Forslag til kommuneplan Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til kommuneplan 2010-2022 Hovedstruktur"

Transkript

1 Forslag til kommuneplan Hovedstruktur

2 Forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune Bind 1 - Hovedstruktur

3 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Indholdsfortegnelse Forord...5 Vision Introduktion Overordnede forudsætninger Fakta om Lolland Kommune Klima Klimaforbyggelse Klimatilpasning Femern Bælt Beslutning om en fast forbindelse Central placering mellede store metropoler Byudvikling og bosætning Bymønster og byudvikling By- og områdefornyelse Byparker og rekreative arealer i byerne Offentlig og privat service Boliger Erhverv Detailhandel Trafik og transport Vejnettet Femern Bælt forbindelsen Trafiksikkerhed Cykelstier Offentlig servicetrafik Havne Flyvepladser Kulturarv og landskab Bevaringsværdige kulturmiljøer Bygninger Kirker Landskab Fortidsminder og kulturarvsarealer Bade- og bådebroer Friluftsliv og friluftsområder Kystnærhedszonen Natur Internationale naturbeskyttelsesområder Naturparker Skovrejsning Lavbundsarealer Potentielle vådområder Jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier Økologiske forbindelser Jordbrugsområder Særlige lokale naturområder Vand Vandløb Søer Kystvande Grundvandsbeskyttelse Miljø og forsyning Grøn teknologi VVM-pligtige anlæg og risikovirksomheder Støjbelastede arealer Affaldshåndtering Forurenet jord Råstofindvinding Elforsyning Telemaster Vindmøller Energiforsyning og varmeværker Naturgas Spildevand Spildevandsrensning i det åbne land Regnbetingede udledning Havbrug Miljøvurdering Turisme og friluftsliv Besøgscentre og større udendørsanlæg Sommerhusområder Kolonihaver Hoteller og feriehoteller Campingpladser Fritidshavne INDHOLDSFORTEGNELSE 3

5 4 FORORD

6 Forord Lolland Kommune stræber mod at blive det bedste sted i Danmark for borgere og virksomheder. Det er en ambitiøs målsætning, for samtidig står kommunen over for store udfordringer i forhold til bosætning, befolkningssammensætning og erhvervsudvikling. Der arbejdes hårdt med disse områder hver dag, men en gang imellem er det nyttigt for både politikere og borgere, at træde et skridt tilbage og tænke kommunens fremtid igennem under et. Udgangspunktet for kommuneplanen, planstrategien og vision Den vil blive uddybet og nuanceret, men de grundlæggende linjer fastholdes, for vi mener fortsat, at de er rigtige. Projekteringen af den faste forbindelse over Femer Bælt er i fuld gang. For Lolland Kommune rummer den store muligheder for, at styrke den lokale erhvervsudvikling, for at indgå i et tæt regionalt samarbejde med Fehmern-området og for at blive placeret centralt i vækstkorridoren mellem København og Hamborg. Disse muligheder skal udnyttes, men vi skal ikke regne med, at appelsinerne falder ned i turbanen af sig selv. Snarere tværtimod - Lolland skal stadig arbejde målrettet, for at sikre sig produktion i anlægsfasen og placering af virksomheder, når forbindelsen er færdig. Lolland Kommune rummer en unik natur og en rigdom af interessante kulturmiljøer, som skal gøres mere tilgængelige. Et aktivt friluftsliv vil både være et gode i sig selv, og et middel til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Turisme og oplevelsesøkonomi er et godt eksempel på, at erhvervsudvikling både skaber arbejdspladser og giver befolkningen på Lolland bedre muligheder. Nye attraktioner, bedre faciliteter i lystbådehavne og gode cykel- og vandrestier vil i lige så høj grad være til glæde for kommunens borgere, som for gæster udefra. Den fremlagte kommuneplan er et udkast, som alle Lolland Kommunes borgere, virksomheder og foreninger nu får lejlighed til at diskutere og kommentere. Jeg glæder mig til en livlig debat og gode inputs til kommuneplanen og det fremtidige arbejde i det hele taget. På Lolland Byråds vegne Stig Vestergaard Borgmester Forbilledet er den målrettede satsning på at blive et førende demonstrationsområde for innovative klimaløsninger, der har tiltrukket interesserede gæster fra ind- og udland. På Lolland er der med tiden etableret en klynge af virksomheder på energiområdet, og Lolland Kommune skal i de kommende år støtte denne udvikling, så der skabes flere arbejdspladser. Befolkningstallet i Lolland Kommune har gennem en årrække været faldende. Der er ikke længere den store forskel på til- og fraflytning, men kommunen har forholdsvis mange ældre borgere, som af gode grunde ikke længere får børn. Det giver overskydende boliger, og vi har alle set, hvordan forfaldne huse skæmmer deres omgivelser. Udbud og efterspørgsel skal tilpasses, og kommunen skal understøtte arbejdet med at skabe attraktive boligområder. Byfornyelsesprojekter er i gang eller gennemført for en lang række af kommunens landsbyer, og i de kommende år vil der også komme mere fokus på udvikling af byområderne. Et tæt samspil mellem byernes indkøbs- og kulturtilbud og landdistrikternes naturoplevelser, skal gøre begge dele mere attraktive. Bedre forhold for kommunens nuværende borgere, er det bedste middel til at tiltrække nye. FORORD 5

7 Vision 2030 En helt almindelig, fantastisk kommune Det kaldte ikke på den store begejstring, da Lolland Kommune i 2010 gjorde det til sin vision for 2030 at blive en helt almindelig, fantastisk kommune. På et tidspunkt, hvor landets kommuner prøvede at brande sig selv som noget helt særligt, virkede det næsten fornuftsstridigt at stræbe efter det gennemsnitlige. Nu hvor det er lykkedes, står det imidlertid klart for os alle, at det var den rigtige vej at gå. Lad os slå det fast med det samme - Lolland Kommune havde nogle meget positive træk i 2010, og de kendetegn skulle bevares. Kommunens natur- og kulturlandskab gav både borgere og gæster mulighed for store oplevelser og et sundt og aktivt liv, og der er siden blevet skabt endnu bedre adgang til dem. Dynamik prægede det lokale erhvervsliv, der trods et tilbageslag under finanskrisen var inde i en positiv udvikling og indgik aktivt i kommunens liv. Lolland Kommune var kendt langt uden for landets grænser, som et fremtrædende demonstrationsområde for klima- og energiløsninger, og i løbet af 2010 erne blev der for alvor skabt arbejdspladser på baggrund af projekterne. Lolland var allerede et populært ferieområde. Gennem markedsføring og udvikling af nye tiltag lykkedes det ikke bare, at bide sig fast på vigtige markeder som det svenske og det tyske, men også at give Lolland en klar turistprofil med tilbud af høj kvalitet inden for overnatning, mad og oplevelser. Samlet set er det lykkedes, at tiltrække nye målgrupper med et højere døgnforbrug. Der var også et aktivt foreningsliv, hvor kommunens borgere gik sammen om at løse sociale problemer, skabe lokale fællesskaber, give børn og unge adgang til fritidsaktiviteter og stable kulturelle tilbud på benene. Siden er foreninger forsvundet og nye er kommet til, men kommunens borgere er stadig engagerede medskabere. Kommunen har værnet om dette frivillige arbejde, og det har hele tiden været kommunens politik, at engagement og initiativrigdom skulle mødes med sympati og støtte. På den anden side var det klart, at Lolland Kommune i 2010 stod over for nogle meget store udfordringer, hvor kun en målrettet og langsigtet indsats kunne flytte kommunen fra den tunge ende af statistikkerne. I 2030 har kommunens indbyggere udsigt til et meget længere liv. Deres forventede middellevetid er præcis den samme som i Danmark som helhed, hvor de i 2010 havde den laveste af alle kommuner. I 2030 har befolkningstallet stabiliseret sig på godt Der er stadig mange ældre medborgere i kommunen - og forhåbentlig lever de længe endnu! - men fordelingen mellem aldersgrupperne er ikke længere så skæv, som den så ud til at blive. Det lykkedes at tiltrække og fastholde børnefamilier, og vi oplever i øvrigt, at vore ældre er raske og aktive langt op i årene. I 2030 har Lolland Kommune stadig et godt udbud af attraktive boliger. Her har yngre familier råd til at bygge og bo, og sådan skal det fortsat være. Det store overskud på tomme boliger i 2010, er stort set reduceret til landsgennemsnittet gennem en målrettet indsats, hvor boligsociale projekter og byfornyelse har skabt attraktive bomiljøer, mens de dårligste ejendomme løbende er blevet fjernet fra markedet. I 2030 svarer Lolland Kommunes sociale udgifter til landsgennemsnittets. Hverken antallet af førtidspensionister eller den samlede gruppe af voksne uden for arbejdsmarkedet adskiller sig markant fra resten af landet. Der bliver taget hånd om alle de borgere der har behov for det, og indsatsen for at bryde den negative sociale arv har båret frugt. Fejø æbler. 6 VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE 2030

8 I 2030 uddanner Lolland Kommunes unge sig mere end nogen sinde før. Grundlaget er en robust folkeskole med plads til alle, og fokus på den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Det giver en så god ballast, at der nu er flere der får en ungdomsuddannelse, end der i 2010 var unge, som afsluttede folkeskolen med afgangseksamen. Også når det gælder videregående uddannelser, og kompetencegivende uddannelser i det hele taget, er Lolland på højde med resten af landet. Mange af vore unge må stadig rejse ud for at finde drømmestudiet, men heldigvis vender de hjem igen. Femern Bælt forbindelsen har skabt nye samarbejdsrelationer for Lolland, og helt nye udviklingsmuligheder. Femern, Lübeck og Hamborg rykkede med ét tættere på, og de områder som de fleste var vant til bare at køre igennem, blev velkendte destinationer for weekendture og nærturisme. Gradvist er et fælles arbejdsmarked blevet bygget op, og dagligt pendles der fra begge sider hen over bæltet. Det har givet kommunens borgere flere jobmuligheder, og det har været med til at løse de lokale virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft. I det hele taget blev den faste forbindelse et kæmpe spring fremad for Lollands erhvervsliv. Da kommuneplanen blev udarbejdet, var kommunen allerede dybt involveret i planlægningen, og da anlægsfasen gik i gang, strømmede arbejdere og omsætning til området. Set fra 2030 er det imidlertid tydeligt, at det på længere sigt var endnu vigtigere, at det lykkedes at tiltrække nye virksomheder, der kunne se fordelene ved permanent at etablere sig tæt på landfæstet. Så her er vi nu. En kommune, der sjældent afviger markant fra det normale, men også en kommune med fokus på de kommunale kerneydelser og på fortsat at skabe rammerne for et godt liv. En helt almindelig kommune med helt almindelige problemer og udfordringer. Det kan vi godt være stolte af. Indrefjorden i Nakskov. VISIONEN FOR LOLLAND KOMMUNE

9 1 Introduktion Dette kapitel beskriver kort hvad en kommuneplan er, hvordan den er blevet tilvejebragt, og hvordan kommuneplanen er opbygget. Den første kommuneplan Forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune udgør det første samlede plangrundlag for kommunen. Kommuneplanen er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer m.v. kan orientere sig om mål for kommunens udvikling og retningslinjer for arealanvendelsen, i såvel byerne som i det åbne land. Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse af lokalplaner og behandlingen af sager, herunder den konkrete administration i det åbne land. Kommuneplanen gælder for 12 år, men det forventes, at udvalgte temaer eller hele planen skal revideres hvert fjerde år. Planen tager afsæt i de lokale, regionale og overordnede statslige forudsætninger som der redegøres nærmere for i kapitel 2, Overordnede forudsætninger. Det politiske arbejde Kommuneplan tager afsæt i Den Politiske Aftale, som beskrives i kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune og Planstrategi Planstrategi 2008 bygger på Debatoplæg til Planstrategi 2008, og Debatoplæg om Lollands kyster, havne og turistudbygning. Begge debatoplæg har været i offentlig høring i foråret 2008, samtidig med at der blev holdt borgermøder inden for de forskellige temaer i planstrategien. På baggrund af borgermøderne er der vedtaget en hvidbog med bemærkninger og ideer til Planstrategi 2008 fra borgere, foreninger og myndigheder. Planstrategien med tilhørende hvidbog blev vedtaget af byrådet 28. august I de første 3 år af Lolland Kommunes levetid er der derudover udarbejdet en række politikker, strategier og sektorplaner, der på hver sin måde er grundlaget for kommuneplanen, som fremgår af kapitel 2, Overordnede forudsætninger. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. Denne kommuneplan har særlig fokus på følgende temaer: Klimaforandringer Femern Bælt forbindelsen Nyt bymønster Erhvervsstruktur, og prioritering og udlæg af nye erhvervsarealer Turismestrategi, og udlæg af nye sommerhusområder og feriehoteller Transport og trafik, og udlæg af omfartsvej ved Nakskov og Kramnitse Prioritering og udlæg af nye boligområder Detailhandelsstruktur Udlæg af skovrejsningsområder og økologiske forbindelser Udlæg af område til nærgenbrugsstation og et spildvandsanlæg Derudover har der været stort fokus på at omsætte Regionplan for Storstrøms Amt til kommuneplanniveau. Fisker i solnedgangen. 8 INTRODUKTION

10 Borgerinddragelse. Fakta Planloven Arbejdsdelingen og ansvaret mellem kommunen, Region Sjælland og de statslige planmyndigheder fremgår af planloven. I planlovens formålsparagraf ( 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især - ud fra en helhedsvurdering - sikre: at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanens retsvirkninger Kommuneplanen forpligter først og fremmest byrådet til, at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planen indeholder. Den er således bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af den udvikling som byrådet arbejder for. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning, og den konkrete sagsbehandling, som derimod har direkte retsvirkning for den enkelte. Indtil forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune træder endeligt i kraft er kommuneplanerne for de 7 tidligere kommuner og Regionplan fra Storstrøms Amt fortsat gældende. Borgernes indflydelse Forslag til Kommuneplan for Lolland Kommune bliver lagt ud til offentlig debat i otte uger fra den XX 2010, så borgere, virksomheder og interesseorganisationer har mulighed for at komme til orde, mens der planlægges. Eventuelle indsigelser og bemærkninger sendes til lolland.dk, og indarbejdes i kommuneplanen i det omfang, at byrådet beslutter at det er relevant. Kommuneplanens opbygning Kommuneplanen for Lolland Kommune består af to rapporter: Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse. Rammer for lokalplanlægningen. Indholdet i hovedstruktur, retningslinjer, redegørelse og rammer for lokalplanlægningen er kort beskrevet nedenfor. Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse Hovedstruktur Hovedstrukturen fastlægger byrådets overordnede mål for udviklingen og arealanvendelser i hele kommunens geografiske område, til eksisterende og fremtidige boligområder, erhvervsområder, detailhandel, fritidsanlæg, sommerhusområder, natur- og rekreative områder, trafikanlæg mv. Hovedstrukturen fastlægger også kommunens bymønster, og definere hermed byernes og landområdernes indbyrdes roller. Retningslinjer Retningslinjerne er en del af hovedstrukturen, og er udarbejdet indenfor de lovpligtige områder der fremgår af planlovens 11a, med udgangspunkt i de eksisterende retningslinjer fra Regionplan for Storstrøms Amt. INTRODUKTION 9

11 Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Byrådet har pligt til, at arbejde for gennemførelse og efterlevelse af retningslinjerne. Fakta Planlovens 11a Kommuneplanerne skal ifølge planlovens 11a indeholde planlægning og retningslinjer for: 1. Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 2. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. 3. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. 4. Beliggenheden af trafikanlæg. 5. Beliggenheden af tekniske anlæg. 6. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. 7. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. 8. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. 9. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. 10. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. 11. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. 12. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. 13. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. 14. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. 15. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. 16. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. 17. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. 18. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. 19. Realisering af landsplandirektiver. Redegørelse Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen udgør begrundelsen for byrådets planforslag. Der redegøres for nye, ændrede og for de retningslinjer, som ikke er overført fra Regionplan Derudover skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af: Den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. Hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan og kommunens planstrategi. Beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove. Statens vandplan og Natura 2000-planens fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægning af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område. Handlingsplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen. Råstofplanens fastsatte bestemmelser, som er relevante for planlægning af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område. Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder. Sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne. Sammenhæng til den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetransport. Rammer for lokalplanlægningen Denne del af kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet af lokalplaner og danner grundlag for behandling af ansøgninger mv., der ikke kræver lokalplan. Rammerne er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer. Byrådet skal i lokalplanlægningen og den løbende administration virke for, at kommuneplanens mål og retningslinjer gennemføres. Rammerne er dermed det mellemled, der overfører hovedstrukturens overordnede målsætninger, retningslinjer og hensigter til den deltaljerede planlægning af enkeltområderne. Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri m.v. Rammen danner grundlag for en lokalplanlægning, hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byg- 10 INTRODUKTION

12 geriets udformning og indpasning i miljøet. Rammerne er udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder og antal etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes bestemmelser i en lokalplan, men ikke udvide disse. Rammebestemmelserne har også virkning for sagsbehandling og skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love, f.eks. bygnings- og miljølovgivningen. Læsevejledning I det følgende er kort beskrevet, hvordan kommuneplanens to rapporter skal læses. Hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse Rapport 1 som beskriver Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse, indledes med forord og vision 2030 for Lolland Kommune. Kapitel 2-5 er en del af hovedstrukturen. Kapitel 2 og 3 beskriver de overordnede forudsætninger for kommuneplanen, og Lolland Kommunes socioøkonomiske situation, demografi, budget mv. Klimaforandringer og Femern Bælt forbindelsen har særlig stor politisk bevågenhed, hvorfor byrådets visioner og målsætninger er trukket ud i kapitel 4 og 5. Klimaforandringer og Femern Bælt forbindelsen er behandlet i flere andre sammenhænge, hvorfor læseren vil støde på mange henvisninger mellem kapitel 4 og 5 og de øvrige kapitler i kommuneplanen. Kapitel 6-16 beskriver hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse for nye retningslinjer og arealudlæg for Byudvikling og bosætning, Boliger, Erhverv, Detailhandel, Trafik og transport, Kulturarv og landskab, Turisme og friluftsliv, Kystnærhedszonen, Natur, Vand, Miljø og forsyning. Det fremgår for hver retningslinje om den er overført uændret eller omformuleret fra regionplanens retningslinjer, eller om den er ny. Eksempelvis: (RP uændret) - hvis den er overført uændret fra regionplanen. (RP omformuleret) - hvis den er omformuleret fra regionplanen. (Ny) - hvis det er en helt ny retningslinje i forhold til regionplanen. Der planlægges for vindmøller i et særskilt forslag til Temakommuneplan for Vindmøller, som behandles i april Vindmølleplanen indarbejdes i kommuneplanen efter vedtagelse af både temakommuneplan og kommuneplan. I kapitel 17 miljøvurderes de nye retningslinjer og rammer for arealudlæg, som bliver behandlet i kapitlerne Rammer for lokalplanlægningen Rammedelen indledes med nogle sider med generelle rammebestemmelser, der gælder for alle områder i kommunen. Derefter kommer et afsnit med hvad der generelt gælder for et område af en bestemt type. Endelig kommer de enkelte rammeområder, der først er opdelt efter distrikter, som er de gamle kommunegrænser, derefter i byer efter størrelse og endelig er områderne opdelt efter hvad områderne overvejende anvendes til; boligområder, sommerhusområder, centerområder, blandet bolig- og erhvervsområder, erhvervsområder, rekreative områder, områder til offentlige formål samt tekniske anlæg. Rammerne for de enkelte områder kan ligeledes ses på Et komplet overblik over de bestemmelser, der gælder for et bestemt område, fås ved at supplere de bestemmelser der er anført under hvert enkelt rammeområde, med de generelle rammer for hele kommunen, og for områdetyper samt for de retningslinjer der berører området og som er beskrevet i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse. Fyrtårnet på Albuen. INTRODUKTION 11

13 3 Fakta om Lolland Kommune I dette kapitel præsenteres en række demografiske forhold om Lolland Kommune, som en del af grundlaget for udarbejdelsen af denne kommuneplan. Kommunen er en udkantskommune, og det betyder mange udfordringer, bl.a. en skæv demografi i forhold til landet som helhed. Den største udfordring er, at der dør dobbelt så mange som der bliver født, og at det især er de unge under uddannelse, der fraflytter kommunen. Geografi Lolland Kommune udgør et areal på 891,92 m 2, og havde indbyggere ifølge Danmarks statistik pr. 1. januar Det giver en befolkningstæthed på 53 borgere for hver km 2. Til sammenligning er befolkningstætheden for hele landet 127 borgere for hver km % af befolkningen kommunen bor i byer og landsbyer på mindst 200 indbyggere, og 32 % af befolkningen bor i landområderne. Befolkningstætheden er vist på figur til til til til 30 1 til 20 Figur 3.1 Befolkningstætheden i kommunen. 12 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

14 Befolkningsprognose Figur 3.2 Befolkningsprognose for Lolland Kommune Befolkningsudvikling Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik forventes indbyggertallet i Lolland Kommune, at falde med 4,4 % frem til år 2020, hvor det for Danmark som helhed vil stige med 2,1 %. Figur 3.2 illustrerer den faktiske, totale befolkningsudvikling i perioden , begge år inklusiv, samt den forventede udvikling i årene frem, fra Fra et niveau på indbyggere i 2004 viser prognosen, at der under anvendte forudsætninger for fødsels- og dødshyppigheder, til- og fraflytninger (baseret på 5 års historik), samt nyt boligbyggeri, kan forventes en samlet befolkning i 2022 på Etableringen af Femern Bælt forbindelsen forventes dog, at give en befolkningsstigning i byggeperioden fra , og efterfølgende at afføde en stabilitet i befolkningsudviklingen. Alderssammensætning Befolkningens aldersfordeling afviger fra landet som helhed. Antallet af unge 6-16 årige, årige, samt årige, vil især være faldende på Lolland, hvorimod de samme aldersgrupper vil være stigende på landsplan. Figur 3.3 viser et forventeligt fald i antal børn, unge og erhvervsaktive, men en stigning i aldersgruppen år i forhold til aldersfordelingen på landsplan. På baggrund af datagrundlaget af befolkningsprognosen for Lolland Kommune fremgår det yderligere at andelen af førtidspensionister (10,29 %) næsten er det dobbelte af landsgennemsnittet (5,82 %), og ca. 1/3 større end i Guldborgsund Kommune (7,07 %). Andelen af folkepensionister (24,95 %) er ca. 30 % større end landsgennemsnittet (19,10 %). Der må derfor de næste 10 år forventes færre udgifter til børnepasning og undervisning ved samme serviceniveau som nu, og omvendt flere udgifter til ældreboliger og ældrepleje, forudsat nuværende behov for ældreomsorg. Indvielse af Stormarkskolen. FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 13

15 Fordeling på aldersgrupper årige 3-5 årige 6-16 årige årige årige årige årige årige Figur 3.3 Aldersinddelt befolkningsprognose for Lolland Kommune Flyttemønster Hvis man kigger på prognosens til - og fraflytning, som har stor betydning for befolkningstilvæksten i Lolland Kommune viser det sig, at der i kommunen er en forholdsvis stor flytteaktivitet. Der er også mange der flytter indenfor kommunegrænsen. Befolkningens flyttemønster viser, at borgerne flytter ind til byerne når de når op i årene. Det forventes, at Nakskov og Maribo vil tiltrække, men også Rødby og Søllested, samt i mindre omfang Horslunde og Holeby forventes at få en stigning af ældre borgere. Hvis man kigger specifikt på til- og fraflytningen til kommunen viser det sig, at det hovedsaligt foregår til og fra Storkøbenhavn, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved, som det fremgår af figur 3.4 og 3.5. Øvrige borgere der til- og fraflytter kommunen er fordelt på hele landet. Tilflyttere Af tallene bag prognosen viser det sig, at det især er unge i alderen årige der fraflytter kommunen. Faktisk er det mere end dobbelt så mange der fraflytter kommunen end der tilflytter kommunen i denne aldersgruppe, formentlig fordi de skal gennemføre en videregående uddannelse. Af en nærmere karakteristik af flyttemønstrene i kommunen viser det sig, at det kun er 18 % af samtlige tilflytter til Lolland Kommune, der er født i kommunen. Med andre ord er der tilsyneladende ikke ret mange af de unge fraflyttede studerende i alderen der vender tilbage til kommunen igen. Til gengæld flytter der flere til end fra kommunen af de årige Antal Øvrige København Guldborgsund 1 Nakskov, under 20 år Nakskov, år Nakskov, over 65 år Maribo, under 20 år Maribo, år Maribo, over 65 år Centerbyer, under 20 år Centerbyer, år Centerbyer, over 65 år Landdistrikter, under 20 år Landdistrikter, år Landdistrikter, over 65 år Figur 3.4 Tilflytning til Lolland Kommune i perioden FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

16 Fraflyttere Antal Øvrige København Guldborgsund 1 Nakskov, under 20 år Nakskov, år Nakskov, over 65 år Maribo, under 20 år Maribo, år Maribo, over 65 år Centerbyer, under 20 år Centerbyer, år Centerbyer, over 65 år Landdistrikter, under 20 år Landdistrikter, år Landdistrikter, over 65 år Figur 3.5 Fraflytning fra Lolland Kommune i perioden Ved en nærmere analyse af det totale antal tilflyttere og fraflyttere viser det sig at der er følgende karakteristik mellem tilflyttere og fraflyttere: 10 % færre beskæftigede blandt tilflyttere end fraflyttere. 4 % flere førtidspensionister tilflytter kommunen. 4 % flere arbejdsløse tilflytter kommunen. 2 % flere folkepensionister tilflytter kommunen end fraflyttere. Balance mellem kontanthjælpsmodtagere der tilflytter og tilsvarende fraflytter kommunen. Trods der næsten er balance mellem antallet af tilflyttere og fraflyttere vil befolkningstallet alligevel falde markant i de kommende år. Det skyldes, at der samtidigt er et meget stort fødselsunderskud. Der findes på nuværende tidspunkt ingen opgørelser over årsager til, at folk flytter til eller fra kommunen. Men ved at kigge på alder og indkomst for de til- og fraflyttede, viser det sig, at der er overvægt af lavtlønnede grupper der flytter til kommunen sammenlignet med lavtlønnede der flytter fra kommunen. Samtidig er gruppen af højtlønnede der flytter fra kommunen større end den tilsvarende gruppe der flytter til kommunen. Kommunens økonomi Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På det overordnede plan er den største udfordring, at sikre en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes langsigtede udviklingsinitiativer. Lolland Kommunes budget for 2010, herunder fordelingen af bruttoudgifter og - indtægter ses i figur 3.6, hvor det blandt andet fremgår at skatteindtægter til kommunen udgør 40 % af de samlede bruttoindtægter. Erhverv, turisme, infrastruktur og sundhed indgår som nogle af Lolland Kommunes væsentligste satsninger i bestræbelsen for, at Lolland Kommune kan opnå bæredygtighed i henhold til Udviklingsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som skal realiseres gennem Den Politiske Aftale i Lolland Kommune. Den politiske aftale og de budgetterede besparelser i perioden ses i faktaboksen på næste side. Udsigt over Nakskov. FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 15

17 Lolland Kommune skilt. Fakta Udviklingsaftalen Lolland Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med baggrund i 16 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgået en flerårig udviklingsaftale. Lolland Kommune står overfor en række udfordringer. På det overordnede plan er den største udfordring at sikre en bæredygtig økonomi samtidig med, at der iværksættes langsigtede udviklingsinitiativer. Udviklingsaftalen ligger til grund for en politisk aftale mellem byrådet og direktionen for perioden Den Politiske Aftale En aftale indgået mellem byrådet og direktionen, og som er en beskrivelse af de konkrete mål og strategier for de indsatsområder, der er prioriteret i udviklingsaftalen for Lolland. Det primære fokus, er at sikre gennemførelsen af de budgetterede besparelser, der som udgangspunkt udgør 149,4 mio. kr. i I forøges besparelserne, således at de i 2010 og frem, samlet set udgør 232,6 mio. kr. årligt. De samlede besparelser fordeler sig for 2007 og overslagsårene som angivet nedenfor. Udvalg, mio. kr Arbejdsmarked 32,2 45,2 42,3 45,5 Børn & skole 37,0 53,6 62,6 62,6 Erhverv & kultur Social & psykiatri 12,3 14,3 19,3 19,3 Sundhed 22,4 29,6 40,0 40,0 Teknik & Miljø 11,4 12,9 18,0 18,0 Økonomi 34,1 42,0 47,2 47,2 I alt 149,4 197,6 229,4 232,6 Note: Besparelserne fra år til år er akkumuleret, i 2007 skal der spares 149,4 mio. kr., fra 2007 til 2008 spares der yderligere 48,2 mio. kr. osv. Den Decentrale aftale Aftaler indgået mellem direktionen og den enkelte decentrale enhed er en opsamling af de forventninger, som det politiske niveau har til de resultater, der skal opnås på den enkelte enhed. Den Decentrale Aftale indeholder således forventninger afledt af Den Politiske Aftale og/ eller af de fagpolitikker, der foreligger på de enkelte sektorområder. Områder der ikke er omfattet af Den Politiske Aftale, vil være omfattet af de vedtagne politikker på de enkelte sektorområder. Igennem de seneste år er det til en vis grad lykkedes at bremse den negative udvikling, men skal der ske varige forbedringer af Lolland Kommunes situation kræves en langt mere massiv indsats, end det har været muligt under de hidtidige vilkår. Kommunesammenlægningen i 2007 gav rationaliseringsgevinster og styrkede udnyttelsen af den faglige kapacitet. Dette har styrket en positiv udvikling. Den politiske aftale har været med til at understøtte den positive udvikling og den indsats, som kommunen har iværksat med henblik på at forbedre Lolland Kommunes generelle situation. For at Lolland Kommune kan opbygge en bæredygtig økonomi og få iværksat nogle fremadrettede udviklingsinitiativer kræver det, at de enkelte sektorer arbejder sammen. Det er ikke tilstrækkeligt, at de enkelte sektorer kun arbejder med egne udviklingsaktiviteter. Sektorerne skal også se deres aktiviteter, som en del af de samlede udviklingsaktiviteter for hele Lolland Kommune. 16 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

18 Budget 2010 Mio. kr. netto Bruttoudgifter (mio.kr.) Drift Teknik- og Miljøudvalget 160,1 Erhvervs- og Kulturudvalget 69,1 Børne- og Skoleudvalget 828,2 Balanceforskydninger 76 Renteudg. 19 Afdrag på lån 41 Tilskud og udligning 92 Kassehenlæggelse 13 Sundhedsudvalget 507,2 Social- og Psykiatriudvalget 333,5 Arbejdsmarkedsudvalget 695,2 Anlægsudg. 113 Økonomiudvalget 419,9 Drift i alt 3.013,2 Anlæg Teknik- og Miljøudvalget 4,0 Børne- og Skoleudvalget 68,8 Økonomiudvalget 17,8 Anlæg i alt 90,6 Driftsudgifter Fordeling af kommunens samlede bruttoudgifter på 4,2 mia. kr. Skattefinansierede område i alt 3.103,8 Forsyning Forsyning - drift -2,3 Forsyning - anlæg -40,0 Forsyning i alt -42,3 Bruttoindtægter (mio.kr.) Lånoptagelse -38 Driftsindt Statsrefusion -584 Drift og anlæg i alt (inkl. forsyning) 3.061,5 Finansielle poster Skatter ,7 Tilskud og udligning ,2 Lånoptagelse -38,2 Afdrag på lån 40,5 Renter 11,7 Balanceforskydninger -3,3 Kassehenlæggelse 12,7 Skatter Anlægsindt. -62 Renteindt. -7 Balanceforskydninger -79 Tilskud og udligning Finansielle poster i alt ,5 Fordeling af kommunens samlede bruttoindtægter på 4,2 mia. kr. Generelt i budgettet angives kommunens udgifter som positive tal, mens kommunens indtægter angives som negative tal. Figur 3.6 Lolland Kommunes budget for 2010, samt fordelingen af bruttoudgifter og indtægter. B u d g e t L o l l a n d K o m m u n e 5 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 17

19 Indkomst og skattegrundlag Den lollandske befolkning har - med undtagelse af de selvstændige - en lavere gennemsnitlig bruttoindkomst end befolkningen på landsplan. Hvor gennemsnitsindkomsten i 2005 er hhv og for hhv. mænd og kvinder i hele landet - er den hhv og i Lolland Kommune. Dvs. gennemsnitsindkomsten er ca. 19 % lavere for mænd og 16 % lavere for kvinder i forhold til hele landet. På trods af den relativt lave gennemsnitsindkomst har befolkningen i Lolland Kommune et relativt stort rådighedsbeløb, som følge af det lave udgiftsniveau til bolig mv. sammenlignet med befolkningen i de større byer, som eksempelvis har langt højere boligudgifter. Lolland har et relativt stort antal ledige, pensionister og efterlønsmodtagere og derfor en overvægt af modtagere af ydelser relateret til disse befolkningsgrupper i forhold til landsgennemsnittet. Hvor 51,5 % af den lollandske befolkning er på en indkomsterstattende ydelse, er tallet på landsplan 42,8 %. Lollandsbanen. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelsesstrukturen i den lollandske befolkning adskiller sig også fra uddannelsesstrukturen i landet som helhed. Lolland har relativt færre med forskellige videregående uddannelser og gymnasiale uddannelser. Men der er flere på Lolland med en erhvervsfaglig uddannelse og en væsentlig større andel som kun har en folkeskoleuddannelse. Ofte er der sammenhæng mellem befolkningens uddannelsesprofil og erhvervsstrukturen i et område. Denne sammenhæng gør sig også gældende på Lolland. Historisk har landbrugssektoren spillet en meget stor rolle på Lolland. Samtidig har fremstillingssektoren været domineret af store, lavteknologiske virksomheder. Virksomhedernes fokus er generelt rettet mod meget jobspecifikke kvalifikationer. Kvaliteter som stabilitet og lavt lønniveau hos de ansatte er i højsædet, frem for bredere uddannelseskvalifikationer hos medarbejderne. Uddannelseskvalifikationer, som måske kan danne basis for et større udviklingspotentiale for Lolland som helhed, se i øvrigt figur 3.7. I befolkningens fordeling på beskæftigelse er andelen af funktionærer mindre, mens andelen af selvstændige stort set svarer til andelen på landsplan. Erhverv Erhvervsstrukturen i Lolland Kommune er karakteriseret ved mange små industri- og håndværksvirksomheder med under 10 ansatte, få større virksomheder, og en dominerende landbrugssektor med stigende bedriftsstørrelser. Landbruget understøtter og understøttes af en lang række virksomheder, hvor Nordic Sugar A/S i Nakskov og Maribo Seed i Holeby er nogen af de største. 86 % af Lolland Kommunes geografiske areal dyrkes af landbruget, hvor 25 % af kommunens arbejdssteder er indenfor landbrugserhvervet. 6,47 % af kommunens beskæftigede arbejder indenfor landbrug, skovbrug eller gartneri enten som selvstændig eller som medhjælper, se i øvrigt figur 3.7. I forhold til nyetablerede virksomheder inden for de senere år, er der sket en branchemæssig forskydning fra traditionelle fremstillings- og produktionserhverv til turisme- og serviceerhverv indenfor videnservice, rejsebureauer, hotel og restauration, information og kommunikation, kultur og service. Erhverv knyttet til turisme er især under markant udvikling og med et stort udviklingspotentiale. Beskæftigede i Lolland Kommune fordelt på erhverv fremgår af figur 3.7. Konkurrence og udviklingsstrategi Konkurrencen om virksomheder er stor, og som udkantskommune kræver det en ekstraordinær indsats at sikre fortsat vækst og udvikling af kommunen inden for erhvervsområdet. Derfor arbejder Lolland Kommune gennem målrettede initiativer inden for fokusområderne, erhverv, turisme og infrastruktur på at skabe de optimale rammer for en fortsat vækst og udvikling. Det gælder både i forhold til de mere traditionelle indsatser, vedrørende virksomhedsetablering mv., og de mere nye innovative initiativer. Samtidig står Lolland Kommune som alle andre kommuner og aktører overfor et udvidet Europa og en stadig globalisering. Som konsekvens heraf er det nødvendigt at udvikle strategier og indsatser, der kan imødegå konkurrencen - i samarbejde med vores borgere, private investorer, udenlandske investorer og vidensinstitutioner. Kommunens Klimaog Energistrategi er beskrevet i kapitel 4, Klima, og i kapitel 5, Femern Bælt. Pendling Ca % af arbejdsstyrken pendler fra Lolland til et andet område i dag. Langt de fleste pendlere er beskæftiget på Falster (55 %), men også Hovedstadsområdet er pænt repræsenteret (24 %). Pendling til Københavnsområdet sker primært fra Nakskov og Maribo, men udpendlingen finder også sted fra Rødby, Holeby, Ravnsborg, og Højreby. Det 18 FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE

20 Lolland Kommune Nakskov Maribo Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto Indpend. Udpend. netto Fra gl. kommuner Kbh. s området Nykøbing. F Sakskøbing Næstved I alt Tabel 3.1 Pendlingsmønstre. Kilde: Statistikbanken, pendling er ca. 2,1 % af arbejdsstyrken i Nakskov der pendler til Københavnsområdet, mens det er 3,6 % fra Maribo. Det er især de højtlønnede indkomstgrupper der pendler ud af kommunen hver dag. Med pendlingens betydning for Lolland er det derfor naturligt, at der fra flere sider sættes fokus på pendlernes forhold. Tabel 3.1 viser pendlingmønstre til/fra hhv. hele Lolland Kommune og fordelt på Nakskov og Maribo. Ca % pendler til arbejdssteder i Lolland Kommune fra andre kommuner, det er især pendlere fra Falster og Sydsjælland. Sundhedsprofilen viser markante udfald i Lolland Kommune i sammenligning med det øvrige Danmark: Øget dødelighed. Uddannelsesniveauet er lavt. Gennemsnitsindkomsten er lav. Overvægt af livsstilssygdomme som følge af rygning, fysisk inaktivitet, overvægt og øget forbrug af alkohol. Sundhedprofil Med den nye sundhedslov har kommunerne blandt andet fået ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Lolland Kommune har derfor udarbejdet en sundhedsprofil, for at kunne målrette indsatsen på sundhedsområdet. Med udgangspunkt i tal for hele Danmark vil man på baggrund af sundhedsprofilen, kunne forvente en overvægt af borgere med kroniske sygdomme i Lolland Kommune i de kommende år. Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Energi og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet 1Figur 3.7 Beskæftigede i Lolland Kommune fordelt på erhverv i FAKTA OM LOLLAND KOMMUNE 19

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Kommuneplan 2010-2022 Hovedstruktur

Kommuneplan 2010-2022 Hovedstruktur Kommuneplan 2010-2022 Hovedstruktur Lolland Kommuneplan 2010-2022 Rapport 1 Hovedstruktur 2. udgave, 1. oplag 600 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Akvaral: Kort: Planteam, Lolland Kommune Grafi

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave Indledning Køreplanen er en ramme for udarbejdelsen af en ny kommuneplan for Holstebro Kommune. I denne proces er der allerede udarbejdet en Kommuneplanstrategi 2015. Der skal nu arbejdes videre med udarbejdelsen

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2017 Kommuneplan 2017 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Teknik og Miljø - marts 2017 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Visionen Plan- og klimastrategi 2015

Visionen Plan- og klimastrategi 2015 Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.03-P15-1-15 Ref.: Joan Bak Korsholm Telefon: 99887681 E-mail: jbko@rebild.dk Dato: 02-07-2015 Kommissorium Projekt: Kommuneplan 2017 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS)

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING

ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING AAA, 10. juni 2010 Mit navn er Niels-Peter Mohr Jeg er kommuneplanlægger Han må være en gammel sur mand Penge Jeg er ateist, jeg er darwinist og jeg er

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i praksis Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i et samspil med anden lovgivning Miljømål Miljøbeskyttelse

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 2 til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for almen service Rammeområde HALD.A1.04 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 2 2 Tillæg nr. 2 KOMMUNEPLANTILLÆG REDEGØRELSE

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ændring af rammeområde B16 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. OVERORDNEDE RAMMER 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere