Forslag til kommuneplan Hovedstruktur

Transkript

1 Forslag til kommuneplan Hovedstruktur

2 Forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune Bind 1 - Hovedstruktur

3 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Indholdsfortegnelse Forord...5 Vision Introduktion Overordnede forudsætninger Fakta om Lolland Kommune Klima Klimaforbyggelse Klimatilpasning Femern Bælt Beslutning om en fast forbindelse Central placering mellede store metropoler Byudvikling og bosætning Bymønster og byudvikling By- og områdefornyelse Byparker og rekreative arealer i byerne Offentlig og privat service Boliger Erhverv Detailhandel Trafik og transport Vejnettet Femern Bælt forbindelsen Trafiksikkerhed Cykelstier Offentlig servicetrafik Havne Flyvepladser Kulturarv og landskab Bevaringsværdige kulturmiljøer Bygninger Kirker Landskab Fortidsminder og kulturarvsarealer Bade- og bådebroer Friluftsliv og friluftsområder Kystnærhedszonen Natur Internationale naturbeskyttelsesområder Naturparker Skovrejsning Lavbundsarealer Potentielle vådområder Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier Økologiske forbindelser Jordbrugsområder Særlige lokale naturområder Vand Vandløb Søer Kystvande Grundvandsbeskyttelse Miljø og forsyning Grøn teknologi VVM-pligtige anlæg og risikovirksomheder Støjbelastede arealer Affaldshåndtering Forurenet jord Råstofindvinding Elforsyning Telemaster Vindmøller Energiforsyning og varmeværker Naturgas Spildevand Spildevandsrensning i det åbne land Regnbetingede udledning Havbrug Miljøvurdering Turisme og friluftsliv Besøgscentre og større udendørsanlæg Sommerhusområder Kolonihaver Hoteller og feriehoteller Campingpladser Fritidshavne INDHOLDSFORTEGNELSE 3

5 4 FORORD

6 Forord Lolland Kommune stræber mod at blive det bedste sted i Danmark for borgere og virksomheder. Det er en ambitiøs målsætning, for samtidig står kommunen over for store udfordringer i forhold til bosætning, befolkningssammensætning og erhvervsudvikling. Der arbejdes hårdt med disse områder hver dag, men en gang imellem er det nyttigt for både politikere og borgere, at træde et skridt tilbage og tænke kommunens fremtid igennem under et. Udgangspunktet for kommuneplanen, planstrategien og vision Den vil blive uddybet og nuanceret, men de grundlæggende linjer fastholdes, for vi mener fortsat, at de er rigtige. Projekteringen af den faste forbindelse over Femer Bælt er i fuld gang. For Lolland Kommune rummer den store muligheder for, at styrke den lokale erhvervsudvikling, for at indgå i et tæt regionalt samarbejde med Fehmern-området og for at blive placeret centralt i vækstkorridoren mellem København og Hamborg. Disse muligheder skal udnyttes, men vi skal ikke regne med, at appelsinerne falder ned i turbanen af sig selv. Snarere tværtimod - Lolland skal stadig arbejde målrettet, for at sikre sig produktion i anlægsfasen og placering af virksomheder, når forbindelsen er færdig. Lolland Kommune rummer en unik natur og en rigdom af interessante kulturmiljøer, som skal gøres mere tilgængelige. Et aktivt friluftsliv vil både være et gode i sig selv, og et middel til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Turisme og oplevelsesøkonomi er et godt eksempel på, at erhvervsudvikling både skaber arbejdspladser og giver befolkningen på Lolland bedre muligheder. Nye attraktioner, bedre faciliteter i lystbådehavne og gode cykel- og vandrestier vil i lige så høj grad være til glæde for kommunens borgere, som for gæster udefra. Den fremlagte kommuneplan er et udkast, som alle Lolland Kommunes borgere, virksomheder og foreninger nu får lejlighed til at diskutere og kommentere. Jeg glæder mig til en livlig debat og gode inputs til kommuneplanen og det fremtidige arbejde i det hele taget. På Lolland Byråds vegne Stig Vestergaard Borgmester Forbilledet er den målrettede satsning på at blive et førende demonstrationsområde for innovative klimaløsninger, der har tiltrukket interesserede gæster fra ind- og udland. På Lolland er der med tiden etableret en klynge af virksomheder på energiområdet, og Lolland Kommune skal i de kommende år støtte denne udvikling, så der skabes flere arbejdspladser. Befolkningstallet i Lolland Kommune har gennem en årrække været faldende. Der er ikke længere den store forskel på til- og fraflytning, men kommunen har forholdsvis mange ældre borgere, som af gode grunde ikke længere får børn. Det giver overskydende boliger, og vi har alle set, hvordan forfaldne huse skæmmer deres omgivelser. Udbud og efterspørgsel skal tilpasses, og kommunen skal understøtte arbejdet med at skabe attraktive boligområder. Byfornyelsesprojekter er i gang eller gennemført for en lang række af kommunens landsbyer, og i de kommende år vil der også komme mere fokus på udvikling af byområderne. Et tæt samspil mellem byernes indkøbs- og kulturtilbud og landdistrikternes naturoplevelser, skal gøre begge dele mere attraktive. Bedre forhold for kommunens nuværende borgere, er det bedste middel til at tiltrække nye. FORORD 5

7 Vision 2030 En helt almindelig, fantastisk kommune Det kaldte ikke på den store begejstring, da Lolland Kommune i 2010 gjorde det til sin vision for 2030 at blive en helt almindelig, fantastisk kommune. På et tidspunkt, hvor landets kommuner prøvede at brande sig selv som noget helt særligt, virkede det næsten fornuftsstridigt at stræbe efter det gennemsnitlige. Nu hvor det er lykkedes, står det imidlertid klart for os alle, at det var den rigtige vej at gå. Lad os slå det fast med det samme - Lolland Kommune havde nogle meget positive træk i 2010, og de kendetegn skulle bevares. Kommunens natur- og kulturlandskab gav både borgere og gæster mulighed for store oplevelser og et sundt og aktivt liv, og der er siden blevet skabt endnu bedre adgang til dem. Dynamik prægede det lokale erhvervsliv, der trods et tilbageslag under finanskrisen var inde i en positiv udvikling og indgik aktivt i kommunens liv. Lolland Kommune var kendt langt uden for landets grænser, som et fremtrædende demonstrationsområde for klima- og energiløsninger, og i løbet af 2010 erne blev der for alvor skabt arbejdspladser på baggrund af projekterne. Lolland var allerede et populært ferieområde. Gennem markedsføring og udvikling af nye tiltag lykkedes det ikke bare, at bide sig fast på vigtige markeder som det svenske og det tyske, men også at give Lolland en klar turistprofil med tilbud af høj kvalitet inden for overnatning, mad og oplevelser. Samlet set er det lykkedes, at tiltrække nye målgrupper med et højere døgnforbrug. Der var også et aktivt foreningsliv, hvor kommunens borgere gik sammen om at løse sociale problemer, skabe lokale fællesskaber, give børn og unge adgang til fritidsaktiviteter og stable kulturelle tilbud på benene. Siden er foreninger forsvundet og nye er kommet til, men kommunens borgere er stadig engagerede medskabere. Kommunen har værnet om dette frivillige arbejde, og det har hele tiden været kommunens politik, at engagement og initiativrigdom skulle mødes med sympati og støtte. På den anden side var det klart, at Lolland Kommune i 2010 stod over for nogle meget store udfordringer, hvor kun en målrettet og langsigtet indsats kunne flytte kommunen fra den tunge ende af statistikkerne. I 2030 har kommunens indbyggere udsigt til et meget længere liv. Deres forventede middellevetid er præcis den samme som i Danmark som helhed, hvor de i 2010 havde den laveste af alle kommuner. I 2030 har befolkningstallet stabiliseret sig på godt Der er stadig mange ældre medborgere i kommunen - og forhåbentlig lever de længe endnu! - men fordelingen mellem aldersgrupperne er ikke længere så skæv, som den så ud til at blive. Det lykkedes at tiltrække og fastholde børnefamilier, og vi oplever i øvrigt, at vore ældre er raske og aktive langt op i årene. I 2030 har Lolland Kommune stadig et godt udbud af attraktive boliger. Her har yngre familier råd til at bygge og bo, og sådan skal det fortsat være. Det store overskud på tomme boliger i 2010, er stort set reduceret til landsgennemsnittet gennem en målrettet indsats, hvor boligsociale projekter og byfornyelse har skabt attraktive bomiljøer, mens de dårligste ejendomme løbende er blevet fjernet fra markedet. I 2030 svarer Lolland Kommunes sociale udgifter til landsgennemsnittets. Hverken antallet af førtidspensionister eller den samlede gruppe af voksne uden for arbejdsmarkedet adskiller sig markant fra resten af landet. Der bliver taget hånd om alle de borgere der har behov for det, og indsatsen for at bryde den negative sociale arv har båret frugt. Fejø æbler. 6 VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE 2030

8 I 2030 uddanner Lolland Kommunes unge sig mere end nogen sinde før. Grundlaget er en robust folkeskole med plads til alle, og fokus på den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Det giver en så god ballast, at der nu er flere der får en ungdomsuddannelse, end der i 2010 var unge, som afsluttede folkeskolen med afgangseksamen. Også når det gælder videregående uddannelser, og kompetencegivende uddannelser i det hele taget, er Lolland på højde med resten af landet. Mange af vore unge må stadig rejse ud for at finde drømmestudiet, men heldigvis vender de hjem igen. Femern Bælt forbindelsen har skabt nye samarbejdsrelationer for Lolland, og helt nye udviklingsmuligheder. Femern, Lübeck og Hamborg rykkede med ét tættere på, og de områder som de fleste var vant til bare at køre igennem, blev velkendte destinationer for weekendture og nærturisme. Gradvist er et fælles arbejdsmarked blevet bygget op, og dagligt pendles der fra begge sider hen over bæltet. Det har givet kommunens borgere flere jobmuligheder, og det har været med til at løse de lokale virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft. I det hele taget blev den faste forbindelse et kæmpe spring fremad for Lollands erhvervsliv. Da kommuneplanen blev udarbejdet, var kommunen allerede dybt involveret i planlægningen, og da anlægsfasen gik i gang, strømmede arbejdere og omsætning til området. Set fra 2030 er det imidlertid tydeligt, at det på længere sigt var endnu vigtigere, at det lykkedes at tiltrække nye virksomheder, der kunne se fordelene ved permanent at etablere sig tæt på landfæstet. Så her er vi nu. En kommune, der sjældent afviger markant fra det normale, men også en kommune med fokus på de kommunale kerneydelser og på fortsat at skabe rammerne for et godt liv. En helt almindelig kommune med helt almindelige problemer og udfordringer. Det kan vi godt være stolte af. Indrefjorden i Nakskov. VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE

9 1 Introduktion Dette kapitel beskriver kort hvad en kommuneplan er, hvordan den er blevet tilvejebragt, og hvordan kommuneplanen er opbygget. Den første kommuneplan Forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune udgør det første samlede plangrundlag for kommunen. Kommuneplanen er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer m.v. kan orientere sig om mål for kommunens udvikling og retningslinjer for arealanvendelsen, i såvel byerne som i det åbne land. Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse af lokalplaner og behandlingen af sager, herunder den konkrete administration i det åbne land. Kommuneplanen gælder for 12 år, men det forventes, at udvalgte temaer eller hele planen skal revideres hvert fjerde år. Planen tager afsæt i de lokale, regionale og overordnede statslige forudsætninger som der redegøres nærmere for i kapitel 2, Overordnede forudsætninger. Det politiske arbejde Kommuneplan tager afsæt i Den Politiske Aftale, som beskrives i kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune og Planstrategi Planstrategi 2008 bygger på Debatoplæg til Planstrategi 2008, og Debatoplæg om Lollands kyster, havne og turistudbygning. Begge debatoplæg har været i offentlig høring i foråret 2008, samtidig med at der blev holdt borgermøder inden for de forskellige temaer i planstrategien. På baggrund af borgermøderne er der vedtaget en hvidbog med bemærkninger og ideer til Planstrategi 2008 fra borgere, foreninger og myndigheder. Planstrategien med tilhørende hvidbog blev vedtaget af byrådet 28. august I de første 3 år af Lolland Kommunes levetid er der derudover udarbejdet en række politikker, strategier og sektorplaner, der på hver sin måde er grundlaget for kommuneplanen, som fremgår af kapitel 2, Overordnede forudsætninger. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. Denne kommuneplan har særlig fokus på følgende temaer: Klimaforandringer Femern Bælt forbindelsen Nyt bymønster Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder og feriehoteller Transport og trafik, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov og Kramnitse Prioritering og udlæg af nye boligområder Detailhandelsstruktur Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg Derudover har der været stort fokus på at omsætte Regionplan for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau. Fisker i solnedgangen. 8 INTRODUKTION

10 Borgerinddragelse. Fakta Planloven Arbejdsdelingen og ansvaret mellem kommunen, Region Sjælland og de statslige planmyndigheder fremgår af planloven. I planlovens formålsparagraf ( 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især - ud fra en helhedsvurdering - sikre: at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanens retsvirkninger Kommuneplanen forpligter først og fremmest byrådet til, at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planen indeholder. Den er således bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af den udvikling som byrådet arbejder for. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning, og den konkrete sagsbehandling, som derimod har direkte retsvirkning for den enkelte. Indtil forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune træder endeligt i kraft er kommuneplanerne for de 7 tidligere kommuner og Regionplan fra Storstrøms Amt fortsat gældende. Borgernes indflydelse Forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune bliver lagt ud til offentlig debat i otte uger fra den XX 2010, så borgere, virksomheder og interesseorganisationer har mulighed for at komme til orde, mens der planlægges. Eventuelle indsigelser og bemærkninger sendes til kommuneplan@ lolland.dk, og indarbejdes i kommuneplanen i det omfang, at byrådet beslutter at det er relevant. Kommuneplanens opbygning Kommuneplanen for Lolland Kommune består af to rapporter: Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse. Rammer for lokalplanlægningen. Indholdet i hovedstruktur, retningslinjer, redegørelse og rammer for lokalplanlægningen er kort beskrevet nedenfor. Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse Hovedstruktur Hovedstrukturen fastlægger byrådets overordnede mål for udviklingen og arealanvendelser i hele kommunens geografiske område, til eksisterende og fremtidige boligområder, erhvervsområder, detailhandel, fritidsanlæg, sommerhusområder, natur- og rekreative områder, trafikanlæg mv. Hovedstrukturen fastlægger også kommunens bymønster, og definere hermed byernes og landområdernes indbyrdes roller. Retningslinjer Retningslinjerne er en del af hovedstrukturen, og er udarbejdet indenfor de lovpligtige områder der fremgår af planlovens 11a, med udgangspunkt i de eksisterende retningslinjer fra Regionplan for Storstrøms Amt. INTRODUKTION 9

11 Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Byrådet har pligt til, at arbejde for gennemførelse og efterlevelse af retningslinjerne. Fakta Planlovens 11a Kommuneplanerne skal ifølge planlovens 11a indeholde planlægning og retningslinjer for: 1. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 2. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. 3. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. 4. Beliggenheden af trafikanlæg. 5. Beliggenheden af tekniske anlæg. 6. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. 7. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. 8. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 9. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. 10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. 11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. 13. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. 14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. 15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. 16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. 19. Realisering af landsplandirektiver. Redegørelse Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen udgør begrundelsen for byrådets planforslag. Der redegøres for nye, ændrede og for de retningslinjer, som ikke er overført fra Regionplan Derudover skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af: Den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. Hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan og kommunens planstrategi. Beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove. Statens vandplan og Natura 2000-planens fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægning af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område. Handlingsplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen. Råstofplanens fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægning af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område. Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder. Sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne. Sammenhæng til den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetransport. Rammer for lokalplanlægningen Denne del af kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet af lokalplaner og danner grundlag for behandling af ansøgninger mv., der ikke kræver lokalplan. Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer. Byrådet skal i lokalplanlægningen og den løbende administration virke for, at kommuneplanens mål og retningslinjer gennemføres. Rammerne er dermed det mellemled, der overfører hovedstrukturens overordnede målsætninger, retningslinjer og hensigter til den deltaljerede planlægning af enkeltområderne. Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri m.v. Rammen danner grundlag for en lokalplanlægning, hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byg- 10 INTRODUKTION

12 geriets udformning og indpasning i miljøet. Rammerne er udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder og antal etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes bestemmelser i en lokalplan, men ikke udvide disse. Rammebestemmelserne har også virkning for sagsbehandling og skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love, f.eks. bygnings- og miljølovgivningen. Læsevejledning I det følgende er kort beskrevet, hvordan kommuneplanens to rapporter skal læses. Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse Rapport 1 som beskriver Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse, indledes med forord og vision 2030 for Lolland Kommune. Kapitel 2-5 er en del af hovedstrukturen. Kapitel 2 og 3 beskriver de overordnede forudsætninger for kommuneplanen, og Lolland Kommunes socioøkonomiske situation, demografi, budget mv. Klimaforandringer og Femern Bælt forbindelsen har særlig stor politisk bevågenhed, hvorfor byrådets visioner og målsætninger er trukket ud i kapitel 4 og 5. Klimaforandringer og Femern Bælt forbindelsen er behandlet i flere andre sammenhænge, hvorfor læseren vil støde på mange henvisninger mellem kapitel 4 og 5 og de øvrige kapitler i kommuneplanen. Kapitel 6-16 beskriver hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse for nye retningslinjer og arealudlæg for Byudvikling og bosætning, Boliger, Erhverv, Detailhandel, Trafik og transport, Kulturarv og landskab, Turisme og friluftsliv, Kystnærhedszonen, Natur, Vand, Miljø og forsyning. Det fremgår for hver retningslinje om den er overført uændret eller omformuleret fra regionplanens retningslinjer, eller om den er ny. Eksempelvis: (RP uændret) - hvis den er overført uændret fra regionplanen. (RP omformuleret) - hvis den er omformuleret fra regionplanen. (Ny) - hvis det er en helt ny retningslinje i forhold til regionplanen. Der planlægges for vindmøller i et særskilt forslag til Temakommuneplan for Vindmøller, som behandles i april Vindmølleplanen indarbejdes i kommuneplanen efter vedtagelse af både temakommuneplan og kommuneplan. I kapitel 17 miljøvurderes de nye retningslinjer og rammer for arealudlæg, som bliver behandlet i kapitlerne Rammer for lokalplanlægningen Rammedelen indledes med nogle sider med generelle rammebestemmelser, der gælder for alle områder i kommunen. Derefter kommer et afsnit med hvad der generelt gælder for et område af en bestemt type. Endelig kommer de enkelte rammeområder, der først er opdelt efter distrikter, som er de gamle kommunegrænser, derefter i byer efter størrelse og endelig er områderne opdelt efter hvad områderne overvejende anvendes til; boligområder, sommerhusområder, centerområder, blandet bolig- og erhvervsområder, erhvervsområder, rekreative områder, områder til offentlige formål samt tekniske anlæg. Rammerne for de enkelte områder kan ligeledes ses på Et komplet overblik over de bestemmelser, der gælder for et bestemt område, fås ved at supplere de bestemmelser der er anført under hvert enkelt rammeområde, med de generelle rammer for hele kommunen, og for områdetyper samt for de retningslinjer der berører området og som er beskrevet i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse. Fyrtårnet på Albuen. INTRODUKTION 11

13 3 Fakta om Lolland Kommune I dette kapitel præsenteres en række demografiske forhold om Lolland Kommune, som en del af grundlaget for udarbejdelsen af denne kommuneplan. Kommunen er en udkantskommune, og det betyder mange udfordringer, bl.a. en skæv demografi i forhold til landet som helhed. Den største udfordring er, at der dør dobbelt så mange som der bliver født, og at det især er de unge under uddannelse, der fraflytter kommunen. Geografi Lolland Kommune udgør et areal på 891,92 m 2, og havde indbyggere ifølge Danmarks statistik pr. 1. januar Det giver en befolkningstæthed på 53 borgere for hver km 2. Til sammenligning er befolkningstætheden for hele landet 127 borgere for hver km % af befolkningen kommunen bor i byer og landsbyer på mindst 200 indbyggere, og 32 % af befolkningen bor i landområderne. Befolkningstætheden er vist på figur til til til til 30 1 til 20 Figur 3.1 Befolkningstætheden i kommunen. 12 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

14 Befolkningsprognose Figur 3.2 Befolkningsprognose for Lolland Kommune Befolkningsudvikling Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik forventes indbyggertallet i Lolland Kommune, at falde med 4,4 % frem til år 2020, hvor det for Danmark som helhed vil stige med 2,1 %. Figur 3.2 illustrerer den faktiske, totale befolkningsudvikling i perioden , begge år inklusiv, samt den forventede udvikling i årene frem, fra Fra et niveau på indbyggere i 2004 viser prognosen, at der under anvendte forudsætninger for fødsels- og dødshyppigheder, til- og fraflytninger (baseret på 5 års historik), samt nyt boligbyggeri, kan forventes en samlet befolkning i 2022 på Etableringen af Femern Bælt forbindelsen forventes dog, at give en befolkningsstigning i byggeperioden fra , og efterfølgende at afføde en stabilitet i befolkningsudviklingen. Alderssammensætning Befolkningens aldersfordeling afviger fra landet som helhed. Antallet af unge 6-16 årige, årige, samt årige, vil især være faldende på Lolland, hvorimod de samme aldersgrupper vil være stigende på landsplan. Figur 3.3 viser et forventeligt fald i antal børn, unge og erhvervsaktive, men en stigning i aldersgruppen år i forhold til aldersfordelingen på landsplan. På baggrund af datagrundlaget af befolkningsprognosen for Lolland Kommune fremgår det yderligere at andelen af førtidspensionister (10,29 %) næsten er det dobbelte af landsgennemsnittet (5,82 %), og ca. 1/3 større end i Guldborgsund Kommune (7,07 %). Andelen af folkepensionister (24,95 %) er ca. 30 % større end landsgennemsnittet (19,10 %). Der må derfor de næste 10 år forventes færre udgifter til børnepasning og undervisning ved samme serviceniveau som nu, og omvendt flere udgifter til ældreboliger og ældrepleje, forudsat nuværende behov for ældreomsorg. Indvielse af Stormarkskolen. FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 13

15 Fordeling på aldersgrupper årige 3-5 årige 6-16 årige årige årige årige årige årige Figur 3.3 Aldersinddelt befolkningsprognose for Lolland Kommune Flyttemønster Hvis man kigger på prognosens til - og fraflytning, som har stor betydning for befolkningstilvæksten i Lolland Kommune viser det sig, at der i kommunen er en forholdsvis stor flytteaktivitet. Der er også mange der flytter indenfor kommunegrænsen. Befolkningens flyttemønster viser, at borgerne flytter ind til byerne når de når op i årene. Det forventes, at Nakskov og Maribo vil tiltrække, men også Rødby og Søllested, samt i mindre omfang Horslunde og Holeby forventes at få en stigning af ældre borgere. Hvis man kigger specifikt på til- og fraflytningen til kommunen viser det sig, at det hovedsaligt foregår til og fra Storkøbenhavn, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved, som det fremgår af figur 3.4 og 3.5. Øvrige borgere der til- og fraflytter kommunen er fordelt på hele landet. Tilflyttere Af tallene bag prognosen viser det sig, at det især er unge i alderen årige der fraflytter kommunen. Faktisk er det mere end dobbelt så mange der fraflytter kommunen end der tilflytter kommunen i denne aldersgruppe, formentlig fordi de skal gennemføre en videregående uddannelse. Af en nærmere karakteristik af flyttemønstrene i kommunen viser det sig, at det kun er 18 % af samtlige tilflytter til Lolland Kommune, der er født i kommunen. Med andre ord er der tilsyneladende ikke ret mange af de unge fraflyttede studerende i alderen der vender tilbage til kommunen igen. Til gengæld flytter der flere til end fra kommunen af de årige Antal Øvrige København Guldborgsund 1 Nakskov, under 20 år Nakskov, år Nakskov, over 65 år Maribo, under 20 år Maribo, år Maribo, over 65 år Centerbyer, under 20 år Centerbyer, år Centerbyer, over 65 år Landdistrikter, under 20 år Landdistrikter, år Landdistrikter, over 65 år Figur 3.4 Tilflytning til Lolland Kommune i perioden FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

16 Fraflyttere Antal Øvrige København Guldborgsund 1 Nakskov, under 20 år Nakskov, år Nakskov, over 65 år Maribo, under 20 år Maribo, år Maribo, over 65 år Centerbyer, under 20 år Centerbyer, år Centerbyer, over 65 år Landdistrikter, under 20 år Landdistrikter, år Landdistrikter, over 65 år Figur 3.5 Fraflytning fra Lolland Kommune i perioden Ved en nærmere analyse af det totale antal tilflyttere og fraflyttere viser det sig at der er følgende karakteristik mellem tilflyttere og fraflyttere: 10 % færre beskæftigede blandt tilflyttere end fraflyttere. 4 % flere førtidspensionister tilflytter kommunen. 4 % flere arbejdsløse tilflytter kommunen. 2 % flere folkepensionister tilflytter kommunen end fraflyttere. Balance mellem kontanthjælpsmodtagere der tilflytter og tilsvarende fraflytter kommunen. Trods der næsten er balance mellem antallet af tilflyttere og fraflyttere vil befolkningstallet alligevel falde markant i de kommende år. Det skyldes, at der samtidigt er et meget stort fødselsunderskud. Der findes på nuværende tidspunkt ingen opgørelser over årsager til, at folk flytter til eller fra kommunen. Men ved at kigge på alder og indkomst for de til- og fraflyttede, viser det sig, at der er overvægt af lavtlønnede grupper der flytter til kommunen sammenlignet med lavtlønnede der flytter fra kommunen. Samtidig er gruppen af højtlønnede der flytter fra kommunen større end den tilsvarende gruppe der flytter til kommunen. Kommunens økonomi Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På det overordnede plan er den største udfordring, at sikre en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes langsigtede udviklingsinitiativer. Lolland Kommunes budget for 2010, herunder fordelingen af bruttoudgifter og - indtægter ses i figur 3.6, hvor det blandt andet fremgår at skatteindtægter til kommunen udgør 40 % af de samlede bruttoindtægter. Erhverv, turisme, infrastruktur og sundhed indgår som nogle af Lolland Kommunes væsentligste satsninger i bestræbelsen for, at Lolland Kommune kan opnå bæredygtighed i henhold til Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som skal realiseres gennem Den Politiske Aftale i Lolland Kommune. Den politiske aftale og de budgetterede besparelser i perioden ses i faktaboksen på næste side. Udsigt over Nakskov. FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 15

17 Lolland Kommune skilt. Fakta Udviklingsaftalen Lolland Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med baggrund i 16 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgået en flerårig udviklingsaftale. Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På det overordnede plan er den største udfordring at sikre en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes langsigtede udviklingsinitiativer. Udviklingsaftalen ligger til grund for en politisk aftale mellem byrådet og direktionen for perioden Den Politiske Aftale En aftale indgået mellem byrådet og direktionen, og som er en beskrivelse af de konkrete mål og strategier for de indsatsområder, der er prioriteret i udviklingsaftalen for Lolland. Det primære fokus, er at sikre gennemførelsen af de budgetterede besparelser, der som udgangspunkt udgør 149,4 mio. kr. i I forøges besparelserne, således at de i 2010 og frem, samlet set udgør 232,6 mio. kr. årligt. De samlede besparelser fordeler sig for 2007 og overslagsårene som angivet nedenfor. Udvalg, mio. kr Arbejdsmarked 32,2 45,2 42,3 45,5 Børn & skole 37,0 53,6 62,6 62,6 Erhverv & kultur Social & psykiatri 12,3 14,3 19,3 19,3 Sundhed 22,4 29,6 40,0 40,0 Teknik & Miljø 11,4 12,9 18,0 18,0 Økonomi 34,1 42,0 47,2 47,2 I alt 149,4 197,6 229,4 232,6 Note: Besparelserne fra år til år er akkumuleret, i 2007 skal der spares 149,4 mio. kr., fra 2007 til 2008 spares der yderligere 48,2 mio. kr. osv. Den Decentrale aftale Aftaler indgået mellem direktionen og den enkelte decentrale enhed er en opsamling af de forventninger, som det politiske niveau har til de resultater, der skal opnås på den enkelte enhed. Den Decentrale Aftale indeholder således forventninger afledt af Den Politiske Aftale og/ eller af de fagpolitikker, der foreligger på de enkelte sektorområder. Områder der ikke er omfattet af Den Politiske Aftale, vil være omfattet af de vedtagne politikker på de enkelte sektorområder. Igennem de seneste år er det til en vis grad lykkedes at bremse den negative udvikling, men skal der ske varige forbedringer af Lolland Kommunes situation kræves en langt mere massiv indsats, end det har været muligt under de hidtidige vilkår. Kommunesammenlægningen i 2007 gav rationaliseringsgevinster og styrkede udnyttelsen af den faglige kapacitet. Dette har styrket en positiv udvikling. Den politiske aftale har været med til at understøtte den positive udvikling og den indsats, som kommunen har iværksat med henblik på at forbedre Lolland Kommunes generelle situation. For at Lolland Kommune kan opbygge en bæredygtig økonomi og få iværksat nogle fremadrettede udviklingsinitiativer kræver det, at de enkelte sektorer arbejder sammen. Det er ikke tilstrækkeligt, at de enkelte sektorer kun arbejder med egne udviklingsaktiviteter. Sektorerne skal også se deres aktiviteter, som en del af de samlede udviklingsaktiviteter for hele Lolland Kommune. 16 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

18 Budget 2010 Mio. kr. netto Bruttoudgifter (mio.kr.) Drift Teknik- og Miljøudvalget 160,1 Erhvervs- og Kulturudvalget 69,1 Børne- og Skoleudvalget 828,2 Balanceforskydninger 76 Renteudg. 19 Afdrag på lån 41 Tilskud og udligning 92 Kassehenlæggelse 13 Sundhedsudvalget 507,2 Social- og Psykiatriudvalget 333,5 Arbejdsmarkedsudvalget 695,2 Anlægsudg. 113 Økonomiudvalget 419,9 Drift i alt 3.013,2 Anlæg Teknik- og Miljøudvalget 4,0 Børne- og Skoleudvalget 68,8 Økonomiudvalget 17,8 Anlæg i alt 90,6 Driftsudgifter Fordeling af kommunens samlede bruttoudgifter på 4,2 mia. kr. Skattefinansierede område i alt 3.103,8 Forsyning Forsyning - drift -2,3 Forsyning - anlæg -40,0 Forsyning i alt -42,3 Bruttoindtægter (mio.kr.) Lånoptagelse -38 Driftsindt Statsrefusion -584 Drift og anlæg i alt (inkl. forsyning) 3.061,5 Finansielle poster Skatter ,7 Tilskud og udligning ,2 Lånoptagelse -38,2 Afdrag på lån 40,5 Renter 11,7 Balanceforskydninger -3,3 Kassehenlæggelse 12,7 Skatter Anlægsindt. -62 Renteindt. -7 Balanceforskydninger -79 Tilskud og udligning Finansielle poster i alt ,5 Fordeling af kommunens samlede bruttoindtægter på 4,2 mia. kr. Generelt i budgettet angives kommunens udgifter som positive tal, mens kommunens indtægter angives som negative tal. Figur 3.6 Lolland Kommunes budget for 2010, samt fordelingen af bruttoudgifter og indtægter. B u d g e t L o l l a n d K o m m u n e 5 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 17

19 Indkomst og skattegrundlag Den lollandske befolkning har - med undtagelse af de selvstændige - en lavere gennemsnitlig bruttoindkomst end befolkningen på landsplan. Hvor gennemsnitsindkomsten i 2005 er hhv og for hhv. mænd og kvinder i hele landet - er den hhv og i Lolland Kommune. Dvs. gennemsnitsindkomsten er ca. 19 % lavere for mænd og 16 % lavere for kvinder i forhold til hele landet. På trods af den relativt lave gennemsnitsindkomst har befolkningen i Lolland Kommune et relativt stort rådighedsbeløb, som følge af det lave udgiftsniveau til bolig mv. sammenlignet med befolkningen i de større byer, som eksempelvis har langt højere boligudgifter. Lolland har et relativt stort antal ledige, pensionister og efterlønsmodtagere og derfor en overvægt af modtagere af ydelser relateret til disse befolkningsgrupper i forhold til landsgennemsnittet. Hvor 51,5 % af den lollandske befolkning er på en indkomsterstattende ydelse, er tallet på landsplan 42,8 %. Lollandsbanen. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelsesstrukturen i den lollandske befolkning adskiller sig også fra uddannelsesstrukturen i landet som helhed. Lolland har relativt færre med forskellige videregående uddannelser og gymnasiale uddannelser. Men der er flere på Lolland med en erhvervsfaglig uddannelse og en væsentlig større andel som kun har en folkeskoleuddannelse. Ofte er der sammenhæng mellem befolkningens uddannelsesprofil og erhvervsstrukturen i et område. Denne sammenhæng gør sig også gældende på Lolland. Historisk har landbrugssektoren spillet en meget stor rolle på Lolland. Samtidig har fremstillingssektoren været domineret af store, lavteknologiske virksomheder. Virksomhedernes fokus er generelt rettet mod meget jobspecifikke kvalifikationer. Kvaliteter som stabilitet og lavt lønniveau hos de ansatte er i højsædet, frem for bredere uddannelseskvalifikationer hos medarbejderne. Uddannelseskvalifikationer, som måske kan danne basis for et større udviklingspotentiale for Lolland som helhed, se i øvrigt figur 3.7. I befolkningens fordeling på beskæftigelse er andelen af funktionærer mindre, mens andelen af selvstændige stort set svarer til andelen på landsplan. Erhverv Erhvervsstrukturen i Lolland Kommune er karakteriseret ved mange små industri- og håndværksvirksomheder med under 10 ansatte, få større virksomheder, og en dominerende landbrugssektor med stigende bedriftsstørrelser. Landbruget understøtter og understøttes af en lang række virksomheder, hvor Nordic Sugar A/S i Nakskov og Maribo Seed i Holeby er nogen af de største. 86 % af Lolland Kommunes geografiske areal dyrkes af landbruget, hvor 25 % af kommunens arbejdssteder er indenfor landbrugserhvervet. 6,47 % af kommunens beskæftigede arbejder indenfor landbrug, skovbrug eller gartneri enten som selvstændig eller som medhjælper, se i øvrigt figur 3.7. I forhold til nyetablerede virksomheder inden for de senere år, er der sket en branchemæssig forskydning fra traditionelle fremstillings- og produktionserhverv til turisme- og serviceerhverv indenfor videnservice, rejsebureauer, hotel og restauration, information og kommunikation, kultur og service. Erhverv knyttet til turisme er især under markant udvikling og med et stort udviklingspotentiale. Beskæftigede i Lolland Kommune fordelt på erhverv fremgår af figur 3.7. Konkurrence og udviklingsstrategi Konkurrencen om virksomheder er stor, og som udkantskommune kræver det en ekstraordinær indsats at sikre fortsat vækst og udvikling af kommunen inden for erhvervsområdet. Derfor arbejder Lolland Kommune gennem målrettede initiativer inden for fokusområderne, erhverv, turisme og infrastruktur på at skabe de optimale rammer for en fortsat vækst og udvikling. Det gælder både i forhold til de mere traditionelle indsatser, vedrørende virksomhedsetablering mv., og de mere nye innovative initiativer. Samtidig står Lolland Kommune som alle andre kommuner og aktører overfor et udvidet Europa og en stadig globalisering. Som konsekvens heraf er det nødvendigt at udvikle strategier og indsatser, der kan imødegå konkurrencen - i samarbejde med vores borgere, private investorer, udenlandske investorer og vidensinstitutioner. Kommunens Klimaog Energistrategi er beskrevet i kapitel 4, Klima, og i kapitel 5, Femern Bælt. Pendling Ca % af arbejdsstyrken pendler fra Lolland til et andet område i dag. Langt de fleste pendlere er beskæftiget på Falster (55 %), men også Hovedstadsområdet er pænt repræsenteret (24 %). Pendling til Københavnsområdet sker primært fra Nakskov og Maribo, men udpendlingen finder også sted fra Rødby, Holeby, Ravnsborg, og Højreby. Det 18 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

20 Lolland Kommune Nakskov Maribo Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto Fra gl. kommuner Kbh. s området Nykøbing. F Sakskøbing Næstved I alt Tabel 3.1 Pendlingsmønstre. Kilde: Statistikbanken, pendling er ca. 2,1 % af arbejdsstyrken i Nakskov der pendler til Københavnsområdet, mens det er 3,6 % fra Maribo. Det er især de højtlønnede indkomstgrupper der pendler ud af kommunen hver dag. Med pendlingens betydning for Lolland er det derfor naturligt, at der fra flere sider sættes fokus på pendlernes forhold. Tabel 3.1 viser pendlingmønstre til/fra hhv. hele Lolland Kommune og fordelt på Nakskov og Maribo. Ca % pendler til arbejdssteder i Lolland Kommune fra andre kommuner, det er især pendlere fra Falster og Sydsjælland. Sundhedsprofilen viser markante udfald i Lolland Kommune i sammenligning med det øvrige Danmark: Øget dødelighed. Uddannelsesniveauet er lavt. Gennemsnitsindkomsten er lav. Overvægt af livsstilssygdomme som følge af rygning, fysisk inaktivitet, overvægt og øget forbrug af alkohol. Sundhedprofil Med den nye sundhedslov har kommunerne blandt andet fået ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Lolland Kommune har derfor udarbejdet en sundhedsprofil, for at kunne målrette indsatsen på sundhedsområdet. Med udgangspunkt i tal for hele Danmark vil man på baggrund af sundhedsprofilen, kunne forvente en overvægt af borgere med kroniske sygdomme i Lolland Kommune i de kommende år. Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Energi og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet 1Figur 3.7 Beskæftigede i Lolland Kommune fordelt på erhverv i FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 19