Gode studievaner på hf

Transkript

1 Gode studievaner på hf

2 Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side 7 Faglig progression...side 8 Forord På de følgende sider finder du en kort indføring i, hvad der skal til, for at du kan få mest muligt ud af dit uddannelsesforløb. De råd, vi giver, gælder både for hf-uddannelsen og for den uddannelse, du vælger at tage bagefter. Indlæringsforskning har vist, at vi bedst tilegner os nyt, når vi er motiverede for at lære og er åbne over for det nye. Vi skal desuden være aktive i indlæringsfasen. Vi skal være strukturerede, og vi skal reflektere over det, vi lærer, for at se det i sammenhæng med, hvad vi tidligere har lært. Vi skal udfordres tilpas, dvs. at vi skal anstrenge os i processen, men ikke på et niveau, der ligger langt over det, vi kan i forvejen. Vi skal desuden indstille os på, at vi skal bruge tid på indlæringen, og at vi lærer nogle ting bedst i samarbejde med andre. Men hvordan den enkelte lærer bedst, er individuelt, for vi har hver vores læringsstil. Det er derfor helt nødvendigt, at du kender din egen læringsstil. Når man begynder på noget nyt, møder man en ukendt verden, der er forankret i sin egen kultur og sine egne traditioner, og den har sit eget sprog. Sådan er det også på hf, og meget bliver lettere i løbet af uddannelsen, når man har lært kulturen og sproget at kende. Intentionen med denne indføring er, at du selv læser den igennem og følger de gode råd. Desuden er det tanken, at både vejlederne og faglærerne følger op på den i undervisningen. God arbejdslyst 2

3 Kulturen på VUC På VUC vil kulturen og sproget være med til at udvikle dig. Som aktiv kursist skal du være åben og modtagelig for nye udfordringer og påvirkninger. VUC-kulturen har mange ben at gå på. Her er der fx flere forskellige uddannelsesniveauer under samme tag. Der er kursister med baggrund i dansk kultur og sprog og kursister med baggrund i andre kulturer, som ikke har dansk som modersmål, og der er kursister i alle aldre og fra alle samfundslag. Uanset hvad din baggrund er, er din aktive rolle i undervisningen og i det sociale miljø afgørende for læringsmiljøet. Både du, dine medkursister og lærere bliver påvirkede af læringsmiljøet på VUC og på holdene. Både du, dine medkursister og lærere indgår i den fælles opgave, det er at få undervisningen til at fungere optimalt. Kun gennem samarbejde kan det lykkes. Det er derfor vigtigt, at du, dine medkursister og lærere sammen drøfter de udsagn, der står herunder, især hvis du synes, at læringsmiljøet i klassen trænger til et eftersyn: Mangfoldighed er et aktiv Der skal være åbenhe d omkring kulturel og samfundsmæssig forskellighed, og dermed mulighed for at udvide jeres kulturelle rum Kursister og lærere bør sammen udvikle sociale, kulturelle og sproglige kompetencer i et dannelses mæssigt perspektiv Kursister skal være forberedte på at forstå nye livssammenhænge og udvikle demokratisk adfærd Det er vigtigt, at lærerne trækker på kursisternes viden som en ressource lader kursis tens særlige baggrund, sprog og hverdagsliv komme i spil i klasserummet Det er målet at bevidstgøre kursister om deres evner og muligheder og øge deres viden om verden Det er vigtigt at vide, at læring kan ske på mange forskellige måder, og at særlige måder at lære på (læringsstile) passer til os hver især som personer (se mere på side 6) Det er vigtigt at blive udfordret med andre tankemåder, ritualer, væremåder, vaner og værdier Det er vigtigt at forstå nødvendigheden af en udvidelse af det sociale: at kursisterne i højere grad bliver i stand til at forene skole- og hjemmeliv Personligt engagement og aktivitet (studieaktivitet) er en væsentlig forudsætning for den personlige faglige udvikling, og for at læringsmiljøet kan blive et frugtbart og målrettet miljø for alle. 3

4 Vær aktiv Det er en kendsgerning, at man kun lærer noget, når man er aktiv, og at en uddannelse er noget, man tager, ikke noget man får. Hermed er det også sagt, at det i meget høj grad er dit ansvar, at du får det optimale udbytte af undervisningen. Det gælder naturligvis først og fremmest om at møde frem til undervisningen. Men at være aktiv betyder også at du har forberedt dig ved fx at have taget notater til det, du har læst, og noteret dig de ting, du ikke forstår, og som du skal huske at spørge læreren om. Det er forskelligt, hvordan man bedst forbereder dig til de enkelte fag, så bed lærerne om gode råd. Find ud af, hvordan du bedst koncentrerer dig under forberedelsen. Skal du have absolut ro? Eller fungerer det bedst med baggrundsmusik? Har du nemmest ved at koncentrere dig om morgenen eller om aftenen? Eksperimenter lidt med det, indtil du finder din egen rytme og din egen stil at du stiller spørgsmål, svarer på lærerens eller andres spørgsmål i timerne og lytter opmærksomt, samtidig med at du tænker over det, der tales om at du tager notater i timerne. Det fremmer indlæringen, og dine notater hjælper dig, både når du skal forberede en ny lektie, og når du skal læse til eksamen at du er med til at skabe et godt læringsmiljø for dig selv, dine medkursister og for læreren Lav en arbejdsplan VUC har lavet en plan for, hvornår undervisningen foregår. Du må selv lave en samlet plan for, hvornår du vil forberede dig hvornår du vil skrive de opgaver, du skal aflevere hvornår du vil samarbejde med dine holdkammerater om fx gruppeopgaver og fælles forberedelse hvornår du vil dyrke dine fritidsinteresser hvornår du vil være sammen med familie og venner hvornår du vil passe et fritidsjob Det er desuden vigtigt, at du fra starten indlægger pauser, fx i form af en gåtur. Ellers bliver det for surt, og så skrider planen. Det er en god idé at tage udgangspunkt i det ugeskema, der er lagt for undervisningen på VUC, når du laver din plan. Planen giver dig et overblik over dine aktiviteter, og den er med til at sikre, at du når det hele. Det er fx godt at indlægge arbejdet med skriftlige opgaver over lang tid, så du har mulighed for evt. at samle stof sammen til dem og at arbejde med dem lidt ad gangen. 4

5 Find din læringsstil Tænk over hver af følgende sætninger, og sæt kryds ud for dem, der passer på dig: 1. Jeg kan godt lide at læse, lave festsange eller løse kryds og tværs 2. Jeg kan godt lide at arbejde med tal, løse logiske problemer eller sudoku 3. Jeg kan huske, hvor på siden en sætning står i en tekst, jeg har læst, og jeg er god til at finde vej efter et kort 4. Jeg kan godt lide at være fysisk aktiv og er god til at bruge min krop og mine hænder 5. Jeg er god til at huske melodier og rytmer, rim og remser 6. Jeg kan godt lide at arbejde sammen med andre og husker bedst, når jeg har talt med andre om det, jeg skal huske 7. Jeg kan godt lide at arbejde alene og tænke over tingene De syv eksempler udtrykker hver for sig en intelligensform ifølge psykologen Howard Gardner. De to første kalder han de boglige intelligenser, de tre næste de praktiske intelligenser og de to sidste de personlige intelligenser. Vi har alle sammen mere end én intelligens, og vi bruger dem, bl.a. når vi skal lære nyt. Derfor er det nyttigt at vide, hvilke af de syv eksempler man føler sig mest hjemme i, for de siger noget om ens læringsstil: 1. Man husker og lærer ved at sige ord, se ord eller høre ord (sproglig intelligens) 2. Man husker og lærer ved hjælp af tal, systemer eller kategorier (logisk-matematisk intelligens) 3. Man husker og lærer i billeder ved at se tingene for sig eller ved at tegne oversigter (visuel-rumlig intelligens). 4. Man husker og lærer med kroppen ved at lave praktiske forsøg eller ved at skrive (kropslig-kinæstetisk intelligens) 5. Man husker og lærer i rytmer og melodier eller ved at lytte til musik (musisk intelligens) 6. Man husker og lærer ved at gøre noget sammen med andre for eksempel ved gruppearbejde (social intelligens) 7. Man husker og lærer ved at tænke over tingene (personlig indre intelligens) Det kan være en god idé at spørge nogle, der kender dig godt, hvilke intelligenser de mener, du gør brug af i dagligdagen. På den måde kan du eksperimentere med din egen læringsstil og få mere ud af din forberedelse. Har du lyst til at læse mere om læringsstil, kan du bl.a. finde det her: Du kan også søge efter studieteknik eller læringsstil på 5

6 Ting tager tid Når man begynder på noget helt nyt, som man ikke ved noget som helst om, lærer man noget hver dag. Efter et stykke tid sker det, at indlæringen går langsommere, og man synes måske, at man ligefrem er blevet dårligere til det, end man var for en uge siden. Men ved at holde fast og blive ved med at spørge og læse og løse opgaver, oplever man pludselig, at man tager et spring fremad igen. Det gælder for alle mennesker, og det er en god bevidsthed at have, hver gang man skal begynde på noget nyt. Problemet viser sig især ved overgangen mellem forskellige uddannelsesniveauer, fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Hvis du fra starten af uddannelsesforløbet er gået ind i en læsegruppe sammen med nogle holdkammerater, hjælper det dig hurtigere igennem denne fase i indlæringen. I vil kunne motivere hinanden og fastholde fokus bedre, end hvis I sidder alene med arbejdet. 6

7 Sprogets koder Når du er i uddannelse på VUC, er det vigtigt, at du kender og forholder dig til det sprog, du møder. For at tydeliggøre det kan man beskrive sproget på fire forskellige måder: 1. Institutionens og lærernes sprog: Det generelle sprogniveau på skolen, fx formidlingssproget, diskussions- og argumentationssproget, det sproglige abstraktionsniveau mv 2. Uddannelsens særlige sprog og begreber: fx tutor, undervisningsplan, bekendtgørelse, læreplaner, studieværksted, evaluering, fleksundervisning mmm. De er med til at skabe ensartethed og sammenhæng i uddannelserne. 3. Fagenes sprog: Alle fag har udgangspunkt i et fagvidenskabeligt område og i et særligt fagsyn. Det medfører, at der til ethvert fag også hører en slags sprogkode, dvs. et sprog med mange fagudtryk, der kun findes i det pågældende fag. Uden dem ville faget ikke være et fag, og ethvert fag kræver en særlig faglig læsning. 4. Frikvarterets sprog, det private sprog: Det sprog, du taler med dine lærere og medkursister i frikvartererne eller i timerne, når det ikke lige er fagligheden, der er på dagsordenen. Dette sprog viser i høj grad, hvem du er som person. Det kan være svært at adskille de forskellige sproglige niveauer. Ofte kommer både lærere og kursis ter til at blande sprogformerne. Det er ikke dårligt i sig selv, for det er på den måde, vi kan vise, at vi er mennesker, der med sproget er til stede i nuet. Kun når vi selv er engagerede, kan vi udvikle os. Men det er vigtigt, at vi kender og er bevidste om, at det i høj grad er gennem skelnen mellem og beherskelse af sprogets niveauer, at vi kan få fokus på den faglige og derigennem personlige udvikling. Det er derfor vigtigt, at du, dine medkursister og lærere sammen drøfter sprogets koder. 7

8 Faglig progression Noget andet, du skal være opmærksom på, er, at en god faglig læreproces altid er en opadstigende proces, der følger en særlig udviklingstrappe. Her går man fra det simple til det mere komplekse. Fra det kendte og trygge til det mere åbne og ukendte. Fra det konkrete til det mere abstrakte. Det siger sig selv, at der er større udfordringer ved at gå på et A niveau end på et C niveau på hf. Blooms taxonomi En model for et sådan udviklingsforløb er beskrevet af den amerikanske psykolog Benjamin Bloom og hans medarbejdere. Modellen kaldes for den kognitive taxonomi eller Blooms taxonomi : Det komplekse vurdering syntese analyse anvendelse forståelse viden Det simple/det kendte Det ukendte Somme tider slår man trinene sammen to og to for at lette overblikket: 1. Viden og forståelse: Det redegørende niveau 2. Anvendelse og analyse: Det analyserende niveau 3. Syntese og vurdering: Det perspektiverende niveau Uden denne trappeforståelse af et udviklingsforløb er det ikke muligt at blive mere sikker og selvstændig som studerende. Tingene skal blive sværere og sværere. Der skal tilpas med udfordringer til, for at der sker en egentlig læring på et område eller i et fag. Det er ikke nok, at man fx er rigtig god til at tale et sprog, man skal også kunne anvende sproget til at analysere, drage en konklusion og lave en vurdering. Læreplanerne i alle fag afspejler et sådan trappeforløb. Det er vigtigt, at du som kursist er opmærksom på denne udvikling. Det skal gå fremad for dig både fagligt og personligt, og du skal nå frem til det øverste trin på stigen. Det er ikke nok med udenadslære. Du skal kunne vurdere, være kritisk og have en fagligt begrundet mening om en sag, og du skal også kunne bringe dine kulturelle og sproglige kompetencer i konkret anvendelse. 8