RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE"

Transkript

1 RG-HÅNDBOGEN STUDIEKOMPETENCE Det er en udfordring at starte i gymnasiet. Det er anderledes end folkeskolen, idet du selv har valgt at videreuddanne dig. Du skal lære at studere, fordybe dig og at arbejde selvstændigt. Gymnasiet er alment dannende, dvs. at gymnasiet giver dig indblik i forskellige områder af vores historie, kultur, natur og samfund. Kender du ikke noget til fortiden, forstår du ikke nutiden, kender du ikke noget til vores kultur, er det svært at kende dig selv og ved du ikke noget om natur- og samfundsvidenskab, kan du ikke forstå og begå dig i den moderne verden. 1. KNÆK KODEN eller HVORDAN MAN FÅR SUCCES I GYMNASIET Du kan ikke have en kvalificeret mening om tingene, før du har viden om dem. I gymnasiet lægger vi vægt på, at du skal vide noget. Du kommer til at bestille noget og skal afsætte cirka to timer hver dag til lektielæsning. Du vil opleve glæden ved større viden. Alle ting bliver mere interessante og spændende, når man ved noget om dem. Du skal være indstillet på at lære noget, som ikke handler om dig selv. Du skal have udvidet dit verdensbillede og dine grænser. Du skal have stimuleret din forestillingsevne. Du skal lære, at man kan se forskelligt på tingene. Du skal lære at være engageret ud over dig selv i det fælles. Erkendelse af noget nyt (det at blive klogere) sker ved mødet med noget, du ikke kender i forvejen. Genkendelse flytter ikke brikker. Når du går i gymnasiet, er det ikke nok at kunne genkende, du skal også lære at erkende. Det kræver, at du kan sætte dig ud over dig selv og fordybe dig, ellers kan du ikke danne dig dine egne kvalificerede opfattelser af, hvordan verden hænger sammen. METODE I gymnasiet skal du lære at tænke abstrakt, men en vigtig pointe er, at du ikke kan forholde dig abstrakt til noget, før du har forholdt dig konkret til det. Dvs. at rækkefølgen, du gør tingene i, er vigtig. Du skal lære de rigtige metoder, og du skal lære at tænke abstrakt. Det konkrete sprog hjælper dig til at tilegne dig viden. Det abstrakte sprog tjener til at fremstille generel viden om verden. KONKRET OG ABSTRAKT Man tænker ofte abstrakt, men man skal huske at give konkrete eksempler. På det konkrete niveau koncentrerer du dig om det, der er særligt ved en ting eller en hændelse. Det konkrete plan er sanseplanet. Du ser en due, det er en due. Når du tænker abstrakt, koncentrerer du dig om en bestemt egenskab, der er fælles for en mængde ting eller hændelser. På det abstrakte niveau er en due en fugl, men den kan også være andet og mere, fx en budbringer eller en fredsdue. På det konkrete plan er en VW en VW. På det abstrakte plan er en VW en bil, et transportmiddel, men den er også et udtryk for en ide om folketransportmidlet (Volkswagen). VIDEN OG SPROG Din verdens grænser er dit sprogs grænser. Viden er en forudsætning for din tænkeevne, og eftersom du for det meste tænker i sprog, altså ved hjælp af ord, er det naturligvis en fordel at have et stort og varieret ordforråd, og det får du ved at læse. Har du meget viden og et stort sprog, har du lettere ved at tænke og se sammenhænge. 1

2 PYRAMIDEN De taksonomiske niveauer er den rækkefølge, som du skal følge, når du arbejder. Den kan fremstilles som en pyramide. Denne pyramide angiver et hierarki, hvor det øverste niveau er det højeste og dermed det sværeste og smalleste. Modellen stammer oprindeligt fra (Bllom, B. S. o.a. (1956): "Taxanomi of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals. Handbook 1: Cognitive Domain". New York: David McKay Company, Inc. (7. oplag 1972)) Du skal være opmærksom på, at modellen tilpasses af de enkelte faglærere, for der er forskellige traditioner i de forskellige fag, fx udarbejder sciencelærerne en naturvidenskabelig udgave af modellen, og dansklærerne arbejder med en model tilpasset danskfaget etc. VURDERINGSKRITERIER Taksonomien er en forudsætning for karaktersystemet. Man kan lidt firkantet sige, at det meste af det arbejde, man laver i gymnasiet befinder sig på - eller bør befinde sig på - niveau 4, analyseniveauet, der afspejler karakteren 7. Heraf følger, at niveauerne et, to og tre befinder sig under middel, eller sagt på en anden måde det er niveauer, du skal beherske, når du starter i gymnasiet. Niveauerne fem og seks ligger over middel. Det er niveauer, du bør stræbe efter at komme til at beherske i gymnasiet. 2

3 PYRAMIDENS/TRAPPENS LOGIK Du kan ikke forstå noget, du har læst på en overfladisk måde. Du kan ikke anvende noget, du ikke har ordentligt kendskab til. Du kan ikke analysere noget, du ikke har forstået. Du kan ikke fortolke noget, du ikke har analyseret. Du kan ikke perspektivere noget, du ikke har fortolket. NIVEAUPAPIR Din forberedelse og din aktivitet i timerne er også et udtryk for dit niveau. Dette kan illustreres med nedenstående niveaupapir, som peger på fire niveauer af forberedelse og aktivitet i timerne. Niveau 0 svarer naturligvis til karakteren -3. Niveau 1 afspejler karakteren 00. Niveau 2 afspejler karakteren 4, mens niveau 3 er over middelniveauet 7. De fire niveauer dækker: Din forberedelse. Et diagram inde i hovedet. Dine mulige arbejdsmetoder i timen. Og din mulige mundtlige deltagelse i timen. Det er vigtigt at understrege, at lærerne ikke forventer, at du når til niveau fire hver gang! Det vigtigste er, at du bliver klar over forskellen mellem niveau 1, 2 og 3. Niveau Forberedelse Diagram inde i hovedet 0 Du har ikke læst 1 Du har læst teksten igennem Intet Mulige arbejdsmetoder i timen Du har ingen arbejdsmuligheder Du kan lytte og tage noter Mulig mundtlig deltagelse i timen Du kan ikke deltage. Du keder dig! Du kan svare på simple spørgsmål 2 Du har hæftet dig ved visse ting og tænkt lidt over dem, og du har fundet ud af, hvor du går i stå 3 Du har set sammenhænge i teksten Du kan følge med indtil et vist punkt Du kan deltage aktivt Du kan stille spørgsmål og foreslå ting til diskussion Du kan forholde dig til spørgsmål, der får ting til at hænge sammen 4 Du har skabt overblik 3 Du kan analysere teksten, dvs. du kan finde alle væsentlige elementer og sætte dem i forbindelse med hinanden Du kan forholde dig til skiftende synsvinkler. Du kan konkludere og perspektivere (Niveaupapiret ovenfor er inspireret af Peter Harder. Eksemplificeringerne på næste side (Kvinden og aben) er udarbejdet af Birthe Louise Bugge

4 NIVEAUPAPIRET OMSAT TIL PRAKSIS I DANSK: Du kan måske bedre forstå niveaupapiret, når du ser det omsat i praksis. Nedenfor kan du se niveau et til fire i form af fire forskellige indledninger til en opgave i faget dansk om Peter Høegs roman Kvinden og aben Niveau 1 (usammenhængende iagttagelser) Den handler om en abe der kommer til London. Den kommer til at bo hos nogle fine mennesker, Adam og Madelene Burden. Adam er direktør for London Zoo, og så har han en søster der hedder Andrea. Hun er også noget stort inden for det med sjældne dyr og støtter ham. Madelene er ikke noget, hun er bare gift, og så keder hun sig og er alkoholiker, men det ved hendes mand ikke; Andrea ved det godt. Hun er for resten dansk, og hendes familie var oprindelig ikke så fin som Adams og Andreas. Aben kommer og bor i deres havestue fordi Adam og Andrea vil lave nogle eksperimenter med den for det er en meget sjælden abe der skal sikre at Adam bliver valgt til leder af den nye store zoologiske have i London. Det får man ikke at vide i starten, og det hele er i lang tid meget mystisk. Aben giver Madelene en fersken; og så bliver hun enormt glad og får lyst til at hjælpe den ud af Adams og Andreas klør. Hun bliver enorm skrap til at prøve at finde ud af hvad det er de to har gang i, og så holder hun op med at drikke. Niveau 2 (har hæftet sig ved visse punkter) Bogens hovedperson er en dansk-engelsk high societydame, Madelene, der er alkoholiker. Hun er gift med en meget magtfuld direktør for London Zoo, Adam Burden. Han og hans søster Andrea vil gerne være endnu mere magtfulde inden for deres område, truede dyr; og derfor har de fanget et eksemplar af en endnu ukendt abeart stik mod alle internationale regler på området. Den vil de lave elle mulige eksperimenter med. Jeg synes det er underligt at de mishandler sådan et sjældent dyr når de nu er så glade for dyr. Det synes Madelene også, og hun vil gerne redde den. Niveau 3 (har set sammenhænge) Bogen er en udviklingsroman der er opbygget som en spændingsroman: Vi følger en dansk-engelsk high societydame, Madelene, i hendes udvikling fra alkoholiseret zoodirektørfrue til indsigtsfuld naturkraft og en højerestående abe, Erasmus, elskerinde. Bogen starter med at hendes mand fanger en aldrig før studeret abeart og eksperimenterer med den stik mod alle internationale konventioner. Han, Adam Burden, og hans søster, Andrea, ønsker at studere aben videnskabeligt, men Madelene opdager at aben har menneskelige træk, den overrækker hende en fersken; hun får ondt af den og ønsker at redde den væk fra mandens naturvidenskabelige eksperimenter; og det lykkes. Men først må hun igennem en smertefuld erkendelsesproces hvor hun. Niveau 4 (overblik) Romanen Kvinden og aben er en tekst der i fiktiv form udtrykker en massiv kritik af den vestlige civilisation. Bogen har form af en spændingsroman, hvor spændingen består i de to positioner som repræsenteres af ægteparret Burden. Ægtemanden er den engelske Adam Burden og fruen, bogens hovedperson, den danskfødte Madelene. Begge kommer fra pengemiljøer, Madelene fra en selfmade familie, der endnu ikke har glemt hvorledes værdier opbygges, Adam fra en gammel aristokratisk familie hvor glemslen er total. I forlængelse af familiens interesser i kolonierne arbejder Adam som direktør for London Zoo, og desuden arbejder han også for et projekt der består i at gøre ham selv udødelig og berømt. Derfor har han stik mod alle internationale konventioner ladet en aldrig før set højere abeart indfange for siden hen at kunne præsentere opsigtsvækkende videnskabelige resultater for den undrende offentlighed. Men Adam repræsenterer også derved den vestlige civilisations empiriske videnskabelighed der i sin ekstreme variant destruerer det objekt, den ønsker at undersøge. 4

5 2. KOMPETENCER STUDIEKOMPETENCE Udover de specifikke faglige kompetencer, du skal oparbejde i dine fag og som du kan læse mere om i bekendtgørelsen, forventes det, at du i løbet af gymnasietiden udvikler mere generelle færdigheder/kompetencer, som du kan have gavn af, uanset hvilken faglig sammenhæng, du senere skal arbejde med. En af disse færdigheder er studiekompetence, dvs. at du foruden den faglige ballast besidder de almene kvalifikationer, der skal til for at kunne læse videre og blive studerende på en videregående uddannelse. Studiekompetence vil først og fremmest sige, at du mestrer nogle arbejdsteknikker og metoder, som gør dig i stand til på egen hånd at finde materiale og skabe dig et overblik over det, så du kan udvælge væsentligt fra uvæsentligt. Desuden skal du lære at forholde dig selvstændigt til dit stof og kunne vurdere det kritisk. Studieteknik omfatter Informationssøgning Læsemetoder Notatteknik Laboratoriearbejde INFORMATIONSSØGNING At finde informationer og materiale kan være mange ting. Du skal være fortrolig med at bruge forskellige opslagsværker som ordbøger og leksika, men du skal også kunne søge målrettet på nettet og kunne vurdere, om din kilde er nogenlunde pålidelig. Hvis du ikke selv kan finde de informationer, du søger, skal du vide, hvor du kan gå hen og få hjælp af eksperter, - på skolen, biblioteket, i organisationer og forskellige institutioner. I 1.g får du en indføring i informationssøgning af skolens bibliotekar og kursus i brug af ordbog i sprogfagene, men fortroligheden med tingene kommer først efterhånden som du selv arbejder. LÆSEMÅDER Der er forskel på hvordan man læser, når man skal danne sig et overblik over dagens TV-programmer, lære nye formler til fysikundervisningen eller læse en kriminalroman. Læsemetoden afhænger af, hvad du læser og med hvilket formål. Effektiv lektielæsning forudsætter, at du gør dig klart: Hvorfor skal jeg læse denne tekst? Hvad skal jeg bruge den til i undervisningen? Hvor meget af teksten skal jeg kunne forstå? Skal jeg bare have et overblik eller skal jeg forstå detaljer? Hvordan skal jeg kunne gengive teksten? Bare hovedidéerne i teksten eller mere detaljeret med redegørelse for sprogbrug og argumentation? Formålet bestemmer den læsemetode du skal vælge: Lynlæsning Formålet er at få et overblik over forord, indholdsfortegnelse, overskrifter og konklusioner. Lad øjet feje ned oversiderne, læs centrale ord, men ikke hele sætninger. Anvendes f.eks. når man søger materiale på nettet, eller orienterer sig i en 5

6 ordbogsartikel om brugen af et ord i en bestem sammenhæng. Anvendes også til ekstensiv læsning og repetition. Normallæsning Her er formålet at kunne forstå og gengive tankegangen i teksten. Efter du har læst teksten skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Har jeg forstået teksten som helhed? Hvad har jeg evt. ikke forstået? Har jeg slået ord/begreber op, som jeg ikke forstår? Hvilket emne omhandler teksten? Hvad er formålet med teksten? Hvad skal teksten bruges til i undervisningen? Grundig læsning Formålet er at forstå hver detalje i teksten, (kaldes også intensiv læsning). Du skal kunne gengive hele tekstens indhold. Slå alle ord og begreber op, du ikke forstår. Tag noter. Skriv ned, hvad du ikke forstår, så du kan få det forklaret. Grundig læsning bruges f.eks. ved digte i dansk og fremmedsprog eller vanskeligt stof i matematik, fysik, kemi. NOTATTEKNIK Du skal læse med en blyant i hånden, så kan du notere, hvad du synes er væsentligt og hvad du ikke forstår. Du husker bedre det, du har arbejdet med. Spørg dine lærere, hvordan man bedst læser lektier og tager noter i netop deres fag, for der er stor forskel på at læse lektier til matematik og til engelsk eller historie. Tag noter i timen. På den måde husker du, hvad der er sket, og din koncentration bliver fastholdt ved undervisningen. At tage noter kræver øvelse. Du skal lytte og vurdere, hvad der er væsentligt, før du skriver ned (dvs. notere i bølger ). Samtidig skal du bevare koncentrationen på det der videre sker, så du ikke taber tråden. Læreren skriver ofte noget på tavlen, men du kan ikke være sikker på, at alt det væsentlige kommer med. Derfor: LYT VURDÉR NOTÉR Husk Brug rigeligt papir Skriv dato, fag, side på papiret Skriv kun stikord og notér i bølger Kun dine egne noter dur til dig! LABORATORIEARBEJDE I de naturvidenskabelige fag vil du blive trænet i at arbejde eksperimentelt og efter den naturvidenskabelige arbejdsmetode. I begyndelsen af 1.g får du et laboratoriekursus. Læreren gennemgår regler og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Du lærer at opstille hypoteser/forventninger til forsøg, du udfører i laboratoriet eller måske i naturen. I forbindelse med ethvert forsøg vil der være en forsøgsvejledning. For at kunne gennemføre et forsøg er det vigtigt, at du har læst og forstået vejledningen, inden du udfører forsøget. Under forsøget opsamler du resultater, som du senere skal behandle og konkludere på. Som afslutning på forsøget skal du forholde dig til, om formålet med øvelsen blev opfyldt og om forventningerne passede eller ej. I forbindelse med et forsøg skal der udarbejdes en journal til eget brug og 6

7 måske også en rapport, der rettes af læreren. Du vil få skriftlig vejledning i både journal- og rapportskrivning. PERSONLIGE KOMPETENCER Udover at beherske nogle arbejdsteknikker kræver det også personlige kompetencer at studere. Du skal være god til at arbejde selvstændigt, og du skal kunne indgå i et samarbejde med andre i klassen og i mindre arbejdsgrupper. At tage sig sammen Det gælder om at motivere sig selv og tage sig sammen til at læse lektier også selv om du hellere ville slappe af. Ofte har du et pakket program med erhvervsarbejde og fritidsinteresser ved siden af gymnasiet, så det er nødvendigt at planlægge, hvornår du kan lave dine skriftlige opgaver. Sørg for at lægge din lektielæsning på et tidspunkt, hvor du er frisk gerne det samme tidspunkt hver dag. Selvom du ikke har lyst, så sluk fjernsynet, tag bøgerne frem og sæt dig ved skrivebordet, - så er du allerede i gang. Hvis du har flere fag for, så variér mellem dem, så du f.eks. skifter mellem at have meget læsning og at lave opgaver. Hold små pauser imellem. Læs koncentreret, tag noter og beløn dig selv, når du er færdig. At være grundig og selvstændig Når du arbejder med fagene kan det betale sig at være målrettet og koncentreret. Når du har læst lektien, så kontrollér om du har forstået det, du skulle. Gør dig derefter tanker om, hvordan stoffet passer ind i undervisningens sammenhæng. At være aktiv En vigtig personlig kompetence er at kunne tage aktivt del i klassens undervisning. Hvis du har forberedt dig hjemmefra, og gjort dig nogle tanker om emnet for undervisningen, har du også noget at sige i timen. Hvis du stiller de spørgsmål, du har og deltager i timerne, er du med til at få undervisningen til at fungere i klassen. Kun med aktive medspillere kan undervisningen blive god. At tænke i sammenhænge Det er vigtigt at arbejde selvstændigt og at lære at arbejde tværfagligt, det er noget, som skal læres, og det forudsætter, at du kan tænke i sammenhænge. Du skal kunne overføre viden fra et område til et andet og fra et fag til et andet (se taksonomipyramiden). SOCIALE KOMPETENCER Som elev skal du nok kunne arbejde og tænke selvstændigt, men det er også vigtigt, at du kan indgå i et samspil med de andre på holdet, hvad enten det drejer sig om en diskussion på klassen eller et tættere samarbejde i grupper. En sådan evne til at begå sig med andre kaldes social kompetence. At være social kompetent vil sige: At kunne tage initiativ At kunne lytte At kunne argumentere og respektere, at også andre meninger har gyldighed At kunne give og modtage konstruktiv kritik/feedback At være bevidst om sit medansvar i gruppen/klassen Personlige og sociale kompetencer træner du bl.a. ved projektarbejde. 7

8 3. GRUPPEARBEJDE GRUPPEDANNELSE Principper for gruppedannelse: Tilfældighed Interesse for emner Lærerens valg Elevernes valg Grupper kan vælges ud fra: Ambitioner Arbejdsindsats Hvem arbejder godt sammen Hvem er gode venner NÅR GRUPPEN ER DANNET Især ved længerevarende gruppearbejder er det en god ide at tale sammen om, hvad man vil i gruppen, før arbejdet går i gang. Lav en skriftlig aftale ud fra: Spørgsmål til gruppens medlemmer: Har I samme ambitionsniveau? Hvor meget vil I arbejde? Hvor meget ansvar vil I hver især tage? Hvordan vil I forholde jer til at et gruppemedlem ikke laver noget og ikke tager ansvar? ROLLER I GRUPPEN Især ved længerevarende gruppearbejder er det vigtigt at sørge for, at nogle påtager sig de forskellige opgaver, der skal løses for at få en gruppe til at fungere. Her kan I se et eksempel på en måde at organisere gruppearbejde. Rød leder er den faglige leder. har det faglige ansvar for at dagens program bliver nået. - skal sørge for at holde fokus og arbejdsmoral, hvis det bliver nødvendigt. - skal sikre at der bliver lavet tydelige aftaler til næste møde bl.a. med hensyn til arbejdsfordeling og hjemmearbejde. Grøn leder er den sociale leder. - skal sørge for at alle har det godt og at der er en hyggelig stemning i gruppen. - skal holde øje med at alle er ansvarlige. - skal søge at løser problemer, før de udvikler sig. Sekretæren er gruppens hukommelse. sørger for en dagsorden. - skriver referat. Der kan opstå konflikt i en gruppe, hvis nogen: ikke lytter til de andre har svært ved at tage ordet i gruppen vil have sin mening igennem hele tiden er useriøs kemien ikke virker SPILLEREGLER FOR GRUPPEN: Mød til tiden Vær forberedt Lyt til de andre Giv konstruktivt modspil DAGBOG Ved længerevarende gruppearbejder er det en god ide at føre en dagbog over gruppens arbejde. Heri skal samles referater af alle møder. Man skal kunne se, hvilke aftaler der er indgået, og hvad det næste skridt i processen er. Desuden skal I samle alle papirer, som har betydning for arbejdet. En enkelt person bør ikke ligge inde med papirer eller oplysninger, som de andre har brug for Referatet er ikke færdigt før det er afleveret som det er aftalt i det pågældende gruppearbejde. Dagbogen kan føres i en notesbog kan være indsat i et ringbind kan være elektronisk Dagbogen er på skolen Det er vigtigst at dagbogen hele tiden er tilgængelig for alle både elever og lærere. Dvs. at den findes på skolen. 8

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Det er din uddannelse.

Det er din uddannelse. Det er din uddannelse. Bog til gymnasieelever og HF kursister Kirsten Vinstrup Jakobsen Erik Prinds. 1 Indholdsfortegnelse Undervisningen er kedelig... 3 1 Det er din egen uddannelse... 3 2 Hvad skal gymnasiet

Læs mere

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Navn: Klasse: Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Århus Akademi 2009 Redigeret af: Bjørn Christensen Kirsten Brink Lund Birte Schmidt Niels Teglskov Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Projektarbejdets

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Skønheden begynder med

Skønheden begynder med Skønheden begynder med En matematisk fraktal den lille tabel Matematik på C-niveau er obligatorisk i alle 4 gymnasiale ungdomsuddannelser: Hf, hhx, htx, stx I denne lille pjece kan du få et indtryk af,

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere