Gode studievaner på hf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode studievaner på hf"

Transkript

1 Gode studievaner på hf

2 Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side 7 Faglig progression...side 8 Forord På de følgende sider finder du en kort indføring i, hvad der skal til, for at du kan få mest muligt ud af dit uddannelsesforløb. De råd, vi giver, gælder både for hf-uddannelsen og for den uddannelse, du vælger at tage bagefter. Indlæringsforskning har vist, at vi bedst tilegner os nyt, når vi er motiverede for at lære og er åbne over for det nye. Vi skal desuden være aktive i indlæringsfasen. Vi skal være strukturerede, og vi skal reflektere over det, vi lærer, for at se det i sammenhæng med, hvad vi tidligere har lært. Vi skal udfordres tilpas, dvs. at vi skal anstrenge os i processen, men ikke på et niveau, der ligger langt over det, vi kan i forvejen. Vi skal desuden indstille os på, at vi skal bruge tid på indlæringen, og at vi lærer nogle ting bedst i samarbejde med andre. Men hvordan den enkelte lærer bedst, er individuelt, for vi har hver vores læringsstil. Det er derfor helt nødvendigt, at du kender din egen læringsstil. Når man begynder på noget nyt, møder man en ukendt verden, der er forankret i sin egen kultur og sine egne traditioner, og den har sit eget sprog. Sådan er det også på hf, og meget bliver lettere i løbet af uddannelsen, når man har lært kulturen og sproget at kende. Intentionen med denne indføring er, at du selv læser den igennem og følger de gode råd. Desuden er det tanken, at både vejlederne og faglærerne følger op på den i undervisningen. God arbejdslyst 2

3 Kulturen på VUC På VUC vil kulturen og sproget være med til at udvikle dig. Som aktiv kursist skal du være åben og modtagelig for nye udfordringer og påvirkninger. VUC-kulturen har mange ben at gå på. Her er der fx flere forskellige uddannelsesniveauer under samme tag. Der er kursister med baggrund i dansk kultur og sprog og kursister med baggrund i andre kulturer, som ikke har dansk som modersmål, og der er kursister i alle aldre og fra alle samfundslag. Uanset hvad din baggrund er, er din aktive rolle i undervisningen og i det sociale miljø afgørende for læringsmiljøet. Både du, dine medkursister og lærere bliver påvirkede af læringsmiljøet på VUC og på holdene. Både du, dine medkursister og lærere indgår i den fælles opgave, det er at få undervisningen til at fungere optimalt. Kun gennem samarbejde kan det lykkes. Det er derfor vigtigt, at du, dine medkursister og lærere sammen drøfter de udsagn, der står herunder, især hvis du synes, at læringsmiljøet i klassen trænger til et eftersyn: Mangfoldighed er et aktiv Der skal være åbenhe d omkring kulturel og samfundsmæssig forskellighed, og dermed mulighed for at udvide jeres kulturelle rum Kursister og lærere bør sammen udvikle sociale, kulturelle og sproglige kompetencer i et dannelses mæssigt perspektiv Kursister skal være forberedte på at forstå nye livssammenhænge og udvikle demokratisk adfærd Det er vigtigt, at lærerne trækker på kursisternes viden som en ressource lader kursis tens særlige baggrund, sprog og hverdagsliv komme i spil i klasserummet Det er målet at bevidstgøre kursister om deres evner og muligheder og øge deres viden om verden Det er vigtigt at vide, at læring kan ske på mange forskellige måder, og at særlige måder at lære på (læringsstile) passer til os hver især som personer (se mere på side 6) Det er vigtigt at blive udfordret med andre tankemåder, ritualer, væremåder, vaner og værdier Det er vigtigt at forstå nødvendigheden af en udvidelse af det sociale: at kursisterne i højere grad bliver i stand til at forene skole- og hjemmeliv Personligt engagement og aktivitet (studieaktivitet) er en væsentlig forudsætning for den personlige faglige udvikling, og for at læringsmiljøet kan blive et frugtbart og målrettet miljø for alle. 3

4 Vær aktiv Det er en kendsgerning, at man kun lærer noget, når man er aktiv, og at en uddannelse er noget, man tager, ikke noget man får. Hermed er det også sagt, at det i meget høj grad er dit ansvar, at du får det optimale udbytte af undervisningen. Det gælder naturligvis først og fremmest om at møde frem til undervisningen. Men at være aktiv betyder også at du har forberedt dig ved fx at have taget notater til det, du har læst, og noteret dig de ting, du ikke forstår, og som du skal huske at spørge læreren om. Det er forskelligt, hvordan man bedst forbereder dig til de enkelte fag, så bed lærerne om gode råd. Find ud af, hvordan du bedst koncentrerer dig under forberedelsen. Skal du have absolut ro? Eller fungerer det bedst med baggrundsmusik? Har du nemmest ved at koncentrere dig om morgenen eller om aftenen? Eksperimenter lidt med det, indtil du finder din egen rytme og din egen stil at du stiller spørgsmål, svarer på lærerens eller andres spørgsmål i timerne og lytter opmærksomt, samtidig med at du tænker over det, der tales om at du tager notater i timerne. Det fremmer indlæringen, og dine notater hjælper dig, både når du skal forberede en ny lektie, og når du skal læse til eksamen at du er med til at skabe et godt læringsmiljø for dig selv, dine medkursister og for læreren Lav en arbejdsplan VUC har lavet en plan for, hvornår undervisningen foregår. Du må selv lave en samlet plan for, hvornår du vil forberede dig hvornår du vil skrive de opgaver, du skal aflevere hvornår du vil samarbejde med dine holdkammerater om fx gruppeopgaver og fælles forberedelse hvornår du vil dyrke dine fritidsinteresser hvornår du vil være sammen med familie og venner hvornår du vil passe et fritidsjob Det er desuden vigtigt, at du fra starten indlægger pauser, fx i form af en gåtur. Ellers bliver det for surt, og så skrider planen. Det er en god idé at tage udgangspunkt i det ugeskema, der er lagt for undervisningen på VUC, når du laver din plan. Planen giver dig et overblik over dine aktiviteter, og den er med til at sikre, at du når det hele. Det er fx godt at indlægge arbejdet med skriftlige opgaver over lang tid, så du har mulighed for evt. at samle stof sammen til dem og at arbejde med dem lidt ad gangen. 4

5 Find din læringsstil Tænk over hver af følgende sætninger, og sæt kryds ud for dem, der passer på dig: 1. Jeg kan godt lide at læse, lave festsange eller løse kryds og tværs 2. Jeg kan godt lide at arbejde med tal, løse logiske problemer eller sudoku 3. Jeg kan huske, hvor på siden en sætning står i en tekst, jeg har læst, og jeg er god til at finde vej efter et kort 4. Jeg kan godt lide at være fysisk aktiv og er god til at bruge min krop og mine hænder 5. Jeg er god til at huske melodier og rytmer, rim og remser 6. Jeg kan godt lide at arbejde sammen med andre og husker bedst, når jeg har talt med andre om det, jeg skal huske 7. Jeg kan godt lide at arbejde alene og tænke over tingene De syv eksempler udtrykker hver for sig en intelligensform ifølge psykologen Howard Gardner. De to første kalder han de boglige intelligenser, de tre næste de praktiske intelligenser og de to sidste de personlige intelligenser. Vi har alle sammen mere end én intelligens, og vi bruger dem, bl.a. når vi skal lære nyt. Derfor er det nyttigt at vide, hvilke af de syv eksempler man føler sig mest hjemme i, for de siger noget om ens læringsstil: 1. Man husker og lærer ved at sige ord, se ord eller høre ord (sproglig intelligens) 2. Man husker og lærer ved hjælp af tal, systemer eller kategorier (logisk-matematisk intelligens) 3. Man husker og lærer i billeder ved at se tingene for sig eller ved at tegne oversigter (visuel-rumlig intelligens). 4. Man husker og lærer med kroppen ved at lave praktiske forsøg eller ved at skrive (kropslig-kinæstetisk intelligens) 5. Man husker og lærer i rytmer og melodier eller ved at lytte til musik (musisk intelligens) 6. Man husker og lærer ved at gøre noget sammen med andre for eksempel ved gruppearbejde (social intelligens) 7. Man husker og lærer ved at tænke over tingene (personlig indre intelligens) Det kan være en god idé at spørge nogle, der kender dig godt, hvilke intelligenser de mener, du gør brug af i dagligdagen. På den måde kan du eksperimentere med din egen læringsstil og få mere ud af din forberedelse. Har du lyst til at læse mere om læringsstil, kan du bl.a. finde det her: Du kan også søge efter studieteknik eller læringsstil på 5

6 Ting tager tid Når man begynder på noget helt nyt, som man ikke ved noget som helst om, lærer man noget hver dag. Efter et stykke tid sker det, at indlæringen går langsommere, og man synes måske, at man ligefrem er blevet dårligere til det, end man var for en uge siden. Men ved at holde fast og blive ved med at spørge og læse og løse opgaver, oplever man pludselig, at man tager et spring fremad igen. Det gælder for alle mennesker, og det er en god bevidsthed at have, hver gang man skal begynde på noget nyt. Problemet viser sig især ved overgangen mellem forskellige uddannelsesniveauer, fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Hvis du fra starten af uddannelsesforløbet er gået ind i en læsegruppe sammen med nogle holdkammerater, hjælper det dig hurtigere igennem denne fase i indlæringen. I vil kunne motivere hinanden og fastholde fokus bedre, end hvis I sidder alene med arbejdet. 6

7 Sprogets koder Når du er i uddannelse på VUC, er det vigtigt, at du kender og forholder dig til det sprog, du møder. For at tydeliggøre det kan man beskrive sproget på fire forskellige måder: 1. Institutionens og lærernes sprog: Det generelle sprogniveau på skolen, fx formidlingssproget, diskussions- og argumentationssproget, det sproglige abstraktionsniveau mv 2. Uddannelsens særlige sprog og begreber: fx tutor, undervisningsplan, bekendtgørelse, læreplaner, studieværksted, evaluering, fleksundervisning mmm. De er med til at skabe ensartethed og sammenhæng i uddannelserne. 3. Fagenes sprog: Alle fag har udgangspunkt i et fagvidenskabeligt område og i et særligt fagsyn. Det medfører, at der til ethvert fag også hører en slags sprogkode, dvs. et sprog med mange fagudtryk, der kun findes i det pågældende fag. Uden dem ville faget ikke være et fag, og ethvert fag kræver en særlig faglig læsning. 4. Frikvarterets sprog, det private sprog: Det sprog, du taler med dine lærere og medkursister i frikvartererne eller i timerne, når det ikke lige er fagligheden, der er på dagsordenen. Dette sprog viser i høj grad, hvem du er som person. Det kan være svært at adskille de forskellige sproglige niveauer. Ofte kommer både lærere og kursis ter til at blande sprogformerne. Det er ikke dårligt i sig selv, for det er på den måde, vi kan vise, at vi er mennesker, der med sproget er til stede i nuet. Kun når vi selv er engagerede, kan vi udvikle os. Men det er vigtigt, at vi kender og er bevidste om, at det i høj grad er gennem skelnen mellem og beherskelse af sprogets niveauer, at vi kan få fokus på den faglige og derigennem personlige udvikling. Det er derfor vigtigt, at du, dine medkursister og lærere sammen drøfter sprogets koder. 7

8 Faglig progression Noget andet, du skal være opmærksom på, er, at en god faglig læreproces altid er en opadstigende proces, der følger en særlig udviklingstrappe. Her går man fra det simple til det mere komplekse. Fra det kendte og trygge til det mere åbne og ukendte. Fra det konkrete til det mere abstrakte. Det siger sig selv, at der er større udfordringer ved at gå på et A niveau end på et C niveau på hf. Blooms taxonomi En model for et sådan udviklingsforløb er beskrevet af den amerikanske psykolog Benjamin Bloom og hans medarbejdere. Modellen kaldes for den kognitive taxonomi eller Blooms taxonomi : Det komplekse vurdering syntese analyse anvendelse forståelse viden Det simple/det kendte Det ukendte Somme tider slår man trinene sammen to og to for at lette overblikket: 1. Viden og forståelse: Det redegørende niveau 2. Anvendelse og analyse: Det analyserende niveau 3. Syntese og vurdering: Det perspektiverende niveau Uden denne trappeforståelse af et udviklingsforløb er det ikke muligt at blive mere sikker og selvstændig som studerende. Tingene skal blive sværere og sværere. Der skal tilpas med udfordringer til, for at der sker en egentlig læring på et område eller i et fag. Det er ikke nok, at man fx er rigtig god til at tale et sprog, man skal også kunne anvende sproget til at analysere, drage en konklusion og lave en vurdering. Læreplanerne i alle fag afspejler et sådan trappeforløb. Det er vigtigt, at du som kursist er opmærksom på denne udvikling. Det skal gå fremad for dig både fagligt og personligt, og du skal nå frem til det øverste trin på stigen. Det er ikke nok med udenadslære. Du skal kunne vurdere, være kritisk og have en fagligt begrundet mening om en sag, og du skal også kunne bringe dine kulturelle og sproglige kompetencer i konkret anvendelse. 8

Studiehæfte - om hvordan du gennemfører din uddannelse - og med godt resultat

Studiehæfte - om hvordan du gennemfører din uddannelse - og med godt resultat Nordsjælland Studiehæfte - om hvordan du gennemfører din uddannelse - og med godt resultat 7 ideer til at lære på HF 1. Du lærer, når du er aktiv... 4 2. Arbejdsplan og pauser er vigtige for din læring...

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på  og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Carsten Nejst Jensen Psykologiske temaer BILLESØ & BALTZER Psykologiske temaer 2006 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Carsten Nejst Jensen Omslag: Frank Eriksen 1. udgave, 1. oplag ISBN 87-7842-191-8

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Hvad kan du gøre ved eksamensangst? Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Grønlandsk, modul 1-4

Grønlandsk, modul 1-4 Grønlandsk, modul 1 Udkast torsdag 26. august 2010 Fag Grønlandsk modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i Grønlandsk er at styrke de studerendes grønlandsksproglige kompetencer ud fra de forudsætninger,

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Lindas dagpleje. Linda Nørholm Jensen Redigeret af Maria Moesgaard

Lindas dagpleje. Linda Nørholm Jensen Redigeret af Maria Moesgaard Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Nørholm Jensen Frodesvej 3 6670 Holsted Tlf.: 40 20 38 58 Mail: lindadagplejer@gmail.com Hjemmeside: www.123hjemmeside.dk/dejlige_unger

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til et givet stof * frem til

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Læreplaner i TIP-teamet

Læreplaner i TIP-teamet Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1.

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.:

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.: Ketty s dagpleje Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade 35 6650 Brørup Tlf.: 75382821 Ketty Marie Askou Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Studieunit på plejecenter Kristiansminde Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling Ordrup Skole Værdiprogram Ordrups værdibaserede program er udarbejdet og udgivet i et samarbejde mellem Ordrup skole, Grønnegården

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Engagement og fællesskab

Engagement og fællesskab Indhold: Engagement og fællesskab Sprog m fokus på leg, læsning og skrivning Kreative og musiske udtryksforme Matematisk opmærksomhed Naturlige fænomener Krop og bevægelse Mål for 0. klasse Evaluering.

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere