Annalise& Niels Peder Øgendahl. Skovly. Bossenhøjvej 39. Møborg Bækmarksbro

Transkript

1 1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Annalise& Niels Peder Øgendahl Skovly Bossenhøjvej 39 Møborg 7660 Bækmarksbro Ansøgning udarbejdet af Helle Kalkrup, Miljøkonsulent, Lemvigegnens Landboforening

2 Indholdsfortegnelse 1 Ansøgningommiljøgodkendelse Indledning Ikketekniskresumé Husdyrbrugetsbeliggenhedogplanmæssigeforhold Bygge-ogbeskyttelseslinier,fredningermv Placeringilandskabet Husdyrhold,staldanlægogdrift Husdyrholdogstaldindretning Fodring Ensilage Energi-ogvandforbrug Spildevandherunderregnvand Affald Råvareroghjælpestoffer Driftsforstyrrelserelleruheld Gødningsproduktionog-håndtering Gødningstyperogmængder Flydendehusdyrgødning Fastgødninginkl.dybstrøelse Andenorganiskgødning Ammoniakognatur Lugt Fluerogskadedyr Transport Støjfraanlæggetogmaskiner

3 5.6 Støvfraanlægogmaskiner Lys Påvirkningfraarealerne Udbringningsarealerne Påvirkningerafsøerogvandløb Kvælstofogfosfortilfjord&hav Kvælstoftilgrundvand Bedstetilgængeligeteknik(BAT) Vejledendebatniveau Til ogfravalgafammoniak-ogfosforreducerendeteknikker managementogegenkontrol Alternativeløsningerog0-alternativet Alternativeløsninger alternativet Husdyrbrugetsophør Bilag

4 1.1 INDLEDNING Der er søgt om miljøgodkendelse efter 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ejendommen er beliggende på Bossenhøjvej 39 og er ikke miljøgodkendt, i 2005 blev ejendommen VVM-screenet. Den tilladte produktion på ejendommen er 100 malkekøer og 100 opdræt, svarende til 177,42 DE. Der søges om miljøtilladelse til at etablere en ny kalvestald samt en mindre udvidelse af dyreholdet, svarende til 105 malkekøer( kg EKM), 82 kvier(6-27 mdr.), 24 småkalve(0-6 mdr.)samt53tyrekalve(40 60kg),ialt208,30DE. 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Under den kraftige storm i december 2013 nedblæste kalvestalden på ejendommen. Derfor søges om miljøtilladelse til at etablere en ny kalvestald samt en mindre udvidelse af dyreholdet, svarende til 105 malkekøer( kg EKM), 82 kvier(6-27 mdr.), 24 småkalve(0-6 mdr.) samt 53 tyrekalve (40 60kg),ialt208,30DE. AREALER I bedriftens markplan drives der 116,91 ha, heraf er ca. 4,9 ha ikke udspredningsarealer, med udlagt til afgræsning. De resterende 112,03 ha anvendes som udspredningsarealer. Der anvendes ca. 1 ha tilmarkstakke,ogderokererrundtfraårtilår. Alle udspredningsarealer er beliggende i Nitratklasse 3, 101,95 ha i fosforklasse 0 og 10,08 ha i fosforklasse 2. AMMONIAK OG BAT I er der beregnet en samlet ammoniakemission fra anlægget på 1221 kg N/år, heraf er meremissionen fra anlægget på-570 kg N/år. Det vejledende BAT niveau er beregnettil1179kgn/år,enafvigelsepåca.-42kgn/år.iafsnit7.1erredegjortfordennedifference,på baggrund af de valgte teknikker vurderer ansøger at ejendommen lever op til BAT. Ca.140msydforstaldeneerdennærmeste 3beskyttedemoseogsø.Knap300mmodnorder derogsåenbeskyttetmose,ogknap300mmodsyderdennærmeste 3beskyttedehede. Nærmeste 7 beskyttede hede er ca m mod sydøst, og nærmeste Natura-2000 habitatområde er2600modnord.områdeterudpegetsomhabitatområdenr.224 FlynderÅoghederiKlosterhede Plantage. Det fastsatte beskyttelsesniveau for ammoniakfølsom natur, angivet i bilag 3, er overholdt. 3

5 NITRATUDVASKNING OG OVERFLADEVAND Alle bedriftens udspredningsarealer er beliggende i nitratklasse 3, hvilket betyder at der er en reduktionsprocent på ca. 50%. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N på er den maksimale tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne på 60,0 kgn/havedetdyretrykpå1,15de/ha. GRUNDVAND Ejendommen og arealer er beliggende indenfor opland til meget sårbare Natura2000 områder, og kun med mindre områder med særlige drikkevandsinteresser eller nitratfølsomt indvindingsopland (3,94haialt). FOSFOR Af bedriftens udspredningsarealer er 101,95 beliggende i fosforklasse 0, hvor der ikke stilles krav til fosfor, ud over at harmonitallet skal overholdes, og 10,08 ha er beliggende i fosforklasse 2, og der er krav til reduktion i fosforoverskuddet på lerjorde og lavbundsjorde. Med den ansøgte udvidelse vil summen af fosfor i husdyrgødningen, udbragt på udspredningsarealerne,blivepå2.697kg.detgiverengennemsnitligtilførselaffosforpå27,0kgp/ha.daarealerneer JB 1 jorde(grovsandet jord), frafører reference sædskiftet ca. 24,1 kg P/ha/år, der bliver således et gennemsnitligt fosforunderskud på arealerne på 2,9 kg P/ha/år. Iflg. beregninger foretaget i ansøgningssystemet, er beskyttelsesniveauet som angivet i bilag 3, i forhold til fosfor, overholdt. 4

6 LUGT Lugtgeneafstanden til beboelseshuse i landzone er ca. 52 m, nærmeste ejendom befinder sig ca. 132 m væk. Geneafstanden til samlet bebyggelse er på 93 m, afstanden til nærmeste samlede bebyggelse, Møborg, er ca. 3,1 km. Geneafstanden til byzone/sommerhusområde er 165 m, nærmeste byzoneerbækmarksbro,erca.4,7km.dereringenøvrigehusdyrbrugmedmereend75deindenfor hhv. 100/300 m fra ovenstående områder. Det vurderes derfor, at der ikke er problemer med lugtgener. 2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD I dette kapitel beskrives og vurderes projektet set i forhold til afstandskrav i forhold til naboer, vandforsyning, offentlig vej m.v. samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. Desuden beskrives og vurderes husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 2.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. Husdyrbruget er placeret i landzone, fra kalvestalden er der ca. 132 m i nordvestlig retning til nærmeste beboelse Bossenhøjvej 35. Nærmeste område med samlet bebyggelse er Møborg,dererbeliggendeca.3,1kmsydvestforejendommensanlæg.Dererca.4,7kmtil nærmeste byzone, Bækmarksbro. 5

7 GENERELLE AFSTANDSKRAV De generelle afstandskrav er vist på bilag 2. Ikke-almene vandforsyningsanlæg(25 m). Markvandsboring er placeret syd for ejendommen, ca.87mfrastaldbygning(bilag2). Almene vandforsyningsanlæg(50 m). Nærmeste anlæg er Bækmarksbro vandværk ca. 5,2 km mod vest. Vandløb(herunderdræn)ogsøer(15m).Derløber2lukkededræn30-35mnordforejendommen og videre til grøft. Offentlig vej og privat fællesvej(15 m). Afstanden fra den nye kalvestald til privat fællesvej er ca.15m. Levnedsmiddelvirksomhed(25 m). Der er ingen levnedsmiddelvirksomhed i nærheden af ejendommen. Beboelsepåsammeejendom(15m).Afstandentilbeboelsepåejendommenerca.17mfra kalvestalden. Naboskel(30m).Afstandtilnaboskelerca.90m. Nabobeboelse(50 m). Afstand til nabobeboelse er ca. 132 m, Bossenhøjvej PLACERING I LANDSKABET LOKALISERING OG LANDSKAB Ejendommen ligger i et forholdsvist fladt landskab på kote 16-18, men med en svag stigning mod øst, modsækken,somerendelafklosterhedeplantage. Bygningernes højde varierer en del, hvor kostalden har en benhøjde på 1,9-2,5 m og den nye kalvestaldharenbenhøjdepå3m.taghældningenliggerpåca.20 o.hovedpartenafbygningerneerbygget i enten røde teglsten eller røde stålplader, alle med gråt eternit tag. BYGNINGERNES STØRRELSE OG FREMTONING Grundplan for ejendommen: Staldene:ca.2.500m 2 Malkestald,opsamlingspladsogfoderlade:ca.900m 2 6

8 LANDSKABELIGE HENSYN OG UDPEGNINGER Ejendommenliggerietfladtterrænietområdemedendellæhegnogskovmodøstognord,som begrænser ejendommens synlighed i området. Ejendommen er ikke berørt af følgende: Sø-, åbeskyttelseslinjer, kirkebyggelinjer, fredede fortidsminder og klitfredning. Sækken,somerendelafKlosterhedePlantageerudpegetsomfredskovogliggerca.260mmod vest. Langs Sækken går der et beskyttet dige. Skovbeskyttelselinien går lige igennem staldbygningerne på ejendommen. Da der er tale om en mindre udvidelse i eksisterende bygninger og etablering af en ny kalvestald i stedet for de gamle bygninger, vurderes det ikke at få yderligere negativ indflydelse. En del af udspredningsarealerne ligger også indenfor skovbyggelinie, men driften af markerne ændres ikke i forbindelse med udvidelsen. BESKYTTET NATUR OG VANDLØB Afstandene til de nærmeste beskyttede naturområder er vist på bilag 7. Ca. 140 m syd for staldene erdennærmeste 3beskyttedemoseogsø.Knap300mmodnorderderogsåenbeskyttetmose, ogknap300mmodsyderdennærmeste 3beskyttedehede. Nærmeste 7 beskyttede hede er ca m mod sydøst, og nærmeste Natura-2000 habitatområde er2600modnord.områdeterudpegetsomhabitatområdenr.224 FlynderÅoghederiKlosterhede Plantage. Ejendommen og arealer er beliggende indenfor opland til meget sårbare Natura2000 områder, men enkelte arealer ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsopland(3,98 ha). Flere af udspredningsarealerne grænser op til beskyttet natur. Inde mellem arealerne syd for staldanlæggetliggeren 3moseogsø.Mark2-0,2-1,8-0og9-0grænseroptil 3hede.Modnord grænsermark4-0og52-0optil 3mose.Modnordvestgrænsermark50-0,55,0,56-0og56-1optil 3hede.ForarealernevedHolmgårdvejgrænsermarkerne14-0og31-0optil 3moseogeng.I ansøgningssystemet og på markkortene er angivet det areal, som ansøger mener, er udspredningsareal. I området løber flere beskyttede vandløb. nærmeste er Holmgård Mosegrøft og Holmbæk, som løberca.700mmodvest. 7

9 3 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT I dette kapitel beskrives og vurderes husdyrholdets sammensætning, staldindretning, fodring, vandog energiforbrug, samt håndtering af spildevand, regnvand, affald, driftsforstyrrelser og uheld. 3.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING PRODUKTION TABEL 1. OVERSIGT OVER PRODUKTIONEN I NU- OG ANSØGT DRIFT Stald Nudrift Ansøgt drift ST Kalvestald (1) Dybstrøelse 21 småkalve (0-6mdr.) Dybstrøelse 24 småkalve (0-6mdr.) ST Kalvestald (1) Dybstrøelse 53 tyrekalve (40-60 kg) ST Kostald (2) ST Kostald (2) ST Kostald (2) Sengebåse, spalter, kanal bagskyl/ringkanal Sengebåse, spalter, kanal bagskyl/ringkanal 100 køer Sengebåse, spalter og skrab, kanal bagskyl/ringkanal Dybstrøelse 79 kvier (6-27mdr.) Sengebåse, spalter, kanal bagskyl/ringkanal 102 køer 3 køer 82 kvier (6-27mdr.) Nuværende produktionstilladelse på ejendommen er på 100 køer med kvieopdræt svarende til i alt 177,42 DE. Bedriftens husdyrhold ønskes udvidet til 105 køer + fuldt opdræt, svarende til 208,30 DE. I forbindelse med byggeri af kalvestald udvides dyreholdet med 5 malkekøer + opdræt, men det kan gøres indenfor de eksisterende rammer på ejendommen. EnoversigtoverproduktioneninudriftogansøgtdrifterangivetiTabel1,kviernesalderideenkelte staldafsnit, i forhold til tabellen, kan variere i praksis. Ansøger anmoder om, at der accepteres et vist udsving sammensætningen af dyr(alder), da der f.eks. i perioder fødes mange kvier. 8

10 STALDINDRETNING OG DRIFT Derbyggesennykalvestald(bygning3)istedetforden,somblæstenedunderstormenidecember Småkalvene(0-6 mdr.) og tyrekalvene(40-60 kg.) går i dybstrøelse(1). Der muges ud ved kalvene ca. hver 2.-3 uge. Dybstrøelsen fra de små kalve placeres på møddingspladsen, hvorefter det udbringes, når det er kompostlignende. Den nuværende kostald til køer og kvier(bygning 7) med sengebåse og spalter fortsætter som hidtil. Denenesteændring,dersker,eratderindsættesskraberpåspalterneikøernessideforatopfylde BAT, se afsnit 7.1 og 7.2. Malkning foregår i malkestald, hvor der også er opsamlingsplads med spalter. Tildekælvendekøererder3dybstrøelsesbokse(placeringnr.5påbilag1). Køerneogkviererpåafgræsningomsommeren.Idenelektroniskeansøgningerdetangivetsom2 mdr./år for køerne og 5 mdr./år for kvierne(1 mdr. udenfor og 4 mdr. indenfor udbringningsarealet). Mælkeydelsen er sat til kg EKM. Dybstrøelse fra kælvningsboksene udmuges ca. hver anden måned og anbringes på møddingsplads. Gyllen fra kostalden pumpes til gyllebeholderen fra fortanken ved hjælp af en eldreven pumpe. VENTIALTION Derernaturligventilationiallestaldene.Derfindesikkeenfastdefinitionaf,hvaddererBATfor ventilation i kvægstalde, men i praksis anvendes kun naturlig ventilation i nye kvægstalde. Det betyder,atderikkebrugesstrømtilventilationistalden.dadersamtidigikkeerproblemermedatoverholde krav vedrørende lugt og emission af ammoniak er det ansøgers vurdering, at det bedst mulige system anvendes. 3.2 FODRING Efter udvidelsen forventes bedriftens årlige forbrug af foderstoffer til køer og opdræt ikke at stige væsentligt. Forbruget af ensilage er ca FE + ca FE i afgræsning. Dertil kommer ca. 500 tons tilskudsfoder i form af kraftfoder og mineraler mv. Kraftfoderopbevaresifodersiloogifoderladen(placering6og8påbilag1).Foderetblandesien traktordrevet foderblander. På bedriften tilstræbes en så stor egenproduktion af foder som muligt, men der suppleres som angivet ovenfor med kraftfoder. Foderplanen laves i samarbejde med en fodringskonsulent med henblik på at opnå den mest optimale fodring mht. mælkeproduktion, køernes sundhed, foderomkostninger, 9

11 brug af færrest mulige ressourcer. Al foder vejes, inden det blandes i fuldfodervognen, og i malkestalden tildeles også afvejede mængder, så forbruget kan kontrolleres. De ovenfor beskrevne principper for valg af fodermidler må betegnes, som de bedst tilgængelige for den aktuelle bedrift. Der er ikke anvendt fodringstiltag for at leve op til miljøstyrelsens vejledende BAT niveau. Til og fravalgiforbindelsemedfodringogbaterbeskrevetiafsnit ENSILAGE Den årlige produktion af ensilage bliver fremadrettet ca FE. Ensilagen består primært af græs- og majsensilage, men der produceres også en grønbyg/helsæd. Den årlige produktion af ensilage svarer omtrent til forbruget, men der er naturlige udsving i produktionen afhængig af vejret og andrefaktorer.foratsikreenordentligfoderforsyningogsåidårligeårerderoftestenvisovergangsbeholdning på op til 15-20% af det årlige forbrug. Ensilagen opbevares i markstakke. 3.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG Energi: Elektricitet anvendes til markvanding, malkning, elhegn, nedkøling af mælk, gyllepumpning, skrabningafspaltersamtbelysning.i2013blevderbrugtomkring85.000kwh,ogdetteforventesikkeat stige væsentlig i den ansøgte drift. I flg. normtal fra EnergiMidt vil forbruget incl. vanding være ca kWh.Detvildogsvingealtefterhvorstortbehovetformarkvandingeridetpågældendeår. Det aktuelle forbrug stemmer altså fint overens med normen. Forbrug af dieselolie i nudrift er ca , dette forbrug forventes ikke at stige, da antallet af dyrkede marker forbliver uændret. Maskinstationen foretager udspredning af gylle til 1.slæt. og dybstrøelse samt ensilerer helsæd og majs. Snitning af græs foretages delvist af maskinstationen. Resten af markarbejdet foretages af ansøger selv. Energibesparende foranstaltninger: Lysetreduceresomnattentilatkun4udafca.50lysstofrørertændtforatsparepåenergienogfor at genere mindst muligt i området. Udendørs belysning styres af lyssensorer med timer eller om det er mørkt/ikke mørkt. 10

12 Det er etableret et varmegenvindingssystem, så varmen fra mælken bruges til opvarmning af stuehuset. Vandforbrug: Stalden forsynes af vand fra vandværket i Bækmarksbro. Forbrug af drikkevand i nudriften er ca m 3.Derforventes,atderskerenlillestigningivandforbrugettildrikkevandtilca.4.400m 3. Ud fra en vurdering og normtal for vaskevand til stald og mælkerum, samt vandspild forventes et forbrugpåca.500m 3. Ansøger vil ved vedligehold og renovering af drikkekopper og kar have fokus på at vælge systemer med mindst muligt vandspild. 3.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Mængderne af spildevand og regnvand(ansøgt drift) er følgende: Vaskevand:500m 3 somførestilgyllebeholder Regnvandpåmøddingsplads:280m 3 somførestilgyllebeholder Regnvandfragyllebeholdere:146m 3 Tage:3.400m 3,somafledestillukkededræn Derafledesialt926m 3 spildevandtilgyllebeholdereneincl.mængdenafregnvand.dennevandmængde er i indregnet i beregningen af opbevaringskapaciteten for husdyrgødning(bilag 45). Spildevand afledning til vandmiljø Der udledes ikke spildevand fra staldene til vandmiljøet. Spildevand fra produktionen udgøres af vaskevandframalkeanlægogvandfrarengøringafstaldeialtca.500m 3.,spildevandetledestilgyllebeholder. Regnvand fra møddingsplads føres til gyllebeholder. Overfladevand fra øvrige arealer incl. tagvand ledes til Nissum Fjord via lukkede dræn. Vandbesparende foranstaltninger: Ansøger forsøger i det daglige at minimere vandspild fx ved almindelig vedligeholdelse af drikkekar m.m.vedindkøbafnytudstyrf.eks.drikkekopperogkar,vilansøgerhavefokuspåatvælgemodeller der har lavt vandforbrug. 3.6 AFFALD 11

13 Beskrivelse af affaldsarter, mængder, modtagere, hyppighed for bortskaffelse m.m. Døde dyr: De døde dyr placeres nordvest for staldbygningerne(bilag 14) bag ved læhegn. Dyrene placeres på plads med spalter og overdækkes med presenning, dyrene afhentes af Daka efter aftale. Fast affald: Generelt er affaldsmængden minimal på ejendommen, det har ikke været muligt at angive et estimat for mængden. Forbændingsegnet affald samles sammen i affaldscontainer, som tømmes ca. 4 gange om året. Ikke forbrændingsegnet affald samles og køres til genbrugspladsen i Bækmarksbro efter behov. Afdækningsplast samles og afhentes af vognmand efter behov. Jern og metal samles og afhentesafjernhandler,nårdererbehovfordet.itabel2erangivetdeforskelligetyperafaffald, der er på ejendommen. Tabel 2. Oversigt over estimerede affaldsmængder ISAG kode Art Opbevaring Bortskaffelsesmetode Forbrændingsegnet Container Afhentes af vognmand Papir/pap Container Afhentes af vognmand Ikke forbrændingsegnet Container Afleveres på genbrugspladsen i Bækmarksbro Glas Værksted Afleveres på genbrugspladsen i Bækmarksbro Heraf PVC Værksted Afleveres på genbrugspladsen i Bækmarksbro Lysstofrør Værksted Afleveres på genbrugspladsen i Bækmarksbro Plast(EAK-kode ) Samles i stak Afhentes af vognmand Jern og metal Samles i stak Afhentes af jernhandler Spild olie Tromler Afhentes af vognmand Olie- og kemikalieaffald: Spildolie opbevares i tromler, men ikke på Bossenhøjvej 39. Det opbevares på forsvarlig vis på Holmgårdvej 88, som også ejes af ansøger. Medicin og evt. medicinrester opbevares i køleskab i kalvekøkken i nye kalvestald. Evt. brugte kanyler opbevares beholder, og afhændes på forsvarlig vis. 12

14 Kemiske bekæmpelsesmidler opbevares på forsvarlig vis i værksted. Rengøringsmidler til malkeanlæg opbevares i tank/mælkerum, og der findes kun de dunke, der forbruges af. 3.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Dieselolietanken er placeret ved værksted. Den er nedgravet. Det er en ståltank fra 1988 med et indhold på l. 3.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Gylleudslip: Ved håndtering af gylle er der altid en potentiel risiko for forurening. Risikoen for forurening, hvis gyllepumpen startes utilsigtet, er meget begrænset, da det kun giver problemer, hvis gyllebeholderen er helt fyldt mængden er gylle i fortanken er begrænset. Der er luftindtag i toppen af overføringsrøret, og det er dermed sikret, at der ikke kan ske tilbageløb. Risikoen for forurening er forsøgt minimeret ved følgende tiltag: Udpumpning af gylle fra fortanken til gyllebeholderne sker med elektrisk pumpe uden fjernbetjening,systemetholdesunderopsyn,nårdeteridrift. Der er ingen pumpe ved tankene til fyldning af gyllevogn. Tømning sker ved hjælp af gyllevognens egen pumpe. Risikoen for uønsket start af overpumpning er derfor minimal. Vedakutudslipsøgesstrømmenafgyllestoppetogderdæmmesopmoddrænmedhalmballer,hvis der er risiko for at gyllen når disse. Maskinstationen kontaktes for at få en slamsuger og rendegraver til stede. Hvis gyllebeholderen springer læk, vil gyllen løbe mod nord og flyde ud på markarealet. Nærmeste grøftløbergodt100mmodnordvest,ogrisikoenfor,atgyllenvilnågrøften,erikkeudtalt,dagyllen kanflydeudpåetstortfladtareal. Afstandenfragyllebeholderentilvandløbermereend100meter ogdererikkekravomgyllealarm. Strømsvigt: Der er desuden risiko for strømsvigt. Risikoen for strømsvigt er håndteret ved, at ejendommens elektriske system er forberedt til tilslutning af nødgenerator. Ansøger har abonnement hos Redningsringen på nødstrømsanlæg. Olieudslip: Hvor der håndteres smøre- og dieselolie er der en potentiel risiko for forurening. 13

15 Olietankens placering fremgår af Bilag 14. Smøreolie er placeret i på Holmgårdvej 88, der også ejes af ansøger. Evt. spild af olie opsuges med savsmuld el. lign. Kemikalieudslip: Kemikalier påfyldes på fast plads på ejendommen, så evt. spild vil løbe til fortank og igyllebeholder,sådererikkerisikoforatdetvilløbetilvandløb.opdæmningkanskevha.halm, grus el. lign. 4 GØDNINGSPRODUKTION- OG HÅNDTERING I dette kapitel beskrives og vurderes den husdyrgødning, der produceres på ejendommen og evt. afsættes og modtages fra anden side. 4.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Ved den nuværende produktion produceres kg N og kg P som husdyrgødning i form af dybstrøelse, gylle og afsat ved græsning indenfor udspredningsarealerne. I den ansøgte produktion produceres t gylle inkl. vaskevand og nedbør på møddingspladsen. I den producerede mængde er medregnet den gødning dyrene taber ved afgræsning på udspredningsarealerne. Desuden produceres der årligt 102 t dybstrøelse. I Tabel 3 er en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. Iansøgningsskemaeterangivetatkøerneafgræsser2mdr./årogatkvierover6mdr.afgræsser5 mdr./år(4 mdr. indenfor udbringningsareal og 1 mdr. udenfor udbringningsareal). Der afsættes ca. 3,3 DE udenfor udspredningsarealet, ansøger har selv 4,7 ha til ren afgræsning. Derudover benyttes nogle af udspredningsarealerne også som afgræsningsmarker, svarende til ca. 39 DE. Tabel 3. Oversigt over de forskellige typer husdyrgødning i den ansøgte produktion og i markplanen Gødningstype Kg N Kg P DE Udnyttelse N Kvæggylle ,24 70% Dybstrøelse ,68 45% Afsat ved græsning ,11 ~70% Tilført husdyrgødning til udspredningsarealerne ,03 14

16 4.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING Ifølge den indsendte kapacitetserklæring(bilag 5) er den årlig produktion af flydende gødning m 3 incl.denmængdegødningkøerneproducererudenfor,nårdeerpågræs.derudoverkommer derrengøringsvandognedbørpåmøddingspladsenpåca.926m 3.Ifølgeansøgningsmaterialeter derensamletopbevaringskapacitetforejendommenpå3.560m 3 iformafegneoglejedegyllebeholderne, fortanke og kanaler. På kvægbedrifter hvor dyrene er udegående er kravet til opbevaringskapacitet7mdr.,hvilketsåledessvarertilca.2.804m 3.Denoplystekapacitetsvarertil~9mdr. Tabel 4. Oversigt over opbevaringsanlæg Opbevaringsanlæg Beholder nr. Byggeår Kapacitet(m 3 ) (%) Overdækning Gyllebeholder 1- hjemme LA (28%) Flydelag Gyllebeholder 2 hjemme LA ? 460(13%) Flydelag Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllevognens pumpe Gyllevognens pumpe Fortanke og kanaler LA (28%) Lejet gyllebeholder? 600 Flydelag Lejet gyllebeholder? 500 Flydelag Gyllevognens pumpe Gyllevognens pumpe Ialt Gyllenkøresudafmaskinstationfraforårtilsensommermedenca.18tgyllevogn gyllenkøresdog primærtudiforåret.deanvendtegyllevogneermedkrandvs.atdeselvpumpergyllenopfratanken. Udbringning af gylle sker i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen, udbringningsmetoderne og udnyttelsen af husdyrgødningen anses derfor som værende BAT. 4.3 FASTGØDNING INKL. DYBSTRØELSE Dybstrøelsen tilføres jævnligt til møddingspladsen fra boksene med småkalve, og dybstrøelsen forbliver på møddingspladsen indtil det er kompostlignende. Dybstrøelse fra kælvningsboksene udmuges ca. hver anden måned og anbringes også på møddingspladsen. Udkørsel af en større mængde af dybstrøelse direkte i marken end normen, er ikke valgt som virkemiddel til at reducere ammoniakfordampningen. 15

17 4.4 ANDEN ORGANISK GØDNING Der anvendes ikke anden organisk gødning på ejendommen. 5 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET I dette kapitel beskrives og vurderes ammoniakfordampningens betydning for naturområder, samt mulige gener som følge af lugt, transport, støj, fluer, støv og lys. 5.1 AMMONIAK OG NATUR Beregninger, der er foretaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen,viseratfordampningenafammoniakfranudriftener1.791kgn/årogiansøgtproduktion kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en meremission fra stald og lagerpå-570kgn/år. Beregninger foretaget i ansøgningssystemet(hg.dk), viser at det generelle ammoniakreduktionskrav, jf. bekendtgørelsens bilag 3, er overholdt med- 154,36 kg N/år. OMKRINGLIGGENDE NATUR Ca.140msydforstaldeneerdennærmeste 3beskyttedemoseogsø.Knap300mmodnorder derogsåenbeskyttetmose,ogknap300mmodsyderdennærmeste 3beskyttedehede. Nærmeste 7 beskyttede hede er ca m mod sydøst, og nærmeste Natura-2000 habitatområde er2600modnord.områdeterudpegetsomhabitatområdenr.224 FlynderÅoghederiKlosterhede Plantage. Ejendommen og arealer er beliggende indenfor opland til meget sårbare Natura2000 områder, og få af arealerne ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Emissionen fra stald og lager til natur på falder eller er 0 kg N/ha/år. Beregninger foretaget i hg.dk, viserattotaldepositionentilnærmeste 7areal,enhede(kategori2natur)er0,0kgN/ha/år.Iflg. Bilag 3 i bekendtgørelsen, er beskyttelsesniveauet til kategori 2 natur, dvs. 7 natur uden for Natura 2000, en maksimal total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Dette krav er dermed overholdt. Merdepositionentilnærmeste 7areal,enhede(kategori1natur),erpå0,0kgN/ha/år.Iflg.sammebilag,erbeskyttelsesniveauetforkategori1natur,dvs.naturiNatura2000somerendelafudpegningsgrundlaget og ammoniakfølsom eller ammoniakfølsom 7 natur i Natura 2000, afhængig af 16

18 hvormangeandrelandbrug,dereriområdet.idetkonkretetilfældeerderikkeandrelandbrugog beskyttelsesniveauet er derfor 0,7 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Beregninger foretaget til nærmeste 3 natur(kategori 3) og potentiel ammoniakfølsom skov, viser at merdepositionen er-0,1 kg N/ha/år og den største totaldepostition er på 0,4 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet er som udgangspunkt en maks. merdeposition på 1,0 kg N/ha/år, og er dermed overholdt. 5.2 LUGT Det er i Miljøstyrelsens ansøgningssystem beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande fra centrum af staldanlæg til den nærmeste beboelse indenfor hver type. På bbilag 2 kandetses,hvilkekonkretebeboelserdetdrejersigom.måleneinedenståendetabel5er fra Hg.dk og afviger derfor lidt fra det målte på bilaget pga. udgangspunktet. TABEL 5. OVERSIGT OVER AFSTANDE TIL BEBOELSESTYPER Områdetype Byzone/sommerhusområde Bækmarksbro Samlet bebyggelse Møborg Enkelt bolig Bossenhøjvej 35 Lovens krav- minimum afstand(m) (geneafstanden) Afstand til område (m) 165,28 ca ,91 ca ,26 ca. 150 Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug indenfor 300 m fra byzone og 100 m fra enkel bolig uden landbrugspligt. Der er ikke andre husdyrbrug indenfor 300/100 m fra ovennævnte områder. Det fremgår af lugtberegningerne, at anlægget fint lever op til de generelle lugtkrav. 5.3 FLUER OG SKADEDYR Ansøger kontakter Lemvig Kommune vedr. skadedyrsbekæmpelse af rotter. Bekæmpelsen sker derfor i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinier. 17

19 Fluer bekæmpes med neporex, men der er ikke væsentlige problemer, da der udmuges hyppigt. Lidt staldchok anvendes mod evt. stikfluer. 5.4 TRANSPORT Transport af hjælpestoffer til bedriften og transport af mælk, kreaturer, affald m.m. sker ad Bossenhøjvej. Der sker ingen væsentlig stigning, da det er en lille udvidelse, og de fleste af transporterne vil væredesamme.detsamledeantalaftungetransportererberegnettilca.499stk.,menendelaf demberørerikkenaboer,daderertaleomtransportaffoderframarkentilanlæggetogtransport af husdyrgødning fra ejendommen til markerne. En stor post i det samlede regnskab er den daglige afhentning af mælk på ejendommen. Der sker ingen ændringen i antallet af afhentninger af mælk. Der bliver årligt ca. 194 transporter af husdyrgødning fra bedriftens gylletanke og de lejede gylletanke til udspredningsarealerne og ca. 7 læs dybstrøelse. Udkørsel af gylle sker primært om foråret og lidt om sommeren. Udkørsel af dybstrøelse sker primært om foråret. Nedenstående tabel 6 viser det skønnede antal transporter. Det skal bemærkes, antal og kapacitet pr. læs er vejledende. TABEL 6. OVERSIGT OVER TRANSPORTER Antal transporter Antal transporter Kapacitet pr. læs Art før udvidelse efter udvidelse Levende dyr Døde dyr Indkøbt foder Grovfoder* 40 t Grovfoder** 15 t Olie Gylle 20 t Dybstrøelse 15 t 7 7 Mælk 20 t Afhentning af affald *Transporter ved ensilering **Transport fra markstakke til anlægget 18

20 5.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra den traktordrevne fuldfoderblander, malkeanlæg, gyllepumper, kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde(eksempelvis ensilering, forårs- og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagstimerne, hvilket minimerer generne mht. naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. 5.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Det vurderes, at den mindre udvidelse ikke vil forøge eventuelle støvgener. Den væsentligste støvkilde vurderes at opstå ved kørsel på grusvejen ned til ejendommen. Det vurderes, at den meget begrænsede stigning i antallet af transporter, ikke vil forøge eventuelle støvgener væsentligt. 5.7 LYS Istaldeneerderlyspladeritaget,hvilketbetyder,atbygningenersynlig,nårdererfuldlysistalden. Lysetreduceresomnattentilatkun4udafca.50lysstofrørertændtforatsparepåenergienogfor at genere mindst muligt i området. Udendørs belysning styres af lyssensorer med timer eller om det er mørkt/ikke mørkt. Det vurderes, at lyset ikke er til gene for naboer eller trafikanter. 19

21 6 PÅVIRKNING FRA AREALERNE I dette kapitel beskrives og vurderes hvordan driften af markerne og tab af kvælstof og fosfor påvirker søer, vandløb, fjord, hav og grundvand. 6.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Nedenstående tabel 7 viser hvordan bedriftens areal er sammensat og hvor mange hektar, der ligger i udpegede og følsomme områder: TABEL 7. OVERSIGT OVER OPBEVARINGSANLÆG Ejede og forpagtede arealer Ialt (ha) Nitratklasse 0(ha) Nitratklasse 2(ha) Nitratklasse 3 (ha) Grundvand (ha) Fosforklasse 0 (ha) Fosforklasse 1 (ha) Fosforklasse 2 (ha) Fosforklasse 3 (ha) 112, ,03 3,98 101, ,08 0 Til ejendommen hører 112,03 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer(bilag). Referencesædskiftet er K12 og det er ikke ændret i ansøgningen. Dvs. at ændringer i sædskiftet ikke er anvendt som virkemiddel til at reducere udvaskning af kvælstof eller fosfor. Arealerne ligger alle i nitratklasse 3, hvilket umiddelbart medfører, at der maximalt kan tildeles husdyrgødning svarende til 1,15 DE/ha. Den nødvendige reduktion i N-udvaskningen svarende til de 1,15 DE/ha er dog kun gældende for bedrifter, der supplere husdyrgødningen med handelsgødning. Den maksimale tilladte nitratudvaskning er 60,0 kg N/ha og i ansøgt drift er udvaskningen 59,9 kg N/ha, hvilket opnås ved at anvende 10% ekstra efterafgrøder udover plantedirektoratets krav som virkemiddel. 3,98 ha ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Nitratkoncentrationen i den ansøgte drift er 43 mgnitratpr.literhvilketerenmerbelastningpå-1mgnitratpr.literiforholdtildennuværende produktion. I Lemvig Kommune er kravet, at der ikke tillades en stigende nitratudvaskning, hvis denne er over 50 mg nitrat/l. Alle krav mht. udvaskning af nitrat til grundvand er således overholdt. Udspredningsarealerne ligger indenfor området der afvander til fosforfølsomt Natura 2000 og derfor er der i forhold til ansøgningssystemet krav til reduktion i fosforoverskuddet på lerjorde og lavbundsjorde. Al jorden er sandjord, men hjemme ved ejendommen på Bossenhøjvej er mark 4, 8-1 og 11 og en lille del af mark 50 klassificeret som fosforklasse 2, hvilket medfører krav om fosforbegrænsninger. 20

22 Dertilføresca.2.697kgPitotalpåbedriftenhvilketsvarettil24,1kgP/ha/årogderfraføresca.27,0 kg P/ha/år som gennemsnit med et K12 sædskifte på bedriftens arealer. Det giver et fosforunderskudpåca.2,9kgp/ha/år. 6.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af Holmgård Mosegrøft, Holmbæk, Kirkebrostrømmen, Kvolsbæk og Dride Å. Markerne afvander til Nissum Fjord via disse å-systemer. Udbringningsarealerne er i nogle tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene, og der er også etableret bræmmer og randzoner. 6.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV Alle markerne afvander til Nissum Fjord der er beliggende i Natura De nævnte marker er omfattet af nitratklasse 3. Dvs., at arealernes evne til at denitrificere er ringe. Det kompenseres der dog for ved at etablere ekstra efterafgrøder. 10,02 ha af udspredningsarealet ligger i fosforklasse 2, men samlet set fraføres der mere fosfor end der tilføres, det samlede fosforunderskud er beregnet til 2,9 kg P ha/ år. 6.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND 3,98 ha ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Nitratkoncentrationen i den ansøgte drift er 43 mgnitratpr.literhvilketerenmerbelastningpå-1mgnitratpr.literiforholdtildennuværende produktion. I Lemvig Kommune er kravet, at der ikke tillades en stigende nitratudvaskning, hvis denne er over 50 mg nitrat/l. Alle krav mht. udvaskning af nitrat til grundvand er således overholdt. 21

23 7 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 7.1 VEJLEDENDE BAT NIVEAU Påbaggrundaf Vejledendeemissionsgrænseværdier 1 erderberegnetetvejledendebatniveau mht. ammoniakfordampning fra ejendommen(bilag 8). I beregning af det vejledende BAT niveau korrigeres der ud fra følgende faktorer: Er dyrene opstaldte i nye eller eksisterende bygninger Afgræsser dyrene Kviernes alder For småkalve, tyrekalve, højdrægtighedsområder og syge- og kælvingsbokse kan systemer med dybstrøelse i hele arealet opfylde BAT(Helpdesksvar ) Ammoniakemissionen for hele husdyrholdet er iflg. de vejledende beregninger på 1221 kg N/år, den faktiske emission er iflg. beregninger foretaget i HG.dk, på 1179 kg N/år, dvs. en difference på ca. 42 kg N/år. Ansøger anser de valgte tiltag på ejendommen som værende BAT f.eks. er der indsat skraber på spalterneideneksisterendekostald.dererredegjortfortil ogfravalgiafsnit TIL OG FRAVALG AF AMMONIAK- OG FOSFORREDUCERENDE TEKNIKKER I nedenstående afsnit er de mest almindelige BAT tiltag vurderet. STALD INDRETNING-SPALTESKRABERE OG LINESPIL ForatleveoptildetvejledendeBATniveau,erderindsatskraberpåspalterneideneksisterende kostald hos de malkende køer, den ammoniak reducerende effekt er sat til 25%. I ansøgningssystemeterindtastet20%,dadererfravalgtskraberpåspalternehoskvierne.staldenerindrettetsåledes, at det ville være nødvendigt at investere i 2 skrabeanlæg. Der vil ikke være økonomisk proportionalitetiatskulleinvestereienskrabertilkvierne.enskraberkosterca kr.ogenannuitetsberegningviser(bilag9),atdetvilkosteca kr.omåretmedenlåneløbetidpå10årtilen rentepå8%.detvilaltsåkosteca kr./42kgn=350kr.pr.sparetn. 1 VejledendeBATniveauerberegnetpågrundlagaf Vejledendeemissionsgrænseværdieropnåeligevedanvendelseaf den bedste tilgængelige teknik(bat)- Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg(gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12- Miljøministeriet Miljøstyrelsen- Maj 2011 og Fastlæggelse af BAT emissionsgræsneværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer supplement til vejledning emissionsgrænseværdier for svin og i gyllesystemer Miljøministeriet februar

24 For småkalve, tyrekalve, højdrægtighedsområder og syge- og kælvingsbokse kan systemer med dybstrøelse i hele arealet opfylde BAT(Helpdesksvar ). FODRINGSTILTAG Ansøger har fravalgt fodringstiltag, da det er svært at kontrollere proteinindholdet i fodringen, når der anvendes store mængder hjemmeavlet grovfoder og køerne/kvier er på græs om sommeren. LUFTRENSNING, GYLLESEPARERING OG GYLLEFORSURING Ansøger har fravalgt at indsætte luftrensning og gylleforsuring i staldene og gylleseparering, selvom der er enkelte modeller på markedet. Ansøger har vurderet, at der på ejendommen er bedre økonomi i at indsætte spalteskraber hos malkekøerne for på den måde at nedbringe ammoniakemissionen.daansøgningenidetstoreheleleveroptildetvejledendebatniveau,erderikkeforetaget yderligere økonomiske konsekvensberegninger på øvrige teknikker. OVERDÆKNING AF GYLLEBEHOLDER Effekten af overdækning af gyllebeholder er forholdsvis lille og erfaring har vist at det som oftest ikke er proportionalt med den økonomiske udgift. Der er ikke foretaget yderlige beregninger på dette. 23

25 7.3 MANAGEMENT OG EGENKONTROL MEDARBEJDERE OG EGENKONTROL På bedriften er der ingen ansatte. Ansøger og hans kone forestår de forskellige opgaver på bedriften. Til formiddagskaffen drøftes de daglige gøremål. Man opdateres ved relevante kurser, møder og følger med via faglige aviser, blade og magasiner. REGISTREING AF INPUT/PUTPUT- EGENKONTROL For at ansøger kan bevare overblikket over produktionen både med hensyn til dyrene, drift af anlæg og miljøforhold er der i den nuværende og ansøgte drift indført visse rutiner og egenkontrol. BAT i forbindelse med egenkontrol og management er bl.a. Vand Energi Foder Dyrene tilses dagligt i forbindelse med fodring og håndtering af dyrene i stalden Der føres logbog over flydelag på gyllebeholder Ansøger får hvert år lavet et gødningsregnskab, hvoraf produktionen på ejendommen fremgår sammen med mængden af udbragt husdyrgødning Ansøger får hvert år lavet mark- og gødningsplan i samarbejde med en rådgiver, sædskiftet og hensigtsmæssig placering af efterafgrøder diskuteres Der foretages løbende tjek af maskiner Ansøger holder øje med installationer og ved spild eller brud lokaliseres fejlen og udbedres, ved behov tilkaldes service personale Ansøger holder øje med vandforbruget Ansøger vil ved vedligehold og renovering have fokus på at vælge systemer med mindst mulig vandspil. Ejer holder øje med elforbruget på opgørelserne fra Jysk Energi. I tilfælde af uventet udsving i forbruget vil årsagen til forbruget blive lokaliseret og evt. fejl udbedret. Al foder vejes, inden det blandes i fuldfodervognen, og i malkestalden tildeles også afvejede mængder, så forbruget kan kontrolleres. 24

26 Der laves foderplaner i samarbejde med konsulent Medicin og Sundhed Der føres logbog på dyreregistrering over forbruget af medicin. Arbejdsplan og procedurer Driftslederen, som er ansøger selv, har faste rutiner over de daglige opgaver, og de bliver vendt under formiddagskaffen hver dag. Reparation og vedligeholdelses programmer Foderanlæg og malkeanlæg efterses efter behov. Montør tilkaldes efter behov Gylleanlæg/pumper efterses løbende og ved brug Rengøring(malkerum) er sat i system Planlægning af aktiviteter Ejer tilstræber at støjende og støvende aktiviteter og transporter foretages i dagtimerne Foder modtages hovedsageligt i dagtimerne, 7-16 SKADEDYRSKONTROL Lemvig Kommune kontaktes ved tegn på rotter Derfindeskattepågården,derholdermusenenede Foratmindskeflueromsommerenudmugesoftehosdesmåkalve,deranvendesneporexi kalveboksene og staldchok anvendes til stikfluer, hvis det er nødvendigt. BEREDSKABSPLAN Beredskabsplan for husdyrbruget indsendes sammen med ansøgning(bilag 10). Det vurderes at BAT i forbindelse med beredskabsplan er at: ejendommen har en beredskabsplan, der kan benyttes i tilfælde af uheld el. lign. alle der arbejder på ejendommen, er bekendt med beredskabsplanens indhold og ved hvor den findes. beredskabsplanen findes på en fast plads på staldkontoret på ejendommen beredskabsplanen løbende holdes ajour i forhold til driften FODER 25

27 Foderplaner laves i samarbejde med kvægkonsulenter Der fodres med egenproduceret grovfoder og færdiglavet, analyseret tilskudsfoder Malkekøer og kvier fodres efter behov og ydelse STALDINDRETNING Kostaldenerensengestaldmedspalterogskraberovenpåtilbådekøerogkvier Småkalve, tyrekalve og højdrægtige er opstaldet i dybstrøelse FORBRUG AF VAND OG ENERGI Ved vedligehold og renoveringer fokuseres på at vælges løsninger med lavt energi- og vandforbrug. Se desuden afsnit 3.4 GYLLE OPBEVARING Ansøger har gjort følgende tiltag i forhold til gødningsopbevaring: Gylletankene har ikke påmonteret pumper, hvilket bevirker at utilsigtet start og deraf følgende gylleudslip undgås Pumpningafgylletilfortankskerunderopsyn Anlægtilopbevaringafgødningtømmesårligtsågodtsommuligtforinspektionforrevner/utætheder m.v. og vedligeholdelse. Der sikres tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen, og der søges opretholdt et godt flydelag i gyllebeholderne, normalt er dette ikke et problem hos kvægproducenter. Kravet til opbevaringskapaciteten er 7 mdr., da dyrene er udegående om sommeren, og detteeroverholdt,dadeterberegnettilca.9mdr. Der føres logbog over flydelaget Opbevaringen af gylle opfylder lovens krav UDBRINGNING Gyllen køres fra forår til sensommer dog primært ud i foråret. Gyllevognene fyldes vha. vognens egen pumpe. Udbringning af gyllen sker ved nedfældning eller nedmuldes, alt efter afgrøde udbringning foretages af både maskinstation og ansøger selv. Udbringningen opfylder lovens krav. 26

28 8 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 8.1 ALTERNATIVE LØSNINGER Da udvidelsen af malkekøerne sker i eksisterende bygninger er der ingen alternativer til placering af kostald. Det er valgt at placere den ansøgte kalvestald på en alternativ placering i forhold til den kalvestald,somblæstenedunderstormenidecember2013.denneplaceringervalgt,dadenermere hensigtsmæssig i forhold til øvrige bygninger. Ansøger vurderer at han med den tænkte udvidelse og byggeri af ny kalvestald vil kunne fremtidssikresinvirksomheddekommende10år,ogatdetvilgivegodearbejdsforholdforansøgerogevt. medarbejdere på bedriften, samt god dyrevelfærd ALTERNATIVET 0-alternativet beskriver forholdene, hvis ikke udvidelsen og byggeri af ny kalvestald finder sted. 0- alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion uden småkalve, indtil produktionsapparatet er slidt ned, der vil således ikke blive foretaget yderligere investeringer på ejendommen. Eller en udsættelse af malkekøerne, da en produktion uden småkalve ikke er realistisk. Desuden vil der ved et 0-alternativ ikke blive udarbejdet en miljøgodkendelse for ejendommen. Der vil således ikke ske regulering af bedriften via vilkår stillet i miljøgodkendelsen. Hvis 0-alternativet realiseres vil ansøger overveje sin fremtid på ejendommen. 9 HUSDYRBRUGETS OPHØR I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil stalde, gyllekanaler, fodersilo og halmlænge blive tømt og rengjort. Desuden vil ejendommen bygninger blive vedligeholdt eller evt. vil driftsbygningerne blive fjernet, således at ejendommen ikke forfalder. Endvidere vil gyllebeholdere blive fjernet, når de ikke længere anvendes til jordbrugsmæssige formål, eller beholderne vil blive anvendt til opbevaring af gylle fra andre ejendomme. 27

29 10 BILAG BILAG 1 - SITUATIONSPLAN BILAG 2 - KORT OVER AFSTANDE BILAG 3 - KORT OVER GYLLERØR OG DRÆN BILAG 3 - KORT OVER PLACERING AF DIVERSE BILAG 4 - KAPACITETSBEREGNING BILAG 6 - MARKKORT 2015 BILAG 7 - KORT OVER AFSTANDE TIL NATUR BILAG 8 - VEJLEDENDE BAT NIVEAU BILAG 9 - ANNUITETSBEREGNING BILAG 10 - BEREDSKABSPLAN 28