Socialdemokraten S Y D D J U R S. Nr kvartal 2007 Årgang 1

Transkript

1 Socialdeokraten S Y D D J U R S Nr kvartal 2007 Årgang 1

2 Indhold: Så ko valget endelig...3 Den røde tråd...4 Vor and på Christiansborg...5 Danark skal have en ny statsinister...6 Sat på Spidsen...8 Region Midtjylland infrastruktur i udvikling...9 Lad os alle gøre en indsats Aldring, udfordringer og uligheder Overraskelser og ikke overraskelser - o budget Så er den endelig hjee Politikere på gaden Fogh er kørt fast - tid til et nyt flertal Hvad jeg kan gøre for hele Djursland Forsiden: Jan Pedersen og Leif Lahn på trappen til Christiansborg ADRESSELISTE: Folketingsedle: Jan Petersen Tlf / / Mail: sjape@ft.dk Folketingskandidat: Leif Lahn Jensen Tlf / Mail: leiflahnjensen@stofanet.dk Regionsedle: Gert Schou Tlf: Mail. gertschou@rr.r.dk Borgester: Vilfred Friborg Hansen Tlf Mail: vif@syddjur.dk Forand for udvalget for sundhed, ældre og sociale: Ninna Thosen Tlf Mail: nt@syddjurs.dk Forand for udvalget for job og erhverv: Jesper Mathiesen Tlf Mail: jesa@syddjurs.dk Gruppeforand: Jesper Mathiasen FÆLLESLEDELSEN: Fællesledelsesforand: Leo K. Mortensen Tlf Mail: leo.ortensen@ail.dk Kasserer: Frank Sunesen Tlf Mail: frank.sunesen@ail.dk Sekretær: Carl Otto Christiansen Tlf Mail: carlotto@kabelail.dk Rita Stokhol Vinding Kjeld Petersen Karen Hol Pedersen REDAKTIONSGRUPPEN: Leo K. Mortensen (ansvarshavende) Tlf Mail: leo.ortensen@ail.dk Rita Stokhol Vinding Tlf / Mail: rita-vinding@ail.dk Molly Thosen Tlf / Mail: beo@thosen.ail.dk Carl Otto Christiansen Tlf Mail: carlotto@kabelail.dk Lisbeth Kjærgaard Tlf Mail: l.kjaergaard@sol.dk UDGIVER: Fællesledelsen for Socialdeokraterne i Syddjurs koune. Næste nr. udkoer i februar 2008, indlæg skal være free senest den 20. januar Oplag: 600 eks. LAY-OUT OG TRYK: FREKA GRAFISK A/S Bøjstrupvej 23, 8550 Ryogård. Kredsforand: Aage Rasussen Tlf Mail: aageras@privat.dk PARTIFORENING EBELTOFT OG OMEGN: Forand: Christian Haubuf Tlf Mail: christian.haubuf@syddjurs.dk Kasserer: Frank Sunesen PARTIFORENING ROSENHOLM: Forand: Carl Otto Christiansen Tlf Mail: carlotto@kabelail.dk Kasserer: Tage Overgaard Poulsen Tlf Mail: topoulsen@ail.dk PARTIFORENING MIDTDJURS: Forand: Michael Nielsen Tlf Mail: socialdeokraterneidtdjurs@gail.co Kasserer: Richardt Lundby Tlf Mail: irlundby@aildk PARTIFORENING RØNDE-EGNEN: Forand: Rita Stokhol Vinding Tlf / Mail: rita-vinding@ail.dk Kasserer: Hanne Konradsen Tlf Mail: hannek@c.dk

3 Så ko valget endelig Af Leif Lahn Jensen, Folketingskandidat for Djurskredsen. Nu er valget udskrevet, og jeg glæder ig utroligt eget! Regeringen skal væltes Jeg er selvfølgelig eget spændt på den koende valgkap, en glæder ig også utroligt eget. Dette valg er, so jeg har beskrevet før, eget vigtig. Vi skal sipelthen vælte regeringen og have DFs indflydelse inieret. Det er vigtigt for os en især for vores lands fretid. Vi vil ikke have 4 år ere, hvor vi kun skal stå ved siden af og se på, at regeringen skærer ned igen og igen på alle de, so virkelig har brug for os. Vi vil heller ikke i 4 år ere, se på at støttepartiet DF igen og igen fortæller den ene usandhed efter den anden, satidig ed at de får alt for eget opærksohed. Strategien virker Derfor skal alle kræfter sættes ind i valgkapen. So ange af jer sikkert har læst i nogle af de så aviser, er jeg gået til angreb på V og DF og deres anglende følelser for den offentlige velfærd. Det, der glædede ig eget i den debat, var de svar, so ko fra socialdeokratiske edleer og andre godtfolk. Mennesker so blev sure over det svar, jeg fik fra Morten Messerschidt. Det er en strategi, der virker, og so vi kan bruge i valgkapen. At borgerne kan se, at jeg er klar til at fortælle o de uretfærdigheder, der sker og at baglandet er klar til at støtte ig. Det drejer sig o saarbejde Et er at vi skal være klar til at angribe regeringen på deres politik, en vi skal også være klar til at tage fat i de spørgsål, so interesserer os her Hele Djurslands stee Socialdeokraternes næste folketingsedle fra Djursland SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS på Djursland. Og denne kap ener jeg ikke drejer sig så eget o partifarve, en ere o at saarbejde o nogle gode resultater for vores egn. Dette arbejde er jeg i fuld gang ed, selvfølgelig ed en eget stor hjælp fra Jan, so er uundværlig for ig i det her arbejde. Politirefor En af de ting, so fylder eget lige nu, er o den nye politirefor nu også virker so hensigten. Det føler vi ikke den gør, og derfor har Jan saen ed andre politikere fra Østjylland, sendt et brev til Lene Espersen helt tilbage i august. Det har de fået svar på. Et svar so ikke beskriver de problestillinger, so politikerne frehæver, derfor vil Anne Mette Winther Christiansen og jeg igen prøve at få nogle bedre svar fra inisteren. Vi vil sipelthen vide o reforen giver den bedre sikkerhed for borgerne og den fleksibilitet, so var eningen ed ændringen. Vi er bange for, at det vil gå ud over de tyndt befolkede oråder så so Djursland. At tiden fra an ringer efter hjælp til hjælpen reelt koer, vil blive forøget. At an overser at Djursland o soeren har en væsentlig forøgelse af aktiviteten pga. turisterne. Vi vil ned i detaljer så vi kan sikre os at vi stadig bor et sted, hvor vi kan føle os sikre og trygge. Arbejdet okring Djurslands interesser og den socialdeokratiske politik vil jeg kæpe for både nu, og selvfølgelig også efter valget.

4 Den røde tråd Af byrådsedle Anette Quist Busk (S) Den røde tråd: Fru Busk tilbringer ikke søndagen på divaneseren kunne an læse i Weekendavisen Marengs for Nord- og Syddjurs. Men hve er jeg? Jeg er Anette Quist Busk, født i 1965 og opvokset i Rosus/Balle orådet på en nedlagt landejendo. Heste fyldte in barndo, krydret ed politisk arbejde i skolen. At være præst eller ingeniør, inspireret af ine forældres failier, var oplagt for ig, og da jeg i 1986 fik ansættelse i Rabøll, flyttede jeg til Pindstrup. Mit virke i Rabøll haronerer ed it politiske arbejde, idet jeg i dag varetager HR-funktionen. Desuden har jeg en ungdospædagogisk grunduddannelse, og i takt ed ine døtres opvækst har jeg engageret ig i diverse forældrebestyrelser og so hovedforeningsforand for I.F. Viking. Politik i den røde del af skalaen er lige ig, og safundsforhold har altid haft in interesse. Mit livssyn bygger på dialog og deokrati, og jeg føler et stort ansvar for fællesskabet og det at tage aktiv del i, at den nye koune fungerer. Jeg har et osorgs- og involveringsgen, og jeg brænder for it arbejde og it ansvar i politik. Jeg er udstyret ed et glad sind, er videbegærlig og kan lide at finde balance i ting. Jeg ser en rød tråd i it virke, fordi det både giver ig indsigt og afsæt til at kunne tage ansvar og påvirke beslutningsprocesserne. Jeg synes, jeg er god til at give plads til andre, der også gerne vil have ansvar. Jeg kan godt lide at andre har succes og er altid parat til at give en hjælpende hånd. Jeg er opdraget til at gå i kirke og her finde tid til refleksion, ro og fordybelse. Mine venner, kollegaer og failie er ine uvurderlige revsere, støttere og sparringspartnere. Ud over ine egne to piger, Isabella & Cailla, har vi så børn i aflastning. Det er ren energi på en oden kvindes otor. Da jeg flyttede til Pindstrup, eldte jeg ig ind i partiet, en pga. skolelukning eldte jeg ig ud. Til det efterfølgende kounevalg blev jeg opfordret til at stille op. Jeg lavede Midtdjurslisten og havde 5 spændende år so viceborgester. Kounefusionen førte ig videre til Syddjurs Byråd. At være solist er reelt slet ikke ig. Jeg er læganden, oderen, der har valgt at træde ud af døråbningen. Jeg udtaler ig gerne, en det er vigtigt for ig, at udtale ig o det, jeg ved noget o. Mit hovedinteressefelt er børn, unge og foreningslivet. I it arbejde har jeg lært at saarbejde for at nå resultater. Det har jeg kunnet overføre til det politiske liv og jeg har haft glæde og gavn af de politiske kolleger i socialdeokratiet i det tidligere Midtdjurs. Derfor har jeg aldrig lagt skjul på, hvor it tilhørsforhold politisk altid har været. I it politiske arbejde har jeg haft ulighed for at øde ange ennesker. Jeg har viet ange par, sat værdifulde processer i gang, i f.eks. de opsøgende edarbejdere, fastholdt vuggestuerne osv. Det giver ig en følelse af at kunne påvirke safundet i den rigtige retning. Jeg ser det so en fordel at være oplyst, både når det drejer sig o politik og i it arbejde. Jeg trives ed ange bolde i luften og er glad for de betydningsfulde relationer, jeg har til ange, og jeg kan ærke, at de læringsår jeg har haft i bl.a. Folkeoplysningsudvalget og kounalbestyrelsen i Midtdjurs, har givet ig ballast. Jeg er ed til at otivere til at få ideer fre, også når den økonoiske krybbe er to. Min opgave er at være ed til, at vi gør os uage, så vi får det bedste ud af situationen. Jeg spørger faktisk ofte - hvad kan jeg gøre for dig so borger? Når det lykkedes at give et bette nøk i den rigtige retning, så har jeg det godt.

5 Vor and på Christiansborg Af Vilfred Friborg Hansen, borgester For Djursland er det helt afgørende at have en direkte forbindelse til Christiansborg. For os so socialdeokrater er det også helt afgørende at have en direkte socialdeokratisk forbindelse til Christiansborg. Det har vi ærket ange gange i den valgperiode, vi har været igenne. F.eks. i sagen o lufthavnens fretid, hvor regeringen ville afskaffe det rabatsyste, der uliggør at lufthavnen kan have Ryan Air so kunde. Flere gange undervejs i sagen o nationalparken. I sagen o de så lokalradioers fretid, hvor regeringen var ved at lave en ny fordeling af FM-båndet, der ville gøre det uuligt for bl.a. Radio Rønde at overleve. Der kan gives ange andre eksepler, hvor en direkte kontakt til Christiansborg har været afgørende eller hjulpet til eller lettet den politiske hverdag. Dertil koer, at det er en uvurderlig direkte inforationskilde hele tiden hurtigt og direkte at kunne få viden o, hvordan de politiske vinde på Christiansborg blæser okring en sag, so har betydning for os på Djursland. Ofte kan vores egen and, og det har jo så indtil nu været Jan Petersen, hjælpe ed at guide os videre til den socialdeokratiske ordfører på en sag eller til andre partiers ordførere, so det kan have værdi at kontakte. Det har været eget ærkbart, at disse direkte kontakter har fået større betydning i den større koune. Vi Fuglsø - en del af den koende naturpark SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS har sipelt hen langt oftere brug for kontakten til den landspolitiske scene. I forhold til in tid i Rønde Koune å jeg konstatere, at nu ligger f.eks. lufthavnen i vores koune, og efter atets nedlæggelse og statens overtagelse af hovedvejene er staten også direkte involveret i vores overordnede vejnet. Når vi taler o infrastruktur på Djursland er det næsten uundværligt at have direkte kontakt til borgen det er da også infrastruktur-spørgsål, der har ligget bag næsten alle rejser til København, det være sig til inisterbesøg eller besøg i Folketingets forskellige udvalg. Ofte ligger der forud for sådanne rejser en kontakt til vor and på Christiansborg, og ofte en rådgivning o, hvad han, so er vant til at færdes i Christiansborg-iljøet, kan råde os til. Vi har fået etableret et rigtig godt saarbejde elle borgestre og folketingsedleer i Randers, Norddjurs og Syddjurs kouner. Vi ødes en gang i kvartalet for at drøfte spørgsål af fælles interesse. Det siger sig selv, at det ville være næsten katastrofalt, hvis Socialdeokratiet ved disse øder ikke var repræsenteret ved et folketingsedle fra Djursland. Så in opfordring skal være: ste vor and på Christiansborg ind i folketinget og det kan jo kun være Leif Lahn Jensen! Det vil have stor betydning for Djursland, og det vil være ed til at gøre det lettere for Socialdeokratiet på Djursland at arbejde for Djurslands interesser og præge udviklingen på Djursland.

6 Danark skal have en ny statsinister Af Jan Petersen, folketingsedle og forand for Djurs-kredsens valgudvalg I 6 år har Danark nu haft en borgerlig regering Nu begynder vi for alvor at kunne se konsekvenserne. Velfærden i Danark halter bagefter. De store iljøudfordringer tages ikke seriøst og uligheden vokser. Det vigtigste for den borgerlige regering har været at udløse skattelettelser og valget blev da også først udskrevet, da regeringen fik vedtaget en skattelettelse på 10 ia kroner o året. Fogh og hans borgerlige regering isbruger de gode tider i Danark. I stedet for investeringer i vores fælles velfærd, klattes pengene væk på skattelettelser. I stedet for en håndfast iljø og energipolitik, rejser regeringens edleer på besøg på den grønlanske indlandsis. I stedet for at angribe den stigende ulighed ser den borgerlige regering passivt til, at flere er blevet fattige og ennesker sættes ud af deres lejligheder. I 6 år har Danark været regeret af partier, der sætter egoisen over fællesskabet De har dannet en blok og saarbejde er i Danark afløst af konfrontation. Magtfuldkoenheden er stor, når Venstre og Dansk Folkeparti er enige. De konservative å nøjes ed at se til på sidelinien. Derfor er valget den lejlighed vi nu har til at gøre op ed Fogh, hans blokpolitik og appelen til egoisten i danskeren. Vi skal have et nyt flertal, en ny regering og et bredt saarbejde. Socialdeokraterne og vores forand skal i spidsen for et sådant saarbejde og får opbakning fra ikke alene SF og Enhedslisten, en også de radikale og kristendeokraterne. Dagsordenen for en ny socialdeokratisk ledet regering er: En 10-årig plan for at rette op på velfærden, så vi gradvist får indført velfærdsrettigheder i den offentlige sektor for vore børn, unge, ældre og syge. Planen kræver, at vi investerer i bedre forhold for de offentlige ansatte og der er ressourcer til at nybygge, udbygge og renovere vore skoler, uddannelsesinstitutioner, sygehuse og de ange andre steder, hvor den offentlige sektor skal vise en kvalitet i verdensklasse. Det vil koste ange penge. Derfor vil vi søge flertal for at trække skattelettelsen på 10 ia. tilbage og i stedet anvende pengene på et bedre fællesskab. En arkant indsats od social ulighed I første ogang vil derfor afskaffe de regler og ydelser, der direkte skaber fattigdo og sikre, at udsatte børn og voksne får den hjælp, de har brug for. Derfor vil vi spare på finansloven, hvor det er nødvendigt for at finansiere og prioritere hjælpen til safundets svageste. En abitiøs og fresynet kliapolitik - således vores iljø- og energipolitik svarer ordentligt og grundigt på de store kliaprobleer vi har foran os i næste generation, hvis vi ikke gør noget. Danark skal være verdensester i alternativ og vedvarende energi. Danark skal være verdens reneste og sukkeste land. Der er ange flere grunde til at stee socialdeokratisk ved valget. Men vi starter ed det vigtigste for at få Danark på en ny og dansk kurs og Djursland et nyt socialdeokratisk folketingsedle Socialdeokraternes landsdækkende dagsorden o bedre velfærd og rettigheder, kap od social ulighed og en abitiøs kliapolitik raer eget præcis dagsordenen på Djursland. Vi har genne 6 år ærket kounale besparelser fordi den borgerlige regering prioriterede skattelettelser på bekostning af bedre velfærd. Socialdeokraterne på Djursland skal have sit eget folketingsedle, der kan fortælle kol-

7 leger fra andre dele af landet, hvordan vi oplever velfærden og hvordan vi ønsker den ændret. Vi har genne 6 år også ærket, hvordan uligheden er vokset. Også her er der ennesker, der er rat af kontanthjælpsloftet og vi har også børn og unge, so fortjener en langt bedre hjælp end vi kan levere uden flere ressourcer i vore kouner. Vi har brug for et socialdeokratisk folketingsedle, der ved hvordan vore svageste har det i den del af landet, hvor vi har vores hverdag. Vi lever i en enor suk del af Danark Djursland er fyldt ed herlige naturperler og vi er nært knyttet til havet, skoven og det åbne landskab. Det gør at iljø og natur er vigtig for os. Vi har brug for en lokal socialdeokrat i folketinget, der saen ed vore to kouner kan sikre vore naturværdier for fretiden. Vi skal også være en central del af ostillingen af Danark til ere vedvarende energi. En lokal socialdeokrat i folketinget skal hjælpe ed det. et liv på Djursland, so også skal præge beslutningerne på landsplan. Og så å vi edleer af Socialdeokratiet og socialdeokratiske sypatisører og vælgere på Djursland ikke undervurdere værdien i at kunne trække direkte på et folketingsedle. Jeg har so folketingsedle i 17 år - ange, ange, ange gange skulle gå til inistre, deltage i forhandlinger og råbe op, når det var vigtigt for os på Djursland. Hvis ikke vi har et folketingsedle er der ange ting vi ikke kan på Djursland. Derfor kan jeg ikke kraftigt nok anbefale vælgere og edleer at stee på Leif Lahn Jensen ved folketingsvalget. En personlig stee på Leif er for os på Djursland den eneste sikkerhed for, at vi både får en ny regering i Danark og et nyt folketingsedle fra Djursland. Jeg ved fra 17 års arbejde i folketinget, - hvor vigtigt det er at have Djursland so base, når der diskuteres politiske løsninger på Christiansborg, for danskerne lever ange andre steder end i vore store og doinerende byer. Der er BAGGRUNDSGRUPPER Vi skal se, o der er basis for at få nedsat nogle baggrundsgrupper, so kan støtte, inspirere og saarbejde ed de socialdeokratiske edleer af udvalgene i Syddjurs Byråd: 4 Økonoiudvalget 4 Udvalget for failier og institutioner 4 Udvalget for job og erhverv 4 Udvalget for natur, teknik og iljø 4 Udvalget for sundhed, ældre- og socialorådet 4 Udvalget for plan, udvikling og kultur Så er du interesseret i at deltage i en eller flere af ovenstående udvalg send venligst en ail til: leo.ortensen@ail.dk SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS

8 Sat på Spidsen Af A-spidsen Godt gået Vilfred skal det lyde, da bladet Danske Kouner spurgte Syddjurs borgesteren Vilfred Friborg Hansen o han synes kounalbestyrelserne var blevet for store. Det ente Vilfred ikke. Det handler o deokrati, o at nå deokratisk ud til borgerne og sikre borgerne adgang til de lokale politikere, ente vist den socialdeokratiske borgester i Syddjurs. Uden tanke for det besværlige ed så ange politikere i et byråd. Uden hensyn taget til en forbitret tidligere Rosenhol-borgesters konstante brok i byrådssalen. Uden tanke for de ange arkeringsuligheder fra kounalbestyrelsesedleer, der ikke nødvendigvis har opdaget, at de nu er en del af en ny stor koune. Vilfred gik direkte til sagen og valgte det est besværlige: Det brede deokrati. Det er selvfølgelig ere effektivt, hvis der er færre folkevalgte til at blande sig. Det er selvfølgelig billigere og lettere, hvis stærke og akadeisk uddannede direktioner kan løse de fleste probleer og et lille byråd så kan fungere so en effektiv virksohedsbestyrelse, der priært konfirerer de fagligt velforberedte indstillinger. Med færre politikere kan vi også få færre udvalg ed færre edleer. Det er også lettere at have ed at gøre. Vi vil åske også få færre partier repræsenteret, især hvis vi virkelig går til den og direkte halverer byrådet. Så er det åske slut ed SF-ere, Radikale, Borgerlister, Konservative og især Per Dalgård fra Dansk Folkeparti. Socialdeokrater og Venstre kunne dele i porten og vi kunne få effektive beslutninger, enten i bred og altofattende enighed eller klare flertalsafgørelser på 1 stee. Men nej. Vilfred foretrækker det besværlige og store byråd ed ange edleer, ange udvalg, ange udvalgsforænd og ange uligheder for at være kritisk overfor direktion og for- valtning. Vilfred valgte rigtigt. Godt gået Vilfred. Hvor er det rart at en så garvet og angeårig politiker ikke har glet folkestyret. Hvad der så tænkes af tanker på borgesterkontoret i Norddjurs fik vi også lidt at vide o. Her synes Torben Jensen, der jo er Venstreand inde i skabet og borgerlisteand ude af skabet, at det kunne være rart ed ja en indre kounalbestyrelse. Disse ange kounalbestyrelsesedleer tager ordet, forlænger øderne og gør ikke, so han vist er vant til fra sin gale koune i Rougsø. Her siger folk fra egnen, at når flertallet, der jo bestod af borgerlisten (Torben Jensen) havde afgjort sagen, så var der ikke ere at koe efter. Men nu er det nye tider også i Norddjurs indtil Norddjurs-borgesteren kan få en indre og ere effektiv kounalbestyrelse uden al den snak. Det er godt vi i Syddjurs har en deokratisk sindet borgester og on ikke de i Norddjurs skulle se at få sig det sae. Vi skulle da gerne være enige o, at på Djursland er vi glade for et deokrati, ed ange folkevalgte involveret. Lad os håbe Vilfred fortsætter og Torben Jensen stopper.

9 Region Midtjylland Infrastruktur i udvikling Af Gert Schou, Regionsrådsedle I 2002/3 blev borgestrene i de 8 tidligere kouner på Djursland enige o en asterplan for infrastrukturen. Den svære øvelse var i 1. versionen af asterplanen, at blive enige o prioriteringen af hvilke anlægsarbejder der skulle koe først. Vi blev enige. Enighed gør stærk, asterplanen skulle præsenteres udadtil bl.a. i Folketingets trafikudvalg. Medio august 2007 præsenterede de 2 nye kouner i fællesskab 2. version af asterplanen for infrastruturen på Djursland. I denne version er det sydlige otorvejshængsel gledet ud, idet dette anlægsarbejde forventes at være genneført i Det nordlige otorvejshængsel er derfor rykket op so 1. prioritiet. Set ed regionale briller er genneførelsen af de 2 otorvejshængsler uhyre vigtige for den regionale balance fra kyst til kyst. Derfor har regionens 19 kouner og Region Midtjylland i enighed frelagt et fælles udspil til infrastruturkoissionen. Dette udspil har overskriften: Infrastruktur i udvikling. Forbindelser ed overdenen er eget vigtige. Den idtjyske region vil fortsat være en international vækstregion. Store dele af vejnettet er i dag belastet og vil i de koende år blive udsat for et voksende trafikalt pres. Der er derfor behov for løsninger, so sikrer frekoelighed og obilitet. Den idtjyske region ofatter både en storby, større og indre byer og yderoråder ed forskellige vilkår for udvikling. Derfor er der behov for løsninger, der understøt- SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS ter udviklingen i hele regionen og skaber en region i balance. Forudsætningerne er at følgende allerede besluttende projekter genneføres snarest. Disse projekter er: 1. Færdiggørelsen af otorvejen Århus Silkeborg Herning. 2. Færdiggørelsen af otorvejen Herning Vejle. 3. Etalering af det nordlige otorvejshængsel ved Randers Sdr. Borup Assentoft. 4. Tunnel under Marselis Boulevard i Århus. 5. Modernisering af de eksisterende hovedjernbanestrækninger. Oplægget prioriterer flere store projekter ed klar reference til forbindelser ed overdenen, frekoelighed. Af hensyn til den salede vækst og saenhængskraft i Danark anbefales endvidere, at der etableres en fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler. Lufthavnene og havnene i den idtjyske region er en væsentlig del af infrastrukturen, og det er vigtigt, at adgangsforholdene hertil forbedres i de koende år. Anbefalingerne skal ses i saenhæng ed ønsket o en generel udvikling og opgradering af hovedvejene i regionen, so kan binde udviklingen saen i syd-nord- og øst-vestgående retninger. Der bør derfor sættes fokus på udbygningerne af transportvejene til og fra erhvervsvirksohederne i yderoråderne. Her tænkes især på Djurslands ruter 15, 16 og 21, rute 11 elle Holstebro og Struer, rute 13 Vejle-Viborg sat rute 34 Herning-Skive. Letbanen i Århus og rute 18 Herning-Holstebro, E 45 elle Kolding og Randers udvides, ny otorvej elle Århus og Viborg er saen ed Kattegatbroen de store projekter i region Midtjylland og de 19 kouners anbefalinger.

10 Lad os alle gøre en indsats Af Michael Nielsen, Forand for Midtdjurs partiforening Lige netop nu ens jeg skriver dette indlæg, har vores statsinister udskrevet valg. Hvordan det koer til at foregå og ende for vort parti, er jo svært at spå o, en jeg er den fødte optiist, så lad os bare sige, at når I læser dette, så har vi fået en kvindelig statsinister. En valgkap er jo altid en eget spændende periode. Det er her, an virkelig udfører arbejdet, og forhåbentligt høster frugten af et tre ugers langt slid, so en valgkap jo er. Der er ikke tid til at ligge på den lade side, for alle er interesseret i at gøre en indsats for at få valgt lige netop vores kandidat. Og folk gør et rigtigt godt stykke arbejde, og det skal de have ros for. Men der foregår så eget andet i de lokale partiforeninger i tiden elle valgene. Vi er på gaden ed roser, slik og glögg, når den kolde tid og julen nærer sig. Der bliver lavet arrangeenter af forskellig grad, både underholdende og oplysende. So et eksepel herpå, kan f.eks. nævnes sidste åneds edlesøde o budgettet, hvor borgesteren, gruppeforanden og fællesledelsen, inviterede til øde, og det enige edle kunne få en oplevelse af indflydelse. Partiforeningerne vil gerne arrangere noget, so interesserer edleerne. Derfor er it spørgsål til dig: Hvilket arrangeent ville kunne tiltrække lige netop dig? Lad ig få en asse gode forslag. Kontakt ig eller din lokale partiforeningsforand. Du finder adressen på side 2. Så er jeg sikker på, at vi kan få lavet noget rigtigt godt, til gavn for os alle. Når alt koer til alt, er det jo både dit og it parti. Masterplan for havnefronten Bestyrelsen for Socialdeokraterne i Ebeltoft og oegn fresender følgende forslag: For socialdeokraterne er det vigtigt at bevare de kystnære oråder til alennyttige forål sat at bevare og understøtte det aktive liv, so allerede eksisterer i oråderne. Vi synes, det er en god ide at lave en asterplan, so kan sætte fokus på hvilke værdier og hvilken kystkultur, vi ønsker for hele kystorådet inkl. havnefronten. En sådan plan vil skabe et ere kvalificeret beslutningsgrundlag i sagen o udnyttelsen af slagterigrunden og den kounale halvø. Vi opfordrer derfor politikerne til straks at iværksætte udarbejdelsen af en asterplan for hele kystorådet inkl. havnefronten, så den kan indgå i høringsfasen og inddrages i den endelige beslutningsproces. Christian Haubuf, forand 10

11 Aldring, udfordringer og uligheder Af Ninna Thosen Hvornår er an gael og hvornår er an ældre? Ordet ældre koer fra latin og betyder vokset højest op Ordet gael defineres so den der har levet ange vintre Men nu bliver det svært, for graatisk er an yngst når an er gael, set i forhold til at være ældre. Vi siger nelig: gael, ældre, ældst. Alligevel er der i folkeunde den opfattelse, at de ældre er yngre end de gale. En pensionist siger: Min kone og jeg er faror og farfar, for vi synes det lyder yngre end bedsteor og bedstefar. O an er gael eller ældre, afhænger af øjnene der ser og den enkeltes oplevelse. Min oplevelse er, at ennesker der har det fysisk, psykisk og socialt godt - ikke betragtes so gale og ikke opfatter sig selv so gale. Det betydningsfulde er ikke hvor gael an er, en hvordan an er gael. Følelsen af, at være gael koer ofte når an svækkes fysisk. Nogle ener, an er idaldrende når an ikke længere klæder sig på, en pakker sig ind. Når an betaler ere end 50 kr. for en flaske vin Når rockstjernerne an engang tilbad, har gråt hår og hængeave. For børn er ange ting net og logisk O det grå hår har Marie på 6 år udtalt, til Grethe Dirckinck Holfeld: Gale ennesker får gråt hår fordi ellers kan an jo ikke vide de er gale. Frederik på 6 år forklarer det således: Når an bliver gael, drejer hjernen rundt og på den anden side er håret gråt. Christian på 8 siger: Håret bliver gråt, fordi ed alderen er der blevet lidt uggent inde i hovedet. Peter Paludan fra institut for fretidsforskning beskriver: Ældrebegrebet var neere i gale dage. Da var der kun 3 alders grupper. Først var an barn og uansvarlig, så var an voksen og knoklede, og så blev an gael og ventede på at dø. Dengang opførte an sig i overenssteelse ed alderen. Men i dag er der flere og flere der fjanter rundt på uansvarlig vis, selv o de er over 50 år. De fleste vil gerne leve længe, en de vil ikke have, at det skal kunne ses på de, at deres ønske er gået i opfyldelse. Forskningsinisteriets arbejdsgruppe har gjort status over forskning i aldring. Det nye optiistiske ældrebillede der tegnes i dag, er et billede af pensionister og efterlønsodtagere, der er aktive, tilfredse og nyder livet. Stokken er for anges vedkoende afløst af golfkøllen. De 70-årige i dag ser anderledes ud end ældre for en snes år siden. De er slankere og sundere. Klæder sig anderledes og fretræder i det store hele ere ungdoeligt. Hos raske ældre signalerer det grå erfaring og visdo. Henning Kirk skriver i Det grå guld, at de ældre er ressourcestærke hvad angår helbred, funktionsevne, socialt netværk, arbejde, aktiviteter og økonoi. Men et godt helbred er en vigtig forudsætning for, at det grå guld kan karakteriseres so et ædelt etal. Andelen af stærke ældre stiger. Færre og færre får hjerte-kar-lidelser, først og freest på grund af gunstige ændringer i livsstil. I odsat retning trækker det dog, at fede, diabetes, og visse forer for kræft er i frearch. Vi ved, at blandt de 80-årige er der to enker fre for en and og i gruppen på 85 år og der- SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS 11

12 over er der tre enker til en and, hos de 100- årige fe enker fre til en and. Så de ænd der holder længe ud, går kronede dage i øde ed op til flere kvinder, der drager osorg for de. Nationalt viser billedet at 80 % af de ældre, stort set trives godt og klarer sig selv og at 20 % har brug for pleje og osorg. I Syddjurs Koune udgør aldersgruppen over 60 år en større andel af befolkningen end landsgennesnittet. Der er i gruppen over 60 år 22 % i landsgennesnit, od 24,8 % i Syddjurs Koune, i år 2020 er ca. 1/3 af borgerne i Syddjurs over 60 år. Og der vil være 2 til 3 % flere ældre i Syddjurs Koune end på landsplan. Fysisk svækkelse i alderdoen kan forebygges ed fysisk aktivitet. Vi kan styrke vores krop ed otion så vi forebygger ange af alderdoens skavanker. Risikoen for at falde og erhverve sig de frygtede lårbensbrud afhænger af benuskulaturens styrke, so igen afhænger af hvor eget den enkelte bevæger sig i dagligdagen. Strategien er derfor, at tilskynde til aktivitet. Den store joker i alderdoen er helbredet. Det er helbredet, der er afgørende for o an oplever trivsel i den 3. alder. Det er i stor udstrækning, det liv vi har levet, der besteer hvordan vi får det so gale. Så det er en rigtig god ide at forebygge skavankerne ved, at stoppe op og se på sin egen livsstil. Vi skal sætte fokus på KRAM K for kost R for rygestop A for indre alkohol M for ere otion Slidte legesdele kan skiftes ud. Deenspillen kan opfindes. Forskerne ener, vi kan blive 500 år en de erkender at det kan knibe ed at puste de 500 stearinlys ud på lagkagen! Der er i dag i Danark ca. 600 borgere på 100 år eller derover. Den ældste kvinde i verden var fransk og blev 122 år, hun var åndsfrisk til det sidste. Hun sagde ganske kort før hun døde, at Gud nok havde glet hende eller også kendte han hende alt for godt. I ønskes alle et rigtig godt efterår! Kender du nogen? Børn, børnebørn, naboer, venner eller failie, so interesserer sig for politik og so synes socialdeokratiske værdier skal bevares, styrkes og udvikles så foreslå de at elde sig ind i Socialdeokratiet eller DSU Danarks Socialdeokratiske Ungdo. Vi kan sagtens være flere! 12 De kan henvende sig til: Carl Otto Christiansen, Hornslet Rita Stokhol Vinding, Rønde Michael Nielsen, Midtdjurs Christian Haubuf, Ebeltoft

13 Overraskelser og ikke overraskelser - o budget 2008 Af Vilfred Friborg Hansen, borgester Så fik vi et budget for 2008 Det kan ikke i sig selv kaldes en overraskelse. Deriod kan det godt kaldes en overraskelse, at det trods et sparekrav på 55 ill. kr. fra start alligevel blev et ganske tilfredsstillende budget, også set ed socialdeokratiske øjne. En slags overraskelse var det vel også, at det for andet år i træk lykkedes at få alle partier ed og næsten alle 27 edleer, idet Richard Volander so den eneste ikke stete for budgettet. Det kan til gengæld ikke kaldes en overraskelse. En god start Vi blev hjulpet ved så og store overraskelser undervejs og de fleste udærkede sig ved at være positive. Først ko den store: at Thor Pedersen eldte ud, at kounerne får lov til at beholde provenuet ved salget af KouneForsikring. Det betød en uventet indtægt på 21 ill. kr. til Syddjurs Koune et beløb, der alene finansierer ere end halvdelen af anlægsbudgettet. En god start. Så positive overraskelser Derefter fulgte de så, en positive, overraskelser: en lidt større tilvækst i befolkningstallet og dered skatteydere end ventet. En lidt større vækst i indkost pr. indbygger, end KL oprindelig havde eldt ud. En elding o, at flere af de udgifter, vi havde indregnet i budgettet, ville blive afholdt genne regeringens koende kvalitetsrefor. Det hjalp til at koe over de døde punkter undervejs i forhandlingerne. Mon Thor Pedersen bruger sae regnestok? Et afgørende punkt i forhandlingerne var naturligvis indtægtssiden. Men der var fra starten overraskende eller ej - politisk vilje til at nå et fælles resultat. Derfor kunne vi, der gerne havde set en lidt større skattestigning og dered større velfærdsforbedringer, og de på den anden side af bordet, der i begyndelsen slet ikke ville høre ordet skattestigning, i den sidste ende ødes over en behersket stigning i ejendosskatten på to proille. Det er åske ikke så tosset endda, for det betyder, at der i hvert fald kan arguenteres for, at vi er en af de kouner, der har bidraget til at overholde aftalen elle KL og regeringen o, at skatten på landsplan højst å stige ed 750 ill. kr. Det står tilbage at se, o Thor Pedersen bruger sae regnestok so os overraskelserne er åske ikke forbi endnu. Flere nye tiltag Hvad så ed indholdet af budgettet? Overraskelsen her å være, at når an kikker ned over de enkelte punkter, så endte det ed at blive et budget, der ere præges af nye tiltag end af nedskæringer. Der er asser af punkter, vi kan hilse velkone so socialdeokrater: befordring til lokalcentre for de ældre, pulje til øget tilgængelighed for handicappede, en pulje til cykelstier, trafiksikkerhed, byfornyelse, udvikling af lokalsafund, erhvervstænketank. Egnsteater fra Flere vuggestuepladser, øget tilskud til det frivillige arbejde, skolead fra 2009, en SSPkonsulent ere fra skoleåret IT-plan for folkeskolen, tilførsel af personaleressourcer på de est pressede oråder. Deltagelse i arbejdet ed letbanen i Århus og dens forbindelse ed nærbanen til Grenaa, bedring af den vestlige adgangsvej til lufthavnen, begyndelse på den nordsydgående forbindelse på Djursland (= Frellingvejs forlængelse over Nitofte til Bønnerup). Moderate besparelser Hvor ligger probleerne så i budgettet? Jo, der er også besparelser. På isbrugsbehandling og døgngenoptræning, bl.a., en besparelserne SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS 13

14 er generelt eget oderate. Der kunne åske ligge et proble i, at det abitiøse anlægsprogra for 2009 på i alt 70 ill. kr. forudsætter salg af kounale ejendoe for 25 ill. kr. Her kan vi åske politisk enes o salg af dele af sundhedscentret, åske til de nuværende lejere, en under alle ostændigheder, så sundhedscentret kan bevares. Mere vil det knibe, hvis de borgerlige vil kræve capingplads og vandrerhje solgt, for det vil socialdeokraterne ikke acceptere. Men så skal vi jo pege på andre uligheder, for vi har forpligtet os på beløbet 25 ill. kr. Jeg er dog overbevist o, at det kan nås, også uden at vi forgriber os på arvesølvet. Vi skal heller ikke være blinde for, at vi stadigvæk opererer ed stor økonoisk usikkerhed. Trods alt betydeligt større sikkerhed end sidste år, en selve basisbudgettet er langt fra på plads endnu, bl.a. fordi sae udgifter har været konteret vidt forskelligt i de fire gale kouner. Vi skal ikke tro, at overraskelsernes tid er helt forbi. Vore økonoer er koet på et større detektivarbejde, der vil strække sig også ind i Men alene af én grund vil næste budgetlægning foregå ed langt større sikkerhed, for til den tid vil vi have Syddjurs Kounes første årsregnskab at operere ud fra. Det er jo i sig selv beærkelsesværdigt, at vi nu har været genne to budgetlægninger uden at have et regnskab fra året før so udgangspunkt. Hvis an ser fread, så antyder tallene, at budget 2009 kan blive en vanskelig sag, idet budgettet for dette år kun lige er i balance på nuværende tidspunkt. Men i 2010 er der, so tallene viser nu, et overskud på 18 ill. kr., og i 2011 et overskud på 30 ill. kr. Så selv o erfaringerne viser, at tallene vil vise øgede udgifter, når vi når fre til ålstregen, så er der noget at tære af. Hvis det holder stik, så begynder vi at kunne ane, at Syddjurs Koune efter en vanskelig start går lysere økonoiske tider i øde. Det vil jeg ikke kalde en overraskelse, for udviklingspotentialet i vores koune er enort. Men jeg vil kalde det en overraskelse, at det er sket så hurtigt. Hvis tallene holder, altså. Ikke alle er inviteret Beskæftigelsesinister Claus Hjort Frederiksen (V) jubler over, at kontanthjælpsodtagere i stigende grad koer i arbejde. Men det er ikke alle, der er inviteret ed til inisterens jobfest. - Det er rigtig godt, at anglen på arbejdskraft betyder, at virksohederne begynder at ansætte kontanthjælpsodtagere. Men inden Claus Hjort Frederiksen koer for godt i gang ed sin jubel, å han indse, at vi har en gruppe ennesker, so ikke får noget ud af opsvinget. Og hvad værre er? der bliver flere af de, siger Mette Frederiksen, Socialdeokraterne. Læs hele artiklen - De langtidsledige glet på: 14

15 Så er den endelig hjee! Af forand for Fællesledelsen, Leo K. Mortensen. O hjeesiden: Overskriften er et udtryk, so vi ofte øder, når an vil fortælle, at et ål endeligt er nået efter en længere (lang) periodes arbejde og venten på noget, an gerne vil have skal lykkes. Således også ed vores hjeeside for Socialdeokratiet i Syddjurs koune. Hjeesiden har vi haft siden den kounale valgkap i efteråret På det tidspunkt var den også up to date. Siden da er der sket for lidt. Ikke for at jeg offentligt skal skose vores tidligere webredaktør. Overhovedet ikke! Herfra skal der lyde ange tak til Henrik for det arbejde han har ydet for hjeesiden. Henrik har, grundet et stort arbejdspres ed arbejdsplads i København ikke haft tid og ulighed for at fungere so webredaktør de sidste par år. Forleden var jeg til et øde, hvor en anden webredaktør også var til stede. Efter ødet ko han hen til ig og udtrykte: Sig ig Leo, skal I ikke snart have gang i jeres hjeeside? Den er jo dybt forældet! Og hvor var jeg heldig. Jeg kunne svare: På vores bestyrelsesøde i næste uge vil vi lave en aftale ed en ny webredaktør. Og sådan blev det. Så nu er Svend Erik Kjær Laursen, Ebeltoft, vores redaktør af hjeesiden. Og se lige hvad der er sket siden begyndelsen af oktober. Fra nu af er den store opgave at sørge for at hjeesiden er up to date og aktuelt. Her har politiker og organisationsfolk et stort edansvar ed hensyn til at levere stof til redaktøren. Hvad er der af aktuelle politiske tiltag fra Socialdeokratiet i Syddjurs koune? Hvad sker der på det organisatoriske plan hos Socialdeokratiet i Syddjurs koune? Se de forskellige links, herunder bl.a. til de 4 partiforeninger i Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenhol og Rønde. Mulighederne har vi nu skal de bare udnyttes! O budgettet for 2008 i Syddjurs koune: Overskriften er også anvendelig i forhold til det kounale budget for Se borgester Vilfred Friborg Hansens artikel andetsteds i dette blad o budgettet. Organisatorisk: Mindst 2 gange o året skal byrådsgruppen og bestyrelsen for Fællesledelsen ødes o det kounalpolitiske arbejde. Næste øde er tirsdag d. 20. noveber. Her vil budgetforhandlingerne for 2008 og de fretidige ål for byrådsgruppen blive drøftet. Så der er stadigt nok at tage fat på! Kynisk ko-vending Efter et halvt års pres fra en salet opposition, har Anders Fogh nu ændret holdning og vil give asylansøgere ed børn lov til at bosætte sig i boliger udenfor centrene. Det koer efter, at både Fogh og integrationsinister Rikke Hvilshøj flere gange har afvist at gøre noget for irakerne. At der nu sker en kovending i sagen er godt, en ikke godt nok, og en tand for kynisk, siger Sophie Hæstorp Andersen, integrationsordfører for Socialdeokratiet. Læs hele artiklen - De langtidsledige glet på: SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS 15

16 Politikere på gaden Af Rita Stokhol Vinding, Socialdeokratiet, Røndeegnen Lørdag d. 6. oktober var edleer af Syddjurs byråd og folketingskandidat Leif Lahn Jensen på gaden i Rønde for øde borgere, so ikke koer i byråds- eller folketingssalen. Der var stor interesse for planerne for Rønde Midtby og der var ange eninger. Der var også borgere, so ville tale o Syddjurs Kounes start og de probleer, der har været og stadig er i den forbindelse, ikke indst ventetid på behandling af byggesager. Det blev også synliggjort, at nogle børnefailier bliver sat i en uholdbar situation, når de skal have passet deres børn. En or, so bor i Rønde, fortalte, at de kan få en dagplejeplads i Knebel til den indste og en børnehaveplads i Hornslet til den ældste. Der var også interesse for at diskutere planerne o, at børn skal lidt tidligere i skolefritidsordning. Ud over at børnene kan få en blidere overgang til skolestart, kunne det åske give plads til nye børn i børnehaven og dered lette hverdagen for de forældre so ellers er nødt til at køre urieligt langt for at få deres børn passet. Valgfrihed for ældre elle køle-vakuu pakket ad og varholdt ad blev påskønnet og der var interesse for at høre o regler vedrørende hjeehjælp. Der var også en borger, so var eget optaget af indvandring. På den anden side var der borgere, so var bekyrede for den øgede ulighed i safundet. Endelig kan politikerne efter at have været på gaden et par tier lørdag foriddag konstatere, at ange ener, at det er vigtigt at byrådet står saen o kounens budget. Det har altså igen vist sig, at være en god idé at politikerne går på gaden og taler ed borgerne, og vi bør, so et af byrådsedleerne sagde, ed passende elleru lave gadearrangeenter rundt okring i vores koune! Leif Lahn Jensen på gaden ed byrødder i Syddjurs 16

17 Fogh er kørt fast - tid til et nyt flertal Af Helle Thorning Schidt, Socialdeokratiets foran Så har Anders Fogh udskrevet valg. Det er ikke fordi, statsinisteren har lyst til at gå til valg. Det er sipelthen fordi, regeringens blokpolitik er kørt fast. 24. oktober 2007 Anders Fogh ved godt, at konsekvenserne af regeringens og Dansk Folkepartis politik vil vise sig i de koende åneder. VKO-flertallet har vedtaget en stor, upopulær skattelettelse på 10 ia. kr. Derfor kan de ikke indfri befolkningens forventninger o bedre velfærd. Danark har en stærk økonoi ed asser af uligheder. Men det er nødvendigt at prioritere. Det kan ikke både blive billigere og bedre at være dansker. Det har vi sagt hele tiden - og det ved regeringen. Derfor koer valget nu. Anders Fogh er nødt til at tage valget, inden det står klart, at regeringen vil genneføre et voldsot indgreb overfor kounerne, so betyder nedskæringer på ældreorådet, børneorådet og folkeskolen. Inden det står klart, at regeringens kvalitetsrefor ikke vil forbedre velfærden en centieter. Og inden det står klart, at regeringen ingenlunde har tænkt sig at give de offentligt ansatte ordentlige løn- og arbejdsforhold ved de koende overenskostforhandlinger. Langt de fleste danskere prioriterer ikke sådan. De ønsker ikke skattelettelser, en velfærd. I spidsen for et nyt saarbejde Danskerne har det dårligt ed, at uligheden får lov til at vokse. At de est udsatte svigtes satidig ed at flertallet får det bedre. De vil have en abitiøs iljøpolitik, so giver os ulighed for gå foran i kapen od kliaforandringer. De ønsker en stra udlændingepolitik, en vil ikke acceptere en uenneskelig behandling af de asylbørn, der allerede befinder sig i landet. Og de er dødtrætte af blokpolitik. Socialdeokraterne er klar til at stille sig i spidsen for et nyt, saarbejdende flertal. Et flertal so prioriterer anderledes. Hvis vælgerne giver os andat til at stå i spidsen for en ny regering, bliver regeringens skattelettelse ikke genneført. Så bliver skatten i 2008 præcis, so den var i Til gengæld har vi ulighed for at genneføre ærkbare forbedringer på sygehusene i ældreplejen, daginstitutionerne og folkeskolen. Vi har frelagt en ofattende 10-årig plan for at rette på velfærden. Vores vej - eller ere af det sae Vi vil indføre 29 velfærdsrettigheder, so sikrer den enkelte dansker garanti for, at velfærden er i orden, når an for alvor er afhængig af fællesskabet. Vi vil sætte ind od social ulighed, afskaffe de regler der skaber fattigdo og give socialt udsatte børn og voksne den hjælp, de har brug for. Vi vil genneføre verdens est fresynede kliapolitik og genstarte udbygningen af den vedvarende energi. Alt saen uden stigende skatter og inden for den økonoiske rae, so regeringen selv har fastlagt. Danskerne vælger selv. Et nyt saarbejdende flertal ed en ny prioritering? Eller ere af det sae ed regeringen og Dansk Folkeparti. SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS 17

18 Hvad jeg kan gøre for hele Djursland Af Leif Lahn Jensen, Folketingskandidat for Djurskredsen. 18 Hvis jeg koer i Folketinget vil jeg først og freest kæpe for hele Djursland. Djursland å for alt i verden ikke hægtes af kapløbet o vækst og arbejdspladser. Jan Petersen har i al sin tid netop været arkant okring dette, derfor vil jeg bruge ine kræfter på at følge op på Jans arbejde. Jeg anser følgende sager so eget vigtige: En otorvej til Tirstrup Lufthavn, en Kattegatbro og en hurtigere Grenå bane. Motorvej til Tirstrup Lufthavn En otorvej til Tirstrup Lufthavn er en af de est betydelige investeringer an å genneføre, så Djurslands erhvervsliv kan fortsætte ed at udvikle sig. Motorvejen er et krav Djurslands politikere å stille det koende Folketing. Dette vil jeg kæpe eget for. Motorvejen er i sig selv vigtig, en det er også et ust at vi får den, hvis Kattegatbroen skal bygges. På længere sigt vil en otortrafikvej til Ebeltoft og Grenaa være et godt ål at sætte sig. Det vil jeg på langt sigt også arbejde for. Kattegatbro og otorvej Kattegatbroen koer uden tvivl Århusianerne til gode, en jeg vil sørge for, at de ikke gleer os på Djursland. Kattegatbroen er en vigtig brik for vores oråde, og jeg vil kæpe for, at vi får vores del af gevinsten. En otorvej til Tirstrup i saenhæng ed en Kattegatbro tror jeg vil edføre, at flere Nordsjællændere vil tage turen til vores lufthavn fre for Kastrup. Medtænker an trafikpropperne i- og okring hovedstaden, så er dette et indlysende alternativ for Nordsjællæn- Hele Djurslands stee Socialdeokraternes næste folketingsedle fra Djursland derne. Dette vil uligvis udønte sig i en øget turise fra det Nordsjællandske, der eksepelvis vil blive tillokket af det hyggelige liv i Ebeltofts gader. Sat vores sukke natur og strande so ikke findes ange andre steder i Danark. Grenåbanen Jan har i ange år kæpet for en bedre og hurtigere Grenåbane. Dette har han i saarbejde ed lokale borgestre, politikere og borgere. Han er nået langt, en jeg ener vi stadigvæk kan nå længere. Det kan ikke passe, at strækningen Grenå-Århus næsten tager det halve af Århus-København. Skinnerne skal, so ange andre steder, skiftes til nye og når de nye IC4-tog koer i gang, kunne vi eventuelt arve IC-3-togene. Generelt vil jeg kæpe for, at den kollektive trafik opprioriteres. Der er ange so nyder stor glæde af, at der ofte kører busser fra Rønde-Århus. Det skal de kunne blive ved ed og det skal være 25 % billigere. Dette forslag er Socialdeokraternes forslag og det finder jeg fornuftigt både for iljøet og borgernes økonoi. Satidig skal vi huske på at infrastrukturkoissionen påstår at den private trafik vil gå i stå o få år pga. de lange køer. Dette vil en øget brug af den kollektive trafik også behjælpe. Jeg ser fre til et godt valg og håber på hele Djurslands opbakning!

19 FAGLIG KVALITET ed vilje og viden - din tryghed Østergade Randers. Tlf SOCIALDEMOKRATEN SYDDJURS 19

20 20 Forand: Kasserer: Åge Rasussen Bent Madsen Nrd. Strandvej 72 Ringsøvej Ebeltoft 8550 Ryogård Tlf Tlf