DANMARK DEJLIGST! MOD TIL FORANDRING
|
|
- Lise Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARK DEJLIGST! MOD TIL FORANDRING UDVIKLINGSPLAN FOR RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY 2022 PRÆSENTATION 2012
2 2 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
3 DANMARK DEJLIGST! MOD TIL FORANDRING UDVIKLINGSPLAN FOR RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY 2022 Mod København STEGE FJORDBY SKOVBY NAKSKOV BANDHOLM HESNÆS LALANDIA HAVNEBY TRAFIKHAVN RØDBY FJORDBY SAKSKØBING MARIBO HOLEBY SKOVBY NYSTED RØDBY HAVNEBY NYKØBING FALSTER MARIELYST Mod Fehmarn og Tyskland GEDSER Det er ikke motorvejen eller jernbanen, som i sig selv skal skabe forandring omkring Rødby. Det er heller ikke det traditionelle danske udviklingsscenarium udlæg af motorvejsnære placeringer af erhvervsområder, der vil skabe vækst og forandring. Vores forslag er en fortælling om at ville noget helt andet. At have mod til forandring og bruge grundlæggende landskabelige virkemidler, som skaber nye perspektiver i de tre samfund. I den nordeuropæiske skala får Rødby området helt nye muligheder med Femern Bælt muligheder som kun opstår igennem nytænkning, der trækker natur, livskvalitet og kreativitet ind i en stærk identitet. Vi vil inspirere til en udviklingsplan, hvor det er områdets enestående landskabelige kvaliteter, der er det egentlige potentiale, og som giver afsættet for forandring. Grundlaget er Rødby områdets fremtidige centrale placering i forhold til Nordeuropas stærkeste storbyregioner. Vi tror, at der her skal satses på helt nye lokaliseringsstrategier, hvor traditionelle skel imellem erhvervsudviklingsområder, bosætningsområder og ferieområder nedbrydes. Her skal skabes et kreativt, fantastisk landskabs- og bymiljø som alternativ og supplement til de nære storbyer. Det er en kvalitetsudvikling, som der allerede ses eksempler på i nogle af verdens toneangivende storbyregioner omkring London, de amerikanske østkystbyer mv. Havneby, Fjordby og Skovby Vores plan har ikke som mål at starte en stor, ny erhvervsudvikling i et område, der har gjort dette forsøg igennem generationer. Vi ser i stedet et netværk af attraktive lokalsamfund, som præger sydhavsøerne, og hvor Rødby området med en ambitiøs landskabsplanlægning kan blive en del af denne familie. Sammen med den nye forbindelse under Femern Bælt vil det skabe grundlag for en kvalitativ og kreativ vækst. Vi tror, med inspiration fra andre af verdens storbyregioner, at fremtidens storbyboere bliver mere fleksible i sine bosætningsvalg man har både en helhårsbolig i byen og man har en bolig i landskaberne, hvor de er attraktive nok. Vi kommer til at bo flere steder. Nogle har dobbeltbosætning, andre har traditionelle helårsboliger eller ferieboliger. Har lokalsamfundet tilstrækkelige kvaliteter, følger det kreative element med. Skaberne af fremtidens erhvervsgrundlag flytter også ind! Vores strategi er at satse på en kvalitetsudvikling af landskabet som kimen til en kommende udvikling. 3
4 Kulturlandskabs særkende - store MARKFLADER, AFVANDINGSKANALER OG MINDRE BY- OG BEPLANTNINGSVOLUMENER- skaber et fladt og åbent landskab med få forskelle og uendelige kig. NY FJORD OG FIRE SKOVE iscenesætter lange kig og kontraster i det nye kulturlandskab for de tusinde af trafikanter, der hvert år passerer igennem området - og skaber stærke variationer og kvaliteter for beboere, turister og virksomheder i området. Nyt fjordlandskab og nye skove Bag diget etableres (genetableres) et stort, sammenhængende fjordlandskab, som skaber et fliget vandelement med rødder langt ind bag kystlinjen. Diget forstærkes, og foran kysten etableres flere fremskudte anlæg, så der etableres ressourcer for store regnskyl og en øget sikkerhed i forhold til påvirkninger fra havet. Landskabet øst for Rødby Havneby og Rødby Fjordby udvikles med fire store skovenklaver. De skal bruges til at iscenesætte det lollandske kulturlandskab gennem nye, stærke landskabsoplevelser for de tusinder af trafikanter, der hvert år passerer igennem området. De skal sende et stærkt signal om, at her er der et landskab og et lokalsamfund, der er værd at besøge. I overensstemmelse hermed omformes Holeby til en skovby i det store landbrugsland med stærke miljømæssige kvaliteter. Det nye fjord- og skovlandskab åbner for helt nye ressourcer for kvalitetsbosætning, hvad enten det er en dobbeltbolig, en feriebolig eller en traditionel helårsbolig. Ingen andre byer i Danmark vil kunne tilbyde så attraktivt et samspil med hav, skov og fjordlandskab som Rødby Havneby, Holeby Skovby, Rødby Fjordby og turistområdet Lalandia. Sammen med den nye infrastruktur tror vi, at netop disse unikke, nye landskaber vil kunne danne grundlag for en lille, men sikker vækst i området. Udviklingsscenarier Vi tror, at erhvervsudviklingen i området vil komme på sigt, inspireret af de nye beboere, der med udgangspunkt i deres ønske om livskvalitet i deres lokalsamfund og med deres innovation vil skabe nye arbejdspladser som vi i dag slet ikke kender karakteren af. Frem for den traditionelle motorvejsnære erhvervslokalisering tror vi meget mere på placeringer, som understøtter kreativitet og livskvalitet derfor ideen om i fremtiden at lade erhvervsvirksomhederne vokse sammen med ideen om en skovudvikling som det særlige kendetegn for området. Det nye fjord- og skovlandskab kan etableres etapevis. Kvalitetsudviklingen af kysten vest for Rødby Havneby bygger på udviklingen af eksisterende, attraktive strande og en forstærkning af kystbeskyttelsen. Når Femern forbindelsen er etableret, efterlades der en fuldt brugbar, stor erhvervshavn, som der måske ikke er brug for i dag, men som vi i vores forslag foreslår sikret som en fremtidig havneudbygningsmulighed. Der opleves i disse år en betydelig vækst i godstransporten igennem Østersøen. En trafikhavn ved Rødby vil give en bæredygtig mulighed for at koble søfart, bane og motorvej sammen i en attraktiv helhed. Havneanlægget vil langsigtet kunne udvikles til en storregional havn, som kan betjene både sydhavsøerne og det sydlige Sjælland. 4 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
5 Fjord- og skovlandskabet understreger LANDSKABELIGE KIG OG KIRKERNES OG KULTURLANDSKABETS VISUELLE FJERNVIRKNING i det flade landskab. Motorvej og jernbane bevæger sig på kanten af fjordlandskabet og gennem skovene. Møde og afsked med Rødby området iscenesættes som ET FILMISK FORLØB, DER LOKKER TIL BESØG I DANMARK DEJLIGST!. Infrastrukturen Den oprindelige, bevarede banetracé gives en ny vitalitet i områdets infrastruktur. Dens kvalitet er, at den er attraktivt placeret i forhold til byerne, med tæt kontakt til deres hovedstrøg, samtidig med at den giver et hurtigt og direkte forbindelsesforløb, som kan kobles videre til regionens byer Maribo og Nykøbing F. og ikke mindst en ny station på Femern Bælt forbindelsen. Vores idé er at videreudvikle et helt nyt busbetjeningsprincip guided bus som giver en ekspresrute for busbetjening. Dette bussystem kan uden sikkerhedsproblemer kombineres med gang- og cykeltrafik. Herigennem skabes der en sammenbinding af det lokale færdselsbehov, som understreger det attraktive lokalsamfund. Lokalt bevægelses-loop i en ny lokal infrastruktur (bustrace og cykelsti) skaber møde mellem turister, beboere og erhverv. Det forbinder byernes centre og Lalandia med den nye station og skaber dermed et både rekreativt, praktiskt og attraktivt forløb gennem åbent land, skove og byer. Færdsel i lokalområdet bliver en stærk del af fortællingen om området 5
6 I bil - frontbillede, 30 % lyd og lugt I tog - sidebillede, 0% lyd og lugt I bus, cyklende og gående grader totalbillede, % lyd og lugt Fjord- og skovlandskabet scenograferer rumligt og oplevelsesmæssigt det lollandske kulturlandskabs store, flade og uendelige kig i en regional skala, da elementernes pga. deres størrelse kan opleves fra motorvej og højhastighedstog. Millioner af mennesker møder området i bil, tog, bus, cyklende/gående via forskellige hastigheder og synsfelter givende tre forskellige oplevelsessekvenser. 6 I bus, gående og cyklende på det nye infrastruktur-loop mellem Skovbyen, Fordbyen, Havnebyen og Lalandia. UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
7 Ny Rødby Fjord med holme og øer Den tidligere havbund dækkes igen med vand og skaber både opsamlingsmuligheder for vand fra baglandet og helt nye landskabskvaliteter for både mennesker, flora og fauna. Det nye fjordlandskab bliver Europas bedste rekreative landskab med en vekselvirkning mellem øer og holme i beskyttede farvande og med mange bæredygtige aktivitetsmuligheder, åbne for alle. Rødby får kvaliteter, som ingen andre bysamfund har. Det nye fjordlandskab bliver en af de vigtigste ressourcer i områdets udvikling, hvor livskvalitet og samvirke med andre mennesker og med naturen giver nye muligheder. Fugletrækket forår og efterår vil få folk til at komme langvejs fra. Den nye fjord skal kunne bruges med bosætning vekslende med åbne landskaber og sejlmuligheder, private både, færger i bæredygtig elog muskeldrift, som skaber en afbalanceret udvikling. Den nye fjord bliver et bæredygtigt eksempel på et rekreativt landskab med en afvejning af benyttelse og beskyttelse. Mange sejladsformer kan bruge det både til ferier og fritid. Fugleiagttagelse, særligt beskyttede delområder og områder for den aktive motionist mv. er vigtige, hvad enten man ror kano og kajak eller deltager i verdensmesterskab i fluefiskeri. Ved Rødby Havn sikrer en sluse sammenhængen med havnebassinet i Rødby Havneby og beskytter ved stormflod. Ved Lalandia etableres en lille fjordhavn, som trækker det maritime miljø ind i Lalandias mange tilbud. Frue-, Holeby, Lungholm og Femern Skov De fire ny skove indrammer lange kig i landskabet, som C. Th. Sørensens motorvejsplantninger gør det. Samtidig bidrager skovene med rumlige og oplevelsesmæssige kontraster, variationer og værdier i den lokale kontekst. Skovene vil have en stærk og positiv indflydelse på såvel sociale, økonomiske og miljømæssige forhold ved at styrke friluftsliv, forskellige boformer, attraktive rammer for virksomheder samt flora og fauna. Traditionelle regelsæt for, hvad man må i og ved skove, kan her frisættes og bruges til at afprøve helt nye og attraktive samspil mellem boliger, erhvervsvirksomheder og skovnaturen. De nye skove kan sammen med kystlandskabet blive en god investering. Skovene etableres i relation til eksisterende skove og mindre bevoksninger med varierede bevoksningstyper, som gennem naturnære skovdriftsprincipper skaber en rig og varieret skovoplevelse. Skovene får lov at vokse sig ind som vigtige elementer i både Holeby Skovby og den østlige afgrænsning af Rødby Havneby. 7
8 FJORD, SKOV, AKTIVITETER 8 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
9 Ny motorvej Erhvervs udvikling Holeby Skovby Nyt fjordlandskab Lufthavn Beboelses udvikling Rødby Fjordby Ny letbane SAMLET UDVIKLINGSPLAN 1: Ny jernbane Nye Skove Lalandia Rødby Havneby By udvikling Havne udvikling Fremtidig trafikhavn 9
10 RØDBY FJORDBY Rødby bliver igen fjordby, hvor det nye fjordlandskab åbner for et lille havneanlæg ved foden af kirken i tæt sammenhæng med Østergade, Vestergade og Torvet. Rødby Fjordby Rødby Fjordby er den fine, gamle by i området med et attraktivt, velbevaret gadeforløb omkring Østergade, Vestergade og kirken. Genskabelsen af Rødby Fjord revitaliserer byen fuldstændigt med beliggenhedskvaliteter og samspil med vandet, som det kendes fra andre af sydhavsøernes attraktive bosætningssteder, fx Nysted og Stege. Vi tror, at der i tæt sammenhæng med den eksisterende bystruktur kan skabes små karakteristiske kvarterer, som med unikke miljøkvaliteter vil sætte en helt ny dagsorden for Rødby Fjordsbys bokvaliteter. Der kan skabes et bykvarter på et nyt næs, der kan skabes en by på Nødholm, der kan skabes et bykvarter på Støreholm, og omkring byen vil de små landbrugsejendomme nu med en særlig beliggenhedskvalitet tæt ved vandet få nye kvaliteter til en bynær bosætning på landet. Alle boformer vil med deres både bynære og landskabelige præg nedbryde alle traditionelle grænser imellem helårsboliger og ferieboliger. Her kan man bo fast og weekendpendle til storbyerne, eller hvordan man nu ønsker sin tilværelse indrettet. Vi tror, at byudviklingsmulighederne i Rødby Fjordby skal rumme op imod 500 nye boliger og småerhverv, som kan understøtte et attraktivt fungerende lokalsamfund samlet omkring skole, institutioner mv. og gode kollektive trafikforbindelser til videregående uddannelser og store arbejdspladser i de nærliggende byer. 10 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
11 Kig fra Rødby Kirke og den ny fjordhavn mod Næsset og Nødeholm i vest - og Støreholm, Langø og fjordlandskab i baggrunden mod syd. 11
12 Det nye fjordlandskab bliver Europas bedste rekreative landskab med en vekselvirkning mellem øer og holme i beskyttede farvande og med bæredygtige aktivitetsmuligheder, åbne for alle. 12 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
13 Letbane Fjordpark Fjordboliger Ny Skov Bådpladser Fjordhave Bypark Urban byudvikling Havn Karreby Fjordhavn Fjordvilla Nyt bycentrum Urban by Fjord Fjordboliger Bylund Idrætspark Boligområde Bådpladser UDVIKLINGSPLAN 1:
14 14 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
15 15
16 RØDBY HAVNEBY Den nuværende, tunge erhvervshavn flyttes til arbejdshavnen øst for tunnelforbindelsen og frigør hele havnefronten, så en intensiv og urban udvikling med tæerne i vand er mulig. Omdannelsen af Rødby Havn til Rødby Havneby henter inspiration i det myldrende liv, som eksisterer i mange af de små kystbyer på den anden side af Østersøen. En flytning af nuværende, tunge erhvervshavneformål til arbejdshavnen øst for tunnelforbindelsen vil frigøre hele havnefronten, så der kan tilbydes en intensiv og urban udvikling overalt med tæerne i vand. Der skabes en kanalforbindelse ind til Rødby Fjord en ny blå forbindelse til Lalandia, som samtidig understøtter en promenade mellem Lalandia og Rødby Havneby. På den vestlige del af havneområdet urbaniseres der tæt bag en lido ud mod de store, eksisterende klitter, så der i Rødby Havnebys lille og intense vandpromenade kan arbejdes med turisme, hoteller, attraktioner, boliger og virksomheder. Det sammensatte og tætte miljø er en vigtig forudsætning, og at der skabes forbindelser til Havnegade. De store opmarcharealer foreslås delvis tilgroet i skov som grundlag for erhvervsvirksomheder efter ideer som beskrevet i Holeby Skovby. Det tætte miljø vil tiltrække innovative virksomhedsmiljøer. Det tidligere rangerterræn bruges til en helt ny byparkstruktur, hvor fletværket mellem skinnernes grafik, bygninger, friarealer mv. møder skov, by og hav. Vi tror på mange udviklingsmuligheder for dette område til erhverv, boliger, kunstnerkolonier og vandrerhjem, så Rødby Havneby får endnu et attraktivt lokalmiljø. Vi tror på en vækst af 300/400 ferielejligheder/ boliger, 4-5 hoteller i forskellig standard og nye virksomheder. 16 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
17 Havnebyen ved fjorden, skoven og havet 17
18 På den vestlige del af havneområdet urbaniseres der tæt. Det sammensatte og tætte miljø er en vigtig forudsætning for Rødby Havnegades nye havneplads og det nye bycentrum for enden af Havnegade. Det tidligere rangerterræn bruges til en helt ny byparkstruktur, hvor fletværket mellem skinnernes grafik, bygninger, friarealer mv. møder skov, by og hav. Bag en lido ud mod de store, eksisterende klitter ved Rødby Havnebys lille og intense vandpromenade kan der arbejdes med turisme, hoteller, attraktioner, boliger og virksomheder. Det nye kystlandskab giver muligheder for en ny strand lige uden for Lalandias dør. 18 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
19 Ny Hovedvej Lalandia strand Lalandia havn Ny motorvej Hovedgade Stormsluse Urban by Byplads Byhavn Erhversområder i skov Urban bypark Ny jernbane Kanal til fjord bystrand Havneby Havneplads Badesø Havn Campingplads UDVIKLINGSPLAN 1: strand Fremtidig Fehmern tunnelmund 19
20 HOLEBY SKOVBY Kreative virksomheder i skoven Fremtidens Holeby Skovby vil tiltrække mennesker, som fokuserer på livskvalitet, natur og nærvær i overskuelige lokalsamfund. De fremtidige erhverv vil især vokse ud af videnserhverv, der efterhånden, som de konsoliderer sig, kan skabe grobund for lokale arbejdspladser inden for produktion og salg. Enten produktion i lokalområdet eller i det Østersønetværk, som Rødby området med sin bevarede trafikhavn kan blive en vigtig del af. De største arealressourcer for virksomhedslokalisering ligger i skov- og landskabsstrøgene omkring Holeby Skovby, hvor der med inspiration fra andre velfungerende videns- og udviklingsparker er grobund for stærke, kreative miljøer. Skovstrækkene fra Holeby Skovby og ud til kysten er samtidig en iscenesættelse af de aktivitetsmuligheder og infrastrukturelementer, som området får. Flyveplads, motorsportsbane og områder til mountainbike, løb, stavgang og tai chi skaber det helt nye, aktive skovlandskab med plads til både aktivitet og fordybelse. Skovene skal samtidig åbne for forskellige typologier i skov og for en utraditionel arkitektur både for erhvervs- og boligbyggeri, som giver stærke signaler til omgivelserne om det usædvanlige miljø, der er skabt her. I Holeby Skovby tror vi på en lille tilvækst i boliger, ca. 50 men op mod nye virksomheder. 20 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
21 Erhverv og boliger i Holeby skovby i samspil med de tre andre 21 skove og det nye fjordlandskab
22 Erhversområder i skov Letbane Jordbrugs paraceller Kirke Skovboliger Boliger i skovkant Byudvikling 22 UDVIKLINGSPLAN 1: Gocard baner UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
23 23
24 Udarbejdet af: Benni Urbrink Benny Bøttiger Dan B. Hasløv Mads Bille Peter Sandorff Rikke Munck Petersen 24 UDVIKLINGSPLAN RØDBY HAVNEBY RØDBY FJORDBY HOLEBY SKOVBY
Fakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereINPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO
INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO SAMMENFATNING PRÆSENTERET FOR BYRÅDET 27. MARTS 2014 OPLÆG TIL BORGERMØDE I MARIBOHALLERNE I MARIBO 11. JUNI 2014 BY OG LANDSKAB 1 ByogLandskab CVR 2918 5662 Axeltorv 3
Læs mereVISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT
- Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune
ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereTurismestrategi 2013-2017
Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereDen fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning:
attraktive Fyn attraktive FYN Den fynske byregion skal kendes for livet i flere hastigheder. Det sted i Danmark, hvor uddannelse og karriere går hånd i hånd med en spændende fritid. Vi vil øge bosætningen
Læs mereBlomstrende landsby, Bøjden gruppen
Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereKM KYST KM MULIGHEDER
KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereKommuneplan 2009-2021
Informationsfolder Forslag til Kommuneplan 2009-2021 Information om svendborgs kommuneplanforslag 2009-2021 Forslag til Kommuneplan 2009 til 2021 er nu offentliggjort og kan nu ses på internettet. Det
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereSvendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012
LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges
Læs mereAABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereSTRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07
STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereFilnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan
Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.
Læs mereUddannelsespolitik POLITIK 2015-2019
Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereKøge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.
NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereFat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013
Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.
Læs mereER DU VILD MED GIVSKUD?
ER DU VILD MED? Givskud er på det mentale Danmarkskort, lokalt, regional måske enda globalt, på lige fod med Legoland i Billund og gravhøjene i Jelling. Får Givskud nok ud af denne favorable situation?
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereMiljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø
Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar
Læs mereBevaringsværdige bygninger
07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereUDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020
UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen
Læs mereKLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012
KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 27-04-2012 INTRODUKTION Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs mereBest case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi
Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:
Læs mereTurismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereKvalitet, udvikling og nytænkning
Kvalitet, udvikling og nytænkning Trends og tendenser 2016 Faciliteter til de engagerede fritidsfællesskaber Store projekter med eksempelværdi, viser nye veje, nye løsninger, høj kvalitet i indhold og
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereHøje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:
NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv
Læs mereUdkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne
Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereEssensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011
Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte
Læs mereVindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereVedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ
VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag
Læs mereFællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd
Fællesskab giver nærmiljøet værdi Steen Hjorth 60 år tilfreds efterlønner Bl.a formand for Mesinge Sogns Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd Bor i Midskov på Hindsholm, Kerteminde Kommune Fællesskab giver
Læs mereUdvikling af Kvarteret Jessens Mole
Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er
Læs mereVi udvikler vores byer. Vi udvikler vores infrastruktur. Vi udvikler vores virksomheder. Vi udvikler vores medborgere. Region Sjælland udvikler!
FORMAT 2 Vi udvikler vores byer. Vi udvikler vores infrastruktur. Vi udvikler vores virksomheder. Vi udvikler vores medborgere. Region Sjælland udvikler! 3 En klar målsætning som alle regioner i Danmark
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereStudietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den
Læs mereEt Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002
DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens
Læs mereHirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter:
Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning
Læs mereSigne Nepper Larsen, Afdelingschef Natur og miljø, COWI
Naturplan Danmark hvordan kommer vi videre? Danskernes holdning til natur - kan vi skabe ny natur tæt på, hvor folk bor? Signe Nepper Larsen, Afdelingschef Natur og miljø, COWI 1 Hypoteser Natur er vigtig
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereVinge Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE
Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE Hovedstadens største byudviklingsområde Bliv en del af Danmarks bæredygtige fremtid I vil vi fremtiden.
Læs mereVelkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15
Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15 Kære Alle sammen Det er mig en glæde at få lov til at byde jer velkommen til Frederikshavn. Velkommen
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mereNotat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer
Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereReferat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015
1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør
Læs mereNYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN
- ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN Nyt Aarhus Stadion - et nyt oplevelsesrum i skoven udarbejder ideoplæg til et Nyt Aarhus Stadion i Marselisskoven. En idé, der bryder med den sædvanlige tanke om et stadion,
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereTandlæge på deltid eller heltid
Tandlæge på deltid eller heltid Den Kommunale Tandpleje i Holstebro søger en dygtig tandlæge med tiltrædelse 01.01.14 eller hurtigst muligt herefter. Der er ansøgningsfrist den 13.12.13 med morgenposten
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHøringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune
Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mere