De genteknologiske valg. Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen. Erhvervsministeriet

Transkript

1 De genteknologiske valg Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen Erhvervsministeriet

2 side 1 genteknologiske valg De genteknologiske valg Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen Erhvervsministeriet, juni 1999 Rapport udarbejdet af BioTIK-gruppen Erhvervsministeriet, juni 1999

3 De genteknologiske valg Et debatoplæg udarbejdet af BioTIK-gruppen, Erhvervsministeriet ISBN Oplag: Pris: Kr. 50,00 inkl. moms Sælges ved henvendelse til: Statens Information, Publikationsafdelingen Postboks 1103, 1009 København K. Telefon Fax.: Omslag og illustrationer: Pernille Dam Layout og tryk: Datagraf Auning AS Miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001:1996 Rapporten er trykt på 115 gram Munken Book Cream svanemærket papir Omslag: 300 gram Conqueror Debatoplægget er også tilgængeligt på Erhvervsministeriets web-server:

4 3 Forord Erhvervsministeren nedsatte i efteråret 1997 BioTIK-gruppen, som fik til opgave at bidrage til en nuanceret debat om bio- og genteknologiens anvendelse. Baggrunden for erhvervsministerens initiativ var, at fødevaresektoren som led i en dialog om de erhvervsmæssige rammebetingelser havde peget på behovet for en politisk udmelding om bioteknologiens rolle i den fremtidige udvikling af samfundet. Samtidig var der i regeringens forbrugerpolitiske strategi fra foråret 1997 peget på behovet for at skabe et nuanceret grundlag for en konstruktiv debat om den samfundsmæssige forståelse af bioteknologi. BioTIK-gruppen har på denne baggrund udarbejdet dette debatoplæg, hvor der sættes fokus på de forskellige holdninger, visioner og betænkeligheder, der er til genteknologien. Debatoplægget giver også et bud på nogle etiske kriterier og spilleregler, der kan indgå i samfundets håndtering af genteknologien. Det skal understreges, at debatoplægget alene udtrykker BioTIK-gruppens opfattelse. Der er således ikke taget politisk stilling til debatoplæggets indhold. Jørgen Rosted Formand for BioTIK-gruppen

5 Kapitel I Sammenfatning og baggrund Sammenfatning BioTIK-gruppens opgaver og arbejdsform 15 Appendiks 1 BioTIK-gruppens medlemmer og sekretariat 17 Appendiks 2 Deltagere i den eksterne møderække 18 Kapitel II Det moderne samfund og bioteknologien Den samfundsmæssige forståelse af ny teknologi Befolkningens holdninger til bioteknologi Den samfundsmæssige debat om bioteknologi 29 Kapitel III Hvad er bioteknologi? Traditionel forædling og bioteknologi Det biologiske udgangspunkt for bioteknologien Naturens ændringer af levende organismers genetiske materiale Den moderne bioteknologi 43 Kapitel IV Genteknologiens naturlighed og styrbarhed Genteknologien udfordrer vores opfattelse af det levende og naturen Genteknologien efterligner og udnytter naturens egne processer Genteknologien giver mennesket mulighed for meget målrettet at påvirke levende organismer Levende organismers kompleksitet sætter grænser for, hvad man kan opnå ved gensplejsning Genteknologien flytter få gener ad gangen, der koder for velafgrænsede og enkle funktioner Effekten af et indsplejset gen er ikke givet Kan vi styre de gensplejsede organismer, når de udsættes i naturen? Genteknologien er ikke risikofri 56 Kapitel V Visioner og betænkeligheder ved anvendelse 59 af bio- og genteknologi på sundhedsområdet 5.1 De overordnede visioner og betænkeligheder Anvendelse af bioteknologi til fremstilling af medicin og vacciner Anvendelse af transgene dyr Genterapi Genetisk diagnostik Muligheder for at forebygge sygdom Etiske betænkeligheder Sammenfatning 72

6 Kapitel VI Visioner og betænkeligheder ved anvendelse af 75 bio- og genteknologi på plante- og fødevareområdet 6.1 De overordnede visioner Den hidtidige praktiske anvendelse af genteknologien på plante- og fødevareområdet Eksempler på fremtidig anvendelse af genteknologien Betænkeligheder ved at anvende genteknologien Økologisk produktion og genteknologi Anvendelse af genteknologien på miljø- og energiområdet og i industriproduktionen Hvordan omsættes visionerne til morgendagens realiteter? 95 Kapitel VII Etiske synspunkter i vurderinger af bioteknologi Vurderinger af bioteknologi Bioetikken Tre etiske synsmåder Etik i politik 107 Kapitel VIII Etiske kriterier for udvikling og anvendelse af genteknologi Etiske kriterier og deres baggrund Forslag til etiske kriterier for udvikling og anvendelse af genteknologi 114 Kapitel IX Kriterier og procedurer for anvendelse af genteknologi Rammer for samfundets vurdering af genteknologien Regulering Forskning og ny viden Information, dialog og medbestemmelse Afslutning 142 Litteraturhenvisninger 143 Notater udarbejdet i forbindelse med BioTIK-gruppens arbejde 143 Litteraturliste 144

7 6

8 7 Kapitel I Sammenfatning og baggrund 1.1 Sammenfatning Genteknologien har inden for de seneste år ført til udvikling af nye produkter og produktionsmetoder, fx på sundhedsområdet, der er til gavn for det enkelte menneske og samfundet. Det forventes, at genteknologien i de kommende år tages i anvendelse på nye områder og herigennem kan yde et væsentligt bidrag til at opfylde nogle af de visioner og mål, vi har for samfundets udvikling. Det må imidlertid samtidig konstateres, at der er usikkerhed om konsekvenserne af at anvende teknologien. Det gælder ikke mindst i forhold til konsekvenserne for sundheden og miljøet. Forudsætningen for at visionerne kan omsættes til virkelighed er, at teknologien bruges med omtanke og forsigtighed. Genteknologien kan blive til betydelig gavn for menneskeheden, men vi må i fællesskab udvise ansvarlighed og blive enige om nogle rammer for anvendelsen af teknologien. Disse rammer skal være baseret på åbenhed og information og en samfundsmæssig kontrol af anvendelsen med respekt for samfundets værdier og for de bekymringer, der kommer til udtryk i offentligheden. Visioner for anvendelse af genteknologien Genteknologien er en ny teknologi, og der viser sig derfor hele tiden nye muligheder for anvendelse af teknologien. På mange områder er der imidlertid fortsat tale om visioner, der endnu ikke er udmøntet i praksis. På sundhedsområdet forventes det, at genteknologien vil føre til en forbedret diagnostik og behandling af sygdomme, herunder sygdomme som i dag er uhelbredelige. Teknologien vil endvidere kunne anvendes til at udvikle nye lægemidler, der er mere effektive og mere sikre end de nuværende, og det forventes, at genteknologien på længere sigt vil kunne medvirke til at forebygge en række af de store "folkesygdomme".

9 8 På landbrugs- og fødevareområdet er der visioner om, at genteknologien kan føre til fødevarer af højere kvalitet, fx fødevarer med forbedrede ernæringsegenskaber og fødevarer, der er fri for sundhedsskadelige stoffer. Endvidere forventes den at kunne medvirke til at begrænse miljøbelastningen fra landbruget samt ikke mindst til at forbedre grundlaget for den fremtidige forsyning med fødevarer i den tredje verden. Endelig er der forventninger om, at genteknologien kan anvendes til at udvikle nye materialer, fx plastic, ved brug af færre ressourcer. Forudsætningen for, at visionerne kan føres ud i livet er, at der i samfundet er et ønske om og en accept af genteknologiens anvendelse. Den danske debat Debatten om den moderne bioteknologi er bølget frem og tilbage gennem de sidste 30 år. Den første store runde fandt sted i 70 erne og 80 erne og drejede sig i første omgang om industriel anvendelse af genmodificerede mikroorganismer til produktion af lægemidler. Debatten førte til, at Danmark i 80 erne fik verdens første lov om miljø og genteknologi. Med loven blev der bl.a. fastsat regler for anvendelse af genmodificerede organismer i produktionsanlæg og laboratorier under såkaldte indesluttede forhold. I 80 erne og 90 erne har visionerne om at anvende genteknologien på sundhedsområdet også givet anledning til en betydelig debat nationalt og internationalt. Nye behandlingsformer, en bedre diagnosticering og forståelse af sygdomme gav anledning til etiske overvejelser vedrørende fx det enkelte menneskes integritet og selvbestemmelsesret og afvejningen af ønsket om at lindre menneskelig lidelse over for samfundsmæssige risici. Debatten førte bl.a. til oprettelsen af Etisk Råd samt til, at lovgivningen på sundhedsområdet blev udbygget og revideret. Folketinget igangsatte i perioden en større dansk indsats inden for debat, oplysning og teknologivurdering. Det medførte, at den danske befolkning i begyndelsen af 90'erne var særdeles veloplyst om genteknologi og dens konsekvenser, i hvert fald i sammenligning med befolkningerne i det øvrige Europa. Gennem de seneste år er der på ny sat fokus på genteknologien. Det gælder specielt i de europæiske lande. Baggrunden er bl.a. forskernes anvendelse af kloningsteknikken på dyr, men debatten er også blusset op, fordi genteknologien nu begynder at blive anvendt kommercielt inden for planteforædling, og fordi de genmodificerede planter bruges i vores fødevarer.

10 9 Den skepsis, der er over for at anvende genteknologien på plante- og fødevareområdet, hænger bl.a. sammen med, at genteknologien ikke længere kun anvendes i lukkede produktionssystemer. Genmodificerede organismer sættes nu ud i naturen; de indgår dermed i naturens kredsløb, og de er en del af vores fødevarer. Fokus for den aktuelle debat om genteknologien er, om den gavn, vi kan opnå ved at anvende teknologien, står mål med de eventuelle risici, som denne nye anvendelse er forbundet med. Samtidig er det afgørende for mange menneskers accept af en ny teknologi, at de har mulighed for selv at vælge, om de vil bruge de produkter, behandlingsmetoder mv., som anvendelsen af teknologien fører med sig. Der er i befolkningen en udbredt skepsis over for at anvende genteknologien på fødevareområdet. Det gælder især, hvis der ikke kan påvises andre positive effekter end lavere omkostninger og bedre konkurrenceevne for erhvervslivet. Forbrugernes accept synes at forudsætte, at anvendelsen også fører til kvalitative forbedringer for det øvrige samfund, fx at forbrugerne får adgang til bedre fødevarer. Ved anvendelse af genteknologien på plante- og fødevareområdet må der derfor sættes mere fokus på den gavn, samfundet og den enkelte kan opnå ved at bruge teknologien, samtidig med, at den bekymring og usikkerhed, folk giver udtryk for, må tages alvorligt. Usikkerheden kan ikke håndteres ved at fortie eller fornægte den. Der er brug for åbenhed og dialog. Og der er brug for, at beslutninger om at anvende genteknologien baseres på en nuanceret diskussion af muligheder og risici, hvor alle synspunkter har mulighed for at komme til orde. Det er ikke nok, at vi i Danmark tager sådanne hensyn. Det er afgørende, at det også sker i andre lande. I den globale verden, som Danmark er en integreret del af, vil den måde, andre lande vælger at bruge teknologien på, påvirke os. Genteknologien arbejder med levende organismer Alle teknologier medfører en række etiske overvejelser. Det gælder genteknologi såvel som fx informationsteknologi, medicinsk teknologi og trafikteknologi.

11 10 Teknologierne er forskellige og dermed også deres konsekvenser for samfundet og det enkelte menneske. Bioteknologien giver anledning til nogle særlige etiske overvejelser i og med, at dens arbejdsmateriale er levende organismer, dvs. mennesker, dyr, planter og mikroorganismer. Det etiske perspektiv er blevet forstærket med fremkomsten af den moderne bioteknologi og genteknologien, idet mennesket med genteknologien er blevet i stand til målrettet at flytte gener fra en art til en anden. Denne viden har vi opnået ved at studere og efterligne naturens processer. Overførsel af gener mellem arter er således ikke et nyt fænomen. Det er gennem alle tider foregået i naturen. Udviklingen i naturen - evolutionen - er en selvregulering, der indebærer, at det primært er de funktioner og egenskaber, der er brugbare for en art, der bevares og føres videre til de næste generationer. Mange af de gener, der overføres ved naturens egne processer, har således ingen effekt. Det nye er, at vi mennesker kan anvende denne viden om naturens egne processer til at ændre på levende organismer hurtigere og mere målrettet, end det er tilfældet i naturen. Den indflydelse, vi hermed har fået på det levende, skal vi bruge med omtanke og forsigtighed. Alle udviklingsforløb, hvor biologiske processer er i spil, indebærer et vist element af usikkerhed. Gennem opstilling af krav og procedurer for anvendelse af genteknologien har samfundet mulighed for at begrænse denne usikkerhed. Etiske kriterier for anvendelse af genteknologi De valg, vi træffer vedrørende genteknologien, må baseres på nogle visioner om det samfund, vi ønsker at udvikle, og de hensyn, vi ønsker at tage til os selv, til dyrenes velfærd og til naturen i det hele taget. Valgene må træffes i åbenhed, og dialogen må baseres på nogle bredt accepterede værdier og spilleregler. I kapitel 8 opstilles et bud på nogle kriterier, der kan udgøre det etiske grundlag for den dialog og de beslutninger, vi skal tage om anvendelse af genteknologi. Kriterierne skal være med til at sikre, at beslutningerne er baseret på de værdier og de hensyn, som samfundet prioriterer højt. Med kriterierne lægges op til, at ny teknologi skal anvendes til gavn for mennesker, samfundet og den levende natur.det er en forudsætning for, at eventuelle risici kan accepteres, at teknologien ikke blot indebærer økonomiske fordele, men også bidrager til større livskvalitet i form af fx bedre fødevarer, bedre miljø eller forbedret sundhed,

12 11 at der ved anvendelse af ny teknologi skal tages hensyn til menneskers selvbestemmelsesret og værdighed og til menneskers, dyrs og naturens integritet og sårbarhed, at ny teknologi skal bidrage til at udvikle et mere retfærdigt samfund, hvor goder og byrder fordeles rimeligt, og at beslutninger om at anvende eller ikke at anvende ny teknologi skal træffes i en åben proces, hvor der vises respekt for alle synspunkter. De etiske kriterier afspejler de værdier, som er grundlaget for det velfærdssamfund, vi har i Danmark i dag. De bør derfor kunne udgøre et grundlag for den diskussion, der løbende bør være om anvendelse af ny teknologi. De kan være med til at sikre, at vi stiller os selv de centrale spørgsmål, der bør indgå i debatten om al teknologi, herunder også genteknologiens anvendelse. De kan dermed være med til at nuancere og præcisere beslutningerne om, hvad vi vil bruge og ikke bruge denne teknologi til. Kriterierne kan ikke bruges som en facitliste. De giver et udgangspunkt for at stille nogle centrale spørgsmål, men de giver ikke i sig selv svarene. Vurderingen af kriteriernes relevans vil afhænge af de øjne, der ser, og vægtningen af de forskellige hensyn vil variere fra sag til sag. Med oplægget lægges op til en debat om, hvilke konsekvenser de etiske kriterier bør have for reguleringen af ny teknologi, herunder genteknologien, og for de beslutningsprocesser, der fører frem til de valg, vi træffer på dette område. BioTIK-gruppens overvejelser om anvendelse af etiske kriterier I kapitel 9 er givet en række eksempler på, hvad etiske kriterier kan betyde for vores fremtidige håndtering af genteknologien. Der er tale om eksempler, der kan illustrere, hvordan kriterierne kan indgå i samfundets debat, procedurer og beslutninger om genteknologi. På følgende områder er der efter BioTIK-gruppens opfattelse behov for en stærkere indsats for at opnå større forståelse for anvendelse af genteknologien i det danske samfund. Regulering Med de etiske kriterier lægges op til en debat om, hvordan etiske hensyn konkret kan inddrages i såvel ny lovgivning som eksisterende love og regler, der regulerer anvendelse af ny teknologi, herunder genteknologi.

13 12 De etiske kriterier indgår i et vist omfang i nogle af de eksisterende love, specielt på sundheds-, dyre- og patentområdet, men der kan være uenighed om fortolkningen og forståelsen af de etiske begreber. Der er derfor behov for en løbende debat om, hvad de etiske kriterier indebærer, og hvilke hensyn der bør tilgodeses i lovgivningen. Det skal derfor - i forbindelse med at love og regler i øvrigt skal revideres - sikres, at de etiske kriterier i tilstrækkelig grad bliver afspejlet i lovene. I rapporten er illustreret, hvordan de etiske kriterier kan afspejles i lovgivningen. Det sker med udgangspunkt i to eksempler, nemlig EU's diretiv om udsætning af genmodificerede organismer i miljøet og EU's konkurrencelovgivning. Etiske hensyn bør indgå i vurderingen af ansøgninger om udsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer, hvilket ikke er tilfældet i dag. Det forudsætter, at etiske kriterier indarbejdes i EU's direktiv om udsætning af genetisk modificerede organismer i miljøet. Direktivet regulerer forsøg med udsætning af genmodificerede organismer, fx planter, og markedsføring af genmodificerede produkter. Udnyttelsen af genteknologien og andre nye teknologier kan forstærke den tendens til monopolisering, der ses på globalt niveau inden for produktion af såvel fødevarer som rå- og hjælpestoffer til landbruget. En øget monopolisering kan hæmme konkurrencen til skade for forbrugere og landmænd i såvel de rige lande som u-landene. En øget koncentration i producentledet kan fx indebære, at variationen i udbuddet af varer begrænses, og at ressourcerne udnyttes mindre effektivt. Det kan betyde højere priser, samt at forbrugere og landmænd får færre valgmuligheder, at de bliver afhængige af nogle få produkter/producenter med øget sårbarhed til følge, og at adgangen til produkterne bliver mere ulige. For at modvirke en sådan mulig negativ effekt af den teknologiske udvikling bør det undersøges hvorvidt, der via den europæiske konkurrencelovgivning kan sikres bedre muligheder for at gribe ind over for monopoler, der skader konkurrencen og begrænser forbrugernes og landmændenes valgmuligheder og autonomi. Etiske hensyn varetages ikke nødvendigvis altid mest hensigtsmæssigt via lovgivning. Der bør derfor også som supplement eller alternativ til regulering arbejdes for,

14 13 at der på frivillig basis udarbejdes kodeks for anvendelse af genteknologi i landbruget og industrien, fx i produktionen af landbrugs- og fødevarer. Kodeks kan udformes i et samarbejde mellem industri og forbrugere. Kodeks kan for at illustrere betydningen af de etiske kriterier omfatte eksempler på anvendelser af genteknologi på plante- og fødevareområdet, der lever op til/ikke lever op til de etiske kriterier. Forskning og ny viden På baggrund af de spørgsmål, der indgår i den offentlige debat om genteknologi, er der behov for at sikre en kontinuert forskningsindsats og kompetenceopbygning inden for risikoforskning, samfundsvidenskabelig forskning vedrørende konsekvenser af genteknologi, herunder kvalitativ gavn for samfundet, og forskning i genteknologiens betydning og muligheder for u-lande. at der løbende i offentligheden og blandt forskere er debat om forskningsbehov og prioriteringer inden for forskningen. Information, dialog og medbestemmelse Den eksisterende indsats, der tager sigte på at sprede information og skabe debat om genteknologi, bør suppleres med initiativer, der giver lettere adgang til informationer, skaber dialog mellem de forskellige grupper i samfundet og sikrer, at alle synspunkter har mulighed for at blive hørt. De samfundsmæssige hensyn skal integreres i udviklingen af teknologien. Der er behov for vurdering af og debat om genteknologien, både i de tidlige udviklingsstadier og i forbindelse med markedsintroduktion. Der bør etableres en hjemmeside på Internettet, der giver én indgang til oplysninger om genteknologien og dens anvendelse, og som fx kan give overblik over ansøgninger og tilladelser vedrørende udsætning af genmodificerede organismer i miljøet og markedsføring af genmodificerede produkter. I dag er informationerne om genteknologi - i det omfang de er elektronisk tilgængelige - spredt ud på forskellige hjemmesider. Den nye hjemmeside skal have links til relevante hjemmesider i ind- og udland. Der kan endvidere på hjemmesiden etableres debatfora og mulighed for at stille spørgsmål til eksperter og myndigheder.

15 14 Opgaven bør tildeles en organisation, der i samarbejde med leverandørerne af information også får til opgave at sikre den formidlingsmæssige kvalitet og opdatere hjemmesiden. Forbrugerne bør sikres adgang til bedre information om de varer, de køber, herunder hvad produkterne indeholder, og under hvilke vilkår de er produceret. Fx om fødevarer indeholder genetisk modificerede ingredienser, og om den producerende virksomhed har formuleret etiske retningslinier. Regler om obligatorisk mærkning med sådanne oplysninger bør implementeres i international lovgivning under WTO og EU. Det vil imidlertid tage lang tid at gennemføre nye regler på dette område. Derfor bør man på nationalt niveau, fx i Danmark, arbejde for at give forbrugerne adgang til supplerende information om fødevarer. Det kunne fx ske via en frivillig ordning, hvor virksomheder, der ønsker at stille oplysninger om deres produkter og virksomhed til rådighed for forbrugerne, kan tilmelde sig. De afgivne oplysninger bør baseres på kontrollerbare informationer, fx certificeringer. Forbrugerne bør via terminaler ude i butikkerne med varens stregkode som indgang og via Internet hurtigt kunne få adgang til oplysningerne. Etisk Råd og Dyreetisk Råd har til opgave at sætte fokus på og skabe debat om de etiske aspekter ved udviklingen på henholdsvis sundheds- og dyreområdet. Der findes ikke et råd, der har den tilsvarende opgave i forhold til planter og fødevarer. Det kan derfor overvejes at etablere et råd, der kan rådgive Folketing og regering om de etiske aspekter ved at anvende genteknologi på planter og i fødevarer. Et sådant råd kan evt. endvidere skabe etisk debat i offentligheden om fødevarer generelt. Teknologirådets mulighed for at skabe debat og formidle viden om genteknologien bør styrkes, så der fremover kan gøres en særlig indsats på dette teknologiområde. Der er bl.a. behov for, at der løbende sættes øget fokus på de temaer, der aktuelt indgår i den offentlige debat og i mediernes behandling af genteknologien. Det kunne fx ske ved, at der ad hoc nedsættes dialoggrupper, hvor forskellige eksperter (forskere, filosoffer, sociologer og journalister)får til opgave sammen at uddrage nogle konklusioner om en aktuel debat og dermed bidrage til at kvalificere den offentlige debat. Teknologirådet kunne også bidrage til at skabe en grun-

16 15 digere og mere nuanceret viden om befolkningens holdninger til genteknologi, fx via nedsættelse af fokusgrupper. Det foreslås, at der på forsøgsbasis etableres et borgerpanel, der skal vurdere nye former for anvendelse af genteknologien ud fra etiske kriterier. Borgerpanelet kan afprøves på fødevareområdet. Panelet skal omfatte et repræsentativt udsnit af befolkningen. Et fremtidigt mål er, at panelets etiske vurderinger kan indgå i beslutningsgrundlaget på linie med høringsudtalelser fra organisationer mv. Det kræver dog, at lovgivningen giver mulighed for inddragelse af etiske vurderinger. Der er behov for en international debat Inddragelsen af etiske problemstillinger komplicerer mulighederne for at nå frem til en fælles holdning internationalt. Etiske spilleregler er baseret på værdier, og værdier er noget, der varierer fra menneske til menneske og fra samfund til samfund. FN s Deklaration om Menneskerettigheder viser dog, at det kan lade sig gøre for det internationale samfund - på tværs af kulturelle, religiøse og historiske forskelle at blive enig om nogle grundlæggende og almengyldige etiske principper. De europæiske befolkninger har et fælles ønske om at få en grundig og nuanceret debat om samfundets anvendelse af genteknologi. Der bør derfor være basis for at få en debat på europæisk plan om de etiske principper, den europæiske regulering af genteknologi bør bygge på. Men det er ikke tilstrækkeligt blot at få en debat i Europa om det etiske grundlag for anvendelse af genteknologi. Debatten må løftes op på globalt niveau og fx inddrages i drøftelserne i WTO, hvor spillereglerne for den internationale handel fastsættes. 1.2 BioTIK-gruppens opgaver og arbejdsform Erhvervsministeren nedsatte i efteråret 1997 BioTIK-gruppen, som fik til opgave at udarbejde et debatoplæg, der kunne lægge op til en nuanceret debat om bio- og genteknologien og skabe en bredere forståelse af befolkningens holdninger til ny teknologi. BioTIK-gruppen blev sammensat af en bred kreds af eksperter inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og filosofi.

17 16 Til at betjene gruppen blev der etableret et sekretariat med deltagelse af Erhvervsministeriet og Center for Etik og Ret ved Københavns Universitet. Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet har også deltaget i sekretariatet, hvor de har bistået med faktuelle oplysninger inden for de to ministeriers områder. BioTIK-gruppens medlemmer og sekretariat fremgår af appendiks 1. BioTIK-gruppen har fra oktober 1997 til april 1999 holdt i alt 15 møder. På møderne har gruppen drøftet emner, der har betydning for det moderne samfunds vurdering og modtagelse af bio- og genteknologien. Der er blandt andet sat fokus på de visioner og betænkeligheder, der er for at anvende den moderne bioteknologi på forskellige områder. Det gælder især inden for sundhedsvæsenet og i landbruget og fødevareproduktionen. Endvidere er de undersøgelser, der inden for de senere år er gennemført på europæisk plan vedrørende befolkningens holdninger til bioteknologi, blevet diskuteret, og endelig har gruppen sat fokus på de etiske aspekter ved anvendelse af genteknologi. Parallelt med drøftelserne i BioTIK-gruppen har der været afholdt 6 møder med repræsentanter fra virksomheder, erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer samt andre videnpersoner med interesse for anvendelsen af bioteknologi. Deltagere i den eksterne møderække fremgår af appendiks 2. Der har endvidere været afholdt et møde med formanden for Etisk Råd. Formålet med disse møder har været at få de emner, som BioTIK-gruppen har drøftet, belyst så nuanceret og med inddragelse af så mange synspunkter som muligt. Drøftelserne har givet et værdifuldt input til BioTIKgruppens arbejde. Det skal dog understreges, at de synspunkter og vurderinger, der er indeholdt i debatoplægget, alene udtrykker BioTIK-gruppens opfattelse.

18 BioTIK-gruppens medlemmer og sekretariat 17 Appendiks 1 BioTIK-gruppen: Departementschef Jørgen Rosted, Erhvervsministeriet (formand) Professor Lars Bolund, Aarhus Universitet Professor Gunna Christiansen, Aarhus Universitet Direktør Henrik Dahl, Advice Biolog Claus Emmeche, Københavns Universitet Dr. theol. & phil. Peter Kemp, Center for Etik og Ret, Københavns Universitet Sekretariatschef Lars Klüver, Teknologirådet Professor Søren Molin, Danmarks Tekniske Universitet Professor Torben Hviid Nielsen, Universitetet i Oslo Forskningsprofessor Peter Sandøe, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Afdelingslæge Peter Saugmann-Jensen, Sundhedsstyrelsen Sekretariat: Kontorchef Birgit Kjølby, Erhvervsministeriet Fuldmægtig Martin Fabiansen, Erhvervsministeriet Fuldmægtig Thomas Krogh-Nielsen, Erhvervsministeriet Specialkonsulent Flemming Mortensen, Forbrugerstyrelsen Agronom Christian Coff, Center for Etik og Ret Dyrlæge Holger Pedersen, Skov- og Naturstyrelsen Fuldmægtig Vibeke Faurby, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

19 18 Appendiks 2 Deltagere i den eksterne møderække Direktør Poul Andersson, Bioteknologisk Institut Konsulent Karin Andresen, Forbrugerrådet Konsulent Karen Banke, LO Kvalitetschef Jørgen Bentzen, Dansk Supermarked Forskningschef Klaus Bock, Carlsberg Leder af Patentafdeling Aksel Buchter-Larsen, Danisco Ingredients A/S Direktør Søren Carlsen, Novo Nordisk Forskningschef Børge Diderichsen, Novo Nordisk Konsulent Anette Espersen, Forbrugerrådet Konsulent Gitte Gross, Forbrugerrådet Informationschef Anne Holm Hansen, Astma-og Allergiforbundet Forskningsdirektør Egon Bech Hansen, Chr. Hansen Campainer Jacob Hartmann, Greenpeace Studerende Jeppe Juhl, Danmarks Aktive Forbrugere Direktør Ole Linnet Juul, Landsbrugsraadet Biolog Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening Konsulent Jette Kristensen, LO Seniorkemiker Lene Lange, Novo Nordisk

20 19 Politisk medarb. Mette Melgaard, Landsforeningen Økologiske Jordbrugere Direktør Finn Okkels, DLF Trifolium Studerende Allan Petersen, Danmarks Aktive Forbrugere Souschef Jette Rønbjerg, FDB Konsulent Bruno Sander, Landbrugsraadet Lektor Henrik B. Simonsen, Dyrenes Beskyttelse Generalsekretær Merete Sørensen, Økologisk Råd Sektionschef Ulla Hansen Telcs, Dansk Industri Forskningsbibliotekar Jesper Toft, NOAH Dyrlæge Annette Weber, Dyrenes Beskyttelse

21 20

22 Kapitel II Det moderne samfund og bioteknologien 2.1 Den samfundsmæssige forståelse af ny teknologi Mange af de farer, vi står over for i det moderne samfund, er samfundsskabte De mange videnskabelige opdagelser, der er gjort inden for de seneste århundreder, har givet menneskeheden muligheder for at udvikle en bedre verden. Den ny viden er i den industrialiserede del af verden bl.a. anvendt til at kurere sygdomme, til at forbedre befolkningens generelle sundhedstilstand og til at udvikle den materielle velfærd. Den ny viden har på en række områder gjort det muligt at dæmme op for de farer, som mennesket tidligere blev udsat for. Der er opfundet vacciner, der kan skærme befolkningen mod store infektionssygdomme, og samfundet råder over kommunikations- og logistiksystemer, så store mængder fødevarer hurtigt kan omdirigeres til områder, der rammes af tørke. Med den ny viden er det blevet muligt at tage kampen op over for nogle af de farer, som samfundet tidligere stod magtesløs over for. Det er ikke længere nødvendigt for samfundet ubetinget at underkaste sig naturens lov og "Ægyptens syv plager". Men den ny viden indebærer ikke kun muligheder. Den indebærer også risici. Røntgenstråler kan helbrede mennesker for alvorlige sygdomme, men de kan også skade menneskers sundhed. Kemikalier kan øge produktiviteten i landbruget, men kan også gå ud over vores sundhed, og anvendelse af kul til produktion af energi kan give os billig energi i dag, men kan samtidig true vores egen og fremtidige generationers sundhed og belaste miljøet. De farer vi står over for i dag, er for en stor dels vedkommende menneskeskabte. Den forurening, der truer vores grundvand, er i bund og grund skabt af os selv. Og der er tegn på, at fortidens synder på nogle områder er ved at indhente os. De samfundsskabte farer begynder at blive synlige og opveje de fordele, samfundet har opnået.

23 22 Den øgede bevidsthed om de samfundsskabte farer har ført til øget opmærksomhed om de mulige risici ved ny teknologi. Det bliver ikke længere taget for givet, at indførelsen af ny teknologi altid fører til et bedre samfund. Der bliver stillet spørgsmål, eksperterne bliver afkrævet svar, og deres rolle bliver diskuteret. Den dobbelthed, der knytter sig til det meste af den ny viden, der frembringes, betyder, at beslutningerne om, til hvad og hvordan den ny viden skal anvendes, er et resultat af en række komplicerede politiske og etiske afvejninger. I mange tilfælde er det det enkelte menneske, der træffer valget. Man kan vælge, om man vil sætte sig op i en flyvemaskine og udsætte sig for den fare, det indebærer. I andre tilfælde er det politikerne, der beslutter, om det enkelte menneske skal udsættes for en fare. Og endelig er det i en række tilfælde markedets forventninger om fremtidige indtjeningsmuligheder, der fører frem til de beslutninger, der indebærer, at vi udsættes for de eventuelle farer, der er forbundet med at tage en teknologi i anvendelse. Beslutningen er i langt de fleste tilfælde lagt i hænderne på politikere, videnskabsfolk og virksomheder. De mange aktører og de mange informationer kan gøre det vanskeligt for alle også for beslutningstagerne at overskue udviklingen. Det kan betyde, at væsentlige beslutninger, der har betydning for udviklingen i omfanget af de farer, vi lever med, ikke tages eller tages for sent. Både ved at træffe beslutninger og ved ikke at træffe dem kan de farer, samfundet udsættes for, øges. Ved at være kritisk og bevidst og ved at deltage i samfundsdebatten har det enkelte menneske i et demokratisk samfund mulighed for i samarbejde med andre at påvirke omfanget af de samfundsskabte farer. Det moderne samfunds kompleksitet gør os afhængige af eksperter Det enkelte menneske kan ikke overskue og sætte sig ind i al den teknologi, der findes i det moderne samfund. Når man skal træffe sit valg, vil mange derfor lytte til de forskellige eksperter. De kan hver især give deres bud på, hvilke muligheder teknologien indebærer, hvilke risici der er forbundet med at anvende teknologien, og hvilke muligheder der er for at mindske eller gardere sig mod farerne. Den enkeltes valg vil derfor ofte basere sig på andre menneskers vurderinger, og derfor vil ens stillingtagen afhænge af, om man har tillid til eksperternes oplysninger og vurderinger eller snarere, hvilke eksperters oplysninger og vurderinger man har tillid til eller om man i det hele taget

24 23 har tillid til eksperterne og foretrækker at lytte til egne eller andre "almindelige" menneskers erfaringer med beslægtede problemstillinger 1. Det må erkendes, at videnskaben ofte kommer til kort. Den kan ikke give et eksakt bud på risikoens omfang, men præsentere hypoteser og argumenter for risikoens sandsynlige omfang. Dette fravær af præcise svar indebærer, at eksperterne fremlægger forskellige vurderinger af, hvorvidt et givent produkt er farligt eller ej. Eksperternes konklusioner afspejler i et vist omfang forskelle i eksperternes egne værdiopfattelser, holdninger, politiske ståsted mv. Eksperternes viden producerer ikke kun uforudsete konsekvenser, men er også i sig selv ubestemt og usikker. Videnskab og politik bliver let blandet sammen, uanset at man anvender en videnskabelig argumentation. Risicienes rækkevidde og eksistens varierer med mangfoldigheden af værdier og interesser. Her kan det være et problem, at eksperterne tror så meget på deres viden, at det alene forhindrer deres løsningsforslag i at tage højde for lægfolks viden 2. Spørgsmål om risiko er basalt set et spørgsmål om, hvilket samfund man ønsker. Naturvidenskaberne kan bidrage til denne diskussion, men der er en stigende erkendelse af, at den naturvidenskabelige rationalitet ikke siger noget om, hvad man skal gøre med den opnåede viden. Naturvidenskaben kan fx ikke sætte tal på risikoen ved at anvende en bestemt teknologi. De mange bud på sandheden fører let til usikkerhed og frygt. Det er kun gennem åbenhed og dialog, at der kan løses op for denne usikkerhed og frygt. De videnskabelige diskussioner om konsekvenser og risici må foregå for åbent tæppe, så det er muligt for enhver at følge diskussionen og stille de nødvendige spørgsmål. Alt bør kunne sættes til diskussion, og al tvivl bør kunne forlanges at blive taget alvorligt. Valget er politisk Valget hvad den ny viden skal anvendes til og på hvilke betingelser - må derfor i sidste ende være et politisk valg. Denne beslutning kan ikke overlades til videnskabsmændene og eksperterne. Eksperternes viden skal frem i lyset og være med til at danne grundlag for beslutningerne, men den endelige afvejning af muligheder og risici er i sidste ende etisk og politisk. Denne afvejning kan ikke alene baseres på et objektivt og rationelt grund- 1 Wynne, Brian, 1996: "May the Sheep Safely Graze? A Reflexive view of the Expert-Lay Knowledge Divide". In: Lash, Scot et al (eds): Risk Environment and Modernity -Towards a New Ecology. Sage. London. 2 Wynne, 1996.

25 24 lag. Overlades denne afvejning til eksperterne, træffes beslutningen på et ufuldstændigt grundlag, jf. boks Risikodefinitioner er baseret på værdiopfattelser "På trods af al objektivering melder spørgsmålet om accept sig før eller senere og dermed det gamle og det nye spørgsmål: Hvordan ønsker vi at leve? Hvori består det menneskelige ved mennesket, det naturlige ved naturen, som det gælder om at bevare?" 3 "Risikodefinitioner er formen, hvori etik, og dermed også filosofi, kultur og politik, genopstår inden for moderniseringens centre i økonomi, naturvidenskab og de tekniske fag. Risikodefinitioner fører til et brud med videnskabernes rationalitetsmonopol". 4 I samspillet mellem de forskellige ekspertiser opstår den samfundsmæssige debat. Forskelle i opfattelser af risici har ikke kun baggrund i forskellig viden om forskningens resultater, men i forskelle i fortolkningen af forskningsresultaterne baseret på forskellige værdiopfattelser. Debatten bliver ufrugtbar, hvis den enkelte fløj fastholder at have monopol på den videnskabelige erkendelse. Tillid og ekspertise Tillid til andre mennesker, til systemer mv. er noget, man må basere sig på i en situation, hvor man ikke har fuld information. Det moderne menneske ved meget, men det ved også, at det ikke ved alt. Det fører til usikkerhed. Mange mennesker har et ambivalent forhold til eksperter: På den ene side er de afhængige af eksperternes viden, men på den anden side har de en basal mistro til samme eksperter. Det fører til frygt. 5 Enhver, som løber en kalkuleret risiko, er opmærksom på den fare, som en bestemt handling kan føre med sig. En person, som risikerer noget, bør have vurderet faren for, at det ønskede resultat ikke opnås. Det forhold, at de farer, der i dag truer vores velfærd, i det store og hele er menneskeskabte, indebærer, at man også på et tidspunkt i princippet har haft muligheden for at beslutte, hvilke risici man vil acceptere. Men der er forskel på risici: For det første er der risici, man selv er herre over, fordi man selv kan vælge (fx vælger nogle at ryge og dermed udsætte sig for sundhedsfare). For det andet er der risici, som man kan blive udsat for ved fx at bo i nærheden af en kemisk fabrik. For det tredje er der risici, som man ud- 3 Beck, Ulrick, 1997: Risikosamfundet, Hans Reitzels forlag, s Beck, 1997, s Wynne, 1996.

26 25 sættes for, fordi andre har taget risikable beslutninger, hvis konsekvenser man må leve med (fx brug af atomkraft). Og endelig er der de naturlige risici, som hører til selve det at leve (man kan blive syg, komme ud for uheld osv.). Flere af disse risici har man ikke en direkte indflydelse på, også fordi der kan være interesser forbundet med, at man udsættes for en risiko, og at der derfor kan være tale om et kompromis. Udviklingen viser, at der er truffet mange beslutninger, uden at der har været en tilstrækkelig kritik over for de mulige risici, som anvendelsen af de nye teknologier kunne indebære. I begejstringen over de mange muligheder for at øge velstanden og opnå et bedre liv har samfundet ind imellem sat kikkerten for det blinde øje. Det gælder ikke kun politikerne, men også de eksperter, som har rådgivet beslutningstagerne, dvs. først og fremmest de forskere og videnskabsfolk, der har skabt de nye muligheder. Der er derfor en tendens til, at tilliden til den "uvildige" og "upolitiske" videnskab mindskes, og at tilliden i stedet overføres til den del af ekspertisen, der klart melder ud, hvilke værdier den ønsker at fremme og forsvare. Denne politisering af eksperterne og videnskaben ender let i en polarisering af debatten om ny teknologi, hvis eksperterne ikke accepterer, at deres forskellige opfattelser af teknologien og de risici, der er forbundet med den, har baggrund i forskellige præmisser og ikke kun i, at modparten har en ringere videnskabelig erkendelse end én selv. Det videnskabelige miljø har et formidlingsproblem. Den videnskabelige diskussion fokuserer ofte på andre spørgsmål end dem, der optager den brede offentlighed, og det vanskeliggør en egentlig dialog, jf. boks 2.2. Kløften mellem den videnskabelige og samfundsmæssige risikoopfattelse "Ydermere spiller bestemte egenskaber ved risici, som slet ikke behandles i risikostudierne, en rolle i den offentlige debat fx udbredelsen af atomvåben, modsigelsen mellem menneskelighed (fejl, svigt mv.) og sikkerhed, de langsigtede effekter, og uigenkaldeligheden af vidtrækkende teknologiske beslutninger, som spiller hasard med kommende generationers liv. Risikodiskussionerne tydeliggør med andre ord kløften mellem den videnskabelige og den samfundsmæssige rationalitet i forbindelse med det civilisatorisk skabte risikopotentiale. Man taler forbi hinanden. Den ene part stiller spørgsmål, der ikke besvares af den anden, og den anden part giver svar på spørgsmål, som ikke vedrører essensen af det, der blev spurgt om, og som forstærker folks angst." Beck, 1997, s. 41.

27 26 Mange af de farer, vi lever med, er et resultat af tidligere beslutninger om at anvende den ny viden, som forskningen og videnskaben har frembragt. Men samtidig med at videnskaben så at sige er med til at udvikle grundlaget for de nye farer, der opstår, er den også selv midlet til at afhjælpe disse farer. Holdningen til ny teknologi afhænger derfor bl.a. af, om man har tiltro til, at den selvsamme videnskab, der har frembragt de nye farer, også har interesse i at udvikle den viden, der skal til for at afhjælpe mulige negative konsekvenser af den ny teknologi. Behovet for tillid understreges af, at mange af de farer, det moderne samfund står over for, er usynlige. De kan hverken ses eller mærkes. I nogle tilfælde bliver de endog først et problem for de efterfølgende generationer. Forudsætningen for accept af ny teknologi er derfor også, at det videnskabelige miljø forstår, at selvkritik er nødvendig, og at videnskaben er villig til at tage befolkningens bekymringer alvorligt og svare på de spørgsmål, der bliver stillet, jf. boks Selvkritik er nødvendig "Kun hvis lægevidenskaben, atomfysikken, humangenetikken, informationsteknologien etc. hver især opponerer mod sig selv, har verden uden for mulighed for at få indblik i og vurdere, hvad det er for en fremtid, der skabes i reagensglasset. At man skaber mulighed for selvkritik i alle mulige afskygninger udgør ikke nogen fare. Tværtimod synes det at være den eneste farbare vej, hvis vi i tide skal få øje på de fejltagelser, som ellers ville kunne få verden til at eksplodere med et brag" Befolkningens holdninger til bioteknologi 8 De beskrevne ændringer i samfundet viser sig også i befolkningens holdninger til den moderne bioteknologi. Befolkningen sætter ikke automatisk lighedstegn mellem bioteknologiens anvendelse og øget økonomisk og social velfærd. Der er også stor usikkerhed over for bioteknologiens konsekvenser, og øget information om bioteknologi gør ikke i sig selv den enkelte mere positiv over for bioteknologien, men får i højere grad den enkelte til at tage stilling, både "for" og "imod". 7 Beck, 1997, s Afsnit 2.2 bygger på EU-Kommissionens Eurobarometerundersøgelse "The Europeans and modern biotechnology", 1997, og et working-paper af Torben Hviid Nielsen "Nyt om bioteknologi og opinion fire interventioner ",1997.

28 27 Holdninger påvirkes af mange faktorer Det er ikke muligt at pege på én enkelt årsag, der kan forklare befolkningens holdninger til bioteknologi. Holdningerne dannes ud fra et komplekst samspil af mange faktorer. For mange er det vigtigt, om der er en risiko ved de bioteknologiske produkter. Er der sundhedsrisici ved gensplejsede fødevarer? Er der bivirkninger ved medicinen, og kan gensplejsede planter skade miljøet? Tilstedeværelsen af en risiko får ikke automatisk befolkningen til at tage afstand fra teknologien. Nogle er parat til at acceptere en vis risiko, såfremt bioteknologiens anvendelse opfattes som nyttig for samfundet, og såfremt den er forbundet med et godt formål. Andre tager slet ikke hensyn til konsekvenserne og ser teknologien som en trussel mod fundamentale værdier om livets natur og miljøet. Når den enkelte danner sig en mening om bioteknologien, sættes den altså ind i en bredere sammenhæng. Det er ikke tilstrækkeligt for befolkningens opbakning, at der eksempelvis er økonomisk fortjeneste forbundet med anvendelsen. Der skal også være andre gevinster, fx miljømæssige, sundhedsmæssige eller fordelingsmæssige, hvis befolkningen skal bakke op om anvendelsen. Og hvis der er andre gode alternativer til at nå de opstillede mål, påvirker det også holdningerne. Holdninger varierer efter anvendelsesområde Befolkningens holdninger til bioteknologi er nuancerede og varierer efter anvendelsesområde. Størst opbakning er der til anvendelsen på sundhedsområdet, hvor befolkningen stort set tilslutter sig ønsket om at udvikle ny medicin for at helbrede og forebygge sygdomme. Derfor er man også parat til at løbe en vis risiko, fx i form af bivirkninger. Samtidig eksisterer der på sundhedsområdet nogle veletablerede godkendelsesprocedurer, som befolkningen generelt har større tillid til end på fx miljøområdet. Men også her er der eksempler på svigt. Myndighederne har generelt set stor erfaring med godkendelse af medicinalprodukter, og risikoen for uønskede virkninger vurderes at være lav. Det spiller formentlig også ind, at de bioteknologiske produkter på sundhedsområdet hidtil er fremstillet i lukkede miljøer som for eksempel laboratorier og altså ikke "er blevet til" i naturen.

29 28 Befolkningen er derimod skeptisk over for bioteknologiens anvendelse på fødevareområdet. Den danske befolkning er en af de mest skeptiske i Europa 9. Når befolkningen ikke bakker op om bioteknologiens anvendelse på fødevareområdet, skyldes det flere forhold: Nogen synes, at det er forkert at lave genmodificerede fødevarer, nogen synes, at risikoen ikke er tilstrækkelig undersøgt, og andre igen bakker ikke op om formålet med de hidtidige anvendelser. Indtil nu er bioteknologien primært blevet anvendt til at udvikle planter, der er modstandsdygtige over for bestemte sprøjtemidler. Det vigtigste formål har været at effektivisere landbrugsproduktionen, og derfor opfattes bioteknologiens anvendelse af mange blot som en videreførelse af den intensive og teknologiserede fødevareproduktion. Formålet har kun i begrænset omfang været at forbedre fødevarernes kvalitet. Desuden er det økologiske landbrug for mange et godt alternativ til den traditionelle produktionsform. Vurderingen af risici har betydning for folks holdning til gensplejsede fødevarer. Der er blandt andet en vis usikkerhed hos forbrugerne med hensyn til myndighedernes risikovurderinger, de mange usikkerheder taget i betragtning. En Gallupundersøgelse fra december 1997 viste, at 57 pct. af befolkningen mener, at der er for lidt kontrol med gensplejsede fødevarer. Holdninger varierer efter organisme Der er en tendens til, at befolkningens holdning til bioteknologi varierer efter anvendelsens genstand, dvs. om fx gensplejsningen er anvendt på mikroorganismer, planter, dyr eller mennesker. Hvis anvendelsen sker på laverestående organismer, som for eksempel mikroorganismer, er der generelt større opbakning i befolkningen til at anvende gensplejsning. For eksempel giver industriens anvendelse af gensplejsede mikroorganismer ved fremstilling af vaskepulver ikke anledning til større diskussion. Omvendt støtter kun et mindretal i befolkningen, at der overføres gener fra mennesker til dyr med henblik på at udvikle organer, der kan bruges til transplantation hos mennesker. Der er en anden følelsesmæssig tilknytning til dyr og mennesker, end tilfældet er for mikroorganismer og planter. 9 Nielsen, Torben Hviid, 1997: Nyt om bioteknologi og opinion fire interventioner, Oslo.

30 29 Tillid er vigtig for holdningen til bioteknologi Det er meget vanskeligt for befolkningen at tage stilling til, hvorvidt bioteknologiske produkter også indebærer en fare. Derfor er det naturligt at lade vurderingen afhænge af, om man har tillid til dem, som er sat til at godkende bioteknologien. Det kendetegner de fleste europæiske lande, at tilliden til de offentlige myndigheder er faldende. Det gælder også i Danmark, selv om tilliden til myndighederne her fortsat ligger på et relativt højt niveau. Myndighedernes risikovurderinger tages ikke automatisk for gode varer. En mulig forklaring er, at myndigheder og eksperter først og fremmest tager udgangspunkt i det naturvidenskabelige verdensbillede, og at de og/eller lovgivningen ikke er tilstrækkeligt åbne over for de bredere samfundsmæssige aspekter og de etiske overvejelser, som er forbundet med bioteknologien. Hvis der skal være større tillid til myndighedernes risikovurderinger, er det nødvendigt i højere grad at tænkte dem ind i en bredere sammenhæng. Tilliden til interesseorganisationer i form af forbruger- og græsrodsbevægelser er derimod stigende. Mere end hver anden dansker har størst tiltro til disse organisationer 10. Det kan skyldes flere forhold, dels at de anses for at være uafhængige af myndigheder, eksperter og virksomheder, og dels at de klart melder ud, hvad deres værdimæsige baggrund er for at mene, som de gør. Den forbeholdne holdning til eksperter og myndigheder omfatter dog ikke i samme grad lægevidenskaben. Mange mener, at lægevidenskaben er meget troværdig på det bioteknologiske område Den samfundsmæssige debat om bioteknologi I bestræbelserne for at få indflydelse på de samfundsskabte risici og få adgang til den nødvendige ekspertise, organiserer dele af den kritiske offentlighed sig i interessegrupper 12. De folkelige bevægelser udgør så at sige det nødvendige bindeled mellem dem, der træffer beslutninger om udvikling og anvendelse af den nye teknologi, og dem, der har ansvaret for at kontrollere og inddæmme de afledte risici. 10 Nielsen, EU-Kommissionens Eurobarometerundersøgelse, Giddens, Anthony, 1997: The Consequences of Modernity. Polity Press, Cambridge, s

31 30 Et dynamisk samspil mellem disse tre grupper 13 er afgørende for, at samfundets holdning til og anvendelse af ny teknologi kan udvikle sig harmonisk, og at muligheder og risici, interesser og holdninger løbende afvejes i forhold til hinanden 14. Forudsætningen for at der kan etableres et sådant dynamisk samspil er, at der skabes institutionelle rammer, der giver mulighed for dialog og selvkritik, og at der udvikles et fælles sprog, der kan sætte ord på de politiske visioner og samfundsetikken, og som kan udgøre en ramme eller vejledning for samfundets anvendelse af ny teknologi. Her siger den hidtidige erfaring også, at det er vigtigt, at eksperter er mere åbne over for den væsentlige kritik og de forslag til forbedringer eller ændringer, som kommer fra befolkningen. Den danske debat om bioteknologi Den danske debat om bioteknologi har bølget frem og tilbage 15. Op gennem 80 erne handlede debatten om, hvorvidt lovgivningen var tilstrækkelig. Den resulterede i, at Folketinget vedtog verdens første genteknologilov i Folketinget besluttede i 1987, at den folkelige debat på området skulle styrkes og bevilligede 21 mio. kr. til oplysning, debat og teknologivurdering frem til Det medførte et stort aktivitetsniveau i den danske debat, sammenlignet med andre lande. Og det havde da også den virkning, at Danmark i lang tid derefter var kendetegnet ved at have den mest vidende befolkning, hvad angår bioteknologi og dens samfundsmæssige følger. I 80'erne og 90'erne har der også været en betydelig debat om genteknologiens anvendelse på sundhedsområdet. Fokus for debatten var etiske overvejelser om det enkelte menneskes integritet og selvbestemmelsesret og afvejningen af ønsket om at lindre menneskelig lidelse over for sundhedsmæssige risici. I starten af 90'erne handlede debatten på miljøområdet om forsøgsudsætninger af især herbicidresistente planter og de mulige konsekvenser herved. Debatten involverede et stigende antal interesseorganisationer i Danmark. Debatten på miljøområdet blev i midten af 90'erne relateret til de første genmodificerede produkter, der blev godkendt som fødevarer og dermed 13 Dvs. de folkelige bevægelser, politikerne og industrien. 14 Bech, 1997, s Eksempler på debat og politik i forhold til bio- og genteknologi i andre lande fremgår af rapporten "Bioteknologipolitik i England, USA, Tyskland og Norge". Udarbejdet af- Center for Etik og Ret for Erhvervsministeriet. Rapporten kan downloades på