Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde. Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land

Transkript

1 Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land

2 Kolofon X Titel: Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land Emneord: X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) X ISBN nr. elektronisk version: Serietitel- og nummer: Vejledning X Udgiver: By- og Landskabsstyrelsen X Ansvarlig institution: By- og Landskabsstyrelsen X Copyright: ISBN nr. trykt version: X Version: Versionsdato: Formater: X Forfatter: John Bastrup og Jens Baumann, GEO, Bente Villumsen COWI A/S Anden bidragyder X Udgiverkategori: Statslig Resume: Højst ni linjer * 43 tegn Må citeres med kildeangivelse. Sprog: X År: Forbehold: Ordet forbehold skal ikke forekomme. Det slettes ved indsættelse af selve forbeholdets tekst.

3 Sidehovedoverskrift Indhold 1 Indledning Baggrund Vejledningens formål Vejledningens opbygning...fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2 Tilladelser og regelgrundlag Definitioner af boringer Tilladelse og anmeldelse Krav om uddannelse Gældende lovgivning Kvalitetskrav til borearbejde Miljøkvalitet og teknisk kvalitet Miljøkvalitet Teknisk kvalitet Borested Generelt Særlige krav for kategori A-boringer Vandindvindingsboringer Beskyttelseszoner Udførelse af borearbejdet Boremetoder Stabilisering af borehullet Risiko for kontaminering Sætninger Udtagning af jordprøver og registrering af laggrænser Afslutning af borearbejdet Indretning af boring og overbygning Filter og forerør Forerørstætning Andre typer boringer Afslutning af boringer i terræn Indretning og terrænafslutning af brønde Renpumpning og prøvepumpning Renpumpning Prøvepumpning Analyse af råvandet Sløjfning af boringer og brønde Sløjfning af boringer...59

4 8.2 Sløjfning af brønde Dokumentation og indberetning Krav til dokumentation Indberetning af boringer Registrering af boringsoplysninger Lokalisering af boringer Indberetning af sløjfning af boringer Definitioner og ordforklaringer Referencer Appendiks Eksempler på boringsudbygning og sløjfning af boringer Bilag Bilag 1 Ansøgningsskema for A-boring Bilag 2 Anmeldelsesskema for B-boring Bilag 3 Anmeldelsesskema for sløjfning af boring 5

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Denne vejledning henvender sig til alle der beskæftiger sig med boringer: Vandværker, bygherrer og andre der rekvirerer boringer, myndigheder der giver tilladelser til og fører tilsyn med boringer og rådgivere der beskæftiger sig med boringer, samt entreprenører der udfører og sløjfer boringer. Vejledningen knytter sig til bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer på land 1, i det følgende kaldet boringsbekendtgørelsen. En del af boringsbekendtgørelsens bestemmelser er udformet som funktionskrav, og denne vejledning giver eksempler på hvordan de kan opfyldes. Formålet med boringsbekendtgørelsen er at stille tekniske krav til boringer som udføres på land, så forurening af grundvandet ved etablering og sløjfning af boringer og brønde undgås. Bekendtgørelsen fastlægger desuden krav om tilladelser, anmeldelse og indberetning mv. Ved borearbejde kan lag med lav permeabilitet, som adskiller grundvandsmagasiner med forskellig grundvandskvalitet, blive gennemboret. Herved opstår der risiko for uønsket kontakt mellem forskellige grundvandsmagasiner, og dermed risiko for grundvandsforurening. Herudover kan forurenet jord utilsigtet blive trukket med ned i uforurenede jordlag under boreprocessen. I vejledningen beskrives retningslinjerne for hvordan man undgår ovennævnte risici i forbindelse med borearbejdet. Som hjælp hertil defineres begrebet miljøkvalitet. Ved en borings miljøkvalitet forstås de egenskaber som har til formål at minimere risikoen for at boringen kan komme til at udgøre en forureningsvej. 1.2 Vejledningens formål Formålet med denne vejledning er at supplere bekendtgørelsen om boringer på land med vejledning og eksempler på hvordan bekendtgørelsens bestemmelser kan opfyldes. 1 Bekendtgørelse nr af 26. juli 2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 6

6 Vejledningen sigter specielt på opfyldelsen af miljøkvalitetskrav og krav om dokumentation for udførelse og sløjfning af boringer. Det er først og fremmest myndighederne og rekvirenten der har mulighed for at fastlægge niveauet for miljøkvalitet og dokumentation. Derfor henvender denne vejledning sig i lige så høj grad til myndighederne og vandværker, bygherrer og andre der rekvirerer boringer og til disses rådgivere, som til entreprenøren der udfører og sløjfer boringer. Vejledningen omfatter tekniske kvalitetskrav med beskrivelse af hvorledes disse kan/bør tilgodeses. Herudover henvises generelt til tilgængelig litteratur, se referencelisten i afsnit 10. Vejledningen omfatter hele boringens liv fra etablering til sløjfning. Vejledningen beskæftiger sig dog ikke systematisk med de materialer der anvendes ved borearbejdet og eventuel afsmitning fra disse. Bemærk, at vejledningen hænger tæt sammen med bekendtgørelse nr af 26. juli 2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, og skal bruges sammen med denne. 7

7 2 Tilladelser og regelgrundlag 2.1 Definitioner af boringer A- og B-boringer Efter bekendtgørelsen er boringer på land opdelt i kategori A og B. Opdelingen i A- og B-boringer har udelukkende betydning for, om der skal søges tilladelse, eller om boringerne blot skal anmeldes. Kravene til boringens udførelse er ens for A- og B- boringer. Udgangspunktet for opdelingen i A- og B-boringer er blandt andet om boringerne er permanente eller midlertidige, herunder om der i boringerne efterlades permanente installationer. I udgangspunktet omfatter kategori A permanente boringer, udbygget med filter- eller forerør, for hvilke der skal søges tilladelse hos kommunen. Kategori B omfatter midlertidige boringer uden filter- eller forerør, som ikke kræver tilladelse. Kategori A-boringer omfatter følgende boringer: 1) Boringer til vandindvinding, jf. kapitel 4 i lov om vandforsyning m.v., samt undersøgelsesboringer, prøveboringer og boringer til kortlægning af vandressourcer m.v. 2) Boringer til permanent grundvandssænkning. 3) Boringer til grundvandssænkning, som kræver tilladelse efter 26 i lov om vandforsyning m.v. 4) Permanente pejleboringer. 5) Moniteringsboringer. 6) Miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør. 7) Miljøtekniske afværgeboringer. 8) Boringer til tilledning af vand til undergrunden. 9) Andre boringer hvor der efterlades filter- eller forerør. Kategori B-boringer omfatter følgende boringer: 1) Boringer til midlertidig grundvandssænkning der ikke kræver tilladelse efter 26, stk. 2, og 27 i lov om vandforsyning m.v. 2) Miljøtekniske boringer, hvor der ikke efterlades filter- eller forerør. 3) Geotekniske boringer. 4) Råstofboringer. 5) Andre boringer hvor der ikke efterlades filter- eller forerør. 8

8 Boringer i kategori B omfatter miljøboringer hvor der ikke efterlades permanente filter- og forerør, herunder korte miljøboringer som kun filtersættes midlertidigt. Boringer, som har en levetid på mindre end to år betragtes som midlertidige, jf. også bestemmelserne i vandforsyningslovens 26,stk. 2. Der kan være tilfælde hvor en boring er udført som kategori B-boring, men hvor der efterfølgende opstår et ønske om at opretholde boringen til overvågning af grundvandet. Overflytning af sådanne boringer til kategori A kan kun ske efter tilladelse efter reglerne for boringer i kategori A. Boringer udført med håndboreudstyr vil under normale omstændigheder ikke være omfattet af bekendtgørelsen Hvilke arbejder er omfattet? Ifølge boringsbekendtgørelsens 1 omfatter reglerne etablering af nye boringer, væsentlige udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer samt sløjfninger af alle boringer og brønde. Derimod er etablering, udbedring og ændring af brønde ikke omfattet af boringsbekendtgørelsens regler. Disse arbejder kræver dog alligevel tilladelse efter vandforsyningslovens 21. Regenerering af boringer, for eksempel ved syring af boringer i kalk, er så omfattende en foranstaltning at det må betegnes som en væsentlig udbedring af boringen, og det er derfor omfattet af bekendtgørelsen. Reparationer eller ændringer af boringer skal altid udføres så de overholder bekendtgørelsens tekniske krav, også selvom de i nogle tilfælde kan udføres uden tilladelse. Uanset om et konkret arbejde er omfattet af bekendtgørelsen, indebærer arbejder som foregår i eller i nærheden af en boring en risiko for at beskadige boringen. Derfor skal der altid udvises omhu og omtanke når der arbejdes med boringer, også selvom arbejderne ikke er omfattet af bekendtgørelsen eller af kravet om uddannelse. 9

9 2.2 Tilladelse og anmeldelse Reglerne for tilladelse og anmeldelse af boringer er forskellige, alt efter om boringen tilhører kategori A eller B, og efter hvilken lovgivning, der ligger til grund for arbejdet. Lovgivningen afgøre endvidere klagereglerne. En oversigt ses i tabel tabel 2.1. Tabel 2.1 Oversigt over A- og B-boringer efter lovgivning Lovgivning A-boringer B-boringer Vandforsyningslovens 21 Vandindvindingsboringer. Undersøgelsesboringer Prøveboringer Boringer til kortlægning af vandressourcer Permanente pejleboringer. Moniteringsboringer. Vandforsyningslovens Boringer til grundvandssænkning, som Boringer til midlertidig grundvandssænkning, 26 kræver tilladelse efter 26 i lov om vandforsyning m.v. Miljøtekniske afværgeboringer, som der ikke kræver tilladelse efter 26, stk. 2, og 27 i lov om vandforsyning m.v. ikke er omfattet af den offentlige indsats efter jordforureningsloven Miljø- Miljøtekniske boringer, hvor der efterlades Miljøtekniske boringer, hvor der ikke filter- eller forerør. beskyttelses- efterlades filter- eller forerør. loven Miljøtekniske afværgeboringer. Boringer til tilledning af vand til undergrunden. Andre boringer hvor der ikke efterlades filter- eller forerør. Geotekniske boringer. Andre boringer hvor der efterlades filter- eller forerør Jordvarmeboringer Råstofloven Råstofboringer. Jordforureningsloven Miljømålsloven Miljøtekniske boringer, som etableres som led i den offentlige indsats efter jordforureningsloven. Permanente undersøgelses- og pejleboringer Midlertidige undersøgelses- og pejleboringer. Alle A-boringer kræver tilladelse, dog med følgende undtagelser: 10

10 Boringer, der udføres som led i den offentlige indsats efter jordforureningsloven, kræver ikke tilladelse. Boringer efter vandforsyningslovens 21, stk. 2, dvs. erstatningsboringer, er undtaget og skal blot anmeldes til kommunen inden arbejdet påbegyndes. Tilladelse til udførelse af A-boringer gives efter vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, alt efter boringens formål. Klagereglerne er forskellige, alt efter om der gives tilladelse efter vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelsesloven. Væsentligst er det at bemærke at boringer efter miljøbeskyttelsesloven kan påbegyndes umiddelbart, hvor klagefristen og eventuelle klagesager skal afventes for boringer efter vandforsyningsloven, jf. 78. Ansøgning sendes til kommunen. Et forslag til ansøgningsskema findes i bilag 1. Tilladelser til udførelse af boringer kan indeholde vilkår. I boringsbekendtgørelsens 6 er der givet eksempler på vilkår. Der kan ikke fastsættes vilkår som lemper bekendtgørelsens krav. For B-boringer gælder følgende: Boringer efter vandforsyningsloven og efter miljøbeskyttelsesloven kræver anmeldelse, jf. bekendtgørelsens 17. Geotekniske boringer skal dog ikke anmeldes. Ved geotekniske boringer forstås boringer, oftest korte, som udelukkende har geoteknisk formål. Boringer til fastlæggelse af vandspejl betragtes som pejleboringer. Boringer efter råstofloven kan udføres uden anmeldelse. Boringer, som udføres som led i den offentlige indsats efter jordforureningsloven, skal ikke anmeldes. Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen mindst 14 dage før de påbegyndes. Et forslag til skema til anmeldelse findes i bilag 2. Hvor en boring der er udført som midlertidig kategori B-boring alligevel ønskes opretholdt og overført til kategori A, skal der ansøges herom svarende til proceduren for A-boringer, jf. ovenfor. Sløjfning af boringer og brønde skal anmeldes til kommunen mindst 14 dage før arbejdet udføres. Et forslag til anmeldelsesskema findes i bilag 3. 11

11 Påbud om sløjfning af boringer kan gives efter vandforsyningslovens 36 eller efter miljøbeskyttelseslovens 19, jf. bekendtgørelsens Krav om uddannelse Kravene til uddannelse af personer der udfører boringer på land, er fastsat i bekendtgørelsen om uddannelse af personer der udfører boringer på land. Bekendtgørelsen om uddannelse af personer der udfører boringer på land omfatter alle arbejder, der er omfattet af bekendtgørelsen om boringer på land. Uddannelsesreglerne gælder alle virksomheder som beskæftiger sig med borearbejde og brønde, uanset om dette er virksomhedens primære arbejdsområde. Kravet om A-bevis gælder for ledere i virksomheder der udfører borearbejde mv. For virksomheder hvor brøndborerarbejde ikke er virksomhedens eneste arbejdsområde, gælder kravet om A-bevis kun de ledere som beskæftiger sig med borearbejde, eller som har medarbejdere som er beskæftiget med borearbejde. Andre personer der udfører borearbejde mv., herunder sløjfning af brønde, skal være i besiddelse af et B-bevis. Der er dog undtagelser herfra for medhjælpere og som overgangsordning for erfarne personer, jf. bekendtgørelsens regler. Også ejere af boringer skal være i besiddelse af B-bevis ved væsentlige arbejder på egen boring. By - og Landskabsstyrelsen vurderer dog at det er usandsynligt at personer uden uddannelse eller erfaring inden for området er i stand til at overholde de gældende regler for etablering og sløjfning af boringer. Da det kun er væsentlige udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer der er omfattet af bekendtgørelsen, er mindre udbedringer eller ændringer ikke omfattet af bekendtgørelsen om uddannelse. Følgende arbejder er ikke omfattet af kravet om brøndboreruddannelse: Udbedring eller montering af en pumpeinstallation, herunder også af stigrør. Tætning af forerøret omkring pumperørene i boringens overbygning. Arbejderne skal alligevel udføres med forsigtighed, da der er risiko for at beskadige boringen under arbejdet. 12

12 2.4 Gældende lovgivning Reglerne i boringsbekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i: Vandforsyningsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 om vandforsyning mv. Miljøbeskyttelsesloven, jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse. Råstofloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007 om råstoffer Reglerne i bekendtgørelsen om uddannelse af personer der udfører boringer på land, er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Ifølge jordforureningslovens 2 63 er tilladelse i henhold til blandt andet miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og råstofloven ufornøden ved undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter lovens kapitel 3 og 4, dvs. blandt andet boringer som udføres i forbindelse med den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats og værditabsordning for boligejere m. v. Reglerne om udførelse og sløjfning, uddannelse mv. skal dog også anvendes for disse boringer. For udførelse af boringer og prøvetagning på forurenede grunde henvises til Miljøstyrelsens vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter /10/ Normerne DS 441 og DS 442 Der findes to normer for vandforsyningsanlæg, som begge sigter på en forsvarlig indretning og udførelse af vandforsyningsanlæg der er baseret på grundvand. DS 441: Norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg (dvs. anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end ti ejendomme), /5/. DS 442: Norm for almene vandforsyningsanlæg, /6/. Normerne indeholder bestemmelser om dimensionering og udformning mv. af indvindingsanlæg og behandlingsanlæg og vejledning i hvordan funktionskrav tilfredsstilles. Generelt er der overensstemmelse mellem normernes bestemmelser og be- 2 Lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord 13

13 kendtgørelse om vejledning om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Hvor dette ikke er tilfældet, er det bekendtgørelsens regler der gælder. Normerne indeholder desuden vejledende afstande til forureningskilder. Normernes angivelser skal anvendes med nogen forsigtighed, da afstandskravene kan være ændret i senere bekendtgørelser, hvilket for eksempel gælder for olietanke og for jordvarmeanlæg. 14

14 15

15 3 Kvalitetskrav til borearbejde 3.1 Miljøkvalitet og teknisk kvalitet Kvalitetskravene til borearbejdet fastlægges i udgangspunktet af rekvirenten, som gennem sit udbud kan stille krav om hvilken kvalitet der skal fastsættes. Tilladelsesmyndigheden har dog også et ansvar for at stille relevante krav i tilladelsen. Herefter er det op til entreprenøren at udføre arbejdet i henhold til de krav der er opstillet og efter den bedste tilgængelige viden. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med at vilkårene overholdes, og at arbejdet i øvrigt foregår forsvarligt. Kravene til kvaliteten af borearbejde beskrives i denne vejledning ved henholdsvis miljøkvalitet og teknisk kvalitet. Ved en borings miljøkvalitet forstås de egenskaber ved en boring, som har til formål at minimere risikoen for at boringen kan komme til at udgøre en forureningsvej til grundvandet. Ved den tekniske kvalitet forstås boringens evne til at opfylde boringens formål, for eksempel at levere sandfrit vand eller repræsentative jord- og vandprøver. En borings miljøkvalitet er dog meget afhængig af boringens tekniske kvalitet. Kravene til miljøkvalitet og teknisk kvalitet afhænger af boringens formål og borestedet. Se oversigten i tabel 3.1 og beskrivelsen i de følgende afsnit. Tabel 3.1 Boringsetablering, udbygning og -sløjfning. Hvilke krav skal stilles? Krav til borearbejdet Afhænger af Miljøkvalitet primære parametre boringens formål vandindvindingsinteresser Miljøkvalitet - supplerende kriterier naturlig beskyttelse magasinforhold forureningsforhold ved borestedet boringsdybde Teknisk kvalitet krav til prøvekvalitet krav til boringens ydelse Kravene til dokumentation af borearbejdet kan ligeledes deles op efter forskellige kriterier, jf. afsnit 9. 16

16 3.2 Miljøkvalitet Valg af miljøkvalitet Ved en borings miljøkvalitet forstås de egenskaber ved en boring som har til formål at minimere risikoen for at boringen kan udgøre en forureningsvej til grundvandet. Miljøkvaliteten omfatter alle de krav til udførelse, indretning og sløjfning af boringen som har til formål at sikre dette. Miljøkvalitet defineres i to niveauer: Generel eller høj. Ved generel miljøkvalitet forstås den basale opfyldelse af bekendtgørelsens krav, mens høj miljøkvalitet anvendes hvor der skal tages særlige hensyn. Niveauet fastlægges som udgangspunkt på baggrund af: Formål med boringen Vandindvindingsinteresser ved borestedet Ved vandindvindingsinteresser forstås: Oplande til eksisterende indvindinger eller nødforsyninger Øvrige områder med grundvandsmagasiner som kan udnyttes til vandforsyning. Vandindvindingsinteresserne vurderes ud fra oplysninger om indvinding i området og udpegninger af områder med særlige drikkevandsinteresser. Oplysninger om drikkevandsinteresser m.m. findes på Danmarks Miljøportal: Oplysninger om indvindingsoplande kan ofte fås hos kommunen eller hos miljøcenteret. Kravene til miljøkvalitet fastlægges efter boringens formål og indvindingsinteresserne, som vist i tabel 3.2 og tabel 3.3. Tabel 3.2 Miljøkvalitetskrav for A-boringer Boringsformål/kategori Vandindvindingsinteresser Ja Nej Kategori A-boring Høj Generel 17

17 Tabel 3.3 Miljøkvalitetskrav for B-boringer Boringsformål/kategori Vandindvindingsinteresser Ja Nej Kategori B-boringer: 1) Boringer til midlertidig grundvandssænkning Høj / generel* Generel 2) Miljøtekniske boringer 3) Geotekniske boringer. Generel Generel 4) Råstofboringer. 5) Andre boringer hvor der ikke efterlades filtereller forerør. *: Valg af miljøkvalitetskrav afhænger af de supplerende kriterier, jf. afsnit Miljøkvaliteten kan eventuelt afvige fra ovenstående, hvis der er særlige grunde til det, jf. de supplerende kriterier i afsnit Miljøkvalitetskravet fastlægges ved at benytte den eksisterende viden om borearbejdet samt oplysninger om borestedet mv. Generelt vil det dog ofte, set over en længere periode, vise sig at være en fornuftig og god investering at udføre boringer i høj miljøkvalitet. Det gælder både ud fra en vandforsyningsmæssig, en miljømæssig og en samfundsøkonomisk betragtning Supplerende kriterier for valg af miljøkvalitet Som det fremgår af ovenstående, er det i enkelte tilfælde nødvendigt at vurdere nogle forhold nærmere når miljøkvaliteten skal fastlægges, for eksempel: naturlig beskyttelse og magasinforhold i området, lokale forureningsforhold eller specielle forhold omkring boringens dybde. Kommunen kan stille supplerende krav til miljøkvaliteten hvis det skønnes relevant. Den ønskede miljøkvalitet kan derfor indgå i anmeldelsen eller ansøgningen, jf. afsnit 2.2. Naturlig beskyttelse og magasinforhold Når der bores igennem tykke, tætte lerlag, er boringen en langt større ændring af de naturlige forhold, end hvis der kun bores i sand. Det samme gælder hvis grundvandspotentialet, dvs. trykket i grundvandsmagasinet, er højt, evt. over terræn. 18

18 Derfor kan den naturlige beskyttelse og magasinforholdene være grund til at anvende høj miljøkvalitet. Som udgangspunkt benyttes definitionen i tabel 3.4, som stammer fra zoneringsvejledningen /11/. Tabel 3.4 Definitioner af god, nogen og ringe/ingen beskyttelse Naturlig Gennemboret Gennemboret fed ler beskyttelse moræneler Gradientforhold* God Mindst 10 m Mindst 30 m Opadrettet og evt. artesisk Nogen 5-10 m m Ikke opadrettet Ringe/ingen Mindre end 5 m Mindre end 15 m Ikke opadrettet *: Efter igangsætning af eventuel oppumpning Forureningsforhold Terrænnær forurening kan være årsag til at der ønskes høj miljøkvalitet. Ved borearbejde i forurenet jord skal der altid træffes passende foranstaltninger for at forhindre at forureningen spredes dybere end den allerede findes. Ved forureningsundersøgelser hvor der udtages jordprøver i forskellige dybder, er det næsten altid nødvendigt at bruge borerør under arbejdet for at forhindre sammenblanding af jordlagene. At bruge borerør forhindrer ikke spredning og sammenblanding af jordlagene, der er gevindsamlinger hvor der siver formationsvand ind, og der vil altid være noget flydesand / sedimenter der er svævende i vandsøjlen i borerøret, og hvis der er forurening vil den være mere koncentreret. Ved en skylleboring vil forureningen naturligvis blive fortyndet op i borevæsken ved gennem boringen af laget, men der er ikke mulighed for yderligere indsivning af forurening da der arbejdes med overtryk på vandspejlet, borevæsken kan man så vælge at udskifte undervejs mellem magasinerne, mange gange bliver der også filtersat umidelbart under og over vandstandsende lag, og derved pumper man jo en eventuel forurening væk igen. Så problemet opstår faktisk kun i de boringer der udføres i en så lille diameter at der ikke er plads til mere end en udbygning og knapt nok en lerspærre. Høj miljøkvalitet kan desuden være nødvendig for at sikre, at eventuel forurening fra øvre jordlag ikke trækkes med ned i større dybde. Der burde altid vælges høj miljøkvalitet, og boremetoden vælges ud fra geologien i området og i samråd med bore entreprenøren 19

19 Boringsdybder Ved angivelse af miljøkvalitet for forskellige boringstyper i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og tabel 3.3 er der taget udgangspunkt i normale boringsdybder for de pågældende typer af boringer. Hvis boringerne udføres væsentligt kortere, mindre end ca. 6 m, eller dybere, mere end ca. 65 m, end sædvanligt, kan det være grund til at miljøkvaliteten justeres derefter. Det afgørende er i den forbindelse at der tages hensyn til hvilken grundvandsbeskyttelse og eventuelle grundvandsmagasiner der gennembores, jf. afsnittet om naturlig beskyttelse Sikring af den ønskede miljøkvalitet Miljøkvalitet angår hele boringens levetid fra etablering til sløjfning. De forhold som sikrer en borings miljøkvalitet er beskrevet i de følgende afsnit. Ved etablering af en boring sikres miljøkvaliteten jf. afsnit 5 ved valg af boremetode, boreteknik og udførelse af boringen, og udtagning af jordprøver for bestemmelse af lagfølge. Ved boringsindretning og udbygning af boringen sikrer miljøkvaliteten den permanente grundvandsbeskyttelse, jf. afsnit 6, gennem filtersætning, forerørstætning, terrænafslutning, og materialer og materialevalg. Ved sløjfning af boringen sikrer miljøkvaliteten den permanente grundvandsbeskyttelse ved sløjfning af boringen gennem: sikring ved terræn og afpropning af borehullet, også på ydersiden af forerør Valg af miljøkvalitet ved sløjfning af boringer følger altid det valg der er foretaget ved etableringen. Forhold der sikrer miljøkvaliteten ved sløjfning af boringer og brønde, er beskrevet i afsnit 8. I øvrigt henvises til appendiks hvor der er givet eksempler på boringsetablering. I hvert eksempel er den efterfølgende sløjfning af boringen beskrevet. Det fremgår 20

20 heraf at sløjfningen af boringen i alle tilfælde følger de krav der er opstillet ved etableringen af boringen. 3.3 Teknisk kvalitet Ved den tekniske kvalitet forstås boringens evne til at opfylde sit formål. For en vandindvindingsboring kan det udtrykkes som boringens evne til at levere sandfrit vand og til at have en høj virkningsgrad.* For en undersøgelsesboring kan det udtrykkes ved at de udtagne jord- og vandprøver er repræsentative, og at de registrerede laggrænser og de udførte forsøg er pålidelige mm. * Her står, at en borings tekniske kvalitet kan udtrykkes som boringens evne til at levere sandfrit vand og til at have en høj virkningsgrad. Det er en udpræget misforståelse, at en lav boringsvirkningsgrad er ensbetydende med en dårlig udført boring. Det kan også være tilfældet, men det er ikke altid sådan! For eksempel vil højt ydende artesiske boringer som er udført perfekt, stadig have en meget lav virkningsgrad. Omvendt kan en boring i et opsprækket kalkmagasin have en meget høj boringsvirkningsgrad, også over 100%, også uden at være specielt godt udført. Man kan kun anvende boringsvirkningsgraden som en kvalitetsvurdering, ved sammenligning af boringer udført under præcist de samme geologiske forhold. Og ved periodevis bestemmelse af boringsvirkningsgraden kan en udvikling anvendes som måling på en ændring af boringens kvalitet, Det er svært at skrive kort, og måske er nedenstående for snørklet. Men det er et forslag:...have en høj boringsvirkningsgrad for de aktuelle magasinforhold. En borings miljøkvalitet er meget afhængig af boringens tekniske kvalitet. De aktiviteter som er nødvendige for at opnå en høj miljøkvalitet, forudsætter borearbejde af høj teknisk kvalitet. Der må således ikke være tvivl om laggrænsernes beliggenhed, eller om at de udtagne prøver repræsenterer de rapporterede niveauer mv., ligesom der selvfølgelig ikke på grund af dårlig teknisk kvalitet må foregå forureningsspredning under selve borearbejdet, hverken via vand, jord eller boregrej. 21

21 Den tekniske kvalitet som skal opfyldes ved den enkelte boringstype, kan være afgørende for de krav der bliver stillet ved udførelse og indretning af boringen. Ved udførelse af boringen kan der være krav til udtagning af jordprøver og repræsentative vandprøver. Krav til jordprøvetagning er sagsspecifikke og afhænger af boringsformålet, jf. afsnit 5.5. Herudover er der i eksemplerne i appendiks givet forslag til krav afhængig af boringsformål. Krav til vandprøvers kvalitet er ligeledes sagsspecifikke. Ved boringsindretning kan der være krav til repræsentative vandprøver og til sikring af størst mulig ydelse af boringen. Boringsindretning er afgørende for den udtagne vandprøves repræsentativitet og kvalitet. Boringens tekniske kvalitet er ligeledes afgørende for boringens virkningsgrad og ydeevne. 22

22 4 Borested 4.1 Generelt Et borested placeres ud fra mange hensyn som først og fremmest afhænger af boringens formål. For boringer i kategori A er der en række krav til borestedet, og myndighederne skal godkende borestedet. For boringer i kategori B er kravet blot at boringens placering oplyses i anmeldelsen til myndighederne, hvor en sådan er påkrævet, jf. afsnit 2.2. For vandindvindingsboringer er der særlige krav til placeringen. Ved placering af moniterings- og afværgeboringer, boringer til grundvandssænkning eller afledning af vand, skal der først og fremmest tages hensyn til at de kan opfylde deres formål. Hvor det er muligt, bør disse boringer dog placeres efter de samme principper som gælder for vandindvindingsboringer. Miljø- og geotekniske boringer samt råstofboringer anbringes for at undersøge konkrete lokaliteter, og de kan normalt ikke placeres under hensyntagen til terrænforhold, forureningskilder mv. Dette kan under nogle omstændigheder stille særlige krav til boringernes udførelse og/eller afslutning i terræn. Ifølge boringsbekendtgørelsen kan borestedet angives som et afgrænset areal når særlige grunde taler for det, for eksempel ved forureningsundersøgelser. Dette gælder både for A- og B-boringer. Et afgrænset areal kan for eksempel være en eller flere matrikler eller nærmere angivne områder på et kort. 4.2 Særlige krav for kategori A-boringer For kategori A-boringer skal myndighederne godkende borestedet i forbindelse med at der gives tilladelse til borearbejdet. Bekendtgørelsens 7 beskriver de krav som skal opfyldes ved placering af boringer. Det skal sikres at boringen placeres så den ikke er udsat for påkørsel eller anden beskadigelse. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sikre borestedet mod påkørsel, for eksempel ved anbringelse af bomme eller store sten. 23

23 4.3 Vandindvindingsboringer Tilladelsesmyndigheden besigtiger borestedet for vandindvindingsboringer og undersøgelses- og prøveboringer til almene vandforsyningsanlæg før det godkendes. Bekendtgørelsens 8 beskriver de hensyn der skal tilgodeses i den forbindelse. Bekendtgørelsen forbyder ikke placering af en vandindvindingsboring i bunden af en eksisterende brønd, men når dette sker, er det vigtigt at brønden forinden oprenses i bunden, og at den efterfølgende opfyldes efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 6 om sløjfning af boringer og brønde. Vejledning findes i afsnit 8. Generelt frarådes etablering af nye boringer i gamle brønde, da brønde ofte er uhensigtsmæssigt placeret i miljømæssig henseende. 4.4 Beskyttelseszoner Vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven giver sammen med de tilhørende bekendtgørelser mulighed for at udlægge beskyttelseszoner omkring boringer som etableres efter vandforsyningsloven. Beskyttelseszonerne fastlægges oftest i forbindelse med indvindingstilladelsen. Efter bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning 3, jf. 16, skal en endelig tilladelse til vandindvinding indeholde bestemmelser om hvorvidt der i medfør af miljøbeskyttelseslovens skal fastsættes beskyttelseszoner. Fastsættelsen af beskyttelseszoner er beskrevet i cirkulæret om vandindvinding og vandforsyning 4 og vejledningen om boringsnære beskyttelsesområder 5. Desuden henvises til normernes afstandskrav, jf. afsnit Bekendtgørelse nr af 11. december 2006 om vandindvinding og vandforsyning Cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning. Vejledning nr. 2, 2007: Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO 24

24 5 Udførelse af borearbejdet Udførelsen af borearbejdet indeholder følgende: Valg af boremetode Boreteknik (udførelse af boreprocessen) Prøvetagning under borearbejdet (jordprøver) Boringsudbygning (design og filtersætning mv.) Dokumentation (beskrivelser mv.) 5.1 Boremetoder Traditionelt inddeles boremetoderne i to hovedgrupper, som betegnes efter hvordan det løsborede materiale transporteres op til terræn fra borehullets bund. Det drejer sig om: tørboring, hvor materialet transporteres mekanisk op ved hjælp af det anvendte boreredskab, og skylleboring, hvor materialet transporteres op med en væske eller luftstrøm. Boremetoderne kan videre opdeles i tørboringer og skylleboringer: Tørboringer Slagboring/tørboring Slagboring (tørboring med wire og sandspand) Linestødsboring (boring med tung mejsel og efterfølgende oprensning med sandspand) Rotationsboring/tørboring (boring med værktøj monteret på borestamme) Uforet, tør rotationsboring (kop, snegl, fræser) Foret, tør rotationsboring (kop, snegl, fræser, sandspand) Boring med hulboresnegl (boring med wireline gennem hul boresnegl) Kerneboring Konventionel kerneboring (stanghåndteret kernerør med borekrone) Wireline kerneboring (borerør med borekrone og wirelinehåndteret kernerør) Skylleboringer Rotationsskylleboring Direkte skylning (opboret materiale transporteres op mellem borestamme og borerør/boringsvæg) Omvendt skylning (cuttings transporteres op indvendigt gennem borestammen) ved hjælp af en vaccum/suge pumpe. 25

25 Lufthæveboring (omvendt skylning med hjælp af trykluft) air lift Trykluftboring Down-The-Hole boring (boring med en roterende tryklufthammer i bunden af boringen, cuttings transporteres op med trykluft) Excenter-boring (som DTH, men med excentrisk borekrone, som kan medtage borerør) Tørboringsteknikken var tidligere den mest anvendte metode til drikkevandsboringer. Senere blev anvendelsen af skylleboringsteknik mere almindelig, og den er nu den mest anvendte boremetode. Boremetoden vælges i dag ofte af boreentreprenøren med basis i de tekniske krav til boringen og en økonomisk afvejning af alternative metoder. Det kan være nødvendigt under de givne forhold at fravælge visse boremetoder som uegnede, alternativt at foreskrive en eller nogle få boremetoder som egnede. Valg af boremetode er, jf. Tabel 4.1, afhængig af: hvilken type materiale (løsjord eller bjergart) der skal bores i, boringens formål (boringskategorier), og den ønskede diameter og dybde for borehullet. Tabel 5.1 Boremetoderne og deres anvendelse (GV=grundvand) Boremetode Boringsformål Typisk Max. diameter Jordarter boredybde (mm) (meter) Rotationsboringer Kort lokalisering over GV 6 Ca. 400 Løsjord uden borerør Slagboring med Vandforsyning Alle borerør Miljøteknik Geoteknik Afværge GV Sænkning Rotationsboring Miljøteknik Løsjord med borerør Geotekniske- Afværge- GV. Sænkning Direkte skylning (Vandforsyning) Afværge GV. sænkning > Alle 26

26 Boremetode Boringsformål Typisk Max. diameter Jordarter boredybde (mm) (meter) Lufthæveboring Vandforsyning >1000 Alle Afværge GV. sænkning Trykluftboring Vandforsyning Afværge GV. sænkning Kalk og fjeld Bemærk at tørboringer uden borerør ikke er velegnede til borearbejde under grundvandspejl. Lufthæveboring er særdeles velegnet til dybe vandindvindingsboringer. Vandindvindingsboringer med direkte skylleboring er sat i parentes, da metoden giver en dårligere virkningsgrad, dårligere prøver og en mere usikker lagseriebeskrivelse end lufthæveboringer. Hvis der udvises stor omhu med borevæskens viskositet og bæreevne, kan der godt udføres gode boringer med direkte skyl, men møder man et sten / gruslag man ikke kan skylle op, eller presse til siden,vil det gå meget ud over kvaliteten af jordprøverne som jo skal transporteres op igennem sten/gruslaget som ligger og ulmer i de nederste meter over borekronen og mange gange vil man lave cavings Da prøvekvaliteten forringes med dybden kræves der en meget rutineret prøveudtager at vurdere lagenes beskaffenhed For nærmere beskrivelse af boremetoder henvises til kompendiet "Boringer" /13/. I appendiks vises eksempler på valg af boremetode. 5.2 Stabilisering af borehullet For at kunne etablere en kontrolleret filtersætning, forsegling og/eller tilfyldning er det nødvendigt at boringen holdes stabil indtil den er afsluttet. Følgende typer boringer kan dog forventes at stå stabilt til boringen er afsluttet: korte boringer over grundvandsspejlet, boringer i visse leraflejringer, dog ikke hvis der er tale om plastisk eller kvældende ler, og boringer i usprækket eller lettere opsprækket bjergart, herunder kalk. 27

27 Hvor der er behov for at sikre boringens stabilitet, kan der enten anvendes borerør (foring), eller boringen kan fyldes med en stabiliserende borevæske. Borevæsken kan være rent vand som tilføres boringen, således at vandspejlet i boringen står højere end vandspejlet i formationen, eller boremudder, som er vand tilsat et eller flere stoffer (bentonit, salte og andre kemikalier) som øger væskens rumvægt og viskositet, samt muliggør at der etableres en filterkage på borehullets væg. Når der anvendes kemikalier ved borearbejdet er det vigtigt at de anvendte stoffer ikke er af betydning for anvendelse af boringen, for eksempel til drikkevandsforsyning. Når der benyttes boremudder, skal man sikre sig at der altid er overtryk i boringen i forhold til omgivelserne. Det vil sige at der til enhver tid skal være et væsketryk i boringen som er større end vandtrykket fra eventuelle vandførende lag. I tilfælde af at der benyttes borerør, skal man sikre sig at borerørene bringes ned efterhånden i boreprocessen, så der ikke skabes for stor afstand mellem boreredskab og borerør. Sker det, vil der være risiko for at der kan dannes kaviteter (hulrum), og der vil være forøget risiko for kortslutning af flere magasiner og krydskontaminering ved nedfald af blandede lag /2, 3, 16/. Efter endt borearbejde skal alle boringers forerør, hvor der er vandindvindingsinteresser, lukkes med tætsluttende og fastspændt prop eller dæksel. ALTID og ikke bare hvor der er vandindvindingsinteresser I afsnit 5.1 er håndregler beskrevet for valg af boremetoder og -teknik i forskellige situationer. 5.3 Risiko for kontaminering Ved kontaminering forstås sammenblanding af materiale, ofte ved overførsel af forurenet materiale til uforurenede sedimenter. Der skelnes mellem kontaminering, som kan ske når borearbejdet giver anledning til forurening, og krydskontaminering, dvs. sammenblanding af gennemborede jordlag. For at sikre at borearbejdet ikke giver anledning til risiko for forurening af jord og grundvand, er det vigtigt at det anvendte boreudstyr er rengjort forud for arbejdets begyndelse. Det er desuden vigtigt at boreværket ikke lækker brændstof eller hydraulikolie på terræn eller til boringen, f. eks. via boremudder eller trykluft. Herudover er det vigtigt at der udelukkende anvendes rent vand til borearbejdet. 28

28 Ved krydskontaminering forstås sammenblanding af de gennemborede jordlag, enten i boringen eller i de udtagne jordprøver. Krydskontaminering er naturligvis et stort problem når der arbejdes i forurenet jord, men også i ren jord kan det føre til misvisende prøver med deraf følgende problemer. Man skal være ekstra påpasselig hvor borearbejdet udføres i sårbare eller forurenede områder mv. Der vil i disse tilfælde kræves ekstra kontrol, for eksempel af benyttede materialer, samt blandt andet bundpejlinger under boringsudbygning. Husk, at ved tørboringer med arbejdsrør, synker gruskastningen betydeligt ved optrækning af arbejdsrøret, altså også bundpejlinger under optrækningen, for at følge gruskastningens sætning!!! Som sikring mod krydskontaminering under borearbejdet kan ske ved anvendelse af borerør eller boremudder, som stabiliserer borehullet. I tilfælde af at der benyttes boremudder, skal man sikre sig at der altid er et tilstrækkeligt overtryk, så der ikke er mulighed for indstrømning fra vandførende og eventuelle forurenende lag. Ligeledes skal borerør erstattes med forerør efter endt opboring. Vedrørende arbejde i forurenet jord henvises i øvrigt til appendiks 4.1 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/1998, Oprydning på forurenede lokaliteter - Appendikser /10/. 5.4 Sætninger Risikoen for forskydninger i form af sætninger i den færdige boring er et udbredt problem. Sætninger kan føre til dårlig forsegling og såkaldt "skorstenseffekt". Risikoen findes for alle boringstyper, men alvorlige sætninger kan imødegås hvis man kender til faldgruberne. Der er forskellige faldgruber, afhængig af hvilken boremetode og boreteknik der vælges. Tørboring I tilfælde af at der bores med tørrotation skal man sikre sig at der ikke dannes mulighed for sætninger som følge af boreprocessen. Når der ved tørboring bores igennem vandførende lag, er det nødvendigt at stabilisere boringens væg ved at føre det borerør, som under borearbejdet anvendes som arbejdsrør, ned i takt med boringens uddybning. Hvis dette ikke gøres, eller gøres for sent i forhold til nedføringen af boreredskabet, vil der under mindre erosionsfølsomme lag af ler kunne opstå hulrum (kaviteter), og i sandlag vil det materiale 29

29 som omgiver boringen kunne løsne sig, jf. figur 5.1. Sådanne forhold vil senere kunne resultere i nedsynkning af det filtergrus og forerørstætningsmateriale, som indbygges i boringen, såkaldt "skorstensdannelse". Dette vil igen kunne føre til en reduktion af boringens ydelse. Herudover vil der kunne opstå lodrette transportveje i boringen som vil kunne føre til udbredelse af en eventuel forurening igennem de jordlag som ellers ikke er vandførende. Figur 5.1 Niveauændring af forerørstætninger som følge af opstået kavitet ved tørboring Det har tidligere været almindelig praksis at borerørene ikke er bragt ned i takt med boringens uddybning. Dermed har man ikke kunnet undgå at opbore mere materiale end svarende til det færdige boringsvolumen. Som det fremgår af figur 5.1, vil man sandsynligvis ved tørboring i mange tilfælde opbore for meget materiale fra sandlag med kavitetsdannelse til følge. Dette hænger sammen med at man har udnyttet bunderosion i borehullet til at lette nedbringelsen af borerørene, og dette er sket uden at man er opmærksom på de senere konsekvenser i form af "skorstensdannelse" mv. Tidligere blev tørboringer oftest udført med blivende borerør, som efterfølgende blev efterladt som forerør. Herved mangler forerørstætning, hvilket kan resultere i skorstenseffekt på ydersiden af forerøret. Dette skyldes at det borede hul normalt vil have en større diameter end den ydre diameter på borerøret som følge af anvendelsen af særlige boresko, nederst på forerøret. Dette er vist på figur 5.2. De anførte typer henviser til boringstyperne i normerne for vandforsyningsanlæg /5/ og /6/. Risikoen for skorstenseffekt er størst ved boring i lerlag, idet en forøgelse af 30

30 borehullets diameter i permeable aflejringer kun i begrænset omfang vil introducere nye transportveje for eventuel forurening. Boringsbekendtgørelsen forbyder ikke direkte boringer hvor borerøret efterlades i boringen efter endt borearbejde, men jf. 9, stk. 2 skal mellemrummet mellem forerør og omkringliggende jordlag tætnes ved opfyldning med materialer af en sådan beskaffenhed at grundvand ikke forurenes ved nedsivning langs forerøret, og således at uønsket vandudveksling mellem forskellige magasiner ikke finder sted. Dette betyder i praksis at det ikke er muligt at efterlade borerøret som forerør. Figur 5.2 Borerør efterladt som forerør, skorstenseffekt. Type I og II er filterboringer med og uden gruskastning, type IV boring i kalk eller anden hård formation. Skylleboring Skylleboring er karakteriseret ved at borehullet etableres ved hjælp af et skyllemedie som kan være vand, boremudder eller luft. Skyllemediet udnyttes såvel ved løsboringen af materiale i boringens bund som ved transport af det løsborede materiale til terræn. Den rette benævnelse for metoden er rotationsskylleboremetoden, idet materialet i boringens bund bores løs ved rotation af en rullemejsel. De forskellige skylleboringsmetoder og valg af metode er omtalt i afsnit

31 Figur 5.3 Niveauændring af forerørstætning som følge af manglende oprensning af skylleboring. Type III henviser til boringstyperne i normerne for vandforsyning, /5/ og /6/. Når borearbejdet er færdigt, er det vigtigt at det boremudder som bliver stående i borehullet ikke indeholder løsboret materiale, da dette i givet fald vil sedimentere i borehullets dybe del inden boringens filter når at blive installeret. Ellers vil det under nedsænkning af filteret, sætte sig i slidserne, og det er vanskeligt at fjerne efterfølgende. Problematikken er vist på figur 5.3 hvor der ved den følgende renpumpning af filterkonstruktionen fjernes løsboret materiale, således at gruskastningen omlejres til at fylde et mindre volumen. Dette indebærer risiko for forskydning af niveauet for forerørstætningen med risiko for at der sker skorstensdannelse, og at der dermed opstår forureningsveje som ikke nødvendigvis registreres. Det er derfor vigtigt at cirkulere boremudder i boringen ved dennes afslutning i så lang tid at man er sikker på at det til sidst er frit for løsboret materiale. Der skal være meget grelt hvis det skal kunne medføre en sætning af gruskastningen da der burde være 30%vollume i porrerum i gruskastningen. Og en lerforsegling / forerørstætning synker ikke ned, det er nærmere bunden af hele det overliggende lerlag der brækker fra og synker ned,på grund af en underminering, mange gange forårsaget af for groft opfyld i 32

32 forhold til den omliggende formation når overtrykket med boremudder er væk, og lagene flyder sammen Trykluftboring Trykluftboring er en speciel form for rotationsskylleboring hvor en tryklufthammer med påmonterede mejsler bruges til at knuse det materiale der bores i, og hvor trykluften bruges som medie til at transportere løsboret materiale fra boringens bund op til terræn. Hvad angår transportveje for eventuelle forureninger ved trykluftboringer skal man ligesom for tørrotationsboring være specielt opmærksom på en eventuel manglende forerørstætning af borerør der efterlades som forerør. Dette skyldes at det borede hul normalt vil have en større diameter end den ydre diameter på borerøret som følge af anvendelsen af særlige boresko eller opreamning med excentrisk Odex mejsel. 5.5 Udtagning af jordprøver og registrering af laggrænser Under borearbejdet skal der udtages jordprøver samt noteres oplysninger om gennemborede jordlag og målte vandstande til brug for indberetning til GEUS, samt efter eventuelle supplerende krav stillet af bygherren, jf. afsnit 9.1. Kravene til udtagning af jordprøver og vandprøver samt registrering af laggrænser vil som regel være et led i de tekniske krav til boringen, men godt kendskab til de gennemborede lag er også nødvendigt for at tilfredsstille miljøkvalitetskravene. Minimumskravet for indberetning til GEUS er at der skal udtages en prøve for hvert jordlag, dog mindst en prøve for hver fem meter. Så rene som muligt, og med nøjagtig angivelse af udtagelses dybden. Prøveintensiteten i øvrigt afhænger af boringens formål og ikke af miljøkvaliteten, men af hensyn til den efterfølgende udbygning bør der som minimum i alle tilfælde udtages jordprøver hver anden meter. Jordprøverne skal beskrives af borelederen / prøveudtageren og dernæst omhyggeligt emballeres og forsynes med entydig identifikation. I tabel 5.2 ses en oversigt over prøvekvalitet efter boremetode, idet der anvendes følgende skala 1-7 for prøvekvalitet: 1. Prøve er kraftig omrørt og udvasket for fine partikler. Meget usikker prøvetagningsdybde. Mange flygtige stoffer går tabt. 33

33 2. Prøve er kraftig omrørt. Meget usikker prøvetagningsdybde. Mange flygtige stoffer går tabt. Risiko for krydskontaminering 3. Prøve er omrørt og udvasket for fine partikler. Noget usikker prøvetagningsdybde. Mange flygtige stoffer går tabt. 4. Prøve er omrørt. Risiko for tab af flygtige stoffer. Risiko for krydskontaminering. Noget usikker prøvetagningsdybde 5. Prøve er omrørt. Risiko for tab af flygtige stoffer. Noget usikker prøvetagningsdybde 6. Prøve er omrørt. Kornfordeling intakt. Nogle flygtige stoffer går tabt. 7. Prøve intakt med hensyn til laggrænser og kornfordeling. Ingen til svag påvirkning af flygtige stoffer Tabel 5.2 Prøvekvalitet fordelt på boringsformål og boremetode. Forklaring på tal i parentes (JEB) Boremetode/ Prøvetagningsmetodkvalitet Prøve- Bemærkninger Slagboring Sandspand 3 Under grundvandsspejl Tør rotationsboring uden borerør Lang snegl 2 Over grundvandsspejl Tør rotationsboring uden borerør Kop / kort snegl 4 (6?) Over grundvandsspejl Tør rotationsboring med borerør Lang snegl 5 (7?) Tør rotationsboring med borerør Kop / kort snegl 6 (7?) Tør rotationsboring med borerør A-/B- eller C-rør 7 Der skal være renset op i bunden inden udtagning Boring med hul boresnegl Snegl 2 Boring med hul boresnegl A-/B- eller C-rør 7 Der skal være renset op i bunden inden udtagning Direkte skylning Cuttings 1 Omvendt skylning Cuttings 3 Lufthæveboring Cuttings 3 Down-The-Hole boring Cuttings 1 Konventionel kerneboring Intakte prøver 6 Wireline kerneboring Intakte prøver 6 El-log boring - 2 (7) Jordprøverør (A-, B- eller C-rør) kan anvendes Direct push - 7 Prøvekvalitet: Se skala ovenfor. 34

34 Kvaliteten af de udtagne prøver er afhængig af boremetoden. Ved tørboring med intaktprøveoptager og kerneboring kan der opnås en meget høj prøvekvalitet. Ved skylleboring vil der ske opblanding og separation af prøvematerialet, og prøvernes repræsentativitet bliver derfor problematisk, specielt i lagdelte formationer. Lufthæveboring kan give en tilfredsstillende kvalitet i specifikke sager, såsom ved dybe vandindvindingsboringer. Prøverne er altid bedst ved brug af (en skarp) vingemejsel, og hvis man gerne vil have ekstra tykke spåner, kan man som regel lokke boremesteren til kortvarigt at lade boret synke hurtigere. Med en rullemejsel bliver prøverne ofte mere æltede og der kan indlejres sand i lerprøverne. Ved udtagningen af jordprøver bør det sikres at prøverne er så repræsentative for dybdeintervallet som muligt. For at øge prøvekvaliteten bør der i lerede aflejringer endvidere så vidt muligt udtages sammenhængende klumper (cuttings). Vedrørende jordprøvetagning på forurenede grunde henvises til /10/. 5.6 Afslutning af borearbejdet Umiddelbart efter borearbejdets afslutning skal boringens forerør lukkes med tætsluttende fastspændt prop eller dæksel. Boringer i høj miljøkvalitet og hvor der i øvrigt er miljøhensyn, forsynes desuden med et låg/dæksel, som for filterboringer bør kunne aflåses for at minimere risikoen for forurening ved hærværk. Midlertidige boringer som sløjfes igen med det samme, opfyldes efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel om sløjfning af boringer og brønde, jf. afsnit 8. Opboret jord og boremudder skal bortskaffes i henhold til gældende regler. Der skal således foreligge en anvisning eller henvisning fra kommunen til modtagestedet. 35