På udflugt til fortiden

Transkript

1 På udflugt til fortiden Kulturarv og naturarv som løftestang for bedre livskvalitet Kulturarv og naturarv som fælles identitet Projektbeskrivelse Kulturregion Storstrøm

2 Indhold Vision side 2 Formål side 3 Kulturregion Storstrøm -Oplevelser med afsæt i fælles kultur- og naturarv side 4 Kulturarv og naturarv som løftestang for bedre livskvalitet side 5 Målgrupper side 6 Organisering og samarbejdsparterne side 9 Delmål 1 side 11 Delmål 2 side 12 Delmål 3 side 13 Kommunikation og formidling af projektets resultater, regionalt og nationalt side 13 Forventede resultater side 14 På udflugt til fortiden efter 2018 side 15 Bilag 1: Tids- og handleplan side 17 Bilag 2: Budget side 19 Bilag 3 : Den logiske model side 20 1

3 Vision Lolland, Guldborgsund, Næstved, Vordingborg og Faxe kommuner har en fantastisk kulturarv og naturarv. Her er en mangfoldighed af kulturhistoriske spor i landskabet fra stenalder, over middelalder og frem til industrihistoriens guldalder, herregårde, kongeborge, og levn fra dengang området havde en særlig betydning for resten af Danmarks handelsliv. Her er en diversitet uden lige, og en mangfoldighed i naturarven fra fossiler i Faxe Kalkbrud og ved Møns Klint, og Stevns Klint, der vidner om Jordens lange historie. Fra Holmegaard Mose over det flade land på Lolland, hvor bl.a. områder som Skejten har inspireret til stor billedkunst gennem tiden. Områdets befolkningsmæssige sammensætning rummer både potentialer og udfordringer. Der er behov for et fokus på stor vidde i kulturelle tilbud, for at nå ud til alle borgere. Kunst, kultur og natur rummer muligheder for at styrke borgernes livskvalitet, uanset hvor i livet de er. Derfor skal der udvikles aktiviteter og tilbud, der gerne involverer og påvirker flest mulige borgere gennem meningsgivende og livskvalitetsfremmende kulturtilbud, også til de borgere der er sværest at nå. Der skal udvikles aktiviteter hvor borgere motiveres til kulturel udfoldelse og bevægelse, og hvor områdets kultur- og naturarv aktiveres og er bidragende til en regional stolthed og identitet: Kultur og natur skal spille en afgørende rolle i at styrke borgernes livskvalitet gennem deltagelse i interessebærende fællesskaber. 2

4 Formål På udflugt til fortiden vil fremme det aktive liv i Kulturregion Storstrøm. Omdrejningspunkt er den playmaker, der fungerer som projektleder, og som indgår i samarbejde med kommunernes naturvejledere og lokale kulturinstitutioner. Gennem nye måder at aktivere områdets kultur- og naturarv i aktiviteter for specifikke målgrupper, vil borgernes trivsel, sundhed og livskvalitet øges. Gennem erfaring, gennem aktiviteter og via et tværfagligt videns netværk vil viden om hvordan livskvalitet kan forbedres gennem natur- og kulturoplevelser, blive tilgængelig for alle der ønsker at arbejde med feltet. Oplevelser på forskelligt plan via naturarvs- og kulturhistoriefortælling samt aktiv (fysisk) inddragelse af deltagerne, vil tilpasses til de forskellige målgrupper. Borgere, der oplever sig som værende marginaliserede eller som værende i en udfordret livssituation, skal have mulighed for at deltage i kulturelle oplevelser og kreative processer både på og uden for kulturinstitutionerne, i byrum og i natur. Kulturelle og sociale aktiviteter kan på sigt åbne døre til mere vedvarende fællesskaber og sociale netværk. Målet er, at flere borgere vil deltage i kulturtilbud og vil opleve øget livskvalitet gennem oplevelser og deltagelse i kulturelle aktiviteter og fællesskaber og gennem aktivering af områdets kulturarv og natur. Oplevelser skal også rettes mod Kulturregion Storstrøms borgere generelt, som en målgruppe for sig (målgruppe 5). I forbindelse med de tre museers fælles projekt aktiveres Destinationsstrategiens tre fremmeste styrkepositioner. Som en oplagt mulighed, samarbejder projekt På udflugt til fortiden med museernes fælles kultur- og naturarvsprojekt, bl.a. ved at kulturarvs- og naturarvslandskaber formidles til kulturregion Storstrøms borgere generelt, gennem tematisering i de tre styrkepositioner. Kompetenceudvikling i arbejdet med nye målgrupper er et væsentligt element til at sikre et højt niveau og professionelt arbejde med området. Naturvejlederne og kulturinstitutionerne rustes til mødet med borgere med nedsat og/eller udfordret livskvalitet samt deres pårørende. Viden om og erfaring i hvordan natur og kultur kan bruges i involvering af især borgere med nedsat og/eller udfordret livskvalitet i livkvalitetsfremmende aktiviteter opbygges i et tværfagligt netværk og en helhedsorienteret praksisnær indsats. Et regionale samarbejdsforum / videns netværk mellem 3

5 playmakerne fra Østsjællands Museum, Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland Falster, naturvejledere, kulturinstitutioner og andre relevante aktører skal være en dynamo for, at der udvikles stærke tilbud, på tværs af fagligheder med fokus på målgrupperne, der også kan eksistere efter projektperioden. Netværk, aktiviteter der udvikles og viden, der opbygges i løbet af projektperioden skal kunne bruges af alle, der arbejder med målgrupperne efterfølgende. Kulturregion Storstrøm -Oplevelser med afsæt i fælles kultur- og naturarv Kulturaftalen i Kulturregion Storstrøm bygger på en fælles hensigt mellem regionens kommuner og Kulturministeriet om at udvikle i fællesskab for at styrke borgernes adgang til kulturlivet og for at udvikle regionens kulturliv og kulturelle potentialer. Det fremtidige fokus er rettet mod fælles udvikling inden for de områder og de udfordringer, hvor det giver størst mening at udvikle i fællesskab til gavn for borgere og kulturliv. Det tværkommunale kultursamarbejde skal være et aktiv for borgerne, kulturinstitutionerne, kulturaktørerne og det kulturelle vækstlag og samtidig bygge bro mellem kulturinstitutioner og -aktører til andre områder som f.eks. sundhed. Med afsæt i dette fundament, har Kulturregion Storstrøm og Kulturministeriet udarbejdet en kulturaftale, hvor to af indsatsområderne er Kultur og Livskvalitet og Kultur og naturarv. Baggrunden for initiativet til projektet På udflugt til fortiden, skal findes i begge disse indsatsområder. Projektet er dels etableret med henblik på at fremme det gode og aktive liv for borgere med fysiske eller psykiske udfordringer ved at inddrage kultur- og naturlivet i en indsats, der fremmer deres livskvalitet. Dels at aktivere de kvaliteter områdets kultur- og naturarv har, gennem en aktiv formidling heraf, til alle kulturregionens borgere. Projektet kan understøtte kulturregionens vision om at kultur- og naturarv skal skabe regional sammenhængskraft, oplevelser og refleksion, og har potentiale til at borgerne bliver mere bevidste om kulturregionens fælles identitet. Kulturregion Storstrøm er en region med indbyggere. Vi er den første Kulturregion, der sætter kultur og livskvalitetsfremmende aktiviteter, som et konkret indsatsområde i en kulturaftale. Da Kulturregionen dækker 6 kommuner og indbyggere, har På udflugt til 4

6 fortiden en solid platform at udføre sine aktiviteter ud fra, samtidig med at regionens størrelse gør, at projektet vil kunne indsamle en god mængde erfaring og viden omkring hvordan kultur- og naturarv aktivt kan anvendes, som efterfølgende kan aktiveres af projektets forskellige parter på forskellig vis. Kulturarv og naturarv som løftestang for bedre livskvalitet Kultur og sundhed eller kultur og livskvalitet nævnes oftere og oftere i samme sætning. I uddannelsesvæsnet har man skabt en diplomuddannelse i Kultur og Sundhed, som giver kompetencer inden for etablering af sundhedsfremmende aktiviteter. I Region Skåne i Sverige har man i flere år arbejdet med Kultur på recept. Og i international forskning peger flere resultater på, at der ved deltagelse i kulturelle aktiviteter kan opnås en forbedret sundhed for mennesker med både fysiske og psykiske helbredsproblemer. De internationale forskningsresultater har efterhånden konkluderet, at borgere/patienter, der har deltaget i kulturelle aktiviteter, blandt andet har fået forkortet hospitalsophold, nedsat blodtryk, et reduceret medicinforbrug, en følelse af empowerment, inklusionsfølelse, en bedre selvindsigt, højere selvværd samt føler sig tættere på arbejdsmarkedet. Kulturelle aktiviteter kan med andre ord, anvendt rigtigt, være en væsentlig og værdifuld løftestang i arbejdet for at skabe bedre livskvalitet hos borgere med fysiske eller psykiske udfordringer Men hvorfor er det at kultur rummer denne mulighed? Kultur kan grundlæggende skabe fællesskaber, indsigt i andres oplevelse af verden, nye erkendelser og oplevelser. Netop ved at bruge kulturens egne værdier kan man fremme glæde, livskvalitet og andre svært målbare størrelser, der gør, at folk simpelthen får det bedre. Dette sker helt konkret ved at den enkelte kulturaktivitet er med til at give udfordret mennesker oplevelsen af mening og fællesskab. Denne dannelse af mening og fællesskab kan skabes på mange måde. I Kulturregion Storstrøm vil vi i På udflugt til fortiden, animere vores kultur- og naturarv, som kulisse for fællesskabsdannende aktiviteter. Vi vil med projektet aktivere fysisk og mentalt udfordret borgere under hensyntagen til deres fysiske eller psykiske udfordringer. Vi vil med Kultur- og naturarvens potentialer taler til deres sanser, så de får en fornemmelse for sig selv, for omverdenen og for hinanden. 5

7 Målgrupper Projektet skal gøre en forskel for de borgere i vores region, der har en særlig udfordring, længerevarende eller permanent i forhold til livskvalitet (Målgruppe 1 til og med 4). Målgrupperne er definerede ud fra to vinkler: En social og en samfundsøkonomisk. Social vinkel: I de Sydsjællandske kommuner (inklusiv Lolland-Falster) har vi særlige udfordringer i forhold til borgere med nedsat livskvalitet, Både her-og-nu, og de tendenser der ligger i et fremadrettet perspektiv. Befolkningssammensætningen i kommunerne afviger fra landsgennemsnittet på en række punkter: Højere andel af +65-årige Lavere uddannelsesniveau Lavere gennemsnitlig indkomst Oplevet livskvalitet: Samlet set er det en befolkningsgruppe, der oftere oplever lavere livskvalitet, både pga. aldersbetingede lidelser, såsom funktionsnedsættelse, men også pga sammenhængen mellem lavere indkomst, lavere uddannelse. Med et lavere uddannelsesniveau og en lavere indkomst oplever denne gruppe borgere i mindre grad at de selv har indflydelse på deres livsvilkår og har færre valgmuligheder i forhold til job, bolig, aktiviteter mv. Dette er parametre i forhold til livskvalitet. Social betinget livskvalitet: Det er påvist i flere undersøgelser at lavere indkomst har en sammenhæng med usund livstil, hvilket har betydning for de børn, der vokser op i de familier med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau. Børn fortjener de bedste muligheder for et godt liv, så de vokser op som sunde voksne, der oplever selv at have indflydelse på deres livsvilkår. 6

8 Samfundsøkonomisk Demografisk udvikling: En landsdækkende demografisk udvikling viser at andelen af ældre bliver større, mens forsørgerbyrden kommer til at hvile på stadig færre skuldre. Ikke kun andelen af ældre bliver større, men de ældre lever også længere. Samfundet har en økonomisk interesse i at de ældre ikke kun lever længe, men også har et godt liv, hvor aktivitet og indhold i livet, fysisk og mental stimuli holder de ældre raske og selvhjulpne. Dertil har samfundet generelt en gevinst i at stadig færre borgere lever på overførselsindkomst, har forringet livskvalitet (med mere sygdom og nedsat arbejdsduelighed til følge), har usund livsstil og dertil følgende livsstilssygdomme, samt oplever sig ekskluderende af fællesskabet, uanset alder. Attraktive bosætningskommuner: Kommunerne i denne del af Danmark ønsker at være attraktive kommuner, at bo og bosætte sig i. En aktiv indsats i forhold til mere livskvalitet for borgerne gennem aktivering af kulturarv og naturarv, skaber ikke kun et bedre, rigere liv for borgerne, men også en regional identitet og stolthed, der bidrager til kommunernes attraktivitet for erhverv, turisme og bosætning. En særlig udfordring: For områderne i Danmark udenfor hovedstadsområdet og de større byer gælder det at det demografiske fremtidsperspektiv indebærer en særlig udfordring. I disse år er der stor fraflytning fra områderne for så vidt gælder den gruppe af befolkningen der er arbejdsduelig og ressourcestærk, så her vil den demografiske udvikling slå stærkest igennem. Det er en reel trussel for kommunernes økonomi. Det er en negativ spiral, som det vil kræve en aktiv indsats, for at ændre. Målgrupperne for dette projekt er meget forskellige, og med deraf følgende forskellige udfordringer. Fælles for de valgte målgrupper 1og 3 er, at der i dag ikke fokuseres på aktiviteter tilpasset de udfordringer de har i forhold til udfordring. Tværtimod er det netop ofte beskrevet i forhold til f.eks. naturvejlederture, at gængse aktiviteter er uegnede for deltagere med nedsat mobilitet og funktionsnedsættelse. 7

9 Målgruppe 1 Ældre borgere, der er udfordrede på forskellige vis: Funktionsnedsættelse, såsom nedsat syn og hørelse, mindre mobil Nedsat fysisk helbred, såsom KOL patienter, kræftramte mv. Mentalt, såsom ensomme, Alzheimer ramte og demente (Her er demente en særlig gruppe, hvor tilbud tilpasses efter denne gruppe, der nemt føler sig utryg i uvante rammer) Målgruppe 2 Voksne uden for arbejdsmarkedet: I vores område er denne andel af borgere desværre stor: Som følge af den økonomiske krise, der særligt er gået ud over ufaglærte og folk med lavere uddannelse, er der i vores område en gruppe borgere der i længere tid har været uden for arbejdsmarkedet. Denne målgruppe oplever nedsat livskvalitet, hvilket forringer livsvilkår for hele familier. Voksne uden for arbejdsmarkedet oplever sig marginaliserede, tab af fællesskabsfølelse, og manglen på selv at kunne påvirke deres situation medfører resignation i forhold til selvtillid, aktivitet og initiativ. Ledighedsstress er en betegnelse for den tilstand borgere udenfor arbejdsmarkedet kan befinde sig i, hvor de manglende muligheder for at kunne påvirke sin situation, samt et manglende tilhørsforhold til et fællesskab tilsammen opleves som en stresspåvirkning. Dette er starten på en negativ spiral, da der med ledighedsstress er risiko for tab af arbejdsparathed. Og dermed når den ledige ikke i beskæftigelse, og ud af sin situation med nedsat livskvalitet. En anden gruppe af voksne udenfor arbejdsmarkedet, er den gruppe der er i beskæftigelse, men som grundet sygdom er i fare for at ende udenfor arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være grundet stress, let depression, angst og rekonvalescens efter alvorlig sygdom. Her kan et samarbejde mellem aktører på området, der tilpasser tilbud om aktivitet og fællesskaber til denne gruppe borgere, bidrage til en hurtigere helingsproces og forbedret livskvalitet for målgruppen. Målgruppe 3 Børn og unge med udfordringer: Fysiske udfordringer: Overvægt / Usund livsstil 8

10 Udfordrede (udfordrende) læringsstile, såsom ADHD mv. Målgruppe 4 Borgere med mentalt baserede udfordringer: Der mangler tilbud i forhold til kulturarvs- og naturformidling, og hvor mentale udfordringer besværliggør oplevelser i naturen. Til gengæld er der mange gevinster at hente ved aktiv fysisk udfoldelse og mental stimuli, der afleder opmærksomheden fra borgerens mentale udfordring. I samarbejde med særlige interesseorganisationer, pårørendeforeninger mv. planlægges særlig tilbud målrettet denne gruppe. Det kunne f.eks. være i forhold til forskellige former for angst, neuroser, psykoser og fobier, der udfordrer en formidling af kultur- og naturarv. Fordelene for deltagerne skal stå i mål med de udfordringer der er for den enkelte for deltagelse i aktiviteter, og bør tænkes ind i forhold til at være livskvalitetsfremmende, enten i et lindrende, symptomreducerende perspektiv eller et rekonvalescerende perspektiv. Målgruppe 5 Borgere generelt: I forhold til Destinationsanalyse, udarbejdet i tidligere kulturaftaleperiode, og som peger på tre potentielle styrkepositioner, er det oplagt at aktivere disse i forhold til borgerne i kulturregionens kommuner. Familier, singler, unge, ældre Alle skal opleve et relevant og interessant tilbud i form af kulturarvs- og naturarvsformidling ude i landskabet. -Udenfor museets bygninger, men stadig med formidling af faglig kvalitet. I forbindelse med den fælles visuelle identitet for de tre styrkepositioner som udvikles under museernes projekt under indsatsområdet Kultur- og naturarv, vil det fælles udtryk også kunne anvendes i PR materiale i form af f.eks. en natur/kultur event kalender, og dermed få bedre fodfæste i borgernes bevidsthed. Organisering og samarbejdsparterne Centralt i projektet er den ansvarlige playmaker, der har en stærk og styrende funktion i forhold til at skabe aktiviteter for målgrupperne i samarbejde med relevante parter, således at projektets tre 9

11 delmål nås. Østdansk Museum, Museum Lolland Falster samt Museum Sydøstdanmark ansætter hver en playmaker (halve fuldtidsfunktioner), hvoraf den ene playmaker fra Museum Sydøstdanmark har funktion af ansvarshavende, der sikrer fremdrift, og i denne funktion arbejder tæt sammen med Kulturregion Storstrøms sekretariat. Samarbejdsparterne i projektet er en bred sammensat skare, der enten har fælles fokus i forhold til målgrupperne eller som formidler kulturarv og naturarv på forskelligt niveau. Samarbejdspartnerne inviteres ind i et videns- og sparringsnetværk, og vil som følge af projektet få mere erfaring med aktiviteter, der aktivirer kultur- og naturarv med det formål at fremme livskvalitet for de beskrevne målgrupper. Samarbejdspartnerne bidrager i forhold til at relevante parter / potentielle brugere af tilbud informeres om projektet og aktiviteter. Primære samarbejdspartnere er: Den ansvarshavende playmaker samt de andre to playmakers i samarbejde med - Lokale naturvejledere Kulturarvs- og naturarvsinstitutioner/foreninger lokalt i kulturregionens geografiske område Kommunernes forvaltningsmæssige enheder inden for sundheds-, ældre-, social-, og arbejdsmarkedsområdet Patient- og pårørendeforeninger (indtil lokale ressourceorganisationer/-personer er identificeret i forhold til at ramme målgrupperne). Kulturregion Storstrøm Andre offentlige involverede forvaltningsenheder. Den ansvarshavende (Playmakeren) har ansvar for projektets mål nås og leder projektet: Udvikler netværk blandt relevante samarbejdspartnere (i samarbejde med øvrige playmakere). Udvikler og gennemfører aktiviteter med samarbejdspartnere (i samarbejde med øvrige playmakere). Den ansvarshavende playmaker evaluerer kontinuerligt projektet i samarbejde de øvrige playmakere, med henblik på at forbedre projektet undervejs i forhold til projektets mål. 10

12 Der vil undervejs i projektet være involvering af en række lokale interessenter, såsom foreninger, kulturinstitutioner mv., som undervejs vil være primære samarbejdspartnere med forskellig involveringsgrad. Kulturregionens sekretariat har funktion som projektlederens nærmeste sparringspart, og varetager at kulturregionens styregrupper holdes løbende orienteret om projektets fremdrift. Sekundære samarbejdspartnere er Kræftens Bekæmpelse Demensforeningen Ældresagen Alzheimer foreningen Scleroseforeningen Diabetesforeningen Julemærkefonden Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Gitte Ville, Kulturchef i Region Skåne Anita Jensen, Phd. Studerende v. HKI Andre, der viser særlig interesse og viden inden for feltet. Sekundære samarbejdspartnere orienteres om projektets udvikling/ status og kan også levere forslag til nye tiltag. Sekundære samarbejdsparter er en del af det sparringsnetværk der opbygges som en del af projektet, og består af videnspersoner eller interesseorganisationer på området, der har interesse og erfaring med feltet kultur og livskvalitet: I øjeblikket er ovenstående identificeret (gruppen af sekundære samarbejdspartnere vil løbende udvikles i forhold til målgruppe og udvikling i aktiviteter): 11

13 Delmål 1 Borgere med nedsat livskvalitet (og deres pårørende) skal have et særligt tilbud. Der skal udvikles og gennemføres livskvalitetsfremmende aktiviteter for borgere samt pårørende, med udfordringer i forhold til nedsat livskvalitet, samt livskvalitetsfremmende aktiviteter for borgere generelt hvor områdets natur- og kulturarv aktiveres som middel til at nå øget livskvalitet. Målgrupperne er nærmere beskrevet i et særskilt afsnit. En central funktion er de tre playmakere, der fungerer som bindeled på tværs af sundheds-, ældre-, arbejdsmarkeds, natur-, børn & unge- og kultur og fritidsområdet (og i forhold til kultur- og naturarvsinstitutioner), og som sikrer at aktiviteter udvikles og gennemføres gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Projektet har et kontinuerligt læringsperspektiv, og vil udvikle tiltag, som kan anvendes af de involverede parter efter projektets ophør. Delmål 2 Der opbygges et lokalt videns netværk omkring projektet. Deltagerne i netværket vil løbende inddrages og bidrage til at aktiviteter tilpasses målgruppen, og at formidlingen af aktivitetstilbud når frem til målgrupperne. Deltagerne vil alle have relevans i forhold til målgrupperne, og vil være aktører på ældre-, arbejdsmarked, børne-, sundheds-, kultur- og naturområdet, herunder også kultur- og naturarvsinstitutioner. Videns netværket mødes som udgangspunkt hvert halve år, men inddrages løbende i projektets udvikling og gennemførelse på playmakernes initiativ. Med målgrupperne i fokus bidrager netværket til vidensopbygning på tværs af deres faglige felt. Formålet er, at der som en del af projektet opbygges viden, en portefølje af gode eksempler og succeshistorier, der kan anvendes i andre kommuner i Norden, hvor lignende udfordringer kan identificeres. Ved projektets afslutning vil de foreligge en rapport i form af en række erfaringer og beskrevne aktiviteter, ligesom netværkets viden vil kunne aktiveres i form af deltagelse i konferencer, artikler mv. hvor det har relevans i forhold til at udbrede best practise til inspiration og efterlevelse. 12

14 Delmål 3 Kultur- og naturarv skal indbyde til oplevelser og refleksion og skabe regional sammenhængskraft. Gennem aktivering af Destinationsstrategiens tre styrkepositioner bindes flere kulturaktørers formidling sammen til mere helstøbte og sammenhængende oplevelsestilbud. Fælles viden om målgrupper, fælles fortællinger og produkter til markedsføring udvikles, så synlighed, sammenhæng og antallet af borgere, der benytter sig af tilbuddene øges. Kommunikation og formidling af projektets resultater, regionalt og nationalt Der er rigtig mange tilbud om mange forskelligartede tilbud i Danmark, og der er mange forskellige formidlingsplatforme som fortæller om kommunernes aktiviteter. Der er en fare for at målgruppen aldrig finder frem til projektets relevante aktivitets tilbud, og derfor er kommunikation en vigtig del af projektet. Formidling skal gøres på en måde, der både er opdateret i forhold til aktiviteters aktualitet, samt målrettet målgrupperne. Derfor anvendes flere metoder og flere kanaler: Undervejs i projektet udarbejdes der halvårlige aktivitetskalendere, der distribueres via biblioteker og andre relevante steder i kommunerne. Aktivitetskalenderen indeholder også andre tilbud til borgere i form af natur- og kulturformidlingsaktiviteter, der henvender sig til en bred befolkningsgruppe, og dette er et bevidst valg: Det vil ikke være hensigtsmæssig med en aktivitetskalender målrettet de afgrænsede målgrupper for På udflugt til fortiden, da disse ikke skal opfatte sig som særlige tilfælde, diagnosticerede eller stemplede. Hensigten er at få en samlet formidlingsform til alle borgere, hvor formidling af kultur- og naturarv er central. Formidling af aktiviteter skal være målrettet i forhold til at give mening for målgrupperne: Det vil ske via inddragelse af parter, der er i direkte kontakt med målgrupperne, (patient)- foreninger, 13

15 offentlige forvaltninger, og kultur/idrætsinstitutioner, samt generelt annoncering via elektroniske medier og de kanaler kommunerne i forvejen bruger. De gode historier skal fortælles videre til journalister fra trykte medier, radio og TV. Hensigten er at formidle viden om projektet ud bredt, og dermed skabe opmærksomhed samt forhåbentlig interesse for lignende tiltag andre steder. Både primære og sekundære samarbejdspartnere holdes løbende orienteres om projektet, så de altid er opdateret mht. status i projektet og hvilke aktiviteter der er planlagt, og kan bidrage til at information om aktiviteter når ud til målgrupperne. Forventede resultater På baggrund af den løbende tilpasning og evaluering af projektet, vil der i projektperioden opbygges erfaringer med livskvalitetsfremmende aktiviteter i forhold til målgruppe 1-4. Måling og evaluering vil forholde sig til delmål 1 og 2: Delmål 1 I forhold til delmål 1 vurderes der på både kvalitative og kvantitative data: Kvantitativt: Hvor mange borgere inden for målgrupperne, herunder også pårørende (og borgere generelt) har deltaget i de aktiviteter, der er gennemført? Kvalitativ: Som en del af projekters evaluering måles der på efterspørgsel og brugertilfredshed: Dette gøres via kontakt til de deltagende borgere som led i aktiviteterne. (Spørgeskema eller interview). Delmål 2 I forhold til delmål 2 vurderes der på videns netværkets funktionalitet i forhold til målgrupperne: Fungerer netværket i forhold til at aktiviteter udvikles, formidles og gennemføres med målgrupperne i fokus? 14

16 Opbygges der en ny fælles samarbejdskultur mellem kultur-, social-, sundheds-, psykiatriog arbejdsmarkedsområdet? I hvor høj grad oplever kulturinstitutioner, kommuner og andre parter i projekter, at der opbygges erfaring med formidling til og involvering af nye målgrupper i livskvalitetsfremmende aktiviteter? Er der udviklet tiltag, som kan anvendes af de involverede parter efter projektets ophør. I forhold til målgruppe 5 vil der i den afsluttende evaluering kunne konstateres om delmål 3, der forholder sig til indsatsområdet Kultur- og naturarv er nået: Delmål 3 Kultur- og naturarv skal indbyde til oplevelser og refleksion og skabe regional sammenhængskraft. Gennem aktivering af Destinationsstrategiens tre styrkepositioner bindes flere kulturaktørers formidling sammen til mere helstøbte og sammenhængende oplevelsestilbud. I forhold til delmål 3 vurderes der på både kvalitative og kvantitative data: Kvantitativt: Der måles på i hvor høj grad mål for indsatsområdet Kultur og naturarv er nået Kvalitativ: Som en del af projekters evaluering måles der på efterspørgsel og brugertilfredshed: Dette gøres via kontakt til et udvalg af de deltagende borgere som led i aktiviteterne. (Spørgeskema eller interview, der gennemføres i forbindelse med nogle udvalgte aktiviteter). For projektets effekt: Se bilag 3 Den Logiske Model På udflugt til fortiden efter 2018 I juli 2018 skal der være opbygget nok erfaring og viden om projektet til at vurdere dets relevans i et længerevarende perspektiv. Med aktiv og løbende inddragelse af et tværfagligt videns netværk, vil projektet have mulighed for at kunne afprøve forskellige muligheder undervejs i projektperioden i forhold til at sikre relevans for de identificerede målgrupper. Samtidig vil den tværfaglige sparring i videns- og 15

17 sparringsgruppen gøre det muligt at identificere mulige fremtidige samarbejdsmuligheder i forhold til at løfte aktiviteter i et fælles mål om at fremme livskvalitet for regionens borgere. På baggrund af projektets resultater per juli 2018 vil det kunne vurderes hvordan erfaringer kan videreføres i kommunerne, om der skal ske en forankring af projektet i kulturregionens kommuner og de institutioner der varetager kultur- og naturarv i området, evt. i en tilpasset form. En anden mulighed er, at der kan identificeres udviklingspotentialer, eller en særlig målgruppe der kan løftes i en videreudvikling af projektet. 16

18 Bilag 1 Tids- og handleplan 2016 Maj Playmakere Playmakere fra de tre museer udvælges til projektet. Den ansvarshavende playmaker findes. Indledende møde mellem playmakere og Kulturregion Storstrøm Juni Netværksdannelse Samarbejdsgruppe / interessenter / reference gruppe sammensættes og de første aktiviteter aftales. August Første aktiviteter samt planlægning Første aktiviteter gennemføres i samarbejde med aktører på området. Aktivitetsplan i forhold til kommende aktiviteter planlægges Aktivitetskalender og PR pakke tilpasset målgruppe udarbejdes September-december Aktiviteter Aktiviteter gennemføres i samarbejde med aktører på området og tilpasses i forhold til målgrupper. Der gennemføres minimum 8 aktiviteter i denne periode December Aktivitetsudvikling Videns netværk og sparrings netværk konsulteres i forhold til målgrupper og kommende aktiviteter i Videns netværk holder erfaringsmøde. Aktivitetskalender og PR pakke i forhold til 1. halvår 2017 udarbejdes 2017 Januar Juni Aktiviteter og PR Aktiviteter gennemføres i samarbejde med aktører på området. Der gennemføres minimum 35 aktiviteter i perioden. Der indsamles viden i forhold til at vurdere om aktiviteter har relevans og effekt i forhold til forbedret livskvalitet. Videns- og sparringsnetværk bidrager og inddrages i denne proces i forhold til metode og vurdering af projektets succes og fremtidig tilpasning. Juni Aktivitetsudvikling Videns netværk og sparrings netværk konsulteres i forhold til målgrupper og kommende aktiviteter i 2017, på baggrund af erfaringer i projektet. Videns netværk holder erfaringsmøde. Aktivitetskalender og PR pakke i forhold til 2. halvår 2017 udarbejdes. Juli-December Aktiviteter og PR 17

19 Aktiviteter gennemføres i samarbejde med aktører på området. Der gennemføres minimum 35 aktiviteter i perioden. Det er på dette tidspunkt at særlige opmærksomhedspunkter identificeres i form af målgrupper der er særligt interessante i forhold til effekt (øget livskvalitet), eller målgrupper der er fraværende som brugere. I begge tilfælde overvejes særlige tiltag. December Vidensdeling og sparring: tilpasning af aktiviteter Videns netværk og sparrings netværk konsulteres i forhold til målgrupper og kommende aktiviteter i Videns netværk holder erfaringsmøde. Aktivitetskalender og PR pakke i forhold til 1. halvår 2018 udarbejdes. Der udarbejdes en plan for erfaringsopsamling i forhold til aktiviteter i 1. halvår Januar Juli Aktiviteter og erfaringer Aktiviteter gennemføres i samarbejde med aktører på området. Der gennemføres minimum 40 aktiviteter i perioden. Særlige aktiviteter i forhold til identificerede opmærksomhedspunkter afprøves. Der indsamles erfaringer og måles på om mål for projektet er nået: Evalueringsrapport udarbejdes Juni Erfaringer indsamles Afsluttende erfaringsmøde afholdes. Erfaringer indgår som en del af evalueringsrapport. Projektets levedygtighed og form udover projektperioden skal vurderes, og tiltag i forhold hertil igangsættes, også i forhold til kommunernes budgetforhandlinger for 2019, der foregår i 2. halvdel af 2018 August Evaluering og vidensdeling Evalueringsrapport foreligger Evaluering af projektets resultater vil både indgå i en kulturregional konference i slutningen af 2018, samt sendes til Kulturministeriet med henblik på offentliggørelse af projektets resultater. Der afsøges om der er interesse for at aktivere projektets resultater andre steder i Danmark eller Norden. I denne proces inddrages og aktiveres sparringsnetværket. 18

20 Bilag 2 Budget Samlet budget for projektperioden frem til Udgifter Playmaker funktion x 3 (3 halve årsværk hvert år i projektets løbetid) Ansvarshavende playmaker Netværksopbygning og aktiviteter Indtægter Kr Kulturregion Storstrøms indsatsområde Kr Kultur og Livskvalitet Kr Kr Understøttende ressourcer (Formidlingsressourcer i form af naturvejledning og formidlere af kultur- og naturarv. Materialeudgifter (GPS, kort mv) Kontorhold Kr Kr Kulturregion Storstrøms indsatsområde Kultur- og Naturarv Kr Kommunikation / PR Kr Transport Kr I alt Kr Kr

21 Den logiske model Delmål 1: På udflugt til fortiden -ture planlægges og gennemføres, -hele tiden med målgrupperne i fokus. Delmål 2:Netværk af videnspersoner opbygges. Know-how og kompetencer opsamles og deles. Delmål 3: På udflugt til fortiden ture planlægges og gennemføres med hele familien som målgruppes, tærkt knyttet til de tre udvalgte styrkepositioner i Destinationsstrategien. Delmål 1: Bedre livskvalitet for borgerne (hvilket er en styrke for vores kommuner) Delmål 2: Tværfaglig viden i forhold til målgrupper: Forhåbentlig starten på flere tværkommunale samarbejder med forskellige målgrupper i centrum gerne på nationalt plan Delmål 3: Flere kulturforbrugere, for hvem kulturarv og naturarv har en værdi og kan anvendes på forskellig vis. 20 Kompetencer og økonomiske midler, der tilføres projektet Økonomi fra kulturaftalens indsatsområder. Faglige kompetencer fra det museumsfaglige område, naturvejledere, ressourcepersoner fra kommunale forvaltninger relateret til de første fire målgrupper Hvilke typer af aktiviteter igangsættes i projektet? Hvilken forandring ønskes opnået for de involverede? Delmål 1: Bedre livskvalitet. Flere bruger tilbud, hvor kulturarv og naturarv formidles. Delmål 2: Mere viden om målgrupperne, vidensdeling samt et udbytterigt samarbejde på tværs af forvaltninger, kommuner og fagligheder Delmål 3: Flere bruger tilbud, hvor kulturarv og naturarv formidles. Hvad fører forandringen til på lidt længere sigt? Delmål 1: Bedre livskvalitet, herunder større mental styrke (arbejdsmarkeds-parathed, initiativ, overskud og oplevelse af flere valgmuligheder ) Delmål 2: Flere kultur. Og livskvalitetssamarbejder på tværs af fagligheder, forvaltninger og kommuner. Anvendelse af kultur- og naturarv på flere områder. Delmål 3: Borgere får større viden, reflektionsbredde og identitetsfølelse gennem kendskab til lokal kultur- og naturarv. Hvad kommer der ud af projektet på samfundsniveau?