På udflugt til fortiden

Transkript

1 På udflugt til fortiden Kulturarv og naturarv som løftestang for bedre livskvalitet Kulturarv og naturarv som fælles identitet Projektbeskrivelse Kulturregion Storstrøm

2 Indhold Vision side 2 Formål side 3 Kulturregion Storstrøm -Oplevelser med afsæt i fælles kultur- og naturarv side 4 Kulturarv og naturarv som løftestang for bedre livskvalitet side 5 Aktiviteter side 6 Målgrupper side 7 Organisering og samarbejdsparterne side 10 Delmål 1 side 13 Delmål 2 side 13 Delmål 3 side 14 Kommunikation og formidling af projektets resultater, regionalt og nationalt side 14 Forventede resultater side 15 På udflugt til fortiden efter 2018 side 18 Bilag 1: Tids- og handleplan med milepæle Bilag 2: Budget Bilag 3: Effektkæde 1

3 Vision Lolland, Guldborgsund, Næstved, Vordingborg og Faxe kommuner har en fantastisk kulturarv og naturarv. Her er en mangfoldighed af kulturhistoriske spor i landskabet fra stenalder, over middelalder og frem til industrihistoriens guldalder, herregårde, kongeborge, og levn fra dengang området havde en særlig betydning for resten af Danmarks handelsliv. Her er en diversitet uden lige, og en mangfoldighed i naturarven fra fossiler i Faxe Kalkbrud og ved Møns Klint, og Stevns Klint, der vidner om Jordens lange historie. Fra Holmegaard Mose over det flade land på Lolland, hvor bl.a. områder som Skejten har inspireret til storbilledkunst gennem tiden. Områdets befolkningsmæssige sammensætning rummer både potentialer og udfordringer. Der er behov for et fokus på stor vidde i kulturelle tilbud, for at nå ud til alle borgere. Kunst, kultur og natur rummer muligheder for at styrke borgernes livskvalitet, uanset hvor i livet de er. Derfor skal der udvikles aktiviteter og tilbud, der gerne involverer og påvirker flest mulige borgere gennem meningsgivende og livskvalitetsfremmende kulturtilbud, også til de borgere der er sværest at nå. Der skal udvikles aktiviteter hvor borgere motiveres til kulturel udfoldelse og bevægelse, og hvor områdets kultur- og naturarv aktiveres og er bidragende til en regional stolthed og identitet: Kultur og natur skal spille en afgørende rolle i at styrke borgernes livskvalitet gennem deltagelse i interessebærende fællesskaber. 2

4 Formål På udflugt til fortiden vil fremme det aktive liv i Kulturregion Storstrøm. Omdrejningspunkt er den playmaker, der fungerer som projektleder, og som indgår i samarbejde med kommunernes naturvejledere og lokale kulturinstitutioner. Gennem nye måder at aktivere områdets kultur- og naturarv i aktiviteter for specifikke målgrupper, vil borgernes trivsel, sundhed og livskvalitet øges. Gennem erfaring, gennem aktiviteter og via et tværfagligt vidensnetværk vil viden om hvordan livskvalitet kan forbedres gennem natur- og kulturoplevelser, blive tilgængelig for alle der ønsker at arbejde med feltet. Oplevelser på forskelligt plan via naturarvs- og kulturhistoriefortælling samt aktiv (fysisk) inddragelse af deltagerne, vil tilpasses til de forskellige målgrupper. Borgere, der oplever sig som værende marginaliserede eller som værende i en udfordret livssituation, skal have mulighed for at deltage i kulturelle oplevelser og kreative processer både på og uden for kulturinstitutionerne, i byrum og i natur. Kulturelle og sociale aktiviteter kan på sigt åbne døre til mere vedvarende fællesskaber og sociale netværk. Målet er, at flere borgere vil deltage i kulturtilbud og vil opleve øget livskvalitet gennem oplevelser og deltagelse i kulturelle aktiviteter og fællesskaber og gennem aktivering af områdets kulturarv og natur. Et andet projekt i Kulturaftale er Sydhavskysternes natur- og kulturarv. I det projekt aktiveres Destinationsstrategiens tre fremmeste styrkepositioner. Som en oplagt mulighed, samarbejder projekt På udflugt til fortiden med museernes fælles kultur- og naturarvsprojekt, bl.a. ved at kulturarvs- og naturarvslandskaber formidles til Kulturregion Storstrøms borgere generelt, gennem tematisering i de tre styrkepositioner Magt og Styrke, Geologi i verdensklasse samt Industrihistorie. Der er en stærk sammenhæng og synergi effekt mellem projekt Sydhavskysternes natur- og kulturarv og projekt På udflugt til fortiden : De sammenhængende fortællinger og helstøbte oplevelsestilbud, der udvikles i Sydhavskysternes natur- og kulturarv, er et solidt grundlag, som På udflugt til fortiden tager afsæt i, og mindst 50 % af de aktiviteter der tilbydes vil være tematiseret omkring de tre styrkepositioner. Kompetenceudvikling i arbejdet med nye målgrupper er et væsentligt element til at sikre et højt niveau og professionelt arbejde med området. Naturvejlederne og kulturinstitutionerne rustes til 3

5 mødet med borgere med nedsat og/eller udfordret livskvalitet samt deres pårørende. Viden om og erfaring i hvordan natur og kultur kan bruges i involvering af især borgere med nedsat og/eller udfordret livskvalitet i livkvalitetsfremmende aktiviteter opbygges i et tværfagligt netværk og en helhedsorienteret praksisnær indsats. Et regionale samarbejdsforum / videns netværk mellem playmakerne fra Østsjællands Museum, Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland Falster, naturvejledere, kulturinstitutioner og andre relevante aktører skal være en dynamo for, at der udvikles stærke tilbud, på tværs af fagligheder med fokus på målgrupperne, der også kan eksistere efter projektperioden. Netværk, aktiviteter der udvikles og viden, der opbygges i løbet af projektperioden skal kunne bruges af alle, der arbejder med målgrupperne efterfølgende. Se bilag 3: Effektkæde for På udflugt til fortiden for en skematisk fremstilling af projektets effekt. Kulturregion Storstrøm -Oplevelser med afsæt i fælles kultur- og naturarv Kulturaftalen i Kulturregion Storstrøm bygger på en fælles hensigt mellem regionens kommuner og Kulturministeriet om at udvikle i fællesskab for at styrke borgernes adgang til kulturlivet og for at udvikle regionens kulturliv og kulturelle potentialer. Det fremtidige fokus er rettet mod fælles udvikling indenfor de områder og de udfordringer, hvor det giver størst mening at udvikle i fællesskab til gavn for borgere og kulturliv. Det tværkommunale kultursamarbejde skal være et aktiv for borgerne, kulturinstitutionerne, kulturaktørerne og det kulturelle vækstlag og samtidig bygge bro mellem kulturinstitutioner og -aktører til andre områder som f.eks. sundhed. Med afsæt i dette fundament, har Kulturregion Storstrøm og Kulturministeriet udarbejdet en kulturaftale, hvor to indsatsområder er Kultur og Livskvalitet og Kultur og naturarv. Baggrunden for initiativet til projektet På udflugt til fortiden, skal findes i begge disse indsatsområder. Projektet er etableret med henblik på dels at fremme det gode og aktive liv for borgere med fysiske eller psykiske udfordringer ved at inddrage kultur- og naturlivet i en indsats, der fremmer deres livskvalitet. -Dels ved at aktivere de kvaliteter områdets kultur- og naturarv har, gennem en aktiv formidling heraf, til alle kulturregionens borgere. Projektet kan understøtte kulturregionens vision om at kultur- og naturarv skal skabe regional sammenhængskraft, 4

6 oplevelser og refleksion, og har potentiale til at borgerne bliver mere bevidste om kulturregionens fælles identitet. Kulturregion Storstrøm er en region med indbyggere. Vi er den første Kulturregion, der sætter kultur og livskvalitetsfremmende aktiviteter, som et konkret indsatsområde i en kulturaftale. Da Kulturregionen dækker 6 kommuner og indbyggere, har På udflugt til fortiden en solid platform at udføre sine aktiviteter ud fra, samtidig med at regionens størrelse gør, at projektet vil kunne indsamle en god mængde erfaring og viden omkring hvordan kultur- og naturarv aktivt kan anvendes, som efterfølgende kan aktiveres af projektets forskellige parter. Kulturarv og naturarv som løftestang for bedre livskvalitet Kultur og sundhed eller kultur og livskvalitet nævnes oftere og oftere i samme sætning. I uddannelsesvæsnet har man skabt en diplomuddannelse i Kultur og Sundhed, som giver kompetencer inden for etablering af sundhedsfremmende aktiviteter. I Region Skåne i Sverige har man i flere år arbejdet med Kultur på recept. I international forskning peger flere resultater på, at der ved deltagelse i kulturelle aktiviteter kan opnås en forbedret sundhed for mennesker med både fysiske og psykiske helbredsproblemer. Internationale forskningsresultater har konkluderet, at borgere/patienter, der har deltaget i kulturelle aktiviteter bl.a. har fået forkortet hospitalsophold, nedsat blodtryk, et reduceret medicinforbrug, en følelse af empowerment, inklusionsfølelse, bedre selvindsigt og højere selvværd. Kulturelle aktiviteter kan med andre ord, anvendt rigtigt, være en væsentlig og værdifuld løftestang i arbejdet for at skabe bedre livskvalitet hos borgere med fysiske eller psykiske udfordringer. Kultur kan skabe fællesskaber, indsigt i andres oplevelse af verden, nye erkendelser og oplevelser. Ved at bruge kulturens egne værdier kan man fremme oplevelsen af mening og fællesskab, glæde, livskvalitet og andre svært målbare størrelser, der gør, at mennesker får det bedre. 5

7 Aktiviteter Mindst halvdelen af de aktiviteter der tilbydes i På udflugt til fortiden, skal være tematiseret omkring de tre fremmeste styrkepositioner, som aktiveres i et sideløbende projekt, varetaget af kulturregionens tre statsanerkendte museer. På denne måde opnås der synergieffekt imellem projekterne. Men samtidig skal der også være plads til at udvikle aktiviteter med helt andre temaer, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til at fange målgruppernes interesse og skabe størst effekt for målgrupperne. Videns- og sparingsnetværket spiller her en vital rolle i forhold til at aktiviteter tilpasses målgrupperne. Aktiviteter udvikles med udvalgte målgrupper for øje, men alle Kulturregion Storstrøms borgere skal have mulighed for at kunne deltage i aktiviteterne. Målet med projektet er ikke at fastholde målgrupperne i deres tilstand eller at fastholde dem i en bestemt kategori, men at give dem adgang til interessebårne fællesskaber og inklusion i samfundet. Tænkte eksempler på aktiviteter, der udvikles til de fire målgrupper kan være: Sanke- / sanse-ture for borgere med udfordret motorik eller sansebegrænsning. Korte distancer med mange pauser muliggør at borgere med nedsat fysisk mobilitet kan deltage. Fokus er på den store oplevelse uden den store fysiske anstrengelse. Erindringsture, hvor ældre borgere genoplever gamle dage. Tirsdagsbande : Faste gentagne tilbud, hvor aktiviteter arrangeres med indhold og socialt fokus. Målgruppen er her særligt borgere udenfor arbejdsmarkedet. Aktiviteterne har til formål, gennem fysisk aktivitet, med kulturhistorisk formidling og naturvejledning som fagligt indhold, at give borgeren en oplevelse af relevans, kontinuitet og socialt fællesskab: Værdier der også opnås gennem kollegialt samvær på arbejdspladser, men som denne målgruppe ikke har adgang til. Fysisk leg, udfordringer og andre aktiviteter der får pulsen op, og hvor motion leges ind. Målgruppen der her er i særligt fokus er overvægtige børn/unge eller med særlige udfordringer såsom ADHD. Gennem aktiviteter med plads til at være den man er, uden at opleve sig som værende forkert, skabes der rum til sociale fællesskaber, og med 6

8 kulturhistorisk/ naturhistorisk indhold fanges og fastholdes interessen hos børn, der ikke naturligt er tiltrukket af fysisk udfoldelse. For nogle borgere er socialt samvær en udfordring. Dette gælder borgere med f.eks. angst, depression og andre mentale lidelser. Aktiviteter der udvikles til denne målgruppe kan i særlig grad være forbeholdt for mindre grupper, hvor der f.eks. sættes en begrænsning i antal deltagere, og med inddragelse af støttepersoner før, under og efter aktiviteterne kan bidrage til at fastholde borgere i målgruppen til aktiviteterne. Målgrupper Projektet skal gøre en forskel for de borgere i vores region, der har en særlig udfordring, længerevarende eller permanent i forhold til livskvalitet. Målgrupperne er definerede ud fra to vinkler: En social og en samfundsøkonomisk. Social vinkel: I de Sydsjællandske kommuner, inklusiv Lolland-Falster har vi særlige udfordringer i forhold til borgere med nedsat livskvalitet, både her-og-nu, og i de tendenser der ligger i et fremadrettet perspektiv. Befolkningssammensætningen i kommunerne afviger fra landsgennemsnittet på en række punkter: Højere andel af +65-årige Lavere uddannelsesniveau Lavere gennemsnitlig indkomst Oplevet livskvalitet: Samlet set er det en befolkningsgruppe, der oftere oplever lavere livskvalitet, både pga. aldersbetingede lidelser, såsom funktionsnedsættelse, men også pga sammenhængen mellem lavere indkomst, lavere uddannelse. Med et lavere uddannelsesniveau og en lavere indkomst oplever denne gruppe borgere i mindre grad at de selv har indflydelse på deres livsvilkår og har 7

9 færre valgmuligheder i forhold til job, bolig, aktiviteter mv. Dette er parametre i forhold til livskvalitet. Social betinget livskvalitet: Det er påvist i flere undersøgelser at lavere indkomst har en sammenhæng med usund livstil, hvilket har betydning for de børn, der vokser op i de familier med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau. Børn fortjener de bedste muligheder for et godt liv, så de vokser op som sunde voksne, der oplever selv at have indflydelse på deres livsvilkår. Samfundsøkonomisk Demografisk udvikling: En landsdækkende demografisk udvikling viser at andelen af ældre bliver større, mens forsørgerbyrden kommer til at hvile på stadig færre skuldre. Ikke kun andelen af ældre bliver større, men de ældre lever også længere. Samfundet har en økonomisk interesse i at de ældre ikke kun lever længe, men også har et godt liv, hvor aktivitet og indhold i livet, fysisk og mental stimuli holder de ældre raske og selvhjulpne. Dertil har samfundet generelt en gevinst i at stadig færre borgere lever på overførselsindkomst, har forringet livskvalitet (med mere sygdom og nedsat arbejdsduelighed til følge), har usund livsstil og dertil følgende livsstilssygdomme, samt oplever sig ekskluderende af fællesskabet, uanset alder. Attraktive bosætningskommuner: Kommunerne i denne del af Danmark ønsker at være attraktive kommuner, at bo og bosætte sig i. En aktiv indsats i forhold til mere livskvalitet for borgerne gennem aktivering af kulturarv og naturarv, skaber ikke kun et bedre, rigere liv for borgerne, men også en regional identitet og stolthed, der bidrager til kommunernes attraktivitet for erhverv, turisme og bosætning. En særlig udfordring: For områderne i Danmark udenfor hovedstadsområdet og de større byer gælder det at det demografiske fremtidsperspektiv indebærer en særlig udfordring. I disse år er der stor fraflytning 8

10 fra områderne for så vidt gælder den gruppe af befolkningen der er arbejdsduelig og ressourcestærk, så her vil den demografiske udvikling slå stærkest igennem. Det er en reel trussel for kommunernes økonomi. Det er en negativ spiral, som det vil kræve en aktiv indsats, for at ændre. Målgrupperne for dette projekt er meget forskellige, og med deraf følgende forskellige udfordringer. Fælles for de valgte målgrupper 1og 3 er, at der i dag ikke fokuseres på aktiviteter tilpasset de udfordringer de har i forhold til udfordring. Tværtimod er det netop ofte beskrevet i forhold til f.eks. naturvejlederture, at gængse aktiviteter er uegnede for deltagere med nedsat mobilitet og funktionsnedsættelse. Målgruppe 1 Ældre borgere, der er udfordrede på forskellige vis: Funktionsnedsættelse, såsom nedsat syn og hørelse, mindre mobil Nedsat fysisk helbred, såsom KOL patienter, kræftramte mv. Mentalt, såsom ensomme, Alzheimerramte og demente Målgruppe 2 Voksne udenfor arbejdsmarkedet: I vores område er denne andel af borgere desværre stor: Som følge af den økonomiske krise, der særligt er gået ud over ufaglærte og folk med lavere uddannelse, er der i vores område en gruppe borgere der i længere tid har været uden for arbejdsmarkedet. Denne målgruppe oplever nedsat livskvalitet, hvilket forringer livsvilkår for hele familier. Voksne uden for arbejdsmarkedet oplever sig marginaliserede, tab af fællesskabsfølelse, og manglen på selv at kunne påvirke deres situation medfører resignation i forhold til selvtillid, aktivitet og initiativ. Ledighedsstress er en betegnelse for den tilstand borgere udenfor arbejdsmarkedet kan befinde sig i, hvor de manglende muligheder for at kunne påvirke sin situation, samt et manglende tilhørsforhold til et fællesskab tilsammen opleves som en stresspåvirkning. Dette er starten på en negativ spiral, da der med ledighedsstress er risiko for tab af arbejdsparathed. Og dermed når den ledige ikke i beskæftigelse, og ud af sin situation med nedsat livskvalitet. En anden gruppe af voksne udenfor arbejdsmarkedet, er den gruppe der er i beskæftigelse, men som grundet sygdom er i fare for at ende udenfor arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være grundet 9

11 stress, let depression, angst og rekonvalescens efter alvorlig sygdom. Her kan et samarbejde mellem aktører på området, der tilpasser tilbud om aktivitet og fællesskaber til denne gruppe borgere, bidrage til en hurtigere helingsproces, en fastholdelse/tilbagevenden til arbejdsmarkedet og forbedret livskvalitet for målgruppen. Målgruppe 3 Børn og unge med udfordringer: Fysiske udfordringer: Overvægt / Usund livsstil Mentale udfordringer, såsom ADHD mv. Målgruppe 4 Borgere med mentalt baserede udfordringer: Der mangler tilbud i forhold til kulturarvs- og naturformidling for den målgruppe hvor mentale udfordringer besværliggør oplevelser i naturen. Til gengæld er der mange gevinster at hente ved aktiv fysisk udfoldelse og mental stimuli, der afleder opmærksomheden fra borgerens mentale udfordring. I samarbejde med særlige interesseorganisationer, pårørendeforeninger mv. planlægges særlig tilbud målrettet denne gruppe. Det kunne f.eks. være i forhold til forskellige former for angst, neuroser, psykoser og fobier, der udfordrer en formidling af kultur- og naturarv. Fordelene for deltagerne skal stå i mål med de udfordringer der er for den enkelte for deltagelse i aktiviteter, og bør tænkes ind i forhold til at være livskvalitetsfremmende, enten i et lindrende, symptomreducerende perspektiv eller et rekonvalescerende perspektiv. Organisering og samarbejdsparterne Projekt På udflugt til fortiden er forankret hos Kulturregion Storstrøms tre statsanerkendte museer Østsjællands Museum, Museum Lolland Falster samt Museum Sydøstdanmark, hvoraf Museum Sydøstdanmark er den ansvarshavende part. Kultur- og fritidsforvaltningerne spiller en konkret og aktiv rolle i videns- og sparringsnetværket ved, sammen med playmakerne, at understøtte dialogen mellem de kulturelle formidlere og de professionelle fagfolk med viden om 10

12 målgrupperne. Centralt i projektet er den ansvarlige playmaker, der har en stærk og styrende funktion i forhold til at skabe aktiviteter for målgrupperne i samarbejde med relevante parter, således at projektets tre delmål nås. Østsjællands Museum, Museum Lolland Falster samt Museum Sydøstdanmark ansætter hver en playmaker (deltidsfunktioner), hvoraf playmakeren fra Museum Sydøstdanmark er ansvarshavende, som sikrer fremdrift og at projektets mål nås. Den ansvarshavende playmaker arbejder tæt sammen med Kulturregion Storstrøms sekretariat som led i opbygning og aktivering af det tværfaglige vidensnetværk, der skal sikre at aktiviteter udvikles og kommunikeres til målgrupperne. Samarbejdsparterne i projektet er en bred sammensat skare, der enten relaterer til målgrupperne eller som formidler kulturarv og naturarv på forskelligt niveau. Samarbejdspartnerne inviteres ind i et videns- og sparringsnetværk, og vil i takt med projektets forløb få mere erfaring med aktiviteter, der aktiverer kultur- og naturarv med det formål at fremme livskvalitet for de beskrevne målgrupper. Samarbejdspartnerne bidrager derudover til at relevante parter/ potentielle brugere af tilbud inddrages i planlægningen af aktiviteter og informeres om projektet og aktiviteter. Videns- og sparringsnetværket har vital betydning for projektets succes, idet parterne hver især har afgørende faglig viden, praktisk erfaring med målgrupperne og relevant faglig forbindelse til dem. Dermed er de også er af stor vigtighed for at aktiviteterne udvikles, så de er tilpasset målgrupperne. Flere medlemmer af netværket vil desuden via deres faglige kontaktflade, kunne bidrage til at målgrupperne slutbrugerne, får viden om aktiviteterne. Primære samarbejdspartnere er: Den ansvarshavende playmaker samt de andre to playmakere Lokale naturvejledere Kulturarvs- og naturarvsinstitutioner/foreninger lokalt i kulturregionens geografiske område Kommunernes forvaltningsmæssige enheder indenfor kultur-, sundheds-, ældre-, social-, og arbejdsmarkedsområdet 11

13 Patient- og pårørendeforeninger (indtil lokale ressourceorganisationer/-personer er identificeret i forhold til at ramme målgrupperne). Kulturregion Storstrøms sekretariat Andre offentlige involverede forvaltningsenheder. Den ansvarshavende (Playmaker) har ansvar for projektets mål nås og leder projektet: Udvikler netværk blandt relevante samarbejdspartnere (i samarbejde med øvrige playmakere). Udvikler og gennemfører aktiviteter med samarbejdspartnere (i samarbejde med øvrige playmakere). Den ansvarshavende playmaker evaluerer kontinuerligt projektet i samarbejde de øvrige playmakere, med henblik på at forbedre projektet undervejs i forhold til projektets mål. Indsamler empiri i forhold til mål. Der vil undervejs i projektet være involvering af en række lokale interessenter, såsom foreninger, kulturinstitutioner mv., som undervejs vil være primære samarbejdspartnere med forskellig involveringsgrad. Kulturregionens sekretariat har funktion som projektlederens nærmeste sparringspart, og varetager at kulturregionens styregrupper holdes løbende orienteret om projektets fremdrift. Sekundære samarbejdspartnere er Kræftens Bekæmpelse Demensforeningen Ældresagen Alzheimer foreningen Scleroseforeningen Diabetesforeningen Julemærkefonden Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Gitte Ville, Kulturchef i Region Skåne 12

14 Anita Jensen, Phd. Studerende v. HKI Andre, der viser særlig interesse / viden indenfor feltet. Sekundære samarbejdspartnere orienteres om projektets udvikling/ status og kan levere forslag til nye tiltag. Sekundære samarbejdsparter er en del af et sparringsnetværk der opbygges som en del af projektet, og består af videnspersoner eller interesseorganisationer på området, der har interesse og erfaring med feltet kultur og livskvalitet: I øjeblikket er ovenstående identificeret (gruppen af sekundære samarbejdspartnere vil løbende udvikles i forhold til målgruppe og udvikling i aktiviteter): Delmål 1 Borgere med nedsat livskvalitet (og deres pårørende) skal have et særligt tilbud. Der skal udvikles og gennemføres livskvalitetsfremmende aktiviteter for borgere samt pårørende, med udfordringer i forhold til nedsat livskvalitet, samt livskvalitetsfremmende aktiviteter for borgere generelt hvor områdets natur- og kulturarv aktiveres som middel til at nå øget livskvalitet. Målgrupperne er nærmere beskrevet i et særskilt afsnit. En central funktion er de tre playmakere, der fungerer som bindeled på tværs af sundheds-, ældre-, arbejdsmarkeds, natur-, børn & unge- og kultur og fritidsområdet (og i forhold til kultur- og naturarvsinstitutioner), og som sikrer at aktiviteter udvikles og gennemføres gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Projektet har et kontinuerligt læringsperspektiv, og vil udvikle tiltag, som kan anvendes af de involverede parter efter projektets ophør. Det tilstræbes at aktiviteter gennemføres med en ligelig fordeling i Kulturregion Storstrøms kommuner. Delmål 2 Der opbygges et lokalt vidensnetværk omkring projektet. Deltagerne i netværket vil løbende inddrages og bidrage til at aktiviteter tilpasses målgrupper, og at formidlingen af aktivitetstilbud når frem til målgrupperne. Deltagerne vil alle have relevans i forhold til målgrupperne, og vil være aktører på ældre-, arbejdsmarked, børne-, sundheds-, kultur- og naturområdet, herunder også kultur- og naturarvsinstitutioner. Vidensnetværket mødes som udgangspunkt hvert halve år, men 13

15 inddrages løbende i projektets udvikling og gennemførelse på playmakernes initiativ. Med målgrupperne i fokus bidrager netværket til vidensopbygning på tværs af deres faglige felt. Formålet er, at der som en del af projektet opbygges viden, en portefølje af gode eksempler og succeshistorier, der kan anvendes andre steder, hvor lignende udfordringer kan identificeres. Ved projektets afslutning vil de foreligge en rapport i form af en række erfaringer og beskrevne aktiviteter, ligesom netværkets viden vil kunne aktiveres i form af deltagelse i konferencer, artikler mv. hvor det har relevans i forhold til at udbrede best practise til inspiration og efterlevelse. Delmål 3 Kultur- og naturarv skal indbyde til oplevelser og refleksion og skabe regional sammenhængskraft. Gennem aktivering af Destinationsstrategiens tre styrkepositioner bindes flere kulturaktørers formidling sammen til mere helstøbte og sammenhængende oplevelsestilbud. Fælles viden om målgrupper, fælles fortællinger og produkter til markedsføring udvikles, så synlighed, sammenhæng og antallet af borgere, der benytter sig af tilbuddene øges. Kommunikation og formidling af projektets resultater, regionalt og national Formidling skal gøres på en måde, der både er opdateret i forhold til aktiviteters aktualitet, samt målrettet målgrupperne. Derfor anvendes flere metoder og flere kanaler: Aktivitetskalender Undervejs i projektet udarbejdes der halvårlige aktivitetskalendere, der distribueres via biblioteker og andre relevante steder i kommunerne. Aktivitetskalenderen indeholder også andre tilbud til borgere i form af natur- og kulturformidlingsaktiviteter, der henvender sig til en bred befolkningsgruppe, og dette er et bevidst valg: Det vil ikke være hensigtsmæssig med en aktivitetskalender målrettet de afgrænsede målgrupper for På udflugt til fortiden, da disse ikke 14

16 skal opfatte sig som særlige tilfælde, diagnosticerede eller stemplede. Hensigten er at få en samlet formidlingsform til alle borgere, hvor formidling af kultur- og naturarv er central. Flere kanaler Formidling af aktiviteter skal være målrettet i forhold til at give mening for målgrupperne: Det vil ske via inddragelse af parter, der er i direkte kontakt med målgrupperne, (patient)- foreninger, offentlige forvaltninger i vidensnetværket, kultur/idrætsinstitutioner, samt generelt annoncering via elektroniske medier og de kanaler kommunerne i forvejen bruger. De gode historier skal fortælles videre til journalister fra trykte medier, radio og TV. Hensigten er at formidle viden om projektet ud bredt, og dermed skabe opmærksomhed samt forhåbentlig interesse for lignende tiltag andre steder. Forventede resultater På baggrund af den løbende tilpasning og evaluering af projektet, vil der i projektperioden opbygges erfaringer med livskvalitetsfremmende aktiviteter i forhold til målgruppe 1-4. Evaluering vil forholde sig til delmål 1 og 2: Delmål 1 I forhold til delmål 1 vurderes der på både kvalitative og kvantitative data: Kvantitativt: Hvor mange borgere indenfor målgrupperne, herunder også pårørende(og borgere generelt) har deltaget i de aktiviteter, der er gennemført? Playmakere registrerer løbende antal deltagere. Kvalitativ: Som en del af projekters evaluering måles der på efterspørgsel og brugertilfredshed: Dette gøres via kontakt til de deltagende borgere som led i aktiviteterne. WHO-5 spørgeskema er en egnet model til at vurdere om projektet har ført til bedre oplevet livskvalitet. Succeskriteriet er at 2/3 af alle besvarelser af spørgeskemaet, viser at deltagerne oplever forbedret livskvalitet efter deltagelse i aktivitet. 15

17 Delmål 2 I forhold til delmål 2 vurderes der på videns netværkets funktionalitet i forhold til målgrupperne: Fungerer netværket i forhold til at aktiviteter udvikles, formidles og gennemføres med målgrupperne i fokus? Opbygges der en ny fælles samarbejdskultur mellem kultur-, social-, sundheds-, psykiatriog arbejdsmarkedsområdet? I hvor høj grad oplever kulturinstitutioner, kommuner og andre parter i projekter, at der opbygges erfaring med formidling til og involvering af nye målgrupper i livskvalitetsfremmende aktiviteter? Er der udviklet tiltag, som kan anvendes af de involverede parter efter projektets ophør. I forhold til målgruppe 5 vil der i den afsluttende evaluering kunne konstateres om delmål 3, der forholder sig til indsatsområdet Kultur- og naturarv er nået: Succes er, at der ved projektets afsluttende evaluering kan konstateres en bekræftelse af alle ovenstående vurderinger. Delmål 3 Kultur- og naturarv skal indbyde til oplevelser og refleksion og skabe regional sammenhængskraft. Gennem aktivering af Destinationsstrategiens tre styrkepositioner bindes flere kulturaktørers formidling sammen til mere helstøbte og sammenhængende oplevelsestilbud. I forhold til delmål 3 vurderes der på både kvalitative og kvantitative data: Kvantitativt: Der måles på i hvor høj grad mål for indsatsområdet Kultur og naturarv er nået. Kvalitativ: Som en del af projekters evaluering måles der på efterspørgsel og brugertilfredshed: Dette gøres via kontakt til et udvalg af de deltagende borgere som led i aktiviteterne. (Spørgeskema eller interview, der gennemføres i forbindelse med nogle udvalgte aktiviteter). Succes er at 2/3 af alle besvarelser viser, at deltagerne oplever at aktiviteterne var interessante, gav dem ny viden om kulturregionens kultur- og naturarv, og at de har lyst til at deltage i flere aktiviteter. Se bilag 1: Tids- og handleplan med milepæle for en skematisk fremstilling af projektets aktiviteter og fremdrift i forhold til mål 16

18 På udflugt til fortiden efter 2018 I juli 2018 skal der være opbygget nok erfaring og viden om projektet til at vurdere dets relevans i et længerevarende perspektiv. Med aktiv og løbende inddragelse af et tværfagligt videns netværk, vil projektet have mulighed for at kunne afprøve forskellige muligheder undervejs i projektperioden i forhold til at sikre relevans for de identificerede målgrupper. Samtidig vil den tværfaglige sparring i videns- og sparringsgruppen gøre det muligt at identificere mulige fremtidige samarbejdsmuligheder i forhold til at løfte aktiviteter i et fælles mål om at fremme livskvalitet for regionens borgere. På baggrund af projektets resultater per juli 2018 vil det kunne vurderes hvordan erfaringer kan videreføres, om der skal ske en forankring af projektet i kulturregionens kommuner og de institutioner der varetager kultur- og naturarv i området, evt. i en tilpasset form. En anden mulighed er, at der kan identificeres udviklingspotentialer, eller en særlig målgruppe der kan løftes i en videreudvikling af projektet. 17