Projekt brandkadetter - Blikke udefra
|
|
|
- Kjeld Per Bertelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
2 2 Projektbeskrivelse kort I nyere tid er der sket en stigning i hærværks- og chikanebrande i særlige boligområder i Københavns Kommune. I enkelte af disse tilfælde udsættes Københavns Brandvæsens indsatspersonel for stenkast, trusler og negative tilråb, der besværliggør den nødvendige indsats. Derudover oplever indsatspersonellet, at der er et større antal af mindre ildspåsættelser i disse boligområder end i resten af kommunen. Omvendt har nogle unge fra disse kvarterer negative erfaringer og oplevelser med myndighedspersoner, og det kan skabe anspændte og konfliktuelle stemninger i gademiljøet. Projekt Brandkadetters idé er at bygge bro mellem københavnske brandmænd og unge fra sær-
3 3 lige boligområder i København ved at tilbyde uddannelse til de unge som brandkadetter i brandvæsnets regi. Fra skoleelev til brandkadet Der var i løbet af evalueringsperioden (August 2011-maj ) 49 skoleelever tilknyttet Projekt Brandkadetter på i alt 4 hold. Eleverne blev rekrutteret på lokale folkeskoler i de boligområder i København, hvor man ønsker en bedre kontakt med lokalbefolkningen. Eleverne ansøger selv om jobbet som brandkadet. Det har været et mål i rekrutteringen, at gruppen af brandkadetter repræsenterer en mangfoldighed af sociale baggrunde, etnicitet og køn. Det er dog blevet tilstræbt, at halvdelen af kadetterne har en eller flere negative udfordringer i deres skole, lokaleområde eller familie. Projektets indhold Brandkadetterne gennemgår en kadetuddannelse, der indeholder 4 faser. Første fase er et grundforløb, hvor instruktører (brandmænd) underviser i elementære brandmandsfærdigheder og førstehjælp. Anden fase udgøres af en praktik, hvor brandkadetterne får tilknyttet en mentor fra brandmandskorpset. Brandkadetten følger mentoren i dennes vagtplan på brandstationen. Tredje fase udgøres af fritidsjob på brandstationen eller andetsteds i brandvæsenet. I fjerde fase tilknyttes brandkadetten ungdomsbrandkorpset. Mellem første og anden fase er der opvisninger, hvor kadetterne aflægger prøve. Brandkadetterne dimitterer efter opvisning nr. 2 og modtager diplom og vidnesbyrd. Evalueringens opgave Procesevalueringen har karakter af følgeforskning af Projekt Brandkadetters to centrale praksisaktanters udvikling: Brandkadetter og brandmænd. Der sættes særlig fokus på at følge hold 2, men der vil ligeledes blive trukket på informationer (i mindre omfang) vedrørende forløb af hold 1, 3, 4. Følgeforskningens resultater holdes op imod projektprocessens mål. Evalueringens data består af interviews, observationer og dokumentanalyser. Dette dokument er en pixi udgave af hovedrapporten Brandmand det er meget helteagtigt evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen.
4 4 Projektet en succes På baggrund af evalueringens analyser vurderes Projekt Brandkadetter samlet set som en succes ud fra tre hovedbegrundelser. For det første opfylder projektprocessen de formulerede formål om at skabe (begyndende) kontakt mellem brandvæsen og unge fra særlige boligkvarterer i København. For det andet vurderes det, at en stor del af de deltagende brandkadetter og brandmænd har haft positivt, udviklende udbytte af Projekt Brandkadetter i form af gensidig kendskab og dynamisk mester elev relation. Gennemførelsesniveauet for de første hold af brandkadetter ligger meget højt. 96 % af de rekrutterede skoleelever i projektet har gennemført grundforløb og praktiktid. For det tredje vurderes det, at for nogle deltageres vedkommende har Projekt Brandkadetter betydet radikale nye læringsdimensioner. Fra enkelte brandkadetters side i form af at tilegne sig oplevelser for livet og opnå praksisfærdigheder på højt niveau. Fra enkelte brandmænds side i form af at udvikle nære kendskaber til miljøer i Danmark, de efter egne udsagn har haft fordomme overfor.
5 5 I de følgende to afsnit uddybes de elementer i projektet, der har bidraget til at brandmænd og brandkadetter har oplevet det positivt at deltage i projektet. Action, arbejde og anerkendelse Brandmand, det er meget helte-agtigt Det lyder meget sådan heltemodigt og action-agtigt, så jeg synes, det er spændende og komme ud og se dem slukke ild og køre igennem alt med sirener og sådan noget (Dreng 8. klasse). Projekt Brandkadetter har stor tiltrækningskraft i de skoleklasser, der er blevet kontaktet. Langt flere elever har søgt om optagelse, end det har været muligt at optage. Det er især de spændingsprægede aspekter i brandmandsjobbet, der trækker ansøgere hos såvel piger som drenge. Altså jeg har altid haft en fascination af brandbiler og brandstationer og sådan noget. Det, tror jeg, stammer helt tilbage fra min børnehave, fordi den lå lige ved siden af en brandstation Hver gang man kunne høre brandbilerne komme, så løb vi ud til vejen så man kunne se dem (Pige 8. klasse). De actionprægede aspekter fortsætter med at være motivation for de optagede elever. Brandkadetterne oplever, at projektforløbet giver adgang til på tæt hold at observere og tage del i opgaver, der findes spændende og meningsfyldte. Udover det actionprægede indhold opleves projektet som en stor oplevelse for brandkadetterne, idet de inviteres ind i et stykke reelt voksenarbejde. Aktiviteterne er ikke imiteret voksenarbejde men deltagelse i virkelige brandmandspraksisser på nær opgaver, der indebærer åbenlyse fare. Ikke alene inviteres brandkadetterne ind i actionpræget brandmandsarbejde, men de fleste af kadetterne er blevet mødt med stor venlighed og anerkendelse på de lokale brandstationer, hvilket har betydet, at det for nogles vedkommende har været en oplevelse for livet at blive optaget som brandkadet. Det vurderes, at kernen i projektets succes netop har været den dynamiske samarbejdsrelation mellem brandmand og brandkadet. Relationen kan kaldes for en mester-elev relation, hvor brandmanden er mesteren, der instruerer, viser vej og giver og får respekt og tillid. Brandmændene og vagtmesteren forklarer mange ting, når vi er på udrykninger. De gør meget ud af, at jeg skal forstå tingene. Jeg bliver virkelig respekteret, selvom jeg kun er 14 år (Brandkadet/pige).
6 6 Fordomme på rejse Min indstilling er blevet vendt 180 grader. Jeg mærker succesen i dagligdagen. Når min kadet har været med ude i Mjølnerparken, så har vi fået positive tilråb (Instruktør/mentor). På trods af en vis skepsis blandt brandpersonalet, da projektet blev vedtaget, vurderes det at gruppen af brandmænd, der indgår i Projekt Brandkadetter eller på anden måde viser deres engagement, er støt voksende. Især blandt de brandmænd, der har meldt sig til mentorarbejdet, meldes der tilbage, at projektet har været en øjenåbner for dem. Det har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg var jo en af dem med rigtig mange fordomme, rigtig mange. Jeg har måttet æde rigtigt mange kameler undervejs. Alle mine fordomme er kommet til kort (Mentor). De fordomme, der for nogle brandmænds vedkomne er blevet udfordret, er f.eks. forestillinger om manglende engagement hos kadetfamilierne eller disciplinærproblemer hos kadetterne.
7 7 Minusser i projektet Selvom det vurderes, at projektet er succesfuldt, så er der forhold, der kan forbedres for at den positive udvikling forankres og gøres robust. Nedenfor nævnes to områder, der kalder på overvejelser og beslutninger: For det første ser den høje gennemførelsesrate, fra de første kadethold ser ud til at falde lidt på de efterfølgende hold. Det kan skyldes mulige forskelle i den måde, de gamle og nye skoler har udvalgt brandkadetter på. Det kan også have betydning, at projektets tilknyttede personale havde et meget tæt follow up på hver enkel brandkadet på de første to hold. Det betød, at når og hvis kadetter eller brandfolk havde problemer i projektforløbet, blev der interveneret for at løse udfordringerne. Det har der ikke været tilstrækkelig tid til med de efterfølgende hold pga. projektets naturlige ekspansion med nye hold, der starter hver 3. måned. For det andet ser brandkadetternes tilhørsforhold til Projekt Brandkadetter ud til at være løsere, når de når til projektets fjerde fase: Ungdomsbrandkorpset, og derfor er der er større frafald her end ved de øvrige faser. Tomandspartnerskabet mellem brandkadet og mentor ophører ved fjerde fase, hvilket kan få betydning for kadettens tilknytning til projektet. Tak fra evaluatorerne Det har som forskere været en meget spændende opgave at evaluere Projekt Brandkadetter. Vi siger tak for de åbne døre og den store velvillighed blandt kadetter og brandfolk til at dele ud af erfaringerne med et projekt, som er blevet beskrevet af en kadet som: Med venlig hilsen Helle Rabøl Hansen & Naja Kinch Sohn.en oplevelse for livet.
8 8 Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Lay-out: Knud Holt Nielsen
Brandmand, det er meget helte-agtigt. Helle Rabøl Hansen. Evaluering af Projekt brandkadetter i Københavns Brandvæsen AARHUS AU UNIVERSITET
Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn Brandmand, det er meget helte-agtigt Evaluering af Projekt brandkadetter i Københavns Brandvæsen AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Helle
Brandkadetter i Danmark - Et projekt der giver mening..
- Et projekt der giver mening.. Baggrund for projektet: Mange boligområder rundt omkring i Danmark har i de seneste år, har oplevet chikanebrande (ex. afbrænding af containere og biler) for millioner af
VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder
VIDENS 03 INDSAMLING BRANDKADET Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder 1 1 Boligområdet Askerød i Greve har i perioder været plaget af påsatte brande - her en lastbilbrand i 2009.
PROJEKT. gennem ild og vand
PROJEKT gennem ild og vand PROJEKT gennem ild og vand Når du læser denne folder, er det enten fordi du er: Elev på en skole i Vejle Kommune og er i alderen 13-16 år. Er forældre til en ung i alderen 13-16
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: U-FIRE: Ungdomsbrandkorps i udsatte boligområder 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jesper Jørgensen E-mail: [email protected]
Jeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Fastholdelsesvejledning
Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,
Der har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Midt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver
Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg
Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
16. Orientering om Ungdomsbrandkorps
16. Orientering om Ungdomsbrandkorps Bestyrelsen orienteres om ejerkommunernes mulighed for at indgå et samarbejde med Hovedstadens Beredskab om Ungdomsbrandkorps. Indstilling Til orientering. Sagsfremstillingen
Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse
Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Elevernes oplevelse af obligatorisk erhvervspraktik... 3 Uddannelse og job som timeløst fag... 6 Sammenfatning...
Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Bilag 4: Mailkorrespondance
Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole
Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers
Mentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...
Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Tre ledelsestilgange til frivillige Den instruerende (uddelegerende, top-down, ringe mulighed for medejerskab, høj
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Borgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune
Vestjylland J.nr. 039-00309 Ref. clafi Den 19. september 2014 Borgere i naturen Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune Konklusion: Projektenheden Struer og Naturstyrelsen
Mission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Tryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med
Der er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Mentorredskab 2 Personlig plan
Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?
Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA
Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål.
Kære skolepraktikant, På ARHUS TECH vil vi gerne vide, hvor tilfreds du er med skolepraktikken, og hvad du forventer af dig selv. Derfor vil vi bede dig besvare dette spørgeskema. Hver side i spørgeskemaet
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Din personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION
SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier
Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud
Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til
Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
