RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE

Transkript

1 RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE Det er en udfordring at starte i gymnasiet. Det er anderledes end folkeskolen, idet du selv har valgt at videreuddanne dig. Du skal lære at studere, fordybe dig og at arbejde selvstændigt. Gymnasiet er alment dannende, dvs. at gymnasiet giver dig indblik i forskellige områder af vores historie, kultur, natur og samfund. Kender du ikke noget til fortiden, forstår du ikke nutiden, kender du ikke noget til vores kultur, er det svært at kende dig selv og ved du ikke noget om natur- og samfundsvidenskab, kan du ikke forstå og begå dig i den moderne verden. 1. KNÆK KODEN eller HVORDAN MAN FÅR SUCCES I GYMNASIET Du kan ikke have en kvalificeret mening om tingene, før du har viden om dem. I gymnasiet lægger vi vægt på, at du skal vide noget. Du kommer til at bestille noget og skal afsætte cirka to timer hver dag til lektielæsning. Du vil opleve glæden ved større viden. Alle ting bliver mere interessante og spændende, når man ved noget om dem. Du skal være indstillet på at lære noget, som ikke handler om dig selv. Du skal have udvidet dit verdensbillede og dine grænser. Du skal have stimuleret din forestillingsevne. Du skal lære, at man kan se forskelligt på tingene. Du skal lære at være engageret ud over dig selv i det fælles. Erkendelse af noget nyt (det at blive klogere) sker ved mødet med noget, du ikke kender i forvejen. Genkendelse flytter ikke brikker. Når du går i gymnasiet, er det ikke nok at kunne genkende, du skal også lære at erkende. Det kræver, at du kan sætte dig ud over dig selv og fordybe dig, ellers kan du ikke danne dig dine egne kvalificerede opfattelser af, hvordan verden hænger sammen. METODE I gymnasiet skal du lære at tænke abstrakt, men en vigtig pointe er, at du ikke kan forholde dig abstrakt til noget, før du har forholdt dig konkret til det. Dvs. at rækkefølgen, du gør tingene i, er vigtig. Du skal lære de rigtige metoder, og du skal lære at tænke abstrakt. Det konkrete sprog hjælper dig til at tilegne dig viden. Det abstrakte sprog tjener til at fremstille generel viden om verden. KONKRET OG ABSTRAKT Man tænker ofte abstrakt, men man skal huske at give konkrete eksempler. På det konkrete niveau koncentrerer du dig om det, der er særligt ved en ting eller en hændelse. Det konkrete plan er sanseplanet. Du ser en due, det er en due. Når du tænker abstrakt, koncentrerer du dig om en bestemt egenskab, der er fælles for en mængde ting eller hændelser. På det abstrakte niveau er en due en fugl, men den kan også være andet og mere, fx en budbringer eller en fredsdue. På det konkrete plan er en VW en VW. På det abstrakte plan er en VW en bil, et transportmiddel, men den er også et udtryk for en ide om folketransportmidlet (Volkswagen). VIDEN OG SPROG Din verdens grænser er dit sprogs grænser. Viden er en forudsætning for din tænkeevne, og eftersom du for det meste tænker i sprog, altså ved hjælp af ord, er det naturligvis en fordel at have et stort og varieret ordforråd, og det får du ved at læse. Har du meget viden og et stort sprog, har du lettere ved at tænke og se sammenhænge. 1

2 PYRAMIDEN De taksonomiske niveauer er den rækkefølge, som du skal følge, når du arbejder. Den kan fremstilles som en pyramide. Denne pyramide angiver et hierarki, hvor det øverste niveau er det højeste og dermed det sværeste og smalleste. Modellen stammer oprindeligt fra (Bllom, B. S. o.a. (1956): "Taxanomi of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals. Handbook 1: Cognitive Domain". New York: David McKay Company, Inc. (7. oplag 1972)) Du skal være opmærksom på, at modellen tilpasses af de enkelte faglærere, for der er forskellige traditioner i de forskellige fag, fx udarbejder sciencelærerne en naturvidenskabelig udgave af modellen, og dansklærerne arbejder med en model tilpasset danskfaget etc. VURDERINGSKRITERIER Taksonomien er en forudsætning for karaktersystemet. Man kan lidt firkantet sige, at det meste af det arbejde, man laver i gymnasiet befinder sig på - eller bør befinde sig på - niveau 4, analyseniveauet, der afspejler karakteren 7. Heraf følger, at niveauerne et, to og tre befinder sig under middel, eller sagt på en anden måde det er niveauer, du skal beherske, når du starter i gymnasiet. Niveauerne fem og seks ligger over middel. Det er niveauer, du bør stræbe efter at komme til at beherske i gymnasiet. 2

3 PYRAMIDENS/TRAPPENS LOGIK Du kan ikke forstå noget, du har læst på en overfladisk måde. Du kan ikke anvende noget, du ikke har ordentligt kendskab til. Du kan ikke analysere noget, du ikke har forstået. Du kan ikke fortolke noget, du ikke har analyseret. Du kan ikke perspektivere noget, du ikke har fortolket. NIVEAUPAPIR Din forberedelse og din aktivitet i timerne er også et udtryk for dit niveau. Dette kan illustreres med nedenstående niveaupapir, som peger på fire niveauer af forberedelse og aktivitet i timerne. Niveau 0 svarer naturligvis til karakteren -3. Niveau 1 afspejler karakteren 00. Niveau 2 afspejler karakteren 4, mens niveau 3 er over middelniveauet 7. De fire niveauer dækker: Din forberedelse. Et diagram inde i hovedet. Dine mulige arbejdsmetoder i timen. Og din mulige mundtlige deltagelse i timen. Det er vigtigt at understrege, at lærerne ikke forventer, at du når til niveau fire hver gang! Det vigtigste er, at du bliver klar over forskellen mellem niveau 1, 2 og 3. Niveau Forberedelse Diagram inde i hovedet 0 Du har ikke læst 1 Du har læst teksten igennem Intet Mulige arbejdsmetoder i timen Du har ingen arbejdsmuligheder Du kan lytte og tage noter Mulig mundtlig deltagelse i timen Du kan ikke deltage. Du keder dig! Du kan svare på simple spørgsmål 2 Du har hæftet dig ved visse ting og tænkt lidt over dem, og du har fundet ud af, hvor du går i stå 3 Du har set sammenhænge i teksten Du kan følge med indtil et vist punkt Du kan deltage aktivt Du kan stille spørgsmål og foreslå ting til diskussion Du kan forholde dig til spørgsmål, der får ting til at hænge sammen 4 Du har skabt overblik 3 Du kan analysere teksten, dvs. du kan finde alle væsentlige elementer og sætte dem i forbindelse med hinanden Du kan forholde dig til skiftende synsvinkler. Du kan konkludere og perspektivere (Niveaupapiret ovenfor er inspireret af Peter Harder. Eksemplificeringerne på næste side (Kvinden og aben) er udarbejdet af Birthe Louise Bugge

4 NIVEAUPAPIRET OMSAT TIL PRAKSIS I DANSK: Du kan måske bedre forstå niveaupapiret, når du ser det omsat i praksis. Nedenfor kan du se niveau et til fire i form af fire forskellige indledninger til en opgave i faget dansk om Peter Høegs roman Kvinden og aben Niveau 1 (usammenhængende iagttagelser) Den handler om en abe der kommer til London. Den kommer til at bo hos nogle fine mennesker, Adam og Madelene Burden. Adam er direktør for London Zoo, og så har han en søster der hedder Andrea. Hun er også noget stort inden for det med sjældne dyr og støtter ham. Madelene er ikke noget, hun er bare gift, og så keder hun sig og er alkoholiker, men det ved hendes mand ikke; Andrea ved det godt. Hun er for resten dansk, og hendes familie var oprindelig ikke så fin som Adams og Andreas. Aben kommer og bor i deres havestue fordi Adam og Andrea vil lave nogle eksperimenter med den for det er en meget sjælden abe der skal sikre at Adam bliver valgt til leder af den nye store zoologiske have i London. Det får man ikke at vide i starten, og det hele er i lang tid meget mystisk. Aben giver Madelene en fersken; og så bliver hun enormt glad og får lyst til at hjælpe den ud af Adams og Andreas klør. Hun bliver enorm skrap til at prøve at finde ud af hvad det er de to har gang i, og så holder hun op med at drikke. Niveau 2 (har hæftet sig ved visse punkter) Bogens hovedperson er en dansk-engelsk high societydame, Madelene, der er alkoholiker. Hun er gift med en meget magtfuld direktør for London Zoo, Adam Burden. Han og hans søster Andrea vil gerne være endnu mere magtfulde inden for deres område, truede dyr; og derfor har de fanget et eksemplar af en endnu ukendt abeart stik mod alle internationale regler på området. Den vil de lave elle mulige eksperimenter med. Jeg synes det er underligt at de mishandler sådan et sjældent dyr når de nu er så glade for dyr. Det synes Madelene også, og hun vil gerne redde den. Niveau 3 (har set sammenhænge) Bogen er en udviklingsroman der er opbygget som en spændingsroman: Vi følger en dansk-engelsk high societydame, Madelene, i hendes udvikling fra alkoholiseret zoodirektørfrue til indsigtsfuld naturkraft og en højerestående abe, Erasmus, elskerinde. Bogen starter med at hendes mand fanger en aldrig før studeret abeart og eksperimenterer med den stik mod alle internationale konventioner. Han, Adam Burden, og hans søster, Andrea, ønsker at studere aben videnskabeligt, men Madelene opdager at aben har menneskelige træk, den overrækker hende en fersken; hun får ondt af den og ønsker at redde den væk fra mandens naturvidenskabelige eksperimenter; og det lykkes. Men først må hun igennem en smertefuld erkendelsesproces hvor hun. Niveau 4 (overblik) Romanen Kvinden og aben er en tekst der i fiktiv form udtrykker en massiv kritik af den vestlige civilisation. Bogen har form af en spændingsroman, hvor spændingen består i de to positioner som repræsenteres af ægteparret Burden. Ægtemanden er den engelske Adam Burden og fruen, bogens hovedperson, den danskfødte Madelene. Begge kommer fra pengemiljøer, Madelene fra en selfmade familie, der endnu ikke har glemt hvorledes værdier opbygges, Adam fra en gammel aristokratisk familie hvor glemslen er total. I forlængelse af familiens interesser i kolonierne arbejder Adam som direktør for London Zoo, og desuden arbejder han også for et projekt der består i at gøre ham selv udødelig og berømt. Derfor har han stik mod alle internationale konventioner ladet en aldrig før set højere abeart indfange for siden hen at kunne præsentere opsigtsvækkende videnskabelige resultater for den undrende offentlighed. Men Adam repræsenterer også derved den vestlige civilisations empiriske videnskabelighed der i sin ekstreme variant destruerer det objekt, den ønsker at undersøge. 4

5 2. KOMPETENCER STUDIEKOMPETENCE Udover de specifikke faglige kompetencer, du skal oparbejde i dine fag og som du kan læse mere om i bekendtgørelsen, forventes det, at du i løbet af gymnasietiden udvikler mere generelle færdigheder/kompetencer, som du kan have gavn af, uanset hvilken faglig sammenhæng, du senere skal arbejde med. En af disse færdigheder er studiekompetence, dvs. at du foruden den faglige ballast besidder de almene kvalifikationer, der skal til for at kunne læse videre og blive studerende på en videregående uddannelse. Studiekompetence vil først og fremmest sige, at du mestrer nogle arbejdsteknikker og metoder, som gør dig i stand til på egen hånd at finde materiale og skabe dig et overblik over det, så du kan udvælge væsentligt fra uvæsentligt. Desuden skal du lære at forholde dig selvstændigt til dit stof og kunne vurdere det kritisk. Studieteknik omfatter Informationssøgning Læsemetoder Notatteknik Laboratoriearbejde INFORMATIONSSØGNING At finde informationer og materiale kan være mange ting. Du skal være fortrolig med at bruge forskellige opslagsværker som ordbøger og leksika, men du skal også kunne søge målrettet på nettet og kunne vurdere, om din kilde er nogenlunde pålidelig. Hvis du ikke selv kan finde de informationer, du søger, skal du vide, hvor du kan gå hen og få hjælp af eksperter, - på skolen, biblioteket, i organisationer og forskellige institutioner. I 1.g får du en indføring i informationssøgning af skolens bibliotekar og kursus i brug af ordbog i sprogfagene, men fortroligheden med tingene kommer først efterhånden som du selv arbejder. LÆSEMÅDER Der er forskel på hvordan man læser, når man skal danne sig et overblik over dagens TV-programmer, lære nye formler til fysikundervisningen eller læse en kriminalroman. Læsemetoden afhænger af, hvad du læser og med hvilket formål. Effektiv lektielæsning forudsætter, at du gør dig klart: Hvorfor skal jeg læse denne tekst? Hvad skal jeg bruge den til i undervisningen? Hvor meget af teksten skal jeg kunne forstå? Skal jeg bare have et overblik eller skal jeg forstå detaljer? Hvordan skal jeg kunne gengive teksten? Bare hovedidéerne i teksten eller mere detaljeret med redegørelse for sprogbrug og argumentation? Formålet bestemmer den læsemetode du skal vælge: Lynlæsning Formålet er at få et overblik over forord, indholdsfortegnelse, overskrifter og konklusioner. Lad øjet feje ned oversiderne, læs centrale ord, men ikke hele sætninger. Anvendes f.eks. når man søger materiale på nettet, eller orienterer sig i en 5

6 ordbogsartikel om brugen af et ord i en bestem sammenhæng. Anvendes også til ekstensiv læsning og repetition. Normallæsning Her er formålet at kunne forstå og gengive tankegangen i teksten. Efter du har læst teksten skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Har jeg forstået teksten som helhed? Hvad har jeg evt. ikke forstået? Har jeg slået ord/begreber op, som jeg ikke forstår? Hvilket emne omhandler teksten? Hvad er formålet med teksten? Hvad skal teksten bruges til i undervisningen? Grundig læsning Formålet er at forstå hver detalje i teksten, (kaldes også intensiv læsning). Du skal kunne gengive hele tekstens indhold. Slå alle ord og begreber op, du ikke forstår. Tag noter. Skriv ned, hvad du ikke forstår, så du kan få det forklaret. Grundig læsning bruges f.eks. ved digte i dansk og fremmedsprog eller vanskeligt stof i matematik, fysik, kemi. NOTATTEKNIK Du skal læse med en blyant i hånden, så kan du notere, hvad du synes er væsentligt og hvad du ikke forstår. Du husker bedre det, du har arbejdet med. Spørg dine lærere, hvordan man bedst læser lektier og tager noter i netop deres fag, for der er stor forskel på at læse lektier til matematik og til engelsk eller historie. Tag noter i timen. På den måde husker du, hvad der er sket, og din koncentration bliver fastholdt ved undervisningen. At tage noter kræver øvelse. Du skal lytte og vurdere, hvad der er væsentligt, før du skriver ned (dvs. notere i bølger ). Samtidig skal du bevare koncentrationen på det der videre sker, så du ikke taber tråden. Læreren skriver ofte noget på tavlen, men du kan ikke være sikker på, at alt det væsentlige kommer med. Derfor: LYT VURDÉR NOTÉR Husk Brug rigeligt papir Skriv dato, fag, side på papiret Skriv kun stikord og notér i bølger Kun dine egne noter dur til dig! LABORATORIEARBEJDE I de naturvidenskabelige fag vil du blive trænet i at arbejde eksperimentelt og efter den naturvidenskabelige arbejdsmetode. I begyndelsen af 1.g får du et laboratoriekursus. Læreren gennemgår regler og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Du lærer at opstille hypoteser/forventninger til forsøg, du udfører i laboratoriet eller måske i naturen. I forbindelse med ethvert forsøg vil der være en forsøgsvejledning. For at kunne gennemføre et forsøg er det vigtigt, at du har læst og forstået vejledningen, inden du udfører forsøget. Under forsøget opsamler du resultater, som du senere skal behandle og konkludere på. Som afslutning på forsøget skal du forholde dig til, om formålet med øvelsen blev opfyldt og om forventningerne passede eller ej. I forbindelse med et forsøg skal der udarbejdes en journal til eget brug og 6

7 måske også en rapport, der rettes af læreren. Du vil få skriftlig vejledning i både journal- og rapportskrivning. PERSONLIGE KOMPETENCER Udover at beherske nogle arbejdsteknikker kræver det også personlige kompetencer at studere. Du skal være god til at arbejde selvstændigt, og du skal kunne indgå i et samarbejde med andre i klassen og i mindre arbejdsgrupper. At tage sig sammen Det gælder om at motivere sig selv og tage sig sammen til at læse lektier også selv om du hellere ville slappe af. Ofte har du et pakket program med erhvervsarbejde og fritidsinteresser ved siden af gymnasiet, så det er nødvendigt at planlægge, hvornår du kan lave dine skriftlige opgaver. Sørg for at lægge din lektielæsning på et tidspunkt, hvor du er frisk gerne det samme tidspunkt hver dag. Selvom du ikke har lyst, så sluk fjernsynet, tag bøgerne frem og sæt dig ved skrivebordet, - så er du allerede i gang. Hvis du har flere fag for, så variér mellem dem, så du f.eks. skifter mellem at have meget læsning og at lave opgaver. Hold små pauser imellem. Læs koncentreret, tag noter og beløn dig selv, når du er færdig. At være grundig og selvstændig Når du arbejder med fagene kan det betale sig at være målrettet og koncentreret. Når du har læst lektien, så kontrollér om du har forstået det, du skulle. Gør dig derefter tanker om, hvordan stoffet passer ind i undervisningens sammenhæng. At være aktiv En vigtig personlig kompetence er at kunne tage aktivt del i klassens undervisning. Hvis du har forberedt dig hjemmefra, og gjort dig nogle tanker om emnet for undervisningen, har du også noget at sige i timen. Hvis du stiller de spørgsmål, du har og deltager i timerne, er du med til at få undervisningen til at fungere i klassen. Kun med aktive medspillere kan undervisningen blive god. At tænke i sammenhænge Det er vigtigt at arbejde selvstændigt og at lære at arbejde tværfagligt, det er noget, som skal læres, og det forudsætter, at du kan tænke i sammenhænge. Du skal kunne overføre viden fra et område til et andet og fra et fag til et andet (se taksonomipyramiden). SOCIALE KOMPETENCER Som elev skal du nok kunne arbejde og tænke selvstændigt, men det er også vigtigt, at du kan indgå i et samspil med de andre på holdet, hvad enten det drejer sig om en diskussion på klassen eller et tættere samarbejde i grupper. En sådan evne til at begå sig med andre kaldes social kompetence. At være social kompetent vil sige: At kunne tage initiativ At kunne lytte At kunne argumentere og respektere, at også andre meninger har gyldighed At kunne give og modtage konstruktiv kritik/feedback At være bevidst om sit medansvar i gruppen/klassen Personlige og sociale kompetencer træner du bl.a. ved projektarbejde. 7

8 3. GRUPPEARBEJDE GRUPPEDANNELSE Principper for gruppedannelse: Tilfældighed Interesse for emner Lærerens valg Elevernes valg Grupper kan vælges ud fra: Ambitioner Arbejdsindsats Hvem arbejder godt sammen Hvem er gode venner NÅR GRUPPEN ER DANNET Især ved længerevarende gruppearbejder er det en god ide at tale sammen om, hvad man vil i gruppen, før arbejdet går i gang. Lav en skriftlig aftale ud fra: Spørgsmål til gruppens medlemmer: Har I samme ambitionsniveau? Hvor meget vil I arbejde? Hvor meget ansvar vil I hver især tage? Hvordan vil I forholde jer til at et gruppemedlem ikke laver noget og ikke tager ansvar? ROLLER I GRUPPEN Især ved længerevarende gruppearbejder er det vigtigt at sørge for, at nogle påtager sig de forskellige opgaver, der skal løses for at få en gruppe til at fungere. Her kan I se et eksempel på en måde at organisere gruppearbejde. Rød leder er den faglige leder. har det faglige ansvar for at dagens program bliver nået. - skal sørge for at holde fokus og arbejdsmoral, hvis det bliver nødvendigt. - skal sikre at der bliver lavet tydelige aftaler til næste møde bl.a. med hensyn til arbejdsfordeling og hjemmearbejde. Grøn leder er den sociale leder. - skal sørge for at alle har det godt og at der er en hyggelig stemning i gruppen. - skal holde øje med at alle er ansvarlige. - skal søge at løser problemer, før de udvikler sig. Sekretæren er gruppens hukommelse. sørger for en dagsorden. - skriver referat. Der kan opstå konflikt i en gruppe, hvis nogen: ikke lytter til de andre har svært ved at tage ordet i gruppen vil have sin mening igennem hele tiden er useriøs kemien ikke virker SPILLEREGLER FOR GRUPPEN: Mød til tiden Vær forberedt Lyt til de andre Giv konstruktivt modspil DAGBOG Ved længerevarende gruppearbejder er det en god ide at føre en dagbog over gruppens arbejde. Heri skal samles referater af alle møder. Man skal kunne se, hvilke aftaler der er indgået, og hvad det næste skridt i processen er. Desuden skal I samle alle papirer, som har betydning for arbejdet. En enkelt person bør ikke ligge inde med papirer eller oplysninger, som de andre har brug for Referatet er ikke færdigt før det er afleveret som det er aftalt i det pågældende gruppearbejde. Dagbogen kan føres i en notesbog kan være indsat i et ringbind kan være elektronisk Dagbogen er på skolen Det er vigtigst at dagbogen hele tiden er tilgængelig for alle både elever og lærere. Dvs. at den findes på skolen. 8