RESUMÉ Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUMÉ Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner"

Transkript

1 RESUMÉ Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner

2 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: SOCIALSTYRELSEN Indhold udarbejdet af RAMBØLL for Socialstyrelsen. Udgivet September 2014 Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN - trykt udgave: ISBN - digital udgave: <<

3 Indhold 1. Hvorfor afdækningen? Afdækningens formål har været at kortlægge den eksisterende frivilligindsats og afdække potentialer Afdækningen hviler på et bredt datagrundlagt Afdækningens resultater Der er store forskelle i aktivitetsniveauet på plejecentrene, men også klare mønstre på tværs Frivilligindsatsen skaber værdi og øget livskvalitet for beboerne Fire drivkræfter for at fremme en frivilligindsats der skaber værdi Drivkraft 1: Aktiviteter skal målrettes og differentieres ift. beboernes behov Drivkraft 2: At rekruttering og fastholdelse tager afsæt i de frivilliges motivation og interesser Drivkraft 3: God organisering og godt samarbejde fremmer frivilligindsatsen Drivkraft 4: God ledelse af frivilligindsatsen er centralt for at fremme frivilligindsatsen 2.4 Et indsatskort som værktøj for kommunernes fremadrettede prioritering og udvikling af frivilligindsatsen Indsatskortet som en opsummering af afdækningens anbefalinger Indsatskortet som værktøj til at skabe overblik over den kommunale indsats Indsatskortet som prioriteringsværktøj for det videre projektforløb >> 3

4 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner 1. Hvorfor afdækningen? Med Finansloven 2011 nedsatte Regeringen en Ældrekommission med henblik på at afdække mulighederne og komme med anbefalinger til, hvordan livet på plejecenter og plejehjem og i plejeboliger bedst muligt understøtter beboernes livskvalitet og selvbestemmelse. Ældrekommissionens rapport (2012) konkluderer bl.a., at øget livskvalitet og selvbestemmelse på landets plejecentre og plejehjem bedst opnås ved, at livet på plejecentre og plejehjem anskues gennem beboernes øjne og at rammerne for et liv på plejecenter og plejehjem udvikles med beboeren i centrum. Det skal ske med afsæt i fem grundlæggende værdier for pleje og omsorg på plejecentrene og plejehjemmene, nemlig indflydelse, respekt, medmenneskelighed, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet. Kommissionens rapport peger på, at mere samarbejde med frivillige og dermed bedre udnyttelse af omsorgsressourcer og innovationspotentiale i civilsamfundet kan være en del af løsningen på at skabe højere livskvalitet blandt beboerne på landets plejecentre og plejehjem. Blandt Ældrekommissionens anbefalinger er det især ni, der er relevante for samarbejdet med frivillige om indsatsen på plejecentre og plejehjem. Disse fremgår af boksen på næste side. Anbefalingerne er angivet af Socialstyrelsen som afsæt for programmet Livskvalitet og selvbestemmelse, der sigter mod at styrke livskvalitet og selvbestemmelsen på plejecentre og plejehjem i landet. PROGRAM FOR LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM På baggrund af Ældrekommissionens anbefalinger besluttede satspuljepartierne at igangsætte Program for livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Programmet består af fem projekter: Medarbejdernes fokus på beboernes livskvalitet: Fokus er på kompetenceløft af medarbejdergruppen. Styrkelse af mellemledernes ledelseskompetencer: Løft af ledelseskompetencer for mellemledere til at understøtte de kommunale strategier. Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejecentre: Udvikling af nye løsninger for inddragelse af civilsamfundet, som understøtter kommunens plejecentre bredt. Den palliative pleje: Udvikling af anbefalinger for god palliativ pleje og for kompetenceudviklingsforløb, som understøtter den palliative pleje. Kontinenspleje: Test af hvorvidt målrettede udredninger af beboerne samt rehabiliterende indsatser øger beboernes selvhjulpenhed. 4 <<

5 Programmet dækker i alt fem projekter, hvoraf det ene, Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejecentre, danner ramme for indeværende afdækning. Målsætningen med projektet er i samarbejde med de tre projektkommuner Glostrup, Horsens og Odense at øge plejecenterbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse gennem udvikling af nye løsninger for inddragelse af frivillige i den kommunale plejecenterindsats. Afdækningen er første skridt i et projektforløb, hvor de efterfølgende faser med afsæt i afdækningens resultater har fokus på at styrke frivilligindsatsen i de tre casekommuner. ÆLDREKOMMISSIONENS NI ANBEFALINGER OM SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Nr. 9: Der skal være et varieret udbud af aktiviteter til beboerne, og aktiviteterne skal indtænke begge køn. Nr. 10: Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag. Nr. 11: Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter rengøring, madlavning og blomstervanding. Nr. 12: Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgerne fra lokalsamfundet. Nr. 28: Der bør være frivillige på alle plejehjem. Nr. 29: Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven. Nr. 30: Der bør skabes rum og plads til de frivillige. Nr. 31: Samarbejdet mellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisationer bør understøttes med en frivilligkoordinator. Nr. 32: Gennem en dialog med de frivillige bør der fastlægges retningslinjer for den frivillige indsats 1.1 Afdækningens formål har været at kortlægge den eksisterende frivilligindsats og afdække potentialer Formålet med afdækningen er toleddet: At kortlægge den nuværende frivillige indsats på plejecentrene i de tre projektkommuner, og på den baggrund at Afdække potentialer og angive konkrete forslag til, hvordan den frivillige indsats kan forøges fremadrettet Hermed bidrager afdækningen til projektets overordnede målsætning om at styrke plejecenterbeboernes livskvalitet og selvbestemmelse. >> 5

6 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Afdækningsopgaven er sket med det udgangspunkt, at frivilligindsatsen finder sted i et spændingsfelt, hvor ønsker og behov fra beboere, frivillige, plejecentre, foreninger og kommuner mødes og brydes: Borgere på plejecentre har et behov for omsorg, hvoraf en del af omsorgen består i klassiske plejeopgaver, der aktuelt primært varetages af lønnet personale, og en del er en mere generel form for omsorg, som i højere grad ses som relevante for de frivillige. I den daglige praksis på plejecentrene vil der typisk være tale om flydende grænser mellem professionelles og frivilliges indsats, fordi kernen i opgaverne er den samme: at yde omsorg for de ældre. Overlappet forstærkes af, at frivillige og professionelle, som oftest løfter opgaven på den samme matrikel plejecentret hvor travlhed i hverdagen og tilfældigheder kan rykke på grænsen mellem medarbejderes og frivilliges omsorg for de ældre. Samtidig skal den frivillige indsats tage udgangspunkt i den frivilliges egen motivation og ressourcer, ligesom at kommunernes og plejecentrenes præferencer og behov skal mødes. Ensomhed er et godt eksempel på et felt, hvor en frivillig indsats kan skabe en merværdi for beboere en i et konstruktivt samspil med den professionelle indsats, plejecentrets krav og kultur og de lovbundne og kommunale rammer hvilket nedenstående figur illustrerer. Ikke alle felter er måske så oplagte for den frivillige indsats, ligesom at den situationsbundne kontekst, og det samspil og den forhandling, der finder sted i øjeblikket mellem aktører, også har stor betydning. FRIVILLIGHEDSINDSATS I ET SPÆNDINGSFELT: EKSEMPLET ENSOMHED >> Hvilke opgaver ønsker kommuner/ plejecentre, at frivillige løser? Hvilke opgaver har beboerne behov for at frivillige løser? Fx ensomhed Hvilke opgaver vil og kan frivillige løse? Hvilke opgaver må frivillige løse? 6 <<

7 >> 7

8 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Sideløbende med den værdi, den frivillige indsats producerer for beboerne, skaber indsatsen værdi og styrket livskvalitet for de frivillige selv. Afdækningen har ikke haft mulighed for at gå i dybden med dette aspekt af værdiskabelsen, men det er vigtigt at have in mente for den videre indsats på feltet. 1.2 Afdækningen hviler på et bredt datagrundlag Afdækningen er baseret på en bred vifte af dataindsamlingsaktiviteter: dels en breddekortlægning bestående af en seks ugers aktivitetsregistrering på kommunernes plejecentre og en spørgeskemaundersøgelse blandt nøgleaktører i kommunerne, på plejecentre, blandt frivillige og frivilligforeninger. Dels en dybdekortlægning bestående af casebesøg på otte plejecentre, samt interviews med kommunale ledere og medarbejdere, kommunalpolitikere, frivillige og frivilligforeninger. Der er desuden gennemført en innovations- og en valideringsworkshop med de centrale aktører. Samtlige plejecentre i Horsens og Glostrup og 11 ud af de i alt 22 plejecentre i Odense har deltaget i afdækningen. 2. Afdækningens resultater 2.1 Der er store forskelle i aktivitetsniveauet på plejecentrene, men også klare mønstre på tværs Kortlægningen af det konkrete aktivitetslandskab på casekommunernes plejecentre peger på følgende nøglekonklusioner: Der er en betydelig diversitet i antallet af aktiviteter både mellem kommunerne og på tværs af de enkelte kommuners plejecentre. Den overvejende andel af aktiviteter er rettet mod flere beboere på samme tid (82 pct.), kun 2 pct. af aktiviteterne er ikke-beboerrettede og resten individuelt rettede aktiviteter. Næsten halvdelen af aktiviteter er inden for kategorien indendørs socialt samvær (44 pct.) fulgt af kreative aktiviteter (21 pct.) og udendørs socialt samvær (13 pct.). Herudover indgår hjælp til praktiske opgaver (10 procent), samt motion- og gymnastikaktiviteter (6 pct.). Der er i gennemsnit 9,4 beboere involveret i aktiviteten og 2,4 frivillige. I ca. halvdelen af aktiviteterne deltager også medarbejdere. Hovedparten af frivilligaktiviteter udføres i tilknytning til et plejecenter frem for en frivilligforening, virksomhed eller kommune. Den typiske frivillige er en gift kvinde, mellem 60 og 80 år med en mellemlang uddannelse eller derunder. 8 <<

9 2.2 Frivilligindsatsen skaber værdi og øget livskvalitet for beboerne Generelt peger afdækningen på, at den frivillige indsats skaber værdi og øget livskvalitet for beboerne. Kernen i den frivillige indsats synes at være de gode oplevelser og det øgede aktivitetsudbud, de frivillige genererer for beboerne, snarere end at indgå i den løbende drift og pleje på plejecentret. Aktørerne oplever, at hovedbarrieren for frivilligindsatsen er manglende tid og prioritering blandt plejecentrets ledelse og personale og manglende klarhed mellem personalets og de frivilliges rolle. Aktørerne peger på, at den frivillige indsats er øget i de seneste to år, og at der er yderligere potentiale for at styrke indsatsen på plejecentrene. Umiddelbart vurderer aktørerne, at vækstpotentialet findes inden for eksisterende aktiviteter. Samtidig betones det, at frivilligindsatsen ikke er naturgiven eller uforanderlig og at andre aktivitetsformer, der har værdi for beboerne kan udvikle sig, fx en styrket IT-indsats. EKSEMPEL PÅ ET FRIVILLIGFORLØB >> For 20 år siden Ole kan rigtig godt Jørgen dør på Ole, som har besøgt Efter svømmehallen lide at svømme, og plejecentret og en Jørgen meget, er tager Ole med hjem efter han er blevet ny beboer Per blevet meget vellidt til plejecenteret, pensionist har han flytter ind på af de andre beboere. hvor han hjælper tiden til det. Jørgens værelse. lidt til i køkkenet og går eftermiddagstur Ole begynder sammen med sin gode ven Jørgen at svømme i den lokale svømmehal. Jørgen bliver ramt af demens og kommer på plejecenter, men fortsætter med at svømme med Ole. Frivillig-Ole og beboer Per er i svømmehallen tre gange om ugen. med de kvindelige beboere. I dag En styrket frivillighedsindsats kommer ikke af sig selv. Afdækningen peger på fire hoveddrivkræfter for frivilligindsatsen, samt inden for hver enkelt drivkraft en række faktorer der fremmer den enkelte drivkraft. De fire hoveddrivkræfter fremgår samlet i god ledelse af frivilligindsatsen. >> 9

10 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Figuren ovenover giver et indblik i, hvordan et konkret frivilligforløb kan udvikle sig over en længerevarende periode til stor værdi for beboere og frivillige. 2.3 Fire drivkræfter for at fremme en frivilligindsats der skaber værdi Afdækningen peger på de følgende fire drivkræfter: At aktiviteterne udformes så de møder beboernes behov, at rekrutterings- og fastholdelsespraksis tager afsæt i de frivilliges kompetencer og motivation, smidigt samarbejde og en god organisering og god ledelse af frivilligindsatsen. OVERBLIK OVER DE FIRE HOVEDDRIVKRÆFTER FOR FRIVILLIGINDSATSEN PÅ PLEJECENTRENE >> Drivkraft 1: Hvordan kan aktiviteterne udformes, så de møder beboernes behov? Drivkraft 2: Hvordan kan rekruttering og fastholdelse af frivillige tage afsæt i de frivilliges motivation og kompetencer? En frivilligindsats, der fremmer livskvaliteten og selvbestemmelse Drivkraft 3: Hvilken organisering og arbejdsrelationer fremmer den gode frivilligindsats? Drivkraft 4: Hvordan ledes frivilligindsatsen? Drivkraft 1: Aktiviteter skal målrettes og differentieres ift. beboernes behov Borgerne på plejecentret er en divers målgruppe, der har forskellige individuelle præferencer, og hvor en stor del har psykiske, mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Afdækningen peger på, at det er afgørende at aktiviteterne tager afsæt i beboerens behov og er tilstrækkeligt målrettede og differentierede i forhold hertil, samtidig med at de matches til den frivilliges kompetencer og ønske for indsatsen, og de behov der er på det konkrete plejecenter. Generelt indikerer analysen, at de eksisterende aktivitetstyper, særligt sociale og kreative aktiviteter, skaber værdi. Samtidig er der dog behov for en større differentiering af aktiviteter ift. visse målgrupper. I boksen på næste side fremgår et konkret eksempel på aktivitetsudvikling der tager afsæt i beboerens behov. 10 <<

11 EKSEMPEL PÅ AKTIVITETSUDVIKLING MED AFSÆT I BEBOERNES BEHOV Et plejecenter har tilknyttet en venneforening, som arrangerer sociale aktiviteter for beboerne. Langt de fleste af foreningens medlemmer er pårørende eller tidligere pårørende til beboere på plejecenteret, og har derigennem været vant til at komme på plejecentret og omgås beboerne. De frivillige står for gennemførelsen af forskellige underholdende arrangementer, herunder dansktop-koncerter, banko og sammenkomster i forbindelse med kirkelige højtider som jul og påske. Flere af foreningens frivillige har gennem årene bemærket, at det i overvejende grad er centrets kvindelige beboere, som deltager i frivilligaktiviteterne, hvorfor ideen om at lave aktiviteter, særligt målrettet mandlige beboer, opstår. De frivillige oplever, at de mandlige beboere på plejecentret er mere tilbageholdende, og at de oftere opholder sig alene på deres værelser, men at de har ligeså meget glæde ved at deltage i de sociale aktiviteter som kvinderne. Det kræver blot en ekstra indsats fra de frivillige at få mændene motiveret og af sted til aktiviteterne. Foreningen starter derfor en mandeklub, hvor mændene mødes en gang om ugen for at spille dart eller kort og fortælle røverhistorier. Klubben er stadig i opstartsfasen, men det er opfattelsen hos formanden for frivilligforeningen, at en mandeklub kan dække et behov hos de mandlige beboere, som hidtil ikke er blevet opfyldt, og som plejepersonalet nemt kommer til at overse måske fordi ældre mænd har vanskeligere ved at erkende og forholde sig til ensomhed end ældre kvinder. Afdækningen har identificeret de følgende praksisser, som aktørerne med succes anvender til at fremme et mere målrettet og differentieret aktivitetsudbud: At lade beboerens præferencer individuelle og præferencer dannet på baggrund af køn, kulturel og social baggrund danne baggrund for udvikling og udførsel af aktiviteten. At indtænke beboerens erindringer, kompetencer og livshistorie løbende i aktiviteten. At indtænke hverdagsaktiviteter og rehabiliteringsvinklen, der styrker beboerens værdighed og oplevelse af at kunne klare sig selv. At sikre det rette match mellem frivillig og beboer. Som beboerne er de frivillige en divers gruppe og deres præferencer og interesser skal indtænkes på lige fod med beboernes. At de frivillige er tilstrækkelig klædt på til at møde især de ressourcesvækkede beboers behov, fx beboere med funktionsnedsættelse eller demenssygdommen. At der sikres en løbende beboerinddragelse i indsatsen. Aktuelt har dette overvejende ad-hoc karakter på plejecentrene, og der kunne med fordel udvikles nærmere metoder herfor. >> 11

12 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Drivkraft 2: At rekruttering og fastholdelse tager afsæt i de frivilliges motivation og interesser Der er forskellige oplevelser af, hvor svært det er at rekruttere frivillige. Generelt oplever aktørerne øget konkurrence om de frivillige ligesom de frivillige i stigende udstrækning stiller krav til indsatsens indhold. Som beboerne er også de frivillige en differentieret gruppe. Rekruttering og fastholdelse af de frivillige kan derfor lykkes, hvis der tages afsæt i den enkelte frivilliges motivation og ressourcer. Mange af aktørerne udtrykker desuden ønske om en mere differentieret frivilliggruppe for i højere grad at møde beboernes behov, især ift. køn. Det skal afvejes med fordele ved at den frivillige ligner beboerne fx ift. alder, social og kulturel baggrund og ift. at fremme identifikation og muligheden for det gode match. Vi kan på baggrund af afdækningen pege på følgende praksisser, der virker i forhold til at sikre rekruttering og fastholdelse af de frivillige på plejecenterfeltet: Den direkte personlige kontakt er både den mest anvendte og den mest effektive rekrutteringsform både i regi af plejecentre, kommuner og ikke mindst i foreningssammenhæng. Ofte er frivillige således de bedste til at rekruttere andre frivillige. Herefter er også aktiviteter og arrangementer, hvor plejecentrene åbner dørene for omverdenen og giver nye frivillige mulighed for at få et indblik i livet på plejecentrene, virkningsfulde. Samtidig er det gode match med beboeren og beboernes behov central, for at den frivillige oplever at skabe værdi. Herudover handler det om at få fortalt den gode historie og synliggøre, at frivilligt arbejde kan bidrage til positive forandringer hos beboerne på plejecentrene. Generelt har de frivillige været tilknyttet plejecentrene i længere tid. Det er ikke nødvendigvis de samme praksisser, der virker i forhold til fastholdelse som i forhold til rekruttering. Afdækningen peger på, at de følgende faktorer er centrale for fastholdelse: Anerkendelse Socialt netværk som led i frivillighedsindsatsen Mulighed for kompetenceudvikling En individuel hensynstagen til den frivillige 12 <<

13 Drivkraft 3: God organisering og godt samarbejde fremmer frivilligindsatsen På tværs af projektkommuner og plejecentrene er den frivillige indsats organiseret forskelligt: Central/decentral: Organiseringen af den frivillige indsats er i nogen af casekommuner forankret mere centralt end i andre fx som del af den generelle frivillighedsindsats i kommunen. I alle de tre kommuner ligger tyngden af indsatsens koordination dog fortsat på det lokale plejecenter. Der kan ikke entydigt udpeges en organiseringsform, der i højere grad virker som en drivkraft for den frivillige indsats: En central koordination kan i højere grad fremme vidensdeling og spredning af gode erfaringer, samt sikre at der skabes et vist udbud af aktiviteter for alle plejecentrene, mens fordelen ved en decentral organisering er rum for at tilpasse indsatsen til lokale kontekstforhold. Overordnet synes den optimale organisering at integrere elementer af både en central og decentral organiseringsform. Intensiv/passiv koordination af de frivillige: Afdækningen peger entydigt på, at en intensiv koordination af den frivillige indsats på plejecentrene er en drivkraft, der fremmer aktivitetsniveauet. En intensiv koordination kan sikres gennem en dedikeret aktivitetsmedarbejder eller tovholder med ansvar og ressourcer til at koordinere de frivillige. Med fordel uddelegeres ansvaret fra plejecenterlederen, der typisk ikke har den nødvendige tid og ressourcer. Samtidig peger afdækningen på, at koordinationen kan være dyr i de lønnede medarbejderes timer og ressourcer, og størrelsen af ressourceinputtet skal derfor afbalanceres i forhold til det output aktiviteterne skaber i form af værdi og øget livskvalitet for beboeren. >> 13

14 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Afdækningen peger på, at plejecentrene med fordel kan samarbejde med alle typer af frivillige både mere organiserede former for frivillighed, individuelle frivillige og foreninger tilknyttet det enkelte plejecenter eller lokalområde. Samarbejde med forskellige frivilligtyper indebærer hver især forhold, der kan fremme eller hæmme indsatsen, og som skal medtænkes i den organisering, der vælges. De er opstillet i boksen nedenfor: FORHOLD DER KAN FREMME ELLER HÆMME FRIVILLIGINDSATSEN >> Enkeltstående frivillige Lokale foreninger Nationale foreninger lokalafdelinger Fremmer Stærk på den personlige forbindelse til beboere og plejecenteret, der er afgørende for frivilligindsatsen. Når lokalforeningen fungerer, leverer den solide resultater for begrænset driftsstøtte, herunder at organisere større aktiviteter og arrangementer. Mindre behov for koordination, rekruttering mv. fra det lokale plejecenters side. Mindre sårbare for op- og nedgang i lokalt engagement og for lokale nedskæringer Bedre ramme for organisering af frivillige, flere samarbejdsaftaler, kompetenceudvikling mv. Mindre ressourcekrævende for det lokale plejecenter. Hæmmer Fordrer større koordination af den frivilliges indsats fra plejecentrets side Kan kun stå for mere begrænsede arrangementer. Kræver en investering at opdyrke. Sårbar for udsving i lokalt engagement. Nationale foreninger kan opleves som dominerende og med manglende forståelse for lokale forhold og beboernes behov. Der er mindre tradition for at arbejde med nationale foreninger, og måske derfor færre modeller for det gode samarbejde. 14 <<

15 Drivkraft 4: God ledelse af frivilligindsatsen er centralt for at fremme frivilligindsatsen Ledelse er en central drivkraft for en velfungerende frivilligindsats og for at udfolde det videre potentiale for frivilligindsatsen på plejecentrene. Da der ikke er en entydig opskrift på indhold og rammer af frivilligindsatsen, er et centralt ledelseselement at sætte retning og skabe en indsats, der opleves som meningsfuld af de frivillige, plejecentrenes ledelse og medarbejdere, foreningslivet, kommuner m.v. Herudover er der en række administrative og organisatoriske opgaver som ledelsesindsatsen skal forholde sig til. Det er en central pointe, at ledelse af frivillige er en anden opgave end ledelse af ansatte: Ledelsen har ikke en kontrakt eller en ledelsesret at tage udgangspunkt i og kan som sådan ikke lede og fordele de frivilliges indsats, men må tage afsæt i de frivilliges interesser og motivation samt de rammer, der er og naturligvis skal fastholdes på plejecentret. Ledelse af frivilligindsatsen finder sted på en række niveauer og hos en række nøgleaktører: På baggrund af afdækningen har vi derfor opstillet fire konkrete ledelsesroller for henholdsvis plejecenterledelse, den lønnede koordinator på plejecenteret, kommune og frivilligforeninger. Ledelsesrollerne og de konkrete indsatsopgaver, der knyttes hertil er systematiseret inden for tre felter: Strategi og retning og Organisation og rammer og Netværk og kommunikation. Se figuren på næste side. Forholdet mellem frivillige og lønnet personale har i afdækningen vist sig som et centralt parameter. At skabe et velfungerende forhold er i vid udstrækning en ledelsesmæssig opgave, der har både meningsskabende og en organisatorisk dimension og rækker ind i ledelsesrollen for en række aktører. Afdækningen peger på, at gode rammer for dialog mellem personale og frivillige kan medvirke til at møde de ansattes utryghed og skabe en frivilligindsats, der opleves som en win-win for alle parter: beboere, personale og frivillige. En række aktører understreger samstemmende, at det ikke er ønskeligt at opstille klare, detaljerede regler på feltet, men snarere nogle generelle retningslinjer og rammer for samarbejdet, som giver rum for den lokale udmøntning af indsatsen. I boksen nedenfor fremgår nogle af de best practices, der er afdækket i forhold til at skabe gode relationer på mellem lønnet personale og frivillige: >> 15

16 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner LEDELSESROLLER I RELATION TIL FRIVILLIGHED PÅ PLEJECENTRE >> Kommune Plejecenterledelse Frivilligansvarlig på plejecenter (lønnet medarbejder) Frivilligforeninger Strategi og retning Strategi og retning for kommunens frivilligindsats, ex frivillighedspolitik. Herunder om det frivilliges rolle i samspillet med det lønnede personale. Mål og retning for plejecentrets frivilligindsats, fx for størrelse eller karakteren heraf. Ledelsen skal have en dialog om samspillet med det lønnede personale. Brobygger mellem frivillige og det lønnede personale. Den daglige udmøntning af plejecentrets overordnede retning. Foreningens strategi og mål for den frivilliges indsats Herunder overordnede retningslinjer for samspillet mellem frivillige og lønnet personale. Organisering og rammer Sikre én kommunal indgang for frivilligindsatsen, ex oprette stilling som frivilligkoordinator, tværgående funktion/enhed for koordinering af civilsamfundsindsats mv. Afsætte tilstrækkelige ressourcer til frivilligindsaten, fx over kommunens budget eller øremærke midler til plejecenter budgettet. Sikre kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere. Sikre en god daglig organisering og rammer for den frivillige indsats. Understøtte / deltage i rekruttering. Sikre at den frivilligansvarlige har tilstrækkelige ressourcer til indsatsen. Afsætte tilstrækkelige aktivitetsressourcer, ressourcer til rum for dialog mellem ansatte og frivillige og til nødvendig kompetenceudvikling af frivillige og den frivilligkoordinator, der er udpeget blandt medarbejderne. Løbende koordination af frivilligindsatsen: Opstartssamtaler med nye frivillige, rekruttering, fastholdelsesinitiaitver, løbende opfølgning på eksisterende frivillige, brobygningsinitiativer med det lønnede personale, evt. sociale arrangementer for/ med de frivillige. Organisering af foreningens indsats og funktionalitet, gode rammer for de tilknyttede frivillige, både socialt, ift. den konkrete frivilligindsats og div. understøttelse (ex. kompetenceudvikling mv.). Tilstrækkelige ressourcer afsat til at understøtte løbende omkostninger af de frivilliges indsats. Netværk og kommunikation Inddrage de frivillige i ligeværdigt samarbejde om indsatsen (samskabelse). Facilitere netværk mellem plejecenter. Facilitere netværk mellem frivilligforeningerne. Anerkende og kommunikere vigtigheden af frivilligindsatsen, herunder opfordre til frivillighed. Skabe og vedligeholde netværk mellem plejecenteret og (relevante aktører i ) lokalsamfundet i et forsøg på at åbne plejecenteret mod det resterende lokalsamfund. Anerkende de lokale frivilliges indsats. Netværk og sociale aktiviteter for de frivillige, herunder med mulighed for at mødes med ansatte. Understøtte netværk mellem foreningens frivillige. Opbygge og vedligeholde netværk med relevante kommunale aktører oa. frivilligaktører. 16 <<

17 >> 17

18 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner RELATIONEN MELLEM FRIVILLIGE OG LØNNET PERSONALE: GODE ERFARINGER Initiativ nr. 1: Dialog- og procesforløb En plejecenterleder fortæller, at hun desværre oplever en del modstand fra medarbejderne, der i høj grad frygter, at de frivillige med tiden vil tage medarbejdernes arbejde. Hertil pointerer lederen, at det er helt afgørende, at der sker en kulturændring på plejecenteret, således at både frivillige og medarbejdere er indforståede med, at frivillige ikke overtager arbejde, men derimod tilføjer noget ekstra. For at komme frygten og usikkerheden til livs, har plejecenterlederen hyret et eksterne konsulenter, som kommer og skaber dialog og forståelse blandt medarbejdere og frivillige. Initiativ nr. 2: Inddragelse i hverdagen En anden plejecenterleder fortæller, at udfordringerne forbundet med samspillet mellem medarbejdere og frivillige kan løses gennem inddragelse af de frivillige. Et konkret forsøg på at inddrage frivillige i dagligdagen på plejecenteret er at invitere frivillige med til fyraftensmøder. Ved at inddrage frivillige i den daglige gang på plejecenteret herunder diverse møder får frivillige og medarbejdere en tættere kontakt og en bedre forståelse for hinanden. Initiativ nr. 3: Frivilligaftaler I en af kommunerne hvor frivilligindsatsen har mange år på bagen, har man taget initiativ til såkaldte frivilligaftaler, der fungerer som en form for kontrakt med overordnede retningslinjer og forventninger til de frivillige. Frivilligaftalerne udstikker ikke detaljerede retningslinje, men sikrer et udgangspunkt for en løbende dialog, samt ikke mindst tydeliggør nogle af de forsikrings- og ansvarsmæssige forhold. 18 <<

19 2.4 Et indsatskort som værktøj for kommunernes fremadrettede prioritering og udvikling af frivilligindsatsen Inden for hver af de fire drivkræfter peger afdækningen på en række indsatsmuligheder, der er samlet i et indsatskort til kommunerne. Indsatskortet har en tre-leddet funktion: for det første at opsummere afdækningens resultater, for det andet som værktøj til kommunernes overblik over den aktuelle situation og for det tredje som et prioriterings- og opfølgningsværktøj for kommunale og frivillige aktører: Indsatskortet som en opsummering af afdækningens anbefalinger Indsatskortet fungerer dels som en opsummering af anbefalingerne fra afdækningen og de konkrete indsatsforslag der er identificeret under hver enkelt drivkraft. Indsatsmulighederne er opdelt efter de fire drivkræfter, og det er for de tre aktør-typer kommune, plejecenter og frivilligforeninger angivet med en farvekode i det enkelte felt, hvorvidt indsats og anbefaling er relevant for den pågældende aktør. Den følgende farvekode er anvendt: Lyseblå = Relevant for pågældende aktør Mørkeblå = Kan være relevant for pågældende aktør Indsatskortet som værktøj til at skabe overblik over den kommunale indsats Med det afsæt kan indsatskortet anvendes til at give kommunerne et overblik over den eksisterende frivilligindsats på plejecentrene. Det er i den forbindelse anbefalingen, at en tværsektoriel aktørkreds fra den enkelte kommune med deltagelse af kommunale forvaltningsrepræsentanter, relevante plejecentre og repræsentanter for den frivillige sektor sammen udfylder indsatskortet for den gældende kommune. Formålet med øvelsen er treleddet: Dels at skabe et faktuelt overblik over situationen for kommunens frivilligindsats på plejecenterområdet Dels at sikre dialog og fælles forståelse af indsatsens udgangspunkt på tværs af aktørerne. Det er erfaringen, at en sådan dialog er et uvurderligt afsæt for en fælles prioritering og indsats på feltet Endelig kan situationsoverblikket understøtte en udadrettet formidling af frivilligindsatsens aktuelle situation såfremt dette er ønskeligt. Det er tanken, at felter i hvid og evt. grå udfyldes i den udstrækning det vurderes relevant. Såfremt flere plejecentre deltager, kan der tilføjes særskilte kolonner for hvert enkelt plejecenter, så der er mulighed for at afspejle den lokale situation. >> 19

20 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Indsatskortet som prioriteringsværktøj for det videre projektforløb Som et tredje skridt kan indsatskortet fungere som et redskab for kommunerne til at prioritere den fremadrettede frivilligindsats. På baggrund af situationsoverblikket kan den tværgående kreds af kommunale aktører (med repræsentanter fra den kommunale forvaltning, plejecentre og frivilligforeninger) prioritere og beslutte fokus for den videre indsats. Indsatskortet skal ikke forstås sådan, at det er et mål, at alle de angivne indsatser er til stede i hver enkelt kommune eller på hvert enkelt plejecenter. Der kan være gode lokale årsager til at prioritere én indsats over andre, ligesom det er muligt, at innovative indsatsmuligheder kan opstå i det videre forløb. Med et klart overblik over situationen og en prioritering for den videre indsats som en tværgående aktørkreds har ejerskab til, vil kommunen imidlertid have et stærkt afsæt fremadrettet. Endelig kan indsatskortet løbende anvendes til at følge op på progression i indsatsen. Evt. kan den samme aktørkreds udfylde kortet mod projektforløbets afslutning for at vurdere fremdriften. Indsatskortet fremgår af Tabel 2-1 på næste side. Efterfølgende har vi for en hypotetisk kommune udfyldt den første drivkraft på indsatskortet (Tabel 2-2). 20 <<

21 >> 21

AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ØGET INDDRAGELSE AF FRI- VILLIGE PÅ PLEJECENTRE I TRE PROJEKTKOMMUNER

AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ØGET INDDRAGELSE AF FRI- VILLIGE PÅ PLEJECENTRE I TRE PROJEKTKOMMUNER Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Maj, 2014 AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ØGET INDDRAGELSE AF FRI- VILLIGE PÅ PLEJECENTRE I TRE PROJEKTKOMMUNER AFDÆKNING AF MULIGHEDER

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse

Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse Mariehjemmene 26. maj Tema-workshop om frivillighed, medborgerskab og beboerinddragelse Marie Baad Holdt, che

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Indhold. 1. Indledning... 2. 2 Puljens formål... 2. 3 Projektets målgruppe... 2. 4 Ansøgerkreds... 2. 5 Projektperiode... 3

Indhold. 1. Indledning... 2. 2 Puljens formål... 2. 3 Projektets målgruppe... 2. 4 Ansøgerkreds... 2. 5 Projektperiode... 3 Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Dato: 11. marts 2016 Puljeopslag: Igangsættelse af aktiviteter, som kan styrke livskvaliteten blandt ældre på plejehjem og i plejeboliger

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik INDSATSER PRINCIPPER OVERORDNET POLITIK Godkendt af Samsø Kommunes kommunalbestyrelse 26.4.2016 Værdighedspolitik I Samsø Kommune ønsker vi, at alle borgere skal have mulighed for en værdig alderdom. For

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Odsherred Kommune Tilskud: kr. 8,292 mio. Link til værdighedspolitik: http://www.odsherred.dk/sites/default/files/odsherred_kommu

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016/17. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016/17. om politikken stevns kommune 2016/17 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016/17 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis!

Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis! Budskabet: Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis! 8. maj 2012 2 Demenspatienter 2011 2040: 155.000 150.000 130.000 110.000 130.000 90.000 70.000 50.000 100.000 85.000 Kilde: Nationalt Videnscenter

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN INDLEDNING Folketinget vedtog i februar 2016 lov en tilføjelse ( 81 a) til gældende lov om social service, som betyder, at hver kommune skal udarbejde

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle Bemærkninger...

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsesdesign... 4 Rapportens opbygning... 5 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre... 6 Frivillige

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem Bilag 2/ Gennemgang af Ældrekommissionens anbefalinger og indsatser på ældreinstitutionerne i Hørsholm Kommune Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger

Læs mere