Dobbelt værdi til halv pris på vej mod målet
|
|
- Lars Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dobbelt værdi til halv pris på vej mod målet Resumé af temagruppernes slutrapporter og temaprodukter Projekt Hus seminar den 26. oktober 2000 Resumérapport Oktober 2000 By- og Boligministeriet Projekt Hus W:\publikationer\projekthus-tema\Resurap2.doc
2 Resumé Projekt Hus har i et år arbejdet med at afdække problemområder og udviklingsbehov for den fremtidige udvikling af dansk byggeri. Arbejdet er gennemført i 10 temagrupper med repræsentanter fra byggeriet, og arbejdet er blevet rapporteret i 8 State-of-the-Art og 8 slutrapporter med bilagsrapporter. Hovedindholdet i dette meget store og omfattende arbejde er samlet i denne resumérapport, som fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober Resuméet giver samtidig en oversigt over det store antal udviklingsideer som grupperne har fremlagt i udviklingsprodukter, og hvorledes disse tænkes gjort anvendelig i byggeerhvervet fremover. ISBN: Pris: 120 kr. inkl. 25% moms Salg gennem Byggecentrum, telefon Oplag: 500 Omslag: Montagebureauet Udgivet: Oktober 2000 Rapporten er redigeret af Niels Haldor Bertelsen, Projekt Hus sekretariatet
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord Program for seminar den 26. oktober Samordning af udviklingsprodukter i tværgående indsatser Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger...19 UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere UP 1.4 Multifunktionalitet - udnyt bygningen bedre UP 1.5 Basishuse vent med interiøret UP 1.6 Det intelligente hus uden IT UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse Temagruppe 2: Bygherrens udbud og valg af samarbejdspartnere...30 UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang UP 2.3 Prækvalifikation UP 2.4 Kontrahering UP 2.5 Byherrerådgivning Temagruppe 3: Rådgiverydelser og incitamentsaftaler...40 UP 3.1 Processtyrermodellen UP3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen UP3.3 Totalrådgivermodellen Temagruppe 4: Industrielle processer...47 UP 4.1 Produktet Procesmodel UP 4.2 Produktet Byggeri som en produktion UP 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen UP 4.4 Produktet Logistik i projekteringen UP 4.5 Nye logistikværktøjer UP 4.6 Best Practice-analyse UP 4.7 Informationens logistik Temagruppe 5: Nye byggekomponenter...57 UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus UP 5.2 Unitleverancer UP 5.3 Byggepladsforanstaltninger UP 5.4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer 65 UP 5.5 Lette etagedækselementer UP 5.6 Facadebeklædningselementer UP 5.7 Standardisering af elementbadeværelser UP 5.8 Aftrækssystemer UP 5.9 Tekniksøjle til boliger UP 5.10 Ejektorkøleanlæg UP 5.11 Ny dimensionering af vakuumafløbssystemer UP 5.12 Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger
4 UP 5.13 Projekt Hus SSP-database for byggeriets parter Temagruppe 6: Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde74 UP 6.1 Fælles faciliteter UP 6.2 Bygherrens vision på video UP 6.3 Incitamentsaftaler UP 6.4 Kollektiv bonusordning UP 6.5 Workshops UP 6.6 Konflikthåndtering UP 6.7 Proceskonsulent UP 6.8 Indikatorer UP 6.9 Projektweb UP 6.10 Oplysningspligt UP 6.11 Fælles indkøb på pladsen UP 6.12 Uddannelse UP 6.13 Mødekultur UP 6.14 Business Process Re-engineering (BPR) UP 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen UP 6.16 Selvstyrende grupper UP 6.17 Supply Chain Management (SCM) UP 6.18 Åbne regnskaber Temagruppe 7: Arkitektonisk helhedssyn UP 7.1 Nye samarbejdsformer UP 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer UP 7.3 Koordinering af byggekomponenternes udformning UP 7.4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet Temagruppe 8: Rammebetingelser UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse UP 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden UP 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejder UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg Temagruppe 9 Videngrundlag UP 9.1 Kommunikationslandskabet UP 9.2 Forslag til kontaktforum Temagruppernes forslag til udviklingsprodukter Slutrapporter, bilagsrapporter samt State-of-the-Art
5 Forord Projekt Hus har i et år arbejdet med at afdække problemområder og udviklingsbehov for den fremtidige udvikling af dansk byggeri. Arbejdet er gennemført i 10 temagrupper med repræsentanter fra byggeriet, og arbejdet er blevet rapporteret i 8 State-of-the-Art og 8 slutrapporter med bilagsrapporter. Hovedindholdet i dette meget store og omfattende arbejde er samlet i denne resumérapport, som fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober Resuméet giver samtidig en oversigt over det store antal udviklingsideer som grupperne har fremlagt i udviklingsprodukter, og hvorledes disse tænkes gjort anvendelig i byggeerhvervet fremover. Med de omkring 70 udviklingsprodukter, der nu foreligger til effektivisering af dansk byggeri er der anvist veje til at indfri Projekt Hus målsætning: Dobbelt værdi til halv pris. Afgørende er det imidlertid om disse løsninger tages i anvendelse, og dette indebærer langt hen ad vejen et opgør med gængse rutiner, sædvaner og traditioner med andre ord et egentligt paradigmeskift inden for byggeriet. Det er først og fremmest byggeriet selv, der må tage ansvaret for dette opgør. Fra Projekt Hus side og fra By- og Boligministeriet vil vi gerne være med til at bane vejen for et paradigmeskift. I første omgang sker det ved at skabe rammerne for igangsættelse af en række Projekt Hus Byggerier, hvor udviklingsprodukterne afprøves og løbende evalueres. Men hertil kommer, at fokus i den kommende tid vil blive rettet mod de barrierer, der måtte være i de nuværende rammebetingelser (love, cirkulærer, anvisninger mv.) for en fornuftig og nødvendig udvikling af byggeriet. Rud Werborg Formand for Projekt Hus By- og Boligministeriet 5
6 1. Program for seminar den 26. oktober 2000 Dobbelt værdi til halv pris - på vejen mod målet? Seminar for Projekt Hus Torsdag den 26. oktober 2000 kl i Landstingssalen på Christiansborg Projekt Hus er nu næsten igennem forberedelsesfasen. Temagruppernes rapporter er færdige, og i dem findes bud på de udviklingsprodukter, der skal føre til et spring i udviklingen af dansk byggeri over de næste ti år. Formålet med seminaret er dels at få en tværgående diskussion af resultaterne for at sikre den indbyrdes sammenhæng, dels at få nogle bud på, hvilke udviklingsprodukter Projekt Hus netværk mener, at der er mest perspektiv i at omsætte til praksis. Seminaret kan på den måde ses som netværkets afsluttende finpudsning og prioritering af resultaterne inden de fremlægges for de organisationer, bygherrer og virksomheder, der forhåbentlig vil tage godt imod udviklingsprodukterne. De første bygherrer har allerede meldt sig, så der er grund til optimisme. Seminaret kommer på et tidspunkt, hvor der er stort fokus på byggeriets udvikling, og hvor mange artikler i presse og fagblade peger på Projekt Hus som grundlag for accelereret udvikling i byggeriet. Det kan blive en spændende dag. Kom og giv dit bidrag til, at den bliver det. FORELØBIGT PROGRAM 8.30 Morgenkaffe og indskrivning 9.00 Indledning ved by- og boligminister Jytte Andersen Ordstyrer: Udviklingsdirektør Rud Werborg, By- og Boligministeriet 9.30 Bygherren, slutbrugeren og ejendomsmarkedet Indledning og væsentlige udviklinger ved Jesper Nygård, KAB Eksempler og illustration ved Tom Flemming Nielsen, Byggedirektoratet Palle Adamsen, Lejerbo Uddybende forklaringer og diskussion fra salen 6
7 10.30 Pause Byggeriet som helhed og byggeprocessen Indledning og væsentlige udviklinger ved Jan Bendix, PricewaterhouseCoopers Eksempler og illustration ved Gøsta Knudsen, Danske Arkitekters Landsforbund Peter Henningsen, Højgård & Schultz Uddybende forklaringer og diskussion fra salen Frokost Byggeriets komponenter og den industrielle produktion Indledning og væsentlige udviklinger ved Lone Møller Sørensen, Velux Eksempler og illustration ved Niels Sandahl Sørensen, E.J. Badekabiner Knud Sthyr, Skanska Jensen Uddybende forklaringer og diskussion fra salen Udvikling, viden og rammebetingelser Indledning og væsentlige udviklinger ved Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste Eksempler og illustration ved Niels Hesseldahl, Kommunernes Pensionsforsikring Jens Michael Nielsen, SBS Byfornyelse Uddybende forklaringer og diskussion fra salen Pause Dobbelt værdi til halv pris - på vejen mod målet? Hvilke skridt er der taget for at opfylde målsætningen om kvalitetsfuldt byggeri til den halve pris? Hvordan ser fremtidsperspektiverne ud næste år og frem til 2009? Jørgen Nue Møller, Dansk Arkitektur Center Anders Kretzschmar, Erhvervsfremme Styrelsen Efterfølgende diskussion Afslutning ved by- og boligminister Jytte Andersen Seminaret slutter 7
8 2. Samordning af udviklingsprodukter i tværgående indsatser Temagrupperne har gennem det seneste år arbejdet intenst med at få udarbejdet en oversigt over State-of-the-Art samt forslag til forskellige udviklingsprodukter 1, som skal løfte byggeerhvervets produktivitet og kvalitet i forhold til målsætningen Dobbelt værdi til halv pris. De tekniske rapporter ligger nu færdige, og de fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000, og samtidig er de tilgængelige på Projekt Hus hjemmeside En oversigt over de publicerede rapporter kan ses i kapitel 13 Publicerede slut- og bilagsrapporter samt State-of-the-Art. Temagrupperne har arbejdet hårdt og der er kommet mange gode resultater ud af det. Ved gennemgangen af temagruppernes forskellige forslag til udviklingsprodukter og konsulenternes uddybning af disse i den 3. faglige status 2 fremgår det tydeligt, at grupperne har lagt mest vægt på at få skabt og udviklet nye idéer på et teknisk plan. Der er ikke brugt mange kræfter på at sætte de enkelte idéer ind i et målrettet udviklingsforløb, hvor man tænker helt frem til idéens praktiske anvendelse og spredning ud til hele byggeerhvervet. Flere konsulenter anbefaler derfor, at Projekt Hus i den kommende tid sætte fokus på den tværgående koordinering, den erhvervsmæssige perspektivering samt planlægning af evalueringer, som kan eftervise, at de ønskede mål bliver nået. Projekt Hus sekretariat, forretningsudvalg og temagruppeformændene har bearbejdet denne problemstilling, og på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000 vil nedstående forslag til denne tværgående koordinering og fokusering blive præsenteret og diskuteret. Samordning og erhvervsmæssig prioritering af udviklingsprodukter Det foreslås, at temagruppernes forslag til udviklingsprodukter samordnes i et overskueligt antal målrettede indsatsområder, på hvilket det er muligt at vurdere effekten og det samlede innovationsforløb. Disse indsatsområder målrettes dels efter specifikke bygningsdele, produkter, ydelser, aktiviteter og strømme mellem disse, og dels efter specifikke målgrupper. Det er disse områder, der er objekt for den ønskede forandring, og det er her den dobbelte værdi til halv pris bliver skabt. Det foreslås desuden, at disse indsatsområder samordnes og målrettes under følgende fire hovedtemaer: 1. Bygherredel - ejendomsmarked - Et gennemsigtigt ejendomsmarked og kompetente efterspørgere. 1 Projekt Hus har for fremtiden valgt at anvende ordet udviklingsprodukter som en fællesbetegnelse for alle de typer af udviklingsforslag, der arbejdes med i Projekt Hus faglige status for arbejdet i temagrupperne, august SBI-projekt F5-217, notat 12. 8
9 2. Byggedel - byggemarkedet Hele byggesagen set som en virtuel produktionsvirksomhed. 3. Industridel - produktmarkedet Forædling af værkstedsfremstilling til hele byggesystemer. 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter. For hver af de fire hovedtemaer er forslag til målgrupper specificeret, og som det ses i Figur 1 er forslagene til tværgående indsatsområder også angivet. I det efterfølgende er hver af disse hovedtemaerne nærmere uddybet med relation til væsentlige udviklingsprodukter. Den foreslåede opdeling i de fire hovedtemaer, er som det ses af kapitel 1. Program for seminar den 26. oktober 2000 grundlaget for indlæg og diskussioner på seminaret, og de vil desuden også blive grundlaget for fire populære temarapporter, som skrives efter seminaret. 1. Bygherredel ejendomsmarked 2. Byggedel byggemarked 3. Industridel produktmarked 4. Udviklingsdel viden og rammer Målgrupper: Bygherre Køber Investor Ejer Driftsherre Slutbruger Målgrupper: Bygmester Arkitekt Ingeniør Entreprenør Fagentreprenør Medarbejdere Målgrupper: Råstofleverandør Materialproducent Komponentproducent Systemproducent Forhandler Distributør Målgrupper: Myndigheder Organisationer Fonde og investorer Offentligheden Uddannelse Udvikling/forskning Indsatsområder: Synlig brugerværdi Efterspørgerrolle Bygherrerolle Forsøgsbyggerier Indsatsområder: Byggeledelse Projektering Entreprisestyring Materialstrømme Indsatsområder: Værkstedsfremstilling Komponentudvikling Systemudvikling Distribution Indsatsområder: Kommunikation Evaluering Rammebetingelser Udvikling og læring Figur 1. Forslag til fire hovedtemaer for Projekt Hus, der har fokus på forskellige dele af byggeprocessen og dens aktører. I bygherredel og udviklingsdel gives rammer og muligheder for erhvervet, og der stiller krav til resultat og byggeproces. I byggedel og industridel skabes resultater og værdier, og det er her produktivitet og kvalitet kan ændres. Temagruppernes forskellige udviklingsprodukter er indeholdt i de nævnte indsatsområder. På seminaret vil der blive diskuteret, hvilke udviklingsprodukter der p.t. har primær interesse, og som giver et godt og sikkert bidrag til Projekt Hus målsætning. I første omgang skal der foretages en nærmere erhvervsmæssig bearbejde af de 24 væsentligste udviklingsprodukter, så de kan formidles i 24 produktblade, der er mere tillokkende og tilgængelige for målgruppen end de omfattende slutrapporter fra temagrupperne. 9
10 Med baggrund i forslag fra temagrupperne har Projekt Hus desuden vedtaget, at der skal udarbejdes en intern metode til prioritering og vurdering af væsentligste indsatser og udviklingsprodukter. I tilknytning hertil, vil der i den kommende tid blive gennemført en kraftig tværgående indsats for at beskrive det erhvervsmæssig perspektiv for væsentlige udviklingsprodukter og indsatsområder. Det er desuden planen, at der på seminaret vil blive taget hul på dette arbejde, og at resultatet heraf vil kunne ses i de fire populære temarapporter, som udgives i perioden november 2000 til februar Det er planen, at diskussionerne på seminaret og den efterfølgende prioritering ikke være en kritik af de enkelte udviklingsprodukter, men derimod mod skal belyse, hvorledes de væsentligste udviklingsprodukter kan blive konkretiseret og brugt i praksis i erhvervet. Til dette formål er der forslag om at anvende det vist princip i Figur 2. Princippet er delt i tre dele. Først skal der for det aktuelle udviklingsprojekt eller indsatsområde foretages en vurdering af målgruppens stærke og svage sider. Dernæst skal der i forhold hertil foretages en vurdering af: a) I hvilken grad har udviklingsproduktet effekt på Projekt Hus målsætning? b) Hvilken grad af kompleksiteten er der i forandringsprocessen for at nå det foreslåede mål? Som sidste punkt skal disse forhold sammenholdes for forskellige udviklingsprodukter, og det er hertil man fx kan anvende Figur 2. Stor Effekt af forandring Lille 1 Høj prioritet 3 Mellem prioritet 2 Mellem prioritet 4 Lav prioritet Lille Stor Kompleksitet af forandringsforløb Figur 2. Det foreslå, at alle udviklingsprodukter og indsatsområder prioriteres efter deres effekt og kompleksitet med relation til målgruppens styrker og svagheder fx i forhold til det viste diagram. 10
11 1. Bygherredel - ejendomsmarked - Et gennemsigtigt ejendomsmarked og kompetente efterspørgere Det er primært temagruppe 1, 2 og 8 som retter sig mod bygherredelen og ejendomsmarkedet, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Synlig brugerværdi og dokumentation af værdier på bygninger b. Efterspørgerrollen for slutbruger, køber, investor og éngangsbygherrer c. Bygherrerollen for den kompetente professionelle bygherre d. Forsøgsbyggerier, bygningstyper og Projekt Hus byggerier. Tabel 1. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 1. Bygherredel - ejendomsmarkedet. Prioritering af indsats: Primær indsats Bobler Mulig relation Indsatsområder: a. Synlig brugerværdie b. Efterspørgerr c. Bygherrerolle d. Forsøgsbygger UP 1.1 Benchmarking - på vej mod en varedeklaration UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere UP 1.4 Multifunktionalitet udnyt bygningen bedre UP 1.5 Basishuse vent med interiøret UP 1.6 Det intelligente hus uden IT UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang UP 2.3 Prækvalifikation UP 2.4 Kontrahering UP 2.5 Bygherrerådgivning UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg I Tabel 1 er der givet et første eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder, samt hvorledes de kan prioriteres. Det første indsatsområde Synlig brugerværdi - retter sig mod alle målgrupper under 1. Bygherredel samt mod de første målgrupper under 2. Byggedel. Det andet indsatsområde Efterspørgerrollen - retter sig mod slutbruger, køber, investor og éngangsbygherrer, medens det tredje indsatsområde Bygherrerollen - alene retter sig mod den kompetente og 11
12 professionelle bygherre. Det sidste og fjerde indsatsområde Forsøgsbyggerier - retter sig primært mod den professionelle bygherre samt de første målgrupper under 2. Byggedel og målgrupperne under 4. Udviklingsdel. Ud over de fire foreslåede indsatsområder forslås det, at Projekt Hus overvejer om man ikke burde have en indsats der retter sig mod driftsherren, mod renovering og bygningsfornyelse samt mod brug af totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med beslutninger i nybyggeri, renovering, vedligehold og drift. 2. Byggedel - byggemarkedet Hele byggesagen set som en virtuel produktionsvirksomhed Det er primært temagruppe 3, 4 og 6 som retter sig mod bygdelen og byggemarkedet, der er dog også enkelte forslag fra temagruppe 5, 7 og 8, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Byggeledelse, organisering og samarbejde mellem virksomheder b. Projektering, rådgiverydelser og sagsplanlægning c. Entreprisestyring, timestyring, udførelse og byggepladsen d. Styring af materialstrømme og varelogistik. I Tabel 2 er der givet et første eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. Det første indsatsområde Byggeledelse - retter sig mod bygmester, arkitekt, ingeniør og entreprenør. Det andet indsatsområde Projektering - retter sig mod arkitekt, ingeniør og entreprenør, medens det tredje indsatsområde Entreprisestyring - retter sig mod entreprenører, fagentreprenører og medarbejdere. Det sidste og fjerde indsatsområde Materialstrømme - retter sig mod alle målgrupper under 2. Byggedel samt også 3. Industridel. Det foreslås, at Projekt Hus arbejder videre med de styringsmodeller, der er en af resultaterne af temagruppe 4 s arbejder. Gruppen har i deres beskrivelse defineret logistik som de 7 forskellige strømme der forløber gennem byggeprocessernes enkelte aktiviteter. Det drejer sig fx om mandskabsstyring, materialer og videninformation. Det vurderes, at man bør arbejde for en forenkling af modellen, for at den kan få en bred anvendelse i byggeriet. Som alternativ kan foreslås, at man anvender en mere bearbejde og forenklede model som fx den der er målrettet fremstillingsindustrien og beskrevet i Integreret produktivitetsudvikling en fremgangsmåde 3 Denne model er fx anvendt i Projekt Renoverings projekt nr. 123 og 274 Styret planlægning af renoveringssag i Odense 4, og den er illustreret i Figur 3. Det foreslås, at man vurderer brugen af ordet logistik. I temagruppe 4 har man forslået, at man anvender logistik, som en tværgående betegnelse for alle styringsopgaver på byggesager, der bl.a. indeholder strømme af 3 Integreret produktivitetsudvikling en fremgangsmåde. Dam, Riid og Thorsteinsson, Politeknisk Forlag, Tal på produktivitet forsøg med planlægning, styring og opfølgning på renoveringssag. Rapportudkast fra Projekt Renoverings projekt nr. 123 og 274, Styret planlægning af renoveringssag i Odense 12
13 information, kommunikation og beslutningsprocesser. I andre sammenhænge anvendes logistik alene for varehåndtering og materialstrømme. Hvad angår information, kommunikation og beslutningsprocesser i byggesager er disse strømme og aktiviteter beskrevet som indsatsområde under 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter. 13
14 Tabel 2. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 2. Byggedel - byggemarkedet. itering af indsats: mær indsats obler lige relationer Indsatsområder: a. Byggeledelse b. Projektering 3.1 Processtyrermodellen c. Entreprisestyring d. Materialstrømme 3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen 3.3 Totalrådgivermodellen 4.1 Produktet Procesmodel 4.2 Produktet Byggeri som en produktion 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen 4.4 Produktet Logistik i projekteringen 4.5 Nye logistikværktøjer 4.7 Informationens logistik 5.3 Byggepladsforanstaltninger 6.1 Fælles faciliteter 6.3 Incitamentsaftaler 6.4 Kollektiv bonusordning 6.7 Proceskonsulent 6.8 Indikatorer 6.10 Oplysningspligt 6.11 Fælles indkøb på pladsen 6.12 Uddannelse 6.14 Business Process Re-engineering (BPR) 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen 6.16 Selvstyrende grupper 6.17 Supply Chain Management (SCM) 6.18 Åbne regnskaber 7.1 Nye samarbejdsformer 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejde Temagruppe 3 havde pga. det sene valg af konsulent og indhentning af konkurrenceforslag til et konkret Projekt Hus forsøgsbyggeri ikke afsluttet udviklingen af produkterne ved interviewet i august. Konsulenten anfører, at der i slutrapporten vil blive anvist ydelsesbeskrivelser for de enkelte parter og at der fastlægges metoder til 14
15 styring og ansvarsfordeling i et byggeries faser. Endvidere gives der forslag til incitamenter for de enkelte parter. Temagruppe 4 har som sagt gjort meget ud af at beskrive strømmene mellem de enkelte aktiviteter, temagruppe 6 har gjort meget ud af at beskrive de forskellige samarbejder, og temagruppe 9 har gjort meget ud at beskrive kommunikationsstrømmene. Vertikal kommunikation Foregående aktivitet Taktisk/Teknisk styring Forventning Operationel styring Juster Fokus aktivitet Realisering Efterfølgende aktivitet Materialstrøm Værdikæde Horisontal kommunikation Figur 3. Eksempel på generelle styringsmodel med horisontal og vertikal kommunikation, som kan være grundlag for produktivitetsudvikling i Projekt Hus. Grundmo-dellen skaber et sammenhæng mellem de aktiviteter, styring, samarbejde, resultat og de forskellige strømme mellem aktiviteter. Det vurderes som væsentligt, at der i den fremtidige udvikling i Projekt Hus også bliver lagt vægt på en bedre styring af de enkelte aktiviteter i byggeprocessen, og at man forsøger at se dem som om de var en del af en virtuel produktionsvirksomhed. Nærmere herom kan ses i udviklingsprodukt UP 4.2 Byggeri som en produktion. 3. Industridel - produktmarkedet Forædling af værkstedsfremstilling frem til industrielle byggesystemer Det er primært temagruppe 5 som retter sig mod industridelen og produktmarkedet, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Fra byggeplads til værkstedsfremstilling b. Komponentudvikling og forbedret montering på pladsen c. Fra komponent til systemleverance af hele bygningsdele d. Handel og distribution. Temagruppe 5 anbefaler, at man foretager en nærmere gennemgang af bygningens enkelte bygningsdele for at finde andre væsentlige områder, der har mulighed for forbedring gennem en udvikling af den industrielle produktion. I Tabel 3 er der givet et eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. 15
16 Tabel 3. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 3. Industridel - produktmarkedet. ering af indsats: ær indsats bler ig relation Indsatsområder: a. Værkstedsfrems illi b. Komponentudvi kli c. Systemleveranc d. Distribution 1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus 2 Unitleverancer 4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer 5 Lette etagedækselementer 6 Facadebeklædningselementer 7 Standardisering af elementbadeværelser 8 Aftrækssystemer 9 Tekniksøjle til boliger 10 Ejektorkøleanlæg 11 Dimensioneringsforudsætninger for vakuumafløbssystemer 12 Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger 3 Koordinering af byggekomponenters udformning 4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet Det første indsatsområde Værkstedsfremstilling - retter sig mod håndværksvirksomheder, som ønsker at etablere en værkstedsproduktion, der med tiden kan blive forædlet til en industriel produktion. Det andet indsatsområde Komponentudvikling - har forskellige producentgrupper som målgruppe, og målet med indsatsområdet er at forædle produkter eller rationalisere produktionen. Det tredje indsatsområde Systemleverance - retter sig mod grupper af virksomheder, som kan finde sammen om en produktion af hele bygningsdel eller installationsunits, som leveres monteringsvenlige på byggepladsen. Det sidste og fjerde indsatsområde Handle og distribution - retter sig mod handels- og distributionsleddet med udvikling af forskellige leverancesystemer og units som mål. Generelt for alle udviklingsprodukter er man ikke kommet så langt, at man har fået beskrevet det erhvervsmæssige perspektiv, og dermed har man heller ikke fået beskrevet, hvilke gevinster virksomhederne kan stilles i udsigt, hvis de investerer i den foreslåede udvikling. Det anbefales, at der som grundlag for den interne prioritering mellem de foreslåede udviklingsprodukter fremlægge klare vurderinger af udviklingens kompleksitet, forventet effekt og målgruppe for indsatsen. En udvikling under Projekt Hus må derfor betinge, at alle udviklingsprodukter bliver vurderet og prioriteret i forhold hertil. 16
17 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter Det er temagruppe 6, 8, 9 og 10 som er grundlaget for den tværgående indsat vedrørende 4. Udviklingsdel - viden og rammer, men de øvrige temagrupper har også bidraget hertil. De relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a) Kommunikation, information og beslutningsprocesser b) Evaluering, dokumentation og synlighed af effekt c) Rammebetingelser som fx love og aftaler til støtte for udvikling d) Udvikling under Projekt Hus og læring i virksomheder I Tabel 4 er der givet et eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. Som nævnt før kunne kommunikation, information og beslutningsprocesser lige så godt have ligget under 2. Byggedel. Når den er lagt her, er det fordi det skønnes, at det er en generel aktivitet som dækker alle hovedtemaer. Tabel 4. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 4. Udviklingsdel - viden og rammer. Prioritering af indsats: Primær indsats Bobler Mulig relation UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration UP 4.6 Best Practice analyse UP 4.7 Informationens logistik UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus UP 6.2 Bygherrens vision på video UP 6.5 Workshops UP 6.6 Konflikshåndtering UP 6.8 Indikatorer UP 6.9 Projectweb Indsatsområder: a. Kommunikati b. Evaluering c. Rammebeting UP 6.12 Uddannelse UP 6.13 Mødekultur UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg UP 9.1 Kommunikationslandskabet samt viden og beslutningsstrømme UP 9.2 Internationalt kontaktforum med danske kontaktpersoner UP 10.1 Kvalitetsledelse af forandringen under Projekt Hus UP 10.2 Nøgletalssystem og statistik til synliggørelse af resultater UP 10.3 Kvalitetsstyring af forandringsprojekter under Projekt Hus 17
18 Alle fire indsatsområder retter sig i sidste instans mod alle målgrupper i de øvrige hovedtemaer. De primære målgrupper er dog organisationer, toneangivende udviklingsvirksomheder, uddannelses-, udviklings- og forskningsintitutioner samt de offentlige myndigheder. Man kan også sige, at 4. Udviklingsdel opfattes som det tværgående arbejde Projekt Hus bidrager med til byggeerhvervet udvikling. Det vigtigste mål for indsatsen i dette hovedtema er at koordinere den indsats som foregår under de tre andre hovedtemaer. Det drejer sig altså om at få styrket samspillet mellem de enkelte udviklingsprodukter, og at få koordineret hele forandringsprocessen fra idé til anvendelse i praksis. Det er fx en sådan koordinering, der anvendes, når der skal planlægges en udvikling og evaluering på et Projekt Hus byggeri. Her kan flere udviklinger godt være i spil på samme tid, men det er fortsat vigtigt at vurdere den samlede effekt af de forskellige tiltag. Det kan fx illustreres ved eksemplet i Figur 4 om Den selvstyrende byggeplads. Ønsker man fx at gennemføre forsøg med Den selvstyrende byggeplads er en udviklingen på dette området ikke tilstrækkeligt for at få succes. Væsentlige incitamenter og støtte fra bygherren er også nødvendigt for at trække udviklingen i gang, og udglatning af forskellige offentlige barrierer kan også være et træk i den rigtige retning. Det er dog ikke tilstrækkeligt, idet tre forhold nødvendigvis skal skubbe udviklingen i gang. Det være sig som det første et bedre projektmateriale og udbud, som er tilpasset Den selvstyrende byggeplads. Det være sig som det andet en fjernelse af barrierer i overenskomster indenfor de forskellige fag. Det være sig som det sidste at de medvirkende har en tilstrækkelig uddannelse og har lært og trænet i at deltage i den form for samarbejde. Det er altså en koordinering mellem udviklingsprodukter og forskellige udviklingsforløb der er i fokus, når de videre aktiviteter indenfor Projekt Hus skal sættes i søen og omsættes til forbedringer i byggeerhvervet og til bedre bygninger, som tilfredsstiller brugerne. Incitamenter og byggesager Bygherrer Den selvstyrende byggeplads Svende, formænd og entreprenører Love, normer og udvikling Det offentlige Projektmateriale og udbud Rådgivere Overenskomst og aftaler Fagforeninger Uddannelse og læring Skoler og virksomheder Figur 4. Illustration af et eksempel på en sammenhængende kæder af udviklinger, der alle skal i spil, hvis en forandring skal lykkedes i praksis. For at trække udviklingen af Den selvstyrende byggeplads i gang skal der også gøres brug af bygherreincitamenter og offentlige normer skal tilpasses. Udviklingen skal desuden skubbes i gang af et tilpasset projektmateriale, en samvirkende overenskomst samt en bedre uddannelse og læring. Det er sådanne typer af koordinering mellem udviklingsprodukter som kommer i fokus i det videre arbejde i Projekt Hus. 18
19 3. Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger Projekt Hus overordnede målsætning er at give dansk byggeri et nyt spring fremad. Temagruppe 1 s opgave har i denne forbindelse været at arbejde med dobbelt værdi i byggeriet. I kommissoriet for Projekt Hus er temagruppe 1 s opgaver beskrevet som: Der udarbejdes modeller til analyse af markedsudvikling og udvikling i betingelser, herunder den offentlige regulering. Analysen skal sætte bygherrerne i stand til at formulere sine ønsker til byggeriets arkitektur, funktion, kvalitet, driftsforhold og økonomi. Temagruppens arbejde tager især sigte på at bidrage til PROJEKT HUS målsætning ved at hjælpe bygherrer til at indbygge netop de kvaliteter, som udvalgte brugergrupper værdsætter, i en bestræbelse på at opnå størst mulig værdi af investeringen i byggeriet. Dette kræver udvikling af metoder til at beskrive resultatet af et byggeri som det opfattes af brugere, kendskab til priser og til forskellige brugertypers prioriteringer/betalingsvillighed samt kortlægning af eksisterende udbud/efterspørgsel. Der lægges vægt på, at de udviklede metoder også kan benyttes til at vurdere betydningen af ændringer i samfundsbestemte betingelser, herunder offentlig støtte til byggeri eller husleje. Følgende personer har deltaget i temagruppe 1 s arbejde: Adm. direktør Jesper Nygård, KAB Bygge- og Boligadministration (formand) Adm. direktør Niels Andersen, Byfornyelse Danmark Planner Jørgen Duus Hansen, Bates a/s Direktør Bent Fjord, Realkredit Danmark Underdirektør Tomas Jandorf, PFA Byg Projektchef Jens Krusaa, TK Development Statsautoriseret ejendomsmægler, Valuar, Mette Lykken Informationschef Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere Direktør Jørgen Nue Møller, Dansk Arkitektur Center Arkitekt m.a.a. Mathilde Petri Direktør Peter Snabe, Boligfonden Kuben Udviklingsdirektør Rud Werborg, By- og Boligministeriet Konsulent for gruppen forskningschef Jesper Bo Jensen, IFF Første del af temagruppens arbejde er præsenteret i en State of the Art - rapport fra februar Anden del af arbejdet har været udformning af temagruppens produkter, der foreligger i endelig form i slutrapporten. Formålet med denne slutrapport er i øvrigt at beskrive resultatet af det arbejde, der er blevet gennemført i temagruppe 1. 19
20 Historisk gennemgang af temagruppens arbejde Temagruppe 1 har siden august 1999 afholdt 9 ordinære og 3 supplerende møder. Efter de første møder blev Instituttet for Fremtidsforskning ved forskningschef Jesper Bo Jensen valgt som konsulent på projektet. Indledningsvis udgjorde afklaringen af værdibegrebet en stor del af temagruppens arbejde, og man påbegyndte ligeledes udarbejdelsen af State of the Art -rapporten. I januar 2000 afholdt temagruppen en ekskursion til seks udvalgte byggerier med det formål at opnå et fælles referencegrundlag. Temagruppens State of the Art -rapport blev præsenteret på Projekt Hus åbningsseminar i februar Efterfølgende påbegyndte temagruppen sit arbejde med at omsætte State of the Art -rapporten til konkrete produkter. Som led i denne proces blev der afholdt et produktudviklingsmøde i maj 2000, hvor temagruppen brainstormede for at nå frem til nye tiltag i byggeriet, der kan skabe dobbelt værdi for slutbrugeren. Den sidste del af temagruppens arbejde har primært bestået i at udvælge og specificere de endelige produkter, som præsenteres i nærværende slutrapport. Samarbejdsformen Det var på forhånd lagt op til, at arbejdet med temagruppens opgaver ville foregå som et samarbejde mellem konsulenten og temagruppens medlemmer, samt at temagruppen ville virke som sparringspartner på nyudvikling herunder som faglig sparringspartner og som filtreringsorgan på de tiltag, der måtte fremkomme fra konsulentens side. I praksis har temagruppens rolle i forhold til konsulenten oftest været at sammenligne med en bestyrelses forhold til en direktion. Initiativer og oplæg blev udarbejdet af konsulenten, hvorefter temagruppen har kommenteret og reageret på de foreslåede ideer, analyser og praktiske tiltag. Temagruppen har derfor i praksis netop fungeret som sparringspartner og filtreringsorgan over for konsulenten, og medlemmerne er kommet med mange inspirerende nye ideer og har ligeledes deltaget i videreudvikling/gennemarbejdning af de ideer og tiltag, som konsulenten har fremlagt. Temagruppens udviklingsprodukter og resultater Temagruppe 1 har i det forløbene år søgt at opfylde den målsætning, som kommissoriet for Projekt Hus udstikker for temagruppens arbejde gennem udvikling af udviklingsprodukter, der kan skabe dobbelt værdi for brugerne. Det har dog også gennem arbejdet vist sig, at kommissoriet kun skulle betragtes som et udgangspunkt for udvikling af produkterne. Dette har været en proces, der ikke har været uden vanskeligheder. For det første på grund af den forholdsvis korte tidshorisont, og for det andet fordi temagruppens medlemmer som udgangspunkt havde mange forskellige opfattelser af begrebet værdi. Da temagruppen ikke er en kommission, men nærmere en tematisk bestyrelse som ikke nødvendigvis skal opnå konsensus, har det været muligt at udarbejde en række produkter uden at træffe endelige beslutninger om værdidefinitionen. Dette betyder, at temagruppen ikke er nået frem til et endegyldigt svar på, hvad der skaber værdi for brugerne, men i stedet en række forskellige bud på, hvad der ud fra en 20
21 fragmentarisk tilgang til begrebet værdi kan føre til større værdi for brugerne. Der er i temagruppen arbejdet med flere indfaldsvinkler for at udvikle redskaber til at måle, hvad der bibringer slutbrugerne værdi i forbindelse med konkrete byggerier, og mange forslag er blevet forkastet i processen. De ni udvalgte udviklings og tre forslag til udviklingsbyggerier, som præsenteres i dette resumé, skal opfattes som resultatet af temagruppens arbejde. Produkterne illustrerer koncepter, der kan være med til at skabe værdispring og vurderes til at være så interessante, at forskellige bygherrer vil kunne afprøve ideerne. Produkterne kan inddeles i to typer: 1. Produkter til bygherrer dvs. produkter der umiddelbart kan afprøves af bygherrer 2. Produkter til Projekt Hus ledelse dvs. produkter, der kan blive klar til udnyttelse af bygherrer, hvis der anvendes ressourcer på at igangsætte produktudviklingen. Alternativt kan produkterne anvendes af bygherrer, der er interesserede i at investere midler i udvikling af ideerne. Produkterne er alle koncepter, der skal videreudvikles i praksis. Følges koncepterne med de indbyggede ændringer af et normalt byggeprogram, er det sandsynligt, at der kan opnås forhøjet slutbrugerværdi af et ikke ubetydeligt omfang. Et af gruppens medlemmer har ønsket at redegøre særskilt for sine synspunkter, som derfor er gengivet i et selvstændigt bilag. På denne baggrund må det gøres klart, at temagruppens øvrige medlemmer gennem arbejdet i temagruppen har taget stilling til arkitektur og så sandelig også ønsker at fremme god arkitektur. Det er blot opfattelsen, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvordan man tilrettelægger og producerer en bygning, og om bygningen bliver god arkitektur. Man opnår f.eks. ikke god arkitektur blot gennem anvendelsen af en arkitekt. At opnå god arkitektur kræver bevidste deltagere i byggeprocessen i alle led uanset tilrettelæggelsen af processen. Det skal desuden bemærkes, at temagruppen har været igennem en lang og grundig diskussion af begrebet samfundsmæssig værdi og er kommet til den konklusion, at dette begreb stort set kan anvendes til at frembringe en vilkårlig værdidom alt efter de samfundsmæssige parametre, man vælger at lade have størst gyldighed. Opsummering Temagruppens arbejde er udmundet i to forskellige typer af resultater 1. En værdidiskussion, som bør føres videre 2. Produkter til direkte anvendelse af bygherrer og produkter til videreudvikling i Projekt Hus Temagruppen har ikke fundet løsningen på værdibegrebet, og temagruppens produkter er ikke udtømmende, da der kan udvikles flere og sandsynligvis også bedre produkter, end dem temagruppen fremlægger i denne rapport. Løsningen af den stillede opgave må derfor betegnes som fragmentarisk, men det er dog vores vurdering, at det er væsentlige fragmenter som temagruppens arbejde har frembragt. 21
22 På denne baggrund må det stå klart, at der i de kommende år er brug for en yderligere analytisk indsats med henblik på en yderligere kvalificering af værdibegrebet og en fortsættelse af udviklingsarbejdet på konceptsiden der er brug for flere produkter på dobbeltværdisiden af Projekt Hus. UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration Konceptet sigter mod at forandre bygherrernes adfærd ved at skabe et redskab til måling af den opnåede slutbrugerværdi i en given bygning. Indenfor byggesektoren eksisterer forskellige metoder til vurdering af bygninger, men ingen metode rettes direkte mod måling af slutbrugerværdi. Hypotesen er at der skabes flere positive effekter, hvis der udarbejdes en metode til måling af slutbrugernes værdi. For det første øges gennemsigtigheden og dermed konkurrence på det professionelle bygherremarked. For det andet gør metoden det muligt at benchmarke byggeprogrammer, hvormed det på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen bliver muligt at relatere byggeriet til et standard byggeprogram og senere at vurdere, hvorledes det endelige byggeriet opfylder byggeprogrammet. For det tredje kan redskabet anvendes som en form for varedeklaration for slutbrugerne, hvormed de kan sammenligne bygninger og specificere deres ønsker til et givent byggeri i løbet af byggeprocessen. Effekten af benchmarkingredskabet vurderes ved at måle, hvorvidt det i udgangssituationen fastsatte referencepunkt forhøjes over en årrække, suppleret med brugerundersøgelser blandt slutbrugerne. Det skønnes ikke umiddelbart at kunne lade sig gøre at opbygge benchmarkingredskabet udelukkende i privat regi, hvorfor det anbefales, at Projekt Hus fungerer som katalysator for igangsættelsen af en overgang til benchmarking i byggeriet ved at udvikle grundlaget for at indføre benchmarking af værdi. Man skal som bygherre kunne tilmelde sig processen. Konceptet ligger op til to udviklingsprojekter. I den ene del skal der foretages en definition af benchmarkingredskabet og referencepunkter fastsættes for forskellige bygningstyper. På baggrund af denne definition og fastlæggelse af benchmarks kan man gå i gang med anden del, som sigter mod at teste redskabets anvendelighed samt opbygger en database over benchmarks Benchmarkingredskabet kan i princippet anvendes til alle former for byggeri med undtagen af meget specielle og unikke byggerier. Derfor vil alle bygherretyper have mulighed for at anvende produktet i forskellige afskygninger. Et oplagt område at afprøve redskabets anvendelighed er på skolebyggerier. Konceptet bidrager samfundsmæssigt ved at skabe højere værdi for slutbrugerne i en given bygning, idet slutbrugeren med en varedeklaration for bygningen bedre kan gennemskue byggeriets kvaliteter og dermed vurdere om disse kvaliteter er værdiskabende for den enkelte. Derudover øger konceptet gennemsigtigheden på markedet, hvilket kan resultere i såvel lavere priser og højere kvalitet. 22
23 UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret Konceptet sigter mod at ændre transaktionsformen i byggeriet ved at lade bygherren få en rolle som køber. Bygherren får ikke altid et byggeri, der lever op til forventningerne og det foreslås ofte, at problemet løses ved at gøre bygherren mere professionel. Hypotesen i dette koncept er imidlertid, at bygherren skal koncentrerer sig om at specificere, hvilken bygning der kan opfylde hans behov og overlade styringen af byggeprocessen til en professionel bygherre. Dette kan gøres ved, at bygherren indgår en aftale med en samarbejdspartner, der vil levere et byggeri i færdigform udfra de specifikationer og kvailtetskrav, der er aftalt f.eks. i byggeprogrammet. Effekten af konceptet kan dokumenteres gennem sammenligning af identiske byggerier - f.eks. skoler - med forskellige transaktionsformer samt via benchmarking. Konceptet kan umiddelbart anvendes af interesserede bygherrer. Ideer kan eventuelt fremmet gennem en ændring af offentlige regler først gennem udvidede dispensationsregler for offentligt byggeri dernæst gennem fremme af udviklingsbyggerier, der anvender metoden og endeligt, under forudsætning af at metoden har vist gode resultater, gennem en permanent ændring af de offentlige regler. Det sidste kunne f.eks. ske gennem generelle regler vedrørende statsligt byggeri og gennem forhandling af generelle regler for amter og kommuner. Man kan anvende konceptet på de fleste bygningstyper. Som udviklingsprojekter under Projekt Hus kunne man vælge en række forskellige byggerier, der pålægger sig køb som udviklingsordning. Dette kunne omfatte opførelsen af skoler eller ældreinstitutioner, almennyttige byggerier og offentligt kontorbyggeri. Konceptets grundidé kræver, at der indgås samarbejde mellem amatører/semi-professionelle bygherrer der specificerer sine behov og professionelle bygherrer der leverer et nøglefærdigt byggeri. Det samfundsmæssige bidrag er højere værdi i byggeriet eller alternativt den samme værdi for færre penge. UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere Konceptet sigter mod at øge semi-professionelle og amatørers vidensniveau i forbindelse med byggeri. Viden om byggeri og byggemarkedet kan p.t. skaffes gennem forskellige informationskilder. Hypotesen er, at hvis informationers tilgængelighed øges ved at samle relevante oplysningerne på en række hjemmesider med en fælles portal, kan brugerne opkvalificeres ved at få svar på deres spørgsmål. Dette skaber mere oplyste brugere, der er bedre rustet til at yde modspil til professionelle bygherrer og rådgivere, hvorved risikoen for at parterne går fejl af hinanden mindskes. Målet er at skabe mere oplyste parter i byggeprocessen. Portalens effekt kan initialt måles ved opgørelser over antallet af besøgende på hjemmesiderne. Hvorvidt brugerne har anvendt de indsamlede informationer i byggeprocessen måles via brugerundersøgelser. 23
24 Portalen foreslås ledet af en styregruppe i Projekt Hus regi i udviklingsfasen, som følger projektet den første tid. Der vil sandsynligvis også blive behov for udvikingsmidler til portalen. Informationerne på portalens hjemmesider skal leveres bredt fra en lang række kilder med relation til byggeriet. Det væsentlige er, at de tilgængelige informationer er troværdige og uafhængige af interessenter i byggeriet, kommuner, ministerier mv. De specifikke detaljer omkring portalens oprettelse kan udbydes til professionelle og på sigt kan den blive selvbærende på forretningsmæssig basis, hvor den administrative kontrol kan bevares, således løbende opdatering sikres. Konceptet kan bidrage samfundsmæssigt ved at skabe højere værdi for slutbrugerne idet fejl som følge af uklarheder og uenigheder i byggeprocessen mindskes. Samtidig kan konceptet skabe gennemsigtighed på markedet, og dermed skærpe konkurrencen. UP 1.4 Multifunktionalitet - udnyt bygningen bedre Konceptet sigter mod at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således traditionelle funktionsbånd ophæves og vidt forskellige funktioner integreres i samme byggeri. Samfundet præges af, at tidligere tiders skarpe skel afløses af flydende overgange mellem arbejde og fritid, det private og det offentlige men disse udviklingstræk genfindes kun sjældent indenfor byggeriet. Hypotesen er, at der kan skabes højere værdi for slutbrugerne, hvis der bygges multifunktionelle bygninger, som ikke er begrænset af funktionsbånd, hvorved bygningerne kan benyttes til flere formål eller af flere personer i flere af døgnets timer. Målet med konceptet er, at skabe bygninger og boligområder der kan udnyttes til forskellige formål og dermed skabe mere værdi for brugerne. Produktets effektivitet måles gennem brugerundersøgelser i udviklingsbyggerier og gennem benchmarking. Konceptet kan fremmes gennem udviklingsbyggerier, der anvender multifunktionalitet som princip i tilrettelæggelsen af bygningen. Dertil kommer et behov for at få gennemgået bygningsreglementer og relaterede bestemmelser med henblik på at fjerne eventuelle anvendelsemæssige blokeringer i forhold til multifunktionalitet. Ligeledes er der behov for at reviderer opfattelsen af, at bestemte områder i byen skal udlægges til bestemte funktioner, da det vil gøre det muligt at have mange funktioner i samme bygning. Konceptet kan anvendes på mange typer bygninger. Det kan f.eks. foreslås, at der gennemføres udviklingsprojekter i forbindelse med kontorbyggeri, diverse institutions- og skolebyggerier samt parcelhusbyggerier. Derudover er det en mulighed at anvende konceptet på hele by- og boligområder, hvor der skabes værdi for slutbrugerne ved at kombinere boliger, kontorhuse, institutioner mv., således bebyggelsen i højere grad afspejler det forsvindende skel mellem arbejde og fritid. Da konceptet kan anvendes på en række forskellige bygningstyper, vil det direkte kunne anvendes af såvel professionelle, semi-professionellesom amatørbygherrer. 24
25 Konceptets samfundsbidrag findes i, at multifunktionalitet skaber værdi for slutbrugerne, ved at integrere flere funktioner i byggerier for færre penge. UP 1.5 Basishuse vent med interiøret Konceptet sigter mod, at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således der skabes større valgfrihed for slutbrugeren gennem opførsel af byggerier renset for interiør. Oftest er det umuligt, at finde netop de kvaliteter man søger samlet i ét byggeri. Hypotesen er, at der skabes større værdi for slutbrugerne, hvis alt hvad der kan gøres til interiør renses fra bygningen. Herved øges de individuelle tilpasningsmuligheder, mens unødigt besvær og ekstra omkostninger til ombygning mindskes. Målet med konceptet er, at opføre basishuse med store muligheder for individuel tilpasning, hvorved der skabes værdi for slutbrugerne. Konceptets effektivitet måles gennem brugerundersøgelser i udviklingsbyggerier og en benchmarking af byggeprocessen. Konceptet kræver ikke nødvendigvis væsentlige tiltag fra Projekt Hus, men skal betragtes som et produkt der umiddelbart kan anvendes af interesserede bygherrer. De mere avancerede former for basishuse kan dog kræve udviklingsmidler, da arbejdet med at afskaffe funktionsbindinger, kan være kompliceret og på kort sigt virke fordyrrende på byggeriet. Derudover vil det være nødvendigt at dispensere for minimumsbetingelser i lejeloven ved udlejningsboliger mv. Der kan foretages udviklingsbyggerier indenfor mange forskellige bygningstyper. Basishuset kan varieres i forskellige grader gående fra at indtænke ekstra installationer eller mere anvendelige spærkonstruktioner til at gennemføre basishuse uden funktionsbindinger. De mere simple delelementer i basishuset kan umiddelbart anvendes af alle bygherretyper, mens mere omfattende basishuse kan kræve mere professionelle bygherrer. Konceptet bidrager samfundsmæssigt ved at bibringe slutbrugerne højere værdi gennem byggerier med flere individuelle tilpasningsmuligheder. UP 1.6 Det intelligente hus uden IT Konceptet sigter mod at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således man undlader at indbygge IT i bygninger. Udviklingen på IT-området går hurtigt og kan forventes at fortsætte fremover. Da IT fremover vil have tendens til at være allestedsnærværende, vil det umiddelbart være oplagt at begynde at indbygge IT i bygninger. Hypotesen i dette koncept er imidlertid, at det skaber større værdi for slutbrugerne at undlade indbygget IT i bygninger, og efterfølgende tilfører IT efter slutbrugerens ønsket til byggeriet. Derved undgås at indbygges IT i bygningerne, som slutbrugerne ikke har behov for eller som måske ser tiltalende ud på tegnebrættet, men er forældet inden bygningen er opført. 25
Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS
i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt
Læs mereFaglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'
Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV
Læs mereProjekt Nye Samarbejdsformer
Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereRegnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd
2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene
Læs merefigur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.
Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereHØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs mereDet rette fundament for procesforbedringer
Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management
Læs mereVALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING
VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER 18. august 2008 1 Rådgiverens
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs mereBetegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.
BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereStrategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord
Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mere2 UDFORDRINGER I BYGGERIET
2 UDFORDRINGER I BYGGERIET Formålet med dette kapitel er at beskrive de udfordringer byggeriet står overfor i dag. Dette gøres med udgangspunkt i tre hovedområder kvalitet, produktivitet og pris. Derudover
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereAfrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereOplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling
Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereForslag til organisationsplan for et trafikselskab
Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne
Læs mereCenter for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg
Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereSammenhæng i opgaveløsningen
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet
Læs merewww.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor
www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor Pr. 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Tiltrædelse som revisor 3 1.1. Indledning 3 1.2. Opgaver og ansvar 3 1.2.1. Ledelsen 3 1.2.2.
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs merelundhilds tegnestue OMBYGNING
lundhilds tegnestue OMBYGNING lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds tegnestue realiserer
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereUdvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?
Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,
Læs mereFEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM
ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mere22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00
DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereByggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014
27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereDe store udfordringer: Planlægningens krydspres
De store udfordringer: Planlægningens krydspres Citat: Planstrategien er kommunens vigtigste dokument Tidligere: Plankulturproces i Vejen, Plan09 Lige nu: Kommuneplanproces i norsk kommune med indbygget
Læs mereDigital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde
Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereBNKI. BNKI Rapport. Efterår. Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks. Aalborg Lufthavn. 2 evaluering(er) for TK Byg & Gulv ApS til dato 2013
BNKI Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks Aalborg Lufthavn Efterår 2 evaluering(er) for TK Byg & Gulv ApS til dato 2013 Udarbejdet af Bülow Management A/S Rasmus Steen, Analysechef Bülow Management Passion
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereDREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)
DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til
Læs mereit-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink
it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereVEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT
KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereFRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler
bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods
Læs mereAALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN
AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3
Læs mereNiels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard
1 Albertslund den 18. oktober 2010 Forum: Styregruppen for Plan C Tid: Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 15:00 17:00 Sted: Deltagere: Afbud: Projektledelsen: Gate 21, Vognporten 2, 2620 Albertslund Niels
Læs mereProgramgrundlag (Programme Brief) - Vejledning
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling
Referat Til stede: Rune esbjerg repræsentant, Cecilie næstformand, jeanett odense repræsentant, Sandra næstformand, Martin København repræsentant, Goar Aarhus repræsentant, Edwin formand, Christa dimittend
Læs meremedlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring
medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring et b a k s m le d e m Om EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse
Læs mereNyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Læs mereBilag 2: Baggrund for evalueringen
af workshopprojektering på projektet Kollektivcentret i Tjørring. Formålet med dette notat er at redegøre for succeskriterier samt workshopforløbet. Notatet bør indgå i analysen af resultaterne fra evalueringen.
Læs mere4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17
4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereSamråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mere1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem
Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1: Redegørelse for nyt by- og pendlercykelsystemet I forlængelse af forespørgslen om nyt by- og pendlercykelsystem på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2013
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereIntroduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune
Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter
Læs mereTilbud på bistand til planlægning, gennemførelse og evaluering af beskæftigelsespolitisk
Tilbud 17. august 2008 Tilbud på bistand til planlægning, gennemførelse og evaluering af beskæftigelsespolitisk konference på Djursland Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs, Udvalget for Job og Erhverv i
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereIntroduktion. Jan Brown Maj, 2010
Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereTemagruppe 6 Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde
Temagruppe 6 Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde Slutrapport Oktober 2000 By- og Boligministeriet Projekt Hus Resumé Rapporten beskriver en række produkter til forbedrede og nye samarbejdsformer.
Læs mereRoskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.
Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. 1. Dagplejen hvorfor er den så speciel og så vigtig? Hvad tilbyder
Læs mere