CO-Magasinet. UDDANNELSE AFGØRENDE FOR INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 Kompas for OK2014 SIDE 6-7 DET DE UNGE VIL HA SIDE 8-9 MÆND TJEN

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 06/2013 UDDANNELSE AFGØRENDE FOR INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 Kompas for OK2014 SIDE 6-7 DET DE UNGE VIL HA SIDE 8-9 MÆND TJEN MERE END KVINDER I INDUSTRIEN SIDE UDDANNELSE AFGØRENDE FOR INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 JEG LISTER LIGE SÅ STILLE FAGFORENINGEN IND I VORES SAMTALER SIDE PLADS TIL EN LÆRLING? SIDE 14 DANSKE KRÆFTER STYRKER SAMARBEJDE I ØSTAFRIKA SIDE 15 Kompas for OK2014 SIDE 6-7 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 16 DEN PROFESSIONELLE BESTYRELSE SID DROP MINDREVÆRDET OG BLIV KONKRET SIDE MÆND TJENER MERE END KVINDER I INDUSTRIEN SIDE OPHUGNING UDEN LIVSFARLIGE ARBEJDSFORHOLD SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDE 22 STOP 100 ÅR GAMMEL VANETÆNKNING SIDE 23 A UDDANNELSE AFGØRENDE FOR INDUSTRIENS ANSATTE SIDE 4-5 Kompas for OK2014 SIDE 6-7 DET DE E END KVINDER I INDUSTRIEN SIDE JEG LISTER LIGE SÅ STILLE FAGFOR ES SAMTALER SIDE PLADS TIL EN LÆRLING ØSTAFRIKA SIDE 15 IN

2 Uddannelse er afgørend industriens ansatte Tiden for de egentlige overenskomstforhandlinger på industriens område nærmer sig. For kort tid siden blev COindustri og Dansk Industri enige om en køreplan for forhandlingerne, der direkte omfatter omkring ansatte på virksomheder rundt om i landet. Og af planen fremgår det, at parterne tager hul på de første egentlige forhandlinger i begyndelsen af Helt på linje med forhandlingerne de foregående år er der indsamlet overenskomstkrav fra CO-industris otte forbund. Samtidig er CO-industris formandskab på turné rundt i landet for at få yderligere input til forhandlingerne fra industriens tillidsvalgte. I denne omgang bliver det til otte besøg, blandt andet fra Aalborg i nord til Aabenraa i syd over Odense på Fyn og Slagelse på Sjælland og med Rønne på Bornholm som den østligste by på ruten. Flere temaer er klar til forhandlingerne Allerede på nuværende tidspunkt tegner der sig nogle temaer: En sikring af reallønnen gerne med en stigning, når resultatet fra de lokale lønforhandlinger tælles med. Desuden er der fokus på elementer som vikaransættelser, satsstigninger, lærlinge, arbejdstid og en sikring af den danske model. Og så er der lige uddannelse. For mere uddannelse til industriens ansatte er lig med større frihed til den enkelte, højere løn og mere tryghed i ansættelsen. Sådan siger CO-industris formand, forbundsformand i Dansk Metal og topforhandler af industriens nye overenskomster, i interviewet på siderne Ved hjælp af forbedrede uddannelsesmuligheder skal vi sikre vores medlemmer større frihed. Altså den frihed det giver, at man er i stand til at skifte job, fordi man har så høje kvalifikationer, at man også kan klare sig andre steder end lige netop den virksomhed, man er på, siger Claus Jensen. Han understreger, at der også er økonomiske fordele ved at opkvalificere sig, samtidig med at mere tid på skolebænken sikrer mere tryghed i ansættelsen. - Det er jo faktisk dokumenteret, at uddannelse er lig med højere løn for den november side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: UDDANNELSE AFGØRENDE FOR INDUSTRIENS ANSATTE Kommende overenskomstforhandlinger på industriområdet vil blandt andet have fokus på mere uddannelse. SIDE 4-5 Kompas for OK2014 Otte optaktsmøder rundt i landet skal være med til at pege forhandlernes kompasnål i den retning, industriens ansatte ønsker. SIDE 6-7 DET DE UNGE VIL HA Tips og tricks til en god faglig snak med de yngste kolleger. SIDE 8-9 MÆND TJENER MERE END KVINDER I INDUSTRIEN Ny undersøgelse viser, at der er kønsforskel på timelønnen i industrien. SIDE JEG LISTER LIGE SÅ STILLE FAGFORENINGEN IND I VORES SAMTALER Tr René Jørgensen elsker arbejdet med de unge kolleger og tager gerne en faglig snak med dem. SIDE PLADS TIL EN LÆRLING? CO-industri tager på virksomhedsbesøg for at skaffe flere praktik pladser. SIDE 14

3 leder e for enkelte ansatte. Og så åbner uddannelse for mere tryghed i ansættelsen samt flere jobmuligheder, så alt i alt er mere uddannelse afgørende for industriens ansatte, siger Claus Jensen. 26 kroner per time Pointen med, at uddannelse er lig med mere frihed også økonomisk, understreges blandt andet af tal fra Danmarks Statistik fra oktober. Af tallene fremgår det blandt andet, at den gennemsnitlige forskel på lønnen hos en faglært og en ufaglært er lig med 26 kroner i timen. Det svarer til gennemsnitligt knap kroner årligt for en fuldtidsbeskæftiget før skat. Ud over den åbenlyse fordel ved at tjene flere penge øger en uddannelse også muligheden for at komme ud af kontanthjælpens skygge rent faktisk med 67 procent, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Desuden er der allerede nu mangel på faglært arbejdskraft visse steder i landet. Blandt andet i Nordjylland, hvor der mangler svejsere, i Esbjerg kan der sagtens bruges flere hænder i offshorebranchen, mens der i de kommende år vil blive mangel på eksempelvis industriteknikere og smede i industrien. Også de faglærte har gavn af mere uddannelse både i form af mere i løn og stigende beskæftigelse, viser en anden undersøgelse fra AE-rådet. Så alene af disse grunde er der god fornuft i at komme tilbage på skolebænken, uanset ens nuværende uddannelse. Heldigvis giver industriens overenskomster alle rede de industriansatte gode muligheder for at dygtiggøre sig, blandt andet med de to ugers selvvalgt uddannelse årligt, der ligger i aftalerne. Så uanset hvad der sker i overenskomstforhandlingerne, er døren allerede åben for mere uddannelse på industriens område. Forside: Tillidsrepræsentant Poul Kristensson, 3F, fra H.J. Hansen i Odense. Foto: Alex Tran. DANSKE KRÆFTER STYRKER SAMARBBEJDET I ØSTAFRIKA Ulandssekretariatet og Dansk Industri bag et nyt, fælles bistandsprojekt. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 15 SIDE 16 DEN PROFESSIONELLE BESTYRELSE Kravene til bestyrelsens kundskaber er steget gennem krisen. SIDE 17 DROP MINDREVÆRDET OG BLIV KONKRET Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal få ledelsen til at droppe managementsproget. SIDE OPHUGNING AF SKIBE UDEN LIVSFARLIGE ARBEJDSFORHOLD Forsvaret valgte et dansk firma til nedbrydning, da tre gamle korvetter skulle skrottes. For arbejdet skulle udføres under ordentlige forhold. FAGLIG ORIENTERING SIDE SIDE 22 STOP 100 ÅR GAMMEL VANETÆNKNING Fremtidens produktion kræver opgør med gamle vaner. SIDE 23 ARBEJDSMILJØET PÅ TURNé Fra den 20. januar er der Arbejdsmiljø Roadshow 2014 SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Linda Hansen Foto Arkiv CO-industris formand Claus Jensen Uddannelse er afgørende for industriens ansatte De kommende overenskomstforhandlinger på industriområdet vil blandt andet have fokus på mere uddannelse november side 4 CO Magasinet Større frihed til den enkelte, højere løn og mere tryghed i ansættelsen. Sådan lyder den korte version af, hvorfor det er vigtigt at sikre bedre uddannelsesmuligheder til industriens ansatte ved de kom mende overenskomstforhandlinger i det nye år. Meldingen kommer fra CO-industris formand Claus Jensen, der også er forbundsformand i Metal. Han er sammen med CO-industris næstformand og industrigruppeformand i 3F Mads Andersen lønmodtagernes topforhandlere over for DI. - Ved hjælp af forbedrede uddannelsesmuligheder skal vi sikre vores medlemmer større frihed. Altså den frihed det giver, at man er i stand til at skifte job, fordi man har så høje kvalifikationer, at man

5 også kan klare sig andre steder end lige netop den virksomhed, man er på, siger Claus Jensen. Han understreger, at der også er økonomiske fordele ved at opkvalificere sig, samtidig med at mere tid på skolebænken sikrer mere tryghed i ansættelsen. at det jo er vigtigt at sørge for, at der kommer noget igennem, som forbedrer de industriansattes løn- og arbejdsvilkår samtidig med, at forliget sikrer, at der også er industrijob i morgen, siger Claus Jensen. mel aftale på funktionærområdet som betyder, at mindst 50 procent af de kontoransatte skal være medlemmer af forbundet HK, før der kan rejses overenskomstkrav. - Sådan som jeg opfatter emnet, så hører det ind under en styrkelse af den Fokus på OK Det er jo faktisk dokumenteret, at ud Ingen ultimative krav danske model, for det er i høj grad en dannelse er lig med højere løn for den Når Claus Jensen og Mads Andersen svækkelse af den danske model, at der enkelte ansatte. Og så åbner uddannel tager hul på de egentlige industrifor overhovedet findes en 50-procents- se for mere tryghed i ansættelsen samt handlinger i Industriens Hus på Rådhus regel, siger CO-industris formand. flere jobmuligheder, så alt i alt er mere pladsen i København i begyndelsen af Ud over de indsamlede krav via forbun uddannelse afgørende for industriens det nye år, så er der masser af elementer dene tager CO-industris formandskab ansatte, siger han. at tage fat på. rundt i landet for at møde de tillidsvalg For frem til 1. oktober er der indsamlet te på industriens område. Og det er et Reallønnen skal sikres overenskomstkrav fra CO-industris otte vigtigt indspark i processen. Industriens overenskomstforhandlin forbund, og i år er det blevet til omkring - Det er her, vi får den direkte kontakt ger, der omfatter omkring an 434 forskellige af slagsen. Og disse er med tillidsrepræsentanterne, dem som satte, foregår ligesom de to foregående samlet i en række temaer, der er med går og bruger overenskomsterne i hver gange i skyggen af den globale økono ved forhandlingsbordet. Dog uden at dagen. Hvor mener de at der er plads til miske krise. For selv om det ser ud til, at være hverken prioriterede eller ultima forbedringer? Hvor er det, vi kan gøre det økonomisk går bedre for industrien tive. noget for at lette deres arbejde? Og i Danmark, så er der stadig Noget kan være på plads i løbet af pro tillidsrepræsentanterne er på den her ledige danskere. Og generelt er de cessen, men ryger så af bordet igen - så måde med til at få fornyelse ind i over industrijob, der er forsvundet siden kri dan er det at forhandle. Derfor ville det enskomsterne, siger Claus Jensen. sen startede, ikke kommet tilbage igen. være ødelæggende for muligheden for Selv om det er første gang han er i spid - Men som udgangspunkt er det vigtigt et forlig, hvis vi mødte op med ultima sen for forhandlingerne, så er han med for os at sikre reallønnen og helst også tive krav fra CO-industris side. Til gen sine egne ord på fast grund. Derfor sikre, at den stiger inkluderet resulta gæld bliver forbundenes krav bragt med er der heller ikke lagt op til, at arbejds tet af de lokale lønforhandlinger, siger til forhandlingerne, og arbejdsgiverne giverne får det nemmere denne gang Claus Jensen. bliver udfordret med samlet styrke fra end i 2012, hvor CO-industris tidligere Han understreger, at det er vigtigt at få CO-industri. Nøjagtigt som det skete formand Thorkild E. Jensen sad med ror forhandlet et forlig igennem med for i 2012 og ved tidligere forhandlinger, pinden. bedringer af løn- og arbejdsvilkår både siger Claus Jensen. - Vi har bygget et system op, som vir for de industriansattes skyld, men også kelig virker, og jeg har jo været med til af hensyn til andre grupper. Direkte kontakt med tr forhandlingerne gennem flere år bare - Industrioverenskomsten er med til at Ud over stigende realløn og uddan uden at stå i spidsen. Og der er ingen sætte nogle rammer for alle de andre overenskomster, der skal forhandles på nelse er der blandt andet emner som vikar ansatte, satser, lærlingeforhold, grund til at være naiv, for hvis vi skal være med til at sikre virksomhedernes side 5 det private arbejdsmarked i det nye år, arbejdstid samt en styrkelse af den konkurrencekraft, så skal vi også have så der skal jo være reelle forbedringer i danske model på dagsordenen. noget for det, slår Claus Jensen fast. forliget. Men det er altid en balancegang Og det sidste emne handler eksempel at forhandle. Jeg opfatter mit job sådan, vis om HK s 50-procent regel: En gam

6 Af Dorthe Kragh Foto Lars Rønbøg Kompas for OK2014 Otte optaktsmøder rundt i landet skal være med til at pege forhandlernes kompasnål i den Fokus på OK2014 I hvilken retning skal kompasnålen pege, når de industriansattes forhandlere i begyndelsen af januar 2014 tager hul på overenskomstforhandlingerne med Dansk Industri? Det håber CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen at være meget klogere på, når de den 20. november afslutter næsten en måneds turné rundt i landet. Her hører de på otte optaktsmøder på tillidsrepræsentanters og forbundsafdelingers ønsker og forventninger til forhandlingerne. Forud for optaktsmøderne har CO-industri modtaget 434 forskellige forslag til forbedringer af overenskomsterne fra CO-industris medlemsforbund. bare ikke mange, der får. Derfor mener vi, at det er en forpligtelse, som arbejdsgiveren skal have, og overholder han ikke den, så skal der kunne falde en bøde, foreslår Kurt Jørgensen, formand for HK/Privat Sjælland, som også peger på, at lønrefusionen ved selvvalgt uddannelse bør sættes op fra 85 procent til 100 procent. Claus Jensen er tilfreds med, at uddannelse er så langt fremme på dagsordenen hos både tillidsrepræsentanterne og afdelingsfolkene. - Jeg synes, det er fint, at I prioriterer uddannelse så bredt. Måske er ikke alle medlemmer glade for det i dag, men om år vil de takke os for det, fastslår han. Stort ønske om uddannelse Denne aften på den sidste dag i oktober er der ingen tvivl om, at uddannelse står højt på ønskesedlen hos mange af de cirka 60 tillids- og afdelingsrepræsentanter, der er mødt op i kantinen på erhvervsskolen Selandia i Slagelse. - I overenskomsten i dag har vi ret til to ugers arbejdsgiverbetalt uddannelse om året. Det er der Flere vikarer Bekymringen over et stigende antal vikaransættelser i industrien præger også ønskerne til overenskomstforhandlingerne og debatten denne aften. - Godt, at I tager brugen af vikarer op, for vi kan se, at det er et stigende problem, siger Jacob Birch Laursen fra Dansk Metal Roskilde. Også forbedringer af seniorordningen, højere november side 6 CO Magasinet Optaktsmøde nummer to om de kommende overenskomstforhandlinger på industriens område lå i Slagelse og var vel spørgsmål fra salen.

7 retning, industriens ansatte ønsker pensionsindbetaling og bedre forhold for skifteholdsarbejderne bliver fremsat som ønsker af de fremmødte. Og så er 50-procentsreglen stadig et problem for medlemmerne af HK/Privat. Samtidig peger Jacob Birch Laursen på, at det giver problemer i hverdagen på arbejdspladserne, at der flere steder i overenskomsten står bør. - Det irriterer mig, når der står bør i overenskomsten. For eksempel oplever jeg, at arbejdsgiverne ikke er interesseret i at skippe medarbejderne syv dage før tid, når de i forbindelse med en opsigelse har fået nyt job, fordi der kun står bør i overenskomsten, siger han. Den irritation kan Gitte fra HK Roskilde genkende. - Vi oplever det ved afskedigelser, hvor der står, at medarbejderen bør fritstilles. Det sker bare ikke, siger hun. Claus Jensen fastslår, at man løbende er opmærksom på bør og andre sproglige finesser i overenskomsterne. CO-industris formand Claus Jensen side 7 besøgt. Både CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen informerede om de kommende forhandlinger og besvarede

8 Af Dorthe Kragh Foto Mick Anderson Det de unge vil Tips og tricks til en god faglig snak med de yngste kolleger november side 8 CO Magasinet Unge gider ikke fagbevægelsen. Punktum. Sådan lyder det ofte, når de unges flugt fra fagbevægelsen er til debat. Og det er da også en uomtvistelig kendsgerning, at nogle unge får et chok og melder sig ud, når de får den første kontingentopkrævning fra deres fagforening og a-kasse, efter at de er blevet udlært. Men sådan behøver det ikke at være. De unge vil nemlig gerne det faglige fællesskab. De ved bare ikke, hvad det er, og hvad de faktisk får for pengene. Og så er det måske ikke så sært, at de siger nej tak til en ukendt pakke, der koster det samme som en fed ferie. Det siger ungdomskonsulenterne fra HK/ Privat, Dansk El-Forbund og Dansk Metal. - De unge vil gerne solidaritet, men ikke for enhver pris. De unge laver et regnestykke på, hvad får jeg ud af det her, men det er ikke nødvendigvis kroner og øre det handler om. Det kan også være bløde værdier som sammenhold, efteruddannelse og hjælp, når der er brug for det, fastslår Jonas Bakkendrup Larsen, ungdomskonsulent i Dansk Metal. En oldsag Derfor spiller tillidsrepræsentanterne en meget stor rolle i arbejdet med at synliggøre værdien af et fagligt medlemskab, påpeger ungdomskonsulenterne. Tillidsrepræsentanten er nemlig den, der i hverdagen er det klare bevis for, at kontingentet gør en forskel. - Jeg ved, at nogle tillidsrepræsentanter synes, at det er svært at tale med de unge, fordi de føler sig som en oldsag i forhold til de unge. Men i virkeligheden er det ikke så svært, hvis man bare ved lidt om, hvad det er de unge har behov for, siger Sara Stendal, ungdomskonsulent i HK/Privat. Det er nemlig ikke den lange historie om septemberforliget i 1899 og en dybdegående introduktion til fagforeningen, som de unge har behov for som lærling eller nyansat. Nej, det er i stedet en god velkomst, kommunikation i øjenhøjde og et klart billede af, hvad de her og nu får for deres kontingentkroner. - Det er en god idé, hvis tillidsrepræsentanten automatisk går ned til en ny kollega og siger hjertelig velkommen. Det sender et signal om, at tillidsrepræsentanten er til for dig, og det er ikke alle, der ved det, siger Jonas Bakkendrup Larsen. Drop pjecerne Velkomsten kan følges op af et uformelt møde over en kop kaffe med den unge kollega og en lille snak om arbejdspladsen, fagforeningen, den faglige klub, og hvad tillidsrepræsentanten kan bruges til. - Det er vigtigt at fortælle de unge, at den faglige klub er et sted, hvor man bakker hinanden op og løser fælles problemer. Det faglige arbejde skal gøres håndgribeligt, så det ikke virker for fluffigt for de unge. Mange af dem tror, at overenskomster og timeløn er noget, som der er lovgivning om, siger Sara Stendal. Men smid ikke en bunke pjecer i hovedet på dem og forvent, at de læser dem, og hold lidt igen med presset. De vil nemlig selv træffe beslutningen om, hvad de skal være med i. Mange unge vil straks sige, at de ikke har råd til at være medlem af fagforeningen, og her har Simon Torben Larsen, ungdomskonsulent i Dansk El Forbund, gode erfaringer med at sammenligne fagforeningen med indboforsikringen. - De fleste har jo en indboforsikring, hvis de skulle blive røvet, men hvad hvis mester røver dig, og du ikke er medlem af en fagforening, hvem skal så hjælpe dig? Den plejer at virke, men det skal være noget, som de unge kan relatere til, siger han. Der sker noget Når den første kontakt er etableret, handler det om at vedligeholde den, så den unge føler, at han eller

9 ha Unge lærlinge eller nyansatte har ikke brug for et langt foredrag om fagbevægelsen eller septemberforliget i 1899 for at melde sig i en fagforening. I stedet er det en god idé at begynde med kommunikation i øjenhøjde og en udmelding om, hvad de får for deres kontingentkroner. Det mener tre ungdomskonsulenter fra CO-industris forbund. hun altid kan komme med spørgsmål Og så skal det synliggøres, at et med noget for deres penge med det sam til tillidsrepræsentanten. lemskab er alle pengene værd, også når me, siger Simon Torben Larsen. - Jeg ved, at mange tillidsrepræsentan man er ung og aldrig nogensinde vil få Derfor kan en mail eller et lille hint om ter har rigtigt travlt, men det skal være problemer med chefen. et kursus eller en aktivitet i klubben sådan, at den unge siger hold da op, - Lærlinge og unge vil gerne have no eller fagforbundet være en fantastisk der sker noget, og det bliver svært at get som de kan relatere til nu, i mod mulighed for at vedligeholde synlig vælge fagforeningen fra, forklarer Sara sætning til deres ældre kolleger, der hed. Stendal. gerne vil høre om a-kassen og faglig - Og så kan man jo også lige minde dem Tillidsrepræsentanten kan tilbyde, at retshjælp. Unge ser ikke 10 år ud i frem om, at når kontingentet stiger som de sammen kan gennemgå den første tiden hvis du er heldig, så kigger de udlært, stiger også deres satser i over lønseddel, ligesom de kan kigge på den første opkrævning fra fagforeningen, et år frem. Derfor skal de lokkes med noget, de får snart. Det kan være et enskomsten på løn, pension og fritvalgskonto, ligesom de får adgang til to side 9 så den unge får en forståelse for, hvad gokart arrangement gennem afdelin ugers selvvalgt efteruddannelse årligt, pengene går til. gen eller et kursus. Så de føler, at de får fastslår Jonas Bakkendrup Larsen.

10 Mænd tjener mere end Af Dorthe Kragh Illustration Mette Ehlers Ny undersøgelse viser, at der er kønsforskel på timelønnen i industrien Kvinder i industrien får i gennemsnit 22 kroner mindre i timen end deres mandlige kolleger. Det svarer til, at de kvindelige ansatte kun får 89 procent af deres mandlige kollegers løn. Det viser en undersøgelse af lønforskellene mellem mænd og kvinder i industrien, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har foretaget for 3F. SFI har alene undersøgt lønforholdene for almindelige medarbejdere i industrien. Det vil sige, at ledere, mellemledere, funktionærer, elever og lærlinge og medarbejdere med et særligt betroet ansvar ikke figurerer i undersøgelsen. - Forskellene i timelønnen kan sagtens dække over, at kvinder og mænd laver noget forskelligt. Men Så meget får kvinder i løn i industrien i forhold til mænd, når mændenes løn sættes til 100 procent: Medicinalindustrien 95,1 Træ- og papirindustri, trykkerier 94,1 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 89,3 det er bemærkelsesværdigt, at uanset hvordan vi opdeler medarbejderne i industrien, om det er efter arbejdsfunktion eller branche, så viser det sig stort set uden undtagelse, at lønnen er højest for mænd, siger Mona Larsen. Hun er forsker hos SFI og ansvarlig for undersøgelsen, der blev offentliggjort på temamødet Løn og køn på arbejdspladsen den 29. oktober arrangeret af CO-industri, 3F og FIU-Ligestilling. De største lønforskelle findes i tekstil- og læderindustrien, hvor kvindernes løn kun udgør 83 procent af mændenes løn, mens der er mindst forskel mellem kønnenes løn i medicinalindustrien, hvor kvindernes løn udgør 95 procent af mændenes løn. Undersøgelsen viser også, at lønforskellene mellem kønnene er større på mindre arbejdspladser end på større arbejdspladser, og at løngabet vokser, når der er mange kvindelige ansatte på arbejdspladsen. Lønforskellene mellem mænd og kvinder i industrien er dog lidt mindre end i den private sektor som helhed, hvor kvindernes løn udgør 86 procent af mændenes løn november side 10 CO Magasinet Plast-, glas- og betonindustri 88,9 Møbelindustri og anden industri mv. 88,5 Kemisk industri 87,7 Maskinindustri 87,7 Metalindustri 86,3 Fremstilling af elektrisk udstyr 85,7 Elektronikindustri 84,8 Tekstil- og læderindustri 82,8 Gennemsnit 89,1 Kilde: Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien, SFI % Hvad gives løn for Mona Larsen påpeger, at undersøgelsen ikke tager stilling til, om der sker brud på ligelønsloven på de danske industriarbejdspladser. - Men jeg synes, at det er vigtigt, at man på arbejdspladserne tager en diskussion, om der er lønforskelle, og hvad det er, man giver løn for. Vi har jo set i den kommunale sektor, hvor man også har et såkaldt kønsneutralt lønsystem, at mændene fik særlige tillæg blandt andet på institutionsområdet, hvor mænd fik tillæg for at være mænd eller for at spille guitar, siger hun. Tillidsrepræsentanterne bør derfor sikre, at der er fuldstændig gennemskuelighed i løndannelsen. - Man skal have klarlagt, hvilke tillæg man kan få,

11 kvinder i industrien s lighed.pdf 1 30/10/ hvad det kræver af særlige kvalifikationer at få tillæggene, om tillæggene typisk udløses af noget, som mænd laver, samt at mænd og kvinder har lige adgang til at kvalificere sig til tillæggene. Og endelig skal man sikre sig, at det er kendt, hvordan man kan opnå tillæggene, siger Mona Larsen. Gode værktøjer i OK Det synspunkt bakkes op af Nadja Christy, konsulent i CO-industri. - Undersøgelsen tyder på, at der også på industriens område kan være problemer med ligelønnen, og det kan der være behov for at gøre noget ved. Derfor er det så glædeligt, at overenskomsterne giver en række værktøjer til at arbejde med ligeløn på arbejdspladsen, siger hun. Hun peger blandt andet på industriens lønsystem PlusLøn, som kan sikre en gennemskuelig løndannelse, der er baseret på retfærdighed og systematik. Ligesom der er oprettet et ligelønsnævn, som skal tage sig af sager om mangel på ligeløn mellem kønnene. Både hun og Mona Larsen anbefaler også tillidsrepræsentanterne på de større arbejdspladser at kigge på, hvordan det reelt ser ud med ligelønnen på deres arbejdsplads ved hjælp af kønsopdelt lønstatistik, som de har ret til ifølge deres overenskomster. Samtidig er der en håndsrækning på vej til tillidsrepræsentanterne i de mindre virksomheder, hvor lønforskellene er størst. Regeringen har netop fremlagt et forslag til nye regler for kønsopdelt lønstatistik, som betyder, at virksomheder med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede ansatte og mindst tre ansatte af hvert køn, fremover vil blive omfattet af reglerne. Hidtil har reglerne kun omfattet virksomheder med over 35 ansatte. Lovforslaget indeholder desuden en stramning i kravene til virksomhedernes behandling af statistikkerne, da de fremover får pligt til at udlevere den kønsopdelte lønstatistik, hvis tillidsrepræsentanten anmoder om det. Forslaget forventes vedtaget i december. Undersøgelsen Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien kan downloades fra side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn Jeg lister lige så stille fagforeningen ind i vo Tillidsrepræsentant René Jørgensen elsker arbejdet med de unge kolleger og tager gerne en faglig snak med dem Yderst til højre ses tillidsrepræsentant René Jørgensen fra Orskov Yard i Frederikshavn med tre lærlinge. Fortrolighed, information og en lille pro Det ville lette beslutningen om fagfor dannet arbejdskraft i fremtiden. Det gør vokation i ny og næ. Det er den cocktail, eningsmedlemskab, hvis de unge vid de gule ikke. Men hvis mine kolleger som René Jørgensen bruger, når han får ste, hvad den danske model går ud på. ikke mener, det er nødvendigt, så kan de virksomhedens unge medarbejdere til Det er jo langtfra alle forældre, der er så jo bare melde sig ind hos de gule og se, at melde sig under fagforbundets faner. interesseret i emnet, at de diskuterer det hvad der så sker, siger han. Han er tillidsrepræsentant på Orskov derhjemme, siger René Jørgensen. Overenskomster og lokalaftaler bliver Yard i Frederikshavn og har netop nu 11 dog gemt lidt væk, når lærlingene er unge lærlinge under sine vinger samti Skære det ud i pap helt grønne. Så går det første lange dig med, at der løbende bliver ansat nye Men selv om de unge ofte er helt uvi stykke tid med at få dem til at falde til på unge kolleger. dende om det faglige arbejde, så op arbejdspladsen og give dem den bedst De har nogle gange ikke den fjerneste lever han dog, at de unge gerne vil tale mulige uddannelse. idé om, hvad en lokalaftale er og hvor om det, der kan gøre deres arbejdsplads - Hver uge har jeg gerne fat i hver enkelt dan de har fået ret til feriefridag samt bedre. Derfor bliver der løbende disku lærling for at høre, hvordan det går, og november side 12 CO Magasinet arbejdsgiverbetalt pension. - Undervisning i forholdene på arbejdsmarkedet mangler virkelig i skolen. Orskov Yard A/S i Frederikshavn er et privatejet skibsværft grundlagt i Værftet ombygger, reparerer og vedligeholder alle typer skibe. Værftet har 230 ansatte. teret fagforening og de gule, når han går sin daglige tur gennem skibsværftet. Og han er ikke bleg for at provokere, hvis det kan sætte gang i diskussionen blandt kollegerne. - Nogle gange må jeg jo skære det lidt ud i pap. For det koster jo penge at drive en fagforening. For eksempel bruger Dansk Metal ressourcer på at godkende om de har brug for noget. På den måde får vi bygget en gensidig tillid op, og lige så stille kan jeg liste mere fagforeningssnak ind i vores samtaler og spørge til, om de er medlem af Metal Ungdom, siger han. Og indtil videre er der ikke nogen af lærlingene, som har sagt nej tak til et medlemskab. arbejdspladser til lærlinge, så vi har ud - Jeg stiller det ikke som et krav, for det

13 res samtaler må jeg ikke, men jeg fortæller dem, at og ofte en rundtur på arbejdspladsen. det er vigtigt at være medlem, hvis jeg - Det er en god måde at få startet på, og skal hjælpe dem 100 procent. Vi har haft de kan lære mig at kende. Samtidig får lokale virksomheder, hvor lærlingene er jeg også hurtigt en opfattelse af, hvor kommet i klemme ved lukning, og her meget de egentlig ved. Men først langt var Metal der med det samme og hjalp senere spørger jeg til, om de er medlem dem. Sådan konkrete eksempler hjæl af Dansk Metal. Er de ikke det, så tager vi per naturligvis, siger han. en stille og rolig dialog om det, forklarer Ikke ud af den blå luft Samtidig styrker han det sociale samvær og den faglige bevidsthed blandt lærlingene ved at arrangere eksempelvis bowlingture med indbygget lærlingemøde om arbejdspladsen og information om ungdomskurser. - Lærlinge, der er udlært hos os, ved godt, at de goder, de har, ikke kommer ud af den blå luft, siger han. For de uddannede svendes vedkommende, så bliver alle modtaget første dag af tillidsrepræsentanten til en snak om arbejdstøj, sikkerhedsregler han. Umiddelbart har han ikke nogen særlige tricks, som han bruger over for de unge kolleger for at fastholde dem i forbundet. - Jeg går en runde på arbejdspladsen hver dag, og så kan de råbe op, hvis der er noget. Jeg tror, at synlighed og en god snak i hverdagen betyder meget, siger René Jørgensen. Navn: René Jørgensen Alder: 39 år Arbejdsplads: Orskov Yard i Frederikshavn Bopæl: Frederikshavn Uddannelse: Skibsmontør Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 142 kolleger inklusive 11 lærlinge gennem tre år. Medlem af Metal Vendsyssels bestyrelse og har gennem fire år siddet i Dansk Metals ungdomsudvalg Familie: Gift og har en dreng på fem år og en på to et halvt år Fritidsinteresser: Elsker at fiske og skal snart have sønnerne med ud på vandet. Holder af at være i skoven, men bruger det meste af sin tid på tillidsrepræsentantarbejdet renej1000@gmail.com side 13

14 Af Dorthe Kragh Kampagnen Hands-On sætter fokus på udfordringen med at skaffe faglærte til industrien. Du kan læse mere på hjemmesiden Plads til en lærling? CO-industri tager på virksomhedsbesøg for at skaffe flere praktikpladser november side 14 CO Magasinet Industrien har brug for flere faglærte og flere praktikpladser, mener CO-industri og Dansk Industri (DI). Og det kan tillidsrepræsentanterne hjælpe med. De to organisationer har i fællesskab gennem kampagnen Hands-On sat fokus på de store udfordringer med at skaffe flere faglærte til industrien, og i november tager organisationerne hul på besøg hos virksomheder over hele landet. Organisationerne vil hjælpe virksomhederne med de spørgsmål og praktiske problemer, som kan opstå omkring det at have en lærling eller en elev, samt inspirere virksomhederne til at oprette flere praktikpladser. - Vi skal ikke sælge noget til virksomhederne, og vi vil ikke presse virksomhederne til at oprette ekstra praktikpladser. Men vi vil meget gerne sætte tanker i gang, om ikke der skulle være plads til en eller to unge mennesker mere i virksomheden, siger Erik Mosegaard, kampagneansvarlig i CO-industri. TR skal være med I denne tid udsender CO-industri breve med en dato for, hvornår organisationen gerne vil mødes med virksomheden. Brevet er stilet til den personaleansvarlige i virksomheden, men CO-industri opfordrer i brevet til, at der også er en tillidsrepræsentant med til mødet. - Hvis ikke virksomhederne har modtaget et brev, er tillidsrepræsentanterne velkomne til at aftale et møde med ledelsen og så kontakte os, siger Erik Mosegaard. På mødet vil CO-industri gennemgå virksomhedens praktikpladsgodkendelse og sammen med virksomheden se på, om antallet af pladser og uddannelser skal reguleres. Der tilbydes hjælp til at udnytte de nye muligheder for kun at have en elev i en del af uddannelsesforløbet, hvis virksomheden er specialiseret og derfor ikke kan opfylde alle praktikpladsmål. CO-industri kan også skabe kontakt til et praktikpladscenter eller en erhvervsskole, og endelig kan CO-industri via sit samarbejde med uddannelsesudvalgene bære problemer og ønsker direkte videre til de rette personer. Har du spørgsmål omkring virksomhedsbesøgene, så er du velkommen til at kontakte Erik Mosegaard på em@co-industri.dk

15 Af Dorthe Kragh Danske kræfter vil styrke arbejdskraftens fri bevægelighed i Østafrika Ulandssekretariatet og Dansk Industri bag et nyt, fælles bistandsprojekt Arbejdsgiverne og lønmodtagerne i Østafrika skal lære samarbejdets svære kunst. Derfor er Ulandssekretariatet, som FTF og LO står bag, for første gang gået sammen med arbejdsgiverne i Dansk Industri om at skabe et fælles, fagligt bistandsprojekt. Det skriver Ulandssekretariatet.dk Projektet skal få den sociale dialog mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne i Østafrika til at glide bedre samt få parterne til at arbejde sammen om at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed mellem de fem stater Kenya, Tanzania, Uganda, Rwanda og Burundi. I løbet af de seneste 10 år har de fem stater arbejdet på at etablere en fælles union East African Community (EAC) med et fælles marked i stil med EU. Derfor er toldmure blevet fjernet, og der er indført fri bevægelighed for varer, kapital, service og arbejdskraft. Men det kniber blandt andet med at få etableret fri bevægelse for arbejdskraft. Derfor er målet at få de lokale forhandlingsparter på arbejdsmarkedet til at lægge pres på EAC gennem trepartsforhandlinger for at få fjernet de forhindringer, der i dag hæmmer bevægeligheden. Blandt dem er problemer med at få arbejdstilladelse, anerkendelse af uddannelse og rettigheder til sociale ydelser. Samtidig skal parterne også se på, hvordan det kan sikres, at pensionen ikke går tabt, når en medarbejder flytter til et arbejde i et andet land i regionen. Erfaringer fra Danmark Ulandssekretariatet og DI vil i projektet dels trække på deres erfaringer med fælles påvirkning af den danske regering og dels erfaringer fra forhandlingsprocesserne i EU. - Det bedste vi kan gøre for at støtte udviklingen og en økonomisk vækst i Østafrika, er at støtte fagbevægelsen og arbejdsgiverne til at tale mere sammen. Og der kan både DI og den danske fagbevægelse bruge de erfaringer med social dialog, som vi har fra Danmark, siger Jørgen Assens, leder af Afrika-afdelingen i Ulandssekretariatet og arkitekt bag det nye projekt, skriver Ulandssekretariatet.dk På lønmodtagersiden er der, blandt andet med hjælp fra Ulandssekretariatet, etableret en regional platform East African Trade Union Confederation (EATUC), som har påvirket EAC til at tage hensyn til arbejds tagernes rettigheder. På arbejdsgiversiden skal der fortsat arbejdes på at styrke båndene mellem medlemsorganisationerne i de fem stater, da organiseringen på regionalt niveau først lige er kommet på plads. side 15

16 International fagbevægelse To dræbt på Svensk stålværk Skadede ansatte fra tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh, efter fabrikken styrtede sammen i april i år og mere end arbejdere mistede livet. To mænd blev i slutningen af oktober dræbt på SSAB-stålværket i Luleå i Sverige, da de rutinemæssigt var ved at tømme en tjæretank. De to mænd faldt i tjærebeholderen og blev senere dernes rettigheder og arbejdsvilkår. fundet døde. Foto Arkiv Projektet viderefører det arbejde, der allerede er sat i gang efter branden på Tazreen-fabrikken i 2012 og sammenstyrtningen af industrikomplekset Rana Formanden for svensk metalarbejderforbund IF Metall Anders Ferbe siger, at fagforbundet ikke vil tolerere en situation, hvor mennesker risikerer Øget sikkerhed Plaza for et halvt år siden, hvor mere end deres liv ved at gå på arbejde. i tekstilindustrien arbejdere mistede livet. - Alvorlige ulykker på arbejdsplad FN s internationale arbejdsorganisa De internationale faglige organisationer serne er helt klart arbejdsgivernes tion ILO og regeringen i Bangladesh IndustriALL og UNI Global Union har ansvar. Samtidig har regeringen de har etableret et projekt for at forbedre efter katastroferne indgået aftaler med seneste år skåret ned i indsatsen til arbejdsbetingelserne i tekstilindustrien 103 mærkevarefirmaer om øget sikker forebyggelsesfremme af sundhed og i Bangladesh. I de kommende tre hed for arbejderne i tekstilindustrien. sikkerhed på arbejdspladserne. Vi ser og et halvt år vil projektet især have Det omfatter foreløbig fabrikker i nu følgerne af nedskæringen, siger fokus på bygningssikkerhed, arbej Bangladesh. metalformanden. Tvinges i gul fagforening helt kontrolleres af ledelsen. Arbejdere, gule fagforening uden videre accepterer. Arbejderne ved Gazproms kemiske der ikke følger ordren om at flytte til den Ruslands LO har rettet henvendelse til fabrik i Bashkortostan i Rusland er af gule fagforening, trues med fyring. Gazproms ledelse om overgrebene, men fabriksledelsen blevet tvunget til at RCWU, der er tilsluttet den internatio Gazprom afviser anklagerne og hævder, for lade det russiske fagforbund for nale faglige sammenslutning Industri at det alene er en kamp mellem to fag kemi industrien RCWU til fordel for en ALL, mener, at konflikten skyldes, at forbund. En undersøgelse foretaget af gul fagforening. Ifølge formanden for ledelsen planlægger en række upopu den lokale anklagemyndigheds kontor den lokale RCWU-afdeling, Vladimir lære indgreb, blandt andet nedskæring bekræfter imidlertid overgrebene på Moro zov, har den tekniske direktør på i genetillæg, afskedigelser og forlæn arbejderne fra fabrikkens ledelse. Indu fabrik ken fået klar ordre om at få flyttet get arbejdstid. Indgreb som RCWU striall kalder overgrebene chokerende arbejderne til en gul fagforening, der aldrig ville gå med til, men som den og har protesteret til Gazproms ledelse november side 16 CO Magasinet Overgreb på Nissan-arbejdere Ti timers skift seks dage ugentligt, nedskæringer i pension, underbetaling samt uvarslet og tvungent nat- og weekendarbejde er, hvad arbejderne på Nissanfabrikken i Canton i Mississippi i USA er udsat for. Dertil kommer trusler om lukning af fabrikken og lønnedgang, hvis Det viser en rapport fra en international juridisk ekspert Lance Compa og Mississippis NAACP (National Association for Advancement of Colored People). Den viser, hvordan Nissan overtræder internationale regler om frihed til at danne fagforening og forhandle overenskomster. tage i rundbordssamtaler med ledelsen, hvor budskabet har været klart: Hvis I danner en fagforening, vil fabrikken blive lukket. Når arbejderne indvender, at det ikke sker ved andre Nissan-fabrikker rundt om i verden, får de besked om, at i USA betyder fagforeninger, at fabrikkerne lukker. arbejderne etablerer en fagforening. Arbejderne er blevet tvunget til at del

17 Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen Den professionelle bestyrelse Kravene til bestyrelsens kundskaber er steget gennem krisen Juridisk konsulent i CO-industri Jesper Kragh-Stetting. Den økonomiske krise har i udpræget grad sat fokus på virksomhedernes bestyrelser og deres evne til at skabe vækst, og dermed er også kravene til bestyrelsesmedlemmernes kundskaber skærpet. - Der er i de seneste år kommet et øget fokus på, hvad der skal til for at skabe vækst. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen er klædt på til at løfte den opgave, siger Jesper Kragh-Stetting, juridisk konsulent i COindustri. Han gav på CO-industris A/S Topmøde den 5. november i Odense Congress Center de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer et indblik i den stigende professionalisering af bestyrelserne og et særlig godt redskab, der kan bruges i arbejdet nemlig Anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er udarbejdet af Komiteen for god selskabsledelse, og de blev ajourført i maj i år. Anbefalingerne er reduceret fra 79 til 47, og de beskriver blandt andet, hvad bestyrelsen selv kan gøre for at blive bedre til sit arbejde. Anbefalingerne er en del af oplysningsforpligtelserne for børsnoterede selskaber. Men også mange virksomheder, der ikke er børsnoterede, bruger dem, og de danner en god baggrund for, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan tjekke, hvordan det står til i deres bestyrelse. - Det er vigtigt at hæfte sig ved, at det ikke er deciderede retsregler, men anbefalinger. Alligevel mener jeg, at anbefalingerne er en god lakmusprøve på, hvordan bestyrelsesarbejdet fungerer, siger han. Den nødvendige uddannelse Blandt andet peger anbefalingerne på, at det er vigtigt at sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem har den fornødne uddannelse til at kunne håndtere arbejdet. - Det indebærer ofte, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bør uddannes til at kunne håndtere det medarbejdermandat, som de er indsat med, på en måde, så de varetager selskabets ve og vel og derved bidrager til virksomhedens vækst, siger han. Han anbefaler derfor, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer sætter sig ned og læser anbefalingerne igennem. - Så har man et godt snit for, hvordan bestyrelsen bør opføre sig, hvis det er en kompetent, dygtig og vidende bestyrelse, fastslår han. Anbefalinger for god selskabsledelse kan downloades fra hjemmesiden side 17

18 Af Dorthe Kragh Foto Rhetor Drop mindreværdet og bliv konkret Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal få ledelsen til at droppe managementsproget november side 18 CO Magasinet Skær gennem managementsproget og tving ledelsen til at blive konkret. Sådan lyder det håndfaste råd fra Jesper Troels Jensen til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i industrien. Han er direktør i rådgivningsvirksomheden Rhetor og underviser i at kommunikere overbevisende. På årets A/S Topmøde den 5. november i Odense gav han de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i industrien en guidet tur i de retoriske kneb, som de kan bruge for at få deres budskab igennem ved bestyrelsesbordet. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tvivler nemlig ofte på deres egne evner, når de sætter sig ved bestyrelsesbordet sammen med en flok professionelle bestyrelsesmedlemmer, som både har økonomiuddannelser fra universiteter i ind- og udland, kan kalde sig adm. dir. og er vant til at jonglere rundt med trecifrede millionbeløb. Samtidig har ledelsesformen i virksomhederne ændret sig markant gennem årene. Hvor direktøren tidligere havde stort kendskab til alt vedrørende produktionen, så er ledelse i dag blevet til management, hvor det mest af alt handler om at nå måltallene, og hvor der ikke er så tæt kontakt til medarbejderne. - Ledelsen lever i en boble for sig selv på direktionsgangen og taler et managementsprog, som får dem endnu længere væk fra fabriksgulvet, mener Jesper Troels Jensen. Se, lugte, smage Og når ledelsen ikke har sin faste gang i produktionen og taler om nøgletal i stedet for de varer, virksomheden producerer, så bliver det svært for medarbejderne at se sig selv i den fortælling, som ledelsen er i gang med. - Det handler simpelthen om, at hvis vi ikke kan se, lugte og smage ordene, så har vi svært ved at forstå betydningen af dem, forklarer han og giver et eksempel med ordene banan og strukturkommission, hvor det er tydeligt, hvilket ord der giver billeder på nethinden. - I det øjeblik, hvor medarbejderne ikke kan se ordene for deres indre blik, så kan de ikke se, hvad det er de skal lave. Når de har oplevet det gang på gang ved bestyrelsesbordet, så kan de ikke gøre andet end at holde fast i bordkanten og lade som om de følger med, siger han. Dermed risikerer de at havne i en situation, hvor det først for sent går op for dem, at alle de avancerede managementord faktisk dækker over, at fabrikken skal nedlægges eller afdelinger flyttes til udlandet. - Så kommer de medarbejdervalgte til at virke bagstræberiske, for de har jo ikke protesteret, mens lukningen stadig kun var en overvejelse i bestyrelsen. De kommer til at fremstå som nogen, der ikke kan bidrage med noget klogt, siger han. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er derfor nødt til selv at tage magten over de emner, som kommer på bordet til bestyrelsesmøderne. Fra akademisk sludder til virkeligheden Men i stedet for at lære managementsprog, så anbefaler Jesper Troels Jensen de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer at holde fast i det de ved,

19 Direktør i rådgivningsvirksomheden Rhetor Jesper Troels Jensen. og det de kan. For de medarbejdervalg kun at høre om, at bøjlestangen ved - Men hvis de spørger ind til, hvad le te bestyrelsesmedlemmer har en helt afdeling 63 ikke må flyttes, siger han. delsen mener, når den siger strøm konkret viden om produktionen, som Samtidig med, at medarbejderne er linede, effektive og bæredygtige, så ingen af de andre om bordet kan byde konkrete i deres forslag, så skal de også bliver ledelsen nødt til at være konkret ind med, og den skal de udnytte til at tvinge ledelsen til at være konkret. og forsvare sine synspunkter. Spørge, komme med deres egne visioner og - Medarbejderne skal lære at stille kon hvad det egentlig betyder, det, der står ideer til, hvordan produktet kan videre krete spørgsmål til ledelsen, så de er på side 14 i de to gange fire kilo tunge udvikles, hvordan der kan effektiveres, nødt til at flytte det akademiske sludder papirstakke, som er blevet delt ud før og hvordan der kan skabes nye arbejds over i virkeligheden. Ledelsen skal ned af bestyrelsesmødet. Det giver respekt. pladser. abstraktionsstigen, fastslår han. Det er jo medarbejderne, der driver - Medarbejderne skal ikke til at skrive Han indrømmer, at det kan kræve stort virksomheden, og ledelsen har godt af tykke rapporter. De skal bruge den viden de har og komme med konkrete mod at stille sig op som den lille dreng i H.C. Andersens eventyr Kejserens nye konkret modspil det er kun til fordel for virksomheden, fastslår Jesper Troels side 19 forslag. Og det vil arbejdsgiverne fak klæder og stille spørgsmål til ledelsens Jensen. tisk gerne have. De er dødtrætte af nye tal og avancerede ordbrug.

20 Af Ingrid Pedersen Foto Arkiv Forsvarets tre korvetter blev tidligere på året hugget op hos genvindingsfirmaet H. J. Hansen i Odense november side 20 Ophugning af skibe uden livsfarlige arbejdsforhold CO Magasinet Forsvaret valgte et dansk firma til nedbrydning, da tre gamle korvetter skulle skrottes. For arbejdet skulle udføres under ordentlige forhold