Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August Juni 2014 Institution Htx Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Studieområdet Per Fabricius 3Y Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Spin Gerningsstedet Mord på Vibenhus Energi Vibenhus reklamefilm Plagiering og læsestrategier Krop og sundhed Varmluftsballon Ny skriftlighed tværfagligt forløb Dansk/Teknologi Studietur 2G Berlin Tværfaglig opgave (Mini SRP) Modeller Ølforløb Studietur 3G Madrid Viden og Tro Faglig diskurs Portfolio Side 1 af 29

2 Side 2 af 29

3 Side 3 af 29

4 Titel 2 Indhold Gerningsstedet Mord på Vibenhus SO-forløb i Dansk og Teknologi på grundforløbet. Forløbet er inddelt i henholdsvis dansk/teknologi-forløb kaldet Mord på Vibenhus og et værkstedsforløb med introduktion til træværksted. Behandlet kernestof: - Skrivning som redskab til læring og planlægning og formidling - Planlægningsværktøjer logbog, Flow-diagram, - kollektive og individuelle arbejdsformer (samarbejdsrelationer) - videnskabelig dokumentation - skriveprocessen og skriveværktøjer - sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier Anvendt litteratur: Dansk: Poulsen, Henrik; Mediehåndbogen for folkeskolen, Dansklærerforeningen, 2005 Uddrag fra Politiskolens rapportbog i dansk. Merci Lund, Birgitte et al:so2 Studieområdet del 2 HTX; 1. udgave, 1. oplag, Systime Johnsen, Poul Pilgaard (2010)Dobbeltmorderen, Politiken Teknologi: Larsen, Peter; Problemer og Teknologi, Systime, 2. udgave, 2. oplag, Madsen, Preben et al; Teknologi HTX-grundbog, 2. oplag, Erhvervsskolernes Forlag, 1998 Kriminal teknisk håndbog R Meredith Belbin, Team Roles at Work, Butterworth Heinemann, 2nd ed., Undervisningsmateriale til værkstedsarbejde udarbejdet af Henrik Grønninger, Sukkertoppen Foredrag: Retspatolog Steen Holger, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Arbejder til arbejdsportfolioen Artikel 1. Og 2. Udgave Journal/logbog for dokumentation af gerningssted med fotodokumentation Omfang Særlige fokuspunkt 35 lektioner Dansk / Teknologi: Introduktion arbejdsformer og roller i forbindelse med grupper Målet er, at eleverne skal blive opnå viden om forskellige arbejdsformer og Side 4 af 29

5 blive bevidste om, at der findes forskellige roller inden for et godt samarbejde PP: Arbejdsformer, Introduktion til Belbins 9 roller Øvelse: Typeindikator test på hjemmeside: Øvelse: Rollespil om gruppedynamik - det gode og dårlige gruppeprojekt Formål: formålet med øvelserne er, at eleverne skal forsøge at placere sig selv i en af Belbins roller i samarbejde med de andre elever. Det er også et formål, at eleverne skal blive bekendte med, at det er nødvendigt med forskellige roller i et samarbejde, for at samarbejdet skal fungere optimalt. Praktisk gennemførelse: læreren gennemgår PP med eleverne, så de forstår vigtigheden af de forskellige arbejdsformer og roller og kan bruge den nye viden, når de arbejder videre med øvelserne. Teknologi: Forløbet er opbygget som en mordgåde. Optakten til forløbet er et foredrag ved retspatolog Steen Holger Hansen, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som fortæller om sit arbejde og vigtigheden af videnskabelig dokumentation på virkelighedens gerningssteder. Efterfølgende får eleverne introduktion til videnskabelig dokumentation, brugen af logbog, flow-diagram, journal som formidling og planlægningsværktøjer inden de slippes løs på arrangeret gerningssted, som retspatologer der skal dokumentere et mord begået på skolen. Eleverne skal efterfølgende forløbet kunne: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (Her, logbog, journal, flow-diagram og artikel som genre) kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem (brug af, logbog, journal og flow-diagram samt dokumentation i form af foto, noter og logbog) dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Dansk: Der arbejdes med den journalistiske genre og de journalistiske kendetegn, herunder, den litterære artikel, kronikken, essayet.. Hybride genrer Vejledning, cirkulære, bekendtgørelse, lov. Avisens genrer Telegram, artikel, rapport, referat, reportage, læserbrev, annonce, kommentarer (leder, presseinterview og anmeldelse) Der arbejde med skriftlig fremstilling i forskellige sammenhænge, herunder kanselisprog, præcision i sprogbrug. Som opfølgning på mordefterforskningen skal eleverne udrede deres egen teori om hændelsesforløbet. Dette hændelsesforløb skal afslutningsvis beskrives individuelt i en avisartikel. Til formålet indrettes festsalen som skriveværksted, hvor alle 1g klas- Side 5 af 29

6 ser producerer deres artikel samtidig. Værkstedsforløb: At eleven får kendskab til udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. At eleven får kendskab til udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse. At eleven får kendskab til sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. At eleven får kendskab til kvalitets- og miljøledelse: virksomhedens sikring af ensartede produkter, virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. At eleven får kendskab til udvikling af produkter produktions-, montage- og distributionsrigtigt. At eleven får kendskab til projektplanlægning. At eleven får kendskab til samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. At eleven får kendskab til arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste. At eleven får kendskab til skriftlig og mundtlig formidling Produktet: Skolens faciliteter udnyttes til at udføre hele det praktiske produkt. Der udarbejdes 2 arbejdsbukke pr. gruppe, som skal kvalitetsvurderes. Projektformen: Der arbejdes i grupper på maximalt 2-4 personer, dog er to personer at foretrække.. Projektet styres dels af læreren og dels af eleverne. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejde er den primære arbejdsform Eleverne arbejder henholdsvis i grupper og individuelt afhængigt af ugens forskellige opgaver. Side 6 af 29

7 Titel 3 Indhold Energi Teknologi og fysik: Elastikbil (konstruktion, måling og beregning) Biologi: Energiomsætning i levende organismer Kemi: Carbonhydrider, forbrænding Omfang - 40 lektioner Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer - Arbejdsformer - Naturvidenskabelig metode - Formidling (præsentationsformer/-teknikker i biologi, teknologi) - Studieteknikker (planlægning, teknologi) Journal-/rapportskrivning Projektarbejde Ideudvikling og dokumentation Laboratorieøvelser og laboratoriesikkerhed Klasseundervisning Gruppearbejde Casearbejde Side 7 af 29

8 Titel 4 Reklamefilmsforløb (tværfagligt forløb med Teknologi og Kom/IT) Forløbet er SO-relateret, hvorved forløbets produkt kan anvendes til portfolie ved SO-eksamen. Indhold Kernestof: Per B. Katz, Henrik Poulsen; Fokus en grundbog, film tv video, Gyldendal Undervisning - Dramaturgi (filmens) - Storytelling (synopsis, manuskript, storyboard) - Fortællerforhold - Filmiske virkemidler - Aktantmodellen og berettermodellen - Levende billeder Omfang Særlige fokuspunkter 4-6 timer Det sproglige stofområde: - Genrekendskab - Sproglige analyseteknikker Mediedimensionen: - Visuel information faste og levende billeder - Film Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Læreroplæg Gruppearbejde Cooperative Learning øvelser Side 8 af 29

9 TITEL 5 INDHOLD Plagiering og læsestrategier Litteratur til Plagiering Tekster på nettet om plagiering: TalkAboutPlagiarism_BedfordStMartins.ashx amen_kopi/plagiarisme Pjecen plagiering er forbudt, fra det Biovidenskabelige institut på KU.: ( giering_plagiarism_life_finalversion_dec2007.ashx) Litteratur til Læsestrategier Annie Mygind og Stig Winding: Læs bedre træning, teknik og strategi, Dansklærerforeningen 2003, s , s , s , s , s , s Preben Madsen: Teknisk Matematik, Erhvervsskolernes Forlag 2010, s , s Tekst om Adam Mayblum: Preben Madsen m. fl: Teknologi, HTX Grundbog, Erhvervsskolernes Forlag, 2002, s Justin Bieber et barn af de sociale medier, artikel fra Politiken, Diverse noveller og uddrag fra skønlitterære værker & biografier Derudover er der udarbejdet flg. Power points til undervisningen: - Plagiering - Avancerede læseteknikker - Intro læsestrategier - Læseformål - Spørgehorisont til læsning af historiske kilder Arbejder til arbejdsportfolioen Klassens 10 bud på hvordan man undgår plagiering Spørgeskema om læsevaner Klasseresultater læsehastighedstest Skema med læsehastighedstest Træningsark Træningsdagbog Refleksionsskrivning Side 9 af 29

10 INTRODUK- TION Forløbet består af to områder. Dels fire lektioner omhandlende plagiering. Og dels 2 ½ dag omhandlende læsestrategier. Forløbets overordnede mål/ Plagiering Hovedformålet med forløbet er at bibringe eleverne kendskab til, hvad plagiering er og hensigtsmæssige arbejdsmetoder med henblik på at undgå plagiering. Desuden skal eleverne opnå forståelse for af konsekvenserne af plagiering. Forløbets indhold/ Plagiering: Forløbet indeholder en introduktion til emnet plagiering. Dernæst skal eleverne ud fra fire hjemmesider lave 10 bud, på, hvordan man undgår plagiering. Dette arbejde munder ud i en samlet fælles klasseformulering. Forløbets overordnede mål/læsestrategier Formålet er, at eleverne skal kunne anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer med særligt henblik på at opnå større udbytte af læsning. Desuden er målet, at eleverne skal bevidstgøres om egne læsekompetencer og opnå en forøgelse i læsehastighed. Forløbets indhold/ Læsestrategier Forløbet indledes en introduktion til emnet, herunder en gennemgang af forskellige læseformål og teknikker. Herefter vil eleverne arbejde med grundtræning af egen læsehastighed med henblik på at forøge læsehastigheden. Til dette formål er der i hver klasse placeret en kasse med et bredt udsnit af skønlitterære tekster. Efter endt læsning af hver tekst udfylder eleverne et træningsark. Efterfølgende introduceres eleverne til mere avancerede læseteknikker, som ligeledes afprøves. Der arbejdes med et bredt udsnit af tekster, som eks. uddrag af lærebøger, aviser, matematikopgaver, samfundsfaglige kildetekster og noveller. Undervejs i forløbet skal eleverne i en træningsdagbog notere og reflektere over deres egen læsning, og hvordan de forskellige teknikker virker. Afslutningsvis skal eleverne udfærdige en refleksionsskrivning om det personlige udbytte af forløbet. SO MÅL OG KERNESTOF ANVENDTE EVALUE- RINGSFOR- MER - Informationssøgning - Kildeanvendelse - Læringsteori og læreprocesser - Læringsmetoder - Læsestrategier Digital evaluering Refleksionsskrivning til portfolio Side 10 af 29

11 Titel 6 Indhold Krop og sundhed Biologi: Ernæring og kondition Kemi: Fødevarekemi Teknologi: Opskrift/instruktion og flowdiagram for fremstilling af fødevarer Fysik: Effektforsøg, f.eks. flamingokasse og steptest Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 38 lektioner Informationssøgning (kildeanvendelse i teknologi) Naturvidenskabelig metode Formidling (journal/rapport i kemi/biologi, instruktion i teknologi) Fysisk udfoldelse og sundhed Laboratorieøvelser Klasseundervisning Gruppearbejde Journal-/rapportskrivning Side 11 af 29

12 TITEL 7 INDHOLD Varmluftsballon Litteratur Teknologi: Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime digital supplering (Kap. 1,5 Teknologiudvikling) downloadet Frederiksen, Gitte, Fremstilling af varmluftsballon, HTX Vibenhus 2011 Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime, side 217 og 220 Madsen, Preben; Pedersen, Bøje; Kromann, Christian; Frandsen, Kirsten; Wesnæs, Marianne; Schultz, Ole og Steffensen, Peder. Side 29-31, Teknologi HTX-Grundbog, 2. udgave 2002, Erhvervsskolernes Forlag Lund, Birgitte og Møller, Dorte; SO2 Studieområdet del 2 HTX; Side 35-40; 2009; Systime Beck, Steen og Beck, Hanne; Gyldendals Studiebog; Side 42-45; 2008; Gyldendal Lindegaard, Olsson og Nielsen; Power i projekter og porteføljer; Side ; 2005; Jurist- og økonomforbundet Arbejder til arbejdsportfolioen Tidsplanlægning for SO-forløb Tidsplanlægning for skoleår Gruppelogbog Logbog /journal med fotodokumentation for forløb Evalueringsskema Afsluttende refleksion Formativ evaluering INTRODUKTION Forløbets indhold Forløbet indledes med en generel introduktion til Studieområdet (herunder læsning af elevvejledning), samt til det aktuelle forløb, efterfulgt at metodeoplæg (pwp) i de forskellige deltagende fag. Centralt i forløbet står værkstedarbejde, der skal udmønte sig i en varmluftsballon samt laboratoriearbejde med udførelse af relevante forsøg. Undervejs i forløbet bliver der brugt tid på at arbejde med: projektarbejde som arbejds- og formidlingsform, tidsplanlægning i Side 12 af 29

13 projektsammenhæng, dimensionering, rumfangsberegninger, radialog arealberegninger på kugler, kuglekalot og keglestub, opdrift, Archimedes lov samt teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling. Forløbet afsluttes med eksperimentel opsendelse af elevernes varmluftsballoner. SO MÅL OG KERNE- STOF Forløbets faglige mål Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler. Demonstrere praktisk viden i innovative processer og metoder til idégenerering Forløbets behandlede kernestof Projektarbejde Planlægningsværktøjer Teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling ANVENDTE EVALU- ERINGSFORMER Digital evaluering Refleksionsskrivning Side 13 af 29

14 Titel 8 Problemanalyse med argumenter og belæg Miniforløb mellem dansk og teknologi, SO og ny skriftligheds elementer Indhold Indhold: Forløbet arbejder med klare argumentationer og egne vurderinger i hele problemanalysen. Dels analyses elevproblemanalyse i forhold til Toulmins argumentationsmodel (gruppe opgave) og dels arbejder eleverne individuelt med omskrivning af dele af problemanalyse. Litteratur: Larsen, Ole Schultz.»Danskfag.«Modeller. Toulmins argumentationsmodel (senest hentet eller vist den september 2012). Forløbet evalueres gennem gruppe oplæg og individuelle omskrevne problemanalyser. Omfang 1 uger (uge 37) 5 x 45min. teknologi lektioner samt 2 x 45min. dansklektioner Særlige fokuspunkter Det overordnede faglige mål er At forbedre elevernes evner til at formidle faglig viden overbevisende i skriftlig form (Teknologi B, ny skriftlighed) Omkring kernestoffet er der fokus på: 1. Dokumentation og præsentation ved skriftlig formidling (Teknologi B, ny skriftlighed, Studieområdet) Eleverne får forståelse for den røde tråd i skriftlig formidling gennem visualisering af opgaven argumentation ved brug af Toulmins argumentationsmodel. 2. anvendelse af kilder (Teknologi B, ny skriftlighed) Eleverne skal anvende begrundelser for valgte kilder samt at sætte kilderne i relation til egen problemformulering, med det mål at hæve teksten taksonomisk over det referende niveau. Væsentligste arbejdsformer Kortere læreroplæg, kombineret med projektarbejde i grupper, individuelle elevarbejdere og elevpræsentationer Side 14 af 29

15 Titel 9 Studietur 2G Berlin Indhold Anvendt litteratur: Henrichsen, Lise Alsted & Fogh-Nielsen, Sine: Søg og du skal finde, Danmarks biblioteksskole, København, 2007 Lun, Birgitte Merci m.fl.: Informationssøgning, SO2 Studieområdet del 2 HTX, Viborg, 2009 Elevarbejder Notater fra Søg og du skal finde øvelse Poster fra emneopgave PowerPoint eller alternativ præsentation fra emneopgave Omfang Særlige fokuspunkter 70 lektioner So-Faglige mål for studieturen: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper Kernestof: Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde. Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og teknikker kommunikationsanalyse. Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde, præsentation, læreroplæg, elevfremlæggelser Side 15 af 29

16 TITEL 10 FAG INDHOLD TVÆRFAGLIG OPGAVE Dansk og Teknologihistorie Litteratur PP en Kilder, referencer, litteraturliste og søgning. Beck og Beck (2008): Gyldendals studiebog. Gyldendal, s Henrichsen og Fogh-Nielsen (2007): Søg og du skal finde om systematisk informationssøgning. Danmarks Biblioteksskole ( Lund og Møller (2011): SOhtx Studieområdet. Systime, s. 18; Blooms taksonomi. Oplæg Kilder, referencer, litteraturliste og søgning [v. klasselærer] Kort om taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion) [v. klasselærer]. Arbejder til arbejdsportfolioen Tværfaglig opgave Notat kildekritik Notat - vejledning Rettelser og kommentarer INTRODUKTION I forløbet Tværfalig opgave udarbejder eleverne en individuel skriftlig opgave indenfor fagene Dansk og Teknologihistorie (Idéhistorie), som af omfang svarer til ca. ½ Studieretningsprojekt ( tegn). Opgaven er stillet af skolen. I forbindelse med denne opgave gennemgås principper for og formalia omkring kildehenvisninger, opbygning af litteraturliste samt litteratursøgning. Som en del af forløbet indgår et biblioteksbesøg samt vejledning. Derudover gives en grundlæggende introduktion til forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion jf. Bloom). Forløbet er fordelt på to dage med undervisning, vejledning og biblioteksbesøg, tre skemafrie skrivedage og en opfølgning, når de rettede og kommenterede opgaver leveres tilbage. Opgaverne vurderes og bedømmes med særligt fokus på overholdelse af formalia omkring kildehenvisninger og dokumentation af anvendte kilder. Forløbet sigter på at kvalificere og dygtiggøre eleverne i forhold til deres Studieretningsprojekt i 3G. Side 16 af 29

17 SO2 MÅL OG KERNE- STOF Informationssøgning (metoder, vurdering, anvendelse af kilder og referencer, plagiering) Formidling (skriveproces, sproglig bevidsthed) Læringsteori (Taksonomiske niveauer [redegørelse, analyse, diskussion]) Arbejdsformer (individuel arbejdsform, vejledning) ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER Feedback på præsentationer. Fælles evaluering mundtligt på klassen og elektronisk på Lectio. Side 17 af 29

18 TITEL 11 Modeller Litteratur Dele af Videnskabelige metoder i SO2, Birgitte Merci Lund og Dorthe Blicher Møller, Systime 2009 [s 55-61] Partikel og bølgemodellen for lys iorbit B htx, Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund [s ] Regresion i Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog B1, Flemming Clausen, Gert Schomacker og Jesper Tolnø [s og ] Foredrag på film om design af en fod: Foredrag på film om kvanteteori: g.html INTRODUKTION Arbejder til arbejdsportfolioen Grafer og noter fra gruppeøvelse i modeller Refleksionsark med forklaring af centrale begreber Forløbets overordnede mål: Hovedformålet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om modeller deres styrker og svagheder. Forløbets indhold: Forløbet startede med en snak om modeller og derefter klassernes definition af en model. Derpå en præsentation af nogle styrker og svaghederne ved modeller. I forbindelse med afprøvning af modeller blev der diskuteret falske sammenhænge og Simpsons paradoks.forskellige konkrete modeller blev diskuteret ex.: Celledeling (fibonacital), atomer (elektronskaller) og relativitetsteori, partikel/bølgemodellen for lys. Der blev også vist 2 film med foredrag om forskellige modeller den ene omhandlede design af en fod, og den anden kvanteteori. Der var besøg på NBI, hvor eleverne hørte om forskernes brug af modeller. Foredraget omhandlede marsprojektet. Herunder styring af marsbiler og dannelse af solsystemet. Der blev diskuteret regression. Fokusset lå på bekræftelse/afkræftelse af modeller blandt andet på baggrund af korrelationskoefficienten. Derefter var der en elevøvelse hvor eleverne skulle se på den tidslige udvikling af valgfri data, som efterfølgende skulle præsenteres på baggrund af grafer og noter. Der blev afholdt foredrag om metrologi, som et eksempel på en model som bruges i praksis SO MÅL OG KERNE- STOF Forløbet blev afsluttet med refleksionsskrivning om modeller og mundtlig evaluering Modeller og hypoteser Kvalitativ og kvantitativ metode Side 18 af 29

19 ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER Mundtlig evaluering. Side 19 af 29

20 TITEL 12 INDHOLD SO Ølforløb Litteratur Videnskab og vidensformer. Birgitte Merci Lund og Dorthe Blicher Møller: SOhtx Studieområdet. Systime 2011 [s ]. At læse faktatekster. Keld B.Jessen (red.): Danskbogen. Systime 1999 [s ]. Arbejder til arbejdsportfolioen Skriftlige korrektioner af kemirapport (ethanol) Udkast til spørgeskemaundersøgelse Tidslinje for udvikling inden for danske bryggerier (Teknologi) Afsluttende refleksion og evaluering INTRODUKTION Forløbets overordnede mål Hovedmålet med forløbet er at bibringe eleverne en metodebevidsthed inden for de forskellige fagområder (naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab og teknologi). Der arbejdes med særligt fokus på den natur- og samfundsvidenskabelige metode. Forløbets indhold Forløbet indledes med en generel introduktion til Studieområdet, samt til det aktuelle forløb, efterfulgt at et metodeoplæg. Centralt i forløbet står arbejdet i kemilaboratoriet, der skal udmønte sig i en Ethanol-rapport. Der er afsat tid til forberedelse såvel som efterbehandling af arbejdet i laboratoriet. Inden for det samfundsfaglige område arbejdes med forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser og eleverne udfærdiger et udkast til en spørgeskemaundersøgelse om unges alkoholvaner og forbrug. Derudover præsenteres også en sociologisk tilgang til emnet. I Teknologi arbejdes med en tidslinje over udviklingen inden for danske bryggerier, herunder behandles spørgsmålet om teknologiudvikling som en lineær og interaktiv proces. I forbindelse med rapportskrivningen er der afsat timer i dansk, hvor eleverne eksperimenterer med forskellige skriveformer og giver respons på hinandens arbejde. Endelig indebærer forløbet også et besøg ud af huset til DTU s bryggerifaciliteter, hvor der introduceres til udstyret Side 20 af 29

21 og de involverede processer. SO MÅL OG KERNE- STOF Videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab Kvalitativ og kvantitativ metode Analyser og eksperimenter Lineær og interaktiv teknologiudvikling Videnskabelig dokumentation Sproglig bevidsthed Skriveprocesser og skriveværktøjer ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER Individuel refleksionsskrivning Evalueringsskema Digital evaluering Side 21 af 29

22 TITEL PERIODE OG OMFANG INDHOLD STUDIETUR 3G - Madrid Uge , 70 lektioner Litteratur Litteratur om de emner, eleverne arbejdede med (herunder diverse hjemmesider) Lund og Møller (2011): SO studieområdet htx, Systime; s Gardners multiple intelligenser: - Gyldendals Studiebog af Steen og Hanne Beck, s Gardner-test: ens/ htm Oplæg (Powerpoint). Evalueringsteori og evalueringsværktøjer Gardners intelligenser Arbejder til arbejdsportfolioen Materiale til fremlæggelse (manuskript, materiale, præsentation o.lign.) Individuel refleksionsskrivning om arbejdet med uv-materiale & fremlæggelse/ undervisning Evalueringsnotater (udfyldt KIF-model + notatskema: feedback fra opponentgruppe + SO-evalueringsskema). Visuelt produkt Samlet evaluering af studietur INTRODUKTION På Vibenhus er studietursforløbene en del af studieområdet. Det SOkernestof, der er i fokus, er: Læringsteori og læreprocesser Evalueringsteori og værktøjer Forløbene er tilrettelagt således, at der er tid til at arbejde med den pågældende destination inden turen og tid til at præsentere dette arbejde efter turen. Således forlanger vi, at fremlæggelsen er understøttet af de indtryk og den viden, eleverne har fået på selve turene. Eleverne forbereder et oplæg om et tildelt emne. Forud for turen har klassen arbejdet med Gardners intelligenser. Hver gruppe har fået tildelt en intelligens, forstået som målgruppe, gruppen efterfølgende skal undervise/ formidle til. SO MÅL OG KERNE- STOF ANVENDTE ARBEJDS- OMRÅDER ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER Endelig produceres et mindre visuelt produkt, der bygger på elevernes egen billeddokumentation af turen. Læringsteori og læreprocesser Evalueringsteori og værktøjer Gruppearbejder, præsentation, læreroplæg. Feedback på præsentationer (Notatskema). Intern evaluering i grupperne af det gennemførte undervisningsforløb/ oplæg jf. Gardners intelligenser: KIF-model Individuel refleksionsskrivning om det gennemførte uv-forløb SO-skema Side 22 af 29

23 TITEL 14 PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG INDHOLD VIDEN OG TRO uge 46 (to dage) og 47 (tre dage). I alt: 30 lektioner. Aslj, Lih, Pef, Anmj Idéhistorie, Dansk, Kemi, Biologi. [Humaniora og naturvidenskab] Litteratur Andersen og Jensen (2006): Videnskab og religion i historisk perspektiv Naturens fortolkere. Systime. Uddrag fra følgende sider: 9-12, , og [Tekster til argumentationsanalyse] Beck og Beck (2008): Gyldendals studiebog. Gyldendal, s [Erkendelse] Franck, Lone (2007): Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalder. Uddrag af kapitel 2. Gyldendal. Kjærgaard, Peter C. (2007): Kreationismens hule verden. Politiken.dk, : ens-hule-verden/ (lokaliseret ) Lassen, Anna Maria (2012): Sprog i brug sproghandlinger og kommunikation. Systime, s. 131, , [Argumentation og retorik] Madsen, Jørn (2007): Viden mod tro i Illustreret Videnskab, nr. 18/2007. Madsen, Jørn (2009): Darwin i Illustreret Videnskab, nr. 1/2009. Film Charles Darwin and the Tree of Life (2009): BBC. Præsenteret af David Attenborough. Dommens dag for intelligent design (2007): Instr.: Gary Johnstone og Joseph McMaster. Oplæg argumentationsanalyse [v. anmj] Fra kreationisme til intelligent design [v. anmj] Videnskabsteoretiske perspektiver [v. anmj] Øvrigt Evolution: Besøg på Zoologisk museum. Arbejder til arbejdsportfolioen Præsentation om Darwin og evolutionsteorien Argumentationsanalyse af Wilberforce, Bryan, Martin Debatoplæg: Evolutionsteori og Intelligent design Refleksionsnotat INTRODUKTION I forløbet præsenteres eleverne for Darwins evolutionsteori samt teorien om Intelligent design. Side 23 af 29

24 I forbindelse med forløbet arbejdes med Blooms taksonomiske niveauer, Kolbs læringscirkel samt argumentation og argumentationsanalyse. Forløbet falder i tre dele: 1/ Der arbejdes med Darwins teori om arternes gradvise udvikling gennem naturlig selektion (redegørende niveau). På baggrund af tekstlæsning, museumsbesøg og en dokumentarfilm forbereder eleverne præsentationer om følgende emner: Darwin og hans tid Rejsen med Beagle Evolutionsteorien Menneskets afstamning 2/ Der arbejdes med forskellige reaktioner på offentliggørelsen af Darwins teori og senere betydning. Eleverne finder centrale argumenter for og imod Darwins teori i de udvalgte tekster og laver en grundig analyse af disse, der efterfølgende gennemgås i plenum på klassen (analyserende niveau). 3/ Efter at være blevet introduceret til teorien om Intelligent design forbereder eleverne et debatoplæg omhandlende Evolutionsteori & Intelligent design (diskuterende niveau). Eleverne skal her tage stilling til, hvorvidt man bør lade teorien om intelligent design indgå i biologiundervisningen i folkeskolen samt mere generelt til forholdet mellem videnskab og religion ud fra de tre teser (konflikt, uafhængighed og dialog). Der afholdes debat i de enkelte klasser efterfulgt af et oplæg om de videnskabsteoretiske aspekter af debatten. Debatoplægget skal have karakter af et skriftligt indlæg på ca. 1 side, hvori eleverne forholder sig overordnet til forholdet mellem videnskab og religion samt til spørgsmålet om undervisning i teorien om intelligent design. Derudover laves udkast til argumenter, der kan understøtte den holdning, der kommer til udtryk i oplægget. Forløbet kan illustrere såvel en progression igennem Blooms taksonomiske niveauer som Kolbs læringscirkel. SO-MÅL OG KERNE- STOF Faglige mål ifølge bekendtgørelse: Metoder: o Vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer Videnskab og vidensformer: o Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske fagområder o Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestof ifølge bekendtgørelse: Side 24 af 29

25 Læringsteori (Taksonomiske niveauer [Bloom og Kolb]) Videnskab og vidensformer (videnskabelig metode, argumentation og argumentation-sanalyse) ANVENDTE EVALUE- RINGSFORMER Løbende feedback på præsentationer og debat. Fælles evaluering mundtligt på klassen og elektronisk på Lectio. Side 25 af 29

26 TITEL 15 PERIODE OG OMFANG LÆRERE FAG Faglig diskurs 35 lektioner i uge Lih, Pef, Anmj, Cap, Mmj, Rue, Kli, Bta, Gkf. Teknikfag (PLS/B&E) og studieretningsfag (Teknologi/Kemi/Kom- IT) Litteratur Om diskurs og genretræk. Redigeret uddrag fra: Videnskabsretorik og skrivedidaktik, Gymnasiepædagogik nr , s (red. Ellen Krogh). Tekster til diskursanalyse Biodiesel værre for miljøet end råolie. Information.dk ( ). URL: (lokaliseret ). Fremstilling af miljøvenlig diesel. Af Kim Knudsen: Climate Minds.dk. URL: (lokaliseret ). Manifest for et nyt litterært årti. Arbejder til portfolio Skriftlig opgave, 5et (gruppeaflevering) INTRODUKTION Forløbets overordnede mål: Formålet med forløbet er at øge elevernes bevidsthed om forskellige faglige diskurser og genretræk. Forløbets omdrejningspunkt er et overordnet tema om bæredygtighed og miljøproblemer som behandles i et samspil mellem elevens teknikfag samt et centralt studieretningsfag. Forløbets indhold: Forløbet indledes med en introduktion til diskursbegrebet og træk ved forskellige faglige diskurser (naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab/teknologi). Eleverne arbejder med at analysere den anvendte diskurs i udvalgte tekster. I Teknikfaget (PLS og B&E) arbejder eleverne med en overordnet problemstilling omhandlende bæredygtighed og miljøproblemer. Efter et besøg på DTU præsenteres eleverne for nogle konkrete opgaveformuleringer i deres respektive Teknikfag. På baggrund heraf gennemføres problemanalyse, forsøg mv. Som opfølgning på Teknikfagsmodulet arbejdes der videre med opgaveformuleringerne med inddragelse af et centralt studieretningsfag (Teknologi/Kemi/Kom-IT). I forbindelse med ovenstående skrives en samlet rapport, der skal Side 26 af 29

27 inddrage forskellige faglige diskurser og dermed afspejle såvel teknikfaget som studieretningsfaget. I stedet for en karakter gives en skriftlig formativ vurdering af opgaven. SO MÅL OG KERNESTOF Faglige mål Sammenspil mellem fag: - Kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Videnskab og vidensformer: - Redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske fagområder - Redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning - Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestofområder Videnskab og vidensformer: - Videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab - Faglige diskurser ANVENDTE EVALUERINGS- FORMER Elektronisk evaluering. Refleksion (indeholdt i den skriftlige opgave). Side 27 af 29

28 TITEL PERIODE OG OM- FANG LÆRERE FAG INDHOLD PORTFOLIO 16 lektioner i uge lektioner i uge 14 (i alt 20 lektioner) Lih, Pef, Anmj, Cap Studieområdet (alle bidragende fag) Litteratur Portfolio, htx-dansk, Karin D. Nielsen et al., Gyldendal 2005 [s ]. Arbejder til portfolio Skema til Lernstationen (ved afslutning af første modul) Afsluttende refleksionsnotat (ved afslutning af sidste modul) INTRODUKTION Forløbets overordnede mål Forløbet er det sidste SO-forløb på 3.år. Det overordnede mål med forløbet er, at eleverne får en klar fornemmelse af rammerne for den afsluttende eksamen og hvad der forventes af dem til den afsluttende prøve. Samtidig er sigtet, at give eleverne mulighed for at reflektere over den læringsproces de har været igennem med det samlede Studieområdeforløb og de kompetencer, som de har erhvervet sig i løbet af deres tid som HTX-studerende. Derudover er det også et sigte, at eleverne kommer godt i gang med arbejdet med at samle deres prøvemappe. Forløbets indhold Forløbet startes med en fælles introduktion, som lister de krav og forventninger, der vil blive stillet til eleverne til den afsluttende prøve, med mulighed for at stille mere specifikke spørgsmål. Derefter følger en arbejdsøvelse med sigte på at repetere skabe overblik over de forskellige kernestofområder. Dette arbejde tager udgangspunkt i forskellige Lernstationen, som eleverne skal arbejde sig igennem. Undervejs skal de forholde sig til de forskellige kernestofområder, koble disse til de overordnede faglige mål samt til de enkelte SO-forløb og arbejder. Endelig bedes eleverne reflekterer over deres egen udvikling og progression i forhold til de forskellige faglige mål Anden dag arbejdes der gruppevist med udvalgte faglige mål. I grupper af 3-4 skal eleverne forberede en kort fremlæggelse om et tildelt fagligt mål (det primære) samt være klar til at fungere som opponentgruppe på et andet fagligt mål (det sekundære). I forbindelse med fremlæggelse skal eleverne fx inddrage eksempler på materialer, der kunne være relevante i forhold til det pågældende om- Side 28 af 29

29 råde. I første del af denne øvelse arbejdes på tværs af klasserne, mens de efterfølgende fremlæggelser afholdes i klasserne. Oplæggene evalueres med fokus på den gode fremlæggelse og formidling af de faglige mål. Som optakt til elevernes arbejde med deres prøvemappe præsenteres de for eksemplariske prøvemapper, der kan tjene som overordnet inspiration (materialet udleveres ikke elektronisk til eleverne). Herefter påbegyndes arbejdet med udvælgelse af materialer, strukturering af prøvemappen og de første forsøg på formulering af introduktioner til de valgte arbejder. Efter nogle uger følges der op på forløbet med et modul på fire lektioner, hvor eleverne har haft mulighed for at arbejde videre med deres prøvemapper på egen hånd. Sigtet i disse lektioner er særligt at sætte fokus på rammerne for den afsluttende prøve og diskutere mulige strategier for elevernes præsentation. Forløbet afsluttes med en mundtlig evaluering. SO MÅL OG KERNE- STOF Der arbejdes i udgangspunktet med alle faglige mål og kernestofområder, men arbejdet i dette forløb retter sig særligt imod følgende: Faglige mål Metoder - Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde Kernestofområder Læringsteori og læreprocesser - Skrivning som redskab til læring og refleksion Evalueringsteori og evalueringsværktøjer - Formativ og summativ evaluering - Portfolio ANVENDTE EVALU- ERINGSFORMER Mundtlig evaluering Refleksionsnotat Side 29 af 29