ATASSUT EM 2008/1. Emilie Olsen

Transkript

1 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/1 Emilie Olsen Åbningsdebat. (Landsstyreformanden) Vi skal, med henvisning til Landssyreformandens åbningstale i forbindelse med begyndelsen af efterårssamlingen, og med henvisning til vores status som en befolkning, her fremkomme med vores vigtige mærkesager fra ATASSUT: Vi er som et samfund i en meget afgørende fase, vi skal igennem en folkeafstemning beslutte om vi vil arbejde videre med Grønlands selvstyre, vi er i gang med at implementere strukturreformen, der er store udenlandske virksomheder der gerne vil ind i vort land med henblik på storindustri, og disse vil få meget stor indflydelse på vores samfundsopbygning. Det er derfor nu, som aldrig før, meget nødvendigt at vi sammen vurderer og så vidt som muligt er fælles om de tiltag der pågår, for vores afgørelser i dag er meget vigtige forudsætninger for at den fremtidige generations grundlag for at overtage vort land kan ske på bedste vis. 1

2 Det gælder for os alle sammen, det vil sige hver af os, hvor end vi befinder os i samfundet, som lovgivere, som enkelte borgere, som interesseorganisationer, som erhvervsdrivende, som arbejdere og som arbejdsløse, vi fordres alle sammen til ikke kun at forholde os passive til samfundsudviklingen, men aktivt at deltage i udformningen af samfundets udvikling. Selvstyre Efter Grønlands Hjemmestyres indførelse er der nu gået knap 30 år, og ATASSUT deltager aktivt i målsætningen om at Grønland skal opnå selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer og dermed er med til at udforme de nye veje, befolkningen kan tage, såfremt der er tilslutning til dette. Vi er i ATASSUT meget godt tilfredse med at den grønlandske delegation, der på vegne af den grønlandske befolkning har deltaget i arbejdet i den Grønlandsk-Danske selvstyrekommission, hele vejen har stået sammen, også på trods af forskellige partipolitiske interesser, og arbejdet målrettet for at den grønlandske befolkning har den bedst mulige grundlag for sin beslutning, og det er vores vurdering i ATASSUT at kommissionens betænkning er et meget godt grundlag for vores meget vigtige beslutning. Vi er i ATASSUT ligeledes meget godt tilfredse med at den danske delegation i kommissionen har deltaget i arbejdet i fællesskabets ånd, hvor gensidig respekt og et godt samarbejde afspejles i betænkningen, dette vises bl.a. ved at hele den danske del af kommissionen, på nær et dansk parti, har tilsluttet sig indstillingerne i betænkningen. Vi vurderer således i ATASSUT at kommissionens betænkning giver et retvisende og realistisk grundlag for beslutningen om hvorvidt der skal indføres selvstyre for Grønland indenfor rigsfællesskabets rammer. Betænkningen og forslaget for lov om Grønlands Selvstyre er et udmærket redskab til at der bliver åbnet op for muligheden for større selvbestemmelse, og derfor vil vi sammen i ATASSUT opfordre befolkningen til, sammen med os, at stemme ja til Grønlands Selvstyre. 2

3 Men vi finder det yderst nødvendigt fra ATASSUT at understrege at vi i ATASSUT i vores deltagelse i selvstyrearbejdet tager udgangspunkt i selvstyre indenfor rigsfællesskabet. Ja, der er i lovforslaget til Grønlands Selvstyre mulighed for at den grønlandske befolkning får lovhjemmel til at arbejde for selvstændighed, det er i sig selv godt, at der er sådan en mulighed for den fremtidige generation, og vi er i ATASSUT ikke i tvivl om at den fremtidige generation, såfremt dette bliver besluttet, vil arbejde for selvstændighed. Såfremt der skal iværksættes arbejde for Grønlands grundlov, fastholder vi i ATASSUT at dette bør ske i henhold til befolkningens tilslutning og beslutning. Derfor vurderer vi fra ATASSUT at Landsstyrets intentioner om at iværksætte arbejde for Grønlands grundlov ikke er på sin plads, selvstyret er end ikke indført, og derfor skal vi fra ATASSUT opfordre til at Landsstyret går bort fra intentionerne om at arbejde for grundlov i Grønland. Strukturreformen Det er i forbindelse med strukturreformen meget vigtigt at sikre at kommunerne får gode rammer for kommunesammenlægningen, derfor mener vi i ATASSUT at det er bydende nødvendigt at der løbende bliver foretaget vurderinger og justeringer, såfremt dette påkræves. Det er bydende nødvendigt at der bliver afklaret hvilke opgaver der bør løses af det offentlige på centralt hold og hvilke opgaver der bør løses af det offentlige på regionalt hold. 3

4 Eksempelvis skal vi pege på trafikstrukturen, hvori enkelte kommende storkommuner har ytret ønske om at overtage ansvarsområdet, og der er sågar iværksat planlægning på området. Der er i sig selv ikke noget i vejen med sådanne ønsker, men det er ifølge vores mening i ATASSUT meget vigtigt at befolkningen sikres gode og betryggende trafikale forholds, både på kortere og på længere sigt. Derfor mener vi i ATASSUT, at man for at kunne imødekomme problemer, der kan medføre kollaps i trafikstrukturen, målbevidst arbejder for at sikkerhedsforanstaltningerne og tilsynet er optimale. Det er ligeledes bydende nødvendigt at der i forbindelse med ændring af byrde- og opgavefordelingerne sikres at kommunerne ikke bliver bebyrdet med økonomiske og personalemæssige problemer, og at der i forbindelse med overførslerne sikres kontinuitet og kvalitet. Vi skal i nærværende samling behandle forslaget til landstingslov om kommunernes styrelse, ligeledes skal vi behandle forslag til lov om kommunegrænserne. Vi er i ATASSUT godt tilfredse med at den kommende Kommunes nordlige grænse i øst tager sit udgangspunkt fra øst ved Irmingerhavet nord for øen Timmiarmiut og løber derfra mod nordvest igennem fjorden Timmiarmiit Kangertivat til fjordens bund ved isbræen vest for Snehatten. Vi skal, i forbindelse med arbejdet med det offentliges opgavefordeling, og i forbindelse med overvejelserne om hvilke opgaver der bør løses nationalt og/eller regionalt, fordre til at Landstingets midlertidige udvalg for strukturreformen vurderer om de lovgivningsmæssige grundlag for overdragelserne af ansvarsområderne er klare og sikre, og at man i forbindelse med inddrager KANUKOKA ved høring. 4

5 Økonomi Det er bydende nødvendigt at vi sammen reviderer og strukturerer Grønlands økonomiske dispositioner, det er bydende nødvendigt at være opmærksomme på at de økonomisk bindende beslutninger vi træffer er meget afgørende for at vores overgang til nye samfundsforhold bliver vellykket. Det er bydende nødvendigt at de økonomiske dispositioner bliver gennemført til befolkningens bedste. Der pågår i disse år store samfundsrelaterede opgaver, det være sig på uddannelsesområdet, på udviklingen af forsyningsområdet, på udviklingen af infrastrukturområdet og på miljøområdet, og det er godt. Vi er nemlig i ATASSUT ikke i tvivl om at de store og omkostningskrævende opgaver kan løses ved velgennemførte prioriteringer og ved hele tiden at tage hensyn til samfundets økonomiske formåen, dette vil ifølge vores mening sikre at midlerne fordeles til gavn for samfundet og det vil derigennem på bedste vis kunne sikres at de fordelte midler i sidste ende betaler sig selv. Derfor mener vi i ATASSUT at de store opgaver der er meget omkostningskrævende kan finansieres ved at opnå fremmedkapital, Landstinget har givet Landsstyret bemyndigelse til at undersøge mulighederne for at kunne låne penge udefra, derfor skal vi med den henvisning bede Landsstyret at fremkomme med en redegørelse om hvor langt man er nået med undersøgelserne. 5

6 Såfremt der skal sikres økonomisk stabilitet er det bydende nødvendigt at der er helt klare og utvetydige bestemmelser om byrde- og opgavefordelingerne og at der er helt klare og utvetydelige bestemmelser om hvordan samfundsopgaverne skal løses. Eksempelvis er vi ikke enige om hvordan Nukissiorfiit skal løse det samfundspålagte opgave med forsyning af el, vand og varme, og vi har i ATASSUT respekt for at der er forskellige meninger dertil. Men vi skal fra ATASSUT dertil understrege at vi har krævet at der skal gennemføres en uvildig kulegravning af fordele og ulemper ved en evt. dannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab. Kravet er ikke blevet behandlet på tilfredsstillende vis, og derfor er vi fra ATASSUT tilfredse med at Landsstyret har valgt at tilbagekalde sit forslag om omdannelse af Nukissiorfiit, dette vil nemlig sikre at beslutningsgrundlaget for hvordan forsyningspligten fremover skal være, bliver så god som muligt. Med hensyn til boligbyggeriet og med hensyn til byggeri af det offentliges institutioner (skoler, uddannelsesinstitutioner, vuggestuer, børnehaver, fritidsbygninger, alderdomshjem, døgninstitutioner for børn og unge m.m.), skal vi fra ATASSUT opfordre til at Landsstyret skal intensivere arbejdet for at priserne på byggerierne ikke løber løbsk. Vi mener i ATASSUT, at det er på tide at genvurdere og revidere fremgangsmåden ved udliciteringer. Det er nemlig af overordentlig vigtig betydning at kunne regne med at de virksomheder der udvælges til at gennemføre arbejdet, også overholder deres pristilbud og den tid de regner med at skulle bruge til byggerierne. 6

7 Såfremt priserne på de udliciterede opgaver ikke kan styres, vil der dannes et hul i Landskassen der bliver meget svær at lukke igen, og vi finder det meget vigtigt i ATASSUT at sådanne tilstande skal undgås i alle henseender. Derfor mener vi, i ATASSUT, at der er nødvendigt at de forskellige departementer sammen arbejder for en sammenhængende anlægsplanlægning. Det er ligeledes nødvendigt at sikre at Grønlands Hjemmestyres lovpligtige forpligtigelser indenfor byggeriet bliver overholdt, således at det sikres at kommunerne i Grønland ikke bliver udsat for forhalinger og langstrakte sagsbehandlinger, og vi vurderer i ATASSUT, at man i forbindelse med strukturreformen også vurderer hvilke anlægsopgaver der bør løses centralt og hvilke anlægsopgaver der bør varetages regionalt. Det skal nemlig huskes at det offentliges anlægsplaner og realisering af disse, har meget stor betydning for samfundets økonomiske drift, det er derfor nødvendigt at anlægsplanerne og implementeringen af disse sker struktureret og sammenhængende, således at det er med til at sikre en stabil økonomistyring i samfundet. Vi skal i Landstinget senere træffe beslutninger om hvordan Grønlands økonomiske engagement i aluminiumsindustrien fremover skal være. I den forbindelse har Landsstyret valgt at indregne konsekvenserne af Grønlands mulige økonomiske engagement i Finanslovsforslaget. Vi er i ATASSUT vidende om at Landstingets midlertidige udvalg for aluminiumsindustri aktivt og konstruktivt har arbejdet for at få belyst området, og vi glæder os til at komme til at behandle de indstillinger der vil komme fra udvalget. 7

8 I den forbindelse skal vi fra ATASSUT opfordre til at man ikke binder sig til de af landsstyret fremsatte forslag igennem finanslovsforslaget. Derfor ønsker vi at Landsstyret tydeligt fremkommer med hvilke forpligtigelser man har bundet sig til i henhold til Memorandum Of Understanding og dermed hvilke økonomiske konsekvenser forpligtigelserne vil medføre. Ikke levende ressourcer Vi skal i Landstinget under nærværende samling, i henhold til Landsstyrets redegørelse fremkomme med vores principielle holdning og drøfte spørgsmålet om hvorvidt der bør gives tilladelse til hel eller delvis uranudvindelse i Grønland. Vi kan på nuværende tidspunkt fra ATASSUT ikke fremkomme med noget klar signal om hvorvidt der i vort land bør kunne udvindes uran med henblik på kommerciel udnyttelse. Vi fordres som et samfund til at drøfte og tage stilling til spørgsmålet, det er ifølge vores mening i ATASSUT yderst nødvendigt at vi står sammen i så en kontroversiel og skelsættende spørgsmål. Dertil er det vores ønske i ATASSUT, at Fællesrådet for mineralske råstoffer samt Energiministeriet anmodes om at fremkomme med klare og så vidt som muligt retvisende vurderinger om uranspørgsmålet. Med hensyn til smykkesten, herunder diamanter og rubiner samt andre værdifulde sten, mener vi i ATASSUT at det er nødvendigt at revidere råstofloven, især når det gælder krav om udnyttelse og eksporttilladelser, derfor skal vi fra ATASSUT opfordre til at fællesrådet for mineralske råstoffer får til opgave at vurdere lovgivningen på området. Vi er i ATASSUT godt tilfredse med de aktiviteter på efterforskningen af mulige fremtidige olieudvindinger som råstofdirektoratet sammen med Fællesrådet for mineralske råstoffer står i 8

9 spidsen for, det grundige arbejde er troværdigt og giver mulighed for grundige undersøgelser af hvorvidt der er grundlag for olieudvinding. Vi vurderer ligeledes det som værende positiv at man for at sikre god økonomistyring også har besluttet at etablere en råstoffond til de mulige indtægter der vil komme fra olieudvinding, det er vigtigt, også set i forhold til vores troværdighed i omverdenen. Miljøet Som følger af efterforskning og udvinding af landets ikke-levende ressourcer og udenlandske selskabers ønsker om at arbejde i Grønland må vi til hver en tid have klare og tydelige og som derfor er umulige at omgå lovkrav om beskyttelse af miljøet. Selvom vort land og dets omgivende hav er langstrakt, benytter vi i mange steder levende ressourcer. Udover disse er ATASSUT ikke i tvivl om, at vi alle sammen finder det vigtigt og er interesseret i at vort land er rent og er fri for forurening. Derfor er det meget vigtigt, at sikre sig, at beskyttelse mod forurening skal være optimalt. Med hensyn til beskyttelse mod forurening kan man ved at stille klare og tydelige krav til udenlandske selskaber om at værne om miljøet samt at sikre minimal forurening, sideløbende må vi kontinuerligt arbejde for at højne borgernes deltagelse i arbejdet for at minimere forureningen både lokalt og udadtil. 9

10 Vi må til hver en tid være interesseret i, at vores affald i videst omfang må være minimale og de ikke forurener miljøet og gøre indsatser, hvor der er behov for det. Derfor er det ønskeligt, at Landstinget tilslutter sig forslaget fra ATASSUT om affaldshåndtering under 2. behandlingen for på den måde at kunne sikre sig, at vi får klare og tydelige planer for affaldshåndtering. Fiskeri, fangst og landbrug Det er yderst vigtigt, at det grønlandske samfunds selvforsyning af levnedsmidler bliver optimeret, det er ikke kun sundt for os, for man kan samtidig også begrænse import af levnedsmidler fra andre lande. Sideløbende må vi arbejde for, at vores eksport af produkter optimeres. For at kunne fremme eksport af fisk, kød, grønsager samt vand og for at kunne optimere vores selvforsyning af levnedsmidler opfordrer ATASSUT til, at man optimerer styring af håndtering af levnedsmidler. ATASSUT finder det vigtigt, at det grønlandske fiskerierhverv, hvad enten der er tale om havgående - eller indenskærs fiskeri, har det bedst mulige vilkår for at kunne udvikle deres erhverv. Det havgående fiskeriflåde har store ansvarsområder med hensyn til mandskab, fiskeriudstyr, trawlere og produktionsudstyr og som har store værdier. Såfremt indenskærsfiskerne skal have ressourser for at kunne modernisere deres fiskeriflåde, må man give dem gode økonomiske mulighed muligheder. Derfor ATASSUT tilfreds med, at vores forslag om at ovennævnte skal lykkes, og det er, at disse skal organiseres som en ESU pulje, er ved at lykkes. Ved at støtte fiskeri, fangst og 10

11 landbrugserhvervene optimalt, vil de have større muligheder for at kunne modernisere og drive deres erhverv mere rentabelt. Desværre har man sat spørgsmålstegn ved, om beslutninger der vedrører fiskerierhvervet sker retfærdigt til og om disse bestemmelser følger loven, sådanne tvivlsomme beskyldninger understøtter ikke fiskerierhvervet og er derfor ubetryggende for erhvervslivet, derfor vil ATASSUT opfordre til, at landsstyret fremover offentliggør beslutningerne og deres grundlag. Landsstyrets opfordring om, at fiskefabrikkerne, fiskerne og lønmodtagerne i fællesskab planlægger landinger af fisk og produktion tilsluttes af ATASSUT, for ATASSUT er ikke tvivl om, at dette vil medføre styrkelse af arbejdet omkring større selvforsyning og vores eksport af produkter. ATASSUT arbejder meget for, at dem der holder husdyr og dem der driver landbrug skal styrkes og at der erhverv bliver mere rentable, og heldigvis arbejder man for at bane vej for at, dem der holder husdyr og dem der driver landbrug kan fremme deres erhverv, og selvom der i en rapport om landbrugøkonomien står, at man ikke kan komme udenom finansiering af erhvervet, har ATASSUT stor forståelse for rapporten og vil fortsætte arbejdet. Da det er nødvendigt med løbende evaluering af status mener ATASSUT, at det er nødvendigt med evaluering af, om indsatser og fysisk deltagelse af målsætninger går retfærdigt til, herunder mener ATASSUT, at det er nødvendigt at evaluere om garantistillelser for at landbrugserhvervet for at være mere selvforsynende med små kraftværker kan optage lån til etablering af kraftværker går retfærdigt til. Det er naturligt, at Landsstyret efterlyser en ordning for Neqi A/S, for selvom der er stor efterspørgsel af lammekød i Grønland, har Neqi A/S alligevel i flere år haft svært ved at drive selskabet økonomisk stabilt, derfor er det nødvendigt, at finde en stabil ordning for Neqi A/S og 11

12 som er fremtidsholdbar, og ATASSUT vil opfordre til, at man uddybende undersøger efterlysning af en ordning for selskabet. Uddannelsesfremme ATASSUT er tilfreds med, at Landsstyret arbejder med klare målsætninger for, at uddannelserne i Grønland fremmes, for arbejdet med, at alle borgerne skal opfordres til at starte uddannelser og give dem mulighed for det er stort og realistisk. ATASSUT er tilfreds med, at der arbejdes med forbedringer af miljøer for de uddannelsessøgende, så der kan ske mindst mulige frafald af uddannelsessøgende, herunder er ATASSUT tilfreds med, at Landsstyret arbejder for, at uddannelsessøgende, heri også uddannelsessøgende med børn, får bedst mulige livsvilkår. Alligevel opfordrer ATASSUT til, at man hurtigere arbejder for at etablere bestemte uddannelsestilbud der er blevet besluttet af Landstinget, heri tænkes der især på fiskeri,- og fangstskolen og designskolen, der også skal indeholde syning af nationaldragter og kulturelt bevaringsværdige genstande kan gennemføres. Arbejdsreserven Alle arbejdsduelige bør have et arbejde, og alle dem der har behov for revalidering skal revalideres og dem der vil videreuddanne sig bør have optimale muligheder. I forbindelse med arbejdet omkring uddannelsesfremme vil man sikre sig disse, men i forbindelse med uddannelsesfremme af samfundet må vi alle sammen kræve noget mere af os, så vi kan sikre os arbejdsreserven. 12

13 Vi bør gøre god brug af revalideringer og videreuddannelser og vi bør løbende tilpasse krav til enkelte mennesker til arbejdsmarkedet. Desværre er der alt for mange arbejdsduelige der ikke undersøger deres muligheder, det offentliges krav til dem er for slappe og der er for mange arbejdsduelige, der stopper deres livsførelse ved at få offentlig hjælp. Derfor mener ATASSUT, at man bør opfordre arbejdsreserven noget mere end der bliver gjort i dag, så deres indsats på arbejdsmarkedet kan øges til gavn for samfundet. Det er vigtigt, at man er opmærksom på behovet for arbejdsstyrken for erhvervslivet, uanset om det drejer sig om mindre eller større arbejdspladser og om det er offentlige institutioner, derfor mener ATASSUT, at der må arbejdes noget mere for at borgerne kan organisere deres liv end det er tilfældet i dag, og det skal ske ved, at opsøge arbejdspladser. Ligeledes finder ATASSUT det vigtigt, at man giver ældre og arbejdsduelige borgere mulighed at for at kunne bidrage til samfundet ved at lade dem arbejde, derfor har ATASSUT i dette efterår foreslået, at de ældre skal kunne have ubegrænsede indtægter, udover deres pensioner. De ældre og som har lyst til at arbejde bidrager til indtægter for landskassen gennem deres skattebetalinger, derfor mener ATASSUT, at man bør gøre god brug af pensionister der har lyst til at arbejde. Det skal ikke være sådan, at vi skal kræve noget af dem, udover hvad de kan magte, men der bør være muligheder for at de kan arbejde på arbejdspladser der er tilpasset til dem. Den sociale sektor 13

14 Vi må på alle områder sikre os, at vores børn, de unge, de ældre og handicappede der har særskilt behov og deres nærmeste får trygge livsvilkår. Selvom der er klare retningslinjer for at familier med børn og som midlertidige er adskilt skal sammenføres igen, bør servicering af familier med problemer optimeres. Døgninstitutioner bør have bedre muligheder for at kunne arbejde for at sammenføre familier. For at sikre at børn der ladt til sig selv skal have den bedst mulige tilværelse bør plejeforældrene, hvor børn og unge er anbragt hos, have det bedst mulige vilkår. Dette skal ske ved at arbejde sammen med plejeforældrene. Når de unge skolepligtige er færdige med folkeskolen bør man så tidligt som muligt optimere gulerødder for de unge, så de kan tage en uddannelse, for at de ikke skal stoppe med deres liv bør man optimere indsatser for dem, for at undgå, at de unge bliver ramt af arbejdsløshed bør det offentlige og den private sektor samarbejde løbende med planlægninger. Vi må på alle områder sikre os, at vore ældre skal have det bedst mulige vilkår, for det er ikke midler, der er afgørende for at de ældre skal have gode vilkår, for, for at sikre indsatser for, hvordan de ældre skal gode vilkår er også medbestemmende for, at de kan blive respekteret og have gode fysiske rammer. Derfor har ATASSUT foreslået, at der med henblik på optimalt opsyn af de ældre der bor på alderdomshjemmene og deres medicineringer, at Landstinget efter dets beslutning pålægger Landsstyret for at arbejde for optimering af opsynet, men efter vores mening har Landstinget misforstået vores forslag og har kun delvis tilsluttet sig forslaget. 14

15 Alligevel har vi uden at stoppe der som noget nyt foreslået, at der med henblik på årlige rapporteringer omkring driften af alderdomshjemmene, at Landstingets efter dets beslutning pålægger Landsstyret for arbejde for belysning omkring det. Med hensyn til de handicappede er ATASSUT tilfreds med, at Landsstyret arbejder målbevidst om at give de handicappede muligheder for at kunne tage uddannelser og arbejde, men under Landsstyreformandens åbningstale nævnte Landsstyreformanden ikke noget om, hvordan tiltagene skal videreføres efter seminaret, vil ATASSUT hermed spørge Landsstyret, hvordan man vil videreføre tiltagene. Vi har fra ATASSUT under forårssamlingen fremkommet med forslag til Landstingsbeslutning om at det fremover bliver obligatorisk at der udføres handlingsplaner sammen med unge handicappede der har forladt folkeskolen, og det er vort håb i ATASSUT at der vil være tilslutning til forslaget. Sundhed og velfærd Hvis samfundet på baggrund af sunde borgere og velfærden skal kunne begå sig i udfordringer i fremtiden, må kravene til os alle være større end det er tilfældet i dag. På grund af uforskyldte sygdomme må vi i dag benytte sundhedsvæsenet noget mere, end det er tilfældet i dag. Hvis sundhedsvæsenet skal have god tid til at behandle borgere for deres psykiske og fysiske lidelser under trygge forhold, må samarbejde for at minimere selvforskyldte sygdomme. Borgere med livstruende sygdomme, især dem der lider af kræft, og som ikke kan behandles med traditionelle behandlingsmetoder i Grønland og i Danmark, har man begyndt at behandle med 15

16 eksperimentelle behandlingsmetoder, og denne form behandling har ATASSUT arbejdet ihærdigt for at få realiseret. ATASSUT hilser reorganisering af sundhedsvæsenet velkommen, især da man har sikret sig, at der på enkelte steder ude i kysten har stoppet med planerne om at nedlægge lægeordningen. Ligeledes er ATASSUT tilfreds med, at Landsstyret arbejder for, at ansatte i sundhedsvæsenet skal have længerevarende ansættelser. Slutteligt Selvom vi har meget mere at kommentere skal vi, fra ATASSUT, som vi startede vores ordførerindlæg understrege vigtigheden af at der er fællesskab om at arbejde med de store udfordringer i det grønlandske samfund, vi må alle sammen kræve mere af os selv, og såfremt overgangen til den nye samfundsstruktur skal lykkes optimalt må vi som folkevalgte arbejde ansvarsfuldt og med henblik på at finde de bedst mulige løsninger for det grønlandske samfund. Selvom der i Landsstyrekoalitionen kan opstå uenigheder om enkelte sager og spørgsmål, benytter vi alle vores ressourcer i koalitionen for at forbedre levevilkårene hos de forskellige grupper i samfundet. Det er vores vurdering at strukturreformen og arbejdet for Grønlands selvstyre overordnet set er troværdige og vi er sikre på at disse giver gode grundlag for de fornyelser der er på vej i samfundet. Derfor skal vi endnu engang opfordre til fra ATASSUT at de enkelte borgere i samfundet deltager i de processer der er i gang. 16

17 Det var hvad vi i første omgang fra ATASSUT havde at fremkomme med til nærværende åbningsdebat. 17