ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling

Transkript

1 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling Forslag til landstingsfinanslov for (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Vort lands økonomi er robust, landskassen har ikke gæld til udlandet, flere bliver uddannet og befolkningens indsats for egen bolig er blevet større. Dette meddeler Landsstyret til Landstinget og befolkningen via politisk-økonomisk beretning for 2008 og forslag til Landstingsfinanslov for På den baggrund vurderer vi som helhed i ATASSUT, at konsolideringen af vores økonomi som samfund går i den rigtige retning. Alligevel kan man ikke sige at alt vedrørende vort lands økonomiske situation er pletfrit og uproblematisk. Hvis en finanslov skal være så sammenhængende som muligt før den vedtages, kræver det at der sker ændringer på de punkter der vedrører enkelte store områder og virksomheder, som fremgik af det fremlagte forslag til Landstingsfinanslov. To store spørgsmål, som Landstinget hverken har behandlet eller taget beslutning om, er blevet indarbejdet af Landsstyret, som om der er blevet truffet beslutning om det i Landstinget med tilhørende økonomiske konsekvenser. 1

2 Vi vil kræve fra ATASSUT, at denne fremgangsmåde ikke bliver en vane i de fremtidige finanslovsbehandlinger, idet Landsstyret ikke skal arbejde udenom det Landstinget har udstukket og besluttet, hvad der skal ske. Alcoa Aluminiumsværket Alcoas ønske om at etablere sig i Grønland er i princippet blevet godkendt, det er også blevet besluttet, at den skal placeres i nærheden af Maniitsoq, hvis etableringen bliver en realitet. I denne overgangsperiode er det påkrævet med en realistisk og en stram økonomisk styring på vegne af befolkningen, hvis vort land bliver medejer af Alcoa, vil vi komme til at bære en økonomisk byrde i en størrelsesorden, som vi hidtil ikke har oplevet, derved vil vi blive svækket så vi ikke kan finansiere andre projekter i mange år frem, vi vil nemlig være nødsaget til at låne penge i udlandet, blot for at finansiere dette. Vi vurderer fra ATASSUT, at tiden ikke er til medejerskab, vi har allerede budt selskabet velkommen og byder det stadigvæk velkommen, Vi skal selvfølgelig stille krav i forbindelse med udformning af den endelige aftale om selskabets pligter i forhold til vort land, og derudover skal man skal lade det selv køre selskabet. Vedrørende etableringen af værket i Grønland bortset fra aftalen om finansieringen af undersøgelsen af mulighederne har Landstinget endnu ikke færdigbehandlet spørgsmålet om den grønlandske befolkning skal være med til at finansiere og være medejere, derfor kræver vi fra ATASSUT, at dette bringes i orden i forslaget til Landstingsfinanslov. Selvom Landstingets ad-hodudvalg vedrørende Alcoa ikke er færdig med forundersøgelserne og der ikke er truffet endelig beslutning om medarbejderskab, skal vi, ud fra vores nuværende viden og viden om de økonomiske konsekvenser for vort land, hermed fra ATASSUT kræve, at man går væk fra målsætningen om vort lands medejderskab og går videre med koncessionsmodellen og dermed give Alcoe koncession til selv at stå for etableringen og driften. Nukissiorfiit 2

3 Etablering af selskaber for at løse det offentliges forpligtelser og derved placere ansvaret udenfor det offentlige er ikke altid en løsning i sig selv, dette er med alt tydelighed blevet vist fra de offentligt ejede selskaber. Vi i ATASSUT finder det meget vigtigt, at befolkningen, uanset vor i landet de bor, har adgang til at blive forsynet med el, en forsyningspligt og et ansvar der står for et så livsvigtigt anliggende bør fortsat ligge i de offentliges hænder, derfor kan vi fra ATASSUT ikke gå med til omdannelsen af Nukissiorfiit til et aktieselskab. Vi er fra ATASSUT gået med til en uvildig undersøgelse af fordele og ulemper ved en eventuel omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab, men dette er ikke blevet lavet, derfor står vi, på bagrund af den nuværende situation, fast på at Nukissiorfiit skal fortsætte som hidtil, hvor det offentlige har det totale og direkte ansvar. Derfor kræver vi fra ATASSUT, at de foretagne ændringer vedrørende Nukissiorfiit i forslag til Landstingsfinanslov bringes i orden. Desuden kræver vi at at der banes vej for at, Nukissiorfiit kan optage lån i udlandet og tildeles begrænsede beføjelser, således at eksisterende elværker i Grønland kan blive renoveret og der kan etableres vandkraftsværker. Man kan sagtens bane vej for kommerciel drift af elværkerne, uden at det går ud over forsyningspligten overfor befolkningen, lov om vandkraftværker bør vedtages. Når lov om selskabernes mulighed for, indenfor rammerne, selvforsyning af el bliver vedtaget, er vi i ATASSUT ikke i tvivl om at undersøgelser og planlægning vil kunne ske uden for stor usikkerhed. Ved at fortage rettelser i forslagene vedrørende de to store institutioner, vil man reducere det forventede underskud i finanslovsforslaget. Men selvom disse bringes i orden, kan man stadig ikke komme udenom om en genvurdering af prioriteringerne og besparelser på andre områder, hvis der skal laves en sammenhængende og bæredygtig finanslov. 3

4 Ændring af opgaveløsningen i den offentlige sektor Samfundet er i en overgangsperiode, i forbindelse med ændringen i opgaveløsningen i den offentlige sektor, vil beslutningen om den rette fordeling af opgaverne og konsekvenserne for finansieringen af disse, have stor betydning for en succesfuld gennemførelse af ændringerne. Status i dag er, at der endnu ikke er truffet beslutning om hvilke områder der skal styres centralt og hvilke områder der skal styres fra kommunerne i vort land, og der er allerede givet tilladelse til udsættelse af udlægning af visse områder. Med henblik på, at man kan være forberedt på ændring af de områder, som skal udlægges, har Landsstyret i forbindelse med forslag til Landstingsfinanslov for 2009, orienteret om at der vil blive fremsat ændringsforslag til finanslovsforslaget, hvis der skal overtages visse områder tidligere end forventet. Perioden 2009 til 2013 er blevet fastsat til overdragelsesperiode af opgaver, og vi fra ATASSUT finder det vigtigt, at overdragelsen skal ske uden at overbebyrde kommunerne økonomisk og personalemæssigt, uden forringelse af serviceringen af befolkningen, ved administrative forenklinger og ikke mindst så vidt muligt uden forhøjelse af udgifterne. I forhold til overdragelse af opgaverne, skal vi fra ATASSUT kræve, at koordineringsudvalget vedrørende strukturændringerne orienterer Landstinget om status på arbejdet. Lufthavne og havne Især når lufthavne er på dagsorden, sker der tit det, at lokale interesser bliver bestemmende for diskussionerne med det resultat at meget bliver ved snakken og realiseringen bliver minimal. Vi må væk fra dette, vi må sætte lokale interesser i baggrunden og arbejde med baggrund i tiltag der gavner samfundet. 4

5 Eksempelvis viser undersøgelserne at forlængelse af lufthavnen i Nuuk ikke kan betale sig, at kun mindre fly med lille lasteevne vil kunne lande og ikke mindst at der vil ske forringelse af passager- og godstransport, på grund af det omskiftelige vejr i Nuuk. Derimod er Nuuk helt central i forhold til forsyning af samfundet, servicering af erhvervsdrivende og udvikling af industriel produktion, efter ATASSUT s mening Nuuk virkelig konkurrencedygtig i forhold til udvikling af området, derfor bør havnen i Nuuk hurtigst muligt udvikles. Vi skal ikke vove os ud på andre eksempler, men ATASSUT skal opfordre til at der ud fra de behov der er og uden indblanding fra politisk side udarbejdes et forslag hurtigst muligt, til hvordan man kan lave en ordning for trafikken i luften og til havs. Anlæg og renovering Det er af overordentlig vigtig betydning at anlægsopgaverne og renoveringsopgaverne bliver gennemført i henhold til Landstingets beslutninger der er truffet og fastsat i Landstingets finanslove. Langsommelige beslutningsprocesser, prisstigninger der finder sted efter endt udlicitering, ændringer af planerne og andre forhold der forhaler og fordyrer anlægsprocesserne må og skal minimeres ved intensivering af arbejdet. Vi er i ATASSUT tilfredse med at der pågår justering og modernisering af lovgivningen på anlægsområdet. Derved vil det sikres at en ny licitationslov, ny byggelov, ny byggemodningslov samt ny miljø og kvalitetssikringsbekendtgørelse inden længe kan se dagens lys. Vi vurderer i ATASSUT, at så længe der pågår revidering og opjustering af den gældende lovgivning, at man fra centralt hold bør være tilbageholden med store og omkostningskrævende anlægsprojekter, som eksempel kan vi pege på de planer der er om at rive gamle boligblokke med og bygge nye boliger i Nuuk, vi mener i ATASSUT at det vil være passende at man i forbindelsen med finanslovarbejdet genvurderer disse projekter. Det offentliges dominans på anlægsområdet, her især på boligbyggeri og boligdriftsområdet må reduceres i hurtigere tempo. Det er derfor meget vigtigt at private virksomheder og fonde m.m., der 5

6 ønsker at deltage i boligbyggeri m.m. skal føle sig velkomne og blive modtaget med positiv ånd, og dette kræver vi fra ATASSUT bliver implementeret i Landsstyrets arbejde med anlægssager. Derudover mener vi at følgende tiltag for at langt de fleste fremover kan blive ejere af deres egen bolig, nemlig: Lejer til ejerordningen, Andelsboligordningen, boligordningen, boligstøtteordningen, Medbyggerordningen, samlet set skal tages op til revision og vurderet om der skal gennemføres ændringer, dette med henblik på at nå målet med ejendom af egen hjem hurtigere bliver opnået. Vi har tidligere fra ATASSUT fremkommet med krav om at vækstområderne og dermed tilflytterområderne i Grønland ikke skal blive nedprioriteret i forbindelse med boligbyggeri. Vi er i ATASSUT glade for at dette krav er blevet imødekommet, men vi skal understrege at vi med dette krav ikke havde til hensigt at alle andre steder på baggrund af dette skulle nedprioriteres. Strukturen på anlægsområdet skal være koordineret, den skal være retfærdig, der skal klare prioriteringer og ikke mindst der skal være klare planlægninger på området. såfremt dette skal kunne lykkes optimalt, er det en meget vigtig forudsætning at byggeledelsen er optimeret. Selskaber og servicekontrakter Sulisa A/S fylder gevaldigt meget, for efter opløsningen af Sulisa A/S er adskillige selskaber, der primært skal varetage Sulisas opgaver blevet skabt, nemlig Greenland Venture A/S, Grønlands Turist og Erhvervsråd, Greenland Tourism A/S, Greenland Development A/S, de skal alle beskæftige sig med fremme af erhvervslivet i Grønland, de skal hver især behandle henvendelser fra udenlandske selskaber der er interesseret i at investere i Grønland, de har hver især servicekontrakter med Grønlands Hjemmestyre, de har hver især deres egne bestyrelser og de har hver deres ledelser og medarbejdere. 6

7 Vi er i ATASSUT godt tilfredse med at der er intensivt arbejde for at fremme erhvervslivet i Grønland, men vi er betænkelige ved at den viden der burde samles, i dag spredes i forskellige hjemmestyreejede selskaber og borgerne i Grønland samt udefrakommende må henvende sig flere forskellige steder, derfor mener vi at det er på tide at vurdere hvorvidt det er holdbart at der er så mange instanser at henvende sig til. Vi har fra ATASSUT igennem årene krævet at der skal være gennemsigtighed i alle de hjemmestyreejede selskaber, delvist ejede selskaber og private selskaber og private virksomheder der modtager penge fra landskassen med henblik på servicering af befolkningen. Vi mener det er meget vigtigt at holde tilsyn med deres disponering af de opgaver der bliver udstukket dem og vi mener det er meget vigtigt at Landstinget har indblik i disse. Desværre har der ikke været flertalsopbakning til flere af vores forslag, men til vores tilfredshed konstaterer vi at tilslutningen til dette krav bliver større, for i næste punkt på dagsordenen skal vi behandle beslutningsforslag fra Landstingsmedlem Agathe Fontain (IA), og denne harmonerer godt med vores forslag der vil blive andenbehandlet under nærværende samling, nemlig pkt. 25 (FM08-71). Vi vurderer i ATASSUT at man ikke længere kan ignorere behovet for kulegravning og revision af hvordan de midler der bliver uddelegeret fra landskassen bliver forvaltet, Vi skal derfor kræve at der bliver udarbejdet en statusrapport af servicekontrakterne i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for Skolepenge til større skolebørn Landstingsforordning nr. 5, af 28. oktober 1982 om skolepengetilskud til større skolebørn er blevet håbløst forældet og trænger derfor til at blive skiftet ud med en hel ny forordning. Det er derfor Landsstyrekoalitionen har inddraget dette i koalitionsaftalen. 7

8 Det forhold at forældre tager deres børn ud af folkeskolen fordi børnene skal være med til at forsørge familien er i dag en sjældenhed med mindre denne er bortskaffet, er det uden tvivl for os alle forældre meget vigtigt at sikre vore unge mennesker en god og solid uddannelse. Formålet i dag med skolepengene er mere at de unge mennesker skal lære om håndtering af deres egen økonomi. De er med til at lære de unge mennesker vigtigheden af at passe godt på deres skolegang samt at lære vigtigheden af at passe på og overholde tiden. Vi finder det vigtigt i ATASSUT at de unge under deres indlæring om selv at forvalte deres liv, ikke bliver forskelsbehandlet, ligesom de ikke bliver forskelsbehandlet under deres uddannelse. Det forhold at forskelsbehandle de store skolebørn afhængigt af deres forældres indkomst er med til at animere til forskelsbehandling i samfundet i stedet for at forstærke sammenhold. Dette er ikke passende og dette harmonerer ikke med et samfund der ynder at kalde sig som et moderne samfund. Som forholdene er i dag bestemmes det via hovedkonto hvor meget de store skolebørn skal have i tilskud, afhængigt af forældrenes indtægter, og skolebørnene er blevet opdelt i 6 grupperinger, hvor hver elev gennemsnitligt får omkring 448 kr. De færreste midler der bliver delt ud om måneden er sat til at være 368,20 kr. og det højeste beløb er på 1.134,40 kr.. Såfremt forældrene har årlig indtægt på over kr, er der ingen skolepenge til de store skolebørn. Som en løsning foreslår vi fra ATASSUT at det indkomstafhængige tilskud til store skolebørn bliver afskaffet og at man i stedet giver samtlige store skolebørn kr. i skolepenge om måneden til egen disposition. Arbejdet for større selvforsyning Vi er i ATASSUT ikke i tvivl om at vi alle sammen her i salen har til mål at få reduceret de mange tilskud der bliver finansieret af Landskassen og at disse tilskud mindst må sikres mere formålstjenlig og mere gavnlig effekt for befolkningen. 8

9 Men dertil skal vi fra ATASSUT understrege at det for os er meget vigtigt at man ikke blot arbejder på at fjerne tilskud blot fordi man vil fjerne dem, for en del af erhvervssektoren i Grønland, f.eks. landbruget, fiskeriet og fangsterhvervet, der er med til at arbejde for at vi bliver mere selvforsynende, har behov for mere end verbal støtte. Derfor er det meget vigtigt for os i ATASSUT at tilskud, lån og støtte bliver samlet i et under en ESU-pulje, og eftersom Landstinget har tilsluttet sig dette, regner vi med at Landsstyret vil realisere dette til FL2008. Arbejdet for familierne og sundheden Landsstyret anser det som vigtigt at understrege de økonomiske konsekvenser ved de beslutninger Landstinget, de senere år, har truffet omkring familier og sundhed. Vi finder det vigtigt i ATASSUT at disse tiltag ikke bliver ramt af besparelser, idet det skal huskes at Landstinget har vedtaget disse tiltag, da der er borgere der har hårdt brug for støtte og håndstækning. Med hensyn til sundhedsvæsenet, skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at intensivere arbejdet for at opnå tættere samarbejde med vores nabolande i forbindelse med evakueringer af patienter, som eksempel kan vi pege på at der er al mulig grund til at udbygge samarbejde med Island omkring evakueringer, dette anser vi som hurtigere og billigere løsning end at få transporteret patienterne til Danmark. Vi skal fra ATASSUT kræve at børnene, de unge, de handicappede, de ældste og familierne i Grønland ikke bliver ramt af besparelser. Slutteligt Såfremt der skal være, ansvarlig, solid og holdbar samfundsøkonomisk styring af det grønlandske samfund er det en forudsætning at vi alle hver især er med til at arbejde for målet, de enkelte borgeres afhængighed af de offentliges økonomiske forsørgelse må minimeres. 9

10 For at vore svageste og for at de borgere der virkeligt har brug for hjælp og støtte fra det offentlige, kan sikres den bedste service, fordres vi hver især, som enkelte borgere, som virksomheder, som interesseorganisationer, som folkevalgte i kommunerne og på landspolitisk plan, nøje overveje hvor vi kan være til størst mulig gavn. Vi ønsker Landstingets Finansudvalg og Landsstyret god arbejdsløst i forbindelse med det videre arbejde med en finanslovsforslaget forinden andenbehandlingen og forhåbentligt vil der blive opnået et forslag vi alle kan tilslutte os. Det var hvad vi fra ATASSUT havde af kommentar i forbindelse med førstebehandlingen af forslaget til Landstingsfinanslov for