ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale H7 + H8 på Regionsgården MEDLEMMER Marianne Stendell Medlem Deltog Lars Gaardhøj Formand Deltog Erik R. Gregersen Medlem Deltog Hans Toft Næstformand Deltog Carsten Scheibye Medlem Afbud Per Roswall Medlem Deltog Marianne Frederik Medlem Deltog Finn Rudaizky Medlem Deltog Erik Lund Medlem Deltog Side 1 af 24

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Budget Beslutningssag: Høring om forventede aktiviteter i 2016 for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne 3. Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents 4. Drøftelsessag: Principper for regionens indsats for udbredelse af deleøkonomi 5. Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" 6. Drøftelsessag: Erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg 7. Eventuelt Side 2 af 24

3 1. BESLUTNINGSSAG: BUDGET 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget godkendte på møder den 3. maj 2016 at have en fælles drøftelse af forslag til budget Hensigten med den fælles drøftelse er at drøfte og beslutte fælles forslag til forretningsudvalget. Til grundlag for drøftelsen er udarbejdet en oversigt over fremsendte forslag, inklusive uddybende beskrivelser af forslag (bilag 1). Drøftelsen indledes med en kort præsentation. INDSTILLING Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget: 1. at indkomne forslag til budget 2017 drøftes, og 2. at godkende de forslag, som miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget sender fælles til forretningsudvalget. POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1 blev drøftet. Indstillingens punkt 2 blev godkendt, idet Enhedslisten trak budgetforslag 9.15 tilbage og budgetforslag 9.01 tilføjes alle budgetstillere, som er: Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Venstre, Radikale og Socialdemokratiet. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Erhvervs- og vækstudvalget skal i budget 2017 være med til at indfri de opstillede politiske mål på det regionale udviklingsområde. Forretningsudvalget har i januar 2016 vedtaget et råderum på 5-10 mio. kr. til nye initiativer til det formål. Der er fremsat 29 forslag i alt, heraf 23 forslag fra medlemmerne i miljø- og trafikudvalget samt i erhvervs- og vækstudvalget og 6 forslag fra administrationen. Der er i alt fremsat forslag for 115 mio. kr. hvilket overstiger det råderum, der er besluttet af forretningsudvalget i væsentligt omfang. I bilaget (1) er først en oversigt over forslagene fordelt på erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget. Af oversigten fremgår det også, om forslagene finansieres af midler fra regional udvikling eller af sundhedsmidlerne (knyttet til regional udvikling). De forslag, som foreslås finansieret af begge finansierings"kasser" er anført to gange på oversigten, så man kan se fordelingen af midler mellem de to kasser. Oversigten efterfølges af de uddybende forslag. Der er kommet et politisk ønske om at kunne prioritere brug af uforbrugte midler i slutningen af et budgetår. Forslag til initiativer til udmøntning via prioriteringspuljen skal derfor kunne effektueres hurtigt (fx indkøb) og/eller have begrænset varighed (fx ét år). Denne prioriteringspulje vil blive en del af de kommende budgetforhandlinger. Den videre proces Der er mulighed for at få kvalificeret de allerede fremsatte forslag yderligere inden de sendes til forretningsudvalget. Fristen for ønsker hertil er mandag den 6. juni Administrationen fremsender derefter forslag til forretningsudvalget til brug for de videre forhandlinger. Det vil fremgå af forslagene, hvorvidt der er opnået enighed i udvalgene og/eller hvem, der fremsætter forslaget. Side 3 af 24

4 Fremsatte forslag, der ønskes yderligere kvalificeret, sendes til Anja Storgaard på adressen Nye forslag bliver som udgangspunkt ikke kvalificeret af administrationen, men skal løftes ind i forhandlingerne via forhandlingsberettigede medlemmer. Alternativt kan forslag rejses som budgetspørgsmål frem til ultimo august, når forslagskatalogerne med budgetforslag er sendt ud primo august. KONSEKVENSER På baggrund af drøftelsen samles forslagene til levering til forretningsudvalget. Det bliver anført om der er opnået enighed om forslagene eller ej. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Budgetforslag Præsentation vist på mødet Side 4 af 24

5 2. BESLUTNINGSSAG: HØRING OM FORVENTEDE AKTIVITETER I 2016 FOR FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING OG ORDBLINDEUNDERVISNING FOR VOKSNE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne indsatsen i regionen for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle, jf. lovgivningen. Sagen forelægges, fordi voksenuddannelsescentrene årligt skal høre regionsrådet om deres planer for den forventede aktivitet, både når det gælder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at tage voksenuddannelsescentrenes indberettede planer og prognoser for 2016 til efterretning. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at kompetencen som høringsberettiget part i voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser fremadrettet delegeres til erhvervs- og vækstudvalget. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Grundlæggende faglige forudsætninger i dansk og regning er et grundvilkår for virksomhedernes vækst og for den enkeltes beskæftigelse og livskvalitet. Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er centrale tilbud for at sikre kompetent arbejdskraft. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2013 peger på, at op mod hver 8. borger i Region Hovedstaden mellem 16 og 65 år har ringe læse- eller regnefærdigheder. I aldersgruppen mellem 16 og 25 år har hver 10. hhv. hver 5. ringe færdigheder i dansk hhv. regning. Ca. halvdelen af alle med ringe læse- hhv. regnefærdigheder er ufaglærte. De fleste har ikke indvandrerbaggrund, men i gruppen af ikke vestlige indvandrere har hver 4. hhv. hver 3. borger ringe læse- hhv. regnefærdigheder. Voksenuddannelsescentrene har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Voksenuddannelsescentrene tilbyder selv undervisningen, men har også indgået driftsoverenskomster med andre aktører i overensstemmelse med lovgivningen. I voksenuddannelsescentrenes årlige opgørelser af det forventede aktivitetsniveau indgår også de forventede resultater hos de parter, som har driftsoverenskomst med voksenuddannelsescenteret. Der er i Region Hovedstaden syv voksenuddannelsescentre, heraf et på Bornholm. Forberedende voksenundervisning tilbydes i Region Hovedstaden på 33 uddannelsessteder ud over voksenuddannelsescentrene, ordblindeundervisning på 17 steder ud over voksenuddannelsescentrene. Voksenuddannelsescentrene har indberettet resultaterne for aktiviteterne i 2015 og de forventede aktiviteter for 2016 for de to undervisningstilbud, sådan som det fremgår af nedenstående tabel: Side 5 af 24

6 Forberedende voksenundervisning Voksenuddannelsescenter dansk matematik Ordblindeundervisning for voksne prognose resultat prognose prognose resultat prognose prognose resultat prognose VUF HF & VUC Nordsjælland Vestegnen HF og VUC KBH Syd hf og VUC VUC Lyngby KVUC VUC Bornholm total Forberedende voksenundervisning Forberedende voksenundervisning er et tilbud til alle, der har forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Som udgangspunkt skal man være fyldt 18 år. Undervisningstilbuddet omfatter dansk og matematik. Voksenuddannelsescentrene har indberettet et aktivitetsniveau for 2015, der for danskundervisning er ca. 13 % mindre end forventet, men for undervisning i matematik er ca. 45 % større. Voksenuddannelsescentrene forventer på baggrund af resultatet i 2015 et stort set uændret aktivitetsniveau i 2016 med en vækst på hhv. ca. 3 % og 6 % i dansk- hhv. matematikundervisning. Aktiviteterne bidrager til at løfte ambitionen i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om at sikre kompetent arbejdskraft, herunder at flere bliver uddannelses- og jobparate. Ordblindeundervisning for voksne Ordblindeundervisning for voksne er et tilbud til alle, der efter undervisningspligtens ophør har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og har forudsætningerne for at få udbytte af ordblindeundervisning. Voksenuddannelsescentrene har indberettet et aktivitetsniveau for 2015, der er ca. 12 % mindre end forventet. Sammenlignet med resultatet for 2015 forventer voksenundervisningscentrene en vækst på ca. 5 % i aktivitetsniveauet i Administrationens bemærkninger Administrationen vurderer om forberedende voksenundervisning: At flere i 2015 deltog i forberedende danskundervisning end forventet, når det gælder voksenuddannelsescentrene i Lyngby, KBH SYD og på Bornholm, mens resten af voksenuddannelsescentrene endte med et lavere resultat end forventet. At flere i 2015 deltog i forberedende voksenundervisning i matematik end forventet i voksenuddannelsescentrene, på nær voksenuddannelsescentrene på Frederiksberg og i Lyngby. Administrationen bemærker om ordblindeundervisning for voksne: At flere i 2015 deltog i ordblindeundervisning for voksne, når det gælder voksenuddannelsescentrene på Bornholm, i København og i Lyngby. Aktivitetsniveauet i øvrigt lå på eller under det forventede aktivitetsniveau. Administrationen vurderer, at det af voksenuddannelsescentrene forventede aktivitetsniveau for 2016 er realistisk under hensyn til de opnåede resultater for Det gælder både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Administrationen har ikke i øvrigt grundlag for at vurdere aktivitetsniveauet, og Region Hovedstaden har Side 6 af 24

7 generelt ikke selvstændigt mulighed for at regulere aktivitetsniveauet gennem voksenuddannelsescentrenes planer og prognoser. Administrationen anbefaler derfor, at kompetencen som høringsberettiget part i voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser fremadrettet delegeres til erhvervs- og vækstudvalget. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstilling nummer et indebærer ikke andre konsekvenser end i det sagen henviste. Ved tiltrædelse af indstilling nummer to delegeres kompetenencen som høringsberettiget part i voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser fremadrettet til erhvervs- og vækstudvalget. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg /Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. 7 voksenuddannelsescentre, hver sit geografiske område Side 7 af 24

8 3. BESLUTNINGSSAG: PULJEN TIL STORE INTERNATIONALE KULTUR- OG SPORTSEVENTS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som en del af midlerne til øvrig regional udvikling udgør puljen til store, internationale kultur- og sportsevents i alt 50 mio. kr. (10 mio. kr. årligt i perioden ). Den 14. april 2015 har regionsrådet godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Eventvurderingsværktøjet har således været benyttet som del af administrationens samlede vurdering af de tre ansøgninger i sagen. Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at ansøgningen til EM i Svømning 2017 godkendes, 2. at ansøgningen til Copenhagen Maker & Creative Business Cup ikke godkendes, og 3. at ansøgningen til Den Interantionale Racing Festival ikke godkendes Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 4. at bevilge 6 mio. kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents til medfinansiering af EM i Svømning Medfinansieringen sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter, Københavns Kommune og Sport Event Denmark medfinansierer projektet, og 5. at godkende, at regionens støtte på kr. til Velothon Copenhagen 2016 overføres til Velothon Copenhagen POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1, 2 og 3 blev anbefalet. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING EM i Svømning 2017 Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk svømmeunion, der søger 6 mio. kr. til afvikling af EM i Svømning 2017 i den kommende Royal Arena. EM i svømning afholdes den december og har et samlet projekt budget på 25,7 mio. kr. Dansk Svømmeunion vandt sammen med Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark i efteråret 2015 EM i kortbanesvømning til København til afvikling i december EM skal afvikles i den kommende multiarena, Royal Arena, og bliver den første sportevent, som afvikles i arenaen. EM i kortbane bliver af ansøger beskrevet som den ypperste svømmeevent, der kan afholdes på dansk jord, da et verdensmesterskab er uden for Dansk Svømmeunion og dets partneres økonomiske rækkevidde. I 2011 afholdt Dansk Svømmeforbund EM i kortbanesvømning i Herning, og man vil gøre brug af erfaringerne herfra til at optimere en række forhold i forbindelse med afviklingen af EM i København i Ansøgers risikovurdering Side 8 af 24

9 Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af EM i Svømning Desuden har ansøger udarbejdet et udgiftsbudget, hvor budgetposterne er baseret på erfaringer fra EM i Svømning 2011 i Boxen i Herning. I budgettet har Dansk Svømmeunion reserveret 1,5 mio. kr. (ca. 6 % af budgettet) til uforudsete udgifter. Det fremgår ligeledes af risikovurderingen, at eventen er afhængig af offentlig støtte på 18 mio. kr. (6 mio. kr. fra henv. Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Sport Event Denmark). Ansøger har været i dialog med Københavns Kommune og Sport Event Danmark og vurderer, at der er lav risiko for, at disse ikke medfinansierer eventen. Såfremt, der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen. Såfremt eventen får tilsagn om regional medfinansiering, vil det fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 6 mio. kr. Derudover vil det fremgå, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, samt at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen. Administrationens vurdering Den samlede vurdering viser, at ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Konkret vurderes det bl.a., at projektet skaber en fornuftig turismeøkonomisk omsætning, og at der er bygget en stærk og erfaren organisation op omkring afviklingen af projektet. Dansk Svømmeunion og Sport Event Denmark har gode erfaringer med afviklingen af EM i Svømning 2011 i Herning. I forhold til EM i Herning vil projektet have stort fokus på at tiltrække internationale tilskuere, da placeringen af EM i København gør det mere attraktivt for internationale rejsende at besøge eventen. Det forventes, at de omkring 7500 deltagere (udøvere, tilskuere, officials mv.) ved eventen vil generere ca overnatninger og skabe en turismeomsætning på 31,2 mio. kr. (beregningen er fortaget af Wonderful Copenhagen og tager udgangspunkt i evalueringen af de turismeøkonomiske effekter ved afviklingen af EM i Svømning 2011 i Herning). Ansøger forventer, at eventen vil tiltrække 100 internationale mediefolk og blive overværet af mere end 145 mio. tv-seere. Det vurderes, at den tilskuer- og mediemæssige interesse for eventen vil have positiv effekt for markedsføring af Greater Copenhagen. Administration vurderer samlet, at de samfundsøkonomiske gevinster ved EM i Svømning 2017, mediedækningen og inddragelse af borgerne i regionen (fx gennem borgerrettede svømmeevents), bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Copenhagen Maker & Creative Business Cup Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Maker & Creative Business Cup, der søger 1,3 mio. kr. til afvikling af Copenhagen Maker & Creative Business Cup i november Arrangementet skal afholdes den november 2016 og har et samlet projektbudget på 8,35 mio. kr. Copenhagen Maker er en festival, der skal demokratisere brugen af kreative ideer og tilgange til alle borgere. Maker-festivaler findes flere steder i verden og beskrives af ansøger som en international kulturbegivenhed, der fejrer maker-kultur, makere og kreativt teknisk iværksætteri. Bag Copenhagen Maker står komiteen Maker, der har til formål at fremme maker-kulturen i Norden. Maker-kulturen er en model for innovation, der gennem bl.a. åbenhed, deling af ressourcer og aktivering af vidensnetværk af eksperter, brugere og praktikere driver projekter og forretningsideer frem. Creative Business Cup har til formål at styrke særligt dygtige kreative virksomheders forretningsmæssige kompetencer og dermed bidrage til udviklingen af bæredygtige virksomheder. Creative Business Cup er Side 9 af 24

10 en non-profit forening, der tidligere var del af det nu nedlagte statsfinansierede initiativ Center for Kulturog Oplevelsesøkonomi. Ansøger søger regionen om støtte til at sammenlægge de to begivenheder med henblik på at skabe synergieffekter, der vil øge tiltrækningskraften og opmærksomheden for begge events. Sammenlægningen skal: koble maker-miljøets spirende ideer med iværksætter-miljøets markedspotentiale og herigennem udfolde et hidtil uforløst vækstpotentiale. Relateret hertil beskrives det, at der eksisterer et kompetence-gab mellem evnen til at udvikle nye ideer og det at kunne skabe vækstvirksomheder inden for de kreative erhverv. Ansøgers risikovurdering Ansøgningen indeholder en risikovurdering for afholdelse af Copenhagen Maker & Creative Business Cup. Af denne fremgår det bl.a., at man arbejder på at skalere begivenhederne, så man i tilfælde af faldende indtægter ikke gennemføre aktiviteter, der ikke er økonomisk dækning for. Administrationens vurdering Ansøgningen opfylder flere af de kriterier, som er opstillet for vurdering af ansøgninger til puljen, herunder forventning om en fornuftig turismeøkonomisk omsætning. Desuden er Creative Business Cup allerede en succesfuld international begivenhed med en professionel organisering. Administrationen anderkender ansøgers beskrivelse af behovet for markedsmodning, professionalisering og kommercialisering af de kreative erhverv og bemærker, at regionen i regi af ReVUS beskæftiger sig med denne problemstilling gennem økonomisk engagement i Design Society og Interactive Denmark. Såfremt man ikke opnår medfinansiering fra regionen, forventes begge begivenheder at blive afholdt alligevel, men som to separate begivenheder. Man forventer samlet set 1500 ikke-regionale deltagere (800 internationale, 700 nationale) til de to begivenheder, hvilket ifølge eventvurderingsværktøjet svarer til en turismeøkonomisk omsætning på ca. 8,5 mio. kr. Administrationen vurderer, at det faktum, at de to begivenheder forventes afholdt uagtet regionens medfinansiering betyder, at en markant del af den turismeøkonomiske omsætning, tilfalder hovedstadsregionen under alle omstændigheder. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvor stor del af den turismeøkonomiske omsætning, der er et resultat af selve sammenlægningen af de to begivenheder. Administrationen vurderer, at der ikke er tale om en egenligt kulturevent, og at den etablerede del af eventen, Creative Business Cup, i højere grad er en kongres end en turismerettet event. Region Hovedstaden støtter tiltrækning af kongresser gennem Wonderful Copenhagens indsats MeetDK. Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Den Internationale Racing Festival Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Den Internationale Racing Festival ved Thorkild Thyrring, der søger 2,4-2,5 mio. kr. til afvikling af Den Internationale Racing Festival. Arrangementet skal holdes enten to dage i april eller oktober og har et samlet projektbudget på mio. kr. Det fremgår ikke eksplicit af ansøgningen præcis, hvilken type event, der er tale om. Administrationen er dog bekendt med, at der er tale om et event, hvor borgere kan se på sportsvogne få mulighed for at købe prøveture i dem offentlig vej, der er spærret af til formålet. Eventen har tidligere været afholdt i København i 2010 og 2012, og i Roskilde i Ansøgers risikovurdering Ansøger vurderer, at der ikke er behov for en risikovurdering, som følge af, at eventen ved alle tidligere afviklinger har præsenteret et overskud. Det er administrationens vurdering, at ansøgningen med fordel kunne have indeholdt en risikovurdering, der bl.a. tager højde for svigtende billetsalg og ikke mindst den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med en event for hurtige biler. Side 10 af 24

11 Administrationens vurdering Ansøgningen scorer lavt på væsentlige parametre i regionens eventvurderingsværktøj og indeholder en række afgørende mangler. Der er fx ikke opstillet et indtægtsbudget for eventen. Administrationen er bekendt med, at begivenheden primært opretholdes økonomisk af sponseret indhold, herunder lån af biler, brændstof mv. Det konstateres i ansøgningen, at man har udgifter til en værdi mio. kr. og et bilag med supplerende oplysninger præsenterer et udgiftsbudget. Det fremgår ikke heraf, hvordan de respektive poster indtægtsdækkes, hvorfor der ikke kan skabes fuldt overblik over eventøkonomien. Dertil fremgår det ikke, hvilken indtjening man har ved fx salg af billetter til arrangementet. Desuden konkretiseres det, at det beløb, der ansøges hos Region Hovedstaden, skal benyttes til betonafspærringer for fastholdelse af sikkerhed ved arrangementet. Ansøger forventer, at eventen, som ved tidligere afviklinger, genererer overskud, som kan doneres til godgørende formål. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvor stort et overskud, der kan forventes, hvorfor administrationen ikke har mulighed for at vurdere nødvendigheden af et evt. tilskud fra regionen. Ved seneste afvikling af begivenheden i København (2012), hvor personer deltog, anslår ansøger, at ca. halvdelen af de besøgende til eventen kom udefra regionen. Det fremgår ikke, hvor mange af disse, som vurderes at være internationale besøgende. Desuden er administrationen bekendt med, at antallet af ikke-regionale besøgende ikke er baseret på en evaluering af begivenheden i 2012, men et kvalificeret bud, hvorfor estimatet må beskrives som usikkert. En sådan usikkerhed gør det vanskeligt at benytte eventvurderingsværktøjet til at få et retvisende billede af eventens forventede turismeøkonomiske effekter. Endvidere fremgår det ikke af ansøgningen, om man vil samarbejde med relevante aktører, fx Visit Denmark. Ligeledes mangler ansøgningen bl.a. information om præcis lokalitet og dato for afviklingen af eventen, blot at man vil afholde i april eller oktober. Endvidere fremgår det ikke, hvordan evetnten skal eksponeres i udlandet. Administrationen er bekendt med, at ansøger ønsker at afvikle eventen på offentlig vej centralt i København. Dette fremgår ikke af ansøgningen og det fremgår heller ikke, at dette kræver en tilladelse fra Københavns Kommune. Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt ikke udstedt en sådan tilladelse. Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden. Status på puljen Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden Der er indtil videre i 2016 bevilget 4 mio. kr. til Tour de France starten i Danmark 2019 eller Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret Der er yderligere to ansøgningsfrister i Næste ansøgningsrunde er sat til erhvervs- og vækstudvalgets møde i september 2016, men såfremt puljen er tom til mødet i september, vil administrationen opfordre evt. ansøgere til at søge puljen i Wonderful Copenhagen oplyser i forlængelse heraf, at man ikke forventer, at der er flere store, internationale sportsevents, der har behov for at søge eventmidlerne i den resterende del af Overførsel af midler fra Velothon Copenhagen 2016 til Velothon Copenhagen 2017 Regionsrådet bevilgede den 15. december kr. til afvikling af cykelløbet Velothon Copenhagen Projektejer SportEventGroup har informeret administrationen om, at det ikke er muligt at afvikle cykelløbet i efteråret 2016, da det ikke er lykkedes at finde en løsning med Københavns Kommune og politiet om at lukke byen af, så både løbene for de professionelle ryttere og motionisterne kan afvikles sportsligt forsvarligt. Derfor har SportEventGroup anmodet om, at regionens midler i stedet benyttes til afvikling af Velothon Copenhagen Dermed skabes der mulighed for at finde en dato og en løbsrute, der kan godkendes af Københavns Kommune og politiet. Forskydningen af løbet til 2017 får ikke betydning for eventens samlede budget. KONSEKVENSER Side 11 af 24

12 Ved tiltrædelse af indstillingen medfinansierer Region Hovedstaden EM i Svømning 2017 med 6 mio. kr. Copenhagen Maker & Creative Business Cup, samt Den Internationale Racing Festival modtager ikke støtte fra Region Hovedstaden. Tiltrædelsen resulterer ligeledes i en godkendelse af, at Velothon Copenhagen afholdes i 2017, og ikke som tidligere godkendt i RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Den indstillede støtte på 6 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden (i alt 50 mio. kr.). Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret Overførslen af midler fra Velothon Copenhagen 2016 til Velothon Copenhagen 2017 får ikke bevillingstekniske konsekvenser, da tilskuddet på kr. allerede er tilsagnsbudgetteret i KOMMUNIKATION Det aftales med bevillingsmodtager, at de inddrager Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med afholdelse af begivenheden. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. EM Svømning Region Hovedstaden ansøgning 11 april 2. EM i Svømning 2017 budget 11 april 3. EM Svømning Risikoanalyse EM i svømning Ansøgning - Copenhagen Business Cup og Copenhagen Maker 5. Ansøgning - International Racing Festival 6. Supplerende oplysninger - International Racing Festival Side 12 af 24

13 4. DRØFTELSESSAG: PRINCIPPER FOR REGIONENS INDSATS FOR UDBREDELSE AF DELEØKONOMI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Deleøkonomi er en vigtig del af regionens vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) med ambitiøse mål og relevans for alle væksttemaer i strategien. Deleøkonomi vil derfor indgå i en række initiativer for udmøntning af strategien. Deleøkonomi er et nyt begreb, som også udfordrer eksisterende samfundsstrukturer på en række områder. På den baggrund har administrationen forberedt en sag, der beskriver, hvad deleøkonomi er, og lægger op til en politisk debat om, hvilke principper, der skal styre regionens fremadrettede arbejde med udbredelse af deleøkonomi. INDSTILLING Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget: at drøfte principper for regionens fremadrettede arbejde med udvikling af deleøkonomi med henblik på realisering af ReVUS. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det fremgår af den Regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at der er betydelige potentialer for grøn omstilling og jobskabelse i Greater Copenhagen ved at styrke udviklingen inden for deleøkonomi, som for eksempel brugen af delebiler. Dette er udmøntet i et ambitiøst mål om smart vækst: Greater Copenhagen er internationalt anerkendt for at være i front med udviklingen af deleøkonomien i 2020 (for uddybning af begrebet deleøkonomi samt samfundsmæssige udfordringer, se bilag 1). Der er en række samfundsmæssige udfordringer forbundet med deleøkonomi, som aktualiserer en politisk stillingtagen til, hvordan regionen arbejder for udbredelse af en socialt ansvarlig deleøkonomi. I det følgende præsenteres centrale aspekter af social ansvarlighed forbundet med udbredelsen af virksomheder baseret på deleøkonomiske principper. Arbejdstagerrettigheder Beskæftigelse i deleøkonomien er typisk organiseret på en måde, der medfører, at bidragsydere til deleøkonomien ofte arbejder freelance. Det har vist sig i praksis, at mennesker der vælger at basere deres indtjening på deleøkonomiske tjenester, ikke altid er omfattet af samme arbejdstagerrettigheder som medarbejdere i traditionelle virksomheder. Dette kan for den enkelte have negative konsekvenser i form af mindre sikkerhed, dårligere løn og arbejdsvilkår, og for samfundet som helhed er der risiko for, at det vil medføre social dumping og flere mennesker, der periodevis er uden beskæftigelse. Forbrugersikkerhed Deleøkonomien byder på nye muligheder for forbrug, der kan være billigere, mere fleksibelt og måske også mere miljømæssigt bæredygtigt. Der er imidlertid en udfordring i forhold til sikring af forbrugernes sikkerhed forbundet med køb af deleøkonomiske tjenester. De etablerede brancher har fastsat regler og normer for, hvordan arbejdet udføres, hvilken uddannelse der kræves, samt i hvor høj grad medarbejderne skal have ren straffeattest, sundhedstjek etc. Derudover kan der være forhold som forsikring, garantistillelse, klageadgang m.m., der ikke helt er på plads. Konkurrencevilkår Deleøkonomien har vist sig i praksis at udfordre den danske samfundsmodel, hvor alle, der er i stand til det, løser opgaver til gavn for samfundet med en arbejdstagers rettigheder finansieret af virksomheden. Side 13 af 24

14 Mens de, der ikke har arbejde, er sikret gennem skattebetalte, sociale ydelser. Det har imidlertid vist sig, at der er en praktisk udfordring i at sikre systematisk skatteindbetaling i en deleøkonomi med mere eller mindre regulerede forhold. Dette, kombineret med, at virksomheder undlader at påtage sig det sociale ansvar for medarbejdere (sygdom, barsel, pension etc.), medfører ulige konkurrencevilkår mellem ydelser leveret på traditionelle vilkår og ydelser leveret ud fra deleøkonomiske forretningsmodeller. Ressourceeffektivitet Der kan principielt være miljømæssige gevinster at hente ved, at ressourcer i højere grad deles mellem flere, ved at hver enkelt vare dækker flere forbrugeres behov i sin levetid. Virksomheder baseret på deleøkonomiske forretningsmodeller, har derved potentiale for at bidrage positivt til en mere effektiv anvendelse af globale ressourcer. Samfundsmæssigt er der imidlertid den opmærksomhed, at billigere ydelser leveret af virksomheder baseret på deleøkonomi, kan medføre øget forbrug i andre sektorer. Der er derfor behov for en omstilling til et mere ressourceeffektivt samfund, hvor produktion baseres på genanvendelse, samtidig med at der sker en øget deling af varer. Principper for regionens involvering i deleøkonomiske initiativer I det følgende præsenteres forslag til fire principper, der kan tjene som grundlag for regionens fremtidige indsatser, der har til formål at fremme deleøkonomi. Arbejdstagerrettigheder Virksomheder indenfor deleøkonomien skal sikre arbejdstagerrettigheder og tage et socialt ansvar for de ansatte (sygdom, barsel, pension etc.) svarende til de gældende overenskomster. Forbrugersikkerhed Virksomheder og brugere indenfor deleøkonomien skal leve op til de høje standarder for forbrugersikkerhed, vi kender i Danmark - på lige fod med virksomheder, som de er i direkte konkurrence med. Konkurrencevilkår Virksomheder og brugere indenfor deleøkonomien skal betale skat, moms, afgifter osv. på lige fod med virksomheder, som de er i direkte konkurrence med. Ressourceeffektivitet Virksomheder og brugere indenfor deleøkonomien bidrager til et miljømæssigt bæredygtigt samfund, blandt andet ved at understøtte skiftet til et samfund baseret på cirkulær økonomi. Principperne tages i anvendelse på initiativer, der har som formål at udvikle og implementere deleøkonomiske tiltag og modeller, hvor Region Hovedstaden indgår som en væsentlig part. Regionen eller regionalt medfinansierede, eksterne juridiske enheder, fx fonde, har ikke til opgave at påse, om konkrete virksomheder udøver deres aktiviteter i henhold til den lovgivning, der regulerer det pågældende område. Det er en opgave for den eller de tilsynsførende myndigheder på området. Opstår der tvivl om lovgrundlaget for en deleøkonomisk virksomhed, kan regionen/den eksterne juridiske enhed henvise virksomheden til den relevante myndighed for en afklaring heraf. Administrationens videre arbejde med deleøkonomi Administrationen vil, for at indfri regionens Revusmål under Smart vækst, arbejde på flere fronter for at bringe hovedstadsregionen i front med udvikling af (en socialt ansvarlig) deleøkonomi i Som det fremgår af ReVUS, vil regionen sammen med relevante parter tage initiativ til at kortlægge de økonomiske potentialer og tilkoblede udfordringer for en styrkelse af en socialt ansvarlig deleøkonomi i Greater Copenhagen ved at undersøge potentialer for mindre brug af ressourcer ved deleøkonomi samt afdække barrierer for en styrkelse af deleøkonomien. Konkret arbejder administrationen på at indgå i et partnerskab med Erhvervs- og Vækstministeriet samt eventuelt andre relevante parter i forbindelse med ministeriets kommende strategi for deleøkonomi. KONSEKVENSER Side 14 af 24

15 På baggrund af erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse vil administrationen arbejde videre med regionens principper for at udbrede deleøkonomi. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt indsats for kommunikation planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På baggrund af erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse vil udvalget blive forelagt en ny sag med henblik på en eventuel forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat om deleøkonomi Side 15 af 24

16 5. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ PROJEKTET "SAMLING AF VÆVSPRØVER I FÆLLES FRYSEHUS OG BIOBANKSTRUKTUR" BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden har en ambition om at øge forskningspotentialet i regionen blandt andet ved at etablere fælles frysehusfaciliteter og biobankstruktur for alle regionens hospitaler. Dette vil samtidig understøtte regionens strategiske indsats om styrkelse af forskning og innovation. Projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" vil skabe overblik og adgang til eksisterende og kommende biologisk materiale og data til brug for forskning og udvikling, herunder også i forhold til samarbejdet med andre forskningsinstitutioner og industrien. På baggrund af en udarbejdet analyse arbejder administrationen med en projektplan for etablering af op til fire frysefaciliteter på regionens hospitaler, samt med udarbejdelse af et oplæg til beslutningsgrundlag for budgetforhandlingerne for Der er fra 2015 overflyttet fire mio. kr. (forskningspuljen under SUND Fælles budgettet) til budget 2016 til opstart af projektet, herunder IT understøttelse, og til udarbejdelse af beslutningsgrundlaget. Det påregnes, at en fuldstændig plan for gennemførsel foreligger i januar INDSTILLING Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget: at orienteringen om status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Set i lyset af eksterne parters store fokus på biobanker gives en status på regionens projekt om fælles frysehus og biobankstruktur. Målet med etablering af fælles frysehus-faciliteter og biobankstruktur er at sikre en bæredygtig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker. Faciliteterne skal bruges til forskning og udvikling, herunder fortsat udvikling af samarbejdet med andre forskningsinstitutioner og industrien. Målet er derudover en reduktion af driftsomkostninger, nedbringelse af CO2-udledning og øget sikkerhed ved opbevaringen af vævsprøver og driften af biobanker. Samling af vævsprøver har stort forskningspotentiale, under forudsætning af at det gøres let tilgængeligt for forskerne. Et centralt mål er således at afklare, hvordan man kan sikre en mere effektiv tilgængelighed, udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af biobankerne. Administrationen har valgt en decentral model, hvor der etableres frysefaciliteter på op til 4 af de mest forskningsaktive hospitaler i regionen. Faciliteterne indrettes i eksisterende ikke-patient egnede lokaler som er klargjort til fremtidige fremfindingsrobotter. Der er ved denne model en betydelig energibesparelse (Bilag 1, Model A). Status er, at der er udarbejdet overordnet forslag til en procesplan for det videre arbejde samt projektgrundlag, som er godkendt af nedsat projektstyregruppen (bilag 2). En egentlig analyse, med fokus på den indledende projektbeskrivelse, skal udføres af en ekstern konsulentvirksomhed. Administrationen har den 9. maj 2016 udsendt mini-udbud ift. valg af konsulentvirksomhed jf. regionens rammeaftale om ingeniørrådgivning. Konsulentvirksomhedens opgave bliver: Side 16 af 24

17 Identifikation af egnede lokaliteter Business case og økonomiberegninger Energiberegning og energivurdering Det forventes at valgt konsulentvirksomhed kan give et estimeret bud på omkostninger mm., således at administrationen kan levere et foreløbigt beslutningsoplæg til budgetforhandlingerne for 2017 med henblik på drøftelse af en anlægsinvestering. Ligeledes forventes det, at der kan forelægges et samlet beslutningsgrundlag primo 2017 med budgetvirkning fra 2017 eller senere. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt i sundhedsudvalget den 24. maj DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rapport frysehussag 2. Projektgrundlag for Frysehus af 31. marts 2016 Side 17 af 24

18 6. DRØFTELSESSAG: ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGETS STUDIETUR TIL HAMBORG BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som en del af styreformen efter skanderborgmodellen har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt for at initiere udviklingen af regionen. I forhold til at initiere udviklingen af regionen og regionens øvrige opgaveløsning indgår muligheden for at hente inspiration og input via studieture. Erhvervs- og vækstudvalget var på studietur i Hamborg den maj Erhvervs- og vækstudvalget havde besluttet, at studieturen skulle foregå i Hamborg. Hamborg er en af de regioner, som Region Hovedstaden og Greater Copenhagen både sammenlignes og er i konkurrence med. INDSTILLING Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget: at drøfte erfaringerne og udbyttet af studieturen til Hamborg den maj POLITISK BEHANDLING Drøftet. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det endelige program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj 2016 indeholdt følgende overskrifter: Onsdag den 18. maj 2016 Rundvisning og oplæg på Hamborg rådhus Besøg på forskningsanlægget DESY Reception for politikere (tyske og danske) og inviterede gæster i senatets gæstehus Torsdag den 19. maj 2016 Eksportrådets opgaver i Hamborg Rundvisning i HafenCity Havnerundfart i Hamborg havn Det endelige program inklusiv tidsangivelse, specifikt indhold og andre relevante oplysninger fremgår af bilaget. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter erhvervs- og vækstudvalget erfaringerne og udbyttet af studieturen til Hamborg den maj RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Side 18 af 24

19 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Program for studieturen Side 19 af 24

20 7. EVENTUELT EVENTUELT Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Side 20 af 24

21 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale H7 + H8 på Regionsgården MEDLEMMER Marianne Stendell Medlem Deltog Lars Gaardhøj Formand Deltog Erik R. Gregersen Medlem Deltog Hans Toft Næstformand Deltog Carsten Scheibye Medlem Afbud Per Roswall Medlem Deltog Marianne Frederik Medlem Deltog Finn Rudaizky Medlem Deltog Erik Lund Medlem Deltog Side 21 af 24

22 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Revideret samarbejdsaftale med RAR - Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden 2. Meddelelser - Rullende dagsorden Side 22 af 24

23 1. MEDDELELSER - REVIDERET SAMARBEJDSAFTALE MED RAR - DET REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD HOVEDSTADEN MEDDELELSER Baggrund På mødet den 14. december 2015 mellem formandskaberne for hhv. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden blev muligheder for tættere samarbejde og fælles interesseområder drøftet. Som led i at styrke koordinering og samarbejde på uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmeområdet blev det besluttet at revidere den nuværende samarbejdsaftale og at sætte fælles mål og retning for de områder, hvor begge parter har fælles interesser. Den reviderede samarbejdsaftale Aftalen (bilag 1) tager udgangspunkt i Det Regionale Arbejdsmarkedsråds (RAR) strategi- og udviklingsplan og Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). RAR's plan har fokus på rekrutterings- og opkvalificeringsindsatsen samt indsatsen for udsatte grupper af ledige, mens ReVUS har fokus på effektiv og bæredygtig mobilitet samt kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder flere og dygtigere faglærte. Som noget nyt foreslås to overordnede mål for den fælles samarbejdsaftale mellem Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden: l Virksomhederne skal have den arbejdskraft, de har brug for, og antallet af faglærte skal øges. l Flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet, herunder nyankomne flygtninge, skal tættere på job eller uddannelse. Formålet med den nye aftale er at sikre en stærkere koordinering af indsatser, prioriteringer og retning mhp. at nedbringe manglen på kvalificeret arbejdskraft, herunder manglen på faglærte og at reducere antallet af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Forslaget til fælles mål (bilag 2) beskriver nærmere delmål og indsatser i forhold til at nå de to overordnede mål. Det er eksempelvis indsatser under ReVUS-indsatsen Faglært til Vækst, Socialfonden og rekrutteringsanalyser. Der er ikke sat et separat mål mht. praktikpladser i bilaget for samarbejdsaftalen, da det primært er det beskæftigelsesmæssige perspektiv, som RAR og Region Hovedstaden har et fælles fokus på. Men en stigning i antallet af faglærte nødvendiggør også en stigning i antallet af praktikpladser. Samtidig er der særligt fokus på praktikpladser i andre indsatser under Faglært til Vækst og Den Regionale Praktikpladsindsats. Vækstforum behandler forslaget til den reviderede samarbejdsaftale og fælles mål på mødet d. 13. maj 2016, og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd behandler sagen på mødet d. 20. juni Forudsat at begge parter godkender samarbejdsaftalen, er den gældende fra 2016 til og med Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden har endvidere aftalt at afholde en konference d. 27. september 2016 med fokus på beskæftigelse og nyankomne flygtninge. RAR er vært for arrangementet, som udover Region Hovedstaden afholdes i samarbejde med KKR Hovedstaden. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Samarbejdsaftale med RAR 2. Fælles mål - bilag til samarbejdsaftalen Side 23 af 24

24 2. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalget Side 24 af 24

25 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -1 af 60 Budgetforslag fordelt på udvalg og på midler fra hhv. regional udvikling og sundhedsområdet Udvalg/løbenr. Forslagsstiller Titel Budget Regional udvikling Erhvervs- og vækstudvalg 8.02 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Pulje til det borgernære kulturliv 3,0 3,0 3,0 3, Lars Gaardhøj (A) Mere turisme - smart cities 1,45 1, Se også 5.04 Lars Gaardhøj (A) Flere praktikpladser 0,4 0,4 9.0 miljø og trafikudvalg 9.01 Finn Rudaizcky (O) mfl. Direkte bus fra Amager til Hvidovre Hospital 8,6 8,6 8,6 8, Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Flere og bedre forbindelser mellem R busser samt R busser til uddannelse og hospitaler 9.03 se også 4.01 Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Øget genbrug af byggematerialer 0, Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Analyse af Movias forvaltning af busdriften Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Trafikpolitisk oplæg 9.06 se også 4.03 Adm Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 via trafikplaner 1,83 0,6 0,1 0, Jens Mandrup og Lise Müller (F) Forbedringer af centrale stoppesteder 9,3 9,0 9,0 9, se også 4.06 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Region som cirkulær spydspids 3,0 3,0 3,0 3, Jens Mandrup og Lise Müller (F) Aftale med Danmarks Naturfredningsforening om Region Hovedstaden som klimaregion 9.11 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Superladestationer på alle hospitaler til egne og offentlige biler 9.12 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Styrket jordoprensning 14,8 14,8 14,8 14, Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Fremtidens energi geotermiske anlæg 1, Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Drikkevandbeskyttelse og økologisk bespisning 9.15 Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Lokale grønne omstillingscentre 5,0 5,0 5, Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Park and Ride anlæg til selvkørende biler 9.17 Adm Pulje til strategiske trafikanalyser 1, Adm Fremkommelighedsforbedrende tiltag for busserne 2, se også 4.09 Tormod Olsen (Ø) Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som resso 1,1 2,0 2, Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Styrket drift af den kollektive transport Regional udvikling i alt 55,98 47,95 45,50 38,60 Regional udvikling i budgetperioden 188,03 Sundhed 4.0 miljø og trafikudvalg 4.01 se også 9.03 Ole Stark/Anne Ehrenreich (V) Øget genbrug af byggematerialer 0, Adm Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 affaldsressourceplan 2,2 3,0 3, Adm Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 via trafikplaner 3,6 1,2 0,2 0, Tormod Olsen og Marianne Frederik (Ø) Pulje til udskiftning af LED lys 1, Jens Mandrup og Lise Müller (F) Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstadens grønne arealer 1, se også 9.08 Jens Mandrup og Lise Müller (F) Region som cirkulær spydspids 3,0 3,0 3,0 3, Jens Mandrup og Lise Müller (F) Udfasning af miljøfremmede stoffer, fx v nye spildevandsanslæg 1,5 96,5 111,5 102, Jens Mandrup og Lise Müller (F) kortlægning til udfasning af miljøfremmede stoffer 0, se også 9.19 Tormod Olsen (Ø) Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som resso 0,5 1,0 1,0 5.0 Erhvervs- og vækstudvalg 5.02 Lars Gaardhøj (A) Etablering af frysehus 25,0 25, Adm Nyudvikling af forskningsfond 6,4 8,4 18,4 28, Se også 8.04 Lars Gaardhøj (A) Flere praktikpladser 14,2 14,2 Sundhed i alt 59,5 152,3 137,1 133,9 Sundhed i budgetperioden 482,8 Antal forslag i alt: 29

26 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -2 af Budget/finansieringsforslag: Pulje til det borgernære kulturliv Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Enhedslisten ønsker, at regionen bliver et godt sted at bo og være. Enhedslisten foreslår derfor en kulturpolitik, hvor borgerne både kan skabe, deltage og være tilskuere i kulturlivet. I dag gives Region Hovedstadens kulturstøtte, ifølge Enhedslisten, hovedsagelig med henblik på megaevents og derigennem som indirekte erhvervsstøtte til turismebranchen. Enhedslisten vurderer, at det er yderligere problematisk, at støtten typisk vil falde til arrangementer i København, og dermed ikke kommer alle regionens borgere til gavn. Enhedslisten ønsker, at kulturstøtten gives mere direkte til hele regionens borgere. Enhedslisten foreslår derfor, at der nedsættes en pulje på 3 mio. kr. årligt til borgernære kulturprojekter. Puljen kan søges af enkelt personer eller foreninger ud fra følgende kriterier: Projekter skal være åbent for offentligheden. Projekter skal ikke have et kommercielt sigte. Der søges om minimum kr. Støtten må gerne gå til driftsudgifter i direkte forbindelse med projektet. Projektet skal klart tilkendegive Regionsrådets støtte og samarbejde med presseafdelingen om kommunikation. Ansøgningerne forelægges erhvervs- og vækstudvalget, som herefter kan tildele støtte indtil rammen er opbrugt. Det tilsigtes at puljen fordeles geografisk over hele regionen. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at de ansøgninger, der bliver godkendt af regionsrådet under den eksisterende pulje til store, internationale kultur- og sportsevents, også har fokus på at inddrage borgerene i de pågældende events. Således arbejder administrationen for og med udgangspunkt i det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj at de events, der søger puljen er rettet mod et bredere regionalt publikum, typisk gennem sideevents. Samtidig bliver de givne events også vurderet ud fra den geografiske spredning af aktiviteter. I forbindelse med Shakespeare Festival-projektet, der medfinansieres af Region Hovedstaden, mobiliseres biblioteker og andre offentligt tilgængelige aktører i Helsingør Kommune til at arrangere sideevents. Derudover har man engageret det lokale erhvervsliv i festivalen, hvilket bl.a. har bevirket at private aktører, har medfinansieret en bogudgivelse af Hamlet, der er blevet omdelt til samtlige husstande i Helsingør Kommune. Desuden kan administrationen oplyse, at en lang række kommuner i regionen allerede har kulturpuljer, som kan støtte lokale kulturtiltag med relativt små beløb, der har størst interesse for lokale/regionale borgere, og som umiddelbart ikke har nogen tiltrækningskraft på internationale turister. Endelig er det administrationens vurdering, at budgetforslaget vil kræve en forholdsvis stor administrativ indsats. Denne vurdering tager særligt udgangspunkt i forslagets beskrivelse af, at puljen skal kunne søges af enkelt personer, og at der kan søges om min kr. Det vurderes, at disse forhold vil skabe et større arbejdspres på administrationen i forhold til at behandle henvendelser og projektansøgninger.

27 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -3 af 60 Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget forholder sig til den del af ReVUS, der omhandler livskvalitet. Vækstperspektivet fremgår ikke af forslaget og evt. vækstskabelse i forbindelse med den foreslåede pulje vil være indirekte. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 3 mio. 3 mio. 3 mio. 3 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 3 mio. 3 mio. 3 mio. 3 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

28 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -4 af Budget/finansieringsforslag: Styrket turismeindsats via deltagelse i Smart Cities Tourism Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Socialdemokraterne (A) Formål og indhold Der er fremsat ønske om at få mere turisme for de investeringer, som Region Hovedstaden anvender for at opnå øget turisme. Administrationen foreslår på den baggrund at medfinansiere en national satsning Smart Cities Tourism, der har til formål at øge udbyttet af eksisterende turister i Greater Copenhagen. Wonderful Copenhagen (som projektleder) repræsenterer hovedstadsregionen og Greater Copenhagen i projektsamarbejdet. Medfinansieringen kan dække det finansieringsbehov, som det store nationale projekt Smart Cities Tourism står med. Med udgangspunkt i big- og digital data udvikles bedre forretningsmodeller er det overordnede formål med Smart Cities Tourism-partnerskabet tredelt, nemlig 1) at maksimere udbyttet af eksisterede gæstestrøm inden for udvalgte gæstesegmenter, 2) udvikle ambitiøs projektindsats på tværs af de tre udviklingsselskaber (Storbyturisme, Erhvervs- og Mødeturisme samt Kyst- og Naturturisme) samt 3) sikre Greater Copenhagens konkurrenceposition i et internationalt turismelandskab. Forretningsmodellerne skal sammen med stærke partnerskaber sikre grundlaget for bedre turismeprodukter med det mål at øge de eksisterende turisters forbrug, forlænge deres ophold, udvide deres oplevelsesgeografi til gavn for hele regionen inkl. kysterne, samt inspirere til genbesøg. Samarbejde med andre destinationer om turismeudvikling I dag ved vi meget lidt om turisternes faktiske bevægelses-, oplevelses- og forbrugsmønstre, ligesom turismeaktører i dag ikke benytter den voksende mængde data i sin produktudvikling. Vores europæiske konkurrenter er allerede i gang på dette område. Vi vil med projektet kunne sikre os en samarbejdsposition ift. dataudvikling, fx i samarbejde med andre destinationer i geografisk nærhed som eksempelvis Hamborg. Sådanne samarbejder vil i høj grad understøtte såvel kommunikation med og produktudvikling for vores nærmarkeder. Det kan være med til at vende den negative udvikling i turismen fra fx Hamborg/Tyskland de senere år. Forskellige turister har forskellige præferencer Med afsæt i fire udvalgte gæstesegmenter (cruiseturister, møde- og erhvervsrejsende, kulturog eventturister samt sommerhusgæster) vil projektet kunne give svar på: Hvordan en forretningsrejsende motiveres til at forlænge sit ophold med en weekend eller til at medbringe familie og venner? Hvordan bruger en eventturist destinationen og hvordan kan lokale aktører få mere ud af tilstedeværelsen af eventgæster? Hvordan kan en storbyturist konverteres til en kyst- og naturturist eller vice versa? Om projektpartnerne 2. maj 2016 er indsendt en 1-fase ansøgning til Innovationsfonden på et nationalt Smart Cities Tourism projekt, hvor Wonderful Copenhagen har projektlead. Projektet har en bekræftet partnerskabskreds, der inkluderer Aalborg Universitet, udviklingsselskaberne MeetDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme, den private dataudbyder Unified Messaging Systems, samt det nationale dataplatformsinitiativ OpenDataDK. Derudover har en lang række aktører på eksekveringsniveau tilkendegivet interesse i at deltage i projektet.

29 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -5 af 60 Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at projektet er i god tråd med den overordnede strategiske retning for turismesatsningen, og at det vil være et stærkt initiativ til at videreudvikle WoCos tilgang til den digitale dagsorden. Internationalt set er brugen af data og digitale medier i rivende udvikling, og det er positivt, at WoCo ruster sig til at følge med udviklingen. Sammenhæng til de politiske målsætninger Projektet vil bidrage til at opfylde målsætningen i ReVUS om at tiltrække flere turister og dermed skabe flere arbejdspladser og turismeøkonomiskomsætning. I ReVUS er opstillet følgende turismerelevante effektmål: Antallet af turister til regionen stiger med 6 procent om året frem mod 2025 De kreative erhverv og turismen har skabt 20 procent flere arbejdspladser frem mod 2025 Copenhagen er gået 5 pladser frem på European Cities årlige benchmarkrapport inden 2025 Der er tiltrukket 25 nye store internationale kultur- og sportsevents til regionen frem mod 2019 Herudover er der i ReVUS opstillet en fyrtårnsindsats: Senest i 2025 vil region Hovedstaden sammen med kommuner og privat turismeaktører tage de relevante skridt for at sikre, at Greater Copenhagen er i top 10 over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) I forbindelse med fælles ansøgning til Innovationsfondens Grand Solutions turismeopslag er opstillet samlet budget for hele partnerkredsen på 11,7 mio. kr., heraf 4,9 mio. kr. ansøgt hos Innovationsfonden. Nedenstående model angiver den tentative fordeling af Region Hovedstadens midler (op til 3 mio. kr.) som del af projektindsatsen. Den øvrige projektpartnerkreds vil også være medfinansierende Løn Øvrig drift 1,45 mio. 1,55 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,45 mio. 1,55 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale X udviklingskasse Det sociale område

30 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -6 af Budget/finansieringsforslag (indgår også i 5.04): Etablering af flere praktikpladser Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Socialdemokratiet (A) Formål og indhold Der er fremsat forslag om, at Region Hovedstaden styrker indsatsen for at skabe flere praktikpladser. Nær ved unge i Region Hovedstaden står i dag uden praktikplads, mens hver femte virksomhed siger, at de kan tage flere elever og lærlinge. Det har store negative konsekvenser både for den enkelte unge og for de virksomheder, som ikke har adgang til den nødvendige arbejdskraft. Fremskrivningerne viser, at der alene i Region Hovedstaden kommer til at mangle over faglærte i Region Hovedstaden arbejder på linje med regeringen med en målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal gå direkte fra folkeskolen og ind på en erhvervsuddannelse i Skal dette lykkes, kræver det, at erhvervsuddannelserne får en højere faglig kvalitet og bliver til et attraktivt førstevalg for de unge. Og attraktivitet hænger tæt samme med, at de unge har mulighed for at få en praktikplads og gøre deres uddannelse færdig. Skal ambitionen om at nå 25 pct. målsætningen nås, så skal der skabes tre gange så mange praktikpladser, som der er i dag. Det foreslås derfor, at Region Hovedstadens indsats på praktikpladsområdet styrkes på tre områder i forlængelse af programmet Faglært til vækst : 1. Flere praktikpladser i Region Hovedstadens egen organisation Region Hovedstaden har i dag et mål om 261 nye praktikpladser om året i regionens egen organisation (foruden social- og sundhedshjælperne, hvor uddannelserne er reguleret af en central dimensionering fra undervisningsministeriet). Aktuelt er antallet af elever under uddannelse i Region Hovedstaden 469 elever plus ca social- og sundhedsassistenter. Region Hovedstaden bør aktivt understøtte den politiske vedtagne ambition om at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse ved at gå foran i uddannelsen af fremtidens faglærte. Det er dog vigtigt, at der opstilles mål, der både giver samfundsmæssig værdi og værdi ind i Region Hovedstadens egen organisation. Aktuelt vurderes det, at der er behov og efterspørgsel på flere elever indenfor eksempelvis service og køkkenområdet og det IT-medicotekniske område. Der er i dag ikke tilstrækkelig viden om, hvor og hvordan Region Hovedstaden bedst og mest effektivt kan gøre en forskel på elevområdet. Det foreslås derfor, at der gennemføres en analyse i dialog med hospitaler, virksomheder og centre med henblik på at udpege de områder, hvor Region Hovedstaden bør øge antallet af elever/lærlinge. En analyse skal sikres, at indsatsen understøtter, at der sættes ind på områder, hvor der enten er, eller forventes at blive, mangel på praktikpladser og faglærte. Etablering af en praktikplads koster i gennemsnit ca kr. Det foreslås, at analysen bruges til at fastlægge en ny baseline for den fremadrettede indsats med elevaftaler fra 1. januar 2017, herunder om elever i højere omfang kan erstatte fastansatte i fx administrative stillinger. Det foreslås endvidere, at måltallet for nye elever (foruden social- og sundhedshjælpere) øges fra 261 til 300 i 2017, i alt 14,2 mio. kr. 2. Systematisk opfølgning på overholdelse af sociale klausuler

31 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -7 af 60 Region Hovedstaden har siden 2011 haft et mål om, at 10 pct. af arbejdsstyrken på regionens byggepladser (håndværkerdelen) skal være lærlinge. Kravene gælder når: byggeprojektet varer mindst seks måneder lønomkostninger er på min. 4 mio. kr. og/eller en kontraktværdi på min. 10 mio. kr. byggeprojektet har et fagligt indhold, som giver mulighed for at beskæftige praktikanter. Der afrapporteres for første gang på praktikpladsområdet til forretningsudvalget i juni Afrapporteringen er baseret på indrapportering fra byggeledelserne, men indebærer ikke systematiske kontrolbesøg på byggepladserne. I 2015 blev der etableret et samarbejde mellem Center for Region Udvikling og Center for Økonomi for at opbygge en model, der mere systematisk sikrer opfølgning på klausulernes overholdelse og screening af det fulde praktikpladspotentialet i byggerierne. Modellen, som er ved at blive implementeret, bygger på en kombination af service og kontrol, hvor servicedelen bidrager til, at klausulerne håndteres mere smidigt i forhold til virksomhederne og sikrer en ensartet metode, som gør det lettere for virksomhederne at overholde klausulerne. Kontroldelen er baseret på indrapportering fra byggeledelserne. Der er således ikke afsat ressourcer til systematisk opfølgning og kontrol, hvor skrivebordskontrollen suppleres med fysiske kontrolbesøg på byggepladserne. Erfaringer både fra Region Hovedstadens eget arbejde og øvrige kommuner og regioner viser, at det er vanskeligt at udmønte og kontrollere klausulerne i praksis. Byggeaktiviteten i Region Hovedstaden vil vokse kraftigt de kommende år. Det vurderes derfor, at der er behov for en professionalisering af indsatsen med øget kontrol af og servicetilbud til virksomhederne. Professionel forvaltning af klausulerne kræver viden om branchen og virksomhedernes behov, et netværk til skoler og faglig viden om, hvordan praktikpladsaftalerne har den nødvendige kvalitet i uddannelsesforløbet. Det foreslås, at kontrolindsatsen styrkes med en ekstern operatør, der står for 1) fysisk kontrol på byggepladserne og 2) indsamling af data. En sådan indsats vil også kunne bidrage til et endnu bedre servicetilbud til virksomhederne. Det foreslås, at der som en forsøgsordning afsættes kr i hhv og 2018 til projektet, med henblik på at ordningen evalueres sammen med Region Hovedstadens praktikpladsenhed, der er finansieret til og med Den eksisterede indsat i Praktikpladsenheden fortsætter (jf. punkt 3). 3. Fokusering af den opsøgende virksomhedsindsats CRU s praktikpladsenhed har systematiseret den virksomhedsopsøgende indsats, som har vist sig effektiv både i forhold til at få nye virksomheder til at tage elever og til at få eksisterende virksomheder til at tage flere elever. Således var en tredjedel af de 2500 praktikpladser, der blev skabt af praktikpladsenheden i perioden , i virksomheder, der ikke tidligere har haft lærlinge. Praktikpladsenhedens arbejde er finansieret frem til 2018 og har som mål at skabe 1200 ekstra praktikpladser årligt samt etablere en praktikpladsgaranti på udvalgte brancher som en

32 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -8 af 60 forsøgsmodel, der kan udbredes til hele landet. Praktikpladsindsatsen og rundbordet omkring Faglært til Vækst forsøges anvendt som løftestang til: 1. at skabe enighed mellem de offentlige parter og organisationer om, at de skal tage flere elever ind i egne organisationer 2. at udvikle en fælles model for forvaltning af sociale klausuler, som på en gang sikrer en god service til virksomhederne og en professionel kontrol af klausulernes overholdelse 3. at opnå enighed om en praktikpladsgaranti på udvalgte uddannelser, hvor der er mangel på elever samt etablering af et one-point entry for virksomhederne, der skal gøre det nemmere at rekruttere og uddanne elever. Det er især indenfor handel og kontor, jern og metal og bygge-anlæg, at der er mangel på elever og praktikpladser. Det foreslås derfor, at den virksomhedsopsøgende indsats fremadrettet særligt fokuserer på at finde virksomheder inden for de områder, hvor der er mangel på praktikpladser, samt at der fokuseres på at øge mobiliteten mellem både uddannelsesretninger og skoler, således at flaskehalse på arbejdsmarkedet forebygges bedst muligt. Sammenhæng til de politiske målsætninger Praktikpladsindsatsen er en integreret del af programmet Faglært til vækst, som er et fyrtårnsprojekt under rammevilkåret Kompetent arbejdskraft og internationalisering i den regionale vækst og udviklingsstrategi. Der arbejdes på linje med regeringen med en overordnet målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal gå direkte fra folkeskole til erhvervsuddannelse i 2020 stigende til 30 pct. i Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 1. Flere praktikpladser i egen driftsorganisation Løn 14,2 mio. 14,2 mio. Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 14,2 mio. 14,2 mio. Note: der er tale om elev-årsværk på sundhedsområdet 2. Systematisk kontrol og service ifm. Klausuler Løn Øvrig drift 0,4 mio 0,4 mio Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 0,4 mio 0,4 mio 3. Fokusering af den opsøgende indsats Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

33 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -9 af 60 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X X

34 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -10 af Budget/finansieringsforslag: Direkte bus mellem Amager og Hvidovre Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Dansk Folkeparti (O) Formål og indhold Forslagsstillerne foreslår at indføre en bus mellem Amager og Hvidovre Hospitaler. Der har tidligere været behandlet lignende forslag, blandt andet i forbindelse med Trafikbestilling 2016, hvor en buslinje med en alternativ linjeføring blev fremlagt, notat dateret 10. april Movia har udarbejdet et nyt notat, dels på baggrund at dette budgetforslag, og dels på baggrund af et spørgsmål fra regionsrådsmedlem Martin Geertsen (V) med ønsket om afdækning af omkostninger forbundet med en forlængelse af linjen mellem Amager og Hvidovre Hospital til Dragør. Budgetforslaget bygger på en linje med en prøveperiode på 3-4 år. Det vil være relevant med en evaluering efter en given periode fx efter to år, da det typisk er den tid det vil tage før passagerpotentialet for en ny buslinje er oparbejdet. Administrationen vil dog bemærke, at det erfaringsmæssigt er en større udfordring end normalt, at få passagerne til at vælge bussen, hvis de ved at der er tale om en prøvelinje. Administrationen vurderer ikke, at der på baggrund af dette budgetforslag er mulighed for at spare på øvrige regionale buslinjer. I forslaget stopper buslinjen ikke mellem de to endestationer, og dermed vurderes linjen heller ikke at kunne bidrage til mulighed for reduktioner på kommunale buslinjer. I tabellen nedenfor kan ses de forventede årlige omkostninger ved en given buslinje ved et bestemt antal afgange pr. time. Omkostninger er i 2017 priser som årlige omkostninger. Tabel 1: Frekvenser og bruttoomkostninger på de forskellige linjevarianter Frekvens Hvidovre-Amager (mio. kr.) (afgange/time) 1 4,3-5,1 2 8,6 3 11,4 Buslinjen er beregnet til at have en selvfinansieringsgrad på maksimalt 20 %, afhængig af frekvens. Hvis linjen besluttes vil det være den buslinje med den laveste selvfinansieringsgrad ved de regionale buslinjer. Movia vurderer, at i givet fald buslinjen skal udbydes med 100 % fossilfri drift, vil den forøgede årlige omkostning være på cirka 7 % ekstra. Dette vil i givet fald betyde en ekstra omkostning på cirka 0,4 til 0,7 mio. kr. ekstra i årlige udgifter ved den pågældende linje (beregning ud fra med BTL syntetisk biodiesel/biomass To Liquid). I så fald at linjen skulle køres med elektrisk drift, anslår administrationen, at den årlige ekstra omkostning vil ligge på mellem 1,0 og 2,0 mio. kr. årligt. Dette vil desuden skulle undersøges nærmere, da eldrift er forbundet med øvrige udfordringer såsom ladeinfrastruktur og rækkevidde. Finansieringen af den ny buslinje vil skulle findes inden for rammen på kollektiv trafik på cirka 0,5 mia. kr. årligt, hvor der de kommende år fra 2017 og frem er et stort optimerings- og

35 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -11 af 60 reduktionsbehov. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkår om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 8,6* 8,6* 8,6* 8,6* Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 8,6 mio 8,6 mio 8,6 mio 8,6 mio * Ud fra forudsætning om en buslinje med 2 afgange pr. time. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

36 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -12 af Budget/finansieringsforslag: Flere og bedre forbindelser mellem R busser samt at R busser prioriteres til uddannelsessteder og hospitaler Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold I forslaget spørges til en anskueliggørelse af muligheder og priser for flere R-busser, og hvordan forbindelsen (herunder fra kommunernes fødebusser) til R-busser kan styrkes, samt hvordan de i højere grad kan køre til uddannelsessteder og hospitaler. Grundlæggende er det administrationens vurdering, at såvel uddannelsessteder som hospitaler i Nordsjælland er godt betjent af kollektiv trafik, men med mulighed for forbedring, således at både rejsetid, gangafstand og antal skift minimeres. Forbedringer kan ske på de eksisterende linjer igennem optimeringer som giver bedre fremkommelighed, og/eller forlængelser og frekvensudvidelser, men også ved nye buslinjer. Mange faktorer spiller ind i en sådan vurdering, og i forbindelse med planlægning af det nye regionale busnet i trafikbestilling 2016 har der været lavet en analyse med formål at pege på potentialer for bedre dækning med kollektiv trafik. Analysen blev lavet i 2014/2015 og særligt vigtige rejsemål såsom erhverv, uddannelse og hospitaler indgik i analysen. Der blev ikke prioriteret nye R-busser eller opgradering af eksisterende R-busser som resultat af analysen, men der blev dog igangsat flere E-busser, hvoraf to af dem kører i Nordsjælland. Administrationen foreslår, at hvis muligheden for nye buslinjer ønskes undersøgt nærmere, bør det ske på baggrund af en analyse af særligt vigtige regionale rejsemål samt uudnyttet potentiale i vigtige rejsekorridorer. Analysen skal bygge videre på det eksisterende materiale, men med vurdering af nye og alternative måder til at forbedre den kollektive trafikbetjening af de vigtige regionale rejsemål, evt. med fokus på Nordsjælland. Det er ikke administrationen bekendt, at der skulle være særligt vigtige rejsemål, som ikke i dag har en tilfredsstillende kollektiv trafikbetjening, om end Halsnæs og Frederikssund Kommuner flere gange har fremsat ønske om en direkte buslinje mellem Frederikssund St. og Frederiksværk St. med bedre betjening af Frederikssund Gymnasium og Handelsskole København Nord, hvilket er anslået til at koste 1,0 mio. kr. årligt. I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr. Det foreslås hermed, at der afsættes 0,5 mio. kr. til et forstudie af styrkelsen af betjeningen i Nordsjælland generelt, med særligt fokus på regionale rejsemål, samt på sammenhængen til lokalbanerne. Analysen foreslås at indgå i den samlede analyseplan jf. budgetforslag 9.17 Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

37 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -13 af 60 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Evt. uddybende beskrivelse: Undersøgelsen kan skaleres både op og ned. Administrationen foreslår, at en evt. opskalering afventer undersøgelsens resultater. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

38 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -14 af Budget/finansieringsforslag(indgår også i 4.01): Øget genbrug af byggematerialer - ressourceeffektivitet i regionens egne byggerier og i regionens forureningsindsats Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold I regionens egne byggerier og oprensningsaktiviteter anvendes, produceres og transporteres store mængder råstoffer og jord. Formål: Projektet sigter på, at substituere primære råstoffer med genbrugsmaterialer og at øge (lokal) genanvendelse af overskudsjord. Overskudsjord fra sygehusbyggerierne kan i nogle tilfælde anvendes i andre anlægsprojekter. I andre tilfælde er der behov for tilførsel af jord. Endvidere kan koordination af jordprojekter mellem sygehusprojekterne i visse tilfælde være fordelagtig. Generelt gælder, at en indsats vil være mest relevant for byggeprojekter som er i en tidlig projekterings eller planlægningsfase. Administrationen finder, at det vil være hensigtsmæssigt (hurtigst muligt), at tage initiativ til følgende: At etablere status over sygehusbyggeriernes behov for hhv. tilførsel/bortskaffelse af jord (evt. som led i klimasikring) og afsøge muligheder for koordination mellem sygehusprojekterne. At assistere sygehusbyggerierne med at annoncere jordpartier (som hhv. ønskes bortskaffet eller tilført) på den nationale børs for overskudsjord (Jordbasen.dk 1 ), hvorved mulige modtagere og leverandører af jord kan respondere At informere sygehusbyggerierne om mulig fremgangsmåde ved udarbejdelse af udbudsmateriale for entrepriser som omfatter jordflytning, via anvendelse af Jordbasen.dk At informere sygehusbyggerierne om muligheder for at anvende overskudsjord som substitution for primære sand- og grusmaterialer At der ved oprensningsprojekter annonceres efter fyldjord via Jordbasen.dk, således at lokal overskudsjord evt. anvendes frem for primære sand- og grusmaterialer At der ved udbud af oprensningsprojekter indarbejdes brug af Jordbasen.dk, således at lokal overskudsjord evt. anvendes frem for primære sand- og grusmaterialer Projektet kan evt. suppleres med initiativ ift. brug af genbrugs-byggematerialer i sygehusbyggerierne (f.eks. genbrugsstabil mv. som erstatning for primære råstoffer i veje og P-pladser). Ikke indregnet i budget. 1) Jordbasen.dk er udviklet i samarbejde mellem Region Hovedstaden, Danmarks Miljøportal og Bygherreforeningen og lanceret i foråret Sammenhæng til de politiske målsætninger Beskrivelse af, hvordan forslaget forholder sig til regionsrådets politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med temaet om grøn vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

39 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -15 af 60 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 0,8 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 0,8 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Kan evt. skaleres op eller ned. 2/3-dele udgøres af Regional udvikling. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X X

40 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -16 af Budget/finansieringsforslag: Analyse af Movias forvaltning af busdriften Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 500 mio. kr. Den største andel af budgettet er baseret på økonomioplysninger fra Movia, som dermed er primært grundlag for Region Hovedstadens budgetstyring og forhandlinger om budgettet inden for kollektiv trafik. Foranlediget af drøftelser af budget for trafikbestilling og usikkerhederne herom, ønskes budgettet for kollektiv trafik analyseret nærmere. Der gennemføres både en analyse af omkostningerne i budgettet for 2017 og en analyse, der kan anvise effektiviseringer og besparelser i perioden Analyse af omkostningerne i 2017 På baggrund af spørgsmål stillet på Miljø- og Trafikudvalgets møde den 3. maj, udarbejder Movia et notat om forudsætninger for økonomien og for udviklingen imellem trafikbestillingsgrundlaget (baseret på Movias budget) i september og årets estimater. Notatet forventes at tydeliggøre Movias forvaltning af budgettet. Notatet kan give anledning til yderligere spørgsmål eller ønsker om yderligere eller grundigere rapport, som Movia vil udarbejde på regionens bestilling. Der er således ingen direkte omkostning i Region Hovedstadens budget forbundet med dette. Analyse af omkostningerne i perioden I henhold til det nuværende budget forventes udgifterne til kollektiv trafik at stige til ca. 625 mio. kr. i 2020 bl.a. som følge af udgifter til letbanen. Skal udgifterne til kollektiv trafik holdes inden for rammen på 500 mio. kr., er der således behov for at foretage betydelige prioriteringer og effektiviseringer inden for rammen. Der i gangsættes derfor en ekstern budgetanalyse af alle udgifter til administration af den kollektive trafik, herunder Movias effektivitet ved kontrakter, administrationen af lokaltog, udbudsformer, budgetstyring m.m.. Formålet med analysen er dels at skabe transparens i udgifterne til den kollektive trafik og dels at udforme et katalog over effektiviserings- og besparelsesforslag, der kan implementeres inden 2020 og dermed kan bidrage til at løse budgetudfordringen i Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets poltiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkår om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

41 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -17 af 60 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift mio. 2 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Undersøgelsen kan skaleres både op og ned. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

42 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -18 af Budget/finansieringsforslag: Trafikpolitisk oplæg Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Venstre (V) Formål og indhold Formålet med forslaget er at sætte en trafikpolitisk dagsorden med et budskab om, hvordan vi i hovedstadsregionen kan få trafikken til at hænge bedre sammen, herunder fokus på regionens rolle. Den regionale trafikpolitiske indsats er pt. koncentreret om: 1) Greater Copenhagen trafikcharter og andre infrastruktursatsninger 2) KKR Hovedstaden om prioriterede infrastrukturtiltag i hovedstadsregionen 3) ReVUS: Fyrtårnsprojektet om Transport for Copenhagen. Arbejdet og resultaterne af de tre spor vil løbende blive politisk behandlet. Imidlertid dækker de tre spor over en varierende geografi dækkende fra hele Greater Copenhagen til kun at omfatte hovedstaden og med mange forskellige aktører. Der vil derfor være et behov for at samle resultaterne til et trafikpolitisk oplæg for hovedstadsregionen, som giver nogle anbefalinger til prioriterede indsatser, bl.a. med fokus på den regionale rolle. Initiativet foreslås at indgå i den samlede analyseplan for kollektiv trafik, jf. budgetforslag Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

43 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -19 af Budget/finansieringsforslag (Indgår også i 4.03): Grøn drift og udvikling Transportplan 2025 Koncernfælles indsatser om tjenesterejser og pendlerrejser Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Region Hovedstadens målsætning er at skabe en grøn og innovativ metropol med fuld fossilfrihed inden Målsætningen skal realiseres som en indsats både i regionen som geografi via ReVUS og som virksomhed via Grøn Drift og Udvikling under Fokus og Forenkling. Grøn drift og udvikling er en samlet indsats med CO2 som både kongeindikator og driftsmål. Transportplan 2025 er en af tre temaplaner inden for rammen af Grøn drift og udvikling. Transportplanen indeholder tre indsatsområder med et reduktionspotentiale på CO2- udledning. Foruden klimagevinsterne ved fosssilfri transport skaber planen mindre trængsel samt bedre miljø, sundhed og grøn vækst. Ifølge Transportplan 2025 vil investeringer i regionen i størrelsesordenen 20 mio. kr. i perioden frem mod 2025 kunne reducere CO2-udledningen med ca. 950 tons årligt fra 2025 i forhold til niveauet i Det svarer til en reduktion på 2 pct. pr. år fra fordelt på 9 pct. pr. år for driften og 1 pct. pr. år for private transporter. Indsatserne har primært medarbejderne som målgruppe, både når de rejser i arbejdstiden (tjenesterejser) og i forbindelse med deres transport til og fra arbejde (pendlerrejser). Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden bevilger penge til implementering af udvalgte initiativer i transportplanen som for eksempel pulje- og pendlercykler, yderligere skridt frem mod central flådestyring og mobilitetsplanlægning. Initiativerne skal påvirke transport til og fra regionens matrikler, særligt medarbejdertransport. Initiativerne implementeres som led implementering af Grøn drift og udvikling samlet set. Administrationens vurdering Implementering af tiltag i regi af Transportplan 2025 betyder, at der kan opnås en forbedring af den samlede CO2-belastning som følge af transport. Sammenhæng til de politiske målsætninger Den strategiske indsats Grøn drift og udvikling understøtter regionens politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol gennem en ambitiøs indsats for at styrke grøn drift og udvikling for regionens som virksomhed. CO2-reduktionsmål er fastlagt som kongeindikator på regionens samlede drift. Det er derfor det dominerende effektmål i de tre temaplaner energi, affald og transport. De tre planer indeholder koncernfælles indsatser som tilsammen bidrager til at realisere det koncernfælles reduktionsmål for CO2. Målsætningen er, at hovedstadsregionen i 2050 skal være fossilfri metropolregion og førende i grønne løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet. Grøn drift og udvikling vil medvirke til at nå dette mål.

44 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -20 af 60 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 5,5 mio. 1,8 mio. 0,3 mio. 0,6 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 5,5 mio. 1,8 mio. 0,3 mio. 0,6 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Forslagene retter sig mod regionens egen virksomhed og forudsættes derfor at være omfattet af sundhedskassen. Initiativet tager skridt mod fremtidige effektiviserings- og besparelsesgevinster (hvis central flådestyring indføres). Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X x Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres, endvidere bør det angives, hvilket område midlerne skal finansieres fra (erhvervsområdet, trafikområdet, miljø eller lign) Fordelingen er estimeret til 25 % fra den regionale udviklingskasse og 75 % fra sundhedskassen.

45 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -21 af Budget/finansieringsforslag - overskrift: Forbedringer på centrale stoppesteder for Region Hovedstadens S- og R-busser Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Der er fremsat forslag om at udarbejde en vurdering af omkostninger ved at gennemføre ombygninger og forbedringer for passagerer, der venter ved centrale stoppesteder for Region H ś S-busser og R-busser (gerne som et flerårigt projekt). Region Hovedstaden har med Lov om trafikselskaber fra 2014 fået hjemmel til at indgå i finansieringen af venteforholdene ved stoppestederne i den kollektive bustrafik, selv om det normalt er et kommunalt anliggende på det kommunale vejnet og Vejdirektoratet på statsvejnettet. For at konkretisere, hvilke muligheder lovændringen åbner op for, er det relevant at få analyseret og vurderet hvilket omfang og hvilke omkostninger, det vil have, hvis regionen fremadrettet beslutter at bidrage med midler til at forbedre de centrale stoppesteder for de regionalt finansierede S-busser og R-busser. Ombygninger og forbedringer af stoppesteder kan indeholde en række enkeltelementer som f.eks. læskærme, trafikinformation, cykelstativer, gratis WiFi, tilgængelighed, belysning, pendlercykler m.m. Afhængig af, hvor mange delelementer der indgår, kan projektet og regionens bidrag til forbedringer af stoppesteder relativt nemt skaleres til det ønskede omfang. Derudover vil forventningerne til mere attraktive stoppesteder formentlig udvikle sig over årene. Det kan derfor godt give mening at gennemføre indsatsen over flere år for ikke at blive for omkostningstung i 2017 og for at sikre en løbende forbedring med nye og de mest relevante tiltag. Trafikselskabet Movia kan stille data til rådighed om det stoppestedsudstyr der i dag opsat ved de stop der betjenes af R- og S-busser. Derudover foreslår Movia i udkast til Trafikplan 2016, at forbedringer af stoppesteder bliver et strategisk indsatsområde. Samtidig har regionen i et igangværende projekt: Regional busfremkommelighed i hovedstaden i samarbejde med Movia allerede gennemgået stoppestederne på S-buslinjerne 200S og 250S samt R-buslinjen 375R. Der foreligger derfor en viden og er igangsat en række aktiviteter, som det er muligt at bygge videre på i en samlet analyse og vurdering af alle de centrale stoppesteder for Region H s S-busser og R-busser. Administrationens vurdering Antallet af centrale stoppesteder vurderes at omfatte 1/3 af S-busstoppestederne og 1/6 af R- busstoppestederne. De fleste tiltag til forbedring af stoppestederne er af anlægsmæssig karakter. Hvis tiltagene skal gennemføres, anbefaler administrationen, at der udarbejdes en plan for at gennemføre tiltag i en prioriteret rækkefølge i takt med, at der opnås medfinansiering fra kommuner eller Vejdirektoratet, der som vejmyndigheder har ansvaret for stoppestedernes indretning og valg af opsat stoppestedsudstyr. En forbedring af alle de centrale stoppesteder vurderes samlet at beløbe sig til kr. 72 mio. Tiltagene vil medvirke til flere passagerer i den kollektive trafik og vil derfor øge billetindtægterne på regionens buslinjer, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget. Den efterfølgende vedligeholdelse af tiltagene forudsættes som udgangspunkt varetaget af vejmyndighederne.

46 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -22 af 60 Administrationens anbefaling Administrationen anbefaler at gennemføre indsatsen over 4 år. Opgraderinger af stoppestederne gennemføres i det omfang og tempo, der findes medfinansiering fra vejmyndighederne, idet regionen bidrager med op til 50 % af projektomkostningerne. Det giver en årlig omkostning for regionen på op til kr. 9 mio. Derudover afsættes det første år kr. 0,3 mio. til at udarbejde en plan med en prioriteret rækkefølge. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets poltiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkår om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 9,3 mio. 9,0 mio. 9,0 mio. 9,0 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 9,3 mio. 9,0 mio. 9,0 mio. 9,0 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Projektet kan skaleres i antal stoppesteder og i valg af forbedringstiltag. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

47 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -23 af Budget/finansieringsforslag (indgår også i 4.06) Region Hovedstaden som cirkulær spydspids Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold SF foreslår, at Region Hovedstaden går forrest i en omstilling mod cirkulær økonomi for at realisere de identificerede potentialer og blive en cirkulær spydspids. Cirkulær økonomi handler om at udvikle en økonomi, hvor produkter og materialer cirkuleres i kredsløb i stedet for at blive brændt af eller deponeret på en lodseplads. Det involverer bl.a. brug af grønne indkøb, øget genanvendelse og affaldsminimering gennem forebyggelse. Begrebet om cirkulær økonomi blev etableret af den internationale velgørenhedsorganisation Ellen MacArthur Foundation, der blev oprettet i 2010 for at accelerere udviklingen mod cirkulær økonomi. Ellen MacArthur Foundation udgav sidste år et arbejdsværktøj ( toolkit ) for beslutningstagere, som belyste potentialet for en omstilling mod cirkulær økonomi i Danmark. Her fremstod hospitalerne særskilt som et område, hvor der kan hentes økonomiske besparelser på ca mio. EUR frem mod 2035 gennem nye cirkulære forretningsmodeller ( performance modeller ). Samtidig kan danske hospitaler gennem en fokuseret indsats blive frontløbere for affaldsminimering og genanvendelse. Følgende indgår i initiativet: - Konsulentbistand til konceptualisering af cirkulære-økonomiprincipper i regionens paradigmer, herunder bl.a. performance models, jf. Ellen MacArthur toolkit - Miljødataanalyse af eksisterende muligheder og behov for at trække miljødata om produkters sammensætning mv. for at identificere relevante produkter, som kunne indgå i cirkulære udviklingsprojekter, og vurdere affaldsforebyggende initiativer, med henblik på at udvikle et system for hvordan miljødata i Region Hovedstaden tilvejebringes - Opkvalificering af medarbejdere inden for grønne og cirkulære indkøb - En analyse af affaldsproduktion og affaldshåndtering på regionens hospitaler for at kortlægge udfordringer, muligheder og omkostninger for affaldsminimering og øget genanvendelse, som input til udarbejdelse af en ambitiøs strategi for affaldsforebyggelse og realisering af genanvendelsesmålene i Affaldsressourceplan En analyse af behov for medarbejderressourcer til implementering af øget genanvendelse og affaldsforebyggende initiativer, mhp. opkvalificering af nøglemedarbejdere (fx miljøkoordinatorer) og afklaring af behov for ekstern bistand - Udarbejdelse og gennemførelse af projekter indenfor cirkulær omstilling af regionens hospitaler, herunder ekstern bistand til udarbejdelse konkrete krav i udbud. SF foreslår en rullende pulje på 24 mio. kr., samt at initiativet iværksættes inden for eksisterende medarbejderressourcer. Det er administrationens vurdering, at initiativet kan bidrage til at udvikle Region Hovedstaden som organisation i forhold til at realisere en omstilling mod cirkulær økonomi. Administrationen foreslår dog, at der på nuværende tidspunkt fokuseres på foranalyser og opkvalificering, mens beslutning om igangsættelse af konkrete projekter udskydes til der foreligger et mere solidt grundlag. De foreslåede analyser vil medvirke til realiseringen af

48 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -24 af 60 Region Hovedstadens affaldsressourceplan, der bl.a. fokuserer på øget genanvendelse og affaldsforebyggelse, herunder brug af cirkulære indkøb. Dermed kan der igangsættes konkrete projekter fra Det vurderes ligeledes, at Ellen MacArthur Foundations rapport overvurderer både det økonomiske potentiale og potentialet for øget genanvendelse. Der kan være en ekstra omkostning ved at leverandøren forlanger en højere pris for det nye produkt samt den ekstra håndtering på hospitalerne. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget adresserer en række problemstillinger, der også indgår i Region Hovedstadens Affaldsressourceplan Affaldsressourceplanen er en del af den koncernfælles strategiske indsats Grøn drift og udvikling, der skal realisere koncernfælles CO 2 -mål for regionens egen drift. For at reducere CO 2 fra affaldshåndtering sættes en række mål for en gradvis optrapning af genanvendelsen. Affaldsressourceplanen indeholder fire indsatsområder: 1) Øget genanvendelse, 2) Effektiv affaldslogistik, 3) Kommunikation og uddannelse og 4) Forebyggelse og genbrug. Forslaget vil kunne bidrage til at realisere målene i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi om, at hovedstadsregionen i 2050 skal være fossilfri og førende i grønne løsninger, der sikrer job, vækst og øget livskvalitet, og skal være en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80% af affaldet i Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 5,4 mio. 5,4 mio. 5,4 mio. 6 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 6 mio. 6 mio. 6 mio. 6 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x x Der forudsættes en ca % fordeling mellem sundhedsmidler og regionale udviklingsmidler. Analyser og opkvalificering skal finansieres af sundhedsmidler.

49 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -25 af Budget/finansieringsforslag: Region Hovedstaden som KlimaRegion Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet med forslaget er at indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), som berettiger Region Hovedstaden til at kalde sig KlimaRegion. Formålet med aftalen er at sikre, at Region Hovedstaden tager ansvar i forhold til klimaudfordringen og de globale problemer, den medfører. Indgåelse af aftalen forpligter bl.a. Region Hovedstaden til: at reducere CO2-udledningen med 2 % årligt i en årrække (som aftales konkret mellem regionen og DN. I første omgang gælder forpligtelsen for regionens egen virksomhed). at udarbejde årlige CO2-regnskaber og handleplaner for at reducere CO2-udledningen at gennemføre indsatser og aktiviteter for at reducere klimabelastningen i regionen som samfund i forbindelse med: o Den regionale vækst- og udviklingsstrategi o Uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatser o Kollektiv trafik o Internationale samarbejder o Facilitering af samarbejdet med og mellem Klimakommuner i regionen Danmarks Naturfredningsforening har indgået lignende aftaler med Region Nordjylland samt 72 Klimakommuner, herunder stort set alle 29 kommuner i hovedstadsregionen. Administrationen vurderer, at en aftale kan profilere regionen som KlimaRegion og sammen med DN, Region Nordjylland og de andre Klimakommuner. Den vil kunne bruges som platform til at gå i dialog med regeringen/staten i relevante klimatiltagssammenhænge. Region Hovedstaden arbejder allerede med det arbejde, der er igangsat i.f.m. målene i ReVUS og den koncernstrategiske indsats Grøn drift og udvikling for at nedbringe CO2- udledningen til et niveau, der matcher ambitionen for CO2-reduktionen i en eventuel aftale med DN. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på de forudsætninger, der opstilles for beregningen af CO2-udledningen i en evt. aftale med DN. Disse forudsætninger skal forhandles på plads i.f.m. indgåelse af aftalen. Den aftale, Region Nordjylland har indgået med DN, omfatter ikke indkøb, men det er anført, at indkøb af varer og tjenesteydelser på sigt medregnes, når det er muligt praktisk at håndtere det i relation til opgørelser og indsatser. Administrationen vurderer på den baggrund, at indkøb pt. ikke er et problem i.f.m. indgåelse af evt. aftale med DN. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter: Regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol Opnåelse af målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om en fossilfri el- og varmeforsyning i hovedstadsregionen i 2035

50 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -26 af 60 Den koncernstrategiske indsats om Grøn drift og udvikling. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

51 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -27 af Budget/finansieringsforslag: Hurtig-ladestationer på regionens matrikler, herunder hospitaler Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet med tiltaget er at skabe let adgang til hurtig opladning af elbiler for gæster, medarbejdere og regionens egne elbiler på regionens matrikler, herunder hospitalerne. Der er allerede opsat ladestandere på mange af regionens adresser, men alle ladere er ind til videre almindelige ladere, hvor man ikke kan hurtiglade elbilerne. Årsagen til at der ikke pt. er hurtigladere flere steder er hovedsagligt et økonomisk spørgsmål. Hurtigladere koster i omegnen af kr. pr. stk. Ladeleverandørerne har de sidste par år sat hurtig-ladestandere op ved tankstationer langs motorveje i Danmark, hvor staten gennem udbud har stillet lokationerne til rådighed for leverandører af ladestandere. Operatørerne har søgt ekstern medfinansiering via EU til opsætningen. Derudover har leverandører også opsat hurtig-ladestandere på udpegede strategiske lokationer som fx supermarkeder med en forventning om et stort forbrug og dermed en mulighed for på sigt at tjene investeringerne hjem. Finansieringen af hurtig-ladestationer afhænger således af, om branchen finder det kommercielt bæredygtigt at investere i dyrt udstyr til regionens matrikler (fx hospitalerne). Som det ser ud nu, vil det umiddelbart være svært at tiltrække leverandører ved 100 % egenfinansiering grundet få elbiler og begrænset træk på standerne. Det vil dog på flere lokationer muligvis kunne lade sig gøre at tiltrække leverandører, hvis der findes medfinansiering. Administrationens vurdering Forslaget er i tråd med målsætningen om den grønne og innovative metropol, herunder driftsmålet om at reducere CO2-udledningen fra transport. Imidlertid har regionen allerede planlagt en indsats for at indføre grønne drivmidler, hvortil der er afsat midler i forbindelse med dette års og de kommende to års budgetter i forbindelse med el-bil indsatsen. Set i lyset af Region Hovedstadens økonomiske situation, anbefaler administrationen derfor, at der ikke afsættes yderligere midler til forslaget. Administrationen vil, som en del af den igangværende indsats, undersøge mulighederne for ekstern finansiering til at realisere dele af forslaget. Sammenhæng til de politiske målsætninger Tiltaget har sammenhæng til Region Hovedstadens vision om at være en Grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. I ReVUS, under rammevilkåret Effektiv og bæredygtig mobilitet, er det besluttet, at man på den korte bane ( ) vil investere i videreudvikling af den igangværende indsats med elbiler. I budget 2014 blev det besluttet, at alle lette køretøjer i Region Hovedstaden, undtaget

52 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -28 af 60 ambulancer og akutlægebiler anskaffet efter 1. juli 2014 skal være drevet af klimavenlige drivmidler, som fx elbiler. Regionsrådet har også besluttet, at der skal etableres ladestandere på regionens hospitaler og Regionsgården for at understøtte regionens omstilling til grønnere transport. Tiltaget er gennemført med semi-hurtig ladere. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Evt. uddybende beskrivelse: Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

53 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -29 af Budget/finansieringsforslag: Styrket jordoprensning Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold I forbindelse med regionens indsats overfor jordforurening, foreslås at afsætte ekstra midler til oprensning af jordforurening. I november 2014 godkendte regionsrådet en ny plan for regionens jordforureningsindsats. Med den nye plan valgte regionsrådet at opprioritere beskyttelse af de områder, hvorfra 80% af drikkevandet indvindes. Indsatsen vil ske i løbet af de næste 10 år. De ekstra midler i dette budgetforslag planlægges brugt inden for den eksisterende jordplan. For at øge den grundvandsbeskyttende indsats foreslås der i en 4-årig periode fra at øge antallet af afgrænsende undersøgelser og grundvandsbeskyttende oprensninger. Inden for den nuværende budgetramme har det hidtil været muligt at gennemføre 4-6 nye grundvandsbeskyttende og indeklimasikrende oprensninger hvert år - alt efter de enkelte undersøgelsers og oprensningers omfang og økonomi. Med en forøgelse af indsatsen på i størrelsesordenen 16 ekstra undersøgelser og 8 ekstra oprensninger over en 4-års periode, dvs. henholdsvis 4 ekstra undersøgelser og 2 stk. ekstra oprensninger pr. år vil oprensningshastigheden øges markant (i størrelsesorden 30 %), hvilket vil reducere risikoen for, at jordforurening spredes til vandværkernes drikkevandsboringer inden for de højst prioriterede drikkevandsområder i jordplanen. Administrationens vurdering Målsætningen for den eksisterende jordplan og de dertil afsatte økonomiske ressourcer er, at 80 % af det grundvand, som indvindes som drikkevand, er beskyttet mod jordforurening, inden for 10 år. Afsættelse af yderligere ressourcer som følge af dette forslag vil derfor øge ambitionsniveauet i forhold til den nuværende plan, hvilket administrationen ikke vurderer nødvendigt. Midlerne vil sikre en hurtigere gennemførelse af jordplanen, og dermed øge sikkerheden for, at oprensningerne gennemføres i tide inden jordforureningerne spredes i grundvandet og når frem til drikkevandsboringer. Administrationen anbefaler at følge den eksisterende jordplan og derfor ikke at afsætte yderligere midler til punktet. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætning en innovativ og grøn metropol med høj vækst og livskvalitet. Ren jord og rent drikkevand er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, som har stor betydning i forhold til at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Forslaget understøtter det i REVUS`en opstillede effektmål, at 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten.

54 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -30 af 60 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (mio. kr.) Løn 1.2 mio. 1.2 mio. 1.2 mio. 1.2 mio. Øvrig drift 13.6 * mio. 13.6* mio. 13.6* mio. 13.6* mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 14,8 mio. 14,8 mio. 14,8 mio. 14,8 mio. *De gennemsnitlige omkostninger til en videregående undersøgelse er sat til 0,9 mio. kr. og de gennemsnitlige omkostninger til en oprensning er sat til 5 mio. kr. Dvs. de årlige omkostninger til gennemførelse af 4 ekstra undersøgelser og 2 ekstra oprensninger bliver: Undersøgelser : 4 stk. x 0.9 mio. kr. = 3.6 mio. kr. pr. år Oprensninger: 2 stk. x 5 mio. kr. = 10 mio. kr. pr. år Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

55 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -31 af Budget/finansieringsforslag: Koordinerende indsats for geotermisk energi i hovedstadsregionen. Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold På en nylig konference hos GEUS blev der præsenteret potentialer for udnyttelse af geotermisk energi i dansk varmeforsyning. Potentialet for geotermisk energi i hovedstadsområdet er stort, men det er vanskeligt at løfte for de enkelte kommuner. Det foreslås at afsætte et beløb til en koordinerende indsats, fx via Energi på Tværs, og som i samarbejde med GEUS og regionens kommuner ser nærmere på potentialet for geotermisk energi i hovedstadsregionen, herunder som klimaindsats. I Holland har det vist sig at give en hel del arbejdspladser, som afledet effekt. Administrationens vurdering: Skal forslaget gennemføres, kan midlerne bruges til dels at få gennemført en detaljeret analyse af potentialet for geotermisk energi i hovedstadsregionen, og dels at komme med anbefalinger til den videre handling for at få realiseret evt. geotermianlæg. Administrationen vurderer, at geotermi er en interessant energikilde, som der skal tages højde for ved udvikling af den kommende strategiske energiplan for hovedstadsregionen. Det vurderes dog, at det på nuværende tidpunkt er nødvendigt at geotermi bliver vurderet på linje med øvrige energikilder. Det anbefales derfor at dette løftes indenfor rammen af det allerede godkendte projekt strategisk energiplanlægning fossilfri 2035 (Energi på Tværs 2), hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er behov for forhåndsreserverede midler til geotermi specifikt. Energistyrelsen har fornylig fået gennemført en landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder herunder tre steder i hovedstadsregionen. Analysen viser, at geotermi kun vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt i nogle få områder. Analysen viser samtidig, at der er et begrænset potentiale for selskabsøkonomisk rentable geotermiprojekter. Det skyldes hovedsageligt, at geotermisk varme konkurrerer med afgiftsfritaget biomasse, som vurderes at udgøre den største barriere for udbygningen med geotermi. Derudover er det vigtigt, at beslutningen omkring geotermi sammentænkes med den langsigtede energiplanlægning, da geotermianlæg ofte vil have en lang projektudviklingsperiode og en lang levetid. Det skal der tages højde for, når udviklingen af energisystemet planlægges. Administrationen kan i øvrigt oplyse, at regionen samarbejder med flere kommuner om at undersøge og udvikle potentialet for at udnytte grundvand som energikilde. Der er ikke tale om egentlig geotermi, men om en beslægtet teknologi, hvor grundvandets energiindhold udnyttes via varmepumper. Administrationen arbejder aktuelt sammen med Gladsaxe og Ballerup Kommuner om etablering af demonstrationsprojekter. Grundvandsenergiens langsigtede potentiale vil blive vurderet på linje med de øvrige energikilder ifbm. Energi på Tværs 2. Sammenhæng til de politiske målsætninger

56 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -32 af 60 Beskrivelse af, hvordan forslaget forholder sig til regionsrådets politiske målsætninger Der er fin sammenhæng til den politiske målsætning Grøn og innovativ metropol og herunder målet om at hovedstadsregionens el- og varmeforsyning skal være fossilfri i Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift ,0 mio. 1,0 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

57 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -33 af Budget/finansieringsforslag: Drikkevandsbeskyttelse og økologisk bespisning Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Der er fremsat forslag om, at regionen beskytter drikkevandsressourcer gennem fremme af økologisk omstilling i landbruget, herunder etablering af et samarbejde med Økologisk Landsforening og indkøb af økologiske produkter fra arealer, som har drikkevandsinteresser i Hovedstaden og Sjælland. Projektsekretariat med Økologisk Landsforening, der skal rådgive omkring økologisk omstilling særligt i områder med drikkevandsressourcer. Formålet er at tilbyde rådgivning om omlægning til økologisk produktion. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har i dag rådgivningsafdelinger som er specialister til at rådgive landmænd, som ønsker at omlægge til økologi. Begge foreningers rådgivningstilbud vedrørende økologi er meget benyttede. Administrationens vurdering er derfor, at der ikke er behov for yderligere en rådgivningsfunktion. Desuden kan administrationen oplyse, at Region Hovedstaden ikke har lovhjemmel til at støtte rådgivning af landmænd om omlægning til økologisk jordbrug. Endvidere kan administrationen oplyse, at det i henhold til vandforsyningsloven er kommunernes og de lokale vandselskabers opgave at udarbejde indsatsplaner, der skal sikre, at drikkevandsressourcen ikke forurenes af eksempelvis sprøjtemidler. Hvis det i et givet område er faktuel viden om, at sprøjtemidler fra landbrugsdrift udgør en risiko for drikkevandsressourcen, er der gennem indsatsplanlægningen mulighed for at indgå frivillige aftaler med områdets landmænd om at omlægge til sprøjtefri drift. Kommunerne har også mulighed for med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven at udstede et forbud mod anvendelse af sprøjtemidler. Ved indgåelse af frivillige aftaler om omlægning til økologisk drift indeholder aftalen en økonomisk kompensation til landmanden. Hvis der udstedes et forbud udbetales en erstatning. I begge tilfælde er det kommunen og/eller vandselskaberne, som finansierer både frivillige aftaler eller erstatning i forbindelse med påbud. Det er således i henhold til den gældende lovgivning først og fremmest en kommunal opgave at beskytte drikkevandsressourcer, som er specielt sårbare overfor sprøjtemidler f.eks. gennem omstilling til økologisk landbrug gennem frivillige aftaler eller påbud. Regionerne deltager også i indsatsplanarbejdet med kommuner og vandselskaber, men primært for at regionernes opgave med at finde og oprense jordforureninger koordineres med den øvrige grundvandsbeskyttende indsats. Økologisk bespisning Formålet er med henvisning til beskyttelse af grundvandsressourcer - at understøtte økologiske omstilling i landbruget gennem øget efterspørgsmål efter økologiske varer. I forhold til forslaget om at aftage varer fra økologiske landbrug på arealer, som har drikkevandsinteresser, så er det ikke indenfor rammerne af udbudslovgivningen muligt at stille krav om, at en vare skal være produceret et bestemt sted. Regionsrådet vedtog i forbindelse med budget 2015 en målsætning om, at alle regionens køkkener skal anvende 30 pct. økologiske produkter, hvilket svarer til en certificering med et

58 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -34 af 60 såkaldt bronzemærke (jf. certificeringsordning). Denne målsætning er opfyldt og primo 2016 er knap 40 pct. af regionens fødevareindkøb økologiske. Analyser på indkøbsområdet viser, at økologiske varer er dyrere en konventionelt producerede produkter. Der kan dermed ikke gennemføres en-til-en konvertering, hvor der købes samme slags vare i samme mængde uden at det koster ekstra. Man kan vælge at prioritere økologien ved omlægninger af produktionen, ændringer af arbejdsgange, fokus på mindre madspil, mindre brug af kød og mere sæsonbetonede varer, i det omfang det helt eller delvist kan finansiere omlægningen. Økologisk omstilling kræver endvidere en initialinvestering i efteruddannelse og investeringer i nogle køkkeners fysiske rammer. Med budget 2016 blev der igangsat et pilotprojekt på Herlev-Gentofte Hospital for at øge økologi-procenten. Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Madhus. Københavns Madhus afleverer ultimo juni en rapport, der redegør for erfaringerne med indsatsen på Herlev-Gentofte Hospital. Madhuset gennemfører desuden i efteråret 2016 en analyse af potentialet for udrulning af mere økologi på regionens øvrige hospitalskøkkener. Sammenhæng til de politiske målsætninger Beskrivelse af, hvordan forslaget forholder sig til regionsrådets politiske målsætninger Forslaget forholder sig til regionens politiske målsætninger ved at spille ind i ReVUStemaerne Kreativ Vækst og Grøn Vækst. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

59 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -35 af Budget/finansieringsforslag Indsats for at fremme en borgerrettet indsats for grøn omstilling Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Grøn omstilling og jobskabelse kan og bør også foregå uden for det professionelle miljø. Borgerne vil ikke alene gerne bidrage til den grønne omstilling, men genererer også ideer, som imidlertid alt for sjældent omsættes til praksis, fordi de færreste kan overskue at tage initiativet. Det er her de Grønne Omstillingscentre kommer ind i billedet. Forslaget bygger bl.a. på erfaringerne fra de eksisterende lokale Agenda 21 Centre, Miljøpunkter mv. Fundamentet for Grønne Omstillingscentre eksisterer således. Eksempler på tiltag kan være delebilsordninger, fødevarefællesskaber, lokal affaldsindsamling, byttemarkeder, energirenoveringsinitiativer i grundejerforeninger, grønne iværksættere m.m. Grønne Omstillingscentre skal således understøtte det nye involverende medborgerskab, som gennem lokalt og frivilligt ejerskab bidrager til fremtidens løsninger både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Der foreslås en pulje, hvor der medfinansieres 50 % såfremt kommunen finansierer resten. Administrationens vurdering Forslaget bygger på gode erfaringer fra kommunernes Agenda 21-indsatser i 90 erne og begyndelsen af 2000 erne, og indskriver sig i en antagelse om, at indsatsen for bæredygtig udvikling skal forankres lokalt med henblik på at skabe handling også hos borgerne. Ordningen kunne etableres som en treårig forsøgsordning, hvor der afsættes 15 mio, der kan uddeles til initiativer der understøtter kommunernes indsats for at involvere borgerne aktivt i den grønne omstilling. Det er administrationens vurdering, at ansvaret lokalt forankrede grønne omstillingscentre ligger hos kommunerne, og at regionen ikke skal støtte centrene økonomisk. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget om at understøtte borgerdrevet grøn omstilling, indskriver sig i ReVUS indsatsområder indenfor Grøn Vækst. Samtidig kan der indenfor projektet skabes et eksplicit fokus på snitfladen mellem målet om høj livskvalitet og grøn vækst, idet projektet stiler imod at understøtte borgernes medbestemmelse over udvikling af eget lokalsamfund, med det grønne som omdrejningspunkt. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 5,0 mio. 5,0 mio. 5,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 5,0 mio. 5,0 mio. 5,0 mio,

60 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -36 af 60 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

61 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -37 af Budget/finansieringsforslag: Park and ride til selvkørende biler ved Favrholm station Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål Enhedslisten har fremsat ønske om Park and Ride anlæg til selvkørende biler. Det foreslås derfor at afdække muligheder for at lave et park and ride parkeringshus til selvkørende biler ved Favrholm St./Ny Hospital Nordsjælland. Udviklingen af teknologien bag selvkørende biler går i retning af, at flere biltyper vil kunne køre og parkere indenfor en tidshorisont på 3-5 år. Mulighederne for et park and ride anlæg til disse biltyper bør derfor undersøges. Anlægget vil kunne give en større komfort til brugerne, da bilerne vil kunne forlades og afhentes direkte ved indgang til stations og hospital. Dermed vil brugerne spare skiftetid og undgå utrygheden i parkeringshusene. Indhold Idéen med at indarbejde faciliteter til nye og endnu ikke helt kendte teknologier har indgået i arbejdet med Nyt Hospital Nordsjælland. Udfordringen er, at teknologierne ikke helt er driftsmodne endnu, og at de er forbundet med en vis usikkerhed for hvornår selvkørende biler kan ses i drift i Danmark Administrationen er enig i at der er et behov for at se på alternative transportformer og nye teknologier ved det nye hospital, idet at hospitalets hovedindgang ligger cirka 600 meter i gangafstand fra den kommende Favrholm St. Den planlagte cykel- og gangsti vil eventuelt kunne benyttes til at transportere patienter, pårørende og ansatte direkte og trygt fra station til hospital på en ny og smart måde. Førerløse biler er en mulighed, som vil kunne køre ad de traditionelle veje, men en anden mulighed kunne være små selvkørende elektriske busser (teknologien er udviklet og i drift flere steder i verden på lukkede anlæg, såsom i lufthavne), smarte cykelløsninger eller sågar rullende fortov. Administrationen vurderer ikke, at der er grundlag for at igangsætte en kortlægning på nuværende tidspunkt. Kortlægningen kan indgå i den samlede analyseplan for trafik jf. forslag Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Evt. uddybende beskrivelse: I årene frem mod åbning arbejdes mod at finde en smart teknologisk løsning til betjening af

62 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -38 af 60 hospitalet fra station til hovedindgang, og eventuelt de øvrige lokaliteter i området (driftsbyen, psykiatrien, personale indgang, sekundære indgange). Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

63 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -39 af Budget/finansieringsforslag: Nye analyser inden for kollektiv trafik Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Der er ønske om at forbedre den kollektive trafik i Region Hovedstaden, så det regionale busnet bliver mere effektivt og fungerer mere optimalt. For at finde de bedst mulige løsninger, der også tager højde for de politiske ønsker fremsat til budget 2017, foreslår administrationen at etablere en pulje, der målrettes strategiske analyser på trafikområdet. Administrationen vurderer, at der vil kunne opnås synergieffekter i at betragte de forskellige analyser samlet. Analyserne vil kunne bruges som baggrund for trafikbestilling I forbindelse med afgivelse af trafikbestilling 2016 blev der udarbejdet en analyse af potentialer i det nye regionale busnet (udarbejdet af COWI i 2014/2015), hvori der blev peget på adskillige korridorer med potentiale for mere og bedre busdrift. Ligeledes blev der i Trafikbestilling 2016 formuleret flere arbejdsprincipper, som vil danne rammen om indsatser inden for kollektiv trafik i de kommende trafikbestillinger. Hvor indholdet i trafikbestilling 2016 stod på markante udvidelser, har fokus i arbejdet mod trafikbestilling 2017 været med udgangspunkt i at finde optimeringspotentialer med finansielle besparelser og styrkelse af det regionale busnet som hovedformål. Nærværende budget/finansieringsforslag bygger videre på analysen fra 2014/2015, og det foreslås, at der afsættes i alt 1,5 mio. kr. i 2017 til at udarbejde analyser af potentialer for optimeringer og udvidelser på det regionale busnet. Med puljen kan igangsættes analyser, der fx belyser følgende: - Gennemgang af eksisterende linjer og det samlede busnet for at identificere optimeringspotentialer, både hvad angår linjeudretninger, frekvensjusteringer, afkortninger, køreplanjusteringer osv. - Forslag til fremkommelighedstiltag på det eksisterende busnet, med udgangspunkt i Movias igangværende arbejde med at pege på fremkommelighedstiltag på det nye regionale net. - Forslag til nye udvidelser på særligt R-nettet, men også S- og E-busnettet og med særligt fokus på uddannelsesinstitutioner (bl.a. erhvervsuddannelser samt gymnasiale uddannelser), erhverv og hospitaler i hele Region Hovedstaden. Udvidelser kan både være nye linjer, frekvens udvidelser, omlægninger og forlængelser. - Forslag til nye løsninger til betjening af eksempelvis hospitaler og uddannelsesinstitutioner med inspiration fra øvrige trafikselskaber samt regioner, og lignende erfaringer i udlandet. Udgifterne til kollektiv trafik i Region Hovedstaden er stigende i de kommende år, og Region Hovedstadens ramme for kollektiv trafik, med en øvre ramme på 0,5 mia. kr., kræver dermed reduktioner og optimeringer. Analysearbejdet gennemføres i samarbejde med Movia, kommuner og øvrige interessenter. Arbejdet ønskes færdiggjort senest juli 2017, således at resultaterne kan indgå i trafikbestilling Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og

64 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -40 af 60 innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift ,5 mio. 1,5 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Undersøgelsen kan skaleres både op og ned. Administrationen foreslår, at en evt. opskalering afventer undersøgelsens resultater. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

65 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -41 af Budget/finansieringsforslag: Bedre fremkommelighed for busserne Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Bedre fremkommelighed for busserne er med til at sikre muligheden for effektiv og bæredygtig mobilitet. Bedre fremkommelighed for busserne betyder både færre bustimer og kortere rejsetid for passagererne med færre omkostninger og flere passagerer til følge. Oveni dette kan bedre kollektiv transport være med til at mindske trængslen på vejene. Vil man optimere og effektivisere busdriften, er bedre fremkommelighed et meget væsentligt sted at sætte ind, men det forudsætter investeringer. Som eksempler på tiltag for at forbedre fremkommeligheden kan nævnes regulering af signalanlæg, ændring af stoppesteder og etablering af busbaner. Alle tiltag skal ske i samarbejde med de ansvarlige vejmyndigheder (kommuner eller stat). Movia har sammen med Region Hovedstaden fået støtte fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje til at udarbejde forslag til fremkommelighedsforbedringer på en række regionale buslinjer. Beregninger viser, at der er et stort potentiale for at afkorte rejsetid og dermed mindske omkostningerne til busdriften. Administrationen foreslår derfor midler til gennemførelse af en række af disse forbedringer. Dette forventes at kunne ske ved samfinansiering med f.eks. Movia s pulje til anlægsinvesteringer, hvor ansøger (Region Hovedstaden) skal bidrage med 50%. Konkret foreslår administrationen, at der afsættes 2,5 mio. kr i 2017 til projekter til at forbedre fremkommeligheden for busser projekter. For 2,5 mio. kr. vil det være muligt at lave en række fremkommelighedsforbedrende tiltag på en af regionens buslinjer, som forventes at kunne reducere køretiden med omkring 5 minutter svarende til ca. 10% i hver retning. Kortere køretid vil både tiltrække flere passagerer og mindske antallet af bustimer, der er nødvendige for at køre med en given frekvens. Det er således forventningen, at disse investeringer vil tjene sig selv hjem gennem øgede passagerindtægter og reducerede udgifter. I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr. Sammenhæng til de politiske målsætninger Effektiv og bæredygtig mobilitet er et rammevilkår i ReVUS, hvor investeringer i kollektiv infrastruktur for at nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten er fremhævet som en af løsningerne på trængselsudfordringerne. I forbindelse med Trafikbestilling 2016, blev der fremlagt syv regionale principper for planlægningen af kollektiv trafik. Heriblandt var: En regional buslinje skal være hurtig, hyppig og direkte. En god og åben dialog med berørte kommuner, hvor disse inddrages aktivt i den fremadrettede planlægning. De regionale linjer skal, i samarbejde med kommunerne, understøttes af tiltag indenfor bl.a. gode tekniske fremkommelighedsløsninger. Investering i bedre fremkommelighed for busserne imødekommer således både de politiske

66 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -42 af 60 målsætninger som beskrevet i ReVUS, men også de politisk behandlede planlægningsprincipper. Investeringerne ses i øvrigt som en nødvendig del af arbejdet med at effektivisere og optimere den kollektive transport. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Evt. uddybende beskrivelse: Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 2,5 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 2,5 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

67 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -43 af Budget/finansieringsforslag (indgår også i 4.09): Værdikædesamarbejde om affald som en ressource Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Enhedslisten foreslår, at der igangsættes et projekt, hvor nye løsninger for recirkulering af plast testes på et eller flere af Region Hovedstadens hospitaler i samarbejde med private virksomheder. Formålet med initiativet er at udvikle og teste en model for, hvordan aktørerne langs værdikæder/materialestrømme kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Dermed kan hospitaler bliver testpiloter for udviklingen af en mere cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi handler om at udvikle en økonomi, hvor produkter og materialer cirkuleres i kredsløb i stedet for at blive brændt af eller deponeret på en lodseplads. Begrebet om cirkulær økonomi blev etableret af den internationale velgørenhedsorganisation Ellen MacArthur Foundation, der blev oprettet i 2010 for at accelerere udviklingen mod cirkulær økonomi. Ellen MacArthur Foundation udgav sidste år et arbejdsværktøj for beslutningstagere, som belyste potentialet for en omstilling mod cirkulær økonomi i Danmark. Her fremstod hospitalerne særskilt som et område, hvor der var et stort potentiale for at minimere affaldsproduktion og øge genanvendelsen. Rapporten fremhæver emballageplast som et område med store udfordringer og muligheder. På overordnet niveau forventes initiativet at skabe mere viden om skabelse af nye markeder for affald og restfraktioner, brug af partnerskaber og nye forretningsmodeller samt muligheder og barrierer for samarbejde og værdiskabelse inden for plastaffald. Processen kan desuden give input til Region Hovedstadens praksis for grønne indkøb, så der i højere grad tænkes i genanvendelse, renere materialer, m.m. Resultaterne forventes bl.a. at være nye forretningsmodeller blandt aktørerne i værdikæden, flere redskaber til regionens indkøbsfunktion, en model for øget recirkulering, større recirkulering og lukkede kredsløb for udvalgte materialer, reducerede omkostninger samt nye markeder og øget indtjening for virksomheder inden for produktion, logistik, oparbejdning, m.m. Initiativet bygger videre på erfaringer fra og skal koordineres med Region Midt, CLEAN s arbejde med plastsorteringsanlæg og erfaringer fra Copenhagen Capacity og Københavns Kommunes projekt Plastic Zero. Følgende initiativer indgår i projektet: Undersøge muligheder og udfordringer i arbejdsgange m.m. for øget recirkulering af plast Undersøge krav til renhed, kvalitet, volumen og forsyningssikkerhed, der stilles fra oparbejdningsvirksomheder og matche disse med mulighederne hos producenter og leverandører Analyser af plastmaterialesammensætning i udvalgte produkter Udvikle krav til plastprodukter til brug i udbud Tilpasse/udvikle nye metoder til håndtering, indsamling m.m. Udvikle en overførbar model for øget recirkulering og værdikædesamarbejde med forretningspotentiale Hensigten er endvidere at identificere de kritiske elementer til en evt. kommende

68 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -44 af 60 indsats på andre materialestrømme. Det er administrationen vurdering, at initiativet vil bidrage til realiseringen af målet om 40% genanvendelse i 2025 fra Affaldsressourceplanen samt målet om 80% genanvendelse i hele hovedstadsregionen i den Regionale vækst og udviklingsstrategi. Desuden kan initiativet støtte om op realiseringen af regionens Handlingsplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer, der blev godkendt af Regionsrådet 17. maj. Håndtering af plast er en aktuel udfordring for hospitaler, kommuner og private virksomheder. Hospitaler kan være et afgrænset testområde til at udvikle nye løsninger og samtidigt få nogle konkrete erfaringer med nye forretningsmodeller og samarbejdsformer. Det er ikke muligt at tilkendegive de økonomiske konsekvenser af fokus på cirkulær økonomi og herunder ændrede krav til plastprodukter, da de økonomiske konsekvenser først kendes, når de relevante udbud er gennemført og leverandøren har tilkendegivet priserne. Forslaget adresserer en række problemstillinger, der også indgår i Region Hovedstadens Affaldsressourceplan 2025 og sikrer et bredt fokus på affald som en ressource. Affaldsressourceplanen er en del af den koncernfælles strategiske indsats Grøn drift og udvikling, der skal realisere koncernfælles CO2-mål for regionens egen drift. For at nå de ambitiøse CO2-mål inden for affaldshåndtering sættes en række mål for en gradvis optrapning af genanvendelsen. Planen indeholder fire indsatsområder 1) Øget genanvendelse, 2) Effektiv logistik, 3) Kommunikation og uddannelse og 4) Forebyggelse og genbrug. Initiativet vil kunne bidrage til at realisere målene i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi om, at hovedstadsregionen i 2050 skal være fossilfri og førende i grønne løsninger, der sikrer job, vækst og øget livskvalitet, og skal være en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80% af affaldet i Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 1,0 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 1,6 mio. 3,0 mio. 3,0 mio. Det skal undersøges om Vækstforum Hovedstaden kan finansiere projektet, ligesom det er tilfældet i Region Midt. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X X Projektet vil overordnet placeres under regional udvikling. Konkret konsulentbistand til udformning af indkøbskrav samt indkøb af beholdere mv. vil dog skulle finansieres af sundhedsmidler. Dette vurderes til ca. 1/3 af den samlede projektsum.

69 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -45 af Budget/finansieringsforslag: Styrket drift af bus og lokaltog Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold I forslaget ønskes en effektiv indsats for at øge antallet af brugere af den kollektive transport i Region Hovedstaden. Der ønskes analyseret muligheden for flere buslinjer, hyppigere afgange samt en udvidelse af driftstidsrummet. Der ønskes særligt fokus på understøttelsen af erhvervsuddannelserne med bedre kollektiv transport. Betjeningen af Region Hovedstadens erhvervsuddannelser er et særligt indsatsområde når administrationen planlægger den årlige trafikbestilling, og i forbindelse med afgivelse af trafikbestilling 2016 var erhvervsuddannelser, såvel som øvrige regionale rejsemål, et særligt fokusområde ved udpegning af potentialer for forbedring af betjeningen med kollektiv transport. Analysen blev udført i 2014/2015, og lå til grund for beslutningen om tre nye E- buslinjer, hvoraf den ene, 65E havde som særligt formål at give unge fra Vestsjælland mulighed for en hurtigere forbindelse til erhvervsuddannelser i Hillerød. Det foreslås, på baggrund af Enhedslistens budgetforslag, at afsætte midler til en analyse ved et til flere konsulenthuse. Analysen kan indgå i den samlede plan for analyser af trafik, jf. budgetforslag Formålet er særligt at analysere på forbedring af betjening af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden, og hvilke tiltag (nye linjer, udvidet frekvens samt udvidelse af driftstidsrummet) som kunne peges. De forskellige forslag som resultat af den udvidede analyse vil kunne fungere som input til forberedelse af trafikbestilling I forbindelse med vedtagelse af Budget 2016, blev det aftalt at holde regionens omkostninger til kollektiv trafik inden for en ramme på 0,5 mia. kr. Eventuelle nye tiltag vil skulle bemidles fra rammen om kollektiv trafik på cirka 0,5 mia. kr. Fra 2017 og frem forventes stærkt forøgede omkostninger til kollektiv trafik, hvilket gør, at forslag om nye linjer skal vurderes i forhold til midler taget fra optimeringer og besparelser andetsteds i den kollektive trafik. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye)

70 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -46 af 60 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

71 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -47 af Budget/finansieringsforslag: Nye genanvendelsessystemer på hospitalerne Realisering af Affaldsressourceplan 2025 Fremsat af: Administrationen Formål og indhold Affaldsressourceplan 2025 er en del af den koncernfælles strategiske indsats Grøn drift og udvikling (GDU). Planen sætter fælles mål om genanvendelse af affald fra Region Hovedstadens egen drift på 30% i 2019, 35% i 2022 og 40% i 2025 en stigning fra 18% i Planen skal bl.a. bidrage til at sikre implementering af Region Hovedstadens affaldsvejledning (vedtaget primo 2016), der stiller minimumskrav til genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner (fx glas, plast, pap) og udstikker et fælles grafisk design for affaldsplancher mv. Hvis målene i affaldsressourceplanen skal nås, er der behov for et markant løft af hospitalernes affaldssortering. Der er behov for en bedre indretning af affaldsrum på hospitalerne i dialog med de enkelte afdelinger, så den sparsomme plads udnyttes bedst muligt. Region Hovedstaden lever i dag ikke fuldt ud op til dansk lovgivning om kildesortering af genanvendeligt affald. Fx indsamles glasog plastemballage flere steder ikke separat til genanvendelse og masser af pap forbrændes stadig. Det foreslås at etablere et koncernfælles system til genanvendelse af affald på hospitalerne (inkl. psykiatrien) til brug i affalds- og skyllerum. Det kræver 1) indkøb af affaldsbeholdere til genanvendeligt affald, der skal installeres på hospitalerne, samt 2) en kommunikationsindsats, herunder produktion af kommunikationsmaterialer. Et koncernfælles system kan sikre genkendelighed, når personalet flyttes mellem afdelinger. Indsatsen skal bygge videre på erfaringerne fra Herlev og Gentofte Hospital, der tester og implementerer systemet med en styrket kommunikationsindsats. I 2015 opnåede hospitalet en genanvendelsesprocent på knap 29% på matriklen i Gentofte på trods af, at systemet endnu ikke var fuldt ud implementeret. Det forventes, at systemet vil resultere i en årlig CO 2 besparelse på ca. 700 tons CO 2 i Salg af genanvendelige materialer og reduceret forbrændingsafgift kan desuden give en driftsbesparelse på ca. 0,3 mio. kr. Hvis der ikke afsættes midler til beholderindkøb, bliver det meget svært at nå målet om 30% genanvendelse i 2019, og der vil ikke være noget incitament for koncernfælles løsninger. Sammenhæng til de politiske målsætninger Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at Region Hovedstaden i 2050 skal være fossilfri og førende i grønne løsninger, der sikrer job, vækst og øget livskvalitet. Desuden er der sat et konkret mål om, at 80% af affaldet i hovedstadsregionen genanvendes i Den koncernfælles strategiske indsats Grøn drift og udvikling vil bidrage til disse mål gennem tre koncernfælles temaplaner for energi, affald og transport, der skal realisere koncernfælles CO 2 -mål for regionens egen drift. For at nå de ambitiøse CO 2 -mål inden for affaldshåndtering sættes en række mål for en gradvis optrapning af genanvendelsen. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Indkøb af 2,0 mio. 3,0 mio. 3,0 mio. beholdere Etableringsudgifter produktion 0,2 mio. af materialer Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 2,2 mio. 3,0 mio. 3,0 mio.

72 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -48 af 60 Dertil forudsættes finansiering fra hospitaler på ca. 8 mio. kr. Den samlede udgift til indkøb af beholdere vurderes til ca. 16 mio. kr. Forslaget er dermed allerede skaleret ned ift. finansieringsbehovet. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

73 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -49 af Budget/finansieringsforslag: Forceret udskiftning til LED belysning Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget, Enhedslisten (Ø) Formål og indhold Der er stor udvikling inden for belysning både med hensyn til funktionalitet og energieffektivitet. Denne indsats sikrer driftsbesparelser og kompatibilitet med ny teknologi. Denne ekstraordinære indsats skal sikre markant og effektiv udskiftning af lyskilder og armaturer til LED på regionens hospitaler og virksomheder, hvor der er et særligt stort behov for udskiftning. Forslaget dækker de hospitaler og virksomheder, som ikke er med i første fase af ESCO projektet. I 2017 forventes det at der er udarbejdet bæredygtighedsstandarder på bl.a. belysning til brug i ESCO projektet. Disse standarder vil også blive anvendt i denne indsats. Da LED teknologien har muliggjort øget brug af sundhedslys, forventes det at der bl.a. på sengestuer skal forberedes til brugen af dette. Der identificeres egnede projekter ved at tage udgangspunkt i de energiscreeninger af hospitaler og virksomheder, der foretages i 2016 som led i forberedelsen af ESCO-indsatsen. Belysningsprojekter er generelt rentable med typiske tilbagebetalingstider under 5 år. Størrelserne af projekterne kan variere meget, men vurderes i gennemsnit at være i størrelsesordenen kr. Det forventes at der som minimum kan findes 5 projekter til en samlet investering á 1,5 mio. kr. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen understøtter til fulde de politisker målsætninger om en grøn og innovativ region og CO2 reduktioner, ligesom indsatsen er en del af den koncernfælles indsats for Grøn drift og udvikling og Energiplan Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift ,5 mio. 1,5 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Projektet er et et-årigt initiativ, som med fordel kan skaleres op i efterfølgende år. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område X

74 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -50 af Budget/finansieringsforslag: Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstadens grønne arealer Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet med forslaget er at bruge Region Hovedstadens grønne arealer og andre egnede flader aktivt på en måde, som fremmer biodiversitet, skaber mere natur og skaber bedre mulighed for grønne oplevelser i regionen. Baggrund og uddybning af forslag Region Hovedstaden råder over en del grønne arealer, som i dag primært er beplantet med græs. Det foreslås, at der for disse områder og andre egnede flade arealer (såsom tagene på regionale bygninger inklusiv hospitalerne) udarbejdes en biodiversitetsstrategi. Biodiversitetsstrategien skulle fx indeholde: - Kortlægning af egnede arealer til biodiversitets strategiens formål - En plan for omlægning af områder ved brug af bio-faktorværktøjet - Midler afsat til omlægning af områder - Muligheden for dyrehold som led i naturpleje - Sansehaver i umiddelbar nærhed af Hospitaler og regionale bygninger - Giftfri ukrudtsbekæmpelse - Insekthoteller Derudover bør strategien tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer og relevante forslag fra Naturplan Danmark. Begrundelse Biodiversiteten er under pres i Danmark og resten af verdenen. Kommunerne har en afgørende rolle i på naturbeskyttelsesområdet, men regionerne kan også gøre noget. Guldborgsund kommune har erfaringer med at beplantning med blomster frem for græs rent faktisk har vist sig at være udgiftsbesparende. Dette kan meget vel ligeledes gøre sig gældende ved omlægning til arealer med mere natur. Dette skal dog belyses og kvantificeres yderligere. Administrationens bemærkninger Region Hovedstaden har ikke som kommunerne større arealer, der ligger ubenyttet hen, eller arealer udlagt til offentlige eller rekreative formål. Der er derfor kun et meget begrænset potentiale for omlægning af arealdriften med henblik på at fremme biodiversiteten. For så vidt angår sansehaver er der en sansehave på Rigshospitalet, ligesom der eksisterer sanselegepladser i tilknytning til børne og ungepsykiatrien. Men disse er primært målrettet regionens patienter og ikke den brede offentlighed. Administrationen vurderer, at det er en kommunal og statslig opgave at sikre biodiversitet i Danmark, ligesom fremme af biodiversitet ikke er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. På den baggrund anbefaler administrationen ikke at udarbejde strategi for øget biodiversitet.

75 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -51 af 60 Sammenhæng til de politiske målsætninger At fremme biodiversitet indgår ikke i regionsrådets politiske målsætninger. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift ,0 mio. 1,0 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

76 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -52 af Budget/finansieringsforslag: Rensning af hospitalsspildevand med inspiration fra Herlev Hospital Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet er at sikre, at regionens hospitaler opfylder nuværende og fremtidige anbefalede grænseværdier for miljøskadelige stoffer i spildevandet, og derigennem bidrager til at sikre et sundt vandmiljø og en bæredygtig region. Udledning af spildevand er reguleret via Lov om miljøbeskyttelse, med kommunerne som miljømyndighed med ansvar for at udstede tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg. Kommunen har jf. loven mulighed for at pålægge forureningsbegrænsende tiltag hos udleder fx de enkelte hospitaler. Krav fastsættes på baggrund af de specifikke stoffer, der er i spildevandet med udgangspunkt i anbefalede grænseværdier. Flere af regionens hospitaler har en spildevandssammensætning, der ikke er acceptabel, idet spildevandet indeholder miljøskadelige stoffer, som de offentlige renseanlæg ikke kan rense for. Stoffer, som hospitalerne ikke umiddelbart kan substituere med mindre miljøskadelige alternativer eller undlade at anvende, da de er en vigtig forudsætning for behandling af patienter. Dette berettiger kommunerne til at stille krav om lokal rensning af spildevand. I Region Hovedstaden er det vurderet relevant at etablere lokale rensningsanlæg på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen samt Rigshospitalet - Blegdamsvej og Glostrup. Rigshospitalet - Glostrup har allerede planlagt etablering af lokalt rensningsanlæg, der projektfinansieres som et OPP-samarbejde. Nordsjællands Hospital forventer en central løsning i samarbejde med det lokale offentlige spildevandsanlæg i forbindelse med etablering af Nyt Hospital Nordsjælland, og forventer dermed ikke behov for lokalt rensningsanlæg. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg-matriklen/Nyt Bispebjerg Hospital er fortsat i proces med de indledende undersøgelser om behov for spildevandsrensning, og følgelig er behov og relaterede omkostninger ikke afklaret. Selve budgetforslaget omfatter den konkrete etablering af spildevandsrensning på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen og Rigshospitalet Blegdamsvej med inspiration fra Herlev Hospitals spildevandsrensningsanlæg således. Administrationen foreslår, at man i stedet for at afsætte midler til etablering af konkrete lokale rensningsanlæg først afsætter 1 mio. kr. i 2017 til videre analyser, der skal kvalificere behov for og omkostninger til spildevandsrensning på Region Hovedstadens matrikler. Hvis forslaget bliver prioriteret, vil det betyde, at andre projekter må udskydes for at skabe det nødvendig investeringsrum. Administrationen vurderer, at det af miljømæssige hensyn vil være fordelagtigt at etablere lokale rensningsanlæg på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen samt Rigshospitalet Blegdamsvej. Det vil desuden blive nødvendigt, idet det forventes at kommunerne vil stille skærpede krav til grænseværdier. Nedenstående udgifter er, som følge af endnu manglende analyser, meget usikre. Dette forslag skal ses i sammenhæng med budgetforslaget Kortlægning af kemikalier med A- og B-stoffer, da resultater herfra kan hjælpe til at kvalificere behov for

77 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -53 af 60 spildevandsrensning. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget støtter op Region Hovedstaden ambition om at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, der er attraktiv for borgere, turister, arbejdskraft og investeringer. Forslaget bidrager også til at realisere målene i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi om, at hovedstadsregionen skal være en bæredygtig region/metropol med ren luft, vand og jord, der udnytter ressourcer på den bedst mulige måde Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn - Hvidovre - Blegdamsvej I alt Øvrig drift - Hvidovre - Blegdamsvej I alt Etableringsudgifter - Hvidovre - Blegdamsvej I alt Årsværk (hvis der skal ansættes nye) - Hvidovre - Blegdamsvej I alt ,7 0,0 0,7 0,1 0,0 0,1 0,5 0,2 0,7 0,7 0,7 1,4 0,1 0,0 0,1 10,0 85,0 95,0 0,7 0,7 1,4 0,1 0,0 0,1 25,0 85,0 110,0 1,2 0,7 1,9 2,0 0,0 0,2 15,0 85,0 100,0 1,0 0,0 1,0 1,0 1,0 2,0 1,0 1,0 2,0 2,0 1,0 3,0 Samlet udgift 1,5 96,5 111,5 102,1 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

78 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -54 af Budget/finansieringsforslag: Kortlægning af kemikalier med A- og B-stoffer Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget, Socialistisk Folkeparti (F) Formål og indhold Formålet er at frembringe et videns- og datagrundlag om Region Hovedstadens indkøb, anvendelse og evt. udledning af kemikalier med A- og B-stoffer, der efterfølgende kan danne grundlag for en strategi for udfasning/substitution af disse. Regionens Regional Kemirådgivning har i samarbejde med ressourcepersoner på alle afdelinger/institutioner siden 2014 registreret og vurderet ca kemikalier, der anvendes i Region Hovedstaden. Målet er, at alle anvendte kemikalier registreres i den fælles regionale database AlphaOmega, og det skønnes, at yderligere kemikalier mangler at blive registreret. Kemikalierne registreres med anvendelse på det enkelte brugssted, men mængden registreres ikke, følgelig er der pt. ikke i tilstrækkelig grad kendskab til hvilke, og i hvilket omfang, kemikalier med A- og B-stoffer indkøbes, anvendes og evt. udledes. Dette er nødvendigt for at en efterfølgende strategi for udfasning/substitution af disse kan prioriteres og udarbejdes på et evidensbaseret grundlag. Da indkøb af kemikalier sker via forskellige kanaler, er der behov for: 1) Kortlægning af kemikaliets indkøbskanal på det enkelte brugssted 2) Etablering af fælles ID-numre i AlphaOmega og SAP hhv. Apovision, så oplysninger om indkøbsmængder i SAP hhv. Apovision kan relateres til kemikaliet og brugsstedet (matriklen) i AlphaOmega 3) Kortlægning af mængden af kemikalieindkøb gennem øvrige kanaler. I forhold til anvendelsesprocessen er en kortlægning nødvendig, da anvendelsesmåden har betydning for om kemikaliet forbruges i processen eller efter processen fjernes som kemikalieaffald eller udledes til spildevand eller luft. Samle eksisterende viden om A-og B-stoffer fra kemikalier i spildevand Det er endvidere nødvendigt at danne et overblik over eksisterende viden om A- og B-stoffer i spildevandet, der overordnet kan stamme fra 3 kilder: Kemikalier, materialer (fx vinylgulve) og lægemidler. Flere hospitaler har lavet en spildevandsteknisk beskrivelse som en del af en spildevandstilladelse. Disse data skal samles og sammenholdes data fra kortlægningen af indkøbte kemikalier. Definition af A- og B-stoffer A-stoffer har egenskaber, der bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum B-stoffer bør ikke forekomme i så store mængder i det afledte spildevand, at miljømæssige kvalitetskrav/kriterier overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Administrationen vurderer, at tilvejebringelse af ovenstående data vil give et nødvendigt viden- og datagrundlag om Region Hovedstadens indkøb, anvendelse og evt. udledning af kemikalier med A- og B-stoffer, så en evidensbaseret strategi for udfasning/substitution af disse kan beskrives. Sammenhæng til de politiske målsætninger Ovenstående vil kunne bidrage til regionens udvikling af en grønnere drift og dermed under-

79 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -55 af 60 støtte den politiske målsætning om at være en grøn og innovation metropol. Det skal ses som ét af flere initiativer i den kemikaliestyring, der er under udvikling i Region Hovedstaden. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,3 mio. Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk (hvis der skal ansættes nye) 0,5. Evt. uddybende beskrivelse: Projektet vil ikke kunne udføres indenfor den regionale Kemirådgivning nuværende opgaver og ressourcer. Det må derfor støttes med projektmidler. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

80 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -56 af Budget/finansieringsforslag: Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Socialdemokratiet (A) Formål og indhold Region Hovedstadens hospitaler er kendetegnet ved en meget høj forskningsaktivitet baseret på indsamling af biologisk materiale fra hospitalernes patienter, som i vidt omfang skal fryses ned i dertil indrettede frysere. Den nuværende struktur, hvor prøverne ofte ligger decentralt hos de enkelte forskere, har en række uhensigtsmæssige konsekvenser, som ikke bliver mindre i fremtiden, da det forventes at antallet af frysere fordobles de kommende 10 år. Erhvervs og Vækstudvalget foreslår derfor at udvikle og etablere energirigtige og sikrere frysefaciliteter. Fælles frysehusfaciliteter vil kunne reducere driftsomkostninger, nedbringe CO2-udledning og øge sikkerheden ved opbevaring af vævsprøver og driften af biobanker. Ud over de fysiske faciliteter skal der sideløbende udvikles systemer og IT for at sikre en bæredygtig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker. Det er således både tale om et anlægsprojekt og et væsentligt IT udviklingsprojekt, der skal prioriteres i forhold til andre IT udviklingsopgaver. Konkret foreslås at samle vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur, som vil sikre langt større nytteværdi, skabe overblik og adgang til eksisterende og kommende biologisk materiale og data til brug for forskning og udvikling, herunder også i forhold til fortsat udvikling af samarbejdet med andre forskningsinstitutioner og industrien. Proces Fra maj til december 2016 gennemføres en analyse, der har til formål at udarbejde en projektplan for etablering af op til fire frysefaciliteter på regionens hospitaler, herunder et oplæg til beslutningsgrundlag og budget. Analysen varetages af en ekstern konsulentvirksomhed jf. regionens rammeaftale om ingeniørrådgivning. Konsulentvirksomhedens opgave bliver: Identifikation af egnede lokaliteter Business case og økonomiberegninger Energiberegning og energivurdering Det forventes at valgt konsulentvirksomhed kan give et estimeret bud på omkostninger mm., Ligeledes forventes det, at der kan forelægges et samlet beslutningsgrundlag primo Administrationens vurdering Under forudsætning af, at der kan findes egnede eksisterende bygninger til at huse frysehusfaciliteterne forventes det, at den samlede anlægsinvestering bliver i omegnen af 50 mio. kr. Dette tal er dog behæftet med mange usikkerheder og et mere præcist omkostningsestimat forventes leveret den 23. august Administrationen leverer et færdigt beslutningsgrundlag samt plan for gennemførsel af projektet primo 2017 hvorefter anlæg/ implementering kan igangsættes. Der foreslås en fordeling af de forventelige ca. 50 mio. kr. således, at der afsættes 25 mio. kr. til 2017 (endelig beslutning, udbud, igangsættelse af projekt) og 25 mio. kr. til 2018 (videre implementering og overgang til drift). Hvis forslaget prioriteres vil det betyde, at andre

81 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -57 af 60 projekter må udskydes for at skabe det nødvendige investeringsrum. Igangsættelsen har tilsvarende betydning for andre områder, som fx IT. Der vil være ITudviklingsprojekter tilknyttet etableringen af frysehuset. Der må derfor påregnes udgifter til dette også udover ovenstående. Sammenhæng til de politiske målsætninger Region Hovedstaden har en strategisk indsats om at styrke forskning og innovation, herunder en ambition om at øge forskningspotentialet i regionen. Dette kan blandt andet gøres ved at etablere fælles frysehusfaciliteter og biobankstruktur for alle regionens hospitaler, hvorfor dette lægges op som budgetforslag. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 25 mio. 25 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

82 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -58 af Budget/finansieringsforslag: Fra prioriteret forskning til implementering en nytænkning af Region Hovedstadens Forskningsfond Fremsat af: Administrationen Baggrund Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, en international stærk tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst og arbejdspladser på regionens hospitaler og universiteter. Den internationale styrkeposition danner grundlag for både udvikling af nye behandlinger, produkter og virksomheder. Den internationale konkurrence er hård, og hvis Region Hovedstaden fortsat skal være førende og sikre forskning i verdensklasse, er der behov for at styrke den strategiske forskning. Derfor er det også afgørende, at det er attraktivt at arbejde i og samarbejde med forskningsmiljøet i Region Hovedstaden. Formålet med en fornyet fokus på strategisk forskning i samarbejde med videninstitutioner og erhvervslivet er at opnå flere forskningsresultater og innovationer, der i højere grad kommer til gavn for patienterne og skaber vækst og arbejdspladser i regionen Der skal derfor skabes et styrket grundlag for flere og mere banebrydende løsninger i sundhedsvæsenet. Region Hovedstaden vil - Styrke rammerne for forskning og forskningssamarbejde på tværs af hospitaler og virksomheder, for at opnå flere og bedre løsninger samt tiltrække flere forskningsmidler - Sikre implementering af forskning og innovation - Tiltrække dygtige talenter til sundhedsforskningen - Skabe én forskningsorganisation med en klar og sammenhængende forskningsledelse og -infrastruktur i regionen. Det skal føre til øget fokus på de områder, hvor der er behov for at prioritere forskningen højt og sikre de bedste behandlingsmuligheder. Styrke indsatsen for at opnå flere patenter og kommercialisering af de gode resultater, og dermed skabe vækst og flere arbejdspladser - Styrke samarbejdet med universiteterne Styrket sammenhængende forskningsindsats Det er ca fagprofessionelle medarbejdere på hospitalerne som udgør kernen i Region Hovedstadens forskning. Dertil kommer knap medarbejdere, der bidrager med teknisk støtte. For at sikre de bedste vilkår for deres arbejde og for at sikre den nyeste viden bliver til gavn for patienterne foreslår administrationen at nytænke forskningfonden. Formål og indhold Der er behov for strategisk støtte til fastholdelse og udvikling af forskning i Region Hovedstaden, både til de veletablerede grupper, til vækstlaget og til de forskningsområder, som hidtil har haft vanskeligt ved at udføre forskning, men som er nødvendige for at løse kliniske behov i regionen. Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning har igennem en årrække støttet strategiske forskningsprojekter og fonden er et vigtigt virkemiddel i den fortsatte udvikling af sundhedsforskningen i Region Hovedstaden, både til gavn for det samlede sundhedsvæsen og for væksten i regionen

83 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -59 af 60 Det foreslås at videreudvikle Forskningsfonden så den i højere grad understøtter strategiske satsninger der skal sikre impact og implementering af forskningsresultater i daglig paksis. Dette sikres via et udvidet mandat til brug af fondens midler samt en løbende prioritering af midlerne. Videreudvikling af forskningsfonden har til formål at øge effekten af de midler der uddeles. Fonden vil blive et vigtigt instrument i den strategiske prioritering af forskning i Region Hovedstaden. Der foreslås en udvidelse af den økonomiske ramme i forskningsfonden for at sikre den størst mulige effekt. Udvidet mandat til brug af fondens midler Med udgangspunkt i forskningsmiljøernes faktiske behov udvides brugen af fondens midler til også at kunne dække forskningsunderstøttende aktiviteter i bred forstand. Det kan f.eks.være: - Støtte til udarbejdelse af større strategiske ansøgninger, med henblik på at sikre øget hjemtag af eksterne midler - Proof of concept i forbindelse med udvikling af resultater/opfindelser gjort i daglig praksis samt udarbejdelse af business cases Særligt prioriterede forskningsområder I en årrække er der arbejdet med en strategisk prioritering af dele af fondens midler til særlige indsatsområder. Dette arbejde foreslås fortsat, men med et særligt fokus på: - Forskningsområder som vurderes at være særligt værdifulde for Region H som hospitalsejere f.eks. udvikling af klinisk praksis og nye behandlingsprocedurer, optimering af arbejdsgange, stratificering af patienter til dyr behandling mv. - Fagområder prioriteret i samarbejde med centrale samarbejdspartnere, f.eks. KU, DTU og Metropol De konkrete fokusområder vil blive prioriteret løbende i overensstemmelse med regionens samlede strategiske indsats, men på helt kort sigt er der behov for at prioritere midler til at understøtte det strategiske samarbejde med KU. Udvidelse af den økonomiske ramme Allokeringen af flere regionale midler til forskning, som en strategisk forskningsfond vil være et vigtigt signal at sende i forhold til etableringen af en intern ny fælles forskningsledelse, som netop skal styrke den strategiske prioritering af forskningsmidler. En strategisk prioritering, der i øget omfang skaber kobling mellem forskning, klinik og uddannelse, og hvor der således i prioriteringen er taget hensyn til, hvilke faglige spørgsmål, der er vigtige at få løst klinisk set. Videreudviklingen af forskningsfonden kan samtidig være et nyt, stærkt billede på, at man i regionen understøtter den forskningsbaserede vidensopbygning og brugen af denne, fra forskning til implementering. Således kan arbejdet med forskningsfonden kobles med den understøttende kommercialiseringsindsats i regionen m.m. med det mål, at væsentlige forskningsresultater får opmærksomhed og evt. midler til proof of concept. Dvs. et understøttende skub videre fra at forskningsresultater foreligger, til at de er afprøvet og styrket og dermed tættere på marked. Region H har behov for at allokere særskilte nye midler i forskningsfonden, som kan

84 Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -60 af 60 understøtte fremtidige fælles projekter mellem KU SUND og Region H. Midlerne kan udmøntes til konkrete forskningsaktiviteter og projekter, men kan også indgå til generelt at skabe gode rammevilkår for samarbejde. Der skal findes midler hos begge parter, og skabe et incitament til indgå i fælles projekter. Det foreslås, at forskningsfonden udvides til at 50 mio. i Den nuværende bevillingsramme er aftagende. På den baggrund betyder det en udvidelse af fonden med: 6,4 mio. kr. i ,4 mio. kr. i ,4 mio. kr. i ,4 mio. kr. i 2020 Sammenhæng til de politiske målsætninger Budgetforslaget hænger sammen med den politiske målsætning ekspansive vidensmiljøer. Et styrket samarbejde mellem hovedstadsregionens forskningsmiljøer herunder KU og DTU er afgørende for at sikre den nødvendige forskning på strategisk prioriterede områder og implementering af forskningsresultater. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 6,4 mio. 8,4 mio. 18,4 mio. 28,4 mio. Årsværk (hvis der skal ansættes nye) Samlet udgift 6,4 mio. 8,4 mio. 18,4 mio. 28,4 mio. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område x

85 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Christian Bruhn Rieper, vicedirektør Bilag 2 - Side -1 af 9 Forslag til budget 2017 en oversigt Fælles drøftelse i miljø- og trafikudvalget samt erhvervsog vækstudvalget den 31. maj

86 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -2 af 9 Strategiske rammer for budget 2017 Fokus og forenkling 2

87 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -3 af 9 Budget og råderum for 2017 Råderum Budget 2017 Råderum Øvrig regional udvikling Miljø Erhvervsudvikling Kollektiv trafik* Sundhed 4,6 192, ,6 453,0 84, *Forventet udgiftsniveau 534,8 Besparelser -17,2 Nyt udgiftsniveau 517,6 Efterregulering fra Movia -22,6 Statstilskud -42,0 Nettoudgift mio. kr. er målrettet erhvervsudvikling via vækstforum. 40 mio. kr. er målrettet ReVUS initiativer Budgettet er med forbehold for økonomiforhandlinger mellem staten og regionerne 3

88 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -4 af 9 Antal forslag på bevillingsområder Erhvervsudvikling og forskning Trafik Miljø 6 9 Klima og Ressourcer Øvrig regional udvikling 29 forslag i alt, heraf 6 fra administrationen Forslag for godt 115 mio. kr. i 2017 fordelt på regional udvikling (56 mio. kr.) og sundhed (60 mio. kr.) 4

89 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -5 af 9 Forslag på trafikområdet (9 i alt) Nr. Trafik Forslagsstiller Budget 2017 Reg. udv. Sundhed 9.01 Direkte bus fra Amager til Hvidovre Hospital O 8, Flere og bedre forbindelser mellem R busser V 9.04 Analyse af Movias forvaltning af busdriften V Trafikpolitisk oplæg V 9.07 Forbedringer af centrale stoppesteder F 9, Park and Ride anlæg til selvkørende biler Ø 9.17 Pulje til strategiske trafikanalyser Adm 1, Fremkommelighedsforbedrende tiltag for busserne Adm 2, Styrket drift af den kollektive transport Ø I alt 23,9 0 5

90 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -6 af 9 Forslag om klima og ressourcer (9 i alt) Nr. Klima og Ressourcer Forslagsstiller Budget 2017 Reg. udv. Sundhed 9.03 Øget genbrug af byggematerialer V 0,5 0, Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 via trafikplaner Adm 1,8 3, Region som cirkulær spydspids F 3,0 3, Aftale med Danmarks Naturfredningsforening om Region H. som klimaregion F 9.11 Superladestationer på alle hospitaler til egne og offentlige biler F 9.13 Fremtidens energi geotermiske anlæg Ø 1, Udvikle og teste model for værdikædesamarbejde om affald som ressource Ø 1,1 0, Grøn drift og udvikling - reduktion i CO2 affaldsressourceplan Adm 2, Pulje til udskiftning af LED lys Ø 1,5 I alt 8,4 9,3 6

91 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -7 af 9 Forslag på miljøområdet (6 i alt) Nr. Miljø Forslagsstiller Budget 2017 Reg. udv. Sundhed 9.12 Styrket jordoprensning Ø 14, Drikkevandbeskyttelse og økologisk bespisning Ø 9.15 Lokale grønne omstillingscentre Ø 5, Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstadens grønne arealer F 1, Udfasning af miljøfremmede stoffer, fx v nye spildevandsanslæg F 1, kortlægning til udfasning af miljøfremmede stoffer F 0,3 I alt 19,8 2,8 7

92 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -8 af 9 Forslag vedr. erhvervsudvikling, forskning samt øvrig regional udvikling (5 i alt) Nr. Erhvervsudvikling og forskning Forslagsstiller Budget 2017 Reg. udv. Sundhed 8.02 Pulje til det borgernære kulturliv* Ø 3, Mere turisme - smart cities A 1, Flere praktikpladser A 0,4 14, Etablering af frysehus A 25, Nyudvikling af forskningsfond Adm 6,4 I alt 4,9 45,6 *øvrig regional udvikling 8

93 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Budget 2017 Bilag 2 - Side -9 af 9 Den videre proces Administrationen reviderer forslag på baggrund af drøftelsen. Yderligere bemærkninger til fremsatte forslag sendes til Anja Storgaard senest 6. juni 2016 Forretningsudvalget modtager budgetforslag 23. juni Nye forslag skal fremsættes via partiet/gruppen Der er mulighed for at fremsætte budgetspørgsmål frem til ultimo august. 9

94 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Høring om forventede aktiviteter i 2016 for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne Bilag 1 - Side -1 af 1 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 7. januar 2014 Voksenuddannelsescentrenes geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden Voksenuddannelsescenter Kommuner Vestegnen HF & VUC Glostrup Rødovre Brøndby Vallenbæk Ishøj Albertslund Høje Taastrup HF og VUC Hvidovre-Amager Hvidovre Dragør Tårnby KVUC København VUF Frederiksberg VUC Lyngby Herlev Ballerup Gladsaxe Gentofte Lyngby-Taarbæk HF & VUC Nordsjælland Helsingør Fredensborg Hørsholm Rudersdal Gribskov Hillerød Allerød Furesø Halsnæs Frederikssund Egedal Campus Bornholm Bornholm

95 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -1 af 6 Region Hovedstaden Att: Kenneth Kay Jensen 11. april 2016 Ansøgning til Region Hovedstaden om tilskud til EM i svømning 2017 i Royal Arena Dansk Svømmeunion ansøger hermed Region Hovedstaden om 6 millioner kroner til gennemførelse af EM i svømning Dansk Svømmeunion håber, at nedenstående ansøgning er fyldestgørende for at Region Hovedstaden kan behandle ansøgning om tilskud til den første sport event i Royal Arena. Såfremt der ønskes yderlig information inden ansøgningen behandles, står eventchef for EM i svømning 2017, Mads Bang Aaen til rådighed på eller mbak@svoem.dk. Mads vil også kunne hjælpe med kontakt til eventens andre partnere; Sport Event Denmark, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen såfremt der ønskes oplysninger fra disse i forbindelse med behandlinger af ansøgning. På vegne af Dansk Svømmeunionen Pia Holmen Direktør, Dansk Svømmeunion EM svømning 2017 Dansk Svømmeunion vandt sammen med Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark sidste efterår EM i kortbane svømning til København til afvikling i december EM skal afvikles i Københavns nye multiarena, Royal Arena, og bliver den første sport event der skal afvikles i Royal Arena. EM blev vundet til hovedstaden på Det Europæiske Svømmeforbunds (LEN) kongres foran Italien og Polen. Dansk Svømmeunion afholdte i 2013 sammen med Herning kommune og Sport Event Denmark ligeledes EM i svømning på kortbane. Mesterskabet høstede efterfølgende stor ros i Danmark såvel som internationalt hvor især stemningen, opsætningen og TV2 s produktion efterfølgende er blevet rost meget. Dansk Svømmeunion ser frem til at videreudvikle på erfaringen fra 2013 og løfte EM 2017 op på et endnu højere niveau. Et af områderne hvor Dansk Svømmeunion især vil optimere i forhold til 2013, er omkring de internationale tilskuere. Med København som værtsby er mulighederne for at komme til EM som international tilskuer markant lettere end i Dansk Svømmeunion vil i samarbejde med Wonderful Copenhagen udvikle pakkerejser hvor man kombinerer EM i svømning med juleshopping i vores dejlige og hyggelige hovedstad. EM i kortbane svømning, er den ypperste svømmeevent der kan afvikles på dansk jord. Et VM i kortbane er økonomisk uden for Dansk Svømmeunion og dets partneres rækkevide, mens et EM eller VM i langbane svømning vil kræve at man også skal afvikle udspring, synkro, åbent Side 1 af 6

96 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -2 af 6 vand og vandpolo, hvilket facilitetsmæssigt ville være en endnu større opgave og en tilsvarende meget mere omkostningstung event, hvilket ikke er realistisk. EM afvikles over 5 dage og der forventes mere end 850 svømmere, trænere og ledere fra mere end 45 lande, herunder flere af vores mest folkekære danske atleter som Jeanette Ottesen, Rikke Møller og Lotte Friis. Ved EM i Herning vandt de danske svømmere 9 medaljer og skabte euforisk stemning i Boxen. Dansk Svømmeunion ser frem til i 2017 igen at skabe euforisk stemning og glæde på hjemmebane når vores svømmere forhåbentlig kommer til at vinde medaljer i Royal Arena. Eksponering af Hovedstaden og Royal Arena Det at EM bliver afholdt i Royal Arena bliver en fantastisk eksponering af Royal Arena som multiarena. Udover de klassiske multiarena arrangementer kan Royal Arena ombygges til at afholde et EM i svømning, og det vil være med til at styrke arenaens muligheder for fremadrettet at tiltrække flere skæve arrangementer til arenaen til gavn for hovedstadsregionen. EM i svømning kommer derfor til at spille en stor rolle i at synliggøre, at København med Royal Arena har fået en arena der kan rumme mange flere arrangementer end blot de klassiske multiarena koncerter. At Royal Arena kan bruges til et EM i svømning viser, at det kun er fantasien der kommer til at sætte grænser for hvilke events Hovedstaden med Royal Arena Side 2 af 6

97 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -3 af 6 fremover kan tiltrække. EM i Svømning kan således være med til at promovere Region Hovedstaden som en oplevelsesregion, hvor man som indbygger kan få store oplevelser tæt på, oplevelser som kan være med til at skabe glæde, livskvalitet og stolthed ved at bo i hovedstadsregionen. Da EM i svømning bliver den første sport event i Royal Arena vil mange af regionens borgere aldrig have været i Royal Arena tidligere. EM i svømning vil derfor, for at give flest mulige borgere mulighed for at opleve den første sport event i arenaen, udbyde differencerede billetpriser, sådan at flest muligt får råd til og mulighed for at opleve EM i svømning. Mediedækning Mediemæssigt forventes EM at tiltrække mere end 100 internationale mediefolk. Tidligere afviklede EM er er blevet vist på TV i op mod 20 lande, og tiltrækker mere end 145 millioner tvseere, med de store markeder som Sverige, Frankrig Tyskland, Holland, Norge og Finland. Den mediemæssige dækning forventes højere i 2017, da EM i kortbane er inde i en mediemæssig positiv udvikling. Ligeledes betyder placeringen af EM i 2017 i København at det bliver meget lettere for de internationale medier at komme til eventen, hvilket vil resultere i større dækning end hidtil. TV2 Danmark har rettighederne til at sende EM og ser allerede frem til at transmittere svømningen som forventes at blive sendt på både hovedkanalen og på TV2 Sport. TV2 forventes ligeledes at blive host broadcaster og dermed skulle producere Tv-signalet til hele Europa. En del af svømmerne vil ankomme til København med medaljer fra OL-svømningen i Rio Dette vil blot skabe yderlige interesse fra deres respektive landes medier, da det altid er interessant at følge op på medaljetagere efter et OL. Forhåbentlig vil der også være danske medaljetagere i blandt, så medier og publikum får nogle lokale helte/heltinder at heppe på. Turismeomsætning EM i svømning vil via atleter, trænere, ledere og tilskuere generere en turismeomsætning der kommer til at gavne regionen med mere end 31 millioner, en uddybning af disse kan ses i Bilag 1. EM i Svømning afvikles fra den december, og denne termin har hos hotellerne vakt stor glæde, da EM dermed er placeret i en periode hvor belægningen normalt er faldende på hotellerne, grundet den forestående jul. De omkring 9000 overnatninger som EM vil generere i Side 3 af 6

98 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -4 af 6 hovedstaden, vil derfor hjælpe de valgte hoteller med at øge deres belægning i en ellers svag periode. Der arbejdes pt. på at atleter, trænere og ledere bor på hoteller så tæt som muligt på Royal Arena, mens der for de internationale tilskuere ud over København city også arbejdes på hoteller i Glostrup og Hvidovre, for også at kunne tilbyde EM pakker til attraktive priser. For Royal Arena er den valgte termin ligeledes god, da denne periode er en af de mere stille arrangementsperioder, og derfor kommer EM ligeledes her til at generere omsætning i en ellers stille periode. Internationale tilskuere I forhold til især de internationale tilskuere arbejdes der på at strikke EM pakker sammen, som kommer til at indeholde hotel, EM billetter og juletur i Tivoli. I forhold til at markedsføre EM og disse særlige julepakker internationalt, er der allerede indgået aftale med de nordiske landes svømmeunioner omkring promovering af disse i alle de nordiske lande. Især Sverige er meget interessant, ikke kun på grund af nærheden til Royal Arena via Øresundbroen, men også fordi årets idrætsnavn i Sverige de sidste to år er blevet den svenske svømmer Sarah Sjöström. Årets idrætsnavn i Sverige kåres af SVT brugere, og det at Sarah Sjöström kan slå blandt andet Zlatan Ibrahimovic i en popularitetsafstemning viser, hvor stor en folkelig stjerne hun er. En markedsføring målrettet fans af Sarah Sjöström, vil betyde at vi kan forvente mange gule og blå svømmefans i Royal Arena. Ud over det nordiske billetmarked vil der blive lavet en stor international billetstrategi mod resten af Europa, den internationale billetstrategi forventes iværksat fra efteråret Som led I udarbejdelse af den internationale billetstrategi er der aftalt møde med den billetansvarlige for EM i langbane svømning i London i maj 2016, for derigennem at kunne trække på deres erfaringer og netværk. I London har de pt. en international billetbelægning på 13%, de erfaringer London i år gør sig og fra hvilke lande de internationale tilskuere kommer fra, bliver vigtige at få indarbejdet i den internationale markedsføring af EM, således at markedsføringsbudgettet målrettes de mest relevante markeder. Det forventes især at det bliver store svømmenationer med stolte traditioner som Tyskland, Frankrig, England og Holland der fokuseres på ud over Norden, men hvilke lande der særligt vil blive fokuseret på ud over Norden vil blive fastlagt efter mødet med den billetansvarlige fra London. Den internationale markedsføringsplan udarbejdes ligeledes med afsæt i den internationale markedsføringsplan, som EM i svømnings eventchef udarbejdede til EM i volleyball i København i 2013, hvor han var eventchef. EM i volleyball tiltrak internationale tilskuere fra 35 Side 4 af 6

99 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -5 af 6 lande og til finalerne i Parken kom mere end 50% af tilskuerne fra udlandet. Den internationale markedsføringsplan til EM i volleyball var i høj grad bygget op på, at nå internationale volleyball fans direkte, og i flere tilfælde på deres eget sprog, via sociale medier. En lignende strategi iværksættes til EM i svømning. Det vil ligeledes være oplagt at se om man kan indarbejde Greater Copenhagen konceptet i markedsføringen af EM. EM i Svømning til glæde for hele regionen Selvom det er i Royal Arena, at EM medaljerne skal vindes, er det Dansk Svømmeunions og dets partners målsætning, at EM bliver nærværende for flest mulige af regionens borgere. Dette vil ske ved at der i tiden op til EM igangsættes flere side events målrettet aktivering og inddragelse af borgerne i regionen. For de yngre borgere i Regionen arrangeres en EM i skolesvømning konkurrence for regionens 29 kommuner. Efter en lokal konkurrence er det tanken, at de bedste svømmere/hold går videre til en regionsfinale, som afvikles i forbindelse med EM, den endelige skole EM finale er tiltænkt at skulle svømmes i EM poolen i Royal Arena i forbindelse med åbningsceremonien til EM. Udover ovenstående EM i skolesvømning, målrettet skolerne i regionen, planlægges der ligeledes initiativer målrettet brugerne af udvalgte svømmehaller i regionen. Disse initiativer bliver særligt målrettet de bruger af svømmerhallerne, der ikke er medlem af en svømmeforening i forvejen. Tiltagene fokuserer på at få brugere til at anvende regionens faciliteter i større grad, for derigennem at styrke sundheden. Ligeledes skal disse initiativer gerne være med til at sikre kendskab til EM hos brugerne af regionens svømmehaller. Udover ovenstående tiltag vil de mere end 50 svømmeklubber der er i Region Hovedstaden og deres mere end medlemmer bliver inddraget i EM. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en involveringsstrategi sammen med klubberne, sådan at de forskellige tiltag fokuserer på at involvere både store og små klubber i EM. For at kunne afholde EM i Royal Arena skal der opbygges to svømmepools, en konkurrence pool og en opvarmnings pool. I forbindelse med EM i 2013 blev elementer af de midlertidige Side 5 af 6

100 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -6 af 6 pools efterfølgende genanvendt i en ny svømmehal i Herning, som åbnede i januar Der arbejdes sammen med Københavns kommune i øjeblikket på at undersøge mulighederne for at noget tilsvarende kan ske i København. Håbet er således at de to EM pools efter EM kan blive anvendt til en eller to permanente svømmehaller i hovedstaden til gavn for regionens borgere. Budget Sport Event Denmark har i forbindelse med ansøgningen af EM tilkendegivet, at såfremt EM blev vundet til Danmark vil de støtte eventen med 6 millioner kroner, dette tilsagn er efterfølgende blevet bekræftet. Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns kommune besluttede på et KFU møde i juni måned 2015 at Dansk Svømmeunion og dets partnere skulle arbejde videre med at vinde EM til København og såfremt at EM blev vundet til hovedstaden, ville Københavns kommunes tilskud på 6 millioner indgå i budget forhandlingerne for For at få budgettet til at hænge sammen, ansøges Region Hovedstaden ligeledes om 6 millioner kroner til at afvikle EM. Såfremt et af ovenstående tilskud ikke bevilliges, vil det ikke være muligt at afholde EM. Side 6 af 6

101 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 2 - Side -1 af 1 Budget EM i svømning / Indtægter Budget 2017 Offentlige tilskud Region Hovedstaden Københavns kommune Sport Event Denmark Wonderful Copenhagen Sponsorer (fortrolligt) Billetindtægt Deltagerbetaling fra svømmerne/landene Diverse Samlet Udgifter Budget 2017 Administration Lønninger IT/lokaler/studietur/hjemmeside med mere LEN ( Det Europæiske svømmeforbund) (fortroligt) Fee (fortroligt) Hotel og ophold Organisation Frivillige Transport (kørsel af atleter og ledere) Markedsføring Ceremonier og protokol Royal Arena (fortroligt) Leje i Royal Arena Estimat (fortroligt) Pool leje (fortroligt) Arena opbygning Diverse arena Afvikling Doping kontrol Medier og TV (fortrolig) Side events Diverse Uforudsete udgifter Samlet ,00 Resultat 0

102 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -1 af 4 Risikoanalyse EM i svømning 2017 Risikotema Problemstilling Påvirkning Sandsynlighed Ansvarlig Forebyggende handlinger Offentlig partner og støtte For at EM i svømning kan gennemføres kræver det 18 mil. i samlet offentlig støtte. De 3 offentlige partnere, Region Hovedstaden, Københavns kommune og Sport Event Denmark ansøges hver om 6 mil. i støtte. Høj* Lav** EM styregruppen*** Allerede inden eventen blev søgt har der været dialog med de offentlige partnere om eventen for at sikre at eventen kunne opnå økonomisk støtte fra partnerne såfremt den blev vundet. I løbet af første halvår af 2016 forventes alle offentlig partnere at være ansøgt. Hvis ikke de 18 millioner opnås må eventen aflyses.

103 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -2 af 4 Billetsalg Der er budgetteret med en billetindtægt på 3.8 mil. i budgettet. Dette ud fra at der sælges billetter til en gennemsnitspris på 152 kr.. Der er 5 konkurrencedage til EM med to svømme sessioner pr. dag, formiddags sessionen er med indledende heats mens der om eftermiddagen/aften svømmes finaler. Billetprisen vil være højere om aften, der forventes flest tilskuere om aften. Til EM i Herning hvor der kun var fire konkurrence dage, blev der solgt billetter for tæt på 2.8 mil. hvilket gav en indtægt på ca i gennemsnit pr. dag. I København beregnes der med en gennemsnitsindtægt på kr. Det vurderes realistisk at nå, da oplandet i Hovedstaden er større og mulighederne for internationale tilskuere er betydelig større i København end det var i Herning. Høj Middel EM styregruppen Der arbejdes på at igangsætte billetsalget i sommeren Der er allerede nu dialog med de nordiske lande omkring at sikre at der kommer mange tilskuere til EM fra især Norden. Markedsføringsplanen for de nordiske lande bliver suppleret op med en markedsføringsplan for hele Europa. I forbindelse med EM i langbane i London i maj 2016 er der aftalt møde med deres billetansvarlige for at få deres erfaringer med i den internationale markedsføring. Der arbejdes på at opbygge forskellige billetpakker der hver især rammer de forskellige segmenter som svømme Danmark rummer, sådan at flest mulige fra det danske svømmemiljø kommer til EM. Det kommer blandt andet til at betyde en særlig ungdomscamp i finaleweekenden, gensynsfest for gamle svømmere, klubpakker, tiltag til at ramme tween svømmerne, brugerne af de offentlige svømmehaller i hovedstaden som ikke er medlem af en svømmeklub. Da EM er den første sport event i Royal Arena vil der ligeledes blive lavet markedsføring der fokuserer på at få hovedstadens borgere ud og opleve den nye arena. Mange vil endnu ikke have set arenaen inde fra så kort tid efter arenaen er åbnet, det bliver EM en god mulighed for. Til EM i svømning kommer der til at være differencerede billetpriser, blandt andet billige billetter til de indledende svømninger om formiddagen, dette betyder at der bliver god mulighed for at komme ind og opleve Royal Arena, billigt sammenlignet med hvad det fleste andre arrangementer kommer til at koste derude. Styregruppen vil løbende vurdere billetsalget frem mod eventen, for at vurdere om det samlede billetmål stadig forventes at kunne nås. Hvis styregruppen på et

104 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -3 af 4 Sponsorer Der skal til EM sælges sponsorater for 1 mil. Kr. Til EM i 2013 blev der solgt sponsorater for kr. De sponsorrettigheder som EM har til rådighed fra det Europæiske forbund i 2017 er mindre end de var til EM 2013, derfor er ikke budgetteret med en højere indtægt end i 2013, dette til trods for at der er en event dag mere og der må forventes en positiv pris udvikling. Royal Arena I forbindelse med opbygningen af de to pools i Royal Arena, er der en risiko for at der kan dukke uforudsete opbygningsudgifter op, da der ikke tidligere er bygget pools i Royal Arena. Da EM i svømning er den første sport event i Royal Arena, kan der ligeledes dukke udgifter op som man ikke forventede, dette selv om styregruppen er erfaren i at afvikle sport events. Risikoen består primært i at ingen tidligere har arbejdet med arenaen ligesom arenaen ikke tidligere har afviklet sport events, der kan derfor opstå snitflader hvor der kan være usikkerhed om det er arenaen eller eventen der skal løfte en eventuel ekstra udgift. Middel Middel EM styregruppen Der arbejdes pt. med flere sponsorfirmaer vedrørende salget af de danske rettigheder, arbejdet omkring sponsorsalget er således allerede igangsat og forhåbentlig kan det afsluttes inden udgangen af 2016 således at denne indtægt kan sikres i god tid inden EM. Skulle der ikke være solgt nogen sponsorater i starten af 2017, vil styregruppen vurdere om forventningerne skal nedsættes, styregruppen er således klar til at tage action på et evt. manglende sponsorsalg allerede i starten af Middel Middel EM styregruppen Dansk Svømmeunion afviklede i 2013 EM i svømning i Herning. Budgettet er derfor udarbejdet ud fra de erfaringer man fik i 2013, herunder hvor der dukkede uventede udgifter op til arena opbygningen. Da der er sket en prisudvikling siden 2013 og da prisniveauet formentlig er højere i Hovedstaden er dette indarbejdet i budgettet. Ligeledes er der afsat 1.5 mil. til uforudsete udgifter generelt i budgettet. Frivillige Der skal til EM bruges omkring frivillige, disse vil primært blive rekrutteret fra svømmeklubberne i Hovedstaden. Høj Lav Dansk Svømmeunion Det var ikke et problem at få frivillige nok til EM i Herning. Der er allerede indledt dialogmøder med svømmeklubber i hovedstaden for at få dem inddraget i EM arbejdet herunder at hjælpe med at finde frivillige. Der vil blive holdt 3 EM orienteringsmøder i foråret for allerede der at få skabt interesse for EM og at blive frivillig til EM. Mange frivillige fra EM i Herning har allerede meldt sig på banen til at blive frivillige i Der arbejdes ligeledes med at få frivillige fra Copenhagen Volunteers.

105 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -4 af 4 Event afvikling - sikkerhed Der har aldrig være konstateret uroligheder med tilskuere til et europæisk svømmestævne. Dansk Svømmeunion er ligeledes ikke bekendt med at der nogensinde har skulle være fremsat trusler mod et Europæisk svømmemesterskab eller svømmesporten generelt. Høj Lav EM styregruppen Dansk Svømmeunion vil indgå i den dialog som det offentlige og politiet vurderer der er behov for frem mod EM. * Høj = stor påvirkning på budget hvis målsætning ikke nås ** Lav = stor sandsynlighed for at målsætningen nås *** Styregruppen består af repræsentanter fra Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen

106 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -1 af 17 Copenhagen Maker & Creative Business Cup - en kulturevent, der dyrker og bygger bro mellem kreativitet, innovation og business i Region Hovedstaden ANSØGNING OM UDVIKLINGSMIDLER TIL EN STOR INTERNATIONAL KULTUREVENT REGION HOVEDSTADEN / APRIL / 2016

107 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -2 af 17 INDHOLD 3// 4// 5// 6// 10// 13// 14// 15// 17// ET NYT SAMARBEJDE FOR REGIONAL VÆKST NY NORDISK KULTUR- OG IVÆRKSÆTTERBEGIVENHED FÆLLES VISIONER FOR SAMARBEJDET AKTIVITETER MARKEDSFØRING ØKONOMI & BUDGET RISIKOVURDERING HVEM STÅR BAG? PARTNERE 2

108 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -3 af 17 ET NYT SAMARBEJDE FOR REGIONAL VÆKST: COPENHAGEN MAKER & CREATIVE BUSINESS CUP To grundsten i vækstens økosystem går sammen om at skabe den største kultur- og iværksætterbegivenhed i Norden! Copenhagen Maker og Creative Business Cup er to selvstændige begivenheder, der i november 2016 går sammen, for første gang, om at skabe et helstøbt oplevelsesunivers der understøtter, eksponerer og skaber synergi mellem det spirende, innovative maker-miljø og iværksættere med markedsklare forretningsidéer. Formålet med den fælles begivenhed er at synliggøre og understøtte det ofte oversete og uudnyttede vækstpotentiale, der findes i mellemrummet mellem maker-miljø og marked. Udfordringen er et kompetence-gab, der eksisterer mellem evnen til at udvikle nye løsninger og det at kunne skabe vækstvirksomheder. Dette missinglink ønsker Copenhagen Maker og Creative Business Cup at sætte fokus på med en opsigtsvækkende og brobyggende fem-dags begivenhed. Vi vil skabe både formelle og uformelle møder mellem aktører fra Maker-miljøet, nationale og internationale iværksættere fra de kreative vækst-erhverv, globale og nationale virksomheder og investorer fra hele verden. Synergien mellem de to events og dertilhørende målgrupper, skaber et nyt og endnu uudforsket potentiale for at øge både vækstpotentialet og kreativiteten blandt de to målgrupper. Med København som omdrejningspunkt, understøtter eventen en allerede stærk branding af Hovedstadsregionen som en kreativ og innovativ region i vækst, et godt sted at leve og bo, og et attraktivt og velbesøgt rejsemål for iværksættere, kultur- og teknologiinteresserede. En samlet event har til formål at Koble maker-miljøets spirende idéer med iværksætter-miljøets markedsorientering og herigennem udfolde et hidtil uforløst vækstpotentiale Skabe international opmærksomhed omkring det kreative vækstlag i København og hovedstadsregionen Forstærke og videreudvikle det internationale økosystem af kreative iværksættere og åbne døre ift. investorer, samarbejdspartnere, mentorer og medier Creative Business Cup og Copenhagen Maker ansøger Region Hovedstaden om millioner kr. til gennemførelse af et samlet Creative Business Cup og Copenhagen Maker i Støtten bidrager til realiseringen af et ambitiøst projekt med en international deltagerskare, samt internationalisering og vækst i Regionen. 3

109 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -4 af 17 NY NORDISK KULTUR- OG IVÆRKSÆTTERBEGIVENHED SKAL SKABE INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED OG VÆKST Samarbejdsprojektet mellem Creative Business Cup og Copenhagen Maker er et nyskabende og innovativt initiativ med København som omdrejningspunkt. Tilsammen skaber vi Nordens største kultur- og iværksætterbegivenhed. Over fem dage vil besøgende og gæster opleve samtlige iværksætteriets faser; helt fra den spæde forretningsidé, over den kreative og innovative udviklingsproces, til den knivskarpe konkurrence, hvor iværksættere fra over 45 lande deltager i verdensmesterskaberne for kreativt iværksætteri. Copenhagen Maker og Creative Business Cup repræsenterer hver især forskellige dele af samme centrale økosystem. Festivalen Copenhagen Maker understøtter iværksætteri gennem udbredelse og demokratisering af de kreative, tekniske og praktiske produktionsformer, hvor blikket bredes ud og alle betragtes som potentielle makere. (Borger > Maker) Creative Business Cups formål er en styrkelse af fremstormende, kreative iværksætteres forretningsmæssige kompetencer, og herigennem bidrage til udviklingen af bæredygtige virksomheder. (Iværksætter > Marked). En sammenlægning af de to begivenheder skaber en helhed der præsenterer den samlede proces fra idé til marked, til vækst og internationalisering. I 2016 ønsker Copenhagen Maker og Creative Business Cup at iværksætte et samarbejde, hvor de to hidtil selvstændige begivenheder slås sammen. Herigennem investeres i en bæredygtig, tilbagevendende kulturevent med store potentialer for vækst, både i relation til eventens omfang og antal besøgende, samt international bevågenhed, Vi ser følgende fordele i sammenlægningen En sammenlægning vil øge tiltrækningskraften og opmærksomheden for begge events. Begivenhedernes respektive målgrupper har væsentlige overlap i interesser og kan således med en sammenlægning tilbyde relevant, nyt og interessant indhold for publikum. Både Creative Business Cup og Copenhagen Maker har potentialet til at vækste som events på årsbasis. Sammenlægningen sætter skub i denne proces. Med København som kulisse dyrker eventen et uudnyttet potentiale for international opmærksomhed og tiltrækning af besøgende, turister og erhvervsfolk til Region Hovedstaden. marked iværksætter maker borger creative business cup creative business cup & copenhagen maker copenhagen maker 4

110 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -5 af 17 Hvad er et Maker Faire? Et Maker Faire er en internationalt orienteret kulturbegivenhed, der fejrer maker-kultur, makere og kreativt, teknisk iværksætteri. Et Maker Faire kan beskrives som et midlertidigt eksperimentarium der samler nysgerrige folk fra hele verden omkring fascinerende projekter, præsenteret af makere og iværksættere, der udforsker nye produktionsformer, teknologier indenfor et bredt felt af teknik, naturvidenskab, håndværk, kunst og design. Maker Faire er for alle: børnefamilier, teknologi-nysgerrige, studerende på en erhvervs- og videregående uddannelser, nørder, iværksættere og hobbyister. Maker Faires skyder op verden over og er store kulturbegivenheder der tiltrækker stor international opmærksomhed og mange tusinde besøgende. I 2015 blev 151 Maker Faires afholdt verden over, heriblandt Maker Faire Rome, den pt. største i Europa med over besøgende i FÆLLES VISIONER FOR SAMARBEJDET Nordens største kultur- og iværksætterbegivenhed er et ambitiøst og nyskabende initiativ med international skalérbarhed. Der er ikke tidligere set en begivenhed, hvor fokus er samlet omkring helhedstænkning af økosystemet fra maker til marked. Med dette ambitiøse initiativ giver vi ikke kun publikum en helhedsoplevelse; vi markerer samtidig København som hovedstaden for kreativ vækst. Vi har et fælles ønsker om at sætte fokus på kreativitet, innovation, nyskabende tankegange og iværksætteri, som en bæredygtig vej til succes. Vi giver publikum mulighed for at følge rejsen fra idé til iværksætter og videre ud på det internationale marked. Med støtte fra Region Hovedstaden vil vi sammen over tid udvikle Københavns pendant til begivenheder som SXSW (South by Southwest) og de internationale Maker Faires, hvor kreativiteten er grundfortælling og driver for vækst, turisme og branding, Vi vil flette Københavns eksisterende tilbud, enkelt og elegant sammen med Creative Business Cup og Copenhagen Makers kreative tilgang. Begivenheden skal i al sin enkelthed vise besøgende hvorledes inspirerende og attraktiv en platform København er, når det gælder kreativit udfoldelse og iværksætteri. Hvad er SXSW? SXSW (South by Southwest) er en række festivaler og internationale branchemøder for film, interaktive medier, teknologi og musik, der afholdes midt-marts i Austin, Texas, over 10 dage. SXSW er en affyringsrampe for nye, frembrusende kunstnere, opstartsvirksomheder og iværksætterprojekter og præsenterer over enkeltstående værker, virksomheder, projekter og kunstnere. SXSW er et forum for læring, videndeling, livlig forretningsog iværksætteraktivitet med showcases, messer og globale netværksarrangementer. SXSW skaber hvert år en platform for møder mellem industri, kreative erhverv, interessenter og investorer, med fokus på fremtiden, innovation, banebrydende idéer. I 2015 besøgte over mennesker, med mere end 100 nationaliteter begivenheden. 5

111 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -6 af 17 AKTIVITETER Dette afsnit præsenterer samarbejdets planlagte aktiviteter i Dette indebærer løbende aktiviteter, fordelt over hele året, der er med til at sikre opmærksomhed og opbakning omkring eventen WORKSHOP WORKSHOP: regionale læringsforløb, der hvert år gennemføres syv steder i landet i tæt samarbejde med lokale aktører. Der gennemføres workshops, som tilpasses de tilmeldte deltagere niveau. Eksempelvis kortere workshops for forskellige målgrupper, hvor der lægges vægt på en geografisk sammensætning af lokale og regionale samarbejdspartnere. Der udvikles en online platform (brug af eksisterende systemer som fx Podio, Facebook eller Linkedin) for fortløbende kontakt til deltagerne, mulighed for opfølgning og etablering af netværk blandt deltagerne. EUROPEAN MAKER WEEK 2016: en fælles fejring af europæisk maker-kultur skal sætte Hovedstaden på verdenskortet. Copenhagen Maker afholder en række aktiviteter i forbindelse med European Maker Week 2016 en uge hvor maker-kulturen fejres med over 50 events Europa over. Copenhagen Maker er i skrivende stund de eneste der repræsenterer den danske maker-kultur med en space-walk rundt i samtlige Københavns makerspaces. EUROPEAN MAKER WEEK MAKERSPACE// ROSKILDE FESTIVAL MAKERSPACE//ROSKILDE FESTIVAL 2016: Hack din festival! For fjerde år i træk afholder Copenhagen Maker et Makerspace på Roskilde Festivalen. Et Makerspace er et åbent værksted, med ny fabrikationsteknologi og traditionelle værktøjer og maskiner. Over en uge inviteres over festivalgæster indenfor til åbne workshops og aktiviteter, hvor de sammen med aktører fra maker-miljøet kaster sig ud i alt fra at bygge en højtaler og solcelleopladere til mobilen fra bunden til japanske robot-wrestling-konkurrencer, 3D-printer i fri hånd og gør-det-selv- T-shirt-tryk, og meget meget mere. 6

112 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -7 af 17 AKTIVITETER BOOTCAMP: en årlig forårs- eller sommercamp hvor 15 udvalgte teams, med en kvalificeret idé og samlet potentiale, tilbydes intensiv idé- og forretningsudvikling. De unge får mulighed for at udveksle idéer med andre kreative iværksættere på selve bootcampen. Der vil desuden være fokus på og afsat tid til pitch-træning og professionel sparring. BOOTCAMP august CREATIVE BUSINESS CUP: DEN DANSKE FINALE august CREATIVE BUSINESS CUP: DEN DANSKE FINALE Bootcampens fem bedste teams går videre til Creative Business Cups danske finale. En del af motivationen for de unge er at drive det til noget stort og udvikle idéerne internationalt. CBC ALL STARS: et innovativt samarbejde mellem etablerede virksomheder og unge iværksættere. All Stars har til formål at skabe opmærksomhed blandt etablerede virksomheder omkring de muligheder og potentialer der eksisterer i at samarbejde med unge iværksættere. Eventen bidrager således til at unge iværksættere får afprøvet deres idéer, samtidig med at virksomheden bliver udfordret og forhåbentlig bliver mere innovativ. CBC ALLSTARS september Der vil være mulighed for interaktion og networking før og efter oplæg og de unge iværksættere vil få mulighed for rundbordssamtaler med folk fra erhvervslivet, mentorer og oplægsholderne. 7

113 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents COPENHAGEN Bilag 4 - Side -8 MAKER: af 17 EN FESTIVAL FOR BÅDE HÆNDER OG HOVED Copenhagen Maker er en karrusel af byggeprojekter, et virvar af nye opfindelser, teknologier, holdninger, drømme og idéer, som deltagerne mødes om at opleve, dele, udforske og debattere sammen. De skal have ny viden, møde fascinerende makere, præsenteres for vilde idéer og arbejde hands-on med nye teknologier og håndværktøjer. COPENHAGEN MAKER ÅBNE VÆRKSTEDER I de ÅBNE VÆRKSTEDER skaber deltagerne noget nu-og-her og oplever den kreative proces der strækker sig fra idé til produkt. De producerer lampeskærme af gamle LP er, laserskærer en ny skærm til cyklen, genbruger elektronikskrot og andre materialer til at designe personlige kunst- og brugsgenstande, eller deltager i konstruktionen af en selvvandende have i samarbejde med festivalens andre gæster og makere. Copenhagen Makers WORKSHOPS er mere dybdegående og strækker sig over længere tid. Her har deltagerne for alvor mulighed for at tilegne sig nye, praktiske færdigheder. Alle workshops afholdes af aktører fra makerog iværksættermiljøet, som inspirerer og støtter deltagerne i at gennemføre. Deltagerne bygger eksempelvis en drone fra bunden, mini-robotter af tandbørstehoveder og indmad fra gamle mobiltelefoner, skaber musikinstrumenter, lærer at lodde eller designer og 3D-printer delene til et mobilstyret skateboard. WORKSHOPS TALKS Copenhagen Makers TALKS er korte, inspirerende og tankevækkende oplæg fra forskere, debattører, eller iværksættere, der på forskellig vis præsenterer og udfordrer interessante perspektiver i maker-kulturen. Festivalen vil formidle tendenser i maker- og iværksætter-miljøet og det teknologiske felt, der inspirerer, overrasker og udfordrer deltagernes idéer om, hvad maker-kultur er og hvilke fremtidsperspektiver den rummer. For eksempel indenfor emnerne kunstig intelligens, digitale fodaftryk, open data, cyborgs, eller virtuel virkelighed. Copenhagen Maker arbejder sammen med Dagbladet Information om et åbent særevent; et anderledes oplevelsesformat, der tager afsæt i maker-kulturen og præsentere et udvalg af idéer og fænomener, der sætter tankerne og snakken i gang. Særeventen skal overraske og fornøje med skæve indslag, men også give stof til eftertanke, udfordre status quo og udforske de sociale dimensioner af den teknologiske udvikling. 8

114 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -9 af 17 Copenhagen Maker afholder hvert år LÆRINGS- OG INNOVATIONSFORLØB af 1-4 dages varighed som optakt til festivalen. Målgruppen for de enkelte forløb er elever i folkeskolen, studerende på erhvervsuddannelser, eller en sammensætning af regionale og udenlandske makere og iværksættere. Forløbene udvikles i dialog med private virksomheder og offentlige institutioner. I forløbene arbejdes med prototyping, innovationsmodeller og metodikker. LÆRINGS- OG INNIVATIONS- FORLØB Deltagerne bliver eksempelvis undervist af specialister i anvendelsen af digital fabrikationsteknologi og arbejder efterfølgende med løsning af konkrete, virkelighedsog samfundsnære problemstillinger. En eller flere ambassadører fra maker- og iværksættermiljøet bistår med vejledning, idéer og sparring undervejs. De samskabte løsninger udstilles på Copenhagen Maker, hvor deltagerne i maker-kulturens ånd formidler læring, metoder og resultater fra processen. CBC VERDENS- MESTERSKAB CREATIVE BUSINESS CUP: VERDENSMERSTERSKABERNE Creative Business Cup er verdensmesterskaberne for iværksættere i de kreative erhverv, og er på få år vokset fra en dansk iværksætterkonkurrence til en global event for mere end iværksættere og et helårligt koncept for innovation og iværksætteri. iværksætteri. På verdensplan afholdes mere end 45 nationale Creative Business Cupkonkurrencer forud for det internationale verdensmesterskab, som finder sted i november 2016, i København, hvor de 45 partnerland deltager med både nationale vindere og repræsentanter fra partnerorganisationen. I løbet af det internationale mesterskab afvikles mere end 100 startup pitches, 40 keynote speaks og 5 særlige innovation challenge-forløb. Kulminationen på et helt års intensivt arbejde finder sted på dag nummer to, hvor vinderen af Creative Business Cup 2016 udpeges blandt finalisterne. KONKURRENCEN CHALLENGES Vi har skabt CBC Challenges for at gøre innovation produktiv. CBC Challenges fremmer unikke, kreative og indbringende samarbejder mellem større virksomheder og iværksættere fra kreative erhverv. Virksomheden definerer udfordringen - iværksætterne kommer med idéerne. CBC Markedsplads er et initiativ, der giver de deltagende iværksættere mulighed for at vise deres produkter til publikum. Her skabes rum for samtale, debat og læring med OG SHOWCASES MARKEDSPLADS iværksætteren og produktet i centrum samt en unik mulighed for både startups og besøgende for at udvide horisonter og dykke ned i en verden af kreativitet, design og innovation. I 2016 slås markedspladsen sammen med Copenhagen Makers SHOWCASES, hvor virksomheder, makere og iværksættere demonstrerer teknologi, maskiner og produkter og fremviser de nytænkende og innovative løsninger, der fødes ud af maker- og iværksættermiljøet. Her interagerer producent og festivaldeltager om unikke produkter, inspirerende projekter og entreprenører præsenteres for nye brugere og borgere. 9

115 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -10 af 17 Hvad er Maker-kultur? Åbenhed, videndeling og fejring af kreativt iværksætteri gør Maker-kulturen til en attraktiv model for innovation og aktivering af vidensnetværk af eksperter, brugere og praktikere. Med fokus på samarbejde forener maker-kulturen design- og produktionsmodeller, håndværk og nye, kraftfulde teknologier. Innovativ produktudvikling er ikke længere begrænset til store virksomheders forskningsog udviklingsafdelinger, men åbnes op få en bredere skare af aktører makere, iværksættere og SMV er der med maker-kulturen finder en fælles platform for videndeling og samarbejde. Samarbejde og samskabelse er kulturens grundpræmis. Det er åbenhed og deling af ressourcer der driver miljøets projekter og forretningsidéer frem. Med kulturens åbne modeller for læring, inddragelse og innovation kan både borgere, makere og iværksættere uddannes i kreativ og innovativ anvendelse af digitale fabrikations- og prototyping-teknologier som forkorter vejen fra idé til produkt, samtidigt med at udviklingsarbejdet åbnes op for en bredere skare af interessenter.] En årligt tilbagevendende kulturevent der fejrer regional, national og international maker- og iværksætterkultur MARKEDSFØRING Begivenheden er med sit fokus på nyskabelse, innovation og kreativitet en ideel platform for engagerende og initiativrig markedsføring og kommunikation. Sammen fremmer vi kreativ og professionel vækst et unikt udgangspunkt for inddragelse af anerkendte og internationale sponsorer/partnere. Gennem en proaktiv markedsføring sikres både omtale og deltagelse fra såvel nationale som internationale deltagere. De forventede deltagertal er: deltagere for det samlede event. Heraf vil deltagere være internationale deltagere, som vil opholde sig i Danmark i 4 dage. 700 deltagere vil være nationale deltagere, fra andre regioner end region hovedstaden og ca deltagere vil være fra selve Region Hovedstaden. I turismeomsætning genereres hermed kr deltagere for det samlede event. 800 internationale deltagere = kr. (800 deltagere x kr./ døgn x 4 døgn) 700 nationale deltagere (m. overnatning) = kr. (700 deltagere x 450kr./ døgn x 4 døgn) deltagere (u. overnatning) = kr. (1000 deltagere x 260kr. / pr. døgn x 4 døgn) Turismeomsætningen er beregnet ud fra VisitDenmarks publikation Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur og erhvervsbegivenheder fra (Prognosetal s. 8) Deltagertallene er estimeret ud fra erfaringer fra tidligere afviklede events i Creative Business Cup og Copenhagen Maker festivalens forgænger Made. 10

116 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -11 af 17 MARKEDSFØRING Udover deltagere har begge organisationer en solid kapacitet i forhold til at skabe bevågenhed omkring både eventen og Danmark/ København. I 2015 blev Creative Business Cup omtalt 485 gange i internationale medier og i yderligere opslag på sociale medier. Tilsammen har denne eksponering en anslået rækkevide på 25,3 mio. Med en fælles indsats, er det realistisk at Copenhagen Maker og Creative Business Cup i 2016 kan opnå en endnu større rækkevidde. København er med sit ry som en innovativ, designorienteret og kreativ hovedstad den perfekte kulisse for et event af denne karakter. I medieeksponerings øjemed skaber København, og Creative Business Cup sammen med Copenhagen Maker de optimale forudsætninger for international branding af høj karakter. Til sammenligning opnåede Creative Business Cup i 2015 en co-eksponering (CBC og København sammen) på lige omkring 200 artikler. Markedsføringsstrategien Med en sammenlægning af Creative Business Cup og Copenhagen Maker appelleres til en bred målgruppe, repræsenteret af alt fra borgere til iværksættere, samt større markedsaktører som er interesserede i at fremvise og/eller spotte nye interessante tendenser, talenter og start-ups. Dette stiller krav til en samlet medie- og kommunikationsindsats, der bruger flere forskellige platforme og kanaler. Overordnet vil dette events indsats foregå indenfor tre indsatsområder: egne kanaler, særlige initiativer og via partnerkanaler. Følgende afsnit er en overordnet beskrivelse af kanaler og kommunikationsindsats. En udførlig plan med uddybende initiativer udarbejdes, såfremt der ydes støtte til det ansøgte initiativ. Egne kanaler Platformen anvendes både til markedsføring af begivenheden, udgivelse af nyheder, blogindlæg og information til deltagerne. Websitet har i gennemsnit 4540 views per måned. Hjemmesiden er en back-end platform, det vil sige, at det der lægges baggrundsinformation ud, og kun deltvist nyheder. Da en stor del af Copenhagen Makers målgruppe hovedsageligt orienterer sig via de sociale medier er Facebook en hovedmarkedsføringskanal. Copenhagen Maker har over både danske og internationale følgere på siden, hvor der kun kommunikeres på engelsk. Sociale medier: En gennemarbejdet og tværmediel indsats udføres gennem vores fælles kanaler. En koordineret indsat, med inddragelse af besøgende, før, under og efter, vil sikre et stærkt engagement blandt interesserede og deltagere. En vigtig faktor for opskalering af eventen og dens bæredygtighed, er et kontinuerligt engagement blandt publikum. Anvendelsen af sociale medier vil sikre dette, også på et internationalt plan. 11

117 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -12 af 17 MARKEDSFØRING Særlige Initiativer Fokus på inddragende video: Både i optaktsforløbet og under begivenheden, vil følgere/besøgende kunne stifte bekendtskab med udvalgte startups, makere og projekter gennem video klip. De vil blive anvendt som redskab til at tiltrække publikum, informere om vigtigheden af kreativt iværksætteri og skabe både opmærksomhed omkring og muligheder for den enkelte startup og iværksætter. Partnerkanaler Mediepakker: Et led i kommunikationsindsatsen omfatter udsendelse af mediepakker med plug-and-play løsninger for markedsføring af begivenheden til vores samlede netværk. Som en del af et globalt iværksætternetværk (Global Entrepreneurship Network), samt et internationalt Maker-miljø, kan vi sammen nå verden rundt. I 2015 alene havde Creative Business Cup omtale i mere end 36 lande. Dagbladet Information: I samarbejde med Dagbladet Information og ibureauet udarbejdes et journalistisk særtillæg på 32 sider, som distribueres med Informations weekendudgave og til landets universiteter i et oplag på eksemplarer. Derudover vil artikler og tillæg være gratis tilgængelige på information.dk. Et særtillæg har en levetid, der rækker ud over eventen og baseret på Informations læsertal estimeres at særtillægget vil nå ud til over læsere. ibureauet er Dagbladet Informations medievirksomhed, som blandt andet udvikler medieprojekter og iværksætter debataktiviteter. ibureauet er specialiseret i at formidle komplicerede emner i lettilgængeligt sprog og formater. ØKONOMI OG BUDGET Komitéen Maker og Creative Business Cup anmoder Region Hovedstaden om medfinansiering af kultureventen på millioner kr., til gennemførelse af pilotprojektet i En medfinansieringen fra Region Hovedstaden har afgørende betydning for sammenlægningen af Creative Business Cup og Copenhagen Maker. Begge events forventes at blive gennemført, men et tilskud fra Region Hovedstaden vil skabe mulighed for at de to events sammenlægges og dermed får endnu større rækkevidde og samlet effekt. Tilskuddet er hovedsageligt øremærket udgifter forbundet med de krav der findes til eventens lokation, i forbindelse med sammenlægningen. Budgettet tydeliggør udgifter og indtægter knyttet til henholdsvis Creative Business Cup og Copenhagen Maker og derudover posten på kr., som dækker de merudgifter der er forbundet med sammenlægningen af de to events. 12

118 Punkt BUDGET nr Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -13 af 17 MAKER 2016 Budget CBC Events Ekstra udgifter ved fælles 2016 event kr. kr. kr. Indtægter Sponsorater Konsulentydelser CBC Challenge Nordea-fonden Invio Københavns Kommune CBC Stay projekt Fonden Roskilde Festival Billetsalg Salg af mad, drikke og merchandise Medlemsgebyr Salg af workshops Nationalbankens Jubilæumsfond (ansøgt) Spar Nord Fonden (ansøgt) Nordisk Kulturfond (ansøgt) Region Hovedstaden Indtægter i alt REJSEOMKOSTNINGER INTERNT Fly og hotel Lokal transport, taxa, bus og metro REJSEOMKOSTNINGER INTERNT I ALT ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER Husleje/medarbejder facilititer inkl. frivillige Lønninger Konceptudvikling Planlægning Afvikling Kontorartikler og print Varer til IT Software og licenser Webhostning Telefoni og internet Porto Revisor Administrationsaftale Eksterne konsulenter Advokat Forsikringer Diverse tjenesteydeler Mindre anskaffelser (kamera, kontorartikler m.m.) Inhouse maskiner og ny teknologi ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I ALT PROFILERING Grafisk materiale/tryk/visuel identitet Oversættelser Website TV og video produktion Pressearbejde Evaluering og analyser PROFILERING I ALT AFVIKLING AF EVENT Lokation og faciliteter Maker festival med faciliteter CBC int. på CBS Indhold og workshop på MAKER Danske CBC Workshops Maker pop-up event/prefestival Maskiner og materialer til Maker festival Forplejning på CBC int Forplejning på CBC danske workshops Rejser til deltagere Overnatning tii deltagere Andre serviceydelser Honorar Præmier til deltagere AFVIKLING AF EVENT I ALT RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER - - -

119 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -14 af 17 S.)13//RISIKOVURDERING) Hændelse Aflysning af arrangement/ manglende deltagere Sandsynlighed for udfald (i procent) Konsekvens for projektet Foranstaltninger 5% Alvorlig Begge organisationer arbejder med muligheden for at kunne skalere events, så de passer til de indtægter, der kan opnås. Dette sikrer, at der ikke gennemføres aktiviteter, der ikke er økonomisk dækning for. Hermed skabes endvidere sikkerhed i forhold til overholdelse af budgettet og dermed og for at Region Hovedstaden ikke vil blive drage til ansvar for eventuelle budgetoverskridelser. Creative Business Cup har flere års erfaring med at gennemføre events, og deltagerantallet har ligget stabilt på ml deltagere. Disse vil blive del af den samlede festival, og vil sikre international deltagelse. Copenhagen Maker har et unikt netværk af aktører fra maker-miljøet, og vil derfor kunne tiltrække danske deltager til eventen. Indtægter fra billetsalg sat lavt set i relation til lignende events og derfor forventer vi at kunne gennemføre eventen med en forholdsvist lavt antal deltagere. Det vil derfor være muligt at gennemføre eventen på trods af få betalende gæster. Utilfredse deltagere 20% Mindre alvorlig Vi vil være tæt på deltagerne i forbindelse med afviklingen, og vil kunne tilbyde dem ekstra hjælp, hvis de ikke mener, de har fået tilstrækkeligt udbytte. Utilfredse samarbejdspartnere Manglende samarbejdspartnere 20% Mindre alvorlig Projektet bygger på samarbejde med eksterne partnere, så der vil være stor fokus på at aftaler med disse er klare, konkrete og operationelle. 5% Alvorligt Der arbejdes målrettet på aftaler med sponsorer og ansøgning om midler. Eventen og dens afvikling tilrettelægges så udgifterne tilpasses indtægterne. Bl.a. vil der kunne skaleres på forplejningen, materialeforbrug m.m. Både Creative Business Cup og Copenhagen Maker har allerede nu stærke netværk af samarbejdspartnere og vi forventer derfor at kunne gennemføre eventen i det omfang der er lagt op til. Manglende indtægter 15% Mindre alvorligt Eventen samt afvikling planlægges så, udgifterne tilpasses indtægterne. Bl.a. vil der kunne skaleres på forplejningen, materialeforbrug m.m.! 14 13!

120 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -15 af 17 HVEM STÅR BAG? Creative Business Cup Foreningen Creative Business Cup, der tidligere var et initiativ under CKO (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi), blev 2. september 2015 etableret som selvstændig forening. Creative Business Cup er i dag en selvstændig non-profit forening der har til formål at fremme iværksætteri, forretningsudvikling og tiltrækning af finansiering til kreative erhverv. Creative Business Cup er i dag en etableret og internationalt anerkendt begivenhed, der ligger i top fem blandt mere end globale initiativer under Global Entrepreneurship Week (Vækst- og Iværksætterugen). Derudover markedsføres Creative Business Cup i mere end 150 lande og spiller dermed en aktiv rolle i placeringen af København som en kreativ og innovativ metropol på verdenskortet. Hvert år i november samler Creative Business Cup de skarpeste og mest innovative startups i København til verdensmesterskaberne i kreativ iværksætteri. Siden 2012 har Creative Business Cup hvert år samlet iværksættere, forretningsudviklere og investorer fra hele verden i København. Til Creative Business Cup får startups mulighed for at præsentere deres forretningskoncepter for investorer, forretningsudviklere og andre startups - både som pitch og på en markedsplads, der giver publikum mulighed for at komme helt tæt på produkterne. Creative Business Cup styrker de forretningsmæssige kompetencer hos kreative iværksættere med aktiviteter som forretningsudviklingsforløb, workshops, mentoring, match-making og networking med investorer, jurymedlemmer og andre internationale iværksættere. De deltagende iværksætterteams bedømmes både på forretningskonceptets markedspotentiale og det kreative indhold kort sagt konkurrerer de på deres evne til at kombinere kreative evner med forretningsudvikling og konkurrenceevne. I modsætning til andre konkurrencer for kreative erhverv vurderes deltagerne på mere end blot det kreative indhold og Creative Business Cup går som den eneste konkurrence på tværs af de kreative sektorer. Formålet med Creative Business Cup er at skabe et økosystem, hvor iværksættere fra de kreative erhverv udvikler sig til bæredygtige virksomheder. Iværksætternes kreative og innovative løsninger bidrager til det øvrige erhvervslivs udfordringer, og effekten af dette er vækst og jobskabelse i samfundet. Creative Business Cup gennemfører således aktiviteter, der understøtter information om og profilering af Danmark og København som valg, når man skal etablere sin virksomhed. Creative Business Cup er Nordens største midlertidige kreative iværksætterhub og det er med til at understøtte fortællingen om København som en kreativ metropol med kant (Rasmus Tscherning, direktør CBC) 15

121 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -16 af 17 HVEM STÅR BAG? Copenhagen Maker Copenhagen Maker er en ny festival der hvert år vil fejre og fremvise den danske maker-kultur til gavn for en levende, eksperimenterende region. Festivalen finder sted for første gang i 2016 og skal med fascinerende, sjove og inddragende aktiviteter engagere over borgere, professionelle, frivillige og makere omkring maker-kulturen og kreativt, teknisk og praktisk iværksætteri. Festivalen skal præsentere den danske og Københavnske maker-kultur for en bred målgruppe med inspirerende og engagerende aktiviteter der giver festivalens deltagere hands-on erfaringer i arbejdet med ny teknologi og håndværk. Festivalen skal inspirere, demonstrere og inddrage sine deltagere i maker-kulturen og give dem positive oplevelser, gode erfaringer og ny viden om vejen fra idé til produkt. Bag Copenhagen Maker står den nystartede komité Maker. Komitéens formål er at fremme maker-kulturen i Norden samt udvikle og teste viden, teknologi og samarbejdsformer fra kulturen i forskellige projekter, hvoraf Copenhagen Maker er komitéens flagskib. Maker udspringer af Fonden Roskilde Festivals MADE-festival, der blev afholdt i august 2014 med omkring 1000 deltagere. Holdet bag MADE er nu gået sammen med Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Helsingør Kommune og Københavns Kommune i en komité, der har til formål at være samlingspunkt for maker-miljøet i Danmark. Dette har ført til udviklingen af projektet Copenhagen Maker. Maker er dannet med formålet at udvikle og understøtte den drivkraft, maker-kulturen rummer, i forhold til at skabe bæredygtige løsninger for fremtiden. Maker arbejder derfor for synliggørelse og udbredelse af kendskabet til maker-kulturen og understøtter professionaliseringen af de største talenter i maker-miljøet. Dette gør vi med en årligt tilbagevendende maker-festival, samt etablering af et nyt stateof-the-art prototypeværksted, UnderBroen, under Langebro i København. Maker arbejder året rundt med aktivering og etablering af vidensnetværk og partnerskaber med makere, virksomheder, forskningsinstitutioner og borgere. Maker vil... Synliggøre og udbrede maker-kultur til en bredere del af befolkningen i Danmark Understøtte professionalisering af talenter i maker-miljøet Bidrage til udvikling af arbejdsmetoder og redskaber der kobler viden, teori og praksis indenfor industri, forskning og civilsamfund Aktivere og teste begreber som samskabelse, involvering, folkeforskning og læring i praksis, i konkrete projekter og aktiviteter 16

122 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -17 af 17 PARTNERE Copenhagen Maker udvikles med interessetilkendegivelser/ samarbejdserklæringer fra: Roskilde Festival, Center for Kultur og Udvikling, Copenhagen fablab v. Københavns Kommune, Københavns Biblioteker v. Københavns Kommune, Dagbladet Information/iBureauet, Køge Biblioteker, Hands On Sekretariatet (DI, 3F, Dansk Metal, HK, Teknisk Landsforbund), Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Danmarks Almene Boliger, Copenhagen Game Collective, Creative Roots, fablab Nordvest, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Den Fynske Spilfabrik, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, Hackerspacet Labitat, UngEnergi/Vedvarende Energi, Teknisk Landsforbund Experimentarium, Københavns Erhvervsakademi, Køge Biblioteker, Dansk Erhverv, Kapacitet A/S, 3D Printhuset, Universal Lasers og Dansk Industri. Creative Business Cup Som en del af et kreativ iværksættermiljø, ved vi at en one-size-fits- all løsning, sjældent passer til alle. Vi går derfor i dialog med vores partnere og undersøger altid mulighederne for at skabe de bedste partnerskaber. Dette har blandt andet resulteret i: Et tæt partnerskab med Aberdeen Asset Management om kickoff reception i Receptionen blev afholdt hos den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Se mere her: sunrisedk/review/ /e426f57b7e I 2016 samarbejder vi tæt med Invio (Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi) om udvikling af en særlig Challenge med fokus på oplevelsesteknologi. Samarbejdet afspejler rækkevidden af partnerskabs muligheder. Creative Business Cup afholdes hvert år med støtte fra både nationale og internationale partnere. Det fulde overblik findes på 17

123 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -1 af 5 København, den 14. april 2016 Ansøgning vedr.: Den Internationale Racing Festival (DIRF) For afvikling af denne, som tidligere i København. På baggrund af verbal præsentation for Region Hovedstadens relevante udvalg den 29. marts 2016 fremsendes her, som ønsket, en skriftlig ansøgning og information til deres orientering. Der informeres ligeledes hermed at indledende gennemgang af DIRF og dens historik samt omdømme foregik ved møde i Hofmarskallatet ultimo Januar. Til stede ved dette møde var DIRF s mangeårige protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, fra Overborgmester Frank Jensens kontor Kontorchef i Københavns Kommune Jeppe Grønholt-Pedersen, Region Hovedstaden repræsenteret ved Enhedschef Mads Monrad Hansen samt ligeledes fra Region Hovedstaden Kenneth Kay Jensen samt repræsentation fra Wonderful Copenhagen. Ved dette møde blev de fremadrettet planer og ønsker vedrørende DIRF gennemgået. Ligeledes er dokumentation fremlagt og fremsendt inklusive breve fra Overborgmester Frank Jensen, Københavns Politi samt fotodokumentation fra tidligere DIRF arrangementer i København. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

124 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -2 af 5 De til DIRF punkter som ønskes besvaret skal her i beskrevet rækkefølge belyses: 1. Bidrag til vækst. Ved sidste afvikling af DIRF i København var der besøgende, hvor det estimeres at godt halvdelen af de besøgende kom udenfor Regionen samt sågar Sverige over de to dage, som er den vanlige termin. 2. Tilskuddets nødvendighed. Det nødvendige beløb er på 2,4-2,5 millioner kroner og udgør helt nøjagtigt betonafspærringerne for fastholdelse af sikkerhed ved arrangementet. (Ved afviklingen af DIRF i Roskilde i 2014 som Jubilæums event for Roskilde Rings 60 års tilblivelse blev DIRF tilstillet den fulde støtte direkte og på fire arbejdsdage. Dette sidstnævnte blot til jeres info.) 3. International Niveau. DIRF s internationale samarbejdspartnere der blandt andet er de største huse i den automotive verden, Mercedes, Ferrari, Lotus, Lamborghini, Porsche, Bugatti, BMW med flere, leverer ikke kun det ypperste i deres sortiment, men udgør samtidig rygranden i arrangementets landsdækkende tiltrækningskraft og har i årevis været garant for at promovere næsten helt af sig selv ved deres blotte tilstedeværelse på international plan. Ligeledes benytter DIRF sig af sin finmasket nationale og internationale presseliste, som er på ikke mindre end knap kontaktpersoner. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

125 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -3 af 5 I 2010, 2012 og 2014 har den nationale omtale som tidligere været massiv med efterfølgende vurdering af pressedækningen, gennem hele opbygnings- og planlægningsfasen, været på over 20 millioner kroner i fakta værdi inkl. to nationale TV dokumentar produktioner om opbygning og afvikling af DIRF. Disse programmer er på redaktionel mere end 30 minutters varighed og sendt i TV flere end 10 gange hver. Det Berlingske Hus har produceret avis tillæg på 20 sider om DIRF og indlagt dem i fuld oplag i både BT og Berlingske lørdag og søndag forud for eventweekenden. Det nøjagtig samme har Politikens hus / Ekstra Bladet produceret redaktionelt. I 2014 blev der ligeledes lavet 18 timers filmoptagelser af folk fra DR / TV Drama, som pt. er på redigeringsbordet. Det skal ligeledes her understreges, at DIRF er opfundet og produktudviklet her til lands, og ikke har noget kendt sidestykke i Europa, hvilket formodentligt også tilfører begivenheden den goodwill og det fremmøde, som arrangementet møder godt af fra sine internationale leverandører. Dertil vil jeg tillade mig at nævne, selv her til lands, at man ikke kan undervurdere vigtigheden af ordene: You gotta know who. You gotta know how. And they got to know you! 4. Regional værdi og kompetenceløft. Som allerede nævnt er arrangementet unik og paneuropæisk enestående. Dette afspejles ligeledes som nævnt ved den internationale opbakning for hele den automotive verden. Værdien afspejles ligeledes i det massive publikumsfremmøde og det naturlige forbrug, der her skabes i regionen hen over flere dage. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

126 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -4 af 5 Dette gælder ligeledes den store stab af teknikkere og officials, som er en del af afviklingen. Ligeledes er København pr. definition naturligvis krumtappen som positionering af arrangementet og dermed PR-mæssigt som tidligere nævnt i centrum. 5. Bredt partnerskab. Som understreget er bredden i berøring med faggrupper og medier af stor og facetteret spredning. Dette gælder alt fra sikkerhedstjenester til vores VIP-speakere fra Radio og TV samt skuespillere, der i fast turnus ordning med ligeledes professionelle sportsspeakere som tovholdere samt live TV-streaming, officials, leverandører af alt fra catering til mekanikkere i en lind og disciplineret strøm blot er en lille del af et arrangement af denne størrelse. 6. Nyskabende karakter. Som beskrevet er DIRF uden sidestykke og er ligeledes under konstant udvikling og aldrig statisk, idet den væsentligste årsag til det store fremmøde er et direkte resultat af den store fokus DIRF har på at fremskaffe de produkter, for publikum, som er mest attraktive fra en automotiv verden som er i en konstant og dynamisk udvikling. 7. Finansiering. Det totale forbrug af hands on udgifter med alt fra personel, hoteller, international transport, forsikringer, sikkerhedsafspærring, elektricitet, højtaleranlæg, drivmidler, forplejning, sanitære forhold, flybilletter, ambulanceservices, læge, førstehjælp osv. beløber sig til mellem millioner kroner. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

127 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -5 af 5 Deraf er det tungtvejende og mest krævende den relevante beton-afspærring, som er det beløb, der ansøge, og som er helt væsentligt for at DIRF kan afholdes i København. Ud over de nævnte punkter, der skriftligt fra jer ønskes besvaret, og som jeg håber, vi hermed har gjort fyldestgørende stiller DIRF sig til rådighed for yderligere uddybelse. Risikovurdering (økonomisk). Dette punkt er, grundet DIRF s kontinuerlige præsentation af velkendt overskud, som løbende er blevet doneret til Kræftens Bekæmpelse, UNICEF og Røde Kors, ikke aktuelt. Dette giver sikkerhed for, at Regionen efter deres nævnte procentsats og procedure, ikke har grund til uro. Der skal herved erindres om, at den information, der tilkom Region Hovedstaden ved tidligere nævnt møde den 29. marts, at Den Internationale Racing Festivals tilstedeværelse er springbræt for de fremadrettet møder af sportslig karakter, som der faktuelt blev informeret i al fortrolighed. Med venlig hilsen. Thorkild Thyrring Den Internationale Racing Festival CC. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Overborgmester Frank Jensen Kontorchef Jeppe Grønholt-Pedersen Enhedschef Mads Monrad Hansen Kenneth Kay Jensen Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

128 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 6 - Side -1 af 3 København, den 26. april 2016 Til Enhedschef Mads Monrad Hansen Ønsket supplerende oplysninger fremsendes som opfølgning på vort brev af Terminen afgøres, som altid, af den europæiske motorsportskalender og har hidtil derfor, altid været afholdt i april eller oktober, for derved, at opnå det mest favorable fremmøde af materiel samt såvel nationale som internatonale racerkørere. Dermed fremstår de to nævnte måneder i 2017 som de mest ønskbare. Ligeledes kan det her oplyses, at positioneringen af selve eventet har, som benævnt ved tidligere møde en førsteprioritering, men ligeledes forefindes en plan B og plan C. Der har derfor ved de indledende møder desangående været nøjagtige videre mødeforløb aftalt for at finde / opnå den bedste løsning - naturligvis med profileringen af København for øje. Den ligeledes ønskede specificering af de I vort brev ad nævnte udgifter, fremsendes hermed til jeres information. Transport af materiel inkl. personale t/r fra leverandører kr. Publikums afspærring / baneopbygning kr. Drivmidler plus opsætning af tankanlæg / sikkerhedsopbygning kr. Brandsikring af tankanlæg kr. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

129 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 6 - Side -2 af 3 Hotel og catering for aktører og frivillige kr. Flybilletter tur/retur kr. Transportforsikring tur/retur kr. Eventforsikring kr. Læge / speciellæge til akutbehandling to dage kr. Førstehjælp publikum kr. Ambulance tilstedeværelse kr. Sanitære forhold kr. Renovation m.m kr. Udgifter til el, opkobling / leje af div. udstyr kr. Højtaler installationer m.m kr. Stand by el-teknikere kr. Servicetelte kr. On side catering til frivillige kr. Forbrug af dæk kr. Tribuner kr. Vagtværn, nat, med hunde tre døgn kr. Svejsning og genetablering af div. vejdæksler kr. Leje af brandslukningsmateriale til baneforløbet kr. Skiltning for trafikalt vejomlægning kr. Betonforsikring kr. Indkøb af styrthjelme og hygiejne masker kr. Administrationskontor i København / 6 måneder kr. Mødeomkostninger / catering kr. Diverse kr. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

130 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 6 - Side -3 af 3 Vi håber, at denne specificering er fyldestgørende indenfor rammer af et arrangement af denne størrelse. Med venlig hilsen. Den Internationale Racing Festival CC. Enhedschef Mads Monrad Hansen Kenneth Kay Jensen Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

131 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Principper for regionens indsats for udbredelse af deleøkonomi Bilag 1 - Side -1 af 3 Kongens Vænge Hillerød Til: Erhvervs- og Vækstudvalget Dato: 25. april 2016 Bilag 1 til mødesag om principper for regionens rolle i udvikling af rammer for deleøkonomi Hvad er Deleøkonomi? Deleøkonomi som begreb er forholdsvis nyt, og der findes ikke en fælles, anerkendt definition. Begrebet dateres typisk tilbage til midten af 00erne, og kan ses som et alternativ eller supplement til de etablerede modeller for udveksling af varer og tjenesteydelser 1. Generelt kan man sige, at varer og ydelser, som man tidligere erhvervede sig ad mere institutionaliserede veje hoteller, bilforhandlere, tøjbutikker osv. får man nu adgang til direkte via naboen. Deleøkonomi har snitflader til ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi såvel som til SMART-dagsordenen. Vækst i deleøkonomien kan således få betydning for Grøn vækst såvel som for Smart vækst. Digital infrastruktur muliggør deleøkonomi De vigtigste drivkræfter i udviklingen mod det, vi i dag kalder deleøkonomi, er den økonomiske krise, en øget miljøbevidsthed, tilstrækkelig stor uudnyttet kapacitet samt nye muligheder for interaktion via internettet og de sociale medier. Særligt udviklingen af Internettet har haft betydning, idet det giver en platform for hurtig og effektiv forbindelse mellem mennesker, så det i langt højere grad er muligt at etablere alternativer til den lineære køb-forbrug-bortskaf -kultur. Den digitale teknologi har givet adgang til, at vi kan interagere, handle og dele med hinanden i decentrale netværk og på virtuelle markedspladser. Centrale forretningsmodeller Deleøkonomien er i dag hovedsageligt baseret på to centrale forretningsmodeller; den ene understøtter et skift fra ejerskab til adgang; den anden understøtter formidling af overskudskapacitet mellem mennesker. 1

132 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Principper for regionens indsats for udbredelse af deleøkonomi Bilag 1 - Side -2 af 3 Begge forretningsmodeller er repræsenteret i Danmark. Spotify, Netflix og børnetøjsforretningen Vigga gør varer og tjenester tilgængelige, uden at forbrugeren får ejerskab til varen. Virksomheder som GoMore (formidling af transportmuligheder) og airbnb (udveksling af boliger) er eksempler på virksomheder, der skaber forretning på at formidle overskudskapacitet. For nogle brugere af de deleøkonomiske tjenester kan de deleøkonomiske transaktioner bedst betegnes som en fritidsaktivitet på lige fod med indkøb og ferieplanlægning for dem fylder en eventuel økonomisk gevinst ikke meget i den samlede privatøkonomi. For andre brugere bliver de deleøkonomiske transaktioner til en (bi)beskæftigelse, hvor den økonomiske gevinst fylder meget i brugerens samlede økonomi. I de sidstnævnte tilfælde kan man anskue brugeren som ansatte eller forretningsdrivende på lige fod med fx taxachauffører eller hotelejere. Potentialer og udfordringer forbundet med udbredelsen af deleøkonomi Deleøkonomien og de deleøkonomiske forretningsmodeller er af mange udråbt til at være fremtidens svar på bæredygtig erhvervsudvikling. Det har imidlertid vist sig, at der også er en række udfordringer forbundet med deleøkonomien. Potentialer og udfordringer ved deleøkonomien udfoldes i det følgende. Økonomisk vækst? Deleøkonomien rummer økonomiske vækstpotentialer i form af nye forretningsmuligheder for virksomheder, der kan tjene penge på ydelser, som tidligere ikke har eksisteret på markedet. De nye forretningsmodeller vil uden tvivl udfordre en række etablerede virksomheder på deres kerneforretning. Det kan betyde, at nogle af de etablerede virksomheder presses ud af markedet. Det kan også betyde, at nogle af dem videreudvikler sig og dermed finder nye markeder og vækstpotentialer. Stern School of Business har vurderet, at deleøkonomien i løbet af bare 5 år vil udgøre 1 procent eller mere af BNP 2, og konsulenthuset PWC forudser, at virksomheder baseret på deleøkonomi, vil udgøre halvdelen af den samlede vækst i omsætning i Deleøkonomi er med andre ord i hastig vækst, og der ligger derfor en væsentlig udfordring i at sørge for, at erhvervsudviklingen og væksten samlet set tilgodeses bl.a. ved at sikre rimelige konkurrencevilkår mellem på den ene side de deleøkonomiske virksomheder og brugere og på den anden side de virksomheder, som de er i direkte konkurrence med. Øget ressourceeffektivitet? Principielt kan der være miljømæssige gevinster at hente ved at ressourcer i højere grad deles mellem flere, sådan at hver enkelt vare dækker flere forbrugeres behov i sin Side 2

133 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Principper for regionens indsats for udbredelse af deleøkonomi Bilag 1 - Side -3 af 3 levetid. Der er imidlertid den risiko, at eventuelle økonomiske besparelser forbundet med at anvende deletjenester, anvendes på merforbrug (rebound effekt), hvorved ressourcegevinsten ved den deleøkonomiske transaktion bliver modvejet (eller endda overgået) af et nyt forbrug, som ellers ikke ville have fundet sted Delebiler og samkørsel er to af de mest populære deleaktiviteter på det danske marked. Den grønne tænketank CONCITO vurderer, at disse ordninger for nuværende har en begrænset klimaeffekt, men at de kan få klimapotentiale på sigt. Det vil dog kræve, at de i større omfang reelt erstatter anden bilkørsel samt formår at påvirke unges adfærd og udskyde det tidspunkt, hvor de køber første egen bil eller helt forhindrer dette. Deleøkonomiens største potentiale kan således ligge i dens evne til at påvirke vores forbrugeradfærd og medvirke til at igangsætte en transformativ proces mod et mindre materielt og klimabelastende forbrug. 4 Beskæftigelse og arbejdstagerrettigheder Beskæftigelsen i deleøkonomien er organiseret på en måde, der medfører at bidragsydere til deleøkonomien ofte arbejder freelance. Det har vist sig i praksis, at mennesker der vælger at basere deres indtjening inden for deleøkonomien ikke altid er omfattet af samme arbejdstagerrettigheder som medarbejdere i traditionelle virksomheder. Dette kan for den enkelte have negative konsekvenser i form af mindre sikkerhed, dårligere løn og arbejdsvilkår, og for samfundet som helhed er der risiko for at det vil medføre social dumping og flere mennesker der periodevis er uden beskæftigelse. Forbrugersikkerhed Deleøkonomien byder på nye muligheder for forbrug, der kan være billigere, mere fleksibelt og måske også mere miljømæssigt bæredygtigt. Der er imidlertid en udfordring i forhold til sikring af forbrugernes sikkerhed forbundet med udbud af ydelser ud fra de nye forretningsmodeller. De etablerede brancher har fastsat regler og normer for hvordan arbejdet udføres, hvilken uddannelse der kræves samt i hvor høj grad medarbejderne skal have ren straffeattest, sundhedstjek etc. Derudover kan der være forhold som forsikring, garantistillelse, klageadgang m.m. der ikke helt er på plads. Konkurrencevilkår Deleøkonomien har vist sig i praksis at udfordre den danske samfundsmodel, hvor alle der er i stand til det, løser opgaver til gavn for samfundet med en arbejdstagers rettigheder finansieret af virksomheden, mens de der ikke har arbejde, er sikret gennem skattebetalte, sociale ydelser. Det har imidlertid vist sig, at der er en praktisk udfordring forbundet med hvordan en systematisk skatteindbetaling sikres i en deleøkonomi, med mere eller mindre regulerede forhold. Dette, kombineret med at virksomheder undlader at påtage sig det sociale ansvar for medarbejdere (sygdom, barsel, pension etc.), medfører ulige konkurrencevilkår mellem ydelser leveret på traditionelle vilkår og ydelser leveret ud fra deleøkonomiske forretningsmodeller. Konkurrencen mellem hotellerne og Airbnb er ét eksempel på dette. 4 CONCITO, Deleøkonomiens klimapotentiale, juni 2015 Side 3

134 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -1 af 20 Rapport vedrørende: Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Udarbejdet: juni august 2015 Af: Estrid Høgdall, Herlev Gentofte hospital Erik Sørensen, Rigshospitalet Henrik Ullum, Rigshospitalet Børge Nordestgaard, Herlev Gentofte hospital Christian Johansen, Amager Hvidovre Hospital Arne Kindler, CIMT Ulrik Staugaard (afløste undervejs Ole Klimek), Center for Økonomi Eva Maria Christiansen, Center for Regional Udvikling - enhedschef Rikke Fléron, Center for Regional Udvikling Dorthe Bechmann, Center for Regional Udvikling - projektleder Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 1 af 20

135 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -2 af 20 Sammendrag, anbefaling og konklusioner Sammendrag Nærværende rapport beskriver tre modeller for etablering af fælles frysefaciliteter. Modellerne A, B og C kan kortfattet beskrives ved: Model A: Op til fire frysefaciliteter på forskelige hospitaler i regionen. Model B: Etablering af en central frysefacilitet for hele regionen på ny grund. Model C: Samarbejde med Den Nationale Biobank på Statens Serum Institut. Rapporten giver anbefalinger til styregruppen, del-konklusioner og konsekvensvurdering af effekten af etablering af et eller flere fælles frysefaciliteter med plads til -80 C frysere, kryotanke til C samt -20 C fryserum for at sikre materiale til nuværende og fremtidig klinisk og translationel forskning. Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med Model A, der muliggør en bæredygtig løsning med anvendelse af overskudvarme. Model A fastholder samtidigt Region Hovedstadens egen styring, fastholder knowhow, og bevarer nærhedsprincippet. Model A giver en reduktion i driftsomkostninger, nedbringelse af CO2 udledning, øget sikkerhed både ved opbevaringen af vævsprøver og ved driften af biobanker. Etablering af ét sammenhængende IT-system til biobanker giver effektiv udnyttelse og synlighed af regionens data om biologiske prøver og den fysiske placering af prøver egnet til forskningsbrug. Den anbefalede løsning kan anvendes på tværs af regioner, universiteter og andre samarbejdspartnere. Det anbefales endvidere, at der så hurtigt som muligt træffes beslutning om retningslinjer vedrørende indkøb af nye frysere og retningslinjer vedrørende indkøb af prøverør egnet til automatiserede løsninger, således at hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden forbereder en samlet løsning, uanset model. Det foreslås desuden, at der foretages en vurdering af om projektet er egnet til ESCO finansiering. Del- konklusioner Etablering af større, energirigtige og sikre frysefaciliteter samt udvikling af IT systemer vil kunne sikre et bedre overblik og muliggøre bredere udnyttelse af prøver og relaterede analyser. Samlet frysepladsbehov i 2025 vil være m 2 fordelt på én eller flere lokaliteter. Notatet anvender tre modeller for etablering af frysefaciliteter: Model A: Op til fire frysefaciliteter på forskelige hospitaler i regionen. Omkostningerne til bygninger vil udgøre 45 mio. kr., hvis faciliteterne kan placeres indenfor de eksisterende rammer. Hvis der skal bygges nyt vil omkostningerne udgøre 98 mio. kr. Omkostningerne kan reduceres hvis de eksisterende frysefaciliteter indgår som del af de fremtidige frysefaciliteter. Model B: Etablering af en central frysefacilitet for hele regionen på ny grund. Omkostning til bygning vil være i beløbsrammen 90 mio. eksklusiv nødstrømsanlæg. Model C: Samarbejde med Den Nationale Biobank på Statens Serum Institut (SSI) med enten Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 2 af 20

136 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -3 af 20 en pris pr. prøve, som vil afhænge af antallet af prøver som skal opbevares. Regionens udgifter vil afhænge af den aftale som kan forhandles med SSI. Alternativt kan bygges på en grund ved siden af Den Nationale Biobank. Denne model estimeres til at koste i beløbsrammen mio. samt en årlig drift på 10 mio. foruden udgift til køb af grund. Det fremtidige energiforbrug til frysefaciliteterne er estimeret til at blive 20 mio. kwh årligt i 2025 svarende til ca. 30 mio. kr., hvis udviklingen fortsætter som hidtil og der ikke etableres fælles frysefaciliteter. Fælles faciliteter vil kunne reducere det fremtidige (2025) energiforbrug til 11 mio. kwh svarende til ca. 17 mio. kr.. Det vil potentielt være muligt at udnytte ca. 4 mio. kwh varme til opvarmning af fx brugsvand med en mindre økonomisk besparelse. Konkrete forhold afgør dog om sidstnævnte er rentabelt. Det bør på baggrund af besparelsens størrelse vurderes om projektet er egnet til ESCO finansiering. Der er følgende fælles forudsætninger for de tre ovenævnte modeller Der etableres ét sammenhængende IT-system, som giver overblik over eksisterende samlinger, sikrer ejerskabsforhold og muliggør opkobling til kliniske data. Valg af IT system kan først estimeres efter et udbud. Erfaringer fra Norge viser, at omkostningen til etablering af et lignende system har været 1,8 mio. kr. til udvikling og ca. 4,3 mio. til 87 licenser, svarende til 250 brugere på systemet. Lokale frysere nedlægges i den udstrækning, der ikke er behov for daglig adgang. Der etableres fælles standarder for opbevaring af prøver fra forskellige biobanker og projekter. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 3 af 20

137 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -4 af 20 Indhold Sammendrag, anbefaling og konklusioner... 2 Sammendrag... 2 Anbefaling... 2 Del- konklusioner... 2 Indledning... 5 Baggrund... 6 Modeller til etablering af fælles frysefacilitet(er)... 6 Model A: Tre til fem frysefaciliteter... 7 Model B en central frysefacilitet Model C Statens Seruminstitut (SSI) Betragtninger vedr. bygning, energi, overvågning og transport Pladsbehov ved etablering af frysefaciliteter Omkostninger til etablering af frysefacilitet Energibesparelse ved indførelse af frysefaciliteter Teknisk overvågning Transport af prøver IT system Arbejdsgange Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 4 af 20

138 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -5 af 20 Indledning Et af Region Hovedstadens 10 koncernfælles strategiske indsatsområder under Fokus og forenkling er Forskning og samarbejde. Det er den overordnede titel på 12 underprojekter. Et af under projekterne er Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur. Målet med etablering af fælles frysefacilitet(er) og biobankstruktur er at sikre en effektiv udnyttelse af regionens biobanker, kliniske data og forskningsregistre målrettet personlig medicin for den enkelte patient som et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og industrien. Initiativet tager udgangspunkt i bevilling til Infrastruktur for klinisk kræftforskning, Finansiering til forunderøgelser inddrager alle sygdomsområder til gavn for alle patientgrupper inklusiv kræftpatienter. Arbejdsgruppens kommissorium er at skabe et grundlag for politisk beslutning om etablering af en fælles frysefacilitet. Arbejdsgruppens opgaver er at: Udvikle to til fire forslag til etablering og organisering af fælles frysefacilitet(er) og biobank herunder afklare driftsøkonomien i forskellige modeller. Kortlægge omfang af eksisterende frysere og det fremtidige behov. Afklare hvordan en samling af vævsprøverne kan gøres let tilgængelige for andre forskere. Afklare muligt samarbejde med Statens Seruminstitut. Styregruppen: Jannik Hilsted, Rigshospitalet (Formand) Steen Werner Hansen, Herlev Gentofte Torben Mogensen, Hvidovre Torben Hedegaard, Center for Økonomi Kristian Johnsen, Center for Regional Udvikling Arbejdsgruppen: Estrid Høgdall, Herlev Gentofte hospital Erik Sørensen, Rigshospitalet Henrik Ullum, Rigshospitalet Børge Nordestgaard, Herlev Gentofte hospital Christian Johansen, Amager Hvidovre Hospital Arne Kindler, CIMT Ulrik Staugaard (afløste undervejs Ole Klimek), Center for Økonomi Eva Maria Christiansen, Center for Regional Udvikling (Enhedschef) Rikke Fléron, Center for Regional Udvikling Dorthe Bechmann, Center for Regional Udvikling (Projektleder) Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 5 af 20

139 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -6 af 20 Baggrund Region Hovedstadens hospitaler er kendetegnet ved en meget høj forskningsaktivitet baseret på indsamling af biologisk materiale fra hospitalernes patienter. Prøverne ligger ofte decentralt hos de enkelte forskere. Ved at gøre oplysninger om prøverne tilgængelige for alle forskere vil der kunne opnås langt større nytteværdi af prøverne hvis metoder, registre og IT standardiseres og gøres let tilgængelig. Det decentrale indkøb og placering har en række andre uhensigtsmæssige konsekvenser, som ikke bliver mindre i fremtiden, da det forventes at antallet af frysere fordobles de kommende 10 år: Udnyttelse og synlighed ved udbredt decentral fryserplacering og usystematisk registrering mistes overblik over samlet beholdning og den fulde fryserkapacitet udnyttes dårligt. Energi og omkostninger overskudsvarme udnyttes ikke, frysere fyldes ikke optimalt og decentrale indkøb giver dårligere aftaler. Opbevaringssikkerhed adgangskontrol og overvågning foregår decentralt og er ressourcekrævende. Lokaler er ikke altid egnede til sikring mod oversvømmelse, teknisk svigt og brand. Ejerskab kan være ukendt. Nuværende datasikkerhed lever p.t. ikke altid op til de krav som stilles overordnet dataanmeldelse sikrer overholdelse af enhver tid gældende lovgivning. Forskningsdata - manglende overblik kan betyde, at ressourcer til allerede udførte (og potentielt dyre) analyser kan risikere at blive udført flere gange pga. manglende overblik. Konklusion: Der er brug for at udvikle energirigtige og sikrere frysefaciliteter og at udvikle systemer og IT som sikrer en bredere udnyttelse og overblik over prøver og relaterede analyser. Modeller til etablering af fælles frysefacilitet(er) Fælles forudsætninger for tre modeller: At der etableres ét sammenhængende IT-system, der giver overblik over eksisterende samlinger og sikrer ejerskabsforhold og mulig opkobling til kliniske data og som lever op til gældende lovgivning. Der etableres standarder for opbevaring, herunder defineres anbefalinger for utensilier og reagenser- herved opnås bl.a. mulighed for senere introduktion af automatiserede systemer. At lokale frysere nedlægges i den udstrækning, der ikke er behov for daglig tilgang til dem. Ved overflytning sker en sikring af, at kun samlinger med tilhørende data og med navngiven ejer overflyttes. Processen vil betyde, at en del materiale destrueres. Plan for transport og logistik mellem hospitaler og frysefaciliteter, samt personale til drift. Definition af frysefacilitet: Plads til -80 C graders frysere indrettet i eksisterende eller nyopførte lokaler forsynet med vandkølingssystem suppleret med frysefaciliteter til -20 C og faciliteter til C kryotanke. Kryotanke bør samles på ét sted, da det kræver særlig ekspertise at håndtere dem. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 6 af 20

140 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -7 af 20 Miljø og økonomi Det forventes, at der er en økonomisk og miljømæssig besparelse i at rydde op i eksisterende samlinger og destruere forældede samlinger og samlinger uden navngiven ejer eller med manglende data. Desuden er der en væsentlig energifordel i at benytte støre frysere (typisk omkring 1000 liter) frem for de eksisterende hvoraf mange er på liter. Det vurderes, at der vil være en økonomisk og miljømæssig besparelse i at sikre effektive vandkølede frysere, samt at sikre at fryserne udnyttes optimalt. Der forventes yderligere at være en økonomisk og miljømæssig besparelse i at udnytte vandkølemuligheder og varmeindvindingsmuligheder anhængig af den konkrete placering af frysefaciliteten. I det følgende beskrives tre løsningsmodeller: Model A: tre til fem decentrale frysefaciliteter Model B: en central frysefacilitet Model C: placering hos Statens Seruminstitut (SSI) Model A: Tre til fem frysefaciliteter Model A er en decentral model, hvor der etableres frysefaciliteter på de 3-5 mest forskningsaktive hospitaler i regionen, f.eks. fordelt svarende til optageområderne, Nord, Syd, Midt og Byen. Hver fryserfacilitet understøttes af teknisk afdeling på hospitalet og fordrer, at lokale frysere (frysere på afdelingerne) afvikles i størst muligt omfang eller overflyttes til den hospitalsfælles enhed. Hospitalernes frysefaciliteter samler således materiale fra de kliniske afdelinger på tværs af hvert hospital. Det må bemærkes at det aktuelle behov for frysefacilitet i Nord er meget beskedent. Ved at placere frysefaciliteter på hospitalsmatriklerne er der adgang til nødstrømsanlæg mm. Fryserne kan vandkøles og varmen genindvindes og indgå i hospitalets drift efter en konkret vurdering. Det giver både en CO 2 besparelse og en økonomisk besparelse. Frysefaciliteter etableres i lager/ depotrum, der indrettes til vandkøling og evt. genanvendelse af varme. Med fordel benyttes ikke patientegnede rum. Det skal overvejes, hvorvidt der skal være ekstra loftshøjde af hensyn til fremtidige fremfindingsrobotter. Det skal dog tilføjes at fremfindingsrobotter også kan tilpasses eksisterende bygninger med almindelig loftshøjde. Teknisk afdeling har ansvar for at drive og overvåge frysere/frysefacilitet, mens biobankspersonale har ansvar for den daglige prøvehåndtering. Biobankspersonale kan med fordel være tilknyttet regionens biobanker, f.eks. Dansk Cancerbiobank eller Region Hovedstadens Biobank, og dermed inkorporeres i hospitalernes allerede eksisterende biobanksstruktur. En hospitalsbaseret løsning med central fryserfacilitet fordrer at lokale frysere (frysere på afdelingerne) afvikles eller overflyttes til den centrale enhed i videst muligt omfang. Ved overflytning indkøbes energirigtige frysere (vandkøling). Eksisterende frysere, der ikke kan ombygges skal skrottes, sælges eller anvendes ude på afdelingerne, til de formål som ikke kan centraliseres. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 7 af 20

141 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -8 af 20 Økonomi Den aktuelle størrelse af etableringsomkostninger afhænger af om der indenfor eksisterende rammer kan findes egnede lokaler eller om der skal bygges nyt. Behovet for personaleressourcer skal estimeres (både teknisk/biobank), men vil afhænge af antallet af kliniske biobanker inkluderet i den fælles facilitet. For at finansiere drift og etablering, skal besparelserne andre steder på hospitalet kortlægges. Dimension af lokaler afpasses efter lokale behov på hospitalet. Da der er en betydelig energibesparelse knyttet til model A foreslås det, at der gennemføres en vurdering af om model A er egnet til ESCO finansiering. Ved ESCO anvendes besparelsen så at sige anvendes til at finansiere indsatsen. Ved ESCO finansiering skal Regionen ikke selv finde pengene på regionens eget budget. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 8 af 20

142 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -9 af 20 Figur 1. Model A; tre til fem decentralt placerede frysefaciliteter. Modellen stiller krav til udnyttelse af eksisterende infrastruktur dvs. begrænset mer-personale samt krav til prioritering af grønne frysefaciliteter. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 9 af 20

143 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -10 af 20 Model B en central frysefacilitet Model B er en fryserfacilitet, defineret som en nybygning, der huser frysere. Det vil kunne bygges meget energieffektivt og ressourceeffektivt, med nyeste teknologier og uden krav til at indpasse i eksisterende rammer. Dette vil reducere udledningen af CO2. Der vil kunne vælges større fuldautomatiserede løsninger til håndtering og fremfinding. Ved barmarksplacering kan overskudsvarmen ikke umiddelbart udnyttes i hospitalsregi. En nybygget frysefacilitet eller et fryserhotel etableret enten på en særskilt byggegrund (barmarksprojekt), der ikke nødvendigvis ligger i geografisk nærhed til hospitalerne eller indenfor et af de eksisterende hospitalers rammer. Såfremt der vælges en barmarksløsning skal der etableres nødstrømsanlæg til sikring af strømforsyningen. Ved barmarksløsning vil overskudsvarmen næppe kunne udnyttes. Økonomi Der må forventes en betydelig etableringsomkostning. Der skal endvidere være et fuldt etableret mandskab til teknisk drift og prøvehåndtering på den centrale frysefacilitet. Etablering af en central frysefacilitet vil ikke fjerne behovet for biobankspersonale på hospitalerne til håndtering af prøver og lokale projekter. Der må ydermere forventes øgede udgifter til transport grundet større afstande. Det er forudsat at nødstrøm allerede er etableret. Da der i lighed med model A er en betydelig energibesparelse knyttet til model B, foreslås det, at der gennemføres en vurdering af om projektet er egnet til ESCO finansiering. Ved ESCO anvendes energibesparelsen så at sige anvendes til at finansiere indsatsen. Ved ESCO finansiering skal Regionen ikke selv finde pengene på regionens eget budget. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 10 af 20

144 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -11 af 20 Figur 2: Model B; En central frysefacilitet. Modellen stiller krav til infrastruktur i det fælles frysehus samt nyt personale til praktiske arbejdsgange/data. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 11 af 20

145 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -12 af 20 Model C Statens Seruminstitut (SSI) Den Nationale Biobank på SSI huser større og mindre samlinger. Der er teknologi og kapacitet på SSI til at rumme samlinger fra Region Hovedstaden. Den Nationale Biobank har deltaget i et møde og skitseret to mulige løsninger: Model C1 (partnerskab): Region Hovedstaden bygger på grunden umiddelbart ved siden af SSI (byggegrunden findes på SSI matriklen) og understøttes servicemæssigt af SSI mod betaling. Det vil på flere måder svare til Model B, formentlig med en meget dyr byggegrund. Modellen vil desuden fjerne knowhow og mindske indflydelse vedrørende beslutninger angående Region Hovedstadens ønsker (udlicitering). Model C2 (afregning prøve for prøve): Region Hovedstaden aftaler en pris pr prøve og indgår i de eksisterende faciliteter på SSI. Der er for nuværende ikke kapacitet til at rumme alt materiale. Pristilbud fra SSI er vedhæftet som bilag. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 12 af 20

146 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -13 af 20 Figur 3: Model C; En central frysefacilitet placeret på Statens Serum Institut. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 13 af 20

147 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -14 af 20 Betragtninger vedr. bygning, energi, overvågning og transport I det følgende belyses Pladsbehov for frysefaciliteter. Energimæssige fakta omkring energiforbrug. Vurdering af energibesparelser ved indførelse af frysefaciliteter (indledende beregninger). Eksempler på løsninger. Der er i notatet taget udgangspunkt i at eksisterende frysere i relevant omfang overflyttes til en ny frysefacilitet. Der skal endvidere fastlægges en procedure for oprydning/sortering/bortskaffelse af prøver i fælles frysefacilitet. Den nye frysefacilitet indeholder: Frysestald primært for -80 C graders frysere Fryserum (-20 C) Kryotanke til levende celler (-196 C) Pladsbehov ved etablering af frysefaciliteter Omkostningerne til etablering af frysefaciliteter er beregnet ud fra -80 C graders frysere: Der etableres dobbelt frysekapacitet i forhold til nuværende. Alle prøver i kummefrysere bevares i kummefrysere, da overflytning til skabsfrysere i praksis er vanskeligt. Da skabsfrysere fylder mindre (arealmæssigt), samt da store 1000 liters frysere fylder mindre og er mere energieffektive, forudsættes det, at der fremover kun anskaffes frysere på 1000 liter. Eksisterende mindre frysere udgår efterhånden. Lokaler skal fremtidssikres med henblik på autofrysere C kryotanke: Der bør reserveres plads til -196 C kryotanke eller frysere til levende celler. Dette indgår ikke i nedenstående beregning. -20 C graders frysere: fordoblet kapacitet i forhold til i dag. I stedet for de eksisterende kumme- /skabsfrysere etableres fryserum i tilknytning til -80 C graders frysehusene. Fryserum kan for relativt lave omkostninger anskaffes som færdige modulopbyggede systemer således at de kan tilpasses behovene i forbindelse med de enkelte frysefaciliteter. Det er forudsat at der anskaffes i alt 3 fryserum. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 14 af 20

148 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -15 af Frysevolume Pr. styk Alle Pr. styk Alle Antal liter liter Antal liter liter Opretstående skabsfryser -80 C Kummefryser -80 C I alt Note 1: Det forudsættes, at det forventede pladsbehov i 2025 er dobbelt så stor som i Note 2: Eksisterende frysere har flere forskellige størrelser. I tabellen er omregnet til 500 l og l. Tabel 1: Nuværende og fremtidige frysekapacitet. I dag anvendes i stor udstrækning mindre frysere. Disse er langt mindre energieffektive end større frysere og det er derfor hensigtsmæssigt alene at anskaffe store (1000 liters) frysere i fremtiden. Det forventes at kapacitetsbehovet fordobles de næste 10 år Fryseareal Pr. styk Alle Pr. styk Alle Antal m2 m2 Antal m2 m2 Frysehus -80 C Opretstående skabsfryser -80 C Kummefryser -80 C Fryserum -20 C Fryserum 200 m Samlet areal Note 1: Der er forudsat en opstilling af frysere i 1 lag. Såfremt der opstilles i 2 lag, vil det reducere arealbehovet. Note 2: Antallet af frysere til -196 vurderes at være beskedent og er derfor ikke medtaget i beregningerne. Note 3: En stor andel af de m2 anvendt areal i dag udgøres af gangplads m.v. på afdelingerne. Note 4: Ved model A vil det være muligt at genbruge nogle af de nuværende arealer hvis de vurderes egnede. Der er ikke taget højde for dette. Tabel 2: Beregning af pladsbehov til fremtidig frysekapacitet. Ved model A vil det være muligt fortsat at benytte de lokaler som allerede er indrettet til frysere. Derfor kan det endelige areal vise sig at være mindre end det her anførte. Tabel 2 viser pladsbehovet for de eksisterende frysere (3300 m2). Behovet vil i løbet af de kommende 10 år stige til 4800 m2 (totalt areal). Pladsbehovet er identisk for de tre modeller. Ved model A, hvor arealerne findes indenfor de eksisterende rammer, kan en del af de lokaler, som allerede anvendes formodentlig fortsat benyttes. D Det endelige areal er derfor mindre en her anført. Det har ikke været muligt inden for dette projekts rammer at undersøge hvor store dele af de eksisterende arealer, som kan anvendes fremover. Der er derfor ikke taget højde for dette. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 15 af 20

149 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -16 af 20 Omkostninger til etablering af frysefacilitet Model A Model B Mio. kr. Version A1 Version A2 Eksisterende Nybyggeri på Nybyggeri på bygninger egen matrikel egen matrikel Etablering af råhus 0,0 52,8 48,0 Etablering af rørsystemer 33,0 33,0 30,0 Ombygning af frysere 6,0 6,0 6,0 Overvågning 4,6 4,6 4,6 Fryserum 2,1 2,1 2,1 I alt 45,7 98,5 90,7 Note 1: Frysehuset er estimeret uden robotter. Note 2: Model C er ikke medtaget - den afhænger af hvilken løsning, der aftales med SSI. Note 3: Såfremt nybyggeri (Model A2 og B) må laves på ny matrikel, skal der tilføjes udgifter til køb af grund og nødstrømsanlæg. Note 4: Omkostningerne ved model A1 kan reduceres yderligere hvis det viser sig at eksisterende faciliteter fortsat kan anvendes. Tabel 3 Tabellen viser en oversigt over de skønnede omkostninger ved etablering af frysefaciliteter i de 2 modeller A og B Tabel 3 viser omkostningerne til bygning af de tre skitserede modeller. Hvis der i forbindelse med A kan findes egnede lokaler indenfor eksisterende bygninger, model A1, vil model A være den billigste. Hvis der derimod skal bygges nybyggeri, model A2 (nybyg på egne matrikler), en smule dyrere end model B. Beregningen for model B forudsætter, at der kan findes plads til byggeriet indenfor regionens egne matrikler og at den eksisterende nødstrøm kan udnyttes, da der ellers beregnes omkostninger hertil. Forskellen skyldes at det antages at være billigere at bygge et stort hus frem for tre mindre. Energibesparelse ved indførelse af frysefaciliteter Der er flere måder hvorpå der kan opnås energibesparelser i forbindelse med etablering af fælles frysefaciliteter: Fremover anskaffes kun store frysere, som bruger relativt mindre i forhold til volumen end mindre frysere. Fryserne udnyttes bedre fordi de kan fyldes helt op. Fryserum (-20 C) bruger væsentligt mindre energi i forhold til volumen end enkeltfrysere. Systematisk servicering sikrer at fryserne kører mere energieffektivt. Udnyttelse af overskudsvarme. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 16 af 20

150 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -17 af Nuværende situation Nuværende situation fortsat Model A eller B iværksat kwh/år Mio. kr. kwh/år Mio. kr. kwh/år Mio. kr. Luftkølede skabsfrysere , ,6 Vandkølede skabsfrysere ,8 Luftkølede kummefrysere , ,2 Vandkølede kummefrysere ,6 Luftkølede skabsfrysere , ,6 Fryserum ,1 Køling uændret (??) , ,7 Køleanlæg/varmepumpe ,5 Energi i alt , ,1 Energi i alt ,0 Potentiel genanvendelse, varme ,9 varmepumpe, el ,5 Energi i alt ved varmegenvinding ,6 Note 1: Omkostningerne vedrører drift. Etableringsomkostninger (til vandkøling og varmegenanvendelse) indgår ikke. Note 2: Prisen for at lave varmegenanvendelse er 0,38 kr/kwh. Til sammenligning koster fjernvarme i dag 0,43-0,53 kr/kwh. Note 3: investeringsomkostningerne ved varmegenvinding er rentabelt hvor varmegenvindingsmulighed findes i forvejen. Note 4: Køling i eksisterende lokaler er ikke medtaget i driftenergiforbrug og driftenergiomkostninger Tabel 4 Oversigt over energiforbruget i dag, i 2025 hvis vi forsætter som hidtil og i 2025 hvis vi vælger model A eller B. Økonomien i udnyttelse af overskudsvarmen er vanskelig at vurdere og vil i praksis være meget afhængig af de lokale forhold. Tabel 4 viser forventet fordobling i energiforbruget fra i dag ca. 15 mio kwh (ekskklusive køling i de lokaler hvor fryserne hidtil har stået) og til i fremtiden ca. 29 mio. kwh. de næste 10 år, hvis der fortsættes som hidtil, svarende til at omfanget af frysere blot fordobles i forhold til i dag. Indførelsen af fælles frysefaciliteter vil kunne reducere dette forbrug til i fremtiden 17 mio kwh. Hvis fryserne placeres hvor der er mulighed for varmegenvinding, vil en del af overskudsvarmen fra fryserne kunne udnyttes. Det forventes at i alt ca. 4 mio. kwh varme kan udnyttes men det vil koste ca 1 mio. kwh el at gøre dette. Da el er væsentligt dyrere end varme, bliver den samlede besparelse energimæssigt og økonomisk forholdsvis lille. Alternativt skal varmen køles bort ved frikøling. Udnyttelsen af overskudsvarme er stærkt afhængig af om der lokalt eksisterer udnyttelsesmuligheder. Det er muligt at gennemføre forskellige kombinationer A1 og A2 (tabel 3) afhængig af konkrete forhold. Der er ikke regnet yderligere på disse. Teknisk overvågning Der skal etableres et samlet overvågningssystem til alle frysere uanset, om de er placeret på en eller flere lokaliteter. Flere af regionens hospitaler benytter samme system, som i praksis udviklet til regionen og lever pt. op til alle krav om historik, alarmgrænser, alarmer, brugerinterface osv. Der er derfor stor tilfredshed med systemets funktion på hospitalerne. Udgift til overvågning kan forventes minimeret ved færre frysefaciliteter. Et fælles overvågningssystem vurderes med fordel at kunne indgå et i et samlet udbud. Transport af prøver Et fælles transportsystem for udveksling af prøver mellem frysefaciliteter og i afdelinger er nødvendigt uanset om frysefaciliteterne er placeret på en eller flere hospitaler eller afdelinger. Fælles enhed for transport og logistik i regionen oplyser at den eksisterende transport udvides betragteligt fremover i forbindelse med hjemtagelsen af blodprøver fra praktiserende læger m.m. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 17 af 20

151 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -18 af 20 Biologisk materiale til biobanker indgår i den udviderede transpor og vil ikke medføre merudgift, da prøverne ikke vil generere flere kørsler en det planlagte. Indpakning af prøver til transport Alle prøver skal transporteres forsvarligt indpakket forsvarligt i egnede prøvekasser med plads til tøris. Personalet i frysefaciliteterne og i de afdelinger som sender eller modtager prøver skal selv stå for indpakningen/udpakningen af prøver og har ansvar for prøvesikkerheden. Det er en forudsætning at der er mulighed for adgang til is og tøris. Ressourcer hertil skal medregnes i hhv. afdelingerne og i driften af frysefaciliteterne. Model A vil minimere disse omkostninger i forhold til model B og C. IT system Biobanksystemet foreslås opbygget som et (potentielt landsdækkende) online registreringssystem, der gør det muligt for tilknyttede brugere at udføre en række prøvestyringsprocesser. Man kan med fordel udnytte allerede etablerede systemer. IT systemet skal i udbud inden endelig beslutning tages. For at opnå den fulde værdi af et fælles IT system, skal det være fuldt kompatibelt med IT løsninger i Danske Regioner. Relevante processer består af: Administrative opgaver. Oprettelse af brugere med relevante roller og adgang i forhold til gældende lovgivning. Registrering af deltagende biobanker med et minimumsæt af relevante data (f.eks. kontaktinformation og oplysninger om protokol m.v.). Kobling med lokale systemer, så data på prøver bestilt i f.eks. eksisterende bestillingssystem overføres til biobank IT og integration med f.eks. Patobanken. Fuld sporbarhed over transaktioner i systemet. Praktiske opgaver Registrering og mærkning af prøver. Behandling, opdeling og analyse af prøver. Opbevaring og udtagning af prøver. Afsendelse og modtagelse af prøver. Mulighed for standardiseret import af data fra eksisterende biobanker. Figur 4 viser en oversigt over processer understøttet af systemet. Arbejdsgruppen har endvidere udarbejdet særskilt dokument over funktionelle krav til et IT-system. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 18 af 20

152 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -19 af 20 Figur 4. Oversigt over processer understøttet af det foreslåede system. *Rekvirenter kan være biobanker, forskere, afdelinger, hospitaler eller andre. **Eksisterende systemer såsom Labka eller Patobanken bør kunne bruges til rekvisition af prøver. Arbejdsgange En prøve til biobanken kan opstå på tre måder. Prøven er sikret i forbindelse med et forskningsprojekt. Prøven er sikret med det udtrykkelige formål at skulle opbevares i en biobank med henblik på fremtidig forskning, men der foreligger endnu ikke et projekt. Prøven er sikret til diagnostiske formål, men overskydende materiale ønskes sikret til fremtidig forskning. For alle prøver gælder, at opbevaret materiale skal overholde gældende lovgivning (relevante anmeldelser til Datatilsynet og Videnskabsetisk Komite). For hver frysefacilitet bør udpeges en administrator som er ansvarlig for registrering af indleveret materiale. Administration kan med fordel udføres af personale ansat i eksisterende biobanksfaciliteter på f.eks. sygehusene. Prøver kan tilgå faciliteten, enten som en del af en generel indsamling af biobanksprøver (f.eks. Region Hovedstadens Biobank eller Dansk Cancerbiobank). Større forskningsprojekter kan indlevere selvstændigt til langtidsopbevaring. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 19 af 20

153 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 1 - Side -20 af 20 Modtagelse af prøver Prøver kan bestilles ved rekvisition i Labka, Dansk Cancerbiobank eller andre systemer. Prøven tages på ambulatorium, klinik eller operationsstue og transporteres via intern logistik til biobank/frysefacilitet. Særligt følsomme prøver kan transporteres med særlig kurer. Ved modtagelse bliver prøver registreret og behandlet som foreskrevet i rekvisitionen. Alternativt kan afdelinger med særlige behov selv stå for behandling af prøverne og efterfølgende sende til den fælles biobank. Opbevaring af prøver Krav til biobankmateriale varierer fra projekt til projekt og defineres for det/den enkelte projekt eller biobank. Den centrale frysefacilitet bør tilbyde opbevaring ved -80 C, -196 C og -20 C. Af hensyn til prøvesikkerhed og for at give mulighed for standardiserede arbejdsgange bør der defineres et udvalg af opbevaringsrør som skal anvendes til prøver til biobanken. Alle rør bør være i et format egnet til automatiseret behandling i både prøvebehandling og nedfrysning (2D stregkode og SBS format). Fremfinding og udlevering af prøver Prøver kan rekvirereres via indleverende afdeling, forsker eller biobank, som er ansvarlig for alle juridiske aspekter i forbindelse med udlevering. Omregistrering og opbevaring af gamle prøver Historiske prøver med tilkoblet minimumsdatasæt kan registreres i deres eksisterende format, men nye prøver skal leve op til kommende standard. Kassation af gammelt materiale Prøverne lever så længe indleverende afdeling ønsker det. Etablering af fælles frysefacilitet til biobanker i Region Hovedstaden Side 20 af 20

154 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 2 - Side -1 af 7 Projektgrundlag for Beslutningsoplæg vedr. Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur Strategisk indsats Forskning og samarbejde Ejer / Styregruppeformand Vicedirektør Herlev-Gentofte Hospital Steen Werner Hansen Tovholder / Projektleder Center for Økonomi, Enhed for Budget og Byggestyring v/ulrik Staugaard Version 1.1 Dato 31/ Projektdefinition: Overordnet set er der i regionen en ambition om, at der skal etableres fælles frysehus-faciliteter og biobankstruktur. Dette skal sikre en bæredygtig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker til brug for forskning og udvikling og til brug for fortsat udvikling af samarbejdet med andre forskningsinstitutioner og industrien. Målet er derudover en reduktion af driftsomkostninger, nedbringelse af CO2 udledning og øget sikkerhed ved opbevaringen af vævsprøver og driften af biobanker. Etableringen af fælles frysehus og biobankstruktur understøtter de politiske målsætninger om: Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Det konkrete projektgrundlag her skal ses som et delelement i forhold til ovenstående ambition. Denne fase af projektet har således til formål at etablere et beslutningsgrundlag. Der skelnes efterfølgende mellem dette delelement, benævnt Beslutningsoplægget og det samlede projekt, benævnt Frysehusprojektet. En vigtig del i Frysehusprojekt er etableringen af et IT-system, der kan understøtte projektet. IT-delen kan opdeles i en beskrivelse af IT-behov og en egentlig udvikling af et IT-system. Udviklingsdelen skal i udbud, hvilket vil ske i den næste fase. Kun behovsbeskrivelsen indgår som en del af Beslutningsoplægget. Beslutningsoplægget er baseret på den præmis, at der etableres fælles frysefaciliteter på op til 4 hospitaler i regionen. Baggrund: Baggrunden for Samling af vævsprøver i fælles frysehus og fælles biobank struktur er en KD beslutning d. 26. juni 2013 under emnet Styrkelse af infrastruktur for klinisk kræftforskning. Efter KD-beslutningen kom strategiprojektet Fokus og Forenkling, der havde Fælles frysehus & biobank med som et delprojekt i det strategiske indsatsområde Forskning og Samarbejde. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at skabe et grundlag for politisk/ledelsesmæssig

155 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 2 - Side -2 af 7 beslutning om etablering af en fælles frysefacilitet. Arbejdsgruppen lavede en rapport med tre væsensforskellige modeller til etablering og organisering af fælles frysefacilitet(er) og biobank. På et møde i direktørkredsen d. 5. november 2015 blev det besluttet, at arbejdsgruppen skulle arbejde videre med projektudvikling af model A, hvor der etables op til 4 frysefaciliteter på forskellige hospitaler i regionen i ikke patient-egnede rum. Det blev desuden drøftet, at der er behov for en businesscase, hvor også driftsudgifterne adresseres. Formål: Formålet med beslutningsoplægget er at skabe et grundlag for beslutning om etablering af fælles frysehusfaciliteter og tilhørende biobank med understøttende infrastruktur, herunder IT for adgang til data, registrering og brug af vævsprøver, mv. Den fælles frysehus-facilitet og biobanken skal indgå i sammenhæng med øvrige støttefunktioner for forskning og udvikling. Projektets rammer: Den hidtidige arbejdsgruppe videreføres dog med følgende bemanding. Estrid Høgdall, Herlev Gentofte hospital } Erik Sørensen, Rigshospitalet Henrik Ullum, Rigshospitalet Børge Nordestgaard, Herlev Gentofte hospital Christian Johansen, Amager Hvidovre Hospital Arne Kindler, Center for IMT Rosa Andersen, Center for Regional Udvikling, Forskning og Innovation Sigrid Sturlason, Center for Regional Udvikling, Klima og Ressourcer Louise E. Pedersen, Center for Regional Udvikling, Forskning og Innovation } Julie Pedersen, Center for Regional Udvikling, Forskning og Innovation Projektsekretariat Ulrik Staugaard, Center for Økonomi, Budget og Byggestyring (projektleder) Arbejdsgruppen har til formål at opstille krav til og rådgive et konsulentfirma, som skal forestå selve afdækningen. Arbejdsgruppen forestår udbuddet af konsulentopgaven, der gennemføres indenfor rammerne af regionens delaftale for ingeniørrådgivning vedr. mini-udbud af rådgivning omkring vedligehold, renovering og ombygning. Det forudsættes endvidere, at projektdeltagerne i arbejdsgruppen kan afsætte den nødvendige tid til at mødedeltagelse og understøtning af processen indenfor den eksisterende arbejdstid. Det forventes, at der vil blive et møde om måneden i arbejdsgruppen. Styregruppen er sammensat af følgende personer. Steen Werner Hansen, vicedirektør Herlev-Gentofte Hospital (formand) Anders Agger, direktør Amager-Hvidovre Hospital Per Jørgensen, vicedirektør Rigshospitalet Claus Bjørn Billehøj, direktør CRU Repræsentant fra CIMT Torben Hedegård Jensen, direktør CØK Projektlederen indgår også i projektstyregruppen. 2

156 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 2 - Side -3 af 7 Der gælder følgende forudsætninger for Frysehusprojektet: Der etableres ét sammenhængende IT-system, der giver overblik over eksisterende samlinger og sikrer ejerskabsforhold og mulig opkobling til kliniske data, og som lever op til gældende lovgivning. Systemet skal være kompatibelt med de nationale biobanker. Lokale frysere nedlægges i den udstrækning, der ikke er behov for daglig tilgang til dem. Ved overflytning sker en sikring af, at kun samlinger med tilhørende data og med navngiven ejer overflyttes. Processen vil betyde, at en del materiale destrueres. Der etableres fælles standarder for opbevaring, herunder anbefalinger for utensilier og reagenser. Derved opnås bl.a. mulighed for senere introduktion af automatiserede systemer. Både materialer og rum skal forberedes til automatiserede løsninger. Der laves en plan for transport og logistik mellem hospitaler og frysefaciliteter, samt en plan for personale til drift. Det skal være muligt at overvåge og sikre materialet i forhold til nedbrud, skader og uønsket adgang. En frysefacilitet defineres således: Plads til -80 C graders frysere indrettet i eksisterende eller nyopførte lokaler forsynet med vandkølingssystem, suppleret med frysefaciliteter til -20 C og faciliteter til -196 C kryotanke. Tid: Beslutningsoplægget kan inddeles i følgende faser: Fase Proceselement Længde Periode 1 Mini-udbud vedr. valg af konsulentfirma 2 mdr. APR-MAJ Arbejdsperiode ledet af konsulentfirma 6 mdr. JUN-DEC Organisering af afdækningen 1 mdr. - Beskrivelse af IT-behov 5 mdr. - Bygningsgennemgang 5 mdr. - Diverse underarbejdsgrupper 5 mdr. 3 Udarbejdelse af samlet beslutningsgrundlag 1 mdr. JAN 2017 Økonomi: Der er i budgettet afsat 4,0 mio. kr. til at Gennemføre en egentlig analyse med fokus på den indledende (både fysisk, organisatorisk og økonomisk) projektbeskrivelse af valgt model. Opstarte implementeringen af endeligt projekt. Det forudsættes, at der anvendes 2,0 mio. kr. til dette beslutningsoplæg, mens der anvendes 2,0 mio. kr. til udbud og udvikling af et IT-system. Omfang: Arbejdsgruppen har til opgave at komme med input til konsulentfirmaet angående det fælles frysehus & biobank i relation til: Fysiske muligheder: Afdækning af muligheder for etablering af frysehusfaciliteter inden for hospitalernes nuværende fysiske forhold under hensyntagen til aktuelle byggeprojekter. Alternativt afdækning af muligheder for nybyggeri. 3

157 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 2 - Side -4 af 7 Økonomi og finansiering: Beregning af etableringsomkostninger/investeringsbehov. Derudover bringe forslag til opstilling af eventuelle finansieringsmodeller, som ikke belaster regionens anlægsbudget, herunder undersøgelse af muligheden for ESCO-finansiering eller leasing. Organisatoriske forhold: Design og etablering af driftsorganisation, herunder afklaring af, hvor vidt der skal opbygges en selvstændig organisation, eller der skal etableres underenheder på hospitalerne. På baggrund af snitflade for opgaveplacering udarbejdes et organisationsdiagram og en organisationsbeskrivelse. Forretningsmodel og governancestruktur: Fastlæggelse af hvordan beslutningssamarbejdet mellem en driftsorganisation og hospitalerne skal være på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Herunder opstilling af driftsøkonomi og stillingtagen vedr. bestiller-betaler forholdet. Systemanvendelse: Udarbejdelse af en detaljeret beskrivelse af IT-behov for så vidt angår arbejdsgange og procedurer. Behovsbeskrivelsen skal lægges til grund for den kravspecifikation, der skal laves i den næste fase, når udviklingen af et IT-system skal i udbud. Logistik og forsyning: Udarbejdelse af plan for hvordan transport af prøver skal bestilles og udføres. Derudover udarbejdelse af plan for varebestillinger og affaldshåndtering. Grøn Drift og Udvikling: Der skal laves en vurdering af energimæssige og CO2-mæssige konsekvenser. Indkøbsaftaler/leverancemodel: Fastlæggelse af plan for en fremtidig konsolidering af indkøbsaftaler og servicekontrakter. Business case: Udarbejdelse af en business case, der sammenholder nuværende og fremtidige omkostninger samt gevinster. Business casen skal omfatte løn, drift, vedligeholdelse m.m. Projektorganisation i efterfølgende fase: Beslutningsoplægget skal indeholde forslag til projektets videre organisering og forankring, såfremt beslutningsgrundlaget fører til beslutning om etablering af de nævnte frysefaciliteter. Oplægget skal endvidere indeholde en tidsplan inklusiv milepæle for den konkrete etablering. Kvalitet: Frysehusorganisationen vil blive målt på følgende kvalitetsparametre, når enheden overgår til at blive en driftsorganisation: Evnen til at understøtte forskningsarbejdet i regionen. Evnen til at understøtte det kliniske arbejde i regionen. Responstid ved opgaveudførelsen. 4

158 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 2 - Side -5 af 7 Effektiv ressourceudnyttelse. Bæredygtig drift. Sikker drift. Gevinster: Der vil bl.a. være følgende gevinster ved etablering af fælles frysehus & biobank. Større frysekapacitet. Mere energirigtige frysefaciliteter. Mere sikre frysefaciliteter. Bedre overblik over prøver og analyser. Bedre udnyttelse af prøver og analyser. Eventuelle yderligere gevinster indgår som en del af afklaringen i denne del af projektfasen. Tolerancer: Mål Tolerance Bemærkning Tid Frysehusorganisationen kan Skal udfyldes overgå til at blive en driftsorganisation skal udfyldes Økonomi Skal udfyldes Skal udfyldes Forudsætninger og afhængigheder: De fremtidige frysehus-faciliteter skal indpasses i allerede igangsatte og kommende, besluttede byggeprojekter, herunder kvalitetsfondsbyggerierne. Ligeledes skal der ske en koordinering i forhold til det kommende Steno Diabetes Center på Herlev- Gentofte Hospital, herunder integration af dette centers behov for frysehus-faciliteter. Arbejdet kræver bidrag fra følgende virksomheder/koncerncentre: Rigshospitalet Akuthospitalerne Hvidovre-Amager, Herlev-Gentofte, Bispebjerg og Nordsjællands Center for Økonomi (Enhed for Budget og Byggestyring samt Indkøbsafdelingen) Center for Regional Udvikling (Enhed for Forskning og Udvikling) Center for IMT.. Interessenter: Der vil bl.a. være følgende interessenter ved etablering af frysehus & biobank. Hospitalerne i Region Hovedstaden Forskere i Region Hovedstaden Patologiske, klinisk-biokemiske og klinisk-mikrobiologiske afdelinger Den Nationale Biobank Biobanker i de øvrige regioner? Steno Diabetes Center Forsningscenter for Forebyggelse og sundhed, CSU 5

159 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 2 - Side -6 af 7 Forskningsinstitutioner Industrien?. Leverancebeskrivelse (slutproduktbeskrivelse): Det ønskede slutprodukt er et beslutningsoplæg omkring etablering af et fælles frysehus & biobankstruktur for Region Hovedstaden. Slutproduktet kræver følgende delleverancer: At der er udarbejdet et udbudsmateriale og gennemført et mini-udbud vedr. konsulentopgave. At der er udpeget konkrete fysiske placeringer af frysehus-faciliteter på hospitalerne, herunder at disse er godkendt af pågældende hospitalsdirektioner. At der er valgt en organisering for de kommende frysehus-faciliteter, samt udarbejdet et organisationsdiagram og en organisationsbeskrivelse. At der er fastlagt en snitflade mellem en driftsorganisation og hospitalerne for så vidt angår ansvar, personale og beslutninger. At der er udarbejdet en forretningsmodel og governancestruktur for samarbejdet mellem en driftsorganisation og hospitalerne. At der er udarbejdet en detaljeret behovsbeskrivelse vedr. det kommende IT-system. At det er fastlagt, hvordan ansvars- og rollefordelingen mellem CRU og en driftsorganisation i forbindelse med opgaver relateret til forskning skal være. At der er udarbejdet en business case, der sammenholder nuværende og fremtidige omkostninger samt gevinster. At der er opstillet en finansieringsmodel. Projektfremgangsmåde: Den ledelsesmæssige beslutning om at iværksætte en konkret analyse vedr. fælles frysehus & biobankstruktur er truffet i Direktørkredsen. Herefter arbejdes der i følgende tre faser: FASE 1: Udarbejdelse af materiale til mini-udbud vedr. konsulentopgave. Gennemførelse af mini-udbud vedr. konsulentopgave. FASE 2: Indledningsvis Afdækning og organisering af opgaven i samarbejde med det valgte konsulentfirma, herunder Etablering af underarbejdsgrupper, vedr. antal og hvilke placeringer, organisering, økonomi, energi, IT-system, indkøb m.m. Efterfølgende Udarbejdelse af detaljeret IT-behovsbeskrivelse vedr. arbejdsgange og procedurer. Opstilling af forslag til organisering inklusiv beskrivelse af snitflader og ansvarsfordeling. Planlægning af fysisk flytning af prøver og analyser. Planlægning af evt. økonomiudskillelse fra hospitaler til en driftsorganisation. FASE 3: Udarbejdelse af beslutnings- og implementeringsgrundlag. 6

160 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Status på projektet "Samling af vævsprøver i fælles frysehus og biobankstruktur" Bilag 2 - Side -7 af 7 Udarbejdelse af tidsplan for implementering. 7

161 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag: Erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg Bilag 1 - Side -1 af 3 Program Onsdag den 18. maj Mødes i Terminal 3 ved rulletrapperne til metroen Fly Københavns Lufthavn Hamborg lufthavn, SAS SK Transport Hamborg lufthavn hotel Hamborg rådhus. Transporten sker i lejet minibus. Vi kan ikke tjekke ind på hotellet, men vi kører forbi og sætter vores bagage, og kører herefter til rådhuset Rundvisning på rådhuset Præsentation af Hamborg kommune, Hamborg som vækstregion, hidtidig udvikling og fremtidigt vækstpotentiale/ved Hr. Uwe Ram, executive director International Cooperation, Senate Chancellery. Der serveres sandwich under præsentationen Transport med minibus fra rådhuset til DESY, Notkestraße 85, Hamburg. DESY (Deutsches Elektronen Synchrotron) og XFEL (The European X-Ray Free- Electron Laser) Besøg på DESY inklusiv rundvisning på området: Velkommen Generel introduktion til forskningsfacilitetern e: DESY v/ Frank Lelner European XFEL v/ Anders Madsen Kaffepause Generel diskussion: Forskningsinfrastrukt ur som regional vækstmotor Rundvisning og besøg hos European XFEL, PETRA III

162 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag: Erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg Bilag 1 - Side -2 af Transport med minibus til Senatets gæstehus, Schöne Aussicht 26, Hamburg Hamborgs senat byder velkommen til en reception for den danske delegation v/ State Council Mr. Carsten Brosda Reception og politisk networking (jakkesæt velset) Lars Gaardhøj takker for invitationen på vegne af den danske delegation. Deltagere er blandt andet medlemmer fra Hamborgs parlament, repræsentanter fra ministerier samt vigtige samarbejdspartnere i Hamborg. (Se deltagerlisten på s. 11). Der serveres pindemadder til receptionen Reservation af bord til udvalget på gaststelle Peter Pane Hamburg Turnhalle, Lange Reihe 107. Deltagelse valgfri. Administrationen giver en øl/vand og et let måltid. Indkvartering på Junges Hotel Hamburg, Kurt-Schumacher-Allee 14, Hamburg.

163 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag: Erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg Bilag 1 - Side -3 af 3 Torsdag den 19. maj Der serveres morgenmad på hotellet. Herefter tjekkes ud. Kufferter opbevares i et rum på hotellet, indtil de afhentes af deltagerne ved afgang til lufthavnen senere på dagen Transport til Danmarks Handelskontor i Hamborg, Glockengießerwall 2 (ca. 1,2 km fra hotellet overfor hovedbanegården). Turen kan ske med taxa eller på gå-ben, se kortudsnit, side Oplæg om Eksportrådets arbejde i Hamborg/ved leder af handelskontoret Jan Larsen Tid på egen hånd inklusiv frokost og transport til Hafencity. Der er ca. 1,5 km fra Eksportrådet til HafenCity, se kortudsnit, side 17. Udvalgsmedlemmerne sørger selv for at spise en sandwich til frokost Rundvisning i HafenCity v/ direktør Hr. Giselher Schultz-Berndt. Mødested: Informationspavillionen OSAKA 9, Osakaallee 9, Hamburg. Indgangen sker fra promenaden under gadeniveau. Derefter rundvisning på området på gå-ben/ved Hr. Thorsten Gödtel. Denne del af turen foregår udenfor, så afhængig af vejret kan det være en god idé at medbringe en paraply Havnerundfart. Start ved Elbphilharmonie, Hamborgs nye operahus. Oplæg undervejs/ved Hr. Daniel Jahn, koordinator for fagbesøg, Hamborg Port Authority. Turen går gennem den historiske Speicherstadt og containerhavnen. Der serveres kaffe og kage på turen Minibus til hotellet for opsamling af kufferter og derefter videre til luft- havnen Tjek ind i lufthavnen Aftensmad (i lufthavnen) Fly Hamborg Lufthavn Københavns Lufthavn, SAS SK652

164 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Revideret samarbejdsaftale med RAR - Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af marts 2016 Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Baggrund Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Vækstforum Hovedstaden og Det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden (RAR). Aftalen er en lettere revideret version af den tilsvarende samarbejdsaftale dateret den 11. januar Formålet med samarbejdsaftalen er at styrke det strategiske samarbejde mellem Vækstforum og RAR om løbende at holde et fælles og skærpet fokus på de vigtigste vækst- og beskæftigelsesmæssige udfordringer i Hovedstadsregionen. Aftalen udgør et grundlag for parternes prioritering af ressourcerne med henblik på at øge vækst og beskæftigelse i Region Hovedstaden. Samarbejdet tager afsæt i de prioriterede mål og indsatsområder, som fremgår af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens Regionale Vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Det regionale Arbejdsmarkedsråds Strategi-og Udviklingsplan Parterne ønsker at samarbejde om at sikre fælles retning og fremdrift på løsninger af de fælles udfordringer på arbejdsmarkedet. I bilaget til denne aftale konkretiseres de aftalte mål med målemetoder, ligesom de konkrete aktiviteter, som Vækstforum Hovedstaden og RAR Hovedstaden har igangsat for at medvirke til, at målene nås, beskrives. 2. Politiske mål og fokusområder En velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke er nødvendig for at sikre høj vækst og øget produktivitet. Regionens virksomheder skal have nem adgang til arbejdskraft med de kvalifikationer og kompetencer, som de har behov for. For begge parter i denne samarbejdsaftale er det derfor vigtigt, at der fortsat er stærkt fokus på samarbejdet med virksomhederne, både når virksomhederne ønsker hjælp til rekruttering og til opkvalificering af medarbejdere. Parterne er enige om, at samarbejdet med virksomhederne bør koordineres på tværs, når det er muligt. Parterne i aftalen er ligeledes enige om, at uddannelse er en vigtig forudsætning for, at regionens borgere får en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere unge skal derfor starte på og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, ligesom ledige borgere i regionen altid bør komme i spil i forhold til de mange jobåbninger dette gælder også for langtidsledige borgere med komplekse problemstillinger af social, sundhedsmæssig eller anden karakter, som bør tilbydes en sammenhængende, helhedsorienteret og Side 1