RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE"

Transkript

1 RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE Det er en udfordring at starte i gymnasiet. Det er anderledes end folkeskolen, idet du selv har valgt at videreuddanne dig. Du skal lære at studere, fordybe dig og at arbejde selvstændigt. Gymnasiet er alment dannende, dvs. at gymnasiet giver dig indblik i forskellige områder af vores historie, kultur, natur og samfund. Kender du ikke noget til fortiden, forstår du ikke nutiden, kender du ikke noget til vores kultur, er det svært at kende dig selv og ved du ikke noget om natur- og samfundsvidenskab, kan du ikke forstå og begå dig i den moderne verden. 1. KNÆK KODEN eller HVORDAN MAN FÅR SUCCES I GYMNASIET Du kan ikke have en kvalificeret mening om tingene, før du har viden om dem. I gymnasiet lægger vi vægt på, at du skal vide noget. Du kommer til at bestille noget og skal afsætte cirka to timer hver dag til lektielæsning. Du vil opleve glæden ved større viden. Alle ting bliver mere interessante og spændende, når man ved noget om dem. Du skal være indstillet på at lære noget, som ikke handler om dig selv. Du skal have udvidet dit verdensbillede og dine grænser. Du skal have stimuleret din forestillingsevne. Du skal lære, at man kan se forskelligt på tingene. Du skal lære at være engageret ud over dig selv i det fælles. Erkendelse af noget nyt (det at blive klogere) sker ved mødet med noget, du ikke kender i forvejen. Genkendelse flytter ikke brikker. Når du går i gymnasiet, er det ikke nok at kunne genkende, du skal også lære at erkende. Det kræver, at du kan sætte dig ud over dig selv og fordybe dig, ellers kan du ikke danne dig dine egne kvalificerede opfattelser af, hvordan verden hænger sammen. METODE I gymnasiet skal du lære at tænke abstrakt, men en vigtig pointe er, at du ikke kan forholde dig abstrakt til noget, før du har forholdt dig konkret til det. Dvs. at rækkefølgen, du gør tingene i, er vigtig. Du skal lære de rigtige metoder, og du skal lære at tænke abstrakt. Det konkrete sprog hjælper dig til at tilegne dig viden. Det abstrakte sprog tjener til at fremstille generel viden om verden. KONKRET OG ABSTRAKT Man tænker ofte abstrakt, men man skal huske at give konkrete eksempler. På det konkrete niveau koncentrerer du dig om det, der er særligt ved en ting eller en hændelse. Det konkrete plan er sanseplanet. Du ser en due, det er en due. Når du tænker abstrakt, koncentrerer du dig om en bestemt egenskab, der er fælles for en mængde ting eller hændelser. På det abstrakte niveau er en due en fugl, men den kan også være andet og mere, fx en budbringer eller en fredsdue. På det konkrete plan er en VW en VW. På det abstrakte plan er en VW en bil, et transportmiddel, men den er også et udtryk for en ide om folketransportmidlet (Volkswagen). VIDEN OG SPROG Din verdens grænser er dit sprogs grænser. Viden er en forudsætning for din tænkeevne, og eftersom du for det meste tænker i sprog, altså ved hjælp af ord, er det naturligvis en fordel at have et stort og varieret ordforråd, og det får du ved at læse. Har du meget viden og et stort sprog, har du lettere ved at tænke og se sammenhænge. 1

2 PYRAMIDEN De taksonomiske niveauer er den rækkefølge, som du skal følge, når du arbejder. Den kan fremstilles som en pyramide. Denne pyramide angiver et hierarki, hvor det øverste niveau er det højeste og dermed det sværeste og smalleste. Modellen stammer oprindeligt fra (Bllom, B. S. o.a. (1956): "Taxanomi of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals. Handbook 1: Cognitive Domain". New York: David McKay Company, Inc. (7. oplag 1972)) Du skal være opmærksom på, at modellen tilpasses af de enkelte faglærere, for der er forskellige traditioner i de forskellige fag, fx udarbejder sciencelærerne en naturvidenskabelig udgave af modellen, og dansklærerne arbejder med en model tilpasset danskfaget etc. VURDERINGSKRITERIER Taksonomien er en forudsætning for karaktersystemet. Man kan lidt firkantet sige, at det meste af det arbejde, man laver i gymnasiet befinder sig på - eller bør befinde sig på - niveau 4, analyseniveauet, der afspejler karakteren 7. Heraf følger, at niveauerne et, to og tre befinder sig under middel, eller sagt på en anden måde det er niveauer, du skal beherske, når du starter i gymnasiet. Niveauerne fem og seks ligger over middel. Det er niveauer, du bør stræbe efter at komme til at beherske i gymnasiet. 2

3 PYRAMIDENS/TRAPPENS LOGIK Du kan ikke forstå noget, du har læst på en overfladisk måde. Du kan ikke anvende noget, du ikke har ordentligt kendskab til. Du kan ikke analysere noget, du ikke har forstået. Du kan ikke fortolke noget, du ikke har analyseret. Du kan ikke perspektivere noget, du ikke har fortolket. NIVEAUPAPIR Din forberedelse og din aktivitet i timerne er også et udtryk for dit niveau. Dette kan illustreres med nedenstående niveaupapir, som peger på fire niveauer af forberedelse og aktivitet i timerne. Niveau 0 svarer naturligvis til karakteren -3. Niveau 1 afspejler karakteren 00. Niveau 2 afspejler karakteren 4, mens niveau 3 er over middelniveauet 7. De fire niveauer dækker: Din forberedelse. Et diagram inde i hovedet. Dine mulige arbejdsmetoder i timen. Og din mulige mundtlige deltagelse i timen. Det er vigtigt at understrege, at lærerne ikke forventer, at du når til niveau fire hver gang! Det vigtigste er, at du bliver klar over forskellen mellem niveau 1, 2 og 3. Niveau Forberedelse Diagram inde i hovedet 0 Du har ikke læst 1 Du har læst teksten igennem Intet Mulige arbejdsmetoder i timen Du har ingen arbejdsmuligheder Du kan lytte og tage noter Mulig mundtlig deltagelse i timen Du kan ikke deltage. Du keder dig! Du kan svare på simple spørgsmål 2 Du har hæftet dig ved visse ting og tænkt lidt over dem, og du har fundet ud af, hvor du går i stå 3 Du har set sammenhænge i teksten Du kan følge med indtil et vist punkt Du kan deltage aktivt Du kan stille spørgsmål og foreslå ting til diskussion Du kan forholde dig til spørgsmål, der får ting til at hænge sammen 4 Du har skabt overblik 3 Du kan analysere teksten, dvs. du kan finde alle væsentlige elementer og sætte dem i forbindelse med hinanden Du kan forholde dig til skiftende synsvinkler. Du kan konkludere og perspektivere (Niveaupapiret ovenfor er inspireret af Peter Harder. Eksemplificeringerne på næste side (Kvinden og aben) er udarbejdet af Birthe Louise Bugge

4 NIVEAUPAPIRET OMSAT TIL PRAKSIS I DANSK: Du kan måske bedre forstå niveaupapiret, når du ser det omsat i praksis. Nedenfor kan du se niveau et til fire i form af fire forskellige indledninger til en opgave i faget dansk om Peter Høegs roman Kvinden og aben Niveau 1 (usammenhængende iagttagelser) Den handler om en abe der kommer til London. Den kommer til at bo hos nogle fine mennesker, Adam og Madelene Burden. Adam er direktør for London Zoo, og så har han en søster der hedder Andrea. Hun er også noget stort inden for det med sjældne dyr og støtter ham. Madelene er ikke noget, hun er bare gift, og så keder hun sig og er alkoholiker, men det ved hendes mand ikke; Andrea ved det godt. Hun er for resten dansk, og hendes familie var oprindelig ikke så fin som Adams og Andreas. Aben kommer og bor i deres havestue fordi Adam og Andrea vil lave nogle eksperimenter med den for det er en meget sjælden abe der skal sikre at Adam bliver valgt til leder af den nye store zoologiske have i London. Det får man ikke at vide i starten, og det hele er i lang tid meget mystisk. Aben giver Madelene en fersken; og så bliver hun enormt glad og får lyst til at hjælpe den ud af Adams og Andreas klør. Hun bliver enorm skrap til at prøve at finde ud af hvad det er de to har gang i, og så holder hun op med at drikke. Niveau 2 (har hæftet sig ved visse punkter) Bogens hovedperson er en dansk-engelsk high societydame, Madelene, der er alkoholiker. Hun er gift med en meget magtfuld direktør for London Zoo, Adam Burden. Han og hans søster Andrea vil gerne være endnu mere magtfulde inden for deres område, truede dyr; og derfor har de fanget et eksemplar af en endnu ukendt abeart stik mod alle internationale regler på området. Den vil de lave elle mulige eksperimenter med. Jeg synes det er underligt at de mishandler sådan et sjældent dyr når de nu er så glade for dyr. Det synes Madelene også, og hun vil gerne redde den. Niveau 3 (har set sammenhænge) Bogen er en udviklingsroman der er opbygget som en spændingsroman: Vi følger en dansk-engelsk high societydame, Madelene, i hendes udvikling fra alkoholiseret zoodirektørfrue til indsigtsfuld naturkraft og en højerestående abe, Erasmus, elskerinde. Bogen starter med at hendes mand fanger en aldrig før studeret abeart og eksperimenterer med den stik mod alle internationale konventioner. Han, Adam Burden, og hans søster, Andrea, ønsker at studere aben videnskabeligt, men Madelene opdager at aben har menneskelige træk, den overrækker hende en fersken; hun får ondt af den og ønsker at redde den væk fra mandens naturvidenskabelige eksperimenter; og det lykkes. Men først må hun igennem en smertefuld erkendelsesproces hvor hun. Niveau 4 (overblik) Romanen Kvinden og aben er en tekst der i fiktiv form udtrykker en massiv kritik af den vestlige civilisation. Bogen har form af en spændingsroman, hvor spændingen består i de to positioner som repræsenteres af ægteparret Burden. Ægtemanden er den engelske Adam Burden og fruen, bogens hovedperson, den danskfødte Madelene. Begge kommer fra pengemiljøer, Madelene fra en selfmade familie, der endnu ikke har glemt hvorledes værdier opbygges, Adam fra en gammel aristokratisk familie hvor glemslen er total. I forlængelse af familiens interesser i kolonierne arbejder Adam som direktør for London Zoo, og desuden arbejder han også for et projekt der består i at gøre ham selv udødelig og berømt. Derfor har han stik mod alle internationale konventioner ladet en aldrig før set højere abeart indfange for siden hen at kunne præsentere opsigtsvækkende videnskabelige resultater for den undrende offentlighed. Men Adam repræsenterer også derved den vestlige civilisations empiriske videnskabelighed der i sin ekstreme variant destruerer det objekt, den ønsker at undersøge. 4

5 2. KOMPETENCER STUDIEKOMPETENCE Udover de specifikke faglige kompetencer, du skal oparbejde i dine fag og som du kan læse mere om i bekendtgørelsen, forventes det, at du i løbet af gymnasietiden udvikler mere generelle færdigheder/kompetencer, som du kan have gavn af, uanset hvilken faglig sammenhæng, du senere skal arbejde med. En af disse færdigheder er studiekompetence, dvs. at du foruden den faglige ballast besidder de almene kvalifikationer, der skal til for at kunne læse videre og blive studerende på en videregående uddannelse. Studiekompetence vil først og fremmest sige, at du mestrer nogle arbejdsteknikker og metoder, som gør dig i stand til på egen hånd at finde materiale og skabe dig et overblik over det, så du kan udvælge væsentligt fra uvæsentligt. Desuden skal du lære at forholde dig selvstændigt til dit stof og kunne vurdere det kritisk. Studieteknik omfatter Informationssøgning Læsemetoder Notatteknik Laboratoriearbejde INFORMATIONSSØGNING At finde informationer og materiale kan være mange ting. Du skal være fortrolig med at bruge forskellige opslagsværker som ordbøger og leksika, men du skal også kunne søge målrettet på nettet og kunne vurdere, om din kilde er nogenlunde pålidelig. Hvis du ikke selv kan finde de informationer, du søger, skal du vide, hvor du kan gå hen og få hjælp af eksperter, - på skolen, biblioteket, i organisationer og forskellige institutioner. I 1.g får du en indføring i informationssøgning af skolens bibliotekar og kursus i brug af ordbog i sprogfagene, men fortroligheden med tingene kommer først efterhånden som du selv arbejder. LÆSEMÅDER Der er forskel på hvordan man læser, når man skal danne sig et overblik over dagens TV-programmer, lære nye formler til fysikundervisningen eller læse en kriminalroman. Læsemetoden afhænger af, hvad du læser og med hvilket formål. Effektiv lektielæsning forudsætter, at du gør dig klart: Hvorfor skal jeg læse denne tekst? Hvad skal jeg bruge den til i undervisningen? Hvor meget af teksten skal jeg kunne forstå? Skal jeg bare have et overblik eller skal jeg forstå detaljer? Hvordan skal jeg kunne gengive teksten? Bare hovedidéerne i teksten eller mere detaljeret med redegørelse for sprogbrug og argumentation? Formålet bestemmer den læsemetode du skal vælge: Lynlæsning Formålet er at få et overblik over forord, indholdsfortegnelse, overskrifter og konklusioner. Lad øjet feje ned oversiderne, læs centrale ord, men ikke hele sætninger. Anvendes f.eks. når man søger materiale på nettet, eller orienterer sig i en 5

6 ordbogsartikel om brugen af et ord i en bestem sammenhæng. Anvendes også til ekstensiv læsning og repetition. Normallæsning Her er formålet at kunne forstå og gengive tankegangen i teksten. Efter du har læst teksten skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Har jeg forstået teksten som helhed? Hvad har jeg evt. ikke forstået? Har jeg slået ord/begreber op, som jeg ikke forstår? Hvilket emne omhandler teksten? Hvad er formålet med teksten? Hvad skal teksten bruges til i undervisningen? Grundig læsning Formålet er at forstå hver detalje i teksten, (kaldes også intensiv læsning). Du skal kunne gengive hele tekstens indhold. Slå alle ord og begreber op, du ikke forstår. Tag noter. Skriv ned, hvad du ikke forstår, så du kan få det forklaret. Grundig læsning bruges f.eks. ved digte i dansk og fremmedsprog eller vanskeligt stof i matematik, fysik, kemi. NOTATTEKNIK Du skal læse med en blyant i hånden, så kan du notere, hvad du synes er væsentligt og hvad du ikke forstår. Du husker bedre det, du har arbejdet med. Spørg dine lærere, hvordan man bedst læser lektier og tager noter i netop deres fag, for der er stor forskel på at læse lektier til matematik og til engelsk eller historie. Tag noter i timen. På den måde husker du, hvad der er sket, og din koncentration bliver fastholdt ved undervisningen. At tage noter kræver øvelse. Du skal lytte og vurdere, hvad der er væsentligt, før du skriver ned (dvs. notere i bølger ). Samtidig skal du bevare koncentrationen på det der videre sker, så du ikke taber tråden. Læreren skriver ofte noget på tavlen, men du kan ikke være sikker på, at alt det væsentlige kommer med. Derfor: LYT VURDÉR NOTÉR Husk Brug rigeligt papir Skriv dato, fag, side på papiret Skriv kun stikord og notér i bølger Kun dine egne noter dur til dig! LABORATORIEARBEJDE I de naturvidenskabelige fag vil du blive trænet i at arbejde eksperimentelt og efter den naturvidenskabelige arbejdsmetode. I begyndelsen af 1.g får du et laboratoriekursus. Læreren gennemgår regler og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Du lærer at opstille hypoteser/forventninger til forsøg, du udfører i laboratoriet eller måske i naturen. I forbindelse med ethvert forsøg vil der være en forsøgsvejledning. For at kunne gennemføre et forsøg er det vigtigt, at du har læst og forstået vejledningen, inden du udfører forsøget. Under forsøget opsamler du resultater, som du senere skal behandle og konkludere på. Som afslutning på forsøget skal du forholde dig til, om formålet med øvelsen blev opfyldt og om forventningerne passede eller ej. I forbindelse med et forsøg skal der udarbejdes en journal til eget brug og 6

7 måske også en rapport, der rettes af læreren. Du vil få skriftlig vejledning i både journal- og rapportskrivning. PERSONLIGE KOMPETENCER Udover at beherske nogle arbejdsteknikker kræver det også personlige kompetencer at studere. Du skal være god til at arbejde selvstændigt, og du skal kunne indgå i et samarbejde med andre i klassen og i mindre arbejdsgrupper. At tage sig sammen Det gælder om at motivere sig selv og tage sig sammen til at læse lektier også selv om du hellere ville slappe af. Ofte har du et pakket program med erhvervsarbejde og fritidsinteresser ved siden af gymnasiet, så det er nødvendigt at planlægge, hvornår du kan lave dine skriftlige opgaver. Sørg for at lægge din lektielæsning på et tidspunkt, hvor du er frisk gerne det samme tidspunkt hver dag. Selvom du ikke har lyst, så sluk fjernsynet, tag bøgerne frem og sæt dig ved skrivebordet, - så er du allerede i gang. Hvis du har flere fag for, så variér mellem dem, så du f.eks. skifter mellem at have meget læsning og at lave opgaver. Hold små pauser imellem. Læs koncentreret, tag noter og beløn dig selv, når du er færdig. At være grundig og selvstændig Når du arbejder med fagene kan det betale sig at være målrettet og koncentreret. Når du har læst lektien, så kontrollér om du har forstået det, du skulle. Gør dig derefter tanker om, hvordan stoffet passer ind i undervisningens sammenhæng. At være aktiv En vigtig personlig kompetence er at kunne tage aktivt del i klassens undervisning. Hvis du har forberedt dig hjemmefra, og gjort dig nogle tanker om emnet for undervisningen, har du også noget at sige i timen. Hvis du stiller de spørgsmål, du har og deltager i timerne, er du med til at få undervisningen til at fungere i klassen. Kun med aktive medspillere kan undervisningen blive god. At tænke i sammenhænge Det er vigtigt at arbejde selvstændigt og at lære at arbejde tværfagligt, det er noget, som skal læres, og det forudsætter, at du kan tænke i sammenhænge. Du skal kunne overføre viden fra et område til et andet og fra et fag til et andet (se taksonomipyramiden). SOCIALE KOMPETENCER Som elev skal du nok kunne arbejde og tænke selvstændigt, men det er også vigtigt, at du kan indgå i et samspil med de andre på holdet, hvad enten det drejer sig om en diskussion på klassen eller et tættere samarbejde i grupper. En sådan evne til at begå sig med andre kaldes social kompetence. At være social kompetent vil sige: At kunne tage initiativ At kunne lytte At kunne argumentere og respektere, at også andre meninger har gyldighed At kunne give og modtage konstruktiv kritik/feedback At være bevidst om sit medansvar i gruppen/klassen Personlige og sociale kompetencer træner du bl.a. ved projektarbejde. 7

8 3. GRUPPEARBEJDE GRUPPEDANNELSE Principper for gruppedannelse: Tilfældighed Interesse for emner Lærerens valg Elevernes valg Grupper kan vælges ud fra: Ambitioner Arbejdsindsats Hvem arbejder godt sammen Hvem er gode venner NÅR GRUPPEN ER DANNET Især ved længerevarende gruppearbejder er det en god ide at tale sammen om, hvad man vil i gruppen, før arbejdet går i gang. Lav en skriftlig aftale ud fra: Spørgsmål til gruppens medlemmer: Har I samme ambitionsniveau? Hvor meget vil I arbejde? Hvor meget ansvar vil I hver især tage? Hvordan vil I forholde jer til at et gruppemedlem ikke laver noget og ikke tager ansvar? ROLLER I GRUPPEN Især ved længerevarende gruppearbejder er det vigtigt at sørge for, at nogle påtager sig de forskellige opgaver, der skal løses for at få en gruppe til at fungere. Her kan I se et eksempel på en måde at organisere gruppearbejde. Rød leder er den faglige leder. har det faglige ansvar for at dagens program bliver nået. - skal sørge for at holde fokus og arbejdsmoral, hvis det bliver nødvendigt. - skal sikre at der bliver lavet tydelige aftaler til næste møde bl.a. med hensyn til arbejdsfordeling og hjemmearbejde. Grøn leder er den sociale leder. - skal sørge for at alle har det godt og at der er en hyggelig stemning i gruppen. - skal holde øje med at alle er ansvarlige. - skal søge at løser problemer, før de udvikler sig. Sekretæren er gruppens hukommelse. sørger for en dagsorden. - skriver referat. Der kan opstå konflikt i en gruppe, hvis nogen: ikke lytter til de andre har svært ved at tage ordet i gruppen vil have sin mening igennem hele tiden er useriøs kemien ikke virker SPILLEREGLER FOR GRUPPEN: Mød til tiden Vær forberedt Lyt til de andre Giv konstruktivt modspil DAGBOG Ved længerevarende gruppearbejder er det en god ide at føre en dagbog over gruppens arbejde. Heri skal samles referater af alle møder. Man skal kunne se, hvilke aftaler der er indgået, og hvad det næste skridt i processen er. Desuden skal I samle alle papirer, som har betydning for arbejdet. En enkelt person bør ikke ligge inde med papirer eller oplysninger, som de andre har brug for Referatet er ikke færdigt før det er afleveret som det er aftalt i det pågældende gruppearbejde. Dagbogen kan føres i en notesbog kan være indsat i et ringbind kan være elektronisk Dagbogen er på skolen Det er vigtigst at dagbogen hele tiden er tilgængelig for alle både elever og lærere. Dvs. at den findes på skolen. 8

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen SLP 5 Projektdesign og Statusseminar Søren Hansen Fremlæggelse af projektplaner 140 og 141 Peters verden Først noget om at være en gruppe Så noget om begrænsningers muligheder En lille historie. Hvad har

Læs mere

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Læsekompetence STATUS Afkodning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker Er meget sikker Er meget sikker

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

2012-15. NAGs kompetenceplan

2012-15. NAGs kompetenceplan 2012-15 NAGs kompetenceplan 2 NAGs kompetenceplan Nærum Gymnasiums kompetenceplan fordelt på årgange 1 Indhold Indledning:... 3 1. semester... 4 Hovedmål... 4 Almene kompetencer... 4 Faglige kompetencer...

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

6.D: Berømmelsens pris

6.D: Berømmelsens pris Mandag Kl. 8.00 11.15: Eleverne læser sine undre spørgsmål igen. Indsamling af kilder til projektet. Eleverne skaber sin egen mediebrønd, som passer til en gruppes vinkel, hovedperson og sammenlignelige

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering

Læs mere

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe SO2 Portfolio/Præsentationsmappe Af Navn: Safa Sarac Fødselsdato: 05.06.1993 Klasse: 3.4 Skole: Htx Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 31. marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1) Studiekompetenceliste...

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2 Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere