Dobbelt værdi til halv pris på vej mod målet

Transkript

1 Dobbelt værdi til halv pris på vej mod målet Resumé af temagruppernes slutrapporter og temaprodukter Projekt Hus seminar den 26. oktober 2000 Resumérapport Oktober 2000 By- og Boligministeriet Projekt Hus W:\publikationer\projekthus-tema\Resurap2.doc

2 Resumé Projekt Hus har i et år arbejdet med at afdække problemområder og udviklingsbehov for den fremtidige udvikling af dansk byggeri. Arbejdet er gennemført i 10 temagrupper med repræsentanter fra byggeriet, og arbejdet er blevet rapporteret i 8 State-of-the-Art og 8 slutrapporter med bilagsrapporter. Hovedindholdet i dette meget store og omfattende arbejde er samlet i denne resumérapport, som fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober Resuméet giver samtidig en oversigt over det store antal udviklingsideer som grupperne har fremlagt i udviklingsprodukter, og hvorledes disse tænkes gjort anvendelig i byggeerhvervet fremover. ISBN: Pris: 120 kr. inkl. 25% moms Salg gennem Byggecentrum, telefon Oplag: 500 Omslag: Montagebureauet Udgivet: Oktober 2000 Rapporten er redigeret af Niels Haldor Bertelsen, Projekt Hus sekretariatet

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord Program for seminar den 26. oktober Samordning af udviklingsprodukter i tværgående indsatser Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger...19 UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere UP 1.4 Multifunktionalitet - udnyt bygningen bedre UP 1.5 Basishuse vent med interiøret UP 1.6 Det intelligente hus uden IT UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse Temagruppe 2: Bygherrens udbud og valg af samarbejdspartnere...30 UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang UP 2.3 Prækvalifikation UP 2.4 Kontrahering UP 2.5 Byherrerådgivning Temagruppe 3: Rådgiverydelser og incitamentsaftaler...40 UP 3.1 Processtyrermodellen UP3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen UP3.3 Totalrådgivermodellen Temagruppe 4: Industrielle processer...47 UP 4.1 Produktet Procesmodel UP 4.2 Produktet Byggeri som en produktion UP 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen UP 4.4 Produktet Logistik i projekteringen UP 4.5 Nye logistikværktøjer UP 4.6 Best Practice-analyse UP 4.7 Informationens logistik Temagruppe 5: Nye byggekomponenter...57 UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus UP 5.2 Unitleverancer UP 5.3 Byggepladsforanstaltninger UP 5.4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer 65 UP 5.5 Lette etagedækselementer UP 5.6 Facadebeklædningselementer UP 5.7 Standardisering af elementbadeværelser UP 5.8 Aftrækssystemer UP 5.9 Tekniksøjle til boliger UP 5.10 Ejektorkøleanlæg UP 5.11 Ny dimensionering af vakuumafløbssystemer UP 5.12 Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger

4 UP 5.13 Projekt Hus SSP-database for byggeriets parter Temagruppe 6: Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde74 UP 6.1 Fælles faciliteter UP 6.2 Bygherrens vision på video UP 6.3 Incitamentsaftaler UP 6.4 Kollektiv bonusordning UP 6.5 Workshops UP 6.6 Konflikthåndtering UP 6.7 Proceskonsulent UP 6.8 Indikatorer UP 6.9 Projektweb UP 6.10 Oplysningspligt UP 6.11 Fælles indkøb på pladsen UP 6.12 Uddannelse UP 6.13 Mødekultur UP 6.14 Business Process Re-engineering (BPR) UP 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen UP 6.16 Selvstyrende grupper UP 6.17 Supply Chain Management (SCM) UP 6.18 Åbne regnskaber Temagruppe 7: Arkitektonisk helhedssyn UP 7.1 Nye samarbejdsformer UP 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer UP 7.3 Koordinering af byggekomponenternes udformning UP 7.4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet Temagruppe 8: Rammebetingelser UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse UP 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden UP 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejder UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg Temagruppe 9 Videngrundlag UP 9.1 Kommunikationslandskabet UP 9.2 Forslag til kontaktforum Temagruppernes forslag til udviklingsprodukter Slutrapporter, bilagsrapporter samt State-of-the-Art

5 Forord Projekt Hus har i et år arbejdet med at afdække problemområder og udviklingsbehov for den fremtidige udvikling af dansk byggeri. Arbejdet er gennemført i 10 temagrupper med repræsentanter fra byggeriet, og arbejdet er blevet rapporteret i 8 State-of-the-Art og 8 slutrapporter med bilagsrapporter. Hovedindholdet i dette meget store og omfattende arbejde er samlet i denne resumérapport, som fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober Resuméet giver samtidig en oversigt over det store antal udviklingsideer som grupperne har fremlagt i udviklingsprodukter, og hvorledes disse tænkes gjort anvendelig i byggeerhvervet fremover. Med de omkring 70 udviklingsprodukter, der nu foreligger til effektivisering af dansk byggeri er der anvist veje til at indfri Projekt Hus målsætning: Dobbelt værdi til halv pris. Afgørende er det imidlertid om disse løsninger tages i anvendelse, og dette indebærer langt hen ad vejen et opgør med gængse rutiner, sædvaner og traditioner med andre ord et egentligt paradigmeskift inden for byggeriet. Det er først og fremmest byggeriet selv, der må tage ansvaret for dette opgør. Fra Projekt Hus side og fra By- og Boligministeriet vil vi gerne være med til at bane vejen for et paradigmeskift. I første omgang sker det ved at skabe rammerne for igangsættelse af en række Projekt Hus Byggerier, hvor udviklingsprodukterne afprøves og løbende evalueres. Men hertil kommer, at fokus i den kommende tid vil blive rettet mod de barrierer, der måtte være i de nuværende rammebetingelser (love, cirkulærer, anvisninger mv.) for en fornuftig og nødvendig udvikling af byggeriet. Rud Werborg Formand for Projekt Hus By- og Boligministeriet 5

6 1. Program for seminar den 26. oktober 2000 Dobbelt værdi til halv pris - på vejen mod målet? Seminar for Projekt Hus Torsdag den 26. oktober 2000 kl i Landstingssalen på Christiansborg Projekt Hus er nu næsten igennem forberedelsesfasen. Temagruppernes rapporter er færdige, og i dem findes bud på de udviklingsprodukter, der skal føre til et spring i udviklingen af dansk byggeri over de næste ti år. Formålet med seminaret er dels at få en tværgående diskussion af resultaterne for at sikre den indbyrdes sammenhæng, dels at få nogle bud på, hvilke udviklingsprodukter Projekt Hus netværk mener, at der er mest perspektiv i at omsætte til praksis. Seminaret kan på den måde ses som netværkets afsluttende finpudsning og prioritering af resultaterne inden de fremlægges for de organisationer, bygherrer og virksomheder, der forhåbentlig vil tage godt imod udviklingsprodukterne. De første bygherrer har allerede meldt sig, så der er grund til optimisme. Seminaret kommer på et tidspunkt, hvor der er stort fokus på byggeriets udvikling, og hvor mange artikler i presse og fagblade peger på Projekt Hus som grundlag for accelereret udvikling i byggeriet. Det kan blive en spændende dag. Kom og giv dit bidrag til, at den bliver det. FORELØBIGT PROGRAM 8.30 Morgenkaffe og indskrivning 9.00 Indledning ved by- og boligminister Jytte Andersen Ordstyrer: Udviklingsdirektør Rud Werborg, By- og Boligministeriet 9.30 Bygherren, slutbrugeren og ejendomsmarkedet Indledning og væsentlige udviklinger ved Jesper Nygård, KAB Eksempler og illustration ved Tom Flemming Nielsen, Byggedirektoratet Palle Adamsen, Lejerbo Uddybende forklaringer og diskussion fra salen 6

7 10.30 Pause Byggeriet som helhed og byggeprocessen Indledning og væsentlige udviklinger ved Jan Bendix, PricewaterhouseCoopers Eksempler og illustration ved Gøsta Knudsen, Danske Arkitekters Landsforbund Peter Henningsen, Højgård & Schultz Uddybende forklaringer og diskussion fra salen Frokost Byggeriets komponenter og den industrielle produktion Indledning og væsentlige udviklinger ved Lone Møller Sørensen, Velux Eksempler og illustration ved Niels Sandahl Sørensen, E.J. Badekabiner Knud Sthyr, Skanska Jensen Uddybende forklaringer og diskussion fra salen Udvikling, viden og rammebetingelser Indledning og væsentlige udviklinger ved Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste Eksempler og illustration ved Niels Hesseldahl, Kommunernes Pensionsforsikring Jens Michael Nielsen, SBS Byfornyelse Uddybende forklaringer og diskussion fra salen Pause Dobbelt værdi til halv pris - på vejen mod målet? Hvilke skridt er der taget for at opfylde målsætningen om kvalitetsfuldt byggeri til den halve pris? Hvordan ser fremtidsperspektiverne ud næste år og frem til 2009? Jørgen Nue Møller, Dansk Arkitektur Center Anders Kretzschmar, Erhvervsfremme Styrelsen Efterfølgende diskussion Afslutning ved by- og boligminister Jytte Andersen Seminaret slutter 7

8 2. Samordning af udviklingsprodukter i tværgående indsatser Temagrupperne har gennem det seneste år arbejdet intenst med at få udarbejdet en oversigt over State-of-the-Art samt forslag til forskellige udviklingsprodukter 1, som skal løfte byggeerhvervets produktivitet og kvalitet i forhold til målsætningen Dobbelt værdi til halv pris. De tekniske rapporter ligger nu færdige, og de fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000, og samtidig er de tilgængelige på Projekt Hus hjemmeside En oversigt over de publicerede rapporter kan ses i kapitel 13 Publicerede slut- og bilagsrapporter samt State-of-the-Art. Temagrupperne har arbejdet hårdt og der er kommet mange gode resultater ud af det. Ved gennemgangen af temagruppernes forskellige forslag til udviklingsprodukter og konsulenternes uddybning af disse i den 3. faglige status 2 fremgår det tydeligt, at grupperne har lagt mest vægt på at få skabt og udviklet nye idéer på et teknisk plan. Der er ikke brugt mange kræfter på at sætte de enkelte idéer ind i et målrettet udviklingsforløb, hvor man tænker helt frem til idéens praktiske anvendelse og spredning ud til hele byggeerhvervet. Flere konsulenter anbefaler derfor, at Projekt Hus i den kommende tid sætte fokus på den tværgående koordinering, den erhvervsmæssige perspektivering samt planlægning af evalueringer, som kan eftervise, at de ønskede mål bliver nået. Projekt Hus sekretariat, forretningsudvalg og temagruppeformændene har bearbejdet denne problemstilling, og på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000 vil nedstående forslag til denne tværgående koordinering og fokusering blive præsenteret og diskuteret. Samordning og erhvervsmæssig prioritering af udviklingsprodukter Det foreslås, at temagruppernes forslag til udviklingsprodukter samordnes i et overskueligt antal målrettede indsatsområder, på hvilket det er muligt at vurdere effekten og det samlede innovationsforløb. Disse indsatsområder målrettes dels efter specifikke bygningsdele, produkter, ydelser, aktiviteter og strømme mellem disse, og dels efter specifikke målgrupper. Det er disse områder, der er objekt for den ønskede forandring, og det er her den dobbelte værdi til halv pris bliver skabt. Det foreslås desuden, at disse indsatsområder samordnes og målrettes under følgende fire hovedtemaer: 1. Bygherredel - ejendomsmarked - Et gennemsigtigt ejendomsmarked og kompetente efterspørgere. 1 Projekt Hus har for fremtiden valgt at anvende ordet udviklingsprodukter som en fællesbetegnelse for alle de typer af udviklingsforslag, der arbejdes med i Projekt Hus faglige status for arbejdet i temagrupperne, august SBI-projekt F5-217, notat 12. 8

9 2. Byggedel - byggemarkedet Hele byggesagen set som en virtuel produktionsvirksomhed. 3. Industridel - produktmarkedet Forædling af værkstedsfremstilling til hele byggesystemer. 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter. For hver af de fire hovedtemaer er forslag til målgrupper specificeret, og som det ses i Figur 1 er forslagene til tværgående indsatsområder også angivet. I det efterfølgende er hver af disse hovedtemaerne nærmere uddybet med relation til væsentlige udviklingsprodukter. Den foreslåede opdeling i de fire hovedtemaer, er som det ses af kapitel 1. Program for seminar den 26. oktober 2000 grundlaget for indlæg og diskussioner på seminaret, og de vil desuden også blive grundlaget for fire populære temarapporter, som skrives efter seminaret. 1. Bygherredel ejendomsmarked 2. Byggedel byggemarked 3. Industridel produktmarked 4. Udviklingsdel viden og rammer Målgrupper: Bygherre Køber Investor Ejer Driftsherre Slutbruger Målgrupper: Bygmester Arkitekt Ingeniør Entreprenør Fagentreprenør Medarbejdere Målgrupper: Råstofleverandør Materialproducent Komponentproducent Systemproducent Forhandler Distributør Målgrupper: Myndigheder Organisationer Fonde og investorer Offentligheden Uddannelse Udvikling/forskning Indsatsområder: Synlig brugerværdi Efterspørgerrolle Bygherrerolle Forsøgsbyggerier Indsatsområder: Byggeledelse Projektering Entreprisestyring Materialstrømme Indsatsområder: Værkstedsfremstilling Komponentudvikling Systemudvikling Distribution Indsatsområder: Kommunikation Evaluering Rammebetingelser Udvikling og læring Figur 1. Forslag til fire hovedtemaer for Projekt Hus, der har fokus på forskellige dele af byggeprocessen og dens aktører. I bygherredel og udviklingsdel gives rammer og muligheder for erhvervet, og der stiller krav til resultat og byggeproces. I byggedel og industridel skabes resultater og værdier, og det er her produktivitet og kvalitet kan ændres. Temagruppernes forskellige udviklingsprodukter er indeholdt i de nævnte indsatsområder. På seminaret vil der blive diskuteret, hvilke udviklingsprodukter der p.t. har primær interesse, og som giver et godt og sikkert bidrag til Projekt Hus målsætning. I første omgang skal der foretages en nærmere erhvervsmæssig bearbejde af de 24 væsentligste udviklingsprodukter, så de kan formidles i 24 produktblade, der er mere tillokkende og tilgængelige for målgruppen end de omfattende slutrapporter fra temagrupperne. 9

10 Med baggrund i forslag fra temagrupperne har Projekt Hus desuden vedtaget, at der skal udarbejdes en intern metode til prioritering og vurdering af væsentligste indsatser og udviklingsprodukter. I tilknytning hertil, vil der i den kommende tid blive gennemført en kraftig tværgående indsats for at beskrive det erhvervsmæssig perspektiv for væsentlige udviklingsprodukter og indsatsområder. Det er desuden planen, at der på seminaret vil blive taget hul på dette arbejde, og at resultatet heraf vil kunne ses i de fire populære temarapporter, som udgives i perioden november 2000 til februar Det er planen, at diskussionerne på seminaret og den efterfølgende prioritering ikke være en kritik af de enkelte udviklingsprodukter, men derimod mod skal belyse, hvorledes de væsentligste udviklingsprodukter kan blive konkretiseret og brugt i praksis i erhvervet. Til dette formål er der forslag om at anvende det vist princip i Figur 2. Princippet er delt i tre dele. Først skal der for det aktuelle udviklingsprojekt eller indsatsområde foretages en vurdering af målgruppens stærke og svage sider. Dernæst skal der i forhold hertil foretages en vurdering af: a) I hvilken grad har udviklingsproduktet effekt på Projekt Hus målsætning? b) Hvilken grad af kompleksiteten er der i forandringsprocessen for at nå det foreslåede mål? Som sidste punkt skal disse forhold sammenholdes for forskellige udviklingsprodukter, og det er hertil man fx kan anvende Figur 2. Stor Effekt af forandring Lille 1 Høj prioritet 3 Mellem prioritet 2 Mellem prioritet 4 Lav prioritet Lille Stor Kompleksitet af forandringsforløb Figur 2. Det foreslå, at alle udviklingsprodukter og indsatsområder prioriteres efter deres effekt og kompleksitet med relation til målgruppens styrker og svagheder fx i forhold til det viste diagram. 10

11 1. Bygherredel - ejendomsmarked - Et gennemsigtigt ejendomsmarked og kompetente efterspørgere Det er primært temagruppe 1, 2 og 8 som retter sig mod bygherredelen og ejendomsmarkedet, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Synlig brugerværdi og dokumentation af værdier på bygninger b. Efterspørgerrollen for slutbruger, køber, investor og éngangsbygherrer c. Bygherrerollen for den kompetente professionelle bygherre d. Forsøgsbyggerier, bygningstyper og Projekt Hus byggerier. Tabel 1. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 1. Bygherredel - ejendomsmarkedet. Prioritering af indsats: Primær indsats Bobler Mulig relation Indsatsområder: a. Synlig brugerværdie b. Efterspørgerr c. Bygherrerolle d. Forsøgsbygger UP 1.1 Benchmarking - på vej mod en varedeklaration UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere UP 1.4 Multifunktionalitet udnyt bygningen bedre UP 1.5 Basishuse vent med interiøret UP 1.6 Det intelligente hus uden IT UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang UP 2.3 Prækvalifikation UP 2.4 Kontrahering UP 2.5 Bygherrerådgivning UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg I Tabel 1 er der givet et første eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder, samt hvorledes de kan prioriteres. Det første indsatsområde Synlig brugerværdi - retter sig mod alle målgrupper under 1. Bygherredel samt mod de første målgrupper under 2. Byggedel. Det andet indsatsområde Efterspørgerrollen - retter sig mod slutbruger, køber, investor og éngangsbygherrer, medens det tredje indsatsområde Bygherrerollen - alene retter sig mod den kompetente og 11

12 professionelle bygherre. Det sidste og fjerde indsatsområde Forsøgsbyggerier - retter sig primært mod den professionelle bygherre samt de første målgrupper under 2. Byggedel og målgrupperne under 4. Udviklingsdel. Ud over de fire foreslåede indsatsområder forslås det, at Projekt Hus overvejer om man ikke burde have en indsats der retter sig mod driftsherren, mod renovering og bygningsfornyelse samt mod brug af totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med beslutninger i nybyggeri, renovering, vedligehold og drift. 2. Byggedel - byggemarkedet Hele byggesagen set som en virtuel produktionsvirksomhed Det er primært temagruppe 3, 4 og 6 som retter sig mod bygdelen og byggemarkedet, der er dog også enkelte forslag fra temagruppe 5, 7 og 8, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Byggeledelse, organisering og samarbejde mellem virksomheder b. Projektering, rådgiverydelser og sagsplanlægning c. Entreprisestyring, timestyring, udførelse og byggepladsen d. Styring af materialstrømme og varelogistik. I Tabel 2 er der givet et første eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. Det første indsatsområde Byggeledelse - retter sig mod bygmester, arkitekt, ingeniør og entreprenør. Det andet indsatsområde Projektering - retter sig mod arkitekt, ingeniør og entreprenør, medens det tredje indsatsområde Entreprisestyring - retter sig mod entreprenører, fagentreprenører og medarbejdere. Det sidste og fjerde indsatsområde Materialstrømme - retter sig mod alle målgrupper under 2. Byggedel samt også 3. Industridel. Det foreslås, at Projekt Hus arbejder videre med de styringsmodeller, der er en af resultaterne af temagruppe 4 s arbejder. Gruppen har i deres beskrivelse defineret logistik som de 7 forskellige strømme der forløber gennem byggeprocessernes enkelte aktiviteter. Det drejer sig fx om mandskabsstyring, materialer og videninformation. Det vurderes, at man bør arbejde for en forenkling af modellen, for at den kan få en bred anvendelse i byggeriet. Som alternativ kan foreslås, at man anvender en mere bearbejde og forenklede model som fx den der er målrettet fremstillingsindustrien og beskrevet i Integreret produktivitetsudvikling en fremgangsmåde 3 Denne model er fx anvendt i Projekt Renoverings projekt nr. 123 og 274 Styret planlægning af renoveringssag i Odense 4, og den er illustreret i Figur 3. Det foreslås, at man vurderer brugen af ordet logistik. I temagruppe 4 har man forslået, at man anvender logistik, som en tværgående betegnelse for alle styringsopgaver på byggesager, der bl.a. indeholder strømme af 3 Integreret produktivitetsudvikling en fremgangsmåde. Dam, Riid og Thorsteinsson, Politeknisk Forlag, Tal på produktivitet forsøg med planlægning, styring og opfølgning på renoveringssag. Rapportudkast fra Projekt Renoverings projekt nr. 123 og 274, Styret planlægning af renoveringssag i Odense 12

13 information, kommunikation og beslutningsprocesser. I andre sammenhænge anvendes logistik alene for varehåndtering og materialstrømme. Hvad angår information, kommunikation og beslutningsprocesser i byggesager er disse strømme og aktiviteter beskrevet som indsatsområde under 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter. 13

14 Tabel 2. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 2. Byggedel - byggemarkedet. itering af indsats: mær indsats obler lige relationer Indsatsområder: a. Byggeledelse b. Projektering 3.1 Processtyrermodellen c. Entreprisestyring d. Materialstrømme 3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen 3.3 Totalrådgivermodellen 4.1 Produktet Procesmodel 4.2 Produktet Byggeri som en produktion 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen 4.4 Produktet Logistik i projekteringen 4.5 Nye logistikværktøjer 4.7 Informationens logistik 5.3 Byggepladsforanstaltninger 6.1 Fælles faciliteter 6.3 Incitamentsaftaler 6.4 Kollektiv bonusordning 6.7 Proceskonsulent 6.8 Indikatorer 6.10 Oplysningspligt 6.11 Fælles indkøb på pladsen 6.12 Uddannelse 6.14 Business Process Re-engineering (BPR) 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen 6.16 Selvstyrende grupper 6.17 Supply Chain Management (SCM) 6.18 Åbne regnskaber 7.1 Nye samarbejdsformer 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejde Temagruppe 3 havde pga. det sene valg af konsulent og indhentning af konkurrenceforslag til et konkret Projekt Hus forsøgsbyggeri ikke afsluttet udviklingen af produkterne ved interviewet i august. Konsulenten anfører, at der i slutrapporten vil blive anvist ydelsesbeskrivelser for de enkelte parter og at der fastlægges metoder til 14

15 styring og ansvarsfordeling i et byggeries faser. Endvidere gives der forslag til incitamenter for de enkelte parter. Temagruppe 4 har som sagt gjort meget ud af at beskrive strømmene mellem de enkelte aktiviteter, temagruppe 6 har gjort meget ud af at beskrive de forskellige samarbejder, og temagruppe 9 har gjort meget ud at beskrive kommunikationsstrømmene. Vertikal kommunikation Foregående aktivitet Taktisk/Teknisk styring Forventning Operationel styring Juster Fokus aktivitet Realisering Efterfølgende aktivitet Materialstrøm Værdikæde Horisontal kommunikation Figur 3. Eksempel på generelle styringsmodel med horisontal og vertikal kommunikation, som kan være grundlag for produktivitetsudvikling i Projekt Hus. Grundmo-dellen skaber et sammenhæng mellem de aktiviteter, styring, samarbejde, resultat og de forskellige strømme mellem aktiviteter. Det vurderes som væsentligt, at der i den fremtidige udvikling i Projekt Hus også bliver lagt vægt på en bedre styring af de enkelte aktiviteter i byggeprocessen, og at man forsøger at se dem som om de var en del af en virtuel produktionsvirksomhed. Nærmere herom kan ses i udviklingsprodukt UP 4.2 Byggeri som en produktion. 3. Industridel - produktmarkedet Forædling af værkstedsfremstilling frem til industrielle byggesystemer Det er primært temagruppe 5 som retter sig mod industridelen og produktmarkedet, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Fra byggeplads til værkstedsfremstilling b. Komponentudvikling og forbedret montering på pladsen c. Fra komponent til systemleverance af hele bygningsdele d. Handel og distribution. Temagruppe 5 anbefaler, at man foretager en nærmere gennemgang af bygningens enkelte bygningsdele for at finde andre væsentlige områder, der har mulighed for forbedring gennem en udvikling af den industrielle produktion. I Tabel 3 er der givet et eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. 15

16 Tabel 3. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 3. Industridel - produktmarkedet. ering af indsats: ær indsats bler ig relation Indsatsområder: a. Værkstedsfrems illi b. Komponentudvi kli c. Systemleveranc d. Distribution 1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus 2 Unitleverancer 4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer 5 Lette etagedækselementer 6 Facadebeklædningselementer 7 Standardisering af elementbadeværelser 8 Aftrækssystemer 9 Tekniksøjle til boliger 10 Ejektorkøleanlæg 11 Dimensioneringsforudsætninger for vakuumafløbssystemer 12 Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger 3 Koordinering af byggekomponenters udformning 4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet Det første indsatsområde Værkstedsfremstilling - retter sig mod håndværksvirksomheder, som ønsker at etablere en værkstedsproduktion, der med tiden kan blive forædlet til en industriel produktion. Det andet indsatsområde Komponentudvikling - har forskellige producentgrupper som målgruppe, og målet med indsatsområdet er at forædle produkter eller rationalisere produktionen. Det tredje indsatsområde Systemleverance - retter sig mod grupper af virksomheder, som kan finde sammen om en produktion af hele bygningsdel eller installationsunits, som leveres monteringsvenlige på byggepladsen. Det sidste og fjerde indsatsområde Handle og distribution - retter sig mod handels- og distributionsleddet med udvikling af forskellige leverancesystemer og units som mål. Generelt for alle udviklingsprodukter er man ikke kommet så langt, at man har fået beskrevet det erhvervsmæssige perspektiv, og dermed har man heller ikke fået beskrevet, hvilke gevinster virksomhederne kan stilles i udsigt, hvis de investerer i den foreslåede udvikling. Det anbefales, at der som grundlag for den interne prioritering mellem de foreslåede udviklingsprodukter fremlægge klare vurderinger af udviklingens kompleksitet, forventet effekt og målgruppe for indsatsen. En udvikling under Projekt Hus må derfor betinge, at alle udviklingsprodukter bliver vurderet og prioriteret i forhold hertil. 16

17 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter Det er temagruppe 6, 8, 9 og 10 som er grundlaget for den tværgående indsat vedrørende 4. Udviklingsdel - viden og rammer, men de øvrige temagrupper har også bidraget hertil. De relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a) Kommunikation, information og beslutningsprocesser b) Evaluering, dokumentation og synlighed af effekt c) Rammebetingelser som fx love og aftaler til støtte for udvikling d) Udvikling under Projekt Hus og læring i virksomheder I Tabel 4 er der givet et eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. Som nævnt før kunne kommunikation, information og beslutningsprocesser lige så godt have ligget under 2. Byggedel. Når den er lagt her, er det fordi det skønnes, at det er en generel aktivitet som dækker alle hovedtemaer. Tabel 4. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 4. Udviklingsdel - viden og rammer. Prioritering af indsats: Primær indsats Bobler Mulig relation UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration UP 4.6 Best Practice analyse UP 4.7 Informationens logistik UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus UP 6.2 Bygherrens vision på video UP 6.5 Workshops UP 6.6 Konflikshåndtering UP 6.8 Indikatorer UP 6.9 Projectweb Indsatsområder: a. Kommunikati b. Evaluering c. Rammebeting UP 6.12 Uddannelse UP 6.13 Mødekultur UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg UP 9.1 Kommunikationslandskabet samt viden og beslutningsstrømme UP 9.2 Internationalt kontaktforum med danske kontaktpersoner UP 10.1 Kvalitetsledelse af forandringen under Projekt Hus UP 10.2 Nøgletalssystem og statistik til synliggørelse af resultater UP 10.3 Kvalitetsstyring af forandringsprojekter under Projekt Hus 17

18 Alle fire indsatsområder retter sig i sidste instans mod alle målgrupper i de øvrige hovedtemaer. De primære målgrupper er dog organisationer, toneangivende udviklingsvirksomheder, uddannelses-, udviklings- og forskningsintitutioner samt de offentlige myndigheder. Man kan også sige, at 4. Udviklingsdel opfattes som det tværgående arbejde Projekt Hus bidrager med til byggeerhvervet udvikling. Det vigtigste mål for indsatsen i dette hovedtema er at koordinere den indsats som foregår under de tre andre hovedtemaer. Det drejer sig altså om at få styrket samspillet mellem de enkelte udviklingsprodukter, og at få koordineret hele forandringsprocessen fra idé til anvendelse i praksis. Det er fx en sådan koordinering, der anvendes, når der skal planlægges en udvikling og evaluering på et Projekt Hus byggeri. Her kan flere udviklinger godt være i spil på samme tid, men det er fortsat vigtigt at vurdere den samlede effekt af de forskellige tiltag. Det kan fx illustreres ved eksemplet i Figur 4 om Den selvstyrende byggeplads. Ønsker man fx at gennemføre forsøg med Den selvstyrende byggeplads er en udviklingen på dette området ikke tilstrækkeligt for at få succes. Væsentlige incitamenter og støtte fra bygherren er også nødvendigt for at trække udviklingen i gang, og udglatning af forskellige offentlige barrierer kan også være et træk i den rigtige retning. Det er dog ikke tilstrækkeligt, idet tre forhold nødvendigvis skal skubbe udviklingen i gang. Det være sig som det første et bedre projektmateriale og udbud, som er tilpasset Den selvstyrende byggeplads. Det være sig som det andet en fjernelse af barrierer i overenskomster indenfor de forskellige fag. Det være sig som det sidste at de medvirkende har en tilstrækkelig uddannelse og har lært og trænet i at deltage i den form for samarbejde. Det er altså en koordinering mellem udviklingsprodukter og forskellige udviklingsforløb der er i fokus, når de videre aktiviteter indenfor Projekt Hus skal sættes i søen og omsættes til forbedringer i byggeerhvervet og til bedre bygninger, som tilfredsstiller brugerne. Incitamenter og byggesager Bygherrer Den selvstyrende byggeplads Svende, formænd og entreprenører Love, normer og udvikling Det offentlige Projektmateriale og udbud Rådgivere Overenskomst og aftaler Fagforeninger Uddannelse og læring Skoler og virksomheder Figur 4. Illustration af et eksempel på en sammenhængende kæder af udviklinger, der alle skal i spil, hvis en forandring skal lykkedes i praksis. For at trække udviklingen af Den selvstyrende byggeplads i gang skal der også gøres brug af bygherreincitamenter og offentlige normer skal tilpasses. Udviklingen skal desuden skubbes i gang af et tilpasset projektmateriale, en samvirkende overenskomst samt en bedre uddannelse og læring. Det er sådanne typer af koordinering mellem udviklingsprodukter som kommer i fokus i det videre arbejde i Projekt Hus. 18

19 3. Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger Projekt Hus overordnede målsætning er at give dansk byggeri et nyt spring fremad. Temagruppe 1 s opgave har i denne forbindelse været at arbejde med dobbelt værdi i byggeriet. I kommissoriet for Projekt Hus er temagruppe 1 s opgaver beskrevet som: Der udarbejdes modeller til analyse af markedsudvikling og udvikling i betingelser, herunder den offentlige regulering. Analysen skal sætte bygherrerne i stand til at formulere sine ønsker til byggeriets arkitektur, funktion, kvalitet, driftsforhold og økonomi. Temagruppens arbejde tager især sigte på at bidrage til PROJEKT HUS målsætning ved at hjælpe bygherrer til at indbygge netop de kvaliteter, som udvalgte brugergrupper værdsætter, i en bestræbelse på at opnå størst mulig værdi af investeringen i byggeriet. Dette kræver udvikling af metoder til at beskrive resultatet af et byggeri som det opfattes af brugere, kendskab til priser og til forskellige brugertypers prioriteringer/betalingsvillighed samt kortlægning af eksisterende udbud/efterspørgsel. Der lægges vægt på, at de udviklede metoder også kan benyttes til at vurdere betydningen af ændringer i samfundsbestemte betingelser, herunder offentlig støtte til byggeri eller husleje. Følgende personer har deltaget i temagruppe 1 s arbejde: Adm. direktør Jesper Nygård, KAB Bygge- og Boligadministration (formand) Adm. direktør Niels Andersen, Byfornyelse Danmark Planner Jørgen Duus Hansen, Bates a/s Direktør Bent Fjord, Realkredit Danmark Underdirektør Tomas Jandorf, PFA Byg Projektchef Jens Krusaa, TK Development Statsautoriseret ejendomsmægler, Valuar, Mette Lykken Informationschef Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere Direktør Jørgen Nue Møller, Dansk Arkitektur Center Arkitekt m.a.a. Mathilde Petri Direktør Peter Snabe, Boligfonden Kuben Udviklingsdirektør Rud Werborg, By- og Boligministeriet Konsulent for gruppen forskningschef Jesper Bo Jensen, IFF Første del af temagruppens arbejde er præsenteret i en State of the Art - rapport fra februar Anden del af arbejdet har været udformning af temagruppens produkter, der foreligger i endelig form i slutrapporten. Formålet med denne slutrapport er i øvrigt at beskrive resultatet af det arbejde, der er blevet gennemført i temagruppe 1. 19

20 Historisk gennemgang af temagruppens arbejde Temagruppe 1 har siden august 1999 afholdt 9 ordinære og 3 supplerende møder. Efter de første møder blev Instituttet for Fremtidsforskning ved forskningschef Jesper Bo Jensen valgt som konsulent på projektet. Indledningsvis udgjorde afklaringen af værdibegrebet en stor del af temagruppens arbejde, og man påbegyndte ligeledes udarbejdelsen af State of the Art -rapporten. I januar 2000 afholdt temagruppen en ekskursion til seks udvalgte byggerier med det formål at opnå et fælles referencegrundlag. Temagruppens State of the Art -rapport blev præsenteret på Projekt Hus åbningsseminar i februar Efterfølgende påbegyndte temagruppen sit arbejde med at omsætte State of the Art -rapporten til konkrete produkter. Som led i denne proces blev der afholdt et produktudviklingsmøde i maj 2000, hvor temagruppen brainstormede for at nå frem til nye tiltag i byggeriet, der kan skabe dobbelt værdi for slutbrugeren. Den sidste del af temagruppens arbejde har primært bestået i at udvælge og specificere de endelige produkter, som præsenteres i nærværende slutrapport. Samarbejdsformen Det var på forhånd lagt op til, at arbejdet med temagruppens opgaver ville foregå som et samarbejde mellem konsulenten og temagruppens medlemmer, samt at temagruppen ville virke som sparringspartner på nyudvikling herunder som faglig sparringspartner og som filtreringsorgan på de tiltag, der måtte fremkomme fra konsulentens side. I praksis har temagruppens rolle i forhold til konsulenten oftest været at sammenligne med en bestyrelses forhold til en direktion. Initiativer og oplæg blev udarbejdet af konsulenten, hvorefter temagruppen har kommenteret og reageret på de foreslåede ideer, analyser og praktiske tiltag. Temagruppen har derfor i praksis netop fungeret som sparringspartner og filtreringsorgan over for konsulenten, og medlemmerne er kommet med mange inspirerende nye ideer og har ligeledes deltaget i videreudvikling/gennemarbejdning af de ideer og tiltag, som konsulenten har fremlagt. Temagruppens udviklingsprodukter og resultater Temagruppe 1 har i det forløbene år søgt at opfylde den målsætning, som kommissoriet for Projekt Hus udstikker for temagruppens arbejde gennem udvikling af udviklingsprodukter, der kan skabe dobbelt værdi for brugerne. Det har dog også gennem arbejdet vist sig, at kommissoriet kun skulle betragtes som et udgangspunkt for udvikling af produkterne. Dette har været en proces, der ikke har været uden vanskeligheder. For det første på grund af den forholdsvis korte tidshorisont, og for det andet fordi temagruppens medlemmer som udgangspunkt havde mange forskellige opfattelser af begrebet værdi. Da temagruppen ikke er en kommission, men nærmere en tematisk bestyrelse som ikke nødvendigvis skal opnå konsensus, har det været muligt at udarbejde en række produkter uden at træffe endelige beslutninger om værdidefinitionen. Dette betyder, at temagruppen ikke er nået frem til et endegyldigt svar på, hvad der skaber værdi for brugerne, men i stedet en række forskellige bud på, hvad der ud fra en 20

21 fragmentarisk tilgang til begrebet værdi kan føre til større værdi for brugerne. Der er i temagruppen arbejdet med flere indfaldsvinkler for at udvikle redskaber til at måle, hvad der bibringer slutbrugerne værdi i forbindelse med konkrete byggerier, og mange forslag er blevet forkastet i processen. De ni udvalgte udviklings og tre forslag til udviklingsbyggerier, som præsenteres i dette resumé, skal opfattes som resultatet af temagruppens arbejde. Produkterne illustrerer koncepter, der kan være med til at skabe værdispring og vurderes til at være så interessante, at forskellige bygherrer vil kunne afprøve ideerne. Produkterne kan inddeles i to typer: 1. Produkter til bygherrer dvs. produkter der umiddelbart kan afprøves af bygherrer 2. Produkter til Projekt Hus ledelse dvs. produkter, der kan blive klar til udnyttelse af bygherrer, hvis der anvendes ressourcer på at igangsætte produktudviklingen. Alternativt kan produkterne anvendes af bygherrer, der er interesserede i at investere midler i udvikling af ideerne. Produkterne er alle koncepter, der skal videreudvikles i praksis. Følges koncepterne med de indbyggede ændringer af et normalt byggeprogram, er det sandsynligt, at der kan opnås forhøjet slutbrugerværdi af et ikke ubetydeligt omfang. Et af gruppens medlemmer har ønsket at redegøre særskilt for sine synspunkter, som derfor er gengivet i et selvstændigt bilag. På denne baggrund må det gøres klart, at temagruppens øvrige medlemmer gennem arbejdet i temagruppen har taget stilling til arkitektur og så sandelig også ønsker at fremme god arkitektur. Det er blot opfattelsen, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvordan man tilrettelægger og producerer en bygning, og om bygningen bliver god arkitektur. Man opnår f.eks. ikke god arkitektur blot gennem anvendelsen af en arkitekt. At opnå god arkitektur kræver bevidste deltagere i byggeprocessen i alle led uanset tilrettelæggelsen af processen. Det skal desuden bemærkes, at temagruppen har været igennem en lang og grundig diskussion af begrebet samfundsmæssig værdi og er kommet til den konklusion, at dette begreb stort set kan anvendes til at frembringe en vilkårlig værdidom alt efter de samfundsmæssige parametre, man vælger at lade have størst gyldighed. Opsummering Temagruppens arbejde er udmundet i to forskellige typer af resultater 1. En værdidiskussion, som bør føres videre 2. Produkter til direkte anvendelse af bygherrer og produkter til videreudvikling i Projekt Hus Temagruppen har ikke fundet løsningen på værdibegrebet, og temagruppens produkter er ikke udtømmende, da der kan udvikles flere og sandsynligvis også bedre produkter, end dem temagruppen fremlægger i denne rapport. Løsningen af den stillede opgave må derfor betegnes som fragmentarisk, men det er dog vores vurdering, at det er væsentlige fragmenter som temagruppens arbejde har frembragt. 21

22 På denne baggrund må det stå klart, at der i de kommende år er brug for en yderligere analytisk indsats med henblik på en yderligere kvalificering af værdibegrebet og en fortsættelse af udviklingsarbejdet på konceptsiden der er brug for flere produkter på dobbeltværdisiden af Projekt Hus. UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration Konceptet sigter mod at forandre bygherrernes adfærd ved at skabe et redskab til måling af den opnåede slutbrugerværdi i en given bygning. Indenfor byggesektoren eksisterer forskellige metoder til vurdering af bygninger, men ingen metode rettes direkte mod måling af slutbrugerværdi. Hypotesen er at der skabes flere positive effekter, hvis der udarbejdes en metode til måling af slutbrugernes værdi. For det første øges gennemsigtigheden og dermed konkurrence på det professionelle bygherremarked. For det andet gør metoden det muligt at benchmarke byggeprogrammer, hvormed det på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen bliver muligt at relatere byggeriet til et standard byggeprogram og senere at vurdere, hvorledes det endelige byggeriet opfylder byggeprogrammet. For det tredje kan redskabet anvendes som en form for varedeklaration for slutbrugerne, hvormed de kan sammenligne bygninger og specificere deres ønsker til et givent byggeri i løbet af byggeprocessen. Effekten af benchmarkingredskabet vurderes ved at måle, hvorvidt det i udgangssituationen fastsatte referencepunkt forhøjes over en årrække, suppleret med brugerundersøgelser blandt slutbrugerne. Det skønnes ikke umiddelbart at kunne lade sig gøre at opbygge benchmarkingredskabet udelukkende i privat regi, hvorfor det anbefales, at Projekt Hus fungerer som katalysator for igangsættelsen af en overgang til benchmarking i byggeriet ved at udvikle grundlaget for at indføre benchmarking af værdi. Man skal som bygherre kunne tilmelde sig processen. Konceptet ligger op til to udviklingsprojekter. I den ene del skal der foretages en definition af benchmarkingredskabet og referencepunkter fastsættes for forskellige bygningstyper. På baggrund af denne definition og fastlæggelse af benchmarks kan man gå i gang med anden del, som sigter mod at teste redskabets anvendelighed samt opbygger en database over benchmarks Benchmarkingredskabet kan i princippet anvendes til alle former for byggeri med undtagen af meget specielle og unikke byggerier. Derfor vil alle bygherretyper have mulighed for at anvende produktet i forskellige afskygninger. Et oplagt område at afprøve redskabets anvendelighed er på skolebyggerier. Konceptet bidrager samfundsmæssigt ved at skabe højere værdi for slutbrugerne i en given bygning, idet slutbrugeren med en varedeklaration for bygningen bedre kan gennemskue byggeriets kvaliteter og dermed vurdere om disse kvaliteter er værdiskabende for den enkelte. Derudover øger konceptet gennemsigtigheden på markedet, hvilket kan resultere i såvel lavere priser og højere kvalitet. 22

23 UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret Konceptet sigter mod at ændre transaktionsformen i byggeriet ved at lade bygherren få en rolle som køber. Bygherren får ikke altid et byggeri, der lever op til forventningerne og det foreslås ofte, at problemet løses ved at gøre bygherren mere professionel. Hypotesen i dette koncept er imidlertid, at bygherren skal koncentrerer sig om at specificere, hvilken bygning der kan opfylde hans behov og overlade styringen af byggeprocessen til en professionel bygherre. Dette kan gøres ved, at bygherren indgår en aftale med en samarbejdspartner, der vil levere et byggeri i færdigform udfra de specifikationer og kvailtetskrav, der er aftalt f.eks. i byggeprogrammet. Effekten af konceptet kan dokumenteres gennem sammenligning af identiske byggerier - f.eks. skoler - med forskellige transaktionsformer samt via benchmarking. Konceptet kan umiddelbart anvendes af interesserede bygherrer. Ideer kan eventuelt fremmet gennem en ændring af offentlige regler først gennem udvidede dispensationsregler for offentligt byggeri dernæst gennem fremme af udviklingsbyggerier, der anvender metoden og endeligt, under forudsætning af at metoden har vist gode resultater, gennem en permanent ændring af de offentlige regler. Det sidste kunne f.eks. ske gennem generelle regler vedrørende statsligt byggeri og gennem forhandling af generelle regler for amter og kommuner. Man kan anvende konceptet på de fleste bygningstyper. Som udviklingsprojekter under Projekt Hus kunne man vælge en række forskellige byggerier, der pålægger sig køb som udviklingsordning. Dette kunne omfatte opførelsen af skoler eller ældreinstitutioner, almennyttige byggerier og offentligt kontorbyggeri. Konceptets grundidé kræver, at der indgås samarbejde mellem amatører/semi-professionelle bygherrer der specificerer sine behov og professionelle bygherrer der leverer et nøglefærdigt byggeri. Det samfundsmæssige bidrag er højere værdi i byggeriet eller alternativt den samme værdi for færre penge. UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere Konceptet sigter mod at øge semi-professionelle og amatørers vidensniveau i forbindelse med byggeri. Viden om byggeri og byggemarkedet kan p.t. skaffes gennem forskellige informationskilder. Hypotesen er, at hvis informationers tilgængelighed øges ved at samle relevante oplysningerne på en række hjemmesider med en fælles portal, kan brugerne opkvalificeres ved at få svar på deres spørgsmål. Dette skaber mere oplyste brugere, der er bedre rustet til at yde modspil til professionelle bygherrer og rådgivere, hvorved risikoen for at parterne går fejl af hinanden mindskes. Målet er at skabe mere oplyste parter i byggeprocessen. Portalens effekt kan initialt måles ved opgørelser over antallet af besøgende på hjemmesiderne. Hvorvidt brugerne har anvendt de indsamlede informationer i byggeprocessen måles via brugerundersøgelser. 23

24 Portalen foreslås ledet af en styregruppe i Projekt Hus regi i udviklingsfasen, som følger projektet den første tid. Der vil sandsynligvis også blive behov for udvikingsmidler til portalen. Informationerne på portalens hjemmesider skal leveres bredt fra en lang række kilder med relation til byggeriet. Det væsentlige er, at de tilgængelige informationer er troværdige og uafhængige af interessenter i byggeriet, kommuner, ministerier mv. De specifikke detaljer omkring portalens oprettelse kan udbydes til professionelle og på sigt kan den blive selvbærende på forretningsmæssig basis, hvor den administrative kontrol kan bevares, således løbende opdatering sikres. Konceptet kan bidrage samfundsmæssigt ved at skabe højere værdi for slutbrugerne idet fejl som følge af uklarheder og uenigheder i byggeprocessen mindskes. Samtidig kan konceptet skabe gennemsigtighed på markedet, og dermed skærpe konkurrencen. UP 1.4 Multifunktionalitet - udnyt bygningen bedre Konceptet sigter mod at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således traditionelle funktionsbånd ophæves og vidt forskellige funktioner integreres i samme byggeri. Samfundet præges af, at tidligere tiders skarpe skel afløses af flydende overgange mellem arbejde og fritid, det private og det offentlige men disse udviklingstræk genfindes kun sjældent indenfor byggeriet. Hypotesen er, at der kan skabes højere værdi for slutbrugerne, hvis der bygges multifunktionelle bygninger, som ikke er begrænset af funktionsbånd, hvorved bygningerne kan benyttes til flere formål eller af flere personer i flere af døgnets timer. Målet med konceptet er, at skabe bygninger og boligområder der kan udnyttes til forskellige formål og dermed skabe mere værdi for brugerne. Produktets effektivitet måles gennem brugerundersøgelser i udviklingsbyggerier og gennem benchmarking. Konceptet kan fremmes gennem udviklingsbyggerier, der anvender multifunktionalitet som princip i tilrettelæggelsen af bygningen. Dertil kommer et behov for at få gennemgået bygningsreglementer og relaterede bestemmelser med henblik på at fjerne eventuelle anvendelsemæssige blokeringer i forhold til multifunktionalitet. Ligeledes er der behov for at reviderer opfattelsen af, at bestemte områder i byen skal udlægges til bestemte funktioner, da det vil gøre det muligt at have mange funktioner i samme bygning. Konceptet kan anvendes på mange typer bygninger. Det kan f.eks. foreslås, at der gennemføres udviklingsprojekter i forbindelse med kontorbyggeri, diverse institutions- og skolebyggerier samt parcelhusbyggerier. Derudover er det en mulighed at anvende konceptet på hele by- og boligområder, hvor der skabes værdi for slutbrugerne ved at kombinere boliger, kontorhuse, institutioner mv., således bebyggelsen i højere grad afspejler det forsvindende skel mellem arbejde og fritid. Da konceptet kan anvendes på en række forskellige bygningstyper, vil det direkte kunne anvendes af såvel professionelle, semi-professionellesom amatørbygherrer. 24

25 Konceptets samfundsbidrag findes i, at multifunktionalitet skaber værdi for slutbrugerne, ved at integrere flere funktioner i byggerier for færre penge. UP 1.5 Basishuse vent med interiøret Konceptet sigter mod, at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således der skabes større valgfrihed for slutbrugeren gennem opførsel af byggerier renset for interiør. Oftest er det umuligt, at finde netop de kvaliteter man søger samlet i ét byggeri. Hypotesen er, at der skabes større værdi for slutbrugerne, hvis alt hvad der kan gøres til interiør renses fra bygningen. Herved øges de individuelle tilpasningsmuligheder, mens unødigt besvær og ekstra omkostninger til ombygning mindskes. Målet med konceptet er, at opføre basishuse med store muligheder for individuel tilpasning, hvorved der skabes værdi for slutbrugerne. Konceptets effektivitet måles gennem brugerundersøgelser i udviklingsbyggerier og en benchmarking af byggeprocessen. Konceptet kræver ikke nødvendigvis væsentlige tiltag fra Projekt Hus, men skal betragtes som et produkt der umiddelbart kan anvendes af interesserede bygherrer. De mere avancerede former for basishuse kan dog kræve udviklingsmidler, da arbejdet med at afskaffe funktionsbindinger, kan være kompliceret og på kort sigt virke fordyrrende på byggeriet. Derudover vil det være nødvendigt at dispensere for minimumsbetingelser i lejeloven ved udlejningsboliger mv. Der kan foretages udviklingsbyggerier indenfor mange forskellige bygningstyper. Basishuset kan varieres i forskellige grader gående fra at indtænke ekstra installationer eller mere anvendelige spærkonstruktioner til at gennemføre basishuse uden funktionsbindinger. De mere simple delelementer i basishuset kan umiddelbart anvendes af alle bygherretyper, mens mere omfattende basishuse kan kræve mere professionelle bygherrer. Konceptet bidrager samfundsmæssigt ved at bibringe slutbrugerne højere værdi gennem byggerier med flere individuelle tilpasningsmuligheder. UP 1.6 Det intelligente hus uden IT Konceptet sigter mod at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således man undlader at indbygge IT i bygninger. Udviklingen på IT-området går hurtigt og kan forventes at fortsætte fremover. Da IT fremover vil have tendens til at være allestedsnærværende, vil det umiddelbart være oplagt at begynde at indbygge IT i bygninger. Hypotesen i dette koncept er imidlertid, at det skaber større værdi for slutbrugerne at undlade indbygget IT i bygninger, og efterfølgende tilfører IT efter slutbrugerens ønsket til byggeriet. Derved undgås at indbygges IT i bygningerne, som slutbrugerne ikke har behov for eller som måske ser tiltalende ud på tegnebrættet, men er forældet inden bygningen er opført. 25

26 Målet med konceptet er at skabe byggerier, hvor der ikke indbygges IT, således hurtig forældelse undgås. Konceptets effekt måles gennem brugerundersøgelser i udviklingsbyggerier. Konceptet kræver ikke væsentlige tiltag fra Projekt Hus, men skal betragtes som et produkt der umiddelbart kan anvendes af interesserede bygherrer. Det kan dog være nødvendigt med dispensationer i forbindelse med IT-anvendelse i gråzoner, samt udarbejdelse af standarder der sikrer konvertibilitet i en overgangsperiode. Der kan igangsættes udviklingsbyggerier af forskellige typer byggerier f.eks. institutioner, kontorbyggeri og parcelhuse, der opføres uden indbygget IT med forældelsesrisiko. I et samarbejde mellem bygherre, slutbruger og teknologileverandører tilføres byggeriet efterfølgende den relevante teknologiske funktionalitet. Man kan vælge at inddrage resultater og oplæg fra efterårets konkurrence i Danske Arkitekters Landsforbund om arkitektur og design i fremtidens informationsteknologiske samfund. Da konceptet kan anvendes på en række forskellige bygningstyper, vil det kunne anvendes af såvel professionelle, semi-professionelle- som amatør bygherren i samarbejde med interesserede teknologileverandører. Konceptet bidrager samfundsmæssigt ved at bibringe slutbrugerne højere værdi gennem byggerier med mindre forældelsesrisiko. Ligeledes kan udviklingsbyggerier på dette område være et godt vidensgrundlag for alle typer af bygherrer, da IT er et emne der er meget oppe i tiden, men samtidig stiller store krav til en bygherre, der skal tænke år ud i fremtiden. Derudover vil det samfundsmæssige tab på fejlinvesteringer på IT-området mindskes. UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning Folkeskolen står overfor store bygningsmæssige udfordringer, hvor det vil være muligt at lave forsøgsbyggeri, der kombinerer de seks produkter. Elevtallet vokser fra 1998 til 2005 med næsten 18% - eller elever, hvilket nødvendiggør nybyggeri. En stor del af de nuværende skoler lider af manglende vedligehold, dårligt indeklima og fungerer ikke optimalt. Der mangler f.eks. adgang til EDB, grupperum og opholdsarealer. Brugerne har via brugerbestyrelser fået større indflydelse på skolerne, der, selvom indflydelsen (endnu) er begrænset mht. til nybyggeri, må medføre en større mangfoldighed indenfor skolebyggeriet. De små årgange tilsiger mangel på arbejdskraft, hvorfor frygten for lærermangel er reel, hvis ikke folkeskolen gøres til en attraktiv arbejdsplads. Men fremfor alt står folkeskolen over for en samfundsmæssig udvikling, der fordrer en ny og meget mere varieret undervisningsform. Folkeskolen er udviklet i industrisamfundet, hvor klokken der ringer ind og ud præcist som fabriksfløjten varsler et skift fra arbejde til frikvarter. Men eleverne vil møde et helt andet arbejdsmarked, hvor man ikke sælger sin arbejdstid men sin præstation. De vigtigste egenskaber bliver evnen til at begå sig i sociale sammenhænge, selv at kunne administrere sin tid og hele tiden sætte sig ind i nye områder. Endelig betyder den teknologiske udvikling, at 26

27 maskinerne selv kan producere højkvalitetsvarer. Dét, der bliver behov for, er derfor de kreative egenskaber at udvikle, designe og fortælle historier om nye varer. Morgendagens skole stiller altså helt andre krav til bygningen. Klasselokalet afløste i sin tid skolestuen, men nu er det på tide, at det standardiserede klasselokale afløses af en helt anden åben og autoritetsløs skole. (Se f.eks. J.B. Jensen: Morgendagens skole til morgendagens samfund i Nu er timen til ende en debatbog om fremtidens skole. Forlaget Alinea.) Der foreslås iværksat følgende initiativer: 1. Benchmarking en varedeklaration for skolebyggeri 2. Køb en skole! 3. Kvalificering af skolekøbere 4. Den multifunktionelle skole 5. Basis skoler 6. Den intelligente skole UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning Fremtidens kontorbygninger behøves ikke nødvendigvis at placeres i et stort anonymt industriområde ved en indfaldsvej. De nye virksomhedstyper forurener ikke og er ikke trafikalt belastende. De efterspørger tværtimod ofte den signalværdi, der ligger i at være placeret i byens hjerte. Fremtidens arbejdsplads må også gerne være attraktiv efter kl og kan derfor med fordel opføres tæt på by- og boligområder. Kontoret ses i sammenspil med omgivelserne, og bygningen kan få en meget større værdi, hvis lokalområdets behov og sammensætning på forhånd indtænkes. Kontorets motionsrum kunne f.eks. bygges lidt større og dermed åbnes for andre brugere. Kantine og mødelokaler kan indrettes, så de kan bruges til flere forskellige formål. Et eksempel til inspiration er Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen i Århus, der har indrettet et multirum i bunden af deres kontorbygning. Rummet bruges først og fremmest til firmaets egne aktiviteter kantine, møderum, projektlokale og café ved kundebesøg, men der er også planer om diverse åbne kulturarrangementer og restaurationsvirkomhed én gang om måneden med kendte gæstekokke. Lokalet er indrettet med mobile møbler og køkken, så det hurtig kan ændres til nye funktioner. Multirummet er derfor tillige et godt eksempel på basishuset, idet stort set ingen funktioner er faste i rummet, hvorfor rummets nuværende eller fremtidige funktioner ikke er fastlåst på forhånd. Netop med kontorbyggeriet er det oplagt at tænke tanken om basishuse ind. Organisationsstrukturen, arbejdsbegrebet og medarbejdernes sammensætning vil ændre sig hastigt i løbet af de næste år. Derfor er det vigtigt at tænke i udviklingsbyggeri, hvor funktionerne kan ændres uden større ombygninger. Det være sig fra kontor til projektrum, fra garderobe til motionsrum, fra tekøkken til restaurant. Eller muligheder for at gæster kan overnatte og børn kan lege et sted evt. blive passet, mens forældrene har travlt eller sidder i møde. 27

28 Basiskontoret vil også muliggøre, at kontoret løbende kan forandres, så det hele tiden er nyt og spændende indrettet. Kontoret kan derved opbygge eller udvikle sin signalværdi, være en attraktiv arbejdsplads for de ansatte og give nye medarbejdere indflydelse på deres arbejdsplads. Indretningen af mange kontorarbejdspladser er i dag bundet af de faste installationer. Et IT kontor skal netop ikke være bundet af IT. Med de større bærbare computere og telefoner samt bedre opladningsmuligheder, forsvinder behovet for at kable og dermed binde fremtidens kontorbygninger. Ved at fjerne kabler og ledninger, bliver det også muligt at gøre bedre rent og derved forbedre indeklimaet, der i dag ofte opfattes som hovedårsagen til, at mange får lidelser som hovedpine, allergi mm. på deres arbejdsplads. UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse De fleste, der bygger parcelhuse, køber det fikst og færdigt af en typehusfabrikant. Til trods for denne købsmodel fungerer området dog ikke markedsmæssigt optimalt. Danske parcelhuse er meget ens, og bliver ofte betragtet som kedelige. Mange oplever desuden, at den aftalte pris alligevel skrider i takt med, at der løbende dukker fordyrende overvejelser op i byggeprocessen. Ved at opkvalificere køberne vil de kommende boligejere blive i stand til at stille krav og få hjælp til at tænke nye tanker på et mere kvalificeret grundlag, frem for blot at vælge en standardløsning. Dette kombineret med en benchmarking på parcelhusområdet vil også gøre det væsentligt lettere at udarbejde en langt mere udspecificeret kontrakt omkring kvaliteter, så senere fordyrelser og tvister kan undgås. Med en benchmarking vil der kunne aftales f.eks. et niveau 5 for fliser i badeværelset og et niveau 3 for køkkenelementer. Det er også oplagt at tænke på basishuse i forbindelse med parcelhusene. En families behov ændrer sig over tid og dermed også behovet for let at kunne ommøblere og variere husets funktioner. Dertil kommer, at man undgår de dyre og nødvendige ombygninger og udskiftning af inventar, når en ny familie overtager huset. Et basis hus er også et multifunktionelt hus. Nok forekommer det urealistisk at bruge husene til andre formål, mens de står tomme i dagtimerne, men det betyder ikke, at et hus ikke kan have flere funktioner! Tværtimod bruges de fleste huse til flere forskellige formål og rummer hvis de bygges multifunktionelt mange forskellige anvendelsesmuligheder. En form for multifunktionalitet er en bedre rumudnyttelse i boligen. I 1970 erne var det in at bygge flere specialiserede rumtyper, der førte til store boliger, som var meget dyre i drift. I dag er boligens størrelse igen for opadgående, men det er oplagt at indarbejde flere funktioner i samme rum. Ved at kombinere basishuse og multifunktionelle huse, er mulighederne for at bruge et parcelhus uendelige og værdistigningen ligeså. I forlængelse heraf kan der tænkes multifunktionalitet ind i boligområderne, jvf. de tidligere betragtninger om nye by- og 28

29 boligområder, hvor boliger, institutioner, skoler, kontorfaciliteter og dagligvarehandel tænkes ind i en samlet helhed f.eks. med et lokalt kontorhuse, hvor områdets beboere kan mødes i et socialt fællesskab i forbindelse med distance- og hjemmearbejde. 29

30 4. Temagruppe 2: Bygherrens udbud og valg af samarbejdspartnere Dette resumé er lavet i et samarbejde mellem nedenstående personer, som udgør temagruppe 2 under By- og Boligministeriets udviklingsprojekt Projekt Hus. Temagruppens medlemmer har fungeret som inspirerende og korrigerende overfor gruppens konsulent (Carl Bro as), der har forestået det substantielle arbejde ved udarbejdelse af denne slutrapport og temagruppens udviklingsprodukter. Formand for temagruppe 2: Byggedirektør Palle Adamsen, Lejerbo Medlemmer af temagruppe 2: Områdechef Max Karlsson, Rambøll A/S Chefjurist Peter Andersen, Håndværksrådet Direktør Mogens Hansen, Danske Entreprenører Afdelingschef Klaus Nannestad, Forsvarets Bygningstjeneste Arkitekt Marianne Ingvartsen, Marianne Ingvartsens Tegnestue Aps Ejendomschef Svend Hove, Post Danmark Ejendomme Adm. direktør Flemming Nielsen, NCC Rasmussen & Schiøtz A/S Chefarkitekt Søren Tang Ørnebjerg, KAB Juridisk konsulent Michael Jacobsen, Byggedirektoratet Projektchef Jens Lind, Skanska Øresund Projekt Hus: Sekretariatsleder Jesper Frøbert Jensen indtil 1. maj 2000 Konsulent for temagruppe 2: Chefrådgiver Finn Heltberg, Carl Bro as Bygherrerådgiver Christian E. Olsson, Carl Bro as Forord Tilhørende slutrapport er udarbejdet i forbindelse med By- og Boligministeriets udviklingstiltag Projekt Hus, hvor 10 temagrupper har arbejdet med hver deres emneområde. Temagruppernes arbejde, der blev påbegyndt i september 1999 er forløbet i 2 hovedfaser med en første fase, der blev afsluttet med en State of the Art rapport og tilhørende åbningsseminar i februar 2000, og en fase 2 med udvikling af koncepter til produkter. Resultatet af fase 2 foreligger i form af denne slutrapport, der danner grundlag for præsentation og drøftelse af de udviklede koncepter til produkter på det planlagte slutseminar i oktober

31 Rapporten redegør for de overvejelser, vurderinger og afgrænsninger, der er gjort i forbindelse med koncepterne til produkterne samt en kort beskrivelse af produkterne. Selve koncepterne til produkterne indgår som bilag til slutrapporten. Opgavedefinition - Oplæg til kommissorium for temagruppen Med henvisning til temagruppens State of the Art rapport af februar 2000 kan det af Projekt Hus udarbejdede oplæg til kommissorium for temagruppen gengives som følger: Temagruppens opgaver: Temagruppens arbejde orienteres mod grundlaget for de beslutninger, hvor bygherren kan sikre sig afgørende indflydelse på det færdige byggeri uden at påtage sig et ansvar for, hvorledes projektering og opførelse forløber. Dette gælder hvad enten beslutningerne baseres på et grundlag udarbejdet af bygherren selv, af en ekstern bygherrerådgiver eller af tilbudsgivere. Temagruppens arbejde handler i høj grad om at bringe latente gevinster fra tidligere udviklingsprojekter eller fra andre temagruppers arbejde ind i byggeriet - (SBI 1999a, s. 16). Fremtidige koncepter i relation til temagruppens forventede produkter: Aftaler om bygherrerådgivning. Specifikation af husets arkitektur og kvalitet. Entrepriseaftaler. Bedømmelses- og tildelingskriterier. - (SBI 1999a, s. 16). Visionen for fremtidige koncepter er endvidere defineret som: Bygherrerollen: Der udarbejdes koncepter for bygherrerollen ved en ændret organisation af byggeprocessen, der giver bygherren stor indflydelse på det færdige byggeri, hvad angår arkitektur, funktion, kvalitet, drift og økonomi, men uden at bygherren påtager sig et ansvar for byggesagens forløb. - (SBI 1999a, s. 16). Baggrund og formål Bygherrens tilrettelæggelse af udbud og valg samarbejdspartnerne tager naturligt udgangspunkt i overvejelser om hvilken udbudsform og organisationsform, der ønskes anvendt for den aktuelle byggeopgave. Traditionelt sker udbud ofte i fag- eller hovedentreprise på basis af et hovedprojekt eller i totalentreprise på basis af et udbudsmateriale varierende fra byggeprogram til dispositionsforslag/projektforslag. I gennem de seneste år har nye samarbejdsformer mellem parterne i en byggesag, med fokus på etablering af et forpligtende og åbent samarbejde om projektudarbejdelsen og gennemførelsen mellem alle parterne bygherre, rådgivere og entreprenører på et tidligt tidspunkt i byggesagen, vundet stigende indpas, specielt i forbindelse med i privat 31

32 finansierede byggerier. Denne samarbejdsmodel kan generelt benævnes Partnering. Disse tiltag med nye samarbejdsformer stiller særlige krav til såvel bygherrens udbud som valg af samarbejdspartnerne. I det følgende vil udbud og valg af samarbejdspartnere i relation til disse samarbejdsformer blive behandlet nærmere og vurderet i forhold til de mere traditionelle udbuds- og samarbejdsformer. Med baggrund heri opstilles der et forslag til en udbudsmodel med de dertil hørende procedurer for udvælgelse samarbejdspartnere samt omfang og indhold af bygherrens udbudsmateriale. De detaljerede vejledninger vedrørende procedurerne m.v. er udarbejdet som særskilte koncepter, der indgår som selvstændige underliggende produkter til nærværende produkt. Betragtninger vedrørende udbudsformer Bygherrens overvejelser om valg af udbudsform og valg af samarbejdspartnere m.v. i forbindelse med en ny byggesag tager naturligt udgangspunkt i bl.a. erfaringer fra tidligere byggesager og arten/typen af det aktuelle byggeri. Bygherres forventninger til det færdige resultat af en byggesag vil bl.a. være: Høj kvalitet Stor brugertilfredshed Attraktivt forhold mellem pris og kvalitet Ingen ændringer igennem byggeperioden Ingen ændringer i aftalt tid og pris Dette kan naturligvis opnås ved de traditionelle måder at organisere og udbyde et byggeri på, men mange gange går det ikke helt som forventet med deraf følgende resultat: Utilfreds og skuffet bygherre Mange møder og diskussioner om kontraktuelle forhold Tid og pris holder ikke Mulige konflikter, der ender i voldgift eller retssag Utilfredse slutbrugere Det er de hårde værdier (hvad står i aftalen om kvalitet og omfang) der tæller og ikke de bløde værdier (bygherrens intentioner og tilfredshed med byggeriet). At det ofte går sådan kan skyldes forskellige forhold, hvoraf kan nævnes: Manglende projektafklaring hos bygherren inden kontrahering Manglende fælles mål og succeskriterie hos parterne bygherre, entreprenør og rådgivere Valg af løsninger er ikke optimerede Utilstrækkeligt samarbejde parterne imellem ved valg af tekniske løsninger Uhensigtsmæssig valg af udbudsform og dermed organisering af samarbejdet for den aktuelle type af byggeri Dette har som tidligere anført bevirket, at der gennem de seneste år har været en voksende tendens til, at inddrage alle leverancekædens parter 32

33 (rådgivere, entreprenører og leverandører) i projektudarbejdelsen i et samarbejde med bygherren og dennes rådgivere. Bygherrernes interesser heri kan henføres til en forventning om, at der herved eventuelt kan opnås en række fordele, hvoraf kan nævnes: kortere tidsramme for projektets realisering mindre transaktionsomkostninger mere effektiv udnyttelse af leverancesystemets produktionsapparat øget mulighed for reduktion af de samlede anlægsudgifter mere værdi for pengene. I forbindelse hermed er der i byggesektoren en stigende interesse for den fra udlandet (USA, England og Australien) kendte og med gode erfaringer anvendte Partnering-model. Samarbejdsformen efter Partnering principperne er nærmere behandlet under flere af de øvrige temagrupper under Projekt Hus (f. eks. temagruppe 6 vedr. virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde ) Erfaringer fra udlandet indikerer, at en række af de problemer bygherrerne oplever ved gennemførelsen af byggerier kan reduceres ved denne samarbejdsform. Ved anvendelse af Partnering lignende model etableres der på et tidligt tidspunkt i et projektforløb (inden løsninger er fastlagt og detailprojekteret) et samarbejde mellem bygherre, entreprenør og rådgivere om en fælles løsning af et byggeprojekt på følgende præmisser: Løsning af byggeriet er et fælles mål og succeskriterie Gensidig tillid og respekt Åbenhed i samarbejdet (løsninger, fejl og økonomi) Villighed til løsning af eventuelle konflikter Fælles incitamentsaftale Mange byggerier for private bygherrer bliver realiseret på basis af en developers (ofte også entreprenør) forslag til projektudvikling på en grund ejet af developeren. Den praktiske anvendelse af en sådan samarbejdsform er normalt tilpasset efter det enkelte byggeri og af de parter, der indgår i dette. Der foreligger ikke generelle retningslinier og procedurer for anvendelse af en sådan samarbejdsform, der ofte etableres uden en forudgående konkurrence på pris og projekt m.v.. Et udbud, der tilgodeser såvel en tidlig inddragelse af leverancekædens parter i et forpligtende samarbejde om projektudarbejdelsen som en konkurrence på en række udvalgte projektparametre, vil kunne anvendes af såvel offentlige som private bygherrer. I nærværende vejledning vil der efterfølgende være en beskrivelse af en udbudsform, der kan tilgodese ovennævnte betingelser. Vurderinger i forbindelse med valg af udbudsform. Ved valg af udbuds- og dermed også samarbejdsform for en byggesag skal bygherren foretage en række afvejninger af forskellige forhold. De vigtigste af disse vedrører følgende forhold: Overvejelser vedrørende bygherrens egen indsats og eget ansvar Overvejelser vedrørende indflydelse på valg af fagentreprenører 33

34 Placering af rådgiverne (arkitekt og ingeniør m.fl.) i byggesagens organisation Arten af det aktuelle byggeri Forhold i relation til gældende rammebetingelser som udbudscirkulæret og EU-udbudsdirektiver m.m. Overvejelser vedrørende bygherrens egen indsats og eget ansvar Bygherrens overvejelser om, i hvilket omfang der ønskes egen deltagelse i hele processen (eller dele heraf) omkring gennemførelsen af et byggeri samt påtagelse af det dermed forbundne ansvar, er vigtige forudsætninger for valget af udbudsform. Samtidig skal bygherren vurdere og beslutte omfanget af indsatsen fra egen organisation, og dermed afklare behovet for ekstern supplerende assistance (bygherrerådgiver inkl. arkitektassistance m.v.) til varetagelse af bygherrerollen. Overvejelser vedrørende valg af entreprenører Et forhold, som bygherren skal tage med i sine overvejelser er, at en udbudsform, der opererer med en samarbejdsform efter en Partnering lignende model normalt vil forudsætte, at bygherren kontraherer med et konsortie eller et entreprenørfirma, der dækker alle fagområder (d.v.s. totalentrepriseformen). Her overfor står den traditionelle udbudsform, der ofte opererer med udbud i en række fagentrepriser. Den begrænsning af konkurrencen, der eventuelt kunne befrygtes ved anvendelse af totalentrepriseformen (færre firmaer giver tilbud) kontra de traditionelle hoved- eller fagentreprisemodel skulle gerne blive opvejet af de forventede mindre transaktionsomkostninger og den bedre udnyttelse af leverancesystemets produktionsapparat. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at der på det seneste er tilkommet en udbudsmodel, der opererer tidligt udbud i fagentrepriser (Vejledning i tidligt udbud i fagentrepriser af januar 2000, udgivet af BYG, F.R.I. og PAR). Placering af rådgerne (arkitekt, ingeniør o.a.) i byggesagens organisation Rådgiverne arkitekt og ingeniør kan i hovedprincippet enten være engageret af bygherren som dennes rådgivere gennem hele projektforløbet (ved udbud i fag- og/eller hovedentrepriser) eller være engageret af entreprenøren (ved totalentrepriser). I sidstnævnte tilfælde vil bygherren ofte have tilknyttet særskilt bygherrerådgiver til sin organisation. Udover de 2 hovedmodeller findes der også en række varianter, hvoraf f. eks. kan nævnes en model, hvor rådgiverne overgår fra bygherren til entreprenøren efter udbud og kontrahering (ved totalentrepriser). Ved udbudsform, der opererer med tidlig inddragelse af leverancekæden i projektet, forekommer det umiddelbart hensigtsmæssigt at rådgiverteamet indgår på entreprenørens side, idet der i tilbudsfasen også konkurreres på projektmæssige og tekniske forhold. Dette indebærer, at bygherren bør overveje inddragelse af arkitektassistance i forbindelse med assistance vedr. bygherrerådgivning, idet udbudsmaterialet skal fastlægge krav til arkitektur. 34

35 Bygherre Program Udbud Evaluering og kontrah. Udbudsmateriale Projektudarb. Godk.eller opsige aftale Overordn. opfølgn. Prækval. annonc. Prækval. af entr. Entreprenør Anmodn. om prækv. Tilbud Projektudarb. Fast pris på udførelse Udførelse og detailprojekt Figur 5. Overordnet oversigt over udbudsform. Art og type af det aktuelle byggeri Endvidere skal typen og kompleksiteten af byggeriet tages med i overvejelserne, idet de mere enkle byggerier tit kan gennemføres uden de store problemer i byggefasen og uden efterfølgende utilfredshed hos bygherre og brugere. Samtidig kan det indgå i vurderingerne om en Partnering lignende samarbejdsform i højere grad en traditionel udbudsform og organisering af en byggesag vil kunne tilgodese en bedre udnyttelse af resultaterne af de nye initiativer inden for byggesektoren vedrørende virksomhedssamarbejde, byggepladssamarbejde, industrielle processer, udvikling af nye byggekomponenter og incitamentsaftaler m.v. Rammebetingelser Offentlige bygherrer og støttet byggeri er underlagt en række rammebetingelser som udbudscirkulæret, cirkulæret om tid og pris og EU s udbudsdirektiver (Bygge- og anlægsdirektivet og Tjenesteydelsesdirektivet m.fl.). Vedrørende håndtering af en udbudsform med tidlig inddragelse af leverancekædens parter i relation disse rammebetingelser er nærmere belyst i et arbejdsnotat vedrørende Nye samarbejdsformer, By & Bolig Ministeriet, Maj Udbudsmodellen kan i simplificeret form illustreres som vist i Figur 5. 35

36 UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere Produktet er udformet som en overordnet vejledning til brug for bygherrens overvejelser i forbindelse med valg af udbudsform. Produktet behandler følgende emner: Betragtninger vedrørende gamle og nye udbudsformer med fokus på bygherrens forventninger og muligheder for at opnå bedre overensstemmelse mellem forventninger og resultat. Overordnede vurderinger i forbindelse med valg af udbudsform omfattende valg af entreprenører, rådgivernes placering i samarbejdet, art og type af byggeri og forhold til rammebetingelser. Eksempel på udbudsmodel med tidlig valg af samarbejdspartnerne efter konkurrence, og med efterfølgende inddragelse af disse samarbejdspartnere (rådgivere og entreprenører) i projektudarbejdelsen, der afsluttes med en fastlåsning af prisen. Produktet giver sammen med de øvrige af temagruppens produkter en sammenhængende redegørelse for og vejledning til denne udbudsform og de tilhørende procedurer og processer. Produktet er temagruppens overordnede produkt, der danner basis for temagruppens øvrige produkter. Det i produktet beskrevne eksempel på en udbudsform vil kunne skabe basis for et kreativt samarbejde om optimering af løsninger og udnyttelse af resultaterne af arbejdet i de øvrige temagrupper under Projekt Hus. Anvendelse af produktet forventes herudover at kunne bidrage til en reduktion af transaktionsomkostningerne i byggesagerne. De opstillede koncepter til produkter peger på et behov for en efterfølgende udvikling af fx: Standardparadigmaer for de mere teknisk betonede kravsspecifikationer i bygherrens udbudsmateriale Bygherrevejledning med fokus på de nye samarbejdsformer og de krav disse stiller til bygherren. Detaillerede checklister for bygherrens udbud Tværgående sammenstilling af de under Projekt Hus udviklede koncepter, der retter sig mod bygherren og dennes rolle. Konceptet retter sig generelt mod såvel den private sektor som den offentlige sektor. Målgrupperne for konceptet vil være bygherreorganisationer og brancheorganisationer. Der må dog nok i begyndelsen forventes en vis tilbageholdenhed inden for det offentligt finansierede byggeri på grund af en følelse af usikkerhed i forbindelse de gældende rammebetingelser (udbudscirkulære og EU-direktiver m.v.). Produktet er et hjælpeværktøj til at implementere og afprøve en række af de øvrige tiltag og koncepter, der er under udvikling i Projekt Hus regi. Produktet kan hermed bidrage til en effektivisering af byggeindustrien ved reduktion af transaktionsomkostningerne, optimering af byggeriet ved produktionsorienterede projektløsninger samt forbedret mulighed for opnåelse af kvalitet svarende til bygherrens specificerede ønsker og forventninger. 36

37 UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang Konceptet er udformet som en udvidet indholdsfortegnelse/checkliste suppleret med idéoplæg til formuleringer m.v. med fokus på de specielle forhold, man skal være opmærksom på ved denne udbudsform. Vejledningen, der ikke indeholder egentlige paradigmaer og eksempler til udbudsmaterialet, er opstillet til brug for udbud med tidlig valg af bygherrens samarbejdspartnere (entreprenører og rådgivere) og inddragelse af disse allerede i projektudarbejdelsen. Med hensyn til fx samarbejdsformer og aftaleforhold henvises der til produkter/vejledninger vedrørende fx Samarbejdsaftaler, konfliktløsningsmodeller og Incitamentsaftaler fra andre Projekt Hus temagrupper (temagruppe 6 og 3). De behandlede emner omfatter: Udbudsbrev Projektmateriale Tidsplan (overordnede tidsmæssige rammer) Ydelsesbeskrivelse og samarbejde Udbudsbetingelser Formkrav til tilbud Projektgrundlag for endelig prisfastsættelse Samarbejdsaftale Nærværende koncept er reelt et underpunkt under udviklingsprodukt 2.1, hvorfor der henvises til dette. Konceptet vil i uddrag også kunne finde anvendelse i forbindelse med andre udbudsformer en den i produktblad 2.1 beskrevne. Konceptet retter sig generelt mod såvel den private sektor som den offentlige sektor. UP 2.3 Prækvalifikation Nærværende udviklingsprodukt beskriver fremgangsmåde for prækvalifikation med vægt på hvilke særlige oplysninger, der skal kræves af de prækvalifikationsansøgende. Disse oplysninger er samtidig prækvalifikationskriterier for ansøgere, hvor det anbefales, at 3-5 udvælges til at afgive tilbud. Formålet med produktet er at skabe retningslinier for prækvalificering, der er mere detaljeret/ dybdegående, end det typisk er tilfældet i dagens praksis. Fra Projekt Hus sekretariatet er der udtrykt ønske om en tidlig inddragelse i projektprocessen af alle leverancekædens parter, da dette ses som en mulighed til at øge kvalitet og reducere byggeprisen. For at kunne opnå øget kvalitet bør der fokuseres på dokumenterede evner og dermed, at der stilles de rette kriterier for prækvalifikation. Det aktuelle produkt er ét blandt flere værktøjer, der skal anvendes, for at sikre, at byggerier gennemføres med tilpas kvalificerede projektdeltagere. Derved haves den grundlæggende forudsætning for at opnå den ønsket kvalitet og til en tilsvarende fair pris. Ét mål for fremtiden kunne være at teams/ entreprenører prækvalificerer sig én gang for alle til en bestemt type byggeprojekter, dog med løbende evaluering/ opdatering af projektresultater. Dette må forventes at reducere projektets og branchens transaktionsomkostninger. 37

38 Der bør ske en videre udvikling af simple måleparametre med hensyn til dokumenteret evne indenfor overholdelse af byggetid, kvalitet og økonomi. For at kunne måle effekten af konceptet bør forsøgsbyggerier være hyppigt forekommende byggeri, og således vurderes kontor- og boligbyggeri som værende optimale. Konceptet er primært rettet mod større projekter, hvor kontraktformen er totalentreprise, og kan både anvendes af offentlige såvel som private bygherrer. Prækvalifikation er ikke tiltænkt, som et særskilt produkt, men derimod et produkt, der kombineres med andre Projekt Hus produkter. Målgruppen for konceptet er i særdeleshed offentlige bygherreorganisationer, men principielt vurderes konceptet at henvende sig til alle typer af bygherrer. Konceptet bidrager til, at der prækvalificeres tilpas egnede teams/ entreprenører til en byggeopgave. Ved at sammenholde dokumenterede evner med bygherrens specificerede ønsker, prækvalificeres de firmaer, der med størst sandsynlighed kan levere den rette kvalitet. Konceptet bidrager således til en mere detaljeret prækvalifikation og øger muligheden for et tilfredsstillende projektresultat. UP 2.4 Kontrahering Nærværende koncept omhandler fremgangsmåde ved kontrahering, herunder opstilling af tildelingskriterier og evalueringsprocedure. Det forudsættes, at der forinden er gennemført en prækvalificering af bydende svarende til temagruppens produkt Prækvalifikation. Fra Projekt Hus sekretariatet er der udtrykt ønske om en tidlig inddragelse i projektprocessen af alle leverancekædens parter, hvilket nødvendiggør identificering af andre tildelingskriterier end lige anlægsprisen. Dette stiller således nye krav til tildelingsproceduren for projekter. Hovedfilosofien bør være, at det man konkurrerer på er at tilbyde det samlede mest økonomisk fordelagtige tilbud, og dermed størst værdi for pengene for bygherren. Projekt Hus har en målsætning om at entreprenøren inddrages tidligt i projektprocessen, og således inden der foreligger et specificeret projekt. Priskriteriet kan derfor ikke stå alene ved udvælgelsen, da grundlaget ikke er tilstrækkelig specifikt. Derfor suppleres med angivelse af kvalitetsniveauer, der gøres håndgribelige ved blandt andet at henvise til allerede udførte byggerier. Det vurderes, at der er behov for en yderligere konkretisering/ vejledning for, hvordan referencebyggerier inddrages/ anvendes som specifikation for tilbud. For at kunne måle effekten af konceptet bør forsøgsbyggerier være hyppigt forekommende byggeri, og således vurderes kontor- og boligbyggeri som værende optimale. Konceptet er primært rettet mod større projekter, hvor kontraktformen er totalentreprise, og kan både anvendes af offentlige såvel som private bygherrer. Kontrahering er ikke tiltænkt, som et særskilt produkt, men derimod et produkt, der kombineres med andre Projekt Hus produkter. 38

39 Målgruppen for konceptet er i særdeleshed offentlige bygherreorganisationer, men principielt vurderes konceptet at henvende sig til alle typer af bygherrer. Konceptet bidrager til effektivisering af byggeindustrien ved henholdsvis minimering af transaktionsomkostninger, sikrer at tildeling sker udfra bedste køb betragtning, muliggør tidlig inddragelse af entreprenører, der fremmer produktionsorienteret projektering, og at der leveres en kvalitet minimum svarende til bygherrens specificerede ønsker. UP 2.5 Byherrerådgivning Konceptet er udformet som en kort vejledning til bygherren i forbindelse med vurdering af behov for og omfang af bygherrerådgivning til supplement af bygherrens egen organisation. I forbindelse hermed behandles også behovet for eventuel anden ekstern assistance til bygherren (f. eks. arkitektassistance til fastlæggelse af krav til arkitektur). Nærværende koncept er reelt et underpunkt under udviklingsprodukt 2.1, hvorfor der henvises til dette. Konceptet retter sig generelt mod såvel den private sektor som den offentlige sektor. 39

40 5. Temagruppe 3: Rådgiverydelser og incitamentsaftaler By- og Boligministeriet har med baggrund i Den byggepolitiske Handlingsplan 98 samt Projekt Renovering iværksat PROJEKT HUS. Projektet har til formål at forbedre produktiviteten inden for byggebranchen. "Dobbelt værdi til halv pris" inden for de næste 10 år. Der er her ikke kun tale om de udførende, men også om de styrende samt rådgiverne. Det er således et bredt projekt med store visioner. Dette resumé er skrevet med baggrund i det arbejde, der er udført i temagruppe 3, Rådgiverydelser og incitamentsaftaler. Medlemmer af temagruppen Formand: Kontorchef Tom Flemming Nielsen, Byggedirektoratet Ingeniør Jan D. Christiansen, Forsvarets Bygningstjeneste Projektkoordinator Niels Arne Jensen, Københavns Uddannelses- & Ungdomsforvaltning Arkitekt MAA Birte Rørbæk, Rørbæk og Møller Arkitekter Adm. direktør Jesper Lund, KHR AS Arkitekter Sektorleder Christian Listov-Saabye, Moe & Brødsgård A/S Afdelingsleder Preben Hillebro, H.Hoffmann & Sønner a/s Teknisk chef Jesper Rasmussen, Boligselskabet AKB Kontorchef Helle Søeberg, DSB Bygeadministration Sekretariatsleder Jesper Frøbert Jensen, PROJEKT HUS Sekretariat (til maj 2000) Konsulenter for temagruppe 3 er COWI Rådgivende Ingeniører AS ved: Afdelingschef Phyllis Hjelmdal Larsen og Civilingeniør Per Jensen Resumé Den danske bygge- og anlægsbranche har været - og er - præget af traditionelle og fastlåste samarbejdsformer. En følge heraf er, at de enkelte parter (entreprenører, rådgivere, leverandører m.m.) har fremmet egne arbejder på bekostning af helheden. Dvs. de udelukkende har set på, hvordan de kunne løse deres del af opgaven uden at se på projektet som en helhed. I de seneste år har der været gjort forsøg med andre samarbejdsformer. Disse har imidlertid endnu ikke ført til resultater, som har skabt den for samfundet ønskede produktivitetsstigning. Indførelsen af Tjenesteydelsesdirektivet i 1992 medførte, at arkitekter og ingeniører ændrede deres ydelser som følge af den øgede fokusering fra bygherresiden på økonomisk konkurrence. Dette bevirkede, at bygherrerne fik den opfattelse, at rådgiverrollen blev ændret i negativ retning, og kvaliteten af projekterne var faldet. Temagruppen konkluderede, at ovenstående er en medvirkende årsag til, at produktiviteten inden for branchen ikke er steget. Der var derfor 40

41 enighed om, at det er nødvendigt at udvikle nye samarbejdsformer, der skal genskabe bygherrernes tillid og skabe tillid mellem byggeriets parter, samtidig med, at bygherrerne fokuserer mere på deres egne succeskrav (kvalitet, økonomi, arealbehov og tidsterminer) - også i prækvalifikations- og udbudsfasen. Herved kan de samlede ressourcer fra alle parter anvendes på at bygge i stedet for juristeri. Temagruppen har analyseret, hvorledes der kan opstilles modeller, der genskaber tilliden mellem bygherre og rådgivere, og som samtidig opfylder bygherrens krav om kvalitet, tid, økonomi og arealbehov, og derved sikrer, at bygherren får det, han ønsker hverken mere eller mindre. Det er således vigtigt, at modellerne sikrer bygherrens succeskriterier ("nøgletal", f.eks. budget, kvalitet, arealbehov og tid) med hensyn til tid, kvalitet, økonomi og arealbehov, samtidig med at entreprenørerne og rådgiverne har et incitament for at opfylde disse krav. Hvis kravet opfyldes, mener temagruppen, at de mål, der er sat i PROJEKT HUS inden for temagruppe 3, kan opfyldes. Der blev foretaget en perspektivering af hvilken indflydelse, forskellige konstellationer af samarbejdsformer forventes at få i relation til ovenstående. Dette arbejde resulterede i 3 temaprodukter/modeller: 1. Processtyrermodellen (ikke at forveksle med den engelske controllermodel), hvor der indgås partnering mellem rådgivere og processtyrer- /bygherre. 2. Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen, hvor der efter udbud indgås partnering mellem byggeleder (bygherre), rådgivere og entreprenør(er). 3. Totalrådgivermodellen. Temagruppen anbefaler, at alle tre modeller indeholder incitamentsaftaler. Der er givet tilsagn om, at de 2 første modeller vil blive afprøvet af Byggestyrelsen som forsøgsbyggerier under PROJEKT HUS. Processtyrermodellen bliver afprøvet på første afsnit af IT-Højskolen i Ørestaden, og der foreligger rådgiveraftaler og ydelsesbeskrivelser med incitamenter for såvel processtyrer som rådgivergruppen. Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen afprøves ved ombygning af to forholdsvis ens bygninger på Ålborg Universitet, Langagervej. Den ene bygning renoveres/ombygges med en traditionel organisation, mens den anden udføres efter model 2. Udviklingselementet er bl.a. at afprøve konsekvensen af kombinationen: tidligt udbud med efterfølgende partnering. Disse 2 modeller beskrives kortfattet i dette resumé, og der anvises koncepter for rådgiverydelser og incitamentsaftaler herfor (for yderligere uddybning henvises til slutrapporten). Totalrådgivermodellen er efter nærmere overvejelser i Temagruppen ikke udviklet yderligere, idet hovedparten af Temagruppes medlemmer mener, at modellen ligger så tæt på intentionerne i dagens praksis, at det blot ville være et forsøg på at eftervise, at det er muligt at bygge efter de gældende samarbejdsformer, hvis alt er optimalt, og at en udvikling af nye samarbejdsformer er overflødig. 41

42 Gruppen vil efterfølgende foretage variantstudier over, hvordan de to første modeller kan anvendes på andre typer af byggerier, f.eks. inden for den private sektor. UP 3.1 Processtyrermodellen Modellens grundlæggende idé er, at der indføres en processtyrerfunktion, som er gennemgående fra projektets start til aflevering. Processtyreren er bygherrens mand i hele byggesagen og er dermed bindeled mellem bygherren og byggesagens øvrige parter. Processtyreren har ansvaret for den økonomiske styring og skal sikre, at der løbende foretages kontrolkalkulationer under projekteringen. For at undgå at processtyreren kommer til at fungerer som en "controller" som f.eks. i Storbritannien, skal processtyreren indgå i en partneringaftale med de øvrige rådgivere. Herved forsøges sikret, at rådgiverne får det fornødne spillerum inden for de på forhånd fastlagte nøgletal. Processtyrer og rådgivere udfører i fællesskab projekteringsledelsen efter en på forhånd fastlagt ansvars- og kompetancefordeling. I udførelsesfasen fungerer processtyreren som byggeleder og forestår ledelsen af tilsynsfunktionen, overordnet tidsstyring, koordinering af de enkelte faggrupper, økonomistyring m.m. iht. PARs og F.R.I's ydelsesbeskrivelser. Forskningsministeriet har gennem Byggedirektoratet besluttet at anvende denne model i forbindelse ved opførelsen af 1. etape af IT-Højskolen i Ørestaden. Se organisationsdiagram. Koncept for rådgivningsaftale for processtyrer Principielt udformes rådgivningsaftalen efter samme princip som i dag med basis i Almindelige Bestemmelser for Rådgivning og Bistand, ABR 89, med evt. ændringer og tilføjelser. Der tilføjes dog, at der skal indgås en partneringaftale med rådgiverne (arkitekt og ingeniør) samt incitamenter, jfr. nedenstående. Ydelsesbeskrivelse for processtyrer Ydelsesbeskrivelse for processtyrer foreslås indeholdende følgende punkter: 1. Byggeprogram 2. Projekteringsledelse (i samarbejde med rådgivere) 3. EDB- og CAD koordination 4. Økonomioverslag entrepriseopdelt i dispositions- og projektforslag 5. Juridiske dokumenter udbud af hovedentreprise 6. Udbud af bygge- og anlægsarbejder 7. Projektgranskning 8. Projektgennemgang 9. Byggeledelse 10. Tidsplaner 11. Økonomistyring 12. Egen kvalitetssikring 42

43 ORGANISATIONSDIAGRAM PROCESSTYRERMODEL Planlægning og programmering Projektering Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt Udførelse Drift Bygherrens (Byggeudvalg) Brugergrupper PROCESSTYRER Styring og administration PROJEKTERINGSLEDELSE BYGGELEDELSE Arkitekter og ingeniører Totalrådgiver eller enkeltvis PROJEKTERING TILSYN Signaturforklaring: : Beslutningsveje (ansvar og kompetence) : Kommunikationsveje (information og kommunikation) : Byggeriets parter juridiske enheder : Parter som indgår i en partnerings aftale PARTNERING UDFØRENDE ENTREPRENØRERØ Figur: Organisationsdiagram for processtyrermodellen. Koncept for rådgivningsaftale for rådgivere (arkitekt og ingeniør) Grundlæggende udformes rådgivningsaftalen efter samme princip som i dag med basis i Almindelige Bestemmelser for Rådgivning og Bistand, ABR 89, med evt. ændringer og tilføjelser. Der tilføjes dog, at der skal indgås en partneringaftale med processtyreren samt incitamenter, jfr. nedenstående. Ydelsesbeskrivelse for rådgivere (arkitekt og ingeniør) F.R.I's rådgivningsydelser. Byggeri, oktober 1995 samt PARs arkitektydelser - Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelse for fælles projekteringsledelse indeholder: 1. Normalydelser 2. Særydelser Forslag til incitamenter for processtyrer og rådgiver Processtyrer Et vigtigt forhold inden for rådgivningsbranchen er at sikre en stabil eller voksende beskæftigelse. Det er derfor altid væsentligt for en processtyrer/rådgiver, at hans bygherre er tilfreds med det arbejde og den arbejdsindsats, han har udført på en opgave, ikke mindst når der er tale om store bygherrer, der kontinuerligt har byggeopgaver. Det er derfor et betydeligt incitament for processtyreren, at han - forudsat at nøgletallene overholdes - får tilsagn om en ny opgave. Nøgletallene kan f.eks. opfyldes, hvis der er konkurreret på en flerårig rammeaftale. Hvis bygherren ikke har mulighed herfor, kan et incitament også være af økonomisk art. 43

44 Hvis større bygherrer skal indgå incitamentsaftaler, vil de naturligvis også have en vis form for styring af, at nøgletallene opfyldes (specielt tidsplanen), idet bygherren ofte også er forpligtiget til at opfylde en tidsplan over for en lejer. Det vil derfor være naturligt, at bygherren fastsætter en dagbod (af formel størrelse), hvis tidsplanen ikke overholdes. Rådgivere (arkitekt og ingeniør) Principielt set gælder de samme incitamenter her, men i den belyste model står rådgiverne ikke så tæt på bygherren som processtyreren, og af hensyn til den fri konkurrence vil et incitament ofte være af økonomisk art; igen forudsat at nøgletallene opfyldes. UP3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen Modellen er udviklet for at afprøve konsekvenserne af kombinationen ved et tidligt udbud i stor- eller fagentreprise med en efterfølgende partneringaftale mellem bygherre, rådgivere (arkitekt og ingeniør) samt entreprenør(er). Rådgiverne udvælges ved normal prækvalifikation af f.eks. 5 rådgivergrupper. Der gennemføres en projektkonkurrence efter "artikel 13", med lille ydelse, f.eks. maks. 60 x 63 cm, 7 stk. A4-sider, en måned og et vederlag på eksempelvis kr Som bilag til projektkonkurrencen vedlægges en totalrådgiveraftale, hvor arkitekt- og ingeniørhonorar er fastsat og fordelt mellem parterne af bygherren. Honorarerne er faste. ORGANISATIONSDIAGRAM Tidligt udbud i stor- eller fagentreprise med partnering Planlægning og programmering Projektering Udførelse Drift Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt BYGHERRE Byggeudvalg Byggeledelse Brugergrupper TOTALRÅDGIVER Programering Projektering Fagtilsyn Signaturforklaring: : Beslutningsveje (ansvar og kompetence) : Kom m unikationsveje (inform ation og kom m unikation) : Byggeriets parter juridiske enheder UDFØRENDE ENTREPRENØR(ER) PARTNERING :Partersom indgårien partnerings aftale Figur. Organisationsdiagram for stor- og fagentreprise med partnering. 44

45 Den valgte totalrådgivergruppe udarbejder herefter program, dispositionsforslag, projektforslag og forprojekt. Efter myndighedsgodkendelse udbydes projektet på forprojektniveau i fag- eller storentreprise med de sædvanlige juridiske dokumenter, beskrivelser og en beskrivende mængdefortegnelse, hvor hovedmængderne er anført. Tilbudet skal afgives som en bindende maksimumpris med angivelse af timelønninger for de forskellige faggrupper. De entreprenører, der er billigst totalt set (maksimumpris kombineret med timelønninger), får opgaven overdraget. Arbejdet afregnes i timeløn, som betales sammen med dokumenterede materialeudgifter månedsvis bagud. En yderligere specifikation af mængderne udarbejdes i fællesskab (rådgivere og entreprenører) under projekteringen af hovedprojektet med hensyntagen til bygherrens succeskrav, og mængder justeres med ± tillægsaccepter. En evt. optimering belønnes med bonus. Hvis en entreprenør, efter at hovedprojektet er godkendt, ikke vil vedstå maksimumprisen, kan han forlade projektet. Der vil dog i dette tilfælde ikke blive udbetalt vederlag eller lignende. Totalrådgivergruppen, bygherren/byggeledelsen og entreprenørerne indgår herefter en partneringaftale, som nærmere beskriver samarbejdsrelationerne imellem dem, herunder fælles mål og handlingsplan. I aftalen indgår bestemmelser vedrørende incitamenter, udbetaling af evt. bonus og evt. gennemførelse af sanktioner. Koncept for aftale med totalrådgivning Principielt udformes rådgivningsaftalen efter samme princip som i dag med basis i Almindelige Bestemmelser for Rådgivning og Bistand, ABR 89, med evt. ændringer og tilføjelser. Der tilføjes dog, at der skal indgås en partneringaftale (samarbejdsaftale) mellem byggelededelsen, entreprenør(er) og totalrådgivergruppen samt incitamenter, jfr. nedenstående. Koncept for ydelsesbeskrivelse for totalrådgivergruppen Arkitekt- og ingeniørydelser er som i dag, jfr. F.R.I's og PARs ydelsesbeskrivelser, idet det anføres, at udbud foretages på myndighedsgodkendt forprojektstade. Herudover tilføjes, at hovedprojektet skal gennemarbejdes med entreprenørerne i henhold til partneringaftalen. Fagtilsynet udføres af rådgiverne i henhold til F.R.I's og PARs ydelsesbeskrivelser. Byggeledelsen varetages af bygherren eller en af ham udvalgt rådgiver uafhængig af de øvrige parter (totalrådgivergruppen og entreprenør(er)). Samarbejdsaftale mellem byggeledelsen, totalrådgivergruppe og entreprenør(er) Temagruppe 6 har i deres slutrapport givet et oplæg til en samarbejdsaftale i forbindelse med partnering. Denne aftale kan tages som udgangspunkt for en partneringaftale mellem byggeledelsen, totalrådgivergruppen og entreprenør(er). I aftalen skal der indgå fælles 45

46 målsætning og handlingsplan samt bestemmelser, der beskriver incitamenterne/nøgletallene, som udløser bonus eller sanktioner. Totalrådgivergruppen udarbejder partneringaftalen, som godkendes af bygherren. Aftalen udarbejdes i forbindelse med forprojektet, således at den indgår i udbudsmaterialet til entreprenørerne. Af hensyn til bygherrens likviditetsstyring skal der indgå en betalingsplan for såvel rådgivere som entreprenører. For at sikre at bygherren får et "mangelfrit" byggeri til tiden, skal betalingsplanerne udarbejdes således, at der et passende tilbagehold, som tilskynder de involverede parter til at overholde nøgletallene, der er angivet i aftalen. Der vil være mulighed for at udarbejde betalingsplanerne således, at disse også indgår som et incitament. Forslag til incitamenter Som i model 1 (processtyrermodellen) vil grundlaget for en evt. bonus eller lignende naturligt være baseret på, at nøgletallene for bygherrens succeskrav opfyldes. Bygherrens succeskrav vil ofte være: 1. fast tid, dvs. fast indflytningsdag 2. fast pris, dvs. et fast honorar til rådgiverne som ikke kan reguleres og en fast afregning med entreprenørerne på basis af mængder og timeforbrug 3. fast maksimalt bruttoetageareal og minimum nettoetageareal 4. fastlagt kvalitet (arkitektur, materialevalg m.m.) vurderet på basis af projektforslaget sammenlignet med det færdige byggeri på indflytningsdagen Opfyldes bygherrens succeskrav ikke, bortfalder bonussen, hvad enten den er af økonomisk art eller tilsagn om nye opgaver. Dette gælder for såvel totalrådgivergruppen, entreprenør(er) som byggeledelsen (hvis denne er hyret af bygherren til at styre opgaven). For bygherren vil det være naturligt, at der fastsættes en dagbod eller lignende i tilfælde af, at bygherrens succeskrav ikke overholdes, idet bygherren ofte er forpligtiget til at overholde krav fra fremtidige lejere eller at sikre en produktion. UP3.3 Totalrådgivermodellen Totalrådgivermodellen er efter nærmere overvejelser i gruppen ikke udviklet yderligere, idet gruppen mener, at modellen ligger så tæt på intentionerne i dagens praksis, at det blot ville være et forsøg på at eftervise, at det er mulig at bygge efter de gældende samarbejdsformer, hvis alt er optimalt, og dermed at en udvikling af nye samarbejdsformer er overflødig. 46

47 6. Temagruppe 4: Industrielle processer Dette resumé er udarbejdet i forbindelse med By- og Boligministeriets udviklingsprojekt Projekt Hus af temagruppe 4, der beskæftiger sig med industrielle processer. Formålet med rapporten er dels at redegøre for udviklingen i gruppens arbejde og erkendelser hos gruppens deltagere siden State of the Art rapporten blev afleveret i februar 2000, men primært at beskrive de produkter, som temagruppen har valgt at fokusere på i bestræbelserne på at leve op til Projekt Hus visioner og målsætninger. Temagruppen har siden State of the Art-rapporten blev afleveret haft følgende sammensætning: Peter Henningsen Mogens Myrup Andreasen Ole Uldal Kurt Emil Eriksen Torsten Lybech Jørgen Baadsgaard-Jensen Jesper Kærn Freddy Strand Larsen Jørgen Nielsen har desuden deltaget i en række møder i temagruppen. Som konsulent for temagruppen er tilknyttet Finn Alex Hansen Sven Bertelsen er blevet tilknyttet temagruppen som medkonsulent vedrørende logistikanvendelse i byggeprocessen. Højgaard & Schultz A/S, formand DTU - IKS A/S Botica Entreprise VELUX A/S Forsvarets Bygningstjeneste Teknologisk Institut KAB Bygge- og Boligadm. Anco Træ A/S Projekt Hus sekretariatet Carl Bro as NIRAS Temagruppen formulerede tidligt sine visioner med udgangspunkt i Projekt Hus s overordnede vision Dobbelt Værdi til halv Pris : At hovedparten af arbejdet med at fremstille byggeri vil ske ved industrielle processer med dobbelt værdi til halv pris. At produktiviteten i byggeriet kommer på samme niveau som i fremstillingsvirksomheder samtidig med at byggeriets kvalitetsniveau hæves betydeligt i forhold til det generelle kvalitetsniveau. 47

48 Temagruppen opstillede desuden følgende målsætninger gældende for en tidshorisont på år: At 90% af arbejdet med projektering, fremstilling, montage og idriftsætning sker ved industrielle processer. At der opnås 20% reduktion mellem den samlede pris (ekskl. grundkøb og finansiering) og en kvalitet svarende til dagens standard ved nye industrialiserede processer. At antallet af fejl hvert år reduceres med 50% år for år i forhold til det nuværende fejlantal i byggeriet. I State of the Art-rapporten blev byggeprocessen opdelt i en række delprocesser, og en overordnet procesmodel baseret på disse delprocesser blev lanceret. Denne model har spillet en væsentlig rolle i det forløb, som temagruppen har været igennem siden State of the Art-rapporten. State of the Art-rapporten gav endvidere temagruppens første oplæg til udviklingstiltag produkter - idet syv forskellige produktforslag blev oplistet. Efterfølgende besluttede temagruppen ret hurtigt at koncentrere sig om produktet Nye logistiksystemer, og på grundlag af drøftelser på gruppens møder er resultatet blevet følgende seks produkter om logistikanvendelse i byggeriet: Procesmodel (forståelsesmodel) Byggeri som en produktion (baggrund og forståelsesnotat) Logistik på byggepladsen (med operationelle værktøjer) Logistik i projekteringen (med anbefalinger om yderligere forskning og udvikling) 2 Nye logistikværktøjer (med forslag til kommerciel udviklingskontrakt) Best Practice (rapport om byggelogistik i igangværende byggerier) Desuden har temagruppen udarbejdet følgende et arbejdsnotat, der oprindeligt var tænkt som et af temagruppens produkter. Arbejdsnotatet er imidlertid ikke færdigbearbejdet, men temagruppen mener alligevel, at det vil være værdifuldt i det videre arbejde i Projekt Hus: Informationens logistik (med forslag til yderligere udvikling af Project Web, objektorienteret projektering, bygningsmodeller mm.) Endvidere har temagruppen fundet det nødvendigt, at udarbejde et udkast til en pjece om logistik Forfatter er temagruppens konsulent, chefrådgiver Finn Alex Hansen, Carl Bro as. Forfatter er temagruppens medkonsulent, udviklingschef Sven Bertelsen, NIRAS, som gennem en årrække har arbejdet med byggeriets processer og deres styring, herunder Byggelogistik, og derigennem erhvervet sig en af de fremmeste ekspertiser på dette område. Forfatter er CAD-chef, civilingeniør Jan Karlshøj, Carl Bro as med en PhD-grad i produktmodellering. Han er bl.a. international teknisk formand i International Alliance for Interoperability og medforfatter til flere ibb publikationer. Slutrapporten er udarbejdet af temagruppens konsulent, chefrådgiver Finn Alex Hansen, Carl Bro as, Rådgivere og Planlæggere. 48

49 Rapporten med tilhørende produkter og arbejdsnotat, der alle findes som selvstændige dokumenter samlet i et ringbind, er et udtryk for det stade, hvortil temagruppen er nået pr. september Rapporten og produkterne er udarbejdet i perioden maj til september Sammenfatning På baggrund af State of the Art-rapportens forslag til produkter besluttede temagruppen tidligt at fokusere på Nye logistiksystemer. Under denne overskrift har temagruppen derfor udarbejdetde førnævnte produkter mm. Slutrapporten beskriver med udgangspunkt i State of the Artrapporten hvorledes temagruppen i afsnit 4.1 prioriterer mellem State of the Art-rapportens forslag til produkter og udvælger ovenstående produkter. I slutrapportens afsnit 4.2 gives en kort omtale af produkter, arbejdsnotat og pjece, som er udarbejdet som selvstændige dokumenter og i afsnit 4.3 vises grafisk, hvorledes procesmodellen kan benyttes på flere af temagruppens øvrige produkter og delprodukter. I slutrapportens afsnit 4.4 omtaler måleparametre og indikatorer og anbefaler, at der i Projekt Hus arbejdes videre med overordnede indikatorer i procesmodellen og til Benchmarking på basis de engelske Key Point Indikators. Beslægtede emner vedrørende byggeprocessen logistik, som temagruppen kunne have beskæftiget sig med, men har fravalgt, er beskrevet i slutrapportens afsnit 4.5, mens perspektivering, herunder målgrupper for temagruppens produkter mm. er omtalt i slutrapportens afsnit 4.6. I slutrapportens kapitel 5 er en terminologioversigt til forklaring af de begreber, der dukker op i forbindelse med indførelse af logistik i byggeriet. Anbefalinger til Projekt Hus Ad produktet Procesmodellen Procesmodellen som forandringsmodel er et nyttigt redskab, der kan blive et væsentligt grundlag for implementeringen af og opfølgningen på Projekt Hus s øvrige produkter. Derfor anbefaler temagruppen: Projekt Hus bør tage ejerskab af Procesmodellen og hurtigt iværksætte et yderligere udredningsarbejde baseret på denne procesmodel f.eks. i form af et PhD-projekt. Ad produktet Byggeri som en produktion Produktet bringer for første gang tanker fra et af de mest lovende internationale udviklingsaktiviteter ind i den danske udvikling og giver sammen med procesmodellen et samlet nyt teoretisk grundlag for byggeprocessen.derfor anbefaler temagruppen: Projekt Hus bør efter en bearbejdning udgive Byggeri som en produktion som et selvstændigt hæfte i et layout svarende til temagruppe 7 s slutrapport. 49

50 Projekt Hus bør på dette grundlag iværksætte en yderligere udredning efterfulgt af et eller flere PhD-projekter. Ad produktet Logistik på byggepladsen Dette er en praktisk anvisning i at indføre logistikmetoderne i hverdagen. Den er opdelt i en teoretisk del, der beskriver grundlag, metoder og værktøjer samt vejledning om indførelse i praksis, og en praktisk del en kogebog med det formål at give et redskab til indførelse af logistik på byggepladsen. Derfor anbefaler temagruppen: Projekt Hus bør tage initiativ til, at Logistik på byggepladsen tages i anvendelse i Projekt Hus s udviklingsbyggerier. Ad produktet Logistik i projekteringen Dette produkt er ikke på samme vis som det parallelle produkt Logistik på byggepladsen konkret og operationelt, og der indgår således ikke en kogebog her. Og dermed skal produktet først og fremmest ses som et udgangspunkt for en videre udvikling i førende innovative virksomheder, idet en sådan udvikling bør gennemføres sideløbende med en forsigtig afprøvning i praksis. Det er desuden temagruppens opfattelse, at der i projekterende virksomheder er en udbredt mangel på viden om udførelsesprocesser, og at det selv i udførende firmaer er svært at fastholde produktionsviden. Derfor anbefaler temagruppen: Projekt Hus bør tage initiativ til at afprøve Logistik i projekteringen på udvalgte byggerier og i fortsættelse heraf udarbejde en kogebog svarende til Logistik på byggepladsen med henblik på en senere bred indførelse. Projekt Hus bør desuden tage initiativ til, at tekniske universiteter, byggetekniske skoler o.lign. tager dette emne op som fag ved uddannelse af projekteringsledere. Ad produktet Nye logistikværktøjer Dette produkt lægger op til udvikling af en række nye, brugerorienterede værktøjer til planlægning og styring af byggeprocessens strømme, herunder værdistyring, elektronisk samhandel, planlægning af arbejdsudførelsen og materialestyring. Der sigtes såvel mod manuelle systemer i form af manualer og skemaer som på IT-systemer i varierende kompleksitetsgrad. Desuden er det tanken, at værktøjerne kan bruges i en opkvalificering af arbejdskraften og understøtte arbejdet med Byggepladsen som kompetencecenter den selvstyrende byggeplads. Derfor anbefaler temagruppen: Projekt Hus bør initiere udvikling af værktøjer til værdistyring, elektronisk samhandel, planlægning af arbejdsudførelsen og materialestyring enten som kommercielle udviklingskontrakter eller på anden måde. Ad produktet Best Practice-rapporten Dette produkt er en rapport om, hvor langt de førende med hensyn til logistikanvendelse i byggebranchen er kommet med at indføre metoderne i praksis, og om de resultater, der er opnået. 50

51 Rapporten er et væsentligt grundlag for bl.a. udviklingen af nye værktøjer til byggepladsens logistik, som indgår i Nye logistikværktøjer som nævnt ovenfor. Derfor anbefaler temagruppen: Projekt Hus bør efter en bearbejdning udgive Best Practice-rapporten som et selvstændigt hæfte i et layout svarende til temagruppe 7 s slutrapport, og sideløbende hermed initiere publikation af artikler om emnet. Projekt Hus bør initiere, at der etableres en ERFA-gruppe om byggelogistik. Projekt Hus bør desuden løbende gennemføre Best Practice-analyser efterhånden som logistikværktøjerne tages i anvendelse. Ad arbejdsnotatet Informationens logistik Emnet Informationens logistik blev relativt sent bragt på bane i temagruppens arbejde. Der er udarbejdet et arbejdsnotat om dette emne, som skulle have ført til endnu et produkt fra temagruppen, men det er af tidsmæssige grunde ikke færdigbearbejdet. Notatet beskriver forhold som kommunikation, fælles terminologi, informationsbehov, objektorientering, dataudveksling på fælles grundlag, repræsentation og giver forslag til udviklingstiltag. Derfor anbefaler temagruppen: At der arbejdes videre med dette emne i Projekt Hus på basis af arbejdsnotatet Informationens logistik. Ad pjecen En pjece om logistik Temagruppen finder det nødvendigt, at der udgives en pjece, der på en enkel måde introducerer den nye forståelse af byggeprocessen og det udvidede logistikbegreb baseret på temagruppens produkter. På den baggrund har temagruppen fremstillet et udkast til en sådan pjece. Derfor anbefaler temagruppen: At Projekt hus bearbejder, færdiggører og udgiver En pjece om logistik. Temagruppens produkter mm. Som tidligere nævnt har temagruppen valgt at fokusere på Nye logistiksystemer, og har derfor udarbejdet følgende produkter som selvstændige dokumenter under denne overskrift: 1. Procesmodel 2. Byggeri som en produktion 3. Logistik på byggepladsen 4. Logistik i projekteringen 5. Logistikværktøjer 6. "Best Practice"-analyse 7. Informationens logistik Desuden har gruppen udarbejdet et arbejdsnotat om Informationens logistik, der ikke er færdigbearbejdet, men som gruppen alligevel har ment vil være værdifuldt i det videre arbejde i Projekt Hus. For at give en letforståelig introduktion til logistik i byggeriet har temagruppen endvidere udarbejdet en pjece om emnet. 51

52 Temagruppens produkter lægger således hovedvægten på Samarbejde og Proces som objekter i byggeriets forandringsproces. UP 4.1 Produktet Procesmodel Den i State of the Art-rapporten lancerede procesmodel, finder temagruppen er så vigtig for det videre arbejde i Projekt Hus, at gruppen har valgt procesmodellen i mindre justeret udgave som et af sine produkter. Procesmodellen ser byggeprocessen ud fra en helhedsbetragtning. Den er således ikke begrænset til kun at anskue byggeprocessen logistisk, men ved at anlægge en bred logistisk synsvinkel kan modellen også medvirke til at anskueliggøre logistikanvendelsen i modellens delprocesser. Modellen er bygget op over en række delprocesser, der gennemløber forskellige faser hen mod nogle vigtige mål under iagttagelse af og styring efter en række vigtige måleparametre indikatorer. Der kan anlægges forskellige synsvinkler i modellen med forskellig effekt på indikatorerne. Der knyttes desuden en forbindelse til de engelske Key Performance Indicators 5 og målene i rapporten Rethinking Construction. Procesmodellen som forandringsmodel er et nyttigt redskab, der kan blive et væsentligt grundlag for implementeringen af Projekt Hus s øvrige produkter. Dette produkt retter sig generelt mod byggeprocessen og dens forandring. Temagruppens anbefaling: Projekt Hus bør tage ejerskab af Procesmodellen og hurtigt iværksætte et yderligere udredningsarbejde baseret på denne procesmodel f.eks. i form af et PhD-projekt. UP 4.2 Produktet Byggeri som en produktion Dette produkt er et notat, der giver en teoretisk forståelse for udviklingen af byggeprocessen til et industrielt niveau med udgangspunkt i temagruppens definition af industrielle byggeprocesser. Notatet forsøger at beskrive byggeprocessen ud fra sine egne præmisser, men med basis i fremstillingsindustriens opfattelse af begrebet produktion. Der indkredses tre forskellige tilgange: Produktion som en transformation, hvor materialer bearbejdes; produktion som et flow, hvor materialer strømmer gennem en række processer og produktion som en værdiskabende aktivitet. Som noget nyt påpeger notatet, at byggeprocessen er yderst kompleks, og at det måske er en af årsagerne til dens manglende udvikling. Det sandsynliggøres, at usikkerheden i byggeprocessen er så stor, at den - på samme måde som vejret må betragtes som et system på randen af kaos. 5 Movement for Innovation, Key Performance Indicators 1998, Construction Best Programme, UK 52

53 Notatet beskriver tankerne fra en af fremstillingsindustiens skoler: Lean Production, som er en af de væsentligste inspirationskilder for temagruppen. Her sondres mellem to forskellige processer: Flow og Conversion. Conversion - bearbejdning øger produktets værdi, mens Flow transport, oplagring og kontrol alene øger omkostningerne. I lyset heraf introduceres der en ny og anderledes planlægning og styring af disse flowprocesser strømme, altså byggeprocessens logistik. Notatet bringer for første gang tanker fra et af de mest lovende internationale udviklingsaktiviteter ind i den danske udvikling. Baseret på dette produkt bør der iværkssættes en yderligere udredning, formentlig efterfulgt af et eller flere PhD-projekter. Dette produkt retter sig generelt mod byggeriet og byggeprocessens forandring. Temagruppens anbefalinger: Projekt Hus bør efter en bearbejdning udgive Byggeri som en produktion som et selvstændigt hæfte i et layout svarende til temagruppe 7 s slutrapport. Projekt Hus bør på dette grundlag iværksætte en yderligere udredning efterfulgt af et eller flere PhD-projekter. UP 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen Logistik på byggepladsen er en praktisk anvisning i at indføre metoderne i hverdagen. Den er opdelt i en teoretisk del, der beskriver grundlag, metoder og værktøjer samt vejledning om indførelse i praksis, og en praktisk del en kogebog med det formål at give et redskab til indførelse af logistik på byggepladsen. I den teoretiske del fokuseres der på styring af de syv strømme, som efter Lean Construction er forudsætningen for, at en aktivitet på byggepladsen kan gennemføres. Endvidere introduceres en metode med rullende planlægning, hvor et væsentligt element er arbejdsplaner baseret på såkaldte sunde aktiviteter. Der beskrives samtidigt et koncept til løbende opfølgning af det skete baseret på indikatorer og tilhørende årsagsanalyser af afvigelser. Kogebogen indeholder en lang række tjeklister til brug i konkrete situationer, f.eks. når en bygherre skal vælge rådgiver og byggeledelse ud fra logistikhensyn. Desuden omfatter kogebogen et stort antal forskellige dokumenter paradigmer der kan anvendes direkte i en konkret byggesag, hvor logistikanvendelse er besluttet. Produktet retter sig generelt mod byggeprocessens fremstillings- og montagefaser og herunder især mod professionelle bygherrer og alle, der udøver rådgivning og byggeledelse. Temagruppens anbefaling: Projekt Hus bør tage initiativ til, at Logistik på byggepladsen tages i anvendelse i Projekt Hus s udviklingsbyggerier. 53

54 UP 4.4 Produktet Logistik i projekteringen Årsagen til dette produkt er, at tidligere forsøg i såvel Danmark som internationalt har vist, at der ligger et stort forandringspotentiale i en bedre styring af projekteringsprocessen, og at en del af denne forbedring kan opnås med simple midler. Produktet er et notat, der anskuer projekteringsprocessen ud fra fire forskellige synsvinkler: Projekteringen er den proces, der omsætter bygherrens værdikriterier til fysiske løsninger altså skabelse af værdi. Projekteringen er endvidere den proces, der fastlægger bearbejdningsprocesserne i udførelsesfasen, og som dermed skaber forudsætninger for dens strømme. Informationsstrømme i projekteringen. Projekteringen er en proces med sine egne strømme og bearbejdninger - sin egen logistik. Der er reelt tale om fire delprodukter, der kan udvikles og indføres hver for sig. Mens der i de senere år er arbejdet en del med en dybere forståelse af udførelsesprocesserne, er det først i det seneste år, at projekteringsprocessen er kommet i fokus. Det betyder, at dette produkt ikke på samme vis som det parallelle produkt Logistik på byggepladsen er konkret og operationelt, og der indgår således ikke en kogebog her. Og dermed skal produktet først og fremmest ses som et udgangspunkt for en videre udvikling i førende innovative virksomheder, idet en sådan udvikling bør gennemføres sideløbende med en forsigtig afprøvning i praksis. Produktet retter sig generelt mod byggeprocessens projekteringsfaser og herunder især mod professionelle bygherrer, og alle der beskæftiger sig med rådgivning og projektering. Temagruppens anbefalinger: Projekt Hus bør tage initiativ til at afprøve Logistik i projekteringen på udvalgte byggerier og i fortsættelse heraf udarbejde en kogebog svarende til Logistik på byggepladsen med henblik på en senere bred indførelse. Projekt Hus bør desuden tage initiativ til, at tekniske universiteter, byggetekniske skoler o.lign. tager dette emne op som fag ved uddannelse af projekteringsledere. UP 4.5 Nye logistikværktøjer Mens der i en række år har eksisteret værktøjer til en effektiv planlægning og styring af byggeriets konverterings- og bearbejdningsprocesser, er projekterings- og udførelsesprocessernes strømme underforsynet på dette område. Dette produkt er således et notat, der lægger op til udvikling af en række nye, brugerorienterede værktøjer til planlægning og styring af byggeprocessens strømme, herunder værdistyring, elektronisk samhandel, planlægning af arbejdsudførelsen og materialestyring. Der 54

55 sigtes såvel mod manuelle systemer i form af manualer og skemaer som på IT-systemer i varierende kompleksitetsgrad. Desuden beskrives begrebet kompetenceudvikling, idet indførelse af temagruppens produkter vil ændre ansvarsfordelingen og samarbejde i byggeriets hverdag, og der lægges her op til udvikling af nogle nye såkaldte kompetenceværktøjer. Produktet retter sig primært mod byggeprocessens fremstillings- og montagefaserne og herunder især mod byggesektorens mindre og mellemstore firmaer. Desuden er det tanken, at værktøjerne kan bruges i en opkvalificering af arbejdskraften og understøtte arbejdet med Byggepladsen som kompetencecenter den selvstyrende byggeplads. Temagruppens anbefaling: Projekt Hus bør initiere udvikling af værktøjer til værdistyring, elektronisk samhandel, planlægning af arbejdsudførelsen og materialestyring enten som kommercielle udviklingskontrakter eller på anden måde. UP 4.6 Best Practice-analyse Dette produkt er en rapport om, hvor langt de førende med hensyn til logistikanvendelse i byggebranchen er kommet med at indføre metoderne i praksis, og om de resultater, der er opnået. I rapporten beskrives og analyseres byggelogistikken i udførelsesfasen i nogle igangværende byggerier, der spænder fra meget store nybygningsprojekter inden for kontor- og hotelsektoren til en mindre renoveringssag. Logistikken drejer sig her primært om planlægning og styring af materialetilførslen til byggepladserne. Logistikanvendelsen i de beskrevne byggerier bygger på den teori, der er beskrevet i forståelsesnotatet Byggeri som en produktion og de anvisninger, der findes i Logistik på byggepladsen. De hidtidige erfaringer fra de aktuelle byggerier er, at logistikanvendelse i byggeriet ikke er noget, der lige indføres for at virke med det samme. Rapporten angiver en række positive elementer og udviklingsmuligheder, og det er en klar opfattelse fra mange af de involverede personer, at gentagen anvendelse af logistik i kommende byggesager definitivt vil reducere byggeomkostningerne væsentligt. At anvende indikatorer med klare målemetoder er ikke almindeligt i dansk byggeri, og derfor er det opløftende, at et forsøg med produktivitetsindikatorer i den beskrevne renoveringssag foreløbigt har skabt fokus på byggepladsen som arbejdsplads, og virkningen af logistikanvendelse i byggeriet. Rapporten er et væsentligt grundlag for videreudviklingen af værktøjer til byggepladsens logistik, som er et andet af temagruppens produkter. Produktet retter sig mod byggeprocessens fremstillings- og montagefaser og herunder især udførende og projekterende/rådgivende firmaer, men med basis i produktet bliver alle deltagere i forandringsprocessen målgruppen. Temagruppens anbefalinger: 55

56 Projekt Hus bør efter en bearbejdning udgive Best Practice-rapporten som et selvstændigt hæfte i et layout svarende til temagruppe 7 s slutrapport, og sideløbende hermed initiere publikation af artikler om emnet. Projekt Hus bør initiere, at der etableres en ERFA-gruppe om byggelogistik. Projekt Hus bør desuden løbende gennemføre Best Practice-analyser efterhånden som logistikværktøjerne tages i anvendelse. UP 4.7 Informationens logistik Temagruppen har udarbejdet et arbejdsnotat om Informationens logistik, der ikke er færdigbearbejdet, men som gruppen alligevel har ment vil være værdifuldt i det videre arbejde i Projekt Hus. Notatet beskriver emner som: Kommunikation - Medier - Push Pull Fælles terminologi Informationsbehov - Data- og funktionsmodeller Objektorientering - Bygningsdele - Klassifikation Dataudveksling på fælles grundlag - Internetteknologi - Objektmodeller Repræsentation Forslag til udviklingstiltag - Afprøvning af ProjektWeb - Afprøvning af objektorienterede systemer - Analyse af informationsstrømme og behov - Analyse af tilgængeligheden af information f.eks. anvendelse af internetportaler Temagruppen anbefaler: At der arbejdes videre med dette emne i Projekt Hus på basis af arbejdsnotatet Informationens logistik. En pjece om logistik Temagruppen finder det nødvendigt, at der udgives en pjece, der på en enkel måde introducerer den nye forståelse af byggeprocessen og det udvidede logistikbegreb baseret på temagruppens produkter. På den baggrund har temagruppen fremstillet et udkast til en sådan pjece. Derfor anbefaler temagruppen: At Projekt hus bearbejder, færdiggør og udgiver En pjece om logistik. 56

57 7. Temagruppe 5: Nye byggekomponenter Nærværende resumé er udarbejdet i forbindelse med By- og Boligministeriets udviklingsprojekt Projekt Hus af Temagruppe 5, der beskæftiger sig med Nye byggekomponenter. Formålet med arbejdet er at fremkomme med forslag til udviklingsmuligheder for nye byggekomponenter, der kan medvirke til at opnå Projekt Hus overordnede målsætning: Dobbelt værdi til halv pris Temagruppen har følgende sammensætning: Knud Sthyr Formand Skanska Danmark A/S Claus Carstensen Lind & Risør A/S Jørgen Enevold* Completa A/S Niels Henrik Findsen VELUX A/S Otto Graham Gustavsberg VVS A/S Per Grydgaard Kapital Service Louis Becker** Henning Larsens Tegnestue A/S Knud Erik Matz Dansk Boligselskab A/S Lauritz Rasmussen Taasinge Træ A/S Peter Spøer*** CWO Semco Danmark A/S * Jørgen Enevold repræsenterede CWO Semco Danmark A/S indtil 01. august ** Louis Becker har pr. 1. august 2000 afløst Bo Boje Larsen, Henning Larsens Tegnestue. *** Peter Spøer deltog i gruppen fra 1. maj september Som konsulent er tilknyttet Lars Rom Jensen Fagmedarbejdere har været Hans Henrik Fauregaard Bent Lyhne Jan Scharling Pedersen Carl Bro as Carl Bro as Carl Bro as Carl Bro as Arkitektonisk underkonsulent i perioden 1. oktober marts 2000: Finn Selmer, Arkitektfirmaet Selmer og Lydolph I slutrapporten er der flere steder citater eller refereret fra aktuelle rapporter og artikler. Rapporten med tilhørende bilag er udarbejdet i perioden februar 1999 september Visioner og målsætning Gruppen har som udgangspunkt følgende visioner og målsætning: 57

58 Visioner De teknologiske forudsætninger på kort og på lang sigt danner baggrund for: At innovere nye byggekomponenter og at identificere og viderefordele eksisterende gode eksempler på byggekomponenter, således at byggeriets fremstillingsproces i større grad ændres fra at være byggepladsorienteret til at være industrielt orienteret At fremtidens byggekomponenter er udviklet efter et industrielt design med sigte på en enklere og bedre tilpasset sammenbygning af byggekomponenterne At den øgede industrialisering af komponenter og det bedre design samtidig vil give en bedre udnyttelse af materialer og arbejdskraft, og give en højere kvalitet på såvel delprocesser som på slutprodukt for så vidt angår ydeevne, drift og vedligehold, brugerfleksibilitet samt æstetik. Målsætning Gennem industrielt design af byggekomponenter at kunne: opnå en bedre kvalitet af det færdige indbyggede produkt til en lavere pris, hvorved forholdet mellem pris og kvalitet forbedres opnå en større brugertilfredshed med det færdige produkt ved at produktet fremstår som en velproportioneret afsluttet enhed, harmonisk sammenbygget med de tilstødende byggekomponenter opnå at antallet af fejl på det færdigmonterede produkt kan nedbringes væsentligt på en sådan måde, at et byggeri med kvaliteter som i de udvalgte referencebyggerier kan udføres med en 20% bedre værdi i løbet af en periode på 10 år. Indledning Der er tre parametre, der er af afgørende betydning for en bygnings samlede kvalitet. Oplevelse: Der er summen af facadernes udformning og stoflighed, rummenes indretning, disponering og lysforhold, materialer, formens og farvers samspil samt det udførte arbejdes finish. Funktion: Der er summen af planløsningens rationalitet, bygningens energiforhold og de tekniske installationers formåen. Økonomi: Der er summen af anlægsudgifter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter og afskrivninger af bygningens levetid. For bygherrer og brugere af bygningen gælder det om at få så meget af de to første parametre for et minimum af den tredje parameter. Alle der har betragtet produktionen i en moderne industrivirksomhed i sammenligning med en håndværksmæssig produktion på en byggeplads vil hæfte sig ved den store forskel, der er i vilkårene for de to typer produktion. 58

59 Hvor alle processer i industrivirksomheden synes veltilrettelagte og afprøvede og avancerede fremstillingsmaskiner udformer de enkelte komponenter med en nøjagtighed på brøkdele af en millimeter, medens de beskæftigede i produktionen løser deres opgaver under kontrollerede klimatiske forhold, ergonomisk rigtige stillinger og uden at foretage tunge løft, er forholdene på byggepladsen væsentlig anderledes. Her foretages produktionen udsat for vejrlig, i ubekvemme stillinger, med håndværktøj, hvis præcision ofte ikke er bedre end øjemålet på den håndværker, der betjener det og ofte under kaotiske forhold, hvor flere faggrupper kæmper om at komme til på det samme areal og ofte i et virvar af midlertidige oplagrede materialer, stilladser, returemballage og materialespild. Når dertil lægges, at planlægning og ledelse i industrivirksomheden foretages med en lang horisont og efter mere velovervejede principper, end hvad der er muligt på byggepladsen, kan det ikke undre nogen, at industrien kan fremvise bedre produktivitet og højere kvalitet, end håndværksfagene på byggepladsen. Det er derfor nærliggende at antage, at industriel fremstilling af bygningsdele eller hele bygninger vil være nøglen til at billiggøre byggeriet, samtidig med at kvaliteten og funktionaliteten øges. Men hvad med oplevelsen? Produktvejen eller procesvejen både og? I den omstrukturering af byggeprocessen, de fleste anser for at være nødvendig for at udvikle og fremme byggesektorens produktivitet, skelnes normalt mellem produktvejen og procesvejen, der blandt andet er omtalt i ATV - Byggeriet i det 21. århundrede 6. Kort gengivet anviser de to veje forskellige indgangsvinkler til fremstillingsprocessen. Produktvejen Produktvejen baserer sig på industriens måde at organisere tingene på, og et byggeri opfattes som et produkt, der er sammensat af et større eller mindre antal delprodukter. Skabelsesprocessen for et byggeri vil altså være at sammensætte delprodukterne til en større sammenhæng, men på produktets betingelser. Produktionen sker altovervejende industrielt, og processen på begge pladser indskrænkes til ren montage. Samarbejdet i byggeproduktionen foregår i lukkede sammentømrede leveranceteams og styres efter idekoncepter som Supply Chain Management 7 og Just in Time 2 leverancer. Eksempel på byggeri efter produktvejen er PPB 8 konsortiet Habitats 9 byggerier og Scandi Camp s 10 byggerier. 6 Akademiet for de Tekniske Videnskaber ATV Byggeriet i det 21. århundrede Industriel reorganisering af byggeprocessen Jan Supply Chain Mannagement og Just in Time er internationalt udviklede management strategier. 8 PPB Proces og Produktudvikling i Byggeriet er et erhvervsfremme initiativ under Erhvervsfremmestyrelsen og By- og Bolig ministeriet, gennemføres i perioden HABITAT er et af PPB konsortierne og består af J&B Entreprise, CWO Semco Danmark A/S, NIRAS, Cenergia ApS, Vilhelm Lauritzens Tegnestue og Landskab og Rum A/S 10 Scandi Camp A/S fremstiller træelementbygninger som rumstore elementer 59

60 Procesvejen Procesvejen fastholder (delvis) byggeriets karakter af servicevirksomhed, men inddrager industriens samarbejdsformer og logistiksystemer i leveringen af disse services. Byggepladsen fastholdes som produktionsstedet, og bygningen opfattes som en sum af enkeltdele, der projekteres, leveres og indbygges i åbne systemer, efter de af industrien udviklede logistiske modeller. Eksempel på byggerier udført efter procesvejen er PPB konsortiets PPU 11 s byggerier. De to vejes betydning for byggeriets kvaliteter er omtalt i Arkitektonisk Helhedssyn 12. Sammenfattende konkluderer man, at fra et arkitektmæssigt synspunkt vil procesvejens åbne byggesystem være at foretrække frem for produktvejens lukkede systemer, men set fra den samlede sektors synspunkt, bør det undersøges nærmere, om der ved anvendelse af ny informationsteknologi kan findes en tredje vej, der uden tab af arkitektonisk frihed kan bygge bro mellem produkt- og procesvejen. Temagruppe 4 Industrielle processer i Projekt Hus beskriver i deres State of the Art 13 rapport en procesmodel, der tager udgangspunkt i procesvejens åbne byggesystemer. I denne procesmodel indgår byggekomponenterne i en leverancekæde, der styres gennem projekterings- og implementeringsfasen. Byggevareleverandøren skal kunne arbejde udfra funktionelle beskrivelser, og være ekspert på sin leverances tekniske værdier og kvaliteter, i stedet for at levere som de andre. Det er således til procesvejens åbne byggesystemer, med dens produktbank på flere hundrede tusinde industrielt fremstillede produkter, at Temagruppe 5 s nye byggekomponenter skal ses. Krav til nye byggekomponenter Komponenterne skal kunne opfylde så mange som muligt af nedenstående ønsker/krav (i uprioriteret rækkefølge): Kombinere slutbrugerens krav og behov med ønsket om at kunne løse bygningens funktioner af konstruktiv eller installationsmæssig karakter. En metode til at kombinere brugerkrav med tekniske krav er behandlet i slutrapportens slutrapportens afsnit og bilag Opfylde de arkitektoniske ønsker om at kunne skabe unikke byggerier, samtidig med at der gøres brug af veldokumenterede typiserede løsninger. Den enkelte komponents anvendelse skal overordnet set være situationel, medens detailløsningen skal være universel. Forholdet mellem situationel og universel er behandlet i slutrapportens bilag A Byggekomponenters industrielle design Opfylde investors/ejers ønsker om at minimere anlægs- og driftsudgifter. Komponenternes økonomiske formåen skal bedømmes udfra totaløkonomiske betragtninger. En metode til at udføre 11 PPU er et af PPB konsortierne og består af Højgaard & Schultz A/S, RAMBØLL, Arkitektgruppen i Aarhus 12 By- og Boligministerier Projekt Hus Temagruppe 7 Arkitektonisk Helhedssyn Arkitektens forlag By- og Boligministeriet Projekt Hus Temagruppe 4 Industrielle processer, State of the Art rapport, Februar

61 totaløkonomiske vurderinger er behandlet i slutrapportens afsnit og bilag D Opfylde myndighedernes krav til stabilitet, lyd-, brand-, miljø- og energiforhold samt godkendelser. Opfyldelsen af myndighedernes krav er normalt ufravigeligelige. En oversigt over lovgivningsmæssige reguleringer med relation til byggesektoren er behandlet i afsnit Ved udvikling af nye byggematerialer/typer er det væsentligt, at miljø-, energi- og arbejdsmiljømæssige forhold inddrages allerede i udviklingsfasen, således disse forhold indgår som en parametre med betydning for bygningens kvalitet Generelle retningslinier for miljø- og energiforhold er omtalt i afsnit 6. Opfylde producenternes behov for rationalitet. Konklusion Projekt Hus har stillet sig en meget ambitiøs målsætning, at skabe dobbelt værdi til halv pris over 10 år. For at målsætningen skal kunne nås, er det nødvendigt at ikke alene byggebranchen og det politiske/økonomiske bagland bakker op om projektet, men også at de ydre ramme for udvikling er til stede. Dansk byggeri har siden afslutningen af 2. verdenskrig udviklet sig fra at være rent håndværk til at være en blanding af industri og håndværk. Denne udvikling er primært foregået i to spring, der omtales som den første og den anden industrialiseringsbølge. Projekt Hus bestræbelser på at skabe dobbelt værdi til halv pris vil derfor være den tredje industrialiseringsbølge. Et historisk tilbageblik viser, at de to første bølger, udover at basere sig på branchemæssige og politiske initiativer, også baserede sig på et sammenfald af demografiske, tekniske og økonomiske betingelser. Den første industrialiseringsbølge baserede sig således på forhold, der havde sit udspring i 2. verdenskrig (byggeefterslæb og materialeknaphed, teknologiske landevindinger som følge af militærforskning under krigen, og Marshall planens økonomiske donation), medens den anden industrialiseringsbølge baserede sig på opløsningen af det traditionelle familiemønster (to indtægter pr. husstand, små familiestørrelser, afvandringen fra landbruget) og på at de store fødselsårgange efter krigen stiftede familie. Fælles for de to første industrialiseringsbølger var, at de skete på tidspunkter, hvor der var en stærk markedsmæssig efterspørgsel efter boliger, så effektiviseringen/ industrialiseringen kunne ske, uden at det betød en nedgang af personer, der var beskæftiget i branchen. Der er intet, der tyder på, at den ønskede tredje industrialiseringsbølge vil kunne bygge på en så stærk markedsmæssig efterspørgsel, men måske vil den knaphed på arbejdskraft, der forudsiges i den kommende tiårs periode, samtidig med en stabil produktion af nybyggeri og skærpede krav til efterisolering af den eksisterende boligmasse, sammen med udviklingen i IT teknologier være de igangsættere, der kan danne rammerne for udviklingen. De to første industrialiseringsbølger blev hjulpet effektivt på vej af en bygge-/boligpolitik, der turde satse på forskning og udvikling i sektoren med henblik på en øget industrialisering. I flæng kan nævnes: 61

62 Oprettelsen af SBI, hvor dansk statslig byggeforskning blev sat i faste rammer Cirkulære om utraditionelt byggeri, der stillede lavt forrentede lån til rådighed for byggerier hvor anvendelsen af faglært arbejdskraft ikke måtte udgøre mere end 15% af behovet for traditionelt byggeri Krav om modulprojektering Montagekvoten, der stillede garanti for boliger over fire år Landsdækkende byggelov Også den tredje industrialiseringsbølge vil have behov for en politisk økonomisk satsning over de kommende år. Med baggrund i Temagruppens målsætning, og de ovenfor nævnte forhold, har Temagruppen udvalgt 12 specifikke produkter, der efter gruppens mening kan forbedre forholdet mellem pris og kvalitet for det samlede byggeri. Produkterne spænder vidt fra branchestandarder for montagetolerancer ved råhuset til styring af el-anlæg gennem forsyningsnettet. Herudover har gruppen påpeget nogle generelle besparelser på de omkostninger der knytter sig til komponenternes udvikling, markedsføring og transport. Sammenlagt vurderer Temagruppen, at de specifikke produkter og de generelle besparelser kan udvikles til at opfylde den samlede målsætning. Anbefalinger Temagruppe 5 skal derfor anbefale Projekt Hus forretningsudvalg at følgende tiltag iværksættes med den fornødne politiske og økonomiske opbakning: Udvikling af Temaprodukterne, produkt 1-12 Det foreslås at By- og Boligministeriet stiller økonomiske midler til rådighed for udvikling af de af Temagruppe 5 beskrevne produkter ved at udbyde udviklingsarbejdet, produktion og markedsføring af produkterne gennem kommercielle udviklingskontrakter. Størst interesse for byggebranchen skønnes produkt 1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus og produkt 12 Intelligent styring gennem forsyningskabler at have. Det må derfor anbefales, at udviklingen af disse produkter prioriteres højt. Det anbefales ligeledes, at Branchestandarden for tolerancer i det færdige råhus gøres obligatorisk for byggeriets parter i statsligt og statsstøttet byggeri. Produkt 12 Intelligent styring gennem forsyningskabler foreslås fremmet dels ved at udviklingsarbejdet udbydes og igangsættes snartest, dels ved at der udføres et demonstrationsprojekt for intelligent styring af belysningen i et enfamiliehus, hvor systemets muligheder afprøves i praksis. Et sådant demonstrationsprojekt kan skønsmæssigt gennemføres for et beløb på 0,6-0,7 mill. kr. By- og Boligministeriets udgift til udvikling af Temagruppens produkter, skønnes at udgøre mill. kr. og besparelsespotentialet ved en fuld implementering på markedet (under forudsætning af at udviklingsarbejderne bliver succesfuldt udført) skønnes at være 11-13% af byggesummen. Hertil kommer de kvalitetsmæssige forbedringer. 62

63 Oprettelse af en Projekt Hus database for byggeriets parter Det foreslås, at By- og Boligministeriet tager initiativ til, at der oprettes en database med betegnelsen PROJEKT HUS. Databasen foreslås opbygget som et Single Source Publishing (SSP) system eller lignende. SSP databasen er nærmere beskrevet i slutrapportens afsnit Der skal stilles krav om, at alle virksomheder, der vil producere, levere, forhandle eller montere komponenter til Projekt Hus byggerier forpligter sig til at udveksle produktdata digitalt gennem SSP databasen. Udgiften til at etablere SSP databasen er ca mill. kr., og den årlige driftsudgift er 2-3 mill. kr. Besparelsespotentialer for et fuldt implementeret system forventes at være 5-10% af byggesummen UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus For at skabe et grundlag for gennemprojektering og brug af præfabrikerede komponenter samt for at højne den generelle kvalitet af dansk byggeri, foreslås der udarbejdet en branchestandard for tolerancerne i det færdige råhus. En standard der sætter veldefinerede og ret snævre grænser for målafvigelser i det færdige råhus vil kunne give: Generelt højere byggekvalitet Bedre mulighed for at anvende præfabrikerede komponenter Kortere byggetid Mindre spild Bedre mulighed for en effektiv logistikstyring Fuldt implementeret vurderes standarden at kunne give en besparelse på den samlede byggeudgift på ca. 2,8%, samt en tilsvarende forbedring af byggeriets kvalitet. UP 5.2 Unitleverancer Ved at lade grossistleddet stå for en produktion samt udførelse af unitleverancer, opnås muligheden for en betydelig bedre styring af materialeflowet fra producent til byggeplads, og der foreslås udarbejdet regler for et strategisk samarbejde mellem entreprenør og grossist herom. En afgørende parameter for at Projekt Hus kan nå sit overordnede mål er, at byggeprocessen reorganiseres efter en produktionstankegang som for eksempel Lean Construction Initiative 14, således som det er beskrevet i Temagruppe 4 s procesmodeller. I en reorganiseret byggeproces indgår en styring af alle de elementer, der indgår i byggeprocessen, herunder en styring af forsyningskæden, på samme måde som i industrien (Supply Chain Management 2 ) og en styring af byggekomponenternes strøm (Råvarer Producent Grossist Byggeplads). Med en så lang tidshorisont som muligt skal der mellem grossist og entreprenør aftales: 14 Lean Construction Inititative er en internationalt udviklet samarbejds- og logistikstrategi 63

64 Fælles succesmål vedrørende økonomi, bestillings og leveringsterminer, omfang af fejlleverancer og omfang af brækkage. Omfang af leverancer hvor det afklares, hvorvidt entreprenøren selv skal stå for indkøb direkte hos fabrik for udvalgte materialer, og hvordan disse materialer indgår i den samlede logistikplan Omfang af transport- og emballeringsmetoder Fakturerings og betalingsprincipper Konkret for den enkelte byggesag tages udgangspunkt i leveranceplaner og unitskemaer udarbejdet af entreprenøren, hvor: Materialer bestilles i pasmål fra leverandør i henhold til unitskemaets angivelser (trælast bestilles opskåret i mål fra savværk, isolering bestilles i de ønskede dimensioner fra fabrik, gipsplader leveres afkortet i de ønskede længder, etc.) Materialer pakkes i logisk rækkefølge i unitpakker. For at reducere antallet af fejlleverancer udføres der kvalitetssikring på pakkernes indhold. Emballagesystemer vælges således varen er beskyttet såvel mod transportskader som mod klimatiske påvirkninger og tyveri på byggepladsen Fuldt implementeret skønnes unitleverancer at kunne give en besparelse i den samlede byggepris på 2,75-3,25% UP 5.3 Byggepladsforanstaltninger Ved traditionel udførte byggerier enten det er betonelementbyggeri eller muret byggeri forekommer der ofte en række provisoriske foranstaltninger for at sikre bygningen mod fugt, holde på varmen, udføre faldsikring ved udsparinger i etagedæk og på tagflader etc. Disse provisoriske arbejder udføres ofte som rent håndværk på byggepladsen og med ringe genbrug af materialerne fra byggeopgave til byggeopgave. Det foreslås derfor, at der udvikles: A. Provisoriske vindueshullukninger B. Provisoriske hullukninger i etagedæk C. Sikkerhedsrækværker til brug ved arbejde på etagedæk og tagdæk A. Provisoriske vindueshullukninger Der udvikles et system til provisorisk lukning af vindueshuller i beton eller letklinkerbeton, helvægselementer, gasbetonvægge eller bærende murværk. Vindueshullukningerne udføres som en bærende ramme, der beklædes med en transparent armeret polyethylenfolie. Rammerne udføres således, at de med en simpel fastspænding kan monteres i vindueslysningen, og således at den provisoriske afdækning ikke er til gene for skalmuring/montage af facadebeklædning. Rammerne udføres så solidt, at de kan bruges flere gange, og således at folien let kan udskiftes. Der udføres et udlejnings-/retursystem for afdækningerne. 64

65 B. Provisoriske hullukninger i etagedæk Der udvikles et system til provisoriske hullukninger i etagedæk, der løser følgende opgaver: Udsparingskasse på elementfabrik (eller på byggeplads ved in-situ støbte dæk) Afdækning af hullet i byggeperioden Blivende forskalling ved senere tilstøbning af hullet C. Sikkerhedsrækværker til brug ved arbejde på etagedæk og tagdæk På alle frie kanter af tag og etagedæk kræver Arbejdstilsynet opsat rækværker, hvis højden til terræn/underliggende etagedæk overstiger 1,8 m, og såfremt der skal arbejdes på taget eller etagedækket. Der udvikles et rækværk, der kan monteres på dæk af forskellige typer (beton huldæk, lecadæk, TTS/vaffeldæk og tagkassetter af træ). Rækværkerne skal kunne monteres hurtigt og sikkert inden elementet løftes på plads, og må ikke være til gene for vederlaget. Fuldt implementeret skønnes byggepladsforanstaltningerne at kunne give en besparelse i den samlede byggepris på ca. 0,2% samt et reduceret sygefravær og færre arbejdsskader af samme størrelse svarende til 1 sparet syge-/fraværsdag pr. opført lejlighed. UP 5.4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer Det foreslås, at der udvikles en serie af præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer. Fundamenter og kælderydervægge udføres efter dagens standard i alt overvejende grad som in-situ støbt beton. Ved at udføre fundamenter og kælderydervægskonstruktioner som præfabrikerede betonelementer opnås de samme rationaliseringsgevinster ved fundamentsarbejdet som man tidligere har opnået ved at ændre de bærende konstruktioner fra pladsstøbt beton til betonelementer. Ved samtidig at ændre på funderingsdybden, så man i stedet for at fundere i naturlig frostfri dybde, sikrer fundamenternes frostfrie fundering ved at anvende terrænisolering, opnås i tillæg besparelser på materialeforbruget og på gravearbejdet. For at sikre at bygningens fundamenter fortsat kan virke som en monolitisk konstruktion, sammenstøbes elementerne efter montagen, for eksempel ved anvendelse af CRC Joint Cast 15. En ændring af fundamentsarbejdet fra in-situ støbt beton til elementer vil give mulighed for følgende fordele: Bedre finish Homogen kvalitet Reduceret linievarmetab Reduceret mandtimeforbrug Kortere byggetid 15 CRC Joint Cast,er en af Aalborg Portland A/S udviklet, stålfiberarmeret højstyrkemørtel, der ved en ekstrem god forankring af armeringsjern, bl.a. anvendes til at samle betonelementer til monolitiske konstruktioner 65

66 Mindre materialespild Reducerede udgifter til byggepladsforanstaltninger Reduceret jordarbejde Reduceret materialeforbrug Fuldt implementeret skønnes anvendelsen af præfabrikerede fundamenter og kælderydervægge at kunne give en besparelse i den samlede byggepris på ca. 1,6%. Hertil kommer kvalitetsmæssige forbedringer. UP 5.5 Lette etagedækselementer Det foreslås, at der udvikles lette etagedækelementer, hvor såvel gulvplade som brandbeskyttelsessystemer integreres i den færdige komponent, således at elementet ved levering til byggepladsen overholder alle lyd- og brandkrav. Erfaringerne fra Casa Nova 16 projekterne viser, at lette træbaserede etagedæk er brugsmæssigt velfungerende, men en forholdsvis dyr løsning med meget kompletterende arbejde på byggepladsen. For at opnå de gode lydisolerende egenskaber, der kendetegner etageadskillelserne i Casa Nova byggeriet blev der således indfyldt perlesten imellem gulvstrøerne på etagedækkene på byggepladsen, og der blev eftermonteret lofter/brandbeskyttelsessystemer for at opfylde lyd- og brandkravene. Lette etagedæk har en række fordele i forhold til tilsvarende tunge dæk. Lette etageadskillelser er normalt en betingelse for at anvende lette bærende konstruktioner i ydervægge, og sammenlignes fremstillings- og montagenøjagtigheden på lette præfabrikerede etagedæk med tunge cementbaserede etagedæk, vil de lette dæk have en nøjagtighed, der er ca. 10 gange bedre end for de tunge dæk. Dette åbner muligheden for at anvende præfabrikerede bygningsdele til en række områder, hvor tildannelsen med dagens praksis foregår på byggepladsen. Endvidere indbygges der betydeligt mindre fugt i en bygning ved at anvende lette etagedæk i stedet for tunge cementbaserede dæk. Fordelene ved præfabrikerede lette etagedæk er: God sikkerhed for overholdelse af brugerkrav til lyd og udseende Høj færdiggørelsesgrad af bygningsdelen fra fabrik Muliggør anvendelse af lette bærende bygningsdele Stor fremstillings- og god montagenøjagtighed Tør montage Fuldt implementeret skønnes de lette etagedækelementer at kunne leveres til en pris, der for den færdige konstruktion (gulve, etagedæk og lofter) vil være på niveau med tilsvarende tunge systemer, og ca % billigere end etagedækkene på Casa Nova. 16 Casa Nova er et af PPU konsortierne, og består af SKANSKA A/S, COWI og NOVA 5 Arkitekter 66

67 UP 5.6 Facadebeklædningselementer Der foreslås udviklet fleksible, vedligeholdelsesvenlige og udskiftelige præfabrikerede facadebeklædningssystemer til renovering/efterisolering af eksisterende facader og til brug som klimaskærm/isolering ved nybyggeri. For at nå de aftalte mål i den energipolitiske handlingsplan Energi vil der i de kommende år ske en væsentlig skærpelse af isoleringskravene til ydervægge i nybyggeri, ligesom der vil være et væsentligt behov for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Ved nybyggeri anvendes ofte skalmurede betonelementer. Murværket vælges blandt andet udfra gode vedligeholdelses- og patineringsmæssige egenskaber. Med de forventede øgede krav til bygningsisolering i BR , hvor isoleringstykkelsen forventes at stige fra 125 til mm, vil tunge skalmurede konstruktioner komme op i dimensioner, der udgør en mærkbar del af det samlede bygningsareal. Hertil kommer problematikken i nyere murværk med skæmmende dilatationsfuger og manglende frostbestandighed. Klimaskærmen på en stor del af det byggeri der blev opført i 60 erne og 70 erne, har såvel funktionsmæssige som oplevelsesmæssige problemer. De funktionsmæssige problemer består primært af manglende isolering (i forhold til nu/fremtidige krav), klimatiske nedbrydninger af facadematerialerne samt utætte og nedbrudte fuger. De oplevelsesmæssige problemer består primært af monotone facader med uskøn patinering og et stofligt fattigt materialevalg. Bygninger opføres ofte med en forventet levetid på år, og over en sådan periode må det forventes, at der sker en udvikling både i kravene til termisk isolering og i de teknologiske muligheder til at opfylde disse krav. Ved at udføre facadeisoleringssystemerne som præfabrikerede elementer hvor facadebeklædningssystemets opbygning, materialevalg og fugearkitektur er løst på en overbevisende måde opnås: Bedre detaljering af komponenter Bedre sammenbyggelighed med øvrige facadekomponenter Bedre udskiftelighed Systematisk erfaringstilbageføring og livscyklusbetragtninger Kombinerer stor tilpasningsevne og maskinel produktion Fuldt implementeret skønnes facadebeklædningselementerne at kunne leveres til en pris, der totaløkonomisk er konkurrencedygtig med tilsvarende beklædninger udført på stedet, og med væsentlige funktionsmæssig og æstetiske gevinster. 17 Energi 21 er regeringens energihandlingsplan, Se Energistyrelsen og By- og Boligministeriet Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 SBI september

68 UP 5.7 Standardisering af elementbadeværelser Det foreslås, at der udarbejdes en branchestandard for elementbadeværelser. Alle producenter har i dag deres egne standarder, og dette gør markedet uigennemskueligt for bygherrer, projekterende og entreprenører. En standardisering af elementbadeværelserne vil skabe et bedre grundlag for projektering af elementbadeværelser og vil medføre, at produkter og priser i højere grad vil kunne sammenlignes, hvilket blandt andet vil give en bedre konkurrence mellem de enkelte leverandører. Standardiseringen vil også kunne medføre en øget brug af præfabrikerede elementbadeværelser. En branchestandard vil give: Bedre sikkerhed for funktionsdygtig kvalitet Større anvendelsesområde for elementbadeværelser Bedre indbygnings- og sammenbygningskvaliteter Lavere pris som følge af rationel produktion og øget konkurrence Enklere projektering Fuldt implementeret skønnes en branchestandard for elementbadeværelser at kunne give en besparelse i den samlede byggepris på ca. 0,7%. Hertil kommer kvalitetsmæssige forbedringer. UP 5.8 Aftrækssystemer Der foreslås udviklet et aftrækssystem, hvor taghætte og alle komponenter, der skal bruges til en enkel og sikker krydsning af tagflade/undertag, uopvarmede tagrum, dampspærrer og etagedæk er samlet i en leverance. I bygninger findes et antal aftræks- og ventilationssystemer, der ikke er tilkoblet et egentligt ventilationsanlæg, men består af et rørsystem for enten mekanisk eller naturlig udluftning, afsluttet med en hætte over tag (faldstammeudluftninger, emhætteaftræk, tørretumbleraftræk, udluftning fra bade- og toiletrum). Bygningers aftrækssystemer krydser en række sårbare bygningsdele (tag/undertag, dampbremse og lejlighedsskel), og afsluttes med en taghætte, der er synlig i tagfladen. Ansvaret for aftrækssystemets krydsning med de nævnte bygningsdele er ofte spredt på flere fag/leverandører, og selvom krydsningerne kræver relativt mange håndværkertimer er resultatet ofte byggeteknisk mangelfuldt. Ved at have et aftrækssystem, hvor løsningen ved alle knudepunkter er samlet hos en leverandør/entreprenør, opnås: Bedre byggeteknisk udførelse af komplicerede detaljer Klarere ansvarsfordeling Mindre mandtimeforbrug på byggepladsen Bedre visuelt slutresultat Bedre miljømæssige løsninger 68

69 Produktet skønnes at være prisneutralt, men skønnes at have en væsentlig positiv effekt på bygningens æstetik, og vil reducere risikoen for svigt som følge af kondens eller indtrængende fugt. UP 5.9 Tekniksøjle til boliger Der foreslås udviklet en tekniksøjle til brug i boligbyggeri, hvor alle boligens installationer er samlet og hvor rumopvarmning baseres på varmeventilation. Det reducerede varmetab i fremtidens boliger, og specielt anvendelsen af nye energieffektive vinduer, indebærer, at der opvarmningsmæssigt kan opnås et tilfredsstillende indeklima uden brug af radiatorer placeret ved/under vinduerne. Samtidig bliver fremtidens boliger tættere og tættere og for at modvirke fugtophobning i boligen, opstår et øget behov for rumventilation. Ved at erstatte traditionelle radiatorvarmeanlæg med ventilationsvarme og samtidig samle boligens installationer i centrale enheder opnås mulighed for at kunne tilfredsstille slutbrugernes ønsker om et sundt indeklima og gode indretningsmuligheder ved: Forbedring af luftkvaliteten gennem et styret luftskifte Færre bindinger i rumindretning ved at radiatorer udgår Lettere rengøring af varmeanlægget Samtidigt kan der i byggefasen opnås: Reduceret mandetimeforbrug Kortere byggetid Færre følgegener for andre faggrupper Hensigtsmæssig indretning af teknikarrangement Tekniksøjlen virker som installationsskakt og skal udføres i et æstetisk smukt design. Den skal kunne anvendes i både et- og flerplansbyggerier. Ved at samle boligens installationer i centrale enheder, forbedres muligheden for at forsyne installationerne med nye faciliteter ved anvendelse af intelligent automatik, herunder automatisk styring af lysog elinstallationer, varme, ventilation. Derved gives mulighed for: Energibesparelser som følge af optimal styring Central overvågning af tekniske funktioner Fjernaflæsning af forbrug Automatisk opkald til servicemedarbejder ved svigt Fuldt implementeret skønnes anvendelsen af tekniksøjlen at kunne give en besparelse i den samlede byggepris på ca. 0,5-1,0%. Hertil kommer kvalitetsmæssige forbedringer i form af sundere indeklima og bedre rumudnyttelse. UP 5.10 Ejektorkøleanlæg 69

70 Der foreslås udviklet et kølesystem, der bygger på ejektorkøling. Kølesystemets primære anvendelse er kontorer, butikker, hoteller, sygehuse og lignende byggeri, men også boligkøling, især på eksportmarkedet, er interessant. Markedet for komfortkøling antages at stige kraftigt i de kommende år. Fremtidens arbejdspladser består i højere grad af kontorlandskaber med PC ere og andre varmeafgivende maskiner. Samtidigt vurderes det, at brugerne i stigende grad stiller krav til komfort på arbejdspladsen. Disse forhold kombineret med kontorbygninger, hvor der i stigende grad anvendes glas og isolering medfører, at der for at opretholde et acceptabelt indeklima, vil være et øget behov for køling. Traditionelle køleanlæg har en række økonomiske og miljømæssige ulemper, der begrænser anvendelse af køling. Ejektorkøleanlæg har ikke de samme ulemper, da teknikken sammenlignet med traditionelle kompressorkøleanlæg, er meget miljøvenlig. Som drivenergi anvendes varmt vand, der ofte kan tilvejebringes som et overskudsprodukt fra processer eller som spildvarme fra elproduktion, og der anvendes vand som kølemiddel både på primær- og sekundærsiden (naturligt kølemiddel). Ved anvendelse af vand som kølemiddel mindskes udbredelsen og dermed udslippet af ozonnedbrydende stoffer (HFC og HCFC) til omgivelserne, og der opnås en reduktion i CO 2 -udslippet ved at erstatte el med overskudsvarme som energikilde. Ejektorkøleanlægget bygger på kendte fysiske principper, hvor vand med en temperatur på o C omsættes i en generator til lavtryksdamp, der sendes gennem en ejektor, hvorved der skabes vakuum over en fordamper (et vandbad). Derved sker der en kraftig fordampning og temperaturen i vandbadet falder. Dampen fra ejektoren og vandbadet ledes til en kondensator, i hvilken kondenseringsvarmen frigives med atmosfærisk tryk. Det kondenserede vand returneres til fordamper og generator. Kondensatoren er eksempelvis udformet som køletårn eller tørkøler. Kølingen foregår ved, at det afkølede vand fra fordamperen pumpes til brugsstederne. Ved brugsstederne er der monteret køleflader i form af fancoils eller kølelofter, og her sker der en opvarmning af kølevandet. Det opvarmede vand returneres efterfølgende til fordamperen. Anvendelsen af ejektorkøleanlæg har en række fordele frem for øvrige kendte køleanlægstyper: Benytter vand på både primær og sekundær side og er således miljøneutral Har øget COP 19 -faktor ved faldende kondenseringstemperatur Få bevægelige dele Kan anvende overskudsvarme/spildvarme som energikilde Anvendelsen af komfortkøleanlæg på arbejdspladser, undervisningsbyggerier m.v. har velkendte fordele, som primært vedrører øget komfort for brugerne som følge af et bedret indeklima. Øget komfort på arbejdspladsen øger arbejdseffektiviteten. 19 COP (Coefficient of Performance) og defineret som forholdet mellem et køleanlægs køleydelse og hertil anvendt mekanisk arbejde. 70

71 Fuldt implementeret skønnes ejektorkøleanlæg at kunne være konkurrencedygtig med traditionelle kølesystemer, men med væsentlige miljøgevinster. UP 5.11 Ny dimensionering af vakuumafløbssystemer Det foreslås, at der udarbejdes standardiserede dimensioneringsforudsætninger og myndighedsgodkendelser for vakuumafløbssystemer. I udlandet er udviklet vakuumafløbssystemer, herunder toiletter, håndvaske, gulvafløb, rørsystem, pumpesystemer, automatik mv. Der foreligger ingen danske myndighedsgodkendelser, herunder VAgodkendelser 20, af vakuumafløbssystemer. Et grundlag for udbredelsen af vakuumafløbssystemer i Danmark vil være, at systemet godkendes efter VA-ordningen eller ved en CEmærkning. Godkendelse af vakuumafløbssystemer vil kunne give: Generel øget mulighed for anvendelse af vakuumafløbssystemer Større fleksibilitet i indretning af bygninger Reduktion af vandforbruget til toiletskyl Fuldt implementeret skønnes vakuumafløbssystemer i givne situationer totaløkonomisk at være særdeles konkurrencedygtige sammenlignet med traditionelle afløbssystemer. Lønsomheden er dog meget situationsbestemt. UP 5.12 Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger Der foreslås udviklet et system for intelligent styring gennem elforsyningsledningerne. Formålet med styring igennem forsyningskablerne er, at eliminere styrekabler og samtidigt øge fleksibiliteten i installationen. Dette opnås ved at implementere en "intelligent chip" (en "splitter" der kan adskille 230 V og digitale signaler) i hver brugsgenstand. Denne chip kan modtage og sende signaler gennem stærkstrømsforsyningskablerne, og dermed kommunikere med en lignende chip placeret f.eks. i en gruppeafbryder i en tavle. Gruppeafbryderen kan være koblet til f.eks. en BUS, der igen er sammenkoblet med en central styreenhed, f.eks. en PC. Splitteren skal alt afhængig af den brugsgenstand den er placeret i have forskellig intelligens. Med denne splitter vil man være i stand til enten at modtage eller sende digitale signaler igennem et almindeligt 230 V forsyningskabel. Dvs. at man, ved at montere en splitter i f.eks. armaturerne i en gruppe af kontorer, vil kunne forbinde alle armaturer parallelt med samme forsyningskabel, uanset hvilket rum de er placeret i, 20 VA (Vand- og Afløbsinstallationer) godkendelser er Boligministeriets godkendelse af produkter, der indgår i eller tilsluttes vand- og afløbsinstallationer. VA- ordningen administreres af ETA-Danmark A/S. 71

72 og styre dem centralt uden at behøve et separat kabel til hver armaturgruppe. Dette vil give en væsentligt besparelse på forsyningskablernes antal og længde, og vil desuden øge fleksibiliteten markant. Styrekablerne behøver ikke at gå tilbage til tavlen, men skal blot have forbindelse til ét vilkårligt punkt på forsyningskablet. Nye WAP 21 -systemer åbner muligheden for at styre og lave ændringer fra internettet eller en WAP-mobiltelefon. Dvs. man behøver ikke være fysisk tilstede i bygningen for at udføre ændringer i installationens funktion. Dette betyder, at man f.eks. vil være i stand til at styre og overvåge enhver brugsgenstand, så som lamper, kaffemaskiner, varmeradiatorer, ventilation, cirkulationspumper, tyverialarm, brandalarm, dørlåse etc. via sin mobiltelefon, medens man f.eks. er på ferie eller lignende. I hovedtræk vil der være følgende brugerfordele: En mere gennemskuelig installation Større fleksibilitet Kontrol over de enkelte brugsgenstande/installationspunkter Fjernstyring/-programmering af installation via internet eller WAPtelefon Åbent system (ingen fastlåsning pga. specifikke fabrikater) Hurtig og enkel fejlfinding Let ændring af virkemåde og installation (f.eks. ved flytning af vægge) Ved at udføre styring gennem forsyningskablerne vil man kunne opnå besparelser i: Mandtimeforbrug Byggetid Materialer På sigt, afskaffelse af telefon og antennekabler, samt kabler til ABA 22 - og AIA 23 -anlæg UP 5.13 Projekt Hus SSP-database for byggeriets parter Det foreslås, at By- og Boligministeriet tager initiativ til, at der oprettes en database med betegnelsen PROJEKT HUS. Databasen foreslås opbygget som et Single Source Publishing (SSP) system eller lignende. SSP databasen er nærmere beskrevet i slutrapporten. Der skal stilles krav om, at alle virksomheder, der vil producere, levere, forhandle eller montere komponenter til Projekt Hus byggerier forpligter sig til at udveksle produktdata digitalt gennem SSP databasen. Udgiften til at etablere SSP databasen er ca mill. kr., og den årlige driftsudgift er 2-3 mill. kr. Besparelsespotentialer for et fuldt implementeret system forventes at være 5-10% af byggesummen. I det moderne informationssamfund er der behov for at kunne styre store informationsmængder. 21 WAP er en forkortelse af Wireless Application Protocol og er den protokol, som bruges til at kommunikere med trådløse enheder, f.eks. mobiltelefoner. 22 ABA står for Automatisk Brand Alarmering. 23 AIA står for Automatisk Indbruds Alarmering 72

73 Eksempelvis vil de store avisers nyhedsredaktioner have behov for at kunne indhente nyheder fra et netværk af mange forskellige kilder og kunne videreformidle dem til et antal af forskellige brugere fordelt på aviser, radio, fjernsyn, Internet osv. I sådan et nyhedsnetværk ved den enkelte kilde ikke, hvilken slutbruger der er interesseret i de oplysninger (nyheder) kilden skaffer og må i en traditionel organisation tilbyde oplysningerne til alle brugere, der altså får oplysningen præsenteret uanset om den er brugbar eller ej. Mange oplysninger kan også være gengangere, idet den enkelte kilde ikke ved, hvilke oplysninger de øvrige kilder skaffer. Brugeren får dermed tilbudt så mange oplysninger, at det bliver meget vanskeligt/tidskrævende at overskue/udvælge, hvad man har brug for. Til at styre og dele det omfattende informationsflow, så er der udviklet en strategi, der kaldes Single Source Publishing (SSP). Ideen i SSP er at når en oplysning (nyhed) en gang er genereret hos en kilde, skal den kunne kanaliseres direkte til den bruger, der efterspørger oplysningen. Ideen kan illustreres i nedenfor viste diagram. K 1...K n nyhedskilder B 1...B n nyhedsbrugere Figur 6 : Informationsflow i single source publishing. Systemet fungerer forenklet sagt ved, at alle oplysningerne fra kilden lægges ind i en stor fælles database, hvor brugeren så gennem udvalgte søgekriterier (filtre) kun får tilbudt det udvalg af oplysninger der modsvarer brugerens behov. SSP databasen kan eventuelt kombineres med andre databaseinitiativer i byggebranchen. Her tænkes på Byggecentrums Byggetorv, EDIBYG/EDIFACT, DAVID, TUN eller ibb (IAI/IFC). Nærmere omtale af SSP databasen findes i bilag D. 73

74 8. Temagruppe 6: Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde I en erkendelse af at byggeriets produktivitet er stagneret eller i hvert fald ikke følger samme udvikling som i den øvrige industri, har PROJEKT HUS, som led i By- og Boligministeriets Byggepolitiske Handlingsplan 98, iværksat en række initiativer til at forbedre produktivitet og kvalitet. Herunder hører temagruppe 6, hvis mål er at udvikle nye og forbedrede samarbejdsformer dels mellem virksomhederne og dels på byggepladsen. Vi forventer, at vores produkter opfylder målsætningen for PROJEKT HUS, som på langt sigt er en reduktion af byggeriernes pris ved samme standard på dels 5% ved bedre virksomhedssamarbejde og dels 3% ved bedre byggepladssamarbejde. Temagruppe 6 består af følgende medlemmer: Direktør Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste (formand) Afdelingschef Søren Peter Bjarløv, Københavns Amt, Byggeafdelingen Adm. direktør Christen Galsgaard, Glenco A/S Direktør Mogens Hansen, Danske Entreprenører Direktør Peter Kofoed, Monberg & Thorsen A/S Kontorchef Ib Steen Olsen, By- og Boligministeriet Byggechef Erik D. Præstegaard, Fællesadministrationen 3B Projektleder Tenna Tychsen, Byfornyelse Danmark Arkitekt m.a.a. Gunilla Rønnow, Karsten Rønnows tegnestue Direktør Lars Holten Petersen, Birch & Krogboe Fra PROJEKT HUS har sekretariatsleder Jesper Frøbert Jensen været tilknyttet indtil 1. maj Konsulent: Projektchef Steffen Gøth og projektleder Jan Bering Sørensen, COWI. COWI har Kristian Kreiner, Professor i Organisation ved Handelshøjskolen i København tilknyttet som konsulent. Kommissorium I PROJEKT HUS' "Oplæg til kommissorier for temagrupper" af 22. februar 1999 er temagruppens kommissorium at udarbejde produkter, der kan anvendes i udviklingsbyggerier ud fra følgende principper: A. Gruppens produkter skal føre til et antal aftalekoncepter klar til direkte anvendelse i udviklingsbyggerier. B. Produkterne skal rumme en klart specificeret, potentiel effekt i form af bidrag til opfyldelse af PROJEKT HUS' målsætning. C. Gruppens bidrag skal sammen med de øvrige temagruppers bidrag rumme hele PROJEKT HUS' målsætning. D. Effekten af produkterne skal kunne måles ved hjælp af nøgletal fra udviklingsbyggerierne under PROJEKT HUS. 74

75 Produkterne er tænkt udmøntet i koncepter for samarbejdsaftaler mellem virksomheder og aftaler mellem virksomhed(er) og medarbejdere. Under temagruppens arbejde med emnet er kommissoriet blevet omformuleret til: "Temagruppe 6 vil udarbejde en række produkter til forbedrede og nye samarbejdsformer, som kan sammensættes efter udviklingsbyggeriernes særlige forhold. Produkterne skal være enkle og praktiske. Vi vil dele produkterne op i værktøjer og ideer, som kan anvendes for at opnå bedre samarbejder mellem virksomheder og mellem virksomheder og deres ansatte. Værktøjerne skal være beskrevet detaljeret, således at de kan benyttes i et byggeprojekt med få tilpasninger." Arbejdsmetode Temagruppen har arbejdet procesorienteret i hele forløbet. I den indledende fase afholdt gruppen en workshop, hvor årsagen til byggeriets manglende produktivitet blev analyseret ved at opstille årsager og virkning og efterfølgende at angive midler og mål (Logical Framework Approach). Herefter fulgte en periode med indhentning af oplysninger om nye og ændrede samarbejdsformer i Danmark og udlandet. Som resultat af anstrengelserne udgav gruppen i februar 2000 "State of the art"-rapporten. Den indeholder gruppens analyse med forslag til produkternes elementer og nogle eksempler på gode måder at samarbejde på i Danmark og udlandet. Herefter fulgte arbejdet med at konkretisere produkterne og temagruppen udviklede en række værktøjer og ideer, samt en model for, hvordan de kan kombineres. Modellen er illustreret ved tre koncepter for udviklingsprojekter, som kan iværksættes under PROJEKT HUS. For at perspektivere produkterne og vurdere varianternes fordele og ulemper afholdt temagruppen undervejs en workshop, hvor analyseværktøjet SWOT (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats) blev anvendt. De endelige resultater er beskrevet i rapporten "Produkter". Under hele forløbet er der blev holdt en lang række temagruppemøder og foredrags-/diskussionsaftener med indlæg fra virksomheder, håndværkere og faglige organisationer i Danmark og fra University of Sussex, England. "State of the art"-rapporten Temagruppen udgav "State of the art"-rapporten i februar I "State of the art"-rapporten er der eksempler på eksisterende gode samarbejdsformer og forsøg med nye samarbejdsformer. Endvidere er beskrevet de 7 elementer, som temagruppe 6 mener enten skal understøttes ved indførelse af produkterne eller som understøtter produkterne: Kommunikation Incitament Engagement Teamkultur 75

76 Initialomkostninger Rollefordeling Indikatorer Vores produkter skal understøtte elementerne "kommunikation", "incitament", "engagement", "teamkultur" og "rollefordeling" i byggeprojekterne. Elementet "initialomkostninger" omfatter den investering, som kan være nødvendig for at iværksætte et produkt, men som senere i projektet betales tilbage i form af en produktivitetsstigning. Imidlertid er det nødvendigt at forholde sig til hvem og hvordan investeringen skal foretages og hvordan produktivitetsgevinsten fordeles. Elementet "indikatorer" er et hjælpemiddel for ledelsen til at måle effekten af produkterne. Produkterne Produkterne eller værktøjerne og ideerne kan kombineres på adskillige måder, således at man kan understøtte de sider af samarbejdet, der er behov for i det aktuelle projekt. De fleste af produkterne øger det vertikale samarbejde mellem virksomhederne, det vil sige at fælles målsætning, fælles koordinering, fælles administration og solidaritet understøttes. Værktøjerne skal være beskrevet detaljeret, således at de kan benyttes i et byggeprojekt med få tilpasninger. Ideer er produkter, som kræver en større bearbejdning for at kunne anvendes i et projekt. Imidlertid ønsker vi at tage dem med, fordi de kan være kimen til fremtidige værktøjer. Til inspiration for byggeriets parter og til brug i udviklingsbyggerier under PROJEKT HUS har vi opstillet tre anbefalede projektforløb, hvor anvendelsen af flere produkter samtidig understøtter hinanden. Beskrivelserne af værktøjerne og ideerne indeholder en vurdering af deres effekt på samarbejdet gennem en udvikling af de grundlæggende elementer som nævnt i "State of the art"-rapporten. Elementerne er forbedret kommunikation mellem aktørerne i projektet incitament til at hver projektdeltager benytter sin kreativitet og viden til fordel for det fælles mål højere engagement hos den enkelte projektdeltager forbedret teamkultur, så projektdeltagerne fungerer optimalt i fællesskabet udvikling af rollefordelingen mellem projektets parter og medarbejdere Vurderingen foretages ved notering i skema: Beskrivelse Kommunikation Incitament Engagement Teamkultur Rollefordeling Point i alt 1. Ingen/ lille effekt 2. Middel effekt 3. Stor effekt Point 76

77 Værktøjer Produktbeskrivelsen af værktøjerne er for hvert produkt delt op i tre dele, således at brugerne let kan finde informationerne. De tre dele er Beskrivelse Egenskaber, det vil sige dets effekt på kommunikationen, incitamentet, engagementet, teamkulturen og rollefordelingen Forslag til udformning, som kan være en anvisning, men også et koncept, som kan anvendes direkte i et projekt. I dette resume er medtaget en forkortet beskrivelsen af værktøjerne. Koncepter Værktøjerne og ideerne kan kombineres, så de passer med udviklingsprojektets tema. De kan grundlæggende benyttes i flere eller alle projektets faser og de er rettet mod alle projektets aktører. På samme måde kan man i et projekt uden for PROJEKT HUS kombinere værktøjerne og ideerne, så de støtter de elementer, der er behov for. For at man på en systematisk måde kan vælge de produkter, man ønsker i sit projekt, er de opstillet i skema 1 med angivelse af deres points ud for hvert element. Endvidere kan man for et projekt lægge alle de valgte produkters point sammen per element og derved få en indikation af hvilke elementer, der er særligt understøttet. I skema 2 er kombinationen af temagruppens forslag til omfang af produkter i de 3 udviklingsbyggerier angivet. Det har været ønsket at vælge ét hovedtema for bedre at være i stand til at måle effekten. De tre anbefalede projektforløb eller modeller kalder vi derfor "fælles faciliteter", "partnering" og "bonusordning". En række andre kombinationer er også mulige. Alle tre udviklingsbyggerier indeholder produkterne "workshops", "indikatorer" og "projektweb". "Workshops" anser vi for et nødvendigt forum for at kommunikere intensioner med det pågældende projekt ud til projektdeltagerne. "Indikatorer" er med, for at der kan måles på produkternes virkning. "Projektweb" har vi taget med, fordi vi forventer, at det bliver et værktøj, som mange projekter vil benytte sig af fremover. 77

78 Skema 1. Produkternes samlede pointtal Skema 2. Produkternes afprøvning på udviklingsbyggerier Kapitel Beskrivelse Points i Komm Incitament Engage Teamk Rollefo nr. alt unikati ment ultur rdeling on Værktøjer 2 Fælles faciliteter Bygherrens vision på video Incitamentsaftaler Kollektiv bonusordning Workshops Konflikthåndtering Proceskonsulent Indikatorer Ideer 10 Projektweb Oplysningspligt Fælles indkøb Uddannelse Mødekultur Business Process Re-engineering Enhver på holdet deltager i udviklingen Selvstyrende grupper Supply Chain Management Åbne regnskaber I alt Kapitel Beskrivelse Fælles Partnering Bonusordning nr. faciliteter Værktøjer 1 Fælles faciliteter X 2 Bygherrens vision på video X X 3 Incitamentsaftaler X 4 Kollektiv bonusordning X 5 Workshops X X X 6 Konflikthåndtering - beslutningstrappen X X 7 Proceskonsulent X 8 Indikatorer X X X 4 Ideer 9 Projektweb X X X 10 Oplysningspligt X 11 Fælles indkøb 12 Uddannelse X 13 Mødekultur X 14 Business Process Re-engineering X 15 Enhver på holdet deltager i udviklingen X 16 Selvstyrende grupper 17 Supply Chain Management X 18 Åbne regnskaber X Det videre arbejde Vi vil opfordre til, at "Slutrapporten" ikke bliver afslutningen på vores arbejde. Faktisk burde den blive videreudviklet hen gennem PROJEKT 78

79 HUS' videre forløb. "Produkt"-rapportens værktøjer og ideer kunne udvikles og udbygges sammen med erfaringerne fra udviklingsbyggerierne. På den måde vil den tjene som en fælles reference i byggebranchen, hvor alle kan indhente dagens bedste praksis. "State of art"-rapportens samling af eksempler på gennemførte projekter, hvor nye og forbedrede samarbejder er benyttet, kunne successivt suppleres til fælles inspiration. UP 6.1 Fælles faciliteter Byggebranchen er karakteriseret ved sine skiftende projekter med skiftende personsammensætning. De skiftende projekthold skal hurtigt kunne samarbejde optimalt, hvilket bliver understøttet ved, at projektgruppen sættes sammen så hurtigt som muligt i fælles lokaliteter på byggepladsen, således at det sociale element i projektgruppen øges og dermed dens samhørighed. Firmabåndene træder i bagrunden til fordel for projektet. Ved ny- eller tilbygning har bygherren normalt tidligt i projektet det grundstykke, hvorpå byggeriet skal opføres. Byggepladsfaciliteterne kan etableres som noget af det første i projektet. Faciliteterne planlægges så de kan udvides til kontor-, møde-, kantine- og velfærdsfaciliteter for alle på pladsen. Kantinen vil blive et naturligt mødested for alle, hvor der kan opstå masser af anledninger til at mødes, snakke sammen og løse konkrete problemer. Udbygningen/indskrænkningen foregår i takt med projektets faser. Når projekteringen begynder flytter bygherren og de projekterende ud på byggepladsen, således at de får optimale rammer til at fungere som et hold. Hvis projektet er organiseret efter "tidligt udbud" eller en partneringmodel, så flytter repræsentanter fra entreprenørerne med ud på pladsen kort tid efter at projekteringen er startet. Når projekteringen nærmer sig sin afslutning overtages de fleste af faciliteterne af entreprenørerne og tilsynet. Når håndværkerne kommer på pladsen benytter de fælles velfærdsfaciliteter, uanset firmaforhold. Det indebærer, at alle spiser i en fælles kantine, hvilket er nyt for håndværkerne, som er vant til at sidde sjakvis i timands skurvogne. Man skal være opmærksom på, at den tættere kontakt også øger intensiteten af følelser. Det er ledelsens opgave at sørge for, at det får en positiv virkning. De nye faciliteter skal opleves som et fremskridt. UP 6.2 Bygherrens vision på video Når en bygherre har identificeret et behov for et nyt byggeri skal han forsøge at beskrive, hvad det er for et behov og hvorledes det skal dækkes. Det er en proces som dels omfatter hans egen bevidstgørelse om byggeprojektet og dels omfatter at kommunikere visionen ud til rådgivere, entreprenører, brugere og naboer. Den fornemste opgave for rådgiverne, entreprenørerne og leverandørerne er at forstå bygherrens vision for byggeriet og derefter omsætte det til virkelighed. Et hjælpemiddel hertil er, at producere en video af visionen. Det foreslås derfor, at bygherren i samarbejde med 79

80 f.eks. sin arkitekt producerer videoen i projektets indledende fase. Den skal vise byggeriets arkitektur og kvalitetsniveau. Videoen skal med passende mellemrum revideres, således at den tjener til at introducere nye projektmedarbejdere til projektet, for eksempel til elektrikerne før de begynder at arbejde på pladsen. Det er nok umuligt at skabe en fuld repræsentation af bygherrens vision og ofte er han ikke klar over, hvad det præcist er, der skal bygges. Men videoen kan sammen med besøg i tilsvarende byggerier, skitser m.v. medvirke til at misforståelser undgås. UP 6.3 Incitamentsaftaler Incitamentet er det som ansporer eller er drivfjederen for projektets virksomheder og medarbejdere. Det klassiske incitament er økonomisk betinget og direkte måleligt at benytte. Men andre incitamenter er også vigtige: virksomhedens renomé som god samarbejdspartner, produktudvikling, øgning af virksomhedens kompetence, personlig succes, faglig og personlig udvikling. Vi har valgt at opstille en incitamentsaftale baseret på en økonomisk gevinst, fordi det for både virksomhederne og medarbejderne er en normal del af deres målsætning at tjene penge, ligesom det er normalt for bygherren at ønske sig så meget byggeri til den rigtige kvalitet for pengene. Ideen er naturligvis, at incitamentet genererer så meget "overskud" i form af gode projektløsninger, at alle parter kan få del i "overskuddet". Aftalen indgås mellem virksomhederne. Virksomhederne kan vurdere, om det vil være formålstjenligt at videreføre en del af incitamentet til projektmedarbejderne. Idet alle, eller i hvert fald så mange virksomheder i projektet som muligt, indgår i incitamentsaftalen, modvirkes suboptimering. Imidlertid skal bygherren deltage aktivt i projektet for at sikre, at incitamentet til besparelser sker ud fra gode ideer og kreativitet fra medarbejderne og ikke ud fra en simpel besparelsestanke, hvor kvaliteten ikke følger med. UP 6.4 Kollektiv bonusordning Ideen med den kollektive bonusordning er, at så mange af aktørerne i projektet som muligt, eksempelvis teknikere, entreprenører, underentreprenører og leverandører får udbetalt en bonus, hvis projektet afleveres uden mangler til tiden efter princippet "alle for en og en for alle". Kon-trakternes økonomi styres i øvrigt på sædvanlig vis og uafhængigt af bonussen. Eventuelle tidsfristforlængelser udskyder også tidspunktet for bonussens tidsfrist. Kravet om "aflevering uden mangler" skal defineres nærmere i aftalen. Det vil ikke være rimeligt, at tre små mangler afskærer aktørerne fra bonussen, men det er nødvendigt, at Bonussen har så stor en værdi, at den er attraktiv (eksempelvis 1% af kontraktsummen) Den er realistisk opnåelig. Det betyder, at kravene til dens forfald skal være realistiske og dermed opnåelige for aktørerne. Kravene vil 80

81 naturligvis have relation til tid, økonomi og kvalitet. I fald kravene ikke er realistiske kan det ske, at parterne opgiver på forhånd og dermed får bonusordningen ingen eller endog en negativ effekt Dens størrelse og fordeling bliver oplyst før kontraktunderskrivelse, så den kan indgå som en parameter i aktørernes prissætning. Bonussen kan fordeles på flere måder. For at understøtte det kollektive incitament foreslås det, at dele udbetalingen op i to: En del - for eksempel 50% - der fordeles efter en fast fordelingsnøgle. Fordelingen kunne baseres på kontraktstørrelserne eller firmaernes andel af projektets samlede lønsum. En anden del - for eksempel 50% - der fordeles efter forhandling mellem aktørerne ud fra kriterier om, hvem der bidrager mest til samarbejdet. Evt. kan det besluttes, at bygherren afgør denne del af fordelingen. Virksomhederne vil have nogle udgifter til planlægning, indarbejdelse af nye metoder og indkøb af nye typer hjælpeværktøjer for at sikre sig at bonussen opnås. Virksomhederne kan eventuelt vurdere, om den resterende del af bonussen er realistisk at videreføre til projektmedarbejderne. Det afhænger af dens størrelse og muligheden for at kombinere den med den enkelte virksomheds øvrige incitamentsstruktur. Den virksomhed, som vælger at videreføre en del af bonussen, bør sikre, at de ansatte har en direkte indflydelse på "at hente bonussen hjem". Firmaets projektledelse og de ansatte bør derfor drøfte, hvorledes dette gøres. Nøgleord i den forbindelse er planlægning, kommunikation og samarbejde. Forslag fra de ansatte om forbedringer af planlægningen og processerne skal derfor drøftes og iværksættes, når forslagene skønnes at have en positiv effekt. Endvidere skal de særlige forhold mellem en virksomhed og de timelønnede, hvis bonussen videreføres, drøftes med de faglige organisationer. Disse særlige forhold er ikke blevet undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af værktøjet. UP 6.5 Workshops Afgørende for et projekts succes er, at deltagerne er engagerede. At være engageret betyder grundlæggende at være optaget af noget, hvilket i denne sammenhæng skulle være at nå projektets mål. For at kunne engagere sig er det nødvendigt at identificere sig med målet. En skitse til opnåelse af medarbejdernes engagement kunne derfor være fastlæggelse af fælles værdier og mål. Workshops er et forum til at drøfte virksomhedernes værdier og til at projektdeltagerne kan definere de fælles mål. De fungerer også som et forum til udvikling af teamkulturen hos projektholdet. Ved projektets slutning holdes en afsluttende workshop, hvor projektets medarbejdere udveksler erfaringer fra samarbejdet i projektet inklusive tilbagemelding til de enkelte projektdeltagere. Erfaringsopsamling fra dette møde skal bruges i de næste projekter. 81

82 Alle virksomheder har - mere eller mindre beskrevet - et værdigrundlag, som de overordnet handler efter. For at en samarbejdsaftale skal fungere, er det vigtigt, at virksomhedernes værdier er i samklang. Værdierne bestemmer, hvad der er vigtigt for virksomheden og det er dem, der motiverer og styrer virksomheden i en bestemt retning. UP 6.6 Konflikthåndtering Konflikter kan ikke undgås i et travl og kreativ projektteam, derfor skal der etableres en proces til at håndtere konflikterne. For at undgå at de bliver langvarige og måske ender i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed efter en lang og energikrævende process foreslås det at indbygge en hurtig konfliktløsningsmodel i kontrakterne og/eller at konfirmere/aftale det ved den første workshop. Vi har beskrevet en hovedmodel "Beslutningstrappen" og tre alternativer "En fælles valgt opmand", "Dispute Review Board" og "Styregruppe". "Beslutningstrappen" er en meget dynamisk model som, under den forudsætning at de nødvendige kompetencer er uddelegeret til beslutningsniveauerne, sikrer at beslutningerne tages hurtigt og det rigtige sted i organisationen. "Fælles valgt opmand" stiller store krav til opmanden, idet han skal nyde stor respekt hos alle parter, for at hans "dom" bliver respekteret. Modellens styrke er, at den er simpel og forholdsvis hurtig. Den tilsvarende model, som administreres af Voldgiftsnævnet, bliver desværre praktisk taget ikke brugt i dag. "Dispute Review Board" er den udvidede model af "Fælles valgt opmand", idet man har et panel af på forhånd valgte bedømmere, som skal nå til enighed. "Styregruppe" er en mere klassisk model, som i dag er afprøvet på mange projekter. Modellen anses grundlæggende for at have nogle gode kvaliteter, fordi den involverer virksomhedernes ledere direkte i konflikterne. Dens svagheder er, at virksomhedernes ledere ikke afsætter den nødvendige tid og engagement til projektet. Modellen skal derfor kun benyttes, hvis projektet har ledernes opmærksomhed. UP 6.7 Proceskonsulent På mellemstore og store byggepladser med mange aktører foreslås det at tilknytte en proceskonsulent, som refererer til byggelederen. Proceskonsulenten skal rådgive aktørerne på pladsen i tværfaglige opgaver for at sikre at processen (samarbejdet og rækkefølgen) forløber hensigtsmæssigt. Konsulenten skal have erfaring og viden inden for både byggeteknik og samarbejde. Personer med disse evner vil kunne findes inden for byggeog entrepriseledernes rækker, men på nogle projekter er det måske samarbejdet, som er det egentlige problem, og så kan man overveje at tilknytte en person med særlig viden om dette emne. Det kan være en psykolog eller en organisationsteoretiker. Imidlertid vil dette kræve en holdningsændring på byggepladsen, hvor de ansatte 82

83 nok mener, at de ikke har brug for konsulenter med den slags "blød viden". I andre sektorer bruges konsulenter med viden om de "bløde værdier" mere og mere ud fra et ønske om forbedring af samarbejdet og effektiviteten. Særligt involveres konsulenter, når forskellige firmaer (med forskellige virksomhedskulturer) skal arbejde sammen. Ligesom det er tilfældet på byggepladsen. Så hvorfor skulle man ikke gøre det i byggeriet? Proceskonsulentens hovedindsats skal ligge i forbindelse med opstarten af byggeriet og når nye firmaer støder til. Orienteringsmøder og indledende drøftelser med pladsens aktører er naturlige aktiviteter i den forbindelse. UP 6.8 Indikatorer Temagruppe 6 opfatter indikatorer og benchmarking, som meget vigtige værktøjer til måling af udviklingsprojekternes effekt. Derfor har vi udarbejdet forslag til indikatorer, hvoraf nogle er specielt møntet på samarbejdet. Imidlertid er vi ikke gået ind i at opstille et grundlag for at følge udviklingsprojekterne, idet det hører under kommissoriet for Temagruppe 10 "Kvalitetsstyring af udviklingsprojekter". Nedenfor er listet forslag til nøgletal. De mest relevante er markeret med fed skrift. Spild af materialer: Der måles - for udvalgte materialer - forbruget i forhold til de på tegningerne opmålte. Udvalgte materialer kunne være m 3 pladsstøbt beton, antal m 3 isoleringsmaterialer, antal m ventilationskanaler og antal m elkabel. Tidsforbrug: Der måles forbrug af mandtimer fordelt på fag og sammenlignes med det planlagte forbrug. Spildtid: Det vil være interessant at måle spildtiden, men formodentligt ikke realistisk, idet det vil kræve at håndværkerne registrerede deres spildtid systematisk. Udnyttelse af materiellet: Måling af antal driftstimer i forhold til det maksimalt mulige. Personernes oplevelser: Der etableres spørgeskemaer for personernes vurdering af f.eks. ansvar, engagement og medbestemmelse. Scoring vurderes relativt hen gennem projektet og mellem projekterne under PROJEKT HUS. Konflikter: Konflikter, identificeret i bygherre-, projekterings- og byggemøder registreres og varigheden indtil de løses måles. En gennemsnitsværdi beregnes ud fra de samlede antal konflikter. Pris/værdi: Forholdet mellem den endeligt opgjorte pris og den økonomiske ramme for entrepriseudgifterne, som aftales i forbindelse med bygherrens godkendelse af konceptet for byggesagen. Afvigelser: Forholdet mellem bruttovirkningen af aftalesedler og opgjort entreprisesum. Mangler: Forholdet mellem værdien af mangler ved afleveringen og den opgjorte entreprisesum. Forsinkelse: Forholdet mellem forsinkelse og entreprisens realiserede varighed. 83

84 Pris per m²: Pris per m² beregnes inden for samme type af byggeri, for eksempel boliger, kontorer, industribyggeri, hospitaler og skoler. For hver type deles op i kvalitetsniveauer: høj, god, normal og enkel. M² bygning bygget per dag: Inden for ovennævnte typer og kvalitetsniveauer kan man endvidere under forløbet beregne antal m² bygget per dag. Eventuelt kan forbruget af håndværkertimer kobles til nøgletallet. Tid fra byggeriets start til indflytning: Måling af byggetiden, eventuelt delt op i ovennævnte typer af byggeri. Antal klager fra brugerne: Efter aflevering af byggeriet måles antallet af klager fra brugerne i for eksempel det første halve år. Klagerne kan deles i kategorier, som vægtes forskelligt, for derved at kunne beregne ét nøgletal per type af byggeri. Bygherrens opfattelse af sit færdige bygværk: Bygherren interviewes efter en på forhånd fastlagt struktur i spørgsmålene, så sammenligning med andre byggerier og bygherrer er mulig. Byggeriets totaløkonomi: Totaløkonomien opgøres, således at sammenligning mellem forskellige byggerier foregår med de forventede drifts- og vedligeholdsudgifter inkluderet. Derved fås en mere reel sammenligning af priserne. UP 6.9 Projektweb Byggesager indeholder mange informationer og de stiger kraftigt hen gennem projektforløbet. I dag kan alle informationer lagres elektronisk og med hurtige rutiner for søgning. Da alle i projektet er leverandører af informationer til hinanden er det indlysende, at informationer skal gøres til et fælles anliggende. Derfor skal en byggesag planlægges således, at information - både af tidsmæssigt, økonomisk og teknisk art - findes på en projektweb. Medarbejdernes mulighed for at gennemlæse dagens post skal ligeledes være til stede på en systematisk måde. Håndværkerne kan udstyres med bærbare pc'er, så de har mulighed for at søge oplysninger om for eksempel en bygningsdetalje på projektweben. Udviklingen af denne type projektstyringsværktøj forventes at gå hurtigt fremover i takt med den generelle udvikling af de elektroniske medier. Vi har derfor ikke ønsket at gå ind i en nærmere beskrivelse af "projektweb", men må henvise interesserede til dagens udbydere af produktet. UP 6.10 Oplysningspligt Byggesager er karakteriseret ved en stor grad af kompleksitet og ved at de næsten alle er unika. Det betyder ofte, at de enkelte aktiviteters forudsætninger bliver afklaret umiddelbart før eller endog efter deres start. Derfor er oplysninger omkring starten af en aktivitet ofte nødvendige. Oplysningerne skal ofte fremstilles meget hurtigt for ikke at skabe forsinkelser. I en meget opdelt byggeproces er der ikke altid forståelse 84

85 for, hvor hurtigt oplysningerne skal frem. Eksempelvis hævder byggeledelsen og entreprenørerne jævnligt, at uddybende spørgsmål eller undersøgelser tager for lang tid at indhente hos de projekterende. For at sikre hurtige svartider foreslås det derfor at introducere et princip om, at enhver projektdeltager har pligt til at besvare forespørgsler om projektet fra en anden projektdeltager inden for en nærmere bestemt tidsramme defineret af projektholdet (på første workshop). Spørgsmål kan have forskellige sværhedsgrader, derfor kunne man dele svartiderne op i to kategorier. Simple spørgsmål bevares inden for maksimalt 4 timer. Vanskelige spørgsmål besvares efter aftale dog efter maksimalt tre dage. Det er indlysende, at andre tiltag til forbedrede samarbejdsformer også vil stimulere til at projektdeltagerne svarer hurtigt, som for eksempel kollektive incitamentsaftaler. Rekvirenten skal vide, at det ikke er omkostningsfrit at stille spørgsmål. Vedkommende er forpligtiget til at vurdere om problemet kunne løses ved for eksempel at søge information i projektmaterialet via projektweben. Når svartiderne er sat i rammer og der dermed er opnået en mere formaliseret problemløsningsmetode kan et misbrug føre til en uendelig spørgen og svaren frem og tilbage uden nogen særlig indbygget merværdi. Man har med andre ord respekteret de fastsatte svartider uden at skabe de ønskede løsninger. Brug af metoden forudsætter altså et reelt ønske i projektorganisationen om at søge løsninger uden forsinkelser og den tjener det formål, at alle projektdeltagere ved, hvor hurtigt de skal svare/forvente et svar. UP 6.11 Fælles indkøb på pladsen Når der er etableret en kollektiv opfattelse af projektet, hvor fokus ligger på byggeriet og firmatilhørsforholdet træder i baggrunden, er der ikke langt til at etablere fælles indkøb af byggevarer. En sådan indkøbsfunktion vil også harmonere med princippet om åbent regnskab, idet indkøbsdata kan overføres til byggeregnskabet. Det må også forventes, at der kan opnås store samlede rabatter til projektet. Disse rabatter er normalt tilfaldet entreprenørerne, hvilket ikke har været synligt for bygherren. Projektorienterede rabatter giver derfor større transparens omkring rabatter, men vil muligvis især komme de forholdsvis store projekter til gavn. Hvis fælles projektindkøb vinder indpas, kan det ændre hele prisdannelsen på leverandørsiden, og de langsigtede virkninger heraf er vanskelige af forudse. Funktionen etableres på pladsen og arbejdsopgaverne er at planlægge leverancer og indkøb. Den voksende handel over Internettet kan støtte denne udvikling, idet indkøbsfunktionen kan oprettes med små midler og effektivt styre leverancerne til levering, når varerne skal bruges. Funktionen kan udvides til at have et containerudsalg på pladsen af f.eks. forbrugsvarer, vvs-, el- og malerartikler i samarbejde med udvalgte 85

86 leverandører. Herved kan undgås kørsel frem og tilbage til tømmerhandelen efter småting. UP 6.12 Uddannelse Virksomhederne bør afsætte et budget under projektet til uddannelse af deres medarbejdere inden for de såkaldte "bløde" områder, således at projektmedarbejderne kan blive bevidste om, og inspireret til, bedre samarbejde. Vi vil provokativt hævde, at byggebranchens medarbejdere for sjældent deltager i kurser i personlig udvikling, der netop kan bryde vaner og skabe forandring. En vigtig gruppe, som de timelønnede, får praktisk taget ingen efteruddannelse inden for personlig udvikling i dag. Hvis man vil have accelereret brugen og effekten af vores produkter og byggebranchens øvrige tiltag med forbedrede samarbejdsformer, skal der satses på uddannelse til alle grupper. De timelønnedes løse ansættelsesforhold betyder at virksomhederne for sjældent investerer i deres uddannelse. En løsning kunne være, at en del af lønnen blev opsparet på en personlig opsparingskonto på samme måde som feriepenge opspares. Det vil give den ansatte mulighed for senere at kunne trække på sin uddannelseskonto, når der opstår et ønske om at deltage i en efteruddannelsesaktivitet. UP 6.13 Mødekultur Der skal skabes en effektiv mødekultur. Projektmedarbejderne skal definere og udvikle mødernes tilrettelæggelse, herunder hvem der har mødeledelsen, dagsorden, håndtering af afbud, er afbrydelser acceptable og jævnligt foretage check af mødeprocessen ved mødets afslutning. Dette emne kan også drøftes på første workshop. UP 6.14 Business Process Re-engineering (BPR) Inden for projektets rammer indføres principperne for BPR. Det omfatter en vurdering af alle arbejdsprocesserne i projektorganisationen og forsøger herefter at fjerne alle dobbelt- og ikke værdiskabende aktiviteter. Ved opstarten af projektet vurderer projektholdet sammen med en ekstern konsulent arbejdsprocesserne efter BPR-principperne. Processen kan fortages med jævne mellemrum som en fast bestanddel før introduktion af en ny proces i projektet. UP 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen For hele tiden at forbedre effektiviteten skal enhver projektdeltager introduceres til princippet om, at de har to jobs, nemlig dels sit egentlige job og dels hele tiden at forbedre arbejdsmetoderne for derved at skabe nye standarder. En ny standard er naturligvis kun gældende indtil 86

87 projektdeltageren eller en anden af projektets deltagere finder en endnu bedre måde at udføre det på. Denne holdning til jobbet harmonerer også med principperne om feed back og læringsspiralen. UP 6.16 Selvstyrende grupper Selvstyrende grupper på byggepladsen er ikke noget nyt. Sjakkene har i mange år været vant til at organisere eget arbejdet og i et vist omfang koordinere med andre sjak. Spørgsmålet er imidlertid om håndværkernes selvorganisering kan udvikles yderligere, så deres viden om brugen af materialer og materiel kan udnyttes langt bedre. I fremtidens byggeri kunne man forestille sig, at rollerne i udførelsesfasen ændredes til følgende: Sjakkene tager sig af styring, kvalitetssikring og udførelse af den praktiske del af byggesagerne assisteret med de projekterendes teoretiske viden. De projekterende er på tilkald via mobiltelefon eller er udstationeret på pladsen i perioder. Bærbare pc'er er en naturlig del af deres værktøjer, så de nødvendige informationer kan hentes direkte fra projektweben. Tilsynets indsats bliver reduceret på grund af en mere aktiv assistance (projektopfølgning) fra de projekterende. Hvis de samme firmaer har både tilsyn og projektopfølgning kunne funktionerne smelte sammen. Tilsynets kontrol af arbejdet reduceres på grund af, at sjakkenes egen kvalitetssikring er øget. Byggelederen og entrepriseledernes opgaver bliver håndtering af den juridiske del af kontrakterne (reduceret indsats på grund af de nye samarbejdsformer), administration, økonomi og kontakten til bygherren, naboer og myndigheder. Bygherren skal sikre sig, at udbudsmaterialet tilgodeser den ønskede ændring af organisationsformen i udførelsesfasen. Herunder skal den beskrives og der skal tages stilling til om bygherren stiller en fælles bonus til rådighed for håndværkerne. De ofte temmelig rigide byggemøder skal udvikles til et forum for åben drøftelse og løsning af fælles problemer og etablering af fælles planlægning med deltagelse af sjakbajserne, entrepriselederne, tilsynet og byggelederen. Detailplanlægningen skal stadig udføres i sjakket. Modellen vil stille store krav til håndværkerne og ikke mindst til sjakbajserne. De nye krav er især evnen til at planlægge og samarbejde på tværs af sjakkene mod fælles mål. Endvidere er det meningen, at den organisatoriske afstand fra sjakkene til de projekterende og byggeledelsen reduceres ved, at de sammen får anledning til at drøfte udførelsesproblemer. Da modellen fordrer at entreprenørerne og deres sjak øger den fælles planlægning og koordinering med hinanden, vil det være en god ide at indføre en fælles bonus eller en fællesakkord for alle håndværkere på pladsen. Akkorder og bonusser kan imidlertid medvirke til, at kvantiteten prioriteres på bekostning af kvaliteten i nogle situationer, derfor skal håndværkeren i langt højere grad være ansvarlig for, at den aftalte kvalitet opnås. 87

88 Sjakbajsen er naturligt den person, der er sjakkets kvalitetsrepræsentant på samme måde, som man har en sikkerhedsrepræsentant. For at højne bevidstheden om kvaliteten kunne man indføre nogle tværgående "kvalitetscirkler", det vil sige at repræsentanter fra sjakkene mødes for at drøfte kvalitetsproblemer og deres løsning. Sanktionen er, at dårligt arbejde skal omgøres af sjakket eller flere sjak fra forskellige entreprenører, hvis problemet har en omfattende karakter. Heraf ses, at sanktionen let kan blive kollektiv og omfatte sjak, som ikke er den direkte årsag til kvalitetssvigtet. Imidlertid bør denne mekanisme stimulere til at sjakkene engagerer sig i hinandens kvalitet og gennem denne selvjustits opnås, at der bliver færre kvalitetsproblemer. De faglige organisationer skal støtte de foreslåede ændringer på byggepladsen, for at det overhovedet er muligt at gennemføre dem. Så første skridt må være en dialog og opfordring til dem om at være med i nogle udviklingsbyggerier med sådanne nye tiltag. UP 6.17 Supply Chain Management (SCM) I de forbedrede og nye samarbejdsformer er der en tendens til at fokusere på bygherren, rådgiverne og (hoved)entreprenøren. Imidlertid skal hele leverancekæden inddrages for at opnå den fulde effektivitetsforbedrende effekt af de ændrede samarbejdsformer. I slutrapporten er vist en en typisk leverancekæde for et byggeri. Informationsstrømmen går fra bygherren gennem leverancekæden til materialeleverandørerne, mens materialestrømmen går i modsat retning. Udover de primære aktører, har for eksempel transportvirksomheder og underleverandører også vigtige funktioner at udfylde i processen. Ledelsessystemet til at håndtere leverancekæden kaldes Supply Chain Management (SCM) og i slutrapportens litt. 8 indkredses definitionen på SCM til "en integreret ledelse af materialebevægelserne fra råmaterialeleverandørerne til slutkunden" og at målet er "mest mulig værdi for kunden til mindst mulig omkostning til leverancekæden". SCM er opstået som en konsekvens af skærpede konkurrencevilkår i form af globalisering, brug af IT, stigende miljøkrav og krav om kundetilpassede produkter med kort leveringstid. Denne udvikling har medført, at mange virksomheder koncentrerer sig om deres kernekompetence og inddrager leverandører i partnerskaber for udvikling af bedre produkter. Spørgsmålet er, hvorledes byggebranchen kan benytte sig af SCM. Den drivende kraft skal være virksomheder, som ønsker at indgå i byggerierne som hovedaktør og som har den nødvendige viden om samarbejde gennem partnerskaber og med brug af IT. Det er formodentlig kun de større/store entreprenør- og rådgivervirksomheder, der hver for sig eller i fællesskab er i stand til at etablere den nødvendige viden. Entreprenørvirksomhederne har ekspertisen i at håndtere mange underentreprenører og leverandører, men har behov for at udvikle samarbejdet til partnerskaber. Rådgivervirksomhederne har styrker i form af IT-kendskab og organisatorisk viden. Modellen kunne derfor være, at disse virksomheder enten hver for sig eller sammen tager føringen i SCM og 88

89 underentreprenørerne, underrådgiverne, leverandørerne og transportvirksomhederne bidrager med specialiserede ydelser og produkter i partnerskab med entreprenøren og rådgiveren. UP 6.18 Åbne regnskaber Parterne i de nye samarbejdsformer, som blandt andet er baseret på indbyrdes tillid og fælles mål, er ofte nødt til at finde nye måder til at prissætte ydelserne på. Samarbejdet mellem bygherre, de projekterende og entreprenørerne ønskes iværksat tidligt i projektet, hvor videnniveauet er for lavt til et traditionelt udbud i hoved- eller fagentreprise og der udbydes i stedet på et byggeprogram eller et projektforslag med en efterfølgende færdigprojektering. I den forbindelse er begrebet "åbne regnskaber" ofte blevet nævnt som en del af løsningen. Åbne regnskaber indebærer, at byggeprojektets parter har fuld indsigt i byggesagens kalkulationer og regnskaber. Bygherren har for eksempel mulighed for følge med i entreprenørens kalkulationer i detaljen, idet informationer om timelønninger, materielleje, materialepriser og dækningsbidrag er tilgængelige. Han kan derfor sammenligne kalkulationen med tilsvarende kalkulationer fra andre byggerier og dermed danne sig et overblik over forholdet mellem kvalitet og pris. Hvis bygherren finder, at der er nogle urimeligheder i kalkulationen, kan han bringe det frem til en drøftelse med entreprenøren, som en naturlig del af aftaleforholdets intention om tillid og fælles mål. Bygherren vil altid have et naturligt kritisk forhold til byggeriets pris. Følgende spørgsmål vil blive stillet: "Er det den rigtige pris til kvaliteten eller er andre entreprenører mere attraktive?". Dette spørgsmål er evigt interessant og er med til at drive at byggeprocessen til at blive mere effektiv (konkurrencemomentet). I denne sammenhæng følger det næste interessante spørgsmål om, hvorledes bygherren kan kombinere fordelene ved konkurrencemomentet, som det kendes fra udbud i hoved- eller fagentreprise, og det tillidsfulde samarbejde uden suboptimering (fælles mål). Problematikken, som er nævnt i dette eksempel, om forholdet mellem bygherre og entreprenør gælder også for leverancekædens øvrige aftaleforhold, når de nye samarbejdsformer benyttes. I det følgende beskrives to modeller for prissætning af byggearbejdet, hvor fordelene fra konkurrencemomentet og de nye samarbejdsformer kombineres. Model 1, teamentreprise med åbne regnskaber I forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet fastlægger bygherren sammen med sin rådgiver rammerne for byggeriets totaløkonomi og kvalitet. Herefter kan bygherren enten indgå en aftale med et af de teams, som han har tillid til, for udarbejdelse af et projektforslag, eller han kan udvælge det gennem en prækvalifikation, hvor det vurderes hvilke teams, der har dokumenteret erfaring fra tidligere vel gennemførte opgaver. De vil typisk bestå af en konstellation af rådgivere, entreprenører og leverandører, som er vant til at benytte de nye samarbejdsmåder. 89

90 Det valgte team udarbejder projektforslaget. Teamets økonomiske kalkulation er i alle detaljer tilgængelig for bygherren under denne proces. Hvis bygherren godkender projektforslagets priskalkulation og kvalitet, kan der indgås en kontrakt med teamet om detailprojektering og udførelse. Hvis bygherren ikke kan godkende projektet må han, alt efter årsag til den manglende accept, vurdere om han skal kontakte et andet team, udbyde i licitation eller skrinlægge projektet. Hvis der bliver skrevet kontrakt fortsætter teamet den økonomiske opfølgning ved justering af kalkulationen under udarbejdelse af projektet og gennem byggeregnskabet under udførelsen. Disse er også fuldt tilgængelige for bygherren. Parterne kan aftale, at revisor kan gennemgå kalkulationerne og byggeregnskabet. Men man skal være forsigtig med at benytte sådanne kontrolfunktioner, da de kan være i modstrid med intentionen om tillid. Modellen kan med fordel kombineres med en incitamentsaftale, der omfatter en bonus, hvis endeligt byggeregnskab under forudsætning om samme kvalitet er lavere end det aftalte. Model 2, udbud efter nøgletal Som et alternativ til åbne regnskaber kan benyttes "nøgletal". Som for model 1 fastlægger bygherren sammen med sin rådgiver rammerne for byggeriets totaløkonomi og kvalitet i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet. Totaløkonomien omregnes til m²priser, idet nøgletal for tilsvarende byggerier anvendes i fastsættelsen. Kvaliteten defineres gennem beskrivelse og reference til tilsvarende byggerier, eventuelt kombineret med en video (se udviklingsprodukt 2). Herefter kontakter bygherren et af de teams, som han har tillid til, for indgåelse af kontrakt på udarbejdelse af projekt og udførelse, idet de specificerede m²-priser og kvaliteter skal garanteres af teamet. Forslag og projekt skal successivt godkendes af bygherren. Modellens fordel er, at man kan koncentrere sig om at drøfte, hvorvidt den projekterede kvalitet harmonerer med bygherrens vision for sit byggeri, mens diskussioner om kalkulationer og regnskaber undgås. Modellen kan kombineres med en incitamentsaftale, der omfatter en bonus, hvis m²-priserne er lavere end det aftalte. I denne model vil en lavere m²-pris kunne opnås, hvis teamet får en idé til en besparende alternativ udførelse af projektet eller dele af det, som bygherren kan tilslutte sig. 90

91 9. Temagruppe 7: Arkitektonisk helhedssyn Temagruppe 7 blev som en af de første dannet i 1999, som et led i By- og Boligministeriets igangsættelse af Projekt Hus forberedelsesfase. Hensigten var at gruppen, der beskæftiger sig med arkitektonisk helhedssyn, hurtigt skulle producere nogle inspirerende debatoplæg. Sådan kom det ikke til at gå. Kommissoriet, der ved første øjekast virkede ligetil og overkommeligt resulterede i en faglig proces, og i rapporten Arkitektonisk helhedssyn. Medlemmer af temagruppen Formand: Rektor, arkitekt MAA Gøsta Knudsen, Danmarks Designskole, Formand for Danske Arkitekters Landsforbund. Direktør, arkitekt MAA Per Arnold Andersen, Velux A/S. Direktør, civilingeniør Allan S. Christensen, Moe og Brødsgaard A/S. Arkitekt MAA Bente Hammer, By- og Boligministeriet. Direktør, cand. jur. Lars Ole Hansen, Forskningsministeriets Byggedirektorat. Arkitekt MAA Michael Harrebek, Arkitektgruppen Aarhus A/S. Arkitekt MAA Anne S. Jeppesen, Forsvarsministeriets Byggedirektorat. Direktør, civilingeniør Carl F. Møller, Højgaard & Schultz. Lektor, arkitekt MAA Erik Nygaard, Arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt MAA Finn Selmer, Arkitektfirmaet Selmer + Lydolph. Lektor, arkitekt MAA Peter Sørensen, Kunstakademiets Arkiteksskole. Lektor, arkitekt Nils Lykke Sørensen, Arkitektskolen i Aarhus. Ad hoc konsulent: Seniorforsker, arkitekt MAA Ole Svensson, SBI. Sammenfatning Arkitektur er situationsbestemt. Huse er knyttet til stedet, de fortolker det og giver det identitet. Huse er ikke blot redskaber. Et hus er en lille verden, en fortolkning af vores liv og den tid, vi lever i. Huse indgår i en arkitektonisk sammenhæng og er i dialog med omgivelserne, brugerne og arkitekturhistorien. Arkitektur er en helhed af holdbarhed, brugbarhed og skønhed (firmitas, utilitas og venustas). Arkitektur kan derfor ikke reduceres til en enkelt parameter i forhold til produktionsteknik, organisation, pris, værdi for brugerne, beliggenhed eller størrelse. Selvom den industrielle reorganiserings to veje med deres indbyrdes overlapning i praksis gør det vanskeligt at skelne skarpt, må procesvejen ud fra et arkitektonisk synspunkt foretrækkes fremfor produktvejen. Fordi et åbent industrielt system giver større frihed til den arkitektoniske formgivning og udvikling. Men ikke nok med det. Forædlingen af procesvejens samarbejdsformer er nøglen til en ændring af byggesektorens kultur med udvikling af en ny byggeskik som en ekstra side gevinst. 91

92 Som alternativ til et forhastet valg mellem den industrielle reorganiserings skitserede to veje, må det undersøges om den ny informationsteknologi med sit styrings- og formgenererende potentiale åbner for en tredje vej, der uden tab af den arkitektoniske frihed kan bygge bro mellem produkt- og procesvejen. Materialerne udgør ofte op til 65 pct. af byggeriets pris. Derfor må produktivitetsstigningen og prisdannelsen i byggeindustrien undersøges nøjere. Udviklingen af nye billige byggematerialer og komponenter med høj kvalitet må prioteres højere, hvis Projekt Hus intentioner om dobbelt værdi til halv pris skal tages alvorligt. Med den moderne håndværksmæssige produktions fleksibilitet, effektive håndværktøjer og byggepladsens avancerede transport- og montagegrej er forskellen mellem industri og håndværk på mange måder udlignet. I byggeriet må den situation følges op med nye samarbejdsformer, der via en klar ansvars- og opgavefordeling virker til gavn for den arkitektoniske kvalitet. Det stigende antal komponenter i byggeriet er ikke i sig selv et problem for den arkitektoniske kvalitet. Det er imidlertid vigtigt at komponenterne med deres størrelse og placering i bygningens hierarki ikke låser den arkitektoniske variation og formgivning. Kravet til den nye generation af byggekomponenter må være, at de udformes således, at de uden problemer kan kombineres med andre komponenter i et delsystem. I forbindelse med udviklingen af nye samarbejds- og organisationsformer i byggeriet må arkitekten placeres centralt for at sikre den arkitektoniske kvalitet. Nye samarbejdsformer, hvor økonomiske styrke ikke er lig med at have ret, må udvikles samtidig med, at arkitekterne må leve op til de mangesidede krav en tidssvarende byggeproces kræver. Selv om huse og biler er usammenlignelige, må der med Projekt Hus mange referencer til bilindustrien som et minimum etableres en troværdig statslig økonomiske ramme til medfinansiering af systematisk udvikling, gennemførelse af serier af eksperimenter og evaluering. Der må etableres et byggeteoretisk grundlag som forudsætning for et vidensbaseret byggeri, fastholdelsen af et arkitektonisk helhedssyn, øget samarbejde mellem Projekt Hus temagrupper og udvikling af en industriel byggeskik. Byggeskikken skal fungere som et sikkerhedsnet, der forhindre byggefejl, fastholder byggeriets værdi over tid og gør det muligt at få de mange industrielt fremstillede komponenter til at spille sammen på bygningskroppens og rummets betingelser. UP 7.1 Nye samarbejdsformer Den person der har ansvaret for den arkitektoniske kvalitet har ansvar for helheden. Arkitektonisk helhed er holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Men en person med ansvar for helheden er ikke en gennemgående figur i byggeprocessen. Her finder vi helhedens segmenter splittet op i ansvarsområder, der ikke arbejder indenfor definerede grænseområder eller under fælles styring. I den proces risikerer arkitekten kun at være ansvarshavende for venustas, altså skønheden. 92

93 De mangesidede krav som en byggeproces stiller, skal naturligvis dækkes gennem sammensætningen af processens forskellige parter. Men fremfor at foretage yderligere analyser og udbygninger af kommunikationen mellem de forskellige faggrupper og deres interaktion, ville det med skyldig hensyntagen til den arkitektoniske kvalitet, være ønskeligt at se på en helhedsorienteret styring af processen. Med andre ord at tage udgangspunkt i en vidensspecifik model fremfor en fagspecifik. Det vil være nødvendigt at bryde med traditionelle ansvarsfordelinger i byggeprocessen, og skyde genvej til en tværfaglige forståelse og interaktion. En sådan styringsmodel vil sikre erfaringsoverførelse og samarbejdet og vil være nøglen til en ny byggeskik. UP 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer Produktvejen opfatter byggeriet som en sum af komponenter med hver sin funktion. Komponenterne samles i håndterbare delsystemer, der hver for sig er produceret på fabrik. Håndværksmesteren er blevet til en underleverandør, og byggeplads arbejdet er montage af delsystemerne med millimeters nøjagtighed. Med det færdig producerede delsystem, opfattes produktvejen som et lukket system. Procesvejen tager udgangspunkt i at industrielt fremstillede komponenter samles på byggepladsen, og at det primære middel til en produktivitets forøgelse og fejl minimering ligger i en anden organisationsform med samarbejde og stram planlægning via IT-styring. Med muligheden for at tilpasse komponenterne på stedet, opfattes procesvejen som et åbent system. Fremfor at vælge mellem enten det åbne eller det lukkede system, må det undersøges om IT giver mulighed for at vælge en tredje vej, eller en mellem løsning, der giver det bedste fra de to skitserede veje. IT har det styrings potentiale som efterlyses i Procesvejen, men ligeledes har IT det formgenererende potentiale der muliggør en evt. virtuel simulering af delsystemernes montage der efterlyses i Produktvejen. UP 7.3 Koordinering af byggekomponenternes udformning. Ethvert byggekomponent bør udformes så det problemfrit kan kombineres med andre komponenter i et delsystem. Det forudsætter at fremstillingsvirksomhederne har en hurtig og åben videnadgang til markedets produkter, således at udviklingsprodukter kan relateres til markedets øvrige komponentudbud. Komponenters interaktion skal muligvis ses i rammerne af en typologi af bygningstyper, for at sikre variations dybden af komponenternes samstilling. Der er ikke tale om et nyt byggesystem, men om en overordnet specifikation, der indvirker på såvel komponenters fysiske tilpasning, som på sammenføring af forskellige materialetyper. Der ligger her en række udviklingsopgaver, hvoraf de to væsentlige er: 93

94 Uddannelsessystemet udvides til at omfatte industriel design af byggevarer komponenter Forbedring af fremstillingsvirksomhederne forståelse af komponenternes indbyrdes samspil. Begge områder kræver imidlertid en teoridannelse, der nødvendigvis må blive skabt i de erfaringer, som henholdsvis uddannelsessystemet, herunder F&U-miljøer, og fremstillings processen må gøre. Et praktisk tiltag kunne være at tage udgangspunkt i en byggeriets komponentdatabase. UP 7.4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet. Da materialerne kan udgøre op til 65% af byggeriets pris, må udvikling af billige byggematerialer prioteres højt. Nye byggematerialer, eller kendte materialer i nye konstellationer, kan uhensigtsmæssigt føre til byggefejl, hvorfor kvaliteten af byggeriets komponenter, udover den formgivende udvikling, bør sikres gennem metodesamarbejde fremstillingsvirksomhederne imellem. 94

95 10. Temagruppe 8: Rammebetingelser Temagruppe 8 har beskæftiget sig med byggeriets rammebetingelser med henblik på at få identificeret rammer/barrierer, der står i vejen for en ønsket udvikling. Gruppen har endvidere haft til formål at fremkomme med forslag til ændring af rammebetingelserne således, at der skabes grobund for en ønsket udvikling - en udvikling som skal bidrage til opnåelse af Projekt Hus s målsætning om Dobbelt værdi til halv pris. Første trin på vejen frem til temagruppe 8 s slutprodukt har været at få skabt et overordnet begrebsapparat for de rammebetingelser, der påvirker sektoren. Rammebetingelserne kan inddeles i 3 grupper, nemlig 1) De overordnede regelsæt 2) Holdninger, kutymer og værdiskabelse 3) Regelsæt med direkte påvirkning af barrierer / incitamenter Næste trin har været udarbejdelse af en State of the Art-rapport for 4 typer af byggerier (typehus, privat administrationsbyggeri, offentligt byggeri og alment boligbyggeri). State of the Art rapporten har givet overblik over, hvorledes rammebetingelserne påvirker de forskellige faser for de forskellige typer af byggerier. Herefter blev der gennemført en interviewrunde med en række aktører indenfor sektoren for at få identificeret begrundelser for ændring af de eksisterende rammebetingelser. Kommentarerne er samlet i en Kommentaroversigt. Dernæst er tidligere gennemførte udviklingsprogrammer / rapporter blevet gennemgået for at identificere produkter til temagruppen. Med baggrund i de netop beskrevne faser har gruppen således været i stand til at gennemføre en analyse. Analysen viste overraskende nok, at det er de holdningsprægede rammebetingelser, der er den største hindring for en opfyldelse af Projekt Hus s målsætning. Hertil kom to cirkulærer for offentligt byggeri: Udbudscirkulæret og Tid og Pris cirkulæret. Skal holdningsprægede rammebetingelser ændres, må det ifølge gruppen ske gennem ændrede samarbejdsformer præget af åbenhed og tillid. Bygherren er i denne forbindelse den vigtigste forandringsagent for at skabe de rette rammer for nye samarbejdsformer. Samarbejdsformer hvor motivationen for byggeriets aktører skal være, at der skabes winwin-situationer. Gruppen foreslår, at der indføres et frirum for både offentlige og private projekter, hvor der arbejdes med nye samarbejdsformer i et konkurrencepræget rum med økonomisk mest fordelagtige tilbud som valgkriterie. I gruppens slutprodukt til en ny byggekultur kan der hentes vejledning og inspiration for de bygherrer, der ønsker at afprøve, hvorledes nye samarbejdsformer kan bruges i et konkret byggeri for at nå målsætningen i Projekt Hus Dobbelt værdi til halv pris. 95

96 Det er altid et godt udgangspunkt for løsning af en opgave, at der udvises en vis form for ydmyghed forud for opgavens løsning. Med Projekt Hus s ambitiøse målsætning tror gruppen, at denne ydmyghed hos mange af deltagerne umiddelbart blev afløst af en følelse af, om dette projekt overhoved kan realiseres. Efter at have arbejdet intenst med byggeriets problemer er man efterhånden kommet til den konklusion, at det nok ikke er helt urealistisk, at Projekt Hus s målsætning vil kunne opnås over en årrække ikke mindst hvis alle byggeriets aktører vil være med til at trække i samme retning. At der er en sådan fælles forståelse for at få gjort noget ved problemerne, at arbejdet i temagruppe 8 at have vist. Perspektiver En række udviklingsprojekter i Danmark og internationalt har vist meget store potentielle besparelser i byggesektoren. På sigt kan disse gevinster kun opnås via store strukturforandringer i sektoren, eksempelvis nye samarbejdskulturer, etablering af internationale markedspladser for byggematerialer på internettet, og opbygning af virtual-reality-baserede salgsværktøjer, der gør bygherren mere efterspørgselsorienteret og giver bygherren større valgmuligheder imellem "Produktvejen" og "Procesvejen" samt giver mulighed for realistiske simuleringer af bygherrens kravspecifikation. Det kan i øvrigt konstateres, at andelen af byggematerialer i en bygning i dag er så stor, ca % svarende til ca. det dobbelte af lønandelen, at en udvikling af billige industrialiserede kvalitetsbyggematerialer og - komponenter er en nødvendighed for at nå Projekt Hus' målsætning. Indenfor e-markedspladser og CAD-baserede simuleringsværktøjer er en sådant udvikling i gang, og Projekt Hus må sikre, at arbejdet fortsætter og videreudvikles om nødvendigt via samarbejde med andre ministerier og det private erhvervsliv. På kort sigt og parallelt med ovenstående må nye samarbejdsformer gennemføres for at opnå de gevinster, der umiddelbart kan opnås hermed. Det skal bl.a. ske ved, at ikke-værdiskabende aktiviteter ra-tionaliseres væk via gennemsigtige processer. Både indkøbs- og logistikprocesserne for byggematerialer skal ændres til mere rationelle og "slanke" processer. Samarbejdet i planlægning- og projektering skal ske i en vertikal proces for at sikre, at den totale viden hos de rådgivende og de udførende er tilstede i bygningens skabelsesproces - konceptfasen. Tværgående samarbejder og selvstyrende grupper på byggepladsen kan sikre en højere grad af værdiskabende aktiviteter i byggeprocessen. Gevinsten ved disse processer skal fordeles imellem virksomheder, arbejdstagere og bygherre som de grundlæggende incitamenter for en løbende udviklingsproces imod målsætningen Dobbelt værdi til halv pris. Kun en "win-win-situation" for alle parter kan skabe en byggesektor med fælles interesse i at nå målsætningen i Projekt Hus. Arbejdet i gruppen Et systematisk arbejde omfattende fem arbejdsområder dannede basis for et overblik over rammebetingelserne og deres betydning i 96

97 byggeprocessen samt deres påvirkning som barriere eller incitament for at nå målsætningen i Projekt Hus. De rammebetingelser der påvirker sektoren blev inddelt i tre grupper: A Det overordnede regelsæt B Holdninger, kutymer og værdiskabelse C Regelsæt med direkte påvirkning af barrierer/incitamenter. Der blev udarbejdet en bestemmelsesoversigt, der afspejler temaerne i sektorens daglige arbejde. Der blev udarbejdet "State of the Art"-rapport over fire typer byggesager, der i alt udgør mere end 80% af markedets volumen, for at afklare rammebetingelsernes påvirkning af processerne, som de praktiseres i sektoren i dag. Der blev gennemført en interviewrunde med en række af sektorens betydende aktører, for at identificere sektorens begrundelser for ændringer til de eksisterende rammebetingelser. Tidligere gennemførte udviklingsprogrammer/ rapporter blev gennemgået med henblik på at identificere produkter til temagruppen. Analyse af rammebetingelser Analysen viste, at det er de kutyme- og holdningsprægede rammebetingelser, der er den største hindring for en opfyldelse af Projekt Hus's målsætning. To cirkulærer for offentligt byggeri: Udbudscirkulæret og Pris og tid-cirkulæret er dog også hindrende for opfyldelsen af målsætningen for det offentlige område Nye samarbejdsformer der ændrer kutymer og holdninger imellem aktørerne synes derfor nødvendige for at kunne nå målsætningen. Ændringer kan kun ske ved motivation og helst i en "win-winsituation" for alle aktørerne. Der skal derfor arbejdes med incitamentssystemer og gennemsigtige processer. En række "Værdi- og Prispotentialer" er identificeret i flere nationale og internationale udviklingsprogrammer gennemført i de senere år. Sektorens markedsfejl i samarbejde og struktur gør, at en række af disse potentialer kun er interessante for én eller et par af aktørerne. De øvrige får ikke glæde af dem, men skal måske oven i købet være med til at yde ressourcer, for at andre kan "plukke" gevinsten. Der foreslås derfor som en overordnet strategi "Nye samarbejdsformer", der gør det muligt igennem åbenhed og tillid at få værdi- og prispotentialerne frem i en win-win-situation for alle aktørerne. Et frirum til Projekt Hus Der foreslås skabt et frirum for udviklingsbyggerier for både offentlige og private bygherrer, hvor der arbejdes med nye samarbejdsformer i et konkurrencepræget rum med økonomisk mest fordelagtigt tilbud som valgkriterie.. Der skal skabes et frirum, der kan hjælpe bygherrerne med at benchmarke deres kravspecifikation til realistisk opnåelige men forbedrede præstationer og hvor udveksling af nøgletal og sparring med Projekt Hus monitoreringsteam kan foregå. Incitamentet for bygherren til at gå med ind i Projekt Hus skal være en hjælp til bedre og billigere byggerier via støtte til løsning af problemer 97

98 igennem byggesagen samt en andel i de besparelser, som nye samarbejdsformer kan generere. Projekt Hus skal derfor indsamle nøgletal fra forskellige bygningstyper udfra hvilke sammenligninger kan foregå. I udgangssituationen kan det ske ved retrospektive undersøgelser af løn, materialer og omkostninger i tidligere gennemførte byggesager. Senere skal nøgletal fra de gennemførte byggerier i frirummet være den benchmarking, bygherrerne skal bygge deres krav på. Deltagelse i udvekslingsprojekterne, hvor der arbejdes med åbne relationer og regnskaber, kræver bygherrerådgivere, der tænker anderledes og meget mere procesorienteret, end det er sædvanligt i dag. Afprøvningen af udviklingen Projekt Hus må sikre en monitorering, der kan behandle de nøgletal, der løbende produceres af projekterne, og ud fra hvilke bygherrernes målsætning løbende kan forbedres. Der må etableres en evalueringsmodel, der angiver de data, projekterne skal generere til bygherre og monitorer. Det er vigtigt at forsknings- og udviklingssektoren indenfor byggeriet er med i denne proces. Der skal endvidere til monitoreringen bruges erfarne generalister fra byggesektoren, bl.a. fordi disse i et vist omfang skal kunne være sparringpartnere ved problemløsninger i projekterne. Forsknings- og udviklingsinstitutionerne kan være med til at forankre resultaterne og sammenligne dem med danske og internationale resultater i øvrigt. Monitorering fra Projekt Hus skal kunne give gode råd til selve afprøvningsprocessen. Der skal skabes personlige engagementer indbyrdes mellem nøglepersonerne i byggesagerne og til Projekt Hus opfølgningsteam. Erfaringerne viser, at allerede i bygherrens kravspecifikation skal vilkårene for datagenerering i projektet og monitoreringen angives, så udviklingsarbejdet bliver efterspørgselsdrevet og nedfældet i samarbejdsaftaler / entrepriseaftaler mellem bygherre og byggesagens øvrige aktører. I frirummet får bygherren information om eget projekt fra monitorernes behandling af data fra byggesagen. Derudover er der adgang til anonyme data fra andre byggesager. Endelig bør Projekt Hus monitoreringsgruppe sammen med forsknings- og udviklingsinstitutionerne formidle resultaterne til sektoren bredt. Projekt Hus skal skabe en operationel enhed, der kan igangsætte vejledning til bygherrerne om frirummet og som kan igangsætte de aftalte monitoreringer, evalueringer og formidlinger. Holistisk planlægning For et projekt af 10 års varighed er en holistisk planlægning nødvendig. Samfundet og aktørerne vil være påvirket af en række udviklinger udenfor byggesektoren, der skal medtages i Projekt Hus udviklingsprofil på det strategiske plan. Der kan også være andre interne problemer i udviklingsarbejdet, der kræver revurderinger. Der må sikres både bredde og specifik viden i hele 98

99 projektforløbet omkring temaerne for at give kontinuitet i hele udviklingsarbejdet. Ellers nås målsætningen ikke. Sådan nås målet Temagruppen har udarbejdet en perspektivering af målet, ændrede samarbejdsformer og de potentialer, der allerede i dag eksisterer. Perspektiveringen viser, at der skal arbejdes med stor bredde over alle potentialerne for at nå målet, men der er tilsyneladende rummelighed nok i potentialerne til at nå "Dobbelt værdi til halv pris". Gruppen har sammenfattet sine produktforslag i nærværende dokument: "Byggesagsvejledning til en ny byggekultur", der forhåbentlig vil kunne inspirere og hjælpe en byggeherre til at være forandringsagent og igennem sin aktive ledelse af en byggesag forbedre denne på både værdi- og prisområdet. Anbefalinger 1. Projekt Hus sekretariatsfunktion skal kunne fungere som sparringpartner til bygherrernes opstilling af koncept for udviklingstemaer, beskrivelse af deludviklinger i et projekt, opstille afprøvningsbetingelser og opstille evalueringsbetingelser. Det anbefales, at der oprettes et fast lille sekretariat med en værktøjskasse til ovennævnte. 2. Opfølgning og evaluering af de individuelle projekter kan overdrages til private konsulenter, rådgivere o.l. 3. Sekretariatet skal løbende tværgående konsolidere projektresultaterne i de individuelle temaer til Projekt Hus' ledelse. 4. Projekt Hus bør lave kurser og formidlingsmateriale om implementeringen af projektet. Det vil sige en anvisning på hvorledes en aktør - bygherre, udførende, leverandør m.m. - kommer med som aktiv i projektet. 5. Der bør laves materiale, der er velegnet til brug på uddannelsesinstitutionerne om Projekt Hus' målsætning samt projektets produkter. Materialet skal angive, hvorledes man kan arbejde indenfor rammebetingelser, processer og produkter for at nå målsætningen. 6. Det bør tydeliggøres, hvad bygherrerne og de øvrige aktører har af gevinstpotentialer i Projekt Hus, og hvad de skal yde til projektet for at deltage i dette. Hvor er de største potentialer? Hvilke prioriteringer har Projekt Hus? 7. Der bør etableres en komité, der følger udviklingen i Projekt Hus på rammebetingelsesområdet, og som kan medvirke til at ændre i disse i nødvendigt omfang. Det kunne være AB Forum. 8. Der bør etableres referenceplatforme over nøgletal. F. eks.: Materiale, Løn og Materiel i % af håndværkerudgifterne for forskellige bygningstyper, Om muligt de samme %-tal for de forskellige fag for de samme bygningstyper. Andelen af byggematerialer der er komponenter, og andelen der er bulk varer 99

100 Byggematerialernes flow fra producent - transport - distributør - transport til byggeplads med hensyn til transaktionsomkostninger Der bør etableres referenceplatforme over nøgletal: - Brækage og spild på materialerne. F.eks. undersøge hvad der køres væk fra byggepladserne sorteret i containere. - Arbejdsulykkemålsætninger for små byggepladser. Hvad er acceptabelt? Hvad er godt? Hvorledes måles der? - Værdiskabende tid på byggepladsen? Arbejdstagere og arbejdsgivere burde sammen lave frekvensstudier af fagene (begge parter vinder). Ud fra sådanne studier påpeges de planlægningsmæssige og instruktionsmæssige forbedringer, der er nødvendige for at skabe mere værdiskabende tid. 9. Der bør laves 3 dimensionelle virtual reality forsøg med object orienteret CAD f.eks. sammen med det nye virtual reality laboratorium på DTU, for at vurdere om denne teknik kan give mere værdi og lavere pris på byggerierne. 10. Der bør være et effektivt debatforum for Projekt Hus på nettet, dvs. et web-forum med netavis, erfaringsformidling, debatfunktion, mv. UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur Baggrund. En række udviklingsprojekter i Danmark og internationalt har vist meget store potentielle besparelser i byggesektoren. På langt og mellemlangt sigt kan disse gevinster kun opnås via store strukturforandringer i sektoren, eksempelvis etablering af internationale markedspladser for byggematerialer på internettet, og opbygning af virtual-reality-baserede salgsværktøjer, der gør bygherren mere efterspørgselsorienteret og giver ham større valgmuligheder imellem "Produktvejen" og "Procesvejen" samt giver ham mulighed for realistiske simuleringer af kravspecifikationen. Her og nu samler interessen sig især om nye samarbejdskulturer. Begrebsapparatet Det begrebsapparat bygherren må betjene sig af og kende til kan inddeles i 1) et overordnet regelsæt, der regulerer spillereglerne for Slutbruger, ejer og omverden, 2) holdninger, kutymer og værdiskabelse, der regulerer spillereglerne for Bygherren, samt 3) et regelsæt med direkte påvirkning af barrierer og incitamenter, og som regulerer spillereglerne for selve Byggeerhvervet. 100

101 Byggesektoren i markedsperspektiv: Slutbrugere, ejer, omverden Byggeerhverv Byggerimarked Bygherre Ejendomsmarked Bygningen Påvirkninger Leverancesystemets organisering ved projektering, planlægning, udbud, udførelse, drift og vedligehold Bygherrens muligheder Erfaringerne fra en række udviklingsprojekter og en række udredninger omkring kvalitet og produktivitet peger på, at det er i den helt tidlige ide- og dispositionsfase, at der genereres reel værdiskabelse i et projekt. Bygherren skal derfor gennemføre et betydeligt forarbejde omkring selve værdiskabelsen. Denne problematik er ikke nogen enkel sag og omfatter en lang række områder, for hvilke der ikke kan gives absolutte svar. Værdiskabelsen behandler bl.a. følgende problemer : 1) beliggenhed, 2) funktion og brugsværdi, 3) arkitektur, 4) fysisk kvalitet, 5) miljøforhold, 6) økonomi, og 7) samarbejdet i projektering, planlægning og udførelsen. Bygherrens opgaver Bygherren har ansvaret for byggeriets økonomi, tid og kvalitet, samt ansvaret for at ejer og bruger bliver tilfredse. I konsekvens heraf skal den professionelle bygherre sørge for at opstille et byggeprogram igennem en behovsanalyse, der tilfredsstiller bruger og ejer, samt at opstille en kravspecifikation og organisation, der sikrer projektet: 1) god funktion, høj brugsværdi, høj fleksibilitet, 2) høj fysisk og arkitektonisk kvalitet, 3) aflevering til tiden, rationel proces for alle aktører, 4) økonomisk mest fordelagtig tilbud, procesoptimering og totaløkonomi 5) lave driftsomkostninger, totaløkonomi, 6) entydige kravspecifikationer, ingen retssager Ny byggeproces Den nye byggeproces starter i sin ultimative form med, at bygherren med hjælp af en professionel bygherrerådgiver gennemfører et betydeligt programmeringsarbejde for at kunne udarbejde en omfattende kravspecifikation, der beskriver så nøje som muligt, hvad det er bygherren ønsker at få opført. Bygherrerådgiveren skal sikre, at erfaringerne fra alle byggefaser kommer frem allerede i programmeringsarbejdet. Derefter gennemfører bygherren en udvælgelsesproces, der sikrer ham de samarbejdspartnere, han ønsker at realisere sit byggeri sammen med. Så udarbejdes der en samarbejdsaftale med det bedste hold, og en iterativ projekterings- og prissætningsproces påbegyndes. Der aftales fuld åbenhed og indsigt i priser og ressourcer, og der opstilles incitamentsmodeller for de besparelser, der opnås ved organisering af byggepladsen samt ved koordinerede samlede indkøb. Besparelser og rationaliseringer skal komme alle tilgode. 101

102 Planlægnings- og projekteringsprocessen afsluttes med en entreprisekontrakt, der rummer alle de aftaler, der er truffet undervejs. Hensigten med entrepriseaftalen er at sikre, at det risikobillede, der altid vil være ved et byggeri, er kendt og fastlagt igennem entrepriseaftalen. Ved det indgående kendskab alle parter har haft igennem planlægningen og projekteringen til det kommende byggeri, er der sikkerhed for, at ingen er blevet trynet til pris- og indtjeningsforhold, der ikke er forsvarlige. De betydelige besparelsespotentialer er blevet identificeret, ligesom bygherrens samlede risikobillede ved at indgå i nye samarbejdsformer ikke er større end ved et normalt byggeri. UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse Baggrund : Projektets værdiindhold fastlægges i kravsspecifikationsfasen. At ændre værdiindholdet herefter er forholdsmæssigt meget dyrt. Omvendt vil en fordoblet investering i den idé-skabende og kreative fase til øgning af bygningernes fremtidige værdi kun forøge produktionsomkostningerne med brøkdele af promiller. Mål Målet er derfor at opstille en kravspecifikation og organisation, der sikrer projektet: 1) god funktion, høj brugsværdi og høj fleksibilitet, 2) høj fysisk og arkitektonisk kvalitet, 3) aflevering til tiden, dvs. rationel proces for alle aktører, 4) økonomisk mest fordelagtige tilbud, dvs. procesoptimering og totaløkonomi, 5) lave driftsomkostninger, dvs. totaløkonomiske beregninger samt 6) klare og entydige krav, dvs. ingen retssager. En tæt formaliseret dialog mellem mellem alle parter er derfor nødvendig. Risici og gevinster Mange bygherrer vil prøve at minimere risici ved at tage små skridt i et udviklingsbyggeri. De sidste 20 års erfaring har vist, at udviklingsbyggerier i hvilket enkelte delafprøvninger har fundet sted, ikke har haft nogen markant indflydelse på højere værdi og en lavere pris for bygherren. Bygherren er derfor nødt til at sikre sig, at byggeprocessen fra kravspecifikationen igennem planlægning og projektering til og med udførelse sker på en sådan måde, at også bygherren får sin del af besparelserne, og at produktet får sin merværdi. Byggeriets meget fragmenterede og komplicerede struktur gør, at der skal ske en temmelig radikal ændring af den samlede proces, for at bygherren kan sikre sig sin andel af rationaliseringsgevinsterne. Kunsten er således at skabe et samarbejde, der minimerer risici og lader alle aktørerne få del i gevinsterne. Parterne er nødt til at åbne sig og blive "gennemsigtige" overfor hinanden, hvad angår målsætninger, processer, metoder, ressourcer og priser. Et sæt formaliserede succesmål, som alle parter har kendskab til, skal derfor opstilles. 102

103 Bygherren som forandringsagent Den vigtigste forandringsagent er bygherren igennem sin kravspecifikation og købekraftstyrke. Dernæst kommer rådgivere og udførende, der kan minimere resourceforbrug ved effektiv planlægning og projektering. Sjakkene og produktionschefen på byggepladsen kan ved godt samarbejde og planlægning yderligere sikre mest muligt værdiskabende arbejde på byggepladsen. For at gennemføre forandringsprocessen er det nødvendigt at bygherren systematisk indsamler byggedata til brug for evaluering af resultater både internt og eksternt. Produktvej eller procesvej Allerede i kravspecifikationsfasen må bygherren vælge mellem produktvejen og procesvejen. Produktvejen er kendetegnet ved en relativ enkel transaktionsproces, idet bygherren og producenten efter en tilretning af produktet til kravspecifikationen afslutter med en købekontrakt, og derefter er bygherren ikke medvirkende i processen, førend produktet er færdigt og skal afleveres til bygherren. I den traditionelle byggeproces, procesvejen, har bygherren derimod alle muligheder for aktivt at målstyre byggeprocessen. Undlader han dette risikerer han meget let, at der opstår en uoverskuelig proces, som er karakteriseret ved mange friktionsflader mellem byggepladsens parter og en dårlig indkøbssituation for materialer, idet alle fag køber ind for sig selv og får leveret på byggepladsen som selvstændige leverancer. De store gevinstpotentialer forsvinder. Modelbeskrivelse for en ny byggeproces For at opnå større værdi og væsentligt lavere omkostninger må bygherren aktivt målstyre byggeriet gennem hele byggeprocessen, som består af Kravspecifikation (Bygherren og professionelle bygherrerådgivere): Behov, værdiskabelse, nøgletal, succeskriterier, samarbejdsform, udvælgelsesproces af rådgivere og udførende, totaløkonomisk beregning, Planlægning og projektering (Alle aktører): Samarbejdsaftale, kravspecifikation, projektering, pris, myndighedsgodkendelse, mængder, aftaler og gevinstdeling, indkøb og produktion, registreringsmetode, endelig entrepriseaftale, endelig myndighedsgodkendelse. Udførelse (Produktionschef) : Selvstyrende multisjak, bonusløn og incitamenter, kvalitetssikring og arbejdsmiljø, Aflevering Afleveringsforretning, 1-års afhjælpningsperiode, 5 års endeligt eftersyn, Drift: Driftsmanualer, styring og drift, afstemning med totaløkonomisk kalkule. Opfølgningssystem til kontrol af forandringsprocessen Et effektivt system til bygherrens løbende kontrol af byggeprocessen er nødvendigt. Systemet bør som minimum indeholde de indikatorpunkter som findes beskrevet i udviklingsprojektet : "Nye samarbejdsformer." 103

104 UP 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden Baggrund : Tidens komplekse byggeri kræver kompetente bygherrer. Derfor nye samarbejdsprocesser, der nyttiggør al viden i planlægnings- og projekteringsfasen. Samarbejdet imellem byggeriets parter - bygherren, brugerne, ejeren, rådgiveren og de udførende - skal ske på en sådan måde, at alles viden og erfaringer kan sammenkobles med ejerens og brugerens ønsker på det helt tidlige tidspunkt, for kun på dette tidspunkt vil det være muligt at få en samtidig vurdering af konsekvenserne: økonomisk, teknisk, brugsmæssigt m.m. af de fremlagte ønsker og muligheder, således at de store potentielle gevinster kan opnås. Samarbejdsaftalen som grundlaget for bygherrens målstyring Samarbejdet startes med en aftale imellem alle denne fases aktører, der sikrer, at målsætninger og metoder er forstået og accepteret af parterne. Efter udvælgelsen af det team af rådgivere, udførende og evt. leverandører, bygherren vil samarbejde med, skal der etableres en samarbejdsaftale mellem parterne, der skal løbe indtil byggesagen er fuldstændig klarlagt imellem de involverede parter, hvorefter der udfærdiges en endelig entrepriseaftale, der fastlægger ydelse, omfang, pris, processer med meget mere. Samarbejdsaftalen kan udarbejdes som et paradigme af bygherren og derefter drøftes med parterne på en eller flere workshops for at finde et indhold, der er tilfredsstillende for alle parter inden, der underskrives.samarbejdsaftalen bør indeholde følgende hovedelementer: Bygherrens strategiske overvejelser for byggeriet og baggrunden for beslutningen om brugen af nye samarbejdsformer. Strategien fastlægges endeligt for alle parter på en workshop. Samarbejdet mellem bygherren og byggevirksomhederne i planlægnings- og projekteringsfasen. Samarbejdet i byggesagen mellem byggevirksomhederne. (Samarbejde med virksomheder der ikke er repræsenteret i planlægnings- og projekteringsfasen skal afklares under dette punkt). Samarbejdet på byggepladsen. Fastlæggelse af byggepladsens organisation og samarbejdsmodel Samarbejdet mellem bygherren og byggevirksomhederne Det er formålstjenligt at udpege en gennemgående nøgleperson, d.v.s. en person, der er med fra planlægning over udførelse og til aflevering af bygningen som ansvarlig for, at der opstilles en handlingsplan for ressourcer, tider og temaer for selve planlægnings- og projekteringsfasen. Planen skal tage stilling til 1) produktionsplanlægning, 2) projekterings/pristilpasning, 3) beskrivende mængdefortegnelse, 4) potentialer for højere værdi/lavere pris, 5) incitamentsaftaler, 6) indkøbs- og produktionsprocedurer, 7)løsning af konflikter, 8) registreringsmetoder/data til åbne regnskaber, 9) endelig entrepriseaftale, samt 10) færdiggørelse af projektering og endelig myndighedsgodkendelse. 104

105 Samarbejdet i byggesagen mellem byggevirksomhederne Bygherren må skabe en åben og gennemsigtig proces. En oplagt mulighed er derfor, at de virksomheder, der er i teamet optræder solidarisk overfor bygherren f.eks. reguleret i en joint venture aftale. Aftalen kan begrænses ansvarsmæssigt overfor bygherren f.eks. svarende til størrelsen af en normal udførelsesgaranti. Indbyrdes kan virksomhederne i aftalen tilpasses de forskellige virksomhedstyper, hvilket typisk vil betyde, at rådgiveres ansvar tilpasses deres kapitalgrundlag og forsikringsmuligheder. Samarbejdet på byggepladsen Integrationen i planlægnings- og projekteringsfasen af rådgivende og udførende medfører at selve produktionsbetingelserne og samarbejdet på byggepladsen bliver drøftet og vurderet, medens byggeriet projekteres. Ved benyttelse af tværfaglige sjak multisjak er det også nødvendigt, at tegningsmateriale og beskrivelser tilpasses den situation. Materialet skal beskrive den samlede opgave, sjakket skal udføre som en enhedsoperation for derved at tydeliggøre de områder, hvor de forskellige fag skal hjælpe hinanden under udførelsen Planlægningsmaterialet bør tilpasses den mulighed, at multisjakkene selv i høj grad kan ressourcestyre produktionen detaljeret på 1 2 ugers sigt i en overordnet tidsplan, der fastlægger det samlede tidsforbrug og milepæle. Virksomhedssamarbejdet på byggepladsen vil naturligt blive struktureret som en følge af joint venture aftalen, d.v.s.det er produktionschefen, der styrer pladsen for alle ansatte, mens produktionschefen selv styres at en styrelse bestående af virksomhedsrepræsentanter. Bygherren bør sikre sig at arbejdsmiljø og kvalitetssikring bliver en integreret del af det daglige arbejde på pladsen, samt at det bliver nærværende for de ansatte i alle deres aktiviteter. De store komplekse bygninger og de integrerede planlægnings- og samarbejdsformer vil kræve løbende efteruddannelse af alle på byggepladsen. UP 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejder Baggrund Det er på selve byggepladsen at hovedparten af omkostningerne bruges og det er også på byggepladsen at byggeriets fysiske kvalitetsniveau skabes. Omvendt er byggeprocesser og byggeprodukter i dag så komplekse at det stiller store krav til de udførende på byggepladsen. For at fremme loyalitet, interesse og fælles målsætning om det produkt bygherren ønsker, må han derfor sikre sig en organisations- og samarbejdsform ude på byggepladsen, der forfølger disse mål. Ellers opnås gevinsterne ikke. Endvidere må bygherren sikre sig de nødvendige data til vurdering af byggeprocessen således at en fortsat forbedring af denne kan etableres. 105

106 Organisation og samarbejdsformer, herunder multisjak. Organisationen på byggepladsen må derfor bygges op omkring en ansvarlig produktionschef og ansvarlige sjak. Derudover starter udførelsesfasen op med en fælles introduktion af projektet. Organisationsformen må sikre tværfaglige samarbejder, eksempelvis i form af multisjak, nødvendig kommunikation mellem parterne gerne i form af en formaliseret projekt web, et godt fysisk arbejdmiljø, god logistik, kvalitetssikring og incitamentsaftaler. Sidstnævnte sikrer at alle går efter og får del i de gevinster den nye byggeproces genererer. Det er også fra byggepladsen at bygherren skal indsamle de data der er fastlagt i kravsspecifikationsfasen og som er nødvendige til vurdering af hele byggeforløbet og som skal bruges til at forbedre byggeprocessen yderligere. Evalueringsdata til fortsat forbedring af byggeprocessen Set med den professionelle bygherres øjne er det afgørende at kunne vurdere byggeprocessen i relation til tidligere gennemførte byggerier, såvel egne som andres. Set med de udførendes øjne er indsamling af data i dag lavt prioriteret og kun via motivation i form af andele i gevinsterne kan det lykkes for bygherren at få indsamlingen gennemført. Betydningen af data fremgår af følgende diagram : Sammenhæng mellem byggedata, ledelsesniveauer, byggefaser og forandringsagenter: Ledelsesniveau Forandringsagent Bygherren Teamet Produktionschef og sjakkene Strategisk niveau Data som grundlag for beslutninger Taktisk niveau Data benyttes i simuleringsværktøjer Operationelt niveau Data registreres i udførelsesprocessen og driftsfasen Byggefase Kravspecifikationsfasen Data for forskellige bygningstyper : m2-priser, antal m2 / ansat, drift- og vedligehold pr m2 o.l. Planlægning & Projektering Data : Enhedspriser på bygningsdelsniveau / komponentniveau bruges til totaløkonomiske beregninger Udførelse & Drift Data på bygningsdelsniveau og komponentniveau. Håndværkerudgifter registreres i materialer, priser, løn og materiel. Data behandles og indgår i videnbase som nøgletal og ressourcetal for kommende benchmarking 106

107 UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg Baggrund Formålet med skabelsen af Frirum er at sikre et rum, hvor udviklingsbyggerier under Projekt Hus med både offentlige og private bygherrer kan udvikle byggerier med Projekt Hus målsætning for øje i en konkurrencepræget situation. Arbejdsbetingelserne i Frirummet skal sikre, at udviklingen af processer og produkter i byggerierne får de bedste og mest innovative betingelser for såvel private som offentlige byggerier. Frirummet tilstræber ligeledes at sikre, at byggeprocessen ikke har en større risikoprofil i forhold til traditionelle byggerier, hvad angår tid, kvalitet og økonomi. Bygherren er den forandringsagent, der skal tage initiativ til at udvikling sker og kvalitetssikre processerne, men han skal ikke forestå det detaljerede arbejde med forandringsprocesserne, men ved aktiv bygherreledelse sikre at de professionelle aktører - rådgivere og udførende - følger hans udviklingsplan. Krav til bygherren og fordele for ham I frirummet skal bygherren forpligte sig til: At bruge økonomisk mest fordelagtig tilbud ved valg af projekt. At bruge nye samarbejdsformer. At tillade evaluering af sit projekt af eksterne konsulenter og i øvrigt sikre fuld åbenhed om projektets ressourceforbrug og priser. I Frirummet vil bygherren have adgang til de samlede erfaringer fra Projekt Hus og til en professionel sparring med henblik på at udnytte disse erfaringer til udformning og indhold af bygherrens kravspecifikationer. Kravspecifikationen skal indeholde bruger og ejers behov, ønsker, økonomiske rammer og principper for organisering af byggeriet lige fra udarbejdelsen af kravspecifikationen til byggeriets færdiggørelse Bygherrerne får endvidere assistance der kan sikre ham andel i de store potentielle kvantitative og kvalitative gevinster. For offentlige bygherrer gælder yderligere, at der i Frirummet dispenseres for Udbudscirkulæret og Pris og tid-cirkulæret imod, at der finder en konkurrence sted med valgkriteriet Økonomisk mest fordelagtige tilbud. Byggesagen vil under byggeprocessen blive monitoreret, og indikatorer og nøgletal vil løbende blive udarbejdet og blive præsenteret for bygherren af eksterne konsulenter. Herved kan bygherren sikre kvaliteten i processen. Der udarbejdes nøgletal for forbruget af ressourcer i anlægs- og driftsfasen for forskellige bygningstyper, ligesom der laves en løbende benchmarking af prisniveauerne for disse bygningstyper. Bygherren vil således have adgang til en vurdering af sit kommende byggeri holdt op imod en række benchmarkingtal fra lignende byggerier med henblik på, at bygherrens kravspecifikation sikrer grundlaget for en bygning med en høj kvalitet til lavest mulig pris. En sådan gennemsigtighed inden et byggeri startes er en nødvendighed for en opfølgning af målsætningen i Projekt Hus Dobbelt værdi til halv pris. Bygherren tilbydes endvidere hjælp fra sparringspartnere i særlige situationer såfremt, der optræder 107

108 uforudselige problemer p.g.a. de nye samarbejdsformer, der er en del af Projekt Hus, samt viden om værktøjer til at opnå bedre resultater 108

109 11. Temagruppe 9 Videngrundlag Temagruppe 9 s arbejde i forbindelse med By- og Boligministeriets PROJEKT HUS har været koncentreret om at undersøge videns- og beslutningslogistikkens betydning for byggeprocessen og værdiskabelsen, ud fra betragtninger om: At tilstedeværelsen af den rigtige og fornødne viden hos den rette aktør på det rigtige tidspunkt og det forhold, at de rigtige beslutninger bliver truffet af den rette aktør på det rigtige tidspunkter, hvilket er helt afgørende for resultatet af frembringelsesprocessen både med hensyn til omkostninger og værdi. Produkter og udviklingselementer Temagruppens arbejde har resulteret i udarbejdelsen af to udviklingsprodukter: Kommunikationslandskabet, vedlagt som slutrapportens bilag A Forslag til kontaktforum, vedlagt som slutrapportens bilag B. Hvor Kommunikationslandskabet indeholder 7 mere eller mindre selvstændige udviklingselementer: Beslutningslogistikkens betydning for processen Udviklingspotentialet ved at forandre processer og tænkning Rammerne for bygherrens og produktionsapparatets værdiopgørelse Designfasens videns- og beslutningsstrømme Udførelsesfasens videns- og beslutningsstrømme Driftsfasens videns- og beslutningsstrømme Udviklingselementerne forholder sig som vidennedslag til en beskrivelse af to forskellige udviklingsstier der så at sige danner yderpunkterne i feltet af mulige udviklinger: At gøre som vi plejer og fortsat udvikle os ud fra den traditionelle byggeproces i små udviklingsskridt. At tillempe industriens tankesæt om den trimmede byggeproces med respekt for byggeriets egenart, og udvikle os i et spring. Udviklingselementerne indeholder en række centrale emner omkring: Værdiskabelsen. Forslag til teoridannelser for frembringelsesprocessen baseret på Transformationer, Flow og Værdi hvor flow (strømme) er nødvendige forudsætninger for transformationerne og værdiskabelsen, og hvor viden og beslutninger udgør to af i alt 7 strømme der er forudsætninger for at kunne gennemføre en aktivitet, hvad enten den foregår på byggepladsen eller industrielt. Forskellen på at designe til industriel produktion og til byggepladsen. 109

110 Forslag til etablering af videns- og beslutningsbaserede styringssystemer i såvel designfasen som udførelsesfasen og driftsfasen. Forslag til værdistyringsstrukturer og værdiindhold. Forslag til frekvensanalyser og afprøvninger. Oplysninger om og opsummering af resultaterne af internationale forsøg på værdisiden og på omkostningssiden. Forslag til kompetenceudvikling hos byggeriets aktører o.m.a. Anbefalinger I hvert udviklingselement forekommer en række anbefalinger til fortsat udvikling af byggeprocesserne, gennemførelse af afprøvninger og gennemførelse af uddannelse og kompetenceudvikling m.v. Anbefalingerne går på forhold som at undersøge, analysere og udvikle modeller og værktøjer baseret på videns- og beslutningsstrømme og værdi til trimningen af byggeprocesserne, at få trukket viden om produktionsforhold frem i designfasen, at udarbejde paradigmer til målretning af viden og beslutninger i de forskellige faser, at igangsætte projekter der kan styrke sektorens viden om sig selv, at gennemføre forsøgsbyggerier hvor industrielt egnede bygningsdele identificeres og sammenlignes med den traditionelle udførelse, at skabe overblik over meromkostninger og fejl ved at tænke nyt hver gang, i stedet for at anvende kendte løsninger og bygningsdele og udnytte gevinsten ved indlæring og endelig at skabe rum for uddannelse og kompetenceudvikling af sektorens aktører. I produktet Forslag til kontaktforum foreslås det at fastholde udviklingen og de mange nationale og internationale kontakter, der er skabt i det første PROJEKT HUS år ved at etablere et kontaktforum for udviklingsorienterede aktører i sektoren. Perspektivering Med baggrund i opsummeringen af de internationale resultater i udviklingselementet Udviklingspotentialet ved at forandre processer og tænkning gives nogle konkrete bud på størrelsesordenerne af henholdsvis de mulige besparelser ved at trimme frembringelsesprocessen og tabet i værdi som følge af byggesektorens manglende evne til innovation, brug af exceptionelt vedligeholdskrævende løsninger, manglende evne til at møde produktspecifikationer o.s.v. På baggrund af forsøgenes muligheder for indbyrdes påvirkninger af hinandens effekter og deraf følgende problemer med at adskille disse i en samlet vurdering af den trimmede proces udviklingspotentiale anbefales det, at de anførte resultater, alene anvendes som indikationer på mulige besparelser inden for delområder af processen, og at eventuelle yderligere erhvervsmæssige perspektiveringer ud fra tallene skal udføres med stor varsomhed, men at de, hvis de udføres, både skal reflektere sektorens omkostnings- og værdiside. Anbefalinger Hvert udviklingselement afsluttes med en række anbefalinger: af områder der foreslås undersøgt og belyst 110

111 af forsøg der foreslås gennemført af modeller der foreslås udviklet af kompetencer der foreslås udviklet. I dette afsnit highlightes kun enkelte af disse anbefalinger. Vil man yderligere dykke ned i disse, henvises til produktbeskrivelserne i slutrapportens bilag A og B. Generelle overordnede anbefalinger Det anbefales generelt: at undersøge og analysere modeller og udvikle værktøjer, der tager udgangspunkt i styring efter videns- og beslutningsstrømme som forudsætninger for transformationer at analysere og udvikle modeller, der kan sikre værdiens fastholdelse igennem byggeriets processer. Herunder medvirke til at skabe et ensartet og målrettet informationsgrundlag at udarbejde anvisninger og vejledninger der kan bidrage til større forståelse af industriproduktionens præmisser hos de projekterende at få viden om produktionsforhold frem i designfasen at udarbejde paradigmer til målretning af viden og beslutninger i de forskellige faser at igangsætte projekter der kan styrke branchens viden om sig selv, eventuelt baseret på frekvensundersøgelser, der viser tidsforbrug og - fordeling hos sektorens aktører, analyserer årsager og aktørprocesser samt omkostnings- og værdikæder mv. at gennemføre forsøgsbyggerier hvor bygningsdele egnede til industrialisering identificeres og sammenlignes med den traditionelle udførelse - stadig baseret på opgørelser af de involverede strømme at skabe overblik over meromkostninger og forøgelsen i antallet af fejl ved at skulle tænke forfra hver gang, i stedet for at anvende kendte løsninger og bygningsdele og udnytte gevinsten ved indlæring at kompetenceudvikle aktørerne ved uddannelse i teori og praksis. Behovet for uddannelse og kompetenceudvikling Med baggrund i det forventede behov for etablering af nye teoridannelser, modeller og styringsværktøjer i PROJEKT HUS kølvand vil sektorens udøvende aktører fra bygherren over teknikerne til håndværkerne m.fl. forventeligt blive stillet over for udfordringer om: forandringsvillighed og evner samt åbenhed over for kulturskift, som en generel forudsætning for indlæring ny læring og efteruddannelse til nye kompetencer Omvendt vil behovet for udvikling og ny læring, udfordre uddannelsesog forskningsinstitutionerne og serviceinstitutterne med krav om: at kunne tilgodese erhvervets efterspørgsel efter teoridannelser og modeller til forståelse af byggeriets produktionsforhold at kunne tilgodese uddannelsesbehovet hos sektorens aktører med Learning Points, uddannelsesprogrammer og kursuspakker der matcher PROJEKT HUS udviklingen. De mange aktører med de mange forskellige roller jf. forside illustrationen i slutrapporten vil hver især have behov for en målrettet kompetenceudvikling inden for deres specifikke fagområder, men også 111

112 en kompetenceudvikling der tilgodeser behovet for en generel forståelse af byggeriets frembringelsesprocesser, organisering og samarbejder, prisdannelse, styringsværktøjer, etik og meget andet. Med baggrund i den trimmede byggeproces og værdiskabelsen, vurderes der generelt blandt bygherrer, de projekterende og de udførende at være et stort behov for læring om Transformationer, Flow og Værdi som elementer i styringen og forståelsen af byggeprocessen. Måske skal der en helt ny procesaktør på banen med procesviden til styring af byggeriets strømme. Det vurderes endvidere, at der hvis viden om produktionsforhold skal bringes frem til designfasen er behov for en læring om produktionsapparatets muligheder og begrænsninger, bygbarhed m.v. hos de projekterende. De udførende må formentlig indstille sig på, at lære om processer og styringsværktøjer samt acceptere, at IT-anvendelse på byggepladsen er kommet for at blive med stadig stigende krav om kompetencer til at kunne trække på informationer om materialer, anvisninger og med krav til hurtig kommunikation m.v. Bygherrerne skal have en bred forståelse af præmisserne for at bygge, eventuelt bibragt via etablering af en bygherre Master grad eller lignende. Men når alle disse forventede forandringsbehov og kompetenceudviklinger er nævnt, må det ikke glemmes, at behovet for den gode kvalificerede bearbejdning, hvad enten der er tale om projektering eller udførelse, fortsat bør være endog særdeles meget i fokus. Perspektivering Særligt udviklingselement nr. 2 Udviklingspotentialet ved at forandre processer og tænkning i produktet Kommunikationslandskabet baseret på finnen Lauri Koskelas opsummering af internationale resultater, af forsøg gennemført inden for PROJEKT HUS fokusområder - værdi og pris - giver en idé om størrelsen af delprocessernes rationaler ved at trimme byggeriets frembringelsesprocesser og tænke i værdiskabelse. Udviklingselementet indeholder adskillige henvisninger til forsøg, der inden for delområder har påvist væsentlige besparelser ved at ændre processer og tænkning. Som eksempler på omkostningssiden kan peges på forsøg der har vist: at omkostningerne til dårlig kvalitet (at specifikationerne ikke bliver mødt) udgør i størrelsesordenen 10-20% af håndværkerudgifterne at der kan spares 6-10% på håndværkerudgifterne ved at sikre en god bygbarhed, samt at man skønner potentialet til at ligge i størrelsesordenen op til 20% at for rimeligt gode projekter betyder hver forstyrret arbejdsdag, at den ugentlige arbejdskapacitet på byggepladsen reduceres med ca. 9%. For abnorme projekter med mange forstyrrelser er tallet helt op til 60% at produktiviteten kan øges med op til 20% inden for udvalgte områder, hvis man har særligt fokus på disse styrings- og planlægningsmæssigt. at arbejdsmiljøomkostninger til sikkerhedsrelaterede forhold er estimeret til mellem 6-15% af de totale projektomkostninger 112

113 at materialestyring efter logistikmodeller har reduceret lønomkostningerne på byggepladsen med ca.10%, ligesom omkostningerne til materialer reduceredes med ca.10% at svindet i materialer udgør ca.10% på en almindelig byggeplads at kun ca. 1/3 af arbejdstiden går til direkte værdiskabende arbejde i produktionsteknisk forstand. Resten bruges på at skabe forudsætninger for bearbejdning altså på strømmene. UP 9.1 Kommunikationslandskabet Manglende beslutninger og beslutningskompetence samt manglende viden, forkert viden, for lidt viden og for megen viden på de forkerte tidspunkter, udgør efter temagruppens opfattelse de helt overvejende årsager til manglende værdiskabelse og til generering af unødige omkostninger. Kommunikationslandskabet er i temagruppens behandling af emnet begrænset til at omfatte videns- og beslutningslogistik. Produktbeskrivelsen tager udgangspunkt i og forholder sig til en beskrivelse af to tænkte yderpunkter i en mulig fremtidig udvikling af sektoren. De to yderpunkter i udviklingsspektret repræsenteres af: at gøre som vi plejer, og udvikle os i små trin ved at tillempe udviklingen til den traditionelle produktion at tage ved lære af industriens tænkning med respekt for byggeriets egenart, og søge at udvikle os i et spring. Ud fra dette udviklingsspektrum søges en mulig teoridannelse for byggeriets produktion skitseret inspireret af tænkningen fra industriens Lean Construction Trimmet Byggeri. Videns- og beslutningsstrømmenes betydning for processen samt mulige potentialer for udvikling søges belyst i vidennedslag ud fra den skitserede udvikling. Uanset om man hælder til den ene eller den anden udviklingsmodel, vil teoridannelsen om produktionsforholdene kunne anvendes til forståelse af informations- og beslutningsstrømmenes betydning for frembringelsesprocessen. Den teoretiske model for frembringelsesprocessen baseres på en opdeling af produktionen i Transformation, Flow og Værdi, TFVmodellen. Flows (strømme, hvoraf viden og beslutninger udgør 2 af i alt 7 strømme) er forudsætninger for at kunne transformere/bearbejde. I industritænkningen repræsenterer transformationerne de værdiskabende omkostninger, mens strømmene er nødvendige forudsætninger, men i produktionsteknisk forstand repræsenterer strømmene de ikke værdiskabende omkostninger. Styringen af processen sker via styring efter strømme og ikke transformationer, som vi traditionelt har gjort i byggesektoren. På denne måde kommer temagruppe 9 s to strømme - viden og beslutninger - igen i fokus, som nødvendige forudsætninger for at kunne foretage en given aktivitet. I produktet omtales forskellige modeller til styring efter strømme, samt den nøje sammenhæng med værdiskabelsen og styringen op imod bygherrens værdigrundlag. 113

114 Udviklingselementerne i kommunikationslandskabet udgøres af: Udviklingselement nr. 1: Udviklingselement nr. 2 Udviklingselement nr. 3 Udviklingselement nr. 4 Udviklingselement nr. 5 Udviklingselement nr. 6 Udviklingselement nr. 7 Beslutningslogistikkens betydning for processen Udviklingspotentialet ved at forandre processer og tænkning. Værdiskabende arbejde på byggepladsen og i industrien Rammerne for bygherrens og produktionsapparatets værdiopgørelse Designfasens videns- og beslutningsstrømme Udførelsesfasens videns- og beslutningsstrømme Driftsfasens videns- og beslutningsstrømme UP 9.2 Forslag til kontaktforum For at kunne fastholde nationale og internationale kontakter og resultater og skabe et forum for en fortsat udviklingsindsats i byggebranchen, foreslås et kontaktforum oprettet, med deltagelse af udviklingsorienterede uddannelsesinstitutioner, serviceinstitutter, forskningsinstitutter, virksomheder og andre aktører. Der gives forskellige forslag til etableringsform; arbejdsopgaver mv. Forslaget er tænkt som et debatoplæg i PROJEKT HUS og i andre kredse, der måtte have interesse i forslaget. 114

115 12. Temagruppernes forslag til udviklingsprodukter Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere UP 1.4 Multifunktionalitet - udnyt bygningen bedre UP 1.5 Basishuse vent med interiøret UP 1.6 Det intelligente hus uden IT UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse Temagruppe 2: Bygherrens udbud og valg af samarbejdspartnere UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang UP 2.3 Prækvalifikation UP 2.4 Kontrahering UP 2.5 Byherrerådgivning Temagruppe 3: Rådgiverydelser og incitamentsaftaler UP 3.1 Processtyrermodellen UP 3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen UP 3.3 Totalrådgivermodellen Temagruppe 4: Industrielle processer UP 4.1 Produktet Procesmodel UP 4.2 Produktet Byggeri som en produktion UP 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen UP 4.4 Produktet Logistik i projekteringen UP 4.5 Nye logistikværktøjer UP 4.6 Best Practice-analyse UP 4.7 Informationens logistik Temagruppe 5: Nye byggekomponenter UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus UP 5.2 Unitleverancer UP 5.3 Byggepladsforanstaltninger UP 5.4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer UP 5.5 Lette etagedækselementer UP 5.6 Facadebeklædningselementer UP 5.7 Standardisering af elementbadeværelser UP 5.8 Aftrækssystemer UP 5.9 Tekniksøjle til boliger 115

116 UP 5.10 UP 5.11 UP 5.12 UP 5.13 Ejektorkøleanlæg Dimensioneringsforudsætninger for vakuumafløbssystemer Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger Projekt Hus SSP-database for byggeriets parter Temagruppe 6: Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde UP 6.1 Fælles faciliteter UP 6.2 Bygherrens vision på video UP 6.3 Incitamentsaftaler UP 6.4 Kollektiv bonusordning UP 6.5 Workshops UP 6.6 Konflikthåndtering UP 6.7 Proceskonsulent UP 6.8 Indikatorer UP 6.9 Projektweb UP 6.10 Oplysningspligt UP 6.11 Fælles indkøb på pladsen UP 6.12 Uddannelse UP 6.13 Mødekultur UP 6.14 Business Process Re-engineering (BPR) UP 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen UP 6.16 Selvstyrende grupper UP 6.17 Supply Chain Management (SCM) UP 6.18 Åbne regnskaber Temagruppe 7: Arkitektonisk helhedssyn UP 7.1 Nye samarbejdsformer UP 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer UP 7.3 Koordinering af byggekomponenters udformning UP 7.4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet Temagruppe 8: Rammebetingelser UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse UP 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden UP 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejder UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg Temagruppe 9: Videngrundlag UP 9.1 Kommunikationslandskabet UP 9.2 Forslag til kontaktforum 116

117 13. Slutrapporter, bilagsrapporter samt State-of-the-Art Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger Slutrapport, Institut for Fremtidsforskning, 65 sider, oktober 2000 State-of-the Art, Institut for Fremtidsforskning, 112 sider, februar 2000 Temagruppe 2: Bygherens udbud og valg af samarbejdspartnere Slutrapport, Carl Bro as, 42 sider, oktober 2000 State-of-the-Art, Carl Bro as, 60 sider, februar 2000 Temagruppe 3: Rådgiverydelser og incitamentsaftaler Slutrapport, COWI, Rådgivende Ingeniører A/S, foreløbig rapport State-of-the-Art, COWI, Rådgivende Ingeniører A/S, foreløbig rapport Temagruppe 4: Industrielle processer Slutrapport, Carl Bro as, 44 sider, oktober 2000 Bilagsrapport, Carl Bro as, 256 sider, oktober 2000 State-of-the-Art, Carl Bro as, 34 sider, februar 2000 Temagruppe 5: Nye byggekomponenter Slutrapport, Carl Bro as, 82 sider, oktober 2000 Bilagsrapport, Carl Bro as, 204 sider, oktober 2000 State-of-the-Art, Carl Bro as, 49 sider, februar 2000 Temagruppe 6: Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde Slutrapport, COWI, Rådgivende Ingeniører A/S, 56 sider, oktober 2000 State-of-the-Art, COWI, Rådgivende Ingeniører A/S, 48 sider, februar 2000 Temagruppe 7: Arkitektonisk helhedssyn Arkitektonisk helhedssyn, By- og Boligministeriet, 48 sider, 2000 Temagruppe 8: Rammebetingelser Slutrapport, Mancon A/S, 78 sider, oktober 2000 Bilagsrapport, Mancon A/S, 27 sider, oktober 2000 State-of-the-Art, Mancon A/S, 70 sider, februar 2000 Temagruppe 9: Videngrundlag Slutrapport, Niras, 100 sider, oktober 2000 State-of-the-Art, Niras, 57 sider, februar