Boliger og boformer. i informationssarrifundet

Transkript

1 f J ( ~..,.... Boliger og boformer i informationssarrifundet

2 Boliger og bofortner i infortnationssatnfundet Det hidtidige industrisamfund er på vej mod et informationssamfund, og vor dagligdag og arbejdssituation vil på mange måder blive ændret i de kommende år. Men hvilke konsekvenser vil denne udvikling få på udformningen af vore boliger, institutioner m. m., og hvilke ændringer kan allerede nu forudses i tilrettelægningen af boligområder? Dette var temaet for B UR's debatmøde '84. Informationsteknologien vil afgørende ændre samfundsformen inden udgangen af dette århundrede. Der vil da i mange danske hjem stå et databehandlingsanlæg med en kapacitet, som svarer til den datakraft, der i dag er installeret i hele Danmark. Det var en af Chr. F. Rovsings forudsigelser på BUR's debatmøde om boliger og boformer i informationssamfundet. Det er en udbredt opfattelse, at industrisamfundet, som bygger på en industriel produktion af varer og tjenester vil blive afløst af informationssamfundet, der er ba- Tarja Cronberg seret på oplagring, bearbejdning og formidling af viden. Debatten om menneskets vilkår i dette fremtidens samfund har først og fremmest drejet sig om økonomiske, arbejdsmæssige og til dels kulturelle forhold. Derimod har informationsteknologiens betydning for boligen og boligområderne spillet en helt underordnet rolle i debatten. BUR har med en rapport om boliger og boformer i informationssamfundet søgt at give dette spørgsmål en bedre placering i debatten. Visioner om et informationssamfund Det fyldige debatoplæg, udarbejdet af Tarja Cronberg, peger på de litterære fremtid.visioner, der har næret forestillingerne om et elektronisk overvåget samfund. Orwells roman,1984' er en af dem, en anden er Huxleys 'Fagre ny Verden'. Et mere fagligt betonet bud på informationssamfundets konsekvenser for menneskene er Alvin ToIDer's bog 'Den tredie Bølge'. Det er ikke mindst hans beskrivelse af fremtidssamfundet der har sporet debatten. Han ser det som en positiv udvikling, at informationsteknikken giver mulighed for at tilbageflytte millioner af ar bejdspladser fra fabrikker og kontorer til hjemmet. Det var herfra industrisamfundet flyttede arbttidet til fabrikker og kontorhuse. Efter ToIDers mening vil distancearbejde ved hjemmeterminalen løse fa milienll krise. Det er ikke nødvendigvis kernefamilien, der bliver fremti dens familietype. Det kan være 'en ele.ktron~sk udvidet familie', noget, der nærmest kan sammenlignes med et bofællesskab. Mennesker, der ikke er beslægtede med hinanden, kan bo og arbejde sammen, ganske vist med hver sin hjemmeterminal. et i hjemmet for en større del af ningen betyde større stabilitet og

3 færre flytninger. Betingelserne for medmenneskelige relationer vil blive bedre og øge interessen for deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter. Arbejde i hjemmet vil give øgede muligheder for at decentralisere forsyningen. Forbruget af energi vil blive spredt og lette anvendelsen af vedvarende energi. Det vil også på anden måde have en gunstig virkning på miljøet, for eksempel ved mindsket efterspørgsel efter højt forurenende brændsel. Mange industrier vil forsvinde, andre vil blomstre op. Det gælder selvfølgelig især data- og kommunikationsindustrierne. Terminalarbejdet er iibstrakt og indebærer mere upersonlige relationer til andre. Men der kan måske kompenseres herfor ved øgede muligheder for menneskelige relationer i hjemmet og i nabolaget til erstatning for dem, der er gået tabt på arbejdspladsen. Andre ser med større skepsis på in" formationssamfundets konsekvenser. Andre Gorz har blandt andet i bogen 'Farvel til proletariatet' vist frygt for, at informationsteknikken vil reducere menneskene til, inde i deres hjemmesfære, at være passive konsumenter og brugere af vareproducerede ting, informationer og programmer. Familien i e in ormationssamfundet De således beskrevne forestillinger om fremtidens informationssamfund bygger på teorier. De er forsøgt afprøvet på virkeligheden ved et eksperiment i Tokyo forstaden Tama Newtown. I 500 husstande blev installeret det nødvendige udstyr, som kunne give beboerne adgang til lokale TV-udsendelser og en lang række TV-tjenester, tekst-tv, faksimileaviser og andre meddelelser via TVskærmen. I et andet område, Higashi Ikoma, fik 158 husstande lignende muligheder. Systemerne rummer en begrænset mulighed for tovejskommunikation. Forsøgene, der har stået på i flere år, viser, at interessen for at udnytte de muligheder, der var stillet til rådighed, var meget beskeden. I disse forsøg har man ikke afprøvet teorien om, at en stor del af fremtidens arbejdsopgaver vil blive udført ved hjemmeterminalerne. Fra Amerika ved man derimod, at der allerede er en udvikling i gang i denne retning. Afgørende beviser på, at vi vil få et informationssamfund, hvor familiens liv bliver afhængig af informationsteknikken fmdes ikke, men troen på at det kommer, er stærk. Hvad vil det så få af konsekvenser for boliger og boformer? Det er en almindelig antagelse, at mængden af lønarbejde vil aftage i de kommende år, udviklingen i informationsteknologien kan forstærke denne tendens. Den amerikanske Rand Corporation har udarbejdet en prognose, hvorefter der omkring år 2000 kun skulle være beskæftiget 2 pct. af hele arbejdskraften i produktionen. Der vil dog nok være store variationer fra land til land. Ingen synes at tvivle på, at det bliver nødvendigt med en væsentlig nedsættelse af arbejdstiden for alle beskæftigede. Udviklingen taler også for, at pensionsalderen bliver langt lavere end i dag. At mange flere og i længere tid opholder sig i boligområderne og ikke i fabrikker og kontorhuse må nødvendigvis få konsekvenser for planlægningen af byernes og boligområdernes fremtid. Det vil få konsekvenser ikke alene for nybyggeriet, men også for ombygningen af byerne og de eksisterende boligområder.,informationsteknologien siges også at kunne bidrage til decentralisering, selvom de fleste informationssystemer er blevet udviklet til central anvendelse. Tovejs-kommunikationen betyder, at modtageren ved hjælp af enkle svar-alternativer kan 'kommunikere' med en central computer. Vil denne mulighed for decentralisering betyde større magt og selvstyre til de lokale myndigheder og større indsigt og indflydelse for den enkelte borger? Eller vil det betyde, at en central magt tal' større mulighed for at styre de lokale myndigheder og den enkelte borger? Der findes intet sikkert svar på disse spørgsmål. Lønarbejdets aftagende rolle i informationssamfundet skulle betyde, at mere tid bliver frigjort til aktiviteter i hjemmet og dets nærmeste omgivelser. Mere erhvervsarbejde i hjemmet kan betyde, at grænserne mellem arbejde og fritid, arbejdsplads og bolig bliver mere flydende. Sammenlagt vil det medføre ændringer i forudsætningerne for den fysiske planlægning, blandt andet vedrørende så vigtige forhold som erhvervsområdernes omfang og lokalisering og byernes og boligområdernes forsyning med fællesanlæg. Hvad bliver den fremherskende boligform i informationssamfundet? Vil opdelingen af husstandene i stadig mindre enheder fortsætte? Eller vil Chr. F. Rovsing \

4 der tværtimod opstå helt nye samlivsformer? Det kan for eksempel være familier og enlige, med og uden børn, der danner et fællesskab, hvad Tomer kalder for en 'elektronisk storfamilie'. En mangfoldighed af samlivsformer forudsætter en mangfoldighed af boligtyper og boligområder. Den øgede fritid kan medføre, at man tilbringer mere tid i boligen eller i boligens nærhed. Foruden det allerede nævnte stigende behov for fællesanlæg i boligområdet kan der opstå krav om større plads til samvær i hjemmet. Hvis der skal etableres arbejdspladser ved hjemmeterminaler vil det også kræve mere plads. De krav, et informationssamfund vil stille til boligens størrelse og udformning' vil måske blive overskygget af spørgsmålet om, hvad samfundsinvesteringerne skal anvendes til. Skal pengene gå til et bredbåndsnet eller til nybyggeri? Prisen for et hybridnet er meget høj. Man kan modernisere mange boliger og forbedre mange friarealer for det et bredbåndsnet koster. Microelektronikkens fremmarch Tarja Cronberg's indledning, der er refereret i det foregående, påpeger en række vigtige spørgsmål, der må stilles i forbindelse med samfundets ændring ved udviklingen og indførelsen af den nye informationsteknik. Men er det sandsynligt, at vi får informationsteknik i et omfang, der berettiger til at tale om en ny samfundsform? I sit indlæg hævdede civilingeniør Chr. F. Rovsing, at vi kan forudse udviklingen af komponenter, der har en ydeevne på gange eller mere i forhold til de komponenter, som vi kender i dag, uden at prisen herfor øges. Vi vil komme til at opleve, at vi på vores skriveborde og i vores hjem får opstillet anlæg, der har en logik- og hukommelseskapacitet af hidtil ukendte dimensioner. Disse anlæg bliver til rådighed for så godt som alle borgere på samme måde, som TV-apparater i dag kan anskaffes af alle. Men kan vi økonomisk klare en omstilling til informationssamfundet? Det mener Chr. F. Rovsing, der påpeger, at vi allerede nu anvender fire-fem milliarder kroner årligt til udbygning med terminaludstyr, nedlægning af lyslederkabler, etablering af digitale telefoncentraler, etablering af satellitkommunikationsforbindelser m.v. Allerede nu er der en udvikling i gang, som efterhånden vil fylde boligen med mikroelektronik, til energistyring, kijmaregu1ering, overvågning, alarmsystemer, TV-anlæg og datakommunikation. Opstilling i hjemmet af et anlæg til uddannelse, undervisning, underholdning og fjernarbejde vil stille krav om et eller flere lokaler af passende størrelse, hvor der er god lydisolering, egnede lysforhold samt let fremføring af strøm og signaler, herunder lyslederkabler. Informationssamfundets byer og boliger At den tekniske mulighed for en udvikling i den beskrevne retning og i det skønnede omfang vil være muligt, er der ingen, der betvivler. Men om der vil være et behov for det, er en anden sag. Der kan også være tvivl om, hvilken indflydelse på vores byer og boliger, en sådan udvikling vil få. Arkitekt Jørgen Bagge Andersen påpeger, at den nye teknologis indvirkning på omkostningen ved produktionen af boliger vil være mindre end påvirkningen på en række andre forbrugsvarer. Der vil fortsat indgå meget arbejdskraft ved produktion af en bolig, medens de masseproducerede industriprodukter vil blive billiggjort ved den nye teknologi. Produktionsprisen på en bolig vil som følge heraf blive relativt højere i de kommende år. Det taler ikke for en voldsom vækst i nybyggeriet med en deraf følgende mulighed for en hurtig tilpasning til informationssamfundets krav til boligens størrelse og udformning. Den årlige produktion af nye boliger vil formodentlig højst udgøre mellem 1 og 2 pet. af boligmassen. Informationssamfundet vil derfor i en overskuelig årrække i det væsentligste skulle fungere i kendte fysiske omgivelser. En tilpasning ved ombygning af den eksisterende boligmasse er også en langsom proces. Over boliger er stærkt forældede og nedslidte. Med det nuværende tempo for byfornyelse vil det tage mellem 50 og 100 år at bringe dem nogenlunde på højde med kravene til en ny bolig. I mellemtiden vil nye tusinder af boliger være blevet utidssvarende. Selv om den nye teknologi ikke vil påvir-, 1IJIII~~,m'".r---tr',-- " f J 1Jagg< A";"'.. ke vores fysiske omgivelser på afgørende vis, vil den kunne få stor indflydelse på livsvilkårene i byerne og boligerne. Den vil måske skabe strukturel arbejdsløshed, så kampen for øget f~tid bliver erstattet af kampen for arbejde. Service- og omsorgsbehovet vil måske skulle dækkes ved, at familien med den øgede fritid selv må tage sig af pasning af børn, syge og gamle. Måske skal omsorgsarbejdet udføres i boligområderne i små enheder, baseret på gratis arbejdskraft.

5 En stigende, men begrænset del af arbejdslivet vil blive flyttet til boligen eller boligområdet. Men størstedelen af den egentlige produktion vil også i fremtiden ske i særlige lokaler i større eller mindre afstand fra boligområderne. I nye bebyggelser vil der være mulighed for, i bedste fald, at imødekomme nogle af informationssamfundets behov for flere fritidsanlæg og integrerede service-, omsorgs- og kulturelle aktiviteter. Den individuelle bolig vil derimod næppe blive større, men vil blive forsynet med et avanceret teknisk udstyr. H vor stort er behovet for avanceret informationsteknik? Lektor Søren Heede anførte også indledningsvis, at det vil være realistisk at tage som udgangspunkt, at den eksisterende boligmasse i en meget lang årrække vil være næsten uændret. Efterspørgslen vil derfor blive den knaphedsfaktor, der vil afgøre, hvor meget og specielt hvilken form for elektronik, der vil præge fremtidens husstande og de deraf afledede boligbehov. Hvorledes vil danskerne reagere på de teknologiske ændringer? Vil de være totalt prisgivet udviklingen og alene tilpasse sig, som den ene fløj hævder, eller vil der være tale om 'selvstændige' individer, som kun køber de produkter, de har behov for, som den anden fløj skjult antager? Svaret er ikke entydigt. Individerne har forskellige roller i samfundet og interaktionen mellem de forskellige rollehavende er af betydning for deres forhold til den nye elektronik. Den elektroniske udvikling kan også betyde en yderligere segmentering af samfundet i forhold til, hvad der er tilfældet i dag. Det vil medføre forskellige typer af efterspørgsel efter boliger. Søren Heede - Elektronikarbejdere, eller den elektroniske familie, vil efterspørge en bolig, som har tilslutning til bredbåndsnettet og hvor der er plads til det 'nødvendige' isenkram. Som i USA vil der formodentlig opstå familier, der danner et elektronisk mediarum, som er analogt til borgerskabets bibliotek. Familiens liv.. centreres om dette mediarum. _ Den aktivt/arbejdsløse, eller den Boliger og boformer i informationssamfundet BUR debatmøde den 1. oktober 1984 Dette resume er udarbejdet af arkitekt m.a.a. Poul Erik Skriver på grundlag af drøftelserne på BUR's debatmøde den Tegningerne udført af Erik Werner. Debatindlæg: På debatmødet var der følgende indlæg: Nye planlægningsforudsætninger i informa ". tionssamfundet ~~t~;- :,;\ afdelingsleder Tarja Cronberg Udvikling af informationsteknologien civilingeniør Chr. F. Rovsing Mulige konsekvenser for udviklingen af boliger og boligområder arkitekt Jørgen Bagge Andersen Datamater som teknisk hjælpemiddel civilingeniør Jørgen S. R. Nielsen Forbrugeren og elektronikken lektor Søren Heede BUR-rapport: Som oplæg til debatmødet udsendte BUR rapporten 'Boliger og boformer i informationssamfundet', 85 sider, ill., pris kr. 100, inkl. moms ISBN ISSN

6 husstand, som også kan tænkes at have ikke-elektroniske jobs, vil stille andre krav til sit nærmiljø omkring boligen. Boligen skal have en række sekundære rum, som kan danne ramme om fritidsaktiviteterne, udenomsarealer skal give mulighed for gør-det-selv aktiviteter, og endelig skal boligenheden være beliggende i et n,ærmiljø, som kan åbne for en kontakt af social og økonomisk karakter. I informationssamfundet forudses det, at kravene til boligens beliggenhed vil være mindre, end i det nuværende samfund. Indkøbsmuligheder og børnepasning vil heller ikke spille så stor en rolle. De aktuelle ideer om bosætning i landsbyagtige boligmiljøer synes at være en mulighed for familien uden elektroniske jobs. Boligen behøver ikke nødvendigvis at kunne tilsluttes bredbåndsnettet. Men Søren Heede afslørede i en afsluttende kommentar, at han var lidt skeptisk med hensyn til behovet for den avancerede informationsteknik i boligen. Det behøver dog ikke at hindre en stor efterspørgsel. Men det kan gå med det tekniske udstyr som med de højfjeldssole, mange anskaffede sig i 60'erne, de ender i bunden af klædewbet. At den nye mikroelektronik på andre måder vil komme til at præge boligbyggeriet, for eksempel dets planlægning, styringen af byggeprocessen og den senere vedligeholdelse og forvaltning er der næppe tvivl om. Civilingeniør Jørgen S. R. Nielsen gennemgik de erfaringer, man allerede har på disse områder og påviste fremtidige muligheder for at Jørgen S. R. Nielsen anvende datamater, navnlig i forbindelse med overvågning og styring af_ bygningers og tekniske anlægs funktioner, herunder energiforbrug. Det er et vigtigt område, der dog næppe rar afgørende indflydelse på udformningen af informationssamfundets byer og boliger. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BURIByggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af 19. maj 1971 omfremme af byggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed po. et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydning for byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat. B UR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester Voldgade 94, 1552 København V, tif og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468 København K, telifon: KC-85 visoprint as ISSN