Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geotermisk energi i Island. Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær"

Transkript

1 Geotermisk energi i Island Af: Christoffer Sylvest Carlsen, Signe Christensen & Sigrid Trier Kjær

2 Fig. 1. Indgangen til Hellisheiði-værket. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen

3 Som det eneste sted i verden er Island placeret på både en konstruktiv pladerand og et hotspot. Derfor er der stort potentiale i at udnytte de kræfter, der findes i jorden i form af varmen fra vulkanisme. Den geotermiske energi giver Island muligheder for grøn og billig energi til alt fra basale husbehov til luksusvaner. SÆRNUMMER // Island 32 Geotermisk energi hvad er det? Der er omkring 32 højtemperaturområder i Island. I disse områder overstiger temperaturen 200 i 1 kilometers dybde. Der findes 7 geotermiske værker i højtemperatursområder i Island, bl.a. Hellisheiði som vi har besøgt (figur 1). Her kan den termiske energi omdannes til elektrisk energi. Dette sker igennem flere pr processer. Det første der sker på et geotermisk værk, er at vand hentes op gennem borehuller på meters dybde. Vandet er opvarmet på grund af vandets kredsløb i undergrunden. Vandet synker ned gennem sprækker i klipperne og kommer i kontakt med områder som er opvarmet af vulkansk aktivitet og magma. Det varme vand stiger herefter opad og bliver pumpet det sidste stykke fra undergrunden. På værket adskilles damp fra vand, og dampen sendes ud i en turbine (fig. 2,) der driver en generator og skaber elektricitet. Det overskydende vand, som stadig har en høj temperatur, bliver brugt til at varme sekundært vand op. Dette bliver brugt til fjernvarme mens det varme vand fra undergrunden bliver derefter pumpet tilbage i jorden, så det kan indgå i ny cirkulation. Man kan også få energi fra lavtemperatursområder, der er defineret ved en vandtemperatur på under 150 i 1 kilometers dybde. I disse områder omdannes energien ikke, men bruges kun som fjernvarme. Der er 250 lavtemperatursområder i Island udenfor de ak- I selve Reykjavik findes der 54 borehuller, som forsyner byen med varmt vand tive vulkanske zoner. Vandet, der bliver pumpet op, er for mineralrigt til at kunne sendes direkte ud i rørene, da det ville tilstoppe dem. Derfor bruger man vandet, der bliver pumpet op, til at opvarme andet vand, som sendes ud som fjernvarme. I selve Reykjavik findes der 54 borehuller, som forsyner byen med varmt vand. Vandet, der kommer fra værket Hellisheiði, taber kun 2 C fra 83 C til 81 C på de 27 km rørene løber til Reykjavik. Der findes også her et reservoir, Perlan, med 24 mio. liter varmt vand, der kan forsyne byen, hvis der skulle ske noget med et af værkerne. Højtemperatursområder ligger i aktive vulkanske områder, der dækker en fjerdedel af Island. Det er der vulkanerne findes, og derfor ligger de geotermiske værker også tæt ved vulkaner. Det betyder mange jordskælv og en vis risiko for vulkanudbrud tæt ved værkerne. Jordskælvsrisikoen betyder, at værkerne er bygget med ekstra sikkerhed, så værker som Hellisheiði kan holde til jordskælv på op til 8,5 på Richterskalaen. Islands brug af energi Island har et af de højeste energiforbrug pr. indbygger i verden, men de kan de have med god samvittighed, fordi det er grøn energi. Af Islands samlede energiforbrug er 85,7% produceret på øen, heraf er 19,4% fra hydrologisk energi og 66,3% fra geotermisk energi. Kun 14,3% af landets energiforbrug er fra fossile brændstoffer som olie og kul, der er importeret. Dette

4 Fig. 2. En ud af seks turbiner på Hellisheiði-værket. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen 33 SÆRNUMMER // Island

5 Fakta Fakta om Hellisheiði-værket SÆRNUMMER // Island 34 Hellisheiði er det største geotermiske kraftværk i verden Indviet i 2006 Stod færdig i 2010 Ejet af Reykjavik Energy Kapacitet: 303 MW elektricitet og 400 MW varmt vand 6 stk. 45 MW højtryksturbiner 1 stk. 33 MW lavtrykturbiner Dybeste borehul: 3225 meter

6 skyldes bl.a. forsyning af benzin til biler og olie til fiskeflåden (figur 3). Den primære brug af den geotermiske energi er produktion af elektricitet og fjernvarme til hustande med hhv. 40% og 45% af den samlede geotermiske energiproduktion. Derudover bruges energien også til at opvarme svømmebassiner og fiskefarme, holde vejnettet sne- og isfrit, og forsyne sværindustri som f.eks. aluminiumsværker. Bearbejdning af metaller i sværindustrien kræver utrolig store mængder energi. Derfor fragtes malme fra lande, som Sydafrika, helt til Island pga. af den billige geotermiske energi. På denne måde bidrager den geotermiske energi positivt til den islandske økonomi. En del af det overskydende varme vand fra husstandene bliver sendt ud i rør under veje og gader og skaber derfor en form for udendørs gulvvarme. Det er især praktisk om vinteren, hvor sne og is ellers ville dække vejene. Vandet bliver også brugt til drivhusproduktion, hvor der dyrkes afgrøder, som ellers ikke ville kunne produceres i Island. Dette kan gøres, fordi vandet kan varme drivhusene op, og den billige elektricitet kan erstatte det ellers manglende sollys. Hvad kan man ellers forestille sig, at islændinge vil bruge det ekstra varme vand til? Et eksempel på hvor rigelig energien på Island er, finder man nær Reykjavik, hvor man opvarmer havvandet ved en strand, så man kan bade i Atlanterhavets kolde vand. I sommermånederne pumpes der nemlig så meget vand ud i bugten, at temperaturen ligger omkring 20 C hele sommeren. Generelt har Island så mange energiressourcer, at livet kan leves med lidt ekstra luksus, hvilket også kan ses på det høje energiforbrug pr. indbygger. En del af det overskydende varme vand fra husstandene bliver sendt ud i rør under veje og gader og skaber derfor en form for udendørs gulvvarme Fremtidsplaner for geotermisk energi Den geotermiske energi bliver hele tiden udviklet mere og mere. Derfor er et oplagt spørgsmål, også hvordan fremtiden kommer til at se ud for Islands energiproduktion. Islændinge har lige nu ikke brug for mere grøn energi end det, der bliver produceret, men med deres store potentiale for geotermisk energi kan eksport blive en realitet. Der forskes lige nu i muligheden for at lægge et undersøisk kabel fra Island til Skotland, der kan eksportere Islands grønne energi til Europa. Man kan forestille sig, at eksporten af energi til Europa vil gøre grøn energi mere udbredt og desuden også skabe økonomisk vækst i Island. Med Island, som værende storeksportør af grøn energi, ville deres energiproduktion blive en førende industri. Der er delte meninger om dette. Kristinn Gíslason, som er ansat på Hellisheiði-værket, mener at eksporten af Islands energi vil have en negativ påvirkning på energiprisen i Island. Han er derfor stærkt imod et kabel til Skotland. Politikere har forslag og planer om i fremtiden at bygge omkring 125 geotermiske værker. Med så mange værker vil Island producere mere energi, end der er behov for. Dette kan understøtte ideen om at eksport af geotermisk energi til Europa er et realistisk fremtidsscenarium eller at der planlægges en betydelig udvidelse af den industrielle produktion. Artiklen er skrevet af: Christoffer Sylvest Carlsen Studerende, Hvidovre Gymnasium & HF Signe Christensen Studerende, Borupgaard Gymnasium Sigrid Trier Kjær Studerende, Næstved Gymnasium & HF 35 SÆRNUMMER // Island

7 Det dynamiske landskab Landskabsdannende processer Af: Helena Jacobsen, Lykke Arlofelt & Thomas Billehøj

8 Fig. 1. Seljalandsfoss, hvor smeltevandet hurtigt bevæger fra det øvre løb til det nedre løb på smeltevandssletten. Foto: Thomas Billehøj 37 SÆRNUMMER // Island

9 I Island danner de endogene processer grundlaget for landskabsdannelsen. Den midtatlantiske højderyg, der er den divergerende pladegrænse ved Island, danner nyt grundfjeld bestående af hovedsageligt basalt. Dette er tydeligt ved f.eks. Reykjanæs, hvor man ser et relativt fladt og ungt landskab, der ikke er blevet udsat for de eksogene processer. Det er nemlig elementer som is, vand og vind, der skaber de markante karakteristika, som man kan se i Island. Men det er derudover vigtigt at betragte disse elementer som én samlet proces, der tilsammen danner et dynamisk landskab. Fig. 2. Dødislandskab ved Sólheimajökull. Disse efterladte gletsjere er ikke længere i bevægelse, men har stadig en landskabsdannende effekt. Foto: Thomas Billehøj SÆRNUMMER // Island 38 Fig. 3. Skurestriber ved Sólheimajökull. Her kan man se, hvordan gletsjerens indhold af sedimenter har resulteret i en nedslibning af klippesiden. Foto: Thomas Billehøj

10 Gletsjernes landskabsdannende effekt Gletsjerne har en afgørende betydning for landskabsdannelse i Island. Det er disse, der skaber smel-tevandsletterne, der er en væsentlig del af det islandske landskab. Sólheimajökull er en af de mindste gletsjere i Island. Der ligger i den sydlige del af landet, og dens størrelse er blevet markant reduceret i de seneste år. Dette har gjort det muligt at se det landskab, som Sólheimajökull har påvirket, hvor f.eks. skurestriber på bjergarterne kommer til syne (se fig.1). De indikerer gletsjerens bevægelsesretning, men også dens eroderende egenskab. Skurestriberne er nemlig skabt af andet bjergmateriale, som gletsjeren bringer med sig i sin fremdrift, også kaldet istidsabration. Ved Sólheimajökull kan man se, at det transporterede materiale er usorteret, hvor små og store bjergarter er blevet aflejret ved fronten af gletsjeren. Dette er i modsætning til vand, som sorterer materialet efter kornstørrelse. Ved Sólheimajökull er det ligeledes muligt at se dødis, der yderligere har en landskabsdannende effekt. Dødis er en tidligere del af gletsjeren, der ikke længere er i bevægelse. Det resulterer i et karakteristisk dødislandskab med dødishuller og let kuperet topografi. (se fig. 2). Udover dødislandskaber kan gletsjerne også danne større landskabsformer, hvor man ved vandfaldet Gullfoss f.eks. kan se, hvordan gletsjeren Langjökull har dannet en u-dal ved gletsjerens fremrykning, da den har skuret underlaget således at der skabes en blød hulning, der er formet som et U (se fig. 3). Vandfald Området omkring Gullfoss er dog ikke kun dannet af gletsjere fra Langjökull, men også smeltevandet, som har eroderet de blødere klippelag. Smeltevandet har desuden skabt en V-formet kløft inde i U-dalen fra den sidste istid (se fig. 4). Vandet søger nemlig 39 SÆRNUMMER // Island

11 SÆRNUMMER // Island 40 ned mod midten af u-dalen og eroderer sig igennem klippematerialet, hvilket i dag udgør smeltevandsfloden ved Gullfoss. Smeltevandet vil som bekendt finde vej ned til havet, og vil på sin vej forme landskabet. Vandets hastighed har en afgørende betydning for, hvor hurtig denne proces foregår, og hvor de materialer, den transporterer, bliver aflejret. Eyjafjallajökull er yderligere en af Islands mange gletsjere, hvis smeltevand skaber utrolige vandfald som Seljalandsfoss. På grund af tyngdekraften søger vandet som bekendt nedad og eroderer det omkringliggende materiale. Neden for Eyjafjallajökull kan man se alluviale faner, hvor sedimenter aflejres pga. rindende vand fra klipperne. Dog er mængden af vand kun tilstrækkelig til at sedimen-terne aflejres på den alluviale fane (se figur 5). Alligevel har processen en nivellerende effekt hvor terrænet bliver mere og mere plant indtil højdeforskellen er udjævnet. Smeltevandsslettens nivellerede landskab Det er karakteristisk for floderne i de sydlige Island, at de hurtigt ændrer karakter. Det nedre løb er kendetegnet ved fletfloder der breder sig ud over smeltevandssletterne. Disse dynamiske floder ændrer over tid landskabet (se figur 6). De nedbryder eks. mindre bakker og medvirker derfor til smel-tevandsslettens flade landskab. Det nivellerede landskab består af velsorteret

12 materiale, da smeltevandet mister sin hastighed på vej mod havet. F.eks. aflejres større klippestykker længst inde mod land, og de finere sandkorn aflejres længst væk fra gletsjerne. De plane smeltevandssletter er også skabt af jökelløbene, der medfører enorme mængder af materiale. Jökelløbene har også skabt landskabet omkring Hjörleifshöfdi, der engang var en selvstændig ø ud for Islands sydkyst. Men de enorme mængder sedimenter der blev tilført området gennem jökelløbene gjorde at kystlinjen blev rykket flere kilometer ud i havet og den tidligere ø, blev til en del af fastlandet. (se figur 7). I området eksisterer næsten ingen vegetation, hvilket bl.a. skyldes den ofte meget hårde vind i området. Fig. 4. Gullfoss. Her kan man se, hvordan gletsjerne har dannet en u-dal i den øverste del af kløften, hvor en meget stærk smeltevandsstrøm i Weichsel-istiden har skabt den nederste dal. Foto: Thomas Billehøj 41 SÆRNUMMER // Island

13 Fig. 5. En alluvial fane nær Eyjafjallajökull. Her kan man se, at der engang har været rindende vand, som har ført materiale fra bjerget med sig ned. Dog er processen stoppet, og bjergmaterialet ligger nu på fanen. Foto: Thomas Billehøj Fig. 6. Smeltevandsslette nær Hjörleifshöfdi. Landskabet er meget plant pga. smeltevandets nivellerende egenskab. Samtidig kan man se, hvordan vandløbet meandrerer. Foto: Thomas Billehøj 42 SÆRNUMMER // Island

14 Fig. 7. Hjörleifshöfdi. Dette landskab er skabt bl.a. pga. et jökelløb, hvor materialet har tilkoblet den forhenværende ø til Island. Vindens aflejrende effekt har en markant betydning for bl.a.vegetation netop her. Foto: Thomas Billehøj Det dynamiske landskab Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at gletsjerne er en afgørende faktor for landskabsdannelsen, da de transporterer alle størrelser af materiale og bl.a. har skabt u-dalen ved Gullfoss og slebet klipperne ved Sólheimajökull. Gletsjernes smeltevand præger også Island f.eks. gennem alluviale faner eller fletfloder nær kysten. Smeltvandet kan også påvirke landskabet, når vulkanisme delvist smelter gletsjerne og skaber jökelløb. Det altså tydeligt, at der er tale om et kompliceret system hvor det dynamiske landskab formes af en lang række sammenhængende landskabsdannende processer. Artiklen er skrevet af: Helena Due Eggers Jacobsen gymnasieelev, Hvidovre Gymnasium og HF Kilder: Arnalds O., Fjola E., Metusalemsson, S., Jonsson A., Gretarsson E., Arnason A., Soil Erosion in Iceland, Agricultural Reseach Institute, februar 2001, s og s. 31 Lykke Arlofelt Gymnasieelev, Borupgård Amtsgymnasium Duus, K. (2012), Islands (makrogeologi ) en introduktion, Laugø d. 25/9 2012, s Bramwell, T. (2009), Gullfoss (Golden Falls), chestertoncurriculum.org.uk Thomas Billehøj Gymnasieelev, Næstved Gymnasium og HF 43 SÆRNUMMER // Island

15 Is i bevægelse Af: Emil Frank Bjerre, Cecilie Bonde & Sofie Kaarde SÆRNUMMER // Island 44 Fig. 1. Gletsjervandring på gletsjertungen Sólheimajökull. Foto: Christoffer Sylvest Carlsen

16 45 SÆRNUMMER // Island

17 Fig. 2. Isens udbredelse for få år siden ses ved den foranliggende smeltevandssøs fjerneste bred. Aske fra de omkringliggende vulkaner giver gletsjeren den mørke farve. Foto: Camilla Nielsen SÆRNUMMER // Island 46 Den tårnede sig op ad bjerget jo tættere vi kom på den, denne ca. 600 km2 store gletsjer. Mýrdalsjökull var så voldsom at se, at det var svært at tro, at det kun er Islands fjerde største gletsjer. Vores projekt var at skrive en artikel, omhandlende alt om gletsjeren Sólheimajökull, en af Mýrdalsjökulls mange gletsjertunger. Isens landskabsdannende elementer og sjove historier er en del af vores projekt om denne isstrøm. Så hvor starter man? En gletsjer er en stor mængde is som bliver dannet af sammenpresset sne. Når sneen i toppen af gletsjeren presser på de underliggende lag skabes så stort et tryk, at den underliggende sne langsomt bliver omdannet til et mindre porøst materiale, kaldet firn, og derfra til is. Island har nogle af Europas største gletsjere, og vi har været heldige at få lov at besøge en af dem med hakke og pigsko - nemlig Sólheimajökull. En fuldstændige uforglemmelig og smuk oplevelse fik vi, da vi kom nærmere på gletsjeren. Forestillingen om den helt lyseblå og spejlglatte gletsjer faldt til jorden ved første øjekast. Gletsjeren var flere steder skjult af sorte lag, og var grålig andre steder på grund af indefrysning af mørke sedimenter i gletsjeren. Da Sólheimajökull ligger tæt på vulkanen Katla og tæt på vulkanen under Eyjafjallajökull, stam-

18 mer den sorte farve også fra aske fra vulkanernes udbrud. Dette skaber også en meget ujævn overflade da lagene af sedimenter, fungerer som et isolerende lag. Steder hvor dette lag er tykt er der forhøjninger på gletsjeren. Overfladen er også meget rug og porøs, da forårets sol varmer gletsjeren op så den smelter ujævnt. En gletsjer på tilbagetog Sólheimajökull er under stor tilbagetrækning, da der smelter mere end der akkumuleres på toppen. Turguiden Thor fortalte os at gletsjeren skrider frem med en cm om dagen med mindre årstidsvariationer. Han fortalte videre, at tilbagesmeltningen på varme sommerdage er på otte cm om dagen, hvilket betyder at nettotilbagesmeltningen om sommeren er syv cm om dagen. Dette kan forklares med, at den globale opvarmning øger afsmeltningen, hvilket han illustrerede ved at udpege det sted isfronten havde stået i 1999 helt ned til enden af det der nu fremstår som en sø foran gletsjeren. Hvis denne smeltning fortsætter på samme måde, så tager det ca. 300 år før Sólheimajökull er fuldstændig smeltet væk. Smeltevandet er i øvrigt medvirkende til, at gletsjeren kan bevæge sig fremad. Smeltevandet søger ned gennem gletsjersprækker og ender ved gletsjersålen, hvor det giver gletsjeren mulighed for at glide hen over jorden. Forestillingen om den helt lyseblå og spejlglatte gletsjer faldt til jorden ved første øjekast anden. Vores guide Thor fortalte os en sjov historie omkring et flystyrt der havde været på gletsjeren i 1960 erne. Der havde været en voldsom snestorm og først efter to dage fandt passagererne vej ned fra gletsjeren. Næste dag da redningsholdet ville op og fjerne flyet, kunne de ikke finde det, og det blev aldrig fundet. Så engang i fremtiden vil der blive gjort et fund af en gammel rusten flyver, når denne har bevæget sig ned til gletsjerfronten. Når man sætter sig ned, og tænker over alle de ting vi har lært omkring gletsjere, er der absolut intet som kan gøre én klar på den overraskelse og følelse man får i maven når man står og kigger på noget som er så enormt og smukt. Alt i alt har turen på gletsjeren været en fantastisk og lærerig tur - det har været en oplevelse for livet og kan kun anbefales til andre. Kilder: Duus, Karsten: Islands (makro)geologi en introduktion. Fra Artiklen er skrevet af: Gletsjerens landskaber Grunden til at gletsjerne på Island ofte findes sydpå kan forklares med Islands topografi. Mange punkter på Sydisland ligger højt og den deraf følgende kulde giver større chancer for af nedbøren falder som sne der ikke smelter men siden akkumuleres. De landskaber, som vi kunne se Sólheimajökull havde dannet, var bl.a. sidemoræner og en del falske bakker. De falske bakker er dannet der hvor gletsjerens randmoræner burde have stået, men da vandet fra gletsjeren eroderer noget af materialet på sin vej, betyder dette at randmorænen bliver skåret op i flere stykker. Gletsjerens sidemoræner var tydelige at se, da den nu havde trukket sig tilbage, efter at den havde skubbet materialet op ved dens tidligere fremstød. Det kan forventes, at der i den nærmeste fremtid vil blive dannet dødis, som er et eller flere stykker is som er isoleret fra selve gletsjerfronten. Grunden til at dødis kan eksistere, er fordi isen er dækket af et lag af aske og sedimenter som isolerer isen. Denne is kan ligge i flere år og når den er smelter skabes dødislandskaber med bakker og søer. At gletsjeren er dynamisk oplever man fra tid til Emil Frank Bjerre Studerende, Borupgaard Gymnasium Sofie Kaarde Studerende, Næstved Gymnasium & HF Cecilie Bonde Studerende, Hvidovre Gymnasium & HF 47 SÆRNUMMER // Island

19 Islandsk landbrug Erhvervets muligheder og begrænsninger i et udkantsområde Af: Anna Rasch-Christensen, Camilla Lykke Nielsen & Anna Schmidt Obdrup Landbruget i Island er konstant udfordret af klimaet og det særlige landskab som Island byder på. På vores Islandsrejse undersøgte vi landbrugets muligheder og begrænsninger ved et besøg på landbrugsuniversitetet og på et landbrug. SÆRNUMMER // Island 48 Fig. 1. Drivhus. Her ses et af de mange drivhuse i Hveragerdi, hvor der dagligt eksperimenteres med vegetabilsk landbrug af elever fra landbrugsuniversitetet. Foto: Anna Schmidt Obdrup. Fig. 1. Drivhus. Her ses et af de mange drivhuse i Hveragerdi, hvor der dagligt eksperimenteres med vegetabilsk landbrug af elever fra landbrugsuniversitetet. Foto: Anna Schmidt Obdrup

20 49 SÆRNUMMER // Island

21 Fig. 2. Smeltevandssletten. Typisk smeltevandsslette på sydlandet. Foto: Camilla Lykke Nielsen SÆRNUMMER // Island 50 Klimatiske udfordringer og muligheder Islands placering på grænsen mellem det nordlige tempererede og det nordlige polare klimabælte gør det vanskeligt at drive landbrug. Derudover forbedrer det ikke forholdene at landet præges af et meget ustadigt vejr, grundet de dynamiske lavtryk der dannes, når den varme vestenvind fra syd mødes med den kolde polare østenvind. I de fleste andre områder der ligger placeret i dette klimatiske grænseområde, ville der ikke kunne drives landbrug, men havstrømmene omkring Island gør landet til et særtilfælde. Den varme Irmingerstrøm der kommer fra syd gør nemlig klimaet mildere, end hvad man normalt ville forvente i dette område. Samspillet mellem den klimatiske zone, luftstrømmene og havstrømmene, temperaturog nedbørsforholdene er alle faktorer, der bestemmer forholdene for landbrugsproduktionen. Det er særligt den lave temperatur og den korte periode med sollys der er begrænsende faktorer. Jordbundens udfordringer Landbruget i Island har i de sidste mange hundrede år fungeret efter gamle principper, dvs. næsten ingen kunstgødning og ingen brug af hormoner og antibiotika. Ved vikingernes ankomst til øen i det niende århundrede var to tredjedele af Island dækket af skov og græsslette. Men træerne blev fældet og brugt som brænde og græsset blev ædt af de medbragte dyr. De geologiske processer udgør, sammen med de geografiske elementer og tilflytternes historik, basis for det islandske landbrug. Den vulkanske aktivitet er årsagen til Islands dannelse og stadige forandring, herunder den erosion og sedimentation som er udgangspunktet for dannelsen af dalene og lavlandssletterne. Vinden sørger ligeledes for aflejring og afblæsning af det fineste/letteste materiale kaldet løss (ler, finsand etc.). Jordbunden er altså et resultat af samspillet mellem vulkanismen, isen, vandet og vinden. Under-

22 landmændene til at flytte. Eftersom landmændene ofte har overtaget gården efter en slægtning, føler de også en vis tilknytning til stedet og ønsker at blive hvor de er vokset op. For det andet er islændingene hårdtarbejdende, og bliver gården jævnet med jorden eller begravet i aske, falder det dem simpelthen blot naturligt at skride til handling og bygge den op igen samme sted. Denne mentalitet skinner igennem på Sólheimahjáleiga, hvor det at være opvokset i vulkanens skygge - og have oplevet udbruddet fra Eyafjellajökull i ikke synes at have rystet Elins tro på gårdlivet. Jeg har jo aldrig prøvet andet, svarer hun med et smil, når folk spørger hende om, hvorvidt det er stressende at bo med en vulkan så tæt på. Det er de ødelæggende jökelløb fra gletsjeren, som ved et udbrud, udgør den største trussel for gården, og derfor øves der også en evakuering en gang hvert 4-5. år. Et andet problem er asken som ved udbruddet i 2010 dækkede gården samt deres kreaturer. Man var her urolig for eventuel flourforgiftning, som ville ødelægge fårenes tænder og knogler. Heldigvis skete det ikke, men de måtte flytte fårene 50 km østpå i nogle år. Nu er de hjemme i Sólheima igen, Elin har fået gården genoprettet med statsstøtte, og næringsstofferne i asken fra udbruddet har gødet jorden og gjort græsset grønnere end før. laget domineres, som følge af den unge vulkanske jordbund, af askeholdige og porøse jordtyper som let flyttes af vand og vind, hvilket gør at vegetationen og jordbunden er meget følsom for enhver form for slitage. De hårde forhold for landbruget i Island afskrækker dog ikke familien på Sólheimahjáleiga - en kombineret gård og Bed & Breakfast som ligger i Sólheima, syd for gletsjeren Mýrdalsjökull der også gemmer på vulkanen Katla. Ikke mindre end fire generationer af familien lever på gården; den nuværende gårdejer Elín Einarsdóttir, samt hendes forældre, børn og børnebørn. De fleste landbrug ligger sydpå hvor klimaet er en smule varmere, sommeren lidt længere og jorden mere medgørlig. Der findes dog også landbrug i nord og vest. For det første er beboerne i Island efter eget udsagn et stædigt folk: Er en gård først blevet opført, kan hverken dårlige forhold eller naturkatastrofer få En drivhusby i udvikling På Islands første officielle sommerdag, som altid er den første torsdag mellem d. 19. og 25. april, holder landbrugsuniversitet i Island åbent hus. Hveragerdi kaldes drivhusbyen og her ligger The University of Agriculture in Iceland som har eksisteret i 75 år. Skolen tager nye elever ind hvert andet år og har ca. 60 elever ad gangen. Flere af dem tager nogle måneder i praktik i Danmark som et led i deres uddannelse. Universitetet får energi fra nærliggende varme kilder og dampen varmer drivhusene op. På skolen dyrker de især tomater, agurker, peberfrugter og bananer og har mulighed for at dyrke dette hele året rundt pga. den kunstige opvarmning og kunstige lys, der erstatter de meget få solskinstimer, der årligt tilkommer Island. Island er stort set selvforsynende med agurker og ca. 90 % af tomaterne i de islandske supermarkeder er produceret i islandske drivhuse. På universitetet benyttes en særlig metode, hvor nye planter, skud og stængler fastgøres til ældre rødder. Gødningen til disse planter fremstilles af vulkansk aske og sten fra vulkanen Hekla, hvor vand samler asken og de efterfølgende tilsatte næringsstoffer til en masse. Planterne forsynes med kunstigt sollys i op til 18 af døgnets 24 timer, og der dyrkes i 21 graders varme. 51 SÆRNUMMER // Island

23 SÆRNUMMER // Island 52 Der pumpes også ppm CO2 ind til planterne for at øge sukkerproduktionen for sødere grøntsager og frugter. På universitetet benyttes ikke pesticider, da der næsten ingen problemer med sygdomme er i Island. Der er meget delte meninger om, hvorvidt det vegetabilske landbrug bør være økologisk eller ej i landet. Regeringen forsøgte i 1990 erne at indføre lovgivning om 100 % økologisk landbrug som mål i år 2000, men dette mødte meget modstand hos landmændene. På universitetet tror man ikke på et gennemført økologisk landbrug i Island, netop på grund af skepsissen fra landmændene. Men på trods af dette er interessen for økologisk landbrug blandt eleverne på universitetet i stærk vækst. Eleverne vælger selv hvilken metode de vil benytte i deres forsøg og research og økologisk landbrug er så populært, at de må udvide økologiholdet ved det kommende efterår, hvor de tager nye elever ind. Tekstbox 1 Fakta om Sólheimahjáleiga Sólheimahjáleiga tjener penge på gårdens omtrent 400 får som sælges til islandske slagterier længere sydpå, mens resten af gårdens dyrebestand - nogle heste, høns og to køer - udelukkende holdes til selvforsyning af æg, mælk og nogle gange kød, eftersom gårdens beliggenhed bringer beboerne langt fra nærmeste supermarked.

24 De islandske landmænd er, som nævnt, en smule skeptiske hvad angår den stigende interesse for økologisk landbrug. Mange mener at så længe dyrene græsser på fjeldet må det være økologisk nok. Einar, gårdejer Elins ældste søn, deler selv denne holdning, men mener også at økologi er vejen frem da interessen for økologiske varer er stigende. På Sólheimahjáleiga lever dyrene af græs og tørfoder og får kun en sjælden gang antibiotika i tilfælde af sygdom. Også med henblik på mulighed for medlemskab i EU er landbrugssektoren tilbageholdende. Det ville ganske rigtigt give mere støtte til landbruget, men i bedste overensstemmelse med islandsk mentalitet foretrækker de selv at tage styringen. Desuden er de urolige for eventuel import af sygdomme med udefrakommende kreaturer, hvilket kunne ramme det animalske landbrug på Island hårdt. Fig. 3. Gården Sólheimahjáleiga ved gletsjeren Mýrdalsjökull. Foto: Camilla Lykke Nielsen Landbrug som familietradition Elins ældste søn, Einar Freyr Elinarson, håber på at kunne følge i moderens fodspor. Som nylig valgt formand for Landbrugsforeningen for Unge Landmænd engagerer han sig meget i landbrugets udvikling. Foreningen for islandske landmænd i alderen år består af ca. 800 medlemmer. Unge Landmænd kæmper for mere statsstøtte til landbruget og muligheden for at gøre større lån tilgængelige for potentielle landmænd. Som det er nu er det svært at etablere sig som landmand, hvis man ikke er født ind i erhvervet, da det ikke er muligt at låne til etableringen af en ny gård. I stedet er mange som Einar, opvokset på en familieejet gård som de langsomt opkøber fra deres forældre - men det er en proces der tager mange år. Det er stort set umuligt at blive landmand, hvis ikke ens forældre er villige til at give stor rabat på deres gård, siger Einar, som allerede har opkøbt 50 får af sine forældre. Uden den rabat, ville han få brug for et lån på op til 60 millioner ISK (ca. 3 mil. DKK) for at kunne opkøbe hele gården. Tekstbox 2 Fakta om Islands statsminister Islands statsminister har selv holdt en tale om de positive aspekter ved den globale opvarmning i forbindelse med det islandske landbrug, en tale som er blevet stærkt kritiseret for dens manglende empati, eftersom den globale opvarmning mange andre steder i verden vil bringe ødelæggelse og sult. Fremtidens landbrug Den globale opvarmning vil komme til at påvirke Island på længere sigt, og særligt landbruget er udsat. Et varmere klima vil fremskynde gletsjernes reduktion, hvilket kan være medvirkende til en ændring af nedbørsmønstrene lokalt. Hvis gletsjeren smelter tilbage, kan der forekomme en reduktion af nedbøren i de omkringliggende områder, da den varme luftmasse fra havet ikke længere vil mødes med den kolde gletsjerfront, hvilket er en forudsætning for de nedbørsforhold der hersker på nuværende tidspunkt. En reduktion af nedbøren vil have en negativ effekt på landbruget. Hvis klimaet bliver varmere, vil luften 53 SÆRNUMMER // Island

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

En rejse tilbage til ilden og isens land

En rejse tilbage til ilden og isens land En rejse tilbage til ilden og isens land Rejse til Island 3.- 8. juni 2015 Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog Henning fortæller om Island Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke

Læs mere

ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer

ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer August 2014 Særnummer Masterclass i naturgeografi ISLAND Et særnummer Masterclass i naturgeografi Læs om lærernes tanker bag om projektet. En vulkanø i Nordatlanten Island er en geologisk interessant lokalitet,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Tektonik og hotspots. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på www.duus.

Tektonik og hotspots. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på www.duus. Islands (makro)geologi - en introduktion En sammenfatning af gængse geologiske begreber og personlige iagttagelser - med oplæg til debat, også vedr. den danske istids-diskussion. Karsten Duus Tektonik

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Reykjavik Marathon 2014

Reykjavik Marathon 2014 Reykjavik Marathon 2014 Af Henriette Lau og Lasse Andersen Den 22. august satte vi os i flyet for at rejse til Island, hvor Reykjavik marathon ventede. Løbet i Reykjavik bød både på 10km, halvmarathon,

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

ISLAND - ON THE ROCKS

ISLAND - ON THE ROCKS ISLAND - ON THE ROCKS Foto: Rolf Due Fjellvandring ad Kjalvegur Hinn Forni & Laugavegurinn 23. juli 07. august 2016 Vi vandrer ad den gamle riderute Kjalvegur Hin Forni, som før i tiden forbandt det nordlige

Læs mere

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner Club 25 på vulkaner Golf på Island? Ikke alle ved at der er mange golfbaner på sagaøen. 9 herrer fra Club 25 tog chancen fra mandag til fredag i første uge af juli. Arni mødte os i Keflavik og vi entrede

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 Ekskursionens formål Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer

Læs mere

!!! NB: se næsten identiske ture i 2015, med afrejse hhv. den 22.6., den 11.7 og den 1.8. nogle fra Billund og nogle fra Kastrup

!!! NB: se næsten identiske ture i 2015, med afrejse hhv. den 22.6., den 11.7 og den 1.8. nogle fra Billund og nogle fra Kastrup Sommer i Island bo på en rigtig bondegård, oplev gejsere, gletsjere, vulkaner og ikke mindst Vestmannaøerne 7 dages intensiv Island NB: fra Kastrup lufthavn 16.8. - 22.8.2015 / Rejse nr. A-8 NB: se næsten

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen 5 skønne dage med Den Blå Lagune, spruttende gejsere, svulmende vandfald, hvalsafari og islandske vikinger Naturen i Island er storslået. Øen strækker

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Aktiv ferie i Island tæt på vulkanen Eyjafjallajökull

Aktiv ferie i Island tæt på vulkanen Eyjafjallajökull Team Island en del af A/S info@ Aktiv ferie i Island tæt på vulkanen Eyjafjallajökull Fly, bil og aktiviteter på 8 aktive feriedage Dato / lufthavn 8 dage / 2016 Vulkanudbrud Rejse nr. B-105 Turen er planlagt,

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

S T U D I E R E J S E N. Den store rejse 2014. St. Vincent 2015

S T U D I E R E J S E N. Den store rejse 2014. St. Vincent 2015 S T U D I E R E J S E N Den store rejse 2014 St. Vincent 2015 Fra Bogense til Saint Vincent, en rejse på 20.000 km. Saint Vincent er en lille ø i Det caribiske Øhav, 150 sømil fra Venezuela. Vi er en gruppe

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere