Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær"

Transkript

1 Geotermisk energi i Island Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær

2 Fig. 1. Indgangen til Hellisheiði-værket. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen

3 Som det eneste sted i verden er Island placeret på både en konstruktiv pladerand og et hotspot. Derfor er der stort potentiale i at udnytte de kræfter, der findes i jorden i form af varmen fra vulkanisme. Den geotermiske energi giver Island muligheder for grøn og billig energi til alt fra basale husbehov til luksusvaner. SÆRNUMMER // Island 32 Geotermisk energi hvad er det? Der er omkring 32 højtemperaturområder i Island. I disse områder overstiger temperaturen 200 i 1 kilometers dybde. Der findes 7 geotermiske værker i højtemperatursområder i Island, bl.a. Hellisheiði som vi har besøgt (figur 1). Her kan den termiske energi omdannes til elektrisk energi. Dette sker igennem flere pr processer. Det første der sker på et geotermisk værk, er at vand hentes op gennem borehuller på meters dybde. Vandet er opvarmet på grund af vandets kredsløb i undergrunden. Vandet synker ned gennem sprækker i klipperne og kommer i kontakt med områder som er opvarmet af vulkansk aktivitet og magma. Det varme vand stiger herefter opad og bliver pumpet det sidste stykke fra undergrunden. På værket adskilles damp fra vand, og dampen sendes ud i en turbine (fig. 2,) der driver en generator og skaber elektricitet. Det overskydende vand, som stadig har en høj temperatur, bliver brugt til at varme sekundært vand op. Dette bliver brugt til fjernvarme mens det varme vand fra undergrunden bliver derefter pumpet tilbage i jorden, så det kan indgå i ny cirkulation. Man kan også få energi fra lavtemperatursområder, der er defineret ved en vandtemperatur på under 150 i 1 kilometers dybde. I disse områder omdannes energien ikke, men bruges kun som fjernvarme. Der er 250 lavtemperatursområder i Island udenfor de ak- I selve Reykjavik findes der 54 borehuller, som forsyner byen med varmt vand tive vulkanske zoner. Vandet, der bliver pumpet op, er for mineralrigt til at kunne sendes direkte ud i rørene, da det ville tilstoppe dem. Derfor bruger man vandet, der bliver pumpet op, til at opvarme andet vand, som sendes ud som fjernvarme. I selve Reykjavik findes der 54 borehuller, som forsyner byen med varmt vand. Vandet, der kommer fra værket Hellisheiði, taber kun 2 C fra 83 C til 81 C på de 27 km rørene løber til Reykjavik. Der findes også her et reservoir, Perlan, med 24 mio. liter varmt vand, der kan forsyne byen, hvis der skulle ske noget med et af værkerne. Højtemperatursområder ligger i aktive vulkanske områder, der dækker en fjerdedel af Island. Det er der vulkanerne findes, og derfor ligger de geotermiske værker også tæt ved vulkaner. Det betyder mange jordskælv og en vis risiko for vulkanudbrud tæt ved værkerne. Jordskælvsrisikoen betyder, at værkerne er bygget med ekstra sikkerhed, så værker som Hellisheiði kan holde til jordskælv på op til 8,5 på Richterskalaen. Islands brug af energi Island har et af de højeste energiforbrug pr. indbygger i verden, men de kan de have med god samvittighed, fordi det er grøn energi. Af Islands samlede energiforbrug er 85,7% produceret på øen, heraf er 19,4% fra hydrologisk energi og 66,3% fra geotermisk energi. Kun 14,3% af landets energiforbrug er fra fossile brændstoffer som olie og kul, der er importeret. Dette

4 Fig. 2. En ud af seks turbiner på Hellisheiði-værket. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen 33 SÆRNUMMER // Island

5 Fakta Fakta om Hellisheiði-værket SÆRNUMMER // Island 34 Hellisheiði er det største geotermiske kraftværk i verden Indviet i 2006 Stod færdig i 2010 Ejet af Reykjavik Energy Kapacitet: 303 MW elektricitet og 400 MW varmt vand 6 stk. 45 MW højtryksturbiner 1 stk. 33 MW lavtrykturbiner Dybeste borehul: 3225 meter

6 skyldes bl.a. forsyning af benzin til biler og olie til fiskeflåden (figur 3). Den primære brug af den geotermiske energi er produktion af elektricitet og fjernvarme til hustande med hhv. 40% og 45% af den samlede geotermiske energiproduktion. Derudover bruges energien også til at opvarme svømmebassiner og fiskefarme, holde vejnettet sne- og isfrit, og forsyne sværindustri som f.eks. aluminiumsværker. Bearbejdning af metaller i sværindustrien kræver utrolig store mængder energi. Derfor fragtes malme fra lande, som Sydafrika, helt til Island pga. af den billige geotermiske energi. På denne måde bidrager den geotermiske energi positivt til den islandske økonomi. En del af det overskydende varme vand fra husstandene bliver sendt ud i rør under veje og gader og skaber derfor en form for udendørs gulvvarme. Det er især praktisk om vinteren, hvor sne og is ellers ville dække vejene. Vandet bliver også brugt til drivhusproduktion, hvor der dyrkes afgrøder, som ellers ikke ville kunne produceres i Island. Dette kan gøres, fordi vandet kan varme drivhusene op, og den billige elektricitet kan erstatte det ellers manglende sollys. Hvad kan man ellers forestille sig, at islændinge vil bruge det ekstra varme vand til? Et eksempel på hvor rigelig energien på Island er, finder man nær Reykjavik, hvor man opvarmer havvandet ved en strand, så man kan bade i Atlanterhavets kolde vand. I sommermånederne pumpes der nemlig så meget vand ud i bugten, at temperaturen ligger omkring 20 C hele sommeren. Generelt har Island så mange energiressourcer, at livet kan leves med lidt ekstra luksus, hvilket også kan ses på det høje energiforbrug pr. indbygger. En del af det overskydende varme vand fra husstandene bliver sendt ud i rør under veje og gader og skaber derfor en form for udendørs gulvvarme Fremtidsplaner for geotermisk energi Den geotermiske energi bliver hele tiden udviklet mere og mere. Derfor er et oplagt spørgsmål, også hvordan fremtiden kommer til at se ud for Islands energiproduktion. Islændinge har lige nu ikke brug for mere grøn energi end det, der bliver produceret, men med deres store potentiale for geotermisk energi kan eksport blive en realitet. Der forskes lige nu i muligheden for at lægge et undersøisk kabel fra Island til Skotland, der kan eksportere Islands grønne energi til Europa. Man kan forestille sig, at eksporten af energi til Europa vil gøre grøn energi mere udbredt og desuden også skabe økonomisk vækst i Island. Med Island, som værende storeksportør af grøn energi, ville deres energiproduktion blive en førende industri. Der er delte meninger om dette. Kristinn Gíslason, som er ansat på Hellisheiði-værket, mener at eksporten af Islands energi vil have en negativ påvirkning på energiprisen i Island. Han er derfor stærkt imod et kabel til Skotland. Politikere har forslag og planer om i fremtiden at bygge omkring 125 geotermiske værker. Med så mange værker vil Island producere mere energi, end der er behov for. Dette kan understøtte ideen om at eksport af geotermisk energi til Europa er et realistisk fremtidsscenarium eller at der planlægges en betydelig udvidelse af den industrielle produktion. Artiklen er skrevet af: Christoffer Sylvest Carlsen Studerende, Hvidovre Gymnasium & HF Signe Christensen Studerende, Borupgaard Gymnasium Sigrid Trier Kjær Studerende, Næstved Gymnasium & HF 35 SÆRNUMMER // Island

7 Det dynamiske landskab Landskabsdannende processer Af: Helena Jacobsen, Lykke Arlofelt & Thomas Billehøj

8 Fig. 1. Seljalandsfoss, hvor smeltevandet hurtigt bevæger fra det øvre løb til det nedre løb på smeltevandssletten. Foto: Thomas Billehøj 37 SÆRNUMMER // Island

9 I Island danner de endogene processer grundlaget for landskabsdannelsen. Den midtatlantiske højderyg, der er den divergerende pladegrænse ved Island, danner nyt grundfjeld bestående af hovedsageligt basalt. Dette er tydeligt ved f.eks. Reykjanæs, hvor man ser et relativt fladt og ungt landskab, der ikke er blevet udsat for de eksogene processer. Det er nemlig elementer som is, vand og vind, der skaber de markante karakteristika, som man kan se i Island. Men det er derudover vigtigt at betragte disse elementer som én samlet proces, der tilsammen danner et dynamisk landskab. Fig. 2. Dødislandskab ved Sólheimajökull. Disse efterladte gletsjere er ikke længere i bevægelse, men har stadig en landskabsdannende effekt. Foto: Thomas Billehøj SÆRNUMMER // Island 38 Fig. 3. Skurestriber ved Sólheimajökull. Her kan man se, hvordan gletsjerens indhold af sedimenter har resulteret i en nedslibning af klippesiden. Foto: Thomas Billehøj

10 Gletsjernes landskabsdannende effekt Gletsjerne har en afgørende betydning for landskabsdannelse i Island. Det er disse, der skaber smel-tevandsletterne, der er en væsentlig del af det islandske landskab. Sólheimajökull er en af de mindste gletsjere i Island. Der ligger i den sydlige del af landet, og dens størrelse er blevet markant reduceret i de seneste år. Dette har gjort det muligt at se det landskab, som Sólheimajökull har påvirket, hvor f.eks. skurestriber på bjergarterne kommer til syne (se fig.1). De indikerer gletsjerens bevægelsesretning, men også dens eroderende egenskab. Skurestriberne er nemlig skabt af andet bjergmateriale, som gletsjeren bringer med sig i sin fremdrift, også kaldet istidsabration. Ved Sólheimajökull kan man se, at det transporterede materiale er usorteret, hvor små og store bjergarter er blevet aflejret ved fronten af gletsjeren. Dette er i modsætning til vand, som sorterer materialet efter kornstørrelse. Ved Sólheimajökull er det ligeledes muligt at se dødis, der yderligere har en landskabsdannende effekt. Dødis er en tidligere del af gletsjeren, der ikke længere er i bevægelse. Det resulterer i et karakteristisk dødislandskab med dødishuller og let kuperet topografi. (se fig. 2). Udover dødislandskaber kan gletsjerne også danne større landskabsformer, hvor man ved vandfaldet Gullfoss f.eks. kan se, hvordan gletsjeren Langjökull har dannet en u-dal ved gletsjerens fremrykning, da den har skuret underlaget således at der skabes en blød hulning, der er formet som et U (se fig. 3). Vandfald Området omkring Gullfoss er dog ikke kun dannet af gletsjere fra Langjökull, men også smeltevandet, som har eroderet de blødere klippelag. Smeltevandet har desuden skabt en V-formet kløft inde i U-dalen fra den sidste istid (se fig. 4). Vandet søger nemlig 39 SÆRNUMMER // Island

11 SÆRNUMMER // Island 40 ned mod midten af u-dalen og eroderer sig igennem klippematerialet, hvilket i dag udgør smeltevandsfloden ved Gullfoss. Smeltevandet vil som bekendt finde vej ned til havet, og vil på sin vej forme landskabet. Vandets hastighed har en afgørende betydning for, hvor hurtig denne proces foregår, og hvor de materialer, den transporterer, bliver aflejret. Eyjafjallajökull er yderligere en af Islands mange gletsjere, hvis smeltevand skaber utrolige vandfald som Seljalandsfoss. På grund af tyngdekraften søger vandet som bekendt nedad og eroderer det omkringliggende materiale. Neden for Eyjafjallajökull kan man se alluviale faner, hvor sedimenter aflejres pga. rindende vand fra klipperne. Dog er mængden af vand kun tilstrækkelig til at sedimen-terne aflejres på den alluviale fane (se figur 5). Alligevel har processen en nivellerende effekt hvor terrænet bliver mere og mere plant indtil højdeforskellen er udjævnet. Smeltevandsslettens nivellerede landskab Det er karakteristisk for floderne i de sydlige Island, at de hurtigt ændrer karakter. Det nedre løb er kendetegnet ved fletfloder der breder sig ud over smeltevandssletterne. Disse dynamiske floder ændrer over tid landskabet (se figur 6). De nedbryder eks. mindre bakker og medvirker derfor til smel-tevandsslettens flade landskab. Det nivellerede landskab består af velsorteret

12 materiale, da smeltevandet mister sin hastighed på vej mod havet. F.eks. aflejres større klippestykker længst inde mod land, og de finere sandkorn aflejres længst væk fra gletsjerne. De plane smeltevandssletter er også skabt af jökelløbene, der medfører enorme mængder af materiale. Jökelløbene har også skabt landskabet omkring Hjörleifshöfdi, der engang var en selvstændig ø ud for Islands sydkyst. Men de enorme mængder sedimenter der blev tilført området gennem jökelløbene gjorde at kystlinjen blev rykket flere kilometer ud i havet og den tidligere ø, blev til en del af fastlandet. (se figur 7). I området eksisterer næsten ingen vegetation, hvilket bl.a. skyldes den ofte meget hårde vind i området. Fig. 4. Gullfoss. Her kan man se, hvordan gletsjerne har dannet en u-dal i den øverste del af kløften, hvor en meget stærk smeltevandsstrøm i Weichsel-istiden har skabt den nederste dal. Foto: Thomas Billehøj 41 SÆRNUMMER // Island

13 Fig. 5. En alluvial fane nær Eyjafjallajökull. Her kan man se, at der engang har været rindende vand, som har ført materiale fra bjerget med sig ned. Dog er processen stoppet, og bjergmaterialet ligger nu på fanen. Foto: Thomas Billehøj Fig. 6. Smeltevandsslette nær Hjörleifshöfdi. Landskabet er meget plant pga. smeltevandets nivellerende egenskab. Samtidig kan man se, hvordan vandløbet meandrerer. Foto: Thomas Billehøj 42 SÆRNUMMER // Island

14 Fig. 7. Hjörleifshöfdi. Dette landskab er skabt bl.a. pga. et jökelløb, hvor materialet har tilkoblet den forhenværende ø til Island. Vindens aflejrende effekt har en markant betydning for bl.a.vegetation netop her. Foto: Thomas Billehøj Det dynamiske landskab Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at gletsjerne er en afgørende faktor for landskabsdannelsen, da de transporterer alle størrelser af materiale og bl.a. har skabt u-dalen ved Gullfoss og slebet klipperne ved Sólheimajökull. Gletsjernes smeltevand præger også Island f.eks. gennem alluviale faner eller fletfloder nær kysten. Smeltvandet kan også påvirke landskabet, når vulkanisme delvist smelter gletsjerne og skaber jökelløb. Det altså tydeligt, at der er tale om et kompliceret system hvor det dynamiske landskab formes af en lang række sammenhængende landskabsdannende processer. Artiklen er skrevet af: Helena Due Eggers Jacobsen gymnasieelev, Hvidovre Gymnasium og HF Kilder: Arnalds O., Fjola E., Metusalemsson, S., Jonsson A., Gretarsson E., Arnason A., Soil Erosion in Iceland, Agricultural Reseach Institute, februar 2001, s og s. 31 Lykke Arlofelt Gymnasieelev, Borupgård Amtsgymnasium Duus, K. (2012), Islands (makrogeologi ) en introduktion, Laugø d. 25/9 2012, s Bramwell, T. (2009), Gullfoss (Golden Falls), chestertoncurriculum.org.uk Thomas Billehøj Gymnasieelev, Næstved Gymnasium og HF 43 SÆRNUMMER // Island

15 Is i bevægelse Af: Emil Frank Bjerre, Cecilie Bonde & Sofie Kaarde SÆRNUMMER // Island 44 Fig. 1. Gletsjervandring på gletsjertungen Sólheimajökull. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen

16 45 SÆRNUMMER // Island

17 Fig. 2. Isens udbredelse for få år siden ses ved den foranliggende smeltevandssøs fjerneste bred. Aske fra de omkringliggende vulkaner giver gletsjeren den mørke farve. Foto: Camilla Nielsen SÆRNUMMER // Island 46 Den tårnede sig op ad bjerget jo tættere vi kom på den, denne ca. 600 km2 store gletsjer. Mýrdalsjökull var så voldsom at se, at det var svært at tro, at det kun er Islands fjerde største gletsjer. Vores projekt var at skrive en artikel, omhandlende alt om gletsjeren Sólheimajökull, en af Mýrdalsjökulls mange gletsjertunger. Isens landskabsdannende elementer og sjove historier er en del af vores projekt om denne isstrøm. Så hvor starter man? En gletsjer er en stor mængde is som bliver dannet af sammenpresset sne. Når sneen i toppen af gletsjeren presser på de underliggende lag skabes så stort et tryk, at den underliggende sne langsomt bliver omdannet til et mindre porøst materiale, kaldet firn, og derfra til is. Island har nogle af Europas største gletsjere, og vi har været heldige at få lov at besøge en af dem med hakke og pigsko - nemlig Sólheimajökull. En fuldstændige uforglemmelig og smuk oplevelse fik vi, da vi kom nærmere på gletsjeren. Forestillingen om den helt lyseblå og spejlglatte gletsjer faldt til jorden ved første øjekast. Gletsjeren var flere steder skjult af sorte lag, og var grålig andre steder på grund af indefrysning af mørke sedimenter i gletsjeren. Da Sólheimajökull ligger tæt på vulkanen Katla og tæt på vulkanen under Eyjafjallajökull, stam-

18 mer den sorte farve også fra aske fra vulkanernes udbrud. Dette skaber også en meget ujævn overflade da lagene af sedimenter, fungerer som et isolerende lag. Steder hvor dette lag er tykt er der forhøjninger på gletsjeren. Overfladen er også meget rug og porøs, da forårets sol varmer gletsjeren op så den smelter ujævnt. En gletsjer på tilbagetog Sólheimajökull er under stor tilbagetrækning, da der smelter mere end der akkumuleres på toppen. Turguiden Thor fortalte os at gletsjeren skrider frem med en cm om dagen med mindre årstidsvariationer. Han fortalte videre, at tilbagesmeltningen på varme sommerdage er på otte cm om dagen, hvilket betyder at nettotilbagesmeltningen om sommeren er syv cm om dagen. Dette kan forklares med, at den globale opvarmning øger afsmeltningen, hvilket han illustrerede ved at udpege det sted isfronten havde stået i 1999 helt ned til enden af det der nu fremstår som en sø foran gletsjeren. Hvis denne smeltning fortsætter på samme måde, så tager det ca. 300 år før Sólheimajökull er fuldstændig smeltet væk. Smeltevandet er i øvrigt medvirkende til, at gletsjeren kan bevæge sig fremad. Smeltevandet søger ned gennem gletsjersprækker og ender ved gletsjersålen, hvor det giver gletsjeren mulighed for at glide hen over jorden. Forestillingen om den helt lyseblå og spejlglatte gletsjer faldt til jorden ved første øjekast anden. Vores guide Thor fortalte os en sjov historie omkring et flystyrt der havde været på gletsjeren i 1960 erne. Der havde været en voldsom snestorm og først efter to dage fandt passagererne vej ned fra gletsjeren. Næste dag da redningsholdet ville op og fjerne flyet, kunne de ikke finde det, og det blev aldrig fundet. Så engang i fremtiden vil der blive gjort et fund af en gammel rusten flyver, når denne har bevæget sig ned til gletsjerfronten. Når man sætter sig ned, og tænker over alle de ting vi har lært omkring gletsjere, er der absolut intet som kan gøre én klar på den overraskelse og følelse man får i maven når man står og kigger på noget som er så enormt og smukt. Alt i alt har turen på gletsjeren været en fantastisk og lærerig tur - det har været en oplevelse for livet og kan kun anbefales til andre. Kilder: Duus, Karsten: Islands (makro)geologi en introduktion. Fra Artiklen er skrevet af: Gletsjerens landskaber Grunden til at gletsjerne på Island ofte findes sydpå kan forklares med Islands topografi. Mange punkter på Sydisland ligger højt og den deraf følgende kulde giver større chancer for af nedbøren falder som sne der ikke smelter men siden akkumuleres. De landskaber, som vi kunne se Sólheimajökull havde dannet, var bl.a. sidemoræner og en del falske bakker. De falske bakker er dannet der hvor gletsjerens randmoræner burde have stået, men da vandet fra gletsjeren eroderer noget af materialet på sin vej, betyder dette at randmorænen bliver skåret op i flere stykker. Gletsjerens sidemoræner var tydelige at se, da den nu havde trukket sig tilbage, efter at den havde skubbet materialet op ved dens tidligere fremstød. Det kan forventes, at der i den nærmeste fremtid vil blive dannet dødis, som er et eller flere stykker is som er isoleret fra selve gletsjerfronten. Grunden til at dødis kan eksistere, er fordi isen er dækket af et lag af aske og sedimenter som isolerer isen. Denne is kan ligge i flere år og når den er smelter skabes dødislandskaber med bakker og søer. At gletsjeren er dynamisk oplever man fra tid til Emil Frank Bjerre Studerende, Borupgaard Gymnasium Sofie Kaarde Studerende, Næstved Gymnasium & HF Cecilie Bonde Studerende, Hvidovre Gymnasium & HF 47 SÆRNUMMER // Island

19 Islandsk landbrug Erhvervets muligheder og begrænsninger i et udkantsområde Af: Anna Rasch-Christensen, Camilla Lykke Nielsen & Anna Schmidt Obdrup Landbruget i Island er konstant udfordret af klimaet og det særlige landskab som Island byder på. På vores Islandsrejse undersøgte vi landbrugets muligheder og begrænsninger ved et besøg på landbrugsuniversitetet og på et landbrug. SÆRNUMMER // Island 48 Fig. 1. Drivhus. Her ses et af de mange drivhuse i Hveragerdi, hvor der dagligt eksperimenteres med vegetabilsk landbrug af elever fra landbrugsuniversitetet. Foto: Anna Schmidt Obdrup. Fig. 1. Drivhus. Her ses et af de mange drivhuse i Hveragerdi, hvor der dagligt eksperimenteres med vegetabilsk landbrug af elever fra landbrugsuniversitetet. Foto: Anna Schmidt Obdrup

20 49 SÆRNUMMER // Island

21 Fig. 2. Smeltevandssletten. Typisk smeltevandsslette på sydlandet. Foto: Camilla Lykke Nielsen SÆRNUMMER // Island 50 Klimatiske udfordringer og muligheder Islands placering på grænsen mellem det nordlige tempererede og det nordlige polare klimabælte gør det vanskeligt at drive landbrug. Derudover forbedrer det ikke forholdene at landet præges af et meget ustadigt vejr, grundet de dynamiske lavtryk der dannes, når den varme vestenvind fra syd mødes med den kolde polare østenvind. I de fleste andre områder der ligger placeret i dette klimatiske grænseområde, ville der ikke kunne drives landbrug, men havstrømmene omkring Island gør landet til et særtilfælde. Den varme Irmingerstrøm der kommer fra syd gør nemlig klimaet mildere, end hvad man normalt ville forvente i dette område. Samspillet mellem den klimatiske zone, luftstrømmene og havstrømmene, temperaturog nedbørsforholdene er alle faktorer, der bestemmer forholdene for landbrugsproduktionen. Det er særligt den lave temperatur og den korte periode med sollys der er begrænsende faktorer. Jordbundens udfordringer Landbruget i Island har i de sidste mange hundrede år fungeret efter gamle principper, dvs. næsten ingen kunstgødning og ingen brug af hormoner og antibiotika. Ved vikingernes ankomst til øen i det niende århundrede var to tredjedele af Island dækket af skov og græsslette. Men træerne blev fældet og brugt som brænde og græsset blev ædt af de medbragte dyr. De geologiske processer udgør, sammen med de geografiske elementer og tilflytternes historik, basis for det islandske landbrug. Den vulkanske aktivitet er årsagen til Islands dannelse og stadige forandring, herunder den erosion og sedimentation som er udgangspunktet for dannelsen af dalene og lavlandssletterne. Vinden sørger ligeledes for aflejring og afblæsning af det fineste/letteste materiale kaldet løss (ler, finsand etc.). Jordbunden er altså et resultat af samspillet mellem vulkanismen, isen, vandet og vinden. Under-

22 landmændene til at flytte. Eftersom landmændene ofte har overtaget gården efter en slægtning, føler de også en vis tilknytning til stedet og ønsker at blive hvor de er vokset op. For det andet er islændingene hårdtarbejdende, og bliver gården jævnet med jorden eller begravet i aske, falder det dem simpelthen blot naturligt at skride til handling og bygge den op igen samme sted. Denne mentalitet skinner igennem på Sólheimahjáleiga, hvor det at være opvokset i vulkanens skygge - og have oplevet udbruddet fra Eyafjellajökull i ikke synes at have rystet Elins tro på gårdlivet. Jeg har jo aldrig prøvet andet, svarer hun med et smil, når folk spørger hende om, hvorvidt det er stressende at bo med en vulkan så tæt på. Det er de ødelæggende jökelløb fra gletsjeren, som ved et udbrud, udgør den største trussel for gården, og derfor øves der også en evakuering en gang hvert 4-5. år. Et andet problem er asken som ved udbruddet i 2010 dækkede gården samt deres kreaturer. Man var her urolig for eventuel flourforgiftning, som ville ødelægge fårenes tænder og knogler. Heldigvis skete det ikke, men de måtte flytte fårene 50 km østpå i nogle år. Nu er de hjemme i Sólheima igen, Elin har fået gården genoprettet med statsstøtte, og næringsstofferne i asken fra udbruddet har gødet jorden og gjort græsset grønnere end før. laget domineres, som følge af den unge vulkanske jordbund, af askeholdige og porøse jordtyper som let flyttes af vand og vind, hvilket gør at vegetationen og jordbunden er meget følsom for enhver form for slitage. De hårde forhold for landbruget i Island afskrækker dog ikke familien på Sólheimahjáleiga - en kombineret gård og Bed & Breakfast som ligger i Sólheima, syd for gletsjeren Mýrdalsjökull der også gemmer på vulkanen Katla. Ikke mindre end fire generationer af familien lever på gården; den nuværende gårdejer Elín Einarsdóttir, samt hendes forældre, børn og børnebørn. De fleste landbrug ligger sydpå hvor klimaet er en smule varmere, sommeren lidt længere og jorden mere medgørlig. Der findes dog også landbrug i nord og vest. For det første er beboerne i Island efter eget udsagn et stædigt folk: Er en gård først blevet opført, kan hverken dårlige forhold eller naturkatastrofer få En drivhusby i udvikling På Islands første officielle sommerdag, som altid er den første torsdag mellem d. 19. og 25. april, holder landbrugsuniversitet i Island åbent hus. Hveragerdi kaldes drivhusbyen og her ligger The University of Agriculture in Iceland som har eksisteret i 75 år. Skolen tager nye elever ind hvert andet år og har ca. 60 elever ad gangen. Flere af dem tager nogle måneder i praktik i Danmark som et led i deres uddannelse. Universitetet får energi fra nærliggende varme kilder og dampen varmer drivhusene op. På skolen dyrker de især tomater, agurker, peberfrugter og bananer og har mulighed for at dyrke dette hele året rundt pga. den kunstige opvarmning og kunstige lys, der erstatter de meget få solskinstimer, der årligt tilkommer Island. Island er stort set selvforsynende med agurker og ca. 90 % af tomaterne i de islandske supermarkeder er produceret i islandske drivhuse. På universitetet benyttes en særlig metode, hvor nye planter, skud og stængler fastgøres til ældre rødder. Gødningen til disse planter fremstilles af vulkansk aske og sten fra vulkanen Hekla, hvor vand samler asken og de efterfølgende tilsatte næringsstoffer til en masse. Planterne forsynes med kunstigt sollys i op til 18 af døgnets 24 timer, og der dyrkes i 21 graders varme. 51 SÆRNUMMER // Island

23 SÆRNUMMER // Island 52 Der pumpes også ppm CO2 ind til planterne for at øge sukkerproduktionen for sødere grøntsager og frugter. På universitetet benyttes ikke pesticider, da der næsten ingen problemer med sygdomme er i Island. Der er meget delte meninger om, hvorvidt det vegetabilske landbrug bør være økologisk eller ej i landet. Regeringen forsøgte i 1990 erne at indføre lovgivning om 100 % økologisk landbrug som mål i år 2000, men dette mødte meget modstand hos landmændene. På universitetet tror man ikke på et gennemført økologisk landbrug i Island, netop på grund af skepsissen fra landmændene. Men på trods af dette er interessen for økologisk landbrug blandt eleverne på universitetet i stærk vækst. Eleverne vælger selv hvilken metode de vil benytte i deres forsøg og research og økologisk landbrug er så populært, at de må udvide økologiholdet ved det kommende efterår, hvor de tager nye elever ind. Tekstbox 1 Fakta om Sólheimahjáleiga Sólheimahjáleiga tjener penge på gårdens omtrent 400 får som sælges til islandske slagterier længere sydpå, mens resten af gårdens dyrebestand - nogle heste, høns og to køer - udelukkende holdes til selvforsyning af æg, mælk og nogle gange kød, eftersom gårdens beliggenhed bringer beboerne langt fra nærmeste supermarked.

24 De islandske landmænd er, som nævnt, en smule skeptiske hvad angår den stigende interesse for økologisk landbrug. Mange mener at så længe dyrene græsser på fjeldet må det være økologisk nok. Einar, gårdejer Elins ældste søn, deler selv denne holdning, men mener også at økologi er vejen frem da interessen for økologiske varer er stigende. På Sólheimahjáleiga lever dyrene af græs og tørfoder og får kun en sjælden gang antibiotika i tilfælde af sygdom. Også med henblik på mulighed for medlemskab i EU er landbrugssektoren tilbageholdende. Det ville ganske rigtigt give mere støtte til landbruget, men i bedste overensstemmelse med islandsk mentalitet foretrækker de selv at tage styringen. Desuden er de urolige for eventuel import af sygdomme med udefrakommende kreaturer, hvilket kunne ramme det animalske landbrug på Island hårdt. Fig. 3. Gården Sólheimahjáleiga ved gletsjeren Mýrdalsjökull. Foto: Camilla Lykke Nielsen Landbrug som familietradition Elins ældste søn, Einar Freyr Elinarson, håber på at kunne følge i moderens fodspor. Som nylig valgt formand for Landbrugsforeningen for Unge Landmænd engagerer han sig meget i landbrugets udvikling. Foreningen for islandske landmænd i alderen år består af ca. 800 medlemmer. Unge Landmænd kæmper for mere statsstøtte til landbruget og muligheden for at gøre større lån tilgængelige for potentielle landmænd. Som det er nu er det svært at etablere sig som landmand, hvis man ikke er født ind i erhvervet, da det ikke er muligt at låne til etableringen af en ny gård. I stedet er mange som Einar, opvokset på en familieejet gård som de langsomt opkøber fra deres forældre - men det er en proces der tager mange år. Det er stort set umuligt at blive landmand, hvis ikke ens forældre er villige til at give stor rabat på deres gård, siger Einar, som allerede har opkøbt 50 får af sine forældre. Uden den rabat, ville han få brug for et lån på op til 60 millioner ISK (ca. 3 mil. DKK) for at kunne opkøbe hele gården. Tekstbox 2 Fakta om Islands statsminister Islands statsminister har selv holdt en tale om de positive aspekter ved den globale opvarmning i forbindelse med det islandske landbrug, en tale som er blevet stærkt kritiseret for dens manglende empati, eftersom den globale opvarmning mange andre steder i verden vil bringe ødelæggelse og sult. Fremtidens landbrug Den globale opvarmning vil komme til at påvirke Island på længere sigt, og særligt landbruget er udsat. Et varmere klima vil fremskynde gletsjernes reduktion, hvilket kan være medvirkende til en ændring af nedbørsmønstrene lokalt. Hvis gletsjeren smelter tilbage, kan der forekomme en reduktion af nedbøren i de omkringliggende områder, da den varme luftmasse fra havet ikke længere vil mødes med den kolde gletsjerfront, hvilket er en forudsætning for de nedbørsforhold der hersker på nuværende tidspunkt. En reduktion af nedbøren vil have en negativ effekt på landbruget. Hvis klimaet bliver varmere, vil luften 53 SÆRNUMMER // Island

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

En rejse tilbage til ilden og isens land

En rejse tilbage til ilden og isens land En rejse tilbage til ilden og isens land Rejse til Island 3.- 8. juni 2015 Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog Henning fortæller om Island Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer

ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer August 2014 Særnummer Masterclass i naturgeografi ISLAND Et særnummer Masterclass i naturgeografi Læs om lærernes tanker bag om projektet. En vulkanø i Nordatlanten Island er en geologisk interessant lokalitet,

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Jim Lyngvild Ekstra Bladet- 07:50-13. Apr. 2009 Myternes ø - Island Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Islands

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015 institutionens/skolens

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

TALENTER PÅ. Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune. Langhøjskolen

TALENTER PÅ. Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune. Langhøjskolen TALENTER PÅ Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune Langhøjskolen Talenter på tværs - et naturgeografisk talentudviklingsprojekt Frydenhøjskolen, Langhøjskolen, Hvidovre

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Andre rejser til Island. Islands højdepunkter Natur & Wellness i Island Islands naturskønne vandrestier

Andre rejser til Island. Islands højdepunkter Natur & Wellness i Island Islands naturskønne vandrestier Den Gyldne Cirkel i Island Fra kr. 8.698,- pr. person Inkl. fly, hotelovernatninger, b illeje m.m. Oplev Islands smukke natur på en fantastisk kør- selv- ferie. Denne kør-selv-ferie fokuserer på de mange

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Bliv klog på vulkaner og islandske heste For nysgerrige bedsteforældre og børnebørn

Bliv klog på vulkaner og islandske heste For nysgerrige bedsteforældre og børnebørn Bliv klog på vulkaner og islandske heste For nysgerrige bedsteforældre og børnebørn Perioden 2.7.-7.7. 2013 (NB: samme tur 14.-19. oktober 2013) Rejse nr. A-12 Island rummer mange spændende fænomener,

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen. Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I

Læs mere