Organisation Energi- og olieforum Landemærket 10, 5. sal 1119 København K. Telefon: Fax: Mail: Website:

Transkript

1 E n E r g i no t e r & S T A T i s t i k 1 / 1 1

2 2 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 Organisation Energi- og olieforum Landemærket 1, 5. sal 1119 København K. Telefon: Fax: Mail: Website: SEKRETARIAT Direktør Peter Stigsgaard Teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen Energipolitisk chef Jacob Stahl Otte Kommunikationsrådgiver Anette Lykke Rasmussen Projektchef Anders Riiber Høj LPG produktchef René Bank Jørgensen Sekretær Gitte Pleidrup BESTYRELSE Formand Steffen Pedersen adm. direktør i Kuwait Petroleum (Danmark) A/S Næstformand Jørgen Wisborg adm. direktør i OK a.m.b.a. Pia Bach Henriksen adm. direktør i Statoil Fuel & Retail A/S Per Offersen adm. direktør i Kosan Gas A/S Michael Norden adm. direktør for Uno-X Automat A/S Søren Greve adm. direktør i A/S Dansk Shell Martin Hansen adm. direktør i Nitram Oil A/S FORMÅL Sikre gode rammebetingelser for medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige virke, gennem proaktiv og professionel interessevaretagelse over for politiske og administrative myndigheder, offentligheden og pressen. Bidrage aktivt til at medlemsvirksomhederne har et positivt omdømme i offentligheden, hos politiske og administrative myndigheder og i medierne på grundlag af deres indsats og betydning for et velfungerende samfund. Formidle viden om energispørgsmål i dansk og international sammenhæng med vægt på de produkter, bestyrelsen til enhver tid prioriterer. Være videncenter for medlemsvirksomhederne med hensyn til lovgivning om brændstoffer, olie m.v. og i øvrigt formidle viden af teknisk art til myndigheder, offentligheden og medlemsvirksomhederne.

3 3 INDHOLD Fremtidens transport nu også med biodiesel Af Peter Stigsgaard Energi- og olieforum byder velkommen til dette års Energinoter side 4 Nordsøen som fossilfri zone Af Lykke Friis Fremtiden er fossilfri. Men olie vil fortsat spille en stor rolle for vores forsyningssikkerhed i de kommende år. De store værdier i undergrunden skal udnyttes side 5 National strategi efterlyses Af Kim Mortensen Staten går glip af milliarder af kroner, hvis ikke snart der kommer en national handlingsplan for øget indvinding i Nordsøen side 8 Transportens CO 2 -kurve er knækket Af Anette Lykke Rasmussen I de sidste tre år er transportens CO 2 -udslip faldet. Ea Energianalyses prognoser viser, at den faldende tendens holder frem mod side 1 Behov for en fornuftig omstilling Af Anette Lykke Rasmussen De næste 1-15 år er det samfundsøkonomisk mest fornuftigt at reducere trafikkens CO 2 -udledninger ved at effektivisere eksisterende bilteknologier side 12 Gang i det biobaserede samfund Af Lene Lange Nye produkter fra plantebiomasse udgør potentiale til mange biotekindustrier. Det er et af de mest lovende vækstsegmenter for Danmark side 13 Rundt om årets priser Af Anette Lykke Rasmussen En stor strejke i Frankrig, positive nøgletal fra USA og fortsat vækst i Asien var begivenheder, som fik betydning for brændstofpriserne anno side 15 En branche i forandring Af Anette Lykke Rasmussen Nærlæses statistikkerne for oliebranchen i de sidste 2 år, åbenbares markante strukturelle forandringer side 18

4 4 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 Fremtidens transport nu også med biodiesel Af Peter Stigsgaard, direktør i Energi- og olieforum Velkommen til dette års udgave af Energinoter fra Energi- og olieforum med artikler og omfattende statistik om branchen. For vores medlemsvirksomheder har året, der gik, været præget af de mange tekniske forberedelser til introduktionen af biodiesel. Den betyder nemlig, at alle danske olieselskaber fra 1. juli i år blander 7 % biodiesel i dieselen til personbiler, busser og lastbiler. Det er gode nyheder for klimaet, idet CO 2 -udslippet i Danmark på den måde reduceres med mindst 2. ton om året. Professor Lene Lange fra Aalborg Universitet ser også mange muligheder for Danmark i biomasse heriblandt biobrændstoffer. De visioner beskriver hun nærmere her i Energinoter. I årets Energinoter har vi den ekstra fornøjelse af et bidrag fra vores klima- og energiminister Lykke Friis med både tanker om Rockefeller og visioner for, hvordan vi udnytter de mange tilbageværende ressourcer i Nordsøen bedst muligt frem imod den fossilfrie æra. Netop det emne optager også folketingsmedlem Kim Mortensen fra Socialdemokraterne, som ligeledes bidrager med et indlæg i dette års publikation. Debatten om fremtidens persontransport fortsatte i år blandt andet på baggrund af en ny rapport fra Energi- og olieforum udført af Ea Energianalyse. Rapporten slår fast, at der i de næste 1-15 år - både hvad angår klima og samfundsøkonomi - er mest ræson i at satse på yderligere effektiviseringer af eksisterende bilteknologier. Sidst, men ikke mindst, kan man i dette års Energinoter læse, at transportens CO 2 -kurve i Danmark er knækket og ikke vil stige igen. Det skyldes blandt andet langt mere effektive biler samt iblanding af bioethanol og biodiesel i vores benzin og diesel. At CO 2 -kurven fra transporten er vendt skaber basis for, at vi kan fortsætte omstillingen af vores energisystem uden at sætte fornuften over styr. God fornøjelse med læsningen! Foto: istockphoto

5 5 Foto: istockphoto Nordsøen som fossilfri zone 25 milliarder kroner. Det er hvad staten frem til 29 har fået i indtægter fra olie- og gasaktiviteter. Fremtiden er fossilfri. Men indtil da skal vi hive så meget olie og gas op af Nordsøen som muligt. Af Lykke Friis, klima- og energiminister Den amerikanske olierigmand J. D. Rockefeller beskrev engang hemmeligheden bag succes som tre simple spilleregler, man blot skulle følge: Get up early, work late and strike oil. Meget tyder på, at gamle Rockefeller som i begyndelsen af det 2 ende århundrede var en af verdens rigeste mænd havde fat i noget af det rigtige. I hvert fald ser lige præcis den formel på succes ud til at have virket, når det gælder dansk energipolitik de sidste mange årtier. I førertrøjen Danmark er i dag i førertrøjen, når det gælder energipolitik. Det er vi først og fremmest, fordi vi stod tidligt op, da oliekriserne ramte i 7 erne og valgte den mindre befærdede vej ved at prioritere energibesparelser og vedvarende energi. Og vi valgte ikke den nemme løsning, efterhånden som olien begyndte at flyde igen rundt om i verden. Nej, vi blev oppe, arbejdede hårdt og for nylig blev Danmark det før-

6 6 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 ste land i verden, der præsenterede en konkret og ambitiøs strategi for, hvordan vi bliver uafhængige af fossile brændsler. Med Energistrategi 25 gennemfører vi en energimæssig revolution ved i de kommende år at omstille energisystemet, så den danske energiforsyning i 25 er uafhængig af olie, gas og kul. Men den overgang sker ikke fra den ene dag til den næste. Og derfor skal vi være glade for, at Danmark også ramte tredje spilleregel i Rockefellers hemmelighed bag succes. Vi fandt olie i Nordsøen. Efterforskning og uddannelse Der er nemlig ingen tvivl om, at fossile brændsler som olie fortsat vil spille en stor rolle i de kommende år. Og så er det selvfølgelig værd at huske, at den danske undergrund fortsat indeholder store værdier, som vil kunne bidrage til at lette overgangen mod et grønnere energisystem. Det er derfor god logik at få det bedste ud af de ressourcer, vi har. Vi skal ganske enkelt arbejde på at gøre Nordsøen til en fossilfri zone ved at hive så meget af den olie og gas op, som vi forsvarligt kan. Derfor har regeringen i den nye energistrategi også et særligt fokus på olie og gas, hvor vi gennem en målrettet indsats på flere områder vil udnytte ressourcerne bedst muligt. Planen indeholder et særligt fokus på efterforskning efter nye ressourcer, men også på uddannelse, så vi er sikre på, at selskaberne har et godt rekrutteringsgrundlag. Man må ikke glemme, at olie- og gasaktiviteterne har skabt mange specialiserede arbejdspladser i olieselskaberne og forskningsverdenen, samt ikke mindst i det vestlige Danmark, hvor der alene i Esbjerg-området findes over 25 offshore-relaterede virksomheder. Foto: istockphoto

7 7 Fokus på miljø og sikkerhed Men udvindingen skal naturligvis ske så energieffektivt som muligt og på en måde, der ikke indebærer en øget miljøbelastning. Netop derfor har det været afgørende for regeringen i sit udspil at bygge videre på de erfaringer, som allerede er gjort og gennemført med miljø- og energieffektivitetshandlingsplaner offshore. Den tragiske ulykke på Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf understreger, at der skal være fokus på sikkerhed og sundhed ved arbejdet med olie og gas. I Danmark evaluerer vi jævnligt strategien for tilsynet med sikkerheds- og sundhedsforholdene på offshoreanlæggene i Nordsøen. Den løbende tilpasning af tilsynet sikrer, at fokusområderne for tilsynet udvikles i samarbejde med trepartssystemet Offshore Sikkerhedsrådet bl.a. ved at indarbejde relevante erfaringer fra det internationale samarbejde inklusive erfaringerne fra katastrofen i USA. Sikkerhedspolitisk er det fortsatte fokus på uafhængighed af fossile brændsler afgørende. Det samme gælder fokus på olie og gas i overgangsfasen. Jo mere vi selv producerer, jo mindre skal vi importere fra ustabile regimer. En ekstra fordel er, at olie og gas produktionen sikrer staten store indtægter. Fokus på olie og gas som overgang til et samfund uafhængigt af fossile brændsler er dermed, hvad man passende kunne kalde en win-win situation. Og det er ikke småpenge, vi taler om. Frem til 29 har staten haft indtægter fra olie- og gasaktiviteterne svarende til mere end 25 mia. kr. i dagens priser. Her til kommer, at vi siden 1995 har haft overskud på handelsbalancen for olie og gas, og at Danmark som eneste EU-land er nettoeksportør af energi og har været det siden Øget indvinding Netop for at gøre win win endnu bedre er et andet fokus i strategien at øge indvindingen fra de felter, vi kender i dag. Nordsø-produktionen har været faldende de seneste år, men der er fortsat meget store tilbageværende olie- og gasressourcer i den danske undergrund. I dag indvindes i gennemsnit ca. 24 procent af den olie, der findes i de kendte olie- og gasfelter. Ved at anvende ny teknologi, hovedsagelig CO 2 -injektion på de større oliefelter, kan indvindingen samlet potentielt øges med mindst 5 procentpoint. Hvis vi øger indvindingen med bare et procentpoint, øges produktionsværdien med 6 mia. kr. Afhængigt af investeringsomfanget skønnes en sådan ekstraproduktion at kunne øge de statslige indtægter med omkring 3-35 mia. kr. Potentialet skal udnyttes Der er ingen tvivl om, at det danske eventyr i Nordsøen ikke varer evigt. En dag slipper olien og gassen op, og så skal vi være klar til en ny virkelighed. Med regeringens energistrategi tager vi et par store skridt ad den vej, vi begyndte på tilbage i 7 erne. Allerede i 22 vil vi eksempelvis have reduceret anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 pct. i forhold til 29. Olie og gas er altså ikke løsningen på den rigtig lange bane. Men det ændrer ikke ved, at vi her og nu skal sikre, at vi udnytter det eksisterende potentiale bedst muligt. Regeringen vil derfor fortsat holde et vågent øje på, om vi har de rigtige rammevilkår for indvinding af olie og gas, så vi hele tiden sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne til gavn for dansk økonomi og vores forsyningssikkerhed. Foto: istockphoto

8 8 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 National strategi efterlyses En mere effektiv indvinding af olien i Nordsøen kan øge Danmarks forsyningssikkerhed, styrke offshore-sektoren, hjælpe os ud af krisen og finansiere overgangen til vedvarende energi. Af Kim Mortensen, MF for Socialdemokraterne Danmark har et presserende behov for en national strategi for forøgelse af indvindingen i de danske oliefelter, hvis ikke statskassen skal gå glip af milliarder af kroner de næste mange år. Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vurderer, at en national strategi på området kan give mere end 4 mia. kroner i ekstra skatteindtægter. I tre årtier har olien i Nordsøen skabt tusindvis af arbejdspladser og tilført milliarder af kroner til statskassen, men i de seneste år har olieproduktionen været nedadgående. Et væsentligt problem er, at olien i Nordsøen findes i meget tætte kalkbjergarter. Det betyder, at knap 7 procent af olien forbliver i undergrunden, fordi den kun strømmer meget langsomt ud gennem små porrer i kalken. Statslig støtte Det er ikke fordi, at der ikke er sket forbedringer i indvindingsgraden, siden olieeventyret i Nordsøen startede. Men markedet har desværre vist, at det ikke længere kan forbedre indvindingsgraden væsentligt uden en hjælpende hånd; på blot fire år har Energistyrelsen nedjusteret det forventede teknologibidrag til øget olieindvinding med knap 9 procent. Derfor bør vi fra statslig side støtte forskningen i at bruge nye former for injektioner, herunder for eksempel brug af CO2, styrke uddannelsesmulighederne af kvalificerede medarbejdere samt sikre vidensdeling med henblik på at gøre olieindvindingen mere effektiv. Og jo længere tid der går, inden vi sætter aktivt ind, desto mere af olien går til spilde. For når et oliefelt først er lukket ned, er det sjældent rentabelt at genåbne det. Olien som løftestang Men det er andre gode grunde end rettidig omhu til at investere i at øge indvindingsgraden. For det første vil status quo resultere i en hurtigere faldende olieproduktion og dermed true Danmarks forsyningssikkerhed. Allerede nu stiger olieprisen på grund af den politiske uro i Mellemøsten, men også på længere sigt er der grund til at tro, at prisen fortsat vil være høj. Det skyldes, at verdens samlede olieressourcer forventes at svinde samtidig med, at den globale efterspørgsel vil stige. Ikke mindst derfor bør vi gøre mere for at udfase fossile brændstoffer herhjemme. Alternativet er, at Danmark kan blive afhængig af ustabile og dyre energileverancer fra autoritære regimer i Mellemøsten eller det tidligere Sovjetunionen. Derfor bør indtægterne fra olieeksporten bruges som løftestang til at finansiere overgangen til vedvarende energi på en måde, der sikrer forsyningssikkerheden. For det andet vil en bedre olieindvinding og en omlægning til vedvarende energi give en stor erhvervspolitisk gevinst. I takt med at vi bliver uafhængige af fossile brændstoffer herhjemme, kan vi sælge en større del af den olie, vi selv producerer, på verdensmarkedet. Dermed vil den danske offshoresektor få gode muligheder for at skabe danske arbejdspladser og fortsat vækst gennem eksport af produkter og ydelser til olieproduktion i udlandet. Men den teknologi og knowhow, som bruges i olieproduktion offshore, kan også give Danmark en international førerposition indenfor grøn teknologi, såsom offshore vindmølleparker og bølgeenergianlæg. Det skyldes, at den knowhow og teknologi, der skal udvikle Danmarks fremtidige vedvarende energiproduktion, først og fremmest vil vokse ud af den eksisterende offshoresektor. For det tredje er Danmark presset af den økonomiske krise. Med et underskud på statsbudgettet, en uhyggelig svag vækst og en faldende beskæftigelse er der et akut behov for at sætte gang i økonomien. Hvis Danmark skal

9 9 Foto: Kontraframe komme ud af den største vækstkrise siden 2. Verdenskrig, kræver det, at vi investerer klogt. Det står klart, at olie og gas reserverne svinder, samtidig med at den globale efterspørgsel på energi vil stige. Og på det marked der åbner sig for vedvarende energi, bør vi arbejde for, at Danmark bliver en vigtig aktør. Fra 3 til 5 procent Derfor ønsker Socialdemokraterne en national strategi, der sikrer bedre forskning, uddannelse og vidensdeling i offshore-sektoren. Konkret har vi foreslået en strategi, hvor staten bidrager med knap 1 mio. kr. årligt i 1 år, samtidig med at virksomhederne bidrager med et lignende, betydeligt beløb. Strategien skal have som mål at hæve indvindingsgraden fra de nuværende knap 3 procent til mindst 5 procent. Det skal først og fremmest ske gennem støtte til forskning i metoder og teknologi til olieindvinding i kalkfelter. Men i og med at en stor gruppe af industriens specialister står overfor at gå på pension indenfor få år, skal vi arbejde målrettet for at øge optaget på uddannelser indenfor olie- og gassektoren. På samme måde skal vi også styrke vidensdelingen gennem oprettelsen af vidensklynger, som det er sket i en række andre af vores nabolande omkring Nordsøen, bl.a. i Norge og Skotland. Herhjemme eksisterer der i dag to forskellige klynger, omkring henholdsvis offshore industrien i Esbjerg og DTU i København. Hvis vi skal styrke deres arbejde, skal vi nationalt understøtte deres videre udvikling og samarbejde. Det første skridt er, at resten af Folketinget støtter op om en national strategi for en mere effektiv olieindvinding.

10 1 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 Transportens CO 2 -kurve er knækket I 27 vendte transportens CO 2 -kurve. Ea Energianalyse har udarbejdet en prognose for transportens CO 2 -kurve, som viser, at faldet fortsætter frem mod 235. Det skyldes mere effektive biler og brug af bioethanol og -diesel. Af Anette Lykke Rasmussen Kommunikationsrådgiver CO2-udslippet fra transporten er stort set steget år for år siden 1972, hvor man for alvor begyndte at lave opgørelser over brændstofforbruget til transport. Men de sidste tre år er CO2-udslippet faldet med 7 procent. Ea Energianalyse har for Energi- og olieforum udarbejdet en prognose for transportens energiforbrug frem til 235. Prognosen viser, at den faldende tendens fortsætter, selvom det antages, at transportmængden også fremover vil stige. Det skyldes, at vi kører i mere og mere effektive biler både i personog varetransporten. Samtidig er olieselskaberne begyndt at iblande bioethanol og biodiesel i brændstofferne. Frem mod 235 forventes iblandingen at stige. Hvor meget bio? I prognosen regnes med en iblanding af biobrændstoffer på 5 procent bioethanol og 7 procent biodiesel frem til 212. Det er den iblanding, som allerede er i gang nu. Herefter vil der ske en langsom stigning frem mod 22 i procentiblandingen, så den kommer op på cirka 12 procents biobrændstoffer (målt som volumen) i 22, hvilket svarer til EU s mål. Den stigende iblanding af biobrændstoffer vil ifølge prognosen fortsætte frem mod 235, så biobrændstoffer på det tidspunkt udgør tæt på 3 procent. CO2-fortrængningen er på 35 procent i år, stigende til 5 procent i 217 og 6 procent i 22. Frem mod 235 stiger CO2-fortrængningen til 75 procent. Men hvorfor ikke 1 procents CO2-fortrængning? Teknik- og miljøchef i Energi- og olieforum Michael Mücke Jensen siger: Biobrændstoffer er ikke 1 procent CO2-neutrale, fordi der i produktionen anvendes fossile brændstoffer eller bruges gødning eller andet, der giver udledning af drivhusgasser. Men vi har anvendt de standardværdier og grænser, som EU har opsat. Udvikling i transportsektorens brændstofforbrug og co2-udslip frem til i dag og prognose frem til 235 m3 ton Brændstofforbrug CO2-udslip brændstofforbrug prognose CO2-udslip prognose Der har før været fald Der har historisk set været flere perioder med fald i transportens CO2-kurve. Tidligere perioder med dalende brændstofforbrug og dermed også CO2-udslip er med næsten usvigelig sikkerhed faldet sammen med økonomiske kriser - ikke kun i Danmark, men også globalt. I 1972 oplevede Danmark den første oliekrise. Her ses et lille fald i brændstofforbruget som en følge af bilfrie søndage og større generel bevågenhed omkring vores energiforbrug. I slutningen af 7 erne og begyndelsen af 8 erne er der en opbremsning i verdensøkonomien som følge af den anden oliekrise efter Shahens fald

11 11 Foto: istockphoto i Iran. I begyndelsen af 9 erne kan man i kurverne aflæse endnu en økonomisk krise med fald i energiforbruget. Ved årtusindeskiftet sås endnu en opbremsning i økonomien, da dot.com-boblen brast. Også finanskrisen i 28 og 29 kan aflæses med et fald i energiforbruget. Men er det så ikke bare på grund af den økonomiske afmatning, at vi nu ser endnu et fald i transportens CO2-kurve? Michael Mücke Jensen siger: Hvad der ser anderledes ud denne gang er, at på trods af, at verdensøkonomien og dermed også den danske økonomi har rettet sig noget op i 21, så er faldet fra 28 og 29 fortsat, og det tyder på, at faldet faktisk er kommet for at blive. Stigning i transporten fortsætter Ea Energianalyse har analyseret, hvordan energiforbruget til transporten ser ud fremover. Og det er med en antagelse om, at stigningen i transporten vil fortsætte. Antagelsen om en stigning i transporten er indlagt fordi, det må forventes, at der kommer mere vækst i økonomien igen også i Danmark. Michael Mücke Jensen siger: Vi tror ikke på en direkte afkobling mellem den økonomiske udvikling og væksten i transporten. Der har altid været en ganske entydig sammenhæng mellem den økonomiske vækst og transportens udvikling. Jo rigere vi bliver, jo flere biler har vi råd til at have, og samtidig skaber vækst behov for øget mobilitet. Det er i bogstaveligste forstand det, der får samfundets hjul til at dreje rundt. Varer skal fragtes rundt. Vi importerer mere. Vi eksporterer mere. Vi bevæger os længere mellem job og bolig. Og den tendens tror vi også vil fortsætte fremover. Hvorfor falder kurven fremover? Kurven falder, fordi de biler, vi bruger til at transportere os rundt med, bliver mere og mere energieffektive. Folk køber mindre biler fordi det er en stor omkostning både at anskaffe dem og køre rundt i dem med de relativt høje brændstofpriser. Michael Mücke Jensen: Hvis bilen kører 2 procent længere på literen, og vi kun kører 1 procent længere i antal kilometer, så har vi fået en besparelse på trods af, at transporten generelt stiger. Det vil sige, at vi kører mere og længere, men i mere effektive biler. I prognosen er der også indregnet, at der i fremtiden vil komme elbiler og ikke mindst hybridbiler. Indfasningen sker dog langsomt, da elbilerne på nuværende tidspunkt hverken i forhold til økonomi eller komfort kan konkurrere med de traditionelle biler. Men i 235 forudser vi, at omkring 4 procent af den samlede bilpark består af en kombination af elbiler og hybridbiler. Tilsvarende ser vi også varetransporten udvikle sig. Brændstoffet udgør en større og større omkostning i det samlede økonomiske billede, når man har en lastbil/varebil - ligesom for personbiler. Dermed er der incitament til at købe en mere effektiv lastbil/varebil. Skærpede EU-krav Michael Mücke Jensen gør opmærksom på, at der også er kommet større krav til effektiviteten af vores biler fra EU s side. Det gør, at bilfabrikkerne producerer mere og mere effektive biler. Tilbage i 1995 kørte en Golf diesel 16 km på en liter, hvor den i dag kører 26 km. Og den udvikling vil fortsætte. I 22 forventes det, at en Golf vil køre 35 km literen. Det giver i sig selv et fald i forbruget fremadrettet. Og oveni det kommer så iblandingen af biobrændstoffer, som øges både for benzin og diesel frem mod 235. Samtidig sker der en gradvis indfasning af elbiler og hybridbiler. Alt dette giver tilsammen en forventning om, at denne gang er knækket på transportens CO2- kurve kommet for at blive.

12 12 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 Behov for en fornuftig omstilling I de næste 1-15 år er det samfundsøkonomisk mest fornuftigt at reducere trafikkens CO2- udledninger ved at effektivisere eksisterende bilteknologier. Af Anette Lykke Rasmussen Kommunikationsrådgiver Transportsektoren står overfor en klar udfordring. Hvordan fastholder vi samfundets helt grundlæggende behov for mobilitet samtidig med, at vi skærer kraftigt ned på bilernes udledninger af CO2? Kort sagt, hvor får vi mest CO2 for pengene? Hvilke biler skal vi satse på på kort, mellemlangt og langt sigt? For at kvalificere debatten, har Energi- og olieforum fået udarbejdet to rapporter af Ea Energianalyse. I efteråret 29 udkom den første rapport: Personbilers CO2-emission. Den sammenligner CO2-udslippet mellem forskellige typer af bilteknologier. Konklusionen i rapporten er, at hverken i dag eller i 225 er der nogen betydelig forskel i CO2-udledningerne fra en elbil, en hybridbil eller en dieselbil. Forskellen mellem bilerne primært består i, hvor CO2-udslippet kommer fra; kraftværkernes skorstene eller bilernes udstødning. CO2-reduktionsomkostninger (kr./ton) Effektiv Dieselbil (28 km/l) Meget effektiv Dieselbil (31 km/l) Elbil (moderat prisudvikling) Elbil (optimistisk prisudvikling) Det koster knapt 2 kroner at begrænse CO 2 -udslippet med et ton med en effektiv dieselbil, mens det koster mere end 9. kroner med en elbil. Op til fem gange dyrere Den opdaterede rapport fra januar 211: CO2 udledning fra fremtidens personbiler i Norden fokuserer på strømmen i det europæiske elsystem og de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige bilteknologier. Ea Energianalyse har lavet en model med beregninger af, hvilken strøm, elbilerne kommer til at køre på i de næste 1-15 år med de udbygningsplaner for vedvarende energi, der forventes vedtaget i Norden og Tyskland. Rapporten konkluderer, at elbilerne i de næste 1-15 år hovedsageligt vil køre på en blanding af kul og naturgas. Den nye rapport viser også, at det med en effektiv dieselbil koster knapt 2. kroner at begrænse CO2-udslippet med et ton, mens det med en elbil koster mere end 9. kroner. Det er altså op til fem gange dyrere at reducere CO2-udledninger med elbiler frem for at effektivisere den dieselteknologi, der allerede findes. Rapporten bekræfter dermed tidligere analyser fra Energistyrelsen. Ikke grøn strøm De fleste aktører er enige om, at elbiler er en del af løsningen på langt sigt. Men problemet her og nu er, at de i mange år frem fortsat vil køre på kul og naturgas og ikke på strøm fra vindmøller, som mange nok forestiller sig. Konklusionen fra Ea Energianalyse er klar: Skal CO2-udledningen fra den danske transportsektor nedbringes, kan det inden for de næste 1 til 15 år ikke betale sig at satse på elbiler. Rapporten fra Ea Energianalyse anbefaler, at indsatsen omkring elbiler og den dertil hørende infrastruktur med fordel kan rettes mod de langsigtede mål. Derfor bør man prioritere udviklings- og demonstrationsindsatsen frem for at satse på en hurtig udbredelse af den eksisterende elbilteknologi. Læs begge rapporter på

13 13 Foto: Biobrændstof skabt af biomasse som halmrester er et oplagt første skridt på vejen til det biobaserede samfund, mener Lene Lange. Foto: Kontraframe Gang i det biobaserede samfund Lige nu er Danmark kun førende i at brænde biomassen af. Dermed går en masse muligheder op i røg! Af Lene Lange, Professor og forskningsdirektør, Aalborg Universitet Biologiske ressourcer skal supplere og på sigt erstatte fossile ressourcer. Sammen med vind og sol. Så langt er der bred enighed. Men der mangler to slags mod: Politisk mod til at sætte mål og skabe rammebetingelser, der driver processen fremad. Og utål-mod; det haster - både med at udvikle fornybare alternativer og også med at implementere radikale metoder til nedsættelse af CO2 udledningen. Der tales meget om CCS (Carbon Capture and Storage). Men vi skal have ambitionerne endnu højere op: vi skal ikke kun indfange CO2 og opbevare det. Vi skal bruge CO2! Biomasse er den eneste kilde, der kan erstatte, hvor vi nu bruger fossilt karbon til materialer. Der mangler ny, innovativ og effektiv teknologi til det ultimative CCU (Carbon Capture and Use). To problemer Hvis vi skal omsætte festtale-retorik til virkelige fremskridt i vores brug af biomasse til erstatning af fossilt karbon, står vi over for to problemer. For det første: Omstillingen sker ikke med tilstrækkelig hast. Det bliver dyrt, at skulle betale for import af ny teknologi i stedet for at gå

14 14 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 forrest og skabe jobs og markedsandele på teknologieksport. Nye produkter fra plantebiomasse udgør potentiale til mange biotekindustrier. Det er et af de mest lovende vækstsegmenter for Danmark med både hjemmemarkeds- og teknologieksportpotentiale. Det andet problem er, at det eneste område, hvor vi rykker, er at brænde biomassen. Herved amputerer vi muligheden for at opbygge nye industrier. Fremtidens muligheder går op i røg! Den bedste måde at overkomme begge disse problemer er hurtigst muligt at tage hul på den nye bioraffinaderiteknologi: Biobrændstof fra biomasse er det oplagte hastende første skridt; men næste skridt er at udvinde andre værdifulde produkter fra plantebiomassen. Potentialet er der Danmark har potentiale til at være blandt de lande, der globalt udvikler den ny bioraffinaderiteknologi, hvor plantemateriale omdannes til både kosttilskud, bioplastik, biokemikalier, biofibre, 2. generations biobrændstof osv. Vi skal bygge bioraffinaderier, der kan producere de produkter, vi nu får fra olieraffinaderierne. Der skal anvendes restprodukter fra landbrug og agroindustri, så der ikke tages fra det globale fødevaregrundlag. Planternes restprodukter består af et kompliceret bygningsværk af strukturer og molekyler. Formålet er at gøre planterne fysisk stærke, så de kan klare både vejr og vind. Enzymer fra mikroorganismer (svampe og bakterier) bruges til at skille plantebiomassen ad. De to danske firmaer, Novozymes og Danisco, har som de første udviklet denne teknologi. Værdien skabes ved at mikroorganismerne opbygger nye strukturer og herved skaber den vifte af nye produkter, der kan erstatte, hvad vi nu får fra olieraffinaderier (plastik, kemikalier og energi). Hvis vi brænder biomassen får vi kun energi, hvilket er det billigste af alle produkterne fra biomassen. I smarte bioraffinaderier kan vi først udtage de mere værdifulde produkter af materialet og kun brænde den sidste rest. Danmark som udstillingsvindue Omstilling fra fossile brændstoffer er så omfattende, at der skal tænkes i samfundsmæssige forandringsbaner. Klare politiske udmeldinger skal bevirke, at investeringsklimaet bliver gunstigt for denne omstilling. Der er afsat penge på finansloven til at finansiere, at ny viden bliver bragt ud, opskaleret og gjort klar til brug (EUDP og GUDP programmerne). Det er godt, men ikke nok. Større dele af samfundet skal inddrages i omstillingen og teknologiudviklingen, ellers går det ikke hurtigt nok. Vi skal gøre Danmark til et udstillingsvindue for smarte biologiske løsninger. Det skal vises i virkeligheden. Her er nogle eksempler: Affaldssektoren skal indføre ny teknologi, så biologisk materiale genanvendes til materialer og bioenergi. Have og parkaffald kan med fordel bruges ikke kun til kompost, men også til nye materialer til foder og bioenergi. Biotekindustrien kan udnytte sidestrømme til nye værdiskabende produkter. Kommunerne står centralt. De har budget til affaldshåndtering, kantiner der kan lave ny værdi fra madspild og naturområder, der kan plejes ved at høste biomassen som råvarer til bioraffinaderier. Lolland Kommune har vist vejen ved at udvikle en ny finansieringsmodel, der kan speede omstillingen op: Nogle få procenter af investeringsbudgetterne afsættes til at afprøve ny teknologi. Herved bliver tærsklen til at indføre ny teknologi lavere. En oplagt konkret mulighed er at bygge et bioraffinaderi i Kalundborg tæt på hvor vuggen stod for det verdensberømte industrisymbiosesamarbejde. Landbruget skal med Sidst, men måske allervigtigst, skal vi have landbruget med om bord. Landbruget forvalter både jorden som produktionsapparat, de landskabelige herlighedsværdier og naturens biodiversitet. Man har tidligere været omstillingsparate og set muligheder i nye værdikæder. Det skete for eksempel, da Danmark blev verdensførende i græsfrøeksport, da vi opbyggede potteplante- og pyntegrønteksport og sukkerindustri fra sukkerroer. Nu er tiden inde til, at landbruget opbygger nye værdikæder, der skaber jobs og ny forretning og samtidig bidrager til omstilling af samfundet til fornybare ressourcer. En sektors affald bliver gjort til værdi for en anden sektor. Det er princippet i det biobaserede samfund. Og dem, der kommer først med universelt interessante processer, er de lande, hvor der skabes nye jobs og dermed også indtægter, der bidrager til at finansiere velfærdssamfundet. Mulighederne er fantastiske. Det er ikke kun mangel på ressourcer til forskning og teknologiudvikling, der kan blive en stopklods. Manglende beslutningskraft kan blive den værste bremse.

15 15 Foto: Foto: Kontraframe Rundt om årets priser En stor strejke i Frankrig, som tørlagde en tredjedel af landets servicestationer, positive nøgletal fra USA og den fortsatte vækst i Asien satte sine præg på brændstofpriserne anno 21. Af Anette Lykke Rasmussen Kommunikationsrådgiver Olieprisen i Danmark fastsættes af dollarkursen samt udbud og efterspørgsel. Dollarkursen, fordi olie handles i dollar og derfor har kursen på valutaen stor indflydelse på, hvor meget olien koster den givne dag i for eksempel danske kroner. Udbud og efterspørgsel afgøres i høj grad af verdens forventning til fremtidig produktion og forbrug. Begivenheder rundt omkring på kloden spiller derfor kraftigt ind på prisen. Det kan være arbejdsløshedstal fra USA eller uro i Mellemøsten. I de senere år påvirkes prisen også af en stigende interesse for olie som et investeringsobjekt. Olieprisen danner basis for brændstofpriserne, og udsving i olieprisen styrer priserne på benzin og diesel også her i Danmark. Vi vil vide, hvilke begivenheder, der har haft betydning for brændstofpriserne i det forgangne år. Derfor er vi på besøg hos Peter Rasmussen. Han er tidligere shipping-mand i Mærsk, men har i de sidste 12 år været ansat i Statoil Fuel & Retail som oliehandler og forsyningschef. Han ved om nogen, hvordan det går med olie-

16 16 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 Peter Rasmussen er forsyningschef i Statoil Fuel & Retail. Foto: Statoil Fuel & Retail og brændstofpriserne i verden og hvorfor. Derfor er han også en populær herre hos journalisterne, når de har brug for en hurtig forklaring på, hvorfor benzinpriserne er så høje, og om de mon ikke snart falder igen. Afgifter afbøder store udsving Peter Rasmussen synes, at det er godt, når det er en fra oliebranchen, der udtaler sig om brændstofpriserne. Ikke at der er noget galt med de finansielle eksperter og deres analyser - deres fokus er bare et andet: Der kan hurtigt opstå en stemning i medierne om, at en krise i Saudi Arabien eller Nigeria kommer til at betyde, at benzinprisen fordobles. Men det er jo slet ikke tilfældet. Ved en pris på f.eks. 12 kroner per liter for 95 oktan benzin i Danmark, så går de første 7 kroner til energiafgifter og moms. Der går omkring 1 krone til olieselskaberne til at dække deres udgifter mens selve produktet kun udgør ca. 4 kroner. Det vil sige, at selvom olieprisen blev fordoblet, ville benzinprisen i Danmark kun gå fra 12 kroner til 16 kroner på standeren. Vi ville ikke komme op på 24 kroner! Set i det perspektiv mener Peter Rasmussen faktisk godt, at vi kan være tilfredse med de høje danske afgifter. Det afbøder nemlig for store udsving i prisen, når 2/3 del af benzinprisen er konstant. Til gengæld får forbrugeren heller ikke gevinsten i form af store prisfald. Fire begivenheder Men hvordan gik det så med brændstofpriserne i året, der gik? I følge Peter Rasmussen var der fire begivenheder, der for alvor prægede prisudviklingen: 1: Asiens især Kina og Indiens - fortsatte voldsomme vækst. 2: USA s økonomi synliggjort ved forskellige økonomiske nøgletal, f.eks. jobskabelsestal, som gik i positiv retning. 3: Generalstrejken i Frankrig i efteråret 21, hvor en del raffinaderier måtte lukke på grund af strejken. Det gjorde, at der hurtigt opstod brændstofmangel i Frankrig en tredjedel af landets tankstationer løb tør for benzin og dieselolie. Det løste man ved at trække på lagerne i Rotterdam. 4: En meget tidlig og hård vinter, hvor man ikke - på grund af strejken i Frankrig - havde lagrene i Rotterdam som buffer.

17 17 Flere store udsving på et år Der er to udsving i brændstofpriserne, som altid finder sted i løbet af en sæson. Det første sker i foråret, som en forløber på Driving Season i USA, hvor amerikanerne i stor stil sætter sig i bilerne for at krydse kontinentet. Det betyder, at benzinpriserne stiger. Dieselpriserne vil så til gengæld typisk stige i vintermånederne, fordi diesel produktteknisk er det samme som fyringsolie. Det giver det andet sikre udsving. Men Peter Rasmussen gør opmærksom på en ny tendens i olieprisens udvikling over et år. For nogle år siden så vi relativt små udsving i prisen over et år. Men i de sidste tre-fire år er udsvingene i løbet af et år blevet mere markante. Det skyldes ifølge Peter Rasmussen, at der er kommet mange flere penge i markedet de senere år, fordi investorerne nu ser olie som et investeringsobjekt i lighed med for eksempel guld, valuta og obligationer. Der er simpelthen mange flere penge at investere for: Nu kan man se spring f ra 85 til 6 dollar indenfor en måned. For nogle år tilbage ville sådan et udsving være på 5 dollar. Han fortsætter: Folk tror jo generelt, at det er olieselskaberne, som sætter prisen på olie. Men hvad er olieprisen? Ja, den er, hvad folk på børserne er villige til at betale for produktet, og hvad andre folk er villige til at sælge til. Og når vi kigger på, hvem det er, der handler på børserne, ja så er det for 8 procents vedkommende banker, investeringsselskaber, hedgefonde, pensionsselskaber og lignende. Det er dem, der sætter prisen. Og hvis de har mange penge i deres pengetank, ja så har de mange penge at spille for, og er der flere penge i det her spil, ja så bliver udsvingene også større. Tjener I ikke mange penge? Er det ikke bare lykken for olieselskaber med en høje oliepris? Nej, tværtimod siger Peter Rasmussen: Det værste for et olieselskab er sådan set en høj pris. Jo lavere jo bedre faktisk. Alle selskaber uanset branche vil gerne ramme 1-12 procents overskudsgrad af deres investerede kapital. Men hvis jeg har et lager af benzin, som koster 12 kr. pr. liter i stedet for 9 kr., så har jeg over 3 procent mere kapital bundet i mit lager. Og da jeg tjener det samme på min benzin, er min return on capital lige faldet med 25 procent. Vi har jo ikke en oliekilde i baghaven. Vi køber det på det internationale marked til en pris og sælger til en anden pris og forskellen er rimelig konstant. Dybest set synes Peter Rasmussen, at han møder forståelse, når han taler med forbrugerne: De forstår godt, at vi, når vi hæver prisen på standeren, reagerer på noget, som kommer til os udefra. Hvad med prisen næste år? Det er Peter Rasmussen ikke meget for at spå om. Det skyldes hovedsageligt, at som situationen er lige nu med uro i Mellemøsten og eftervirkninger af naturkatastroferne i Japan, er udsving i olieprisen 1 procent overskriftsdrevet. Hvis ikke den var det, ville vi ifølge Peter Rasmussen i foråret have set en faldende oliepriskurve i takt med, at det store fyringsolietræk forsvandt. Hen i mod sommeren ville vi så opleve en opbygning i prisen til omkring de 1 dollar tønden igen, hvorefter der ville komme en pris i det tidlige efterår på omkring 9 dollar. I slutningen af året ville vi ramme en pris på ca dollar. Men lige nu er all bets off. En ting vil Peter Rasmussen dog godt spå om, nemlig, at vi i fremtiden må vænne os til priser på over 1 dollar per tønde og at vi sandsynligvis skal vænne os til brændstofpriser, der stiger mere, end de falder. Råoliepirs - Brent spot - fra 21 Dollar/tønde Olieprisen som den formede sig i 21 og starten af 211. Her ser vi også tendensen med mange flere store udsving i olieprisen i løbet af et år. Kilde: US EIA Vi kommer aldrig til at mangle olie Ifølge Peter Rasmussen kommer vi aldrig til at mangle olie. Der kan naturligvis opstå situationer med lokal oliemangel i en periode. Men historisk set har det været sådan, at vi har fundet mere olie, end vi har forbrugt. Problemet er naturligvis, at vi på globalt plan forbruger mere og mere, så kravet til at finde nye ressourcer bliver større og større. Og når prisen engang nærmer sig de 2 dollar pr. tønde, så vil det blive tilstrækkeligt attraktivt at forske endnu mere i og skifte til andre energikilder. Men indtil da, kan vi være sikre på vores forsyning af olie.

18 18 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 En branche i forandring Færre men større servicestationer. Det er en af de væsentlige udviklinger, som er sket i oliebranchen i løbet af de sidste 2 år. Vi skal her se på, hvilke andre større strukturelle skift, der præger branchen. Af Anette Lykke Rasmussen Kommunikationsrådgiver Skal vi hurtigt opsummere de strukturelle ændringer i branchen igennem de sidste 2 år, kan vi sige, at i dag består den typiske servicestation enten af et ubemandet tankanlæg (65 procent ud af alle stationer) eller af en større bemandet station med en butik med et stort udvalg af kolonialvarer, mejeriprodukter, frostvarer, fastfood og slik, der direkte konkurrerer med de øvrige kiosk- og dagligvarekæder. Lad os dykke lidt længere ned i nogle af de strukturelle forandringer i branchen. Færre servicestationer Der bliver færre servicestationer. I tiden fra 199 til 21 er antallet af stationer således faldet fra 3.31 til 2.4. Ser vi tilbage over de sidste 3 år er der sket et fald i antallet af stationer på mere end 3 procent. De sidste fem år har antallet af servicestationer landet over stabiliseret sig på omkring de 2. Af statistikken kan vi aflæse, at det generelt er de små lokale stationer, der er lukket til fordel for store og centralt beliggende stationer. Vi kan også se, at brændstofsalget flytter fra de små stationer til de store. På 1 år er de små stationers andel af brændstofsalget således faldet fra 74 procent til 5 procent. Søger vi en overordnet årsag til udviklingen hen i mod færre og større stationer, betyder de seneste års skærpede krav til miljøsikring af stationerne, at stationerne må have en omsætning af en vis størrelse, for at opnå en indtjening der kan bære de nødvendige investeringer i udstyr til sikring mod udslip af benzin og diesel. Som en udløber af disse tendenser ser vi også, at det især er i udkantsområderne det vil sige udenfor hovedstadsområdet og de større byer, at mange stationer er Driftsform 1997 Driftsform 21 Ubemandede tankstationer Ubemandede tankstationer 29% 71% 65% 35% Bemandede tankstationer Bemandede tankstationer

19 19 blevet lukket. Før 199 var der flere servicestationer i landområderne og de små bysamfund end i de større byer. I dag er det lige omvendt. Danmark i forhold til naboer Ser vi på antallet af servicestationer i Danmark i forhold til andre lande i Europa er antallet af stationer dog stadigt relativt stort landets størrelse taget i betragtning. I Danmark var der i indbyggere pr. servicestation. Sammenligner vi med vores naboer mod nord kan vi se, at der i Norge var ca 2.9 indbyggere pr. station. I Sverige var der ca. 3.1 indbyggere pr. station. Hos vores store nabo mod syd Tyskland var der i indbyggere pr. station. Flest indbyggere pr. station i Europa har Slovakiet med næsten 11. indbyggere pr. station. Vi kan også se på, hvor mange biler, der er pr. servicestation. Og her kan vi se, at der i Danmark er 1.1 biler pr. station, mens der i Sverige er biler pr. station og i Tyskland biler pr. station. Højdespringeren i Europa er Storbritannien med biler pr. servicestation. Ved motorvejen Fra begyndelsen af 199 erne har Vejdirektoratet udbudt godt 2 motorvejsstationer. Dermed flyttede en del af benzin- og dieselsalget over på motorvejene og forsvandt fra lokalområderne eller de større landeveje. Bilisterne har taget godt imod de nye motorvejsstationer, som i kraft af beliggenheden er blandt de største i landet. De skønnes, at de 2 stationer omsætter 3 procent af det samlede benzin- og dieselsalg eller omkring syv mio. liter pr. station i gennemsnit. Dermed omsætter de ca. fire gange det gennemsnitlige benzin- og dieselsalg på de øvrige stationer i Danmark. Flere ubemandede stationer Der bliver stadigt flere ubemandede servicestationer i forhold til bemandede. Hvor der tidligere var flest bemandede stationer er situationen nu lige omvendt. I 1997 var 71 procent (1.88) af de i alt stationer bemandede og 29 procent (738) ubemandede. I 21 er billedet vendt, så 35 procent (71) af servicestationerne er bemandende, mens 65 procent (1.33) er ubemandede.

20 2 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 Den tendens ser ud til at fortsætte. Antallet af bemandede stationer er fortsat faldende, mens antallet af ubemandede er stigende. Fra 29 til 21 forsvandt der således 19 bemandede servicestationer, mens der kom 26 ubemandede stationer til. Som vi så før, er der i Danmark relativt få kunder pr. servicestation (2.78 indbyggere og 1.1 biler). En af de måder hvorpå, selskaberne kan få driftsomkostningerne ned, er ved at gøre stationerne ubemandede. Noget, der har sat branchen ekstra under pres er forbuddet mod varebindinger i Lov om benzinforhandlerkontrakter. Den forbyder benzinselskaberne at indgå kontrakter med benzinforhandlere/forpagtere om indkøb og markedsføring af varer. Det vil sige, at benzinselskaber ikke lige så effektivt som andre kiosk- og dagligvarekæder kan forhandle rabatter hjem på mælk, chokolade, shampoo og andre almindelige varer. Det svækker naturligvis konkurrenceevnen for benzinselskaberne og gør det vanskeligt at optimere driften. Det kan føre til, at selskaberne må satse mere på de ubemandede stationer. Fra motorolie til Café Latte På de bemandede stationer med butikker er der også sket et skifte i hvilke produkter, der bærer omsætningen. Hvor de bemandende servicestationer tidligere primært solgte bilrelaterede produkter som autoudstyr, motorolie, karburatorvæske, bremsevæske osv. foruden aviser, tobak og slik - har butikkerne på servicestationerne i dag et langt bredere udvalg af kiosk- og dagligvarer. Der satses også mere på for eksempel kvalitetskaffe og -brød. Salget af kiosk- og dagligvarer har i det hele taget en langt større betydning for omsætningen for de bemandede servicestationer i dag, end vi så tidligere. Ofte har salget af disse kiosk- og dagligvarer en større betydning for indtjeningen end salget af brændstof. Af statistikkerne kan vi se, at omsætningen på de stationer, som endnu er bemandede, er højere end andre sammenlignelige butikker i gadebilledet. Flere selskabsejede stationer Servicestationerne overgår i stigende grad fra at være forhandlerejede til at være selskabsejede. I 199 var 71 procent af servicestationerne forhandlerejede, mens 29 procent var ejede af benzinselskaberne. I 21 er 43 procent forhandlerejede og 57 procent selskabsejede. Denne tendens skyldes i høj grad, at der er lukket mange små stationer, og de fleste af disse har været forhandlerejede. I 199 var der forhandlerejede stationer, og det tal faldt i 21 til 859. Antallet af selskabsejede stationer er i samme periode vokset fra 879 i 199 til i 21. Tankstationernes andel af samlede salg af brændstoffer 1999 Tankstationernes andel af samlede salg af brændstoffer i 21 Store tankstationer Store tankstationer 7% 22% 19% 74% 28% 5% Mellemstore tankstationer Små tankstationer Mellemstore tankstationer Små tankstationer

21 energistatistik 21/11

22 22 Energi- og olieforum Energinoter 21/11 statistik INDHOLD Danmarks forbrug af olie og andre energiformer Danmarks olieforbrug side 23 Indenlandsk forbrug af de vigtigste olieprodukter side 23 Danmarks bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler/energiformer side 24 Danmarks forbrug fordelt på sektorer side 24 Udviklingen i brændstofforbruget til transport side 24 Olieproduktion og -reserver Danmarks forbrug og produktion af olie (prognose ) side 25 Verden råolieproduktion fra side 25 Verden råolieproduktion side 26 Verdens oliereserver side 26 Statens indtægter fra olie m.m. Betalingsbalancen løbende poster side 27 Statens indtægter på brændstofafgifter og bilafgifter side 27 Prisudviklingen Råoliepris Brent Spot fra side 28 Udviklingen i råolieprisen side 28 Råolieprisen i dollar og danske kroner side 28 Udviklingen i den internationale notering på 95 oktan benzin og ethanol side 29 Udviklingen i den internationale notering på diesel og biodiesel (Fame) side 29 Udviklingen i benzinprisen siden side 3 Antal minutter som en privatansat lønmodtager har skullet arbejde for at købe en liter benzin side 3 CO 2 udslip og luftforurening Danmarks samlede udslip af CO 2 fra 1972 til side 31 Luftforureningen i København side 31 Oliebranchens udvikling Markedsandele side 32 Fordeling af selskabsejede og forhandlerejede tankstationer ultimo side 33 Fordeling af bemandede og ubemandede tankstationer ultimo side 33 Antal tankstationer heraf % bemandede og ubemandede side 34 Antal tankstationer og bilkørsel side 34 Tankstationer fordelt efter størrelse side 35 Antal indbyggere per tankstation i europæiske lande i side 36 Antal biler per tankstation i europæiske lande i side 36 Omsætning i kiosker og butikker på tankstationer side 37 Antal medarbejdere beskæftiget hos EOF s medlemsvirksomheder side 38 Antal bilvaske i vaskehaller i Danmark side 38