Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0: ) Skovskade. Status

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status"

Transkript

1 Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker, og f.eks. på kirkegårde. De danske skovskader er standfugle, men vi får desuden en del træk og vintergæster fra nord og øst, undertiden som invasioner hvor der er skovskader næsten overalt. Den danske bestand ligger omkring de ynglepar. Skovskaden er udbredt over hele Europa, bortset fra det nordligste Skandinavien, ind over Rusland og Centralasien til Japan Kina og Korea. Desuden i Nordafrika (Marokko, Algeriet og Tunesien), i Tyrkiet, Kaukasus og det nordlige Mellemøsten. Det estimeres, at der er imellem 6 og 13 millioner ynglepar i Europa, som også estimeres til at udgøre imellem 5 og 50% af verdensbestanden. Skovskaden hører til kragefuglene hvoraf der i dag er opregnet godt 10 arter fordelt på 6 slægter. Kragefuglenes forfædre stammer fra Australien (se artikel om fuglenes oprindelse) og er derfra vandret til Sydøstasien hvor udviklingen og opsplitningen til de nulevende arter er begyndt, og hvorfra de har spredt sig videre igennem Asien til Europa og Afrika. En anden gren af kragefuglene har spredt sig til Amerika, hvor de formodentligt er vandret fra Asien over Berings strædet og videre ned igennem Nordamerika og til Sydamerika. Skovskaden er som anført ovenfor vidt udbredt og den er opdelt 6-8 grupper (afhængigt af forfatter) i godt 30 underarter, hvor den art vi har i Danmark er den såkaldte nominatform (den først beskrevne). Data for skovskade Art Vægt (g) Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ældste (år)* Ynglepar i DK** Status# Skovskade ,5 1 ca YS/TG/VG * Fund af ringmærkede individer ** 014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst. Antallet af trækgæster og vintergæster kan variere meget, da skovskaden i nogle år optræder invasionsagtigt. 1

2 Levested (habitat) Skovskaden er en skovfugl, og yngler i stort set alle skovtyper, løvskov, blandskov såvel som nåleskov. Den foretrækker dog områder, hvor der forekommer egetræer, og i nåleskoven er det hovedsagligt langs bryn og ved lysninger, at den holder til. Den er de senere år begyndt at yngle i parker, og f.eks. kirkegårde, og er således i nogle tilfælde blevet en byfugl. Føde Planteføde udgør den overvejende del af føden, specielt agern, bog og hasselnødder er yndede fødeemner. Frøsætningen kan variere meget, og det er sandsynligvis denne variation i frøsætning, der i år med ringe frøsætning fører til de invasioner af skovskader fra nord og øst, der med nogle års mellemrum forekommer. Ellers et vidt spektrum af frø og frugter. Desuden insekter, som udgør hovedføden til ungerne i de første til tre uger, men også fugleæg og unger er vigtige fødeemner i yngletiden. I sjældnere tilfælde smågnavere og små padder og krybdyr. Figuren illustrerer skovskadens placering i fødekæden. Toprovdyr Rovdyr Skovskade Skovskaden er fortrinsvis planteæder, agern, bog, hasselnødder, kastanjer, bønner, ærter, korn, men også bær og frugt indgår. I yngletiden tages desuden hvirvelløse dyr, insekter, både voksne dyr og deres larver. Desuden en del fugleæg og unger. I mindre grad indgår smågnavere, og små padder og krybdyr. Skovskaden placerer sig således på tre niveauer, mest som planteæder. Gnaverne placerer den på første rovdyrniveau og fugle, padder og krybdyr på andet Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Skovskaden er en af de arter der gemmer forråd. Det kan dels være i hulrum i træer og i større barkrevner, men for det meste i skovbunden. Fra slutningen af september til begyndelsen af november, når agern, bog og nødder er ved at være modne samler skovskaden frugterne ind og gemmer dem i udvalgte områder, undertiden transporteres de ganske langt, op til 3-5 km. De kan transportere op til 8-9 agern ad gangen, oftest dog kun 3-5, hvor de anbringes i strubeposen, der som det ses på billedet kan spiles voldsomt ud. Når der ikke er mere plads i strubeposen holdes det sidste agern i næbbet

3 Den anbringer for det mest frugterne (agern, bog og hasselnødder, i det følgende, for nemheds skyld, blot agern) enkeltvis i småhuller i skovbunden f.eks. ved rødder, under blade etc. Ind imellem kan den dog også selv forme huller, hvor den så anbringer agernet. Skovskaderne har som andre kragefugle en fænomenal hukommelse, og kan huske præcist hvor de har gemt de enkelte agern. Selv når der er om vinteren ligger sne, kan de gå direkte til et gemt agern. Det varierer, men en enkelt skovskade kan gemme mellem 3000 og agern, alt efter tilgængelighed det givne år. Der er naturligvis en risiko for at artsfæller eller andre snupper de gemte agern, og skovskaderne er opmærksomme på dette. Et forsøg, hvor en skovskade kunne vælge imellem to bundtyper, et støjende og et ikke støjende, valgte den, hvis den kunne høre, men ikke se en artsfælle, at gemme agernet i den støjsvage bundtype. Kunne den både se og høre den anden skade, valgte den lige så ofte den støjende bundtype. Skovskaden var åbenbart klar over, at kunne den se den spionerende fugl, ville det være ligegyldigt, hvor den skjulte agernet, spionen ville under alle omstændigheder være klar over dens forehavende. Spionerende fugle, kan som den fugl der gemmer et agern huske hvor gemmestedet er, og de er, for ikke at vække for meget opmærksomhed, også mere tavse, når de er på spiontogt, end de er under almindelige omstændigheder. Om det gælder for skovskaden er ikke vist, men for en amerikansk skadeart er det observeret, at hvis den har været overvåget af en anden skade, kan finde på at flytte det gemte, når den ikke længere føler sig udspioneret. De gemte agern bliver ædt i løbet af efteråret, vinteren og helt hen i juni det følgende år, hvor ungerne, der i de første to til tre uger får insektføde, bliver fodret med agern. På dette tidspunkt er gemte agern spirede, og de små grønne kimplanter stikker op. Det er nu let for skovskaderne at høste de gemte agern, ved simpelthen at trække dem op ved kimstilken. De tager kun dem med grønne stilke, da de brunstilkede, der er et år ældre, ikke længere har næringsværdi. Når skovskaden skal åbne et agern, gør den det ved at pille og slide skallen af, ikke ved at hukke i skallen som spætter og mejser gør det. Skovskaden mens at have været afgørende for egens udbredelse og hastigheden hvormed det er sket. Som nævnt ovenfor kan skovskaderne flytte agern op til flere kilometer, noget mere end få meter de ville nå ud ved blot at falde fra træet, selv med vindens hjælp. Det er et godt eksempel på symbiose, hvor to organismer hjælper hinanden, selvom skovskaden i dette tilfælde fortærer de agern den finder. Ynglebiologi Skovskaderne er ynglemodne som etårige, men for det meste begynder de først at yngle, når de er to til tre år gamle, det skyldes nok, at det kan være vanskeligt for de unge fugle at finde ledige territorier. De er sæsonmæssigt monogame, men kan sikkert holde sammen som par i flere ynglesæsoner. Det er hannen der finder redestedet, som oftest er i en forgrening i kronen på et ungt løvtræ, men også kan placeres i et nåletræ, eller f.eks. i skjul bag en vedbend. Det tager normalt en til to uger at bygge reden som yderst består af smågrene og kviste, og er foret med fine planterødder, plantefibre og dyrehår. Det er hunnen der hovedsagligt forestår den indre foring af reden. De 4-6 æg lægges med intervaller på et døgn, de lægges oftest om morgenen, og det er hunnen der alene forestår rugningen, som tager små tre uger. Hannen bringer føde til hunnen i rugeperioden, så hun i størst mulige omfang kan blive på æggene. I de første par uger er det også hannen der hovedsagligt bringer føden til ungerne, da hunnen bruger det meste af tiden til at holde dem varme. De første par uger fodres ungerne med hvirvelløse dyr, mest insekter og insektlarver, men derefter i højere grad med planteføde. De forlader reden efter ca. tre uger, men kan først efter yderligere ca. en måned selv finde føde, og bliver derefter selvstændige. I den sidste tid undlader forældrefuglene at give ungerne mad, mens ungerne derimod forsøger at stjæle mad fra forældrene. Illustrationen viser i skematisk form yngleforløbet hos skovskaden. 3

4 De seneste æglægninger er formodentlig omlægninger, da der på grund af æg og ungerøveri går ret mange kuld til. Yngleforløbet hos skovskade Skovskaden begynder æglægningen fra slutningen af april til ind i maj. Friske kuld kan forekomme til ind i juni, men der er formodentligt omlægninger. De lægger 4-6 æg med intervaller på 1døgn. Det er alene hunnen der ruger, men hun bliver fodret af hannen ved reden, selvom hun også selv finder føde. Hun begynder rugningen efter andet til fjerde æg, og de klækker stort set synkront, indenfor et døgn. Begge passer og fodrer ungerne, men i begyndelsen er det mest hannen der bringer føde, da hunnen varmer ungerne. Ungerne forlader reden efter ca. tre uger, og de bliver ført og fodret i endnu en måneds tid, hvorefter de er selvstændige. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 3-5 dage Rugning: dage Klækning: Ca. 1 døgn Redetid: ca. 3 uger Føringstid: Ca. 1 måned Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September Fuglehåndbogen på nettet Adfærd Som hos en række andre fugle f.eks. terner indgår fodring af hunnen som en vigtig del af pardannelsen (hos skovskaderne sker det dog også at hunnen tilbyder hannen føde) og parsammenholdet. Da hunnen i rugeperioden er afhængig af, at hannen bringer føde, er det et vigtigt signal om, at han er en troværdig og omsorgsfuld partner. Man har undersøgt, hvor bevidste skovskaderne er omkring deres adfærd, og om de kan indrette deres handlinger efter andre skaders opførsel eller behov, både hvis de ligner eller er modsatte deres egne behov. Illustrationen neden for skitserer et eksperiment som skal påvise skovskadens evne til at vurdere andre individers behov, på baggrund af disses forudgående, ikke umiddelbare adfærd. 4

5 Fuglehåndbogen på nettet Behovseksperiment For at undersøge om skovskaderne har mentale mekanismer til at opfatte andre individers behov, uafhængigt af deres egne, opstillede man en række eksperimenter, og et af dem er skitseret til venstre. (Skovskadehannen tilbyder i pardannelsestiden ofte sin partner mad. Formodentligt for at vise hunnen, at han er en effektiv partner, der kan sørge for sin familie. Hunnen er i rugetiden afhængig af at hannen skaffer føde). Opstillingen til venstre for den sorte streg viser to situationer. Den øverste hvor hannen kan se hvad hunnen æder af to forskellige fødetyper, (melorme (1) en sommerfuglelarve () tilbudt ad libitum). I den nederste er der sat en afskærmning op (blå lodret streg), så han ikke kan se hvad hunnen æder. Hannen får i begge tilfælde en tredje, blandet, fødetype. Efter en periode, når hannen havde iagttaget hvad hunnen har ædt, får han mulighed for at made hende (til højre for den sorte streg). I det tilfælde, hvor hannen kunne se hvad hunnen åd og blev mæt - træt af - af én type føde, tilbød han hende fortrinsvis den anden type. I det tilfælde hvor han ikke kunne se hvad hun havde ædt tilbød han hende begge typer ligeligt. Tolkningen af dette og andre forsøg går på, at hannen ikke alene reagerer på umiddelbare signaler fra hunnen, men kan tolke hendes behov/ønsker ud fra, hvad han tidligere har set ( i dette tilfælde at hun er blevet mæt træt af en bestemt slags føde, som han har set hun er holdt op med at æde, og han tilbyder hende derfor en anden slags. Som det fremgår af illustrationen, har hannen forskellige reaktioner over for hunnen, afhængigt af hans observationer af hunnens tidligere adfærd. Delforsøget, hvor hannen ikke kan se hvad hunnen æder viser, at det ikke er hunnens umiddelbare adfærd, f.eks. at den tigger om en bestemt slags føde, men det er observationer hannen har gjort af hunnens forudgående adfærd, hvor den er holdt op med at æde den ene type føde, at hannen slutter, at hun nok vil foretrække den anden fødetype. Billedet er fra midt juni, og det pjuskede udseende antyder at fuglen er begyndt sin årlige fuldstændige fældning En anden problemstilling, hvor der også forskes omkring menneskets adfærd er, i hvor høj grad et individ er påvirket af egne behov/ønsker, når det skal forære et andet individ en gave eller tilbyde et eller andet. Nedenstående illustration skitserer et forsøg, der påviser, at lignende adfærdsmæssige forhold også forekommer hos skovskader. 5

6 Fuglehåndbogen på nettet Behovseksperiment For at undersøge om skovskaderne har mentale mekanismer til at opfatte andre individers behov, uafhængigt af deres egne, opstillede man en række eksperimenter, og et af dem er skitseret til venstre. (Skovskadehannen tilbyder i pardannelsestiden ofte sin partner mad. Formodentligt for at vise hunnen, at han er en effektiv partner, der kan sørge for sin familie. Hunnen er i rugetiden afhængig af at hannen skaffer føde). Opstillingen til venstre for den sorte streg viser to situationer. Hannen kan i begge tilfælde følge hvad hunnen gør. ( behov/ønske - træt af ) Øverst: I dette tilfælde er der overensstemmelse imellem hannens og hunnens behov/ønsker. Nederst: I dette tilfælde er hannens og hunnens behov/ønsker forskellige og i konflikt. I øverste situation, vil hannen stort set udelukkende tilbyde hunnen den føde som han og hun begge har mest lyst til. (Øverste afbildning til højre). I nederste situation, hvor der er forskel og dermed konflikt imellem deres ønske til føde, påvirkes hannen af hvad han har observeret af hunnens adfærd forud, men han kan ikke helt frigøre sig for sine egne ønsker, og resultatet bliver, at han tilbyder hunnen begge fødetyper, både den han selv foretrækker, og den han har kunnet observere hunnen vil foretrække. (Nederste afbildning til højre). Tolkningen er, at skovskaderne, på samme måde som mennesker, i en given situation, er påvirket af både egne behov og tolkningens af andres behovs. (Modificeret efter Ostoji c et al Biol. Lett. (10) (014)) I forsøgsopstillingen har begge individer, hannen og hunnen adgang til to forskellige fødetyper (melorme og sommerfuglelarver). I det tilfælde, hvor der er overensstemmelse imellem hannens og hunnens behov/ønsker, tilbyder hannen stort set udelukkende den samme (ønskede) fødetype til hunnen. I det tilfælde, hvor der forskel og dermed konflikt, bliver hannen påvirket af det, han har set hunnen foretage sig forud, og tilbyder begge fødetyper. Han kan altså ikke helt løsrive sig fra sine egne behov, men bliver dog påvirket af det han har set, og tilpasser i nogen udstrækning fødetypen til den han ifølge sine iagttagelser antager hunnen foretrækker. Formålet med de to ovennævnte studier var naturligvis at undersøge skovskaders adfærd, men resultaterne bliver også sammenlignet med menneskets adfærd, og viser, at der overordnet set er mange ligheder imellem dyr, i dette tilfælde skovskader, og mennesker, når det kommer til forståelse af andre individers behov og ønsker, og at forskellen nok mere ligger i gradsforskelle, snarere end i principielle forskelle. Træk og vandringer De danske skovskader er som anført oven for standfugle, og de bevæger sig ikke langt væk fra det sted, hvor de er udklækket, sjældent mere end en 7-0 km. Vi besøges derimod af trækfugle fra nord og øst, hvoraf nogle overvintrer. Der er desuden registreret gæster syd fra (Polen og Tyskland). Ringmærkningen har indtil videre desværre ikke givet svar på, hvor langt fra træk og vintergæsterne kommer. Mange af de genfundne fugle fra udlandet er ringmærket i Falsterbo i træktiden, så man ved ikke hvorfra de oprindeligt stammer fra. Givetvis kommer en hel del længere øst fra, særligt i invasionsår, som optræder med 3-5 års mellemrum. Invasionsårene følger frøsætningen hos de træarter, agern og bog, som udgør skovskadens hovednæring om vinteren. I nogle af invasionsårene tælles skovskaderne i titusindevis. Fældning De voksne skovskader har én årlig og fuldstændig fældning, som står på i ca. 100 dage. Den påbegyndes i juni, og er for det meste afsluttet i oktober. I nogle tilfælde er de sidste kropsfjer først helt udvoksede i december. De juvenile har en partiel fældning, som begynder i en alder af 7-9 uger, og som omfatter kropsfjer og nogle vingedækfjer. Jo nordligere jo mindre omfattende er den postjuvenile fældning. 6

7 Alder og dødelighed Den ældst kendte fritlevende skovskade blev lige knap 18 år. Generationslængden er estimeret til ca. fire år, og dødeligheden er stor i de første leveår, og baseret på ringmærkningsfund estimeret til godt 60%. Tidligere var jagt den største enkelte dødsårsag, men skovskaden er nu fredet. 7

8 8

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Fugleægget en ekstern livmoder

Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,

Læs mere

7. forløb Træets forår

7. forløb Træets forår 7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm) Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150

Læs mere

Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning:

Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Eleverne skal i grupper vælge

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Spillet om verdensherredømmet

Spillet om verdensherredømmet Spillet om verdensherredømmet 2004 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, DK-2600 Glostrup, Denmark. www.hasbro.dk 040414538108 K O

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk At holde høns Sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold www.hoenspaasamsoedk www.dn.dk AT HOLDE HØNS Sammen med din nabo eller i din egen have September 2014 Samsø

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Læselandet 2. Brugervejledning. mikrov.dk

Læselandet 2. Brugervejledning. mikrov.dk Læselandet 2 Brugervejledning 1 mikrov.dk Indhold LÆSELANDET ORD OG SÆTNINGER 3 STYRING 3 MENUEN 4 INDSTILLINGER 5 BRUGERPROFIL TILPAS PROGRAMMET TIL BRUGEREN 6 RESULTAT 7 INDSTILLINGER I ØVELSERNE 8 KNAPPER

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.

Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han. Bill og Bob er to pen-ta-ce-ra-tops. Bill og Bob er på vej ind i en skov. De vil søge føde i den skov. Jeg er sul-ten, siger Bob. Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko,

Læs mere

side 1 af 2 Fantasilege

side 1 af 2 Fantasilege side 1 af 2 Troldebo en verden med feer og trolde Naturen kan appellere til fantasien og historier om trolde, feer, drager, dæmoner, gnoer, alfer m.m. Denne leg tager udgangspunkt i disse fortællinger.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

International matematikkonkurrence

International matematikkonkurrence Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Helt tæt på ynglende lille præstekrave

Helt tæt på ynglende lille præstekrave Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

Windows XP. Tilpasning af computeren

Windows XP. Tilpasning af computeren Side 1 af 12 Windows XP Tilpasning af computeren Indhold Indhold...1 Indledning...2 Mus...2 Venstrehåndet...2 Dobbeltklikke...2 Musemarkøren...3 Musens følsomhed...3 Scrollehjul...4 Indstilling af Skærm...4

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt) Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle 4 arter; sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris).

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Move@School LEGEKATALOG

Move@School LEGEKATALOG Move@School LEGEKATALOG Legekataloget er udgivet af Move@School, Folkesundhed København December 2006 For yderligere information eller spørgsmål kontakt: Glen Nielsen Projektleder Projekt Move@School E-mail:

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

Vil hunde tage magten?

Vil hunde tage magten? Vil hunde tage magten? Sofaen i dag - verden i morgen! Eller? Der har gennem alt for mange år været en udbredt holdning om, at hunden prøver at tage magten fra os. Hunde er opportunister og gør hvad der

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Fugle i Danmark i skoven Let (0.- 3. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum Seneste

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

1. Fanøfestivalen er en af verdens største drageflyvertræf og den finder sted midt i juni måned.

1. Fanøfestivalen er en af verdens største drageflyvertræf og den finder sted midt i juni måned. Afskrivning med små og store bogstaver I den følgende tekst er alle ord skrevet med store bogstaver. Skriv teksten af, så den bliver korrekt. DEN ITALIENSKE OPDAGELSESREJSENDE MARCO POLO BESØGTE KINA I

Læs mere

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Verdens bedste job med børn og troperejser

Verdens bedste job med børn og troperejser Verdens bedste job med børn og troperejser Vil du passe Felix 4,5 år og August 1,5 år og vil du med på et par længere rejser til Thailand, Malta og Dubai med alt betalt. Når vi er i Danmark, får du ofte

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere