DET BRUGERINDDRAGENDE HOSPITAL ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM VIBIS, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET BRUGERINDDRAGENDE HOSPITAL ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM VIBIS, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DET BRUGERINDDRAGENDE HOSPITAL ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM VIBIS, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG AARHUS UNIVERSITET 0

2 INDHOLD Projektbeskrivelse... 2 Projektets formål... 2 Baggrund... 2 Succeskriterier... 4 Dokumentation... 4 Målgrupper... 5 Strategi og hovedaktiviteter... 6 Tidsplan Evaluering Formidlingsaktiviteter Forankring og videreførelse af initiativet og dets resultater Organisering Præsentation af ansøger og samarbejdsparter

3 PROJEKTBESKRIVELSE Nærværende projektbeskrivelse omhandler et samlet projekt, som over fire år vil udvikle, afprøve og udbrede konkrete og implementerbare modeller, som fremmer brugerinddragelse på hospitaler i Danmark. Projektet er delt i to delprojekter, som hver løber over to år. Der søges aktuelt om midler til at gennemføre første del (DEL 1). Der arbejdes hen imod et partnerskabsprojekt mellem ViBIS (Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet) og TrygFonden fra projektets anden del (DEL 2). I forlængelse af det samlede projekt skitseres endvidere mulighederne for at udbrede projektets resultater til primærsektoren kommuner og praksissektor og dermed styrke brugerinddragelse i et samlet sundhedsvæsen. PROJEKTETS FORMÅL DEL 1: At udvikle overførbar viden om effekter af og implementeringsstrategier for systematisk anvendelse af metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på Aarhus Universitetshospital. DEL 2: At udbrede anvendelse af metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling til at styrke brugerinddragelse på hospitaler i Danmark. BAGGRUND Undersøgelser viser, at der både blandt læger og sygeplejersker er stor motivation for at arbejde med brugerinddragelse, og at de efterspørger vilkår og rammer for i højere grad at kunne arbejde systematisk med inddragelse af patienter og pårørende i praksis (ViBIS 2013). Styrket brugerinddragelse er ligeledes en eksplicit politisk målsætning. Senest har regeringen afsat 20 mio. kr. på finansloven 2014 til udvikling af en national strategi for at styrke inddragelse af patienter og pårørende både i individuelle behandlinger og i udviklingen af sundhedsvæsenets rammer. Der er derfor momentum for at flytte brugerinddragelse fra faglige ønsker og politiske intentioner til reelle og mærkbare initiativer i sundhedsvæsenets praksis. ViBIS vil udnytte dette momentum. Projektet målretter sig derfor i første del de sundhedsprofessionelle og deres ledere på Aarhus Universitetshospital, som har ansvaret for den kliniske praksis. I projektets anden del bredes målgruppen ud til også at omfatte de politiske og administrative beslutningstagere, som har ansvaret for de strukturelle vilkår for hospitalsvæsenet. På trods af politisk og fagligt fokus på brugerinddragelse i sundhedsvæsenet er potentialet i brugerinddragelse langt fra indfriet i det danske sundhedsvæsen. De gode viljer og initiativer er stadig præget af mange forskellige forståelser og individuelle tilgange til at arbejde med inddragelse på hospitaler (ViBIS 2013, EU-kommissionen 2012). Både internationale og nationale undersøgelser viser, at de varierede forståelser af brugerinddragelse er en væsentlig barriere for en systematisk implementering af brugerinddragelse (EU-kommissionen 2012, ViBIS 2013, Færch & Harder 2009). Langt den største viden om inddragelse af patienter og pårørende er udviklet i internationale studier og langt de fleste nationale projekter er gennemført som mindre enkeltstående forsøg uden systematisk 2

4 opsamling af viden. De spredte projekter er en barriere for systematisk udvikling af viden om effekter og metoder i en dansk kontekst samt en barriere for deling af viden om brugerinddragelse (Sundhedsstyrelsen 2013). Den eksisterende viden fra internationale studier og de mange mindre projekter er dog et godt grundlag for at arbejde hen imod implementering af brugerinddragelse i større skala og dermed skabe grundlaget for national udbredelse (NHS 2013). Ved at gennemføre projekter i større skala, hvor man systematisk implementerer kendte og veldokumenterede metoder til gavn for patienterne, vil man kunne udvikle viden om 1) effekter af brugerinddragelse i en dansk kontekst 2) effektive implementeringsstrategier. Studier har demonstreret, at inddragelse af patienter i eget forløb kan øge patienters livskvalitet (Greenfield et al. 1988), patientsikkerheden (Weingart et al. 2011) og behandlingskvaliteten (Coulter & Ellins 2006) samt reducere morbiditet og mortalitet hos patienter med kronisk sygdom (Bertakis & Azari 2011, Bauman et al. 2003). Inden for udvalgte områder er der ligeledes fundet en klar sammenhæng mellem brugerinddragelse og reduktion af omkostninger. Dermed er der mulighed for at indfri målsætningen om Triple Aim, det vil sige højere faglig og patientoplevet kvalitet til mindre omkostninger (Coleman et al. 2006, Hewlett et al. 2005, Bertakis & Azari 2011). International forskning peger på flere efterprøvede og validerede metoder til at inddrage patienter i egen behandling. Særligt to har vist sig effektive: fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling (Coulter 2012, Hewlett et al. 2005). Disse er samtidig konkrete, håndgribelige metoder, der muliggør et systematisk og overskueligt arbejde med patientinddragelse i praksis. Implementering af patientinddragelse i sundhedsvæsenet forudsætter ikke alene indførelse af effektive metoder til brugerinddragelse, men også en kulturforandring blandt de sundhedsprofessionelle og deres ledere. Lederne af sundhedsvæsenets institutioner er de primære samarbejdspartnere, hvis man ønsker at realisere modelprojekter, hvor kulturændringer er i spil. Lederne er således centrale aktører i arbejdet med at skabe både organisatoriske og kulturelle ændringer (Lehmann & Olsen 2012, Coulter (2) 2012). De nyeste danske studier i brugerinddragelse viser, at de sundhedsprofessionelle, der er mest tilfredse med egen indsats i forhold til at inddrage patienter i det daglige arbejde, har en ledelse med fokus på patientinddragelse, som gør en aktiv indsats for at få personalet til at inddrage brugerne i praksis (ViBIS 2013, KORA 2013). Nærværende projekt arbejder derfor på at udvikle implementeringspakker, der ikke alene indeholder konkrete anvisninger på to yderst veldokumenterede patientinddragelsesmetoder, men også en guide til implementering, der blandt andet bygger på en ledelsesforankret kulturforandring blandt de sundhedsprofessionelle. Nationale strukturelle rammer har betydning for både de sundhedsprofessionelles og deres lederes adfærd. Således tyder undersøgelser på, at blandt andet kvalitetsmål og økonomiske incitamenter kan være hæmmende for implementering af brugerinddragelse (KORA 2013 (2), Center for Telemedicin 2013). Ligeledes har undersøgelser vist, at uddannelse har betydning for den viden og de metoder, sundhedsprofessionelle konkret bruger i deres praksis (Bjarne Wahlgren 2009). Derfor målretter anden del af projektet sig også forbedring af de strukturelle vilkår for sundhedsvæsenet, herunder vilkår for kompetenceudvikling, som kan fremme implementering af brugerinddragelse i praksis på hospitaler i Danmark. 3

5 SUCCESKRITERIER Projektets succeskriterier danner baggrund for valg af indikatorer til evaluering af projektet gennem DEL 1 og 2. Succeskriterier for DEL 1: At alle relevante kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital på tværs af specialer udvikler og afprøver en model for systematisk implementering af metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. At projektet udvikler og afprøver konkrete redskaber, organisering og kompetenceudvikling, der understøtter anvendelse af metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. At projektet demonstrerer positive effekter af systematisk implementering af konkrete metoder til brugerinddragelse på både den patientoplevede, faglige og organisatoriske kvalitet. Succeskriterier for DEL 2: At projektet udvikler samlede pakker, som anviser modeller til, hvordan der på hospitaler og hospitalsafdelinger konkret kan arbejdes med at implementere metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling - både generiske og specialespecifikke. At både sundhedsprofessionelle og beslutningstagere omkring hospitaler har kendskab til pakkernes indhold. At minimum to hospitaler i hver region har implementeret, eller er i gang med at implementere, fælles beslutningstagning og/eller brugerstyret behandling som fast del af deres praksis. At erfaringer og resultater fra projektet bliver inddraget som del af den nationale strategi for brugerinddragelse. DOKUMENTATION Projektet dokumenteres i forlængelse af evalueringens delelementer. Således dokumenteres projektet ud fra følgende: DEL 1 Rapporter, som successivt samler op på den viden, projektet tilvejebringer ud fra de opstillede proces- og resultatindikatorer. Disse vil danne baggrund for kommunikationsindholdet, som vil blive tilpasset projektets forskellige målgrupper. 4

6 Hjemmeside, som formidler viden på forskellige niveauer målrettet forskellige målgrupper. DEL 2 Pakker, som er formidlet både elektronisk og i papirformat, der giver konkrete anvisninger til praksis både generisk og specialespecifikt. Pakkerne skal informere om effekter af brugerinddragelse og beskrive konkrete metoder og redskaber til brugerinddragelse, undervisningsmateriale samt give bud på implementeringsstrategier. Rundspørge, som kortlægger anvendelsen af fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på danske hospitaler ved projektets afslutning. MÅLGRUPPER DEL 1 Primære målgrupper Beslutningstagere og sundhedsprofessionelle på Aarhus Universitetshospital og tilknyttede uddannelsesinstitutioner Patienter og pårørende tilknyttet Aarhus Universitetshospital Sekundære målgrupper Beslutningstagere og sundhedsprofessionelle på danske hospitaler Nationale uddannelsesinstitutioner Politiske beslutningstagere på regionalt og nationalt niveau Offentligheden DEL 2 Primære målgrupper Beslutningstagere og sundhedsprofessionelle på danske hospitaler Nationale uddannelsesinstitutioner Politiske beslutningstagere på regionalt og nationalt niveau Offentligheden Sekundære målgrupper 5

7 Beslutningstagere og sundhedsprofessionelle på Aarhus Universitetshospital og tilknyttede uddannelsesinstitutioner Patienter og pårørende tilknyttet Aarhus Universitetshospital STRATEGI OG HOVEDAKTIVITETER Projektet gennemføres i fire faser. Fase 1 og 2 (DEL 1) er målrettet afprøvning af fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling i storskala, og fase 3 og 4 (DEL 2) er målrettet national udbredelse og implementering af den viden, som skabes gennem fase 1 og 2. Implementeringsprocesserne tager afsæt i allerede eksisterende viden om barrierer og forudsætninger for brugerinddragelse i praksis (ViBIS 2013, Pope et al. 2005, Gravel et al. 2006). Projektet er målrettet ændring af sundhedsvæsenets praksis, da forandringsprocesser i sundhedsvæsenets praksis er en væsentlig forudsætning for implementering af systematisk brugerinddragelse (Hewlett et al. 2005, Schwappach & Wernli 2010). Projektet kan derfor ses i samspil med andre igangværende projekter, hvor patienter og deres pårørende mobiliseres på forskellige måder til at facilitere brugerinddragelse ved at stille spørgsmål og krav til de sundhedsprofessionelle fx ved kampagnen Spørg løs, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har initieret (Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2012). Figur 1 Hovedaktiviteter gennem DEL 1 og Del 2 D E L 1 D E L 2 Fase 1 ORGANISERING OG REDSKABER Ledelsesforankring Valg af indsatsområder/modeller Afdækning af viden og erfaringer på Aarhus Universitetshospital Fase 2 IMPLEMENTERING AF DOKUMENTEREDE METODER Uddannelse af personale Afprøvning af modeller/prototyper på tværs af specialer og afdelinger Fase 3 UDVIKLING AF PAKKER Opsamling af projektets viden med konkrete anvisninger til praksis om effekter af, redskaber til og proces for implementering af fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling i praksis Fase 4 FORMIDLING OG UDBREDELSE Strategisk dialog med hovedinteressenter for national udbredelse af brugerinddragelse om gevinster ved og forudsætninger for indfrielse af potentialer i brugerinddragelse 6

8 DEL 1 Strategi og hovedaktiviteter Strategien og de tilhørende aktiviteter i DEL 1 er målrettet systematisk afprøvning af to kendte og veldokumenterede metoder til brugerinddragelse i stor skala på et stort hospital, som har volumen til at udvikle overførbar viden om både effekter af og implementeringsstrategi for implementering af brugerinddragelse i hospitalsregi. Begge metoder er metoder til individuel inddragelse af patienter og pårørende. Organisatorisk inddragelse vil dog være et væsentligt element i identificering af relevante anledninger til inddragelse, i udviklingen af konkrete redskaber til at understøtte den individuelle inddragelse og gennem den løbende evaluering. Strategien har afsæt i både en top down og bottom up strategi. Top down strategien sættes i spil for at sikre ledelsesforankring og afgrænsning af metodevalg. Lederne er centrale aktører i arbejdet med at skabe både organisatoriske og kulturelle ændringer (Lehmann & Olsen 2012, Coulter 2012 (2), KORA 2013). Bottom up strategien sættes i spil ved bred inddragelse af patienter, pårørende og personale i valg af de konkrete anledninger, som brugerinddragelse skal målrette sig på den enkelte afdeling, og i udvikling af de redskaber, der skal understøtte brugerinddragelsen. Bottom up strategien skal desuden medvirke til, at personalet føler ejerskab for metoderne og dermed styrke motivationen for at integrere dem i de daglige rutiner (Winter & Nielsen 2008). Figur 2 DEL 1 Elementer i strategien Metode Projektet afgrænser sig til to veldokumenterede metoder: fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling (understøttet af organisatorisk inddragelse) Kultur Afdækning af de sundhedsprofessionelles forståelser af og oplevelser af vilkår for brugerinddragelse Ledelse Der afholdes et ledelsesseminar til at skyde projektet igang med deltagelse af internationale eksperter Tilpasning Kompetencer Hver afdeling indgår i en proces, hvor de vælger metode og identificerer relevante anledninger gennem et patientforløb med med støtte fra de internationale eksperter Personale og brugere indgår i relevant kompetenceudvikling med støtte fra de internationale eksperter Praksis Fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling er en del af praksis 7

9 Strategien for DEL 1 rummer følgende elementer: Metode Projektet afgrænser sig til at afprøve to veldokumenterede metoder i stor skala, således at man sikrer et godt grundlag for evaluering, hvorfra der kan udvikles overførbar viden. Metode 1: Fælles beslutningstagning (Shared decision making) er en metode, hvor behandler og patient som udgangspunkt for at træffe beslutninger om behandling systematisk deler viden om behandlingspræferencer (Elwyn 2010, Barry & Edgman-Levitan 2012, Coulter & Collins 2001). Det sker ud fra hvert deres kompetencefelt (Coulter & Ellins 2006). Formålet er at bringe patientens ressourcer, præferencer og behov frem i lyset, og herigennem blandt andet styrke patientens health literacy, så han eller hun reelt bliver i stand til at træffe beslutninger om behandling i samarbejde med den sundhedsprofessionelle (Coulter 2012, Jacobsen & Pedersen 2008). Fælles beslutningstagning er bedst afprøvet i relation til mennesker med kronisk sygdom (Joosten et al. 2008). Men flere forskere peger på, at fælles beslutningstagning mere generelt er relevant, når der skal træffes beslutninger mellem forskellige behandlinger, herunder om der overhovedet skal behandles (Stiggelbout et al. 2012). Således er der et stigende antal undersøgelser, der målretter sig behandlingsvalg på tværs af kroniske og akutte tilstande og inden for både somatik og psykiatri (The Mayo Clinic National Shared Decision Making Ressource Center 2013). De hviler på viden om, at en række behandlingsvalg vil være præferencefølsomme (Mulley et al. 2012), således at den rigtige behandling for den enkelte patient ikke alene kan besluttes på baggrund af faglig evidens, men kræver inddragelse af patientens ønsker, værdier og risikovillighed. Fx i tilfælde hvor to forskellige behandlingsvalg har meget forskellige bivirkningsprofiler eller stiller forskellige krav til patientens tidsforbrug ved behandling. Metode 2: Brugerstyret behandling er en metode, hvor patientens behov og præferencer er styrende for planlægningen af et forløb fx i forhold til indlæggelser og kontrolbesøg (ViBIS 2013 (2)), Center for Telemedicin 2013, Hewlett 2004, Hestestad & Tytlandsvik 2008). Patienten tager helt eller delvist initiativet til kontakten med sundhedsvæsenet og er på den måde med til at sætte rammerne for dele af behandlingsforløbet. Forløbet bliver derved i højere grad på patientens præmisser, idet patienten kan få indflydelse på, hvor ofte og hvornår vedkommende er i kontakt med sundhedsvæsenet (ViBIS 2013 (2)). Brugerstyret behandling er målrettet patienter i ambulante kontrolforløb. Metoden er afprøvet på en lang række sygdomsgrupper blandt andet epilepsi (Center for Telemedicin 2013), leddegigt (Hewlett 2004), lungekræft (Adlard et al. 2001), brystkræft (Brown et al. 2002), diabetes (Dijkstra et al. 2006) og skizofreni (Hestestad & Tytlandsvik 2008). I dansk regi er der særligt gode erfaringer med blandt andet epilepsi og leddegigt. Blandt de velafprøvede modeller til brugerstyret behandling findes AmbuFlex og Direct Acces System (DAS) (ViBIS 2013 (2)). Fælles for modellerne er en udtalt selvbestemmelse og selvforvaltning hos patienterne, en forudgående undervisning, hvor patienterne klædes på til at reagere på symptomer og handle herpå, og en garanti for hurtig adgang til konsultation eller indlæggelse alt efter sygdommens karakter. Modellerne er blandt andet forskellige ved, at AmbuFlex benytter sig af spørgeskemaer til 8

10 screening af patientdata (Center for Telemedicin 2013), mens DAS har en telefonlinje til rådgivning eller konsultationsaftaler, der administreres af specialiserede sygeplejersker (Pope et al. 2005). Kultur For at fremme brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen er det vigtigt at skabe klarhed om, hvad patientinddragelse indebærer (Færch & Harder 2009, Forbat et al. 2008). De sundhedsprofessionelles holdning til samt forståelse og oplevelse af vilkårene for brugerinddragelse har betydning for patienters motivation og muligheder for at være inddraget (Mulley et al. 2012, Doherty & Stavropoulou 2012, Légaré et al. 2008). Derfor gennemføres en afdækning af både personalets forståelser af brugerinddragelse og af, hvad de har brug for i forbindelse med implementering af brugerinddragelse i praksis (for eksempel kendskab til metoder og redskaber eller ændring af fysiske rammer). Denne afdækning skal ske på tværs af alle de involverede centre og afdelinger og vil tage afsæt i den kvantitative og kvalitative undersøgelse, som ViBIS har gennemført i 2013, af læger og sygeplejerskers forståelser og oplevelser af vilkår for brugerinddragelse (ViBIS 2013, ViBIS 2013 (3)). Viden om personalets forståelser af og oplevelser af vilkår for brugerinddragelse vil blive en vigtig del af drøftelserne på ledelsesseminaret (fase 2) med henblik på at skabe en fælles forståelse for brugerinddragelse og et fælles afsæt for implementeringsprocessen. Afdækningen er desuden en basismåling, som inddrages som procesindikator og gentages ved projektets afslutning. Ledelse Lederne af sundhedsvæsenets institutioner er de primære samarbejdspartnere, hvis man ønsker at realisere modelprojekter, hvor kulturændringer er i spil. Derfor er de sundhedsprofessionelle og deres ledere en væsentlig målgruppe for projektet. Der vil initialt blive arbejdet ud fra en top down strategi med en model, hvor hospitalets center- og afdelingsledelser på et ledelsesseminar bliver introduceret for metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling herunder organisatorisk inddragelse. Internationale eksperter i brugerinddragelse vil indgå som undervisere på ledelsesseminaret. Tilpasning Ledelsesseminaret bliver efterfulgt af en bottom up proces, hvor ledelsen, i samarbejde med personale og brugere, tilpasser brugerinddragelse til deres specialer og afdelinger, så metoderne sættes i spil, der hvor der er størst potentiale. Patienter, pårørende og personale inviteres til en proces, hvor de kan medvirke til at identificere, hvor det vil være relevant at arbejde med brugerinddragelse på hospitalet og i de enkelte centre. Dette kan eksempelvis ske ved brugerpaneler og dialogmøder (Uhm et al. 2012). Desuden inddrages erfaringer fra pilotprojekter på Aarhus Universitetshospital samt fra international litteratur. Aarhus Universitetshospital har 30 kliniske afdelinger, der er organiseret i fem kliniske centre/faglige fællesskaber. Imidlertid går mange patientforløb på tværs af centrenes afdelinger og involverer også parakliniske afdelinger. Derfor er det nyttigt at kunne trække på Aarhus Universitetshospitals store erfaring med at skabe forandringsproccesser med udgangspunkt i patientforløb også på tværs af afdelinger. 9

11 Mange patienter har flere sygdomme på samme tid og er tilknyttet flere afdelinger samtidig. Derfor er det vigtigt, at alle afdelingerne har samme tilgang til patient- og pårørendeinddragelse. Endvidere vil involvering af hele hospitalet skabe grundlag for fælles forståelse, holdning og redskaber til inddragelse af patienter og pårørende. Den brede involvering af alle afdelinger vil således kunne udløse væsentlige og positive synergieffekter. Kompetenceudvikling Undersøgelser peger på, at de sundhedsprofessionelle mangler viden om metoder til brugerinddragelse og har vidt forskellige forståelser af, hvad brugerinddragelse er (ViBIS 2013, EU-kommissionen 2012). Derfor er det vigtigt, for at kunne sikre en systematisk og målrettet proces for afprøvning af fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling i stor skala, at der udvikles og gennemføres uddannelsesforløb i metoder både til organisatorisk inddragelse og i metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på tværs af specialer. Dette vil ske i projektforløb, hvor udforskning af patienternes perspektiv skal bidrage til at opnå den bedste kvalitet i kerneopgaven. I denne fase vil projektet også trække på erfaringer fra Aarhus Universitetshospital om træning i at tilrettelægge og gennemføre konsultationsprocessen på en måde, som understøtter patientens prioriteringer og den faglige rådgivning i relation hertil, som tidligere har vist sig effektiv (Lomborg K et al. 2011). Implementering På baggrund af viden fra ovenstående initiativer, samt viden fra litteratur med videre, vil der blive planlagt og gennemført interventionsprojekter, hvor fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling bliver systematisk afprøvet. En del af implementeringsprocessen er at få aftalt de rigtige rammevilkår med ledelsen herunder frikøb, uddannelse og supervision. Der vil blive inkluderet i alt cirka 30 afdelinger på tværs af specialer, herunder vil allerede igangværende projekter blive inkluderet. Der pågår pt. et pilotprojekt på Aarhus Universitetshospital, hvorunder ni afdelinger arbejder med udvikling af metoder til patientinddragelse samt kompetenceudvikling af personalet. Processer og erfaringer fra disse afdelinger vil indgå som del af det samlede implementeringsgrundlag. Der er i projektet lagt vægt på implementering på tværs af specialer, for at brugerinddragelsespraksis kan implementeres i relation til samlede patientforløb, som oftest går på tværs af specialer. Implementering på tværs af specialer er ligeledes for at opnå synergieffekten af, at man på tværs af centrene arbejder ud fra samme målsætning og derved har et stærkere ledelsesgrundlag for sparring, udvikling og opfølgning. Undervejs i projektet vil de centre og afdelinger, der arbejder med den samme metode, have mulighed for at sparre med hinanden. De vil i forløbet blive støttet af både proceskonsulenter og internationale eksperter. Organisatorisk brugerinddragelse Organisatorisk brugerinddragelse er en tværgående og et fortløbende og fast element i alle projektets faser. Inddragelse af patienters og pårørendes viden i udvikling af brugerinddragende indsatser har 10

12 væsentlig betydning for kvaliteten af indsatserne. Blandt andet peger undersøgelser på, at organisatorisk inddragelse i udvikling af de konkrete redskaber (decision aids), som blandt andet skal understøtte fælles beslutningstagning, er et væsentlig element i at lykkes med reel fælles beslutningstagning (Stacey et al. 2011, Elwyn et al. 2006, Joseph-Williams et al. 2013). DEL 2 Strategi og hovedaktiviteter Strategien og de tilhørende hovedaktiviteter i DEL 2 skal sikre at relevante aktører, som har direkte indflydelse på muligheder for implementering af brugerinddragelse i praksis, får kendskab til projektets resultater og anvender disse til at fremme brugerinddragelse i praksis på hospitaler. Figur 3 DEL 2 Elementer i strategien Pakker Udvikling af konkrete redskaber og let tilgængelig viden om metoder til, effekter af og implementeringsstrategier for brugerinddragelse i praksis på hospitaler herunder bl.a. uddannelsesmaterialer Udbredelse Aktiv formidling af pakkernes indhold og rådgivningstilbud til implementeringsstøtte på hospitaler Nationale rammer Aktiv interessevaretagelse i forhold til nationale og regionale beslutningstagere og hospitaler for at sikre de rigtige rammevilkår for styrket brugerinddragelse på hospitaler Strategien for DEL 2 rummer følgende elementer: Pakker Projektet vil give viden om både effekter af fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling samt viden om implementeringsstrategier. Herudover vil der gennem projektets første del blive udviklet en række konkrete redskaber blandt andet decision aids. Her ud fra vil der blive udviklet samlede pakker, som giver konkrete anvisninger til praksis om effekter af forskellige former for brugerinddragelse, konkrete metoder og redskaber til brugerinddragelse samt forslag til implementeringsstrategier. Denne viden skal formidles i lettilgængelige elektroniske og materielle former, som demonstrerer inddragende praksis og rummer anvisning for praksis, som kan tilpasses alle hospitaler i Danmark uanset beliggenhed og øvrige forudsætninger. For eksempel udarbejdes instruktioner til udvikling af decision aids og små videofilm, der viser hvordan en inddragende samtale med patient og pårørende kan bygges op. 11

13 Udbredelse Formidling af viden er en fortløbende aktivitet gennem hele projektet, men vil i DEL 2 blive mere offensivt målrettet de nationale faglige miljøer med henblik på implementering af brugerinddragelse. Der trækkes blandt andet på viden om, at samspillet imellem forskning, klinik og uddannelse er nøglen til effektiv videnoverførsel (Bjørk IT et al. 2013) samt erfaringer med at integrere nye emner i sundhedsuddannelsernes curriculæ. Desuden tilbydes rådgivning på arbejdspladserne og materialer til introduktionsprogrammer for nyansatte og formidling til hospitalernes udviklingsafdelinger og centerledelser. Herunder vil ViBIS, som national platform for viden om brugerinddragelse, blive brugt til at nå ud til brede kredse med viden, gennem allerede eksisterende formidlings- og rådgivningsaktiviteter, og til at skabe nye aktiviteter, som kan få projektets viden ud på hospitalerne blandt de sundhedsprofessionelle. Nationale rammer Eventuelle barrierer for brugerinddragelse er identificeret undervejs i projektet både interne for eksempel i form af forståelser, lokale vilkår og fysiske rammer men også eventuelle eksterne for eksempel i form af hæmmende økonomiske incitamenter, manglende viden fra grunduddannelserne om brugerinddragelse og manglende konkrete kvalitetskrav i relation til inddragelse. Specielt i projektets tredje og fjerde år vil der blive lagt vægt på formidling til de politiske beslutningstagere på både nationalt og regionalt niveau, som har indflydelse på udformning af vilkår og rammer for hospitalerne. I denne fase vil der blive udarbejdet en egentlig stakeholder analyse, som vil danne grundlag for de strategiske kontakter og formidling af projektets anbefalinger med henblik på at arbejde målrettet mod national udbredelse. Regeringens Nationale Strategi for styrket inddragelse af patienter og pårørende skal formuleres frem mod foråret ViBIS har været aktivt involveret i arbejdet, og strategien er en væsentlig anledning og ramme for arbejdet mod national udbredelse. Strategisk udnyttelse af potentialerne i Den Nationale Strategi vil blive tænkt aktivt ind i en samlet strategi for denne fase. Ligeledes vil der fortløbende blive arbejdet på at skabe alliancer med relevante projekter, som gennem andre tilgange kan styrke implementering af nærværende projekt. Et eksempel er kampagnen Hej Sundhedsvæsen (Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013), hvor indsatserne er målrettet styrkelse af patienter og pårørende, hvor nærværende projekt er målrettet styrkelse af sundhedsvæsenets og de sundhedsprofessionelles vilkår for og evner til at inddrage brugere. ViBIS er etableret i regi af Danske Patienter. ViBIS vil i denne fase kunne bruge Danske Patienters gode og tætte dialog med centrale politikere både nationalt og regionalt - og Danske Patienters positionen som myndighedernes primære samarbejdspartner vedrørende generelle patientforhold. Aarhus Universitetshospital og Universitet som samarbejdsparter vil blandt andet kunne indgå som ambassadører for den brugerinddragende praksis og derigennem skabe et vigtigt legitimitetsgrundlag på tværs af videns og professionsfeltet. 12

14 TIDSPLAN ViBIS ansøger om midler til at gennemføre første del (DEL 1) af et samlet projekt, som over fire år skal udvikle, afprøve og udbrede konkrete og implementerbare modeller til brugerinddragelse. DEL 1 gennemføres i to faser (fase 1 og 2) af hver et års varighed. DEL 1 starter i sommeren 2014 og afsluttes 31. juli DEL 2 gennemføres ligeledes i to faser (fase 3 og 4) af hver et års varighed. Der arbejdes hen imod etablering af et partnerskabsprojekt mellem ViBIS og TrygFonden fra projektets DEL 2. Det er ViBIS ambition, at DEL 2 kan gennemføres i umiddelbar forlængelse af DEL 1, således at det samlede projekt afsluttes i sommeren Figur 4. Tidsplan for det samlede projekt over fire år. EVALUERING Projektets evalueringsdesign bliver fortløbende udviklet gennem DEL 1 og 2 og har afsæt i de opstillede succeskriterier. Evaluering af DEL 1 Evaluering af DEL 1 består af procesindikatorer, som skal afspejle, hvorvidt implementeringen af brugerstyret behandling og fælles beslutningstagning er lykkedes, samt resultatsindikatorer, som skal demonstrere, hvorvidt der er opnået gevinster. Slutteligt skal evalueringen samle op på de eventuelle implementeringsbarrierer, som opleves undervejs. Procesindikatorer Personalets viden om metoderne - fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Personalets anvendelse af konkrete metoder til fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. 13

15 Forståelse for de positive effekter af brugerinddragelse hos de sundhedsprofessionelle. Omfanget af brugerinddragelse i beslutninger om og planlægning af behandling. Omfanget og karakteren af strukturelle barrierer. Patienter og pårørendes indflydelse i udvikling af de organisatoriske rammer og de konkrete redskaber, som anvendes gennem projektet. Kvaliteten af den organisatoriske inddragelse vurderes ud fra følgende evalueringsspørgsmål: Evaluering af proces: Hvad bliver patienter inddraget i, og hvordan oplever patienterne inddragelsen? Resultat: Bidrager inddragelsen til ny viden? Betydning: Hvordan bliver patientperspektivet afspejlet i de beslutninger, der træffes? Resultatindikatorer Der måles overordnet på MTV-perspektivets fire kvalitetsdimensioner: patientoplevet kvalitet, organisatorisk kvalitet, faglig kvalitet og økonomiske effekter. Der findes en lang række måleredskaber, som afspejler de fire dimensioner. Der vil i projektets indledende fase gennemføres en dybtgående analyse af hvilke konkrete måleredskaber, der er bedst egnede til at afdække de fire dimensioner og på den baggrund vil konkrete indikatorer blive opstillet (Stacey et al. 2011, Scholl et al. 2011). Der vil både blive opstillet generiske og specialespecifikke faglige kvalitetsindikatorer. Herunder vil der blive anvendt generiske måleredskaber, som afspejler patienters nytte/udbytte af sundhedsvæsenets indsats blandt andet måling af oplevet livskvalitet og oplevelse af autonomi for patienterne (selvledelse, selvstændighed, selvbestemmelse/self-determination). Der vil blive taget udgangspunkt i validerede måleredskaber inden for teorierne bag brugerinddragelse, herunder Common Sense modellen, Self Determining Theory, Den Motiverede Samtale og teorier vedrørende vurdering af patienters health literacy niveau. Disse omfangsrige måleredskaber vil reduceres til et fælles sæt indikatorer, der kan anvendes på de enkelte prototyper/metoder). Den patientoplevede kvalitet vil blandt andet blive fulgt ved hver enkelt afprøvning af en prototype. Både økonomiske effekter og den organisatorisk kvalitet vil blive evalueret ud fra forskellige mål for effektivitet. Herunder patienternes forbrug af sundhedsydelser i form af antal ambulante besøg, antal sengedage, antal telefonkonsultationer, antal -konsultationer og øvrig telemedicinsk kontakt med videre. Endvidere vil procesindikatorerne: personalets viden om og anvendelse af metoder til inddragelse blive anvendt som mål for den organisatoriske kvalitet. Evaluering af DEL 2 Evaluering af DEL 2 er målrettet afdækning af kendskab til og anvendelse af viden, som er formidlet gennem pakker om effekter af, redskaber til og implementering af metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på de danske hospitaler. Evalueringen vil tage afsæt i følgende indikatorer: Afdækning af kendskab til pakkernes indhold og oplevelse af betydning for praksis blandt sundhedsprofessionelle i praksis og på uddannelsesinstitutioner. 14

16 Opgørelse af omfang og karakteren af nationale og regionale initiativer, som i projektperioden har været målrettet ændring af rammevilkår for hospitalerne, med formålet at fremme praksis for brugerinddragelse. Afdækning af kendskab til pakkernes indhold og oplevelse af betydning for praksis blandt politiske beslutningstagere i relation til sundhedsvæsenet herunder uddannelsesinstitutioner. Afdækning af antal afdelinger og hele hospitaler, som har implementeret brugerinddragelse i praksis på baggrund af projektets pakker. FORMIDLINGSAKTIVITETER Der sker en løbende formidling gennem alle projektets faser af både proces og resultater med henblik på at kunne opnå maksimal udbredelse af projektets resultater til landets hospitaler inden for den samlede projektperiode. Projektets viden vil blive formidlet gennem en flerstrenget formidlingsstrategi, som vil rumme følgende hovedelementer: Hjemmeside: Som del af ViBIS hjemmeside vil der blive formidlet viden fra projektet gennem hele projektperioden, så alle interessenter har adgang til at følge projektet. Rådgivning: Som led i ViBIS rådgivningsarbejde vil resultater fra projektet løbende blive formidlet på konferencer, gennem undervisning, direkte rådgivning i relation til konkrete projekter med videre. Offentlig formidling: Projektets resultater bliver publiceret i faglige tidsskrifter med henblik på videnspredning og udvikling af vidensfeltet. Ligeledes vil resultaterne søges offentliggjort gennem medierne for at skabe bred politisk opmærksomhed på projektets resultater. Den offentlige formidling vil både ramme de primære og sekundære målgrupper. Strategisk interessevaretagelse: På baggrund af en stakeholder-analyse vil der blive udarbejdet en plan for strategiske kontakter og formidling af projektets anbefalinger med henblik på at arbejde målrettet mod national udbredelse. Dette vil blandt andet målrette sig formidling af viden om strukturelle forudsætninger og løsninger for at understøtte udbredelse af brugerinddragelse nationalt. Danske Patienters velfunderede og nære kontakt til brugere, politikere og myndigheder, samt tætte kontakt til journalister og medier, vil blive anvendt aktivt til at skabe synlighed om projektets resultater. Der vil gennem projektets DEL 1 blive lagt vægt på den lokale formidling til aktørerne omkring Aarhus Universitetshospital for at arbejde målrettet mod udvikling og afprøvning af fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling, så formidlingen i DEL 2 bygger på et solidt og velafprøvet grundlag. I DEL 2 lægges der stigende vægt på den bredere formidling til de politiske og administrative beslutningstagere nationalt og regionalt omkring landets hospitaler for at arbejde målrettet mod udbredelse af den viden, projektet har 15

17 produceret, samt at få skabt de rammevilkår, som kan fremme den fortsatte udvikling af brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. FORANKRING OG VIDEREFØRELSE AF INITIATIVET OG DETS RESULTATER Forankring og videreførelse af projektet er led i den samlede strategi og målsætning for projektet. Projektet forankres i ViBIS. ViBIS er i dag bredt anerkendt som det nationale videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. ViBIS bliver således aktivt brugt af sundhedsvæsenets aktører til at søge opdateret viden, kompetenceudvikling og rådgivning i relation til udvikling af brugerinddragelse i sundhedsvæsenets praksis. ViBIS har derfor de rigtige forudsætninger for at videreføre projektets resultater. ViBIS er endvidere etableret af Danske Patienter, som har en bred, velfunderet og nær kontakt til politikere og myndigheder samt en god kontakt til journalister og medier. Ligeledes rummer Danske Patienter, i sin egenskab af paraplyorganisation for 79 patientforeninger, et meget omfattende netværk, som organisationen kan formidle og sprede viden gennem. Disse kanaler vil være befordrende og blive anvendt aktivt til at skabe synlighed om projektets resultater. I forlængelse af projektperioden vil det være relevant og ønskeligt at indgå samarbejde med TrygFonden om en udbredelse af projektets resultater til det samlede sundhedsvæsen. Således vil viden fra projektet kunne overføres til primærsektor kommuner og praksissektoren og kunne styrke brugerinddragelse i et samlet sundhedsvæsen. Der arbejdes hen imod partnerskabsprojekt mellem ViBIS og TrygFonden fra projektets DEL 2. Videreførelse af resultaterne på Aarhus Universitetshospital vil blive fastholdt både gennem ændring af kompetencer, organisation og praksis gennem projektperioden. Det er vist, at opbygning af kompetencer blandt personaler i patientinddragelse har effekt for fastholdelse af praksisændringer (Dwamena et al. 2012). Erfaringer fra Aarhus Universitetshospital omkring dagkirurgi, accelererede forløb, egenbehandling med mere viser, at når først en ny praksis ikke blot er indarbejdet i de sundhedsprofessionelles daglige rutiner, men også støttet af organisatorisk tilpasning, så forbliver den en del af den daglige praksis, også selvom der er personaleudskiftning. Endvidere understøttes fastholdelse og udvikling af den inddragende praksis gennem introduktion til nyansatte, systematisk kompetenceudvikling, ligesom ledelserne, som efterspørger brugerstyret behandling og fælles beslutningstagen, vil være drivende for praksisudvikling. ORGANISERING Projektet organiseres med en styregruppe, som følger og har beslutningskompetence i forhold til det samlede projekt. Styregruppen bliver sammensat af repræsentanter fra den samlede partnerkreds: Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Danske Patienter/ViBIS. Herunder vil TrygFonden inviteres til at deltage i styregruppen. Der tilknyttes internationale eksperter, som vil rådgive ledelser og medarbejdere igennem hele projektet. 16

18 Endvidere vil følgende blive tilknyttet projektet: - To projektledere - henholdsvis en projektansvarlig og en metodeansvarlig. De skal i tæt samarbejde varetage organisering, implementering og fremdrift af det samlede projekt samt stå for beskrivelser og implementering af metoder, faglig formidling, analyser, udbredelse og den endelige evaluering. - To proceskonsulenter, der skal støtte afdelingerne i organisatorisk inddragelse, undervisning, implementering med videre. - En videnskabelig medarbejder, der deltager i litteraturstudie, udvikling af indikatorer og måleredskaber, evaluering med videre. Projektledere og proceskonsulenter ansættes i ViBIS, mens den videnskabelige medarbejder ansættes på Aarhus Universitet. Yderligere om medarbejdernes roller og ansættelsessteder fremgår af bemærkninger til budgettet. Figur 5. Organisering PRÆSENTATION AF ANSØGER OG SAMARBEJDSPARTER Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) ViBIS blev etableret i november 2011 med støtte fra TrygFonden, så viden og erfaringer om brugerinddragelse kan blive samlet, udviklet og delt til fordel for alle parter i sundhedsvæsenet. ViBIS vil give sundhedsprofessionelle, ledere, myndigheder, forskere og patienter lettere adgang til viden og rådgivning om brugerinddragelse om effekter, metoder og praksis i relation hertil for på denne måde at skabe bedre muligheder for udvikling af et brugerinddragende sundhedsvæsen i Danmark. 17

19 Organisering Bestyrelse: ViBIS har en bestyrelse bestående af en formand og seks medlemmer (Danske Patienters forretningsudvalg fungerer som bestyrelse). Advisory Board: Advisory Board fungerer som rådgivende gruppe for ViBIS. Boardet består af 17 personer med stor erfaring og viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet (fra forskningsinstitutioner, nationale myndigheder, regioner, kommuner, hospitaler, industri og patientforeninger). Mission og vision ViBIS mission er at sikre en samlet enhed for opsamling, deling og udvikling af viden om brugerinddragelse i Danmark. En viden, der skal fremme implementering af vidensbaseret brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. ViBIS arbejder mod et sundhedsvæsen, hvor vidensbaseret brugerinddragelse er en fuldt integreret del af praksis i både den enkelte patients forløb og i udviklingen af sundhedsvæsenets rammer. ViBIS opgaver: Indsamler, bearbejder og formidler viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Understøtter og udvikler viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Rådgiver og udvikler uddannelsestilbud om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etablerer og opretholder et bredt funderet netværk omkring løsning af opgaverne i ViBIS. Danske Patienter ViBIS er etableret i Danske Patienters sekretariat. Danske Patienter er en paraplyorganisation for patientforeninger i Danmark. Organisationen repræsenterer både patienter med fysiske og psykiske lidelser. Danske Patienter har 17 medlemsorganisationer, der repræsenterer 79 patientforeninger med i alt medlemmer. Organisering Repræsentantskab: Alle Danske Patienters medlemsorganisationer har plads i repræsentantskabet, der er Danske Patienters højeste myndighed. Det ordinære repræsentantskabsmøde finder sted inden udgangen af april hvert år - og der er midtvejsmøde i efteråret. Repræsentantskabet fastlægger de overordnede synspunkter, politikker og handlingsplaner, der danner grundlag for Danske Patienters arbejde. Forretningsudvalget: Danske Patienters forretningsudvalg består af en formand og repræsentanter fra seks af Danske Patienters medlemsforeninger. Forretningsudvalget holder fem til seks møder årligt, hvor man træffer beslutninger vedrørende Danske Patienters aktiviteter. Mission og vision Danske Patienter fremmer medlemsorganisationernes interesser til gavn for patienter og pårørende. Dette er organisationens mission. Målet er, at det danske sundhedsvæsen bliver centreret om brugernes behov og leverer sundhedsfaglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet på et højt internationalt niveau. Danske Patienters indsats skal derfor bidrage til visionen om et patientcentreret sundhedsvæsen i høj international klasse. 18

20 Opgaver Danske Patienter sikrer patienterne de bedst mulige vilkår i behandlingssystemet ved at formulere politik på baggrund af dokumenteret viden. Via et konstruktivt samarbejde og en løbende dialog med myndigheder, organisationer, erhverv og forskningsinstitutioner skabes der betingelser for at bringe patienternes interesser i centrum. Aarhus Universitetshospital Projektet er etableret i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital består af 52 afdelinger, hvoraf de 30 er kliniske afdelinger fordelt i fem kliniske centre. Hospitalet har således den tilstrækkelige volumen til at kunne afprøve i stor skala. Hospitalets ledelse har valgt patientinddragelse som et tværgående strategisk indsatsområde. Aarhus Universitetshospital har yderligere en fordel af at være koblet på Universitetet som åbner mulighed for at projektet har let adgang til erfaringer med samarbejde med uddannelsesinstitutioner, som vil blive en vigtig aktivitet i DEL 2. Aarhus Universitet Aarhus Universitet har i samarbejde med Aarhus Universitetshospital etableret et professorat inden for patientinvolvering. Herved sikres en forskningsmæssig forankring af afprøvningen af metoderne ligesom erfaringerne formidles til de studerende. 19

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Telemedicin fra patientens synsvinkel Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Martin Grønberg Johansen, seniorkonsulent og projektleder Hvad er vigtigt for dig? - i dit møde med sundhedsvæsenet Borgernes perspektiver skal være udgangspunkt

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Workshopkatalog forår 2017 Inddragelsespiloter Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis. ViBIS udbyder en række workshops

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Infektionsmonitorering i hjemmet

Infektionsmonitorering i hjemmet Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Fælles Forside Servicecenter

Fælles Forside Servicecenter Fælles Forside Servicecenter 7. Maj 2015 Gitte Kjeldsen og Nanna Skovgaard Sørensen Indhold Introduktion til Fælles Servicecenter Konceptet De fire servicekategorier Samarbejde på tværs? Hvad kan vi forvente

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Fra. vision til strategi

Fra. vision til strategi Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Leder af Kompetencecenter for Recovery og Rehabilitering Lone Petersen 1 Vores

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

Status for partnerskabsprojekterne primo november 2015

Status for partnerskabsprojekterne primo november 2015 Status for partnerskabsprojekterne primo november 2015 Indsats Status Forankring Partnerskabsprojekter der er i gang 2015 1.1 Beslutningsstøtteværktøjer Der har været afholdt et afklarende møde med alle

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere