Sessionsbedømmelse. Værnepligtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sessionsbedømmelse. Værnepligtige"

Transkript

1 Sessionsbedømmelse Af Værnepligtige APRIL 216

2 Indhold Rettelsesblad... 4 Hjemmel, ikrafttræden og administration... 7 Sessionsbedømmelse, karaktergivning, egnethedsvedtegning... 9 Bestemmelser vedrørende sessionsundersøgelser af syn, farvesans, hørelse, sessionsprøve og angivelse af WHO-koder m.v. samt bedømmelser WHO-kode Diagnose Vurdering og vejledning Kapitel I A B Infektiøse, inklusive parasitære sygdomme (morbi infectiosi, morbi parasitarii inclusi) Kapitel II C D Svulster (neoplasmata) Kapitel II D1 D Svulster (neoplasmata) Kapitel III D5 D Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (morbi sanguinis et systematis haematopoietici et immunodefecientia) Kapitel IV E E Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (morbi systematis endocrini, nutritionis et metabolici) Kapitel V F F Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusive psykiske udviklingsforstyrrelser) (Morbi mentis) Kapitel VI G G Sygdomme i nervesystemet (morbi systematis nervosi) Kapitel VII H H Sygdomme i øje og øjenomgivelser (morbi oculi et adnexorum)

3 Kapitel VIII H6 H Sygdomme i øre og brystformede knogle (morbi auris et processus mastoidei) Kapitel IX I I Sygdomme i kredsløbsorganer (morbi organorum circulationis) Kapitel X... 6 J J Sygdomme i åndedrætsorganer (morbi organorum respirationis)... 6 Kapitel XI K K Sygdomme i fordøjelsesorganer (morbi organorum digestionis) Kapitel XII L L Sygdomme hud og underhud (morbi cutis et subcutis) Kapitel XIII M M Sygdomme knogler, muskler og bindevæv (morbi ossium, musculorum et telae conjunctivae) Kapitel XIV N N Sygdomme i urin og kønsorganer (morbi organorum urogenitalium) Kapitel XVI P P Sygdomme, der opstår omkring fødselsperioden (morbi perinatales) Kapitel XVII Q Q Medfødte misdannelser og kromosomanomalier (maleformationes congenitae et anomaliae chromosomales) Kapitel XVIII R R Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds (symptomata et conditiones male definitae non alibi classificati) Kapitel XIX... 1 S T

4 Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae)... 1 Kapitel XIX T T Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae) Kapitel XXI Z Z Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen

5 Sessionsbedømmelse af Værnepligtige Rettelsesblad KODER DIAGNOSER m.v. RETTET Hjemmel, ikrafttræden og administration. april 28 Sessionsbedømmelse - Karaktergivning - Egnethedsvedtegning. april 28 Bestemmelser vedrørende sessionsundersøgelser af syn, farvesans, hørelse, sessionsprøve og angivelse af WHO-koder m.v. samt bedømmelser. april 28 A - B99 Infektiøse, inklusive parasitære sygdomme (morbi infektiosi, morbi parasitarii inclusi). april 28 C - D9 Svulster (neoplasmata). april 28 D1 - D48 Svulster (neoplasmata). april 28 D5 - D89 Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (morbi sanguinis et systematis haematopoietici et immunodefecientia). april 28 E - E9 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (morbi systematis endocrini, nutritionis et metabolici). april 216 F - F99 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusive psykiske udviklingsforstyrrelser) (morbi mentis). nov. 211 G- G99 Sygdomme i nervesystemet (morbi systematis nervosi). april 28 4

6 H - H59 Sygdomme i øje og øjenomgivelser (morbi oculi et adnexorum). april 28 H6 - H95 Sygdomme i øre og den brystformede knogle (morbi auris et processus mastoideus). april 28 I - I99 Sygdomme i kredsløbsorganer (morbi organorum circulationis). april 28 J - J99 Sygdomme i åndedrætsorganer (morbi organorum respirationis). juni 212 K - K93 Sygdomme i fordøjelsesorganer (morbi organorum digestionis). april 28 L - L99 Sygdomme i hud og underhud (morbi cutis et subcutis). april 28 M - M99 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (morbi ossium, musculorum et telae conjunctivae). nov. 211 N - N99 Sygdomme i urin- og kønsorganer (morbi organorum urogenitalium). april 216 P - P96 Sygdomme, der opstår omkring fødselsperioden (morbi perinatalis). april 28 Q - Q99 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier (maleformationes congenitae et anomaliae chromosomales). april 28 R - R99 Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsted (symptomata et conditiones male definitae non alibi classificati). marts 215 S - S99 Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre april 28 5

7 påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae). T - T98 Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (traumata, veneficia sive injuriae). april 28 Z - Z99 Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen. juli 213 6

8 Hjemmel, ikrafttræden og administration 7

9 Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Rekruttering Sessionsbedømmelse af Værnepligtige er udstedt i henhold til værnpligtslovens 17 og trådte i kraft den 3. januar Sessionsbedømmelse af Værnepligtige er ved kgl. Anordning nr. 36 af 18. januar 1995 undtaget fra indførelse i Lovtidende A, men optages i det foreliggende løsbladssystem. Sessionsbedømmelse af Værnepligtige udgives og ajourføres af Forsvarets Personeltjeneste. Publikationen sendes til en række myndigheder inden for ministerområdet (Beredskabsstyrelsen og Militærnægteradministrationen), m.fl. Jfr. Værnepligtslovens 8 træffes sessionens afgørelser af sessionslederen og sessionslægen i fællesskab. Ved afgørelser om en persons egnethed til værnepligtstjeneste er sessionslægens indstilling afgørende ved manglende enighed. Ved andre afgørelser er sessionslederens indstilling afgørende ved manglende enighed. Tvivlsspørgsmål om fortolkning af Sessionsbedømmelse Af Værnepligtige forelægges Forsvarets Personeltjeneste. 8

10 Forsvarets Personeltjeneste, april 28 Sessionsbedømmelse, karaktergivning, egnethedsvedtegning 9

11 SESSIONSBEDØMMELSE - KARAKTERGIVNING - EGNETHEDSVEDTEGNING 1. SESSIONSBEDØMMELSE: For hver endeligt bedømt værnepligtig fastsætter sessionen en egnethedsprofil, der er en sammenfatning af karakterer (skala - 5) i kategorierne a - g. Sessionslægen fastsætter karakteren i den enkelte kategori på basis af modtagne lægeattester eller andre udtalelser, sessionsprøver, den værnepligtiges subjektive anbringender og objektiv undersøgelse. Kategorierne a - g omhandler følgende diagnoser/tilstande: a. Helbredsmangler, der væsentligst omfatter ryggens sygdomme. b. Helbredsmangler, der væsentligst omfatter overextremiteternes sygdomme. c. Helbredsmangler, der væsentligst omfatter underextremiteternes sygdomme. d. Øvrige helbredsmangler. e. Synsevne. f. Høreevne. g. Sessionsprøveresultat For hver helbredsmangel m.v., der registreres i kategorierne a - g noteres den tilsvarende bogstav-talkode i henhold til Sessionsbedømmelse af Værnepligtige, hvis grundlag er WHOs sygdomsklassifikation. Karakterer for de enkelte helbredsmangler eller tilstande, der registreres, fastsættes på grundlag af karakterer og vejledning i Sessionsbedømmelse af Værnepligtige. I tilfælde, hvor helbredsmangler ikke er opført i fortegnelsen, fastsættes karakteren efter sessionslægens skøn. 2. KARAKTERGIVNING: 5: Ingen helbredsmangler, der medfører nedsættelse af funktionsevnen. 4: Helbredsmangler, der medfører ringe funktionsnedsættelse og ingen hensyntagen. 3: Helbredsmangler, der medfører nogen funktionsnedsættelse, som for visse helbredsmanglers vedkommende kræver en hensyntagen, der begrænser den værnepligtiges anvendelighed. 2: Helbredsmangler, der medfører væsentlig funktionsnedsættelse, som for visse helbredsmanglers vedkommende kræver en hensyntagen, der begrænser eller udelukker den værnepligtiges anvendelighed. 1: Helbredsmangler eller tilstande, der medfører meget væsentlig funktionsnedsættelse, som forhindrer den pågældendes anvendelighed til værnepligtstjeneste. : Helbredsmangler eller tilstande, der medfører uegnethed til værnepligtstjeneste. Hvis flere helbredsmangler inden for samme kategori har indbyrdes forstærkende virkning, kan hovedkarakteren for kategorien af sessionslægen skønnes lavere end den enkelte karakter. I andre tilfælde anvendes den laveste karakter i kategorien som hovedkarakter. Hvis helbredsmangler i flere kategorier har indbyrdes forstærkende virkning, kan hovedkarakteren i en af kategorierne af sessionslægen sættes lavere end den laveste i de berørte kategorier. 1

12 I kapitlerne vedrørende diagnosegrupper angives i søjlen vurdering det karakterspænd vurderingen af en given diagnose som oftest vil medføre. En højeste karakter i parentes, f. eks. (4) angiver, at diagnosen normalt medfører uegnethed, men kan i særlige velbegrundede tilfælde medføre egnethed. At en diagnosekode markeres med angiver at vurderingen af helbredsmanglen ved sessionsbedømmelsen er strengere end ved forsvarets basishelbredskrav for fastansatte. At en diagnosekode markeres med * angiver at vurderingen af helbredsmanglen ved sessionsbedømmelsen er mildere end ved forsvarets basishelbredskrav for fastansatte. 3. EGNETHEDSVEDTEGNINGER: Egnet: Vedtegningen gives til værnepligtige, hvis laveste karakter i kategori a, c eller g er 4. Karakterer i kategorierne b, d, e eller f skal være mindst 3. Begrænset egnet: Vedtegningen gives til værnepligtige, hvis karakterer i kategori a eller c er 3. Karaktererne i kategorierne b, d eller f er 2. Uegnet: Vedtegningen gives til værnepligtige, hvis karakterer i kategori a eller c er 2 eller derunder. Karakterer i kategori b, d, e eller f er 1 eller. Karakter i kategori g er 3 eller derunder. 11

13 Bestemmelser vedrørende sessionsundersøgelser af syn, farvesans, hørelse, sessionsprøve og angivelse af WHO-koder m.v. samt bedømmelser 12

14 BESTEMMELSER VEDRØRENDE SESSIONSUNDERSØGELSER AF SYN, FARVESANS, HØRELSE, SESSIONSPRØVE OG ANGIVELSE AF WHO-KODER M.V. SAMT BEDØMMELSER (1-5) 1. BEDØMMELSE AF VÆRNE- PLIGTIGES SYN 1. A SYNSPRØVE Synsstyrken måles som afstandssyn efter Snellens princip. Synsstyrken angives for hvert øje som en brøk, hvor tæller er afstand til tavlen, og nævner er nummeret på den nederste linie, der kan læses med højst 1/3 fejl. Synsstyrker angivet ved decimalbrøk kan omregnes til almindelig brøk 2. Ved mistanke om simulation kan den værnepligtige henvises til øjenlæge. Det skal påses, at den værnepligtige ikke søger at bedre sin synsstyrke ved sammenknibning af øjet. Ved forskel på brille- og kontaktlinsestyrke er det brillestyrken, der skal lægges til grund for karaktergivningen. B VURDERING AF SYNSSTYRKE Karakter Visus Korrektion bedste - dårligste øje 5 6/9 6/9 uden 4 6/9 6/9 med 3 6/12 6/24 + / - 1 6/12 6/36 + / - Ringere end synskarakter 1. 1). Vurdering af synsstyrke: Sessionsbedømmelse af Værnepligtige: Kapitel VII side 3, 4 og 5 og nærværende bestemmelser spalte 1 side = 6/ = 6/ = 6/6.6 = 6/1.5 = 6/12.4 = 6/15.3 = 6/2.2 = 6/3.1 = 6/6 1. BEDØMMELSE AF VÆRNE- PLIGTIGES FARVESANS Ved undersøgelsen anvendes farvesanstavler. Resultatet registreres på bedømmelseskortet, men farvesansen indgår ikke i egnethedsprofilen og influerer således ikke på den værnepligtiges egnethed, men på visse funktioner i forsvaret. 3. BEDØMMELSE AF VÆRNE- PLIGTIGES HØRELSE A AUDIOMETERPRØVE Grundlaget for hørekarakteren er audiometri med luftledningsteknik på følgende frekvenser:,5, 1, 2, 3, 4, 6 og 8 KHz. Screening foretages med en signalstyrke på 2 decibel (db). Hvis denne styrke ikke høres på den pågældende frekvens, prøves en styrke som med sikkerhed forventes hørt. Herefter reduceres styrken med 5 db. ad gangen. Den svagest hørte tone noteres. Ved karaktervurderingen er i særlig grad lagt vægt på de informationsbærende frekvenser - 2, 3 og 4 KHz. Ved mistanke om simulation kan den værnepligtige henvises til ørelæge. 13

15 B VURDERING AF HØRETAB Der skelnes ikke mellem høretab som følge af lidelser i høreopfattende organer (labyrint, hørenerve og centrale hørebaner- eller centre (perceptiv hørenedsættelse eller nervedøvhed) og høretab, som alene skønnes at være følger efter lidelser i øregang, trommehinde, knoglekæde og/eller labyrintvinduer. Høretab vurderes efter nedenstående regler med karakterer fra 5 til. Hørekarakter 5: Normal screening ved 2 db. Hørekarakter 4: Højst et høretab på 25 db. på begge øren for de informationsbærende frekvenser Dårligste øre: Højst 35 db for 2, 3 og 4 KHZ Højst 4 db for 1 KHz Højst 55 db for 6 KHz Højst 6 db for,5 KHz Højst 65 db for 8 KHz Hørekarakter 2: Bedste øre: Højst et høretab som angivet ved hørekarakter 4. Dårligste øre: Højst 45 db for 1, 2, 3 og 4 KHZ Højst 65 db for,5 KHz Hørekarakter 1 og : Høretab større end ved hørekarakter 2. Hørekarakter 4: Højst 25 db for 2, 3 og 4 KHZ Højst 3 db for 1 KHz Højst 35 db for 6 KHz Højst 4 db for,5 KHz Højst 45 db for 8 KHz Hørekarakter 3: Bedste øre: Højst et høretab som angivet ved hørekarakter 4. 14

16 Hørekarakter 3: Hørekarakter 2: Bedste øre Bedste øre Dårligste øre Dårligste øre 15

17 3. Vurdering af øresygdomme: Sessionsbe dømmelse af Værnepligtige: Kapitel VIII side BEDØMMELSE AF SESSIONSPRØVE- RESULTATET 4 Hvis sessionslægen skønner, at en værnepligtig forsætligt har undladt at løse opgaver eller har løst et for hans uddannelsesniveau ringe antal, kan sessionslægen til de øvrige sessionsmedlemmer indstille en skønsmæssig vurderet sessionsprøvekarakter, eller sessionslægen kan give indstilling om, at den værnepligtige pålægges at møde på fornyet session til opgaveløsning igen. 4. Vurdering af prøveresultater m. v.: Sessionsbedømmelse af Værnepligtige: Kapitel V side 7 og kapitel XXI side WHO-KODE - DIAGNOSE - VURDERING - VEJLEDNING 16

18 WHO-kode Diagnose Vurdering og vejledning 17

19 Kapitel I A B99 Infektiøse, inklusive parasitære sygdomme (morbi infectiosi, morbi parasitarii inclusi) 18

20 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning A4 Bakterielle tarminfektioner (infectiones bacteriales intestinales aliae). A4.6 Tarmkatar forårsaget af Yersinia enterocolitica (enteritis per Yersinia Yersinia ledsygdom: M3. enterocolitica). A8 Tarminfektioner forårsaget af virus (infectiones intestinales virales). A15 Tuberkulose i åndedræts-organer, bakteriologisk og histologisk Følgetilstande efter tuberkulose: B9. verificeret (tuber-culosis organorum respira-tionis, per bacteriologiam et histologiam confirmata). A16 Tuberkulose i åndedrætsor-ganer, ikke bakteriologisk eller histologisk Følgetilstande efter tuberkulose: B9. verificeret (tuberculosis organorum respirationis, per bacteriolo-giam sive histologiam non confirmata). A18 Tuberkulose i andre organer (tuberculosis organorum aliorum). Følgetilstande efter tuberkulose: B9. A46 Rosen (erysipelas). 19

21 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning A48 Andre bakterielle sygdomme, som ikke er klassificeret andetsteds (morbi bacterici alii, non alibi classificati). A49 Bakteriel infektion uden angivelse af lokalisation (infectio bacterialis, loco non indicato). A86 Viral hjernebetændelse uden Følger efter viral hjernebetændelse: B94. specifikation (encephalitis viralis non specificata). Afhængig af lokalisation og hyppighed. B Herpes simplex infektioner (infectiones herpes simplex). B7 Virale vorter (verrucae virales). B15 Akut leverbetændelse A (hepatitis Overstået A-virus infektion. A acuta). B16 Akut leverbetændelse B Overstået B-virus infektion uden anti HBsAg. (hepatitis B acuta). Overstået B-virus infektion med anti HBsAg. B17 Anden akut viral leverbetændelse - (4) (hepatitis acuta viralis alia). B18 Kronisk viral leverbetændelse - (4) B23 Akut human immundefekt virus - 3 (HIV) sygdom. B24 AIDS 2

22 (acquired immuno deficiency syndrome) uden specifikation (AIDS non specificata). B35 Hudsvamp (dermatophytosis). B58 Toksoplasmose (toxoplasmosis). B9 Følger efter tuberkulose (sequelae Tilfælde med nedsat lungefunktion og/eller tuberculosis). henfald. Tilfælde, der tidligere er sufficient kemoterapeutisk behandlet. Andre tilfælde uden tegn på aktivitet. Ophelet primærkompleks, inaktivt i mere end 5 år. Tuberkulose: A15 - A18. B91 Følger efter polio Afhængig af grad og lokalisation. (sequelae poliomyelitidis). B92 Følger efter spedalskhed Inklusive nervedegeneration. (sequelae lepra). Anden nervedegeneration: G62. B94 Følger efter andre og ikke spe- Inklusive følger efter viral hjernebetændelse. cificerede infektiøse og parasitære Viral hjernebetændelse uden specifikation: sygdomme (sequelae morbi A86. infectiosi et parasitarii alii). B99 Andre og ikke specificerede infektiøse sygdomme (morbi infectiosi alii et non specificati). 21

23 Kapitel II C D9 Svulster (neoplasmata) 22

24 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning C D9 Alle aktive maligne lidelser giver karakteren. Efter afsluttet behandling af maligne lidelser fra relevant specialafdeling kan gives kar. - 4 efter konkret vurdering. Seqvelae efter tidligere behandlet malign lidelse vurderes konkret i forhold til tjenestens krav. 23

25 Kapitel II D1 D48 Svulster (neoplasmata) 24

26 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning D1 Godartet svulst i læbe, mundhule og svælg (neoplasma benignum labii, cavi oris et pharyngis). D12 Godartet svulst i tyktarm, endetarm Inklusive arvelige tyktarmspolypper. og endetarmsåbning (neoplasma benignum coli, recti, ani et canalis analis). D13 Godartet svulst i andre og dårligt definerede dele af fordøjelsessystemet (neoplasma benignum systematis digestivi, partes aliae et male definitae). D16 Godartet svulst i knogle og Afhængig af lokalisation og arbejdsevne. ledbrusk (neopl. benignum ossis et cartilaginis articuli). D18 Godartet svulst i blodkar og Godartede grupper af lymfeblærer lymfekar (haemangioma, lym- (lymphangiomatosis cystica benigna), phangioma). afhængig af lokalisation. D19 Andre godartede svulster i bin- devæv (neoplasmata benigna aliud telae conjunctivae). D32 Godartet svulst i hjernehinder Afhængig af operationsresultat. (neopl. benign. meningum). D33 Godartet svulst i hjerne og andre Godartet svulst i blod- og lymfekar: D18. dele af centralnervesystem 25

27 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning (neoplasma benignum cerebri et Godartet svulst i hjernehinder: D32. systematis nervosi centralis, partes aliae). D34 Godartet svulst i skjoldbruskkirtel (neoplasma benignum glandulae thyreoideae). D35 Godartet svulst i anden og ikke specificeret endokrin kirtel (neoplasma benignum glandulae endocrinae aliae et non specificatae). D36 Godartet svulst med anden og ikke specificeret lokalisation (neoplasma benignum loco alio et non specificato). D45 Øget dannelse af røde blodlege- -(4) Familiær polycytæmi: D75. mer (polycythaemia vera). D48 Svulster af usikker og ukendt karakter med andre eller ikke specificerede lokalisationer (neoplasma naturae incertae sive ignotae loco alio sive non specificato). 26

28 Kapitel III D5 D89 Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (morbi sanguinis et systematis haematopoietici et immunodefecientia) 27

29 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning D5 Jernmangelanæmi (anaemia sideropenica). D51 Anæmi forårsaget af vitamin B 12 mangel (anaemia e deficientia vitamini B 12 ). D58 Andre arvelige blodmangler ved Inklusive anæmi forårsaget af sfærocytose henfald af røde blodlegemer og elliptocytose. (anaemiae haemolyticae here- Gulsot uden specifikation: R17. ditariae aliae). D59 Erhvervet blodmangel ved henfald Gulsot uden specifikation: R17. af røde blodlegemer (anaemia haemolytica acquisita). D66 Hæmofili A (arvelig mangel på faktor VIII) (haemophilia A (factor VIII)). D67 Hæmofili B (arvelig mangel på faktor IX) (haemofilia B (factor IX). D68 Andre koagulationsdefekter Tilfælde med kliniske symptomer. (defectus coagulationis alius). Andre tilfælde. D69 Purpurfarve og andre tilstande med blødningstendens (purpura et aliae conditiones haemorrhagicae). D69. Allergisk purpurfarve Tilfælde hos voksne. 28

30 (purpura allergica (Henochs- - (4) Tilfælde hos børn med nefritis eller/og Schönleins purpura)). nefrose i akut fase. Tilfælde hos børn uden nefritis eller/og nefrose og uden recidiv. D69.6 Blodplademangel uden specifi- Aktuelt tilfælde. kation (thrombocytopenia non Tidligere tilfælde. specificata). D7 Manglende hvide blodlegemer (agranulocytosis). D72 Andre forstyrrelser i hvide blod- legemer (alii morbi leucocytorum). D73 Sygdomme i milt Medfødte misdannelser af milten: Q89.. (morbi lienis). Miltlæsion: S36.. D75 Andre sygdomme i blod og Inklusive familiær øget dannelse af røde bloddannende organer blodlegemer (polycythaemia familiaris). (alii morbi sanguinis et systematis Polycythaemia vera: D45. haematopoietici). D8 Immundefekt med overvejende - (4) antistofmangel (immunodeficientia cum imprimis vitiis immunoglobulinorum). D83 Almindelige immundefekt tilstande - (4) med forskellige manifestationer (immunodeficientia variabilis communis). D86 Betændelsesproces med vævs- Tilfælde med symptomer inden for de sidste gendannelse 3 år. 29

31 (sarcoidosis). Tilfælde uden symptomer, herunder røntgenologiske forandringer inden for de sidste 3 år. D89 Andre forstyrrelser i immunap- Fjernelse af milt: D73. parat, som ikke kan klassificeres andetsteds (alii morbi immunosystematis non alibi classificati). 3

32 Kapitel IV E E9 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (morbi systematis endocrini, nutritionis et metabolici) 31

33 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning E3 Anden nedsat aktivitet i skjold- - (4) Inklusive medfødt nedsat aktivitet i bruskkirtel (hypothyreoidismus skjoldbruskkirtel. Hvis medicinisk alius). velkompenseret. E4 Ugiftig, diffus eller knudefor- Tilfælde med kompression af luftrør. størrelse af skjoldbruskkirtel (struma alia non toxica (diffusa sive nodosa)). Andre tilfælde. E5 Forhøjet stofskifte Tilfælde, der kræver behandling. (thyreotoxicosis). - 2 Andre tilfælde. E7 Andre sygdomme i skjold-brusk- kirtel (morbi alii glandu-lae thyreoideae). E1 Sukkersyge, insulinkrævende (diabetes mellitus ex insulino dependens). E11 Sukkersyge, ikke insulinkrævende Velreguleret på motion og kost, samt ingen (diabetes mellitus non ex insulino comorbiditet. dependens). E16 Andre sygdomme i bugspyt-kirt- lens indre sekretion (dysfunctiones secretionis internae pancreatis). E2 Nedsat aktivitet i biskjold-brusk- kirtel (hypoparathyreoi-dismus). E21 Øget aktivitet og andre sygdomme Tilfælde, der behandles medikamentelt. i biskjoldbruskkirtel (hyperparathyreoidismus et morbi Tilfælde efter succesfuld kirurgisk 32

34 glandulae parathyreoi-deae alii). intervention. E22 Øget aktivitet i hypofyse Cushing's sygdom: E24. (hyperfunctio glandulae pituitariae). E23 Nedsat aktivitet af hypofyse og Tilfælde, der kræver vedvarende behandling andre sygdomme i hypo-fyse inkl. diabetes insipidus. (hypopituitarismus et alii morbi Andre tilfælde. hypophysarii). Prader-Willis syndrom: Q87.1. E23.6 Fedme, små kønsorganer og Organisk læsion af hypofyse-hypotha- vækstforstyrrelse lamusregion. (dystrophia adiposogenitalis). Andre tilfælde. E24 Øget påvirkning af glukokortikoider Anden øget aktivitet i hypofyse: E22. (syndroma Cushing). E25 Viriliserende og feminiseren-de Inklusive tilfælde med medfødt enzymdefekt. binyrebarkhormonover-produktion (syndroma adrenogenitalis). E27 Andre binyresygdomme (morbi alii Cushing's sygdom: E24. glandulae suprarenalis). E27.1 Binyrebark insufficiens (morbus Addison). E28.2 Polycystisk ovariesyndrom (PCO) 4 Afhængig af symptomer, sværhedsgrad, behandling og evt. co-morbiditet Ved medikamentel behandling E29 Sygdom i testiklens funktion - (4) Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. (dysfunctio testicularis). Andre tilfælde med ændring af sekundære kønskarakterer. Andre tilfælde. Klinefelters syndrom: Q98. 33

35 E31 Funktionssygdom i flere endokrine Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. kirtler (dysfunctio poly-glandularis endocrina). Andre tilfælde. E34 Andre sygdomme i internt ud- skillende kirtler (morbi alii systematis endocrini). E34.3 Dværgvækst Højde under 155 cm. (nanismus). Andre tilfælde. E34.4 Konstitutionel kæmpevækst (gigantismus constitutionalis). E41 Muselmenneske som følge af Tilfælde med nedsat arbejdsevne. underernæring (marasmus malnutritionis). Andre tilfælde. Følger efter underernæring eller mangeltilstande: E64. Spinkel, undervægt: Z. E64 Følger efter underernæring eller Tilfælde med nedsat trænbarhed. mangeltilstande Andre tilfælde. (seqv. malnutritionis et alteri-us Inklusive følger efter D-vitaminmangel. deficientiae nutritionis). Muselmenneske: E41. Spinkel, undervægt: Z. E66 Fedme Tilfælde med nedsat arbejdsevne og/eller (adipositas). nedsat trænbarhed. 2-4 Andre tilfælde. Gastric bypass se Z 98. E7. Arvelig aminosyrestofskifte-defekt Efter konkret vurdering og udtalelse fra (phenylketonuria). Kennedy Instituttet PKU uden følger og uden behov - 3 for diætetiske forholdsregler 34

36 E73 Laktoseintolerans (intolerantia Svære symptomer med lav klinisk lactosis). tærskelværdi. Andre tilfælde. Glutenintolerans: K9. E74 Andre sygdomme i kulhydrat- Sukkersyge: E1 - E11. stofskiftet (morbi metabolici Laktoseintolerans: E73. carbonhydratis alii). E74.8 Specificeret sygdom i kulhydrat-.sukker i urin: R81. stofskiftet (glucosuria renalis). E75 Sygdomme i sfingolipidstof-skiftet og andre lipidaflej-ringssygdomme (morbi metabolici sphingo-lipoidici et lipidosis alii). E78 Sygdomme i lipoproteinstof-skiftet Sfingolipidstofskiftesygdomme: E75. og andre lipidæmier (morbi metabolici lipoproteini et lipidaemiae alii). E78. Hyperkolesterolæmi (4) (hypercholesterolaemia). E78.3 Familiær forhøjelse af fedtpartikler i blod (hyperchylomikron-aemia). E78.5 Forhøjet blodfedt uden specifi- Tilfælde med vedvarende behandling. kation (hyperlipidaemia non specificata) Andre tilfælde. E8 Sygdomme i porfyrin- og biliru- Medfødte misdannelser i huden: Q82. binstofskiftet (porphyria et disordines metabolici bilirubini). 35

37 E8. Familiær erytropoietisk porfyri. E8.4 Øget mængde galdefarvestof i Gulsot uden specifikation: R17. blod (Gilbert-Meulengracht). E84 Cystisk fibrose (fibrosis cystica (mucoviscidosis)). E87 Andre sygdomme i vand-, e- lektrolyt- og syre-basebalance. E88 Andre stofskiftesygdomme (morbi alii metabolici). E88. Sygdom i α-proteinstofskiftet (hypo-α 1 -antitrypsinaemia). E89 Endokrine sygdomme og stof- skiftesygdomme efter operation eller andet indgreb (morbi systematis endocrini et metabolici postchirurgici et postprocedurales). E9 Sygdomme i ernæring og stofskifte ved sygdom klassificeret andetsteds (morbi nutritionis et metabo-lici in morbo alibi classificato). 36

38 Kapitel V F F99 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inklusive psykiske udviklingsforstyrrelser) (Morbi mentis) 37

39 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning F6 Andre psykiske lidelser som følge af hjerneskade eller hjernedysfunktion eller af legemlig sygdom (disordines mentales aliae e damno et dysfunctione cerebri sive morbo physicali). - (4) Beror på en konkret vurdering af tilstandens sværhedsgrad F7 Personligheds- og adfærdsforstyrrelser som følge af sygdom, skade eller dysfunktion af hjerne (disordines personalitatis et morum e morbo, damno et dysfunctione cerebri). - (4) Beror på en konkret vurdering af tilstandens sværhedsgrad F1 Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser som følge af alkoholbrug (disordines mentales ex uso alcoholi). Tidligere og nuværende tilfælde. Tidligere forbigående tilfælde. Afhængig af en konkret vurdering, dog mindst 12 måneders abstinens. F11- F19 Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser som følge af brug af rusmidler andre end alkohol. Tidligere og nuværende tilfælde. Tidligere forbigående tilfælde. Afhængig af konkret vurdering, dog mindst 12 måneders abstinens. F2 Skizofreni (schizophrenia). Paranoid personlighedsstruktur: F6. Skizoid personlighedsstruktur: F6. Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur: F6. F21 Skizotypisk sindslidelse (disordo schizotypica). F23 Akutte og forbigående sindslidelser (psychoses acutae et transitoriae). Tilfælde med varighed mere end 6 måneder Andre tilfælde. F25 Skizo-affektive sindslidelser (psychoses schizoaffectivae). F28 Anden ikke organisk sindssyg-dom (psychosis non-organica typus alius). Inklusive grænsepsykose. 38

40 F29 Ikke organisk sindslidelse uden specifikation (psychosis non organica non specificata). Tilfælde med varighed over 2 år Andre tilfælde F3 Manisk enkeltepisode (mania). F31 Bipolar affektiv sindslidelse, maniodepressiv psykose (psychosis affectiva typus bipolaris). - 2 Tilfælde, der kræver vedvarende behandling. Andre tilfælde. F32 Depressiv enkeltepisode (depressio mentis). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F39 Affektiv sindslidelse eller tilstand uden specifikation (disordo affectivus non specificatus). Beror på en konkret vurdering, afhængig af symptomernes alvor og varighed F4 Fobiske angsttilstande (disordines anxiosi phobici). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F41 Andre angsttilstande (disordines anxiosi alii). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F42 Tvangsforestilling-tvangshandlingstilstand (disordo obsessiva-compulsivus). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F43 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner (reactio e traumate gravi, reactiones maladaptivae). Betydelige tilpasningsvanskeligheder ved værnepligtstjeneste. Inklusive shock. Shock ikke klassificeret andetsteds: R57. Problemer i forbindelse med socialt miljø: Z6. Herunder posttraumatisk stress disorder. PTSD F44 Dissociative tilstande eller forstyrrelser (konversionstilstande) (disordines dissociativi (conversiones)). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F45 Legemliggjorte tilstande (disordines somatoformes). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F48 Andre nervøse tilstande (disordines neurotici alii). Tilfælde med varighed over 2 år og med indvirkning på arbejds- og tilpasningsevne. Andre tilfælde. Inklusive psykisk besvimelse. 39

41 F5 Spiseforstyrrelser (disordo alimentarii) Spiseforstyrrelser afhængig af grad og forløb. F51 Ikke organiske søvnforstyrrelser (disordines somni non organici). Søvnforstyrrelser: G47. Uimodståelig søvntrang og muskelspændingstab: G47.4. F55 Misbrug af ikke afhængighedsskabende stoffer (abusus substantiarum non ependiferorum). F6 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur (disordines personalitatis specificati). Inklusive paranoid personlighedsstruktur, skizoid personlighedsstruktur og ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur. Skizofreni: F2. Skizotypisk sindslidelse: F21. F63 Sygelige vane- og impulshandlinger (consuetudines et impulsiones pathologicae). F64 Kønsidentitetsforstyrrelser (disordines identitatis sexualis). F65 Seksuelle afvigelser (perversioner) (disordines praeferentis sexualis). Tilfælde med psykiske komplikationer. Andre tilfælde. F66 Psykologiske og adfærdsmæssige forstyrrelser forbundet med den seksuelle udvikling og orien-tering (disord. ment. associaticum evolutione et orientatione sexuali). Afhængig af graden. F68 Andre forstyrrelser af personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder (disordines alii personalitatis et morum adultae). Herunder psykisk udbygning af legemlige symptomer. F69 Forstyrrelse af personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder uden specifikation (disordo personalitatis et morum adultae non specificatus). Tilfælde af længere varighed, herunder umodenhed. Andre tilfælde. F7 Mental retardering (åndssvaghed) i lettere grad (retardatio mentalis levis). Bedømmelsen afhængig af prøveresultater eller anden dokumentation: løste opgaver. 4

42 løste opgaver løste opgaver løste opgaver løste opgaver løste opgaver. Adfærdsforstyrrelser (indlærings- og koncentrationshæmmede): F91. Ordblindhed: R48. Få løste opgaver uden åndssvaghed: Z1. Bevidst simulant: Z76.5. F8 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog (disordines specificati evolutionis dicendi et loquendi). 2-4 Svære tilfælde af forstyrrelse i sprogartikulation, sprogudtryk og sprogopfattelse m. v. Andre tilfælde. Taleforstyrrelser ikke klassificeret andetsteds: R47. F81 Specifikke udviklingsforstyrrelser af skolefærdigheder (disordines specificati evolutionis facultatum scholasticarum). Svære tilfælde af specifik læse-, stave-, regneforstyrrelse m. v. Andre tilfælde. F82 Specifik udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder (disordo evolutionis functionis motorica specificus). Afhængig af sværhedsgrad. F83 Blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder (disordo evolutionis functionum specificarum mixtus). F84 Svære mentale udviklingsforstyrrelser (disordines evolutionis pervasi). Inklusive svigtende kontakt med eller vedvarende distance til andre mennesker (autisme) (E. Bleuler). Skizofreni: F2. Taleforstyrrelser ikke klassificeret andetsteds: R47. F84.5 Aspergers sygdom. - (4) Mental udviklingsforstyrrelse, beslægtet med infantil autisme. F89 Psykisk udviklingsforstyrrelse uden specifikation Psykisk udviklingshæmning uden anden diagnose f.eks. STU-udd., Grennesmindeskoler og lign. F9 Sygeligt forstærket muskelaktivitet Fumlere-tumlere. 41

43 (hyperkinetisk forstyrrelse) (disordines hyperchinetici). Afhængig af symptomernes alvor og varighed. F9. Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed ADHD, ADD, o. lign. lette tilfælde efter ophør behandling op til karakter 4 Fortsat behandling og øvrige tilfælde F91 Adfærdsforstyrrelser (disordines morum). Indlærings- og koncentrationshæmmede. F92 Blandede adfærds og følelsesmæssige forstyrrelser F95 Tic (disordines spasmi involuntarii). Abnorme ufrivillige bevægelser: R25. F95.2 Kombineret vokale og multiple motoriske tic-forstyrrelser (Gilles de la Tourettes syndrom). - 3 Afhængig af symptomer, grad og comorbiditet. F98 Andre adfærdsmæssige og emo tionelle forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst (disordines alii emotionis et morum in infanti sive adolescentia orti). Herunder ikke-organisk ufrivillig vandladning eller ufrivillig ekskretafgang, bevægelsesstereotypier, stammen m. v. Urininkontinens uden specifikation: R32 F99 Psykisk lidelse eller forstyrrelse, som ikke er specificeret på anden måde (disordo mentalis non aliter specificatus). 42

44 Kapitel VI G G99 Sygdomme i nervesystemet (morbi systematis nervosi) 43

45 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning G Hjernehindebetændelse forårsaget af bakterie (meningitis bacterialis). G11 Medfødt arvelig manglende be- Arvelige og årsagsupåviselige syg-domme i vægelseskoordination og lam- perifere nerver: G6. melse af halvdelen af kroppen Hjerneskade: G8. (ataxia et paraplegia hereditaria). Gangbesvær og mobilitetsforstyr-relser: R26. G12 Rygmarvsmuskelsvind og be- slægtede syndromer (atrophia musculorum spinalis et syndromata relata). G2 Rystelammelse Abnorme ufrivillige bevægelser: R25. (paralysis agitans (Parkinson)). G24 Ændret muskelspænding Afhængig af sværhedsgrad. (dystonia). Hjerneskade (medfødt): G8. G25 Andre ekstrapyramidale syg- Inklusive familiær (essentiel) rysten. domme og bevægeforstyrrelser Rysten uden specifikation: R25.1. (alii morbi extrapyrimidales et motorii). G31 Andre degenerative sygdomme i Inklusive Leigh's sygdom: Tilbagegang af nervesystemet ikke klassificeret psykomotorisk udvikling, kramper, irritabilitet, andetsteds gråd, ukoordineret gang og demens. (alii morbi degenerativi systema-tis Afhængig af sværhedsgrad. nervosi non alibi classificati). G35 Dissemineret sklerose (4) Afhængig af sværhedsgrad (sclerosis disseminata). 44

46 G4 * Epilepsi (epilepsia). Tilfælde med anfald inden for de sidste 2 år trods behandling. Tilfælde uden anfald og med behandlingsophør inden for de sidste 2 år års symptomfrihed uden antiepi-leptisk medicin efter neurokirurgisk resektion af fokus i tindingelap. Tilfælde uden anfald og uden behandling inden for de sidste 2 år. Besvimelse og falden i afmagt: R55. Feberkrampe og universelle kramper uden specifikation: R56. G43 Migræne (hemicrania). G44 Andre hovedpine sygdomme (syndromata cephalalgiae alia). G47 Søvnforstyrrelser Uimodståelig søvntrang: G47.4. (disordines somni). Psykogen søvnforstyrrelse: F51. G51 Sygdomme i ansigtets bevæge- nerve (disordines nervi facialis (VII)). G54 Sygdomme i nerverod og nerve- Nerve- eller nerverodlidelse: M54. fletværk (morbi radicum et plexuum nervorum). G56 Sygdom i enkelt nerve i arm (mononeuropathia membri superioris). G6 Arvelige og årsagsupåviselige F.eks. Charcot-Marie-Tooth's sygdom sygdomme i perifere nerver (neuropathia hereditaria et idio- 45

47 pathica). G61 Betændelses nervedegeneration Guillain-Barrés syndrom m. fl. (polyneuropathia inflammatorica). G62 Andre degenerative nerveforan- Varighed mere end ét år og/eller med dringer end betændelsesfunk- bestående lammelser. tionsnedsættelse Andre tilfælde. (polyneuropathiae aliae). G71 Primære muskelsygdomme Inklusive fremadskridende muskelforstyrrelse (morbi musculorum primarii). (dystrophia mu- sculorum progressiva). Medfødt muskelforstyrrelse: G71.2. G71.2 Medfødt muskelforstyrrelse (dystrophia musculorum congenita). G8 Hjerneskade hos små børn - 3 Inklusive medfødt hjerneskade. (paralysis cerebralis infantilis). Åndssvaghed: F7. Minimal brain damage (fumlere-tumlere): F9. Adfærdsforstyrrelse (indlærings- og koncentrationshæmmet): F91. Medfødt arvelig lammelse af halvdelen af kroppen med øget muskelspæn-ding (ordentligvis ben): G11. Ordblind: R48. Afhængig af sværhedsgrad G81 Halvsidig lammelse - 3 Hjerneskade (medfødt og hos små børn): (hemiplegia). G8. Afhængig af sværhedsgrad. G82 Lammelse af begge ben og alle Inklusive lammelse med øget fire lemmer muskelspænding. (paraplegia et tetraplegia). Hjerneskade (medfødt og hos små børn): G8. 46

48 Voldelig læsion af rygmarv uden specifikation: T9.3. G83 Andre sygdomme med lammelser (morbi paralytici alii). G9 Sygdomme i selvbestemmende Inklusive Horners syndrom. nervesystem (morbi systematis Besvimelse og falden i afmagt: R55. nervosi autonomici). G91 Erhvervet vand i hovedet Inklusive opererede tilfælde. (hydrocephalus acquisitus). Medfødt vand i hovedet: Q3. G93 Andre sygdomme i hjerne (morbi cerebri alii). G94 Andre sygdomme i hjerne ved sygdomme klassificeret andetsteds (morbi cerebri alii in morbis alibi classificatis). G95 Andre sygdomme i rygmarv (morbi alii medullae spinalis). G98 Andre sygdomme i nervesystem ikke klassificeret andetsteds (morbi alii systematis nervosi non alibi classificati). 47

49 Kapitel VII H H59 Sygdomme i øje og øjenomgivelser (morbi oculi et adnexorum) 48

50 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning H1 Betændelse i øjets bindehinde (conjunctivitis). H1.5 Øjelåg - bindehindebetændelse (blepharoconjunctivitis). H15 Sygdomme i øjets senehinde (morbi sclerae). H16 Hornhindebetændelse Gentagne eller sværere tilfælde, (keratitis). Inklusive hornhindetransplanterede. Andre tilfælde. H17 Ar og uklarhed i øjets hornhinde Afhængig af synsstyrken. (cicatrix et opacitas corneae). H18 Andre sygdomme i øjets hornhinde (morbi alii corneae). H18.6 Erhvervet keglehornhinde Klinisk vurdering, øjenlægeundersøgt. (keratoconus acquisitus). Medfødt keglehornhinde: Q13.4 H2 Betændelse i regnbuehinde og strålelegeme (iridocyclitis). H26 Andre former for grå stær end den 4 Stationær zonulær grå stær. aldersbetingede - (4) Andre tilfælde, inklusive begyndende grå stær, (cataracta alia). samt grå stær, der skyldes læsion af øje. Konkret vurdering. Medfødt grå stær: Q12.. samme vurdering. H3 Betændelse i øjets årehinde og nethinde (chorioretinitis). 49

51 H31 Andre sygdomme i øjets årehinde (morbi alii chorioideae). H33 Nethindeløsning Uanset resultat af eventuel operation. (amotio retinae). Inklusive nethindespaltning og nethindecyste. H35 Andre sygdomme i øjets nethinde (morbi alii retinae). H35.5 Pigmentdegeneration af nethinden (retinitis pigmentosa (dystrophia retinae hereditaria)). H4 Grøn stær (glaucoma). H42 Grøn stær ved sygdomme klas- sificeret andetsteds (glaucoma in morbis alibi classificatis). H43 Sygdomme i øjets glaslegeme (morbi corporis vitrei). H46 Betændelse i synsnerve Aktuelle eller tidligere tilfælde. Afhængig af (neuritis nervi optici). observationstid og restsymptomer. H47 Andre sygdomme i synsnerve og Atrofi af synsnerve. synsbane (morbi alii nervi optici et Andre tilfælde afhængig af synsstyrken. tractus optici). H49 Skelen ved lammelse af øjen- Afhængig af synsstyrken. muskel (strabismus paralyticus). H5 Andre former for skelen end Afhængig af synsstyrken. skelelammelse (strabismus alius). H51 Andre forstyrrelser i samssyns- Afhængig af synsstyrken. funktion (aliae anomaliae motuum 5

52 binocularum). H52 Forstyrrelser i brydning og Afhængig af synsstyrken. indstilling af øjets optik (anomaliae refractionis et accommodationis). H53.2 Dobbeltsyn (diplopia). Afhængig af synsstyrken. H53.4 Synsfeltdefekter H53.6 Natteblindhed (hemeralopia). Ægte natteblindhed giver H54 Blindhed og svagsyn Afhængig af synsstyrken. (amaurosis et amblyopia). H55 Uvilkårlige og andre uregel- Afhængig af synsstyrken mæssige øjenbevægelser (nystagmus et alii motus inaequales oculi). H57 Andre sygdomme i øje og øjen- omgivelser (alii morbi oculi et adnexorum). 51

53 Kapitel VIII H6 H95 Sygdomme i øre og brystformede knogle (morbi auris et processus mastoidei) 52

54 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning H6 Betændelse i ydre øre Inklusive øregangseksem. (otitis externa). H61 Andre sygdomme i ydre øre (morbi alii auris externae). H65 Mellemørebetændelse uden pus- dannelse (otitis media non purulenta). H66 Mellemørebetændelse med pus- Tilfælde med vedvarende sekretion inden for dannelse og uden specifikation det sidste år. (otitis media purulenta et non Andre tilfælde. specificata). H68 Betændelse og tillukning af det eustakiske rør (otosalpingitis et occlusio tubae auditoriae (Eustachii)). H7 Betændelse i den brystformede Tilfælde med trommehindedefekt og knogle og beslægtede sygdomme vedvarende sekretion inden for det sidste år. (mastoiditis et morbi relati). - 3 Radikalopererede tilfælde, der efter operationen har været uden recidiv eller sekretion i mindst 2 år. Andre tilfælde. H71 Perlesvulst i mellemøre Opererede tilfælde uden recidiv inden for de (cholesteatoma auris media). sidste 2 år. Tilbagevendende perlesvulst: H95. H72 Hul i ørets trommehinde (perforatio Tilfælde uden sekretion. membranae tympani). Tilfælde med trommehindetransplantation

55 H8 Stigbøjleforkalkning (otosclerosis). Ukompliceret og normal hørelse Efter operation og med normal hørelse afhængig af operationens forløb m.m.(sygehusoplysninger/lægeudtalelse skal foreligge) H81 Forstyrrelser i ligevægtssans (morbi functionis organi vestibularis). Inklusive Ménière's svimmelhed. Svimmelhed uden specifiation: R42. H9, H91 og H93.3 Høretab Inklusive medfødt døvhed. Hørekarakter gives i henhold til: Bestemmelser vedrørende sessionsundersøgelser og sessionsbedømmelser side 2-3. H93 Andre øresygdomme ikke klassificeret andetsteds (morbi alii auris non alibi classificati). H93.1 Susen for ørene (tinnitus). Afhængig af tilstandens indflydelse på høreevnen. H95 Sygdomme i øre og brystformede knogle efter indgreb ikke klassificeret andetsteds (morbi postprocedurales auris et processus mastoidei non alibi classificati). H95. Tilbagevendende perlesvulst i operationskavitet (cholesteatoma recidivans cavi post mastoidectomiam). 54

56 Kapitel IX I I99 Sygdomme i kredsløbsorganer (morbi organorum circulationis) 55

57 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning I - Gigtfeber med eller uden Efter konkret vurdering I1 hjertesygdom (febris rheumatica sine morbo cordis). I5 Reumatiske sygdomme i venstre - (4) Ikke reumatiske sygdomme i venstre for- for- hjertekammerklap (morbi hjertekammerklap: I34. valvulae mitralis rheumatici). I9 Andre reumatiske hjertesygdomme - (4) (morbi cordis rheumatici alii). I1 Blodtryksforhøjelse af ukendt Tilfælde, der kræver vedvarende og mere årsag (hypertensio arterialis intensiv behandling essentialis). Andre tilfælde. I28 Andre sygdomme i lungekar (morbi - (4) Lokaliseret udvidelse af lungearterie alii vasorum pulmonis). (aneurisme). I3 Akut betændelse i hjertesæk Afhængig af forløb og komplikationer. (pericarditis acuta). I33 Pludselig og gradvis udvikling af Afhængig af forløb og komplikationer. betændelse i indre hjertehinde Hjertehindebetændelse ved gigtfeber: I1. (endocarditis acuta et subacuta). I34 Ikke reumatiske sygdomme i - (4) Reumatiske sygdomme i venstre for- venstre for- hjertekammerklap hjertekammerklap: I5. (morbi valvulae mitralis non rheumatici). I35 Ikke reumatiske sygdomme i - (4) Inklusive forsnævring og insufficiens. aortaklapper (morbi valvulae aortae non rheumatici). 56

58 I4 Akut betændelse i hjertemusku- latur (myocarditis acuta). I42 Sygdom i hjertemuskulatur (cardiomyopathia). I44 Overledningsblok og venstresidigt - (4) Afhængig af type, symptomer og efter grenblok (dissociatio atrioventricu- konkret vurdering laris et rami sinistri). I45 Andre ledningsforstyrrelser i hjerte Inklusive Adams-Stokes' sygdom. (dissociationes cordis aliae). I45.6 Hjertebanken (syndroma praeex- 12 måneders recidivfrihed efter radiofrekvens citationis (Wolf-Parkinson-White - kateterablation uden recidiv af tidligere Δ- syndrom)). tak. - (4) Andre tilfælde. I46. Hjertestop med vellykket gen- Afhængig af komplikationer. oplivning (institio cordis). Hjertebetinget shock: R57.. I47 Anfaldsvis hjertebanken - (4) Hyppige, langvarige eller komplicerede (tachycardia paroxysmatica). tilfælde. Focuspåvist hjertebanken: I47. - I47.2, I48. Abnorm hjerterytme: R. I47. Anfaldsvis hjertebanken (reentry) Efter konkret vurdering og efter (arrhythmia atrio-ventricularis 12 måneders recidivfrihed efter radiofrekvens nodalis paroxysmatica (AV nodal kateterablation samt andre tilfælde reentry tachycardi)). I47.1 Anfaldsvis hjertebanken med focus Efter konkret vurdering og efter i forkammer 12 måneders recidivfrihed efter radiofrekvens (tachycardia supraventricularis kateterablation samt andre tilfælde paroxysmatica). I47.2 Anfaldsvis hjertebanken med focus Efter konkret vurdering og efter i hjertekammer 12 måneders recidivfrihed efter radiofrekvens 57

59 (tachycardia ventricularis paro- kateterablation samt andre tilfælde xysmatica). I48 Flimren og flagren af hjertets Inklusive ekstraslag med focus i: Forkamre, forkamre for-hjertekammer knuden og hjertekammer. (fibrillatio et fluctuatio atriorum). I49 Andre forstyrrelser i hjerterytme Uspecificeret langsomt/hurtigt hjerteslag: (arrhythmiae cordis aliae). R. I51 Komplikationer og dårligt defi- Reumatisk hjertesygdom: I1, I5 og I9. nerede hjertesygdomme (complicationes et morbi cordis male definiti). I6 Blødning i hjernehinde (hae- - (4) Inklusive opererede tilfælde. morrhagia subarachnoidalis). Følger efter karsygdom i hjerne (blødning): I69. I61 Hjerneblødning - (4) I63 Nedsat- ophævet blodcikulation i - (4) Følger efter karsygdom i hjerne: I69. hjerne (infarctus cerebri). I69 Følger efter karsygdom i hjerne - (4) Inklusive følger efter blødning i (sequelae morbi cerebrovascu- hjernehinde/nedsat - ophævet blodcikulation i laris). hjerne (I6, I63). I7 Åreforkalkning (arteriosclerosis). Afhængig af primærlidelsen. I72 Andre lokaliserede arterieudvi- - (4) Inklusive opererede tilfælde. delser (aneurisma aliud). Andre sygdomme i øjets nethinde (arterieudvidelse): H35. Andre sygdomme i lungekar (arterieudvidelse): I28. Blødning i hjernehinde: I6. Andre medfødte misdannelser i perifere kar: Q27. 58

60 I73 Andre sygdomme i perifere kar Inklusive Raynaud's symptomkompleks. (morbi alii vasorum periphericorum). I8 Årebetændelse Komplikationer efter infusion, transfusion og (phlebitis et thrombophlebitis). injektion: T8.1. I83 Åreknuder i benene Tilfælde med hudforandringer. (varices venarum extremitatum inferiorum). I84 Hæmorroider (tumores haemorrhoidales). I85 Åreknuder på spiserør - (4) (varices oesophagi). I86 Åreknuder med anden lokalisation (varices venarum localisatione alia). I95 Lavt blodtryk Hjerteshock: R57.. (hypotensio arterialis). I99 Andre og ikke specificerede sygdomme i kredsløb (morbi alii et non specificati systematis circulationis). 59

61 Kapitel X J J99 Sygdomme i åndedrætsorganer (morbi organorum respirationis) 6

62 WHOkode Diagnose Vurdering Vejledning J1 Akut bihulebetændelse (sinuitis Kronisk bihulebetændelse: J32. acuta). J3 Høfeber og allergisk snue (rhinitis Kun meget svære tilfælde med helårshøfeber vasomotorica et allergica). - intraktable ved behandling med lokalmidler og antihistaminika kan medføre uegnethed J31 Kronisk næsekatar, næsesvælg- Hyppigt tilbagevendende/ eller tilfælde, der katar og svælgkatar (rhinitis, na- kræver vedvarende behandling kan medføre sopharyngitis et pharyngitis chroni- uegnethed. ca). Høfeber og allergisk snue: J3. J32 Kronisk bihulebetændelse Obs. tilfælde, der har krævet operativt (sinuitis chronica). indgreb inden for de sidste 2 år. Akut bihulebetændelse: J1. J34 Andre sygdomme i næse og bihuler (morbi alii nasi et sinuum nasi). J34.2 Skæv næseskillevæg (deviatio Medfødt skæv næseskillevæg: Q67. septi nasi). J37 Kronisk strubehovedkatar og Hyppigt tilbagevendende tilfælde eller luftrørskatar (laryngitis et laryn- tilfælde, der kræver vedvarende behandling gotracheitis chronica). kan medføre uegnethed. J4 Bronkit uden specifikation (bron- chitis non specificata). J42 Kronisk bronkit uden specifikation Bronkit uden specifikation: J4. (bronchitis chronica non specifi- Astma: J45. cata). J43 Udvidelse af lunger Tilfælde med nedsat lungefunktion nedsætter 61

63 (emphysema pulmonum). egnetheden. J45 Astma (asthma bronchiale). Nylige anfald samt ved nødvendig anfaldsbehandling og ved anstrengelsesudløste symptomer Astma medfører normalt men ved minimale symptomer og/eller kun behov for forebyggende behandling samt i øvrigt afhængig af årsag og sværhedsgrad. Efter ophør med anfaldsmedicin kræves 1 års observationsfase uden tegn på astma. J93 Luft i lungehinde (pneumothorax). Spontan luftansamling, inklusive opererede tilfælde. Luftansamling efter læsion: S27. Enkeltstående tilfælde efter 3 år, hvis der foreligger fuld restitution og udredning incl. CT-scanning har dokumenteret fravær af bullae. Ved gentagne tilfælde efter kirurgisk intervention med tilfredsstillende resultat (oversyning af det afficerede område og verifikation ved CT-scanning) J98 Andre åndedrætssygdomme (morbi alii organorum respirationis). 62

BESTEMMELSE om Sessionsbedømmelse af Værnepligtige

BESTEMMELSE om Sessionsbedømmelse af Værnepligtige BESTEMMELSE om Sessionsbedømmelse af Værnepligtige 1 Indhold Rettelsesblad... 5 Hjemmel, ikrafttræden og administration... 8 Sessionsbedømmelse, karaktergivning, egnethedsvedtegning... 1 Bestemmelser vedrørende

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2009

Dødsårsagsregisteret 2009 Dødsårsagsregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - januar

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser DØDSÅRSAGSREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder.

Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder. Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder. k_aldertim 0-71 Afdødes alder i timer 83-86 Afdødes alder i dage (83 = 3 dage, 84 = 4 dage, etc.) 91-93 Afdødes alder i uger (91 = 1 uge, 92 = 2

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - juli

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse

Læs mere

Herudover finansierer kommunen udgifter til færdigbehandlede borgere, der endnu ikke er udskrevet, samt ophold på hospice.

Herudover finansierer kommunen udgifter til færdigbehandlede borgere, der endnu ikke er udskrevet, samt ophold på hospice. GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU 22.04.2009. Bilag a. Redegørelse for Gladsaxe Kommunes sundhedsbidrag 2008 NOTAT Dato: 16. marts 2009 Af: Sofie Berggren Hansen

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2013 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

15. august Sagsnr Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet. Dokumentnr

15. august Sagsnr Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 15. august 2018 Bilag 10 - Socioøkonomisk regulering på socialområdet Økonomiudvalget vedtog den 24. april 2018 tre metodiske ændringer

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 73 51 75 54 45 298 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 2... 3 Diarré 1 3. 1 2 7 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 4. 1 6 11 Lungetuberkulose 7 12 8 2 23 52 Svingfeber 3 2... 5 Weils sygdom 1....

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2017

Dødsårsagsregisteret 2017 RAPPORT 2018 Dødsårsagsregisteret 2017 Tal og analyse Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2016

Dødsårsagsregisteret 2016 RAPPORT 2017 Dødsårsagsregisteret 2016 Tal og analyse Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og by: E-mailadresse: HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Vi sender dig hermed et helbredsspørgeskema, som du bedes udfylde og returnere til os. Selvom

Læs mere

Vejledning om helbredskrav til kørekort

Vejledning om helbredskrav til kørekort Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller

Læs mere

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2 Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2015 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 28. april Udarbejdet af: Karin Klindt Vølund E-mail: karin.klindt.volund@rsyd.dk Telefon: 99 44 48 68 Notat 1. kvartal Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 12. september 2016 Udarbejdet af: Økonomi- og planlægningsfunktionen Notat 2. kvartal 2016 Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang I tabel 1 fremgår belægningsprocenten

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Svar til Vibeke Syppli Enrum (EL)

Svar til Vibeke Syppli Enrum (EL) Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 11. februar 2014 Udarbejdet af: Lars Kristian Beck E-mail: Lars.Kristian.Beck@rsyd.dk Telefon: 76631833 Notat Svar til Vibeke

Læs mere

Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag

Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag Personnummer: Jeg søger om nyt møde på Forsvarets Dag med henblik på at få hævet min tidligere egnethedsvedtegning. Jeg er gjort bekendt med, at en tidligere afgørelse

Læs mere

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning)

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Fulde navn: Personnummer: Telefonnummer: Adresse: Postnr.: By Mail: Jeg tager imod tilbuddet om at kommer på Forsvarets Dag og gennemføre

Læs mere

Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag

Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag Personnummer: Jeg søger om nyt møde på Forsvarets Dag med henblik på at få hævet min tidligere egnethedsvedtegning. Jeg er gjort bekendt med, at en tidligere afgørelse

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom

Kronisk obstruktiv lungesygdom Diagnose Kronisk obstruktiv lungesygdom Astma Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Kontakt med eller udsat for smitte med infektionssygdom Hoste Abnorm vejrtrækning Abnorme

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension?

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Baggrundsnotat Hvis udviklingen fortsætter, får vi en større gruppe af unge, der bliver dømt helt ude af arbejdslivet.

Læs mere

SKS-kodestruktur. antal kar.

SKS-kodestruktur. antal kar. SKS-kodestruktur felt antal kar. start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 recordart an Overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKS-kodenr. an inkl. foranstillet SKS-hovedgruppe 3 8 24 dato:gyldig

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U

Læs mere

Førtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb

Førtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb Førtidspension Samspil med Fleksjob og ressourceforløb Helt overordnet set Holstebro Kommune følger Ankestyrelsens praksis i forhold til ressourceforløb og førtidspension herunder vurderingen af gråzone-område

Læs mere

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen RAPPORT MONITORERING AF FØDEPLANEN RÅDHUSPASSAGEN 3 Side 1 af 13 6600 VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen BAGGRUND På sit møde den 22. juni 2011 iværksatte Sundhedsstrategisk

Læs mere

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej Cryos International Denmark ApS Vesterbro Torv 1-3, 5. 8000 Aarhus C Denmark Website: dk.cryosinternational.com E-mail: dk@cryosinternational.com Tel.: +45 8676 0699 Fax: +45 8676 0685 Spørgeskema Afleveres

Læs mere

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

4 Neurologiske lidelser

4 Neurologiske lidelser 4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug SAMTALER OM ALKOHOL I HVERDAGEN en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug Primært målrettet borgere over 65 år men kan anvendes bredt til voksen-målgruppen Formålet med handleguiden

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose

TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose Uoplyst 83 79 58 67 66 353 Smitsomme mave tarmsygdommme 4 1. 1 1 7 Diarré 2 3 1.. 6 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.... 1 1 Lungetuberkulose 2 3. 7 4 16 Svingfeber.... 1 1 Weils sygdom.... 1 1 Rosen..

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej

Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej Cryos International Denmark ApS Vesterbro Torv 3, 5. 8000 Aarhus C Denmark Website: dk.cryosinternational.com E-mail: dk@cryosinternational.com Tel.: +45 8676 0699 Fax: +45 8676 0685 Spørgeskema Afleveres

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal SKS-kodestruktur felt antal kar. start feltnavne pos. i SKS-db værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt AAA nøgle obligatorisk overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKSkode alfanumerisk nøgle obligatorisk

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

3 Synet (A) og hørelsen (B)

3 Synet (A) og hørelsen (B) 3 Synet (A) og hørelsen (B) 3.1 Synet (A) 3.1.1 Generelle forhold En fører af et motorkøretøj skal have et syn, der er så tilstrækkeligt godt, at føreren kan køre motorkøretøj på betryggende vis. I kørekortsammenhænge

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET Ansøgerens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr.: By.: Formålet med helbredsattesten er at anskueliggøre, om du lider af en sygdom, som kan have betydning for arbejdet

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Børnedækning ved visse kritiske sygdomme

Børnedækning ved visse kritiske sygdomme Børnedækning ved visse kritiske sygdomme Forsikringsbetingelser Gældende fra 1. januar 2010 Alka Forsikring, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, Telefon 70 12 14 16 Alka Forsikring En del af Tryg Forsikring

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose

TABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2002-2006 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 139 171 82 84 67 543 Musetyphus 1.... 1 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning..

Læs mere

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM Dette er en vejledning til at udfylde den internationale Health Form. Vi anbefaler at man som minimum FØRSTE gang barnet rejr med CISV bruger barnets egen læge, således

Læs mere

Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag

Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag Ansøgning om nyt møde til Forsvarets Dag Personnummer: Fulde navn: Adresse: Forbeholdt VPLSEK Oprettet/Genoprettet Init.: VPM omrapporteret SESSIONSTERMIN Postnr.: E-mail: By: Jeg søger om (sæt x) o Forsvarets

Læs mere

1 Lider eller har forsikringssøgende lidt af: Hvis JA, udbedes nærmere oplysninger, se ovenfor.

1 Lider eller har forsikringssøgende lidt af: Hvis JA, udbedes nærmere oplysninger, se ovenfor. Navn: CPR-nr.: - Stilling: Aftalenr.: Adresse: Postnr.: By: Du skal henvende dig til egen læge for at få attesten udfyldt. Hvert af lægens spørgsmål skal besvares. Gennemlæs svarene og underskriv herefter

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere