BESTEMMELSE om Sessionsbedømmelse af Værnepligtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESTEMMELSE om Sessionsbedømmelse af Værnepligtige"

Transkript

1 BESTEMMELSE om Sessionsbedømmelse af Værnepligtige 1

2 Indhold Rettelsesblad... 5 Hjemmel, ikrafttræden og administration... 8 Sessionsbedømmelse, karaktergivning, egnethedsvedtegning... 1 Bestemmelser vedrørende sessionsundersøgelser af syn, farvesans, hørelse, sessionsprøve og angivelse af WHO-koder m.v. samt bedømmelser WHO-kode Diagnose Vurdering og vejledning Kapitel I A B Infektiøse, inklusive parasitære sygdomme (morbi infectiosi, morbi parasitarii inclusi) Kapitel II C D Svulster (neoplasmata) Kapitel II D1 D Svulster (neoplasmata) Kapitel III D5 D Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (morbi sanguinis et systematis haematopoietici et immunodefecientia) Kapitel IV E E Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (morbi systematis endocrini, nutritionis et metabolici) Kapitel V F F Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusive psykiske udviklingsforstyrrelser) (Morbi mentis) Kapitel VI G G Sygdomme i nervesystemet (morbi systematis nervosi) Kapitel VII H H Sygdomme i øje og øjenomgivelser (morbi oculi et adnexorum)

3 Kapitel VIII H6 H Sygdomme i øre og brystformede knogle (morbi auris et processus mastoidei) Kapitel IX I I Sygdomme i kredsløbsorganer (morbi organorum circulationis) Kapitel X J J Sygdomme i åndedrætsorganer (morbi organorum respirationis) Kapitel XI K K Sygdomme i fordøjelsesorganer (morbi organorum digestionis) Kapitel XII L L Sygdomme hud og underhud (morbi cutis et subcutis) Kapitel XIII M M Sygdomme knogler, muskler og bindevæv (morbi ossium, musculorum et telae conjunctivae) Kapitel XIV N N Sygdomme i urin og kønsorganer (morbi organorum urogenitalium) Kapitel XVI P P Sygdomme, der opstår omkring fødselsperioden (morbi perinatales) Kapitel XVII Q Q Medfødte misdannelser og kromosomanomalier (maleformationes congenitae et anomaliae chromosomales) Kapitel XVIII R R Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds (symptomata et conditiones male definitae non alibi classificati) Kapitel XIX... 1 S T

4 Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae)... 1 Kapitel XIX T T Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae) Kapitel XXI Z Z Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen

5 Sessionsbedømmelse af Værnepligtige Rettelsesblad KODER DIAGNOSER m.v. RETTET Hjemmel, ikrafttræden og administration. april 28 Sessionsbedømmelse - Karaktergivning - Egnethedsvedtegning. april 28 Bestemmelser vedrørende sessionsundersøgelser af syn, farvesans, hørelse, sessionsprøve og angivelse af WHO-koder m.v. samt bedømmelser. april 28 A - B99 Infektiøse, inklusive parasitære sygdomme (morbi infektiosi, morbi parasitarii inclusi). april 28 C - D9 Svulster (neoplasmata). april 28 D1 - D48 Svulster (neoplasmata). april 28 D5 - D89 Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (morbi sanguinis et systematis haematopoietici et immunodefecientia). april 28 E - E9 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (morbi systematis endocrini, nutritionis et metabolici). nov. 211 F - F99 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusive psykiske udviklingsforstyrrelser) (morbi mentis). nov. 211 G- G99 Sygdomme i nervesystemet (morbi systematis nervosi). april 28 5

6 H - H59 Sygdomme i øje og øjenomgivelser (morbi oculi et adnexorum). april 28 H6 - H95 Sygdomme i øre og den brystformede knogle (morbi auris et processus mastoideus). april 28 I - I99 Sygdomme i kredsløbsorganer (morbi organorum circulationis). april 28 J - J99 Sygdomme i åndedrætsorganer (morbi organorum respirationis). juni 212 K - K93 Sygdomme i fordøjelsesorganer (morbi organorum digestionis). april 28 L - L99 Sygdomme i hud og underhud (morbi cutis et subcutis). april 28 M - M99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (morbi ossium, musculorum et telae conjunctivae). nov. 211 N - N99 Sygdomme i urin- og kønsorganer (morbi organorum urogenitalium). april 28 P - P96 Sygdomme, der opstår omkring fødselsperioden (morbi perinatalis). april 28 Q - Q99 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier (maleformationes congenitae et anomaliae chromosomales). april 28 R - R99 Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsted (symptomata et conditiones male definitae non alibi classificati). juni 214 S - S99 Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre april 28 6

7 påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae). T - T98 Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae). april 28 Z - Z99 Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen. juli 213 7

8 Hjemmel, ikrafttræden og administration 8

9 Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Rekruttering Sessionsbedømmelse af Værnepligtige er udstedt i henhold til værnpligtslovens 17 og trådte i kraft den 3. januar Sessionsbedømmelse af Værnepligtige er ved kgl. Anordning nr. 36 af 18. januar 1995 undtaget fra indførelse i Lovtidende A, men optages i det foreliggende løsbladssystem. Sessionsbedømmelse af Værnepligtige udgives og ajourføres af Forsvarets Personeltjeneste. Publikationen sendes til en række myndigheder inden for ministerområdet (Beredskabsstyrelsen og Militærnægteradministrationen), m.fl. Jfr. Værnepligtslovens 8 træffes sessionens afgørelser af sessionslederen og sessionslægen i fællesskab. Ved afgørelser om en persons egnethed til værnepligtstjeneste er sessionslægens indstilling afgørende ved manglende enighed. Ved andre afgørelser er sessionslederens indstilling afgørende ved manglende enighed. Tvivlsspørgsmål om fortolkning af Sessionsbedømmelse Af Værnepligtige forelægges Forsvarets Personeltjeneste. 9

10 Forsvarets Personeltjeneste, april 28 Sessionsbedømmelse, karaktergivning, egnethedsvedtegning 1

11 SESSIONSBEDØMMELSE - KARAKTERGIVNING - EGNETHEDSVEDTEGNING 1. SESSIONSBEDØMMELSE: For hver endeligt bedømt værnepligtig fastsætter sessionen en egnethedsprofil, der er en sammenfatning af karakterer (skala - 5) i kategorierne a - g. Sessionslægen fastsætter karakteren i den enkelte kategori på basis af modtagne lægeattester eller andre udtalelser, sessionsprøver, den værnepligtiges subjektive anbringender og objektiv undersøgelse. Kategorierne a - g omhandler følgende diagnoser/tilstande: a. Helbredsmangler, der væsentligst omfatter ryggens sygdomme. b. Helbredsmangler, der væsentligst omfatter overextremiteternes sygdomme. c. Helbredsmangler, der væsentligst omfatter underextremiteternes sygdomme. d. Øvrige helbredsmangler. e. Synsevne. f. Høreevne. g. Sessionsprøveresultat For hver helbredsmangel m.v., der registreres i kategorierne a - g noteres den tilsvarende bogstav-talkode i henhold til Sessionsbedømmelse af Værnepligtige, hvis grundlag er WHOs sygdomsklassifikation. Karakterer for de enkelte helbredsmangler eller tilstande, der registreres, fastsættes på grundlag af karakterer og vejledning i Sessionsbedømmelse af Værnepligtige. I tilfælde, hvor helbredsmangler ikke er opført i fortegnelsen, fastsættes karakteren efter sessionslægens skøn. 2. KARAKTERGIVNING: 5: Ingen helbredsmangler, der medfører nedsættelse af funktionsevnen. 4: Helbredsmangler, der medfører ringe funktionsnedsættelse og ingen hensyntagen. 3: Helbredsmangler, der medfører nogen funktionsnedsættelse, som for visse helbredsmanglers vedkommende kræver en hensyntagen, der begrænser den værnepligtiges anvendelighed. 2: Helbredsmangler, der medfører væsentlig funktionsnedsættelse, som for visse helbredsmanglers vedkommende kræver en hensyntagen, der begrænser eller udelukker den værnepligtiges anvendelighed. 1: Helbredsmangler eller tilstande, der medfører meget væsentlig funktionsnedsættelse, som forhindrer den pågældendes anvendelighed til værnepligtstjeneste. : Helbredsmangler eller tilstande, der medfører uegnethed til værnepligtstjeneste. Hvis flere helbredsmangler inden for samme kategori har indbyrdes forstærkende virkning, kan hovedkarakteren for kategorien af sessionslægen skønnes lavere end den enkelte karakter. I andre tilfælde anvendes den laveste karakter i kategorien som hovedkarakter. Hvis helbredsmangler i flere kategorier har indbyrdes forstærkende virkning, kan hovedkarakteren i en af kategorierne af sessionslægen sættes lavere end den laveste i de berørte kategorier. 11

12 I kapitlerne vedrørende diagnosegrupper angives i søjlen vurdering det karakterspænd vurderingen af en given diagnose som oftest vil medføre. En højeste karakter i parentes, f. eks. (4) angiver, at diagnosen normalt medfører uegnethed, men kan i særlige velbegrundede tilfælde medføre egnethed. At en diagnosekode markeres med angiver at vurderingen af helbredsmanglen ved sessionsbedømmelsen er strengere end ved forsvarets basishelbredskrav for fastansatte. At en diagnosekode markeres med * angiver at vurderingen af helbredsmanglen ved sessionsbedømmelsen er mildere end ved forsvarets basishelbredskrav for fastansatte. 3. EGNETHEDSVEDTEGNINGER: Egnet: Vedtegningen gives til værnepligtige, hvis laveste karakter i kategori a, c eller g er 4. Karakterer i kategorierne b, d, e eller f skal være mindst 3. Begrænset egnet: Vedtegningen gives til værnepligtige, hvis karakterer i kategori a eller c er 3. Karaktererne i kategorierne b, d eller f er 2. Uegnet: Vedtegningen gives til værnepligtige, hvis karakterer i kategori a eller c er 2 eller derunder. Karakterer i kategori b, d, e eller f er 1 eller. Karakter i kategori g er 3 eller derunder. 12

13 Bestemmelser vedrørende sessionsundersøgelser af syn, farvesans, hørelse, sessionsprøve og angivelse af WHO-koder m.v. samt bedømmelser 13

14 BESTEMMELSER VEDRØRENDE SESSIONSUNDERSØGELSER AF SYN, FARVESANS, HØRELSE, SESSIONSPRØVE OG ANGIVELSE AF WHO-KODER M.V. SAMT BEDØMMELSER (1-5) 1. BEDØMMELSE AF VÆRNE- PLIGTIGES SYN 1. A SYNSPRØVE Synsstyrken måles som afstandssyn efter Snellens princip. Synsstyrken angives for hvert øje som en brøk, hvor tæller er afstand til tavlen, og nævner er nummeret på den nederste linie, der kan læses med højst 1/3 fejl. Synsstyrker angivet ved decimalbrøk kan omregnes til almindelig brøk 2. Ved mistanke om simulation kan den værnepligtige henvises til øjenlæge. Det skal påses, at den værnepligtige ikke søger at bedre sin synsstyrke ved sammenknibning af øjet. Ved forskel på brille- og kontaktlinsestyrke er det brillestyrken, der skal lægges til grund for karaktergivningen. B VURDERING AF SYNSSTYRKE Karakter Visus Korrektion bedste - dårligste øje 5 6/9 6/9 uden 4 6/9 6/9 med 3 6/12 6/24 + / - 1 6/12 6/36 + / - Ringere end synskarakter 1. 1). Vurdering af synsstyrke: Sessionsbedømmelse af Værnepligtige: Kapitel VII side 3, 4 og 5 og nærværende bestemmelser spalte 1 side = 6/ = 6/ = 6/6.6 = 6/1.5 = 6/12.4 = 6/15.3 = 6/2.2 = 6/3.1 = 6/6 1. BEDØMMELSE AF VÆRNE- PLIGTIGES FARVESANS Ved undersøgelsen anvendes farvesanstavler. Resultatet registreres på bedømmelseskortet, men farvesansen indgår ikke i egnethedsprofilen og influerer således ikke på den værnepligtiges egnethed, men på visse funktioner i forsvaret. 3. BEDØMMELSE AF VÆRNE- PLIGTIGES HØRELSE A AUDIOMETERPRØVE Grundlaget for hørekarakteren er audiometri med luftledningsteknik på følgende frekvenser:,5, 1, 2, 3, 4, 6 og 8 KHz. Screening foretages med en signalstyrke på 2 decibel (db). Hvis denne styrke ikke høres på den pågældende frekvens, prøves en styrke som med sikkerhed forventes hørt. Herefter reduceres styrken med 5 db. ad gangen. Den svagest hørte tone noteres. Ved karaktervurderingen er i særlig grad lagt vægt på de informationsbærende frekvenser - 2, 3 og 4 KHz. Ved mistanke om simulation kan den værnepligtige henvises til ørelæge. 14

15 B VURDERING AF HØRETAB Der skelnes ikke mellem høretab som følge af lidelser i høreopfattende organer (labyrint, hørenerve og centrale hørebaner- eller centre (perceptiv hørenedsættelse eller nervedøvhed) og høretab, som alene skønnes at være følger efter lidelser i øregang, trommehinde, knoglekæde og/eller labyrintvinduer. Høretab vurderes efter nedenstående regler med karakterer fra 5 til. Hørekarakter 5: Normal screening ved 2 db. Hørekarakter 4: Højst et høretab på 25 db. på begge øren for de informationsbærende frekvenser Dårligste øre: Højst 35 db for 2, 3 og 4 KHZ Højst 4 db for 1 KHz Højst 55 db for 6 KHz Højst 6 db for,5 KHz Højst 65 db for 8 KHz Hørekarakter 2: Bedste øre: Højst et høretab som angivet ved hørekarakter 4. Dårligste øre: Højst 45 db for 1, 2, 3 og 4 KHZ Højst 65 db for,5 KHz Hørekarakter 1 og : Høretab større end ved hørekarakter 2. Hørekarakter 4: Højst 25 db for 2, 3 og 4 KHZ Højst 3 db for 1 KHz Højst 35 db for 6 KHz Højst 4 db for,5 KHz Højst 45 db for 8 KHz Hørekarakter 3: Bedste øre: Højst et høretab som angivet ved hørekarakter 4. 15

16 Hørekarakter 3: Hørekarakter 2: Bedste øre Bedste øre Dårligste øre Dårligste øre 16

17 3. Vurdering af øresygdomme: Sessionsbe dømmelse af Værnepligtige: Kapitel VIII side BEDØMMELSE AF SESSIONSPRØVE- RESULTATET 4 Hvis sessionslægen skønner, at en værnepligtig forsætligt har undladt at løse opgaver eller har løst et for hans uddannelsesniveau ringe antal, kan sessionslægen til de øvrige sessionsmedlemmer indstille en skønsmæssig vurderet sessionsprøvekarakter, eller sessionslægen kan give indstilling om, at den værnepligtige pålægges at møde på fornyet session til opgaveløsning igen. 4. Vurdering af prøveresultater m. v.: Sessionsbedømmelse af Værnepligtige: Kapitel V side 7 og kapitel XXI side WHO-KODE - DIAGNOSE - VURDERING - VEJLEDNING 17

18 WHO-kode Diagnose Vurdering og vejledning 18

19 Kapitel I A B99 Infektiøse, inklusive parasitære sygdomme (morbi infectiosi, morbi parasitarii inclusi) 19

20 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning A4 Bakterielle tarminfektioner (infectiones bacteriales intestinales aliae). A4.6 Tarmkatar forårsaget af Yersinia enterocolitica (enteritis per Yersinia Yersinia ledsygdom: M3. enterocolitica). A8 Tarminfektioner forårsaget af virus (infectiones intestinales virales). A15 Tuberkulose i åndedræts-organer, bakteriologisk og histologisk Følgetilstande efter tuberkulose: B9. verificeret (tuber-culosis organorum respira-tionis, per bacteriologiam et histologiam confirmata). A16 Tuberkulose i åndedrætsor-ganer, ikke bakteriologisk eller histologisk Følgetilstande efter tuberkulose: B9. verificeret (tuberculosis organorum respirationis, per bacteriolo-giam sive histologiam non confirmata). A18 Tuberkulose i andre organer (tuberculosis organorum aliorum). Følgetilstande efter tuberkulose: B9. A46 Rosen (erysipelas). 2

21 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning A48 Andre bakterielle sygdomme, som ikke er klassificeret andetsteds (morbi bacterici alii, non alibi classificati). A49 Bakteriel infektion uden angivelse af lokalisation (infectio bacterialis, loco non indicato). A86 Viral hjernebetændelse uden Følger efter viral hjernebetændelse: B94. specifikation (encephalitis viralis non specificata). Afhængig af lokalisation og hyppighed. B Herpes simplex infektioner (infectiones herpes simplex). B7 Virale vorter (verrucae virales). B15 Akut leverbetændelse A (hepatitis Overstået A-virus infektion. A acuta). B16 Akut leverbetændelse B Overstået B-virus infektion uden anti HBsAg. (hepatitis B acuta). Overstået B-virus infektion med anti HBsAg. B17 Anden akut viral leverbetændelse - (4) (hepatitis acuta viralis alia). B18 Kronisk viral leverbetændelse - (4) B23 Akut human immundefekt virus - 3 (HIV) sygdom. B24 AIDS 21

22 (acquired immuno deficiency syndrome) uden specifikation (AIDS non specificata). B35 Hudsvamp (dermatophytosis). B58 Toksoplasmose (toxoplasmosis). B9 Følger efter tuberkulose (sequelae Tilfælde med nedsat lungefunktion og/eller tuberculosis). henfald. Tilfælde, der tidligere er sufficient kemoterapeutisk behandlet. Andre tilfælde uden tegn på aktivitet. Ophelet primærkompleks, inaktivt i mere end 5 år. Tuberkulose: A15 - A18. B91 Følger efter polio Afhængig af grad og lokalisation. (sequelae poliomyelitidis). B92 Følger efter spedalskhed Inklusive nervedegeneration. (sequelae lepra). Anden nervedegeneration: G62. B94 Følger efter andre og ikke spe- Inklusive følger efter viral hjernebetændelse. cificerede infektiøse og parasitære Viral hjernebetændelse uden specifikation: sygdomme (sequelae morbi A86. infectiosi et parasitarii alii). B99 Andre og ikke specificerede infektiøse sygdomme (morbi infectiosi alii et non specificati). 22

23 Kapitel II C D9 Svulster (neoplasmata) 23

24 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning C D9 Alle aktive maligne lidelser giver karakteren. Efter afsluttet behandling af maligne lidelser fra relevant specialafdeling kan gives kar. - 4 efter konkret vurdering. Seqvelae efter tidligere behandlet malign lidelse vurderes konkret i forhold til tjenestens krav. 24

25 Kapitel II D1 D48 Svulster (neoplasmata) 25

26 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning D1 Godartet svulst i læbe, mundhule og svælg (neoplasma benignum labii, cavi oris et pharyngis). D12 Godartet svulst i tyktarm, endetarm Inklusive arvelige tyktarmspolypper. og endetarmsåbning (neoplasma benignum coli, recti, ani et canalis analis). D13 Godartet svulst i andre og dårligt definerede dele af fordøjelsessystemet (neoplasma benignum systematis digestivi, partes aliae et male definitae). D16 Godartet svulst i knogle og Afhængig af lokalisation og arbejdsevne. ledbrusk (neopl. benignum ossis et cartilaginis articuli). D18 Godartet svulst i blodkar og Godartede grupper af lymfeblærer lymfekar (haemangioma, lym- (lymphangiomatosis cystica benigna), phangioma). afhængig af lokalisation. D19 Andre godartede svulster i bin- devæv (neoplasmata benigna aliud telae conjunctivae). D32 Godartet svulst i hjernehinder Afhængig af operationsresultat. (neopl. benign. meningum). D33 Godartet svulst i hjerne og andre Godartet svulst i blod- og lymfekar: D18. dele af centralnervesystem 26

27 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning (neoplasma benignum cerebri et Godartet svulst i hjernehinder: D32. systematis nervosi centralis, partes aliae). D34 Godartet svulst i skjoldbruskkirtel (neoplasma benignum glandulae thyreoideae). D35 Godartet svulst i anden og ikke specificeret endokrin kirtel (neoplasma benignum glandulae endocrinae aliae et non specificatae). D36 Godartet svulst med anden og ikke specificeret lokalisation (neoplasma benignum loco alio et non specificato). D45 Øget dannelse af røde blodlege- -(4) Familiær polycytæmi: D75. mer (polycythaemia vera). D48 Svulster af usikker og ukendt karakter med andre eller ikke specificerede lokalisationer (neoplasma naturae incertae sive ignotae loco alio sive non specificato). 27

28 Kapitel III D5 D89 Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (morbi sanguinis et systematis haematopoietici et immunodefecientia) 28

29 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning D5 Jernmangelanæmi (anaemia sideropenica). D51 Anæmi forårsaget af vitamin B 12 mangel (anaemia e deficientia vitamini B 12 ). D58 Andre arvelige blodmangler ved Inklusive anæmi forårsaget af sfærocytose henfald af røde blodlegemer og elliptocytose. (anaemiae haemolyticae here- Gulsot uden specifikation: R17. ditariae aliae). D59 Erhvervet blodmangel ved henfald Gulsot uden specifikation: R17. af røde blodlegemer (anaemia haemolytica acquisita). D66 Hæmofili A (arvelig mangel på faktor VIII) (haemophilia A (factor VIII)). D67 Hæmofili B (arvelig mangel på faktor IX) (haemofilia B (factor IX). D68 Andre koagulationsdefekter Tilfælde med kliniske symptomer. (defectus coagulationis alius). Andre tilfælde. D69 Purpurfarve og andre tilstande med blødningstendens (purpura et aliae conditiones haemorrhagicae). D69. Allergisk purpurfarve Tilfælde hos voksne. 29

30 (purpura allergica (Henochs- - (4) Tilfælde hos børn med nefritis eller/og Schönleins purpura)). nefrose i akut fase. Tilfælde hos børn uden nefritis eller/og nefrose og uden recidiv. D69.6 Blodplademangel uden specifi- Aktuelt tilfælde. kation (thrombocytopenia non Tidligere tilfælde. specificata). D7 Manglende hvide blodlegemer (agranulocytosis). D72 Andre forstyrrelser i hvide blod- legemer (alii morbi leucocytorum). D73 Sygdomme i milt Medfødte misdannelser af milten: Q89.. (morbi lienis). Miltlæsion: S36.. D75 Andre sygdomme i blod og Inklusive familiær øget dannelse af røde bloddannende organer blodlegemer (polycythaemia familiaris). (alii morbi sanguinis et systematis Polycythaemia vera: D45. haematopoietici). D8 Immundefekt med overvejende - (4) antistofmangel (immunodeficientia cum imprimis vitiis immunoglobulinorum). D83 Almindelige immundefekt tilstande - (4) med forskellige manifestationer (immunodeficientia variabilis communis). D86 Betændelsesproces med vævs- Tilfælde med symptomer inden for de sidste gendannelse 3 år. 3

31 (sarcoidosis). Tilfælde uden symptomer, herunder røntgenologiske forandringer inden for de sidste 3 år. D89 Andre forstyrrelser i immunap- Fjernelse af milt: D73. parat, som ikke kan klassificeres andetsteds (alii morbi immunosystematis non alibi classificati). 31

32 Kapitel IV E E9 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (morbi systematis endocrini, nutritionis et metabolici) 32

33 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning E3 Anden nedsat aktivitet i skjold- - (4) Inklusive medfødt nedsat aktivitet i bruskkirtel (hypothyreoidismus skjoldbruskkirtel. Hvis medicinisk alius). velkompenseret. E4 Ugiftig, diffus eller knudefor- Tilfælde med kompression af luftrør. størrelse af skjoldbruskkirtel (struma alia non toxica (diffusa sive nodosa)). Andre tilfælde. E5 Forhøjet stofskifte Tilfælde, der kræver behandling. (thyreotoxicosis). - 2 Andre tilfælde. E7 Andre sygdomme i skjold-brusk- kirtel (morbi alii glandu-lae thyreoideae). E1 Sukkersyge, insulinkrævende (diabetes mellitus ex insulino dependens). E11 Sukkersyge, ikke insulinkrævende Velreguleret på motion og kost, samt ingen (diabetes mellitus non ex insulino comorbiditet. dependens). E16 Andre sygdomme i bugspyt-kirt- lens indre sekretion (dysfunctiones secretionis internae pancreatis). E2 Nedsat aktivitet i biskjold-brusk- kirtel (hypoparathyreoi-dismus). E21 Øget aktivitet og andre sygdomme Tilfælde, der behandles medikamentelt. i biskjoldbruskkirtel (hyperparathyreoidismus et morbi Tilfælde efter succesfuld kirurgisk 33

34 glandulae parathyreoi-deae alii). intervention. E22 Øget aktivitet i hypofyse Cushing's sygdom: E24. (hyperfunctio glandulae pituitariae). E23 Nedsat aktivitet af hypofyse og Tilfælde, der kræver vedvarende behandling andre sygdomme i hypo-fyse inkl. diabetes insipidus. (hypopituitarismus et alii morbi Andre tilfælde. hypophysarii). Prader-Willis syndrom: Q87.1. E23.6 Fedme, små kønsorganer og Organisk læsion af hypofyse-hypotha- vækstforstyrrelse lamusregion. (dystrophia adiposogenitalis). Andre tilfælde. E24 Øget påvirkning af glukokortikoider Anden øget aktivitet i hypofyse: E22. (syndroma Cushing). E25 Viriliserende og feminiseren-de Inklusive tilfælde med medfødt enzymdefekt. binyrebarkhormonover-produktion (syndroma adrenogenitalis). E27 Andre binyresygdomme (morbi alii Cushing's sygdom: E24. glandulae suprarenalis). E27.1 Binyrebark insufficiens (morbus Addison). E29 Sygdom i testiklens funktion - (4) Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. (dysfunctio testicularis). Andre tilfælde med ændring af sekundære kønskarakterer. Andre tilfælde. Klinefelters syndrom: Q98. E31 Funktionssygdom i flere endokrine Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. kirtler (dysfunctio poly-glandularis endocrina). Andre tilfælde. 34

35 E34 Andre sygdomme i internt ud- skillende kirtler (morbi alii systematis endocrini). E34.3 Dværgvækst Højde under 155 cm. (nanismus). Andre tilfælde. E34.4 Konstitutionel kæmpevækst (gigantismus constitutionalis). E41 Muselmenneske som følge af Tilfælde med nedsat arbejdsevne. underernæring (marasmus malnutritionis). Andre tilfælde. Følger efter underernæring eller mangeltilstande: E64. Spinkel, undervægt: Z. E64 Følger efter underernæring eller Tilfælde med nedsat trænbarhed. mangeltilstande Andre tilfælde. (seqv. malnutritionis et alteri-us Inklusive følger efter D-vitaminmangel. deficientiae nutritionis). Muselmenneske: E41. Spinkel, undervægt: Z. E66 Fedme Tilfælde med nedsat arbejdsevne og/eller (adipositas). nedsat trænbarhed. 2-4 Andre tilfælde. Gastric bypass se Z 98. E7. Arvelig aminosyrestofskifte-defekt Efter konkret vurdering og udtalelse fra (phenylketonuria). Kennedy Instituttet PKU uden følger og uden behov - 3 for diætetiske forholdsregler E73 Laktoseintolerans (intolerantia Svære symptomer med lav klinisk lactosis). tærskelværdi. Andre tilfælde. Glutenintolerans: K9. 35

36 E74 Andre sygdomme i kulhydrat- Sukkersyge: E1 - E11. stofskiftet (morbi metabolici Laktoseintolerans: E73. carbonhydratis alii). E74.8 Specificeret sygdom i kulhydrat-.sukker i urin: R81. stofskiftet (glucosuria renalis). E75 Sygdomme i sfingolipidstof-skiftet og andre lipidaflej-ringssygdomme (morbi metabolici sphingo-lipoidici et lipidosis alii). E78 Sygdomme i lipoproteinstof-skiftet Sfingolipidstofskiftesygdomme: E75. og andre lipidæmier (morbi metabolici lipoproteini et lipidaemiae alii). E78. Hyperkolesterolæmi (4) (hypercholesterolaemia). E78.3 Familiær forhøjelse af fedtpartikler i blod (hyperchylomikron-aemia). E78.5 Forhøjet blodfedt uden specifi- Tilfælde med vedvarende behandling. kation (hyperlipidaemia non specificata) Andre tilfælde. E8 Sygdomme i porfyrin- og biliru- Medfødte misdannelser i huden: Q82. binstofskiftet (porphyria et disordines metabolici bilirubini). E8. Familiær erytropoietisk porfyri. E8.4 Øget mængde galdefarvestof i Gulsot uden specifikation: R17. blod (Gilbert-Meulengracht). 36

37 E84 Cystisk fibrose (fibrosis cystica (mucoviscidosis)). E87 Andre sygdomme i vand-, e- lektrolyt- og syre-basebalance. E88 Andre stofskiftesygdomme (morbi alii metabolici). E88. Sygdom i α-proteinstofskiftet (hypo-α 1 -antitrypsinaemia). E89 Endokrine sygdomme og stofskiftesygdomme efter operation eller andet indgreb (morbi systematis endocrini et metabolici postchirurgici et postprocedurales). E9 Sygdomme i ernæring og stofskifte ved sygdom klassificeret andetsteds (morbi nutritionis et metabo-lici in morbo alibi classificato). 37

38 Kapitel V F F99 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusive psykiske udviklingsforstyrrelser) (Morbi mentis) 38

39 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning F6 Andre psykiske lidelser som følge af hjerneskade eller hjernedysfunktion eller af legemlig sygdom (disordines mentales aliae e damno et dysfunctione cerebri sive morbo physicali). - (4) Beror på en konkret vurdering af tilstandens sværhedsgrad F7 Personligheds- og adfærdsforstyrrelser som følge af sygdom, skade eller dysfunktion af hjerne (disordines personalitatis et morum e morbo, damno et dysfunctione cerebri). - (4) Beror på en konkret vurdering af tilstandens sværhedsgrad F1 Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser som følge af alkoholbrug (disordines mentales ex uso alcoholi). Tidligere og nuværende tilfælde. Tidligere forbigående tilfælde. Afhængig af en konkret vurdering, dog mindst 12 måneders abstinens. F11- F19 Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser som følge af brug af rusmidler andre end alkohol. Tidligere og nuværende tilfælde. Tidligere forbigående tilfælde. Afhængig af konkret vurdering, dog mindst 12 måneders abstinens. F2 Skizofreni (schizophrenia). Paranoid personlighedsstruktur: F6. Skizoid personlighedsstruktur: F6. Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur: F6. F21 Skizotypisk sindslidelse (disordo schizotypica). F23 Akutte og forbigående sindslidelser (psychoses acutae et transitoriae). Tilfælde med varighed mere end 6 måneder Andre tilfælde. F25 Skizo-affektive sindslidelser (psychoses schizoaffectivae). F28 Anden ikke organisk sindssyg-dom (psychosis non-organica typus alius). Inklusive grænsepsykose. 39

40 F29 Ikke organisk sindslidelse uden specifikation (psychosis non organica non specificata). Tilfælde med varighed over 2 år Andre tilfælde F3 Manisk enkeltepisode (mania). F31 Bipolar affektiv sindslidelse, maniodepressiv psykose (psychosis affectiva typus bipolaris). - 2 Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. Andre tilfælde. F32 Depressiv enkeltepisode (depressio mentis). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F39 Affektiv sindslidelse eller tilstand uden specifikation (disordo affectivus non specificatus). Beror på en konkret vurdering, afhængig af symptomernes alvor og varighed F4 Fobiske angsttilstande (disordines anxiosi phobici). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F41 Andre angsttilstande (disordines anxiosi alii). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F42 Tvangsforestilling-tvangshandlingstilstand (disordo obsessiva-compulsivus). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F43 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner (reactio e traumate gravi, reactiones maladaptivae). Betydelige tilpasningsvanskeligheder ved værnepligtstjeneste. Inklusive shock. Shock ikke klassificeret andetsteds: R57. Problemer i forbindelse med socialt miljø: Z6. Herunder posttraumatisk stress disorder. PTSD F44 Dissociative tilstande eller forstyrrelser (konversionstilstande) (disordines dissociativi (conversiones)). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F45 Legemliggjorte tilstande (disordines somatoformes). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F48 Andre nervøse tilstande (disordines neurotici alii). Tilfælde med varighed over 2 år og med indvirkning på arbejds- og tilpasningsevne. Andre tilfælde. Inklusive psykisk besvimelse. 4

41 F5 Spiseforstyrrelser (disordo alimentarii) Spiseforstyrrelser afhængig af grad og forløb. F51 Ikke organiske søvnforstyrrelser (disordines somni non organici). Søvnforstyrrelser: G47. Uimodståelig søvntrang og muskelspændingstab: G47.4. F55 Misbrug af ikke afhængighedsskabende stoffer (abusus substantiarum non ependiferorum). F6 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur (disordines personalitatis specificati). Inklusive paranoid personlighedsstruktur, skizoid personlighedsstruktur og ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur. Skizofreni: F2. Skizotypisk sindslidelse: F21. F63 Sygelige vane- og impulshandlinger (consuetudines et impulsiones pathologicae). F64 Kønsidentitetsforstyrrelser (disordines identitatis sexualis). F65 Seksuelle afvigelser (perversioner) (disordines praeferentis sexualis). Tilfælde med psykiske komplikationer. Andre tilfælde. F66 Psykologiske og adfærdsmæssige forstyrrelser forbundet med den seksuelle udvikling og orien-tering (disord. ment. associaticum evolutione et orientatione sexuali). Afhængig af graden. F68 Andre forstyrrelser af personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder (disordines alii personalitatis et morum adultae). Herunder psykisk udbygning af legemlige symptomer. F69 Forstyrrelse af personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder uden specifikation (disordo personalitatis et morum adultae non specificatus). Tilfælde af længere varighed, herunder umodenhed. Andre tilfælde. F7 Mental retardering (åndssvaghed) i lettere grad (retardatio mentalis levis). Bedømmelsen afhængig af prøveresultater eller anden dokumentation: løste opgaver. 41

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

DNSL Koder Tabel 1. Indgangsdiagnoser

DNSL Koder Tabel 1. Indgangsdiagnoser DNSL Koder Tabel 1. Indgangsdiagnoser ICD10 kode EDTA kode Beskrivelse DA18.1 91 Tuberkulose i nyre Andet DC68.9 95 Neoplasma org. Urinarii Andet DC90.0 82 Myelomatosis Systemsygdomme DD59.3 88 Hæmolytisk

Læs mere

KAPITEL 0 KAPITEL 1 KAPITEL 2. Social indikation. Infektiøse incl. parasitære sygdomme. Svulster

KAPITEL 0 KAPITEL 1 KAPITEL 2. Social indikation. Infektiøse incl. parasitære sygdomme. Svulster Diagnoseliste KAPITEL 0 Social indikation Til brug ved diagnoseregistrering i førtidspensionssager benyttes den diagnosekode, der står anført til højre. Diagnosekoden til venstre refererer til WHO s sygdomsklassifikation.

Læs mere

1 Lider eller har forsikringssøgende lidt af: Hvis JA, udbedes nærmere oplysninger, se ovenfor.

1 Lider eller har forsikringssøgende lidt af: Hvis JA, udbedes nærmere oplysninger, se ovenfor. Navn: CPR-nr.: - Stilling: Aftalenr.: Adresse: Postnr.: By: Du skal henvende dig til egen læge for at få attesten udfyldt. Hvert af lægens spørgsmål skal besvares. Gennemlæs svarene og underskriv herefter

Læs mere

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension?

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Baggrundsnotat Hvis udviklingen fortsætter, får vi en større gruppe af unge, der bliver dømt helt ude af arbejdslivet.

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET Ansøgerens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr.: By.: Formålet med helbredsattesten er at anskueliggøre, om du lider af en sygdom, som kan have betydning for arbejdet

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej Cryos International Denmark ApS Vesterbro Torv 1-3, 5. 8000 Aarhus C Denmark Website: dk.cryosinternational.com E-mail: dk@cryosinternational.com Tel.: +45 8676 0699 Fax: +45 8676 0685 Spørgeskema Afleveres

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

HELBREDSSKEMA FOR PERSONER OVER 75 ÅR

HELBREDSSKEMA FOR PERSONER OVER 75 ÅR Personer, der er fyldt 75 år på afrejsetidspunktet eller fylder 75 år på rejsen, skal indsende medicinske oplysninger inden hver rejse. Selskabets lægekonsulenter afgør, om der kan udstedes forhåndstilsagn

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07% Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD Foredrag holdt på seminaret Sundhed og velfærd hos børn i Reykjavik 2. juni 200 Af Høgni Debes Joensen Børns helse kan belyses på flere måder. Jeg har her valgt først at

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne)

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne) Naturlig død: -som følge af sygdom eller eventuelt symptom på ikke-erkendt sygdom Ikke-naturlig død: -opdeles yderligere i Ulykke, Selvmord og Drab/vold -som ikke direkte skyldes sygdom, og hvor forløbet

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Diagnosekatalog - allergi I. Lungesygdomme I.1 Asthma bronchiale a) Asthma bronchiale allergicum... DJ45.0 Anvendes hvor allergi er hovedårsagen eller en væsentlig årsag til sygdommen. b) Asthma bronchiale

Læs mere

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret Patientvejledning Hul på trommehinde Operation i mellemøret Det anslås at ca. hver 10. dansker har et behandlingskrævende høretab. Nedsat hørelse påvirker taleforståelsen og evnen til at opfatte andre

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør Meridianer Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør I flere tusinde år har kineserne anskuet sundhed og sygdom på en helt anden måde end vi gør i den vestlige verden. Ifølge kineserne findes der

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012.

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Region Sjælland Koncern Økonomi, Analyseteam 16. juli 2012 Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Figur- og Tabelsamling baseret på Maj-afregningen

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40942 Udkast Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere