Danske Landsbyer. Ud af bankens skygge. Af Hans Jørgen Dalum

Transkript

1 Danske Landsbyer Februar årg. nr. 1 Landdistrikternes Fællesråd Ud af bankens skygge Af Hans Jørgen Dalum Hans Jørgen Dalum Det er en mærkelig og vanskelig tid vi lever i, når man ser på den økonomiske situation. På den ene side etableres den ene hjælpepakke efter den anden for at redde bankerne og samtidig ser vi markante rentestigninger. Det kan virke helt uforståeligt når man ser nogle bankers overdrevne indtjeningsevne. På den anden side udøves der masser af politiske initiativer for at redde gældsplagede lande og ikke mindst sikre, at det ikke sker igen senest med EU s vedtagelse af finanspagten. Hvis man så bare turde tro på, at det hele ville hjælpe på likviditeten ude i den enkelte virksomhed, var det jo fantastisk, idet man her oplever et meget voldsomt og for mange farefuldt pres på økonomien. Den hjælp skal man bestemt ikke forvente, nærmere tværtimod. Sagen i sin enkelthed er den, at det desværre nok bliver værre endnu. Grunden hertil er tre forhold. For det første står bankerne med en større gruppe af forgældede landbrug som skal løses nu et krav fra Finanstilsynet. Det vil indebære en følgevirkning en slags dominoeffekt i hele banksektoren. For det andet skal bankerne inden udgangen af 2013 efterleve nye og skrappere solvenskrav, hvilket indebærer, at bankerne generelt skal have slanket deres balance. Det gøres bl.a. ved at reducere engagementerne og dermed låne færre penge ud. Hertil kommer, at realkredit er blevet mere end almindelig tilbageholden med at låne penge ud, hvilket især går ud over alle dem, der bor på landet for ikke at tale om de mange spændende virksomheder i netop disse områder. Her er mulighederne flere steder nærmest ikke eksisterende. Det tredje forhold er de gældsplagede lande i Sydeuropa og her specielt Grækenland. Det bliver et meget langt og sejt træk, hvis de skal undgå økonomisk kollaps. Samlet set står vi som brugere af et system med kæmpe udfordringer, hvor vi desværre selv må finde løsningerne. Der Alle medlemmer, som ikke har fået dette blad tilsendt på mail, bedes sende deres adresser til wlmailhtml:oo@oleolsen.dk Ellers vil bladet kun være på hjemmesiden og ikke blive sendt. er ingen hjælp at hente i det etablerede banksystem. Det helt store spørgsmål er så, om det overhovedet er muligt at finde andre alternative løsninger, hvor det korte svar for rigtig manges vedkommende er et stort ja, hvis man tænker sig grundigt om og har den fornødne indsigt. Man skal være klar over, at det er en kulturændring, der skal til. Det skal forstås således at, hvor man tidligere alene Fortsættes på næste side. Indhold: Ud af bankens skyggeg...s.1 Leder...s.2 Yderområderne ramt af manglende udlånsmuligheder...s.3 Nej til husbyggeri skaber vrede...s.4 Børn og unge former fremtidens landsby...s.5 Invitation til Landsbyernes Dag d. 17. marts...s.6

2 Leder Større synlighed omkring udviklingen Årets største landsbybegivenhed er lige på trapperne. Indbydelsen ligger på nettet, programmet er aktuelt og udfordrende, så nu er der kun at se frem til den 17. marts. Landsbyernes Dag i 2012 er bygget op omkring internettets muligheder og udfordringer i forhold til landsbyudvikling. Et program hvor alle landsbyer skal være med til at sætte en dagsorden for udviklingen de kommende år. Vi glæder os til at møde jer alle og jeg ser frem til en spændende debat. Sidst på mødet vælger vi udvalget, der skal arbejde med landsbyudvikling, så hvis du går rundt med en lyst til og har mulighed for at deltage i dette politiske arbejde, er der mulighed for at stille op til valg. Det kræver alene at du eller din landsby er medlem. Vi er syv medlemmer i udvalget og vi har besluttet at vi i 2012 vil være mere synlige for alle jer landsbyer. Det betyder, at vi vil deltage i arrangementer, der gennemføres regionalt. Vi vil selv holde øje med kalenderen, ligesom I er velkomne til at sende en invitation. Vi igangsætter indenfor denne måned en kampagne, hvor vi vil kontakte alle landsbyer, for at fortælle om det store arbejde vi gør i Danske Landsbyer og i hovedorganisationen Landdistrikternes Fællesråd. Et arbejde der er af stor betydning for landdistrikterne og som mange flere bør tage aktiv del i. Hjemmesiden Danske Landsbyer vil i den kommende tid blive mere levende, og der vil være nye indlæg på siden løbende. I er som landsby meget velkomne til at sende indlæg og aktiviteter til os. Endvidere vil Danske Landsbyer være at finde på Bornholm i juni måned, når der er Folkemøde Her håber vi at møde mange af landsbyernes lokalråd og formænd, for her er der en oplagt mulighed for at møde organisationerne og folketingets medlemmer, de politiske partier samt ikke mindst ministre. I disse år er det meget tydeligt, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at skabe liv i landsbyerne. Der synes på trods af god vilje og nyt udvalg og minister på landsplan, ikke at være den store mulighed for at den nye fokus kan finansieres. Faktisk ser det økonomisk ikke så spændende ud for tiden. Vi har i landsbyerne imidlertid før rykket sammen og skabt en udvikling, som de fleste ikke troede på kunne lade sig gøre. Det vil vi gøre igen. Vi skal Blomstre i landsbyerne og der findes mulighed for alle dem, der vil og kan. Landsbyen kan løfte store opgaver selv gennem ildsjæle, og er der brug for støtte og vejledning, er I altid velkomne til at kontakte Danske Landsbyers udvalgsmedlemmer. Hvis der er brug for konsulenthjælp bor vi i Landdistrikternes Hus, hvor der er dygtige og erfarne ansatte, som gennem mange år har rådgivet på udvikling af landsbyer. Er du medlem kan du frit ringe og få et godt råd om, hvorledes jeres landsby kommer videre. Nummeret til vores sekretariat er God udvikling Ole Olsen, formand Ud af bankens skygge. Fortsat fra forsiden. gik i banken med sit lånebehov, må man i dag sætte sig langt grundigere ind i det reelle behov, for så derefter at finde de mange gode alternative muligheder for finansiering. Det forholder sig nemlig sådan, at der findes en lang række muligheder vi ikke tidligere har været vant til at gøre brug af, idet bankerne gennem tiden har indtaget en monopolrolle. Denne position skal ændre ved, at vi som brugere ser os om efter og tør gøre brug af andre løsninger. De alternative muligheder kan eksempelvis være leasing og factoring som mange i dag gør brug af, men der findes også en række andre brugbare redskaber i vækstkautioner, eksportkredit, debitorog kreditorpolitik. Hertil kommer, at man skal være meget opmærksom på, hvordan ens rating ser ud altså hvilket indtryk man signalerer udadtil. Det vil dog være alt for omfattende at komme ind på alle mulighederne her, da det helt afhænger af den konkrete sag. Det overordnede mål for den enkelte må være, at blive uafhængig af banken og igen opleve friheden til at agere. Hvordan kommer man så i gang med denne proces? Den meste enkle måde er, at få udarbejdet en egentlig Finansieringsplan, hvor det behov man har, kobles sammen med alle de alternative muligheder der findes. Her skal man også have de mange forskellige støtteordninger med i overvejelserne, da de måske kan give et lille bidrag til en samlet løsning. Det kræver naturligvis den nødvendige viden for selv at kunne agere i det marked, der er forholdsvis kompliceret. Man kan i stedet søge hjælp til at få løst opgaven, men her er der desværre endnu ikke mange, der kan bidrage. De sædvanlige rådgivere som banker, advokater og revisorer er ikke altid de rigtige, da de ofte tænker for traditionelt og derfor kan have meget svært ved at finde den gode og måske meget anderledes løsning i den konkrete sag. Gennem mit mangeårige virke i at tænke i helt andre muligheder, har jeg set et utal af forskellige spændende løsninger, der er tilpasset den enkeltes behov og ønsker og som samtidig har haft det formål, at komme mest mulig fri af bankernes bindinger. Det giver frihed og mest af alt et råderum, der kan skabe udvikling og vækst selv i brancher, der i dag har det svært. ER DIN LANDSBY BLEVET EN BLOMSTRENDE LANDSBY?? VIL I GERNE FORTÆLLE OMVERDENEN AT I HAR EN BLOMSTRENDE LANDSBY, SÅ KONTAKT CARSTEN BLOMBERG I LANDDISTRIKTERNES HUS I VEJEN. SE IØVRIGT BLOMSTRENDE LANDSBY PÅ FACEBOOK. www. blomstrendelandsby.dk Den bedste løsning findes, når man er i god tid i modsætning til der, hvor man skal have fundet en løsning i løbet af få dage og uger. Det er en helt anden og meget spændende måde at tænke og arbejde på. Hans Jørgen Dalum Mobil: Mail: dalumhj@gmail.com 2

3 Yderområderne i Danmark er ramt af manglende belåningsmuligheder Indlæg af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, 20. januar 2012 Flere og flere steder rundt i landets yderområder eller Udkantsdanmark som medierne ofte omtaler det vil realkreditselskaberne ikke længere tilbyde realkreditbelåning til boliger eller virksomheder, og det kan få fatale samfundsmæssige konsekvenser. Gift mod erhvervsudviklingen Realkreditlån til erhvervsbyggeri er i mange landsbyer i yderområder og på mindre øer ikke længere en mulighed. Der afvises kategorisk med baggrund i, at ejendommen efterfølgende kan være svært omsættelig, og at der er mindre chance for, at andre erhverv senere vil kunne bruge bygningen. Der opfordres ofte til at søge mod erhvervsområderne i de større byer. Det er direkte gift mod erhvervsudviklingen i mange landdistrikter og yderområder. Det er samtidig også gift for udviklingen i beskæftigelsen, og dermed påvirker det også bosætningen negativt. Det er meget vigtigt, at man finder en ordning hurtigst muligt for realkreditbelåningsmulighederne for erhverv i landdistrikter og yderområder, ellers vil udviklingen i disse områder blive koblet helt af resten af samfundet. Bankerne er de fleste steder meget tilbageholdende med at yde lån, her i den aktuelle kreditkrise og bankkrise. Ud over muligheder for belåning til erhvervsejendomme og erhvervsbyggeri, så er målrettede kom-i gang-lån, vækstlån og vækstkautioner rettet mod virksomheder i yderområderne også vigtige områder, som bør forbedres. Manglende udlånslyst til ejendomme Vi oplever, at flere landsbyer især i yderområderne bliver black-listet som områder, hvor man ikke vil tilbyde realkreditbelåning. Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde gode eksempler på realkreditbelåning i lokalsamfund rundt om i Danmark, men meget ofte ender det med afslag til låneansøger, også selvom låneansøgers økonomi er meget solid. Når realkreditselskaberne ikke vil udlåne, er de interesserede boligkøbere overladt til at finde belåningen hos banker eller pantebreve. De fleste banker prøver at begrænse udlån, så det er ikke en selvfølge at få et banklån, og i positiv fald er det mange gange dyrere i en bank end i et realkreditselskab, hvis man sammenligner fx et huslån med variabel rente. Den manglende udlånslyst i visse yderområder og især til ejendomme under kr skyldes selvfølgelig, at realkreditselskaberne er bange for tab, men vi mangler at se, om det er i landområderne og yderområder eller i kommunernes centerbyer eller måske i landets 4-5 største byer, at realkreditselskaberne har oplevet størst tab gennem tiden og har oplevet den dårligste betalingsevne af terminerne. Den måde, som selskaberne har offentliggjort deres tab på, giver i dag ikke det fulde svar. 3 Noget af problemet skyldes også, at der i visse yderområder sker en nettofraflytning i befolkningen, så realkreditselskaberne er bange for lav boligefterspørgsel, og dermed et stigende boligoverskud samt at boligstanden vil forringes. Politiske tiltag og løsninger Problemet bør tages op landspolitisk af Folketingsudvalget for Landdistrikter & Øer, af ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, samt Erhvervs- og Vækstminister, Ole Sohn. Det er naturligt, at man skal tage en række drøftelser sammen med realkreditbranchen og forsøge at finde flere forskellige løsningsforslag. Politisk kunne man måske i en overgang håbe på en form for delvis statsgaranti i landets yderområder for den første del af 1. prioriteten i realkreditlån i erhvervsbyggeri og eventuel også i privatboliger, så en del af realkreditlånet ikke medfører tabsrisiko for realkreditselskaberne. Det skal dog ikke sætte markedskræfterne helt ud af spil og være en blanko-garanti for hele lånet, som realkreditselskaberne bør yde, men det vil stimulere lånemarkedet for både bolig og erhverv.

4 Nej til husbyggeri skaber vrede: Frygter affolkning af landsbyer i Fjends Af Thomas Johansen Artiklen er fra Skive Folkeblad - En meget alvorlig situation for de små landsbyer. Sådan siger formanden for Viborgegnens Landistriktsråd, Mogens Møller Nielsen, Vroue, efter at Danmarks Naturfredningsforening har fået medhold i en sag fra en af Viborg Kommunes landsbyer. Her har Natur- og Miljøklagenævnet nu afgjort, at der ikke må opføres et nyt hus i landsbyen Fårup. - Den afgørelse kan give store problemer i de små bysamfund i kommunen. Det kan være slut med udvikling i små byer som Fly, Vroue, Sdr. Resen, Lånum og Smollerup, siger Mogens Møller Nielsen, der både er skuffet over afgørelsen i sagen fra Fårup og over Danmarks Naturfredningsforenings måde at køre sagen på. Det er naturfredningsforeningen, som har anket Viborg Kommunes tilladelse til opførelsen af en nu bolig i Fårup, fordi»der ikke er tale om huludfyldning, idet der ikke er bebyggelse på alle sider af den grund i landsbyen, hvor det nye hus ønskes opført«. - Ønsker naturfredningsforeningen at fratage de små landsbyer enhver mulighed for udvikling? Hvis der skal være bebygget hele vejen rundt om et nyt hus i en landsby, så er det reelt slut med at bygge nyt, siger Mogens Møller Nielsen, som opfordrer Viborg Kommune til at gå videre med sagen til regeringen. Formanden for Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg, Jens Ravn, ser også med stor alvor på afgørelsen. - Konsekvensen må blive, at det stort set ikke er muligt at give tilladelse til nye boliger i de helt små bysamfund i kommunen, siger Jens Ravn. I kommuneplanen for Viborg er der ikke planlagt udvikling i 23 landsbyer. Men kommuneplanen lægger op til, at der må udfyldes huller. Det ser sagen fra Fårup imidlertid ud til at have sat en stopper for. Jens Ravn erkender, at det nu bliver svært at få tilladelser til»huludflyldning«i landsbyerne igennem fremover. Han ser dog visse muligheder for igen at forbedre muligheden for at få bygget nyt i de små byer. - Vi må se på hvordan kommende kommuneplaner kan tage højde for problemet. Og med det fokus, der er på udkantsområdernes situation bør det også være muligt at få set på, om den gældende lovgivning skaber de fornødne rammer for udviklingen i landsbyerne, siger Jens Ravn. Mogens Møller Nielsen ser frem til, at udvalgsformanden handler. - Det er slemt for de små byer. Men hvad hvis tendensen breder sig? Kan vi imødese lignende afgørelser i de større landsbyer? Hvad med Mønsted? Hvis naturfredningsforeningen virkelig har tænkt sig at kæmpe imod, at der må udfyldes huller i landsbyerne, ender vi med at affolke dem helt. Det var klima- og miljøudvalget i Viborg Kommune, som oprindelig gav tilladelse til at opføre den ny bolig i Fårup, som nu er blevet stoppet. Dannmarks Naturfredningsforening: - Der mangler ikke boliger i landsbyerne - Vi prøver såmænd bare at forholde os til kommuneplanlægningen. Sådan siger bestyrelsesmedlem i DN (Danmarks Naturfredningsforening) Viborg, Eyvind Lyngsie Jakobsen, Viborg, i en kommentar til sagen fra Fårup, hvor byggeriet af et nyt hus er blevet bremset. - Man skal huske at de mindste landsbyer ifølge kommuneplanen ligger i åbent land. Der er ingen faciliteter, og der foregår ingenting. I mange af dem ligger der måske huse ud til åbne marker. Vi så ikke huset i Fårup som et hul i en række, og det har vi nu fået medhold i, siger Eyvind Lyngsie Jakobsen. Han har noteret sig kritikken fra blandt andre Mogens Møller Nielsen, Vroue, men forstår ikke frygten for affolkning i landsbyerne. - Da jeg var i Fårup, var der to huse til salg og ét hus stod tomt. Ledige huse kan ofte ikke sælges. Der er jo ikke ligefrem pres på for at bo i landsbyerne alligevel, siger Eyvind Lyngsie Jakobsen. DN Viborgs holdning til sagen møder dog ikke forståelse hos formanden for Danmarks Naturfredningsforenings lokalgruppe i Fjends, Kaj Madsen, Daugbjerg. - Jeg synes, det er forkasteligt. Jeg synes foreningen skal passe på med ikke at forholde sig så firkantet til love og regler, at man glemmer at tænke logisk. Det er måske ikke så smart at sidde i Viborg og bremse udviklingen i de små landsbyer i kommunen, siger Kaj Madsen. 4

5 De unges koncepter for fremtidens landsby er ved at tage form. Mobile ungdomsboliger på skinner er en af gruppens mest visionære ideer. Et koncept der kendes fra Norge. Børn og unge former fremtidens landsby Moderne huse, spændende arkitektur, naturoplevelser og gode transportmuligheder er blandt svarene, når 10 børn og unge fra hele landet skal forme fremtidens landsby. Landdistrikternes Fællesråd har givet dem til opgave at bygge en landsby, som den skal se ud i fremtiden, hvis de skal have lyst til at bo i den. Torsdag den 19. januar tog de step 2 i udviklingen af fremtidens landsby, og her begyndte ideerne at tage form. Hvilke koncepter skal landsbyen bygge på? Step 1 var at finde koncepterne for landsbyen. Hvor mange mennesker skal den bestå af, hvordan skal infrastrukturen være, institutionerne, faciliteterne, udseendet? - Der skal være 1200 indbyggere i landsbyen, masser af fritids- og naturoplevelser, den skal ligge i nærheden af en større by med mulighed for at tage en uddannelse, så man får det bedste af to verdener, der skal være mobile ungdomsboliger, lød nogle af svarene fra de unge. Undervejs i arbejdet lærer de unge om demokratiske processer og får sat ord på deres holdning til, hvordan livet skal leves i en moderne landsby. Færdig modellandsby til foråret Udviklingen foregår i Landdistrikternes Fællesråds lokaler i Vejen. Næste gang skal ideerne materialiseres, og her får de hjælp fra Kullegård Arkitekterne fra Holbæk. Går det efter planen, står en færdig modellandsby klar til foråret og en virtuel vil ligge på nettet, som vi naturligvis offentliggør her på siden. Det forventes, at de unge kan skabe et billede af fremtidens landsby, som lokalsamfund, politikere og embedsmænd kan blive inspireret af. KENDER DU NOGLE LANDSBYER, SOM IKKE ER MEDLEM AF DANSKE LANDSBYER, SÅ KONTAKT UDVALGET, SÅ VIL VI TAGE KONTAKT. JO FLERE VI ER, JO STÆRKERE STÅR VI. 5

6 Frist for stof til næste nummer: d. 1. april 2012 Så mange skulle vi gerne blive med 4000 landsbyer i danmark. Tilmelding På vegne af Landdistrikternes Fællesråd og afdelingen Danske Landsbyer glæder det os at invitere alle landsbyer i Danmark til Landsbyernes Dag. Lørdag den 17. marts 2012 kl på Thyregod Kursuscenter Skolegade 8, Thyregod, 7323 Give I år sætter vi fokus på bredbånd og hurtig internets betydning for erhvervsudvikling og bosætning på landet. Mange borgere i tyndtbefolkede områder har internet i sneglefart, og det samme gælder erhvervslivet. Det er en stor hæmsko for udviklingen. Om 10 år vil ingen bosætte sig i landsbyer og lokalsamfund, hvor der ikke er hurtigt internet. Den 17. marts skal vi høre om, hvorfor Vejen Kommune har satset stort på at få fibernet ud til alle borgerne, hvad det betyder for en gårdejer, slagter og boligudlejer fra Asnæs ved Kalundborg at have dårlig forbindelse, hvad Dansk Energi foreslår man gør for at fremskynde processen, og hvad Annette Lind, medlem af Folketingsudvalget for Landdistrikter og Øer kan fortælle om de politiske planer på området. Efter indlæggene skal der arbejdes med emnet: Danmark i to hastigheder? Eksempler på problemstillinger med internetforbindelser i landsbyer og på landet. Gode råd og ideer til forbedring. Vi samler eksemplerne og afleverer et katalog over udfordringer, dilemmaer og gode ideer til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Der er således lagt op til en spændende dag, hvor deltagerne skal være med til at påvirke, at folk og virksomheder i fremtiden ikke fravælger landsbyerne pga. dårlige internetforbindelser. Herefter vil der være mulighed for at fremvise projekter, specialiteter og fyrtårne fra sin landsby, som man er stolt af. Vi har en hal til rådighed, så hvis nogen ønsker at udstille, giver I blot besked herom ved tilmeldingen. Der vil være små borde til rådighed. Der er mulighed for at tilmelde sig og se programmet på hjemmesiderne. eller. Vi glæder os til at se så mange landsbyer som muligt. Med venlig hilsen Steffen Damsgaard, formand for Landdsitrikternes Fællesråd Ole Olsen, formand for Danske Landsbyer Landdistrikternes Fællesråd Nørregade Vejen Tel Fax mail@landdistrikterne.dk Girokonto: CVR Udvalget Danske Landsbyer Ole Olsen, formand Bildsøvej 165, Næsby Strand, 4200 Slagelse formand@danskelandsbyer.dk Margrethe Stenger Smedegade 29, 6535 Branderup naestformand@danskelandsbyer.dk Ejnar Tylvad Sæddingvej 15, 6900 Skjern e-tylvad@mail.dk Erik Rytoft Jensen Åbøl Østermarksvej 10 Åbøl 6520 Toftlund Mobil: rytoft@mail.tele.dk Jørgen Hammer Nyker Hovedgade 32, Nyker 3700 Rønne jh@nyker.dk Martin Damborg Nielsen Jordmodervej Ringsted mdn@lejdirekte.com Vibeke Davidsen Skrænten 17, Sevel 7830 Vinderup jevida@sevelnet.dk Carsten Blomberg Hansen Sekretær Nørregade 12, 6600 Vejen / cbh@ldhus.dk Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation for landsdækkende foreninger og organisationer. Medlemmerne er: 4H - Dagli Brugsen og Lokalbrugsen - De Samvirkende Købmænd DGI - Fri Bønder Levende Land Fritid og Samfund Håndværksrådet - LandboUngdom - Landbrug & Fødevarer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning og Landskab 6