Referat. fra mødet den kl i mødelokale C

Transkript

1 Referat fra mødet den kl i mødelokale C Medlemmer: Ib Poulsen, Jens Kr. Yde, Lene Kjelgaard Jensen, Morten Bo Bertelsen, Ulla Vestergaard, Ole Westergaard, Jens Vestergaard Jensen Afbud: Ole Westergaard, Jens Vestergaard Jensen Mødet hævet kl.: Side 138

2 Indholdsfortegnelse: Orientering Orientering Åbne efterretningssager Den almene boligsektors styring Åbne beslutningssager Budgetprocedure Budgetopfølgning Bestyrelsen for Hanstholm Havn Vedtægter for Limfjordsrådet Vedtægtsændring for Lokalt Beskæftigelses Råd, LBR, Thisted Nordisk venskabsbystævne i Loimaa, Finland i Kommunens internationale samarbejde Lånoptagelse - anlægsarbejde Gettrup Vandværk I/S - ansøgning om kommunegaranti Thisted Spildevand søger om kommunegaranti for lån til investeringer og jordkøb i Byrådets deltagelse i kommuneplanprocessen; Temadage Byfornyelsesprogram for Frøstrup -mulighedernes land Byggeprogram det udvidede landsbysamarbejde Lokalplan 356 B-60 for bofællesskab ved institutionen Drengshøj, Thisted (Endelig vedtagelse) Lokalplan for offentligt område ved Nørbyvej i Hanstholm, endelig godkendelse Tilslutningspligt/forblivelsespligt til Ræhr Fjernvarme Anlægsbevilling - Dobbeltrettet cykelsti, Åsvej Økonomisk status for vintervedligeholdelse januar Byggestyringshonorar og ansættelse af medarbejder Genbehandling, sponsorat Thisted FC Elite for 2009 og Anlægsbevilling - Limfjordscentret Doverodde ansøger om anlægsmidler Thisted Musikteater - ansøgning om ekstraordinært anlægstilskud Anlæg - Sydthy Svømmebad - Udenomsareal Anlæg dagpasning Anlægsprojekter på Folkeskoleområdet Anlægsbevilling - Fordeling af IT midler til skolerne Undersøgelse vedr. oprettelse af søsterskole til SPOR10 i den nordlige del af Thisted Kommune Anlægsbevilling - Hurup Hallerne. nyt gulv i centerhallen Klausul vedrørende overdragelse af Heltborg stadion Styrelsesvedtægt for Kommunikationscenter Thisted Skolebestyrelsesvalget Side 139

3 95. Redegørelse til udviklingsrådet vedr. udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i Anlægsbevilling - Fortsættelse af STU på Møllehuset med bredere målgruppe Lukkede beslutningssager Lukket sag: Boligændringssag - pant i ejendom Lukket sag: Værestedet Kilden i Hurup ønsker at overtage ejendommen Kirkevej Lukket sag: Henvendelse om køb af areal i Thisted Lukket sag: Arealleje Thisted Lufthavn Lukket sag: Valg af leverandør, Digital Kommuneplan Side 140

4 ORIENTERING 62. Orientering. J.nr.: 00.01A14 SagsID: 4620 Sagsbeh.: AH Åben sag REDEGØRELSE Orientering fra borgmester, øvrige økonomiudvalgsmedlemmer og kommunaldirektør. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Intet Side 141

5 63. Den almene boligsektors styring. ÅBNE EFTERRETNINGSSAGER J.nr.: 03.I00 SagsID: Sagsbeh.: ALK Åben sag HISTORIK I overensstemmelse med regeringens lovprogram blev der i april 2009 fremsat et lovforslag om mål- og aftalestyring af den almen boligsektor. Lovforslaget er efterfølgende blevet til lov nr. 490 af 12. juni 2009 om ændring af lov om almene boliger m.v. Formålet med forslaget er at fremme kommunernes og de almene boligorganisationers samarbejde om at sikre velfungerende almene boligområder. Loven trådte i kraft den 1. januar REDEGØRELSE Lovændringen indeholder en række ændringer af almenboligloven, men i denne sammenhæng kun med fokus på ændringerne i regelsættet om styringen af det almene byggeri. Indtil nu har det meget simplificeret været sådan, at boligorganisationerne drev boligerne, søgte kommunen om tilladelse til de enkeltdispositioner de skulle efter loven, aflagde et årligt regnskab som kommunen førte tilsyn med. Af Indenrigs- og Socialministeriets skrivelse nr af 8. juni 2009 fremgår følgende om de kommende styringsregler: De vedtagne ændringer af styringen af det almene byggeri baserer sig på en model for mål- og aftalestyring. Omdrejningspunktet bliver dialog og samarbejde mellem kommunalbestyrelse og boligorganisation. Fokus kommer til at ligge på løsning af problemer og på den langsigtede udvikling. Samtidig skal der skabes større rum til lokalt tilpassede løsninger, fordi de lokale boligmarkeder er yderst forskellige. Hovedelementerne i styringsmodellen er følgende: Formål og styringsmålsætninger. Der er opstillet mål og styringsmålsætninger for almen boligvirksomhed på en række centrale områder. Brugen af målstyring skal gøre det klart, hvilke styringsmål og værdier den almene boligsektor skal arbejde efter og samtidig udgøre et fast grundlag for styringsarbejdet i boligorganisationer og kommunalbestyrelser. Styringsdialog. Der skal etableres en proaktiv styringsdialog mellem kommunalbestyrelse og boligorganisation. Aftaler. Øget fokus på brug af aftaler mellem kommunalbestyrelse og boligorganisation til gensidig koordination og beslutning om særlige indsatser etc. Egenkontrol. Side 142

6 Boligorganisationernes egenkontrol skal styrkes, herunder arbejdet med forvaltningsrevision og kvalitetsstyring. Dette vil kunne bidrage til, at det kommunale tilsyn flytter fokus fra virksomhedsinterne forhold til mere overordnede og tværgående problemstillinger i boligorganisationen eller boligområdet. Dokumentation. Dokumentationen af boligorganisationens virksomhed og resultater til brug for styringsdialogen mellem boligorganisation og kommunalbestyrelse skal forbedres. Formål og styringsmålsætninger De almene boligorganisationers overordnede formål er at løse boligsociale opgaver. Formålet er udmøntet i en egentlig formålsbestemmelse for sektoren, hvoraf det fremgår, at almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle, som har behov herfor. Huslejen skal være rimelig, og beboerne skal gives indflydelse på egne boforhold. I forlængelse heraf er fastsat en række overordnede styringsmålsætninger for de almene boligorganisationer: Boligorganisationen skal sikre en forsvarlig og effektiv drift af boligorganisationen og dens afdelinger. De almene boligafdelinger skal være økonomisk og socialt velfungerende og fysisk fremstå i god og tidssvarende standard. Byggeriet skal have en god kvalitet, og boligorganisationen skal samtidig tilstræbe at få mest mulig værdi for investerede midler. Omkostninger og husleje skal samtidig holdes på et sådant niveau, at boligerne kan påregnes udlejet efter deres formål. Boligorganisationen skal ved udlejningen af boliger tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Derudover skal en varieret beboersammensætning søges fremmet. Boligorganisationens ledelse skal udvise god ledelsesskik og arbejde for at fremme et velfungerende beboerdemokrati. Endelig foreslås det som led i målsætningerne præciseret, at boligorganisationerne og kommunalbestyrelserne er forpligtet til at samarbejde om de omtalte mål og målsætninger. Hensigten med formålsbestemmelsen og målsætningerne er at forpligte boligorganisationerne til at arbejde mod bestemte sigtepunkter inden for nogle centrale områder. Reglerne er samtidig udtryk for nogle helt grundlæggende krav til den almene boligvirksomhed og til samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunalbestyrelserne. Styringsdialog Det eksisterende tilsyn vurderes i for høj grad at være baseret på legalitetskontrol og godkendelse af enkeltdispositioner og der er behov for at etablere rammer for et mere proaktivt, dialogbaseret tilsyn, som bedre er i stand til at håndtere den lokale boligpolitiske udvikling. Side 143

7 På denne baggrund forpligtes kommunalbestyrelsen til at føre en dialog i form af årlige møder med den enkelte boligorganisation om dens virksomhed, herunder om udviklingen i det enkelte boligområde (styringsdialog). Dialogen føres på grundlag af en rapportering, som boligorganisationen årligt indsender til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere offentliggøre en redegørelse for den gennemførte styringsdialog på kommunens hjemmeside. Det skal understreges, at de grundlæggende regler om kommunalbestyrelsens tilsyn i øvrigt vil blive opretholdt, herunder kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud eller indsætte en midlertidig forretningsfører i tilfælde af, at gældende regler overtrædes. Aftaler Styringsmålsætningerne præciserer, at boligorganisationerne og kommunalbestyrelsen skal etablere et samarbejde, herunder gennem indgåelse af aftaler, om at realisere de overordnede mål og målsætninger. Aftaler er et væsentligt element i den nye styringsmodel. Der kan indgås aftaler både om større, mere generelle forhold, som f.eks. områdeløft og helhedsplaner, udlejningsforhold, boligstandard o.l., og om helt specifikke forhold. Egenkontrol En afbureaukratisering og regelforenkling - herunder større frihedsgrader til boligorganisationerne, omlægning af det kommunale tilsyn og overgang til en højere grad af mål- og aftalestyring - forudsætter, at boligorganisationerne i vid udstrækning selv sikrer og kontrollerer effektiviteten og kvaliteten af egne ydelser. På den baggrund er der behov for en præcisering og eventuel videreudvikling af kravene til forvaltningsrevision, og der vil blive igangsat et arbejde med henblik på at styrke og videreudvikle egenkontrollen i de almene boligorganisationer. Dokumentation Styringsdialogen skal foregå på et oplyst grundlag og boligorganisationen skal derfor årligt dokumentere sin virksomhed. Der vil administrativt blive fastlagt nærmere regler herom, som udarbejdes med udgangspunkt i drøftelser med KL og Boligselskabernes Landsforening. Anvendelsesområde Styringsmodellen sigter primært mod de almene boligorganisationer. Det samme gælder forslagene til forenklinger og moderniseringer på en række nærmere angivne områder. Reglerne om formål og målsætninger foreslås imidlertid også at skulle finde tilsvarende anvendelse på selvejende institutioner, der ejer almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger samt på kommuner og regioner, der ejer almene ældreboliger. Det samme gælder en række af forslagene til modernisering og forenkling af gældende regler. Side 144

8 Derimod er der ikke lagt op til, at reglerne om styringsdialog og løbende rapportering på nuværende tidspunkt skal finde tilsvarende anvendelse på de nævnte institutioner m.v. Det skal tilføjes, at lovforslaget ikke vedrører selvejende institutioner m.v., der har opført ungdoms- og ældreboliger i henhold til den tidligere lov om boligbyggeri, lov om ældre og personer med handicap eller tidligere bolig- og byggestøttelovgivning. Der vil blive igangsat et arbejde med henblik på at komme med forslag til at forenkle og modernisere regelsættet vedrørende de nævnte ungdoms- og ældreboliger set i lyset af erfaringerne med den nye styringsmodel. Som nævnt træder den ændrede styringsmodel først i kraft pr. 1. januar Der vil i efteråret blive udsendt nærmere information herom. Om styringsmodellen har KL i Danske Kommuner nr i en artikel af chefkonsulent Christian S. Nielsen og fuldmægtig Jannik Egelund skrevet således: Tanken med reformen er at skabe bedre og mere sammenhængende boligområder, blandt andet inspireret af den helhedsorienterede tænkning, der kendes fra byfornyelsen. Udgangspunktet er derfor en decentralisering af sektoren, hvor mål- og aftalestyring bliver et væsentligt element. Den årlige styringsdialog, som kommuner og boligorganisationer fremover skal afholde, bliver det vigtigste redskab til at fremme et effektivt samarbejde mellem kommune og boligorganisation. På dialogmøderne skal der formuleres aftaler og kontrakter, der sikrer kontinuitet og en målrettet indsats. Resultatet af styringsdialogen skal være afbureaukratisering af samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer, så effektiv problemløsning og forebyggelse bliver en afgørende målsætning. De overordnede emner for styringsdialogen vil være boligområdets fysiske rammer, bygningernes og fællesarealernes drift og standard, beboersammensætningen, rammerne for udlejning, sociale indsatser, sideaktiviteter og administrationen. Det er afgørende for resultatet af reformen, at det er en kompetent kommunal forvaltning, som sidder i spidsen for samarbejdet. Reformen stiller nye krav til kommunerne. Tilsynet med de almene boligorganisationer ændrer karakter, og i mange kommuner bliver der behov for at etablere en ny organisering af opgaven. Det kommunale tilsyn skal i højere grad tage afsæt i en konkret vurdering af, hvordan det enkelte almene boligområde udvikler sig. Det betyder, at kommunernes tilsyn fremover vil have mindre vægt på juridisk og økonomisk kontrol og mere vægt på boligområdernes udvikling. Derfor er der behov for en mere tværfaglig tilgang til tilsynsopgaven. De juridiske og økonomiske kompetencer skal suppleres med byplanfaglige, byggetekniske og sociale kompetencer mv. Styringsreformen forudsætter med andre ord en tværfaglig samarbejdskultur. RETSGRUNDLAG Lov om almene boliger som den foreligger ændret ved lov nr. 490 af 12. juni Side 145

9 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Som det fremgår af ovennævnte redegørelse om styringsmodellen er der tale om en markant ændring i kommunens medvirken. På nuværende tidspunkt er det svært at vurdere, om opgaven vil bevirke yderligere personaleressourcer. ANDRE KONSEKVENSER Det kommunale tilsyn med de almen boligorganisationer har indtil nu været udført i regi af borgmesterkontoret. Den nu vedtagne styringsmodel indebærer inddragelse af kompetencer på tværs af forvaltningsstrukturen. HØRING OG KOMMUNIKATION Styringsmodellen har været drøftet på et fællesmøde med repræsentanter for de lokale almene boligorganisationer. Når der foreligger stillingtagen til det hold kommunen vil anvende ved løsningen af styringsmodellen forventes yderligere præsentation heraf på endnu et fællesmøde med boligorganisationerne. INDSTILLING Stabsdirektøren indstiller, at opgaven løses i en projektorganisation med en repræsentant fra alle forvaltninger og med udviklings- og analyseafdelingen i formandsrollen. Beslutning fra møde i DIREKTIONEN den : Stabsdirektøren indstilling blev godkendt. Samtlige forvaltningen melder tilbage, med et navn på en tovholder fra den pågældende afdeling, set i forhold til det videre arbejde i projektorganisationen. Sagen fremsendes økonomiudvalget til orientering. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Til efterretning. Side 146

10 64. Budgetprocedure ÅBNE BESLUTNINGSSAGER J.nr.: S02 SagsID: Sagsbeh.: KBE Åben sag HISTORIK Der udarbejdes hvert år en budgetprocedure til styring af den administrative og politiske proces med budgetbehandlingen. REDEGØRELSE Økonomikontoret ønsker en dialog med direktionen om budgetproceduren for Thisted kommune befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, som der gennem en stram budgetprocedure skulle kunne rette op på. Der er mange udfordringer til budgetlægningen og der tages endvidere hensyn til de ønskede ændringer, som blev fremført under budgetlægningen for Økonomikontoret har udarbejdet et dialogoplæg, som udleveres på mødet. Det er hensigten, at der udarbejdes en endelig budgetprocedure efter dialogen med direktionen, indeholdende alle de udfordringer, som Thisted Kommune skal prøve at løse både administrativt og politisk, samt en tidsplan for proceduren. Der er nogle basale grundelementer der skal indarbejdes i budgetproceduren: 1. Tidsplan politisk og administrativ 2. Politikernes inddragelse tidspunkt i forløbet 3. Effektiviseringskatalogets økonomiske størrelse 4. Budgetanalysernes omfang herunder strukturændringer 5. Planstyring sammenhænget mellem planer og budgettet. 6. Investeringsbehovet fremadrettet 7. Rammestyring eller anden form for styring eller en blanding 8. Lov- og cirkulærerprogrammets implementering i budgetlægningen. Hvilken kompensation gives. 9. Den demografiske udviklings indflydelse på budgettet færre børn og unge flere ældre. RETSGRUNDLAG Styrelsesloven ØKONOMISKE KONSEKVENSER Skabe det rette grundlag for Thisted Kommunes fremtidige økonomi med balance i budgetterne. INDSTILLING Ud fra dialogen udarbejdes det endelige forslag til budgetprocedure. Beslutning fra møde i DIREKTIONEN den : Det udarbejdede materiale blev gennemgået. Der arbejdes videre med udarbejdelse af endeligt forslag til budgetprocedure. Side 147

11 FORSLAG TIL BUDGETPROCEDURE FOR 2011 Ud fra dialogen med direktionen den fremsendes hermed forslag til budgetproceduren for Proceduren er på flere punkter ændret i forhold til tidligere, idet der er en større og tidligere politisk inddragelse i budgetlægningen ud fra politiske ønsker og det faktum at der bliver behov for at skabe et råderum til anlæg. INDSTILLING: Økonomikontoret indstiller proceduren vedtaget og fremsendt til økonomiudvalget Bilag: udkast til procedure budget 2011 ( ) Beslutning fra møde i DIREKTIONEN den : Budgetproceduren indstilles til godkendelse, efter følgende tidsplan: ØU behandler budgetproceduren - orientering ØU behandler budgetproceduren godkendelse Temamøde byrådet økonomiudvalgets område, herunder budgetproceduren. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Indstillingen enstemmigt godkendt. Fremsendes til byrådets orientering. Side 148

12 65. Budgetopfølgning J.nr.: S02 SagsID: Sagsbeh.: KBE Åben sag REDEGØRELSE Det kommunale regelsæt indeholder forholdsvis præcise regler for, hvordan økonomiudvalget og byrådet skal behandle både budget og regnskab. Men mellem vedtagelsen af budgettet og behandlingen af regnskabet er der brug for en løbende overvågning af den økonomiske udvikling. Og her er reglerne mere sparsomme. Økonomiudvalget kan selv beslutte, hvor ofte de ønsker en status for kommunens økonomiske udvikling, ligesom udvalget også selv bestemmer emner og materiale for opfølgningen. Nedenfor forelægges derfor et forslag til hvordan budgetopfølgningen kan tilrettelægges i Forslaget tager udgangspunkt i at det på faste tidspunkter gennem året skal vurderes om den økonomiske- og aktivitetsmæssige udvikling følger budgettet om der skal tages initiativer til ændringer Endvidere tager forslaget udgangspunkt i Thisted Kommunes decentrale struktur med de stående udvalgs ansvar for deres område og direktørernes tilsvarende administrative ansvar. Det centrale i materialet til opfølgningen vil derfor være de enkelte direktørers redegørelser for udviklingen indenfor de respektive udvalgsområder. Totale opfølgninger Det foreslås at der laves to opfølgninger for hele kommunens økonomi, nemlig en pr med forelæggelse for økonomiudvalget og byrådet i juni måned, og en pr med forelæggelse i oktober måned. Til forelæggelserne udarbejder forvaltningen en samlet rapport med et overbliksafsnit med sammenfatning og hovedtal direktørernes redegørelser for de respektive udvalgsområder likviditetstal og en resultatopgørelse med tallene for det forventede regnskabsresultat for de enkelte bevillinger Opfølgninger for de specialiserede socialområde Mens reglerne for den totale opfølgning er sparsomme, er der flere regler for den del af de kommunale aktiviteter som benævnes det specialiserede socialområde. Det specialiserede socialområde omfatter i hovedoverskrifter kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov og tilbuddene til udsatte voksne og handicappede. I området indgår bl.a. døgntilbud til børn, botilbud til personer med særlige sociale problemer og tilbud til personer med psykiske sygdomme. Udgifterne til det specialiserede socialområde er på landsplan steget forholdsvis meget, og efter forhandling med KL har regeringen derfor fastsat særlige krav til budgetopfølgningen for det område. For det specialiserede socialområder skal der således laves en opfølgning ved udgangen af hvert kvartal, og opfølgningen skal behandles af økonomiudvalget og byrådet og indberettes til ministeriet, bl.a. med tal for det forventede regnskabsresultat for de enkelte opgaver. Side 149

13 Dette foreslås indarbejdet i budgetopfølgningen i form af særlige opfølgninger pr , og , mens opfølgningen pr indarbejdes i den ordinære opfølgning som laves i tidsrummet fra og frem til forelæggelsen i oktober. Opfølgninger i de enkelte udvalg Ud over de samlede opfølgninger tilrettelægger de enkelte udvalg selv supplerende opfølgninger. For økonomiudvalgets eget område laves her en opfølgning pr Bilag viser forslaget i sit helhed. INDSTILLING Det indstilles at forslaget til budgetopfølgning vedtages. Beslutning fra møde i DIREKTIONEN den : Indstilles til godkendelse. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Indstillingen enstemmigt godkendt. Side 150

14 66. Bestyrelsen for Hanstholm Havn. J.nr.: A16 SagsID: Sagsbeh.: AH Åben sag HISTORIK Thisted Byråd har i sidste byrådsperiode udpeget følgende til bestyrelsen for Hanstholm Havn: 2 byrådsmedlemmer 1 medlem udpeget efter indstilling fra Fiskeriforeningen, Jan N. Hansen 1 medlem udpeget efter indstilling fra Hanstholm Havneforum, Jens Jørgen Jensen 3 erhvervsrepræsentanter, Poul Arne Jensen, Peter Bjerregaard Jepsen og Torben Toftdahl Olesen Endvidere blev der udpeget personlige stedfortrædere. REDEGØRELSE Thisted Byråd vedtog den 8. december 2010 at udpege disse byrådsmedlemmer til bestyrelsen for de kommende 4 år: Morten Bo Bertelsen stedfortræder: Ulla Vestergaard Per Skovmose stedfortræder: Lene Kjelgaard Jensen RETSGRUNDLAG Vedtægt her Hanstholm Havn, 14: Havnebestyrelsen består af 7 medlemmer. 2 medlemmer udpeges blandt Thisted Byråds medlemmer, og disse personer fungerer som bindeleddet mellem byråd og havnebestyrelse. 1 medlem udpeges efter indstilling fra Fiskeriforeningen i Hanstholm Havn. De sidste 4 medlemmer udpeges fortrinsvis blandt personer med erhvervsbaggrund, og blandt disse skal formanden vælges for at indikere, at der er tale om en erhvervshavn, som ønskes drevet efter forretningsmæssige principper. For hvert medlem udpeges en personlig stedfortræder, jf. havnelovens 9, stk. 2, 3. pkt. Udpegning til bestyrelsen har gyldighed for byrådets funktionsperiode, jf. 4. Den siddende havnestyrelse fungerer dog indtil nyvalg har fundet sted. Herudover vælger medarbejderne i den kommunale selvstyrehavn Hanstholm Havn en repræsentant til deltagelse i havnebestyrelsens møder med observatørstatus. INDSTILLING Der skal tages stilling til udpegning af øvrige medlemmer og personlige suppleanter til bestyrelsen. Hanstholm Havns bestyrelse har ved mail af 21. januar 2010 besluttet at indstille til byrådet, at den ene af havnebestyrelsens erhvervsrepræsentanter udpeges for valgperioden af Thisted Kommune efter indstilling fra Hanstholm Havneforum. Ligeledes besluttede bestyrelsen, at den nuværende havnebestyrelse indstiller i alt 4 personer til den kommende bestyrelse vel vidende, at kun 3 kan vælges. Man indstiller Poul Arne Jensen, Peter Jepsen, Torben Toftdahl Olesen og Jens Jørgen Jensen. DI Thy-Mors har på et møde med borgmesteren og kommunaldirektøren den 13. januar 2010 fremsat et ønske om en plads i bestyrelsen. Side 151

15 Hanstholm Havneforum har ved brev 4. marts 2010 indstillet Egon Pleidrup Poulsen som medlem. Hanstholm Fiskeeksportørforening har ved brev af 25. februar 2010 opfordret til, at der i denne periode udpeges mindst 1 og gerne 2 kandidater fra fiskeeksportørforeningen. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Enstemmigt vedtaget at indstille Jan Hansen som repræsentant for Hanstholm Fiskeriforening med Morten Konge som suppleant og Egon Pleidrup Poulsen som repræsentant for Hanstholm Havneforum. 4 medlemmer indstiller Peter B. Jepsen. 4 medlemmer indstiller Poul Arne Jensen som formand med Mogens Nielsen (DI) som suppleant. 2 medlemmer indstiller Jens Jørgen Jensen (Lene Kjelgaard og Jens Kr. Yde). 2 medlemmer indstiller Torben Toftdahl Olesen (Ulla Vestergaard og Morten Bo Bertelsen). Indstillingen skal ses i lyset af de principper, der fra starten har været i forhold til sammensætningen af Hanstholm Havns bestyrelse. Ib Poulsen undlod at stemme vedrørende de sidste 3 mandater. Endvidere enstemmigt vedtaget at indstille, at vedtægterne revideres vedrørende bestyrelsens sammensætning senest om to år. Side 152

16 67. Vedtægter for Limfjordsrådet 2010 J.nr.: A04 SagsID: Sagsbeh.: FB Åben sag HISTORIK Thisted Kommune var i 2007 med til at stifte Limfjordsrådet, der er et samarbejdsforum for næsten alle de kommuner, der har arealer i Limfjordens opland. Limfjordsrådets aktiviteter styres af et sæt vedtægter, der skal tiltrædes af alle medlemskommunerne. Ved Limfjordsrådets start blev vedtægterne (dok ) tiltrådt af Thisted Kommune, og man tilsluttede sig samtidig, at medlemskommunernes bidrag til Limfjordsrådet skulle være kr. 100 pr. km 2 opland. Thisted Kommune har et opland til Limfjorden på 855 km 2 og skulle derfor betale kr pr. år. REDEGØRELSE Thisted Kommune har fra Limfjordsrådet modtaget et sæt korrigerede vedtægter, der hermed fremlægges for udvalget (dokument nr ). Vedtægterne i den foreliggende, reviderede form adskiller sig fra de oprindelige vedtægter ved at der er sket enkelte smårettelser, I 5 er tilføjet en bestemmelse om, at Limfjordsrådet er oplandsstyregruppe for vanddistrikt Limfjorden. *) I Tillæg til vedtægter for Limfjordsrådet koordineres samarbejdet med oplandsstyregrupperne for vanddistrikterne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak og 1.3 Mariager Fjord **) I 6 er der åbnet op for at andre kommuner uden opland til Limfjorden kan være med efter anmodning. Det er dog præciseret, at de ikke kan være med i den del der vedrører Limfjordsrådet som vandoplandsstyregruppe. Der er her specifikt tænkt på Frederikshavn. 11 er skærpet lidt, så det kun er til særlige orienteringspunkter af bred kommunalpolitisk interesse, at andre politikere fra medlemskommunerne kan deltage. I 22 åbnes mulighed for at Limfjordsrådet kan ansætte projektmedarbejdere, der skal bistå medlemskommunerne. Dette øger den enkelte medlemskommunes betaling til Limfjordsrådet med kr I 22 er der indføjet en sætning om betaling af timepris, når fælles medarbejdere benyttes. *) Alle kommuner i et vandopland har pligt til inden 1. marts 2010 at lave en oplandstyregruppe, der bl.a. har til opgave at prioritere indsatsen omkring etablering af vådområder og fosfor-ådale i oplandskommunerne. Begge dele er et bindende krav i de statslige vandplaner, for at Danmark kan leve op til EU s mål for vandkvalitet i **)Områderne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak og 1.3 Mariager Fjord er medtaget, da der er et betydeligt overlap mellem Limfjordsrådets medlemskommuner og de kommuner, der ligger i de to nævnte vandoplande. Det er miljøafdelingens vurdering, at det foreliggende vedtægtsforslag legitimerer Limfjordsrådets rolle som oplandsstyregruppe og giver Limfjordsrådet et bedre fundament for faglig sparring med medlemskommunerne. Side 153

17 RETSGRUNDLAG Ikke relevant. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Thisted Kommunes bidrag til Limfjordsrådet er indeholdt i Miljøafdelingens budget. Den øgede betaling på kr finansieres af Miljøafdelings driftsbudget. ANDRE KONSEKVENSER Ingen HØRING OG KOMMUNIKATION Se evt. mere på INDSTILLING Teknisk forvaltning indstiller at Vedtægter for Limfjordsrådet vedtages. Beslutning fra møde i MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET den : Afbud: Bente Mathiasen Enstemmigt vedtaget at anbefale som indstillet. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Anbefales enstemmigt. Side 154

18 68. Vedtægtsændring for Lokalt Beskæftigelses Råd, LBR, Thisted. J.nr.: A16. SagsID: Sagsbeh.: JDL Åben sag SAGSFREMSTILLING Som konsekvens af vedtagelse af ændringen i lov om ansvar for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 45, stk. 4, affattes således:»stk. 4. Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg, jf. 14, stk. 3, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.«skal der foretages ændringer i vedtægterne for LBR. Den nuværende vedrørende konstituering er: Forslag til ny 3: Det Lokale Beskæftigelsesråd afholder konstituerende møde snarest efter, at kommunalbestyrelsen har udpeget rådets medlemmer. Stk. 2. På det konstituerende møde vælger rådet blandt sine medlemmer en næstformand. Valget foretages ved flertalsvalg. Valget gælder for en 2-årig periode. Stk. 3. Der foretages fornyet næstformandsvalg, hvis næstformanden udtræder af rådet, eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter det. Valget optages som selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvori valget afholdes. INDSTILLING Jobcenter Thisted indstiller: at vedtægtsændringen vedtages som beskrevet ovenfor. Beslutning fra møde i DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD 2010 den : Afbud: Svenning Thomsen, DA Der vælges 2 næstformænd. 1 fra arbejdstagersiden (LO) og 1 fra arbejdsgiversiden (DA). Lars Christensen valgt fra LO og Svenning Thomsen valgt for DA. Side 155

19 Som konsekvens af beslutning på LBR-mødet den kommer LBR s vedtægt 3 til at lyde som følger: 3 Det Lokale Beskæftigelsesråd afholder konstituerende møde snarest efter, at kommunalbestyrelsen har udpeget rådets medlemmer. Stk. 2. På det konstituerende møde vælger rådet blandt sine medlemmer to næstformænd, 1 fra arbejdstagersiden (LO) og 1 fra arbejdsgiversiden (DA). Valget foretages ved flertalsvalg. Valget gælder for en 2-årig periode. Stk. 3. Der foretages fornyet næstformandsvalg, hvis næstformanden udtræder af rådet, eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter det. Valget optages som selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvori valget afholdes. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og kulturforvaltningen indstiller: at Arbejdsmarkeds- og kulturudvalget indstiller vedtægtsændringen til godkendelse i byrådet. Bilag: Forretningsorden for LBR af ( ) Beslutning fra møde i ARBEJDSMARKEDS- OG KULTURUDVALGET den : Afbud: Jørgen Andersen, Tage Leegaard Anbefales enstemmigt. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Anbefales enstemmigt. Side 156

20 69. Nordisk venskabsbystævne i Loimaa, Finland i 2010 J.nr.: G00 SagsID: Sagsbeh.: NJ Åben sag HISTORIK Økonomiudvalget besluttede på mødet den , pkt. 505, at udsætte beslutningen om deltagelsen i venskabsbystævnet i Loimaa REDEGØRELSE Deltagelsen i stævnet forventes at blive gennemført med bus med ca. 52 deltagere som tidligere. Det overordnede tema for stævnet fastsættes af værten, som har besluttet, at det skal være kunst og skal ses som de forskellige forvaltningsområders anvendelse af kunst eller muligheden herfor i arbejdet. Der har hidtil deltaget 15 byrådsmedlemmer med ledsager efter ønske, hvoraf borgmesteren og lokalkomiteens formand er selvskrevne. Direktionens øvrige medlemmer har hidtil deltaget med ledsager efter ønske. Fritidschefen deltager som arrangør m.v., ligeledes med ledsager efter ønske. Ledsager deltager mod betaling af påløbende ekstraomkostninger. Temamøderne vil blive afviklet i grupperne: 1. Den politiske gruppe (borgmester og kommunaldirektør) 2. Social- og sundhed 4 deltagere 3. Teknik og miljø Kultur og skole Udpegning af byrådsmedlemmer: Økonomiudvalget udpeger 2 deltagere til hhv. tema 2 og 3. Børne- og familieudvalget udpeger 3 deltagere til tema 4 Arbejdsmarkeds- og kulturudvalget udpeger 2 deltagere til tema 4. Udvalget for teknik og miljø udpeger 3 deltagere til tema 3 Social- og sundhedsudvalget udpeger 3 deltagere til tema 2 Ungdomsskolen deltager med 10 elever og 2 ledere. Foreningen Norden har hidtil deltaget med 8 10 personer, hvoraf medlemmet i lokalkomiteen (formanden for foreningen) er selvskreven. Øvrige betaler påløbende omkostninger ud over bustransporten. Loimaa har fremsendt program for opholdet, jf. dok Det samlede program, jf. dok Et rundspørge til de øvrige venskabsbyer viser et billede af en delegation i størrelsesordenen ca. 35 deltagere, hvoraf ungegruppen inkl. ledere udgør De øvrige er for- Side 157

21 delt mellem politikere, evt. med ledsagere, 4 6 fra foreningen Norden, og kommunernes direktioner. Da byrådet har besluttet at udvide antallet af byrådsmedlemmer i lokalkomiteen fra 1 til 2, skal det besluttes om begge er selvskrevne deltagere. Såfremt det besluttes at begge er faste deltagere, vil der være en plads færre til fordeling mellem øvrige byrådsmedlemmer. Begge valgte byrådsmedlemmer sidder i arbejdsmarkeds- og kulturudvalget. RETSGRUNDLAG Venskabsbysamarbejdet gennemføres efter beslutning i byrådet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgiften afholdes af det budget, der er afsat til venskabsbysamarbejde. Bilag: Rejseplan for venskabsbystævnet i Loimaa. ( ) Program fra Loimaa ( ) INDSTILLING Lokalkomiteen indstiller, at rejseplanen gennemføres som planlagt byrådet træffer beslutning om antal deltagere, og eventuelt hvem, der kan have ledsager med de valgte byrådsmedlemmer er selvskrevne deltagere arbejdsmarkeds- og kulturudvalget kan udpege 1 deltager. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard 4 medlemmer anbefaler med den ændring, at der ikke deltager ledsagere. Ib Poulsen undlod at stemme. Side 158

22 70. Kommunens internationale samarbejde J.nr.: 00.01A16 SagsID: Sagsbeh.: AH Åben sag SAGSFREMSTILLING Borgmesteren indstiller, at der snarest udarbejdes strategi for kommunens internationale samarbejde. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Indstillingen enstemmigt godkendt. Side 159

23 71. Lånoptagelse - anlægsarbejde 2009 J.nr.: Ø20 SagsID: Sagsbeh.: AKN Åben sag REDEGØRELSE Thisted Kommune er af Indenrigs- og socialministeriet blevet tildelt en låneramme på 7,5 mio. kr. til fremrykning af kommunale investeringer i Herudover har Thisted Kommune i 2009 investeret 2,4 mio. kr. i energimæssige foranstaltninger. Jævnfør lånebekendtgørelsen kan dette ske med fuld lånoptagelse. I alt kan der optages lån vedr. anlægsarbejder i 2009 på 9,9 mio. kr. INDSTILLING Økonomikontoret indstiller, at der optages 9,9 mio. kr. i lån ved KommuneKredit Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Anbefales enstemmigt. Side 160

24 72. Gettrup Vandværk I/S - ansøgning om kommunegaranti. J.nr.: Ø60 SagsID: Sagsbeh.: ALK Åben sag HISTORIK Intet. REDEGØRELSE Gettrup Vandværk I/S søger om kommunegaranti til en låneoptagelse i KommuneKredit til finansiering af et nyt vandværk. Vandværket har kostet ca. 3 mio. kr. at opføre. Vandværket har selv finansieret kr. Nedrivning af det gamle vandværk forventes at koste kr. Vandværket har derfor et finansieringsbehov på 2 mio. kr. Fra KommuneKredit har vandværket fået flere alternative finansieringsforslag. Bestyrelsen har besluttet, at låneoptagelsen skal være et 4% obligationslån med en løbetid på 20 år, nominelt på 2,1 mio. kr. og efter skønnet kurs et provenu på 2 mio. kr. Der søges om kommunegaranti til denne låneoptagelse. RETSGRUNDLAG Lov om kommunernes styrelse samt kommunalfuldmagtsreglerne. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen under forudsætning af, at lånet afvikles som forudsat. Meddelelse af kommunegarantien har ingen konsekvenser i forhold til gældende lånebekendtgørelse. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. HØRING OG KOMMUNIKATION Ingen. INDSTILLING Stabsforvaltningen anbefaler bevilling af kommunegaranti. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Anbefales enstemmigt. Side 161

25 73. Thisted Spildevand søger om kommunegaranti for lån til investeringer og jordkøb i J.nr.: Ø60 SagsID: Sagsbeh.: KBE Åben sag HISTORIK Pr. 1. oktober 2009 blev Thisted Spildevand A/S dannet og skilt ud fra Thisted Kommune. Thisted Kommune ejer 100 % af aktiekapitalen og har dermed 100 % indflydelse på selskabets drift gennem bestyrelsesposterne. REDEGØRELSE Der var ved stiftelsen af selskabet en gæld til Thisted Kommune på ca mio. kr. Endvidere var de fleste af indtægterne gået ind i det af Thisted Kommune aflagte regnskab for perioden til , hvorfor der opstår et likviditetsmæssigt problem for selskabet i tidsrummet 1. oktober 2009 til 1. april 2010, hvor 1. rate af hovedpåligningen ligger. Der er kompenseret ved, at der er oprettet en kassekredit på 5 mio. kr. og et midlertidig lån fra Thisted Kommune på 4 mio. kr., samt udskydelse af betaling for flere ydelser til Thisted Kommune indtil der kan optages lån med kommunegaranti. Jfr. det godkendte budget for Thisted Spildevand A/S, forventes en anlægsinvestering på 27,4 mio. kr. samt grundkøb af Thisted Kommune for 7,8 mio. kr. Det samlede investeringsbehov vil således blive 35,2 mio. kr. for 2010, såfremt alle investeringer udføres i Ud fra ansøgningen søges om kommunegaranti for et lån hos Kommunekredit og det må formodes, at det er med variabel rente.(på lang sigt den billigste låneform). Det skal her fremhæves, at den etablerede kassekredit ikke kan gøres til genstand for en kommunegaranti, idet der jfr. lånebekendtgørelsen ikke kan gives garanti for lån med variable saldi. Det er i øvrigt muligt for begge vandselskaber at etablere en kassekredit på 125 kr. pr. indbygger i Thisted kommune eller ca. 5,7 mio. kr. for hvert selskab. Der vil for begge selskaber her i foråret blive lavet et udbud for varetagelsen af bankforretningerne inkl. kassekreditten. Der er p.t. meget pres på likviditeten i selskabet og direktør Torben Skovgaard Nielsen har anmodet om at Thisted Kommune låner Thisted Spildevand yderligere 6 mio. kr. frem til 1. april 2010 eller indtil lånegarantien kommer på plads og lånet på de 35,2 mio. kr. er hjemtaget. Det samlede kontante udlån vil herefter være ca. 10 mio. kr. RETSGRUNDLAG Vandselskaberne skal følge den kommunale lånebekendtgørelse 3, stk. 3 og vandsektorlovens 16. vedr. låneoptagelser. Her er det muligt at optage lån til investeringer med kommunegaranti. Det er en forudsætning for låneoptagelsen, at der er foretaget investeringer det pågældende år for lånebeløbet ellers må der senest ult. marts det efterfølgende år ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af lånet. Det er muligt pga. budgetterne at lånefinansiere i starten af året og herefter regulere jfr. de faktiske investeringer, når de endelige investeringer kendes. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Thisted Kommune vil med en kommunegaranti garantere for Thisted Spildevand A/S s lån, men med den mulighed, der er for at opkræve udgifterne til drift og afskrivning hos forbrugerne, skønnes der minimal risiko ved garantien. Side 162

26 Da garantien kan gives jfr. den kommunale lånebekendtgørelse vil garantien ikke påvirke kommunens øvrige låneramme. INDSTILLING Det indstilles at der gives en kommunegaranti 35,2 mio. kr. for det billigst mulige lån i Kommunekredit over 25 år, baseret på en variabel rente. En betingelse for kommunegarantien er, at der ved udgangen af året laves en fuldstændig opgørelse over de investeringer, der kan indgå i lånet og at der ved en lavere investering end 35,2 mio. kr. foretages en tilbagebetaling af lånet, senest den 31. marts 2011, således lån og investering er afpasset til lånebekendtgørelsen. Endvidere indstilles, at der yderligere udlånes fra Thisted Kommune 6 mio. kr. indtil ovenstående lån er hjemtaget. Når lånet er hjemtaget indfries alle gældsposter mellem Thisted Kommune og Thisted Spildevand, på nær det skyldige beløb ved regnskabsafslutningen pr på kr ,24, som der træffes særskilt afviklingsaftale om. Til budgetopfølgning af Thisted Spildevand A/S vil der ult. hvert kvartal skulle afleveres en budgetopfølgning til Thisted Kommune, indeholdende en kort regnskabsvurdering over forventet regnskab i f. t. budgettet. Redegørelse skal indeholde både en drifts- og anlægsmæssig vurdering. 1. gang en redegørelse pr for det første halve år af vandselskabernes eksistens. Beslutning fra møde i den : Enstemmigt vedtaget at udlåne yderligere 6 mio. kr. Øvrige punkter afventer investeringsoversigt, likviditetsoversigt, der viser gældssammensætning og afvikling. Genoptagelse af sagen Thisted Spildevand A/S fremsender i skrivelse af 10. marts en fornyet ansøgning på kommunegaranti der nu er forhøjet fra 35,2 mio. kr. til 46,15 mio. kr. ud fra en bestyrelsesbeslutning af 25. februar 2010, idet der var fejl i den tidligere ansøgning vedr. investeringsaktiviteten for Fejlen bestod i at det var 2009 investeringen der var ansøgt ud fra og ikke Den fornyede ansøgning har dok. nr Det fremgår af ansøgningen at investeringsoversigten er politisk behandlet i Thisted Kommune. Investeringsplanen er ikke behandlet eller godkendt af Thisted Byråd. Ud fra de ønsker som økonomiudvalget vedtog, den indstiller stabsforvaltningen følgende: Kommunegarantien udskydes til følgende materiale foreligger Det ændrede budget ud fra de øgede investeringer med BDO s vurdering på, ud fra hvordan det påvirker fremtiden, idet det foregående budget var ud fra investeringer i 2010 på 35,2 mio. kr. En budgetopfølgning for perioden til for både anlæg og drift incl. den driftsskyld/midlertidig lån til Thisted Kommune og med forventet regnskab for perioden til Likviditetsbudget for hele perioden opgjort pr. måned. Side 163

27 Anlægsplanen, dok.nr , ledsages af en bemærkning om, at en revurdering af anlægsplanen i løbet af året stadig vil ligge inden for lånebekendtgørelsens rammer for kommunegaranti. En tilbagebetalingsplan for den skyld som var til Thisted Kommune pr som er på ca. 11 mio.kr. Bilag: fornyet ansøgning af fra Thisted Spildevand vedr kommuneganranti ( ) GÆLDENDE - Thisted vand - tidsplan ( ) Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Anbefales enstemmigt. Side 164

28 74. Byrådets deltagelse i kommuneplanprocessen; Temadage J.nr.: P15 SagsID: Sagsbeh.: JB Åben sag HISTORIK Byrådet besluttede i januar 2009, at udarbejdelse af kommuneplan for Thisted Kommune udskydes til Den 27. januar 2010 blev en opdateret plan for kommuneplanprocessen (dokument ) kort forklaret samt udleveret til byrådet i forbindelse med orienteringen om Teknisk Forvaltnings arbejdsområder. Desuden blev et udkast til indhold udleveret (dokument ) sammen med planstrategien vedtaget i Den 9. februar blev sagen behandlet på direktionens møde. I forlængelse af dette blev det besluttet, at koordinationsgruppen skulle fremlægge en lidt mere detaljeret plan for, hvornår og hvordan byrådet involveres i kommuneplanprocessen. Denne plan fremlægges nu til Økonomiudvalgets behandling. REDEGØRELSE I tidsplanen på side 8 i dokument er anført, at udvalgte emner skal behandles på byrådstemadage. Hermed foreslås: 1. TEMADAG MARTS 2010, Temadagen den 23. marts, kort indslag på minutter: Hvis muligt vil koordinationsgruppen gerne komme med et ultrakort indlæg. Det anerkendes, at mødet fra skal dreje sig om budgettet. Imidlertid hænger kommuneplan og budget tæt sammen, og derfor foreslås en kort præsentation til byrådet af: Processen for kommuneplanarbejdet; forklaring/opdatering af de notater, som blev udleveret til byrådet den 27. januar. Introduktion plus udlevering af engangskamera (Planen er, at hvert byrådsmedlem opfordres til at tage et billede af noget, som er vigtigt for kommunens udvikling, og et billede af noget, som er hæmmende for udvikling.) Diskussion/godkendelse af arbejdet med kommuneplanen på efterfølgende temadage, som vist nedenfor. 2. TEMADAG APRIL, Helst en hel dag, mindst ½ dag: Forvaltningen præsenterer resultatet fra fotoøvelsen: Hvad er det som vi vil med Thisted. Forvaltningen kommer med et oplæg til byrådets målsætninger for de forskellige emneområder i kommuneplanen. Byrådet arbejder i grupper med målsætningerne. Opsamling i plenum, hvor målsætninger fastlægges. Der er naturligvis kun tale om arbejdsmålsætninger, som byrådet kan ændre på sidenhen i processen. 3. TEMADAG MAJ/JUNI, ½ dag Fysikken(arealudlæg) i kommuneplanen: hvilke områder udlægges til hvad hvor? Side 165

29 4. TEMADAG SEPTEMBER, ½ dag Behandling af udvalgte emner/konflikter og sammenhænge i kommunens målsætninger og arealudlæg Efter disse input fra byrådet er planen for den formelle politiske godkendelsesproces, som beskrevet i notat : BYRÅDMØDET den 14. december 2010: Behandling af forslag, DECEMBER 2010 FEBRUAR 2011: Offentlig høring af kommuneplanforslag MARTS 2011: Indarbejdelse af forslag og bemærkninger fora høring APRIL 2011: Byrådets endelige behandling RETSGRUNDLAG Planloven. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Budget for kommuneplanen udarbejdelse fremgår af side 10 i notat Udgifterne kan afholdes af plankontoen. ANDRE KONSEKVENSER Forvaltningens anslåede ressourceforbrug til kommuneplanprocessen fremgår af afsnit 5 på side 9-10 i dokument Overholdelse af tidsplanen kræver, at forvaltningen i det næste års tid får mulighed for at fokusere på opgaven med mindre vægt på andre opgaver. HØRING OG KOMMUNIKATION Direktionen behandlede sagen på mødet den 9. februar INDSTILLING Teknisk forvaltning indstiller: At Økonomiudvalget godkender processen for kommuneplanens udarbejdelse, herunder fastlæggelse af tidspunkter for emnet behandling på byrådets temadage. Beslutning fra møde i den : Afbud: Jens Vestergaard Jensen, Ole Westergaard Indstillingen enstemmigt godkendt. Side 166

30 75. Byfornyelsesprogram for Frøstrup -mulighedernes land J.nr.: P15 SagsID: Sagsbeh.: OTTL Åben sag HISTORIK Byrådet godkendte i juni 2008 at gå videre med fire indsatsområder for demonstrationsprojekter i projekt Mulighedernes Land: 1. Oprydning og nyt liv til tiloversblevne bygninger 2. Det gode liv ved kysten 3. Det sammenbundne Thy og Hannæs 4. Det udvidede landsbysamarbejde. Fra byrådets godkendelse i juni 2008 til marts 2009 udarbejdede Thisted Kommune i tæt samarbejde med Realdania projektplaner for demonstrationsprojekternes gennemførelse. Projektplanerne blev forelagt Miljø- og Teknikudvalget den 9. marts og Økonomiudvalget den 18. marts 2009 (dokument ). Projektplanerne blev godkendt den 16. marts 2009 af Partnerskabsbestyrelsen for Mulighedernes Land ved Direktør ved Realdania Hans Peter Svendler og Thisted Kommune ved Borgmester Erik Hove Olesen. Den har Thisted Kommune givet anlægsbevilling for 2009 samt godkendt at oprydnings- og anlægsopgaver igangsættes ifølge milepælsplanen. Områdefornyelsen i Frøstrup er en del af Oprydning og nyt liv til tiloversblevne bygninger. Projektplanen, dok. nr I planen indgår at der gennemføres et områdefornyelsesprojekt i 2009 omkring guldtanden Frøstrup Kro i sammenhæng med sportspladsen og den tiloversblevne DLG bygning. D gav velfærdsministeriet tilsagn om reservation af midler til områdefornyelsen. Den endelige bevilling er afhængig af et af byrådet vedtaget byfornyelsesprogram udarbejdet på baggrund af borgerinddragelse. Byfornyelsesprogrammet foreligger nu til godkendelse dok På baggrund af programmet skal enkeltprojekter projekteres og igangsættes efter byfornyelsesprogrammet er godkendt hos Indenrigs- og sundhedsministeriet. Projektholdere på delprojekter kan være Thisted Kommune, foreninger og institutioner. REDEGØRELSE Det har fra starten af projektet været afgørende at inddrage borgerne for at sikre det lokale ejerskab og realiseringen af projektet. Der bor cirka 600 borgere i Frøstrup og en meget stor del af dem, har på et eller andet niveau bidraget til projektet. En meget aktiv initiativgruppe har i efteråret 2009 arbejdet med at involvere så mange som muligt af Frøstrups Borgere i at skitsere visioner og ønsker for Frøstrups fremtid. Thisted Kommune har deltaget i denne proces. Side 167

31 Processen Da det stod klart, at Velfærdsministeriet reserverede midler til områdefornyelse i Frøstrup og den endelige projektplan var godkendt, tog Thisted Kommune kontakt til den gruppe af borgere, der tidligere har indsendt ideer til områdefornyelsesprojektet. Denne gruppe bestod af aktive, lokale forenings og erhvervsfolk. Sammen med denne gruppe besluttede kommunen den videre proces og bl.a. at holde et storstilet borgermøde i Frøstrup i september for at indkalde flest mulige konkrete ideer til områdefornyelsesplanen. De seks livsaldre På borgermødet blev de De seks livsfaser, som sidenhen har dannet grundlag for en helhedsorienteret områdefornyelsesplan introduceret, da det er vigtigt for borgerne i Frøstrup, at der er tilbud og muligheder for alle livsaldre. 200 til borgermøde den 29. september 2009 I forlængelse af det var det vigtigt at give alle aldersgrupper mulighed for at komme til borgermødet, og derfor blev der både arrangeret fællesspisning og pasning af børn. Borgermødet blev en stor succes. Der kom 200 borgere i alle aldersgrupper, mens 30 børn var i Østerild Multihal, og der blev under gruppearbejdet produceret en lang række plancher med ønsker, ideer og forslag til områdefornyelsen i Frøstrup. TV/Midt- og Vest sendte direkte fra mødet, og der var god lokal pressedækning. Ideer fra børn og unge og ny følgegruppe Efter borgermødet blev alle ideer renskrevet og sendt rundt på mail til de involverede, og samtidig sat op som store plancher i Brugsen og den lokale sparekasse. Der var to borgere, der tog sig af at lave en proces med børnene og de unge på den lokale skole, så de også fik mulighed for at komme med ideer og forslag. Det blev til flere hundrede ideer, som også blev renskrevet og rundsendt til alle. Efter borgermødet blev der nedsat en ny styregruppe af de folk, der gerne ville være med og havde tid til at arbejde koncentreret de næste måneder. Der var også mulighed for at melde sig til en følgegruppe og 35 borgere meldte sig under borgermødet til denne. Hurtigarbejdende arbejdsgrupper De mange ideer blev gennemgået og følgegruppen besluttede at nedsætte 6 arbejdsgrupper, som skulle gå mere i dybden med de mange forslag. Arbejdsgrupperne arbejdede med: Vedligeholdelse og fornyelse af byen, Multihus i kroen, Renovering og udvikling af idrætsfaciliteter, Kulturtiltag, Miljøtiltag, Turisme, Erhvervsudvikling og Markedsføring. Grupperne fik tre uger til at komme med konkrete ideer på deres område. Disse blev fremlagt for styregruppen og følgegruppen, og der viste sig en fin enighed om den retning, projektet tog. Efter endnu et møde i følgegruppen fik grupperne et par uger mere til at konkretisere og prioritere ideerne yderligere og herefter er områdefornyelsesplanen udarbejdet. Tidsplan : Projektet følger følgende tidsplan : Tilsagn om reservation af midler til områdefornyelse fra Velfærdsministeriet Forår /sommer 2009: Samarbejde med initiativgruppen om konkretisering af ideer : Borgermøde for alle byens borgere. Brainstorm på idéer og projekter i byen Efterår 2009: Nedsættelse af styregruppe med foreningsrepræsentanter og andre ildsjæle, følgegruppe samt 6 arbejdsgrupper samt drift af arbejdsgrupper. Efterår 2009: Tilstandsvurdering af kroen Side 168