Guide: Dit barns sprog 0-6 år. For forældre og andre nære voksne

Transkript

1 Guide: Dit barns sprog 0-6 år For forældre og andre nære voksne

2 INDHOLD Forord Dit barns sprog dit ansvar myter om børn og sprog Hvorfor interessere sig for barnets sprog? Forudsætninger for sprog (0-2 år) Pludren Gestik Typiske spørgsmål om spædbarnets sprog Sproget bobler frem (0-6 år) Udtale, ord og sætninger Udtale Ordforråd Sætninger Typiske spørgsmål om udtale, ordforråd og sætningsopbygning Sprogforståelse og sproglig bevidsthed Sprogforståelse Sproglig bevidsthed Typiske spørgsmål om sprogforståelse og sproglig bevidsthed Kommunikation Typiske spørgsmål om kommunikation Forskellige former for sproglige vanskeligheder 3 1 Stammen Problemer med hørelsen Læsp Læse- og skrivevanskeligheder i familien Børn der vokser op med flere sprog* Samtale- og højtlæsning Tidlig læse- og skriveudvikling veje til en god sprogstart Mere viden om børns sprog Ordforklaringer * Vi anser ikke flersprogethed som en sprogvanskelighed, men tager det med her, fordi det ofte opfattes som et problem i sig selv. 2

3 Tak, fordi du har hentet Guide: Dit barns sprog 0-6 år. Vi regner med, at det er fordi, du er interesseret i at finde ud af, hvordan du bedst kan støtte op om et barns sprog enten dit eget barn, eller et du har nært. Det er vi rigtig glade for for at udvikle sprog er noget af det vigtigste, der sker i et barns liv. E- bogen er resultatet af flere måneders arbejde med at samle al vores viden om børns sprog, opdatere den med nyeste forskning inden for børns sprogtilegnelse og formidle den i et overskueligt og printbart format. E- bogen indeholder dermed al den information, som Sprog&Leg deler på sin hjemmeside og giver samtidig lidt mere dybde med på vejen. Vi har skrevet bogen henvendt til forældre, fordi vi starter helt fra barnets første spæde tid, men bogen kan absolut også læses af andre nære voksne og af fagfolk som det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Det har været vores intention at skrive en guide, der giver forældre og barnets nære voksne let tilgængelig viden om de vigtigste elementer i barnets sproglige udvikling, og som samtidig indeholder forslag og gode råd, så denne viden bliver praktisk anvendelig. Vi vil nemlig gerne gøre det både sjovt og let at støtte bevidst op om barnets sprogtilegnelse. Bogen kan sagtens læses i sin helhed, men den detaljerede indholdsfortegnelse gør det også muligt at bruge den som opslagsværk. Den er opdelt efter de områder og begreber, der generelt anvendes, når vi som fagfolk beskæftiger os med børns sprog. Vi har på ingen måde tænkt, at denne bog skal give en dybdegående indsigt i børns sprogtilegnelse, men vi meget håber, at I vil få både gavn og fornøjelse af at læse den og måske få lyst til at få endnu mere viden om børns sprog og leg. Kærlig hilsen og god læselyst, Ulla Flye Andersen tale- og sprogkonsulent Anne Lindhard formidler og fortæller Guide: Dit barns sprog 0-6 år For forældre og andre nære voksne E- bog, 1. udgave download via sprogogleg.dk 2015 Sprog&Leg Må ikke kopieres eller distribueres uden forudgående aftale. 3

4 1 Mange forældre bekymrer sig om deres barns sprog og sprogudvikling. Som oftest er der slet ingen grund til bekymring heller ikke, selv om du oplever, at dit barn ikke taler så meget eller så godt som deres jævnaldrende. Børn udvikler sig forskelligt, og det gælder også i deres tilegnelse af sprog. Alligevel er det som udgangspunkt helt fornuftigt at være opmærksom på, hvordan et barn udvikler sig rent sprogligt. De tydeligste tegn er nemlig ikke altid de vigtigste tegn. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du skal holde øje med og hvordan du kan stimulere barnets sprog bedst muligt. Det gælder også, selvom dit barn ikke har sproglige vanskeligheder. Det er formålet med denne guide. Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på i forhold til dit barns sproglige udvikling i alderen 0-6 år. Du kan også finde svar på generelle spørgsmål og bekymringer om børns sprog. Endelig får du også en masse ideer og inspiration til, hvad du selv kan gøre som forælder, for at hjælpe dit barn godt på vej i sprogets forunderlige verden. Bogen er inddelt i kapitler, der bl.a. omhandler 3 1 centrale sprogområder: Sprogproduktion Sprogforståelse Kommunikation Inden da kigger vi på barnets forudsætninger for sprog, og bagefter kommer vi ind på nogle typiske sproglige vanskeligheder så som stammen, nedsat hørelse, mm.. Herefter har vi valgt at dedikere et helt afsnit til dialogisk læsning, da det uden sammenligning er den sprogstimulerende aktivitet, der rammer bredest. Vi kommer også ind på den tidlige læse- og skriveudvikling. Til slut indeholder guiden et minileksikon med gængse fagtermer inden for sprogtilegnelse samt forslag til, hvor du kan finde yderligere viden. Men der er lige nogle myter, vi skal have aflivet, før vi går i gang: 1 Til fagfolk: For at lette anvendeligheden i bogen, tager vi her udgangspunkt i TRAS sprogområder ikke den mere tekniske opdeling i den gældende sprogvurdering, hvor lydskelnen har sit eget område. 4

5 2 Myte #1 - Børn skal trænes i sprog Nej, det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan træne børns sprog. Børn udvikler sprog i nært samspil med voksne og andre børn. Sprogtilegnelsen starter allerede, før barnet er født, og sproget udvikler sig hele livet. Sprog er ikke en isoleret del af barnets udvikling, men en del af barnets generelle udvikling. Barnet skal stimuleres til at tilegne sig sprog. Myte #2 - Udtalevanskeligheder er den vigtigste grund til at bekymre sig om dit barns sprog Nej, udtalevanskeligheder er faktisk ofte det, man behøver at bekymre sig mindst om. De fleste børn vokser fra udtalevanskeligheder, og samtidig er det så let at spotte, at det sjældent opdages for sent. Det er i barnets sprogforståelse, vi oftest finder sprogvanskeligheder, der opdages for sent. Det fortæller vi mere om senere i bogen. Myte #3 - Det er vigtigt at rette barnet, når det udtaler eller bruger ord forkert Det kan være fristende af hjælpe barnet på vej i sproget ved at rette det, når det udtaler eller anvender ord forkert. Det har dog langt bedre påvist effekt blot at gentage det, barnet siger, men i den korrekte form. Så nej, du skal ikke rette på dit barns sprog. Du skal hjælpe det på rette vej. Myte #4 - Små børn skal opfordres til at tale i stedet for at pege Det er en ret typisk og velment respons fra voksne, men nej, vi kan ikke på den måde tvinge et barn til at tale. Sproget skal tværtimod serveres på et sølvfad garneret med al den goodwill, vi som voksne kan bidrage med, uanset hvad vi mener, barnet skal og bør kunne i forhold til alder. Hvis barnet peger, så sætter vi blot de ord på, som vi ønsker barnet skal bruge. Det er altid den voksnes ansvar at få samtalen til at fungere. 5

6 Myte #5 - At være flersproget giver ekstra sproglige vanskeligheder Vi dedikerer ganske vist et afsnit her i bogen til flersprogede børn, og det skyldes primært, at vi gerne vil dementere myterne omkring børn, der er født ind i flere sprogsammenhænge. Kort fortalt så er selve det at være tosproget en stor kognitiv fordel, men tosprogede kan møde mange udfordringer i deres omgivelser, som kan smitte af på deres sprog generelt så igen, nej, et flersproget barn er ikke pr. definition sprogligt sværere stillet end børn med kun ét sprog. Myte #6 - Stammen smitter Nej, et barn kommer ikke til at stamme, selvom det hører andre børn eller voksne stamme. Den præcise årsag til stammen kender vi ikke endnu, men det ser ud til, at arvelige faktorer spiller en rolle. Læs mere om stammen i kap. 6. Myte #7 - Jo mere du taler til dit barn, desto mere stimulerer du dets sprog Det lyder rigtigt, ikke? Men nej, for faktisk handler det slet ikke om, hvor meget vi taler til et barn, men derimod om, hvordan vi taler med barnet. Det er gennem dialogen og kvaliteten af det, vi taler med barnet om, at barnet tilegner sig sproget. Myte #8 - Det er vigtigt at tale simpelt sprog til børn ikke for mange svære ord Man kunne også tænke sig, at logikken lød: Jo simplere du taler til et barn, desto hurtigere lærer det at tale. Men nej igen, vi skal ikke gøre os særligt umage for at forenkle vores sprog, når vi taler med børn, med mindre vi ønsker, at de skal have et simpelt sprog. Børn lærer en masse af at høre nuancer i sproget: fremmedord, bøjninger, vendinger, metaforer etc. Det, vi til gengæld skal gøre os umage med, er at sikre os, at de får så meget af betydningen med som muligt. Det gør vi gennem samtale og spørgsmål. Og så er der naturligvis forskel på, hvordan man taler med et spædbarn, et 3- årigt sprogforsinket barn og et kommende skolebarn. Vi skal altså hele tiden tilpasse vores sprog til barnets niveau, både i tonefald og indhold, samtidig med at vi stimulerer dets sprogtilegnelse. Læs mere om dette i afsnittet om kommunikation i kapitel 5. 6

7 Myte #9 - Han forstår jo alt, hvad vi siger Nej, det er faktisk ikke sikkert, selvom det virker sådan. Vi kan have en tendens til at forveksle barnets sprogforståelse med barnets kendskab til daglige rutiner. Det betyder, at vi har en oplevelse af, at barnet forstår, hvad vi siger hvor det i virkeligheden er rutinen, som barnet genkender. Det kan være katastrofalt for barnet, hvis vi udelukkende heraf tolker, at barnet har en alderssvarende sprogforståelse. Vi skal nok fortælle mere om, hvad du skal lægge mærke til i stedet for. Myte #10 - Sproget kommer jo af sig selv Det er rigtigt, at evnen til at udvikle sprog er medfødt, men hvor godt og nuanceret et sprog, vi får, afhænger i høj grad af, hvilket miljø vi udvikler det i. Derfor er dit engagement utroligt vigtigt. Børn lærer fx ikke at rime, hvis det ikke er sammen med voksne, der rimer med dem. Barnets ordforråd og sprogforståelse vil også afhænge af det input, det får fra omverden. Så nej sproget kommer ikke af sig selv. Myte #11 - Et motorisk dygtigt barn vil typisk være forsinket sprogligt Nej, man kan sagtens være sprogligt og motorisk stærk på samme tid. Det er en gammel skrøne, at børn ikke kan udvikle motorik og sprog på samme tid. Derfor er det vigtigt at reagere på et barn, der er sprogligt forsinket, også selvom det er motorisk stærkt. Myte #12 - Tidlig indsats starter i skolen Det er nok den mest omfattende af alle myterne. Den dækker nemlig over den overbevisning, at vi først behøver at sætte ind over for børns sprog og læring i skolealderen. Nyeste forskning har imidlertid dokumenteret, at: 1) et godt dagtilbud kompenserer for et senere dårligt skoletilbud 2) selv en begrænset sprogindsats i dagtilbuddet har en positiv effekt på børns sprog og senere læse- og skrivefærdigheder Lad lige de oplysninger stå et øjeblik 7

8 Det vil faktisk sige, at hvis barnet i sine første seks leveår oplever bevidst og kvalificeret sprogstimulering, så kan det klare sig godt gennem et jævnt dårligt skoletilbud. Det er også veldokumenteret, at man ud fra sproglige problemer ret tidligt kan forudsige, hvor stor succes et barn vil få med sin fremtidige uddannelse. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi er opmærksomme på barnets sprog fra det tager sine første sproglige skridt. Så med et stort rungende NEJ, afviser vi myten om, at tidlig indsats kan ske i skolealderen. KORT SAGT! Sproget er så vigtigt, at det skal leges ind! KORT SAGT! Et barns læsefærdigheder som årig afhænger af dets ordforråd når det er 3 år. 8

9 3 Det er fristende at stille det spørgsmål, ikke mindst hvis det lader til, at barnet ikke har problemer. Det kan dog være en forhastet konklusion at drage, hvis konsekvensen er, at du ikke spotter de små tegn på sproglige udfordringer, der kan være. Det er nemlig ikke altid synligt, hvis et barn er i sproglig knibe. Børn har utroligt mange måder at kompensere for et manglende sprog, især hvis vi som voksne ikke ved, hvad vi skal kigge efter. Nu skal det absolut ikke virke, som om vi vil skræmme dig eller opfordre dig til at gå på sprogspøgelsesjagt. Det er dog desværre et faktum, at en del børn med sproglige vanskeligheder går uopdagede omkring, fordi hverken forældre eller pædagoger er klar over, hvad de skal kigge efter. Grunden til, at det giver mening at være opmærksom på dit barns tidlige sprogtilegnelse 2, er, fordi vi ved, at børn med gode sproglige kompetencer har færre sociale og emotionelle problemer, og at børn med gode sproglige forudsætninger ved skolestart klarer sig bedre fagligt og socialt igennem hele skoleforløbet. Der er mange sproglige vanskeligheder, som ganske enkelt ikke kan repareres, hvis vi fanger dem for sent. Tidlig indsats i forhold til et barns sprog kan altså være helt afgørende for, om barnet klarer sig godt i skolen, på ungdomsuddannelsen, i videreuddannelsen og på jobmarkedet. Så uanset om du har mistanke om vanskeligheder eller ej, så er det værd at interessere sig for barnets sprog. Vi garanterer dig, at det absolut ikke skader. Vi vil bruge de næste mange sider på at forklare, hvad du kan holde øje med. KORT SAGT! Sprog og læsning er to sider af samme sag. Det sprog, der leges ind af det 0-3- årige barn, danner kimen til de evner, skolebarnet skal bruge til at lære at læse og skrive. 2 Vi taler ret konsekvent om sprogtilegnelse og ikke sprogudvikling for at understrege, at sproget er noget barnet tilegner sig i nært samspil med andre ikke noget der kommer af sig selv. 9

10 4 Allerede inden dit barn siger sit første ord, er det for længst begyndt at øve sig i at udtrykke sig og kommunikere. Barnet observerer omgivelserne og de mennesker, der optræder i dets verden, og det vil begynde at reagere mere og mere bevidst på indtryk og forsøge at skabe kontakt gennem lyde, mimik og fagter. Du kan med fordel betragte dit spædbarns signaler som sprog og kommunikation og have små samtaler om det, I oplever sammen. Jo mere du snakker med spædbarnet og reagerer med både ord og handling på dets signaler, desto mere stimulerer du barnets naturlige anlæg for sprog. Den lille hjerne arbejder ganske enkelt på højtryk, mens du er med til at skabe det fundament, som sproget efterhånden skal bygges på. Pludren I mange år mente man, at barnets sprogtilegnelse begyndte, når det sagde sine første ord. Barnets pludren betragtede man ikke som en del af denne udvikling. I 80 erne opdagede man imidlertid, at der var en tæt sammenhæng mellem den måde, barnet pludrede på, og barnets senere sprogtilegnelse. Med sin pludren træner barnet de sproglyde, der senere skal blive til ord og tale, og sin kommunikation, hvis I pludrer med barnet. Her kan du se de 4 pludrefaser, som spædbarnet gennemgår og hvordan du kan stimulere barnet i de forskellige faser. Alder Pludrefase Barnet Du kan 0-2 mdr. Refleksiv vokalisering græder, skriger, gurgler som reaktion på fx sult, smerte, varme og fyldt ble. 2-4 mdr. Kurren griner og laver klukkelyde. 4-7 mdr mdr. Vokaliseret pludren Kanonisk pludren Kilde: Sprogets milepæle leger med sprogets lyde. Først vokallyde som aaa, iii og siden konsonantlyde som mmmaaa, mimimi. pludrer i stavelser ( mama, dada ) og øver sig i de første, forenklede ord. vise omsorg for barnet ved at reagere kærligt på gråd og skrig. skabe øjenkontakt tale med barnet om det, du gør (skifter ble, mader, putter) imitere barnets lyde og ansigtsmimik. sætte ord på barnets oplevelser. Imitere lydene lave ansigtsmimik øve turtagning ved skiftevis at pludre og holde pause for at lade baby komme til. sætte ord på det, du hører. vise, at du forstår. 10

11 KORT SAGT! Pludren er barnets måde at træne til at bruge regulære sproglyde. Børn med hørenedsættelse vil pludre frem til 6 måneders alderen. Herefter stopper deres tilbøjelighed til at udtrykke sig i lyde. Hold øje med Dit barn udtrykker kun få sproglyde ift. faserne herover Dit barn imiterer ikke dine lyde Dit barn holder op med at pludre i 6 måneders alderen Gestik Vi ved nu, at der er en klar sammenhæng mellem et spædbarns tidlige brug af fagter og gestik og barnets tilegnelse af sprog. Vi ved altså med sikkerhed, at gestikulationer spiller en stor rolle for barnets tidlige sprogtilegnelse. Her vil vi omtale to typer af gestik: Den førsproglige gestik hvor fagterne er en erstatning for talesproget Den supplerende gestik hvor fagterne bruges til at understøtte talesproget Gestik skal ikke forstås som alle de bevægelser, et spædbarn gør men fra 8-20 måneders alderen vil en del af dit barns motoriske aktivitet kunne betragtes som gestik. Det vil sige, at bevægelserne er bevidste og har til formål at kommunikere. Det kan være alt fra en blikretning, til at pege med fingeren og til brug af hele kroppen. I første omgang vil dit barn begynde at efterligne den mimik og gestik, det oplever hos dig eller andre voksne i dets nærhed. Efterhånden bliver adfærden bevidst, og barnet vil bruge den til at kommunikere og skabe sociale relationer. 11

12 Her kan du se de forskellige typer gestik, som spædbarnet typisk bruger og hvordan du kan hjælpe barnet på vej: Alder Type af gestik Barnet Du kan Op til - 10 mdr. Imiterende gestik efterligner din gestik ca mdr. ca mdr. ca mdr. Situationsbestemt gestik Komplementerende gestik (få ord) Komplementerende gestik (flere ord) peger for at skabe fælles opmærksomhed begynder at foretrække enten talesprog eller gestik, men kan også kombinere. kombinerer tale og gestik fx siger så stor og spreder armene ud. Leger med gestik. bruge kendte fagter og gestik, når du snakker til dit barn (vinke, pege, osv ) lege titte- bøh reagere på barnets invitation til fælles opmærksomhed ved at sætte ord på det, barnet peger på bruge bevægelser/ fagter, der viser, hvad dine talte ord betyder, fx kast bolden til mig synge fagtesange blive ved med at bruge fagter, der understøtter det, du siger OBS! Det kan dog være meget forskelligt, hvordan børn udvikler sig ift. gestik, og det er en proces, der gradvis udvikler sig over tid. Derfor skal aldersangivelserne tages som meget grove rammer. Hold øje med: hvis dit 1- årige barn ikke begynder at pege på ting eller forsøger at skabe fælles opmærksomhed. KORT SAGT Gestik og fagter er barnets førsproglige invitation til fælles opmærksomhed Gestik og fagter er vigtige forudsætninger for talesproget. 12

13 Svar på typiske spørgsmål om spædbarnets sprogudvikling Er det normalt, at mit barns pludren aftager. Han er 8 mdr.? Nej, et barns pludren skal blive ved med at udvikle sig, også når det er 8 måneder. Hvis pludren aftager eller i værste fald ophører, så kan det være tegn på nedsat hørelse eller døvhed også selvom barnets hørelse er fundet normal ved hørescreening kort efter fødsel. Er det normalt, at mit barn på 15 mdr. ikke siger mange ord? Både og! Der er stor forskel på, hvornår et barn siger sit første ord. Nogle gør det omkring 8 måneders alderen og andre først omkring måneders alderen. Og begge dele er inden for det forventelige. Hvis barnet på mdr. derimod ikke peger eller ikke er interesseret i at dele det, som er omkring barnet (dvs. søger den voksnes opmærksomhed), så kan der være grund til bekymring. Bruger barnet derimod masser af gestik og fagter, pludrer ( taler russisk ), sidder og kigger i bøger, vil gerne lege, at det rører i gryden, så er sjældent grund til bekymring. Er det barnligt at tale med en lys stemme til mit barn på 1,5 år? Nej! Denne måde at tale til barnet kaldes også Børnetilpasset tale eller Child- directed- speech. Når vi taler til det helt lille barn, taler vi med en lyser stemme, tydelig udtale af ord, vi holder længere pauser, og vi betoner enkelt ord. Sætningerne er korte, og vi bruger med vores mimik og gestik som i Du er så STOR samtidig med, at vi rækker armene i vejret. Undersøgelser viser, at når vi taler til spædbørn på denne måde er det lettere for dem at lære at tale, end hvis den voksne kun taler et voksentilpasset sprog. 13

14 5 De fleste børn siger deres første ord omkring måneders alderen. Når dit barn er omkring 2 år vil det begynde at kunne tale med nogenlunde forståelig udtale, have et aktivt ordforråd på omkring 250 ord og kunne eftersige sætninger på fire stavelser. Når det er blevet 6 år, vil det sandsynligvis kunne tale flydende, have et aktivt ordforråd på omkring 2600 ord og gensige/danne komplekse sætninger på 15 stavelser. 3 Sprogforståelsen vil i samme tidsrum udvikle sig fra de nære, konkrete ting i barnets nærmeste interessefelt (ja, nej, far, mor, vov, sko, ble, osv. ) til at omfatte langt mere abstrakte begreber (koncentrere, modsat, acceptere, etc.), inkl. ironi og metaforer (hurtig som en gazelle). Barnet vil dermed hele tiden udvikle sine evner til at bruge sproget til at kommunikere. Disse evner er afgørende for, at barnet senere kan skabe relationer, udvise empati og indgå i sociale fællesskaber. Det er lidt af en udvikling på fire år. Og derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi som voksne hjælper barnet på vej ind i sprogets verden. De sproglige kompetencer, som spædbarnet tilegner sig som 0-3 årig, danner fundamentet for de evner, det skal bruge i skole, uddannelse og voksenliv. Hvis barnet skal lære at bruge sproget frit og nuanceret, er det vigtigt af det møder omgivelser i dets dagligdag, hvor det får lov til at lege med ord og gå på opdagelse i deres betydning og anvendelse også selvom barnets udtale ikke er helt korrekt. I de følgende afsnit kan du finde nogle af de vigtigste elementer i barnets tilegnelse af sproget: Udtale, ordforråd og sætningsopbygning Sprogforståelse og sproglig bevidsthed Kommunikation (og samspil) 3 Tallene for aktivt ordforråd er et gennemsnit for hver aldersgruppe. Kilde: sprogpakken.dk 14

15 5 - Udtale, ord og sætninger Selve produktionen af sprog opdeler vi i disse tre områder: Udtale Ordudvikling Sætningsproduktion Udtale Mange børn har udtalevanskeligheder og kan være rigtig svære at forstå og det vækker ofte stor bekymring hos de voksne i deres nærhed. Der er nemlig stadig en veletableret forestilling om, at sproglige problemer primært handler om, hvordan talen lyder. Så lad os slå fast: Det er helt normalt, at børn i 3-4 års alderen ikke taler rent! Nogle børn kan have vanskeligheder med at producere bestemte lyde. For langt de fleste børn er taleudviklingen blot forsinket, og den korrekte udtale vil komme med alderen. Hvis et barn på omkring tre år har mange udtalefejl, men i øvrigt er i god udvikling på alle andre sproglige områder (ordforråd og sprogforståelse), er der ofte ikke grund til bekymring. Man skal blot holde øje med, om der sker forbedring i udtalen. Det er også meget normalt, at barnet ikke selv kan høre, at det udtaler ordene på en forkert måde, men hvis man som voksen gentager den forkerte udtale, vil barnet straks korrigere én. Derfor er det meget vigtigt, at forældre og andre voksne ikke bruger barnets udtalefejl for sjov, fordi et barn med udtalevanskeligheder netop har brug for at høre lydene udtalt korrekt. Det er heller ikke en god idé at rette barnet i dets udtale, da det kan hæmme barnets lyst til at prøve sproget af. Gentag i stedet det, barnet prøver at sige med den rigtige udtale. Du bør som forælder ikke lave udtaletræning med dit barn, før du har fået vejledning fra en fagperson. Det er nemlig vigtigt, at barnet forstår præcis, hvad det skal gøre, at det kan udføre de lyde, der arbejdes med, og at det har fået at vide, hvor de forskellige lyde laves i munden. Lige nu forskes der meget i børns udtale, dvs. hvornår man bør sætte ind med undervisning, så derfor kan du opleve at få forskellige anbefalinger. Et barn man ønsker undersøgt af talepædagog pga. udtalevanskelig-! heder bør altid tilses af en ørelæge, så man ved, at barnet kan høre de lyde, det skal øve sig i at udtale korrekt. 15

16 Lidt mere om lydene Barnets tilegnelse af sproglyde er en kompleks opgave. Barnet skal være i stand til at skelne mellem de forskellig sproglyde, lagre dem i hukommelsen og dele talen op i mindre enheder for at forstå, hvornår et ord begynder og slutter. Når vi kigger på et barns udtale, er det ikke bogstavernes navne, men deres lyd, vi vurderer. Når barnet er 3 år, vil det oftest kunne sige de fleste ord, der begynder med konsonanterne b, d, m, n, p. Herefter kommer ord, der begynder med konsonantlydene f, g, h, k, l, r, s, t og v. Det kan være lidt sværere at sætte to konsonanter sammen som i blå, plaster, flere glas eller traktor. Nogle børn begynder på dette omkring 3 års alderen og andre senere. Det er oftest ord, som begynder med g, k, r og s, der kan være svære for børnene at udtale. Disse lyde vil ret konsekvent blive udtalt, så k bliver til t (fx ko bliver til to ), g til d ( fx gul bliver til dul ), mens r enten helt udelades eller erstattet med h, som i rød, der bliver til ød eller hød. Det er meget sjældent, at børn har vanskeligheder med at udtale vokallydene a, e, i, o, u, æ, ø, å. 4 Sådan kan du hjælpe dit barns udtale på vej Leg med sproget, læs historier, leg lyttelege og brug rim og remser. Syng med og for dit barn Vær særligt tydelig med de sproglyde, som G, K, R og S, der er svære at sige for børn. Spørg i dagtilbuddet om de synes, dit barn har påfaldende mange udtalefejl i forhold til alderen. Lad være med at rette udtalefejl eller lave sjov med dem. Hvis barnet siger to i stedet for ko skal du blot gentage ordet på den rigtige måde: ja, der er en ko. Lad være med at presse barnet gør sprog og udtale til en sjov leg. 4 Kilde: Sprogets milepæle,

17 KORT SAGT Mange udtalefejl er en del af den almindelige udvikling. Du kan sagtens hjælpe barnets udtale på vej, uden at I laver decideret udtaletræning. Det gør du fx, når I leger med rim og remser, læser historier, laver lyttelege. Hold øje med Hvis dit barn bliver ved med at have svært ved de konsonanter, som oftest læres først Hvis dit barn ikke begynder at bruge alle stavelserne i et ord Hvis dit barns talesprog bliver ved med at være svært at forstå i 4- årsalderen. Ordforråd Barnets ordforråd er den samlede mængde af ord, som barnet behersker. Det giver derfor nærmest sig selv, at jo mere varieret og nuanceret et sprog, barnet oplever i sine omgivelser, desto større vil dets ordforråd blive. Det er meget forskelligt, hvornår børn siger deres første ord, men omkring 1 års alderen har 50% sagt deres første forståelige ord (et- ordsstavelser). Herefter starter en omfattende og kompleks udvikling, der først går langsomt med få ord ad gangen, men som på et tidspunkt eksploderer i det, vi kalder ordspurten. Du vil nærmest kunne få oplevelsen af at aflevere dit barn i pasning om morgenen, og når du henter igen om eftermiddagen, har det 5-10 nye ord med hjem i rygsækken. KORT SAGT Barnets ordforråd afhænger af, hvor nuanceret et sprog det møder i sin hverdag. I løbet af ordspurten kan man opleve, at barnet lærer omkring nye ord om ugen.. 17

18 De første ord, barnet siger, er ofte ord for ting, personer eller dyr, som betyder noget for barnet eller er en del af barnets nære hverdag. Bor I på en gård, kan det være traktor og dyrenavne. Hvis barnet er optaget af biler eller dukker, vil det være de ord, barnet er interesseret i og bruger. Når et barn f.eks. kalder sin far for oas, hver gang det ser ham, så er det et ord for barnet, det er bare udtalt på måde, der er mere ligetil for barnet.! Inden for normalfeltet er der stadig rigtig stor forskel på både, hvornår børn forstår de første ord, og hvornår de siger det første ord. De langsomste: forstår ved 8 mdr. nogle få ord og ved 20 mdr. 100 ord siger ingen ord ved 16 mdr. og ca. 360 ord ved 36 mdr. De hurtigste: forstår ca. 50 ord ved 8 mdr. og 350 ord ved 20 mdr. siger ca. 80 ord ved 16 mdr. og 725 ved 36 mdr. Kilde: Bleses, Vach & Wehberg, 2009 Sådan kan du hjælpe dit barns ordforråd på vej Følg dit barns udspil, når det fortæller noget, men hold samtidig nænsomt fast i "at gøre én ting ad gangen", så I ikke skifter fra emne til emne. Alting har et navn, sæt ord på barnets hverdag fortæl hvad I gør og ser. Brug navneordene. Sig for eksempel "kan du tage støvlerne på?" i stedet for "kan du tage dem på?". (Som forældre kan I evt. have en lille konkurrence. Hver gang en af jer siger "den, det, dem" må den anden sige "bååt" eller give gult sprog- kort ). Hvis dit barn bruger en forkert bøjning af ord som i "Mig gikkede en tur" eller "Jeg sovte i børnehaven", så skal du eftersige uden at rette. "Gik du en tur?" eller "sov du børnehaven i dag?. I den sidste sætningen kom der også en udvidelse på i form af "i dag". Undr dig sammen med dit barn for at imødekomme dets nysgerrighed. Hvis de spørger til et ord, så gør dig umage med at forklare ordets betydning og nævn evt. andre ord, der betyder det samme (synonymer) eller det modsatte (antonymer). Hold øje med Hvis dit barn kommer sent i gang med at sige sine første ord, danne sætninger og har en generel langsom sprogtilegnelse Hvis dit barn på 4-5 år bruger den der/det der om velkendte dagligdags ting og du kun forstår, hvad det mener, hvis du har oplevet det samme som barnet Hvis andre i familien har sproglige vanskeligheder 18

19 Sætninger Børns udvikling af evnen til at danne sætninger løber parallelt med ordforrådet, men der skal dog en vis mængde ord i forrådet, ca. 150, før de første egentlige sætninger dukker op. Børn kan ofte at sætte ord sammen omkring 2 års alderen, men der vil dog som på alle andre områder af barnets udvikling være en stor variation. Mellem 2-4 års alderen vokser sætningslængden markant fra to ord til syv ord eller mere, og mellem fire og fem år begynder barnet at bruge ord som men, fordi og hvis. Det er også i udviklingen af sætningsopbygningen, at barnet begynder at stille spørgsmål og bliver opmærksom på, at ordenes rækkefølge og betoning samt sætningers intonation har betydning. Det er en ret kompleks læring at begynde at forstå, at de samme ord skifter betydning alt efter, hvordan man sætter dem sammen, og hvordan man betoner dem. Sådan kan du hjælpe dit barns sætninger på vej Stil spørgsmål og bed barnet fortælle om sine oplevelser. Vær konkret spørg fx Hvem legede du med på legepladsen i dag frem for Hvad har du lavet i dag? Tal og svar i hele sætninger hvis barnet spørger dig om noget, så svar ikke bare fx ja, nej eller i går, men svar med en sætning : Ja, vi var nede at besøge morfar i går. Leg lege, hvor I bruger forholdsord som i, over, på, under, os fx fugl- fisk- midtimellem Hold øje med Om dit barn efterhånden får flere og flere ord med i sætningslængden Om dit barn begynder at stille spørgsmål Om dit barn i fire årsalderen er inkonsekvent med han/hun, manglende eller forkert brug af nutids- r. hun tage min band vs. hun tager min spand 19

20 Svar på typiske spørgsmål om udtale, ordforråd og sætningsopbygning Mit barn er 1,5 år og siger ikke noget? Er dit barn interesseret i at lege sammen med jer? Vil det lege "som om lege" fx at bruge en banan som en telefon, hælde kaffe op i en kop og køre med biler? Prøv også sammen jeres dagplejer/vuggestue i en uge at notere de lyde, som barnet siger. Opdager I, at barnet bruger nogle ord for en bestemt person eller handling, men bare langtfra udtalt, som vi vil gøre det? Hvis du kan svare ja til ovenstående, kan du sagtens vente et par måneder, og i øvrigt fortsat være en god rollemodel. Sørg bare for, at du ikke utilsigtet sender barnet i intensiv sprog- bootcamp. Sproget skal ikke trænes i gang. Undgå derfor at bruge sætninger som hvad er det? eller kan du sige?, men sig i stedet ja, det er en hund, ej, sikke en stor løve, der sover. Eller når barnet siger muh, svarer du ja, det er en ko. Vi skal servere sproget på et sølvfad for barnet. Du kan evt. overveje at kontakte en ørelæge, hvis du er i tvivl om dit barns hørelse. Mit barn er 2 år og siger mange ord, men de er ikke udtalt korrekt? Hvordan ordene udtales er ikke afgørende på dette tidspunkt. Hvis dit barn, hver gang det ser sin far, siger "oas", så er det et ord for barnet bare ikke udtalt korrekt. På dette tidspunkt er det vigtigst, at dit barn har lyst til at kommunikere med andre, og at det forstår, hvad der bliver sagt til det (Læs mere om sprogforståelse i næste kapitel). Mit barn på tre år har udtalefejl og siger kun dele af ord? Børn på tre år taler sjældent rent, og nogle har flere udtalefejl end andre. Spørg i børnehaven, hvis du er i tvivl. Har dit barn haft problemer med væske i mellemørerne, da det var mindre, kan det fortsat godt have indflydelse på barnets udtale. Hvis det, barnet hører, er mudder, så vil det, barnet sige ofte også lyde som mudder. Børn i treårsalderen har også tit svært ved at udtale alle stavelser i længere ord. For eksempel kan giraf blive til graf, elefant til fant eller bant og agurk til gurk. Disse fejl er helt normale for mange børn. Mit barn er 4 år og taler kun i korte sætninger som "mig også ud" "han slå mig"? Hvis et barn på 4 år kun taler i sætninger på to- tre ord, bør man som forældre tale med børnehaven og kontakte en talepædagog, der kan give mere konkret vejledning. 20

21 Mit barn vokser op med to sprog, hvad betydning har det for sprogudvikling? Det er ikke i sig selv problematisk for sprogtilegnelsen at vokse op med to sprog. De fleste af verdens børn vokser op med to eller flere sprog. Vi ved i dag, at det at lære flere sprog som barn ikke giver særlige sproglige vanskeligheder. Det vil ofte være sådan, at når et barn skal lære to eller flere sprog, kan sproget være lidt længere tid om at udvikle sig, men på sigt giver det barnet nogle sproglige styrker. Som forældre skal man ellers blot være opmærksom på de samme sproglige vanskelighed som hos børn med ét sprog. Læs desuden mere om flersprogede børn i kapitel 6. Mit barn er 3,5 år og stammer / "hopper" på ordene? Mellem 5-7% af alle børn i alderen 2-5 år har perioder, hvor de stammer eller hopper på ordene. Nogle børn gør det lidt og er upåvirket af deres stammen, mens andre børn i perioder ikke kan sige en sætning, uden at de stammer. Hvis tendensen er vedvarende eller hvis der er stammen i jeres familie, så snak med børnehaven og kontakt evt. en talepædagog. (Læs mere om stammen i kapitel 6.) Mit barn er hæs og taler ofte med en høj stemme? Sørg for at barnet så vidt muligt er tæt på dig, når I taler sammen. Sørg for, at barnet så vidt muligt er roligt, når han/hun taler Undgå for meget baggrundsstøj (radio, tv etc.) Børn vil prøve at overdøve musik eller snak. Gå hen til barnet i stedet for at råbe til barnet, der står i et andet rum. Hvordan kan jeg vide om mit barns sprogudvikling er forsinket? Hvornår skal jeg søge hjælp? En forsinket sprogtilegnelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Eksemplerne herunder kan være tegn på forsinket sprogtilegnelse. Hvis dit barn på: ca. 6 mdr. ikke reagerer på lyd, vender blikket mod lydkilden eller pludrer. ca. 18 mdr. ikke bruger ord eller forstår enkle instruktioner eller ikke reagerer på sit eget navn. 3-3½ år ikke siger sætninger på mindst 3 ord og virker, som om det ikke forstå, hvad I siger til det. 4-4½ år ikke bliver forstået af andre, ikke vil deltage i oplæsning eller har vanskeligt ved at tale sammenhængende om oplevelser. 5 Som forældre er det dog vigtigt at huske, at I kender jeres barn bedst. Så hvis du som forældre er bekymret, bør du altid kontakte dit barns dagtilbud og drøfte dine bekymringer med dem. Lad altid den mindste tvivl komme barnet til gode. 5 Kilde: Barnets sprog Giv det en hjælpende hånd, s

22 Mit barn er dovent i sit sprog. Hvad kan jeg gøre? Dette spørgsmål kan gå både på udtale og formuleringer. Det er først og fremmest vigtigt at forstå, at ingen børn er dovne. Børn vil gerne tilegne sig sprog. De gør altid deres bedste med de forudsætninger, de har. Det er dér, vi skal møde og støtte dem. Lidt mere til pædagoger og fagpersonale Det skal I lytte efter: 2-3 år: Barnet kan sige ord de fleste ord med lydene /b/,/d/,/m/,/n/, /p/, /s/ 3-4 år: /f/, /j/, /h/, /t/. mange kan også sige /g/ og /k/. 4-5 år: /g/, /l/, /v/, /r/ Udtalevanskeligheder vil kun i sjældne tilfælde være forårsaget af mundmotoriske vanskeligheder, så det tjener oftest ikke noget formål at træne mundmotorikken. Det betyder, at det sjældent vil forbedre et barns udtale at lade det puste til en bordtennisbold eller slikke Nutella af læberne, da disse lege ikke er knyttet op på bestemte sproglyde. Derimod bør mundmotoriske lege altid knyttes sammen med relevante sproglyde, så barnet får en bevidsthed om, hvor sproglydene artikuleres. På den måde støtter man barnet i at gøre talen automatiseret og flydende. Læren om sproglyde kaldes fonologi. Fonologisk set begynder hvem derfor med lyden /v/ og cykel begynder med /s/. 22

23 5 - Sprogforståelse og sproglig bevidsthed Når et barn har svære sproglige vanskeligheder, er det oftest sprog- forståelsen, der er ikke er tilstrækkeligt udviklet. Et barn, der ikke forstår den sproglige kontekst, det befinder sig i, er i knibe både mentalt og socialt. Derfor er det i høj grad barnets forståelse af og bevidsthed om sprog, vi er allermest opmærksomme på, når vi som fagfolk sprog- vurderer et barn. Sprogforståelse er forudsætningen for den videre tilegnelse af sproget, for barnets generelle indlæring og for dets evne til at kommunikere effektivt med sin omverden. Derfor er det et af de vigtigste områder af sproget at opdage så tidligt som muligt. Sprogforståelse Typisk vil dit barn forstå mange kendte ord og vendinger, inden det selv begynder at bruge ord. Det har hørt lydene i talesproget og ordene i sætninger. Når du fx siger nu kommer far, kigger barnet måske forventningsfuldt hen mod døren og viser på den måde, at det forstår, hvad du siger. Barnet har også hørt ordene brugt i en bestemt rækkefølge (sætninger), men barnet kan i første omgang ikke høre, hvad ordene betyder. Ordene skal forstås, og oven i købet kan ord betyde noget forskelligt i forskellige situationer. KORT SAGT Sprogforståelse er en forudsætning for, at vi kan udvikle det sprog, vi skal bruge til at lære at læse, skrive og kommunikere effektivt med vores omverden med. Forskning viser, at jo mere man stimulerer sit barn med tale i meningsfulde sammenhænge, desto bedre sprog og sprogforståelse får barnet senere. Med meningsfulde sammenhænge mener vi, situationer der er relevante og interessante for barnet, hvor den voksne fungerer som guide. Jo yngre barnet er, desto mere konkret vil situationen skulle være. 23

24 Hvis du er i tvivl, om dit barn forstår det, du siger til det, eller om det gætter, kan du prøve at tjekke med drillespørgsmål : Find dine gummistøvler, for nu skal du børste tænder. Det kan nemlig være svært at opdage, om barnet har vanskeligheder med sprogforståelse, da børn ofte er gode til at gætte ud fra situationen, hvad der skal ske. De har fattet rutinen, selvom de ikke har fanget sproget. Måske lægger du mærke til, at dit barn ofte siger hva?. Det kan være fordi, det ikke forstår, hvad du siger. Prøv da at gentage på en anden og mere enkel måde. Når børn siger hva`? eller hvad siger du? kan det dog også være pga. væske i mellemøret. Læs mere om høreproblemer i kapitel 6. Sådan kan du stimulere dit barns sprogforståelse Giv dit barn mange førstehåndserfaringer. Børn skal se, røre, gøre og høre. Tal meget med barnet og sæt undertekster på dine handlinger. Fortæl, hvad tingene hedder, mens I ser på dem og rører ved dem. Beskriv, hvordan de ser ud og føles og sammenlign dem med hinanden. Vær tæt på hinanden det kompenserer for baggrundsstøj. Svar uddybende på det, barnet spørger om, og ikke kun ja og nej. Syng sammen med barnet og leg med sproget. Brug rim og remser. Læs bøger gerne hver dag. Tal om indholdet sammen med barnet og ud fra barnets egne erfaringer. Inddrag barnet i en aktiv i dialog i oplæsningen. Det udvikler både ordforråd, grammatik og begreber. Nogle gange kan det være lige så godt at tale om indholdet i en bog som at læse op for barnet. Tal med barnets pædagoger, om der er et særligt sprogligt område, I bør have fælles fokus på som for eksempel verber/udsagnsord. Hold øje med Hvis dit barn handler ulogisk på simple instrukser Hvis dit barn ofte sige hva KORT SAGT Børn forstår sprog, før de selv taler. Typisk forstår de de første ord ca. et halvt år, før de selv siger ord. Børn på to år, som er forsinket i udtale, men har en god sprog- forståelse, indhenter oftest forsinkelsen, inden de fylder tre. Derimod er det et risikotegn, hvis barnet er forsinket i både forståelse af sprog og i udtale. 24

25 Sproglig bevidsthed At bruge sproget kræver ikke alene forståelse for ordenes betydning og anvendelse. Det handler i høj grad også om at forstå, at man kan bruge sproget til forskellige formål. Sprog kan fx bruges til både at fortælle, forklare, lave sjov, drille, fantasere, spørge, lyve osv. Det er det, vi mener, når vi taler om sproglig bevidsthed. Sproglig bevidsthed eller sproglig opmærksomhed, som det ofte også kaldes, betyder, at barnet er i stand til at bruge sproget aktivt og samtidig forstå alle de usagte elementer, der eksisterer mellem linjerne af det sagte eller (på sigt) skrevne ord, dvs. reflektere over sproget. Det handler også om at forstå, at sprog er mere end lyde det er også skrift, tal og symboler, der indgår i systemer som fx alfabetet. Sprog handler samtidig ikke kun om at formidle fakta, men kan også bruges til at gøre en masse ting: fortælle, forklare, drille, joke, osv. Samtidig har vi fænomener som ironi, overdrivelse, ordsprog, metaforer og satire osv. Metasproglig bevidsthed betyder at kunne se på sproget "oppe fra" eller "ude fra". At reflektere over sproget har fx stor betydning for barnet, når det senere skal lære at læse. Metasproglig bevidsthed kan også være at lege med sproget igennem fx gåder og vitser. Det kræver, at barnet kan gå fra den konkrete forståelse af sproget, som kendetegner de treårige, til en mere abstrakt tænkning om sprog, som begynder for mange børn omkring 3½- 4 år. Det er en del af den sproglige bevidsthed at kunne navigere i disse sproglige elementer på en fornuftig måde i samspil med andre. Hvis et barn er svagt i sin sproglige bevidsthed, kan det derfor have meget svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Sådan kan du stimulere dit barns sproglige bevidsthed fortæl vitser og gåder og lad barnet eksperimentere med egne versioner leg med skriftsproget ved at lade barnet legeskrive sit eget navn gør barnet opmærksom på tekst i bøger, bøgers form og læseretningen før nærværende og interesserede samtaler med dit barn brug rim og remser til at udvikle barnets interesse for at "lege med sproget" og give barnet en forståelse for, hvad man også kan bruge sproget til Hold øje med Hvis dit barn sjældent har lyst til at deltage i sproglige aktiviteter, men foretrækker ordløse lege/situationer som legeplads, klodserum og puderum Hvis dit barn ofte trækker sig fra eller virker fraværende i sociale sammenhænge 25

26 Svar på typiske spørgsmål om sprogforståelse og sproglig bevidsthed Mit barn siger ofte hvad siger du? Det kan skyldes, at dit barn ikke kan høre, så hvis det har stået på i længere tid, bør du kontakte en ørelæge. Det kan også være, at dit barn ikke forstår, hvad du siger. Prøv at omformulere og spørge mere enkelt. Er du fortsat i tvivl så tal med børnehaven. Hvornår må jeg præsentere mit barn for skriftsproget? Der er ingen nedre grænse, men det vigtigste er, at det sker på en meningsfuld og naturlig måde for dit barn. Vi mener ikke, at I skal tape huset ind med ordlapper (med mindre I virkelig har lyst), men brug skriftsproget der, hvor det er naturligt. Det er fx når I: skriver indkøbssedler, sætter navn på tegninger, nogle gange peger på ord i oplæsningen, er opmærksom på skriftsproget ude i verden på fx skilte, bruger navneskilte i stedet for billedsymboler etc. Mit barn vokser op med to sprog, hvad betyder det for sprogudviklingen? De fleste af verdens børn vokser op med to eller flere sprog. Vi ved i dag, at det at lære flere sprog i sig selv ikke giver sproglige vanskeligheder. Det vil ofte være sådan, at når et barn skal lære to/flere sprog kan det tage lidt længere tid. Det er dog lige så ofte, at vi finder sproglige vanskeligheder hos børn med flere sprog som børn med ét. Det, der er vigtigt at huske er, at det er sprogtilegnelse hos barnet, der er forsinket og ikke det, at barnet tilegner sig flere sprog. Som voksen skal vi interessere os for om barnet har sproglige vanskeligheder på begge sprog eller på deres modersmål. Et barns sprogtilegnelse går ikke hurtigere, hvis vi fjerner et sprog. Det vigtigste for barnet, der vokser op med flere sprog og har sproglige vanskeligheder er, at de er sammen med voksne, som har fokus på barnets kommunikative og sproglige udvikling. Hvordan kan jeg vide om mit barns sprogudvikling er forsinket? En forsinket sprogtilegnelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Som forældre er det vigtigt at huske, at I kender jeres barn bedst så, hvis du som forældre er bekymret, bør du altid kontakte dit barns dagtilbud, og drøfte dine bekymringer med dem. (Se desuden svar til lign. spørgsmål på side 22.) KORT SAGT Samtale er 6 gange mere effektivt som sprogstimulerende strategi end traditionel højtlæsning og enetale fra voksne. 26

27 5 Kommunikation Når små børn skal udvikle sprog, er det altså meget mere og andet end ord og udtale. Det er også forståelsen af ordenes betydning og bevidstheden om alle de sproglige fænomener, der er til stede i udvekslingen af ord mellem mennesker. Kort sagt det handler i bund og grund om kommunikation. Barnets kommunikation, samspil og kontakt med dets nære voksne er grundlæggende for udviklingen af dets kommunikative kompetencer og senere muligheder for at indgå i et socialt fællesskab med andre. Før ordene kommer Den tidligste kommunikation består af ansigt- til- ansigt kontakt. Her udtrykker barnet sig med øjenkontakt, kropssprog, smil og skrig. Denne tidlige kommunikation har stor indflydelse på barnets senere evner til at indgå i en samtale og i samvær med andre. Når det bliver lidt ældre, kan lege som borte- tit- tit og klappe, klappe kage eller hvor stor er du? lære barnet noget om kommunikation, som senere bliver til sprog. Når barnet er mellem 9-12 måneder bliver legetøj og genstande i omverden også spændende at se på, og det begynder at kunne dele opmærksomhed med en anden person. Det er for eksempel, når barnet ser en hund på gaden og kigger op på den voksne for at se, om de begge har set hunden, og når begge er bevidste om hinandens fokus på hunden. Det er det, vi kalder fælles opmærksomhed. Senere igen, omkring måneders alderen, begynder barnet også at pege med en strakt pegefinger og siger a det. Forskning viser, at børn, der peger meget, og bruger mange fagter, de bruger og forstår flere ord senere. Disse situationer med en voksen har afgørende betydning for barnets sprogtilegnelse. Jo flere situationer, hvor et barn har fælles opmærksomhed med en voksen, og hvor den voksne sætter ord på det, som barnet kigger på, jo flere ord kender barnet ved toårsalderen. Det kræver nemlig mange gentagelser, før barnet kan gennemskue, at det firbenede væsen, I kigger på, er en hund. Derfor kan barnet også i starten forveksle hund med fx kat. Husk på: Alt dette sker, inden barnet siger de første ord. 27

28 Tal endelig ned til barnet Hvis vi henvendte os til andre voksne på samme måde, som vi nærmest pr. refleks taler til børn, ville de sandsynligvis enten blive fornærmede eller sende os i lukket forvaring. Når vi taler med børn op til treårsalderen ændrer vi nemlig ofte automatisk den måde, vi taler på. Vi hæver stemmen, taler i korte sætninger og bruger nogle andre ord. Dette kaldes også Børnetilpasset tale og det er der rigtig god fornuft i. Når vi på den måde justerer, hvordan vi kommunikerer på, så er det med til, at det lille barn hurtigere lærer at tale og forstå sit modersmål. Det kan også hjælpe barnet til at fastholde dets opmærksomhed. Vi taler altså ned til barnet men ned skal her ses i mest positive forstand som vores evne til at tilpasse os vores publikum. Det er et basalt princip i god og effektiv kommunikation. Barnet, der endnu ikke forstår ordene, forstår til gengæld vores intention i vores stemmes toneleje, hastighed og rytme. Tal med dit barn Jo ældre barnet bliver, desto mere nuanceret vil jeres kommunikation blive, og efterhånden begynder I at kunne have regulære samtaler. Det er stadig nødvendigt, at du justerer din kommunikation, til du er sikker på, at dit barn forstår, hvad du siger. Børn er født interesserede i at høre efter det er den mest grundlæggende lærings- strategi. Når et barn ikke hører efter eller skifter emne, så kan det være et tegn på, at du har talt hen over hovedet på det. Så må du omformulere eller forklare, hvad du mener. KORT SAGT Det er ALTID den voksnes ansvar at få kommunikationen med et barn til at fungere. Som voksen bør man derfor have fokus på, hvad barnet ønsker at sige, fremfor hvordan barnet siger det. Sproget skal serveres på et sølvfad. Når dit barn fortæller, er det ligeledes vigtigt, at du lytter og indlever dig i det, barnet fortæller. Herved viser du barnet vejen til den gode kommunikation. Det vigtigste er, at du som voksen husker på, at det ALTID er dig, der har ansvaret for at få kommunikationen med dit barn til at fungere. Bliv ved med at hjælpe sproget på vej ved at guide, gentage og sætte ord på. 28

29 Kommunikation uden ord Endelig er det vigtigt at huske, at kommunikation er langt mere end bare de ord, der kommer ud af munden på os. Hvis dit barn skal blive i stand til at kommunikere effektivt, så skal det også lære alle de tegn, vi bruger i vores non- verbale kommunikation dvs. kropssprog, grimasser, tegn og fagter samt stemmeleje. Denne sprogbrug skal samtidig være afstemt efter situationen (pragmatik). Et barn vil muligvis efterhånden opfange, hvis der er uoverensstemmelse mellem det, du siger, og den måde du opfører dig på i en given situation. Barnet vil dog ikke selv kunne gennemskue meningen. I stedet vil det opleve frustration og manglende evne til selv at benytte sig af pragmatik og non- verbale signaler. Klar kommunikation fra dig indebærer derfor, at du er opmærksom på, hvordan du selv bruger sprogets verbale og non- verbale sider i forskellige sammenhænge. Sådan kan du stimulere dit barns kommunikationsevner Hver gang du fx står ved puslebordet, skal du forestille dig, at du er som et stillads for barnets sprog. Du stiller både spørgsmål og giver svar. Skal du have en ren ble? Ja, det skal du da. Den er jo helt våd.. Jo ældre barnet bliver jo mindre stillads har det brug for og jo mere skal du lytte, spørge og guide, i stedet for selv at fortælle. Leg lade som om lege og borte- tit- tit, og hvor stor er du, såååååå stor. Disse lege inddrager barnet og støtter dermed dets kommunikative udvikling og senere sprogtilegnelse. Vis interesse ved at lytte opmærksomt, spørge ind til det, barnet fortæller og sæt nye ord på det, I oplever sammen. Vær tydelig i ord og handlinger, så der er overensstemmelse mellem de ting, du siger og gør og det toneleje, du siger tingene i. Hold øje med Hvis dit barn konsekvent trækker sig fra legesituationer og andre sociale sammenhænge, så kan det være tegn på, at det har svært ved at kommunikere og indgå i relationer. Hvis dit barn ikke hører efter, selvom du justerer dine ord, så er det legitimt at få tjekket hørelsen. 29

30 Svar på typiske spørgsmål om kommunikation Mit barn på 1,5 år reagerer ikke, når jeg taler til det? Jeg vil starte med at tage kontakt til en ørelæge. Samtidig bør I sammen med barnets dagtilbud iagttage barnets adfærd på nogle mere generelle områder som: Kan dit barn forstå enkle beskeder som kan du hente bamse, hvor er hunden henne? Kan det lide at sidde sammen med en voksen og kigge i en bog eller lege teselskab eller bondegård? Kigger barnet på dig, når du taler til det? Kan dit barn holde øjenkontakt? Tager dit barn initiativ til at kontakte eller lege med andre børn? Hvis I svarer nej til de fleste af spørgsmålene, bør du sammen med personalet i dagtilbuddet diskutere yderligere indsats. Hvornår bør jeg søge hjælp, hvis ikke mit barn er interesseret i at kommunikere? Hvis et barn ikke er interesseret i at kommunikere med sine omgivelser, forældre, søskende, andre voksne, der kender barnet, bør man søge hjælp i dagtilbuddet eller hos andre professionelle uanset barnets alder. Mit barn på 5 år virker ofte fraværende, har svært ved øjenkontakt og taler i "øst", når vi andre taler i "vest"? Disse observationer kan være et tegn på, at barnet har svært ved at forstå, hvordan sproget bruges i samspil med andre. Det kan nemlig komme til udtryk ved, at man ikke tager eller holder øjenkontakt, eller ved, at man fortæller meget mere, giver mange flere oplysninger end det er nødvendigt i situationen. Det kan også være, at man forudsætter, at modtageren har en masse viden, som modtageren ikke har. Det er også disse børn, der har svært ved at holde den røde tråd i fortællingen. Børn (eller voksne), der har problemer med sprogbrug, dvs. med pragmatisk brug af sproget, opfatter sproget bogstaveligt og har svært ved at aflæse alle de ikke- sproglige signaler som: kropssprog, ansigtsudtryk og tonefald. Hvis et barn har problemer med pragmatikken i slutningen af børnehavealderen, kan det virke uopdragent og irriterende uden at det på nogen måde er barnets hensigt. Hvis dit barn viser tegn på at have pragmatiske problemer, bør du tage det op med jeres dagtilbud. 30

31 6 Indtil nu har vi beskæftiget os med udviklingen hos det sprogligt normalt fungerende barn, og med hvordan du kan give dette barn den bedst mulige sprogstart i livet med afstikkere til de tegn, der er vigtige at holde sig for øje, så eventuelle vanskeligheder kan blive opdaget i tide og afhjælpes, hvis ikke ligefrem forhindres. Nogle sproglige vanskeligheder kan imidlertid ikke stimuleres væk, men er enten så tydelige eller så centrale, at der skal relevante fagfolk på så tidligt som muligt. De vanskeligheder vil vi kort komme ind på i dette afsnit. Det drejer sig om: Stammen Høretab Mundmotoriske vanskeligheder og læsp Ordblindhed (dysleksi) Flersproget opvækst* Det er ikke inden for denne bogs rammer at gå i dybden med disse områder. Vi vil blot berøre dem, fordi det er sprogvanskeligheder, der ofte viser sig på forskellige måder, der kan overses eller forveksles med andre problemer. Derfor er det værd at kende til dem, når man omgås med børn i hverdagen enten som forælder eller som personale i et dagtilbud. Det skal samtidig endnu engang understreges, at vi IKKE opfatter flersprogethed som en vanskelighed pr. definition, tværtimod, men vi vælger at behandle det i dette afsnit, fordi der er en udbredt opfattelse af, at det er problematisk at vokse op med to sprog. Stammen Det er væsentligt at understrege, at mellem 4-7% af alle børn mellem ca. 2-5 år stammer eller hopper på ordene i kortere eller længere perioder. Dette er helt normalt og skal betragtes som en del af barnets normale taleudvikling. Så hvis dit barn stammer, kan du blot være opmærksom, og spørg evt. en fagperson til råds, så din bekymring ikke kommer til at præge din kommunikation med barnet. Så længe barnet er upåvirket af sin stammen og taler frit, kan I se tiden an. Der findes samtidig en udbredt misforståelse om, at børn kan blive smittet med stammen. Bekymringen går på, at børn, der er ved at tilegne sig sprog, kan komme til at stamme, hvis de omgås andre børn eller voksne, der stammer. 31

32 Det er ikke sandt. At stamme er en ufrivillig handling, der ikke har noget med tillæring at gøre. Man vil selvfølgelig kunne opleve, at børn efterligner det, de hører dvs. at de stammer bevidst i en periode. Men det vil være en vane, som de kan lægge fra sig igen, helt bevidst. Det kan man ikke, hvis man stammer for alvor. Videnskaben har endnu ikke en entydig forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler stammen, men det er højst sandsynligt neurologisk betinget. Derfor kan stammen også være arveligt, så hvis mor eller oftest far stammer, er der en større risiko for, at barnet også vil komme til at stamme. Hvis dit barn stammer eller hopper på ordene i en periode, så er nedenstående gode pointer at tænke over: Tal langsomt og gerne i korte sætninger. Hold øjenkontakt. Giv dig god tid og vis barnet, at du har tid til at snakke og lytte Vis interesse for dét barnet fortæller, fremfor kun at lægge mærke til stammen Undgå at stille for mange spørgsmål Sørg for gode samtaleregler fx tale efter tur og skiftes til at lytte Du kan læse mere om stammen hos de 2-6 årige på og davs.dk. Der er ikke noget entydigt svar på, hvornår man skal henvende sig til en talepædagog, hvis barnet stammer. Og dog. Hvis dit barn blokerer, altså det kan ikke sige ord eller sætninger, så bør I kontakte en talepædagog eller drøfte det med jeres barns dagtilbud. Problemer med hørelsen Det er logisk nok, at børn, der har midlertidige eller permanente problemer med hørelsen, i større eller mindre grad vil have udfordringer med at tilegne sig sprog. Der findes forskellige former for høretab: Konduktivt høretab skyldes komplikationer i øregangen og mellemøre, og er som regel let at behandle. Perceptivt høretab skyldes komplikationer i det indre øre, nervebanerne eller selve hjernen og er meget mere problematiske. Som regel behandles det med høreapparater. Uanset om der er tale om den ene eller anden form for høretab, så er det vigtigt at reagere så snart, du har mistanke om, at dit barn har problemer med hørelsen. 32

33 Både ensidet høretab og længerevarende væske i øret kan have stor indflydelse på barnets sprogtilegnelse, så jo tidligere det kommer i behandling eller får korrekt støtte, desto bedre. Udsagn som bare han kan høre på det ene øre eller hun slipper vel for væsken i mellemøret, når vejret bliver varmere holder simpelthen ikke i sprogretten. Hvis du har et barn med væske i mellemøret, så kan du gøre en række ting, for selv at hjælpe sproget på vej: Sørg altid for god øjenkontakt, før du siger det, du vil sige. Placer dig i øjenhøjde med barnet. Udtal ordene tydeligt og med variation i stemmen Vær så tæt på barnet som muligt ved baggrundsstøj sløres barnets mulighed for at opfatte lyd Tag barnet på skødet ved højtlæsning og tal direkte til barnets øre. Spørg ind til, om barnet har forstået, hvad du har sagt. Husk at informere andre: det personale, der passer barnet, søskende, familie, venner m.fl. Sørg for regelmæssig kontrol hos ørelægen, så længe han skønner det nødvendigt Vær opmærksom på, at dit barn har det godt På info.dk kan du læse mere om hørelse og sprog. Læsp Læsp har at gøre med forkert udtale af lyden s. Læsp opstår, fordi barnet ikke kan styre sin tungemotorik, når det skal sige /s/ lyden. Ved de fleste børn, der læsper, vil denne læspen forsvinde af sig selv, ofte i forbindelse med tandskifte. Der findes flere former for læsp. De to typiske former for læsp er: Mellemtandslæsp (tungen kommer ud mellem fortænderne) Sidelæsp (tungen trækkes lidt tilbage i munden, bliver flad, og der kommer meget luft ud i siderne af munden) Hvis barnet har voldsom læsp eller fortsat læsper i skolealderen, så kan I kontakte en talepædagog for vejledning. 33

34 Læse- skrivevanskeligheder i familien Sprogvanskeligheder kan også ramme et barn på måder, der ikke nødvendigvis er synlige i barnets første mange leveår. Det kan være født ind i en familie, hvor mor eller far har haft svært ved at tilegne sig skriftsprog og læsning. Det betyder, at de ikke kan give barnet den samme indføring i læsning og skriftsprog som forældre med stærke læse- og skrivekompetencer Har du læse/skrive vanskeligheder eller selv haft tale/sproglige vanskeligheder, så er det utrolig vigtigt, at gøre de voksne i dit barns dagtilbud/skole opmærksom på dette. Vi ved, at sprog- /læse- /skrive- vanskeligheder er i risiko for at nedarves. Vi ved ikke hos hvem eller hvornår, men vi ved, at med en tidlig indsats kan vi gøre en forskel, og vi ved også i forhold til et barn med sprogvanskeligheder, hvor forældrene også har/har haft vanskeligheder, så bør vi sætte tidlig ind igennem sproglege og højtlæsning. Hvis du som forælder er usikker på at læse, eller hvis en af jer har læse- el. skrive- vanskeligheder, kan I på hjemmesiden Kængurulommen ( få ideer til, hvordan I kan læse med jeres barn. Ideerne er særligt udvalgt til ordblinde forældre, men mange vil helt sikkert kunne lade sig inspirere. Børn der vokser op med flere sprog Lad os slå fast, at de fleste mennesker i verden vokser op med to eller flere sprog, så det i sig selv er ikke noget særligt. Det er nærmere særligt kun at vokse op med ét sprog, som danske børn gør. Børn, der vokser op med flere sprog, er derfor en lige så blandet gruppe som børn, der vokser op med ét sprog. Nogle børn kan have et alderssvarende modersmål og være forsinket på andetsproget, andre kan være forsinket i deres modersmål, men veludviklede på deres andet sprog. Ofte er de voksne bekymrede, hvis barnet har svært ved at udtrykke sig på ét af sprogene. Forældrene bekymrer sig, hvis barnet har vanskeligheder på deres eget modersmål, og de voksne i barnets dagtilbud, hvis barnet har problemer med at udtrykke sig på dansk. Man skal dog ALTID vurdere et barn med flere sprog under ét. Det betyder også, at forældresamarbejdet er særligt vigtigt, når vi skal vurdere sproget hos et barn med flere sprog. Det er vigtigt, at vi som voksne ikke opfatter børn, som om de ikke har noget sprog (dansk), fordi de ikke siger noget på dansk. Hvis et barn er i gang med at lære dansk, er det normalt, at det forstår ordene, før det bruger dem. Vi kan se helt det samme hos etsprogede børn. Hvis et barn derimod har store udfordringer på begge sprog, bør det give anledning til en nærmere undersøgelse. 34

35 Som voksne skal vi altså interessere os for, om barnet har sproglige vanskeligheder på begge eller alle deres sprog. Et barns sprogtilegnelse går ikke hurtigere, hvis man fjerner et sprog. Det, der er vigtigst for barnet, der vokser op med flere sprog, og som har sproglige vanskeligheder er, at de er sammen med voksne, som har fokus på barnets kommunikative og sproglige udvikling. Børn med sproglige vanskeligheder, der vokser op med flere sprog, skal altså ikke have en anden medicin end børn, der vokser op med et sprog, måske skal de bare i en periode have lidt mere medicin. Herunder følger lidt begrebsafklaring i forhold til flersprogethed: Minoritetssprog = det sprog, der tales i hjemmet Majoritetssprog = det sprog, der tales i det omgivende samfund Successivt tosprogede = børn der først har lært et modersmål og efterfølgende lærer andetsprog/majoritetssprog. Disse børn har ofte en periode, hvor de ikke selv bruger andetsproget. Her er det vigtigt, at de voksne ikke presser barnet til at tale andetsproget, men serverer sproget for barnet. Simultant tosprogede = barnet lærer to eller flere sprog fra fødslen. Hvis mor og far taler hvert sit sprog. I nogle tilfælde vil dansk (majoritetssproget) være barnets tredje sprog. Kodeskift = Det er også helt almindeligt, at børn i perioder blander de sprog, det vokser op med. you gemme dig og I tell (du gemmer dig og jeg tæller). Sprogblanding / kodeskift Der er mere inspiration at finde på holstebro.dk et webbaseret sprogstimulerende materiale udviklet af Holstebro Kommune. HUSK: Et barn lærer ikke sprog ved at blive sat alene ved en skærm. Sprog lærer man sammen med andre. 35

36 7 Lad os slå fast det er vigtigt, at du læser med dit barn. Højtlæsning styrker uden undtagelse alle områder i dit barns sprogtilegnelse. Hvis du ikke har tid til eller mod på andet sprogstimulering, så LÆS og start gerne så tidligt som muligt, når dit barn er ganske lille. Det har længe været god stil at anbefale, at du læste højt for dit barn en vis periode hver dag. Vi ved imidlertid i dag, at det er vigtigere for dit barns sprogudvikling, hvordan du læser op end, hvor meget du læser op. Hvordan I læser I vores arbejde skelner vi meget konsekvent mellem traditionel højtlæsning og samtalelæsning, også kaldet dialogisk læsning. Samtalelæsning er en måde at læse på, hvor barnet inddrages aktivt i læsningen. Det vil sige, at I giver jer tid til at holde små pauser for at tale om det, I læser. Til de mindste er det en god ide, at læsning og leg støtter hinanden. Du kan fx finde noget legetøj og synge sange, som passer til indholdet i bogen. Når børnene er lidt større, er det en god ide at læse bogen én gang uden afbrydelser. Mens du læser, kan du med fordel pege på teksten, så barnet ser, at skriften i bogen, og det I siger, har noget med hinanden at gøre. Det stimulerer barnets opmærksomhed på skriftsproget. Derudover kan du som voksen tage initiativ til at snakke om det, I læser. Du kan fx stille åbne spørgsmål (husk at "Hvad ", "Hvor ", "Hvem " er lettere end "Hvorfor " og "Hvordan") eller pege på billeder og illustrationer. Andre gange kan du også lade dit barn styre, hvad I stopper op ved og snakker om. Når du læser med dit barn er det også vigtigt, at I har nærhed og øjenkontakt. Sæt jer et rart sted og sluk for radio og fjernsyn. Kig på bøgerne og snak om dem, inden I begynder at læse. Hvis du vil gøre dit barn til en god og selvstændig læser, så gør bøger til en del af hverdagen. Sørg for barnet selv har adgang til bøger, giv tid og plads til læsning og vis selv glæde og interesse for at læse 36

37 Hvad I læser Til gengæld er det ikke så vigtigt, HVAD I læser forstået på den måde, at der ikke som sådan er nogle bøger, der er mere rigtige eller finere at læse end andre men der er nogle, der egner sig bedre end andre. Når I vælger bøger er det vigtigste at vælge nogen, der passer til dit barns alder. Hvis bøgerne er for svære, vil barnet ikke være med i oplæsningen. Du kan også med fordel vælge bøger om de ting, der optager barnet for tiden. Det hjælper til at fastholde deres opmærksomhed. Højtlæsning gør børn mentalt robuste Til sidst vil vi gerne slå en ekstra krølle på vores opfordring om at læse med dit barn. Du skal nemlig ikke kun gøre det for sprogets skyld. Nyeste forskning peger på, at højtlæsning ikke alene er godt for børns sprogtilegnelse, men også helt fundamentalt styrker deres mentale robusthed. Uafhængige undersøgelser kan dokumentere, at udover at stimulere ordforrådet og sprogforståelsen, så hjælper højtlæsning også børn til at forstå verden, koncentrere sig og reflektere samt udvikler deres indlevelse i andres følelser (empati). Det, der er så unikt ved højtlæsning, er samværet med den voksne oplæser. Det styrker simpelthen tilknytningen mellem barn og voksen, når den voksne giver tid og nærvær gennem højtlæsning. Her skaber den voksne et trygt rum, hvor barnet kan træne sin hjerne og udvikle tillid til den voksne og til sig selv. Og det kan simpelthen ikke starte for tidligt. Som voksen er det umuligt ikke at være til stede, når man læser højt og netop den situation er så værdifuld. Det er samtidig nærmest umuligt at skælde ud og irettesætte, mens man læser. Så ikke alene får dit barn øjnene op for sproget og for verden, de oplever også sig selv og den voksne i en sund situation. Det bliver man mentalt robust af. Sådan gør du dit barn til en god læser Læs med barnet hver dag fra det er ganske lille Gør læsesituationen hyggelig og nærværende Vælg bøger der er aldersvarende og interesserer barnet Tal om det I læser og inddrag historierne i jeres lege Lad barnet have adgang til bøger, og lad det se jer voksne læse Find masser af inspiration til dialogisk læsning på 37

38 8 Til sidst vil vi gerne sætte et par ord og begreber på et emne, der af nogen opfattes som ret kontroversielt nemlig hvornår et barn skal lære at læse og skrive. Mange voksne tøver med at introducere små børn for skriftsproget. Det opfattes som noget, der hører skolen til. Men tænk, hvis vi først talte til barnet, når det talte til os? Det er næsten ikke til at forestille sig, for vi lærer jo at tale ved at lytte og øve os. Det samme gælder for læsning og skrivning vi skal opleve det for at kunne lære det. Skriften gør sproget synligt Det talte sprog er usynligt, så når vi retter børns opmærksomhed mod skrift, så oplever de, at ord kan blive synlige. De får dermed forståelse for, hvordan man kan bruge det skrevne sprog, på samme måde som de lærer om talens brug, når man snakker med dem. Skriften gør talen og tanken mere konkret. Det er som sådan ikke mere vanskeligt eller abstrakt for børn at koble det skrevne ord KO med billedet af en ko, end det er at forbinde dette dyr med lydbilledet KO. Det hjælper tværtimod børnene at få en oplevelse af, hvordan det hele hænger sammen. Vi er født til at læse Når vi tidligt inviterer børn til at eksperimentere med at læse og skrive, så er det ikke for at tvinge en udvikling frem. Det er for at understøtte en udvikling, der allerede er i gang. Fænomenet kaldes Emergent Literacy, da der desværre endnu ikke findes et godt dansk begreb. Det dækker over den proces, hvor barnet som et naturligt led i dets interaktion med andre mennesker opdager og afprøver skrivning og læsning. KORT SAGT Det er ikke mere komplekst for et barn at forholde sig til skriftsprog end til det talte sprog, så længe der stadig er fokus på leg. Emergent Literacy betyder, at evnen til at læse og skrive vokser naturligt frem under de rette betingelser. Det ligger i begrebet, at der ikke er tale om læring opnået gennem formel undervisning. Ordet emergent henviser netop til, at literacy, dvs. det at kunne læse og skrive, er noget, der vokser frem i barnet indefra. 38

39 Tanken er, at barnets opdagelse af skriftsproget foregår i et meningsfuldt samspil mellem barnet og den voksne, fuldstændig som når det talte sprog opleves. At arbejde aktivt med det skrevne sprog sammen med børn på 1-6 år handler altså ikke om formel bogstavlæring, men om at introducere og stimulere skrift/læsning gennem andre aktiviteter. Skriftsproget skal ganske enkelt leges ind. En naturlig del af legen Leg med skriftsproget skal altid foregå på barnets præmisser og indgå lige så naturligt i dagligdagen som det talte sprog med afsæt i barnets oplevelser. Det kan være gennem at pege på ord i bøger, sætte ord på konkrete ting med mærkater eller bruge ordkort i samspil med læsning, så skrift, ting og tale optræder i naturlig forening. Endelig kan vi som voksne være rollemodeller og med vores egen skrift inspirere børnene og bekræfte, hvad de ser. Børnene kan opmuntres til at legeskrive på tegninger og ordkort. Når børn begynder at skrive, dvs. lave kruseduller og tegn, som de opfatter som fortælling eller skrift, skal vi som voksne reflektere med dem om, hvad de gerne vil fortælle. Sådan gør du dit barn opmærksom på skriftsproget Peg på og læs de ord, I støder på, når I læser og leger eller i andre hverdagsaktiviteter. Start med ord, der giver mening for barnet, som fx dets navn, venners navne, mor/far og konkrete genstande Gør barnet opmærksom på, hvordan du selv bruger skrift, fx når du skriver indkøbsliste eller læser et skilt. Sæt ord på det, barnet oplever. Du kan fx skrive ordet HUND samtidig med, at du tegner en hund sammen med barnet Lad barnet legeskrive kruseduller og legelæse bøger og spørg ind til det, de oplever eller vil fortælle. 39

40 9 12 VEJE TIL EN GOD SPROGSTART 1. Læs historier hver dag 2. Vær opmærksom og reager på barnets tegn, lyde og ord 3. Syng sange 4. Leg med rim og remser 5. Tal om det, I oplever 6. Sæt ord på det, I ser, og det dit barn ikke selv kan sige 7. Lad være med at rette gentag i stedet 8. Leg og lav sjov med sproget 9. Spil spil hvor I skiftes 10. Spørg ind, så du ved, at dit barn forstår 11. Tal med, ikke til dit barn 12. Lyt til dit barn og vær nærværende 40

41 10 Du kan finde mere information om børns sprog i nogle af de følgende bøger og online- ressourcer. Bøger Sprogets milepæle Helle Bylander og Trine Kjær Krogh Barnets sprog Giv det en hjælpende hånd Et spædbarns dagbog Pia Thomsen og Komiteen for sundhedsformidling Daniel Stern Online ressourcer Sprogpakken.dk TIT Holstebro tidlig indsats for tosprogede holstebro.dk Kængurulommen læsning med børn Børns sprog Sprogkiosken Sprog&legs hjemmeside Sprog&Leg på Facebook Sprog&Leg på Pinterest 41

42 11 Her finder du forklaringer på en række fagtermer og emne- specifikke begreber, som bruges inden for feltet "børns sprog". A Antonymer Ord, der betyder det modsatte af hinanden: stor/lille, tyk/tynd, varm/kold. Artikulation Audiogram Auditiv Auditiv hukommelse Auditiv diskrimination Frembringelse af lyde hvordan lyde bliver dannet. Hørekurve, der viser, hvilken lydstyrke de enkelte frekvenser kan høres. At modtage sanseindtryk via hørelsen. Evnen til at huske stavelser og ord. Evnen til at adskille enkelte lyde i et ord. D Dialogisk læsning Oplæsning, hvor barnet inddrages aktivt i fortællingen gennem spørgsmål og samtale. Kaldes også "Samtalelæsning. Dysfunktion Dysleksi Funktionsnedsættelse. Læsevanskeligheder/forstyrrelse. E Emergent literacy Et begreb der refererer til barnets tidlige læse- og skriveudvikling, og som udspringer af en overbevisning om, at læse- skrivekompetencer ligger latent i barnet og derfor vokser frem gennem stimulering (Modsat at det er evner, der skal fyldes på en blank tavle gennem træning). Empati Evnen til at genkende og forstå andres følelser at kunne leve sig ind i andres oplevelse at noget. F Fokusord De ord, man vælger at have særligt fokus på i en dialogisk oplæsning. Man kan fx snakke om deres betydning, skrive dem på ordkort eller have dem som konkreter. Fonologi Læren om sproglydene. Dysfonologi er en dysfunktion af udtalen. 42

43 Fonetik Fonem Fælles opmærksomhed Fælles tredje Læren om hvordan sproglydene udtales. Den mindste lyd i et sprog, der kan ændre et ords betydning, fx mus og hus. Barnet, evt. flere børn, og den voksne er sammen om noget og retter deres blik og opmærksomhed på denne person/genstand på samme tid. For at der er tale om fælles opmærksomhed skal både voksen og barn være bevidste om hinandens opmærksom- hed. Jo mere tid i fælles opmærksomhed desto flere ord. Situationer med fælles opmærksomhed giver barnet mulighed for at koble de ord, det hører, med en genstand eller person. Den genstand/person, som barnet/børnene har fælles opmærksomhed om. I Intonation Se under Prosodi. K Kognitiv Det, der vedrører tænkning, forståelse og erkendelse. Konkreter Konkrete genstande, der repræsenterer ord, og som kan mærkes/berøres. Anvendes fx sammen med dialogisk oplæsning til at konkretisere historien. L Lydering At sige bogstavernes lyde (ikke deres navne). Læsp Forkert udtale af /s/- lyden. Læsp opstår fordi barnet ikke kan styre sin tungemotorik, når det skal sige /s/ lyden. Der findes flere former for læsp. Langt de fleste børn lærer at udtale s korrekt. De to typiske former for læsp er: Mellemtandslæsp (tungen kommer ud mellem fortænderne) og sidelæsp (tungen trækkes lidt tilbage i munden, bliver flad, og der kommer meget luft ud i siderne af munden). M Morfologi Læren om et ord og dets opbygning. Sprogets mindste betydningsbærende enhed, fx far /s/. 43

44 O Ordforråd Alle de ord et barn kender (passiv) og bruger (aktiv). Ordforråd har ikke noget at gøre med, hvordan ordet udtales. P Perception Vores opfattelse og bearbejdning af indtryk. Prosodi Tryk, stød, pauser og rytme i talesproget. Man kan sige musikken i talen. At forstå og bruge prosodien korrekt betyder, at det kan høres på prosodien, om det er et spørgsmål eller svar. S Sprogforståelse Det at kunne forstå sammenhængen mellem sprog og det, der foregår i omverden. Snøvl Sprogbrug pragmatik Stammen Stilladsering Syntaks/ sætningsopbygning Synonymer Ved åben snøvl kommer der for meget luft ud igennem næsen, og ved lukket snøvl kommer der for lidt eller ingen luft igennem næsen. Læren om hvordan sproget bruges i forskellige sammenhænge. Man kan også kalde det trafikregler, hvad kan jeg sige til hvem og hvornår. Stammen er en talelidelse. Når en person stammer, gentages ord og lyde. Teorien om at læring foregår i et samspil mellem den, der lærer, og omgivelserne. Inden for sprogtilegnelse bruges det især til at beskrive den måde, voksne er med til at stimulere barnets sprog. Ved fx at tale med og til det, før det selv taler, bygger vi et stillads, som barnet kan udvikle sig sprogligt på. Teorien udviklet af den russiske psykolog Lev Vygotskij og kendes også som zonen for nærmeste udvikling. Læren om hvordan sætninger opbygges, og hvilke regler der for sætningsopbygningen. Ord der betyder det samme: tynd/smal, lys/bleg, enorm/kæmpe. 44

45 T TRAS TRAS står for "Tidlig registrering af sprogudvikling" og er et materiale/skema, der er udviklet i Norge til at vurdere børns sproglige udvikling fra et tværfagligt perspektiv. Turtagning Barnet lærer at skiftes til at gøre noget - til at have "turen". Det er en central social færdighed, der er nødvendig for at kunne kommunikere effektivt. Det kan fx trænes ved samtale/spørgsmål og diverse spil, hvor turen går på omgang. V Verbal/non- verbal Verbal er noget, der bliver sagt med ord non- verbal er det, der kommunikeres uden ord (kropssprog, fagter, mimik, etc.). 45