Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark

Transkript

1 Konference 16. september 2008 Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark

2 Velkommen Høj kvalitet i akutmodtagelsen af kritisk syge patienter er en hjørnesten i regionens akutplan. Det er derfor af stor betydning, at vi både på kort og lang sigt udvikler os og etablerer fremtidssikrede fælles akutmodtagelser (FAM). Nu er tiden kommet til en nærmere planlægning af en fælles referenceramme for akutmodtagelserne i regionen. Organiseringen af FAM skal tænkes ind i regionens nybyggerier og renoveringer, så der bliver fysiske rammer til at understøtte den fremtidige akutmodtagelse. Det er vigtigt, at jer, der arbejder med akutmodtagelse i det daglige, er med på konferencen. Vi har brug for jeres input for at skabe de optimale fælles akutmodtagelser (FAM) i regionen. Konferencen er startskuddet på regionens arbejde med FAM. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder videre med de ideer, der kommer frem på konferencen. Vel mødt! Konferencen 16. september er startskuddet på dette arbejde. Jens Elkjær, sundhedsdirektør i Region Syddanmark 2

3 Baggrunden for konferencen Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den organisatoriske og fysiske tilrettelæggelse af de fælles akutmodtagelser (FAM) bør sikre, at alle patientgrupper hurtigst muligt behandles i akutmodtagelsen eller går videre til relevant specialafdeling. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at følgende specialer er repræsenteret på matriklen, hvor der er FAM på hovedfunktionsniveau: Intern medicin (med speciallæge i tilstedeværelsesvagt) Ortopædkirurgi (med speciallæge i tilstedeværelsesvagt) Kirurgi (parenkym) (med speciallæge i tilstedeværelsesvagt) Anæstesiologi med intensiv på niveau 2 (med speciallæge i tilstedeværelsesvagt) Diagnostisk radiologi (speciallæge i rådighedsvagt) Klinisk biokemi Pædiatri (kun hvis der er fødsler på sygehuset) FAM bør også have følgende faciliteter på matriklen: Akutplanen i Region Syddanmark I akutplanen er det vedtaget, at der skal være FAM på sygehusene i Odense, Svendborg, Esbjerg, Kolding og i Sønderjylland. Akutsygehusene får de nødvendige kompetencer og faciliteter til at modtage uvisiterede, akutte patienter. Odense Universitetshospital skal have traumecenter/ akutmodtagelse på højt specialiseret niveau, mens de øvrige akutmodtagelser bliver på hovedfunktionsniveau. Grundlaget for FAM er, at der vil være et team at speciallæger og øvrigt sundhedspersonale tilstede døgnet rundt, året rundt for at sikre hurtig udredning og behandling af alle akutte patienter. På hvert akutsygehus etableres en døgndækkende visitationsfunktion, der varetager kontakten til praktiserende læger/lægevagten vedr. indlæggelse på akutsygehuset, specialsygehus eller alternativer, så som subakut indlæggelse eller ambulant undersøgelse og behandling den følgende dag. Skadestuefunktionen på de 5 akutsygehuse er døgnåbne og uvisiterede for at sikre borgerne let adgang til behandling af skader. Konventionelle røntgenundersøgelser CT-scanning Ultralydsundersøgelse, herunder ekkokardiografi Akutte operationsfaciliteter Laboratorieanalyser klinisk biokemi 3

4 Introduktion Tak for din tilmelding til konferencen om fælles akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark. Planlægningsgruppen, der står bag arbejdet med FAM, har strikket et program sammen, der både hiver erfaringer fra andre steder i Danmark og i Skandinavien til Comwell i Middelfart og hvor du skal spille en væsentlig rolle som deltager. Vi har sat formiddagen af til forskellige oplæg, hvor kollegaer fra Region Midtjylland, Sverige og Norge fortæller, hvordan de har grebet opgaven an med at skabe nye akutmodtagelser. Du kan læse mere om de forskellige oplæg og folkene bag på side 14. Efter frokost er det tid til workshops. Der er syv forskellige emner at vælge imellem, og vi skal bruge din tilmelding inden konferencen. På side 10 kan du blive klogere på, hvad den enkelte workshop handler om, og på side 13 finder du et link til en tilmeldingsside. Side 15 finder du det samlede program for konferencen. Her har vi også samlet de andre praktiske oplysninger om dagen. Efter konferencen vil arbejdsgruppen udarbejde forslag til en fælles referenceramme for FAM i regionen og et ideoplæg til brug for udbud af sygehusbyggeriet. På den måde får vi rammer, der giver mulighed for den samme gode hurtige udredning og behandling af akutte patienter på alle regionens akutsygehuse. Vi ser frem til, at vi sammen får en god og udbytterig dag! På vegne af planlægningsgruppen Henrik Villadsen, lægelig direktør Sygehus Sønderjylland. 4

5 Fakta: Sydvestjysk Sygehus Samling af akutte modtagelser i to step I øjeblikket modtages akutte patienter på Sydvestjysk Sygehus på flere matrikler og i flere afdelinger. Men der arbejdes i øjeblikket på at ændre det: 1. trin: Der er taget initiativ til at samle de akutte medicinske modtagelser i én modtagelse. Det kræver en del omflytning men vil blive implementeret i løbet af efteråret Alle akutte medicinske patienter på SVS Esbjerg vil derefter blive modtaget på én afdeling. Børn med medicinske lidelser vil fortsat blive modtaget på børneafdelingen, ligesom barselspatienter fortsat indlægges akut direkte på fødeafdelingen. 2. trin: Der har siden marts været nedsat en arbejdsgruppe, der ser på mulighederne for at samle de kirurgiske og medicinske akutte indlæggelser i én afdeling. Tanken er at indrette det nuværende kardiologiske ambulatorium og dialyseafsnittet, der er beliggende i umiddelbar nærhed af den akutte kirurgiske modtagelse, til at rumme den udvidede funktion. Arbejdsgruppen har diskuteret hvilke patienter, der skal modtages her, hvilke forudsætninger for hurtig diagnostik, der skal være til stede, samt hvor stor kapacitet modtageafsnittet skal have. Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre sit arbejde midt på efteråret, så det kan indgå i det videre arbejde med konsolideringsplanen. Tidsplanen for gennemførelsen kommer til at afhænge af, om forslaget til konsolideringsplan godkendes, samt i hvilken takt Region Syddanmark vil gennemføre akutplanen. Antal senge: Medicinsk modtageafdeling: p.t.: 13, fra 1. oktober 2008: 33 Akut Modtage Center (kirurgisk): 20 Afdelinger: Akut Medicinsk Modtageafdeling, Kardiologisk Afdeling, Akut Modtage Center, Gynækologisk/obstetrisk Afdeling, Børneafdelingen, Medicinsk Afdeling, SVS Grindsted. Forventet antal akutte indlæggelser pr. døgn: Ud over barselspatienter, børn og patienter til intensivafdelingen modtages der ca. 70 akutte patienter pr. døgn på SVS Esbjerg. Det samlede antal akutte indlæggelser på hele SVS ligger på 93 patienter i gennemsnit pr. døgn. Forventet antal udskrivninger samme dag som indlæggelse: 37 - svarende til ca. 40% af de akut indlagte patienter. På Akut Medicinsk Modtageafdeling udskrives over 93% af patienterne inden for 24 timer. Udstyr: Det samlede diagnostiske og behandlingsmæssige apparat på Sydvestjysk Sygehus står til rådighed for patienterne. Det betyder, at de akutte patienter kan blive lagt i respirator, blive monitoreret med telemetri, trombolyse af apopleksipatienter (i samarbejde med OUH) m.v., ligesom der er mulighed for ultralyd, ekkokardiografi, CT-scanning m.v. Organisering: Akut Medicinsk Modtageafdeling er pr. 1. september 2008 organiseret med selvstændig afdelingsledelse. Der er p.t. fælles medicinsk forvagt. Der er mulighed for at tilkalde speciallæger fra alle relevante specialer. Fra 1. oktober planlægges der med speciallæger i tilstedeværelsesvagt indtil kl. 20 på hverdage samt i dagarbejdstiden i weekender og på helligdage. AMC indeholder også skadestuen og er en selvstændig afdeling under almen medicinsk speciale. Der er selvstændig afdelingsledelse og selvstændigt vagtlag af speciallæger, som primært behandler de uvisiterede patienter i skadestuen, skader, såvel som syge inkl. 112-patienter. 5

6 Fakta: Sygehus Lillebælt Nyåbnet Akut Modtage Afdeling i Kolding er første skridt En styregruppe bestående af sygehusledelsen og afdelingsledelserne fra de afdelinger, som indgår i samarbejdet omkring en fælles Akut Modtage Afdeling (AMA), har nu gennem et år arbejdet med etableringen af AMA. AMA åbnede i et helt nybygget pavillonbyggeri i august i år. Afdelingen forventer at modtage omkring 20 akutte patienter i døgnet, og kun børn, primært kardiologiske- og apopleksipatienter samt traumer med forventet liggetid mere end 48 timer, modtages andre steder end på AMA. Der arbejdes med teamtænkning og opgaveforskydning mellem faggrupper, og afdelingen er organiseret med selvstændig afdelingsledelse. Der vil være et tæt samarbejde mellem de 5 specialer, som dagligt kommer i AMA omkring den enkelte patient, hvilket er beskrevet i omfattende samarbejdsaftaler. Der etableres en fælles forvagt og uddannelsesprogram for læger med tilknytning til AMA og skadestuen. På den måde sikres læger ansat i organ-, ortopædkirurgisk og medicinsk turnus/basis stillinger en omfattende indføring i hele det akutte område. Kolding Sygehus tilpasser løbende de lægelige stillingsstrukturer, så de tilpasses intentionerne for akutsygehuse - herunder uddannelse i det påtænkte akut-fagområde. Der er tilknyttet en række udviklings- og forskningsmæssige projekter til AMA, og der vil fra begyndelsen være ph.d. studerende i afdelingen. Der er udarbejdet: patientforløbsbeskrivelser for de hyppigst forekommende kliniske problemstillinger, som er lettilgængeligt organiseret på intranettet, der er etableret score systemer til triagering af patienterne ved ankomsten, udarbejdet IT styringsredskaber, som viser patientforløbene via smart boards/touch screens der giver mulighed for kommunikation til andre afdelinger, operationsgange mm, IT-løsninger til hurtig kommunikation med primærsektoren. Antal senge: 36 (heraf 5 modtagesenge). Afdelinger: Medicinsk, organkirurgisk, gynækologisk, karkirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling. Forventet antal akutte patienter i døgnet: 20. Forventet antal udskrivelser samme dag som indlæggelse: 50 %. Udstyr: Telemetri og mulighed for semiintensiv overvågning, ultralydsapparatur og ekkokardiografi, A-gas analyseapparat mm. Organisering: Selvstændig afdelingsledelse, 37 fuldtidsstillinger i sygeplejen. Indtil videre er lægerne ansat i stamafdelingerne bortset fra den ledende overlæge. I dagtiden vil der være terapeuter, laboranter og farmakonom fast i afdelingen. Der er desuden lavet aftaler med radiologisk afdeling om hurtige undersøgelser og beskrivelser af resultater for patienter indlagt i AMA. For ultralydsundersøgelsernes vedkommende vil disse foregå i AMA, hvilket reducerer patienttransport og giver mulighed for oplæring i ultralyd og tæt kontakt til radiolog. Åbningen af AMA er første skridt frem mod etableringen af akutsygehuset og følges af et omfattende byggeri og stadig udvidelse af samarbejdet omkring etableringen af det samlede Akut Center over de kommende år. 6

7 Fakta: Sygehus Sønderjylland Reorganisering lige om hjørnet Der findes for nuværende adskillige akutte modtagelser på Sygehus Sønderjylland - også på den enkelte matrikel. I Aabenraa modtages akutte patienter tre forskellige steder. Ortopædkirurgi dækker centerskadestuen, og der er selvstændige modtageafsnit for kirurgi og medicin I Haderslev modtages akutte kardiologiske og medicinske patienter samt patienter med akut apopleksi i tre forskellige afsnit. Desuden modtages akutte gynækologiske/obstetriske patienter. I Sønderborg modtages akutte patienter indenfor medicin, neurologi, urologi, gynækologi/obstetrik, pædiatri og øre/ næse/halssygdomme på en række modtageafsnit I Tønder modtages akutte medicinske patienter. Sygehus Sønderjylland har arbejdet med reorganisering af modtagelsen af akutte patienter som en del af den forestående konsolideringsplan. Disse planer vil indebære en samling af de akutte patienter på to matrikler (Aabenraa og Sønderborg) mod nu fire. En tværfaglig arbejdsgruppe har udarbejdet et koncept for et akutcenter i Aabenraa. Den grundlæggende tanke i arbejdet med samlingen af akutmodtagelserne er en organisering, hvor alle akutte patienter har en fælles indgang. Her mødes de af en visitationssygeplejerske og et bredt sammensat lægeteam, der vurderer om patienten skal videre til det akutte visitationsafsnit eller til skadestuen. Akutcentret vil kræve nybyggeri og i den kommende tid udarbejdes brugerbaserede implementeringsplaner. Ligeledes arbejdes med en samling af de akutte funktioner i Sønderborg. Som en del af konsoliderings-planen samles modtagelsen af de gynækologiske/obstetriske patienter i Sønderborg, hvilket også gælder patienter med apopleksi. Den akutte medicinske funktion vil blive udbygget, og de øvrige specialer vil også få ændrede og forbedrede akutmodtagelser. Det vil indebære nybyggeri. Den ændrede akutte modtagelse har en tidshorisont på cirka 2 år. Principperne og erfaringen fra modellerne vil indgå som centrale byggesten for det fremtidige Sygehus Sønderjylland. Sygehus Sønderjylland har en række uafklarede spørgsmål, som konferencen måske kan afklare. Skal alle nu ind af samme dør? Hvad med hjertepatienterne? Hvad med børnene? Hvad med de fødende? (Beskriver situationen pt. da planerne for samlingen af modtagelserne af akutte patienter, ikke er endeligt udarbejdet) Antal senge: AMVA Aabenraa: 12 Haderslev: 14 Sønderborg: 12 KIVA Aabenraa: 14 Afdelinger: (der pt. modtager akutte patienter) Akut medicinsk visitationsafsnit, Kirurgisk visitationsafsnit, medicinsk afdeling - Sygehus Sønderjylland,Tønder, Kardiologisk afdeling, akut modtage afdeling, Gynækologisk afdeling, børneafdelingen, øre-næse-halsafdeling, urologisk afdeling, neurologisk afdeling og apopleksiafdelingen Antal akutte indlæggelser pr. døgn: Det samlede antal akutte indlæggelser på Sygehus Sønderjylland er 85 pr. døgn ( 2007-tal) Antal udskrivninger samme dag som indlæggelse: Ca. 50 % Udstyr: Det samlede diagnostiske og behandlingsmæssige apparatur på Sygehus Sønderjylland står til rådighed for patienterne. Det betyder, at patienten kan lægges i respirator, monitoreres med telemetri, samt at der er mulighed for ultralyd, ekkokardiografi, CT-scanning m.v. Forventet organisering: Den forventede fremtidige organisering er ikke endeligt fastlagt. 7

8 Fakta: OUH Ny bygning til fælles akutmodtagelse på OUH Modtagelsen af akutte patienter ved Odense Universitetshospital har hidtil bestået af en traditionel skadestue-modtagefacilitet, hvorfra patienterne efter evt. journaloptagelse og umiddelbart nødvendig behandling sendes videre til de enkelte specialafdelinger på hospitalet. Børn og fødende kvinder har haft deres egen indgang direkte på hhv. børneafdelingen og fødeafdelingen. En særlig traumefunktion sikrer en effektiv koordination af de forskellige specialer ved modtagelsen af traumepatienter. I foråret 2008 er etableret en fælles akut modtageafdeling (AMA) med godt 30 senge, som er fælles for de medicinske afdelinger. Sideløbende hermed er gennemført et planlægningsarbejde for, hvordan det nuværende Odense Universitetshospital skal kunne fungere frem til opførelsen af et nyt Universitetshospital er bygget. Der planlægges således opført en ny (midlertidig) fælles akutmodtagelse placeret i en selvstændig bygning tæt på den vestlige ende af højhuset med forbindelse over til intensiv- og operationsområderne. Den nye bygning giver mulighed for at tilrettelægge modtagelse, patientforløb, samspil mellem specialer og de præhospitale funktioner på en helt anden måde, end det er muligt inden for de nuværende fysiske rammer. Fx vil traumefunktionen, der i øjeblikket fungerer som et effektivt, men murstensløst center, kunne få særlige fysiske faciliteter, ligesom der vil kunne etableres sengeafsnit til forskellige kategorier af patienter lige fra kortvarig observation til indledende intensiv behandling. Udfordringen er bl.a., at den nye modtagelse både vil skulle sikre akutmodtagelse og behandling af almindelige patienter fra Universitetshospitalets nærområde og samtidig skulle klare samspil mellem en lang række højtspecialiserede funktioner for hele Region Syddanmark. En detaljeret planlægning med inddragelse af alle relevante funktioner er i gang. Det forventes, at akutmodtagelse af børn - nyetableret ved H.C. Andersens Børnehospital i vinteren 2008 vil foregå separat. Det samme med modtagelsen af fødende kvinder - i hvert fald ved det nuværende Universitetshospital. Ved det nye Odense Universitetshospital vil der ske en grundlæggende planlægning af hele dimensioneringen og modellen for hospitalet, inden en konkret planlægning af fælles akutmodtagelse finder sted. De erfaringer, der indhøstes med den nye akutmodtagelse på det nuværende OUH, vil indgå i planlægningen, ligesom der vil indgå erfaringer og koncepter fra Region Syddanmark og fra universitetshospitaler i ind- og udland. Antal senge: 60. Afdelinger: Grundstammen bliver intern medicin, kirurgi og ortopædkirurgi. Men alle afdelinger (ekskl. fødende kvinder og børn), også de højtspecialiserede, forventes at have indgang for deres patienter gennem den fælles akutmodtage-afdeling (med undtagelse af fødsler og børn). Det stiller særlige krav til indretning af akutmodtagelsen og til samspillet med det øvrige hospital. Forventet antal patienter i døgnet: Forventet antal udskrivelser samme døgn som indlæggelse: Patienter fra Odenses lokale optageområde: Ca. 50%. Patienter til de højtspecialiserede fuunktioner: Ikke klarlagt, men væsentlig mindre andel. Udstyr: Principielt står hele hospitalets diagnostiske kapacitet til rådighed for den akutte modtageafdeling. Det er ikke fastlagt endnu, hvilke funktioner inden for fx billed- og laboratoriediagnostik der evt. skal findes som fremskudte enheder i akutmodtagelsen. Organisering: Den akutte modtageafdeling bliver funktionelt selvstændig i hverdagen, men den endelige organisering er ikke fastlagt endnu. 8

9 Fakta: Svendborg Sygehus Der skal laves ny fælles akutmodtagelse i Svendborg Akutmodtagelsen ved Svendborg Sygehus består i dag af en traditionel skadestue-modtagefacilitet, hvorfra patienterne sendes videre ud til de enkelte afdelinger på sygehuset efter evt. journalskrivning og umiddelbart nødvendig behandling. Der er i foråret 2008 gennemført en overordnet planlægning af Svendborg Sygehus med henblik på, at sygehuset kan udfylde sin fremtidige rolle som ét af de fem akutsygehuse i Region Syddanmark. Planlægningen betyder, at der etableres en ny fælles akut modtageafdeling med skadestue tæt på anæstesi, operation, intensiv og fødegang. En særlig udfordring er, at optageområdet for Svendborg Sygehus udvides, så det lever op til Sundhedsstyrelsens krav om patientunderlaget for akutsygehuse. Det betyder øget akut aktivitet i Svendborg, og det skal sikres, at alle led på sygehuset bliver gearet til den opgave, ligesom den nødvendige visitation og samspillet med de præhospitale funktioner skal planlægges. Også i Svendborg giver de nye fysiske rammer for modtagelsen af akutte patienter helt andre muligheder for at sikre fysiske faciliteter, som understøtter gode patientforløb og et effektivt samspil mellem specialerne. I de kommende måneder vil der ske en definition og afgrænsning af opgaver og funktioner for den nye fælles akutmodtagelse, ligesom snitflader og samspil mellem akutmodtagelse og de akutte specialer inden for medicin, ortopædkirurgi, kirurgi, gynækologi-obstetrik, øre-næse-halssygdomme og kliniske støttespecialer og servicefunktioner beskrives. Planlægningen af den nye akutmodtagelse på Svendborg Sygehus foregår selvstændigt men er koordineret med planlægningen af den akutte modtageafdeling ved Odense Universitetshospital. Antal senge: 30. Afdelinger: Alle akutte patienter (ekskl. fødende kvinder), dvs. intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og øre-næse-halssygdomme. Forventet antal akutte patienter i døgnet: Forventet antal udskrivelser samme døgn som indlæggelse: 50%. Udstyr: Principielt står hele hospitalets diagnostiske kapacitet til rådighed for den akutte modtageafdeling. De diagnostiske funktioner vil være placeret tæt på den akutte modtageafdeling. Organisering: Den akutte modtageafdeling bliver funktionelt selvstændig i hverdagen, men den endelige organisering er ikke faslagt endnu. 9

10 Workshops til at sætte gang i tankerne Til konferencen er der syv forskellige workshops at vælge imellem. Her kan du læse mere om hver enkelt workshop, så du allerede nu kan vælge en af dem. Workshop nr. 1 Fagligt samspil (specialer og faggrupper), nye fagroller, opgavefordeling og opgaveglidning I den fælles akutmodtagelse (FAM) er udgangspunktet, at de forskellige specialer samarbejder om undersøgelse og behandling af den akutte patient. I arbejdet skal man ikke kun tage sig af den tilstand, som direkte har ført til indlæggelsen, men også af de udløsende årsager og de tilstødende øvrige problemer, patienter møder. Det giver anledning til en række overvejelser: Hvem skal fremover have det samlede og overordnede ansvar for patientbehandlingen i FAM? Hvordan kan vi yde den højt specialiserede og kvalificerede lægelige behandling, der lægges op til, når der samtidig er mangel på speciallæger? Hvordan kan opgaveglidning/-fordeling tænkes ind i FAM, så både visioner om kvalitet og effektivitet fastholdes? Hvem skal lave hvad? Hvordan får vi et effektivt og optimalt samarbejde mellem flere specialer omkring den enkelte patient? Hvor langt skal akutmodtagelsen gå i behandlingen af patienten? Hvordan skal arbejdet fordeles mellem lægerne? Hvem skal være der: Turnuslæger, speciallæger og akut-medicinere? Hvordan organiserer vi os i FAM? Skal der ansættes speciallæger fra mange specialer, eller lejer vi arbejdskraften i specialerne, og hvordan holder de så kontakten til deres specialekollegaer og vedligeholder eventuelle (operative) færdigheder? Workshop nr. 2 Ledelse, arbejdstilrettelæggelse og vagtstruktur i FAM og vejen mod FAM I de fælles akutmodtagelser (FAM) er der et kombineret fokus på fortsat udvikling af de enkelte funktioner og fokus på koordinering af behandlingen. Forventningen er bedre kvalitet og hurtigere iværksættelse og gennemførelse af de rigtige undersøgelser og den relevante behandling. Etableringen og omstruktureringen af akutmodtagelserne/traumecenterfunktionen kan ikke ske, uden at det vil påvirke mange funktioner og afdelinger, og der vil være behov for fysiske og organisatoriske forandringer af akutmodtagelserne/ traumefunktionerne, som de fungerer i dag. Der er mange spørgsmål at stille, når arbejdet i FAM skal tilrettelægges. Her er nogle af dem: Hvem skal lede FAM hvordan skal den organiseres? Skal det være nye selvstændige afdelinger, udbygning af eksisterende afdelinger eller samarbejdende paraplyfunktioner? Hvordan skal arbejdet tilrettelægges hvilke undersøgelser og behandlinger skal være mulige i den fælles akutmodtagelse? Hvor er snitfladen til sygehusenes andre afdelinger, skal snitfladerne være ens for alle patientgrupper, og skal snitfladen være ens på alle sygehusene? Hvem skal deltage i vagten? Kun de fire specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler skal have tilstedeværelsesvagt, andre specialer, turnuslæger? Hvem skal passe vagten i resten af sygehuset? Hver enkelt afdeling eller personale fra akutmodtagelsen? Hvad gør vi, indtil til de endelige strukturer er på plads? Hvordan skal vi arbejde frem mod et endeligt mål? 10

11 Workshop nr. 3 Uddannelse og forskning i FAM De nye fælles akutmodtagelser (FAM) vil ændre den kliniske virkelighed og stille nye krav til kompetencer på tværs af fag og specialer. Hvis FAM skal blive en succes, kræver det forankring i stærke faglige miljøer, der til stadighed udvikler og tilpasser sig opgaven. En stor udfordring i FAM bliver at prioritere forskning og uddannelse på lige fod med de driftsopgaver, som skal varetages i FAM. Skal det lykkes, kræver det en langt tættere integration af forskning og uddannelse i dagligdagen, end vi kender i dag. Det stiller store krav til organiseringen af FAM og bør være en prioriteret ledelsesopgave. Dette medfører en række spørgsmål: Hvordan organiseres FAM, så de understøtter forskning, uddannelse og vidensdeling bedst muligt? Kan der skabes forskningsnetværk inden for FAM på tværs af sygehusenhederne? Hvordan sikrer vi, at uddannelse og forskning prioriteres på lige fod med driftsopgaverne? Hvad gør vi for at udvikle de nye tværfaglige arbejdsformer? Hvordan sikrer vi en målrettet kompetenceudvikling i FAM? Workshop nr. 4 Patientflow og de svage patienter hvordan kan FAM forhindre, at patienterne falder mellem to stole? I dag må uerfarne turnuslæger ofte vente længe på assistance fra en mere kompetent læge til afklaring af diagnose af patienter i sygehusets modtagelse. Diagnosticering bliver også besværliggjort af for få egnede undersøgelsesrum. Det er ikke ualmindeligt, at en patient venter længe, før første læge tilser patienten, og at der kan så gå yderligere lang tid, før en erfaren læge ser patienten. Patienter med småskader eller livstruende tilstand, er vi i dag gode til at behandle. Men mellemgruppen - med til tider uklare diagnoser kan falde mellem to stole. Hvad kan vi gøre for at sikre os, at der i de nye akutmodtagelser ikke er nogen patienter, der bliver overset/glemt i disse store afdelinger med et flow på et par hundrede patienter om dagen? Skal der være fælles vejledning for behandlingen i akutmodtagelsen, eller er det specialernes behandlingsvejledninger, der skal bruges? Hvordan sikres monitorering af alle patienter i akutmodtagelsen ved spidsbelastning? Hvilke personalegrupper og hvilken bemanding skal sikre kvaliteten i indsatsen? Skal der samarbejdes på en ny måde i akutmodtagelsen internt i faggrupperne og mellem de forskellige faggrupper? Hvordan skal det optimale forløb understøttes af teknologi, fysiske rammer, organisation og bemandingsmæssigt? 11

12 Workshop nr. 5 Den akutte patients vej til sygehuset Der er mange måder, akutte patienter kan blive visiteret til akut modtagelse på sygehuset: Praksis, vagtlægen, 112-systemet, andet sygehus - og endelig kan patienten selv henvende sig. Det kan være svært i dag at finde vej til rette sted og person på akutsygehuset. Dem, der visiterer patienter til akutsygehusene, bruger tid og energi på at finde rette person på sygehuset, som kunne være bedre brugt på patienten, der er på vej mod sygehuset. Der er opsamlet meget information om patienten, før modtagelsen på sygehuset, som kun i et begrænset omfang er tilgængelig for dem, der modtager patienten på sygehuset. Det leder frem til følgende overvejelser: Hvilke afdelinger og fagpersoner på sygehuset skal have kontakten til dem, der visiterer patienterne? Skal vi i fremtiden skelne mellem patienter med klare og uklare diagnoser, hvad angår indlæggelsesmåde, eller skal alle patienter gennem den samme akutmodtagelse? Hvad med psykiatriske patienter med somatisk lidelse? Hvordan kan kvaliteten i patientmodtagelsen hæves? Hvordan kan man sikre en god kommunikation og effektiv vidensdeling mellem praksissektor, vagtlæger, det præhospitale system, og andre sygehuse omkring den enkelte patient? Workshop nr. 6 Teknologi, it, fysiske rammer og arkitektur Akutmodtagelsen skal indrettes, så der er gode rammer for undersøgelse og behandling af patienterne. Patienterne skal befinde sig trygt i akutmodtagelsens område, og personalet skal kunne udføre deres arbejde effektivt. Det giver anledning til en række overvejelser: Hvordan kan it bedst muligt understøtte arbejdet i akutmodtagelsen? Hvilket medicoteknisk udstyr skal være tilgængeligt i akutmodtagelsen? (Robotter) Hvordan kan omgivelserne udformes, så patientbehandlingen optimeres i forhold til dagslys, kunstlys, akustik, materialevalg, design og kunst? Hvordan tænkes sikkerhed ind i indretningen, så det giver et godt arbejdsmiljø og sikker patientbehandling? Hvilke lokale- og arealmæssige rammer samt intern logistik sikrer høj funktionalitet i akutmodtagelsen? (Fx placering og udformning af kommandocentral) Hvilke faciliteter er det vigtigt, personalet har adgang til? 12

13 Workshop nr. 7 Samspil mellem akutmodtagelsen og resten af sygehuset Den fremtidige akutmodtagelse bliver på mange måder et hospital i hospitalet. Men akutmodtagelsen vil kun kunne fungere i et tæt samspil med det øvrige sygehus. Det kræver, at snitfladerne opgaver, funktioner, ansvar bliver nøje gennemtænkt og afprøvet. Meld dig til her Når du har fundet ud af, hvilken workshop, du helst vil være en del af, skal du melde dig til her: Link til tilmelding. Frist 8. september 2008 kl Du skal vælge både en 1., 2. og 3. prioritet. Vi vil så vidt muligt søge at imødekomme din prioritering. Hvilke opgaver og funktioner skal varetages i akutmodtagelsen? Hvornår overtager det øvrige sygehus ansvaret for patienten? Hvem afgør, hvor patienten hører til? I hvilket omfang skal akutmodtagelsen råde over fx anæstesi-, operations- og intensive ressourcer? Hvordan skal samspillet være med de diagnostiske specialer, især billeddiagnostik, biokemi og blodbank? Fremskudte funktioner fra de respektive stamafdelinger, eller skal akutafdelingerne selv kunne varetage visse diagnostiske funktioner? Kan akutmodtagelsen selvstændigt råde over visse diagnostiske procedurer? Hvordan sikrer vi, at patienterne oplever sammenhæng mellem opholdet i akutmodtagelsen og resten af indlæggelsen? Hvordan undgås dobbeltprocedurer, tab af information, forsinkelser og forlænget liggetid, når der skiftes afdeling? 13

14 Oplægsholderne Formiddagen byder på gæster fra Region Midtjylland, Sundhedsstyrelsen, Norge og Sverige. Her kan du læse mere om, hvem oplægsholderne er, og hvad de skal tale om på konferencen. Velkomst til konferencen Poul Erik Svendsen (S) er næstformand i regionsrådet og formand for akutudvalget. Poul Erik Svendsens politiske karriere startede i 1980'erne, hvor han blev aktiv i Socialdemokratiet. Han har været medlem af Fyns Amtsråd fra , formand for sygehusudvalget siden , og er formand for Patientforsikringen. I 2006 blev han medlem af regionsrådet. Poul Erik Svendsen byder velkommen til konferencen. Akutmodtagelsen sygehusets frontlinje og achilleshæl Det er kendt gennem tilsynssager og mediedækning, at akutmodtagelsen er en sårbar del af sygehuset. Afdelingen er præget af usikkerhed (men er det så uforudsigeligt, som man siger?). Der er problemer med at sikre tilstrækkelig lægekompetence. Der er uklare ledelsesforhold. Det norske Helsetilsynet har gennemført en undersøgelse af akutmodtagelserne på 26 sygehuse, og der er afdækket flere generelle forhold, som vækker bekymring. Jørgen Holmboe er læge og specialist i anæstesiologi. Han har erfaring fra flere store norske sygehuse. Har været ansat i Statens Helsetilsyn siden 1994, tidligere afdelingsdirektør, nu projektleder med ansvar for udvikling af metode til at rette tilsynet mod virksomheden og systemet, når ting går galt. FAME-konceptet - en model for de kommende fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland Region Midtjylland har planer om at oprette fælles akutmodtagelses enheder (FAME) ved fem akuthospitaler: Horsens, Århus, Randers, Viborg og Vest. Modellen indebærer integration af skadestue og vagtlægekonsultation, og det er planen at modtage både somatiske og psykiatriske besøg. FAME vil have et antal sengepladser til 1-2 døgns korttidsforløb. Bemandingen ved de kommende FAME udgøres af et særligt personale, der uddannes efter kompetenceplanen for akutmedicin (jvf. Dansk Medicinsk Selskabs beskrivelse af fagområdet Akutmedicin). FAME vil få selvstændighed med egen afdelingsledelse. Der oprettes driftsråd med ledelsesrepræsentanter fra de væsentligste samarbejdspartnere. Implementering af FAME er allerede i gang, men der skal foregå en række ombygninger flere steder. Hans Peder Graversen er afdelingschef med ansvar for Kvalitet og Sundhedsdata i Sundhedsstaben, Region Midtjylland. Tidligere cheflæge på Århus Kommunehospital, tidligere kontorchef i Sundhedsstyrelsen, tidligere administrerende overlæge for kirurgisk afd. A, OUH. De svenske erfaringer med akutmodtagelse Kan det lade sig gøre at øge eller bibeholde patientsikkerheden, når antallet af patienter øges fra til om året? Sådan har vi udviklet akutmodtagelse og akutlæger i Lund i Sveriges største akutmodtagelse. Organisation, ledelse, uddannelse samt samarbejdet med andre sygehuse, primærsektor og kommuner. Bo Erwander er overlæge og har været leder af akutmodtagelsen ved Universitetssygehuset i Lund i ca. 10 år. Han er desuden formand for SWESEM, Swedish Society of Emergency Medicine - SWESEM. To år efter akutplanen Sundhedsstyrelsen er kommet med anbefalinger om planlægningen af akutberedskabet i regionerne. Lone de Neergaard vil redegøre for Sundhedsstyrelsens anbefalinger og deres betydning for akutmodtagelse og den udvikling, der har været siden offentliggørelsen af akutrapporten. Lone de Neergaard er overlæge og chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen. 14

15 Program for konferencen 16. september Morgenbuffet og udlevering af navneskilte Velkommen v. Poul Erik Svendsen, regionsrådspolitiker, formand for akutudvalget, Region Syddanmark Introduktion til dagen v. Henrik Villadsen, formand for Planlægningsgruppen vedr. FAM, Lægelig Direktør, Sygehus Sønderjylland Akutmodtagelser i et syddansk perspektiv v. Jens Elkjær, Overordnet Direktør for Sundhedsområdet, Region Syddanmark Helsetilsynets erfaringer v. Jørgen Holmboe, Læge, Projektleder Udvikling og Metodik, Helsetilsynet, Norge Kaffepause FAME i Region Midtjylland v. Hans Peder Graversen, Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland De svenske erfaringer med akutmodtagelser v. Bo Erwander, Overlæge og Verksamhetschef for Akutkliniken v. Universitetssjukhuset i Lund Summepause år efter Akutplanen v. Lone de Neergaard, overlæge og chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen Frokost Workshops v. Fagligt samspil (specialer og faggrupper), nye fagroller, opgavefordeling og opgaveglidning Ledelse, arbejdstilrettelæggelse og vagtstruktur i FAM og vejen mod FAM Uddannelse og forskning Patientflow og de svage patienter kan FAM forhindre patienterne at falde ml. to stole Snitflader ml. den præhospitale indsats, praksis, lægevagt samt andre FAM Teknologi, it, fysiske rammer og arkitektur Samspil ml. akutmodtagelsen og resten af sygehuset Kaffepause Opsamling i plenum 15

16 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Praktiske oplysninger Konferencen holdes i Banketsalen på Comwell i Middelfart Karensmindevej Middelfart Tlf Web hvor du bl.a. kan finde en kørselsvejledning: Comwell i Middelfart Karensmindevej Middelfart