Fokus på helhedssyn på mad og måltider. Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet DTU
|
|
- Poul Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokus på helhedssyn på mad og måltider Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet DTU
2 2 Formål Fokusere på helhedssyn på mad og måltider fremfor enkeltstående eller udokumenterede forskningsresultater. Ernæringsprofilering eksemplificere sund kost og tomme kalorier. Vise nogle eksempler.
3 3 Definition af tomme kalorier og råderum Tomme kalorier er energi fra produkter, der ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold og Som bidrager med meget energi, sukker, alkohol, Salt og fedt Råderummet er den plads i kosten, målt i kj, der kan bruges på tomme kalorier, uden der går ud over næringsstofsammensætningen
4 4 Faste tomme kalorier Kiks og småkager Sukker, honning Chokolade, kakaopulver, flødeboller Kager tør og flødeskumskager og fromage Slik: lakrids, bolcher, vingummi m.m Mælkesnitte, muslibarer Flødeis og sodavandsis Chips, popkorn, saltstænger, saltede og olieristede nødder
5 5 Flydende tomme kalorier Sodavand, sukkersødet Saftevand, sukkersødet Cider Iste Øl - alle slags Vin - alle slags Hedvin Spiritus Gløgg Drinks
6 Helhedssyn i ernæringsoplysning er en stor udfordring 6 Aldrig har vi haft adgang til så meget information om ernæring. Stadig mange der har uhensigtsmæssige kostvaner. Hver tredje dansker får hovedparten af sin viden om ernæring gennem tv, radio og aviser. Markedet er præget pseudo-eksperter med kontroversielle budskaber. Formidling omkring enkeltstående forskningsresultater. Det fører til mange løsrevede budskaber i pressen.
7 Eksempler på løsrevne budskaber Kartofler feder Hvis du vil være sund, skal du droppe de kogte kartofler B.T. 21 februar Madpyramide sender kartofler i unåde Fredericia Dagblad 20 februar Hver anden sundhedsbevidst forbruger vil vende kostpyramiden Måling på Mad & Sundhed.dk januar % svarede positivt på spørgsmålet: tror du den omvendte kostpyramide er sundere end den klassiske.
8 8 Lev fedt bliv slank Atkins Hovedbudskab: undgå kulhydratrige fødevarer som brød, kartofler, frugt og grøntsager. Spis løs af protein- og fedtholdige fødevarer som kød, ost og smør. Appellere til alle, der ønsker at tabe sig. Siden 1992 er solgt over 45 millioner bøger om kuren. Mange finder kuren attraktiv. Nils Ehler Glem de hurtige kulhydrater, brød, ris, pasta og kartofler. Under fordøjelsen omdannes de til sukker - siden til fedt - og siden til overflødige kilo! Nu gået over i en diskussion om glykæmisk index og gode og dårlige kulhydrater
9 9 Kød er den bedste slankekur Man taber sig mere ved at spise kød, end ved en kaloriefattig slankekur, viser nye undersøgelser. Eksperter tror, at det kan være fordi, kød stiller sulten bedre end kulhydrater. Kilde: Berlingske Tidende
10 10 Mælk slanker Drik mere mælk, hvis du vil tabe dig En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser at det er godt at spise eller drikke fedtfattige mælkeprodukter hvis man vil på slankekur. En gruppe forsøgspersoner fik en uge serveret mad med højt indhold af fedtfattig mælk, ost og yoghurt - og derefter fik gruppen en uge serveret mad uden de magre mælkeprodukter.og det viste sig, at forsøgspersonerne udskilte dobbelt så meget fedt, når de spiste mejeri-produkterne, som når de ikke gjorde. Altså at de blev slankere. De fem gram, der ryger ud om dagen, bliver til et par kilo på et år, siger Arne Astrup Kilde: DR Nyheder. 20. apr Indland
11 11 Sund chokolade på vej mod køledisken Danske forskere og kokke er gået sammen om at udvikle en verdensnyhed: Chokolade, der ikke feder. Kilde: Nyhedsavisen 15. maj Nu kan vi bare vælte os i chokolade uden at tænke på høje kolesteroltal, fedmeepidemier og forkalkede kranspulsårer. Kilde: Berlingske søndag den 25. marts 2007.
12 12 Medierne vil sælge vi vil have quick fix Pressen er ikke nødvendigvis dygtige researchere de er sælgere af nyheder/historier. Vi vil gerne bevare illusionen om at vi via et quick fix hurtigt kan fjerne de ekstra kilo, vi har været 40 år om at opbygge på sidebenene. Allerhelst vil vi bare spise en pille. Vi tror på pillerne - 60% af alle danskere tager kosttilskud i en eller anden form. Kilde: Den Nationale kostundersøgelse
13 13 Forskere vil have midler til forskningen Når der skrives forskningsansøgninger gælder det også om at vælge emner der er oppe i tiden. Meget få forskningsprogrammer lægger vægt på helhedssynet. Synlighed tæller for forskningsinstitutioner og forskere presset til at formidle enkeltstående forskningsresultater ud i pressen. Vi glemmer bare, at sætte resultaterne af vores forskning ind i et helhedsperspektiv.
14 Ikke kun alm. mennesker der hopper med på de løsrevne budskaber 14 Kilde: Kursus katalog Ugeskrift for Læger, efterår 2007.
15 Få medier og forskere formidler et helhedssyn 15 Fordi det i bund og grund har været det samme i 30 år (ingen stor nyhedsværdi, få poppede budskaber, og det er mere kompliceret at videreformidle). Men indstillingen fra medier og forbruger er ofte: det kender vi jo, det er kedeligt, det virker ikke (har jo ikke kunnet stoppe fedmeepidemien) desuden er eksperterne uenige.
16 16 Men kender vi helhedsperspektivet Kendskab til de danske kostråd: Frugt og grønt 33% En eller flere af de 7 resterende råd 4-14% Hvad kendetegner sund mad? Grøntsager 70% Fedtfattig 55% Magert kød, groft brød, fisk 8-10% Kilde: Den nationale kostundersøgelse Tørslef E og Valét P, Danskernes kendskab til og anvendelse af de 8 kostråd en kvantitativ undersøgelse. Rapporten findes i elektronisk form på adressen:
17 17 Løsrevne budskaber giver skæv opfattelse af sund kost I den Nationale kostundersøgelse giver 1/3 udtryk for at deres kost i høj grad og over halvdelen at den i overvejende grad er sund. Til sammenligning er der under 3% af befolkningen der kan leve op til anbefalingerne om, at kosten skal indeholde 3 g kostfibre pr. MJ samt max 10 % af energien må komme fra mættet fedt. Men hvis man tror, at man skal spise færre kartofter, ris og pasta for at spise sundt - og det er det man gør - er man jo i god tro når man svarer at ens kost i høj grad er sund Resultater fra Dan Thyr: Har du gjort noget for at ændre din kost. I % spiser mindre brød. I % spiser mindre brød.
18 18 En sund kost bestemmes ud fra hele kostens sammensætning Det er kombinationen af forskellige fødevarer samt mængderne, der er afgørende for, om kosten er sund eller usund. Ingen enkelt fødevare eller type af fødevare er i sig selv skadelig for helbredet. Det er nærmere vedvarende indtag af for meget, eller fravær af en bestemt fødevaretype over tid, der øger risikoen for en usund kost. Fx fremmer umådeholdent forbrug af energitætte fødevarer som slik, chokolade, sodavand og alkohol udviklingen af overvægt og fedme og kan resultere i mangel på næringsstoffer.
19 Helhedssynet på en sund kost illustreret ved ernæringsprofilering 19 Ernæringsprofilering En metode til vurdering af den sundhedsmæssige værdi af en fødevare eller fx hele kosten. Ofte bruges den relative næringsstofværdi (på udvalgte næringsstoffer) af en fødevare til at rangordne fødevarer. Bliver bl.a. anvendt på EU-plan til at sætte regler for hvilke produkter der må bære anprisninger. Man kan rangordne på et udvalg af næringsstoffer fx fedt, mættet fedt, sukker, kostfibre, salt forskellige vitaminer og mineraler osv.
20 Rangordning af hele kosten - forudsætninger 20
21 21 Flere forudsætninger Hele kosten Skal afspejle det virkelige liv Drikkevarer skal medtages Alle fødevarer også tomme kalorier skal indgå i det omfang, der er plads til Energitrin ca. 10 MJ/dag Voksne
22 22 Mængder iflg. kostrådene Mælk ca. ½ liter/dag Cerealier og kartofler 500 g/dag Fisk g/uge Væske 1-1½ liter/dag Frugt & grønt 600 g/dag Motion min./dag
23 23 Fødevaregrupper Brød, gryn, kartofler, ris og pasta Grøntsager og frugt Mælkeprodukter Ost Kød og æg Fisk Fedtstoffer Drikkevarer
24 24 Rangordning fedt, mættet fedt, sukker, kostfibre Spis/drik dagligt Princip: Basis fødevarer uden tilsat sukker og/eller fedt og med lavt indhold. I nogle tilfælde undtagelser for naturligt indhold. Højt indhold af kostfibre for relevante kategorier. Kan spises/drikkes 2-3 gange pr. uge eller dagligt i mindre mængder Princip: Basis fødevarer med moderat indhold af sukker og/eller fedt. Moderat indhold af kostfibre. Kan spises/drikkes 1 gang pr. uge i begrænset mængde Princip: Basis fødevarer med højt indhold af sukker og/eller fedt og lavt indhold af kostfibre. Spis/drik kun ved særlige lejligheder Princip: Ikke basis fødevarer. Bidrager ikke positivt til kostens næringsindhold
25 Kostråd Pr. 10MJ Kategori Cerealier og kartofler 500 g/d Frugt og grønt 600 g/d Mælk 500 g/d Ost 25 g/d Kød og æg g/d Fisk 35 g/d Fedtstoffer og sovs g/d Drikkevarer 1-1½ l/d Dagligt Sukker og fedt 5 eller naturligt indhold. Kostfibre 6 g. Fuldkornsbrød og pasta Havregryn og nogle muslier, morgenmadsprod. uden tilsat sukker og fedt Kogte/bagte kartofler Frugt og grønt uden tilsat sukker, fedt og salt Alle produkter uden tilsat sukker og 1,5% total fedt og 1% mættet fedt Alle produkter uden tilsat sukker og 15% total fedt og 10% mættet fedt Nogle fedtreducerede fast oste og friskoste Alle produkter 70% kød uden tilsat sukker og 10% total fedt og 4% mættet fedt. Mager svinekød og oksekød, kylling, kalkun og nogle lammeudskæringer Alle produkter 70% fisk og 10% total fedt og 4% mættet fedt Sovs med 5% fedt og 1,5% mættet fedt Nogle planteolier (rene fedtstoffer er undtaget total fedt grænsen) Alt vand, vandhane, kildevand Variation til den sunde basis kost 2-3 gange/uge Sukker og fedt 10 eller naturligt indhold. Kostfibre 3 g Pasta, ris, nogle muslier. Nogle morgenmadsprodukter. Fleste grovbrød og hvide brød Nødder og tørret frugt naturel 5% tilsat sukker og 2,5% fedt og 2% mættet fedt Letmælk og letmælksbaserede surmælkspro dukter Ost uden tilsat sukker og 20% fedt og 13% mættet fedt Danbo 30+ og nogle smøreoste Produkter med 20% fedt og 7% mættet fedt Æg Produkter med 20% fedt og 7% mættet fedt. Makrel i tomat Marinerede sild Røget fisk Nogle panerede fisk Nogle plante olier og nogle plante margariner Ren frugteller grønt juice, Mineralvand, Kaffe, Te 1 gang om ugen i begrænset mængde Morgenmadsprodukter med tilsat sukker og/fedt Guldkorn, Frosties, hvidløgsbrød, croissant etc. Syltetøj, syltet frugt og grønt Sødmælk, kakaomælk, milk shakes, sød frugt youghert Fuldfede oste Bacon Pølser Paté Flæskesvær Nogle kødudskæringer Nogle panerede fisk Sild i karry sovs Nogle fiskepatéer Smør Blandingsprodukter Kokos olie Nogle plantemargariner 20% mættet fedt Særlige lejligheder i begrænset Slik, chokolade, is, kager, sukker, honning, sodavand, saft, øl, franske kartofler, saltstænger, vin, spiritus
26 Alle fødevarer kan indgå i en sund kost spørgsmål om mængde 26 og hyppighed Spis/drik dagligt Lever op til Nordiske Næringsstof Anbefalinger (undtagen vitamin D og jern for kvinder i fødedygtig alder) Dækker 85 % af energibehovet på 10 MJ Kan spises/drikkes 2-3 gange pr. uge eller dagligt i mindre mængder Skal erstatte produkter i det mørkegrønne felt. Der kan fx spises hvid pasta (250 g), juice**, Danbo 30+(25 g), hakket kød med 12% fedt (100 g) og lign. 2-3 gange pr. uge Dækker 88% af energibehovet på 10 MJ Kan spises/drikkes 1 gang pr. uge i begrænset mængde Skal erstatte produkter fortrinsvis i det lysegrønne felt. Der kan fx spises smør (15 g), stegte kartofler (250 g), pølser (100 g), brie ost (25 g) og drikkes kakaomælk (500 ml) én gang om ugen. Dækker 91% af energibehovet på 10 MJ Spis/drik kun ved særlige lejligheder 9-10% af energibehovet svarende til g faste tomme kalorier og 500 ml flydende tomme kalorier pr.uge.
27 27 Hvis man gerne vil tabe sig Oplagt at sløjfe først og fremmest det mørkerøde felt, men man burde også overveje om man ikke kunne undvære det lyserøde felt (sparer 1200 Kj/dag svarende til et vægttab på ca. 18 kg per år). Samme mængde. Hvis man vil spare mere energi, skal man ned og designe en specialkost der indeholder specielle udvalgte næringstætte fødevarer. Så kan man komme ned i ca. 6 MJ pr. dag. Men mængderne der kan spises er betydelig mindre.
28 Et stort problem i dag er det mørkerøde felt ses ikke så ofte i sammenhæng med resten af kosten 28 80% af børn og 70% af voksne spiser over 300 g faste tomme kalorier om ugen. 75% af børn og 90% af voksne drikker mere end 500 ml tomme kalorier på en uge (i opgørelsen for voksne indgår også alkohol). Hvert fjerde barn får 35% af deres daglige energi fra slik, kage, is, chokolade, snacks og søde drikke. Problemet er at produkterne i det røde felt, har end tendens til at skubbe den sunde basis kost ud dvs. gøgeunge effekt. Kilde: Den nationale kostundersøgelse
29 29 Gennemsnitlig forbrug af slik, sodavand o.lign for moderat aktiv pige på 12 år Pigen spiser og drikker i gennemsnit hver dag 2-3 glas saftevand ½ l sodavand 1 medium ispind 1 skive kage ½ plade chokolade (50 g) ½ pose blandet slik (50 g) 1 håndfuld chips Kilde: Den Nationale Kostundersøgelse
30 30
31 31
32 32
33 33
34 34
35 35 Konsekvenser For højt indtag af sukker og fedt. For lille indtag af kostfibre, vitaminer og mineraler. Dårlige forudsætninger for at dække hendes fysiologiske behov for vækst og funktion, herunder indlæring. Gode forudsætninger for at udvikle overvægt, samt risikofaktorer for hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme.
36 36 Indtag af tomme kalorier i forskellige aldersgrupper Alder Faste Flydende Energi Energi Energi Råderum År tomme g/dag tomme g/dag faste KJ/dag flydende KJ/dag samlet fra tomme kalorier KJ/dag KJ/dag * Faktor Faktor 3, Faktor 3
37 37 Stigende indtag af tomme kalorier konsekvenser for kosten Opdeling af børn (4-15 år) i kvartiler efter deres indtag af tomme kalorier. Giver mulighed for, at se på kostkvaliteten ved stigende indtag af tomme kalorier.
38 Kvartiler ifht. indtag af tomme kalorier 38 Kvartil ifht indtag af tomme kalorier Alder år i gennemsnit Energi indtag i alt KJ/dag Energi fra tomme kalorier KJ/dag Energiprocent fra tomme kalorier E% ,3 MJ 8, ,3-1,8 MJ 8, ,8-2,7 MJ 9, > 2,7 MJ 10,
39 Kostens indhold af udvalgte fødevarer ifht. indtag af tomme kalorier Kvartil ifht indtag af tomme kalorier Rugbrød g/10 MJ Frugt og grønt (incl. juice max 100 ml) g/10 MJ Fisk (pålæg og aftensmad) g/10 MJ Drikkemælk g/10 MJ Kostkvalitet ,3 MJ ,3-1,8 MJ ,8-2,7 MJ > 2,7 MJ
40 40 Indtag af drikkemælk og soda- og saftevand ifht indtag af "tomme kalorier" 500 Drikkemælk Sodavand og saftevand g per 10 MJ Kvartiler "tomme kalorier"
41 41
42 Næringsstofindtag ifht. indtag af tomme kalorier g/10 MJ i forhold til NNR kvartil 2 kvartil 3 kvartil 4 kvartil sukker Kostfibre Selen Kalium
43 43 Alkohol Voksne tomme kalorier NNR 2004: Forenlig med sund kost max 1 genstand om dagen for kvinder og max 2 for mænd (såfremt det ikke overskrider max 5% af energien). SST: Genstandsgrænser sat ift. risiko for øget dødelighed er max 2 om dagen for kvinder og max 3 om dagen for mænd. Opdeling af voksne (15-75 år) i kvartiler efter deres indtag af alkohol. Giver mulighed for at se på kostkvaliteten, ved stigende indtag af alkohol. Kilde: Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner
44 44 Kostkvalitet ifht indtag af drikkevarer med alkohol Kvartil ifht indtag af alkohol Alder År (gns) Energiindtag MJ per dag (gns) Drikkevarer m. alkohol g/10 MJ Frugt g/10 MJ Grønt g/10 MJ Kostkvalitet ml/dag , ml/dag ml/dag > 377 ml/dag * * Svarende til 1 øl, 3 glas vin og 1 snaps
45 Indtag af drikkevarer med alkohol ifht. indtag af drikkemælk og vand (voksne år) Drikkemælk Drikkevarer m. alkohol Vand g per 10 MJ Drikkevarer med alkohol Kilde: Den nationale kostundersøgelse
46 46 Sund chokolade på vej i køledisken Chokolade bliver til sund basis kost. Det er lykkedes med alkohol især vin, som det nærmest er lykkedes eksperter og medierne, at få til at fremstå som en sundhedsdrik til hele befolkningen. Et glas vin, tak Et dagligt glas alkohol til kvinder og et til tre til mænd holder hjertekarsygdom på afstand, fastslår ny undersøgelse fra Motions- og Ernæringsrådet Kilde: Hjerteforeningens Nyhedsbrev 4/ Et skråplan - og det er med til at forskyde befolkningens opfattelse af hvilke fødevarer der er basis fødevarer.
47 Anbefalinger fra den Amerikanske diætistforening om helhedssyn på kosten 47 Fokuser på måltidsmønstre og hele kosten i stedet for enkelte fødevarer eller næringsstoffer. Fremhæv mulighederne i stedet for begrænsningerne. Fremhæv variation, proportion, moderation og gradvise forbedringer. Understreg, at næringsstoffer skal komme fra maden og ikke fra kosttilskud/berigede fødevarer. Fysisk aktivitet skal komplementere helhedssynet.
48 Visuelt helhedssyn 48
49 49 Kan tilføje tilgængelighed Lever i et samfund hvor en hapsdog og ½ liter sodavand koster 20 kr, mens en danskvand og et æble koster 25 kr på den nærmeste tankstation. Pris på tomme kalorier er langt lavere end for basis fødevarer fx koster chokolade 0,5 øre per kcal og tomat 15 øre per kcal. Tilgængelighed gør det sunde valg til det lette valg. Succes med på frugt og grønt området.
50 50 Ernæringsredskaber der understøtter helhedssynet Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 Kostrådene 2005 Y-tallerken Frokosthånd
51 51 Konklusion og visioner for fremtiden Vi kan blive bedre til at fokusere på helhedssynet og dermed tage fat i de væsentligste problemer med kosten. Måske burde vi udarbejde et sæt principper som de Amerikanske. Behov for at undersøge forskellige måder at sammensætte en sund kost på indenfor rammerne af Nordiske Næringsstofanbefalinger og kostråd, samt at afprøve disse forskellige kostformer hvilke kostformer er lettest at leve med og rummer derved størst potentiale for forbedring af kostvaner?
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereHelhedssyn på kosten og kostmodeller
Helhedssyn på kosten og kostmodeller Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet DTU Danish Meat Association, orienteringsmøde januar 2008. 2 Formål Fokusere på helhedssyn på mad og måltider
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereStenalderkost: Så sundt er det for os
Stenalderkost: Så sundt er det for os Hjerte- og hudsygdomme, diabetes, kræft og demens. Det er ikke kun dit taljemål, som hulemændenes kostråd gavner. Af Lisbeth Kjær Larsen, 2. oktober 2012 03 Guide:
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mereFATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER
FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER Alt det nedenstående er overordnede guidelines for en optimal fatbooster ernæringsstrategi. Du slipper ikke for at lytte til din krops signaler og justere herefter.
Læs mereErnæringskrav til SUND SKOLEMADSKONCEPT - fra ekstern leverandør
Ernæringskrav til leverandører af skolemadskoncept Skolemadsleverandører, der leverer et sundt skolemadskoncept, skal opfylde krav til både det enkelte måltids ret og til hele sortimentet. Kravene til
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereErnæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk
Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen
Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mere6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer
6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereMellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen
Mellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen Måltider mellem hovedmåltiderne har flere formål. Men hvad skal de bestå af for at være sunde og hvor kan man købe
Læs mere2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereDu er hvad du spiser! Et oplæg om sund mad og hvordan vi skal vejlede patienter. Det handler om kun om hvad, men også hvordan vi siger det.
Du er hvad du spiser! Et oplæg om sund mad og hvordan vi skal vejlede patienter Tandlægeforeningens årskursus Fredag den 6. marts 2009 Det handler om kun om hvad, men også hvordan vi siger det. ----------------------------------------
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereStatus på de nye kostråd
Status på de nye kostråd Levnedsmiddelselskabet Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-35 1560 København Er der barrierer i befolkningen for at følge kostrådene? Og hvordan er det med kendskabet til kostrådene?
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereviden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8
viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?
07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse
Læs mereVITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mereTil nye børn og deres forældre
Velkommen til Børnegården Information fra Køkkenerne Til nye børn og deres forældre Vores Hus Vi består af 4 vuggestuegrupper, 1 fast udflyttergruppe i Auderød, samt 2 turnusudflytterbørnehavegrupper som
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der
Læs mereMorgen Middag Aften Mellemmåltid 30-50 ml Aloe Vera Gel 1 FiguAktiv Shake. 30-50 ml Aloe Vera Gel. 2 tabletter ProBalance 30-50 ml Aloe Vera Gel
Hjælp til vægten Hvad har man brug for i dette koncept? Aloe Vera Gel (forsyner kroppen med næringsstoffer) FiguAktiv Proteinshaken (reducerer insulinspejlet og sætter gang i muskelmassen) FiguAktiv urtete
Læs mereDanske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium
(g salt mg natrium (g salt mg natrium 2012 (g salt mg natrium 1. Kødprodukter 1.1. Finhakket farser, varmebehandlet 1.1.1. Middagspølser 814 mg natrium 800 mg natrium Kogte pølser 600 mg natrium 1.1.2.
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereLav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.
Velkommen til DDV s Vægttabsklub. Disse sider er en starthjælp til, hvordan du får succes med dit vægttab, samt hvordan du skal bruge de forskellige grupper fra kostprogrammet. Der er en menuplan til både
Læs mereRegnbuens kostpolitik
Udgivet April 2011 Regnbuens kostpolitik Bestyrelsen og personalet i Regnbuen har udarbejdet en kostpolitik, da vi gerne vil være medvirkende til at lære børnene gode kostvaner. Det er forældrenes ansvar,
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs merekonkurrencedygtig - ridning
konkurrencedygtig mad - ridning Team Danmark og Dansk Ride Forbund Marts 2009 Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 4326 2626 Udgiver Tilrettelæggelse Foto Layout/tryk Team Danmark og Dansk
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs mereKalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet
Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mere