14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

Transkript

1 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen: Forbruget af antidepressiva Konklusion: De ældre har haft MINDRE stigning end andre aldersgrupper Der kommer færre nye brugere til. Men dem der allerede bruger SSRI bliver ved længere tid 1

2 Risiko for første depressiv episode Omkring 10% Mange flere med symptomer Hvis medicinsk behandling 20% antidepressiv medicin 50% sedativa 10% antipsykotika Svensk undersøgelse 1993, Tysk undersøgelse 1996 Alder Lewinsohn et al mænd Kvinder Mænd 35 kvinder år år år år år år år 70+ år Køn: 2x kvinder Alder Ugift, skilt: 2x (lidt lavere for kvinder) Enke: 2x (lidt lavere for kvinder) På institution: 2x Kognitive deficits: 1,5-3x (8x højere for vaskulær demens) Kroniske somatiske sygdomme: 1,4-3x Smerter: 1,2-3x Stressful life events: 1,2-4x Tidligere depressioner: 1,5-9x Mellem år Ægtefællen død 15 måneder tidligere Social isolation Nedtrykthed Manglende interesse og glædesløshed Uoverkommelighedsfølelse Sygdomsfornemmelse Sover dårligt Nedsat appetit og vægttab Husker dårligt Tanker om døden I behandling for forhøjet blodtryk Storryger gennem mange år 2

3 Normal sorgreaktion?? Demenssygdom? En blanding af flere? Hvad skal man gøre? Skal man gøre noget? Gennem 14 dage: Mindst 2 af flg. symptomer: Følelse af nedtrykthed Markant nedsat lyst/interesser Reduceret energi, svær træthed 2 + 2: Let depression 2 + 4: Moderat depression 3 + 5: Svær depression Mindst 2 af følgende: Nedsat selvtillid/selvfølelse Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse Tanker om død/selvmord Tænke- / koncentrationsbesvær Agitation/hæmning Søvnforstyrrelser Signifikant vægt/appetit ændring Angst Tvangstanker Smerter Skamfølelse Opgivenhed Psykose Vrangforestillinger Hallucinationer Hukommelsesbesvær Nedsat koncentrationsevne Dårligere planlægningsevne Pseudodemens! Dårlig intellektuel funktion selv mellem episoderne Øget risiko for egentlig demens er en forfærdelig sygdom kan medføre neuronal skade Antidepressiv behandling kan forebygge dette Lave præstationer ved alle opgaver der kræver Udholdenhed Fokuseret indsats Nedsat visuel/verbal korttidshukommelse Delt opmærksomhed fungerer dårligere Erindringer med negativ farve huskes bedre Såkaldt Pseudo- demens 3

4 Relativt hurtig udvikling af symptomer Ofte tidligere depressive episoder Indsigt i kognitive vanskeligheder Demens Langsom symptomudvikling Oftest ingen tidligere depressive symptomer Ingen eller begrænset indsigt Detaljerede klager Diffust klagebillede Tendens til at fokusere på vanskeligheder Kan bagatellisere vanskeligheder Ved testning: Hurtig opgiven Forsøger at løse opgaver Ved ikke svar Forkerte svar Dårligt korreleret til depressionens sværhedsgrad Medfører større indskrænkning af daglige funktion end de øvrige symptomer Svarer til middelsvær hjerneskade Kan være forløber for det forsænkede stemningsleje Kan slæbe efter stemningslejet Stor betydning for den enkelte Ægtefællen død 15 måneder tidligere Social isolation Nedtrykthed Manglende interesse og glædesløshed Uoverkommelighedsfølelse Sygdomsfornemmelse Sover dårligt Nedsat appetit og vægttab Husker dårligt Tanker om døden I behandling for forhøjet blodtryk Storryger gennem mange år Gennem 14 dage: Mindst 2 af flg. symptomer: Følelse af nedtrykthed Markant nedsat lyst/ interesser Reduceret energi, svær træthed Mindst 2 af følgende: Nedsat selvtillid/selvfølelse. Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse. Tanker om død/selvmord. Tænke- / koncentrationsbesvær. Agitation/hæmning Søvnforstyrrelser. Signifikant vægt/appetit ændring Forskelle? Billedets konstans Tankeindholdet Selvbebrejdelser Depressivt tema vs. savn Glædesløshed Kan være svær differentialdiagnostik Forlænget sorgreaktion kan gå over i depression Behandling af depression kan tillade sorgen Hvilken fejl er værst? Øget dødelighed på 1,7 Fordoblet risiko for Blodprop i hjernen Blodprop i hjertet (AMI) Diabetes Øget dødelighed ved hjertesvigt (8x), AMI (2,6x) Depresssion er hyppig efter AMI (ca. 20 %) Blodprop i hjernen (ca. 30 %) Diabetes (ca. 12 %) 4

5 Stress (fx dødsfald, sygdom osv) går ofte forud for depression Hos ca. 50% er der svære forstyrrelser i stress- systemet Belastning Stress Indefra kommende (endogen) depression Udefra kommende (psykogen) depression Behandling: Endogen: Medicin Psykogen: Psykoterapi Nedsat funktion Denne opfattelse blev forladt i 1994 (ICD- 10), men trives stadigvæk Grov vanrøgt Incest Tidlig død af forælder Opvækst vilkår Ydre stress Dødsfald Sygdom o.m.a. Endogen depression Biologisk sårbarhed Legemlige påvirkninger Psykogen depression Arvelige forhold Forgiftninger Sygdomme: Stofskiftesygdomme Blodprop i hjernen Tendens til svind af hippocampus ved depression Værre ved flere depressioner Værre ved ubehandlet langvarig depression 1. Vigtigt del af det limbiske system 2. Betydning for hukommelsesfunk- tionen 3. Betydning for HPA- axen 1. Mange cortisolreceptorer 2. Følsom for hypercortisolæmi 5

6 Cortisol forhøjet hos ca. 50 % deprimerede ptt. Abnorm dexametason suppressionstest Kan forklare nogle af depressionens symptomer Kan medføre atrofi af hippocampus Dette medfører formentlig dårligere psykologisk funktion, måske demens Øget Stress- overfølsomhed Øger risikoen for nye depressioner Processen kan modvirkes ved behandling! Opbygning og nedbrydning af Synapser Dentritter Neuroner! Øges af Antidepressiv medicin ECT Motion Psykoterapi? Mindskes af Cortisol Stress Alexopoulos 1990, Krishnan Kardiovaskulære risikofaktorer Særligt dys- exekutivt syndrom Dårlig indsigt Svære at behandle Dårlig prognose Meget stor recidivrisiko (100%) Arteriosclerose Rygning Hypercholesterolæmi Hypertension Diabetes Immunforstyrrelser Koagulationsforstyrrelser 6

7 h v Øget forekomst hos deprimerede pt. (2-5x) Særligt hos ptt. med sen debut Fremkaldes ikke af Antidepressiva, litium eller ECT Medfører dårligere kognitiv funktion selv hos raske Risikofaktorer Hypertension Diabetes Arteriosclerose Rygning Ingen motoriske eller sensoriske symptomer Kognitive symptomer Hyppighed: 10% Forøget risiko for at dø af AMI Psykomotorisk hæmning Øget risiko for behandlingskomplikationer Værre kognitive deficits Dårlig prognose, mht. recidiv og demens Læsioner i fronto- striatale pathways vigtige for depression og for cognitive deficits 39 Let Svær Behandling: Ingen behandling Støttende samtaler Samtaleterapi evt. medicin Medicin + Samtaleterapi afpasset efter patientens tilstand har en tendens til at vende tilbage Hurtigere og hurtigere og værre og værre, hvis den ikke behandles Det er meget lettere at behandle i starten kan måske give hjerneskade (Sekundær) forebyggelse kolossalt vigtig 7

8 Virker kun på sygeligt forsænket stemningsleje Virker efter 2 uger (op til 6 uger) Virker på 60 % af de behandlede Meget billig behandling ift. sygemelding, tabt produktivitet pga. selvmord etc. Virker bedst kombineret med samtaler, medicinsk beh. må aldrig stå alene Risiko for recidiv indenfor ½ år Meget effektiv profylakse Kognitiv terapi Interpersonel psykoterapi Korttidsterapi (12-14 gange, 1 gang ugentligt) Virker efter nogle (2) måneder Dokumenteret effektive Fokus: her og nu situationen Hjemmearbejde KT: identificere negative automatiske tanker IPS: analysere forholdet til de nærmeste Successrate: % Kan glimrende kombineres med medicin Tidlig opsporing vigtig! Ordentlig diagnostik Hurtig og aggressiv behandling: psykoterapeutisk & medicinsk Øget opmærksomhed blandt risikogrupperne: Enlige På institution Kognitive deficits Kroniske somatiske sygdomme Kardiovaskulære sygdomme Smertetilstande Stressful life events Tidligere depressioner Psykiatere Praktiserende læger Sygeplejersker Psykologer Sundhedsøkonom Fysioterapeut Patientorganisation er er hyppige sygdomme Som ofte ikke behandles Som kan være skadelige for hjernen Årsagerne er en blanding af psykologiske, sociale og biologiske faktorer kan behandles med godt resultat Psykoterapeutisk Medicinsk Virker behandlingen ikke skal den seponeres! Forebyggelse meget vigtig Læse mere? Se: 8

9 Hovedpine Kvalme, nedsat appetit Nervøsitet / angst Søvnløshed (bør ikke gives til natten) Sexuelle bivirkninger Følelsesmæssig dæmpning (Mani) Frank et al Misbrugsstoffer Craving Svækket evne til at styre brugen Symptomer ved seponering Tolerans Dominerende rolle mht. prioritering Vedblivende brug trods skadevirkning Antidepressiva TCA Influenza muskelsmerter, rysteture, eksessiv sveden, hovedpine, kvalme Søvnløshed, mareridt Mavesmerter SSRI & Venlafaxin Influenza Svimmelhed Elektriske stød Grådanfald MAO Konfusion og psykose Information: Seponeringssymptomer ikke arængighed (craving, tolerans!) 1/3 til 1/2 af alle patienter Debut: ca. 2-4 dage efter seponering Aftrapning over 4 uger (fluoxetin hurtigere) Behandling: Ingen behandling Genoptagelse af behandlingen Starte fluoxetin 9