Hvordan vi taler samme sprog inden for ITS-området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan vi taler samme sprog inden for ITS-området"

Transkript

1 10 gange Vejforum Hvordan vi taler samme sprog inden for ITS-området Paradigmeskift på ITS verdenskongressen i Busan Nye tilgængelighedsløsninger

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 87 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Meddelelsesblad for: Transportministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 520,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Månedens synspunkt 3 Vejforum - i pagt med tiden Vejforum Tim Larsen 8 10 gange Vejforum 18 Hvordan vi taler samme sprog inden for ITS-området 28 1 mio. ton asfalt til genbrug årligt 32 Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning 50 Den nye Transportvaneundersøgelse Vejregler og deres anvendelse Per Antvorskov 4 Større valgfrihed i vejreglerne for veje og stier i åbent land 10 Vejregelgruppe BYGVÆRKER - en ny paraply 42 Nye tilgængelighedsløsninger 58 Vejregelarbejde om den kollektive trafik Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Diverse Telf (aften) Fax (aften) 12 Paradigmeskift på ITS verdenskongressen i Busan Mobil: En dyr besparelse"! 26 Dansk cykelviden til Kina Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum 36 Dansk analytisk belægningsdimensionering - Fra Kirk til MMOPP Telf Fax Mobil: Vejdirektoratets afgørelse af 29. oktober 2010 klage over beslutning om placering af cykelstativ på offentlig vej 54 Begrænset klimaplanlægning i de nordjyske kommuneplaner Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis 63 Vejdirektoratets afgørelse af 22. juni 2010 vedr. den private fællesvej O-vej redaktionens opfattelse. 64 Region på rejse Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet 66 Kalenderen Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport 67 Leverandørregister Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

3 Månedens synspunkt Af Per Clausen Vejdirektoratet Formand for Vejforums repræsentantskab Vejforum i pagt med tiden Endnu engang står Vejforum for døren. Den 8. og 9. december afholdes det 10. Vejforumarrangement på Nyborg Strand med fyldte tilhørerpladser. Begge dage vil omkring 1000 deltagere dele viden med hinanden. Der er gået 10 år siden en gruppe aktive kolleger i vejsektoren delte tanker om at etablere en begivenhed, hvor nyheder, udvikling og samarbejde i den private og offentlige vejsektor kunne præsenteres og drøftes. Til gavn for videndeling og effektivisering af vejsektoren. Og med samtidig mulighed for at dyrke netværk og dialog med kolleger. Når man ser programmerne igennem for de 10 x Vejforum, får man klart et indtryk af en vejsektor, som er levende og i en stadig forandring, og som søger udvikling og effektivitet. Over årene er der også skabt en større bevidsthed om, at det hele i sidste ende gøres for at afvikle trafik, og trafikrelaterede emner har været i stigende fokus uden, at udviklingen af det fysiske vejnet er blevet glemt. Jeg vil nævne tre emner, som er aktuelle i dagens situation: Miljøhensyn, mest for pengene og fokus på trafikanterne og trafikafviklingen. Fra programmet for Vejforum 2010 kan hentes bidrag til de tre emner: Om miljøhensyn vil indlæg give viden om bedre materialeanvendelse, genbrug, optimal trafikafvikling og udformning af veje. Er det mest for pengene, bidrager indlæg med viden om holdbarhed, effektive og nye metoder, hurtigere gennemførelse af projekter, bedre trafikafvikling ved vejarbejder og udvikling af samarbejdsmodeller. Om trafikanterne og trafikafviklingen bidrager indlæg med ny viden om trafiksikkerhed, cykeltrafik, kendskab til transportbehov, intermodalitet, afmærkning, trafikledelse og anvendelse af ITS. Med programmets 8 parallelle forløb med emneopdelte indlæg og workshops vil der være relevante emner for alle deltagere. Det er nærmest et overflødighedshorn af valgmuligheder, hvor det kan være svært at vælge. Resultatet skulle gerne være et stort udbytte og ny inspiration. Også de mange udstillere giver mulighed for læring og nye kontakter. Dagens situation med voksende transportbehov og færre ressourcer må nødvendigvis medføre, at vi er konstruktivt kritiske over for traditioner og vaner og udfordrer os selv i vejsektoren. Hvordan får vi mere for mindre? Mange indlæg på årets Vejforum giver et bud på svaret. Samtidig skal vi huske at bevare og udvikle en standard og funktionalitet af vejnettet, som kan give en sikker trafikafvikling, tilstrækkelig vejkapacitet og et smukt offentligt vejrum. Og vi skal rådgive politiske beslutningstagere om den rette balance mellem økonomi og nødvendig funktionalitet. Her er det vigtigt, at vejteknikere også har et bud på denne balance, som bliver hørt. Repræsentantskabet, faggruppen og organisationsgruppen for Vejforum 2010 har søgt at skabe et nutidigt og aktuelt program for årets Vejforum, hvor deltagerne kan vælge, hvad der er nyttigt for den enkelte. Vi håber, at det vil give værdi for alle i Vejforum 2010, og vi glæder os til at møde jer i Nyborg den 8. og 9. december. Måske har vi endda et par overraskelser i ærmet. < 3 TRAFIK & VEJE 2009 FEBRUAR TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 3

4 VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Større valgfrihed i vejreglerne for veje og stier i åbent land En færdigbearbejdning af Vejregelforslaget for veje og stier i åbent land fra 2006 er efterspurgt i vejsektoren. Vejregelforslaget fremstår i dag fortsat som en ikke godkendt vejregel, der kan anvendes på eget ansvar. Vejregelarbejdsgruppe 1.0 er i færd med at bearbejde de enkelte hæfter med henblik på en ny behandling i Vejregelrådet. Justeringerne vil bl.a. betyde, at flere af beslutninger flyttes fra vejreglerne over til den projekterende. Af Anders Plovgaard, Vejdirektoratet (formand) Ulrich Bach, COWI A/S (administrativ koordinator) I efteråret 2009 blev vejregelarbejdsgruppe 1.0 revitaliseret efter at være sat i stå i efteråret Arbejdsgruppen er organiseret med: Gruppen supplerer sig herudover med de specialister og kompetencer, der netop er nødvendige for at håndtere og løse aktuelle opgaver. Udgangspunkt i vejregelforslaget fra 2006 Den forrige vejregelarbejdsgruppe 1.0 sendte i 2006 et samlet vejforslag for veje og stier i åbent land i høring. Vejregelforslaget blev behandlet på vejregelrådsmødet i september Forslaget blev ikke godkendt, men har siden været tilgængelig på www. vejregler.dk til fri afbenyttelse. Arbejdet i den reorganiserede arbejdsgruppe tager for en stor dels vedkommende udgangspunkt i det foreliggende forslag. Enkelte hæfter vil blive udarbejdet på ny, mens der til andre hæfter vil blive indarbejdet opdateringer og nødvendige justeringer. Igangværende aktiviteter Arbejdsgruppen har i 2010 arbejdet med følgende aktiviteter: revurdering af begrebet ønsket hastighed vurdering af om / hvornår der skal anvendes hastighedstillæg indarbejdelse af nye standselængder påbegyndt fase 1 af 3 for udarbejdelse af et nyt vejtypekatalog (hæfte 3 - tværprofiler). Derudover har en ad hoc gruppe under vejregelarbejdsgruppe 1.0 udarbejdet hæfte Jernbaneoverkørsler og -overgange åbne for almindelig færdsel. Hæftet er godkendt i Vejregelrådet til at blive udsendt i høring. Aktiviteter 2011 Arbejdsgruppen har i forbindelse med sin planlægning af arbejdet for 2011 anbefalet Vejregelsekretariatet at følgende aktiviteter gennemføres: Opdatering af hæfte 1 Diverse mindre rettelser til de foreliggende hæfter 2, 4.0, 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4 Udarbejdelse af eksempelhæfte til krydsserien (hæfte 4.0, 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4) Igangsættelse af fase 2 for udarbejdelse af et nyt vejtypekatalog (hæfte 3 - tværprofiler). Vejregelsekretariatet forventes i november 2010 at foretage en endelig prioritering af, hvilke aktiviteter der skal sættes i gang i de enkelte arbejdsgrupper. Større ansvar til den projekterende Som det fremgår, er arbejdsgruppen blevet bedt om at udarbejde et nyt vejtypekatalog som erstatning for det hæfte 3 - tværprofiler, som er en del af vejregelforslaget fra Den regelmæssighed, der er den centrale indlejrede kerne i Vejregelforslaget for veje og stier i åbent land, er først og fremmest de fysiske love, modeller udledt af danske og internationale observationer af f.eks. trafikantadfærd, anden lovgivning og Vejregelrådets politiske- og strategiske beslutninger. Det nye vejregelforslag for veje og stier i åbent land vil basere sig på det nævnte fundament, men vil blive udviklet med henblik på, at man som bruger i højere grad end tidligere skal opstille scenarier. Det betyder, at det i højere grad vil være op til projekterende at træffe valg om vejens udformning og i forlængelse heraf at beskrive over for beslutningstagerne, hvilke konsekvenser der vil være ved det pågældende valg. Den projekterende skal således ikke kun formidle oplysninger om økonomi og hastighedsniveau for en given strækning. Den projekterende skal også beskrive, hvilke konsekvenser der f.eks. vil være ved at vælge en given kombination af hastighed og geometri. En forenklet fremstilling kan f.eks. være, at den projekterende synliggør, at konsekvensen ved at øge hastighedsniveauet fra 70 til 90 km/t (med den samme geometri) er en væsentlig øget ulykkesrisiko. Beslutningstageren må derfor ud over at forholde sig til geometri, hastighedsniveau og økonomi også forholde sig til, om han vil ac- 4 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

5 husk lamperne når gadebelysningen slukkes DIN AFMÆRKNING Mange steder slukkes gadebelysningen om aftenen og natten. Husk derfor den korrekte afmærkning på arbejdsstedet. DALUISO A/S leverer blinklamper, der lever op til kravene i Bekendtgørelsen om vejafmærkning, 58 (www.vejregler.dk) Se nogle af de blinklamper, der passer til de forskellige hastighedsklasser i skemaet herunder... Forslag til blinklamper som overholder kravene Nitra LED Euro-Nitra LED City-Flash 63/S LED Multi-Light 200 LED Hastighed < 40 km/t 50 km/t 80 mk/t > 80 km/t Z 93 gult Svagt Middelstærk Stærk Meget stærk blinksignal retningsblink retningsblink retningsblink retningsblink Klasse L3 L6 eller L8G L8L L8H Z 93 Gult blinksignal skal opfylde funktionskravene i tabellen. Klasserne refererer til EN 12352:2000 Kilde: Tlf. Odense: Tlf. Køge: TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 5

6 ceptere en væsentlig højere ulykkesrisiko og derfor flere dræbte og tilskadekomne i trafikken. Begrebet ønsket hastighed og hastighedstillæg I det forgangne år har arbejdsgruppen bl.a. arbejdet med at vurdere om / hvornår der skal anvendes hastighedstillæg på veje i åbent land og med at revurdere begrebet ønsket hastighed, som mange brugere af vejreglerne tilsyneladende har svært ved at anvende. Arbejdsgruppen har i foråret 2010 forelagt en indstilling til Vejregelsekretariatet om anvendelse hastighedstillæg. Indstillingen følger i store træk vejregelsforslaget fra Det er dog indstillet, at der ikke anvendes hastighedstillæg i horisontalkurver på mødefri veje (veje hvor trafikretningerne er adskilt af midterrabat). Der anvendes fortsat hastighedstillæg ved tilkørselsramper, oversigt i og til kryds og i horisontal- og vertikalkurver på veje med modkørende trafik. I indstillingen er fastholdt den tidligere beslutning om, at hastigheden, der anvendes som grundlag for projektering af veje, baseres på trafikanternes hastighedsadfærd, hvor adfærden har sikkerhedsmæssige konse- kvenser for andre trafikanter. Den tidligere beslutning om, at hastigheden skal afspejle den hastighed, som 85% af trafikanterne overholder, er ligeledes fastholdt. Samtidig har arbejdsgruppen ligeledes i 2010 indstillet til Vejregelsekretariatet, at begrebet ønsket hastighed erstattes af begrebet planlægningshastighed. Planlægningshastighed vurderes i forhold til ønsket hastighed at være et navn, der er lettere at formidle til lægmand såvel som ekspert, og det vil samtidig nemt kunne adskilles fra tidligere anvendte hastighedsbegreber. Tanken bag planlægningshastigheden er, at eventuelle hastighedstillæg er inkluderet heri. Dette indebærer en forenkling af de tabeller i vejreglerne, som den projekterende skal anvende. Definition på planlægningshastigheden, og hvornår der er anvendt hastighedstillæg, indarbejdes i hæfte 1 - forudsætninger. Fastlæggelse af begrebet ønsket hastighed og af anvendelse af hastighedstillæg er to væsentlige forudsætninger for gruppens videre arbejde. Tak for en stor indsats Lars Juhl Poulsen har i perioden været formand for vejregelarbejdsgruppe 1.0 og har i den periode stået i spidsen for det omfattende arbejde, der ligger til grund for vejregelforslaget fra 2006, som, selv om vejreglerne ikke formelt er godkendt, dog anvendes bredt i den danske vejsektor. Lars har gennem sit erhvervsaktive liv arbejdet energisk for bedre veje gennem sit engagement i forbedring og kvalificering af vejens tekniske og geometriske egenskaber. Som formand for vejregelgruppen har det altid ligget Lars naturligt for at bidrage aktivt til udbredelse af den viden, som gruppen gennem tiden har udviklet og opsamlet. Dette er bl.a. sket gennem et utal af velbesøgte VEJ-EU kurser og gennem Lars engagement i ingeniøruddannelserne. Lars har varetaget rollen som faglig koordinator i arbejdsgruppen i perioden fra efteråret 2009 frem til oktober 2010, hvor han valgte at gå på pension. Arbejdsgruppen vil gerne benytte denne lejlighed til at sige Lars tak for hans store indsats i vejregelarbejdsgruppe 1.0. < Vi gør livet lidt grønnere... Hos Dansk Overfladebehandling er vi kendte for konsekvent at gå nye veje for at mindske miljøgenerne ved overfladebelægning og anbefaler gerne brugen af nedenstående bindemidler, der kan anvendes ved alle vores former for overfladebelægninger: Emulsion - vandbaseret bindemiddel der udlægges ved ca. 80 DOB Biobit - varm standardbitumen tilsat ca. 5% vegetabilske olier Vegecol - 100% vegetabilsk og farveløs bindemiddel der giver farverne i belægningen frit spil. Specielt velegnet til pladser og stier. Belønnet med Nordisk Vejteknisk Forbunds Miljøpris Uanset hvilket af de tre bindemidler du vælger, skåner du miljøet og får samtidig nogle prisgunstige, flotte og holdbare løsninger. Dansk Overfladebehandling er én af Danmarks førende virksomheder inden for totalkoncepter til miljøvenlige belægninger, og vi løser både små og store opgaver over hele landet. For yderligere oplysninger se - eller ring og få en snak med vores kompetente rådgivere. DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ BRENDERUP TLF FAX KVALITET OG TID TIL OMHU 6 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

7

8 vejforum 10 gange Vejforum Det er i år 10. gang, Vejforum løber af stablen. Vejforum har gennem årene udviklet sig til at blive samlingspunktet for den danske vejsektor. Det er et must for mange at deltage i denne årlige fætter-kusine fest som nogen kalder det hvor netværk udbygges, erfaringer udveksles, ny viden bringes på bane og samværet skaber fornyet sammenhold i sektoren. Af Ivar Schacke, Tidligere formand for VEJ-EU Svend Tøfting, Ansv. red. Trafik & Veje Det var i Bymose Hegn i Helsinge i maj 1999 det hele startede. Dansk Vejtidsskrifts 75 års jubilæum blev fejret på Amtsvejingeniørforeningens årsmøde. De gamle formænd var inviteret, og der blev perspektiveret. Under festmiddagen foreslog N. P. Kjær i en tale, at vi lavede én vejingeniørforening for alle vejingeniører. Snakken om dette emne fortsatte ud på de små timer bl.a. sammen med daværende Vejdirektør Henning Christiansen. Vejsektoren skulle samles, men der var enighed om, at det skulle ske langsomt. Baggrunden for vores diskussion var primært to ting. For det første var der tegn på en mere opsplittet vejsektor og svagere vejvæsen med vigende bevillinger. Vejloven fra 1998 havde etableret 3 separate vejbestyrelser, som hver især skulle agere inden for sit vejnet med separate aktiviteter. Denne udvikling talte for et tættere samspil mellem vejsektorens medarbejdere for at sikre, at Danmark også fremover havde et veludviklet og teknisk velfungerende vejnet. For det andet var de klassiske fag som vejbygning, trafikteknik m.v. ved at forsvinde fra ingeniøruddannelserne. Der var og er stadig et stort efteruddannelsesbehov for nye ingeniører ved indslusningen i vejsektoren. Hvad værre var, så blev der efterhånden ikke foretaget ret meget forskning inden for området på vore uddannelsesinstitutioner. En løsning kunne være, at vi startede med at lave fælles arrangementer og skabe fælles oplevelser. Lang proces Den ansvarshavende for Dansk Vejtidsskrift (nu Trafik & Veje) gik hjem og tog initiativ til en proces, der 2½ år senere blev til det første Vejforum. Det startede med et forslag om en Vejsektorens dag, men det blev snart til mere. VEJ-EU kom hurtigt med i planlægningen, ligesom centrale personer i vejsektoren blev inddraget. Der var mange synspunkter, der skulle bøjes mod hinanden. Efterhånden blev man i kredsen enig om at erstatte mange af de eksisterende mødefora med ét fælles todages arrangement, og efter lange drøftelser og 10 styregruppemøder blev det aftalt, at Vejforum skulle afvikles omkring 1. december. Og det tidspunkt har siden ligget fast, og konceptet for de to dage er ligeledes fastholdt gennem alle årene. Målet med Vejforum var ganske vist at skabe fælles aktiviteter og at styrke netværket, men det var ligeså meget for at give vejsektorens aktører indsigt i den teknologiske, organisatoriske og administrative udvikling inden for vejområdet og dette områdes indpasning i hele transportsektoren. Kredsen omkring Vejforum var Vejdirektoratet, Amternes vejchefkreds, Kommunal Teknisk Chefforening, Vej- og Byplanforeningen, Dansk Amtsvejingeniørforening, VEJ-EU, Dansk Vejtidsskrift Gennem årene har følgende ydet en prisværdig indsats som formand for repræsentantskabet, samt formand og sekretær for faggruppen: Årstal Formand repræsentantskab Formand - faggruppe Sekretær - faggruppe Deltagere Udstillere 2001 Svend Tøfting Jens Rørbech Otto Schiøtz Jacob Madsen Jens Rørbech Otto Schiøtz Jens Kr. Ørnskov Jens Rørbech Otto Schiøtz Per Clausen Tim Larsen Otto Schiøtz Jane Olesen Tim Larsen Frank Hagerup Albert Nielsen Tim Larsen Frank Hagerup Per Clausen Tim Larsen Jens E. Pedersen Jacob Madsen Otto Schiøtz Jens E. Pedersen Jane Olesen Otto Schiøtz Jens E. Pedersen Per Clausen Otto Schiøtz Jens E. Pedersen TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

9 og Aalborg Universitet. Siden er amternes organisationer som bekendt nedlagt, og Asfaltindustrien er kommet til. Samarbejdet er nedskrevet i en samarbejdsaftale, men der er vist ingen, der ser på den mere. For det gode ved Vejforum er, at det lever og udvikler sig baseret på et håndslag mellem alle aktørerne, og det er langt vigtigere end det nedskrevne. Udviklingen Vejforum blev første gang afholdt d november 2001 på Hotel Nyborg Strand med ca. 550 deltagere og 10 udstillere. Det har siden udviklet sig til et tilløbsstykke, hvor det har været de fysiske rammer, der har bestemt antallet af deltagere og udstillere. Alle vil gerne bo på Hotel Nyborg Strand, så derfor er der pres på tilmeldingssystemet, når det åbnes. I 2009 var der således 600 tilmeldinger efter 45 minutter! Hotel Nyborg Strand er gennem årene blevet udvidet, så der nu er plads til 950 deltagere og 30 udstillere. Så dette 10 ende Vejforum er endnu engang det største med 975 deltagere, 36 udstillere, 8 parallelle foredragsrækker begge dage med 88 foredrag samt 11 workshops. Vejforum har gennem årene flere gange haft besøg af Transportministeren, og Vejforum er også blevet stedet, hvor der hvert år uddeles en række priser, herunder VEJ-EU s støtte til unge, lovende vejingeniører. Organisationen Vejforum styres overordnet af et repræsentantskab, det faglige indhold afklares af en faggruppe og det praktiske varetages af organisationsgruppen. Og motoren bag det hele er VEJ-EU. Der er mange, der gennem årene har ydet en stor indsats. Næsten al arbejde har været ulønnet, og det er grunden til, at deltagelse i Vejforum kan holdes på et rimeligt niveau. Organisationsgruppen bliver ledet af formanden for VEJ-EU med deltagelse af formanden for repræsentantskabet, formand og sekretær for faggruppen samt VEJ-EU s generalsekretær. Hvad nu? Der er ingen tvivl om, at mange af de oprindelige ideer med Vejforum er blevet opfyldt. Sjældent forlader en deltager vejforum uden ny inspiration. Hvad kan man så ønske sig mere? Ikke meget, mener vi. Dog vil vi, i erkendelse af at megen udvikling på vejområdet sker i udlandet, ved EU s foranstaltninger og i det internationale samspil, foreslå, at den internationale viden bliver endnu bedre repræsenteret på Vejforum. Hertil kommer, at vi også skal arbejde videre med at lave gode arrangementer for det politiske niveau. For det er vigtigt, at de kommunale politikere får mere viden om vejsektoren. Det vil være med til at sikre, at kommunerne kan investere optimalt i vejene. Vejforum skal fortsat være det årlige samlingspunkt for teknikerne i vejsektoren, være et must at deltage i og være sektorens fætter-kusine fest. Det skal bare fortsætte! Tilbage er der derfor blot at sige til lykke med Vejforums første 10 år, udbringe et hip, hip, hurra og ønske god vind fremover! < TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 9

10 VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Vejregelgruppe BYGVÆRKER en ny paraply Vejregelgruppen Bygværker er ny og skal fungere som en paraply for alt vejregelarbejde relateret til vore bygværker, dvs. broer, stitunneler o.l. Gruppen indstiller en prioriteret liste til Vejregelrådet for, hvilke arbejder der igangsættes (eller videreføres) inden for fagområdet det kommende år. Den første liste er etableret og fremsendt nu afventer afgørelsen af, hvad der sker på området i Af Vedligeholdelseschef Jørn Lauridsen, Vejdirektoratet afdelingschef Søren G. Nielsen, Grontmij Carl Bro A/S Gruppens fødsel, sammensætning og organisering Vejregelgruppen Bygværker (VRG Bygværker) blev dannet ved årsskiftet som en følge af den omstruktureringen af Vejregelarbejdet, som tidligere har været omtalt i Trafik & Veje. Gruppen er sammensat af: en formand en sekretær op til 10 medlemmer, der tilsammen repræsenterer bredden inden for fagområdet. I dag omfatter gruppen repræsentanter fra broejerne (stat og kommune), rådgivere samt entreprenør- og leverandørsiden. Jørn Lauridsen, Vejdirektoratet, er formand for gruppen og Søren G. Nielsen, Grontmij Carl Bro A/S er sekretær. Formål hvorfor endnu en gruppe VRG Bygværker er tildelt en samlende og koordinerende funktion for hele bygværksområdet i vejregelregi. Der vil fremover ikke være sideløbende arbejdsgrupper inden for bygværksområdet, som ikke er igangsat via VRG Bygværker, og flere tidligere grupper er da også i samme forbindelse nedlagt. Overordnet beskrives gruppens formål i kommissorium som: Vejregelgruppen udarbejder tekniske dokumenter for planlægning, projektering og udførelse inden for såvel anlæg som drift og vedligehold af bygværker. En del af arbejdet består således af at sikre en ajourføring af eksisterende dokumenter som vejregler, udbudsforskrifter, tilsynshåndbøger samt nye dokumenter, der måtte bliver udarbejdet. For at varetage dette fordres også i behørigt omfang koordinering med arbejdsgrupper, der dækker jura og struktur samt grupper for andre tekniske områder, hvor der er grænseflader til bygværkerne. Som eksempel på grænseflader er asfalt, udstyr og drift på vejområdet. Som middel til at nå målet vil der hvert år blive udarbejdet en prioriteret liste med behov for vejregelarbejder på det samlede bygværksområde. For hver aktivitet, der efterfølgende igangsættes, etableres en lille og hurtigtarbejdende projektgruppe, der arbejder efter den ny projektplan i vejregelarbejdet. Projektgruppen er som udgangspunkt ikke en del af VRG Bygværker. VRG Bygværker har dog et medlem tilknyttet hver projektgruppe aht. opfølgning, koordinering m.v. Kerneområde Dette første år har gruppens fokus været rettet mod etablering af den prioriterede liste over vejregelarbejder, der bør udføres. Listen udgør selve indstillingen til Vejregelrådet, der afgør, hvilke aktiviteter der igangsættes følgende år. Etablering af listen i år er sket på baggrund af: kendskab til allerede identificerede behov igangværende arbejder forslag fra gruppen. Listen blev hurtigt omfangsrig og rummer nu ca. 20 forslag i alt. Baggrunden for de enkelte forslag spænder vidt, f.eks.: et lovmæssigt krav afledt af nye regler en ajourføring i relation til nye Eurocodes eller CEN-standarder et stigende behov i markedet for at dække et nyt område en tiltrængt opdatering af ældre dokumenter. 10 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

11 Idéer og behov henvendelse til VRG Bygværker Alle, der arbejder med vore bygværker, kan møde et behov for udarbejdelse eller revision af en vejregel, der berører bygværkerne. Forslag kan sendes til VRG Bygværker og anvend da mail-henvendelse til en af denne artikels forfattere. Eventuelle forslag præsenteres kort med angivelse af, hvad der foreslås, og hvorfor dette foreslås. Alle modtagne forslag vil blive præsenteret i Bygværksgruppen, der mødes flere gange årligt. Den samlede, prioriterede indstilling til Vejregelrådet sker én gang årligt. Prioriteret liste over indsats i 2011 Den første prioriterede liste, der er udarbejdet, omfatter ca. 20 forslag. VRG Bygværker har ikke forventning om, at alle forslag bliver realiseret i Et par eksempler fra listen (summarisk beskrevet): Nyt afsnit i AAB/SAB-P for lejer. Begrundelse: Der foreligger en ny europæisk standard for lejer, som skal følges, hvorfor denne bør implementeres i eksisterende udbudsforskrifter. Revision af beregningsregler i Projektering af stålrørstunneler under veje. Begrundelse: de eksisterende regler er i visse tilfælde meget konservative. Alternativt kan vurderes at lade eksisterende regler udgå og erstatte disse med nye inspireret af udenlandske. Stilladshåndbogen. Afklaring af delopgaver, der må gennemføres for at Stilladshåndbogen kan udgives som vejregel. Begrundelse: Der er ønske om, at stilladshåndbogen fremover kan indgå som en del af vejreglerne, hvilket ikke er tilfældet nu. Delopgaverne vil antagelig også omfatte sondering af muligheder for evt. reduktion af krav ved mindre bygværker og/eller reparationer, evt. udarbejdelse af eksempelsamling for skematik m.m. Hvilke arbejder igangsættes i 2011 I skrivende stund er Vejregelrådets valg for 2011 ikke foretaget; men det er nært forestående. Det bliver spændende at se, hvilke og hvor mange aktiviteter der igangsættes næste år. Ifølge planen sker udmeldingen i oktober/november, hvorefter der skal etableres projektgrupper for disse aktiviteter. Projektgrupperne skal arbejde i henhold til den ny proces for udarbejdelse af vejregelmateriale. Denne proces er bl.a. valgt med ønske om at effektivisere vejregelarbejdet og sikre en kortere periode fra idé til resultat. Det bliver spændende at se, hvorledes processen fungerer, og om de ønskede mål nås. < Vidste du 50% af læserne er i nogen eller stor udstrækning beslutningstagere, når det handler om virksomhedens indkøb. 75% af disse ser reklamerne i Trafik & Veje. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010 CO 2 besparende vej-vedligeholdelse & sund økonomi inreco s remixkoncept tager bedst muligt hensyn til klimaet og miljøet, når de danske veje skal vedligeholdes. ved processen minimeres CO 2 forbruget, da arbejdet foregår i én arbejdsgang på stedet. når inreco anvender de klima- og miljørigtige remixløsninger, opnås samtidig en sundere langsigtet økonomi. Inreco - Remix vedligeholdelsesmodel ved konstant skadespoint Vedligeholdelse reparationsudgift Investering i Remix løsning Udsat vej kraftige vedligeholdelsesomkostninger Reduceret stigning i vedligeholdelsesomkostninger ved remixkonceptet genanvendes den gamle asfaltbelægning 100%. vejens oprindelige struktur og fleksibilitet genskabes. den homogene belægning giver større holdbarhed. reguleringer af kantsten og fortove undgås, da belægningshøjden kun øges minimalt. det har betydning f.eks. i byområder, idet følgeomkostningerne elimineres. inreco udfører ca. 8 år vi anbefaler for den type vej at skifte strategi for vedligeholdelsen. Tid remix vejvedligeholdelse COlD recycling Fræsning jordstabilisering CEmEnTsTabilisEring asfaltudlægning betonafspænding betonknusning heating Europavej 24, Taulov DK-7000 Fredericia Tlf TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 11

12 Paradigmeskift på ITS verdenskongressen i Busan Den årlige verdenskongres om intelligente transportsystemer (ITS) blev i år afholdt i Busan i Sydkorea sidste uge i oktober. Her mødtes 3500 ITS-eksperter, og der var over 1000 indlæg og en stor udstilling med 300 udstillere. Kongressen viste fortsat teknologiske udviklinger. Men den viste også, at der nu i lang højere grad end tidligere bliver fokuseret på at understøtte sammenhængende transportsystemer med ITS services. Af Harry Lahrmann, Aalborg Universitet Steffen Rasmussen, Københavns kommune Svend Tøfting, Region Nordjylland Under sloganet sikker, bekvem og grøn mobilitet var Busan i Sydkorea vært for den 17. ITS-Verdenskongres i dagene 25. oktober til 29. oktober Kongressens slogan understreger behovet for, at transportsektoren udvikler Intelligente Transport Systemer (ITS), som er sikre, effektive og minimerer udslippet af de kritiske gasser. Transportsektoren står for en stor del af CO 2 -udslippet og andre drivhusgasser i størrelsesordenen 28% af det samlede globale udslip stammer fra transportsektoren. Hvor de seneste verdenskongresser har været præget af teknologiske landvindinger på ITS-området først og fremmest landvindinger for biltrafikken gav kongressen i Busan signaler om et paradigmeskift. Brugeren er i centrum, teknologien skal bruges til at løse de globale udfordringer, især inden for klima og trafiksikkerhed, og fokus flyttes fra bilteknologi til samlede transportløsninger, hvor gang bil-, fodgænger- og cykeltrafik samt kollektive trafikformer får en ligeværdig position. Figur 1. Højresvingsadvarsel med anvendelse af DSSS. Effekten af ITS skal måles Et gennemgående træk ved de mange repræsentationer er de enorme landvindinger, der kan nås ved at anvende ITS i transportsektoren. Trængslen i byerne formindsket, antallet af trafikdræbte reduceres markant, og vurderingen er, at CO 2 udledningen kan reduceres med 25%. Problemet er imidlertid, at de ITSløsninger, der ofte peges på, ikke altid har politisk opbakning. Trængslen i storbyerne kan formindskes markant ved at indføre trængselsafgifter men ikke alle lande ønsker at indføre trængselsafgifter. Fartspærrer eller udbredt automatisk fartkontrol, som Frankrig for eksempel har indført, giver en sikker og markant reduktion af antallet af 12 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

13 nikere med et Japansk, som igen skal kunne kommunikere med en tysk vejside. Der var bekymring for, at enkeltnationer og regioner vil bruge standarderne til at beskytte produkter og markeder. Det vil i høj grad kunne bremse udbredelsen af ITS. David St. Amant, som er chef for det amerikanske firma Econolite Control products, opfordrede under sessionen de regionale ITS organisationer til at samles om dette behov for globale standarder. ITSorganisationerne er en neutral platform for udvikling af globale standarder, og den udfordring bør organisationerne tage op. Figur 2. Forfatterne, som alle er medlemmer af ITS Danmarks bestyrelse, udgjorde sammen med Jacob Hegner fra Vejdirektoratet den samlede delegation fra Danmark. Figur 3. ECOMOVE udvikler applikationer, der støtter trafikanterne i økokørsel. trafikdræbte, men ikke alle lande ønsker at bruge midlet. Nogle af de førende ITS-organisationer, herunder ITS-Japan, Ertico, som repræsenterer de europæiske ITS organisationer og ITS-amerika indgik derfor på kongressen i Busan et samarbejde om at udarbejde et effektkatalog, hvor dokumenteret viden og forskningsresultater skal samles. Effektkataloget kan blive et rigtigt godt grundlag for lokale og nationale vejmyndigheder, når der skal prioriteres mellem forskellige indsatser. Effektkataloget kan også kvalificere de trafikpolitiske debatter og beslutninger. Effektkataloget forventes færdigt i løbet af to år. Globale standarder Globalt set oplever man en voksende sammenhæng mellem køretøjsteknologi og informationsteknologi. Udviklingen af teknologier til kommunikation fra køretøj til køretøj og fra køretøj til vejside går hurtigt. Det har i høj grad været ITS-industrien, der har drevet denne udvikling. I en session under kongressen om udbredelse af ITS på nationalt og internationalt niveau blev behovet for globale standarder diskuteret. Et amerikansk køretøj skal jo kunne kommu- Advarselssystem I Japan arbejdes der målrettet på at anvende kommunikation mellem bil og vej.- Det japanske Driver Safety Support System (DSSS) er et IT system, der bygger på kommunikation mellem vej og køretøj med det formål at forebygge trafikulykker, der sker fordi bilister tager de forkerte beslutninger eller tager dem for sent i en række kritiske situationer. Systemet fungerer på den måde, at DSSS sender en advarsel til føreren om potentielle risici i bilens omgivelser. DSSS udstyr i vejsiden indsamler oplysninger om trafikanter i traditionelt farlige strømme, der ikke let erkendes af bilisterne, og videresender dem til bilerne. Det kan fx være venstresvingende bil foran modkørende cykel, højresvingende bil foran medkørende cykel eller krydsende fodgængere mod svingende biler. Oplysningerne opsamles af vejsidesensorer, fx radarer og videokameraer og broad carstes til alle trafikanter i nærmiljøet oplysningerne kan fx være position, kurs og hastighed af biler, cykler og fodgængeren i det område, som sensorerne dækker. Disse OMRÅDESIKRING MED PULLERTER/STELER VALGFRI STYRING! HÅNDSENDER MAGNETKORT BROBIZZ TIDSSTYRING CENTRAL STYR. NØGLE. FASTE SEMI- ELLER FULDAUTOMATISKE FOR BYRUM PRIVAT ELLER HIGH SECURITY! Kontakt os for yderligere information konsulentbesøg eller besøg G9 rådgiver om og forhandler pullerter tilpasset danske forhold. Vore pullerter anvendes i stigende omfang som områdesikring i offentlige og private rum. Toldbodgade Randers Tlf TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 13

14 bilen kommunikerede med vejen, og hvor hastigheden blev tilpasset i forhold til grøntiden i de signalregulerede kryds Figur 4. Hastighedstilpasning (for bil 2) til signalets grøntid. Bil 1 kører hurtigt frem til næste signalanlæg, bremser og holder lang tid gang. Bil 2 afpasser hastigheden så den kører langsommere frem undgår at bremse og holder i tomgang i kortere tid. informationer kan så opfanges af en onboard-unit (OBU) i bilerne, som i forvejen kender den aktuelle bils position, kurs og hastighed, og derfor kan beregne, om der er kollisionsfare. Principperne er de samme som verden over anvendes til at undgå skibskollisioner, det såkaldte AIS system. Men det er klart, at udfordringerne i vejtrafikken er større end i skibstrafikken, både fordi hastigheden er større i vejtrafikken, men også fordi tætheden er meget større på vejene end på havet. Udviklingen af DSSS startede for 20 år siden, og produktet er nu klar til masseudrulning på de japanske veje, og det blev demonstreret på en show case på kongressen. Figur 5. Sydkorea, der er godt og vel dobbelt så stor som Danmark ( km 2 ), er et billand. Der er 15 mio. biler til de 50 mio. indbyggere. Der bærer infrastrukturen også præg af. Der er således i Seoul med 12 mio. indbyggere kun 3 metrolinjer. Økokørsel et hot emne Økokørsel var et hot emne på ITS verdenskongressen i Busan. Boss Words som ECODRIVING og GREENDRIVING gik igen både på udstillingen og i foredragene. Et eksempel herpå er Feightliner Trucks RunSmart Intelligent Cruise System. Firmaet har sammen med NAVTEQ kortlangt det rummelige forløb af mere end miles af de mest benyttede lastbilruter i USA og lagt dette kort ind i en fartpilot til lastbiler med tilknyttet GPS modtager. I modsætning til standard fartpilot, hvor bilen forsøger at holde hastigheden uanset vejens fortsatte forløb, ser RunSmart Predictive Cruise på vejen forløb op til en mile foran lastbilens position og justerer den faktiske hastighed, så brændstofeffektivitet bliver maksimal i forhold til terrænet forude og under forudsætning af, at der må varieres op til 6 procent af den indstillede hastighed. På denne måde forbedres brændstoføkonomien hvor meget var der dog ikke bud på. RunSmart Predictive Cruise er et system i drift, men der blev også præsenteret forsknings- og udviklingsprojekter, der arbejdede med langt mere avancerede systemer, hvor ECOMOVE Et andet eksempel er ECOMOVE, som med støtte fra EU arbejder på at udvikle en række applikationer, som kan støtte trafikanterne i økokørsel. Visionen er at udvikle støttesystemer til bilførere og trafikledelsen mere miljøvenlig ved at bruge bil-til-bil eller bil-til-infrastruktur kommunikation. I projektet planlægges tre applikationer: ecotripplanning som for en given start og slutadresse og for oplysning om den tidsperiode, inden for hvilken turen ønskes foretaget, kan give oplysning om det mest optimale starttidspunkt og rute. Turen planlægges ud fra et såkaldt økokort samt bilens og førerens karakteristika og på denne måde minimeres turens miljøbelastning. Økokortet er udarbejdet ud fra historiske Floating Car Data for det aktuelle vejnet. ecosmartdriving giver løbende tilbagemelding til føreren om det mest optimale gearvalg, accelerationsniveau og hastighedstilpasning til signalregulerede kryds, så i så høje grad som muligt ankommes til krydset, når der er grønt lys. Samtidig vil applikationen kunne holde øje med dæktryk og indregne brug af aircondition i brændstofforbruget. ecoposttrip giver føreren mulighed for efter turen at få feedback på, hvor økonomisk turen har været. Endvidere er planen, at disse data også danner basis for en database, som i anonym form kan give trafikinformationscentre oplysninger om trafikkens afvikling. Det vurderes, at applikationerne i kombination kan spare 20% af brændstofforbruget. 14 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

15 Stand C 2604 Udstyr til hjullæssere og traktorer Redskaber og udstyr til lastbiler og vejhøvle Drivex har i tyve år leveret udstyr af højeste kvalitet til hjullæssere og traktorer. Takket være System Drivex komplette sortiment af skovle, sneplove og redskaber til materialehåndtering kan du finde forretningsmuligheder til din hjullæsser, traktor eller rendegraver året rundt. I Drivex produktsortiment finder du skovle, pallegafler og kranarme, frontfejemaskine og sneplove. Mahlers er en virksomhed med mere end 115 års erfaring i udstyr til lastbiler og vejhøvle. Takket være System Mählers komplette sortiment kan du finde nye forretningsmuligheder og øge udnyttelsesgraden på din lastbil eller vejhøvl året rundt. Vores redskaber er bygget til at holde sæson efter sæson og øger din kapacitet både sommer og vinter. Standardiserede og fleksible ophæng på lastbilen gør montering og plovskift lettere. engcon, verdens førende producenter af tiltrotatorer med tyve års erfaring i værktøjer til gravemaskiner, kan nu også tilbyde en komplet vifte af værktøjer til entreprenører, hvad enten det drejer sig om gravemaskiner, læssemaskiner, traktorer, gradere og rendegravere. Med kombineret ressourcer fra tre selskaber, og i Danmark med assistance fra Special Maskiner A/S v/lennart Ahlefeldt ser vi frem til at kunne præsentere vinterprodukter fra Mählers og Drivex på Agromek i Herning på stand 2604 i hal C fra den 30. november til den 3. december. Besøg os på udstillingen og bliv overbevist - eller kontakt Lennart Ahlefeldt på mobil eller Henrik Bolting på mobil engcon Danmark Fredensvej 23, DK-5620 Glamsbjerg Tel , Fax

16 København måske vært for ITS-verdenskongressen 2015 eller 2018 ITS Verdenskongressen afholdes hvert tredje år i Europa. I 2012 skal den afholdes i Wien, og Københavns Kommune har nu sammen med WOCO (Wonderful Copenhagen) lagt billet ind på værtskabet for ITS Verdenskongressen i 2015 eller Det bliver spændende at se, om København vinder kongressen, men København bliver i gentagne undersøgelser rated som en af verdens allerbedste kongresbyer og har dermed et godt udgangspunkt. Netop en kongres af denne kaliber vil understrege det politiske ønske om at fremme grøn vækst og grøn mobilitet. En enig borgerrepræsentation i København har således besluttet, at København skal være den første CO 2 neutrale hovedstad i ITS-Verdenskongressen er desuden en enestående mulighed for at tiltrække grønne, højteknologiske arbejdspladser til Danmark. Hvis det lykkes at bringe Verdenskongressen til København bliver det overordnede tema Intelligent Green Mobility. Der bliver stærkt fokus på sammenhæng mellem de forskellige transportformer, og hvordan ITS kan bruges til at sikre gnidningsfrie skift mellem transportformerne. Danmark vil have en række spændende Figur 6. Informationer på smart phones bliver en central del af de fremtidige ITSsystemer. projekter og løsninger at vise frem. Det digitale vejnet, Bus Rapid Transit i København og letbane i Århus. Udbygningen af Metro med førerløse tog. Et revolutionerende nyt signalsystem for banerne i Danmark. Supercykelstier og elbiler, der via GPS henvises til den nærmeste ladestander. Desuden kommer vi til at trække på ITS-foreningerne i vores nabolande, som også har meget at byde på. Afgørelsen om København bliver værtsby forventes i begyndelsen af det nye år. < Figur 7. Der var som noget relativt nyt sat meget fokus på el-biler på kongressen. Både i faglige indlæg, på udstillingen og der var mulighed for at prøve bilerne. Dog ikke denne. Mere end autoværn Paddehegn Beton autoværn Brorækværk Stålautoværn Trafikværn Trafikværn Trafikværn Spengler BSWF Støjskærme Beton autoværn Spengler BSWF Træ autoværn Tertu Påkørselsdæmper EURO-ET Eftergivelig autoværns-ende CAT-350 Mastefundamenter Portaler Langå trafiksikringsmoduler Præfabrikerede chikaner Rundkørselselementer Special opgaver udføres Bestil et konsulentbesøg Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Pilebækvej 5, 4632 Bjæverskov Tlf fax Tlf fax Dansk Auto-Værn A/S 16 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

17 DEN SIKRE FORBINDELSE Netop nu arbejder vi bla.med motorvejsbroen over Funder Ådal. Den er 740 m lang og pt. Danmarks længste dalbro. Ved et tæt samarbejde mellem kunde og kompetente medarbejdere er vi med til at realisere vores kunders visioner, både når det gælder store og små projekter. Kontakt os og hør mere om hvordan vi kan være med til at realisere jeres vision. Veje Torben Henneberg Broer Christian von Scholten Trafikplanlægning Jan Kragerup Geoteknik Morten Jørgensen NIRAS A/S 185x268_11_2010_Funder_Ådal.indd :20:06 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 17

18 vejforum Hvordan vi taler samme sprog inden for ITS-området En ny opdatering og relancering af ITS-ordbogen skal sikre klar kommunikation inden for ITS (Intelligent Transport Systems) - området. Det drejer sig om klare formuleringer i såvel kravspecifikationer som universitetsrapporter. Den skal desuden medvirke til en sikker kommunikation på tværs i Norden, samt kommunikationen internationalt (på engelsk) med henblik på erfaringsudveksling og fælles tiltag. Af Charlotte von Scholten, Vejdirektoratet, Koordinator for ordbogsprojektet Det stiller krav til, at ordbogen er opdateret med den nyeste viden, og at den er let tilgængelig for alle. Artiklen beskriver opdateringen af ordbogen, version 3, til et moderne elektronisk værktøj. Et udpluk af de mange nye tilføjelser til ordbogen illustrerer udviklingen inden for ITS-området. Slutteligt beskrives gennemførelsen af projektet, som et mønstereksempel på nordisk samarbejde. Historiske highlights NVF-ITS, Nordisk Vejforums udvalg for ITS, har arbejdet med terminologi siden midten af 90 erne. Den første terminologi blev udgivet i 1997 og indeholdt 227 ord. Version 2, som p.t. er gældende version, blev udgivet i 2002 med den engelske titel Road Transport Informatics Terminology. Version 2 indeholder de vigtigste begreber inden for fagområdet samt de begreber inden for vej- og trafikteknik, der er vigtige for ITS, i alt 488 ord. Ordbogen er anerkendt af EU kommissionen som den Europæiske ITS-terminologi. Version 2 findes på PIARC hjemmeside hvor også tysk og fransk oversættelse er tilføjet. Der findes desuden en spansk og tjekkisk oversættelse. Se i figur 1 eksempel på opslag i PIARC s ordbog. Den nordiske ordbog med engelsk basis kan downloades fra NVFs hjemmeside: Kort om struktur og indhold Ordbogen er struktureret i 8 hovedområder, der dækker generelle begreber, basis termer og forkortelser samt emnespecifikke termer inden for områderne: Monitorering og kontrol, trafik og rejseinformation, reservation og betaling, fragt og flåde styring, kollektiv transport, førerstøtte samt køretøjskontrol. Ordbogen beskriver hovedsagelig funktioner og tjenester og kun undtagelsesvis teknologi og teknisk udstyr. Ordbogen et spejl af udviklingen Den opdaterede version 3 af ordbogen afspejler tydeligt udviklingen af ITS området siden Det ses ved en generel udvidelse inden for alle områder samt tilføjelser af helt nye underemner. Antallet af ord for parametre, tekniske begreber og fænomener, som bruges ved modellering af trafiksystemer i forbindelse med alle former for trafikledelse, er stærkt øget. Udviklingen peger tydeligt hen imod en udbredt samordning af signalregulerede kryds og anden form for trafikledelse, over lange vejforløb og i områder, der intelligent håndterer og prioriterer særlige trafiksituationer. Et eksempel på et helt nyt emne er risiko, der dækker de mange anvendelser af nye teknologier inden for intelligent forebyggelse af uheld og alarmering. Et andet nyt emne handler om datasikkerhed og sikring af privatlivets fred i forbindelse med udveksling af personlige data. Det er vigtigt i forbindelse med opsamling, udveksling og anvendelse af data, der for eksempel bruges ved beregning og automatisk overførelse af bompenge og andre kørselsafgifter fra bruger til en offentlig virksomhedskasse. I version 3 introduceres oversigter over de vigtigste tekniske elementer i ITS systemer. Årsagen er, at der i dag findes flere forskellige teknologier, som tjener samme formål og funktion. Et eksempel er de mange forskellige måder at detektere og måle trafikken på. De emneområder, hvor udviklingen er styret af bilindustrien, er kraftigt udvidet. Det drejer sig om systemer indbygget i de enkelte køretøjer, som kan guide og advare føreren og i særlige tilfælde kan overtage kontrollen over køretøjet, f.eks. bremse ved fare eller parkere. Termerne kan rubriceres under emnerne: assistance, sikkerhed, miljø (benzin forbrug), køreteknisk hjælp (f.eks. parkering) og overvågning af køretøjets tekniske systemer. Området, der dækker fragt og flådestyring, var i version 2 dækket meget overordnet. Det har gennemgået en særlig grundig opdatering og rummer nu ord, der dækker elektronisk håndtering af dokumenter, sikkerhedskontrol, bestilling af køretid, goods tracking og emner om miljø, f.eks. brændstof økonomi. En levende ordbog Målet er at udgive ordbog i en version 3 som et let tilgængeligt elektronisk værktøj for alle. Det skal være muligt at søge på stavning, definition og oversættelse af konkrete ord, eller på grupper af ord inden for et valgt emne. En bred og daglig anvendelse af ordbogen er et ultimativt succeskriterium for projektet. Derfor fokuseres der i en markedsføringsplan på en god forankring i branchen gennem NVF, og i særlig grad de nordiske 18 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

19 BEDRE VEJE BEDRE KLIMA Vi lever af at udlægge asfalt, og vi er bevidste om at passe på klimaet. Vi fremstiller miljøvenlige bindemidler, støjreducerende asfaltbelægninger, CO2 venlig asfalt og anvender i videst mulig omfang knust asfaltgenbrug. Colas Danmark A/S blev stiftet i 1930 og har som mål at bygge og forbedre infrastruktur. Vi indgår i Colas Gruppen, som beskæftiger medarbejdere i 40 lande verden over. Vi udlejer og sælger udstyr til vinterreparationer af veje. Vi leverer også produkter til vinter vedligeholdelsen; herunder til revnelukning og lapning af slaghuller. Mød os på vores stand på Vejforum for en uddybende snak Colas Danmark A/S Fabriksparken Glostrup T: F:

20 vejdirektorater og universiteter. Det er et mål, at den terminologi, der anvendes i nordiske rapporter, artikler, udbuds- og tilbudsmateriale m.m., hentes fra ordbogen. Det er et klart mål at fastholde den nordiske ordbog som basis for den europæiske terminologi gennem en øget nordisk indsats i europæisk samarbejde. En driftsplan skal sikre, at ordbogen løbende opdateres samt at unøjagtigheder elimineres ved forbedringer af ordvalg og definitioner. Opdateringer skal være kvalitetssikrede, men stadig foretages på en enkel og ubureaukratisk måde. En stor satsning for Nordisk Vejforum, NVF Revisionen af ITS ordbogen er en stor satsning for NVF, som ikke selv har penge til Figur 1. PIARC ITS Terminology. for publicering og drift 2011 (første halvår) Fase 3: Tryk og elektronisk udgivelse / Implementering 2011 (andet halvår) Fase 4: Markedsføring og ibrugtagning 2012 Ordbogen skal præsenteres som et vigtigt resultat for perioden på Via Nordica Figur 2. Automatisk 112 opkald (ecall), funktionsprincip (www.ec.europa.eu). projekter af den størrelse. Det er derfor alt afgørende for projektets succes, at gennemførelsen i en internordisk organisation er fokuseret og resultatorienteret. Projektet gennemføres af NVF s ITS udvalg med lige indsats fra 4 lande i udvalget: Sverige, Finland, Norge og Danmark med Island på sidelinjen. Der forventes faktureret samlet godt 2 mandår på sagen. Hertil skal lægges mange interessetimer i udvalget. Et godt eksempel på et konkret Nordisk samarbejde: Det kan være nyttigt for fremtidige projekter at høste af de erfaringer, der er indhentet gennem arbejdet med ordbogen. Det viste sig for eksempel, at en langtrukken opstart bar frugt i form af en fast forankring i udvalgene og i de deltagende landes Vejdirektorater, der finansierer projektet. Idé og programfase forløb over en periode på 1½ år. Det første spæde skridt blev taget i form af en norsk demoversion af en elektronisk ordbog på Via Nordica Det danske udvalg tog herefter initiativ til udarbejdelse af en konkret projektplan, der blev godkendt af de 4 betalende parter. Projektfaserne Projektet gennemføres praktisk inden for den 4 årige NVF periode, der går fra august 2008 til august Projektet er opdelt i 3 faser: Fase 1: Opdatering af ordbogen engelsk og nordiske sprog Fase 2: Etablering af beslutningsgrundlag Projektets organisering Projektet er organiseret traditionelt med en styregruppe, der bestiller og overvåger projektets fremdrift, og en udførende ekspertgruppe med en koordinator, der fungerer som bindeled. Styregruppen består af formændene for de 4 nationale NVF-ITS udvalg med ledende lands formand (Norge) som formand. Ekspertgruppen er sammensat af erfarne ITS specialister fra de 4 lande, en fra hvert land. Eksperterne dækker med deres netværk tilsammen hele ITS-området. Desuden repræsenterer gruppen forskellige typer virksomheder: Universitetsmiljøet og 3 forskellige rådgivere og leverandører af ITS løsninger. To af eksperterne har som gengangere fra version 1 og 2 tilført gruppen den nødvendige historiske indsigt. Hver ekspert har en national følgegruppe, som løbende har kommenteret på gruppens arbejde. Arbejdet Arbejdet i fase 1 blev gennemført i en kombination af effektive 2-3 dages møder på skift i de 4 lande samt præcist defineret hjemmearbejde. Opdateringen er baseret på 20 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER

NY ITS terminologi Hvordan vi kan være sikre på at vi forstår hinanden indenfor ITS området

NY ITS terminologi Hvordan vi kan være sikre på at vi forstår hinanden indenfor ITS området NY ITS terminologi Hvordan vi kan være sikre på at vi forstår hinanden indenfor ITS området Forfatter: Charlotte von Scholten Koordinator for ordbogsprojektet til daglig: Fagkoordinator Vejdirektoratet,

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København NORTEK Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. Dagsorden 1. Mødet åbnes, praktiske oplysninger 2. Godkendelse af dagsorden - Drøftelse/godkendelse af arbejdsgruppens kommissorium 3. Godkendelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Navn Titel Medlemsstatus

Navn Titel Medlemsstatus REFERAT EMNE NVF udvalgsmøde Gader og vejes udformning TIDSPUNKT 19. december 2012 STED DELTAGERE FRAVÆRENDE Vejdirektoratet, Skanderborg Helle Petersen Stig Jeppesen Rikke Smed Anders Malmby Svend Erik

Læs mere

13-05 - 2012. N.C.Mikkelsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. velkommen og konstaterede, at årsmødet var foreningens 12.

13-05 - 2012. N.C.Mikkelsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. velkommen og konstaterede, at årsmødet var foreningens 12. Referat af s generalforsamling den 10.maj 2012, kl. 11.00, på Horsens rådhus. 28 deltagere. 17 kommuner var repræsenteret. 13-05 - 2012 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk Introduktion til vejregelarbejdet Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk 1 Vejreglerne Vejregler er en omfattende samling af publikationer, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg

Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg 5. juli 2013 Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg Deltagere: Roland Rasmussen (RR) Anette Jensen (ANE) Helle Lunding-Møller (HLM) Poul Erik Kristoffersen (PEK) Bente Rands Mortensen (BRM) Helle Schou

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT Dato: 10. 11. september 2014 Sted: Deltagere: Øvrige deltagere: Afbud: Referent: Ecco Center, Ecco Alleen 4, Tønder Roland Rasmussen (RR), Bente Rands Mortensen (BRM), Lars

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA Vejman.dk: Status og Planer Nyborg Strand 13. oktober 2011 INDLEDNING vejman.dk: Nye moduler siden sidst Kommende udbygning af vejman.dk Status på konvertering af data Det daglige samarbejde Brugerundersøgelse

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde Branchesamarbejde, Det Digitale Anlæg TIDSPUNKT Tirsdag

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Viadania Et infrastrukturbranchen fællesskab

Viadania Et infrastrukturbranchen fællesskab Viadania Et infrastrukturbranchen fællesskab Mission At sikre en vedvarende og optimal tilgang af rette kompetencer til infrastrukturbranchen - stat, kommuner, og virksomheder. Viadania skaber sammenhæng,

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere