BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 . 453?? Maj 2004 Blad 453 Regeringens udspil til kommunalreform Som det er læserne af BKF-nyt bekendt har Regeringen d. 27. april fremlagt sit forslag til ny kommunal struktur og samtidig lagt op til en politisk forhandling frem mod grundlovsdag. I forhold til strukturkommissionens rapport får kommunerne i Regeringens oplæg et mere entydigt ansvar for kulturområdet, hvilket bl.a. vil sige den fulde finansiering af musikskoler, ansvaret for egnsteatrene og hovedansvaret for de lokale museer. Specialskolerne for voksne Stor planlægningsopgave Ansatte følger opgaven Ledelse af de nye kommuner Arbejdsgruppen vedr. den kommende kommunale struktur Nye opgaver BKF s struktur Ifølge Regeringens forslag overføres ansvaret for de amtskommunale specialskoler for voksne til kommunerne, medens Regeringen ikke har forholdt sig til et øget og samlet kommunalt ansvar for en række ekstraordinære uddannelser, som f.eks. produktioner, sprogcentre og daghøjskoler. BKF skal endnu engang understrege, at overførslen af de amtskommunale specialskoler på børne og voksenområdet vil stille store krav til planlægning og samarbejde mellem amt og kommuner og mellem kommunerne indbyrdes ligesom det er vigtigt, at de specialkompetencer, der i dag findes i amterne bevares i de nye og kommende kommuner. Det er udgangspunktet for regeringens udspil, at de ansatte skal følge opgaven, d.v.s. at de ansatte, der er beskæftiget med en opgave, der overføres til en ny myndighed også overføres til den pågældende myndighed. BKF har i sit høringssvar understreget vigtigheden af, at hele den kommunale ledelse involveres i omstillingsprocessen fra de gamle kommuner til de nye og større kommuner. Se og BKF har som bekendt nedsat en arbejdsgruppe om den kommunale struktur med Carsten Anderskov som formand. Flere amtskredse har indtil nu gjort brug af tilbuddet om at et eller flere medlemmer af arbejdsgruppen vil stille op til møder i amtskredsene, dels om Strukturkommissionens betænkning, og, nok så interessant, regeringens oplæg til en ny kommunal struktur. Arbejdsgruppen vil mødes igen inden sommerferien og vil her bl.a. drøfte følgende væsentlige problemstillinger: Hvilke faglige udfordringer står vi over for i forbindelse med de nye opgaver, der lægges ud til kommunerne? og hvordan forholder vi os bedst til dem? Hvordan skal vi øve indflydelse på de organisatoriske processer, der nu vil gå i gang ude omkring? Et andet problemfelt, vi må tage fat på snarest er dette: Hvordan orga-

2 . 454?? Maj 2004 Blad 454 niserer vi os i BKF med det nye danmarkskort, der tegner sig? Umiddelbart forekommer de fem regioner jo ikke at være nogen hensigtsmæssig opdeling på grund af deres størrelse. Hvis vi altså lige ser bort fra Nordjylland, hvor medlemskredsens sammensætning kun ville blive ganske lidt ændret. Og blot at fastholde den gamle amtsopdeling er nok heller ikke det mest oplagte. Som det turde fremgå er der nok at tage fat på; arbejdsgruppen bliver ikke arbejdsløs lige med det første. BKF tilfreds med bekendtgørelsen om læreplaner Ny bekendtgørelse om Ungdommens Uddannelsesvejledning Arbejdsgruppe om ungdomspsykiatri BUPL og DLF-notat BKF-kommentarer Årsmøde fra d november 2004 Læs om BKF s høringssvar på blad nr Læs om bekendtgørelsen og BKF s kommentarer hertil på blad 459 og check BKF s høringssvar på hjemmesiden en af de kommende dage. BKF repræsenterer KL i en arbejdsgruppe om ungdomspsykiatri. Læs om arbejdsgruppens konklusioner på blad 459. BKF opfordrer til, at den enkelte kommune tager en drøftelse med BUPL og DLF lokalt for at vurdere, hvordan fællesnotatet fra de 2 organisationer kan anvendes til et mere integreret samspil mellem lærere og pædagoger på det kommunale børneområde. Læs herom på blad 460 og læs BKF s notat på BKF s årsmøde 2004 er ved at tage form. Ved fastsættelse af indhold og foredragsholder for onsdag aften vil vi i år benytte os af Adenauers slogan fra en valgkamp i det daværende Vesttyskland: Keine Experimente... Så vi får Nils Villemoes til at give et oplæg med titlen Hvorfor skal alting forandres hele tiden? Torsdag formiddags første oplæg har temaet pædagogisk faglighed; her vil Hans Henrik Knoop give et oplæg. Resten af formiddagen er temaet Strukturkommissionen/den kommende kommunalreform. Her vil den ene oplægsholder blive Kurt Klaudi Klausen. Fredag formiddags tema er nydanskere/integrationsspørgsmålet. Vi har allerede fået tilsagn fra Bertel Haarder, der vil indgå i en debat med yderligere to personer: Her og nu går vi efter en administrator og en forsker inden for feltet. Vi har fået tilsagn fra undervisningsministeren og vil forsøge også at få kulturministeren til at komme som de sidste oplægsholdere fredag. Så alt i alt tegner det til igen at blive et indholdsrigt årsmøde. Vi skal

3 . 455?? BKF skriver til Undervisningsministeren om lærer- og pædagoguddannelsen Maj 2004 Blad 455 Forslag til bekendtgørelse om lærepladerfor opfordre til at I reserverer datoerne i jeres kalendere. I BKF-nyt fra april omtalte vi redegørelsen om lærer- og pædagoguddannelsen. Bestyrelsen har nu skrevet til Undervisningsministeren, hvor vi kritiserer, at redegørelsen ikke behandler sammenhængen mellem folkeskolelæreruddannelsen og de læreruddannelser (eller rettere ud-dannelser), der retter sig mod ungdomsuddannelserne. Vi havde en klar forventning om, at Regeringens redegørelse ville indeholde denne sammenhæng og vi har derfor foreslået, at Undervisningsministeren sammen med Videnskabsministeren tager initiativ hertil. Forskellige lærerkulturer og manglende sammenhæng Dagplejekonferencer Notat om tilsyn og kvalitetssikring i folkeskolen Anbringelsesreform Cirius Vi fortsætter: Som kommunale praktikere finder vi det ligeså nødvendigt at se på sammenhængen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne som på sammenhængen på børneområdet iøvrigt. En væsentlig faktor heri er de forskellige læreruddannelser og at de forskellige lærerkulturer får forståelse for hinandens vilkår i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Det gælder også synet på faglighed, hvor gymnasielærere kunne lære noget af folkeskolelærernes arbejde med tværfaglighed, medens folkeskolelærerne kunne lære noget af gymnasielærernes arbejde med faglighed (herunder sammenhængen - og engang imellem den manglende sammenhæng - mellem de fælles mål i folkeskolen og de nye kompetenceområder i gymnasiereformen). Læs BKF s brev til ministeren på BKF har også i år deltaget i FOA s landskonferencer for dagplejen. BKF benyttede konferencerne til at understrege, at vi skal fokusere på dagplejen lokalt - i den enkelte kommune og der udvikle en ledelsesog organisationsform, som tager højde for de kommunale målsætninger på området. De kunne være helhed i barnets liv, organisering af overgan-gen fra dagpleje/institution til anden institution, distriktsinddeling af pasningstilbuddene samt kompetenceudvikling I det seneste nummer af BKF-nyt omtalte vi behovet for at fokusere på det kommunale tilsyn med og kvalitetsudviklingen af skolerne. Bestyrelsen har nu udarbejdet et notat herom, der kan findes på hjemmesiden. Læs bestyrelsens udførlige gennemgang af reformen på blad 456. I den kommende tid vil bestyrelsen lægge et BKF-synspunkt notat på hjemmesiden vedørende samme emne. Læs nyt om Cirius på blad nr Socialministeriet har udsendt forslag til bekendtgørelse om temaer og mål i læreplaner på dagområdet, som BKF har afgivet høringssvar til.

4 . 456?? ner Maj 2004 Blad 456 Bekendtgørelsen opbygges af: 1. Formål og principper for læring i dagtilbud 2. Temaer og mål i pædagogiske læreplaner 3. Ansvar for udarbejdelse af læreplanerne, godkendelse, opfølgning og evaluering. 4. Et fyldigt bilagsmateriale bestående af en indledende beskrivelse/uddybning af traditioner for det pædagogiske arbejde i dagtilbud samt mål og beskrivelse af Børn skal have mulighed for. for hvert af de 6 temaer. BKF har udarbejdet positivt høringssvar BKF anfører i høringssvaret, at vi generelt kan tilslutte os indholdet i udkastet til bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen der alt overvejende er dækkende for BKFs synspunkter på området og giver en god støtte og præcisering af det vigtige og nødvendige arbejde, der forestår med implementering af læreplaner i dagtilbud. Særlige bemærkninger BKF har dog en række specifikke og konkrete bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte afsnit: 1. Indledningsvis beskrives Den fælles pædagogiske tradition i dagtilbud. Denne beskrivelse beskæftiger sig alt overvejende med det enkelte barn det enkelte individ. I høringssvaret peges på, at det er afgørende, at det fremhæves og præciseres, at barnet udover at være et individ også indgår i sociale fællesskaber. Netop manglende socialisering fremhæver mange som værende en af årsagerne til de mange urolige, antisociale og marginaliserede børn, som vi ser i dag. 2. I afsnittet om sociale kompetencer foreslår BKF indføjet et 4. mål: Børn skal opøves i at forstå, acceptere og efterleve almindelige normer for adfærd, omgangstone og retningslinier, som fastlægges i dagtilbuddet eller kommunen. 3. I afsnittet om Sprog anfører BKF, at afsnittet er helt renset for problemstillinger omkring tosprogede børn og børn med tale-/sprogvanskeligheder. BKF peger på, at det præciseres, at der skal rettes særligt fokus og opmærksomhed på tosprogede og sprogsvages danske sprog og begrebstilegnelse. Læs høringssvaret på Anbringelsesreform Et bredt flertal i Folketinget har indgået forlig om en forstærket indsats for udsatte børn og familier. Det er et grundlæggende argument for reformen, at kommunernes indsats i forhold til de mest udsatte børn og unge i dag ikke er god nok. Der er enighed om, at der i den eksisterende lovgivning allerede er lagt vægt på grundig sagsbehandling, inddragelse samt kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, men at disse intentioner ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med kommunernes praksis.

5 . 457?? Maj 2004 Blad 457 Derfor sættes der i reformen fokus på kravene til sagsbehandling og inddragelse af barnet. Samtidig iværksættes en omfattende implementeringsindsats med information og uddannelse af sagsbehandlere og endelig indebærer reformen øget kontrol af kommunens sagsbehandling og sociale indsats i forhold til udsatte børn. Lovforslaget forventes udsendt i høring her primo maj måned, hvorefter BKF vil udfærdige sit høringssvar. Partierne bag forliget vil i august måned drøfte eventuelle justeringer i lovforslaget. Hovedlinierne i forligsteksten er søgt gengivet nedenfor. Den fulde ordlyd kan findes på Tidlig indsats Bedre kvalitet og øget kontinuitet Bedre sagsbehandling Bedre uddannelse Der sættes øget fokus på tidlig forebyggende indsats i samarbejde med dagtilbud og skole. Når kommunen herigennem får underretninger om børn, som har problemer, forpligtes man til skriftligt at kvittere for modtagelsen og efterfølgende foretage undersøgelse af barnets og dets søskende inden for en tidsfrist på maksimalt 4 måneder. For at hæve kvaliteten og kontinuiteten i de anbragte børns livsforløb tages flere initiativer. - plejefamilier skal fremover deltage i et obligatorisk kursus, som skal plejefamilien et godt indblik i opgaven inden man modtager et barn. - forlængelse af den periode, hvor kommunen har mulighed for at opretholde en anbringelse efter et samtykke til en anbringelse er trukket tilbage - en mere grundig 38 undersøgelse skal sikre, at barnet får den rigtige indsats første gang - der iværksættes til færdiggørelse senest juni 2005 et udrednings-arbejde om spørgsmålet om forældrenes overfor børnenes rets-sikkerhed. Socialministeren vil fastsætte regler om standarder for kommunernes sagsbehandling. Disse standarder skal give mulighed for systematisk at følge op på, om indsatsen virker efter hensigten, sætte fokus på hele barnets livssituation, herunder også barnets og familiens ressourcer. Der fastsættes 6 punkter, som altid skal indgå i undersøgelsen af et barns forhold og i barnets handleplan: Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, andre forhold. Der iværksættes uddannelsesforløb for sagsbehandlere. Disse forløb skal indeholde undervisning i viden om børn og viden om lovgivningen på området. Uddannelsen vil blive udviklet i 2005 og afholdt fra og med Endvidere vil der blive afsat midler til længerevarende

6 . 458?? Styrket inddragelse Maj 2004 Blad 458 uddannelsesforløb, så det på sigt kan sikres at der vil kunne være flere specialuddannede medarbejdere i alle kommuner. De udsatte børn og deres familie og netværk skal i langt flere spørgsmål inddrages og bruges. Dette sikres ved at stille krav om høring af barnet. Desuden forpligtes kommunen til at overveje, hvordan der kan ske en inddragelse af familie og netværk. Dette forventes at resultere i et større antal netværksanbringelser. Fokus på skolegang Børns retssikkerhed Efterværn Ny aflønningsmodel Økonomi og faglighed Stærkere kontrol Der er enighed blandt forligspartierne om, at der skal sættes øget fokus på anbragte børns skolegang og uddannelse, så disse børn uddannelsesog erhvervsmæssigt bedre bliver i stand til at klare sig på lige fod med andre børn. Målet er, at anbragte børn så vidt muligt skal fortsætte i deres egen skole eller gå i den lokale folkeskole. Ligesom der inden en anbringelse skal være taget stilling til skolegangen, skal kommunen altid tage hånd om den unges uddannelse eller beskæftigelse, når en anbringelse ophører. Børn over 12 år får ret til at klage over anbringelsessted og over flytning. En sådan klage vil få opsættende virkning, så en eventuel flytning først kan få effekt efter en klage er behandlet. Børn over 15 år får ret til gratis advokatbistand og der udarbejdes en pjece til anbragte børn om deres rettigheder. Unge, der har været anbragt, kan fortsat få hjælp, hvis de har behov for det, efter de er fyldt 18 år. Der skal senest ½ år før ophør af en foranstaltning træffes afgørelse om et efterværn. Den unge vil kunne fortryde et eventuelt nej til efterværn indtil vedkommende fylder 22 år og der indføres en form for fleksibelt efterværn, hvor den unge har mulighed for kortvarigt at komme tilbage til anbringelsesstedet. Socialministeren vil udarbejde forskellige nye modeller til aflønning af plejefamilier, så den nuværende omvendte resultatløn, hvor en positiv udvikling hos barnet medfører færre plejevederlag for familien, undgås. Disse modeller skal foreligge primo Kommunerne skal tage saglige økonomiske hensyn indsatsen skal være omkostningseffektiv. Men kommunen må ikke tage usaglige økonomiske hensyn, hvor der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov for støtte. Partierne er enige om, at der er behov for en større kontrol med kommunernes indsats. Kravet om bedre sagsbehandling og dokumentation skal gøre det lettere at følge op på og kontrollere kvaliteten i indsatsen såvel som i sagsbehandlingen. Den sociale Ankestyrelse vil få kompetence til at tage sager op ad egen drift, ligesom det pålægges Ankestyrelsen at følge op på om lovgivningen følges ved at gennemføre

7 . 459?? Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv Maj 2004 Blad 459 stikprø-vevis praksisundersøgelser i kommunerne. BKF har afsendt høringssvar til udkastet til bekendtgørelse om den ny lov om Ungdommens Uddannnelsesvejledning. BKF forholder sig gennemgående positivt til bekendtgørelsen. Den lægger på visionær vis nogle konkrete krav ned over UU s vejledning, som sikrer en særlig indsats mod frafald mm. Desuden lægger den op til, at de nye UU fra dag 1 skal udvikle en intern evalueringskultur. Bestemmelserne om overgangsvejledningen er i vid udstrækning lig de bestemmelser vi kender i dag, blot lagt ind i de nye UU-regi. Delt ansvar Det sidste betyder bl.a. et delt ansvar i praksis en gensidig samarbejdsforpligtelse - mellem den enkelte skole og UU, hvor det er skolens forpligtelse at sikre rammer, herunder lokaler, for at vejledningen kan foregå i elevens skolemiljø, mens det er centerets opgave at den konkrete uddannelsesplanlægning kan ske i sammenhæng med skolens planlagte undervisning. I kapitel 4 og 5 får den ny vejledning den sociale profil, som var og er den ny lovs intention. UU tildeles her en aktiv, opsøgende rolle over for de under 19 årige, som har særlige vejledningsbehov. Der er desuden beskrevet en forpligtelse for ungdomsuddannelsesinstitutionerne til at holde UU vidende om de åriges uddannelsesmæssige status, herunder risiko for frafald. Bekendtgørelsen stiller endelig eksplicitte krav til Ungdommens Uddannelsesvejledning om løbende kvalitetsudvikling og opstiller minimumskrav til, hvilke forhold der skal evalueres hvert år. Sundhedsstyrelsens følgegruppe om børne- og ungdomspsykiatri Ingen forbedring Adskillige kolleger vil nikke genkendende til erfaringer om lange ventetider for børn, der skal undersøges på Børnepsykiatrisk Hospital. BKF repræsenterer KL i en følgegruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen, som skal forsyne styrelsen med viden, erfaringer og informationer, der kan bidrage til at overvåge udviklingen og udbygningen af området. Følgegruppen blev færdig i marts, hvorefter Sundhedsstyrelsen kunne udarbejde et statusnotat. Konklusionen kan sammenfattes til, at brugernes og patienternes situation ikke er blevet forbedret gennem de seneste år, trods en meget stor aktivitetsudvidelse i specialet. Det konstateres, at virkningen af en fortsat forstærket indsats ikke vil indfinde sig før om ca. 10 år, fordi det tager tid at uddanne bl.a. lægefaglige specialister. Der kan således ikke peges på nemme og hurtige løsninger på kort sigt. Derimod peger notatet fra Sundhedsstyrelsen på, at der på kort sigt godt

8 . 460?? Fællesnotatet fra DLF og BUPL om rummelighed Maj 2004 Blad 460 kan ske en udvikling decentralt, hvilket bl.a. vil kunne skabe et effektivt grundlag for den forventede udbygning, når det nødvendige personale kan tilvejebringes. BUPL og DLF har i fællesskab udarbejdet et notat om rummelighed dateret oktober BKF finder, at det som udgangspunkt er meget positivt, at de to store organisationer, der har med børn og unge at gøre, i fællesskab gør sig overvejelser i forhold til det komplekse emne, som rummelighed er. Der ligger i notatet den begrænsning, at det kun er tale om medarbejderne i folkeskolen. Der er altså ikke søgt fællesskab med de pædagoger, der har ansvaret for 0-5 års området og heller ikke klubområdet, som begge dele er under serviceloven. På trods af forskellige lidt firkantede grænsedragningsproblemer og smalle tilgang, er det positivt, at de to organisationer har sat sig sammen og i fællesskab formuleret sig. Det er et stort spring i forhold til de direkte magtkampe, som blev oplevet for få år siden. Det er godt, at kunne tage de nødvendige diskussioner ud fra et fælles udgangspunkt. Der er ingen tvivl om, at der inden for de nærmeste år vil ske store ændringer på hele børneområdet fra 0 18 år. I denne udvikling er også de faglige organisationers indfaldsvinkler og bud på indhold afgørende. BKF samlede kommentarer til fællesnotatet kan ses på BKF s anbefalinger Børn og unge har krav på, at voksne kan samarbejde skrev BKF i publikationen Udsat men ikke udstødt fra Dette synspunkt er fortsat gældende. BKF hilser derfor BUPL s og DLF s udspil velkomment og indgår ger-ne i dialog om yderligere udvikling set i et videre perspektiv. BKF vil anbefale sine medlemmer, at det på lokalt kommunalt plan tages kontakt med de to organisationer for at drøfte notatet om rummelighed ud fra de lokale forhold. BKF kan konstatere, at BUPL og DLF også har samarbejdet om et fælles forståelsespapir fra den om arbejdet med lønssums- og kontraktstyring i kommunerne. BKF er ikke nødvendigvis enig i indholdet i dette notat, men finder igen, at signalværdien om fælles samarbejde mellem de to organisationer er vigtig.

9 . 461?? Nyt fra Cirius Maj 2004 Blad 461 Der vil i den kommende uge blive gennemført en debat i Folketinget om "Styrket internationalisering af uddannelserne" - jf. redegørelse fra Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet af april Denne findes på: pub.uvm.dk/2004/internationalisering Fremtiden Cirius vil fremover udover de hidtige programmer skulle tage hånd om vurderingen af udenlandske studerendes forudsætninger, når de søger adgang til danske studiepladser. Der vil blive oprettet en særlig sekretariatsfunktion i Ciriusbygningen ved Nørreport. Det betyder, at Cirius forventer at få udvidet medarbejderstaben med ca ansatte. Derved opnår Undervisnings- og Forskningsministerierne, at de internationale aspekter og samarbejder er samlet på færre hænder. Nordplus Junior Cirius og børnehaver Nyt program Nordplus Junior programmet er fremover placeret i Ciriusregi med programkontor i Stockholm. Der har været ansøgningsfrist på forårets runde. Der var fremsendt 69 danske ansøgninger til programmerne ud af 394 ansøgninger. Det vil på baggrund af et par ansøgninger blive undersøgt, om grundlaget for Cirius tildelinger giver mulighed for at børnehaver fremover vil kunne søge midler indenfor dette område. Rådet var positivt indstillet overfor denne mulighed i begrænset omfang, under forudsætning af, at regelsættet gav mulighed herfor. Cirius sekretariat undersøger regelsættet, og giver svar til ansøgerne. EU-kommissionen forventes at iværksætte et nyt uddannelsesprogram efter I al korthed indeholder oplægget et forslag om en inddeling i 2 projektog samarbejdsområder - samarbejdsområder med EU-medlemslande - samarbejdsområder med lande grænsende op til EU. Der er opstillet nogle kontante mål for det nye program: - minimum 10% af alle skoleelever skal deltage i Commeniusprogrammer i perioden fra der skal samlet have været minimum 3 millioner Erasmusstudenter ved afslutningen der skal være gennemført minimum Leonardo udvekslinger ved slutningen af der skal være gennemført minimum voksenundervisningsforløb pr. år frem til sektorer Det nye program vil blive inddelt i 4 sektorer: - Commenius for grundskolen - Erasmus for universitetsniveau - Leonardo da Vinci for kortere efter-/videreuddannelse - Grundtvig for voksenuddannelse.

10 . 462?? Maj 2004 Blad 462 Det nye program vil blive tilføjet et nyt aspekt - et Jean Monet program for fokus på europæisk integration. BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax