjer ganske enkelt meget effektive. Forankret i branchen "Vores nye Artesa Administration bygger ovenpå en kerne fra Microsoft, og vi har lige rekrutteret tre nye medarbejdere fra en anden it-leverandør, der ovenpå samme Microsoft kerne har bygget en såkaldt brancheløsning. De var næsten målløse: Sammenlignet med den løsning, de var vant til at arbejde med, er den skræddersyede Artesa både væsentligt bredere og dybere i funktionalitet. Og billigere!" Bygteq its adelsmærke er forankringen i byggebranchen. Ejet i fællesskab af Dansk Byggeri og Tekniq, og en stor del af medarbejderne har en fortid ude i byggevirksomheder, hvorfor de har hands-on erfaringer med problemstillingerne. "Vi er den eneste it-leverandør med volumen nok til at udvikle reelle brancheløsninger, vi har den mest komplette programpalette, og vi er dybt involveret i Det Digitale Byggeri, vi har været med til at fastlægge standarder og inkorporere dem i vore produkter. Vores opgave er at smidiggøre alle de administrative processer hos byggeriets virksomheder mest muligt, så de kan koncentrere flest mulige kræfter om at drive forretning," slutter Bo Skouby Rosendahl. 2

29 Børsen VækstDanmark passer perfekt til mindre og mellemstore virksomheder Børsen er vokset med et helt nyt tillæg Fremover kan Børsen tilbyde endnu mere relevant stof for mindre og mellemstore virksomheder i bygge- og entreprenørbranchen. Med syv egnsredaktioner er vi allerede godt gearet til at dække det lokale erhvervsliv over hele landet. Nu øger vi dækningen yderligere med det ugentlige tillæg Børsen VækstDanmark. I det nye tillæg dækker vi det regionale branchestof intensivt, og giver dig samtidig det brede udsyn over det nationale og internationale erhvervsliv. I tillægget finder du sidste nyt om udviklingen i regionerne - også inden for din branche - og du kan følge køb og salg af virksomheder på vores nye markedsplads. Du bliver opdateret på vigtige ledelsesparametre og -udfordringer, får indblik i emner som generationsskifter i virksomheder og kan læse inspirerende brancheportrætter. Prøv Børsen og Børsen VækstDanmark gratis i 1 måned Prøv Børsen VækstDanmark gratis i en måned og få det store overblik. Ring eller bestil på borsen.dk/vaekst 29

30 Ny vigtig viden: Nye nøgletalskrav Er du entreprenør eller håndværksmester? Er I flere end 10 ansatte? Udfører I - eller planlægger I at udføre - statslige og/eller almene byggeopgaver? Svarer du ja til spørgsmålene? Så tilmeld dig kurset: Nye nøgletalskrav til dansk byggeri Kurset giver dig blandt andet: En grundig indføring i de offentlige regler om nøgletal, med hovedvægt på kravene til byggevirksomhederne. Dato Sted Pris Entreprenørskolen, Ebeltoft 1200,- (excl. moms) Scandic Hotel, Roskilde 1200,- (excl. moms) Scandic Hotel, Kolding 1200,- (excl. moms) For yderligere oplysninger og tilmelding: se og Vel mødt! Invitation til en verden af overflader... OVERFLADEDAGE 2007 Konferencen og Specialmessen for Overflade behandling VIPO VINDUER A/S Vinduer & yderdøre til standardpris i vestjydsk kvalitet Bliv rådgivet om sidste nyt... Mød de førende leverandører og se dem præsentere og rådgive omkring sidste nyt inden for maskiner, anlæg, udstyr og produkter til overfladebehandling i metal-, træ-, plast- og byggeindustrien samt autobranchen. Hent ny viden og faglig inspiration... Sammensæt selv din konferencedag og vælg mellem 24 høj aktuelle foredrag inden for følgende områder: Farve og lak Træ og møbler Metal Galvano Metal, pulver lakering Metal, vådlakering Forretning og konkurrence Trusler og muligheder Læs mere på Her kan du også udskrive dit adgangskort til messen. Velkommen til to spændende branchedage, hvor det er overfladen, der tæller 2 ØKO 100% kernetræ Udførelse i fuldtræ uden fingerskarring VIPO VINDUER har professionelt brochuremateriale til håndværksmestre der kan anvendes til egen markedsføring. Med VIPO har kunden dobbelt BYG GARANTI både på produkt og på materiale. VIPO VINDUER A/S Håndværkervej Vestervig Tlf.: Fax [email protected] Hjemmeside: FOD marts 2007 Odense Congress Center Åbent dagligt kl Fri adgang for fagfolk på messen Odense Congress Center Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ (afkørsel 49) Arrangør: Danske Fagmesser A/S. tlf , og MAB - Maleudstyrs- og Anlægsleverandørernes Brancheforening

31 Ny vejledning skaber sikker vinterstøbning. Vinterens lavere temperaturer stiller større krav til støbning af beton, og allerede ved 10º C bør der tages hensyn til betonens langsommere hærdning. Expan har, i samarbejde med Aalborg Portland, udarbejdet en ny vejledning, som tager højde for udfordringerne ved de typiske betontyper. I vejledningen er der således helt konkrete eksempler på brug af de forskellige styrkeklasser af beton. Vejledningen kan downloades på RAZZIA på gulpladebiler. Skat sætter efter 1. april fokus på de gulpladebiler, der bliver brugt til privat kørsel. Efter en informationskampagne, der skal få private brugere af biler på gule plader til at sætte et klistermærke bag på bilen, vil Skat følge op med en skærpet kontrolindsats mod arbejdsgivere, der låner firmabilen ud til ansatte efter fyraften eller som selv bruger bilen ulovligt. Advokat Tonny El-Khattam, Dansk Byggeri AB 92 af TONNY EL-KHATTAM, [email protected], foto JENS HEMMEL HVORNÅR MÅ MAN STANDSE ARBEJDET? Det vil ofte være fristende for entreprenøren at standse arbejdet, når der opstår en uenighed med en bygherre om en ydelse er omfattet af selve entrepriseaftalen, eller om den skal honoreres som et ekstraarbejde, for at lægge pres på bygherren. Men hvornår kan man standse arbejdet?. En entreprenør kan, ifølge AB 92 23, stk.1, standse arbejdet, hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb. Det er en forudsætning, at entreprenøren forinden har givet bygherren et skriftligt varsel på fem arbejdsdage, hvor det fremgår, at arbejdet indstilles, hvis de forfaldne beløb ikke betales. Selvom bestemmelsens krav om skriftlighed alene er et formelt krav, bør entreprenøren altid give dette varsel skriftligt af hensyn til bevissikring, hvis det senere skulle komme til en voldgiftsag. Det er uden betydning for entreprenørens standsningsret, at bygherren har stillet betryggende sikkerhed, ligesom det er uden betydning, om der har været uenighed om det skyldige beløb. Entreprenørens standsning af arbejdet betyder ikke, at der samtidig er sket en ophævelse af entrepriseaftalen. Derfor vil entreprenøren være forpligtet til at genoptage arbejdet, så snart bygherren har betalt de forfaldne beløb. På egen risiko Vælger man som entreprenør at standse arbejdet på grund af bygherres manglende betaling, må man være indstillet på at tage risikoen for dette standpunkt. Standsningsretten er således ikke uproblematisk og uden risiko for entreprenøren. En typisk situation kunne være, at en bygherre gør gældende, at der under arbejdet er påløbet dagbøder, og at hans undladelse af at honorere acontobegæringen er begrundet i, at han har foretaget modregning. Herefter gør entreprenøren gældende, at han ikke er forpligtet til at betale dagbøderne, som bygherren kræver betalt, og at bygherren har misligholdt betalingen til entreprenøren. Vælger man på den baggrund at standse arbejdet, må man tage risikoen for dette standpunkt. Viser det sig under en efterfølgende voldgiftssag, at bygherrens dagbodskrav rent faktisk bestod, vil bygherre som udgangspunkt kunne gøre enten erstatnings- eller dagbodskrav gældende afhængig af, hvad man har aftalt, da man uberettiget har standset arbejdet. Hvis bygherren er insolvent Ifølge AB 92 23, stk. 2, kan entreprenøren desuden standse arbejdet, hvis der er tegn på, at bygherren økonomisk vil være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, selvom bygherren endnu ikke har misligholdt betalingerne. Situationen vil typisk være, at bygherren træder i betalingsstandsning, kommer under konkurs, eller der åbnes forhandling om tvangsakkord. Forudsætningen for at standse arbejdet er betinget af, at bygherren ikke stiller betryggende sikkerhed for betalingsforpligtelsen. Hvis bygherren ikke selv tager initiativ til at stille sikkerheden, vil entreprenøren kunne stille krav om, at sikkerheden stilles straks. Ved betryggende sikkerhed forstås normalt en bankgaranti eller lignende. Det er entreprenøren, som har den svære bevisbyrde for, at bygherres forhold gør en standsning berettiget. Den omstændighed, at bygherres økonomiske situation er blevet væsentligt forringet gennem entrepriseforløbet, er i sig selv ikke tilstrækkeligt

32 Pravda.dk Besøg BYG ʼ07 i Herning den danske byggemesse for fagfolk BYG 07 er den professionelle byggemesse, der går helt nye veje. Her præsenteres byggeriets fremtid med masser af nytænkning og inspiration for det projekterende led, håndværksmestre og håndværkere. Oplev for første gang på en dansk messe: Fremtidens Hus villalive, innovative temaudstillinger i 1:1 inden for Tag, Facade og Vådrum. Mød førende leverandører af byggematerialer, el-værktøj og hvad du ellers har brug for. Besøg Byggeriets Iværksættertorv og få en god og udbytterig dag sammen med kollegerne. Velkommen til fremtidens danske byggemesse i Herning. KØB DIN BILLET PÅ april 2007 hver dag

33 sidst Nr. 303 Lovportalen Nr. 302 Lederaftalen revideret Nr. 301 Omkostningsindeks for anlæg - 4. kvartal 2006 Nr. 300 Det Digitale Byggeri er trådt i kraft den 1. januar cirkulært Det har ikke givet lettelser i administrationen ude i virksomhederne, at det offentlige laver selvbetjeningsmuligheder på internet. Flere end halvdelen af lidt over 200 virksomheder, som repræsenterer ansatte og en samlet lønsum på ca. 2,3 mia. kr., har ikke oplevet, at digitaliseringen giver administrative lettelser. Det viser en stor undersøgelse fra Dansk Erhverv. Det er endnu flere end i 2004, hvor 45% mente, at de digitale lettelser var gået i stå. PARAGRAFFER Cirkulært siden AT kommer forbi. Alle virksomheder i byggebranchen får besøg af Arbejdstilsynet i I den anledning har BAR Bygge og Anlæg udgivet et faktablad, der forbereder virksomhederne på besøget arbejdsmiljoe Gratis markedsføring med Byg Garanti-kampagne af JACOB HARTUNG NIELSEN, [email protected]. I forbindelse med Byg Garantikampagnen er der, i Servicebutikken, en række gratis markedsføringsværktøjer for medlemmer af Dansk Byggeri. Kundenøglen er et af de gratis tilbud. Det er en vejledning til, hvordan du, som medlem af Dansk Byggeri, sikrer dig selv og dine private kunder bedst muligt ved hjælp af Forbrugeraftalen, Byggeriets Servicekoncept, Byggeriets Ankenævn og Byg Garantiordning. Lokalforeninger og medlemmer kan lave deres egne annoncer til lokale aviser, telefonbøger og nettet med annoncebyggeren Ad-builder. 2 Kommunale profileringsannoncer. Spørgsmål: En entreprenør har netop fået en opfordring til at annoncere i et profilmagasin, kommunen udgiver, men kan ikke rigtig se nytten af at annoncere, men kommunen er en af entreprenørens kunder. Skal entreprenøren medvirke i den slags? Svar: Anders Hundahl, Kommunikationschef, Dansk Byggeri: Nej, det behøver han ikke. Jeg har haft flere henvendelser af den type, og i alle tilfælde har kommunen eller den myndighed, som måske har lagt et utilsigtet pres på en leverandør, undskyldt og gjort klart over for Dansk Byggeri, at der var tale om et frivilligt tilbud. Sådan ser den første side ud på annoncebyggeren når man har logget sig ind Ingen entreprenør eller håndværker har, efter mit bedste vidende, mistet en opgave, fordi de har takket nej til at reklamere hos kommunen. Baggrunden, for at kommunerne sælger annoncer, er, at loven den 1. juli 2006 blev ændret, så kommunen har lov til at finansiere indkøb og aktiviteter ved hjælp af reklamer. Det betyder, at virksomhederne risikerer at komme i et dilemma, for kommunen er på én gang myndighed, kunde og annoncesælger. Derfor er det vigtigt, at kommunen er sig sine forskellige roller bevidst, og ikke ubevidst eller ufrivilligt misbruger sin stilling, når den overdrager annoncesalget til ivrige reklamesælgere. Årsrapport 2006 fra PensionDanmark af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, [email protected]. Årsrapporten giver virksomheden et samlet overblik over, hvad der er indbetalt i pensionsbidrag til medarbejderne i Rapporten viser også, hvor mange af virksomhedens medarbejdere, der, i løbet af 2006, har fået udbetalinger fra PensionDanmark. Det gælder fx til alderspension, kritisk sygdom og førtidspension. Efterladte bedre sikret Fra årsskiftet har PensionDanmark forbedret forsikringen ved død. Det betyder, at medarbejderne har sikkerhed for hvis de dør inden pensionering at deres efterladte får udbetalt hele opsparingen (fratrukket en afgift på 40 %). Dog er der sat et mindstebeløb på kr., som sikrer de efterladte en god dækning, hvis medarbejderne kun har nået at spare et mindre beløb op. Vælg mindstebeløb efter behov Medarbejderne vil fortsat kunne vælge at sænke mindstebeløbet til kr. eller forhøje det til kr. På den måde kan de tilpasse forsikringen til de behov, de og deres familie har. Det er også muligt at sætte mindstebeløbet til 0 kr., så det kun er opsparingen, der udbetales. Det kan fx være relevant, hvis en medarbejder ikke har efterladte. 2 Det, som kommunen også skal være sig bevidst, er, at intet er gratis på denne jord. Og at virksomheder kun har ét sted at sende regningen for annoncer hen: Til kunden. Og hvis virksomhedens omkostninger vokser, fordi den nu skal til at finansiere den kommunale mad-bil med reklamer, ja så vokser regningen også den til kommunen - for at få holdt skolen ordentligt malet. Så den eneste, der tjener mere, er reklamebureauet. Fair nok. Reklamer kan være gode og oplysende og være med til at finansiere kommunale aktiviteter. Derfor skal kommunale reklamer være velkomne blot der er åbenhed og frivillighed om deltagelsen

34 Lej en sikker lift med Liftkontrolmærkat hos: AO Materieludlejning I/S Kærvej 17, 7000 Fredericia Tlf.: Hünnebeck Danmark A/S 5 afdelinger i Danmark Tlf.: altid på toppen AH Lift ApS Industriholmen 63, 2650 Hvidovre Tlf.: J J Maskinudlejning A/S Svejsegangen 5, 2690 Karlslunde Tlf.: Allan Del-Pin A/S 8 afdelinger, Fyn og Sydjylland Tlf.: Jellebo Materieludlejning Rytterhaven 24, 5700 Svendborg Tlf.: Ramirent A/S 17 afdelinger i Danmark Tlf.: Cito Stilladser A/S Læsøvej 1, 8800 Viborg Tlf.: JM Trykluft A/S Fabrikvej 5, 8260 Viby J. Tlf.: Ringsted Liftudlejning ApS Sleipnersvej 15, 4100 Ringsted Tlf.: City Lift A/S Sengeløsevej 9, 2630 Taastrup Tlf.: Jydsk Materiel Udlejning Lundholmvej 13-17, 7500 Holstebro Tlf.: Riwal Scandinavia A/S Hvidkærvej 3, 5250 Odense SV Tlf.: Corona Materiel A/S København, Hedehusene, Hillerød Tlf.: Køge Tømrerfirma A/S Ørnevej 20, 4600 Køge Tlf.: wwwkoegetoemrerfirma.dk Rodahl Stillads og Liftudlejning A/S Tårnfalkevej 24 Tlf.: Cramo A/S 10 afdelinger i Danmark Tlf.: Lohke Materieludlejning A/S Industriholmen 43-45, 2650 Hvidovre Tlf.: Slagelse Liftudlejning ApS Teknik 4, 4200 Slagelse Tlf.: www. slagelselift.dk Din professionelle udlejer Garant Udlejning A/S Fabriksparken 24, 2600 Glostrup Tlf.: Mars A/S Søren Frichsvej 2-4 Tlf.: Steiness Liftcenter Rugvænget 14, 2630 Taastrup Tlf.: Hertz Materiel, Dansk Lift A/S 7 afdelinger i Danmark Tlf.: Midtjysk Liftudlejning A/S Fabriksvej Grenå Tlf.: Svogerslev Materielcenter A/S Roskilde/Gadstrup/ Århus/ Odense Tlf.: Hjørring Stilladsudlejning A/S Aalborgvej 468, 9800 Hjørring Tlf.: Poulsen Stillads & Liftudlejning A/S Jernet 1, 6000 Kolding Tlf.: VMC Pitzner A/S 6 afdelinger i Danmark Tlf.: Liftkontrol-ordningen er skabt af Liftgruppen under Materielsektionen, Dansk Byggeri, i samarbejde med Teknologisk Institut, som foretager stikprøvekontrol for at begrænse funktionsfejl på liftene. Liftgruppen tæller 28 medlemmer og 60 godkendte værksteder, se mere på

35 KURSER AKTUELLE KURSER på Entreprenørskolen Kursus Tid Kalkulationsteknik Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer Lederen som person Kvalitetsstyring i praksis Salgsassistenten salg og kundehåndtering for interne medarbejdere Grundkursus i ledelse Entrepriseret Projekteringsledelse Mødebooking (i samarbejde med Tekniq) Øvrige rundt i landet Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgrupper Scandic Hotel Odense Scandic Hotel Herning Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer Scandic Hotel Glostrup Scandic Hotel Roskilde Lærlinge på lovpligtigt arbejdsmiljøkursus % Alle unge mænd anser sig for noget nær udødelige, men med en lidt mere krævende arbejdsmiljøuddannelse tidligt i deres uddannelsesforløb kan den langsigtede effekt blive mindre Tarzan og mere klog opførsel på byggepladsen Entreprenørskolen samarbejder med en stor del af landets tekniske skoler om arbejdsmiljøkurser. I første omgang for træfagene, men murerfagene viser også interesse af OLE FARBØL, [email protected], illustration fra SIKKERLAERING.DK. Som lærling inden for byggefagene skal eleverne på landets tekniske skoler have undervisning i arbejdsmiljø. Indholdet i denne undervisning er i al væsentlighed det samme, som ligger i det lovpligtige arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsrepræsentanter. "Men nu får eleverne på træfagenes byggeuddannelser tilbudt det lovpligtige arbejdsmiljøkursus på snart 20 af skolerne, får bevis på kurset og bliver valgt som sikkerhedsrepræsentant, den dag de er udlært. Bliver de valgt, skal de dog have et overenskomstmæssigt aftalt todages overbygningskursus," fortæller konsulent Per Stig Jørgensen, Entreprenørskolen. Det har dog krævet lange forhandlinger med to ministerier at nå så langt. De tekniske skoler har købt eller er på vej til at købe undervisningskonceptet med tilhørende undervisningsmaterialer fra Entreprenørskolen, der har mange års erfaring med det lovpligtige arbejdsmiljøkursus. Konceptet omfatter også portalen sikkerlaerling.dk "Vi supporterer og superviserer skolernes undervisning, men den forestås af deres egne lærere. Vi har udviklet et digitalt lærerværelse, hvor de kan dele erfaringer og trække på os, og vi står for to dages efteruddannelse til lærerne hvert år," siger Per Stig Jørgensen. Siden det første pilotprojekt kørte af stablen for godt halvandet år siden, har mange hundrede lærlinge på træfagende været igennem kurset, som næsten alle vælger, selvom det er et tilvalgsfag. "Nu, hvor vi er fuldt indkørt, regner vi med at komme op på elever om året, og nu begynder murer- og struktøruddannelserne også at vise interesse," slutter Per Stig Jørgensen

36 TÆTHEDSPRØVINGER AF BYGNINGER EFTER BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV Energimærkning Kontakt: Energirammeberegning Syn & skøn Jebjerggårdvej 25, Jebjerg 7870 Roslev Telefon Mobil Arbejdsområde: Fortrinsvis 88 Jylland. nautrup dk Ekspertbistand: Rådgivning om de nye energikrav Tæthedsprøvning (Blower Door test ) Bygningstermografering Energirammeberegning TRAPPER I TRÆ Jebjerggårdvej 25, Jebjerg, 7870 Roslev Telefon Mobil [email protected] ISOLINK Ingeniørfirma v. Lars Due Korsør Landevej Boeslunde Tlf Mobil BESTIL: brochure - prislister -konsulentbesøg på: eller Udlejningsmateriel til byggeri Totaloverdækninger Telthaller/Arbejdstelte Facade-/murer-/rullestilladser Personlifte Konkurrencedygtige priser Stor kapacitet CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - her og nu! A S VEST ØST HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING Specialist i forskalling, stillads, sikkerhed, lifte og arbejdsplatforme! SKODDER fremstilles efter opgave til alle formål ØLSTRUP MASKINSNEDKERI Kim Kehlet Skovbrynet Ølstrup 6950 Ringkøbing Tlf Fax [email protected] Mere end 35 års erfaring som underleverandør til håndværk og industri. 7 forskellige typer, højre eller venstre. Trin og håndlister i mange træsorter. Ring efter brochure eller kig på GS Trapper A/S Lindevænget 5-9, 5620 Glamsbjerg Tlf.: Fax:

37 PRODUKTNYHEDER Redigeret af MIA ANDERSEN EN ny generation af mobile CDT affugtere fås nu fra Dantherm Air Handlin. Affugteren betjenes via et betjeningspanel på toppen af affugteren, hvor komponenter, der kræver jævnligt eftersyn og service også er er placeret. Gummihjul og buffere beskytter vægge og døre mod stød og slag. Luftydelserne for de nye mobile affugtere er fra 250 til 1000 m3/h. WILO-STAR-Z 15 TT er en ny cirkulationspumpe til varmt brugsvand i enfamiliehuse. Pumpen er forsynet med termostat, en automatisk funktion til termisk desinfektion og timer. For at sikre hygiejnisk drift skal temperaturen være mindst 60 grader. Antiblokeringsfunktionen starter automatisk pumpen i ti sekunder en gang i timen for at forhindre opbygningen af kalkaflejringer. Et nyt Protovale betoncovermeter fra Elcometer Instruments Ltd fås fra Strenometer ApS. Den nye model, som hedder Betoncovermeter model P3312, udmærker sig ved at være både betoncovermeter og halvcellemåler i ét og samme instrument. WOODFLOOR har nu den mørke røgede eg, som stammer fra europæiske egetræer. Røget eg blev valgt til en nyopført tilbygning til Koldings International Business College, da en mørk træsort er nemmere at holde pæn. Tidligere havde skolen en lys træsort på gulvet, men erfaringer med trykmærker og slid viste, at gulvet var for blødt til brugen på skolen. Røget eg fås både som lamelparket, inline, mosaikparket, klodsegulv, stavparket, højkantparket og massive planker, ligesom de både kan leveres ubehandlet og behandlet med olie eller lak. En ny rudetype Duratec fra Hörmann har gør ruderne i garageporten mere robuste. Alle ruder er i dag fremstillet af akryl og er meget sarte. Der kan nemt komme ridser, når ruderne skal rengøres. Duratec bruges også til bilforlygter, der tåler selv meget kraftig slitage. Duratec er ekstremt ridsefast, og selv efter intensiv rengøring og mange års slid er det stadig klart og gennemsigtigt. EN NY SERIE AF VINKELSLIBERE fås nu fra BOSCH. De vejer 2,5 kg og har en motor på 1500 W. Maskinerne er udstyret med nyudviklede kunstige grafitkul, der giver motoren et længere liv. Vinkelsliberne har Kick-Back Stop -funktion og genstartsbeskyttelse. Flere af BOSCH GWS H Professional vinkelsliberne er udstyret med dødmandsfunktion, dvs. at maskinen stopper det øjeblik, du slipper kontakten. 37

38 Mangler dit firma kvalificeret arbejdskraft? Ring Murer...kr. 240,- Tømrer...kr. 220,- Maler...kr. 220,- Arbejdsmand...kr. 195,- Priser pr. time excl. moms Tools opererer p.t. kun på Sjælland bomaerke.dk missword.dk Projektudvikler du mere end 20 boliger om året? Så forøg chancen for at få succes med hvert enkelt boligprojekt. Fra ideen skabes til sidste bolig er solgt. Ring eller besøg Danske boligprojekters rådgiver

39 OLESEN Indisk stilladsarbejde En af Byggeriets læsere, Steen Olesen, faldt på en ferie i Panjim, hovedstaden NAVNEfoto STEEN i den indiske delstat Goa, over et motiv, som viser, hvordan indernes syn på sikkerheden er noget anderledes end det, som er fremherskende i Danmark. Bambusstilladset er i sig selv er solidt nok, men der mangler sikkerhedsforanstaltninger. Nystiftet bestyrelse for Dansk Beton 2 Poul Kirkegaard, Expan A/S 2 Bo Ankerfelt, Unicon A/S 2 Svend Løbner, Kudsk & Dahl A/S 2 Peter Assam, Spæncom A/S 2 Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S 2 Torben Henriksen, maxit a.s. 2 Erik Voldby, Spedalsø Betonvarefabrik A/S NYANSÆTTELSER Jesper Kielsgaard er ny afdelingschef for Arbejdsmiljø- UDNÆVNELSER Pr. 1. januar 2007 er Tom Vejby tiltrådt i Svenningsens Maskinforretning A/ S som adm. direktør / koncernchef, idet den tidligere adm. direktør Jacob R. Iversen går på pension med udgangen af januar Tom Vejby kommer fra en stilling som adm. dir. i selskabet Knudsen Plast A/S i Frederiksværk. Keld Jensen, udnævnt til adm. direktør for det nyetablerede Icopal Entreprise a/s. Han Civilingeniør Kim Vardinghus- Nielsen er pr. den 1. januar tiltrådt som regionschef i Icopal Entreprise a/s med ansvar for Fyn, Vest- og Sydsjælland. Regionen har kontor i Odense og Næstved og beskæftiger 40 medarbejdere med udførelse af tagdækningsopgaver. Birch & Krogboe A/S udnævner to nye direktører: Michael Nielsen og Niels Ole Karstoft. Fødselsdage 70 år Tømrermester Preben Andersen, Gilleleje, fylder 70 år den 13. april. 60 år Murermester Aksel Mikkelsen, AM Byg ApS, 8260 Viby J, fyldte 60 år den 18. februar. Murermester Torben Steen Nielsen, Vallensbæk Strand marts 60 år. Murermester Ole Villumsen, 8240 Risskov, fylder 60 år den 3. marts. Murermester Per Wissendorff, WJ Byg ApS, 8250 Egå, fylder 60 år den 19. april. afdelingen i Dansk Byggeri. Efter ti år hos Dansk Industri kaster Jesper Kielsgaard sig nu over arbejdsmiljøet på de danske byggepladser. Som ny afdelingschef i arbejdsmiljøafdelingen gik Jesper Kielsgaard den 1. februar i spidsen for en indsats på området, bl.a. gennem de nye arbejdsmiljøudvalg i Dansk Byggeri. "Jeg vil gerne sætte os i en førerpo- har siden 1990 erne haft ansvaret for Icopals tagentreprisevirksomhed øst for Storebælt. Han står nu i spidsen for Icopals fem entrepriseregioner Nord, Midt, Syd, Fyn & Sydsjælland samt Øst regionen. Icopal a/s har udnævnt Søren B. Pedersen, til anvendelsesteknisk De er udnævnt til direktører for henholdsvis forretningsområdet Byggeri og kompetenceområdet Engineering. Michael Nielsen skal som direktør for Byggeri og være Birch & Krogboes ansigt udadtil og varetage den strategiske udvikling af forret- 50 år Murermester Kaj Nielsen, Århus Diamantboring ApS, 8520 Lystrup, fylder 50 år den 9.marts. 40 år Den 15. februar fyldte divisionsdirektør i MT Højgaard A/S Lars P. Adamsen 40 år. sition, hvor vi melder ud, at vi ikke vil acceptere, at der sker ulykker på arbejdspladserne," siger han. Nikolaj Bjørn Eriksen er ansat som country manager for Element Storage System A/S. Han kommer fra en stilling som salgschef for lagerautomater hos Constructor Danmark A/S. chef. Søren B. Pedersen har siden sin ansættelse i 1994 arbejdet som teknisk konsulent med ansvar for rådgivning til arkitekter, håndværkere mv. og projektsalg i en stor del af Jylland. Nu udvides ansvarsområdet til hele landet med hensyn til den teknisk korrekte anvendelse inden for tagdækning, Decra, Icopal Stålprofiler til tag og facade, Fastlock, Undertage, Dampspærrer, Tagrender etc. ningsområdet. Niels Ole Karstoft skal, som direktør for kompetenceområdet Engineering, sørge for den faglige udvikling og tiltrækning af nye kompetente medarbejdere til Birch & Krogboe. Området Engineering dækker over klassiske ingeniørkompetencer som fx VVS, Ventilation, Konstruktioner. Murermester Kim Hedebroe, Bagsværd fylder 40 år den 25. marts. Murermester Henrik Buch, Værløse fylder 40 år den 27. marts. Virksomheder der er blevet optaget i Dansk Byggeri kan ses på nyemedlemmer 39

40 Tilbud & nyheder til Dansk Byggeri Tsurumi 3 entreprenørpumpe HS 3.75 S Den kendte entreprenørpumpe. Kraftig 3 entreprenørpumpe, anvendes til sand, mudder og slam, som var det rent vand. Markedets stærkeste 230V pumpe. Omrører i bundsien, som nedsætter risikoen for blokering af løbehjulet. Kan monteres med automatik. Tilbudspris kr Varenr Spar Kom ind og få det nye Hovedkatalog 2007 Rundsav Evolution Rage 185 INCL. 185 MM KLINGE Thunderline diamantklinge 230 mm Denne hurtigtskærende klinge er lasersvejst med turbosegmenter. Er god til alle typer bygningsmaterialer. Lang levetid. Tilbudspris kr Varenr NYHED! Skærer også i metal Motor ( V eller 110V 50/60Hz): Watt Maksimal klingedybde (3mm klinge):...55 mm Optimal skæretykkelse i stål:...6 mm Maksimal skæretykkelse i træ:...25,4 mm Ubelastet omd. tal: rpm Anbefalet maksimal arbejdscyklus:...30 minutter Lydtryk niveau (underbelastning):...100,8 db(a) Vibrationer (under belastning):...4,8 m/s2 Vægt:...5,5 kg Maksimum dimensioner (HxBxD):...280x395x450 mm Klinge dimensioner Maksimum diameter: /4 185 mm Hul diameter: mm Tykkelse:... 1/169 2 mm Diamanthøjde mm Huldiameter ,2 mm Klinge tykkelse.... 2,4 mm Klinge diameter mm Telefon Esbjerg - Kolding - Århus - Aalborg - Odense - Hillerød - Brøndby - Nykøbing F. - Slagelse Vi tager forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer. Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder fra den marts 2007 eller så længe lager haves. Alle priser er ab lager. Spar Tilbudspris kr Varenr Ta 2 stk. 300, ,- 999,-

41 KALENDER foto JOHN RICKY MOLLOY Generalforsamling Malersektionen Cromwell Borupgård, Snekkersten DTVKs årsmøde Entreprenørskolen, Ebeltoft Generalforsamling TV-Inspektionsgruppen Entreprenørskolen Generalforsamling Kloaksektionen Entreprenørskolen Konference om energikrav Bygecentrum, Middelfart Generalforsamling Snedkersektionen Generalforsamling Industrisektionen Industrisektionens Konference om energikrav Byggecentrum, Middelfart Generalforsamling Træsektionen Grand Park Hotel, Køge Generalforsamling Træsektionen Grand Park Hotel, Køge Generalforsamling Danske Kloakmestre Gl. Skovridergaard, Silkeborg Fælles Årsmødedag for DO DIG-grupperne Generalforsamling Alufacadesektionen Entreprenørskolen Generalforsamling Tagmalerforeningen Odense Generalforsamling Murersektionen Munkebjerg Hotel BYG '07 Herning Messecenter Scanbuild Bellacenter Generalforsamling Kabel- og Ledningssektionen Entreprenørskolen Generalforsamling, DBI inkl. 3 fraktioner Djursland Generalforsamling Dansk Træ Entreprenørskolen Generalforsamling Tagdækningssektionen Generalforsamling Stilladssektionen Entreprenørskolen Overfladedage, OFD Odense Congress Center Nøgletal for alment byggeri Entreprenørskolen i Ebeltoft Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde Århus Nøgletal for alment byggeri Scandic Hotel, Roskilde Generalforsamling Brolæggerlauget Hotel Marselis, Århus Generalforsamling Gulvsektionen Nøgletal for alment byggeri Scandic Hotel Kolding Generalforsamling i Dansk Byggeris Murersektion. Murersektionen under Dansk Byggeri holder sin ordinære generalforsamling torsdag den 12. april 2007 kl på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Der er møde- og taleret for alle medlemmer, men stemmeret har de 100 valgte repræsentanter fra områdeudvalgene. Bagefter er der et medlemsarrangement og dagen afsluttes med middag og kollegialt samvær. Konference om energikrav. Dansk Byggeris Industrisektion holder i samarbejde med Dansk Byggeris ALU-, Murer og Træsektion samt Nyhusforeningen en konference der sætter fremtidens energikrav på dagsordenen. Overfladedage 2007 har fokus på pulverlakering og alle former for maleteknisk overfladebehandling af træ og metal. Interesseorganisationen - Industrilakerernes Landsforening som er en interesseorganisation i Dansk Byggeri, deltager i udstillingen. BYG07 er en erstatning for den gamle HI-Bygge og Anlæg. Ca. 300 udstillere viser nyheder og teknik på messen, hvor Dansk Byggeri sammen med BygteqIT og Pension Danmark udstiller i hal M. Scanbuild betyder, at der igen er en stor byggemesse på Sjælland. Messen har over 300 udstillere og arrangørerne har et omfattende foredragsprogram med store og internationale navne. Medlemmer af Dansk Byggeri kan bestille adgangsbilletter til alle messerne på eller via Servicebutikken på fax eller på telefon Fra 1. marts 2007 gælder kravene om nøgletal også det almene byggeri. I samarbejde med Byggeriets Evaluerings Center udbyder Entreprenørskolen et halvdagskursus for alle, som bygger for staten eller de almene boligforeninger. Eller planlægger at gøre det. Tilmelding foregår ved henvendelse til Entreprenørskolen 41

42 VINTERTILBUD GLADIATOR ARBEJDSLAMPE 36 Robust og mobil arbejdsbelysning, der giver en behagelig belysning uden skygger. Støtteben med fi re faste indstillinger, og integreret bærehåndtag. 5 m gummikabel. Kan monteres på stativ ved hjælp af montageskinne. Anvender 1 stk. pære: Vare-nr IP 54-godkendt. Vare-nr Tilbud 299,- BOSCH STIKSAV GST86P Vare-nr Tilbud ,- TIMBER PARKAJAKKE Parkajakke med dunfyld og aftagelig hætte med kunstpels. Str. S 2XL. Vare-nr grå/sort Vare-nr sort Tilbud 648,- BON GOÛT VÆRKTØJSTASKE ÅBEN MED STANG Vare-nr Tilbud ,- PUMA SIKKERHEDSSKO Sikkerhedssko/støvlet i sort læder og kraftig pronose, værnesål og PUMA air cell i hæl. Smart og komfortabel sikkerhedssko. Str Godkendt efter EN 345 i kategorien S Vare-nr Tilbud ,- Alle priser er ekskl. moms. Alle tilbud er gældende til og med 31. marts AO-Kundeservice tlf Rørvang 3, 2620 Albertslund

43 INDKØBSNYT redigeret af JAN HESSELBERG, MESSETID Dansk Byggeris medlemmer kan rekvirere adgangsbilletter til alle 3 messer på organisations hjemmeside BYG '07 er byggebranchens egen fagmesse. Den er skabt af i en udviklingsgruppe med repræsentanter for en række af branchens organisationer, foreninger, producenter og leverandører. Opgaven lød på at skabe en byggemesse, som via nye tiltag tilgodeser både udstillernes og de besøgendes interesser. "Udviklingsforløbet har været en spændende proces, hvor branchens aktører har givet os en række gode idéer til en nyskabende messe - skabt af fagfolk for fagfolk," siger adm. direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning. Temaer: Tag, Facade, Vådrum Temaudstillingerne sætter fokus på helheder, sammenhænge og løsninger. De opbygges i fuld størrelse og planlægges i samarbejde med rådgiver- og konstruktionsteam. Emnerne er: Tag, Facade og Vådrum. Som supplement ScandBuild finder sted april 2007 i Bella Center. På fagmessen vises det seneste nye inden for byggebranchen af udstillere fra Skandinavien og andre nordeuropæiske lande. De besøgende tilbydes kompetenceudvikling gennem aktuelle debatter, foredrag og interessante oplægsholdere. I løbet af messedagene vil der være konkurrencer, temaudstillinger og eksterne aktiviteter. Messen bliver også det naturlige sted for branchemøder med byggebranchens forskellige organisationer især i Danmark og Sverige. De besøgende vil opleve nyheder inden for byggematerialer, overfladebelægning, beklædning, indretning, udstyr, maskiner, værktøj, el- og styresystemer, metal, ventilation, VVS, CAD og it. Adgangskort kan bestilles på til temaudstillingerne byder BYG '07 på to inspirerende specialudstillinger. Den ene har Fremtidens Hus som tema, og den gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut. Digitaliseringens indvirkning på fremtidens byggeri er emnet for specialudstillingen Det Digitale Byggeri, som organisationen ved samme navn står bag. 2 Tid: april, dagligt fra til Sted: Messecenter Herning Dansk Byggeris indkøbsaftaler giver dels kontante rabatter til det enkelte medlem, dels et markedsføringsbidrag til Dansk Byggeri, som informerer medlemmerne om ordningerne. indkøbsaftaler OVERFLADEDAGE 2007 er en kombination af halvdagskonferencer og en fagmesse med industriel overfladebehandling som fokuspunkt. Der vil være en konferencerække med 24 indlæg inden for: Metal industriel vådlakering Metal industriel pulverlakering Metal Galvano, Farve- og lak, Træ og møbler samt ikke mindst forretning og konkurrence i branchen. Danske Fagmesser A/S står bag Overfladedagene i samarbejde med et messeudvalg der er suppleret med alle områdets relevante brancheforeninger. Konferenceudvalget består således af repræsentanter fra Danmarks Farve- og Lakindustri, Sandblæse- og Maleentreprenørforeningen, Foreningen for Auto- og Industrilakerere, Træets Arbejdsgiverforening, Foreningen af Danske Overfladebehandlingsvirksomheder, Dansk Galvanisør Union og Industrilakerernes Landsforening (IL), der er en interesseorganisation i Dansk Byggeri, og IL udstiller da også på messen. 2 Tid: marts, til Sted: Odense Congress Center Adgangsbilletter kan rekvireres på

44 Ny Produkt & Prisliste Landets bredeste sortiment indenfor ubemandede byggeog anlægsmaskiner, herunder håndværktøj. Du starter i kælderen og slutter på kvisten, vi er med hele vejen. Bygge- og anlægsmateriel Lifte Med et landsdækkende net af afdelinger kan vi hurtigt skaffe det ønskede materiel til enhver opgave. Multiservice Produkt & Prisliste pr. 1. maj 2006 Vi foretager løbende vedligeholdelse og servicering af alt vores materiel, så sikkerheden altid er optimal, ligesom vi løbende investerer i det nyeste materiel for at holde maskinparken ajour. j 31B nse SV org aven 10 vendborg Gældende pr. 1. maj 2006 Skurvognsmateriel Pavilloner Ramirent udlejer alle former for byggepladsmateriel til små og store byggepladser. Kunderne mødes af dygtige fagfolk, såvel i udlejningen, som i vores bagland. gistikcenter: redericia/ Taulov C. F. Tietgensvej Fredericia Tlf Fax Der tages forbehold mod trykfejl og prisændringer. Alle tidligere udlejningsprislister fra Altima A/S, Treffco A/S og Ramirent A/S annulleres hermed. 31/03/06 12:59:17 Produkt og prislisten kan rekvireres på tlf eller på [email protected] - lej din løsning!