RESUMÉ Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUMÉ Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner"

Transkript

1 RESUMÉ Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner

2 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: SOCIALSTYRELSEN Indhold udarbejdet af RAMBØLL for Socialstyrelsen. Udgivet September 2014 Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN - trykt udgave: ISBN - digital udgave: <<

3 Indhold 1. Hvorfor afdækningen? Afdækningens formål har været at kortlægge den eksisterende frivilligindsats og afdække potentialer Afdækningen hviler på et bredt datagrundlagt Afdækningens resultater Der er store forskelle i aktivitetsniveauet på plejecentrene, men også klare mønstre på tværs Frivilligindsatsen skaber værdi og øget livskvalitet for beboerne Fire drivkræfter for at fremme en frivilligindsats der skaber værdi Drivkraft 1: Aktiviteter skal målrettes og differentieres ift. beboernes behov Drivkraft 2: At rekruttering og fastholdelse tager afsæt i de frivilliges motivation og interesser Drivkraft 3: God organisering og godt samarbejde fremmer frivilligindsatsen Drivkraft 4: God ledelse af frivilligindsatsen er centralt for at fremme frivilligindsatsen 2.4 Et indsatskort som værktøj for kommunernes fremadrettede prioritering og udvikling af frivilligindsatsen Indsatskortet som en opsummering af afdækningens anbefalinger Indsatskortet som værktøj til at skabe overblik over den kommunale indsats Indsatskortet som prioriteringsværktøj for det videre projektforløb >> 3

4 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner 1. Hvorfor afdækningen? Med Finansloven 2011 nedsatte Regeringen en Ældrekommission med henblik på at afdække mulighederne og komme med anbefalinger til, hvordan livet på plejecenter og plejehjem og i plejeboliger bedst muligt understøtter beboernes livskvalitet og selvbestemmelse. Ældrekommissionens rapport (2012) konkluderer bl.a., at øget livskvalitet og selvbestemmelse på landets plejecentre og plejehjem bedst opnås ved, at livet på plejecentre og plejehjem anskues gennem beboernes øjne og at rammerne for et liv på plejecenter og plejehjem udvikles med beboeren i centrum. Det skal ske med afsæt i fem grundlæggende værdier for pleje og omsorg på plejecentrene og plejehjemmene, nemlig indflydelse, respekt, medmenneskelighed, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet. Kommissionens rapport peger på, at mere samarbejde med frivillige og dermed bedre udnyttelse af omsorgsressourcer og innovationspotentiale i civilsamfundet kan være en del af løsningen på at skabe højere livskvalitet blandt beboerne på landets plejecentre og plejehjem. Blandt Ældrekommissionens anbefalinger er det især ni, der er relevante for samarbejdet med frivillige om indsatsen på plejecentre og plejehjem. Disse fremgår af boksen på næste side. Anbefalingerne er angivet af Socialstyrelsen som afsæt for programmet Livskvalitet og selvbestemmelse, der sigter mod at styrke livskvalitet og selvbestemmelsen på plejecentre og plejehjem i landet. PROGRAM FOR LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM På baggrund af Ældrekommissionens anbefalinger besluttede satspuljepartierne at igangsætte Program for livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Programmet består af fem projekter: Medarbejdernes fokus på beboernes livskvalitet: Fokus er på kompetenceløft af medarbejdergruppen. Styrkelse af mellemledernes ledelseskompetencer: Løft af ledelseskompetencer for mellemledere til at understøtte de kommunale strategier. Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejecentre: Udvikling af nye løsninger for inddragelse af civilsamfundet, som understøtter kommunens plejecentre bredt. Den palliative pleje: Udvikling af anbefalinger for god palliativ pleje og for kompetenceudviklingsforløb, som understøtter den palliative pleje. Kontinenspleje: Test af hvorvidt målrettede udredninger af beboerne samt rehabiliterende indsatser øger beboernes selvhjulpenhed. 4 <<

5 Programmet dækker i alt fem projekter, hvoraf det ene, Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejecentre, danner ramme for indeværende afdækning. Målsætningen med projektet er i samarbejde med de tre projektkommuner Glostrup, Horsens og Odense at øge plejecenterbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse gennem udvikling af nye løsninger for inddragelse af frivillige i den kommunale plejecenterindsats. Afdækningen er første skridt i et projektforløb, hvor de efterfølgende faser med afsæt i afdækningens resultater har fokus på at styrke frivilligindsatsen i de tre casekommuner. ÆLDREKOMMISSIONENS NI ANBEFALINGER OM SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Nr. 9: Der skal være et varieret udbud af aktiviteter til beboerne, og aktiviteterne skal indtænke begge køn. Nr. 10: Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag. Nr. 11: Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter rengøring, madlavning og blomstervanding. Nr. 12: Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgerne fra lokalsamfundet. Nr. 28: Der bør være frivillige på alle plejehjem. Nr. 29: Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven. Nr. 30: Der bør skabes rum og plads til de frivillige. Nr. 31: Samarbejdet mellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisationer bør understøttes med en frivilligkoordinator. Nr. 32: Gennem en dialog med de frivillige bør der fastlægges retningslinjer for den frivillige indsats 1.1 Afdækningens formål har været at kortlægge den eksisterende frivilligindsats og afdække potentialer Formålet med afdækningen er toleddet: At kortlægge den nuværende frivillige indsats på plejecentrene i de tre projektkommuner, og på den baggrund at Afdække potentialer og angive konkrete forslag til, hvordan den frivillige indsats kan forøges fremadrettet Hermed bidrager afdækningen til projektets overordnede målsætning om at styrke plejecenterbeboernes livskvalitet og selvbestemmelse. >> 5

6 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Afdækningsopgaven er sket med det udgangspunkt, at frivilligindsatsen finder sted i et spændingsfelt, hvor ønsker og behov fra beboere, frivillige, plejecentre, foreninger og kommuner mødes og brydes: Borgere på plejecentre har et behov for omsorg, hvoraf en del af omsorgen består i klassiske plejeopgaver, der aktuelt primært varetages af lønnet personale, og en del er en mere generel form for omsorg, som i højere grad ses som relevante for de frivillige. I den daglige praksis på plejecentrene vil der typisk være tale om flydende grænser mellem professionelles og frivilliges indsats, fordi kernen i opgaverne er den samme: at yde omsorg for de ældre. Overlappet forstærkes af, at frivillige og professionelle, som oftest løfter opgaven på den samme matrikel plejecentret hvor travlhed i hverdagen og tilfældigheder kan rykke på grænsen mellem medarbejderes og frivilliges omsorg for de ældre. Samtidig skal den frivillige indsats tage udgangspunkt i den frivilliges egen motivation og ressourcer, ligesom at kommunernes og plejecentrenes præferencer og behov skal mødes. Ensomhed er et godt eksempel på et felt, hvor en frivillig indsats kan skabe en merværdi for beboere en i et konstruktivt samspil med den professionelle indsats, plejecentrets krav og kultur og de lovbundne og kommunale rammer hvilket nedenstående figur illustrerer. Ikke alle felter er måske så oplagte for den frivillige indsats, ligesom at den situationsbundne kontekst, og det samspil og den forhandling, der finder sted i øjeblikket mellem aktører, også har stor betydning. FRIVILLIGHEDSINDSATS I ET SPÆNDINGSFELT: EKSEMPLET ENSOMHED >> Hvilke opgaver ønsker kommuner/ plejecentre, at frivillige løser? Hvilke opgaver har beboerne behov for at frivillige løser? Fx ensomhed Hvilke opgaver vil og kan frivillige løse? Hvilke opgaver må frivillige løse? 6 <<

7 >> 7

8 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Sideløbende med den værdi, den frivillige indsats producerer for beboerne, skaber indsatsen værdi og styrket livskvalitet for de frivillige selv. Afdækningen har ikke haft mulighed for at gå i dybden med dette aspekt af værdiskabelsen, men det er vigtigt at have in mente for den videre indsats på feltet. 1.2 Afdækningen hviler på et bredt datagrundlag Afdækningen er baseret på en bred vifte af dataindsamlingsaktiviteter: dels en breddekortlægning bestående af en seks ugers aktivitetsregistrering på kommunernes plejecentre og en spørgeskemaundersøgelse blandt nøgleaktører i kommunerne, på plejecentre, blandt frivillige og frivilligforeninger. Dels en dybdekortlægning bestående af casebesøg på otte plejecentre, samt interviews med kommunale ledere og medarbejdere, kommunalpolitikere, frivillige og frivilligforeninger. Der er desuden gennemført en innovations- og en valideringsworkshop med de centrale aktører. Samtlige plejecentre i Horsens og Glostrup og 11 ud af de i alt 22 plejecentre i Odense har deltaget i afdækningen. 2. Afdækningens resultater 2.1 Der er store forskelle i aktivitetsniveauet på plejecentrene, men også klare mønstre på tværs Kortlægningen af det konkrete aktivitetslandskab på casekommunernes plejecentre peger på følgende nøglekonklusioner: Der er en betydelig diversitet i antallet af aktiviteter både mellem kommunerne og på tværs af de enkelte kommuners plejecentre. Den overvejende andel af aktiviteter er rettet mod flere beboere på samme tid (82 pct.), kun 2 pct. af aktiviteterne er ikke-beboerrettede og resten individuelt rettede aktiviteter. Næsten halvdelen af aktiviteter er inden for kategorien indendørs socialt samvær (44 pct.) fulgt af kreative aktiviteter (21 pct.) og udendørs socialt samvær (13 pct.). Herudover indgår hjælp til praktiske opgaver (10 procent), samt motion- og gymnastikaktiviteter (6 pct.). Der er i gennemsnit 9,4 beboere involveret i aktiviteten og 2,4 frivillige. I ca. halvdelen af aktiviteterne deltager også medarbejdere. Hovedparten af frivilligaktiviteter udføres i tilknytning til et plejecenter frem for en frivilligforening, virksomhed eller kommune. Den typiske frivillige er en gift kvinde, mellem 60 og 80 år med en mellemlang uddannelse eller derunder. 8 <<

9 2.2 Frivilligindsatsen skaber værdi og øget livskvalitet for beboerne Generelt peger afdækningen på, at den frivillige indsats skaber værdi og øget livskvalitet for beboerne. Kernen i den frivillige indsats synes at være de gode oplevelser og det øgede aktivitetsudbud, de frivillige genererer for beboerne, snarere end at indgå i den løbende drift og pleje på plejecentret. Aktørerne oplever, at hovedbarrieren for frivilligindsatsen er manglende tid og prioritering blandt plejecentrets ledelse og personale og manglende klarhed mellem personalets og de frivilliges rolle. Aktørerne peger på, at den frivillige indsats er øget i de seneste to år, og at der er yderligere potentiale for at styrke indsatsen på plejecentrene. Umiddelbart vurderer aktørerne, at vækstpotentialet findes inden for eksisterende aktiviteter. Samtidig betones det, at frivilligindsatsen ikke er naturgiven eller uforanderlig og at andre aktivitetsformer, der har værdi for beboerne kan udvikle sig, fx en styrket IT-indsats. EKSEMPEL PÅ ET FRIVILLIGFORLØB >> For 20 år siden Ole kan rigtig godt Jørgen dør på Ole, som har besøgt Efter svømmehallen lide at svømme, og plejecentret og en Jørgen meget, er tager Ole med hjem efter han er blevet ny beboer Per blevet meget vellidt til plejecenteret, pensionist har han flytter ind på af de andre beboere. hvor han hjælper tiden til det. Jørgens værelse. lidt til i køkkenet og går eftermiddagstur Ole begynder sammen med sin gode ven Jørgen at svømme i den lokale svømmehal. Jørgen bliver ramt af demens og kommer på plejecenter, men fortsætter med at svømme med Ole. Frivillig-Ole og beboer Per er i svømmehallen tre gange om ugen. med de kvindelige beboere. I dag En styrket frivillighedsindsats kommer ikke af sig selv. Afdækningen peger på fire hoveddrivkræfter for frivilligindsatsen, samt inden for hver enkelt drivkraft en række faktorer der fremmer den enkelte drivkraft. De fire hoveddrivkræfter fremgår samlet i god ledelse af frivilligindsatsen. >> 9

10 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Figuren ovenover giver et indblik i, hvordan et konkret frivilligforløb kan udvikle sig over en længerevarende periode til stor værdi for beboere og frivillige. 2.3 Fire drivkræfter for at fremme en frivilligindsats der skaber værdi Afdækningen peger på de følgende fire drivkræfter: At aktiviteterne udformes så de møder beboernes behov, at rekrutterings- og fastholdelsespraksis tager afsæt i de frivilliges kompetencer og motivation, smidigt samarbejde og en god organisering og god ledelse af frivilligindsatsen. OVERBLIK OVER DE FIRE HOVEDDRIVKRÆFTER FOR FRIVILLIGINDSATSEN PÅ PLEJECENTRENE >> Drivkraft 1: Hvordan kan aktiviteterne udformes, så de møder beboernes behov? Drivkraft 2: Hvordan kan rekruttering og fastholdelse af frivillige tage afsæt i de frivilliges motivation og kompetencer? En frivilligindsats, der fremmer livskvaliteten og selvbestemmelse Drivkraft 3: Hvilken organisering og arbejdsrelationer fremmer den gode frivilligindsats? Drivkraft 4: Hvordan ledes frivilligindsatsen? Drivkraft 1: Aktiviteter skal målrettes og differentieres ift. beboernes behov Borgerne på plejecentret er en divers målgruppe, der har forskellige individuelle præferencer, og hvor en stor del har psykiske, mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Afdækningen peger på, at det er afgørende at aktiviteterne tager afsæt i beboerens behov og er tilstrækkeligt målrettede og differentierede i forhold hertil, samtidig med at de matches til den frivilliges kompetencer og ønske for indsatsen, og de behov der er på det konkrete plejecenter. Generelt indikerer analysen, at de eksisterende aktivitetstyper, særligt sociale og kreative aktiviteter, skaber værdi. Samtidig er der dog behov for en større differentiering af aktiviteter ift. visse målgrupper. I boksen på næste side fremgår et konkret eksempel på aktivitetsudvikling der tager afsæt i beboerens behov. 10 <<

11 EKSEMPEL PÅ AKTIVITETSUDVIKLING MED AFSÆT I BEBOERNES BEHOV Et plejecenter har tilknyttet en venneforening, som arrangerer sociale aktiviteter for beboerne. Langt de fleste af foreningens medlemmer er pårørende eller tidligere pårørende til beboere på plejecenteret, og har derigennem været vant til at komme på plejecentret og omgås beboerne. De frivillige står for gennemførelsen af forskellige underholdende arrangementer, herunder dansktop-koncerter, banko og sammenkomster i forbindelse med kirkelige højtider som jul og påske. Flere af foreningens frivillige har gennem årene bemærket, at det i overvejende grad er centrets kvindelige beboere, som deltager i frivilligaktiviteterne, hvorfor ideen om at lave aktiviteter, særligt målrettet mandlige beboer, opstår. De frivillige oplever, at de mandlige beboere på plejecentret er mere tilbageholdende, og at de oftere opholder sig alene på deres værelser, men at de har ligeså meget glæde ved at deltage i de sociale aktiviteter som kvinderne. Det kræver blot en ekstra indsats fra de frivillige at få mændene motiveret og af sted til aktiviteterne. Foreningen starter derfor en mandeklub, hvor mændene mødes en gang om ugen for at spille dart eller kort og fortælle røverhistorier. Klubben er stadig i opstartsfasen, men det er opfattelsen hos formanden for frivilligforeningen, at en mandeklub kan dække et behov hos de mandlige beboere, som hidtil ikke er blevet opfyldt, og som plejepersonalet nemt kommer til at overse måske fordi ældre mænd har vanskeligere ved at erkende og forholde sig til ensomhed end ældre kvinder. Afdækningen har identificeret de følgende praksisser, som aktørerne med succes anvender til at fremme et mere målrettet og differentieret aktivitetsudbud: At lade beboerens præferencer individuelle og præferencer dannet på baggrund af køn, kulturel og social baggrund danne baggrund for udvikling og udførsel af aktiviteten. At indtænke beboerens erindringer, kompetencer og livshistorie løbende i aktiviteten. At indtænke hverdagsaktiviteter og rehabiliteringsvinklen, der styrker beboerens værdighed og oplevelse af at kunne klare sig selv. At sikre det rette match mellem frivillig og beboer. Som beboerne er de frivillige en divers gruppe og deres præferencer og interesser skal indtænkes på lige fod med beboernes. At de frivillige er tilstrækkelig klædt på til at møde især de ressourcesvækkede beboers behov, fx beboere med funktionsnedsættelse eller demenssygdommen. At der sikres en løbende beboerinddragelse i indsatsen. Aktuelt har dette overvejende ad-hoc karakter på plejecentrene, og der kunne med fordel udvikles nærmere metoder herfor. >> 11

12 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Drivkraft 2: At rekruttering og fastholdelse tager afsæt i de frivilliges motivation og interesser Der er forskellige oplevelser af, hvor svært det er at rekruttere frivillige. Generelt oplever aktørerne øget konkurrence om de frivillige ligesom de frivillige i stigende udstrækning stiller krav til indsatsens indhold. Som beboerne er også de frivillige en differentieret gruppe. Rekruttering og fastholdelse af de frivillige kan derfor lykkes, hvis der tages afsæt i den enkelte frivilliges motivation og ressourcer. Mange af aktørerne udtrykker desuden ønske om en mere differentieret frivilliggruppe for i højere grad at møde beboernes behov, især ift. køn. Det skal afvejes med fordele ved at den frivillige ligner beboerne fx ift. alder, social og kulturel baggrund og ift. at fremme identifikation og muligheden for det gode match. Vi kan på baggrund af afdækningen pege på følgende praksisser, der virker i forhold til at sikre rekruttering og fastholdelse af de frivillige på plejecenterfeltet: Den direkte personlige kontakt er både den mest anvendte og den mest effektive rekrutteringsform både i regi af plejecentre, kommuner og ikke mindst i foreningssammenhæng. Ofte er frivillige således de bedste til at rekruttere andre frivillige. Herefter er også aktiviteter og arrangementer, hvor plejecentrene åbner dørene for omverdenen og giver nye frivillige mulighed for at få et indblik i livet på plejecentrene, virkningsfulde. Samtidig er det gode match med beboeren og beboernes behov central, for at den frivillige oplever at skabe værdi. Herudover handler det om at få fortalt den gode historie og synliggøre, at frivilligt arbejde kan bidrage til positive forandringer hos beboerne på plejecentrene. Generelt har de frivillige været tilknyttet plejecentrene i længere tid. Det er ikke nødvendigvis de samme praksisser, der virker i forhold til fastholdelse som i forhold til rekruttering. Afdækningen peger på, at de følgende faktorer er centrale for fastholdelse: Anerkendelse Socialt netværk som led i frivillighedsindsatsen Mulighed for kompetenceudvikling En individuel hensynstagen til den frivillige 12 <<

13 Drivkraft 3: God organisering og godt samarbejde fremmer frivilligindsatsen På tværs af projektkommuner og plejecentrene er den frivillige indsats organiseret forskelligt: Central/decentral: Organiseringen af den frivillige indsats er i nogen af casekommuner forankret mere centralt end i andre fx som del af den generelle frivillighedsindsats i kommunen. I alle de tre kommuner ligger tyngden af indsatsens koordination dog fortsat på det lokale plejecenter. Der kan ikke entydigt udpeges en organiseringsform, der i højere grad virker som en drivkraft for den frivillige indsats: En central koordination kan i højere grad fremme vidensdeling og spredning af gode erfaringer, samt sikre at der skabes et vist udbud af aktiviteter for alle plejecentrene, mens fordelen ved en decentral organisering er rum for at tilpasse indsatsen til lokale kontekstforhold. Overordnet synes den optimale organisering at integrere elementer af både en central og decentral organiseringsform. Intensiv/passiv koordination af de frivillige: Afdækningen peger entydigt på, at en intensiv koordination af den frivillige indsats på plejecentrene er en drivkraft, der fremmer aktivitetsniveauet. En intensiv koordination kan sikres gennem en dedikeret aktivitetsmedarbejder eller tovholder med ansvar og ressourcer til at koordinere de frivillige. Med fordel uddelegeres ansvaret fra plejecenterlederen, der typisk ikke har den nødvendige tid og ressourcer. Samtidig peger afdækningen på, at koordinationen kan være dyr i de lønnede medarbejderes timer og ressourcer, og størrelsen af ressourceinputtet skal derfor afbalanceres i forhold til det output aktiviteterne skaber i form af værdi og øget livskvalitet for beboeren. >> 13

14 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Afdækningen peger på, at plejecentrene med fordel kan samarbejde med alle typer af frivillige både mere organiserede former for frivillighed, individuelle frivillige og foreninger tilknyttet det enkelte plejecenter eller lokalområde. Samarbejde med forskellige frivilligtyper indebærer hver især forhold, der kan fremme eller hæmme indsatsen, og som skal medtænkes i den organisering, der vælges. De er opstillet i boksen nedenfor: FORHOLD DER KAN FREMME ELLER HÆMME FRIVILLIGINDSATSEN >> Enkeltstående frivillige Lokale foreninger Nationale foreninger lokalafdelinger Fremmer Stærk på den personlige forbindelse til beboere og plejecenteret, der er afgørende for frivilligindsatsen. Når lokalforeningen fungerer, leverer den solide resultater for begrænset driftsstøtte, herunder at organisere større aktiviteter og arrangementer. Mindre behov for koordination, rekruttering mv. fra det lokale plejecenters side. Mindre sårbare for op- og nedgang i lokalt engagement og for lokale nedskæringer Bedre ramme for organisering af frivillige, flere samarbejdsaftaler, kompetenceudvikling mv. Mindre ressourcekrævende for det lokale plejecenter. Hæmmer Fordrer større koordination af den frivilliges indsats fra plejecentrets side Kan kun stå for mere begrænsede arrangementer. Kræver en investering at opdyrke. Sårbar for udsving i lokalt engagement. Nationale foreninger kan opleves som dominerende og med manglende forståelse for lokale forhold og beboernes behov. Der er mindre tradition for at arbejde med nationale foreninger, og måske derfor færre modeller for det gode samarbejde. 14 <<

15 Drivkraft 4: God ledelse af frivilligindsatsen er centralt for at fremme frivilligindsatsen Ledelse er en central drivkraft for en velfungerende frivilligindsats og for at udfolde det videre potentiale for frivilligindsatsen på plejecentrene. Da der ikke er en entydig opskrift på indhold og rammer af frivilligindsatsen, er et centralt ledelseselement at sætte retning og skabe en indsats, der opleves som meningsfuld af de frivillige, plejecentrenes ledelse og medarbejdere, foreningslivet, kommuner m.v. Herudover er der en række administrative og organisatoriske opgaver som ledelsesindsatsen skal forholde sig til. Det er en central pointe, at ledelse af frivillige er en anden opgave end ledelse af ansatte: Ledelsen har ikke en kontrakt eller en ledelsesret at tage udgangspunkt i og kan som sådan ikke lede og fordele de frivilliges indsats, men må tage afsæt i de frivilliges interesser og motivation samt de rammer, der er og naturligvis skal fastholdes på plejecentret. Ledelse af frivilligindsatsen finder sted på en række niveauer og hos en række nøgleaktører: På baggrund af afdækningen har vi derfor opstillet fire konkrete ledelsesroller for henholdsvis plejecenterledelse, den lønnede koordinator på plejecenteret, kommune og frivilligforeninger. Ledelsesrollerne og de konkrete indsatsopgaver, der knyttes hertil er systematiseret inden for tre felter: Strategi og retning og Organisation og rammer og Netværk og kommunikation. Se figuren på næste side. Forholdet mellem frivillige og lønnet personale har i afdækningen vist sig som et centralt parameter. At skabe et velfungerende forhold er i vid udstrækning en ledelsesmæssig opgave, der har både meningsskabende og en organisatorisk dimension og rækker ind i ledelsesrollen for en række aktører. Afdækningen peger på, at gode rammer for dialog mellem personale og frivillige kan medvirke til at møde de ansattes utryghed og skabe en frivilligindsats, der opleves som en win-win for alle parter: beboere, personale og frivillige. En række aktører understreger samstemmende, at det ikke er ønskeligt at opstille klare, detaljerede regler på feltet, men snarere nogle generelle retningslinjer og rammer for samarbejdet, som giver rum for den lokale udmøntning af indsatsen. I boksen nedenfor fremgår nogle af de best practices, der er afdækket i forhold til at skabe gode relationer på mellem lønnet personale og frivillige: >> 15

16 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner LEDELSESROLLER I RELATION TIL FRIVILLIGHED PÅ PLEJECENTRE >> Kommune Plejecenterledelse Frivilligansvarlig på plejecenter (lønnet medarbejder) Frivilligforeninger Strategi og retning Strategi og retning for kommunens frivilligindsats, ex frivillighedspolitik. Herunder om det frivilliges rolle i samspillet med det lønnede personale. Mål og retning for plejecentrets frivilligindsats, fx for størrelse eller karakteren heraf. Ledelsen skal have en dialog om samspillet med det lønnede personale. Brobygger mellem frivillige og det lønnede personale. Den daglige udmøntning af plejecentrets overordnede retning. Foreningens strategi og mål for den frivilliges indsats Herunder overordnede retningslinjer for samspillet mellem frivillige og lønnet personale. Organisering og rammer Sikre én kommunal indgang for frivilligindsatsen, ex oprette stilling som frivilligkoordinator, tværgående funktion/enhed for koordinering af civilsamfundsindsats mv. Afsætte tilstrækkelige ressourcer til frivilligindsaten, fx over kommunens budget eller øremærke midler til plejecenter budgettet. Sikre kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere. Sikre en god daglig organisering og rammer for den frivillige indsats. Understøtte / deltage i rekruttering. Sikre at den frivilligansvarlige har tilstrækkelige ressourcer til indsatsen. Afsætte tilstrækkelige aktivitetsressourcer, ressourcer til rum for dialog mellem ansatte og frivillige og til nødvendig kompetenceudvikling af frivillige og den frivilligkoordinator, der er udpeget blandt medarbejderne. Løbende koordination af frivilligindsatsen: Opstartssamtaler med nye frivillige, rekruttering, fastholdelsesinitiaitver, løbende opfølgning på eksisterende frivillige, brobygningsinitiativer med det lønnede personale, evt. sociale arrangementer for/ med de frivillige. Organisering af foreningens indsats og funktionalitet, gode rammer for de tilknyttede frivillige, både socialt, ift. den konkrete frivilligindsats og div. understøttelse (ex. kompetenceudvikling mv.). Tilstrækkelige ressourcer afsat til at understøtte løbende omkostninger af de frivilliges indsats. Netværk og kommunikation Inddrage de frivillige i ligeværdigt samarbejde om indsatsen (samskabelse). Facilitere netværk mellem plejecenter. Facilitere netværk mellem frivilligforeningerne. Anerkende og kommunikere vigtigheden af frivilligindsatsen, herunder opfordre til frivillighed. Skabe og vedligeholde netværk mellem plejecenteret og (relevante aktører i ) lokalsamfundet i et forsøg på at åbne plejecenteret mod det resterende lokalsamfund. Anerkende de lokale frivilliges indsats. Netværk og sociale aktiviteter for de frivillige, herunder med mulighed for at mødes med ansatte. Understøtte netværk mellem foreningens frivillige. Opbygge og vedligeholde netværk med relevante kommunale aktører oa. frivilligaktører. 16 <<

17 >> 17

18 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner RELATIONEN MELLEM FRIVILLIGE OG LØNNET PERSONALE: GODE ERFARINGER Initiativ nr. 1: Dialog- og procesforløb En plejecenterleder fortæller, at hun desværre oplever en del modstand fra medarbejderne, der i høj grad frygter, at de frivillige med tiden vil tage medarbejdernes arbejde. Hertil pointerer lederen, at det er helt afgørende, at der sker en kulturændring på plejecenteret, således at både frivillige og medarbejdere er indforståede med, at frivillige ikke overtager arbejde, men derimod tilføjer noget ekstra. For at komme frygten og usikkerheden til livs, har plejecenterlederen hyret et eksterne konsulenter, som kommer og skaber dialog og forståelse blandt medarbejdere og frivillige. Initiativ nr. 2: Inddragelse i hverdagen En anden plejecenterleder fortæller, at udfordringerne forbundet med samspillet mellem medarbejdere og frivillige kan løses gennem inddragelse af de frivillige. Et konkret forsøg på at inddrage frivillige i dagligdagen på plejecenteret er at invitere frivillige med til fyraftensmøder. Ved at inddrage frivillige i den daglige gang på plejecenteret herunder diverse møder får frivillige og medarbejdere en tættere kontakt og en bedre forståelse for hinanden. Initiativ nr. 3: Frivilligaftaler I en af kommunerne hvor frivilligindsatsen har mange år på bagen, har man taget initiativ til såkaldte frivilligaftaler, der fungerer som en form for kontrakt med overordnede retningslinjer og forventninger til de frivillige. Frivilligaftalerne udstikker ikke detaljerede retningslinje, men sikrer et udgangspunkt for en løbende dialog, samt ikke mindst tydeliggør nogle af de forsikrings- og ansvarsmæssige forhold. 18 <<

19 2.4 Et indsatskort som værktøj for kommunernes fremadrettede prioritering og udvikling af frivilligindsatsen Inden for hver af de fire drivkræfter peger afdækningen på en række indsatsmuligheder, der er samlet i et indsatskort til kommunerne. Indsatskortet har en tre-leddet funktion: for det første at opsummere afdækningens resultater, for det andet som værktøj til kommunernes overblik over den aktuelle situation og for det tredje som et prioriterings- og opfølgningsværktøj for kommunale og frivillige aktører: Indsatskortet som en opsummering af afdækningens anbefalinger Indsatskortet fungerer dels som en opsummering af anbefalingerne fra afdækningen og de konkrete indsatsforslag der er identificeret under hver enkelt drivkraft. Indsatsmulighederne er opdelt efter de fire drivkræfter, og det er for de tre aktør-typer kommune, plejecenter og frivilligforeninger angivet med en farvekode i det enkelte felt, hvorvidt indsats og anbefaling er relevant for den pågældende aktør. Den følgende farvekode er anvendt: Lyseblå = Relevant for pågældende aktør Mørkeblå = Kan være relevant for pågældende aktør Indsatskortet som værktøj til at skabe overblik over den kommunale indsats Med det afsæt kan indsatskortet anvendes til at give kommunerne et overblik over den eksisterende frivilligindsats på plejecentrene. Det er i den forbindelse anbefalingen, at en tværsektoriel aktørkreds fra den enkelte kommune med deltagelse af kommunale forvaltningsrepræsentanter, relevante plejecentre og repræsentanter for den frivillige sektor sammen udfylder indsatskortet for den gældende kommune. Formålet med øvelsen er treleddet: Dels at skabe et faktuelt overblik over situationen for kommunens frivilligindsats på plejecenterområdet Dels at sikre dialog og fælles forståelse af indsatsens udgangspunkt på tværs af aktørerne. Det er erfaringen, at en sådan dialog er et uvurderligt afsæt for en fælles prioritering og indsats på feltet Endelig kan situationsoverblikket understøtte en udadrettet formidling af frivilligindsatsens aktuelle situation såfremt dette er ønskeligt. Det er tanken, at felter i hvid og evt. grå udfyldes i den udstrækning det vurderes relevant. Såfremt flere plejecentre deltager, kan der tilføjes særskilte kolonner for hvert enkelt plejecenter, så der er mulighed for at afspejle den lokale situation. >> 19

20 RESUMÉ >> Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner Indsatskortet som prioriteringsværktøj for det videre projektforløb Som et tredje skridt kan indsatskortet fungere som et redskab for kommunerne til at prioritere den fremadrettede frivilligindsats. På baggrund af situationsoverblikket kan den tværgående kreds af kommunale aktører (med repræsentanter fra den kommunale forvaltning, plejecentre og frivilligforeninger) prioritere og beslutte fokus for den videre indsats. Indsatskortet skal ikke forstås sådan, at det er et mål, at alle de angivne indsatser er til stede i hver enkelt kommune eller på hvert enkelt plejecenter. Der kan være gode lokale årsager til at prioritere én indsats over andre, ligesom det er muligt, at innovative indsatsmuligheder kan opstå i det videre forløb. Med et klart overblik over situationen og en prioritering for den videre indsats som en tværgående aktørkreds har ejerskab til, vil kommunen imidlertid have et stærkt afsæt fremadrettet. Endelig kan indsatskortet løbende anvendes til at følge op på progression i indsatsen. Evt. kan den samme aktørkreds udfylde kortet mod projektforløbets afslutning for at vurdere fremdriften. Indsatskortet fremgår af Tabel 2-1 på næste side. Efterfølgende har vi for en hypotetisk kommune udfyldt den første drivkraft på indsatskortet (Tabel 2-2). 20 <<

21 >> 21

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune RAPPORT Marker denne tekst og indsæt billede her Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Seniorområdet i Hedensted Kommune 1 2 Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere