patienthistorier som kvalitetsudviklingsmetode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "patienthistorier som kvalitetsudviklingsmetode"

Transkript

1 153 Patienthistorien som kvalitetsudviklingsmetode Rikke Sand Andersen, Torsten Risør & Flemming Bro»Man bliver klogere af det rent fagligt. Og man får øje på de svagheder, der er i vores systemer, når vi kommunikerer rundt omkring med de andre. Og så man får et andet overblik. Nogle gange bliver man overrasket, ikke?,er der gået et halvt år, før vi er, hvor vi er nu? Men det er jo ligesom en gyser de forløb der.«(mandlig praktiserende læges udsagn om sine erfaringer med at se tilbage på egne patienters udredningsforløb ved nydiagnosticeret cancer). BIOGRAFI: Rikke Sand Andersen er antropolog, Torsten Risør er speciallæge i almen medicin, og Flemming Bro er alment praktiserende læge og leder af Cancer i Praksis-centret i Region Midt. De er hhv. ph.d.- studerende og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet. RIKKE SAND ANDERSENS ADRESSE: Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. rsa@alm.au.dk Alment praktiserende læger skal udvikle deres professionelle kompetencer hele livet, og der er til stadighed diskussion om, hvordan man sikrer en fortsat høj kvalitet i deres arbejde. Formålet med denne artikel er at diskutere brugen af patienthistorier som kvalitetsudviklingsmetode i almen praksis. Ved at inddrage nogle centrale pointer fra læringsteorien argumenteres der for, at vi ved at bruge patienthistorier potentielt kan løse nogle af de problemer, som de seneste års forskning har vist, at vi står over for. Derudover argumenteres der for, at vi bør fastholde en fleksibel forståelse af forholdet mellem viden og adfærd i almen praksis, idet viden i høj grad er bestemt af den sammenhæng, den skal indgå i. Alternativet er måske at se på viden som noget, der integreres og ikke implementeres i almen praksis. Almen praksis som kontekst for læring Der er i disse år en øget bevidsthed om, at alment praktiserende læger ikke kun handler på baggrund af guidelines og den nyeste evidensbaserede viden (1). Rent bortset fra at patienterne ofte præsenterer aspekter af sygdom, der ikke findes sikker evidens for, har megen forskning vist, at læger også handler på baggrund af deres personlige erfaringer og holdninger (2). Ligeledes vil deres beslutninger ofte være influeret af de ressourcer, de har adgang

2 155 til, af den organisatoriske kontekst, de befinder sig i, samt af de patient- og kollegarelationer, de indgår i (3 5). Det er for eksempel patienten, der skal tage medicinen, og den praktiserende læge vil for at respektere patientens ret til autonomi, for at bevare en tillidsfuld relation og for at øge komplians tage hensyn til dennes ønsker og behov (6). Afvigelser fra bedste evidens kan også være praktisk begrundet i, at lægen har gjort sig nogle erfaringer med et bestemt præparat, der gør, at han vælger det frem for det, guidelines anbefaler. Et studie beskriver fx, hvordan lægers adfærd ofte bestemmes af nogle personlige retningslinjer (mindlines), som løbende etableres på baggrund af samtaler med kolleger, egne erfaringer og fragmentarisk skelen til eksisterende guidelines (7). Der er således et fleksibelt forhold mellem viden og adfærd i almen praksis. Viden om best practice resulterer ikke nødvendigvis i best practice, fordi lægen hele tiden tilpasser sit kliniske arbejde forskellige situationer og relationer. Det forhold har vist sig at være en udfordring for den evidensbaserede tilgang til viden og læring, som har domineret sundhedsvæsnet, herunder almen praksis, i mange år (1, 7, 8). Forskning viser, at mange kvalitetsudviklingstiltag mislykkes, formentlig fordi man ikke til fulde har taget højde for, at vidensanvendelse i almen praksis bestemmes af en lang række faktorer (2, 3, 5, 9). Formålet med denne artikel er at argumentere for, at vi i forbindelse med kvalitetsudvikling af almen praksis i højere grad skal tage udgangspunkt i lægernes egne erfaringer og den komplekse virkelighed, hvori de forventes at handle på baggrund af evidensbaseret viden. Det gøres ved at fremhæve nogle centrale pointer fra læringsteorien, hvor specielt patienthistorien som læringsmetode vinder indpas, og ved at beskrive resultaterne fra et konkret forskningsprojekt om brugen af patienthistorier. Hvad er læring? De sidste to årtier har budt på grundlæggende forandringer inden for læringsforskningen, hvor man er gået fra et meget individorienteret til et mere kontekstorienteret fokus (10). Traditionelt har man haft fokus på individet som isoleret fra sin omverden og betragtet læring som en indre, kognitiv proces, der fandt sted som følge af refleksioner over nye informationer. Derudover har man hovedsageligt betragtet læring som en isoleret hændelse, der fandt sted i en undervisningssituation, og hvor den lærende efterfølgende var i stand til at handle på baggrund af den nye viden (11). LÆRING PÅVIRKES AF SAMMENHÆNGEN Ifølge nyere læringsteori er læring mere kompleks og improviserende end som så (10, 12). Her er den overordnede antagelse, at man lærer ved at»sammenkoble ny viden med noget, der allerede er der«. Læring bør tænkes som en helhed, idet den sammenhæng, som læringen finder sted i, både påvirker læringen og er del af den (11, 13, 14). Det betyder, at tilegnelsen af ny viden vil være mest succesfuld, hvis der er en drivkraft eller en motivation til stede. Men det betyder også, at konteksten har betydning for, hvilke informationer den lærende tager til sig og hvordan. Knud Illeris har illustreret dette ved at

3 156 CANCER Indhold Tilegnelse Drivkraft Fig. 1. Illeris illustration af læringens funda mentale processer (12). Individ Samspil Omverden dele læreprocessen op i tre dimensioner: En indholdsdimension, hvor individets faglige og personlige kompetencer udvikles i samspil med eksisterende kompetencer og interesser. En psykodynamisk dimension som omhandler, hvilke motivationer og følelser individet har for at indgå i læreprocessen og tilegne sig nye kompetencer. En samspilsdimension som drejer sig om, hvordan individets samspil med de sociale, faglige og organisatoriske omgivelser påvirker læringen (12) (Fig. 1). For den alment praktiserende læge, som har etableret en faglig identitet, vil»det nye«, der skal tillæres, således indgå i et eksisterende professionelt erfaringsgrundlag. Det betyder, at den nye viden ikke bliver optaget i»rå form«, men vil blive forstået og brugt forskelligt fra læge til læge; dels fordi de har forskellige forudsætninger og motivationer for at forstå og anvende de informationer de modtager, dels fordi der vil være variationer i de sociale, faglige og organisatoriske sammenhænge, som de enkelte læger indgår i. FORMÅLET MED LÆRING En anden central antagelse inden for læringsteorien er, at læring bør være todimensionalt orienteret. Det betyder, at der både bør være fokus på at udvikle specifikke faglige kompetencer og på at øge lægens evner til at bruge disse kompetencer rigtigt i forskellige situationer (10, 14). Som nævnt træffer den alment praktiserende læge kliniske beslutninger i en kompleks hverdag, hvor han er påvirket af en lang række faktorer som fx patientens ønsker, organisatoriske begrænsninger og hans eget erfaringsgrundlag. I almen praksis bør læringsmetoder derfor både kunne øge lægens faglige kompetencer (fx hans kliniske viden) og de evner, som er nødvendige, for at kunne bruge denne viden på forskellige patienter i forskellige situationer. Brug af patienthistorien i almen praksis Inden for almen praksis har man løbende forsøgt at tage disse læringsteorier til sig. Det har betydet, at man i de senere år har haft fokus på at udvikle kvalitetsudvik-

4 157 lingsmetoder, der bygger på virkelige begivenheder, og som tager udgangspunkt i lægernes egne erfaringer og adfærd (10, 14, 15). Patienthistorien er ofte en del af disse metoder. Den bruges fx i auditmetoden, hvor lægen sammen med en gruppe fagpersoner laver systematiske gennemgange af patientforløb, eller på mindre systematisk vis som diskussionsgrundlag i tolvmandsgrupper og ved facilitatorbesøg (15). I den teoretiske litteratur om kvalitetsudvikling i almen praksis fremhæves patienthistorien ofte, fordi den matcher de to centrale grundantagelser inden for voksenlæringsteorierne: Den tager udgangspunkt i den enkelte læges egne problemer, forudsætninger og interesser (dvs. den er kontekstnær), og den bidrager til en bevidstgørelse af lægens handlemuligheder i forskellige kliniske situationer (dvs. den er todimensionalt orienteret) (14, 15). CAP-PROJEKTET SOM CASE-STUDIE I et studie om udredningsforløb af cancerpatienter (CAP-projektet) udført på Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, blev de alment praktiserende læger i Århus Amt (n=467) bedt om at se tilbage på alle forløb med nydiagnosticerede cancerpatienter, som de havde mødt i deres praksis i løbet af et år ( ). I et detaljeret spørgeskema (12 sider) skulle de via deres journaler og tidligere erfaringer med patienterne kortlægge de enkelte forløb i detaljer. Det vil sige, at de via deres arbejde med spørgeskemaerne rekonstruerede patienternes historier (Boks 1). De ansvarlige for CAP-projektet modtog meget positiv respons fra lægerne, og De overordnede temaer i CAP-spørgeskemaet var: Datoer for patienthenvendelse til alment praktiserende læge Patientens symptomer og lægens tolkning heraf Datoer og beskrivelser af eventuelle videre udredningsforløb Datoer og beskrivelser af diagnose og behandling Angivelse af eventuelle delay-perioder i udredningsforløbet (fra symptompræsentation til behandlingsstart) Beskrivelse af lægens kendskab til patienten i forhold til: risikofaktorer, psykisk sundhed, lægesøgningsadfærd og symptomhåndtering Boks 1. trods den store arbejdsbyrde, de blev pålagt (de udfyldte hver imellem 1 og 17 spørgeskemaer (median 4)), endte svarprocenten på 86. Pga. det store materiale og de positive tilbagemeldinger besluttede vi os derfor for at bruge CAP-projektet som et casestudie af patienthistoriens læringspotentiale i almen praksis. Vi lavede en interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spurgte ind til lægernes holdninger til patienthistorien som læringsmetode, og hvad de (eventuelt) mente, de have lært af at deltage CAP-projektet. PATIENTHISTORIENS VIRKEMIDLER Resultaterne fra undersøgelserne (der bliver detaljeret afrapporteret i to særskilte videnskabelige artikler) underbygger, at der er et læringspotentiale i at bruge patienthistorier. I interviewundersøgelsen fortalte lægerne, at de havde fået et bedre overblik over forskellige aspekter af deres daglige arbejde. For mange havde

5 158 CANCER Patienthistorierne iværksatte følgende læringsproces: Øget overblik over arbejdsprocedurer fokus på problemer/mangler tydeliggørelse af handlemuligheder øgede evner til at træffe (kliniske) beslutninger i en kompleks hverdag Boks 2. det både ført til overvejelser over, hvad de kunne forbedre i deres praksis, og hvordan de kunne indføre eventuelle forandringer. Lægerne beskrev på forskellig vis, hvordan de havde fået øjnene op for mangler i deres rolle som tovholder, deres kommunikation på tværs af sektorerne og med patienterne, samt deres kliniske kompetencer; og fordi patienthistorierne på én gang illustrerede de mange aspekter, der indgår i lægernes arbejde, blev de også bevidste om, hvilke muligheder de havde for at indføre forbedringer. En læge beskrev fx, at patienthistorierne havde gjort ham opmærksom på, at han skulle være mere bevidst om sin rolle som tovholder. Ved at se tilbage på patienthistorierne havde han erfaret, at hans patienter ofte ventede længe mellem forskellige hospitalsundersøgelser. For at mindske ventetiden havde han taget forskellige strategier i brug. Han bad fx patienterne henvende sig til ham, hvis de oplevede at vente længe på en indkaldelse, han tog oftere direkte tele fonisk kontakt til de relevante hospitalsafdelinger, og i sine henvisninger anførte han, hvis han havde mistanke om malignitet. Hvilke kompetencer (tovholder, kommunikation etc.) lægerne bliver opmærksomme på ved hjælp af patienthistorier, afhænger naturligvis af, hvilke typer patienthistorier de præsenteres for. CAPprojektet var et studie af udredningsforløb for cancerpatienter, og det skabte fokus på nogle bestemte arbejdsområder. Det interessante ved vores undersøgelser er dog ikke så meget, hvad lægerne lærte, men mere hvordan de lærte; altså hvilke læringsprocesser patienthistorierne resulterede i. Lægerne opdagede både potentielle problemer i deres arbejdsprocedurer og identificerede mulige løsninger, idet patienthistorierne bidrog til en bevidstgørelse af den enkeltes handlemuligheder inden for hans egne faglige, sociale og organisatoriske omgivelser (Boks 2). Det er også værd at bemærke, at flere læger påpegede, at patienthistorierne bidrog til en øget faglig motivation, idet de også illustrerede lægernes»stærke sider«. De alment praktiserende læger i Danmark identificerer i gennemsnit mindre end ti kræftpatienter om året, hvilket er relativt få i forhold til de mange patienter, der går igennem deres konsultation. Flere læger beskrev, at patienthistorierne havde været»et skulderklap«, der viste, at de var gode til at se, hvilke patienter der skal henvises til videre undersøgelser. LÆGERNES HOLDNINGER TIL PATIENTHISTORIEN SOM LÆRINGSMETODE I undersøgelserne bad vi også om lægernes egne vurderinger af patienthistorien som læringsmetode. I interviewundersøgelsen påpegede de, at patienthistorierne har et højt læringspotentiale, idet de gengiver den komplekse hverdag, som de træffer deres beslutninger i. Ifølge lægerne illustrerede patienthistorien både

6 159 de kliniske kompetencer, som de havde taget i brug i de enkelte situationer, og gav lægen en mulighed for at reflektere over, hvilke sociale, samarbejdsmæssige og organisatoriske begrænsninger som var på spil i en given situation. Ved hjælp af patienthistorien indfanges således både det sammenlignelige og det specifikke ved de enkelte patientforløb, og man kan sige, at den komplekse virkelighed i almen praksis ikke længere fungerede som en barriere for læring, men som et grundlag for læring og udvikling. Ifølge lægerne var deres relationer til patienterne også af betydning. Det skabte en umiddelbar følelse af genkendelighed og relevans, og det øgede deres motivation til at lære og forandre adfærd, at de skulle reflektere over deres egne patienters historier. Spørgeskemaundersøgelsen bekræftede disse resultater. Majoriteten af de deltagende læger tilkendegav, at tilbageblik på patientforløb er et godt instrument til at forbedre kvaliteten af deres arbejde. Halvdelen sagde, at de havde fået et bedre overblik over deres arbejde ved at se tilbage på patientforløbene, og knap halvdelen rapporterede, at de havde opdaget ting i deres praksis, som de kunne gøre bedre. Afslutning Brugen af guidelines og evidensbaseret viden er uundværlige elementer i at sikre en høj faglig kvalitet i almen praksis. Men vi bør være bevidste om, at den virkelighed, som lægen udfører sit kliniske arbejde i, er influeret af en lang række faktorer, som lægen ikke altid har kontrol over. Det er blevet sagt, at evidens ikke træffer beslutningerne, men giver vægt til dem, der træffer dem (1). God klinisk praksis forudsætter en evne til menneskelig indlevelse og kontekstuel fortolkning af de dårligdomme og symptomer, som patienterne kommer med. Uagtet lægens vilje og eksisterende evidens kan der være en vis variation i, hvad der er best practice. Fordi patienthistorier belyser den kliniske beslutning i al sin kompleksitet, er de netop et godt udgangspunkt for læring. Ved eksemplets magt illustrerer de på samme tid, hvad der kan gøres bedre i relation til lægens arbejde og hvordan. Dette fører til en anden pointe. I litteraturen om kvalitetsudvikling af almen praksis omtaler man evidensbaseret viden som noget, der skal implementeres (3). Som det er blevet vist, bør læring dog ikke betragtes som en logisk, lineær proces, men som en situationeret proces, hvor viden integreres i en bestemt kontekst. Skiftede man begrebet implementering ud med integrering af evidensbaseret viden, ville det fremme en bevidsthed om, at vidensanvendelse er kontekstbestemt, og anerkende, at de alment praktiserende læger udfører deres arbejde i en kompleks hverdag, hvor evidensbaseret viden skal tilpasses forskellige situationer (8) (Boks 3). I stedet for at se på lægens»komplekse virkelighed«som en barriere for læring bør man fokusere på, hvordan man udvikler lægens kompetencer til med udgangspunkt i evidensbaseret Implementering: virkeliggørelse; realisering af; installering og betjening af (evt. apparat til databehandling) Integration: sammensmeltning af dele til en helhed (Politikens Nudansk Ordbog) Boks 3.

7 160 CANCER viden at prioritere, hvad der er den rigtige beslutning i forhold til individuelle patienter. Patienthistorier, der netop illustrerer de kliniske beslutningers kompleksitet, kan være med til at belyse, hvorledes lægerne træffer beslutninger på bedste vis, og dermed øge beslutningernes kvalitet. For at sikre, at lægerne lærer»rigtigt«på baggrund af patienthistorier, er man naturligvis nødt til at systematisere indsatsen og validere den i forhold til anerkendt viden om god klinisk praksis, hvad man også gør i forbindelse med fx auditmetoden. Der er dog grund til at konkludere, at brug af reelle patienthistorier fra lægens egen praksis opleves relevant og som god læring. Vi bør derfor også i fremtiden have fokus på denne læringsmetode. Tak til Rikke Pilegaard Hansen, læge, ph.d.-studerende og ansvarlig for CAPprojektet, der har delt sine erfaringer og sin database med os. Uden hendes hjælp kunne vi ikke have gennemført vores undersøgelser om patienthistorien som kvalitetsudviklingsmetode i almen praksis. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Mäkelä M. Evidence-based medicine in general practice: helping the whole patient. Scand J Prim Health Care 2004; 22: Freeman AC, Sweeney K. Why general practitioners do not implement evidence: qualitative study. BMJ 2001; 323: Bero LA, Grilli R, Grimshaw JM, Harvey E, Oxman AD, Thomson MA. Closing the gap between research and practice: an overview of systematic reviews of interventions to promote the implementation of research findings. The Cochrane Effective Practice and Organization of Care Review Group. BMJ 1998; 317: Plsek PE, Greenhalgh T. Complexity science: The challenge of complexity in health care. BMJ 2001; 323: Tomlin Z, Humphrey C, Rogers S. General practitioners perceptions of effective health care. BMJ 1999; 318: Mabeck CE. Den motiverende samtale. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85: Gabbay J, le May A. Evidence based guidelines or collectively constructed mindlines? Ethnographic study of knowledge management in primary care. BMJ 2004; 329: Hetlevik I. Evidence-based medicine in general practice: a hindrance to optimal medical care? Scand J Prim Health Care 2004; 22: Dalsgaard T, Rosendal M. Outreach visits: A qualitative study of outcome and communicative practice. Journal of Quality in Health Care (i trykken). 10. Greenhalgh T. Change and the individual 1: Adult learning theory. Brit J Gen Pract 2000; 50: Illeris K. Læringens samspildimension. I: Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2006: Illeris K. Læringsprocesser og dimensioner. I: Illeris K. Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2006: Fox RD, Bennett NL. Learning and change: implications for continuing medical education. BMJ 1998; 316: Fraser SW, Greenhalgh T. Coping with complexity: educating for capability. BMJ 2001; 323: Blomhøj G, Mainz J. Audit en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Klaringsrapport. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 2000.

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner

genoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis 540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS Implementeringsprojekt, pilotstudie Jakob Søgaard Juul (FE), Flemming Bro (FE), CIP I sensommeren 2015 påbegyndte Jakob Søgaard Juul forskningsprojektet Tidligere diagnostik

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Evidensbaseret praksis

Evidensbaseret praksis Evidensbaseret praksis - en bevægelse i bevægelse? September 2017 Hanne Kaae Kristensen Evidensbaseret praksis (EBP). Evidensbaseret praksis (EBP) udspringer af et etisk princip om, at borgere og/eller

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Debriefing. Belysning af et mørkefelt. Arne Borgwardt Ortopædkirurgisk afdeling

Debriefing. Belysning af et mørkefelt. Arne Borgwardt Ortopædkirurgisk afdeling Debriefing Belysning af et mørkefelt Arne Borgwardt Ortopædkirurgisk afdeling Debriefing Patientklager er en værdifuld kilde til kvalitetsudvikling, men afdækker kun hændelser, som patienterne oplever

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer - september 2010 til januar 2011.

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer - september 2010 til januar 2011. Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer - september 2010 til januar 2011. Dag Uge Dato 1 4 Tors. d. 9. sept. Temaer Århus - Bartholins Allé 1, 8000 Århus C, MPH 3.sal Introduktion til uddannelsen

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Spor for mental sundhed og livsmestring

Spor for mental sundhed og livsmestring Beskrivelse af forløb på Rehabiliterings College Aalborg Spor for mental sundhed og livsmestring Formålet er at de studerende bliver i stand til at lægge planer for deres eget liv. Det er vigtigt at udvikle

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere