Uddannelsesmateriale. Virginia Henderson - behovsområder

Transkript

1 Uddannelsesmateriale Virginia Henderson - behovsområder Uddannelsesmaterialet er tænkt som en guide for udvalgte områder i sygeplejen. Områderne finder vi væsentlige for den sygepleje du kan observere, reflektere og handle på i afdeling O. 1. Holde kroppen ren og velplejet, beskytte hud og slimhinder. 2. Trække vejret normalt. 3. Spise og drikke passende. 4. Udskille affaldsstoffer. 5. Bevæge sig og opretholde gode legemsstillinger. 6. Patientens oplevelse af egen identitet, omsorg/egenomsorg. 7. Søvn og hvile, holde legemstemperaturen indenfor normale grænser og tilpasse klæder og afpasse omgivelserne. 8. Kommunikation/vejledning. 9. Psykiske behov, lege, deltage i forskellige former for adspredelse. 10. Stress/krise. 11. Sociale behov, samarbejde med pårørende, fremtid. 12. Forebyggelse/sundhedsfremme. 13. Smerter. (Er ikke en del af V. H s behovsmodel, men relevant i plejen af ortopædkirurgiske pt.) 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 1

2 1. Personlig hygiejne: Hud. Hår/skæg. Negle Mund/tænder/protese. Samtale omkring patientens vaner mht. personlig hygiejne. Sengebad. Brusebad. Etagevask. Hårvask. Mundpleje. Tandpleje / protesepleje. Neglepleje. Fodbad. Decubitusprofylakse herunder bruges hjælpemidler til aflastning (sårtyper / sårpleje). Infektionsprofylakse her under håndhygiejne. Pleje af briller / kontaktlinser. Pleje af høreapparat. Sengeredning Hvordan ser patientens hud ud? Faktorer der hæmmer og fremmer hudens funktion. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Hudens opbygning. Hudens funktion. Hygiejne / mikrobiologi. Etik. Sengelejets patofysiologi. Hudens aldersforandringer. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 2

3 2. Normal respiration: Respirationsdybde. Frekvens. Type. Ekspektoration (konsistens / hoste). Farver. Lejring. Temperatur. Samtale omkring patientens "normale" respiration. Lejring. Forebyggelse af pneumoni. Mundpleje. Næsepleje. Information. Psykisk pleje. Nasal O 2 behandling - frie luftveje - transportabel O 2. (Nasalkateter / venturi-maske). Ændring af livsstil (socialmedicinske aspekter). Personlig hygiejne. Mobilisering. Sugning af svælg. Miljøet omkring patienten. Hvordan trækker patienten vejret? Faktorer der hæmmer og fremmer patientens vejrtrækning. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette homeostase? Sengelejets patofysiologi. Lungernes fysiologi og anatomi. Farmakologi (morfica og anæstesimidler). 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 3

4 2.1. Normale kredsløb: Kulør. Respiration. Temperatur. Bevidsthedsniveau. Blødning. Forbindinger, bandager osv. Samtale omkring patientens normale kredsløb. Ud fra den enkelte patient udføres/fokuseres bl.a. på: Måling af BT og puls. Måling af respiration. Observation af patient efter operation, anæstesi og undersøgelse. Tromboseprofylakse, Klexane, TED-strømper, kompressionsforbinding. Smerter. Dehydrering / overhydrering. Transfusion (observation / pleje). Hypertension, hypotension, ødem. Miljøet omkring patienten. Hvordan er patientens kredsløb? Faktorer der hæmmer/fremmer kredsløbets funktion. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen. Det normale kredsløb. Shock. Sengelejets patofysiologi. Stress. Smerter. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 4

5 3. Spise og drikke passende: Patientens ernæringstilstand. Væskeindtagelse. i.v. infusion. Patientens appetit. Patientens almentilstand. Patientens kostvaner. Samtale omkring patientens vaner mht. væske- og kostindtagelse Vejledning og information omkring sufficient kost, kostformer. Motivation og vejledning for at drikke og spise sufficient. Væskeskema, væskebehandling, kostregistreringsskemaer. Kosttilskud. Forebyggelse af dehydrering / underernæring. Anrettelse, servering og hjælp til at indtage mad og drikke. Miljøet omkring patienten. Kost og kultur. Dehydrering/overhydrering. Isotoniske væsker. Opsætning af i.v. infusion. Plebit-forebyggelse, observation / pleje af plebit. Dyspepsi, obs./pleje - kvalmestillende medicin. Sondenedlæggelse, sondeernæring. Hvordan er patientens ernærings- og væsketilstand? Faktorer der hæmmer og fremmer indtagelse af kost og væske. Hvilke handlinger vil jeg iværksætte. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelsen i homeostasen. Ernæringslære. Specielle behov i forbindelse med sygdom, operation, sengeleje, feber, alder, blodtab, kvalme osv. Væske- og elektrolytbalance. Sengelejets patofysiologi. Mavetarmkanalens anatomi og fysiologi. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 5

6 4. Udskillelse af affaldsstoffer: Urin. Fæces. Sved. Opkast. Sårsekreter, dræn, forbinding. Samtale m. h. p. patientens vaner omkring udskillelse af urin og afføring. Ud fra patientens behov udføres/fokuseres bl.a. på: Sygepleje i forbindelse med - defækation (normale, obstipation, diarré, udseende, mængde, gener). - miktion (udseende, mængde, gener, incontinens, hjælpemidler). - kvalme og opkastning (mængde, udseende, måde, tidspunkt.) Skabe "private" rammer for patienten. Forebyggelse. Sygepleje til patienter med kath á demeure. Sygepleje til patienter med stomi. Engangskath. Timediurese. Hvordan ser patientens afføring og urin ud? Faktorer der hæmmer og fremmer defækation og miktion. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Urinveje og mave-tarmkanalens funktion Farmakologi (diuretica, laxantia). Væske-, elektrolykbalance. Etik. Hygiejne/mikrobiologi. Sengelejets patofysiologi. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 6

7 5. Bevæge sig og opretholde gode legemsstillinger: Hvor meget kan patienten gå? Hvad kan/skal og må patienten i forbindelse med mobilisering - regimer, beh.plan. Patientens lejring. Smerter. Indlæggelsessamtale m. h. p. patientens tidligere mobiliseringsgrad. Ud fra patientens behov udføres/fokuseres bl.a. på: Tværfagligt samarbejde. Hjælpemidler til mobilisering. Motivere og informere Sengelejets patofysiologi. Patienten. Patientens ressourcer og motivation. Lejring af patienten. Korrekte arbejdsstillinger. Smertebehandling. Thromboseprofylakse. Passiv mobilisering. Hvordan er patientens mobiliseringsgrad? Faktorer der hæmmer og fremmer mobiliseringen. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Forslag til relevant teori i forhold til refleksion over handlinger i klinisk praksis? Sengelejets patofysiologi. Bevægeapparatet. Farmakologi. Forflytning og lejring. Antikoagulationsbehandling. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 7

8 6. Omsorg/egenomsorg/identitet: Tillid / mistillid. Angst / tryghed. Frygt / tillid. Depression / tro på fremtiden. Ensomhed / nærhed. Isolation / åbenhed. Træthed / gå-på-mod. Kropsbevidsthed. Selvopretholdelsesdrift. Motivationer / behov. Ligeværdighed. Modtagelse af patienten. Indlæggelsessamtale. Tavshedspligt. Omsorg/egenomsorg (måden at udfører tingene på) patientens behov og din faglige vurdering af patientens situation. Krav. Patient - sygeplejerskesamspillet. Fysiske rammer. Patient - pårørendesamspillet. Udskrivelse. Plejerapport. Ambulant kontrol. Hvordan oplever patienten sine ressourcer i forhold til de krav der stilles? Faktorer der hæmmer/fremmer patientens mulighed for at udnytte sine ressourcer. Hvordan ser jeg på patientens ressourcer og krav? Hvordan kan jeg genoprette balancen mellem ressourcer og krav. Forslag til relevant teori for at kunne reflektere over handlinger i klinisk praksis : Etik. Psykologi. Sygeplejeteorier. Pædagogik. Kommunikation Religion / fremmede kulturer. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 8

9 7. Søvn og hvile: Patientens almentilstand. Patientens udsagn. Søvnmønster. Afdelingens rytme. Samtale omkring patientens søvnvaner. De fysiske rammer. Patientens velvære fysisk, psykisk og socialt. Sygeplejehandlinger i forbindelse med søvn og hvile. Medikamentel behandling. Hvordan er patientens sovevaner? Faktorer der påvirker patientens sovevaner. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Søvn og hvile. Farmakologi. Stress. Sengelejets patofysiologi. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 9

10 7.1. Opretholdelse af normal temperatur: Temperatur. Infektionsfokus. Væskeindtagelse. Væskeudgift. Objektive symptomer. Patientens udsagn. Temperaturmåling. Afpasse omgivelserne til patientens situation. Væskeindtagelse / væskeudgift. Patientens velvære. Ernæring. Støtte organismen i varmeproduktion og afgift. Fokus for temperaturforhøjelse - feber - obs./pleje. Hvordan er patientens temperatur? Faktorer der påvirker patientens temperatur. Hvilke handlinger vil jeg iværksætte. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Normal temperaturregulering. Mikrobiologi. Emmunforsvar. Sygepleje i forbindelse med temperaturregulering. Sengelejets patofysiologi. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 10

11 8. Kommunikation/vejledning: Tiltaleform. Kommunikationsmåder verbalt / nonverbalt. Faktorer som påvirker kommunikationen. Ydre rammer. Situationer hvor empati anvendes. Anvendelse af empati. Situationer hvor målrettet kommunikation anvendes. Envejs-, tovejskommunikation. En vejledningssituation = målrettet kommunikation. Pædagogiske overvejelser for en vejledningssituation. Evaluering af vejledning. Rapportgivning. Small talk. Sprogbrug. Tolk, pegebøger, billedbøger. Hvilke forudsætninger har jeg/patienten? Hvilken kommunikationsform vil jeg bruge? Faktorer der hæmmer/fremmer kommunikationen. Hvordan gik det? Læring Pædagogik. Etik. Kommunikationsteorier. Psykologi Ansvar / ansvarlighed / kompetence. Sygeplejeteorier. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 11

12 9. Psykiske behov: Tale. Bevidsthedstilstand. Kropssprog. Stress/krise. Sygdomsforløb. Mulighed for adspredelser i afsnittet. Sociale netværk. Fysiske tilstand. Interesser. Ressourcer. Samtale med fokus på patientens psyke, livsstil, interesser før indlæggelsen og for nuværende. Kommunikation. Aktiviteter til adspredelse. Samarbejde med sociale netværk (pårørende, børn, venner etc.). Omsorg / egenomsorg. Empati, intuition. Urørlighedszone (patientens og egne grænser). Tværfaglige samarbejdspartnere. Selvbestemmelsesret. Sygepleje til patienter der er i en stresssituation. Sygepleje til patienter der er i krise. Hvordan er patientens psykiske tilstand? Faktorer der påvirker patientens situation. Hvordan kan jeg forebygge/genoprette forstyrrelser i den psykiske tilstand? Stress/krise. Kommunikation. Psykologi. Pædagogik. Sygeplejeteorier. Beskæftigelse. Farmakologi og Etik 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 12

13 9.1. Seksualitet: Patientens nonverbale/verbale signaler omkring seksualitet. Muligheder for at patienten kan være alene/sammen med pårørende i enerum. Egen holdning til seksualitet. Sygeplejerskens nonverbale/verbale signaler omkring seksualitet. Empati / Intuition. Patientens mulighed for at kan være alene. Brug af hjælpemidler. Blufærdighed. Medpatienter. Vejledning i forbindelse med udskrivelse. Faktorer der hæmmer/fremmer patientens normale seksualitet. Hvilke handlinger vil/kan jeg iværksætte? Psykologi. Seksualitet. Etik. Kommunikation. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 13

14 10. Stress: Patientens ressourcer. Livssituation (fysisk, psykisk, socialt og åndeligt). Fysiske reaktioner på stress. Psykiske reaktioner på stress. Stressorer. Samtale med henblik på patientens livsstil og forventninger til habituelle tilstand. Patientens opfattelse af egen situation. Ressourcer / krav. Adaptation. Coping. Samarbejde med pårørende. Empati / intuition. Livsstil. Sygeplejerske / patient samspil. Hvordan oplever patienten sin nuværende situation fysisk, psykisk og socialt? Faktorer der hæmmer/fremmer patientens stressniveau. Hvordan kan jeg medvirke til at forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Psykologi. Sociologi. Sygepleje. Anatomi/fysiologi. Kommunikation. Stress. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 14

15 10.1. Krise/stress: Aggression/depression. Regression. Rationalisering. Fornægtelse. Isolation. Undertrykkelse af følelser. Fortrængning. Hvad der får dig til at tænke på, at patienten er i krise. Patientens nuværende livssituation. Patientens opfattelse af egen situation. Empati, intuition. Patientens evne til at kunne overskue situationen. Kriseintervention (kommunikation, omsorg, moral, etik etc.). Samarbejde med pårørende. Tillid, nærhed, åbenhed. Håb. Sygeplejerske / patient samspil. Egne reaktioner. Samarbejde med primærsektor. Psykologhjælp. Faktorer der hæmmer og fremmer patientens evne til at bruge tidligere erfaringer og indlærte reaktioners måder i den aktuelle situation. Min oplevelse af situationen. Hvordan kan jeg medvirke til at forebygge/genoprette forstyrrelser i homeostasen? Kriseteori Psykologi. Sygeplejeteori. Sociologi. Etik Kommunikation. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 15

16 11. Sociale behov: Patientens ydre ressourcer, netværk. Patientens evne og vilje til at bruge sine ydre ressourcer. Pårørendes interesse i et samarbejde omkring patienten. Kulturel baggrund. Social baggrund. Patientens ønsker for fremtiden. Indlæggelsessamtale. Udskrivningssamtale. Tavshedspligt. Patientens normer. Samarbejde pårørende / plejepersonale. Samarbejde plejepersonale / patient. Tværfagligt samarbejde. Samarbejde med primær sektor. Patientklage muligheder. Hvilke sociale behov giver patienten udtryk for Din oplevelse af patientens situation. Faktorer der hæmmer og fremmer patientens sociale behov. Hvilke handlinger vil jeg iværksætte for at medvirke til, at patienten får opfyldt sine sociale behov i afsnittet eller i forbindelse med udskrivelse? Sociologi. Sygeplejeteori. Etik. Kommunikation. Psykologi. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 16

17 12. Forebyggelse/sundhedsfremme: Patientens behov. Ressourcer: indre/ydre. Krav. Hvad kan tilbydes af forebyggende/sundhedsfremmende sygepleje? Hygiejne. Vejrtrækning / respiration. Ernæring. Udskillelse. Mobilisation. Psykisk pleje. Sociale aspekter - livsstil, levevilkår. Udskrivelse. Ambulant behandling og pleje. Kontakt til primære sektor. Oplysning. Sundhedsøkonomi - tilskudsordninger. Social medicinske - tilbud. Hvordan kan ud forebygge - udøve sundhedsfremmende pleje for den enkelte patient? Faktorer som hæmmer/fremmer forebyggelse/sundhedsfremme. Urinveje mave / tarmkanal. Hygiejne/mikrobiologi. Ernæringslære. Sengelejets patofysiologi / bevægeapparatet. Egenomsorg. Det sociale netværk. 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 17

18 13. Smerte: Patientens udseende Patientens oplevelse af smerten Smertens placering Smertens styrke Smertens type Smertens hyppighed Smerteområdets udseende Samtale med patienten om dennes smerteoplevelse og smerteerfaring Årsag til smerterne Smertebehandling Klinisk vurdering af smerteområdet Klinisk vurdering af patientens smertereaktion Hvad er smerte / smertesans som begreb Hvad er årsagen til patientens smerter Hvordan ser smerteområdet ud Hvordan kan smerter måles Hvad forstås ved smertetærskel Hvordan kan smerter afspejle sig hos patienten Faktorer der hæmmer / fremmer smerter Patientens oplevelse af smerterne Hvilke handlinger vil jeg iværksætte Hvordan kan jeg forebygge smerterne Hvad er min kompetence i forhold til smertebehandling Hvad er min egen holdning til smerter Forslag til relevant teori for at kunne reflektere over handlinger i klinisk praksis : Smertesans - fysiologi Smertebehandling - medicin Akutte smerter / kroniske smerter Etik / kultur / religion - individuelle forskelle Stress / mestring Smerteforskning 01/10 Bente Karmann Koordinerende klinisk vejleder. 18